17. årg. nr. 1 April Synscenter Refsnæs

Transkript

1 17. årg. nr. 1 April 2012 Synscenter Refsnæs Fortællekoncert se side 19 Ny redaktør se side 4 Årets helt Ruth Brik Christensen se side 15

2 Diverse oplysninger Raklev Kirke Sognepræst Helle Brink Hestehavebakken 100 Tlf Mail: Træffes dagligt, undtagen mandag Sognepræst Lisbeth Dyxenburg Raklev Sognehus Tlf Mail: Træffes dagligt, undtagen mandag Kirkekontor: Kordegn Hanne Busch Raklev Sogns Kirkekontor, Raklev Skillevej 1, Tlf.: Fax: Mail: Kontoret er åbent mandag til fredag kl Torsdag tillige kl Alle henvendelser vedrørende fødselsanmeldelser, attester, navneændringer m.v. bedes rettet til kirkekontoret. Anmeldelse af barnedåb og vielser kan ligeledes rettes til kirkekontoret m.h.t. tidspunkter. Ved dødsfald rettes henvendelse til præsterne. Graver: Ulla Ellelonndal, Raklev Skillevej 1, Tlf.: Mobil: Organist: Niels Kosack Wakabayashi Tlf.: Mail: Kirketjener: Kaj Ladefoged Tlf Menighedsrådsformand: René Petersen Elledevej 55, 4400 Kalundborg Tlf Kirkeværge: Svend Erik Larsen Arbejde: Hjemme: Hjemmeside: BESTYRELSE: Formand: Anne-Grethe Andersen Vollerupvej 73 Tlf mobil Mail: Næstformand: Claus Blak Walther Dalsvinget 9 tlf.: [email protected] Kasserer: Poul Erik Olsen Tranemosevej 15, tlf [email protected] Sekretær: Kurt Grinderslev Fru Ingesvej 20 Tlf [email protected] AFDELINGSFORMÆND: Badminton: Kurt Kristensen Skovvej 9, tlf [email protected] Gymnastik og folkedans: Lone Klitten, Elledevej 65 Tlf [email protected] Fodbold: Søren Elmelund Kysttoften 17 Tlf / [email protected] Håndbold: Knud Benkjer, Poppelbakken 6 Tlf [email protected] til hele bestyrelsen: [email protected] Udenfor bestyrelse: Folkedans: Palle Petersen Ternevænget 8, tlf [email protected] Røsnæshallen, Elledevej 29, tlf [email protected] REDAKTIONEN: Hans E. Hansen (redaktør) Lyngknuden 53, tlf RGI-kontoret Røsnæshallen Elledevej Kalundborg Tlf lokal 103 og 104 Telefax: [email protected]. Hjemmeside: Åbningstider: Tirsdag kl Nyrupskolen Nyrupvej 99, 4400 Kalundborg Kontor: SFO1: SFO2: Hjemmeside: E-post: [email protected] Skolebestyrelse: Forældrerepræsentanter: Formand Mette Krogh Hjorthøj 14 tlf Næstformand Anne Keller Rørstræde 4 tlf Henrik Nordbo Månebakken 9 tlf Ole Brobæk Madsen Røsnæsvej 203 Allan Feldtskov Strandbakken 73 tlf Tina Strange Jørgensen Gl. Nyrupvej 38 tlf Rakel Rubin Toftedalsvej 7 tlf Ledelsesrepræsentanter: John Saxild-Hansen, skoleleder Mette Lykkebo Thomsen, viceskoleleder Medarbejderrepræsentanter: Elsebeth Henriksen Peter Kraus Hooge Raklev Lokalarkiv [email protected] Bent Erdmann Madsen, formand Lyngvangen 2, tlf.: [email protected] Rud E. Larsen, næstformand Brandsbjerg 7, tlf.: Kate Hansen, kasserer Gl. Nyrupvej 76, tlf.: Jørgen Woetmann Andersen, sekretær Granlyvænget 32, tlf.: Villy Hald, arkivleder Rævebakken 10, tlf.:

3 Raklev Skole Elledevej 57, 4400 Kalundborg Skolebestyrelse: Formand: Claus Gjeding Olsen Hellemosevej 1 A, 4400 Kalundborg Anne Vibeke Thornild Højlandsvej 19, 4400 Kalundborg Betina Huniche Newberry Gartnervænget 16, 4400 Kalundborg Gitte Roer Elledevej 37 B, 4400 Kalundborg Mette Kristiansen Højlandsvej 28, 4400 Kalundborg Mie Drejø Svenstrupvej 115, 4400 Kalundborg Eva Forsberg Lavlandsvej 22, 4400 Kalundborg Ledelse: Ebbe Glinsvad, skoleleder Kystvejen 70, tlf: Anja Olsen, viceinspektør Jeanett Jensen, sfo-leder Veddingevej 43, 4540 Fårevejle, tlf: Medarbejderrepræsentanter: Malene Lange Susanne Prenslev Kontakt i øvrigt: Pedel: Poul Jensen Klosterparkvej 8, 1. tv. tlf: Kontor: Fax: SFO: , Portal: Mail: [email protected] KFUM Spejderne i Danmark, Raklev Gruppeformand: Benny Chordt Hansen, tlf Gruppeleder: René Bo Petersen, tlf Af indholdet: Ny redaktør En ny og spændende udfordring for det nye medlem af redaktionen Side 4 Synscenter Refsnæs Områdeleder Søren Schytt fortæller om det helt unikke steds historie og kompetencer og om de aktuelle udfordringer. Side 5 En moderne idrætsforening Hvorfor hedder hallen i Ellede Røsnæshallen? Få svaret her - og læs videre om RGI s historie frem mod 150-års jubilæet næste år. Side 8 Det sker i kirken Læs også Valdemar Christensens tanker om kirkens og kristendommens betydning for nutidsmenneskets måde at tænke og handle på. Side 10 Sommerkirke Sjove dage for børn. Årets tema er Jagten på tempelriddernes skat. Side 21 RGI s generalforsamling Læs referatet her. Læs også om U-15 pigerne og sommerens fodboldskole. Side 22 Trækfuglenes lange rejse Satellitsendere på fuglene giver forbløffende viden om ruter og afstande. Side 28 Dagplejen i Sognehuset Fællesskab og hygge og sjove oplevelser også for de mindste. Side 29 MGP ikke kun i fjernsynet Stor succes med gamle grand prix-melodier på Raklev Skole. Side 30 Raklev Skoles Kulturcenter Arne Bang Pedersen, kasserer Højen 36, tlf Kirsten Pedersen Kim Gorm Hansen Anette Warming Lea Thorslund Villy Hald Ebbe Glinsvad Helle Milàn Nielsen 3

4 Raklev Sogn Ny redaktør ny udfordring En stor og god udfordring og en meningsfuld opgave. Sådan tænkte jeg om det, da jeg blev tilbudt at afløse Laurits Randrup i redaktionen af Raklev Sogneblad. Efter et mangeårigt arbejdsliv som lærer i folkeskolen føles det godt stadig at lære nyt og se sig selv i nye relationer. Arbejdslivet sluttede for mit vedkommende for to et halvt år siden, da jeg valgte at gå på efterløn, og her i foråret begynder min tilværelse som folkepensionist. Efter uddannelse og første ansættelser i det fynske valgte min mand og jeg sammen med vores tre børn at flytte tilbage til Vestsjælland i 1978, og netop Kalundborg havde vi udset os på grund af byens omgivelser i den smukke og afvekslende natur og alle de muligheder for et dejligt fritidsliv, der findes her. Vores børn har gået først på Raklev Skole og siden i overbygningen på Nyrupskolen, og ved tre andre af byens skoler har jeg haft mit virke, først en årrække som lærer på Ulshøjskolen, siden på Rynke- Deres nærhedsbutik - med stort udvidet varesortiment Frisk frugt og grønt, nu på køl - Stort udvidet dybfrostsortiment Større udvalg i salater, pålægs- og røgvarer Hver dag friskt brød fra Kvickly-bageren benzin-anlæg med seddelautomat/kontokort vangskolen, og endelig har jeg nydt det privilegium at være med helt fra forberedelsesfasen og opstarten af Skolen på Herredsåsen, hvor jeg arbejdede fra 2001 frem til Klasselærerfunktionen med danskfaget og også specialundervisning har jeg altid værdsat og har derudover undervist i tysk og engelsk og det, der går under betegnelsen almindelige skolefag. Fra mange sider har jeg hørt bemærkninger om, at man som pensionist først for alvor får travlt og aldrig har plads i kalenderen. Jeg var indstillet på at lade det komme an på en prøve. Noget er jo om snakken, men det gode er, at man selv bestemmer, hvad man har travlt med, og hvornår tingene skal gøres. Jeg nyder at have fået mere tid til samvær med familie og venner, til udlandsrejser, til teater- og koncertoplevelser og til fordybelse i bøger, men har også brug for at komme ud i naturen på alle tider af året til fods eller på cykel, og gymnastikken i RGI sammen med et par hundrede andre glade motionister er godt for både krop og sjæl. Musikken har en stor plads i mit hjerte, og jeg har siden korets start været begejstret medlem af Raklev Sognekor. Jeg tænker med taknemmelighed på den gode modtagelse i Sognehuset, da jeg ved Laurits Randrups afsked blev nævnt som hans efterfølger på posten, og jeg glæder mig til det fremtidige samarbejde om Sognebladet. Helle Lysemose RAKLEV

5 Raklev Sogn Synscenter Refsnæs Synscenter Refsnæs er det landsdækkende tilbud for børn og unge med synshandicap. Det har i over 112 år stået for individuelle tilbud til såvel synshandicappede børn og unge som deres pårørende. Synscenter Refsnæs tilbyder desuden kurser med synsfagligt indhold for professionelle, der arbejder med synshandicappede. Vi har skole og kostskole og producerer materialer, der er tilrettelagt for blinde og svagsynede. Synscenter Refsnæs er en del af Region Sjælland. Historien bag Synscenter Refsnæs Synscenter Refsnæs, Kystvejen 112, 4400 Kalundborg blev oprettet som en forskole til Det Kongelige Blindeinstitut beliggende på Østerbro i København. I 1898 begyndte de første 20 blinde børn i alderen 6 12 år. De fleste blinde børn fra hele landet blev sendt til skolen, hvor de blev til det 12. år, hvorefter de overgik til Det Kongelige Blindeinstituts forsorg. 5

6 Raklev Sogn Først i 1918 blev blindeinstituttet på Refsnæs en selvstændig skole med egen leder, og i 20 erne begyndte skolen også at optage blinde og svagsynede elever. De ældste bygninger fra 1898 er stadig i brug på Synscenter Refsnæs og vidner om, at Synscenter Refsnæs på daværende tidspunkt var selvforsynende med eget landbrug og i det hele taget var et lille lukket samfund. I 1926 blev der undervisningspligt for blinde elever i Danmark, og nu kunne eleverne forblive på Refsnæsskolen, som den hed den gang, indtil konfirmationen, for herefter at overgå til Blindeinstituttet efter det 14. år. Undervisningen var en del af blindeforsorgen, og i 1933 blev staten forpligtet til at betale for undervisningen, hvis forældrene ikke havde råd. Det indebærer også, at alle blinde børn kommer til at gå i skole på Synscenter Refsnæs, da 6 de lokale skoler ikke kan varetage undervisningen af blinde børn. Igennem 60 erne kommer der kritik af den obligatoriske skolegang for blinde på Synscenter Refsnæs, og forældre ønsker i stigende grad, at blinde og synshandicappede får mulighed for at gå i en almindelig folkeskole og blive boende hjemme. I 1980 ophæves blindeloven, og samtidig overtager kommunerne og amtskommunerne ansvaret for både undervisningsmæssige og sociale ydelser til blinde og svagsynede. Refsnæsskolen fortsætter som en landsdækkende institution. Nu mere med fokus på rådgivningsfunktioner, kurser og materialeproduktion, men stadig med både skole og kostskoletilbud som dog mere og mere retter sig mod synshandicappede børn med flere handicaps. Synscenter Refsnæs i dag Synscenter Refsnæs rummer i dag børnehave, skole og fritidsordning og boliger til eleverne på kostskole. I alt går omkring 30 børn og unge på kostskole på Synscenter Refsnæs, og herudover bliver 15 skoleelever fra Sjælland kørt frem og tilbage dagligt. Herudover producerer Synscenter Refsnæs materialer til blinde og svagtseende. Det gælder både lærebøger i punktskrift og digitale materialer såsom lydbøger m.m. Endvidere har Synscenter Refsnæs sin egen kursusbygning med 26 værelser og undervisningsfaciliteter, Stausgaard. Hvert år kommer ca. 400 børn og unge, forældre og professionelle igennem kursusafdelingen. Udover de ovennævnte områder har Synscenter Refsnæs aftaler med en række Sjællandske kommuner om synsvejledning af børn og unge med synshandicap. Desuden er Synscenter Refsnæs et særligt Spielmeyer-

7 Raklev Sogn Vogt team som er landsdækkende og vejleder børn, forældre, sagsbehandlere mv. i forhold til Spielmeyer-Vogt sygdommen. Synscenter Refsnæs er et særligt sted, hvor legepladser, stier, bygninger, lys, skiltning og m.m. er særligt indrettet til blinde og svagtseende, og vi bruger vores område til mobilitytræning. Mobility er læren om at kunne færdes med synshandicap. Lære at bruge stok, tage bussen ind til byen osv. En anden del er ADL, som er træning i almindelig dagligdags levevis. Såsom at lære at lave mad, børste tænder, binde snørebånd osv. Noget der for en seende er let, men som for en blind er meget vanskelligt. Fremtidens udfordringer for Synscenter Refsnæs I 2007 kom kommunalreformen, som også betød, at kommunerne nu skulle betale hele udgiften for blinde og svagtseendes skoleog boophold på Synscenter Refsnæs. Kommunernes økonomi er blevet strammere, og det mærker vi på Synscenter Refsnæs. I de sidste 2 år har vi måttet spare 25 % på vores budgetter, som primært er blevet beskåret i lønudgifter. Det har betydet afskedigelse af mange dygtige medarbejdere fra Synscenter Refsnæs, og der er en stigende bekymring for, om Synscenter Refsnæs kan bevare de unikke specialkompetencer, der findes her. Søren Schytt Områdeleder, Synscenter Refsnæs 7

8 8 Raklev Sogn En moderne idrætsforening Op gennem 1950-erne var det boldbanerne i Ellede med det nye sportshus og så forsamlingshuset i Ellede, der var centrum for RGI s aktiviteter. Fodbold og håndbold om sommeren og gymnastik og folkedans om vinteren. Der var også dilettant og forskellige folkelige og sociale arrangementer. Mange af de ting, der skete, var naturligvis for at styrke pengekassen, for klubben var aktiv, og det kostede penge at udvikle såvel boldspil som gymnastikken. Man havde stadig den holdning, at de unge mennesker, der var interesserede i at blive trænere og ledere, skulle have de fornødne kurser. I 1958 er det vedtaget, at bygge en ny centralskole i Raklev. Den var planlagt således, at der i forbindelse med skolen skulle bygges en sognegård med en sportshal, forsamlingssal og mødelokaler. Samtidig skulle der være bolig for værtsparret, hvor den mandlige del af parret skulle være pedel på skolen. I den forbindelse blev forsamlingshuset overdraget til kommunen, således at det kunne integreres i byggeriet. Det aftales samtidig, at RGI skal have gratis brugsret over den nye hal uden for skoletiden. Der er kræfter, med kommunesekretær Walther Schou i spidsen, som arbejder for, at hallen skal være så stor, at den kan rumme en håndboldbane i international størrelse. De arbejder for øvrigt også for, at der skulle opføres et svømmestadion samtidig. Men byggeriet af den nye skole og bygningen af sognegården var så stor en mundfuld for sognerådet, at det blev til det, der i dag er Raklev Skole og Raklev Sognegård. Gymnastiksalen var i øvrigt den største gymnastiksal i Nordvestsjælland. Da sognegården blev indviet i 1961, blev den så sammen med banerne ved sportshuset RGI s centrum. Nu blev der tre badmintonbaner i den store sal, og denne sportsgren blomstrede. I forbindelse med salen var der jo også bygget scene, så dilettanten, der havde ligget stille i nogle år, blev vækket til live, og der var gennem flere år dygtige amatører, der optrådte til sognets store fornøjelse. Senere var der fulde huse til Raklevrevyerne, som efter nogle år afløste dilettanten. Det er i øvrigt lidt morsomt at tænke på, at det fortæppe, der hænger foran scenen i sognegården, var undertegnede med til at hænge op i 1961!! Op gennem 1960 erne voksede sognet enormt. Skolen kunne ikke rumme de mange børn, så Nyrupskolen blev planlagt, bygget og taget i brug 1. januar I slutningen af samme årti kom også planerne om den første store kommunalreform, hvor sognene skulle ophøre som kommunale enheder og slås sammen til større enheder. I vores område blev Tømmerup Sogn sammenlagt med Kalundborg i 1966, men der var helt klart lagt op til, at også Årby, Raklev og Røsnæs sogne skulle sammenlægges med Kalundborg. Dette affødte jo naturligvis en masse diskussion. Der var stærke kræfter i gang for, at Røsnæs og Raklev skulle gå sammen og blive en selvstændig enhed. Der blev afholdt en folkeafstemning i de to sogne om ideen, og der var et forholdsvis stort flertal for at de to sogne skulle være én kommune. På det tidspunkt havde Kalundborg Kommune en borgmester, der hed Jørgen Hagemann-Pedersen. Han var en særdeles aktiv og initiativrig borgmester, som også havde store visioner. Han ville gerne have Kalundborg Kommune så stor som mulig, så de sammenlægningstanker, der blev tænkt her ude på halvøen, modarbejdede han efter bedste evne, så sammenlægningen med Kalundborg blev en realitet 1. april Men midt i al denne sammenlægningssnak, fik Raklev dog en sejr. For ikke blot voksede kommunen, RGI voksede også, så bestyrelsen og den aktive Walther Schou tænkte store tanker. Man fik købt noget jord overfor kommunens admi-

9 Raklev Sogn nistrationsbygning på Elledevej, så man her kunne lave et helt nyt stadionanlæg. Samtidig solgte man halaktier til en ny sportshal, som man gerne ville opføre. Nu var det jo sådan, at alle større planer og byggerier skulle forelægges det fælleskommunale sammenlægningsudvalg. Kalundborg havde den gamle Kalundborghal, som også blev brugt som sportshal, men den første egentlige sportshal i den nye kommune skulle da ikke ligge i Raklev. På en eller anden måde lykkedes det for initiativtagerne at få lavet en konstruktion for byggeriet, så man fik de fornødne tilladelser, og Røsnæshallen blev bygget, selvom storebror Kalundborg var stærkt imod det. Det blev i øvrigt fortalt, at hallen fik navnet Røsnæshallen, for at få røsnæsserne til at stemme for en sammenlægning med Raklev ved den føromtalte folkeafstemning. I de første år var der flere, som forgæves ledte efter Røsnæshallen ude i Ulstrup. Nu havde så RGI et helt nyt sportsanlæg og en helt ny sportshal at råde over; helt naturligt blev det så det nye samlingspunkt for foreningen. Men RGI kunne jo ikke også stå som leder af Røsnæshallen. Den måtte have en selvstændig ledelse, så hallen blev til en selvstændig institution, som man kan læse på RGI s hjemmeside: Institutionens navn er: RØSNÆS- HALLEN (Den selvejende institution RØSNÆSHALLEN), Elledevej 29, 4400 Kalundborg. Stiftet den 12. december Hjemsted: Kalundborg Kommune, Region Sjælland. Formål Institutionen har til formål at eje og drive Røsnæshallen, beregnet til benyttelse af Raklev Sogns beboere og foreninger, samt sognets kommunale og private skoler, hovedsagelig med henblik på boldspil og anden idrætsudøvelse. I det omfang der er plads hertil, kan hallen også stilles til rådighed for omegnens beboere og foreninger. Bestyrelsen bestemmer omfanget af hallens udlejning. Raklev Gymnastik- og Idrætsforening skal altid have fortrinsret. Der blev lavet en støtteforening for RGI. Nu var det dem, der stod for at lave arrangementer, som skulle give penge til klubbens aktiviteter. Som der står i støtteforeningens 2: Foreningens formål er at støtte de 2 foreninger (RGI & Røsnæshallen) efter bestyrelsens skøn - såvel økonomisk som på anden måde. Senere kom Nyruphallen til, og med nu to haller mistede Raklev Sognegård sin betydning; efterhånden er det vel kun folkedanserne, der bruger den. Indvielsesfesten af Røsnæshallen blev en megafest med underholdning under ledelse af Volmer Sørensen, som kom med datidens største underholdningskunstnere. Succesen blev så stor, at Volmer Sørensen lovede at komme igen til 10-års jubilæet. Det blev han mindet om, og han kom igen, denne gang med bl.a. en ung og forholdsvis ukendt Tommy Kenter. Også det blev en stor succes. Der var på et tidspunkt indendørs fodboldstævne med bl.a. stjerneholdet, hvor tidligere landsholdsspillere og Dirch Passer var med. Der var en opvisningskamp, hvor den verdensberømte fodboldstjerne Puskas var med. Og så var Shu Bi Dua flere gange i træningslejr i hallen, og spillede deres første turnekoncert her. Jo, de har været ihærdige, alt sammen for at unge og ældre i Raklev og omegn kan få nogle gode og store oplevelser i RGI. Hvert år kan støtten udbetale store beløb til både RGI og Røsnæshallen, penge der er tjent i årets løb ved afholdelse af det ugentlige bankospil i sognegården og de store julefrokostarrangementer for Novo, men også andre aktiviteter som juletræssalg osv. er med til at holde de travle medlemmer beskæftigede. For at vise at RGI var en del af Raklev Sogn, startede man i 1975 RGI-bladet. Det fortalte løst og fast om de aktiviteter, der foregik i klubben, hallen og støtten. Dette blad fortsatte, indtil Raklev Sogneblad opstod som et samarbejde mellem Kirkebladet, RGI-bladet, Lokalhistorisk Arkiv og skolerne. Alt i alt en forening der har båret fortiden ind i nutiden, og som er et kolossalt aktiv for Raklev. Der tilbydes alle former for gymnastik, håndbold, fodbold, badminton, idrætsmærke, folkedans og stavgang. Særligt bemærkelsesværdigt er vel foreningens holdning til ældreidræt med ældre i bevægelse, gymnastik for +60-årige (over 200 deltagere!) og senioridræt. Man kan ikke takke alle de frivillige ledere, trænere og ledelsesfolk, som bruger mange, mange timer i foreningens regi, nok. Foreningen fejrer sit 150 års jubilæum i Godt gået af en forening, der har båret idrætten frem fra generation til generation. Laurits Randrup 9

10 Raklev Kirke Kirken i fremtiden Kirkens fremtid bestemmer vi selv. Hvis vi ønsker at bevare den, skal vi være aktive. Nyreligiøse tilbud myldrer frem. Overførsel af viden om kristendommen til de næste generationer har derfor fået vanskeligere kår. Der vokser en generation op i vort land, hvoraf mange måske ikke engang kommer til at høre om kristendommen. Formidling af kristendommen af en helt anden karakter end hidtil er derfor nødvendig. Vi, der holder af kirken, må lægge blufærdigheden væk og tale åbent om Gud. Det er faktisk det, som jeg gør ved at skrive dette indlæg. Kirken har i mange århundreder været med til at understøtte sammenhængskraften mellem os danskere. Vi har været fælles om de kristne værdier. Vi har alle kunnet håbe på Guds hjælp, når vi havde problemer her i livet, og det var en naturlig tanke for os, at man skulle hjælpe sin næste. I dag har velfærdsstaten i stor udstrækning overtaget Guds rolle. Når velfærdsstaten ikke slår til, er det dog stadig Jesu eksempel, som holder mange menneskers livsmod oppe. Man ved, at det ender godt. Man tør give afkald på goder, fordi der gives noget andet igen. Uden at turde dette, breder egoismen sig. Kristendommen er med til at give en helhedsopfattelse af vores liv på jorden. Den bringer afklaring overfor døden. Man har et håb om at møde sine kære igen efter døden, fordi Jesus har overvundet døden. Uden kristendommen kan livet ende i tomhed. Det er trist for dem, som det sker for. Kristne mennesker ønsker at være med til at tage vare på Guds skaberværk ved at arbejde for et bedre miljø og klimaindsats. Det er en naturlig del af kristendommen. Vi, som ønsker, at kristendommen og kirken skal have en god fremtid, må arbejde for, at dette sker. For tre år siden mente jeg derfor, at arbejdet med at udbrede kendskabet til kristendommen var en værdig opgave at tage fat på. Derfor meldte jeg mig til Raklev Menighedsråd. Nu efter tre år mener jeg det samme, så jeg fortsætter med menighedsarbejdet. Opgaven er absolut ikke blevet mindre vigtig, simpelthen fordi kirken skal have en god fremtid. Vi skal skabe den. Valdemar Christensen Kunst i Sognehuset Søndag 15. april umiddelbart efter gudstjenesten kl er alle meget velkomne til fernisering på en glad og farvestrålende udstilling af Hannelore Rossenell, som er bosiddende i Jyderup. Hannelore har kun malet i et par år, men har allerede udstillet i Lægehuset i Jyderup, Sparekassen Sjælland samt på Vingården på Røsnæs. Hun beskriver sig selv: En sprudlende pensionist med masser af ideer i mit hoved og med tid til at udfolde mig i den naivistiske verden. Stærke farver, fabeldyr og mennesker midt i livet er mine foretrukne motiver krydret med en lille smule ironi. Udstillingen vil kunne opleves i Kirkekontorets åbningstid frem til 31. maj VÆVEudstilling I påskedagene vil Sognehuset byde på udstilling af vævearbejder fra Karen Andersens vævehold. I år har flere vævet sweatre til både børn og voksne. Der vil også være viskestykker, grydelapper og dækkeservietter i mange farver og mønstre. Væveudstillingen vil være åben fra tirsdag d. 3. april til mandag d. 9. april, undtagen lørdag d. 7. april. Alle dage er der åbent kl

11 Raklev Kirke En menighed på vej til valg i november 2012 Det er tid til at sætte gang i debatten om en folkekirke, der skal have valgt lokale menighedsråd til november Der er brug for en kirkelig interesse - en renæssance. Og den er på vej: Der er mange ønsker om andre måder at bruge kirken på, holde gudstjenester på andre tidspunkter, pilgrims- og meditationsmuligheder, fællesspisninger og grupper af forskellig slags. At genskabe betyder at bryde ned, bruge det man kan af det gamle og tilsætte nyt for at genskabe. Raklev Sogn er stort og har mange forskellige slags folkekirkemedlemmer: vi regner med at have fat i ca % af sognet på en eller anden måde i løbet af året. Det er et fantastisk stort tal. Det må kunne bruges konstruktivt til livet omkring kirken i menigheden. Landsforeningen af menighedsråd er gået i samarbejde med Grundtvigsk Forum, Kirkeligt Centrum, Kirkefondet, FDF, KFUM og KFUK i Danmark og KFUM-spejderne om at landsdække valget dette år. Det vil foregå i 2 faser. skal kirken kun HOLde ÅBent Om søndagen? JA nej 1. fase er netop gået i gang, og som det første har der været holdt 27 debatmøder over hele landet. Fremtidens kirke.dk Postkort_A6.indd 1 02/02/ Fra d. 7. marts til d. 15. juni kan man deltage ved at gå til en ny hjemmeside og besvare 10 spørgsmål. Disse svar vil blive brugt i kampagnen op til orienteringsmødet i september og være mere målrettet kandidater, der stiller op til valget. Denne side er også åben for dig, der bare er nysgerrig og gerne vil tage del i debatten. Mange steder vil det blive svært at få samlet et menighedsråd. Som mange andre organisationer kan også folkekirken mærke den nedadgående interesse for at lave bestyrelsesarbejde i f.eks. idrætsforeninger, politiske bestyrelser, forældreråd ved skoler osv. Vores fritid er jo dyrebar. er kirken mere død end LeVende? JA nej Folkekirken handler netop om dette dyrebare liv i et kristent fællesskab. Tag del i debatten og giv liv og kraft til din lokale folkekirke! Hvis du vil vide meget mere, kan du slå op på møde menighedsrådsmedlemmer, finde vej i reglerne til opstilling til menighedsrådet og se nyheder fra den kirkelige verden. (Valgbestyrelsen) Fremtidens kirke.dk skal VOres BØrn OVerHOVedet Vide noget Om kristendom? Postkort_A6.indd 8 02/02/ JA nej Postkort_A6.indd 9 02/02/ Fremtidens kirke.dk ,50 kr. Så meget blev der samlet ind ved sogneindsamlingen for Folkekirkens Nødhjælp d. 4. marts. Beløbet fordeler sig med ,50 kr. indsamlet på ruterne rundt i sognet og 365 kr. fra gudstjenesten. Pengene går til nødhjælp og udviklingsarbejde under sloganet Slut sult. Tak til alle indsamlerne, 9 voksne og 30 konfirmander. Og tak til jer, der tog imod os og gav et beløb. 11

12 Raklev Kirke Konfirmander 2012 Konfirmation Kr. Himmelfartsdag Torsdag d. 17. maj kl Skolen på Herredsåsen 7 a, b og e Helene Thornild Baagland Asger Bosendal Christensen Emma Sandholdt Christensen Christina Roel Grausen Manon Ramm Haase Bertram Bøg Holtov Nanna Rossau Johansen Ida Forsberg Madsen Emil Kristian Boll Nielsen Astrid Vesterskov Olsen Nicolaj Ringhøj Mathias Zander Rysgaard Sarah Drilling Stoltenberg Emma Plougmann Sørensen Amanda Vally Boye Themsen Daniel Hedelund Thomsen Emma Wedel Westh Konfirmation St. Bededag Fredag d. 4. maj kl Nyrupskolen 7 a Line Brix Jamie Christensen Victor Friis Fie Grandjean Frederik Ehlers Hvidklint Freja Staunsbjerg Jensen Naja Quist Johansen Louise Thornfeldt Fisker Laugesen Cecilie Brobæk Lindgaard Line Bogaard Malmberg Frederik Nielsen Mads Müller Nielsen Mikkel Akselbo Olsen Amanda Rønnegaard Ottesen Tai Schiøler Rasmussen Karoline Liv Thomassen Mikkel Hager Thomsen Konfirmation St. Bededag Fredag d. 4. maj kl Nyrupskolen 7 b Laura Kühl Bertelsen Camilla Boll Zia Brink Sille Kuntz Christensen Gustav Trangbæk Forsingdal Lasse Wulf Gøthche Line Hjelm Stærk Hansen Lasse Evan Jørgensen Kathrine Munk Kofod Jonas Engebæk Krogager Cecilie Holte Larsen Jeanette Larsen Nanna Berggreen Olsen Carl Emil Petersen Amanda Reynolds Nicolai Blak Walther Konfirmation Kr. Himmelfartsdag Torsdag d. 17. maj kl Skolen på Herredsåsen 7 c og d Lykke Flor Andersen Viktoria Bramsted Andersen Kamilla Kjær Hauge Johan Pedersen Holt Alberte Grubbe Øager Jensen Line Bjerg Jensen Maja Ansbjerg Møller Jensen Marc Valentin Jensen Emma Rie Louring Johansen Christian Lind Martinsen Andreas Meyer Hjalte Valdemar H H Mårtensen Cecilie Ringsing Møller Nielsen Stine Louise Olsson Emil Dahlmann Petersen Sofie Bjørn Rokkedal Johannes Wulff Rosenkranz Thea Overgaard Vogel Kirke- og musikcafé for unge FREDAG D. 27. APRIL KL Sammen med konfirmanderne ved Raklev Kirke arrangerer vi en aften for unge i kirken. Der vil være musikcafé i Sognehuset med underholdning, som de unge selv står for. Er der nogle, som spiller et instrument måske spiller sammen i et band, som har lyst Aftenen er for unge i Raklev Sogn også tidligere konfirmander er velkomne til at optræde, er I velkomne til at melde jer. Ud over underholdning vil der være en café, hvor man kan købe lidt godt at spise og drikke. Kirken vil være åben hele aftenen og oplyst med levende lys. Kirken skal først og fremmest være et mere stille sted, men der vil også være forskellige aktiviteter. Når aftenen slutter, vil vi holde en kort gudstjeneste. 12

13 Raklev Kirke Konfirmationsdatoer for de kommende år 2013 St. Bededag d. 26. april Nyrupskolen Lørdag efter St. Bededag d. 27. april Skolen på Herredsåsen 2014 St. Bededag d. 16. maj Nyrupskolen Lørdag efter St. Bededag d. 17. maj Skolen på Herredsåsen 2015 St. Bededag d. 1. maj Nyrupskolen Lørdag efter St. Bededag d. 2. maj Skolen på Herredsåsen Hvem kan blive konfirmeret i Raklev Kirke Alle unge, som bor i Raklev Sogn, kan blive konfirmeret her, uanset hvor de går i skole. Elever som går på specialskoler længere væk kan med fordel gå til konfirmandforberedelse i nærheden af deres skole; der skal så træffes aftale, hvis man ønsker selve konfirmationen i Raklev Kirke. I juni måned besøger præsterne Nyrupskolen, Raklev Skole og Skolen på Herredsåsen, hvor eleverne i 6. klasse får et tilmeldingsbrev til konfirmandundervisningen. Brevet kan også fås ved henvendelse til kirkens kontor og på hjemmesiden. Der er tilmeldingsfrist d. 1. juli. Man er altid velkommen til at ringe til en af kirkens præster, hvis der er spørgsmål vedrørende konfirmation. Palmesøndag, legedag for hele familien den. 1. april kl i Raklev Kirke Begynd påskeferien med at komme til familiegudstjeneste og få leget sammen med dit barn. Efter nogle hyggelige stunder spiser vi en god frokost. I kirken vil vi synge de dejlige påskesalmer og høre påskens fortællinger i gulvhøjde. Efter gudstjenesten håber vi på godt vejr, så vi kan lege sammen udendørs. Vi skal bl.a. male på æg og konkurrere om, hvem der bliver årets mesterkaster i æggelangkast udenfor på bakken. Hvis vejret ikke egner sig til udendørs aktiviteter, så er det godt, vi har et Sognehus, for så går vi ind og laver nogle fælles aktiviteter dér. Efter nogle hyggelige og nærværende stunder med børnene er der mad. Arrangementet koster kr. 40,-, dog er børn under 15 år gratis. Alle er velkomne Tilmelding til frokosten tlf

14 Raklev Kirke Måltidsgudstjeneste I Raklev Sognehus d. 5. april kl Skærtorsdag er der påskemåltid i Raklev Kirke. Påskemåltidet er en ældgammel tradition. Det er mere end 3000 år siden, der første gang var nogle, der holdt påskemåltid. Det første påskemåltid blev holdt den sidste aften, israelitterne var i Egypten, inden Moses førte dem ud af slaveriet. Siden skulle folket hvert år fejre dette måltid til minde om frelsen fra slaveriet. Jesus og hans familie holdt også dette traditionelle påskemåltid mens han levede, og Jesus holdt påskemåltid den sidste aften, inden han skulle lide og dø. Under dette måltid var det, at han tog brødet og senere vinen og indstiftede nadveren. Hans død skulle være det offer, der én gang for alle er bragt til syndernes forladelse. Derfor kalder Ny Testamente også Jesus for vort påskelam. Vi vil tage traditionen op med påskemåltid og spise dejlig stegt lammekølle og div. lækre tilbehør. Det foregår i Sognehuset. Man skal nok ikke være alt for gammelsulten, når man kommer, for påskemåltidet er rituelt. Dvs. vi spiser maden langsomt, mens vi taler om den allerførste påske, hvor Gud førte Israels folk ud af Egypten, og om den påske for 2000 år siden, hvor Jesus døde for verden. Det hele er sat ind i en gudstjenestelig ramme. Efter måltidet er der nadver i kirken. Deltagelse koster kr. 40,- Tilmelding er nødvendig til Lisbeth Dyxenburg [email protected], tlf Alle er hjerteligt velkomne. 2. Påskedag God mad og Guds Ord Morgenvandring og fællesgudstjeneste i Vor Frue Kirke Påskens budskab om opstandelsen er forbundet med solopgangen. For de morgenfriske er der mulighed for at deltage i en vandring, mens solen stiger op på himlen. Vi mødes ved Vor Frue Kirke kl og kører til Asnæsskoven. Man kan også møde os på Asnæs Skovvej 15b-19 kl Vi er tilbage til en kop kaffe i Vor Frue Kirke ca Kl er der fællesgudstjeneste med præster, organister og kor fra Kalundborgs kirker. Temaet vil være den vandring, vi foretager mod en tro på opstandelsen. Man er naturligvis velkommen til at komme direkte til gudstjenesten uden at deltage i vandringen. Vi har flyttet familie-fadervor-fællesspisningerne til fredag en gang om måneden, så flere har mulighed for at være med. Vi har ingen begrænsninger på børnenes alder; alle er velkomne. Så hvis I har lyst til en dag om måneden at slippe for madlavningen og bruge ca. 1 time i hyggeligt samvær med børnene og andre børnefamilier, så kom og vær med. Det foregår i Raklev Kirke kl , hvor vi samles til en halv times børnevenlig gudstjeneste, hvor vi synger salmer og hører en historie fra bibelen. Herefter går vi i Sognehuset og spiser mad det vil være børnevenlige retter. (Maden koster 25 kr. for voksne, og børnene er gratis) Arrangementerne i foråret foregår: Fredag d. 13. april Hvorfor vi fejrer påske? Fredag d. 1. juni snobrødsgudstjeneste i det fri. Køkkenet vil gerne bede om tilmelding til arrangementerne senest samme dag kl Send blot en sms til , eller mail til [email protected] Vel mødt til alle børn og deres familier! 14

15 Raklev Kirke Årets helt 2009 Foredrag torsdag d. 19. april kl i Raklev Sognehus. Entré 50 kr., som går ubeskåret til KFUM s Soldatermissions arbejde. Ruth Brik Christensen Som leder af KFUMs Soldaterhjem har Ruth både være med de danske soldater i Irak, Afghanistan og senest Libanon i efteråret Ruth holder et medlevende og engageret foredrag om det at være den forstående og lyttende mor for danske soldater i udlandet. En af Ruths vigtigste opgaver har været at bære soldaternes byrder. Hun har ofte været til stede med ører, der havde tid til at lytte. Desuden bagte hun tonsvis af brød, bryggede spandevis af kaffe og skabte et hjem, hvor soldaterne altid følte sig velkomne. Om aftenen holdt hun andagt for soldaterne. Forkyndelsen af det En dag kom kronprinsen og forsvarsminister Søren Gade på besøg hos Ruth i Afghanistan. Foto fra KFUM s Soldatermissions hjemmeside kristne budskab er et af formålene med KFUMs Soldatermissions arbejde. Ruth var leder på soldaterhjemmet i Irak fra august 2006 til februar 2007 og i Camp Bastion i Afghanistan fra maj 2008 til februar I foråret 2010 åbnede den 59-årige diakon et nyt KFUMs Soldaterhjem i MOB Price i Afghanistan i et telt, og senest i efteråret 2011 har Ruth været i Libanon som leder af KFUMs Soldaterhjem. INDSAMLING I KIRKEN APRIL AUGUST I forlængelse af foredragsaftenen vil de penge, der lægges i kirkens indsamlingsbøsser, blive sendt til KFUM s Soldatermission i den kommende periode. Ud over soldaterhjem i krigsområderne driver KFUM s Soldatermission 15 soldaterhjem og rekreationssteder i Danmark for hjemvendte soldater. Seniorkirke Forår 2012 Fredag d. 27. april kl : Inge Christensen holder foredrag om Armenien, verdens første kristne land. Pris for deltagelse: 20 kr. Tirsdag d. 22. maj kl : Sogneudflugt til Vedbygaard. Vi kører i bus fra kirken kl med kurs mod Buerup, hvor vi besøger kunsthåndværkerbutikken Det kreative hjørne. Her udstiller 12 kunstnere inden for bl.a. glas, keramik, tekstil og smykker. Derefter kører vi til Vedbygaard, hvor vi får en rundvisning og kaffe med kage. Der bliver også tid til at gå en tur i parken. Vi er tilbage ved kirken senest kl Tilmelding til udflugten senest onsdag d. 16. maj til kontoret tlf Pris for turen er kr. 75,- Alle er velkomne og kirkebilen kan benyttes. Ring dagen før mødet til Karens Minibusser på tlf

16 Døbte Andreas Meyer Illerup Sand 1 Mejse Klamer Svedborg Slagelsevej 265 Silje Frausing Brændemosevej Nanna Rossau Johansen Højen 1 Buster Rossau Johansen Højen 1 Viggo Verner Naur Sørensen Rubjerg Alle Eva Kirstine Strømgaard Møllebakken 34A Mille Grønnebæk Ebdrup Bymarken Noah Liam Christiansen Elledevej 35 Magnus Jensen Strandbakken Frederik Dixen Bennedsgaard Granlyvænget Anton Enøe Oftelund Parsner Valentin Jensensvej 2 DØDE Niels Ravn Strandbakken Eigil Larsen Vagtelvej Inge Stidsen Klosterparkvej 61,1. th Else Trier Rasmussen Røsnæsvej 69D, 2, Birthe Østergaard Rasmussen Hestehaven Ena Kirsten Larsen Bøgebakken Søren Kristian Peter Josiassen Røsnæsvej Steen Ejvind Andersen Røsnæsvej R. Lundberg Sørensen Kåstrupvej 47C Kirsten Vase Kock Bøgebakken Kaja Riise Esbern Snaresvej 57, Niels Erik Jensen Lundevej 10, 2. tv Niels-Jørgen Andersen Højen 12 Menighedsrådets møder Torsdag d. 12. april Torsdag d. 10. maj Torsdag d. 14. juni Der er ikke møde i juli Torsdag d. 16. august Møderne begynder kl med de lukkede sager, men fra kl er møderne offentlige og åbne for tilhørere. Møderne holdes i mødelokalet i Raklev Sognehus, Raklev Skillevej 1. Dagsorden og senere referat af møderne kan ses på opslagstavlen i Sognehuset. 16

17 Gudstjenester i Raklev Kirke april august 2012 = Koret medvirker APRIL Søn. d. 1. kl Lisbeth Dyxenburg Familiegudstjeneste og legedag Palmesøndag Tor. d. 5. kl Lisbeth Dyxenburg Måltidsgudstjeneste Skærtorsdag Fre. d. 6. kl Lisbeth Dyxenburg Langfredag Søn. d. 8. kl Helle Brink Påskedag Man. d. 9. kl Fællesgudstjeneste i Vor Frue Kirke 2. påskedag Fre. d. 13. kl Lisbeth Dyxenburg Familie, Fadervor, fællesspisning Søn. d. 15. kl Helle Brink Gudstjeneste Søn. d. 22. kl Lisbeth Dyxenburg Gudstjeneste Ons. d. 25. kl Helle Brink Solnedgangsgudstjeneste Søn. d. 29. kl Helle Brink Gudstjeneste Maj Fre. d. 4. kl Lisbeth Dyxenburg Konfirmation, Nyrup 7.a. Bededag kl Helle Brink Konfirmation, Nyrup 7.b. Bededag Søn. d. 6. kl Lisbeth Dyxenburg Gudstjeneste Ons. d. 9. kl Helle Brink Solnedgangsgudstjeneste Søn. d. 13. kl Helle Brink Sanggudstjeneste Tors. d. 17. kl Helle Brink Konfirmation, Herredsåsen 7.a, b. og e. Kr. himmelfartsdag kl Lisbeth Dyxenburg Konfirmation, Herredsåsen 7.c og d Kr. himmelfartsdag Søn. d. 20. kl Helle Brink Gudstjeneste Ons. d. 23. kl Helle Brink Solnedgangsgudstjeneste Søn. d. 27. kl Helle Brink Pinsedag Man. d. 28. kl Friluftsgudstjeneste 2. pinsedag Juni Fre. d. 1. kl Lisbeth Dyxenburg Familie, Fadervor, fællesspisning Søn. d. 3. kl Lisbeth Dyxenburg Gudstjeneste Søn. d. 10. kl Lisbeth Dyxenburg Gudstjeneste Søn. d. 17. kl Helle Brink Gudstjeneste Tors. d. 21. kl begge præster Midsommergudstjeneste for dagcenter og plejehjem Lør. d. 23. kl Helle Brink Dåbsgudstjeneste Søn. d. 24. kl begge præster Midsommergudstjeneste, trompetist Kristian Noe medvirker. Juli Søn. d. 1. kl Lisbeth Dyxenburg Morgenkaffegudstjeneste Søn. d. 8. kl Helle Brink Gudstjeneste Søn. d. 15. kl Helle Brink Gudstjeneste Søn. d. 22. kl Helle Brink Morgensangsgudstjeneste Søn. d. 29. kl Helle Brink Gudstjeneste August Søn. d. 5. kl Lisbeth Dyxenburg Gudstjeneste Søn. d. 12. kl Lisbeth Dyxenburg Gudstjeneste Søn. d. 19. kl Lisbeth Dyxenburg Gudstjeneste Søn. d. 26. kl Lisbeth Dyxenburg Gudstjeneste 17

18 Raklev Kirke Tro, håb og kærlighed Solnedgangsgudstjenester i foråret Kærlighedens Højsang er et af de skønneste kapitler i Bibelen. Den findes i Det nye Testamente i Paulus 1. brev til menigheden i Korinth. Her står bl.a. Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden. Det bliver temaet for tre solnedgangsgudstjenester, hvor vi mødes i kirken kl til musik og eftertanke en halv times tid. Program: Onsdag d.25. april kl. 17 TRO Onsdag d. 9. maj kl. 17 HÅB Onsdag d. 23. maj kl. 17 KÆRLIG- HED En bøn for vores jord Sanggudstjeneste for skaberværket søndag d. 13. maj kl Sognekoret medvirker denne dag, hvor vi vil synge for vores dejlige jord. Der vil være både gamle og nye salmer, bl.a. en helt ny klimasalme skrevet af Hans Anker Jørgensen. I gudstjenesten vil vi også bede for bevarelsen af naturen og alt det levende. Det bliver en bøn vendt mod de fire verdenshjørner på skift, hvor vi vil sætte ord på både glæde og bekymring for vores klode. Alle er velkomne til at sende forslag til, hvad vi skal bede for enten på mail til [email protected] eller almindeligt brev til mig. Kirken skal pyntes til lejligheden med forårets dejlige blomster. Vi tager gerne imod blomster fra jeres haver og vil opfordre alle, der har lyst, til at melde sig til at hjælpe med at pynte kirken. Helle Brink Grøn kirke 2. pinsedag den 28. maj 2012 kl på Amfiscenen, Amfi Vestsjælland, Bregninge, 4593 Eskebjerg. Hele Kalundborg Provsti samarbejder igen i år om en fællesgudstjeneste i det grønne. Kalundborg Provsti er med i Roskilde Stifts projekt Grøn Kirke. Derfor har vi besluttet, at afholde fællesgudstjeneste 2. pinsedag med temaet Grøn Kirke. Det vil vi gøre ved bl.a. at synge en salme af Hans Anker Jørgensen, der specielt er skrevet til dette projekt. Pak madkurven og tag i det grønne og vær med i en gudstjeneste under Guds himmelhvælv. Der kan læses mere om gudstjenesten på når tiden nærmer sig. 18

19 Raklev Kirke Fortællekoncert med Partisanroman og Klezmermusik Fredag d. 1. juni kl KLEZMERtrioSCHMUUS går i dialog med skuespiller Nis Bank-Mikkelsen og hans oplæsning af Primo Levi s berømte roman: Om ikke nu, hvornår så?. Det er fortællingen om urmageren Mendel, banditten Gedalja og den jødiske partisangruppe, der i 1943 går under jorden i Hvideruslands skove, suger desertører, hittebørn og andre overlevere til sig og sniger, skyder og snyder sig gennem Ukraine, Polen, Tyskland og Østrig for at dukke op i Milano i august 1945 på vej mod drømmen, Palæstina km tilbagelagt om natten på sandaler af bildæk, gennem krigens mest afsvedne områder, bag om den tyske og den røde hær, stik imod fornuftens og naturens love. Historien akkompagneres af det jødiske folks egen musik, der overvejende stammer fra de østeuropæiske lande klezmermusikken. Nis Bank-Mikkelsen er uddannet fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater i Folkeligt har han haft en lang karriere fra tv-serien Aladdin fra 1975 til DR2 Rytteriet i KLEZMERtrioSCHMUUS er en forholdsvis nyoprettet trio bestående af erfarne musikere med forskellige baggrunde; nemlig klassisk soloklarinettist og initiativtager Jens Schou, jazzguitarist og pianist Jens Boldt samt kontrabassist og sanger Peter Grell. Fortællekoncerten varer ca. 90 minutter, og alle er velkomne. Entré kr. 50, Midsommergudstjeneste og grillpølser i Raklev Kirke. Torsdag den 21. juni kl Efter en stor succes sidste år, vil vi gentage at holde midsommergudstjeneste for sognets plejehjem; Jernholtparken, Raklev Plejecenter og dagcentre samt de pårørende. Efter en højtidelig gudstjeneste med orgelbrusende musik, vil vi hygge os med en grillpølse. Vi håber, der er mange, som har lyst til at deltage. Tilmelding til arrangementet kan ske hos Lene Holm Jensen [email protected] eller ring til Lene på tlf

20 Raklev Kirke Morgenkaffegudstjeneste Søndag den 1. juli kl Vi vil begynde sommerferien med at stå tidligt op og holde en morgenandagt i kirken. Efter gudstjenesten vil vi nyde kaffen i det fri (hvis vejret tillader det, ellers går vi indendørs). Man kan købe rundstykker til kaffen, pris 20, kr. Alle er velkomne Morgensang Gudstjeneste med guitar og sang. Søndag den 22. juli kl Kan man holde gudstjeneste uden orgel? Ja, vi har prøvet det før, og denne søndag ligger den musikalske side af gudstjenesten i hænderne på vores kirkesanger Bente Fjelstrup og Leif Bochis, som medvirker på guitar. Vi vil synge kendte salmer og stemmerne vil bære gudstjenestens ritualer. Hvad synes du, prædikenen skal handle om? Kom til gudstjenesteværksted og få et indblik i forberedelsen af søndagens prædiken. Hvor mange ved egentlig, hvordan præsten finder ud af, hvad der skal siges fra prædikestolen? Vi præster ved Raklev Kirke vil tage Gudstjenesteværkstedet åbner: udfordringen op og åbne vores værksted for interesserede. Vi vil forklare, hvordan gudstjenesten bygges op, og så vil vi lytte til deltagernes opfattelse og spørgsmål. Der er nogle ting i gudstjenesten, som ligger helt fast f.eks. hvilke tekster, der skal læses; mens der er valgfrihed i forhold til bønnerne. Salmerne vælger man i samarbejde med organisten. Vi vil mødes i sognehuset en formiddag om måneden og tale om søndagens tekster, temaer og salmer. Vi håber på en spændende dialog, så deltagerne kan være med til at skabe inspiration til den efterfølgende gudstjeneste og prædiken. 14 dage før vi mødes, vil teksterne være lagt ud på kirkens hjemmeside Onsdag d. 2. maj kl med henblik på gudstjenesten d. 6. maj ved Lisbeth Dyxenburg Tirsdag d. 22. maj kl med henblik på gudstjenesten Pinsedag d. 27. maj ved Helle Brink Onsdag d. 15. august kl med henblik på gudstjenesten d. 19. august ved Lisbeth Dyxenburg 20

21 Raklev Kirke Sommerkirke 2012 Jagten på tempelriddernes skat Sommerkirke KALUNDBORG 2011 KALUNDBORG 2011 For 10. år i træk holder Kalundborgs kirker Sommerkirke. Det er tre dage fuld af aktiviteter, sjov og alvor. Kontaktpersoner: i (ferie ugerne 27, 28, Helle Brink Kateketerne: Helle Janke Præster: Tinne Leth ) Lisbeth Dyxenburg Li Have Lehmann Organist: Niels Wakabayashi Raklev kirkekontor: (sygemelding m.m.) Fotos er fra tidligere års Sommerkirker se for flere billeder. Sommerkirke KALUNDBORG 2011 KALUNDBORG 2011 Kontaktpersoner: i (ferie ugerne 27, 28, Helle Brink Kateketerne: Helle Janke Præster: Tinne Leth ) 5951 Lisbeth Dyxenburg Li Have Lehmann Sommerkirke KALUNDBORG 2011 KALUNDBORG 2011 Organist: Niels Wakabayashi Raklev kirkekontor: (sygemelding m.m.) Fotos er fra tidligere års Sommerkirker se for flere billeder. Børn fra 4-6 klasse på alle Kalundborgs skoler bliver inviteret til at være med. Det foregår ved Raklev Kirke. Vi er mange frivillige voksne og unge fra kirkerne i Kalundborg, som er med til at afvikle disse tre dage. Vi begynder kl hver morgen med bageholdets hjemmebagte boller og andet morgenmad, så synger vi morgensang, medens flaget hejses. Vi holder en kort morgenandagt i kirken og får derefter fordelt aktiviteterne som foregår fra kl ca. 13. Aktiviteter kan være; rollespil, sejlads, musikværksted og kreativt værksted. Kreativt værksted kan være messingstøberi, træskæring, perleværksted, lædder/stof/billedværksted oa. Om eftermiddagen, når vi har spist madpakker sammen, mødes vi til fællesaktiviteter. Det kan være udendørsaktiviteter med gøglerredskaber fra Cirkus Olaiski. Dagen slutter altid med frugt, kiks og en god gå-hjem fortælling. Den sidste dag er børnene hos os hele dagen og forbereder udstillinger mv. for forældrene, som om aftenen er inviteret til afslutningsgudstjeneste og stort kagebord. Denne aften har sommerkirkebørnene mulighed for at vise forældre, bedsteforældre og søskende, hvad de har lavet i disse tre dage. I år har vi en overraskelse til Sommerkirkebørnene, da Sommerkirken har 10 års jubilæum. Så meld jer til så snart I får invitationen. Invitationen uddeles lige inden sommerferien begynder. Vel mødt børn. En ven at følges med - Kirkeven Vi vil så gerne have genoplivet vores kirkevenordning Indimellem møder vi mennesker, som synes, at det er et stort spring at begynde at gå i kirke, men de ville egentlig gerne. Derfor kunne det være skønt, om vi havde nogle mennesker, der gerne ville følges med vedkommende i kirke eller til andre arrangementer ved kirken. Det er helt uforpligtende at være kirkeven. Kirken vil blive glad for at have en håndfuld telefonnumre, vi kunne ringe og lave aftaler med, når vi møder mennesker, som giver udtryk for, at det kunne være rart at have nogen at følges med. Hvis du gerne vil være sådan en kirkeven, er du meget velkommen til at henvende dig til kirkens kontor og give dit telefonnr. Lisbeth Dyxenburg

22 R G I Generalforsamling 2012 Formanden Anne-Grethe Andersen bød kort velkommen til de 42 fremmødte og aflagde følgende beretning: Året 2011 har på flere måder været et anderledes år, det var bl.a. nødvendigt med en ekstraordinær generalforsamling. Vi er meget afhængige af den frivillige indsats, og den har nok egentlig ikke ændret sig meget gennem årene - det går lidt op og lidt ned, og når aktiviteter er i fremgang og har succes, kan man være sikker på, at der er en eller flere ledere, der har lige det, der kræves både fagligt og menneskeligt, for at det er et godt sted at dyrke sin fritidsinteresse. Så en af vores fornemmeste opgaver er at finde og ikke mindst holde på de gode ledere. Vores økonomi ser fornuftig ud. Fodboldafdelingen har den største omsætning og er så heldige at have et meget flot sponsorarbejde. Medlemstallet er stort set uændret, med lidt udsving i de enkelte afdelinger. I hallen er opsat en hjertestarter, og der er afholdt kurser i brugen af den. Vi har i bestyrelsen talt om, at det er vigtigt, at alle trænere/ ledere har et basiskendskab til førstehjælp, og vi vil arbejde mod, at alle har et førstehjælpskursus. Vi har taget et nyt økonomisystem Conventus i brug. Det har kostet rigtig mange timer for kassereren og sekretæren, men det ser ud som om, det trods alt er en forbedring. Alle aktive har mærket ændringen i form af, at man nu skal tilmelde sig og betale elektronisk. Der har dog været hjælp at hente for de, der ikke har den mulighed. Vi har arbejdet hårdt på at finde en måde at sikre, at alle har tilmeldt sig og betalt kontingent. Dette skal lige finpudses til de kommende Jeg vil gerne sige tak til de mange, sæsoner. der laver et stort arbejde i løbet af Trænere har mulighed for at sende året for RGI. meddelelser på mail, hvilket burde Alle trænere, ledere og forældre bedre kommunikationen specielt i der giver en hånd med, når det er de yngre årgange. Udvalgsformanden muligt. har mulighed for at følge øko- Støtten nomien, så budgettet kan holdes. HF Vestsjælland Ved sidste års generalforsamling Forældreforeningen blev det besluttet, at nedsætte et Juletræssælgerne udvalg, der skulle se på fremtiden. Sponsorarbejde Det har været lidt længe undervejs, Røsnæshallens bestyrelse men nu er vi i gang, og der er Og ikke mindst vores samarbejds- mange forslag til, hvad vi kunne partnere udenfor vores matrikel. tænke os. Hovedtanken er at samle Tak til bestyrelsen som jeg lige har aktiviteterne omkring Røsnæshallen nået at lære at kende; I har alle og give mulighed for nye aktiviteter udført et stort arbejde. omkring og i hallen aktiviteter som gerne skulle være fordelt over Formandens beretning blev herefter flere timer i døgnet. Vi er klar over, godkendt uden bemærkninger. at ikke alle ønsker kan komme på én dag, men vi håber, at vi ved at Efter at de øvrige udvalg havde langtidsplanlægge kan undgå, at vi aflagt deres beretninger, fremlagde får lavet noget, som senere er uhensigtsmæssigt. foreningens kasserer Poul Erik Vi håber som noget Olsen det reviderede regnskab for af det første på en kunststofbane, generalforsamlingen til godkendelse. som skal placeres det rigtige sted. Økonomisk skal vi finde midler udefra De væsentlige punkter i regnskabet i form af fonde m.m. blev gennemgået afdeling for afde- Vi er også kommet i gang RGI s i jubilæumsudvalget, så I kan allerede oplyse, at årets resultat efter hen- juletræer ling, sælges og kassereren kunne tilslut også hos Dagli Brugsen Raklev. nu reservere dagene omkring d. 6. oktober sættelser samlet var et overskud i foreningen på kr. 22

23 R G I Tallene i de forskellige afdelinger var følgende: Badminton , Gymnastik , Fodbold , Håndbold +81, Fælles Regnskabet blev derefter godkendt uden yderligere bemærkninger. Af indkomne forslag var der af bestyrelsen fremlagt forslag til modernisering af foreningens vedtægter, og efter en gennemgang af disse blev de enstemmigt vedtaget. Dirigenten Hans Melchiorsen foreslog derefter, at generalforsamlingen blev suspenderet, og at man afviklede den allerede indkaldte ekstraordinære generalforsamling. Dette blev tiltrådt af forsamlingen. De nye vedtægter blev herefter godkendt af den ekstraordinære generalforsamling med øjeblikkelig i kraft træden. Den ordinære generalforsamling blev herefter genoptaget og man fortsatte med valgene. Følgende blev valgt: Valg af kasserer På valg var Poul Erik Olsen, som modtog genvalg for 2 år Valg af sekretær På valg var Kurt Grinderslev som modtog genvalg for 1 år Valg af bestyrelse Fodbold / Håndbold På valg for fodbold var Claus Hansen som ikke modtog genvalg, i stedet valgtes Søren Elmelund for 2 år. I håndbold trådte Mie Rysgaard ud og i stedet valgtes Knud Benkjer for 1 år. Gymnastik Claus Blak Walther modtog ikke genvalg, i stedet valgtes Lone Klitten for 2 år Revisor Niels Illemann blev genvalgt for 2 år Revisor suppleant Lisette Neumann blev genvalgt for 1 år Aktivitetsudvalgene består herefter af: Badmintonafdelingen: Formand/Ungdom/repræsentant til bestyrelsen: Jens Kurt Kristensen (valgt 2011) Motionister/suppleant til bestyrelsen: Per Sørensen (valgt 2012) Sekretær: Mikael Larsen (valgt 2012) Udvalgsmedlem: Bent Olsen (valgt 2011) Udvalgsmedlem: Jens Erik Jensen (valgt 2012) Fodboldafdelingen: Formand: Repræsentant til bestyrelsen: Søren Elmelund (valgt 2012) Udvalgsmedlem/pigeafd.: Jesper Hansen (valgt 2012) Udvalgsmedlem: Jane Back (valgt 2011) Udvalgsmedlem/drengeafd.: Claus Gjelding Olsen (valgt 2012) Udvalgsmedlem: Anders Mortensen (valgt 2011) Suppleanter til udvalget deltager i alle møder på lige fod med udvalget: Claus Hansen/suppleant til bestyrelsen (valgt 2012) Uden for udvalget deltager i alle møder på lige fod med udvalget: Seniorafd.: Kim Strange Jørgensen Herbert Rasmussen Administrator: Kurt Grinderslev Svenstrupvej Kalundborg Tlf Telefon: Mobil: Hele familiens salon ] Modeklip ] Hårpleje * * BJARNE KLOSTERPARKVEJ KALUNDBORG TLF Bestil venligst tid - Mandag lukket 23

24 R G I Gymnastikafdelingen: Formand: Repræsentant til bestyrelsen. Lone Klitten (valgt 2012) Udvalgsmedlem og suppleant til bestyrelsen: Claus Blak Walther (valgt 2012) Udvalgsmedlem: Lene Knudsen (valgt 2012) Udvalgsmedlem: Helle Seneca Jensen (valgt 2011) Udvalgsmedlem: Mogens Olsen (valgt 2011) Ann. Risum Ventilation dok.:ann. Risum Ventilation dok. 17/07/08 15:44 Side 1 Fuld udnyttelse af brændeovnen Forbedret luftkvalitet Bedre indeklima Lydsvage emfang Varmeflytning fra rum til rum Aut. partner Ring og få et uforpligtende tilbud der holder! Risum Ventilation Elledevej Kalundborg Formanden Anne-Grethe Andersen overrækker diplom, guldnål samt blomster til foreningens nye æresmedlem Mie Rysgaard. Suppleanter til udvalget deltager i alle møder på lige fod med udvalget: Palle Petersen (valgt 2011) Lisette Bregnhøj (valgt 2011) Håndboldafdelingen: Formand: Repræsentant til bestyrelsen Knud Benkjer (valgt 2012 i bestyrelsen for 1 år) Udvalgsmedlem og suppleant til bestyrelsen: Bettina Simonsen (valgt 2011) Udvalgsmedlem: Eddie Brunholt (valgt 2011) Udvalgsmedlem: Tom Jensen (valgt 2012) Dirigenten Hans Erik Melchiorsen takkede tilslut for god ro og orden og erklærede mødet for afsluttet. Nyt æresmedlem udnævnt På generalforsamlingen blev Mie Rysgaard udnævnt til æresmedlem af foreningen for sin store arbejdsindsats i foreningens håndboldafdeling gennem mange år. Keramikstuen - stedet med de mange oplevelser Keramik og Lys fra eget værksted Te, Duge, Smykker, Islandsk strik og meget mere. Inger Andersen, Sandlodsvej Kalundborg, tlf Åbningstider: Tirsdag - fredag Lørdag Raklev piger vinder 7-kant turneringen Raklevs U-15 piger har deltaget med 2 hold i den lokale 7-kant turnering med en samlet 1. og 3. plads som resultat. Der er stor ros til alle pigerne for den indsats, der er ydet i vinterens løb. Hold 1 som løb med 1. plads og pokaler består af Mathilde Schou, Mathilde Thrysøe, Laura Bengtsson, Maja Møller, og Sofie Diget Christiansen. Hold 2 som blev nr. 3 består Camilla Jensen, Cecilie Larsen, Cecilie Christensen og Louise Kristensen. Holdene trænes af Rene Kristensen og Benny Christiansen. 24

25 25

26 Bronzealderen havde en varighed på år, og i løbet af den tid skete der en hel del forandringer. Ligesom i dag har moden bestandigt skiftet gennem hele oldtiden og dermed også i bronzealderen. Våben, redskaber og smykker ændrede sig i udformning, og tilsvarende gjorde sig gældende for de mønstre og figurer, man brugte til at dekorere de forskellige bronzesager, lertøj og andet. Blandt andet på baggrund af disse skift i moden, har arkæologerne delt bronzealderen op i ældre og yngre bronzealder på hver især ca. 600 år. Disse to hovedperioder er så igen hver især delt op i 3 perioder, således at bronzealderforskerne i store træk opererer med 6 perioder (Per. I-VI) hver af ca. 200 års varighed, og det er jo egentlig meget praktisk. Af ukendte årsager er ældre bronzealder ( f.kr.) stort set ikke til stede inden for Raklev Sogn. Der kendes ingen bopladser fra tiden, ligesom sikre grave og gravhøje samt løsfundne genstande fra ældre bronzealder stort set ikke kendes. Der er dog kendskab til 3 grave, der er registreret som måske fra ældre bronzealder, men da der ikke i disse grave er fundet daterende genstande, er den foreslåede 26 Sognets Oldtid Bronzealder (Fortsat) datering til ældre bronzealder i realiteten temmelig usikker. Det virker umiddelbart besynderligt, hvis Raklev Sogn skulle have været totalt affolket i århundrederne lige efter stenalderen. Især i betragtning af, at vi fra den sidste halvdel af bronzealderen, yngre bronzealder ( f.kr.), kender et stort antal gravhøje, adskillige bopladser og et stort antal løsfundne genstande. Man kan naturligvis ikke gå ud fra, at mangel på fund er ensbetydende med, at der ikke har boet mennesker i et område i en given del af oldtiden. Men måske er der alligevel noget om snakken. I år 2000 blev der afsluttet en universitetsopgave med titlen KALUND- BORGOMRÅDETS BRONZEALDER et topografisk og kronologisk studie. Opgaven omhandler Ars Herred og dele af Skippinge Herred. Inden for Raklev Sogn findes der dog en enkelt gravhøj, som forfatteren til opgaven mener er fra ældre bronzealder, ligesom 3 enkeltfundne genstande måske er fra denne periode. Hvad angår den ene af de løsfundne genstande (se illustration), er vi godt hjulpet. Den er blandt andet registreret i Ludvig Zinchs Oldsager og Udgravninger fra 1880-erne og i Aner og Kerstens storværk Ältere Bronzezeit bind 2 fra Der er tale om en såkaldt fibula, hvilket er arkæologernes betegnelse for en kraftig sikkerhedsnål, der har været anvendt til at holde sammen på et sjal eller en kappe eller lignende anvendelser. Da de blev båret synligt, er de naturligvis fint udformet og ornamenteret. I dette tilfælde fortæller nålens udformning og dekoration, at den hører til i slutningen af ældre bronzealder. Det ser således indtil videre ud til, at eventuelt materiale fra ældre bronzealder hører til i periodens seneste del tæt ved overgangen til yngre bronzealder. Gravhøje fra yngre bronzealder kender vi til gengæld temmelig mange af i Raklev Sogn. Det drejer sig om 6 stadig eksisterende høje samt 60 høje, der for længst er sløjfet allerede sent i 1800-tallet. Vi ved dog temmelig god besked med flere af de sløjfede høje fra private undersøgelser og optegnelser, mens sløjfningerne fandt sted, og disse høje var alle fra yngre bronzealder. Det er på baggrund af ovennævnte rimeligt at antage, at en væsentlig del af de 5 eksisterende udaterede og de 90 sløjfede udaterede høje nok overvejende er fra yngre bronzealder. De her nævnte 161 høje kender vi især fra Henry Petersens systematiske Herredsberejsning i Raklev Sogn i 1881, og heri indgår en hel del høje, der var sløjfet i mands minde. Der er al mulig grund til at tro, at høje kan være sløjfet længe før de systematiske registreringer. Hvis vi tager over til Asnæs-halvøen på den anden side af Kalundborg Fjord, møder vi et tilsvarende billede. Alene i de to skove tilsammen kender vi til 100 høje. Ud af dem er der undersøgt 16, der alle har vist sig at være fra yngre bronzealder. Grave og fund fra ældre bronzealder er indtil videre fraværende på Asnæs-halvøen, og derved minder det påfaldende meget om situationen i Raklev Sogn. Forfatteren til den tidligere nævnte universitetsopgave, Niels Penthin Grumløse, har analyseret alle registrerede bronzealderfund inden for Ars Herred og dele af Skippinge Herred og har ud fra det gjort nogle interessante vurderinger. Niels Penthin GrumIøse kommer frem til, at man i den ældre bronzealder fortrinsvis har bosat sig i de indre dele af egnen på den kalkrige og frugtbare mere eller mindre sandblandede morænelersjord. Bosættelser i de samme områder fortsatte i den yngre bronzealder, samtidig med at man i stort omfang fokuserede på at tage arealer ved kysterne i brug, hvor jorden de fleste steder gennemgående var mere gruset og sandet. Man kan nærmest tale om en slags udflytning til datidens udkantsdanmark. Fælles for hele

27 Sognets Oldtid bronzealderen ser det ud til, at områderne syd for Saltbæk Vig har været minimalt bebygget og udnyttet. Fundene er så sparsomme, at det er vanskeligt at forestille sig en egentlig bosættelse her. Det ser ud til, at adgangen til havet spillede en skelsættende rolle for, hvor man foretrak at bosætte sig i yngre bronzealder i modsætning til bosættelsesmønstret i ældre bronzealder. Men tilsyneladende var det vigtigt, hvilken form for adgang til havet der var tale om. Der tegner sig et ret tydeligt billede af, at Kalundborg Fjord, der adskiller halvøerne Asnæs og Røsnæs, i den sammenhæng har spillet en væsentlig rolle. På Asnæs ser bronzealderaktiviteterne ud til at knytte sig til såvel fjordsiden som sydsiden. På Røsnæs er det tilsyneladende fjordsiden, der har været mest attraktiv, hvorimod arealerne mod Sejerø Bugt åbenbart har været mere sparsomt anvendt. Det kan blandt andet hænge sammen med, at kysterne langs fjorden i nogen grad har ligget bedre beskyttet. Samtidig har netop fjorden kunnet fungere som bindeled mellem Røsnæs og Asnæs. Gennem hele oldtiden og langt op i historisk tid har vandet været den letteste transportvej for handel og vareudveksling. Når man ser på, hvor hurtigt nye våben- og redskabsformer samt nye ideer har bredt sig over hele oldtidens Nordeuropa, skyldes Ringhovedfibel: Bronzealderens svar på sikkerhedsnålen. Dateres til periode III,som er slutningen af ældre bronzealder. det i største omfang de forskellige vandveje, og de arkæologiske fund viser, at der har været storstilede europæiske forbindelser, hvor nordisk rav er fundet så langt borte som i græske grave. Færdsel over land har været meget besværlig i det ufremkommelige landskab, selv om der nok har været stiforbindelser mellem nabobygder. Det kan lige indskydes, at den allernyeste forskning af indholdet af strontiumisotoper i menneskeknogler- og tænder ret overraskende har vist, at nogle af oldtidsmenneskene, og også i bronzealderen, er flyttet over meget lange afstande. De ressourcemæssige forhold har gennem hele oldtiden haft vital betydning. Man skulle jo have noget at leve af. Der er stor enighed blandt forskerne om, at bronzealderfolket ernærede sig ved en DØRE & VINDUER KØKKENER GULVBELÆGNING Reparation Tilbygning Nybygning Tømrer- og snedkermester ELO POULSEN Røsnæsvej 133, Kalundborg Biltlf blandingsøkonomi bestående af et omfattende kvæghold og agerbrug i form af svedjebrug. Yngre bronzealders udflytning til de kystnære områder hænger sandsynligvis sammen med, at man lagde forøget vægt på havets ressourcer i befolkningens ernæringsstrategi. Samtidig må man også regne med, at havet har åbnet nye og bedre muligheder for kontakt med omverdenen. Det har så dannet basis for en omfattende handel over større afstande. Halvøen Røsnæs skyder sig som bekendt ud i Storebælt og formidler kontakten med Fyn samt via Samsø med det jyske fastland, og fra halvøen Asnæs har der tilsvarende været kontaktmuligheder ned langs den sjællandske kyst samt forbindelser via Fyn til Jylland. Det er nok ikke helt tilfældigt, at et af de hyppigste billedmotiver i bronzealderens kunst netop er skibet. Sammenfattende ser det i grove træk ud til, at den ældre bronzealder koncentrerer sig omkring Ubbyegnen og med en fortsat betydning i yngre bronzealder. I løbet af yngre bronzealder opstår der koncentrationer vest for Bastrup, i Forskoven, i Vesterskoven, ved Rørmose ved Kærby Å, på Raklev Høje, i området nord og nordvest for Blindeinstituttet og omkring Nostrup. Tranemose, februar 2012 Jens Nielsen Aut. GVS Mester Din lokale VVS-installatør tilbyder bl.a.: Varme Ventilation Badentreprise Vand - vandværker Alternativ energi Blikkenslagerarbejde Skiferarbejde Fjernvarme Naturgas Gaseftersyn af campingvogne Gl. Nyrupvej Kalundborg Tlf Bil A P S Michael Larsen Aut. GVS Mester 27

28 Raklev Sogn Trækfuglenes lange rejse Så er tiden til en ny generation, hvor fuglene kommer i store flokke sydfra, for at søge lykken i nord. Kan de nu finde den samme partner, som de havde året før, eller er der andre, der kan friste til et parforhold? Island har sin egen store kobbersneppe, hvor han og hun ikke overvintrer samme sted. De ankommer normalt samtidigt på ynglepladsen, men går der nogle dage fra den første fugl viser sig, finder den sig en ny mage. Bramgæssene kommer i store flokke. De er på vej til deres ynglepladser i Nordøstgrønland, Svalbard eller det nordlige Sibirien en flyvetur på over km. De finder alle deres redepladser, selvom det er tåget, mørkt, eller lyst. Hvor de flyver over store strækninger over havet eller tundra, finder de med stor nøjagtighed den rigtige retning. Der kommer også millioner af småfugle fordelt på en masse arter. Nogle flyver højt, andre lavt, og fugle som drosler flyver om natten. Dem ser man flyve op fra mark Foto: Per Huniche Jensen. og skov ved skumringstid, hvor de stiger til stor højde og flyver mod deres ynglested, uden vi ved, hvordan de finder vej med deres hemmelige retningskompas. Men vi ved, hvor de flyver hen. Det har ringmærkning fortalt os. Nu sætter forskerne satellitsendere på ryggen af fuglene, så man kan følge fuglenes ruter på computer skærmen, og følge trækruten ganske nøje. Derfor ved man nu, hvor lille kobbersneppe, der yngler i Alaska, overvintrer: Den flyver km. til New Zealand, og gør det på 9 døgn. Den kan ikke sætte sig på vandet, så den må flyve lige over bølgerne, hvor der er mindst vindmodstand. Fuglene venter på det rigtige vejr, før de begiver sig ud på den enorme flyvetur. Jeg stod engang på Skagens Gren, da en flok islandske ryler, som sikkert kom fra Nordgrønland, endelig fandt land. De tog sig intet af min tilstedeværelse men begyndte at vaske sig. Havternen flyver km. hvert år. Det blev konstateret, da man satte satellitsendere på 3 havterner fra deres yngleplads i Nordøstgrønland. Man kunne følge fuglenes vej gennem Nordatlanten, videre sydpå, hvor ternerne opholdt sig på Atlanten i 2 måneder, før de fløj langs Afrikas vestkyst sydpå til Antarktis og fløj rundt om kontinentet i døgnlys, til de igen tog nordpå til deres ynglepladser. De ses i flokke langs Jyllands vestkyst med deres elegante lange vinger og halefjer. Fuglene begynder at synge med lysets komme. Solsorten er den første med sin smukke sang. Fra hækken er spurvene i forårshumør, og rødhalsen kan igen tåle at se en artsfælle, hvor den igennem vinteren har jaget andre rødhalse væk. Ved søbredden laver toppet lappedykker deres kurmageri, hvor de hilser på hinanden, nikker og virrer med hovedet for til sidst at løbe et kort stykke på vandet og dykke. Blishønen svømmer med vingerne hævet over ryggen og larmer, hvis andre blishøns nærmer sig. Nattergalen blev sidste år forsinket af dårligt vejr sydpå og kom 3 uger senere end normalt. Vejret har stor indflydelse på fuglenes træk. Vi har haft mange arter måger, især i Jylland, der kom fra Amerika og Grønland med de store storme, vi har haft i efteråret. Havørnen yngler tidligt og må jage ungerne fra sidste års kuld væk. Jeg så en gammel han jage en ungfugl på flugt med næb og klør ca. 20 km. Væk den kom dog tilbage noget senere; den kunne ikke forstå, den var uønsket. Råvildtet gør det samme, når den skal have lam i maj. Så jager den sine årsgamle lam væk fra mors tryghed. Nu må de søge skjul i hegn og haver, hvor der ikke er optaget af andre rådyr. Uffe Seneca»dit lokale trykkeri«visitkort Brevpapir Brochure Flyer Plakater Bøger Banner Roll-up POS materiale 28

29 Raklev Sogn Dagplejen i Sognehuset Vi i dagplejen De 4 Nyruphuse vil som det første takke rigtig mange gange for den altid venlige og imødekommende måde, vi bliver modtaget på. Der er så sandelig tale om, at hvor der er hjerterum, er der husrum. I årets løb har legestuegruppe 2 haft fornøjelsen af at kunne holde legestue i Sognehusets lokaler. Her har både voksne og børn haft rigtig mange gode timer. Ud over de pt. ugentlige mandagsbesøg har der også været afholdt forskellige særlige arrangementer som f.eks. fastelavn med udklædning og tøndeslagning, hvor børnenes forældre og bedsteforældre også havde mulighed for at deltage. Alt i alt en dag med rigtig meget liv og glæde hvor kun enkelte af de mindste børn var lidt bange for alle de udklædte og for at skulle slå på tønden. Der har været en dag, hvor dagplejen havde hyret en klovn til at underholde og lege med børnene. Der har været et musikalsk rytmikforløb med Vivi fra musikskolen. Vi har haft bedsteforældredag med kaffe og kage. I december havde vi dagplejens juletræsfest for både legestuegruppe 1 og 2, hvor vi dansede omkring træet og sang julesange sammen med de indbudte forældre og bedsteforældre. Senere samme måned var vi til børnegudstjeneste med efterfølgende hygge og æbleskiver i Sognehuset. Den rigtig gode og levende måde, som historien om Jesu fødsel blev fortalt og illustreret på af Helle Brink, fik virkelig børnene til at være opmærksomme og nysgerrige. Børnene følte virkelig, at det var rart og spændende at være i kirken, og at de havde fået en oplevelse. Det er således med glæde, at vi i dagplejen De 4 Nyruphuse via vores gang i Sognehusets gode rammer kan medvirke til at videregive både kultur, traditioner og socialt samvær til børnene på den allerbedste måde. Vi håber selvfølgelig på et lige så godt samarbejde her i det nye år, og at 2012 vil byde på lige så mange gode stunder som det forgangne år. Raklev d Af Dagplejepæd. Johnny Kristiansen 29

30 Raklev Skole MGP ikke kun i fjernsynet Indskolingen på Raklev Skole havde den 10. februar kl fyldt gymnastiksalen i Sognegården med tilskuere til det årlige praktisk musiske indslag, som i år var MGP med musik fra år Hele mellemtrinnet, forældre og bedsteforældre var mødt op for at høre og se det endelige resultat på intensiv træning. 30 Numre som Dansevisen, Hallo Hallo, Gi r du et knus, Video video, Smuk som et stjerneskud og mange andre af de gamle kendinger lød i højtalerne. Det var 2 ugers arbejde/træning, som skulle bestå sin store prøve. Eleverne havde selv valgt, om de ville være sangere, dansere, musikere eller værter. Første dag bestod af nogle timers undervisning om musikkens udvikling og gennemgang af de forskellige genrer, som findes inden for musikken. Børnene var delt ind i otte grupper med nogle fra alle klassetrin. En del af 3. klasserne var værterne, som skulle styre slagets gang. Efter de to uger med koreografier, danse, rytmer, replikker, sange og kostymer oprandt den store dag. Der var duft af popcorn, røg i luften fra røgmaskinen og flot spil i lysene på scenen, men det der var mest af, var sommerfugle i maven. Alle hold gik på scenen med hver deres super gode indslag og gav den max gas. Spændingen steg, da dommerpanelet, som bestod af forældre fra indskolingen og elevrådet fra de store klasser, meddelte, at der var to grupper, som måtte på scenen igen. Endnu engang fik den gas, og de endelige vindere blev fundet. Vinderne blev Hallo hallo, som stammer fra 1990, hvor den blev sunget af Lonnie Devantier. På andenpladsen kom Gir du et knus og på tredjepladsen kom Dansevisen. Alle andre grupper kom på en flot fælles fjerde plads. Præmierne var forgyldte kassettebånd, som vækker minder hos forældre og dem som husker de gode tider med båndsalat. Vindersangen blev sunget endnu en gang, og værterne takkede for en dejlig dag og flot optræden. Dagen sluttede i grupperne, hvor tiden blev brugt på at evaluere dagene og samle op på dem, som var lidt skuffede over ikke at være stukket af med sejren. Sluttelig gik alle på en velfortjent vinterferie. En musisk hilsen fra indskolingen på Raklev Skole.

31 Raklev Sogn Holder du af at synge og drikke kaffe Vi søger nogle friske mennesker, der har lyst til at hjælpe med at synge salmer sammen med de ældre på dagcentret Jernholtparken. Vi savner nemlig et lille kor, der kunne være med ved gudstjenesterne som en støtte, så salmesangen rigtig kan komme til at fylde. Der er ingen krav til stemmen eller det at kunne nogle salmer, blot at du kan lide at synge. Det foregår på Jernholtparkens dagcenter ca. 4-5 torsdage om året kl til ca. 14. Efter gudstjenesten er der en halv times eftermiddagskaffe og en hyggelig sludder, hvis man har lyst. Hvis du har lyst til at være med i Dagcenterkoret, så ring eller skriv til Lisbeth Dyxenburg: [email protected] mobil: Raklev Skoles Kulturcenter Endnu en sæson er gået, og vi har i Raklev Skoles Kulturcenter haft nogle fremragende foredrag: Læge Ditlev Bache har fortalt om, hvordan det var at være barn af læger, som i hans første leveår havde deres virke i udlandet. Jens Jørgensen har holdt foredrag om Karen Blixen og Poul Kristensen fortalte så levende om Jeppe Aakjær. Raklev Skoles Kulturcenter har fået egen hjemmeside. Her kan man læse om kommende arrangementer, man kan læse om afholdte arrangementer, og der er et link til kassereren, hvortil man er hjerteligt velkommen til at komme med forslag til arrangementer. Hjemmesiden hedder: Kirsten Feveile Pedersen Alsidig hjælp til det meste... Kørsel med 8,5T 2 akslet lastbil med kran og bagtip Levering af: Grus - Sten - Sand - Stabil - Skærver og Flis Bortkørsel af: Bygge- og Haveaffald Starthjælp 12/24 V % Havearbejde Anlægsarbejde Belægningsarbejde Støbearbejde Støttemure Vognmand Ole Jørgensen Tlf Vi udfører det meste og til aftalt tid... Anlægsarbejde Leif Nielsen Tlf

32 Raklev Sogneblad udgives i et samarbejde mellem: Raklev Menighedsråd Raklev Gymnastik- og Idrætsforening Nyrupskolen Raklev Skole Raklev Lokalarkiv Raklev Spejderne Redaktion: Helle Brink , Helle Milan Nielsen [email protected] Hans E. Hansen [email protected] Helle Lysemose [email protected] Sidstnævnte er ansvarshavende. stof til bladet modtages gerne på [email protected] Bladet uddeles til sognets beboere og er gratis. Fastboende, der bor i sommerhusområderne, kan få bladet leveret, hvis man retter henvendelse til kirkekontoret. Raklev Sogneblads adresse: Raklev Kirkekontor, Raklev Skillevej Kalundborg Forsidebillede: Niels Wakabayashi Eftertryk af bladets artikler er tilladt med udtrykkelig kildeangivelse En del af bladets illustrationer er udført af Jack Lundsdal, Røsnæs Trykt hos CENTERTRYK Tåstruphøj 3, 4300 Holbæk Næste nummer forventes at udkomme medio august Aflevering af stof til bladet: 2. juli Denne dato bedes overholdt Henvendelse ang. annoncering i»sognebladet«kan ske til: Hans E. Hansen, tlf Har bøger og blade stadig en fremtid? Det er op til os. Det trykte medie lever og har det godt. Sådan ser det i hvert fald ud, når man betragter mængden af udgivelser på papir, det være sig bøger, aviser, tidsskrifter, magasiner etc. Da det i takt med den hurtige udvikling inden for it blev muligt at læse bøger på pc og søge alverdens oplysninger på internettet, forudså og frygtede mange den trykte bogs snarlige død. Men det har jo vist sig, at den nye teknologi blot bruges som et supplement til de trykte medier, og at der stadig udgives bøger, aviser og blade i stort antal. At bogen ikke er døende, kan man overbevises om på den årlige bogmesse, som finder sted over en weekend i november, hidtil i Forum i København. Her er stort set alle danske bogforlag repræsenteret med indbydende stande, og hallen er tæt pakket, ikke alene med bøger og forfattere, men også med læselystne besøgende. Så stor er succesen, at man fra dette år har besluttet at flytte bogmessen til rummeligere forhold i Bella Center. Er det så blot et spørgsmål om tid, før al læsning foregår på computerskærmen? Vil fremtidens generationer stadig værdsætte den gammeldags bog? Det er svært at sige, men udbuddet af dejlige børnebøger og spændende ungdomsbøger er stort og alsidigt som aldrig før, og vi voksne har alle muligheder for at give børn værdifulde oplevelser og bidrage til deres udvikling ved at læse højt for dem og læse med dem og lade bogen være en selvfølgelig del af hverdagen. I vores lokale boghandel er bogen kommet mere i fokus, og supermarkederne har indrettet fristende boghjørner. Det ser ikke så skidt ud endda for det trykte ord. At det trykte medie trives fint trods diverse hjemmesider er netop Raklev Sogneblad et godt eksempel på. Det er nemt og hurtigt at finde oplysninger på kirkens, skolernes og foreningernes hjemmesider, men det helt konkrete papir mellem hænderne, et indbydende layout og samspil mellem tekst og billede appellerer stadig til os og bekræfter, som Laurits Randrup udtrykte det i sit sidste nummer, at sognebladets alsidighed og lokale forankring har meget at give os. Med inspiration fra den gamle redaktør HelLy Velkommen i SuperBest Vi tilbyder bl.a.: Lækre brød og kager fra eget bageri Spændende frugt og grøntsager Friske blomster Udsøgte vine Lækkert og mørt kød Parkering lige ved døren Vareudbringning På gensyn KALUNDBORG JYDERUP HØRVE