bruge andres Liv og Legeme lil egen N}'tto har jo varet-tle ii-ta?- lijon.slieed8res,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "bruge andres Liv og Legeme lil egen N}'tto har jo varet-tle ii-ta?- lijon.slieed8res,"

Transkript

1 Slaqet leil Hannaged,on bruge andres Liv og Legeme lil egen N}'tto har jo varet-tle ii-ta?- lijon.slieed8res, " Lensherronq SlareeierenB saavel iir- '" au" nuvarrentle Aibejdsgivers Forsat' t;;;. ;; ;;"-li*nlilih.a".o. Fjentle'. Saa. Iange Monnesket lkke besejrer don, syttes alle lpfindelser at Y'ere.Jtn.i, iiooi ouii t,*ns sorgtilige I'od' Det er' som om man ;iiil i;r*;'"; M;"n"it o l,"ut tii."ttikler, medens det mangler det nodventligste. Hungeren er-en Naturlov' den gruii*.t" "i- rtt.. l)en tvin{er- MennesketiI at pine og.ode' il;;;.; ioi'rit enttuet'pris- at vedligeholde detto hojeste so[?'ettir on-dg:-'.ol \lltt-ld;:k ar civilisation, at vi kan Har vi nu nag,et en Saaoan fo."riui" oj og oprutt. en. Samfundsorganisatior4. i- hvilken det vild vare umullgr at-uo af -Mangel og Sult? Stats- Jt "^""Ci;;;.;;-ser ooornutn" svarer uden Nolen: Nej!' og beskriver tydeligt Manglerne ved det menneskelige Samfunds nuvanentle Bygning; -men h;; t;t ikke r"aacle Botl paa dem' Derfor virker hans B;; k;; som en Branilfakk"l' der volder foroget Uro' Dei er let at gore sig selv og andre utilfreds; men alle Boger og Avisartikler, som ikke o-gsa angiv r :l iig-t-- roiddel dlter forkynder et sikkert Haab om Muligheden ai at unastippe ie narvnrentle Vanskeligheiler, burtle t*ot ft.ft.t v&te uskrevn e. Bibelen tilbyder, Gucl u*i-. f"f., ikke blot lintlrencle Balsam, men og-saa tlet ""t.t. og ufejlbarlige Laqemi(titel' til Helbretlelse* af 'Sygao., V"iO""t Slntl, Egenk:erlighed og Dsd' Den Lage, som'lentler Lmgemidlet, er $e1 st-ore ]Iitller og Liv?iver. Det er vor Stmben vetl Hjelp af Bogerne 'Stitlier i Skriftenn at henletle Opmarksomhetlen paa ilisse himmelske l,agemitller' TIENDE KAPITEL FORESLAAEDE LAGNMIDLER Stemmeret for Kvinder og Alkoholforbud, - Sslvmsntfod og tse8kytl elsestold, -,Kommurrismen.- >f)e havde alle Ting fallesn, - >Anarkio. -- "Socialisme< ellor rkollekti. visme.< - To Eksempler paa socirlistiske Statssamfund. - >Nationalisme.. - Udd-annelse i flere Haandvprk. - >Enkeltskatten< som Lagemidclel. - Forskelliee Forhaabninger og Bekymringer. - Det enesie Haab," - Det salige Ha"ab. - Den rette Stilling for.guds Folk, som ser disse Ting, - I Verden, men ikkl af Vertlen. >Dr der da inoen Balsam i Gileail? Et der i,noen der?< "Vi har ssqt dt Babel. rn?n d?t lod sio ikhe knge. Forlad, det, lor at ui'teun gad ht-er til sit tanldt Thi dets Dom naar til Himm?l?n.( - Jeremias 8 : 22; 51 :?-9. ALRIGE og meget forskelligartede er de Lagemidler, tler er blevet foreslaaet for den sukkencle Skabning i tlens nuvrerede sorgelige Tilstand. Enhver, som har Medlidenhed mecl den lidencle Patient, ma& ogsaa, sympatisere med de mange Lregers Bestrebelser for at faa Patienten til at prove deres Recepter, efter at de har stillet Sygdommens Diagnose. Forsogene paa at finde et Lregemiddel og faa ilet anvendt er al.4re vzerd og maa finde Paasksnnelse hos alle varmhjertede Mennesker. En sunrl Dommekraft, som er oplyst af Gutls OrrI, siger os clog, at ingen af ile foreslaaeile Ifjdpemidler vil kunne helbrede Sygttommen, Iutet mintlre end vedholtlencle Anvendelse af den store Lages virkningsfulile Lagemidler vil kunne helbrede den faltlne Menneskesl:egts Sygtlom, Selviskheden. Alligevel vil vi kortelig undersoge de andre Lregers Recepter, for at vi kan se, hvor tilsynelarlenele n*r op til Guds Visrlom nogle af dem er kommet, medens de tlog alle i Yirheligheden staar l&ngt tilbage n5

2 296 Staqet l)eil' flarmaged'on for tlen - ikke for at yppe Stritl, men for at alle klart kan 3e alen eneste Retning, hvorfra Hjdpen kan komme. STEMIIERET FOR KVINDER OG ALKOSOLT'ORBI]D Disse to Lagemitller blivor satlvanligvis stillet- sammen. fordi lrlun'iod"s,n."r, at Forbutl motl Nytlelsen af snirituose Drikke alclrig vil kunne faa Mang<lens Stotte. -;; metlmindro Kvinderne faar Stemmeret - og ;"lv.. clet vistnok tvivlsomt. De, tler er Talsm*nd tot attt. Lrgemicltlel, fremlxrgger statistiske Oplysninger for at blevise, at meget af Elendigheden F.al?g tigcl"ommen i Kristenheden skyldes- flanclelen med spid' tuose Drikke. De forsikrer, at dersom den blev atskaffet, viltle Freil og Velstantl blive en Regel og ikke som nu en Untltagelse. Det kan ikke nagtes, at Drukkenskaben er en af Civilisationens vrerste Frugter. Den uilbretler sig ogsaa hurtiet blanalt halvciviliseretle og vilde Folleslag' Xo"a? 4"" afskaffes, vilde clet gl*cle os hjertelig' Vi indrommer, at dens Forsvintlen viltle forebygge en stor Del af vor Ticls Elen'tighed og forhintlre Forstlsleen ai Hundrede" af Millioner Kroner aarlig' Men motl Esoismen os Loven om Tilbuil og Eftersporgsel, som ui'piner Mas-serne, er Alkoholforbutlet magteslost' Det er ikke de fattige, som bortodsler Millionerne Daa SDirituosa, men de rige i forste Rmkke og dernest clen saakalclte Middelstanrl. Alkoholforbudet vilde for tle fattigste ikke vzere nogen Lettelso' men Bnarere clet motlsatle. Tlsintler af Farmere, som nu leverer tleres Protlukter til Brantlerier og Bryggerior, vilde ikke hnsere fintle Afsetning for dem, men vilde blive nsclt til it gaa over til anden Avl, hvorved Overproduktionen viltlo ioroges og Priserne blive trykket netl' -Tusiuder af Brantlivinsbimntlere, Boclkere, Glasarbejtlere' Olkuske, Vartshushoklere og Opvartere'- sorn nu lever # Handelen metl strrke Drikke, viltle blive tvunget til at Foreslaaede Legemi.iller 297 soge anrlen Beskaftigelse, og dette viltlo yflerlieere ose Tilbutlet af Arbejdskraft og trykke LonuioEeine oeicl. Millioner og atter Millioner af Kroner, som nu er a"rr_ bragt i Spiritusfabriketionen, vilde blive sat ind Da.a andre Omraader, hvor de saak:des vilde komme tif at foroge Konkurrencen. AIt dette skukle imicllertitl ikke afholde os fra at snske Alkoholforbucl, hvis det var muligt at faa Flertallet til at samtykke deri. Men med Undtaqelse af enkelte Steder er en saadan tr{uligberl ikke t;nkelig. Flertallet bestaar af Drukkenskabens Slaver os saadanne, som enten direkte eller indirekte er finansielr interesserede i Spiritushantlelcn. AlminrleliEt Forbud vil ikke blive gennemfort, forend Gutls Rige ei oprettet. Og skulde det end lade sig gore, vilde aet alligevel ikke kunne helbrede den social-finansielle Sygtlom. SOLVMONTFOD OG BESKYTTELSESTOLD Vi indrsmmer, at Kristenhedens Afskaffelse af Solmsntfoclen var et Mesterstykke af selvisk politik fra Pengeudlaanernes Side, beregnet paa at formintlske Forraadet af egentlige Penge og tlervetl gore rlisse saa meget mere vmrdifulde, samt at holcle Rentefoden hsjt oppe paa en Tid, da tlet foragcde Tilbud trykker Priserne paa alle anrlre Yarcr og Arbejdslonnen netl, Mange Bankierer og Pengendlaauere er fra Lovens Stanclpunkt set arlige Mennesker; men Maalestokken for clelne.lerlighed er for lav. Profetierne synes at vise, at Solvmsntfoden ikke atter vil biive indfsrt i den civilisererle Verclen (se Kap. 8). Men om den end blev det, viltle Nytten kun blive af kort Varighetl. Den vilde vanskeliggore Solvlandene Japans, Kinas, Incliens og Mexikos Konkurrence meil Guldlanrlene og bringe Lantlmrentlene nogen Lettelse, men nrcppe for langere Titl entl b eller hojst 15 Aar. Gud synes imidlertid ikke at ville forhalo den onde Dag. Saaletles vil da Menneskenes Egoisme

3 298 Slaoet oed' Harmaged'on herske vitlere og fremskynde Katastrofen, som skrevet st&ar: ude vises Visdom skal forgaau, og 'hvetken tleres Sslv eller cleres Guld skal kunne retltle cleur paa Herrens Vretles Dagn. - Zefanias 1 :18; Ezekiel 7:19; Esajas - 14 t 4-7i 29 zl4, batt*t.t.uiolclen formaar, naar den anvendes med Forshnd, saa at clen forelrygger Monopoler og udvikler alie Lantlets naturlige Hjrlpemidler' at gore Arlreidslonnens Svnken langsommere' men ikke at hihdre,leir. Den er i det hojesie en skraanende Slette, nedover hvilken Arbejdslonnen langsomt glider - lige saa sikkert, som om den blev styrtet ud over en Atsruntl. Konkurrencen vil fsr eller senere komme til ' It ud;*t n. Prisforskellene hele Verden over' Alisaa er hverken. Sslvmsntf otl eller Beskyttelsestoli- Legemid'ter; tle er blot Lindringsm l'ler' KOIIMUNISMDN Kummunismen er en Orgiruisation af Samfuntlet, vetl hvilken al Ejentlom tilhorer Samfundet og bliver forvaltet i clettes Interesse, idet clet derved opnaaetle Utlbytte anventles til tlet almene Beclste, saaletles- at enhier faar, hvad han behsver. Pastor J' Cook siger om tlen:,kommunismen betyder Afskaffelse af Arveretten, af Fanilien, af Nationaliteter, af Religion og af Ejentlom." disse Tm,k af Kommunismen viltle vi kunne anbefale (se untler usocialismenu); men som et Hele er clen uisennemfsrlie. Den fomds:etter fultlkomne Mennesk"er, som ikke er selviske. Den viltle komme til at gore alle til Letliggangere' Der viltle snart blive Kon' f,o..arr"a om, hvem-cler kuncle gore tlet mindste-og tlaarligste Arbejde; og Samfundet viltle henfalde til Barbari o[ Unotatikttetl, som viltle fore til Slmgtens hurtigo Tilintetgorelse. Paa"aten Intlventling, at Kommunismen lpres i Bibelen (Apostlenes Gerninger ), har vi svaret utl' Foresl,aaeil,e forligt i >Vagttaarnet<, hvor vi har paavist at Menneskete Ufuldkommenhed og dets naturlige Tilbojelighed til Egoisme gor, at vi har nok at gore med at holdjkstlets Begreringer i Tsmme (Galaterne 5 : 16, 1Z) veal stacligt a,t vare paa Vagt over for dem - over for Selviskhedens Aand - rrg unrlerstotte og fremme Karligheclens Aand i os selv, utlen at cleune Opgave behsver at blive yderligere vanskeliggjort vecl kommunistiske Eksperimenter. (Se Kolossenserne 2:2O:3 :3: Romerne 6 : 2-8) Desuden vilde Kommunismens Gennemfsrelse i det hojeste vare mulig i et Sam-fund, som uilelukkenile bestod af Gutls Born, og et saadant Samfunil af hellige viltle ikke kunne clannes eller hoklds rent, fordi Herren alene ved, hvem der er hans. Selv om et saadant Samfuntl var muligt, og om alt i det gik godt, vilde man faa den Vanskelighed at k*mpe rned, at alle Slags urene Elementer vilde tragte efter.lets Gotler, og ile vilde ila i det Tilfakle, at man kunde holde ctem udenfor, forfolge ele hellige med al Slags onil 'lale. Kort sagt, et saadant Foretagende vikle ikl<e kunne have noget virkeligt Heltl med sig. Nogle af cle troencle er i Lighed med denne Verdens Bsrn kommet saa dybt netl i selvisk Slsvheil og Dorskhetl, at intet antlet end Nodvendigheclen kan faa dem til at vare flittige, ikke lunkne i deres lver, men brandentle i Aanilen, tjenende Herren, og antlro er sa,a eg'enkrerlige og hovmodige, at de bchaver Morlgang og Genvorcligheder for at blodgore tleres Iljerter og gore dem gotle eller blot retfartlige mod anclre. Begge disse Klasser viltle verl Kommunismen blive hindret fra at indhente de notlvendige Lerdomme. Saaletles viser da Indiviilualismen sig med sin F rihetl paa den ene Siile og sit personlige Ansva,r paa alen anclen Side at v&re tlet bedste Opdragelsesmiddel for fornuftbegavede Vasener, selv om den ofte gor Livet surt for mange, untlertiden for alle, N9

4 300 Slaqet oeil Harnxagedon Dersom tlet tusindaarige Iiige var oprettet paa- Jorilen, og tlersom tle gucklommelige Regenter, cler e'r.lovet Menneikene paa den Tirl, havclc tiltraaclt deres Stillinger som saatlann^e, viltle tle, med deres ufejlbarlige Vistlom oe deros fultlkomno Evne til at bruge den, ikke regero i kraft af Flertallets Stottc' men metl retferdig Dom som meal et Jernspir, og tla kuntle Kommunismen have ft".o-e. Da viltle tlen sandsynligvis vare den betlste SamfindJform, og hvis dettc ar Tilfaldet' vil den sikfi."t nfi"u valgt if Kongernes Konge' Men til Titl.den maa vi vente'- Vi mangler Vistlom og Magt til at opreite et saadant teokraiisk Styre; tlerfor beder vi blolz ukomme tlit Rige; ske clin Vilje, som i Ilimmelen-saalerles ogsaa pa"a 'Jorden.u Naar engang dette.kristi Riee hai fort alle tle villige tilbage til Gutl og tilinteteiirt alte cle modstrrebende, naar Karlighetlen bliver L"oo puu Jorden, ligesom den er i Himmelen, da kan vi tarrt 'e os, at Menn6skene i Fdlesskab vil komme til at nytle Jorclens Gotler ligesom Englene Himmelens Rigtlomme. Enkelte Forsog, som i De forenetle Stater er blevet Eiort mecl komm"unistisk Organisation, har ikke letlet iii noeet varist Resultat, hvilket ikko hindrer' at andre Forssi i sam"me Retning bliver foretaget, alt til ingen Nvtte] De letlentle Mantl i Yertlen arbejcler paa at fremme cleres egne Interesser, metlens de af Gud ^oplvste Kristne har travlt meal antlre Ting, metl at forkvntle det sode Budskab' Bibelen 'iprer ikke Kommunisme, uncltagen for Familiens Vetlkommentle. Ganske vist tillotl GutI tlen kommunistiske Orttning i clen forste kristne Menighecl; men clet kan kun have vreret for at belyse tlet ukloge i clenno Metode, og for at ingen skultle tanke, at Apost' lene af Mangel paa Vistlom og l{ancllekraft untllod- a't oprette saaaianne kommunistiske Menigheder' Bibelen indeholder ingen Ucltalelse af Jesus eller Apostlene' Bom kunds ststte clen kommunistisko Itl6' Forestraaed,e Legemiillar 301 Nogle har ment, at Beretningen om Ananias og Safira kuntle tytle paa, at tle troencle i elen kommunistiske Menighetl blev tvungct til ot ofre tleres private Ejentlele. Men Peter erklarer tyileligt, at tleres Synd var, at de loj. Deres Straf kom ikkc paa Gruntl af, at tle tilbagehoklt nogle Penge, med paa Gruntl af deres Forsog paa at skaffe sig en Andel i de antlres Ejendele utlen selv helt at hengive tleres eget til den fplles Kasse, Oprettelsen af kommunistiske Tilstantle inden for Menighetlen i Jerusalem var faktisk et Fejlgreb. Der opstocl en Knurren, fordi >deres Enker blev tilsidesat vetl ilen daglige Utkleling". Skant Menigheden under Apostlenes Opsigt var fri for Klinte, og skont alle dens Mocllemmer havde Kristi Sincl, kunde de clog ikke komme godt ud af clet meci hverandro under cle kommunistiske Forholtl. Apostlene overlod da ogsaa snart F orvaltningen ai det kommunistiske Samfund til andre for mere helt at ofre sig for Forkyndelsen af clet gode Butlskab. Mrrk clesuden, at Paulus fremhaver, at han havtle forkyntlt >alt Gutls Raad"; men intet Stetl forkyntler han Kommunismen. Folgelig intlgaar den ikke i Guds Raad for clenne Tidsaliler. Paulus gav tvartimod Forskrifter, som ikke kan forliges mecl Kommunismen, iclet han bod, at enhver skultle sorge for sine egne, at cle Kristne paa tlen forste Dag i Ugen skulcle hgge noget til Sitle til Herrens Vrerk i Forhokl til den Velsignolse, som Ilerren havde Iagt i deres Arbejtle, at Tjenerne skultle vere deres Herrer lytlige, og tlet mecl saa meget storre Beredvillighed, tlersom deres Ilerrer selv var Brsclre i Kristus. Ilan taler endvidere om, hvorletles Herrerne skultle behanclle cleres Tjenere, itlet tle maatte huske paa, a,t ale selv havrle en Herre i Himmelen at afl&gge Regnskab for. (1 Timotheus 5 : 8; 6 : 1; 1 Korinthier 16 :2; Efeserne 6 :5,9) Heller ikke Jesus gruniletle noget kommunistisk Samfuntl eller opforclrede til noget saatlaut. Tvertimotl larte han i sine Lignelsor, at ikke

5 302 Slaget ueil llarmctged'on alle ejer lige meget, men at alkr skal betragte sig som Rusnotaerel de, tuer lor si.g lotvalter d,eres.eget og,aflagger Regnskab derior' (Matthrcus 25 :14-28; Lukas "S" ifltz-zl. og.u, Jakob 4: 13, 15) Da Jesus var votl at clo, anbefaletl"e han sin ltlotler til Johannee's Omsorg',og ti'" d"n Time af tog Disr:iplen tr.gnae til.nie.m, 1it-'; lj6hannes 19 :27) Johannes havde altsaa i Lighed med i{o.thr, Mu.i, og Lazarus :it egct Hjem-' P"t:9P Herren havde grundet et kommullistisk Samfund' vlloe nn"- Jt fr"tt hjve anbefalet sin Motler til ctet og ikke til --- Johannes. Dannelsen af et kommuuistisk Samfuntl af troenile stricler entlvitlere mod Hensigten med Evangelietidsakleren, Fotmaalet med clenne Titlsalder er' at det goa" nuo*kun om Kristus sktrl forkyntles, og ot Folk [or hans Navn utlvalges. Derfot skal enhver troende vare et brantlentle f.,ys for Menneskene - for Vertlen i lt-itraefigtted, ikk; blot for sine medtroentle' Derior lotl ogsia Fierren, efter at han havtle tillatlt Danneleen af" ilen kommunistiske Menighed i Jerusalem' cjje Medlemmerne af denne }lenighed vetl en stor Forfolgetse blive atlspretlt over hele Judaa og Samaria' og overalt forkyntlte cle saa Evangeliet' (AposUenes G'ernilger 8:1, 4; 11 :19) Endnu i Dag er clet Guds Folks dpgave at skinne som [,ys midt i \erden og.ikke at lukke. Jig intle i Klostre eller slutte sig sammen i kommunistiske Samfuntl. Det forj*ttetle Paraclis kommer ikke vetl Hjmlp af saadanne Samfuntl' Onsket om at tlanne saadanne er intet antlet end et Utlslag af clen nu lremherskentle Titlsaantl, mod hvilken Skriften atlvarer os. lntnlns 8 :2) >Vaag og bed til enhver. Titl, for at I *ar nnrrl i Siantl til at untlfly alle tlisse Ting, som skal ske, og bestaa for Menneskeisnnenlo - Lukas 21 :36' ANARKI SOITI I,.4GEMIDDEL Den Frihed, Anarkisterne fotdrer, er Lovlsshetl' De Byn s at vere kommet til tlen Overbevisning, at alle Foreslauede Legemidler 303 Metotler for menneskelig Sarnvirken har varet Fejlgreb. De vil clerfor odelaggc Samfuntlets Organisation og Samvirken. De tanker ikke pna nogen Genopbyggelso. Den overlader de I'remtiden. Ved en Majfest i London udtlelte tle et Flyveskrift paa 16 Sitler, i hvilket tlet bl. a. hcd: >Den Tro. at der mal gives en Autoritet, for hvilken mnn bar at boje sig, or Roden til al vor Elendished. Derfor. op til Kamp paa Liv oe Dsd imod al Autoritet.-imod Statens oe ReliEiorieris Autorit--et - Resultater af Aaihundreders Uvidenbld og Overtro - imod Lovene, imod Troen paa Nytten af en Regering og af Underkasielse under de rice bs Embedsmendelne; liort- sagt, til Kamp imod al Slags'flum-- bug, som er bost mt til at slove Arbejderne og gore rlem til Siaver! Det ma^a nodvendigvis vare Arbejilerno, sou skal omstyrte Autoriteten, thi tle, som har Fordel af ilen, vil sikkert ikke gore det. Patriotisme og Religion er Slynglernes Helligdom og Bolvark; Religionen er Monneskeolagtons Btorste Forbanrlelse. Vi deler ikke tleres Syn, som tror, at Staten kan omdannes til en gavnlig Institulion. Den Forantlring viltle vero lige saa vanskelig som at forvandle en UIv til et Lam. Vi tror"heller ikko naide sdcialistiske Dromme om Centralisering ai Produktion og Forbrug; tlet vilale ikke vare andet enrl den nuvarende Stat i ny Fornr, metl forog t.a,utoritot - et sandt Monstrum af Tyrauni og Slavori. Hvad Anarkisterne vil. er lige Frihetl for alle. Alles Evner og Tilboje- Iigheder er forskellige. Enhver ved bedst sely. hvad han kan gore, og hvad han srrsker. Love og Regler er Lanker og tvunget Arbejde er aldrig behageligt I Ans,rkiststaten vil enhver gore, hvarl tler behager ham, og tillrodsetille sine Behov af de felles Forr$ad.u Man skulde synes, at selv de mindst tankende og erfarne kun skultle kunne se clen rene Daarskab i noget saadant, som ikke er antlet end Tanders Gnitlsel af de haablsse og fortvivletle. Dog er cletto clen Yderlighetl, som Masserne drives henimotl af cle Tilstande, Egoismen har skaht SOCIALISMEN ELLER KOLLEKTIVISMEN har til Formaal at lngge al Intlustri intl under Staten og sorge for mere ligelig Fordeling af Jortlens og Ar-

6 :104 Staoet ueil Harmaged'on beiitets Ualbvtte i Overensstemmelse med 11o11ostr; "Enhvlr i Forholcl til hans Gerning'n Dette vilde vpre ganske ret, hvis man lidt efter lidt kunde brmge oer tethen og'hancle med forstandige, retfardige'. o991", nyttige Itiennesker at gore. Meget er for ovrigt glort-t denol RetninE. I Byerne er Vandforsyningen' tselys- ;il;.'ffi;"laggene, Skolcvresenet o' s' v' for det -"."t" 'r-".*"ne;' - Anliggender' I enkelte Lande.i ii"t"o" iiln"... Jernbane-rl Tclegraf, Tobaks--. 9c Spi; ;fi;fi;r;;i;' m. m. Staien' Piofessor Babbitt vea iliir.ttit.t i New Jersey gor et stort {r1mm3r 1d af rle billige Jernbane- og Telegraftakster i.ilne l'ano ' hvor baa'tl"e Jernbane- og Telegrafvresen til 'l'rods. tol tle hojere Lonninger til Funktionarerne aarllg glver et Dent Nettooverskutl. -- -vi ioatr..er, at tlet er saa' men maa fastslaa' at ;ffiilil?h; ai**.-tirrie; Takster i Europa (samrnenlignet -mecl Amerikasf ikke har metlfort det tusindaarige r(lges ffijie;ftt ior de fattige tler' Det har heller ikke "*t*'-u"".ist"n med Slatens Overtagelse af -Jernba' ;;; ;. ;'Staten behsver disse Intltregter til Dak- ;i;;-;i sine store Militarutlgifter' Socialismen :il cloe'sikkert komme til at gribe vitlere og videre om 819' M;".;ti.t;;;", Kapitalismen og Navnkirke-n berecler sig til Selvforsvar over for <len og untllacler ikke- a't br&noemarke Bevmgelsen, hvatl tle har saa meget desto- letrcre u.a--*o* n&le at clens Talsmancl er alt antlet- encl -t-#"fton".." Men ingen, som vil bidrage tii a!^ Ir.en- "g Retf;dishetl, bar latle sis stu{19 {.raf. naar" tlet gelder at bedomme Bevagelse-n selv' ['et er KamDen mod denne Bevegelse, som vll lremxaloe Anarkiei, d.er, som Skriften viser, vil ops.luge den nx- ;;;;'Sa-#undsorilen i en Trmngsel, hvis L-ige^ 1ldrie har veret, saa lange et Folk hat vrret tll' selv o.' Soti"fi*t"n gik af- mccl Sejren, vilde d-en'.sa'a lenee Egoismen h-erskor, blor' blive en mitllertidig Let- ;;l-:. ;""; vil.d" ikks hintlre ile mere intelligente i at Foreslaaede Legetnid,l,er 805 skumme Floclen af Melken. Snyltedyrene paa Samfuntlslegemet viltle mangf oltliggores og blomstre, og der viltle dannes >Ringeu overalt. Hvie Socialismen blev populrer, vikle tle samme, som nu moilstaar clen, snart inclrette sig i Overensstemmelse metl rlen nye Samfuntlsorclen og soge at komme til Roret for Iigesom for at utlnytte Samfundet til egen Fordel. Der er for ovrigt i det smaa blevet gjort praktiske Forsog med socialistiske Samfund. Disse ForetaEender har imitllertid ikke kunnet blive af nogen iang Varighed. Den Koloni, som utlvantlrerle australske Arbejrlere grundede i Paraguay (Sydamerika), gik tlet ikke bedre, entl at 85 af Kolonisterne efter kort Ticls Forlob satte sig op imod Sa.mfundet; og da der i tlisses Stetl var kommet nye fra Australien, blev ogsaa rle misfornojetle meil Loilelsen. Kolonisterne rlelte sig saa i tre Partier, og Kolonien var vetl at gaa i Stykker, da det lykketles dens forhenverentle Leder at blive anerkentlt som Statholtler af Regeringen i Paraguay, som saa stilleile en Politistyrke til hans Raadigherl, hvorpaa cle socialistiske Statuter blev ophavet. VetI rlet socialistiske Foretagencle, som Minearbojtlerne i Monthieux ved St. Etienne (Frankrig) starteile, var tlet lleltlet, som foraarsagecle, at tle socialistiske Teorier blev afskaffet. Berlinerblarlet ugewerbe-zeitung< beretter tlets Historie saaleales: >l Montlrieux var cler en Mine, som ior et Par Aar siden blev opgivet af det Selskab, der ojerle den. hvorpaa Arbejrlerne blev afskedigel Arbejderne batl imidlertid Selskabet om at overdraqe dem Minen, og da Ejerne ikke troede, at Minen kunde -belale sig, g;ik -do ind'derpaa. Arbejderne havrle ingen Maskiner, rnen de arbejdede ibardigt, fandt nye Aare-r, gjorde nrsten overmenneikelige Anstiengelser o! fik sparet daa meget Bammen. at de kunde kobe Mas[iner; d6 forladte Miner bliv en Kilde til Rigdom for de nye Ejere, oe Udbvttet blev liqelie fordelt blandt dem. Der blev vist ben til Mjnerne i Montlrieux som et Eksempel paa Kollektivismens Triumf over Anvendelsen af privat Kapilel. Imidlertid udvitlede Arbejtlerne deres Virkiombed oi maatte til sidst kaldo andre Arbejtlere til lljalp, hvilke ogsaa gjonle

7 306 Slaget ued Harmagedott 6eres bedste for at tremme Arbeitlet: men, de, r.o.. T9g ;;;:;t;;;;;;o".r..ris" Anstrcnsalser ha'vde- opda'set oen iild;;.;;;;* iat unair deres Fdtlder, nalgtod at del lrge il?"? ;;r"kffii.'.tiuo*ot skrrlde de- tillad de-nve Eamrne.ater at hoste de],-som tlisse ikl<e bavd plantet? -D-e ilv"-if.ilfau -t"r.]aa god'betaling' bedre- entl i andre' Nrn-er' ihi.,-o ru"ae j "'" me.atle de, t f.k 9 "i3ftllt; 3x:Yi."S,x1,1'o:{t voldte Urci. loil de 'kapitallstr iii"ii-"':?glin-".t iii a"ttt Raadsforsamling'n NATIONALISMEN er en af tle senest fremkomne Teorier i Smag- qgil S".iJft-"* Den gor Forctring5 paa' at alt Arbejde skal letles af Nationen, at enhicr- skal vare forpligtet iiilt utueiae, men til Gengrltl faa sit Udkomme garanteret. sami at alle Arbejdere skal gore lige meger j]rbeide "":\"tfi;t;;;n os erholtle lige stor Lon' ei imiatertia ganske upraktisk' Nogle,f ;;;;;;i*ti*k. Kotooi"r] som opofrendg Ma-1tl rtrr"iiip.i tti at gruntlhgge, har slaaet fultlstandig l;1, ;';^J"l; iu. *oi-r'u* trif-t noget Held med sr-s' h.ar i cleres Samkvem med den Vertlen' tler laa uclen for.deres eget Omraatle, maattet fraviqe 'le nationalrstlske C'iona1:etoing"r. So. rrr"o kuncle vente' ha1 it-er-- i J". "ir. vaiet betyttelig intlre Uro' Na'ar Gutls -Folk' -qom hapeen IIerre og een 'Ito<, fintler-tlet vanskeligt "i t*""t Aandens Enhetl i Fretlens Bu?39 tuu 99. i"t.""..'tii-tt fortlrage hverandre i Karlighetl' hvor' i"au* tn" man saa vente, at en blanclet [Iob' tler. ikkc g;r Fordring p&a at vere letlet af en saadan Aand' -t.iejre 3f.tf lt"t. Selviskheilene Aantl' Verclens' Koclets og Djnvelens Aantl? ARBEJDERNES UDDANNELSE I FLER,E HAANDV'1T]TiK J rforum< anbefalde engnng llenry tlgtt.sgm Hialp motl Arbejtlstosheden' at enhver ArbeJder nlov "rdffi";-i J ou'.i" Eaandvierk' Dette vilde tlog lidet ni"io., a.t vilde kun foroge l(onkurrencen intlen,ior aile Haanclvark' Alle arbejclslose Skomagere eller v E- Foreslaaed,e LtBqemidler 307 vere vilde kunne konkurrere med de arbejdende Malere eller Murere o, s, v. Imidk:rtid bemarker tlen samme Forfatter ganske rigtigt, at clerr naturlige Uclvalgelses Lov spiller en stor og vigtig Rolte i tle nnrvarende sociale Tilstande. Naturen og dens Love kan ingen forantlre; og at bringe Menneskeslagten til Overensstemmelse med tlisse Love staar ikke i menneskelig Magt; dertil kraves overnaturlig Magt. Intet mindre end en saadan Overensstemmelse kan skabe det fulkomne, ideelle Samfund. Naar vi lerer at indse dette, vil det befri os for Utilfredshecl og lede os til Guclsfrygt med Nojsomhed, mealens vi venter paa Oprettelsen af Guds Rige paa Jorden og beder om dets Komme. ENKELTSKAT er et Lrgemitldel, som Mr. Eenry George har foreslaaet. Ialet han gaar ud fra clen Anskuelse, at alene privat Besidtlelse af Jord er Skyltl i det trykken<ie og fornedrenrle i [Iidlernes nprvarende ulige Fordeling, forlanger han, at Jorden atter som et Hele skal tiltragegives Menneskeheden. Enhver viltle da cleraf erholde en Del som Len, og enhver maatte deraf udretle en Skat, som svarede til hans Andel. En ubebygget 'Iomt vilcle blive behandlet som en bebygget, og en udyrket Mark som en dyrket. Udbyttet af denne Skat skulcle anvendes til Skoler og Samf ardselsmidler og til Bestridelse af Omkostningerne ved Forvaltningen. Virkningen af en saadan Beskatning vilclo vare, at store Lantlstrakninger vilcle blive taget i Brug. som uu ligger brak i Spekulationens Interesse. Denne Skat vilde vare retfardig, saafremt Jordens Vaerili blev bestemt i Forhold til rlens Produktionsevne og de for Haanden varende Samfmrrlselsmitller, tler behsves for at faa Produkterne solgt. Kvag, Husgeraad, Fortjeneste o. s. v. vilde blive skattefri. Den nu ubenyttetle Jord vilde paa disse Betingelser fintle Forpagtere, Bom vax beretlte til at gore noget ud af den, og som

8 308 Slaget oed' Harmngealon tlermetl viltle vsre forssrget' Eenry George har i,sit Svar paa Pave Leo XIII'i Bulle angaaentle Arbejclersporgsmaalet - intlflettet dette Forslag' F;orslaget er sikkert retfercligt og a'lelmotligt' og vi skulcle goine onske at se ctet virkeliggjort, om, vi end selv ikke vilcle have nogen som helst Fortlel tleraf' Dets Gennemfsrelse viltle utvivlsomt have en mitllertitlig Lettelse til Folge, og Overgangen vilcle lettes veil] at cler ifolge I{enry George skultle henga'a 10 Aar mellem Kuntlgorelsen af Loven og dens lkrafttrrrlen. Denne Ortlning vilcte nemt latle sig forene med de mere moalerato Form.:r af Socialismen og viltle Eore dem mere varige, fordi Fordelingen af Jorclen iom Erhvervskiltle viltle beskytte alle sunde, flittige Mennesker mocl Sult; thi i Mangel af antlen Fortjeneste vilde tle altitl kunne ttyrke tilstrakkeligt til,i ".orete sig. Alligevel viltle tlette System ikke kunne blive tlet Universalmitlclel, som kunrle afhjalpe alle Ontler. Den sukkende Skabning viltle vetlblive at sukke, intltil Retfrertlighed og Santlhetl var blevet oprettet paa Jorclen og alle Hjerter var blevet lragt til Overenistemmelse tlermecl; thi Egoismen vilde ogsaa untlsr en saatlan Ortlning forstaa at afskumme Fls'Ien os overlacle tlen skummetle Malk - kun clet allernsdvineligste - til anclre. Egoismen vetl altitl, hvo-rletles ilen, naar noget bliver tlen afvunclet, skal vintle tlet tilbage att antlre Veje. Kun >nye Hjerter". kan hjdpo Menneskehetlen, og ikke engang Georgeismen kan -tilvejebringe saaclanne. En eller anilen Kapitalistgruppe kuntte vagre sig vetl at ksbe Forpagternes Produkter til andre Priser entl tlem, cle selv bestemte, og pait samme Titl forhoje Priserne paa tle Artikler' s-om iar uuntlvarlige for Lantlmrentlene. Dernast vilile tlen hurtige Forogelse a,f opdyrket Jortl have en umaacleiig!'oralelso af Lantlbrugsprotlukter til Folge' Lanilm:endene viltle nok faa tilstrrekkelig Fotle solv; men clen store Overflotl paa deres Protlukter viltle snart Forcslaaede 809 presse Priserne saaledes ned, at det ikke vilde lonne sig for mange at fore dem til Torvs. Da vilde de Skarer, som var strommet fra Byerne, atter soge incl til tlisse i llaab om tler at kunne fortjene rlet noclvontligo til Indksb af Klecler og Fotle. Saaledes vilcle Arbojdsmarkedet atter blive overfyldt. - Nej, intet andet kan hjnlpe Menneskeheclen entl Oprettelsen af Guds Rige. FORSKELLIGE FORHAABMNGER OG BEKYMRINGEII, Efter at vi i tlet foregaaende har givet en kortfattet Oversigt over de forskellige Forslag, af hvilke intet kan fore til Maalet, vil vi kaste et Blik paa nogle Forslag af en anden Art, som enkelte oprigtige, men upraktiske Mennesker er fremkommet meal, og som gaar ucl paa, at Kirkesamfuntlene, dersom de blev oplyst om Stillingen, vilcle kunne forhinclre tlen truende Krise ved ligesom at revolutionere Samfundet og genoprette det paa en beclre Gruntlvokl. De vilde, siger clisse velmenentle, tlersom de blev opvakt, kunne erobre Verden for Kristus og selv oprette et Guals Rige paa Jortlen, i hvilket Karlighed til og Troskab mod Gual og Nasten skuklo vare Lov. Nogle paastaar enalogsaa, at tlenne Genopliven af Kristi Aand i Kirkesamfuntlene vikle blive Herrens antlet Komme. trien dette er betlrageriske Forhaabninger, De peger paa cle 300 Millioner Kristne og siger: >Hvilken Magt!< Vi siger: >f{vilken Svaghedlu Ja, tlersom disse 300 Millioner var. hellige, fyklte af Karligherl, vilde cle kunne udrette noget Men nu er Klinten og Avneme det fremherskencle. Hvecleklassen er ikke talrig. Den store Hyrde erklarede selv, at han$ I{jortl var lille og i Lighed metl Bin Mester uden Anseelse og Inrlflytlelse. Den t:eller kun faa vise efter Kodet, kun faa megtige og fornemme. (1 Korinthier 1 : 26) >IIor tlog, mine elskede Brorlre! [s,1 ikls Gutl uclvalgt tle for Vorrlen fattige til at vsere rige i Tro og Arvinger til ilet Rige,

9 310 StdaPt I)ed Hltt''ttfl{ledon som han har forjrettet rlem, <ler elsker ham?< - 'Takob o '.' K ilui, n. j; Kristi Aand i hans lillo lljortl er ikke tlrir"jir.ffi lii lt ei"" dem Ricet' Der har altid inrlen for Kirken varet nogre' som har ejet!en1e {a1$, il;;;;;*'fr""t."* Lsfte om at vare metl sine-indtil iiitjj.t""--nnde blevet opfylttt' Men han lovetle "--^",1t ligesom hen lpersoniig.) gik bort i Slutningen -i'oi"-.i"0-i*ru Tidsald-er. tuul"at' sltulde han (per- 'k;;; ;;J;; igen.'ed clen nuvarentle Ti<Isaltlers i""d"l' H""-rt". forsikret os, at under It-".n* Jt1"3Tl* skulcle alle, som viltle vare ham tro'- lide,l 9t':9tt:"' at hans Medarvinger til Riget- skuld )lloe -vortk' ittatl tto" kom tilbage og tog tlem til sig' ua vttoe ;;;;;i;;"; deres Tiofasthed i Lidelsen meil Hathr',cr" """ilara.iish"a os give dem en Anclel i sit Rige ;;'; ;fi lntgt tit at oeisi"gne Vertlen metl en retfantlig i?";.i;; oe -med Ku"asta"b om Sandhecten' Efter ilette -"11..".f. }""e Skabningen, men ogsaa,vi' som har l;;l;";--r;;.grode (Roierne 8 :231 itlet.vi venter "r" i'"4.*"- fi? og Maade for Rigets Oprettelse' Skrificn lrise, os, at Tiden for tlisse Velsignels-er:u 91.t9" Haanclen, og at tle vil begynde me'l' at verd,en - -Duver "eoset med "en frygtelig Trcngsel, som 'le hellige'- den iili. H:li'ir, "ir uno"trippi tlen iarste Del af vetl at blive forvandlet'og ophoiet til Medregenter i Riget' Men for at ikke nogen skultle kunne sige' at -tlerro.'*a"" lni*tneu Kirie havtle haft Penge og Dan- ".r*". tlla" clen have formaaet at erobre Verclen' -saa ;;;?;-;i";; Kirlten tlisse Forrlele' De har imitlleriia Ufot fremmet I{ovmotlet og Fra{altlet inden for iirtr.at"l.,mon Menneskesonnen' naar han komrnert vil lintte Troen Paa Jortlen?u DET ENESTE HAAB _ DET SALIGE HAAB >Vi forventer del salige Haab -A-a$enbarelse'u og den store Gutls,og-vor F."i;;* :;;' Ttiiii guiiish"dt >Det Eaab' Foresl,aaede Legemidler 311 som ligger foran os, hvilket vi har som et Sjalens Anker, der er sikkert oe fast oa ga"tr incl inclen foi Forhancet.n,Derfor, bintl oti'om edcrs Sinds Lander, vrr a'drud og s,tt fuldt ud eciers Eaab til den Naade, som bliver edei til Del i Jesu Kristi Aabenbarelse!< - Titus 2:13: Eebr.eerne 6:19: I Peter 1 :13 I de foregaaentle Betragtninger over alet indvikleile Sporgsmaal om Tilbud og Eftersporgsel, som skiller Samfuntlet i to Klasser, de rige og tle fattige, har vi bestrabt os for ikke at fremkomme med nogen haartl Kritik til nogen af Siderne, irlet vi tror, at de nervarende Forholtl er et Resultat af Egoismen, som igen er en Folge af Aclams Falcl, og som behersker det store Flertal saavel af rige som af fattige. Denne F)goisme afskyes af nogle faa (hovedsagelig fattige)' som har fundet Kristus og staar untler hans Ledelse, og som gerne viltle opgive al Egoisme, men ikke kan det, Saa lange Menneskene er saaledes som nu, vilde selv en Lov, som skultle forhindre Konkurrencen og dermed Egoismen i at gore sig galclende, ikke blive til nogen Velsignelse. Under saadanne Intlskrankninger vilile Menneskene blive ligegyldige og uforetagsomme, og Barbariet vilde snart tracle i Kulturens Sted. Det eneste llaatr for Vertlen er Jesu Kristi Rigo' det tusindaarige Rige. Dette er alet Legemiddel, som Gud for lrcnge siclen har lovet til bestemt Titl' og tlenne Tid el nu n&r, ja, tlen staar lige for Doren. Endnu engang vil Menneskets yclerste Forlegenhed blive Guds Lejlighetl. Efter at al menneskelig Intelligens og Dygtighetl er blevet utltsmt i en resultatlos Sogen efter Lagemicller, vil alle Folkenes Langsel efter Befrielse blive opfyltlt. Det synes at vare Guds Metode at gsre Erfaringen til Menneskeslagtens LEremester. Saaletles lserte Herren Jsderne tlirekte (og alle Mennesker intlirekte) gennem tleres Lovpagt' at ved Lovens Gerninser kan intet (falclent) Kscl blive

10 312 Slaget oed Hermagedon retfartliggjort for Gucl. Jesus henviste sine Disciple Lil den nye NaatlePagt i Kristus. Tr:engielstitlen,- u-earrttetts Dag<, hvormetl -<Ienne Titlsaltlei vil sluite og Tusindaarsriget begyncle, vil ikke alene vare en retfrerrtig Gengaltlelse for misbrugte Privilegier, men den vil ogsaa tien til at.yclmyge MenneJ<enes Stolihecl og gore dem 'fattige i Aantl cn-(' beretlte til de store Veliignelser, som Gutl vil uclgytle over -llen alt Ksd, Saaledes saarer han for at lage' en eller antlen, som ikke forstaar Gutls Plan, kunde maaske sporge: - Ilvorletles kan Gutls Rige blive Lprettet, nu"t d11" dit.. menneskelige Metoder,slaar t,]itf nui. O utls Plan er beskrevet i hans OrtI, hvoriot t uo Menneskene tla ikke straks bringe den til Utlforelse og saaletles untlgaa Trengselen? Vi sv"arer: Gutts Rige vil ikke blive oprettet vetl Folkeafstemning eller Regeringsbeslutninger'. relt:.f Tid vil han, >hvis Ret det ero, han, som *L"g!e- 9t' mecl sit ege; tlyrebare Blod, tage Riget i Besiildelse' Han vil >tage sine store Magt og reger <' I-'er v Dllve anvencit Magt: umetl en Jernstav skal han vogte dem [Nationernei ligesom Lerkar ssntlerknuses'" (Aabeni"ringen z izz1" Uatt siger: >Jeg samler lletlningefolk' *"oke-r Rieercua-"n, utloser min l{arme over tlem, al min brand'ende Vretlei ttri vetl min Niclkarhecls IltI skal hele Jorden blive fortmret. Thi tla [efter a't 'Ie er ),dmyget og recle til at give Agt paa hans Raatl] vil i.n LI"u F-olkene antlre, rene Lmber, for at cle allo *"]*i"" skal paakaltle Herrens Navn, for at {le skal tiene ham endragtig'o - Zefanias 3 :8,9' Ikke alene vii RiEet blive oprettet metl Magt' som en Kraft, Mennesket ikke kan moilstaa, men clet- vil vetlblive at vere uimotlstaaeligt igennem hele T\rsindaarstitlsalderen. Regeringen oprettes metl tlen suligo Ilensigt for 6ie af besejre Retfartlighedens Fjender',I{an -bsr orre Konge, intltil han faar lagt atte l!e3- tlerne uncler sine Fs-tliler.",Hans Fjender skal elikko Foresl,aaeile Legemlitrlei, 313 Stsvel< >Ilver SjreI, som ikke hmer [acllytter] tlen Profet [den herliggjorte Kristus - MoBeB'c Moatbilletle], skal udrycltles af Folket< - i clen anden Dsil, Satan vil blive bundet. Hans Magt til at bedrage og vildlede vil blive tilbageholdt, saa at det onde ikke lengere skal synes Menneskene godt og det goele ontlt, Santlhed synes Logn og Logn Sandhed. - Aabenbarin. gen 20 :2. Men som vi fsr har vist, vil tlet ikke aleno blive en Magtens Regering; Side om Sicle med Magten vil tler findes Naacle og Fred for alle Jortlens Beboere, som, naar Herrens Domme kommer til Jorden, vil lare Retfardighetl. (Esajas 6 :9) De af Synrlen forblintlecle Ojne skal blivo seende. Verden skal se Retfnralighed og Uretfardighed i et ganske andet Lye eutl nu - i >syvfold< klarere Lys. (Esajas 30 ':26; 29:18-20) De nuvarencle ydre Fristelser vil for en stor Del forsvinele; clet onde vil ikke blive tilladt, men en sikker Straf vil traffe Overtraderen, en Straf, som tilmaales meil ab. solut Retfeerdighetl af rle ophojecle og tlertil skikkede Dommere, som vil have Meclliilenhed med cle svage. - 1 Korinthier 6 :2; Psalme 96 :13; Apostlenes Gerningor 17 :31. Disse Dommere skal ikko tlomme efter, hvad cleres Ojne ser, og hvad rleres Oren horer, men skal skifte Ret merl Retfardighed. (Esajas 11 : 3) De ska.l ikke begaa nogen Fejltagelse; ingen onrl Gerning vil unclgaa sin retfarilige Gengaltlelse. Selv Forsog paa at begq,a Forbrydelser maa hurtigt ophore udder sastlanne Forhold. Hvert Knse skal boje sig (for den herskende Magt), og hver T\rnge skal bekentle (det retfarclige i ale Foranstaltninger, der trreffes). (Filippenserne 2 :10, 11) Saa vil - sandsynligvis fsrst liilt efter lidt hos mange - den nye Tingenes Orelen bogyncle at tiltale Menneskenes Hjerter, og hvad der fra fsrst af var tamger Lyclighetl, vil blivo Lyclighetl paa Grund al Kerli,Eheitr os Ynrdsnttelse af Retf arclieheden. Til sitlst vil

11 314 Slaoet aed E arrnaqeilon alle, som kun atllytler paa Gruntl af Tvang' blive tilintetgjort i tten antlen - Dod. - Apostlenos Gerninger 3 :23; Aabenbaringen 20 :7-9' Karlighetlens Regering og Lov vil paa clenne tfaacle blive frehtvunget. ikke i Kraft af, Trods for -men--til Flertallets Onit<e. Den vil vende Menneskehetlen bort fra tlens republikanske Icleer og for et Titlsrum af tusinde Aar stille Menneskeslagten under en autokratisk Regering. En saatlan viltle vare frygtelig, naar clen letleclei af en Regent, tler onten va'r lastefuld eller rrdygtig; men Gutl har lovet, at den, nye Tidsal9grs Oitiat6r vil blive Fretlsfyrsten, vor llerre Jesus Kri stus. Daa hvis Hierte Menneskeslagtens Velfa'rd laa saa iungt, at han hengav sit Liv for dgled lj C:11s.:e den fra"dotlen, for af han kuncle faa Magt til at lofte alle tlem, som vil motltage hans Naade i Lydighetl moil tlen nye Pagt, utl af Syntlens Fortlarvelse, genoprette dem til Fuldkommenhetlen og gsre tlem velbehagelige for Gutl. I Begyntlelsen af Tusindaarsriget wil tlet- blive klart for allel-at tlenne Plan, som Gutl har valgt, -er -gen eneste, veal hvilken tlen syntlbetyngede og s-elviske Verden kan blive frelst. Ja, allerede nu intlser mango, at tlet, sbm Verclen srerlig behover, er en stark og -retfardiq Regering, at tle eneste Mennesker, man sikkert kan ietro-absolut Frihed, er tlem, som er blevet omvenilt i Sandhetl, som har faaet en ny Vilje' et nyt Hjerte, Kristi Aand. DDN NETTE STILLING FOR GUDS FOLK Nogen kuntle sporge: I{vacl skal vi, som ser disse Tine i"deres santli Ly;, gorc nw? Dersom vi har letlig iore, ekat vi saa give tlen bort eller forla'le tlen? Nej' det vittle ikke tjene til noget gotlt, saafremt- tlu da-ikl<e sav tlen til en eller atrtlen fattig l{abo, der virkeug f,ehsvede tlen; og skulde det sa& gaa galt for ham' Foresl,aaed,e Leqemiiller 315 vilde han uden TVivl beskyltle tlig for at vpre Aarsagen til hans Uheld. Dersom vi er Landbrugere, Koburrentl eller Fabri" kanter, skal vi saa forsoge at, gorc Forretninger paa det Grunillag, som vil vare geldende i do tusinile Aar? Nej, det vilde kun meclfsre vor finansielle Ruin, skade vore Kretlitorer og tlem, tler er afhtengige af os: Vi or af den Mening, at alt tlet, tler nu kan gores, er, at vi latler vor Sagtmodi'ghed (vort Maadeholtl) blive kenclt af alle Mennesker, at vi ikke undertrykker nogen, men betaler gocl Lon eller ogsaa Antlel i Overskudrlet til vore eventuelle Arbejdere. Hvis man ikke kan tlette, er tlet betlre ikke at antage nogen i sin l'jeneste. Unclgaa enhver Form af Uarlighetl' beflit dig paa tlet gode for alle Menneskers Aasyn! Giv et Eksempel paa Gutlsfrygt metl Nojsomhetl, og sog altitl at afventle ved Ortl saavel som verl Eksempel ikke blot Vold, men ogsaa Utilfredshetl! Sog at lecle tle tratte og bebyrtletle til Kristus og hans Naades Ortl - gelnem Tro og fultl Inclvielse! Og skultle tlu ved Gucls Gotlhed v*re blevet sat til Husholder over ed storre ellor mintlre Rigtlom, saa gor clen ikke til tliu Gucl! Sog ikke forst og fremmest at samle tlet mest mulige til rtine Awinger; men brug hellero elin Rigtlom i Guds Tjeneste og untler hans Ledelse, itlet clu husker paa, at den ikke er clin, for at du skal beholtle tlen eller bruge den for tlig selv, men at den tilhorer Gud og er blevet betroet til tlin Forvaltning for at bruges i glad Offervillighed til vor himmelske Konges.4re! Som en Anvisning paa tlen praktiske Anventlelse af disse Bemarkninger, naar clet greltler tlet tlaglige Livs Anliggeniler, gengiver vi folgentle Brev, som blev sentlt os fra en Lreser af vor Ilalvmaanetlsblatl, >The Watch Tower<, og vort Svar tlerpaa. I VERDEN. MEN IKKE AT'VERDEN >Kare Brotler! - Vetl vort lt{odo i Sondags talto vi om Rom. 12:1 og kon clerved intl pa,a Sporgsmaalet om, hvor-

12 316 Sl,aget oeil fldftnageil'on letles en. tlet or indviet til Herren, bsr anventle sin, TitL Jeg har-en Kolonialforretning og. t"l.ilt^ 11193'1191: iljia"ii^i ;l-fi;;i;h;a-"' nuinalten u-:irbrudt v.aage o tlen. Er det nu ret- af mig som en a't d-e indvle-d &r g -^^,{---^ **udanne Anstrincelser ^ -.+,^ndalear f.rr for et at skr.ffe skaffe mis mig -nye-kunder Dve l1,unoer og bibeholtle tle eamie? Hver Uge u'lsender Jgg.rrlshsrcr,og ti.lbvtler ofte "Varerne til Underpris som Loklremao' ijeg i;ddt*;'c;;;. folge metl nogle V-arer, ikke fordi iog svnes dii-tr.oloi' fr "oale'ma*de, mei -f ottli aile mino. Konkurrenter ;; d;;;tl";, og. fortli' jeg, rla iee ikke er rig, ma* opretholde min torrertrlne og ltrkrb dif mit Levebr-otl' Jegrnaa i"ii"a.tti, -.ti;;idtji seaoer,ae s-vagere bta-ntlt pine Kon- [urrenter. Jeq vetl, at tler blandt disse fintles Enkor, som i"t."i.ii'i"i-it ii.itt" sig et Frligt Utlkommo vetl at stelge Vii"r'i.6" i"i oinsatiit at l*gge Baand paa alle nine beilro'folelsei og tage Konkurr.encen.op'"h vem del st1 ^"J^tiiiai,t."iiiii. ei eo"oigetig Tilstaaelse'fra en, soy haaber 5r6"Eiir rt irf 's? ui.i ["a en. Klof t, h"vorha- - den ek al lrelsos i de" nar forestaaende Tidsalder. Det-or ikke mjn 3qnstgl ;i;;--d;;;if;i ioitartliggore nin Han{llema'ade i denns Sag: men iee snsker at hore Dores lilening m-eo rensyn ;fi''".1;hd;".tguas Bar-1 st at for\9ld9 siq lil-lo,t:tfinc-s; ii?.t'i,iii-i*i"ibienae ria, hvor tlet gaai saaledes til, at den storre Fisk spiser U"" -to$l"i". i Kristu' _.< Sva,r: 'Do Forboltl, soru De omtaler, er falles for nesten alle Slags Forretninger og gor sig med t tagendo DiyrKo "'iialtd6- over hele" tlen "c'riitiseled,e Vertlen' Dot. er en DeI af vor Tids almintleligo 'TrFngsol<' - r'orogelsen ar Maskinlraft oe Forogelben af Befolkninge'l- bldrager Degge til at reducere Lonningerne og gor $tadlg 'Beskattrgg]sern mere usikre. Flere og flere Mennesker soger lnd I lorreu ningilivet. Konkurreice og knap Fort'ieneste'- 8om 6r tll F;'d;i For-rlel for tu-; tle de fattige, sattor sett i Prisen rred ned og drrcber-d drreber-d smaa sm-aa' I-orretninger. Folgelig maa smaa Forretninger,og rabrlkrer vieo Plailsen foi storre, som kan betiene d-eres rlxnoer belre os billieere. Et stort Lager at frisk -varer. tu ravo Fiilu"r Pri,,ter in o? meri ti"f bedre t"4." Betiening s.tjening"er r la,ngt l4ngt fordela'gtrgere fordelagtigere ror for Publikurii end tlen gamle Tids snaa!'orretninger. med oores samle Varer, hsje -Priser og ligegyldige BetJgqlng' skont inaaske 'i'ri'-diuiii,' nosle faitiqe Enker og andre for en -rld -mal lloe it meri'tit. tvs;sk iller finaneiel - svaghed, som ior. at de ikle kan fslge med i tlo nye! othofd, vrl ogsas Eisde. dcrsom de sor mere stort paa Sagen' kunne glroe iii"i'"i'?i,it, a"i tli,o"i tl dot atdrene Bddst. selv om tlet rffrrili"*ii'tit a"iei egen Skade. De kan glrde sig med ;;;;;-"ti1-991'e!i"a.e14..b9ld"-3jl'^1"^yi"ll'^11: Foresl,aaede Legerniill,er Sl7 dem,. so^nq bliver gavnet. og_ta_almodigt vente paa al t kommende ft)ge, som vll goro Uuds Volsrg! tser mere alminde_ lige end nu. Msn kun-do. som har den 'nye Natur< os dens Karlighed, kan foryentes at se saa uselvisk paa Tiieene, Den narvarende Konkurrenco paa Eandelons Omraadle er ikke udelukkende et Onde; den udgsr ogsaa en stor Lektie for Verden, bestemt til at forberede den til Tusinrlaarsriget, hvor Verdexs Forretninger ikko vil blive drovot til Fortlel for den enkelt, men fbr Samfundel lmidlertid biver den solviske Konkurrences Tryk bestantlie mere og nrers knugende for dem. som lader sig lede af goiib og adle Impulser,-ent n de er Kristno ellel oi, Det glader os at se, at Do er en af disse, og at De er utilfreds hett den nuvrer'eutle Tilstantl, Vort Raat er, at de spejdor eftor en anden Forretningsbranche, der er mindre utlsat for Konkurrence. Men dersom De ikko kan gore en I'orandring. raader vi Dem til i Deres nuvarende Siilling, saa vidt det lader sig gore,.at forene Deres egne, Deres Konkurrenters og Dores Kunders Interesser, Dersom Dores Forrotnins ilike alene barer sig, men ogsa,a givor en rimelig Fortjenestel saa bestreb Dom for at holde den paa samme Hojdel men driv den ikke frem under Forssget paa at blive rig; thi ude, som VIL vare riee. faltler i- Fristolse og Siaroo. (1 Timotbeus 6:9) Vi bsiundgaa al uarlig Konkurrence og enhver lav Eandlemaado ovei for vore Konkurrenter. Vi maa ikke paa nogen som helst Maade tale nerlsattende om deres Varer over for Kunderne. Man rnaa for onhver Pris la.de Retferdigheden oe,ierligheden raade; lne saa dertil alt rlot >Maadehold. til Gunst for Deres Konklrrent, som Karligheden maa tliktere Dem og Omstantlighederno tillade! Vi glommer ikke Budot: 'Du skal ikke folge Mangden i tlet alet rt onaleu ondec (2 Mosebog 23:2), og tilraader beller ikke dot ringeste Ieste Kompromis merl Uretfardighecler Urettardigheclen, Vi antager, at Deres SnorEsmaal Sporgsmaal ikke dreior sie sig om. hr hvorvidi De maa bandlo uretfardigt. men om, hvorvitrt Karligheden vil til- Iade lade Dem at al gsro,alt Esrc det. det, sogr. som Retfardieheden Retfardjgheden Retfardigheden ikke har noeet noget at indvendo imod. oe som Skil< oc Brue sanktionerer. Det verdsligo Hjerte gor"sig ingen Skrirpler"om saadanne,ube- Iydoligheder<; det er Deres rnye Natur<, hvis Lov er Karligheil, som foretrakker at se Deres Konkurrenter have Fremsanq. og som lpnses efter at Eore eodt imod alle Menn6ske-r. e"ftersom Le'iliEhed sives." srrlie mod Troens egne. Lad denne "nye Na-tur" Stivei utlvjk'jet i Dem vetl at adlytle dens Karligbedslov paa enhver MULIG Maade. oderson det er muliei - saavidt det staar til eder - da hold Fred mod alle'menneskern - ved at hantllo adelmodigt og i Overensstemnelse netl Karligheden. Don,

13 318 Slaget aed, Hannaged,on Forestraaede 919 som er sennembyret af Karlighedons Aand, -ta'nker ikke oaa nogdt. ondt imotl sin Konkurrent' ssger- rkko blol Erc bget Vdlfard og glader sig ikke over en Konkurrente rtuln' " Vanskelisbo:tle; lisger deri. at hele Verden lader sig }ode at Selvinkhe-deni netl'v'irdigende Principper, - som elganskd modsat Karlishedens. Nogle andre naa et-laverel nogle I for RETF.4RDIGHEDENS G L?tiL."ro i*rllj "s uaitignea: og Teidense-n- altid nedadeaaende. " Den )nye Skabningn maa.aldng gaa unqer E;;;;;i for Rctfdrdighed og-,erligied o,g gt1" soc9.,-q3 meeet sdm muligt at hrve sif over denne bojoste verdsllg il;i;.;;il ilni;.;,;il Jp-lff oi-l-'iiid i,a ]'tot f util-komdien ".fren Krrlighed' P"l, Det-er :l l-tir:i I'ejlen ved det nivarende Konkurrencesystem' at 'l{-oderb. og Sbiu.i. -fnt"t.*jei -il"gt stadig gaar imod' hinanden' Pt!!" l'sp i;;;1t"';"d;; foianf, ro",en<i tlot af Gud lovede'tusind- ;;il;i;;;tlii vitle at skaffe Ka'rlighedsbudet Respokt i? "iipiri,lti-,tt" ttem - fra de selviske - Lyster og-.lenker, sd'm. niar tle ser og kender den bedre Vej, vil modtage dell Hjaip, - tler da skal rakkes dem.< - - Efiu; at vi i clet foregaaentle har set', at enten maa aet stote Flertal af llennleskene unrler tlen narv erentle Sa*iundso"dniog synke netl i slavisk Afhrengighetl "i nigao.."" og tlen overlegne eller -Intelligens,. ArJi; gore en Entle paa tliise Samfuntlstilstancle, ettet "t vi af Bibelens Profetier har set, at tlet sitlste vil blive Tilfaltlet, og at tlette vil blive en frygtelig Gensrcltlelse over alle, on anskuelig, virkningsfultl Be' }eriig om tlet taabelige i Selviskhetlen og det gutldomrnelig;- vise i Karlighiiten, vil vi i n4ste Kapitel betraeie de Skriftstecler, som omhantllor >Babylonsn -,Kiistenheclensu - Faltl i tlen store Tlangsol, hvormetl clen narvrrende Titlsaltler maa a'fsluttes' Yi har set, hvorledes Navnkristenhstlen har untllailt at antage l,rla"n i Kristi Lere; vi har set, hvorlecles tlen Frihed' som er en Folge af den forogetle Oplysning, er- befangt.ea Oo.f.uU""". og Selviskh;dens Aand; og vi-.ser -fra de oaru*."ode Virsler, hvorlecles tlen forfartlelige Ka tastrofe nermer sig. Vi ser ogsaa det retfartlige i, at tlette bliver tilladt' og laser deii den gutl<lommelige Lov om Gengaeldelse' Saa meget vi enri beklager tle med Gengaklelsen forbunilne Ratlsler, uclbrycler vort Hjerte (log - idet vi tenker paa, at Gengeldelsen er retferdig og- nsdventlig, og at den til sidst vil fsre til et herligt Resultat -i:,store og virlunderlige er dine Gerninger, Eerre, Gutl, du Almregtige! retfardige og sande er dine Veje, du Folkeslagenes Kongeln - Aabenbaringen 15:3.

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Bruden og skøgen 2. Bibeltime af: Finn Wellejus

Bruden og skøgen 2. Bibeltime af: Finn Wellejus Bruden og skøgen 2. Bibeltime af: Finn Wellejus Vi vil i dag fortsætte med at se på forskellen mellem skøgen og bruden. Eftersom det er endetidens største problem og en faldgrube for mange kristne, tror

Læs mere

Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis )

Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis ) Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis ) En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 Jesus fortæller i dagens evangelietekst to lignelser. I dem begge sigter han til folkets ledere: ypperstepræsterne, folkets ældste og farisæerne,

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

418 Slaget ued, Harmaged,on

418 Slaget ued, Harmaged,on 418 Slaget ued, Harmaged,on Naar Midler-Riget har bragt Menneskeno op til Fulclkommenheden, vil cle alle vrere Konger ligesom Adam for Faldet. Til tlisse Konger i Forening vil clet Rige, der kommer ofter

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Lad dig fylde med Guds Ord!

Lad dig fylde med Guds Ord! Lad dig fylde med Guds Ord! Prædikener på CD og DVD Her kan du vælge mellem en række prædikener på CD og DVD. Det er åndsinspireret undervisning, som artiklerne her på Kampen om Sandheden. Men her er meget

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Johannes 1:1 I ham var liv, og livet var menneskers lys. Johannes 4:4 1 Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Første Søndag efter Paaske

Første Søndag efter Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Copyright 1941 Udgivet af VAGTTAARNETS BIBEL- OG TRAKTATSELSKAB København. Afdelingskontorer i de fleste Lande.

Copyright 1941 Udgivet af VAGTTAARNETS BIBEL- OG TRAKTATSELSKAB København. Afdelingskontorer i de fleste Lande. TEOKRATIET det er det, som har den største Betydning i Verden for Tiden, og om det skal meget snart Verdenshistoriens største Krig udkæmpes, Slaget ved Harmagedon. Folk i alle Lande adskilles nu i Anledning

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Fri fra Døden Skriften - Free from Death Scriptures

Fri fra Døden Skriften - Free from Death Scriptures Fri fra Døden Skriften - Free from Death Scriptures Romerne 6:23 thi Syndens Sold er Død, men Guds Nådegave er et evigt Liv i Kristus Jesus, vor Herre. Romerne 8:2 Thi Livets Ånds Lov frigjorde mig i Kristus

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække Salmer DDS 732: Dybt hælder året i sin gang DDS 569: Ja, engang

Læs mere

Eli Bibeltime af: Finn Wellejus

Eli Bibeltime af: Finn Wellejus Eli Bibeltime af: Finn Wellejus 1.Sam.2.12-17: Men Elis sønner var niddinger; de ænsede hverken Herren eller præstens ret over for folket. Hver gang en mand bragte et slagtoffer, kom præstens tjener, medens

Læs mere

Hvad mener I om Mormons Bog?

Hvad mener I om Mormons Bog? Ældste Bruce R. McConkie, De tolv apostles Kvorum Hvad mener I om Mormons Bog? Oprettet: 12. september 2007 To præster fra en af de største og mest indflydelsesrige protestantiske retninger kom til en

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Septuagesima 24. januar 2016

Septuagesima 24. januar 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Brug dine talenter! Salmer: 744, 263, 276; 714, 209,1 373 Evangelium: Matt. 25,14-30 "Godt, du gode og tro tjener" Gud har i dåben givet os nogle meget store gaver: genfødslen

Læs mere

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

Julens sande Evangelium er Daad

Julens sande Evangelium er Daad En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Herredømme og liv. Gennem hele Romerbrevet ser vi den kontrast, der er mellem døden, som kom gennem Adam og livet, som er i Kristus.

Herredømme og liv. Gennem hele Romerbrevet ser vi den kontrast, der er mellem døden, som kom gennem Adam og livet, som er i Kristus. 1 Herredømme og liv Romerne 5:17 Har døden på grund af den enes fald hersket ved denne ene, så skal endnu mere de, der får retfærdighedens overvældende nåde og gave, få herredømme og liv ved én eneste,

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kapitel 21 - Ær sabbatten og nadveren

Kapitel 21 - Ær sabbatten og nadveren Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 21 - Ær sabbatten og nadveren Oprettet: 16. december 2005 Dagen efter at præsident Young kom til Salt Lake-dalen talte han kort til pionerlejren om at holde

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Seksagesima. En prædiken af. Kaj Munk

Seksagesima. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 65 Åbningshistorie Hver gang jeg køber noget større, gør jeg to ting: (1) jeg køber en udvidet garanti og (2) jeg beder. Jeg beder, fordi hvis det går i stykker, så

Læs mere

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør. Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Hvordan skal man bede? Med frimodighed, tro og konkret.

Hvordan skal man bede? Med frimodighed, tro og konkret. Hvordan skal man bede? Med frimodighed, tro og konkret. Er der faste regler for hvordan man skal bede? NEJ Men skriften giver os nogle gode anvisninger Ren i hjertet Frimodig Frimodig Frimodig Tro og

Læs mere

Tjenestedelingen mellem kvinde og mand. Fossnes november 2013

Tjenestedelingen mellem kvinde og mand. Fossnes november 2013 Tjenestedelingen mellem kvinde og mand Fossnes november 2013 Tjenestedelingen begynder i hjemmet a) Hjem b) Menighed Når der er en tjenestedeling i menigheden, er det, fordi der er en tjenestedeling i

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1 17-01-2016 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2014. Tekst: Johs. 12,23-33. Det er vinter og sidste søndag efter helligtrekonger. I år, 2016, falder påsken meget tidligt, det er palmesøndag

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 29. maj 2016

1. søndag efter trinitatis 29. maj 2016 Kl. 9.00 Ravsted Kirke 745, 616; 680, 672 Kl. 10.00 Burkal 745, 680, 616; 534, 672 Tema: Rigdom Evangelium: Luk. 12,13-21 Rembrandt: Lignelsen om den rige mand (1627) "Spis, drik og vær glad!" Det var

Læs mere

Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev)

Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev) Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev) Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form

Læs mere

Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død." Disse Ord rettede Martha til Jesus, da hendes Broder Lazarus var død. De udtrykker den dybe

Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død. Disse Ord rettede Martha til Jesus, da hendes Broder Lazarus var død. De udtrykker den dybe a a b. Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død." Disse Ord rettede Martha til Jesus, da hendes Broder Lazarus var død. De udtrykker den dybe Hjertesorg, der erfares af Millioner, naar deres

Læs mere

Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver

Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver Oprettet: 16. december 2005 Som ung mand søgte Brigham Young flittigt en religion, i hvilken alle evangeliets

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

LIV I LYKKE. Bibelen skal forstaas Jorden gøres herlig og skøn Den Almægtiges Løfter Fred og Velstand Jehovas Majestæt og Herlighed

LIV I LYKKE. Bibelen skal forstaas Jorden gøres herlig og skøn Den Almægtiges Løfter Fred og Velstand Jehovas Majestæt og Herlighed LIV I LYKKE Bibelen skal forstaas Jorden gøres herlig og skøn Den Almægtiges Løfter Fred og Velstand Jehovas Majestæt og Herlighed Udgivet af: VAGTTAARNETS BIBEL- OG TRAKTATSELSKAB Bibelen skal forstaas

Læs mere

Kristne Kerneværdier 2012 2013

Kristne Kerneværdier 2012 2013 Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord Rom 10,17 Se i dette program om der skulle være kursustilbud, du har lyst til at deltage i! En kursusaftens forløb:

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i

Læs mere

Prædiken i Helligåndskirken I

Prædiken i Helligåndskirken I En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sæt Korset imod Krigen

Sæt Korset imod Krigen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ny Bog om Luther. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Bog om Luther. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner.

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Dikt til Severin Fra Marine.

Dikt til Severin Fra Marine. Dikt til Severin Fra Marine. Jeg synge vil til deg min Ven Jeg ved du svare vil igjen Thi Kjærlighedens sterke Magt I vore Hjerter fuldt er lagt. Vi skilte er en liden Tid men snart er lykkens time blid

Læs mere

19. Søndag efter Trinitatis

19. Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning.

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 1. juni 2014 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 264 * 263 * 251,3 * 267 LL: 257 * 254 * 263 * 251,3 * 267 I et par og 30

Læs mere

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen. Efterfølgende gengiver den grønlandske gudstjenesteordning i dansk oversættelse, sådan som den er trykt i ritualbogen fra 1959:»malagtarissasagssat ilagîngne kalâliussine atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Han gør alle Ting vel

Han gør alle Ting vel Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Sjette Søndag efter Trinitatis

Sjette Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. 5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 313-651/ 673-67 Vinderslev kl.10.30: 313-651- 301/ 673-484- 67 Tekst Joh 17,1-11: Sådan talte Jesus; og han så

Læs mere

I dag, 2. påskedag, vil jeg prøve at vende blikket og se på vores nederlag. Er der mon en sejr at hente også dér?

I dag, 2. påskedag, vil jeg prøve at vende blikket og se på vores nederlag. Er der mon en sejr at hente også dér? Prædiken til 2. påskedag 2014. Salme 16,5-11 - 1.Korinterbrev 15,12-20 - Johannesevangeliet 20,1-18 Er det mon sådan, at en sejr kan ligge gemt i nederlaget? Det har været temaet, som har klinget med i

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Den første dimension: RÆK OP

Den første dimension: RÆK OP Den første dimension: RÆK OP Jesus har forklaret, hvordan hver enkelt person bør prioritere: Søg først Guds rige og hans retfærdighed (Matt. 6:25-34). Hvad er dette rige, hvor er det, og hvem er kongen?

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Forslag til ritual for vielse (bryllup) af to af samme køn

Forslag til ritual for vielse (bryllup) af to af samme køn Forslag til ritual for vielse (bryllup) af to af samme køn (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme

Læs mere

48 $laget oed, Eartnageilon

48 $laget oed, Eartnageilon 48 $laget oed, Eartnageilon fyltle tleres lndvolde clermed, Thi et.anststl til Misgerning har clet varot dem.< (Ezekiel 7:19; se ogsaa Yerseno 12-t8, 21,,15-2T) Saaledes vil Herren gore et Mennegkes trio

Læs mere

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Der kan indledes med kimning eller ringning efter stedets skik. INDGANG (PRÆLUDIUM) INDGANGSSALME HILSEN

Læs mere

En død Bogs levende Tale

En død Bogs levende Tale Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN HØJMESSE. MED DÅB DÅB PRÆLUDIUM INDGANGSBØN INDGANGSSALME HILSEN P: Herren være med jer! M: Og Herren være med dig! P: Lad os alle bede! INDLEDNINGSKOLLEKT LÆSNING DÅBSSALME LOVPRISNING OG BØN P: Lovet

Læs mere

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige 20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige Tonen er skarp i dag. Konflikten mellem Jødernes ledere og Jesus stiger i intensitet. Det er den sidste hektiske uge i Jerusalem. Jesus ved, hvordan det

Læs mere

Prædiken i Humlebæk Kirke. Anden søndag efter påske, 14. april 2002

Prædiken i Humlebæk Kirke. Anden søndag efter påske, 14. april 2002 ERLING TIEDEMANN Prædiken i Humlebæk Kirke Anden søndag efter påske, 14. april 2002 Læsninger: Salme 23 ("Hyrdesalmen") Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, 2 han lader mig ligge i grønne enge, han

Læs mere

#6 Den kristnes kilde til kraft

#6 Den kristnes kilde til kraft #6 Den kristnes kilde til kraft I Matthæus 5,20 sagde Jesus: Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. Hvad slags retfærdighed talte

Læs mere

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses ion ækkelses enter Fordi vi brænder for vækkelse! Vores håb er: At et hvert menneske i København, i Danmark og i verden bliver livsforvandlet af Guds kærlighed og kraft og bliver en brændende efterfølger

Læs mere

Hvorledes alle Folkenes Længsel skal komme viser Dommer Rutherford i denne Brochure ud fra baade Kends? gerningerne og Bibelen. Udgiveren.

Hvorledes alle Folkenes Længsel skal komme viser Dommer Rutherford i denne Brochure ud fra baade Kends? gerningerne og Bibelen. Udgiveren. TILFREDSI Kan De sige at være det i Dag? Alle, som elsker Retfærdighed og Fred, maa oppebie den store salvede Konges, Messias s Komme og hans teo? kratiske Regerings Indførelse for atopnaa den fuldkomne

Læs mere

m, Slaget aeil Hdrmagedon

m, Slaget aeil Hdrmagedon m, Slaget aeil Hdrmagedon [Samfuudets] Grundvolcle! Thi Eerren har Sag med sit Folk.< - Jeremias 25 : 31; Mika 6 : 1, 2, Eor igen Profeten Esajas angaaende denne Trrette: >Kouimer hid, I Eeclningefoik,

Læs mere

Kapitel 32 - Verdslig rigdom og Guds rige

Kapitel 32 - Verdslig rigdom og Guds rige Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 32 - Verdslig rigdom og Guds rige Oprettet: 16. december 2005 Præsident Young var en praktisk anlagt mand, som ikke var ødsel, og som arbejdede hårdt for at

Læs mere

Udviddet note til Troens fundament - del 1

Udviddet note til Troens fundament - del 1 Udviddet note til Troens fundament - del 1 Grundfæst dig selv i troen / menigheden må grundfæstes i troen! Kirken er ikke i show-business men i vores himmelske faders kingdom-business Man kan også definere

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

DET KONGELIGE BIBLIOTEK DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130021858839 * Til Erindring om J ohan W ilhelm Krause, født den 23de September 1803, død den 25de Marts 1889. #» > Naade og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus være

Læs mere