profil 2013 valtra flytter til Fredericia John Dinesen har netop taget sin 15. Valtra-traktor i brug

Transkript

1 profil 2013 valtra flytter til Fredericia Læs hele historien om Valtra John Dinesen har netop taget sin 15. Valtra-traktor i brug Tange Frilandsgartneri A/S har 14 Valtra-traktorer at gøre godt med Tre årtier med Valtra-traktorer hos Svanninge Skovservice A/S Familien Pilegaard købte den største Valtra-traktor

2 Side 2 Valtra flytter til Fredericia Nyt setup for Valtra i Danmark klar 1. januar Valtra i Danmark bliver fra januar 2014 separeret fra LMB Danmark A/S i Brøndby og bliver et selvstændigt selskab under den svenske Lantmännen-koncern. Det betyder, at LMB Danmark til den tid ikke længere varetager importen af Valtra-traktorer i Danmark. Valtra-importen bliver lagt over i et nyt selskab, Lantmännen Maskin A/S, som får domicil centralt i Danmark i Videnpark, Vesterballevej 5, 7000 Fredericia, mens LMB Danmark fortsætter importen af Claas landbrugsmaskiner. Med ansvaret for den nye Valtra-organisation i Fredericia bliver en af mine primære opgaver at tilføre ny manpower, så hele den nye Valtra-organisation bliver styrket. Vi bliver i alt seks medarbejdere, som udelukkende skal arbejde med Valtra, samt styrke og hjælpe vore 25 forhandlere og 4 service forhandlere bedst muligt. Den nye Valtra-organisation skal være på plads 1. januar 2014, og som tidligere servicechef vil jeg have fokus på service og udvikling, og det bliver en væsentlig faktor for mig i fremtiden. Tre vigtige faktorer Salg, service, og reservedele er tre vigtige faktorer for vores Valtra-kunder. Alle tre faktorer skal være 100 procent intakte, og det er helt naturlige krav fra vores kunder, for at de kan drive en professionel virksomhed. Hvert år sendes cirka 70 Valtramontører på et uges intensivt kursus i de sidste nye Valtra-modeller. Udviklingen inden for traktorteknologien går stærkt, og der kræves i dag stor viden og ekspertise af sælgeren, montøren og reservedelspersonalet ude hos vore forhandlere for at give kunderne den helt rette service. Valtra-reservedele bliver i dag leveret ud til vore forhandlere via Lantmännens hovedlager i Malmö, som er Skandinaviens største lager. Service er nøgleordet Jeg bliver stadig gang på gang imponeret over, at det er muligt at bestille en Valtra-reservedel i højsæsonen inden klokken om aftenen på reservedelslageret hos Lantmännen i Malmö, og så vide, at den»lander«inden klokken 7.00 næsten morgen ude hos en af vore Valtra-forhandlere. Og det er uanset, om det er i Vestjylland eller Trondheim i Nordnorge. Reservedelssupporten varetages af to dansktalende personer, som sidder på hovedkontoret i Malmö og har kontakten til de danske Valtra-forhandlere. Som tidligere servicechef for Valtra vil jeg have fokus på service og udvikling, da det blive en væsentlig faktor for fremtiden. Siden jeg afsluttede min uddannelse som landbrugsmaskinmekaniker i 1994, har jeg været med Valtra hele vejen. Blandt andet glemmer jeg aldrig, da jeg en efterårsdag i 1998 skulle programmere en traktor hos en landmand. Den bærbare pc er, jeg havde med, vejede vel omkring fem kg og var dobbelt så tyk som dem, vi anvender i dag. Strømmen på pc eren slap op under programmeringen af traktoren, og kabelrullen kunne ikke nå. Så det blev sent for den unge montør den dag - men en del computerfærdigheder rigere. Det er et privilegium at have arbejdet med Valtra i så mange år. Valtra er et stærkt produkt, og jeg er stolt over at være ansvarlig for Nordens mest solgte skov- og landbrugstraktor. Med mit store kendskab til Valtra, der går helt tilbage fra min start i 1990, hvor jeg gik i lære med Valtra, føler jeg mig godt klædt på til at fortsætte Valtras udvikling i Danmark. Kvalitet, teknologi, pålidelighed og service er nøgleordene for vores kunder. Jeg glæder mig til at videreføre Valtra! Med venlig hilsen Arne Spejlborg Administrerende direktør Den nye Valtra-organisation primo november På billedet ses fra venstre. Valtra-team Danmark Kim Pedersen Ansvarlig for marketing og salgssupport. Han har været hos Valtra siden Rasmus Timm Olesen Nyansat serviceinspektør. Uddannet landbrugsmaskinmekaniker i 2010 og har siden arbejdet på Valtra værksteder i både Danmark og Sverige. Morten Junker Andersen Cand.merc.aud. Nyansat med ansvar for økonomi og administration. Arne Spejlborg Administrerende direktør. Tidligere servicechef for Valtra Danmark under LMB Danmark A/S. Ole Schultz Servicechef for Valtra. Tidligere serviceinspektør for Valtra Danmark siden Salgs- og produktchef Er på vej. (er ikke tilstede på billedet) Allan Nissen Nyberg Ansvarlig for reservedels support og arbejdssted på hovedlageret i Malmø. (er ikke tilstede på billedet) Udgiver: LMB Danmark A/S, Videnpark, Vesterballevej 5, 7000 Fredericia, telefon Redaktion: Arne Spejlborg (ansvarshavende redaktør), Per Jørgensen, Kim Pedersen, Bøje Østerlund og Niels Damsgaard Hansen. Oplag: eksemplarer. Produktion og layout: Website:

3 Side 3 ny traktorserie Ny Valtra S4 traktorserie fra hestekræfter FINANSIERING FRA 1,15% I RENTE Kontakt din Valtra-forhandler for yderligere information - Mød os på Agritechnica, stand D16 i hal 9.

4 Side 4 Bag om Valtra Produktionen af Valtras (Valmet) traktorer begyndte efter Anden Verdenskrig. Fabrikker, der tidligere fremstillede rifler, kanoner og flyvemaskinemotorer blev konverteret til produktion af traktorer, som der var stor mangel på efter krigen. De første Valmet 15 traktorer blev fremstillet i Valtra 60-years Promotion material 2004 Kun ti år senere etablerede Valmet en traktorfabrik i Mogi das Cruzes i Brasilien. De første fem Valmet 360 D traktorer blev fremstillet i december Den modige og risikable beslutning om at etablere en fabrik på den anden side af kloden har siden vist sig at være rigtig. Valmet do Brasil er i dag Valtras anden støttesøjle. I 1978 købte Valmet den svenske Volvo BM traktoroperation. Rødderne af Volvo BM og dets forgængere, Bolinder og Munktell, er dybt forankret i den svenske industrielle historie. Theofron Munktell etablerede et maskinværksted i Eskilstuna i Den første traktor fra Valtras svenske afdeling var færdig i Valtra imødeser fremtiden Valmet og Volvo BM slog sig sammen i 1978, og den første Volvo BM Valmet 05-traktorserie udviklet i fællesskab blev lanceret i AGCO Power motorfabrikken i Linnavuori er tæt forbundet med Valtras historie. Valtra-traktorer fremstillet i Suolahti har altid været udstyret med AGCO Power motorer, eller disses forgængere, Sisu Diesel og Valmet Diesel. I dag fremstilles AGCO Power motorer i forskellige fabrikker rundt om i verden, og de kan findes under kølerhjelmen på Valtra og mange andre offroad arbejdsmaskiner. Valtra er godt nok mere end 60 år gammel, men virksomheden kender sine rødder og imødeser fremtiden med begejstring. Den lille finske producent er blevet et verdensomspændende traktormærke. Som en del af AGCO koncernen har Valtra fået støtte fra en af de største landbrugsgrupper i verden. Vigtige årstal : Valmet 20. Den sympatiske lille traktor, der banede vej for dieselmodellerne. Valmet 20 kom med to forskellige motorer: En 19,5 hk paraffinmotor og en 23 hk benzinmotor. Den kraftigere motor blev hilst velkommen af overvejende de små gårde i Finland på det tidspunkt. Traktoren vejede 900 kilo : Valmet 33 D. Dieseltraktoren, der førte til oprettelsen af Valmet do Brasil. Valmet 33 D s 3-cylindrede 2,7-liters Valmet motor producerede 37 hk, traktoren vejede 1700 kilo, og den havde seks fremadgående gear og to bakgear. 360 D modellen, der var baseret på 33 D, gik i produktion i Brasilien i slutningen af : Valmet 900. Den første traktor med en integreret sikkerhedskabine. Førerkabinen var ganske snæver og havde et varmeapparat, ligesom i en bil. Styresystemet var hydrostatisk, og gearkassen var synkroniseret med 8 plus 2 gear. Valmet motoren producerede 90 hk, og traktoren vejede kilo. For første gang i en produktionstraktor var instrumentbrættet og betjeningshåndtag en integreret del af førerkabinen : Valmet 502 med flere. Den første i en serie af ergonomiske traktorer, der også omfattede 702, 1102, 1502 og 702 S. Valmets ergonomiske traktorer definerede tendensen for traktorer med førerkabiner i begyndelsen af 1970 erne. Gearvælgere var på højre side, styringen var hydrostatisk, og varme- og ventilationsanlægget var under instrumentpanelet, ligesom i en bil, så luften kunne blæses op på forruden og ned på fødderne : Valmet Et interessant koncept. Seks dæk gav jævn kørsel uden affjedring på både marker og veje. Alle dæk var af samme størrelse, så vægten blev fordelt ligeligt på alle seks hjul. Valmets Linnavuori motorfabrik udviklede den 6-cylindrede 6,6-liters 611 CS motor (150 hk SAE) især for 1502, og denne motor blev grundlaget for alle moderne AGCO SISU POWER-motorer : Volvo BM Valmet Produktet af nordisk samarbejde fra partnerskabet mellem Valmet og Volvo BM i Den mest populære model i 05-serien, der blev udviklet af Valmet og Volvo BM i fællesskab, var den 83 hk Volvo BM Valmet Denne traktor med firehjulstræk tilbød en forholdsvis lav aflæsset vægt med fremragende vægtfordeling, da motoren var beliggende over den drevne foraksel. Gearkassen var forholdsvis kort, så en 180-liters tank kunne placeres mellem gearkassen og svinghjulshuset. Det traditionelle hydrauliske hus blev fjernet, og den hydrauliske differentiale aksel blev integreret med PTO-huset. Dette tillod, at gulvet i førerkabinen kunne være fladt, hvilket igen betød at sædet kunne drejes 180 grader : Valmet Turbo. Brasiliens første turboladede traktor med firehjulstræk. Valmet blev indført i 1983, og etablerede et godt omdømme for store Valmet og Valtra-traktorer, takket være modellens produktivitet og pålidelighed. Motoren producerede 140 hk, traktoren vejede 5930 kilo med standardvægte, og den maksimale arbejdsvægt var en imponerende 8140 kilo : Valmet Mezzo En ny generation af traktorer i både udseende og teknologi. Mezzo-serien bestod oprindeligt af fire modeller: Den 3-cylindrede 3,3-liters turboladede 6100 med 79 hk, den 4-cylindrede turboladede 6300 med 85 hk og den populære 95 hk Den mest kraftfulde 4-cylindrede turboladede model, 6600, havde den samme transmission som den 6-cylindrede 8100 model. Valmet Mega 8000-serien blev indført sammen med den 4-cylindrede 6000-serie i Mezzo 6000-serien forblev i produktion i 15 år : Valmet Mega 8750 Sigma Power. Sigma Power fik tildelt guldmedalje på Agritechnica i Sigma Power var en opsigtsvækkende innovation. Allerede i 1993 blev der udviklet en PTO til store Valmettraktorer, der kunne overføre helt op til 200 hk. Sigma Power kunne overføre 160 hk via transmissionen, der drev hjulene. Når PTO overførte mindst 30 hk, øgede Sigma automatiseringen motoreffekten fra 160 til 190 hk : Valtra S Serien. Europa s»tractor of the Year«. Udformningen af S-serien kombinerede alle Valtras traditionelle fortrin. Et fremragende effekt/vægt-forhold, baglænskørsel (TwinTrac), en komfortabel kabine og avanceret elektronik. Oprindeligt blev der lanceret to modeller, S230 og S260, der begge blev drevet af en 6-cylindret 8,4-liters Sisu Diesel motor : Valtra T Series. Nye funktioner tilbyder overlegen hydraulik og kørekomfort. Udformningen af den 6-cylindrede T-serie fortsatte i fodsporene på den elegante S-serie. T- serien er kendt for sin Aires forakselaffjedring og kabineaffjedring. De eksterne hydrauliske ventiler blev udskiftet med elektroniske load-sensing ventiler, så man kunne justere gennemløb og timing for hver ventil individuelt fra kontrolpanelet : Valtra Versu og Direct. En ny generation af gearkasser, udviklet internt af Valtra for at opfylde de specifikke krav fra kunderne. Versu er en femtrins powershift-transmission, hvor man kan vælge at skifte gear enten automatisk eller ved at trykke på knapper - ikke flere gearvælgere! Direct er en komplet CVTtransmission, der tillader trinløse ændringer af hastigheden : Valtra S4. Ny fjerde generation af Valtra S-serien. Den nye stortraktorserie leveres fra 290 til 400 hestekræfter. Valtra har med den nye S4-serie formået at producere en traktor med den højeste ydeevne, pålidelig og med uhørt lave driftsomkostninger. Valtra S4-serien har alt, hvad der behøves.

5 Side 5 Valtra Modeller Se os online: valtra.dk FINANSIERING FRA 1,15% I RENTE A-SERIE MODEL MAX. HK/NM A53 50/196 A63 68/285 A73 78/310 A83 HiTech 88/325 A93 HiTech 101/370 S-SERIE N-SERIE MODEL MAX. HK/NM N93 HiTech 99/430 N103 HiTech 111/465 N103.4 HiTech 111/460 N113 HiTech 124/510 T-SERIE N123 HiTech 135/540 MODEL MAX. HK/NM N143 HiTech 152/600 T133 HiTech 141/580 N93 HiTech 5 99/430 T153 HiTech 155/640 N103 HiTech 5 111/465 T173 HiTech 180/660 N103.4 HiTech 5 111/460 T193 HiTech 190/680 N113 HiTech 5 124/510 T153 Versu 155/640 N123 HiTech 5 135/540 T163e Versu 166/740 MAX. HK/NM N123 Versu 135/540 T183 Versu 187/770 S /1220 N143 Versu 152/600 T213 Versu 215/850 S /1300 N163 Versu 163/650 T153 Direct 155/640 S /1390 N123 Direct 135/560 T163e Direct 166/740 S /1530 N143 Direct 152/600 T183 Direct 187/770 S /1540 N163 Direct 163/650 T203 Direct 204/800 history.valtra.com ISO MODEL

6 Side 6 VALTRA-forhandlere OG Maskiner A/S 1 Snedkervej 9, 2630 Tåstrup Tlf fax Nexø Smede- & Maskinforretning ApS 2 Industrivej 8, 3730 Nexø fax Maskincenter Roskilde A/S 3 Hovedvejen 3, 4000 Roskilde Tlf fax Sandved Smede- & Maskinforretning 4 Langgade 48, 4262 Sandved Tlf fax Rasmus Degn A/S 5 Høng Landevej 10, 4270 Høng Tlf fax Møller Andersen ApS 6 Vordingborgvej 518, 4683 Rønnede Tlf fax Møller Andersen ApS 7 Nykøbingvej 295, 4990 Sakskøbing Tlf fax O. Søndergaard & Sønner A/S 8 Bogensevej 33, 5450 Otterup Tlf fax J. Dyhr A/S 9 Teglværksvej 8, 5892 Gudbjerg Tlf fax Kolding Maskinforretning A/S 10 Ambolten 35, 6000 Kolding Tlf fax Hans Holm Maskinforretning A/S 11 Navervej 5, 6360 Tinglev Tlf fax Brørup Traktor & Maskincenter 12 Stenbro Allé 10, 6650 Brørup Tlf fax Gørding Smede- & Maskinforretning ApS 13 Nygade 25, 6690 Gørding Tlf fax Holmsland Maskinforretning A/S 14 Bandsbyvej 11, 6950 Ringkøbing Tlf fax

7 VALTRA-forhandlere Side 7 Maskinland Grindsted A/S 15 Grindsted Landevej 26 A, Grindsted Tlf fax Helms TMT-Centret A/S 16 Tavlundvej 4-6, 7400 Herning Tlf fax Helms TMT-Centret A/S 17 Sintrupvej 9, 8220 Brabrand Tlf fax Sørvad Auto og Traktorværksted 18 Langgade 33, 7550 Sørvad Tlf fax Flemming Refsgaard Traktorservice 19 Vilhelmborgvej 45, 7600 Struer Tlf fax Flemming Refsgaards Traktorservice 20 Damgårdsvej 10, 7860 Spøttrup Tlf fax Midtdjurs Traktorlager A/S 21 Tøstrupvej 50, 8581 Nimtofte Tlf fax Skanderborg Maskinforretning A/S 22 Låsbyvej 5-7, 8660 Skanderborg Tlf fax Grundvad Maskinhandel ApS 23 Syvagervej 2, 8800 Viborg Tlf fax Agrotek A/S 24 Lupinvej 15, 9500 Hobro Tlf fax ALMAS Brønderslev 25 Markedsvej 136, 9700 Brønderslev Tlf fax Salgs- og servicepartner Salgs- og servicepartner Skovby Smede- & Maskinforretning 26 Smedegyden 2, 5985 Søby Tlf fax Varde Traktorlager 27 Navervej 8, 6800 Varde Tlf fax Salgs- og servicepartner Jakob s Smedie 28 Præstegårdsvænget 3 B, Bedsted Tlf fax Salgs- og servicepartner Dalbyneder Maskinværksted 29 Demstrupvej 55, 8970 Havndal Tlf fax

8 Side 8 15 nye Valtra på stribe Erfaren skovtraktorpilot runder hvert år mere end timer med stubfræseren. Nu har han netop taget sin 15. Valtratraktor i brug. Inde i kabinen er der fint som i en stue. Lidt hundehår er der dog på gulvtæppet, og det skyldes hunden Mille, der troligt følger sin herre, traktorpilot John Dinesen hos skoventreprenørfirmaet Damgaard- Hansen i Kolding på arbejde. Hver dag. - Hunden ved, hvad der venter, når jeg skal ud af døren om morgenen, og det er tydeligt, at den glæder sig til at komme af sted, siger John Dinesen, der siden 1999 har kørt med stubfræser for sin arbejdsgiver. John Dinesen har netop taget sin 15. Valtra-traktor i brug. Det vil sige, tidligere var han ikke alene om at udføre stubfræsning for sin arbejdsgiver. - Vi har kørt med to sæt, men i de senere år er jeg den eneste, der kører med stubfræser, fortæller han. Øst for Storebælt Den mekanikeruddannede John Dinesen varetager sin specialiserede funktion for skovdistrikter over det meste af Jylland og på øerne vest for Storebælt. Selv bor han i Kolding-området, og må derfor ofte være hjemmefra i lange perioder. Med den kraftige FAE-stubfræser ryddes alt i skovbunden, når der skal gøres klar til nyplantninger. John Dinesen fortrækker kørehåndtag fremfor et rat, når han i kabinen sidder bagudvendt og stubfræser. - Blandt andre kører jeg for Skovog Naturstyrelsen, hvor der er flere måneders arbejde i Rold Skov i Nordjylland. Så rykker jeg derop med en blokvogn efter traktoren, så jeg kan have noget grej, en campingvogn og en bil med derop, så jeg har noget at køre hjem i, når det er weekend. Den imponerende række af Valtratraktorer, John Dinesen gennem årene har haft som sin daglige arbejdsplads, har alle været såkaldt Twin- Trac modeller, hvor førersædet kan rettes både fremefter eller bagud. - Denne her T 193, jeg lige har taget i brug, afløser en model T 191. Jeg har selv stor indflydelse på at få tilpasset traktoren de specielle behov, mit arbejde forudsætter, forklarer han. Traktorpilot John Dinesen har, hos skoventreprenørfirmaet Damgaard-Hansen i Kolding, kørt med stubfræser gennem mange år. Han har netop taget sin 15. nye Valtra-traktor i brug. Både han og hunden Mille opholder sig mere end timer i førerkabinen om året. Skudsikkert glas De mange år med den kraftige FAEstubfræser har lært John Dinesen, hvordan traktoren skal tilpasses den specielle arbejdsopgave. - For eksempel førerpladsen her, som er udviklet sammen med Kolding Maskinforretning, der er vores Valtra-forhandler. For at få det bedste overblik ned mod maskinen, har jeg fået udskiftet rattet med de to kørehåndtag. Det stærkt specialiserede arbejde i skoven kræver også særlige skovdæk, der kan holde til den hårde belastning. Ikke blot dækket, men også traktorens ruder kan rammes af sten, der fra tid til anden sendes ind under traktoren, når den kombinerede grenknuser og stubfræser arbejder i dybden. Hvis ruderne rammes af en sten, er det som regel indirekte, fordi stenen først rammer for eksempel forhjulet og så sendes videre op mod en af ruderne. - Sådan gik det galt med den første traktor, men nu har vi lært, at der skal være skudsikkert glas i førerkabinen på de traktorer, vi bruger, siger John Dinesen. Beskyttelsesskærme Alene grenknuseren vejer kilo. Redskab og traktor udgør en tætkoblet kompakt enhed. - Derfor kører vi også med lidt kortere liftarme en normalt, ligesom der både er beskyttelsesskjolde hen under traktoren, ligesom traktoren fremtræder lukket bagtil, så hydraulikslanger, lygter og andet mere sårbart udstyr er godt beskyttede, forklarer John Dinesen timer pr. år Den erfarne skovtraktorpilot ved, hvad han taler om. Næppe mange andre kan præstere samme erfaring fra Danmarks skove. - I de år, jeg har kørt med Valtratraktorerne foran stubfræseren og ordnet skovarealer, har jeg vel sammenlagt kørt mellem og timer. - Den traktor, jeg kørte med før den nye her, nåede jeg at køre timer med. Ellers er det normale, at vi skifter efter og timers kørsel og det betyder, at jeg typisk får en ny traktor hvert halvandet år, siger John Dinesen, der dermed afslører, at han sidder i kabinen mellem og timer om året. - Derfor er jeg også glad for at have en traktor med et højt komfortniveau, siger han.

9 Side 9 Valtra med stråtag Tange Frilandsgartneri A/S har altid kørt med skandinaviske traktorer bortset fra en enkelt eller to afstikkere, som har ført til konklusionen, at Valtra er det bedste mærke - driftsøkonomisk og med hensyn til alsidighed. Hvad kan man bruge bigballer til? Det svar blæser ikke i vinden, men fås hos Tange Frilandsgartneri A/S. Her bliver der nemlig brugt det store antal bigballer - hvert eneste år. - Vi afdækker vores cirka 350 hektar med gulerødder, så vi kan tage dem frostfrit op i perioden fra oktober til maj, fortæller Peter Vestergaard. Han er fjerde generation på gartneriet, som familien selv betegner som Skandinaviens største inden for rodfrugter, gulerødder, pastinakker, persillerødder, jordskokker og rødbeder. I dag er det hans far, Klaus Vestergaard, som ejer gartneriet, der kan dateres tilbage til Peter Vestergaard fungerer som den ene af to driftsledere i marken. Den anden er Michael Kirkegaard. - Vi driver i alt hektar, hvoraf de 675 hektar er med rodfrugter. - De resterende 625 hektar dyrkes med korn, majs og hestebønner, fortæller han. Enhver med bare en lille smule kendskab til landbrug og grønsager ved allerede nu, at der både skal mange hænder og mange maskiner til at drive en virksomhed som Tange Frilandsgartneri. Det ikke mindst fordi cirka to tredjedele af det samlede areal er økologisk drevet. Passer kun rodfrugterne selv I alt er der 16 medarbejdere i marken hos Tange Frilandsgartneri inklusive de to driftsledere og to smede, som til dels tager sig af maskinparkens vedligehold. - Al vores dyrkning af korn, majs og hestebønner er lagt ud til de maskinstationer, som vi samarbejder med om både det og andre opgaver vedrørende vores rodfrugter, fortæller Peter Vestergaard. Denne måde er valgt for at Peter Vestergaard er fjerde generation hos Tange Frilandsgartneri, og lige nu er han en af to driftsledere i marken. have 100 procent fokus på det, der betyder mest, nemlig at dyrke rodfrugter i en høj kvalitet med størst muligt udbytte. Det er også derfor, at gulerødderne afdækkes til vinteren, så de kan tages friske op, vaskes og pakkes til kunderne samme dag, som de tages op. Langt det meste arbejde er maskinelt - eneste manuelle opgave er lugning en gang pr. sæson i de økologiske rodfrugter. Men også til den opgave skal der bruges en traktor, som kan køre så langsomt som meter i timen. Det er her og til alle de øvrige opgaver, at Valtra kommer ind i billedet. 100 bigballer pr. hektar Umiddelbart ser det noget specielt ud på den temmelig lange mark med gulerødder. Store stabler med bigballer står i stakke med mellemrum og i hver sin ende af marken. Der kører flere travle teleskoplæssere og så et par Valtra-traktorer, som indimellem har stråtag. Nogle af bedene med gulerødder er forsvundet under et tykt lag halm, mens resten stadig står med flotte, grønne toppe - men ikke ret længe mere. - Vi er ved at dække af for vinteren, og vi bruger 100 bigballer pr. hektar, viser Peter Vestergaard. Hans medarbejdere har ikke tid til at fortælle noget som helst. Det hele er sat op, så traktorerne kan køre hele tiden bortset fra de få minutter, hvor de får læsset nyt halm på. - De må ikke køre tør for halm midt i et bed med tre rækker gulerødder, forklarer han. Med så mange mand i arbejde siger det sig selv, at de to Valtra T191 Advance ikke må få nedbrud. - Vi har brug for traktorer, der bare kører, når vi vil køre, fastslår Peter Vestergaard. Det statement gælder både ved afdækning, men også i løbet af vinteren, hvor gulerødderne skal op. For så er der gang i seks traktorer og tre-fire lastbiler med anhængere samtidig. Her må der ikke være driftsstop, som hurtigt bliver meget dyre. - Så tæller vi minutter og ikke halve timer, fastslår Peter Vestergaard. En rigtig god driftsøkonomi Gennem tiden har Tange Frilandsgartneri haft omkring 60 af de skandinaviske traktorer. - Vi startede med Volvo, skiftede til Valmet og kører nu med Valtra. Vi har også haft et par afstikkere til andre mærker, men er altid vendt tilbage til udgangspunktet, siger Peter Vestergaard. De fleste af dem bortset fra den ældste kører timer pr. år - oftest med samme traktorfører bag rattet. Det har nemlig vist sig, at den billigste og mest problemfrie I dag er der i alt 14 Valtratraktorer at gøre godt med, og de fordeler sig sådan: 4 x T213 1 x T203 Direct 1 x T202 2 x T191 Advance 2 x T190 2 x x x Valmet 405 drift er ved at lade samme traktorfører køre med samme traktor. - Vi ser meget på driftsøkonomien i vores traktorer og fører regnskab med dem, så vi har et kvalificeret grundlag for vores beslutninger, fortæller han. Så udover, at der er få driftsstop, tæller totaløkonomien også meget - og her er Valtra også stærk, viser de data, som løbende bliver registreret på markniveau. - Det gælder både med hensyn til afskrivninger og vedligehold, konstaterer Peter Vestergaard. Flere forbedringer på de nye Normalt kører en traktor fire-fem år svarende til cirka timer, før den bliver udskiftet hos Tange Frilandsgartneri. Udskiftning betyder, at der kommer nye modeller, som også har forbedringer. - Med så mange driftstimer pr. traktor ser vi selvfølgelig også på forbruget af brændstof. Her er det en fordel, at motorerne nu er optimeret med AdBlue, som giver et endnu lavere forbrug. Det har dog hele tiden været helt i orden, siger Peter Vestergaard. Han mener også, at kabinerne er blevet endnu bedre. - Lydniveauet er nu lavere end nogensinde før, og varme ved fødderne er en rigtig god detalje i vinterhalvåret, hvor vi bruger vores traktorer meget, forklarer han. Da Tange Frilandsgartneri arbejder over et meget stort geografisk område, bliver der brugt to Valtraforhandlere, som også kan supplere hinanden, hvis der mod forventning er brug for akut hjælp. - Så jeg kan konkludere, at vi er godt kørende, fastslår Peter Vestergaard.

10 Side 10 Peter Frederiksen har travlt i sin forretning, Svanninge Skovservice, også selvom han har droppet at arbejde med skovning og pakning af juletræer bortset fra på de 16 hektar, han selv har. Finske traktorer skabt til skov og meget mere Hos Svanninge Skovservice A/S startede et snart tre årtier langt partnerskab med Valmet i 1986, fordi sædet kunne hæves og drejes rundt. I dag er Valtra stadig det foretrukne mærke. Nævn et job inden for skovbrug, juletræer eller pasning af offentlige arealer. - Vi laver stort set det hele, siger Peter Frederiksen, indehaver af Svanninge Skovservice A/S med hjemsted ved Fåborg på Fyn. I en travl hverdag, der beskæftiger 10 mand inklusive Peter Frederiksen selv, bliver der brugt masser af motorkraft i traktorer, skovningsmaskiner og udkørselsmaskiner. - Vores foretrukne mærke inden for traktorer har altid været Valmet og Valtra, fortæller han. Der er selvfølgelig flere gode grunde til valg af netop de finske traktorer. God holdbarhed ved hårdt brug Når Peter Frederiksen og hans med- arbejdere arbejder, bliver der stillet store krav til både mænd og maskiner. - Vi udfører mange krævende opgaver i skov og andre steder. - Det er for eksempel knusning og flishugning, fortæller han. De to opgaver kræver rå motorkraft for at holde en høj kapacitet. Det har traktorerne fra Valtra også, og de holder også til belastningen. - Set i forhold til det, vi udsætter dem for, har de en god holdbarhed, konstaterer Peter Frederiksen Men han er også på det rene med, at der skal være nogenlunde sammenhæng mellem størrelsen på flishuggeren, der bruges, og så traktorens ydeevne. - Vores valg af flishugger har nok været til den store side, erkender han. Skovinddækning beskytter traktorerne Lige nu har Svanninge Skovservice i alt fem Valtra-traktorer i forskellige størrelser. Der er to T191, en helt ny T163 Direct, en N101 og en lidt ældre Vi får dem alle sammen med dansk skovinddækning. Den er rigtig god, og vi kan få den tilpasset vores behov, forklarer Peter Frederiksen. Nogle af hans traktorer er fuldt inddækkede, mens andre kun er afskærmede i bunden til daglig. Det er nemlig også muligt at af- og på- montere noget af skovinddækningen efter opgavernes art. I højskov bliver traktorerne blandt andet brugt til kørsel med spil og udkørselstang. Lars Kildevæld (tv) og Søren Nyholm (th) ved de to traktorer, de bruger til henholdsvis rabat- og hegnsklipning. Klipper hegn og rabatter Udover de helt barske opgaver som knusning og flishugning bliver traktorerne fra Valtra også brugt til blandt andet hegnsklipning, slåning af rabatter, sprøjtning, spredning af gødning og meget andet. - En af grundene til, at vi kan bruge dem til så meget, er også, at de alle undtagen en har vendbar førerplatform, siger Peter Frederiksen. Med den vendbare førerplatform kaldet TwinTrac er det lige bekvemt at køre fremad som baglæns for føreren. Han kan i et snuptag vende hele betjeningen af traktoren bortset fra rattet. Ved kørsel baglæns sidder der et mindre rat ved bagruden, som så bruges til at styre med. Den funktion bruger medarbejderne hos Svanninge Skovservice blandt andet, når de klipper hegn med en hegnsklipper, som virksomheden selv har opbygget. Det kan man blandt andet se i Odense og omegn, for her kører Søren Nyholm og Lars Kildevæld i et team med henholdsvis hegnsklipper og rabatklipper. De to er glade for at køre med hver deres Valtra, hvor de mener, at førerkomforten er god med et lavt lydniveau. Godt samarbejde med forhandleren For Peter Frederiksen tæller det også med til fordelene ved Valtra, at den lokale forhandler af Valtra, J. Dyhr, yder en særdeles god service på traktorerne. - Både de og jeg ved, at vi er hårde ved vores traktorer og har brug for, at de er kørende hele tiden. - De er fremme i skoene og på dupperne, når vi har brug for deres hjælp, fastslår han. Men det er ikke kun service, men også råd om valg af udstyr, som J. Dyhr er med til. - Vores nye Valtra N163 Direct har stort set alt tænkeligt udstyr bortset fra affjedret foraksel, som ikke er så hensigtsmæssig i skoven, siger Peter Frederiksen. Den glæder han sig til at få hjem til vinterens arbejde, som står for døren.

11 Side 11 Valtra S353 trækker de store læs Familien Pilegaard driver hektar mark og har en temmelig stor svineproduktion. De fik 1. juni leveret den største traktormodel fra Valtra, og dermed brød de med deres hidtidige traktormærke. Halm bliver der nu ikke presset meget af, fordi det er en værdifuld ressource til at få mere kulstof i jorden og dermed få en jordstruktur, der er nemmere at bearbejde. - Hvis vi skal sælge halm, skal prisen være højere end den, vi kan opnå for tiden. - Det er også vores pligt at bevare jordens frugtbarhed, og det er en fordel for os selv på længere sigt, konstaterer han. Jens Henrik Pilegaard ved familiens Valtra S353, der blev leveret 1. juni 2013 og allerede har kørt 600 timer. Hjemme på Stoubylund mellem Vejle og Juelsminde står maskinerne side om side i det store maskinhus. Der er næsten fyldt helt op, men udenfor står en sort Valtra S353 spændt for en Samson PG20 gyllevogn med slæbebom. - Vi købte vores Valtra tidligere i år og fik den leveret 1. juni. Og nu har den kørt knap 600 timer, fortæller Jens Henrik Pilegaard. Han driver sammen med sine forældre, Birgit og Jørgen Pilegaard, et stort landbrug, som omfatter mark på hektar, skov på 190 hektar og en integreret svineproduktion med søer. - Vi ejer selv de hektar, og forpagter resten af jorden, forklarer han. Det meste af det store areal ligger omkring Stouby, men de 350 hektar ligger ved Jelling og hører under Lerbæk Gods, som familien ejer. For at rationalisere er der nogle maskiner, som arbejder begge steder og andre, som mest kører det ene sted. Den nye Valtra S353, der er leveret af Skanderborg Maskinforretning, kører begge steder. Udover at udbringe gylle og køre korn hjem i høst bliver den også brugt til at harve og pløje med. - Vi regner med, at den kommer til at køre cirka timer hvert år, siger Jens Henrik Pilegaard. Laver næsten alt markarbejdet selv Familien Pilegaard hører til dem, der foretrækker at have maskiner og mandskab til de fleste af de opgaver, der er forbundet med deres store virksomhed. - Vi gør alt selv bortset fra at presse lidt halm, sprede kalk og noget hønsemøg, vi får fra et andet landbrug, fortæller Jens Henrik Pilegaard. Afgrøderne i de 155 marker er i : * Vinterhvede 771 ha * Vinterbyg 6-radet 313 ha * Vinterraps 286 ha * Vårbyg 214 ha * Eng 13 ha * Juletræer 8 ha Det betyder, at der er fire hovedafgrøder, hvor vinterhveden udgør næsten halvdelen af det totale areal. Al vinterraps og ton vinterhvede bliver solgt, mens det meste af hveden og byggen beholdes til hjemmeblanderiet, som leverer 90 procent af foderet til besætningen. Ville prøve noget nyt og bedre Med så stort et landbrug er der brug for dygtige driftsledere og medarbejdere. Det har familien Pilegaard også i både mark og stald. I marken er der seks-syv medarbejdere og i staldene syv medarbejdere. I marken er Anders Schultz driftsleder. Han står for mange af de beslutninger, der skal træffes i en travl hverdag, som handler om optimal etablering, pasning og høst af afgrøderne. - Det er ingen hemmelighed, at vi var noget skuffede over vores hidtidige traktormærke. - Efter vores opfattelse var der for mange og dyre reparationer i forhold til det, man efter vores mening skulle forvente, siger Anders Schultz og Jens Henrik Pilegaard. Derfor var de på udkig efter et godt alternativ, hvor de efter at have prøvet to mærker valgte en Valtra S353, der har en maksimal motoreffekt på 370 hestekræfter. God komfort og mindre forbrug af brændstof Nogle vil måske undre sig, når de hører, at den nye Valtra S353 kun bliver spændt for en 6-furet liftplov. - Men vi har erfaret, at der på vores små stykker er mere kapacitet med den end for eksempel med en 8-furet kærreplov, siger Anders Schultz. Til gengæld er der god brug for alle hestekræfterne, når der bliver harvet dybt med den 7,5 meter brede stubharve. Med den er der en høj udnyttelse af traktoren, og det er muligt at sammenligne såvel forbrug af brændstof som den komfort, der er meget vigtig på de lange arbejdsdage. - Vores vurdering er, at vi bruger procent mindre brændstof med vores Valtra i forhold til de tidligere traktorer, siger Jens Henrik Pilegaard. I gennemsnit af de kørte knap 600 timer er der brugt 20,8 liter brændstof pr. time alt inklusive. Komforten er også en positiv oplevelse med den gode affjedring og det meget lave lydniveau. - Der er ikke noget plastik, som laver unødig støj. Det var der på de andre, fortæller Anders Schultz. Alt i alt er indtrykket af den nye Valtra S353, at det er en ret gedigen traktor, som lever op til det forventede. - Supporten fra Skanderborg Maskinforretning har på alle mulige måder også været god og seriøs, når vi har haft brug for dem, fastslår Jens Henrik Pilegaard. Anders Schultz bag rattet i Valtra S353 eren, der kører gylle, korn, pløjer og harver.

12 FINANSIERING FRA 1,15% I RENTE RED BULL Lige nu har din forhandler et godt tilbud på en ny Valtra T203 Direct med variabel transmission eller en T213 Versu med Powershift op til 225 HK. Altid med Valtra 3 Plus tryghedsordning, 4 år eller 2500 timer. Kontakt din forhandler og hør mere om dette tilbud. Find din lokale Valtra forhandler på