UFORENELIGE STØRRELSER
|
|
- Mathias Bonde
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 361 Offentligt & Alkohol UFORENELIGE STØRRELSER Statens Luftfartsvæsen Flyvning
2 Flyvning & Alkohol, Statens Luftfartsvæsen (SLV). SLV er en statsvirksomhed under Trafikministeriet. Grafisk formgivning: Jytte Sonne. Fotos: Ted Fahn, Jon Nordstrøm. Tryk: SLV, Oplag: 5000 stk. Statens Luftfartsvæsen ISBN: Statens Luftfartsvæsen Ellebjergvej 50 DK-2450 København SV Tlf: INDHOLD Flyvning og alkohol - UFORENELIGE størrelser 3 Hvornår er man ALKOHOL-MISBRUGER? 4 Nogle typiske faktorer, der kan indicere et ALKOHOLPROBLEM 5 HVAD SKER der når man drikker alkohol? 6 PROMILLE og forbrænding 8 GODE RÅD om dårlige alkoholvaner 9 Risiko for OPDAGELSE 11 Konsekvenser ved konstateret OVERFORBRUG 12 AFSLUTNING 15 Flyvning og alkohol - U FORENELIGE størrelser Indledning Indtagelse af alkoholiske drikke som rusmiddel er en almindelig kendt og udbredt del af vor kultur. Indtagelse sker for at opnå afslapning eller stimulans - og dette må vel, når det sker med mådehold, anses for et gode. Imidlertid har dette rusmiddel, som mange andre rusmidler, så alvorlige negative sider, at midlet bør omgås med allerstørste forsigtighed. Nedsættelse af intellektuel og motorisk formåen, tab af selvkontrol, alvorlige helbredsskader og afhængighed er nogle af de negative sider, der er forbundet med alkoholindtagelse. I forbindelse med flyvning er ingen af alkoholens negative sider acceptable. Der må derfor gøres alt hvad der er muligt for at adskille flyvning og alkohol. Luftfartslovgivningen fastsætter derfor en lav maksimumsstørrelse (0,19 promille) for indhold af alkohol i blodet ved funktioner af betydning for flyvesikkerheden, ligesom der er fastsat krav om generel ædruelighed for certifikatindehavere. Statens Luftfartsvæsen har udarbejdet nærværende folder med det formål, at videregive viden om alkohol og alkoholmisbrug, forebyggelse og afhjælpning, indikationer på mulige alkoholproblemer samt orientere om luftfartsvæsenets formulerede politik på området. Det er håbet, at denne folder kan medvirke til at den enkelte certifikatindehaver på baggrund af viden og forståelse formulerer sin egen alkoholpolitik, som kan sikre, at omgang med alkohol kan foregå uden at man kommer i konflikt med den betroede funktion i luftfarten - og dermed flyvesikkerheden. 2 3
3 Hvornår er man alkohol-m I SB R UGER? - Hvad er ALKOHOL-MISBRUG? Man har et uheldigt og skadeligt forhold til alkohol, når indtagelse af alkoholiske drikke griber forstyrrende ind i sociale-, arbejds- eller helbredsmæssige forhold. Statens Luftfartsvæsen anvender følgende definition på alkohol-misbrug: "Der er tale om alkohol-misbrug, når en persons alkoholforbrug er af en sådan størrelsesorden at vedkommendes fysik skades eller vedkommendes personlighed og sociale adfærd ændres (forstyrres), eller hvis alkoholforbrug er en forudsætning for at personen kan fungere i hverdagen". Der er et "gråt område" hvor alkoholforbruget endnu ikke er så stort, at der er tale om egentligt alkohol-misbrug, men hvor grænsen er nær. Her er der stor risiko for at forbruget tiltager yderligere og udvikler sig til et egentligt alkohol-misbrug. I dette område bør den enkelte og omgivelserne være yderst opmærksomme på, om en sådan udvikling er i gang - og om nødvendigt gribe ind. Luftfartslægen, Lægerne på Flyvemedicinsk Klinik og flyvelægerne vil altid stå til Har du svært rådighed med sagkyndig vurdering af situationen og støtte til at standse en uheldig udvikling. ved at holde Begrebet ædruelighed kan være vanskeligt at definere præcist, men ud over hvad der er nævnt under definitionen oven- op efter nogle for anser Statens Luftfartsvæsen, at der er et ædruelighedsproblem, når en certifikatindehavers alkoholforbrug er af en sådan få genstande? størrelsesorden, at det efter gængs viden må anses for godtgjort, at den pågældende på grund af alkoholens kort- og/eller langtidsvirkning har reduceret kapacitet i perioder, der er relevante for pågældende certifikatudøvelse. Endvidere når en certifikatindehaver under indflydelse af alkohol udviser en adfærd, der er uforenelig med en ansvarsbevidst og samvittighedsfuld hensyntagen til egen eller andres sikkerhed. Tøv derfor aldrig med at søge støtte og hjælp hvis alkoholforbruget er ved at blive for stort. Det er vigtigt at undgå at overskride grænsen til egentligt alkoholmisbrug - og de dermed forbundne helbreds- og arbejdsproblemer. Dertil kommer, at jo før hjælpen og støtten bliver sat ind, jo større er chancen for at bevare certifikatet. 4 Nogle typiske faktorer, der kan indicere et ALKOHOLPROBLEM Oplysninger fra personen selv eller andre om: Alkoholforbrug på mere end 21 genstande for mænd og 14 genstande for kvinder - om ugen Dom for spirituskørsel, især efter det fyldte 30. år Gentagne tilfælde af uansvarlig adfærd under påvirkning af alkohol "Black-out" tilfælde Hukommelses-/koncentrationsbesvær Gentagne mavesårs-tilfælde Kronisk mavekatar Gentagne lungebetændelser Bugspytkirtelbetændelse Sovende/stikkende fornemmelser i benene Appetitløshed - tåler dårligt sukkerholdig føde Vedvarende let forhøjet blodtryk Fund ved lægeundersøgelse: Lugter af alkohol Ryster på hænderne Røde håndflader Følelig forstørret lever Let forhøjet blodtryk Påvirket balancefunktion Fund ved blodprøver: En række abnorme blodprøveresultater kan lede tanken hen på alkoholmisbrug- /overforbrug. Ingen blodprøve udsiger noget sikkert om alkoholoverforbrug i en længere periode, men ved et overforbrug gennem længere tid vil "levertal og CDT normalt være påvirkede. Spørgsmål, hvor et bekræftende svar kan indicere et alkoholproblem: Drikker du mere end dine venner? Har du svært ved at holde op efter nogle få genstande? Drikker du alene? Har nogle af dine nærmeste klaget over dit drikkeri? 5
4 Skyller du de første drinks hurtigt ned? Undskylder du dit drikkeri, over for dem du holder af, og lover at ændre det? Kan du drikke mere end for et år siden? Har du det bedre, når du drikker, end når du er ædru? Drikker du ofte mere end planlagt? Begynder du dagen med at drikke? Undlader du at spise, når du drikker? HVAD SKER der når man drikker alkohol? Alkohol optages hurtigt i organismen, især hvis den indtages sammen med kuldioxid (som i øl, champagne eller blandet med danskvand eller tonicvand). Optagelsen forsinkes dog meget, hvis alkoholen indtages sammen med mad. En del af alkoholen, 10-20%, bindes desuden til madens nedbrydningsprodukter og bliver derfor slet ikke optaget. 1. Selv små mængder alkohol (1-2 genstande) har indvirkning på hjernens funktion. Ved en promille på 0,2-0,4 øges eksempelvis antallet af fejl ved motoriske handlinger og præcisionsrutiner markant. Af undersøgelser af alkohols effekt på pilotpræstationer fremgår det, at for både erfarne og uerfarne piloters vedkommende forringes deres ydeevne betragteligt - selv med små promiller. 2. Ved højere promiller vil alkoholpåvirkningen ofte være synlig for andre. Ved en promille på over 1,0 vil 50% være synligt påvirkede. Selvkritikken svinder, agtpågivenhed og parathed mindskes, reaktionstiden øges, og det går ud over evnen til at koncentrere sig og til at arbejde med omhu og præcision; bevægelserne bliver ukoordinerede og usikre og talen uklar og grødet, overblikket og situationsfornemmelsen reduceres osv. osv. En lille og mellemstor promille vil ofte medføre søvnighed, og det er et velkendt fænomen at fulde folk kan falde i søvn når som helst og hvor som helst. Undertiden anvendes alkohol af personer med søvnbesvær ("night cap"). Selv om indsovningen går lettere og hurtigere, bliver gennemsovningen forstyrret, søvnen overfladisk og afbrudt og søvnkvaliteten alt i alt forringet. Alkohol er derfor uegnet som sovemedicin. Alkohol kan imidlertid også virke opkvikkende og igangsættende, men kun for en kort periode; som "opstrammer" er man bedre stillet med "a nice cup of tea". Alkohol har en vis smertestillende effekt, men 1-2 aspirintabletter er lige så effektivt og bør naturligvis foretrækkes. Depressioner forstærkes som regel af alkohol. Hvis man er trist til mode er alkohol ikke løsningen på problemet eller den kriselignende tilstand man befinder sig i, og det gælder såvel på kort som på lang sigt. Alkohol har en kraftig angstdæmpende virkning og anvendes derfor ofte som "nervemedicin" - en farlig praksis som ofte fører til misbrug. Langt sundere og nok også mere effektivt er det at tale med en god ven om problemerne eller eventuelt søge hjælp hos en psykolog eller psykiater. Indtagelse af Alkohol kan forstærke virkningen af mange slags medicin og som regel på en helt uberegnelig måde; det gælder især sovetabletter, beroligende midler, søsygetabletter og midler mod allergi, men også mange andre lægemidler. over 3 genstande om dagen kan Alkohol er en del af den vestlige kultur. Et regelmæssigt medføre øget forbrug på 1-2 genstande om dagen, helst i forbindelse med måltiderne, er helt foreneligt med en optimal sundhedstilstand. Der kan næppe vindes noget ved at ned- sygelighed sætte et sådant forbrug - som måske giver en vis beskyttelse mod åreforkalkning og kredsløbssygdomme - og som givetvis kan bidrage til en psykisk og social mere tilfredsstillende tilværelse; men en forøgelse til over 3 genstande om dagen kan medføre øget sygelighed - og en indtagelse af over 6 genstande dagligt vil være klart risikabel, både fysisk, psykisk og socialt. 3. En promille mellem 0,2-0,8 er næppe farlig for helbredet. Man skal dog være opmærksom på, at hudkarrene er udvidede og varmeafgivelsen derfor betydelig. At drikke alkohol for at holde varmen er ikke kun uhensigtsmæssigt men direkte farligt. 6 7
5 Promille og FORBRÆNDING Gode råd om dårlige ALKOHOLVANER 1/2-1 time efter indtagelsen er alkoholen optaget i organismen og har fordelt sig i blodet og vævsvæskerne, hvor koncentrationen - den såkaldte promille - nu kan måles eller beregnes. Som tommelfingerregel kan man regne med, at een genstand (f.eks. 1 almindelig pilsner) = 12 g alkohol medfører en promille på ca. 0,2; der er dog store individuelle forskelle ligesom legemsvægt og køn spiller ind. Forbrændingen af alkohol foregår i leveren med konstant hastighed: i gennemsnit 0,1 g pr. kg. pr. time. Dette svarer til et fald i alkoholkoncentrationen på omkring 0,15 promille pr. time eller "1 genstand pr. 5 kvarter". Der er mange forestillinger om hvorledes man hurtigt kan skaffe sig af med en promille: Sort kaffe, varmt bad, koldt bad, muskelarbejde eller en rask spadseretur i den friske luft. Men alle disse aktiviteter ændrer intet ved leverens forbrændringshastighed, som er konstant under alle forhold. Det er hjernen, mavesækken, tarmene, leveren og nyrerne, der har det meste arbejde med alkoholen. Men overraskende er det nok for mange, at alkoholen påvirker praktisk talt hver eneste celle i kroppen. Fedtvæv og knogler bliver mindst berørt. Forbrændingen af alkohol i leveren svarer til 1 genstand pr. 5 kvarter For at kunne vurdere om ens alkoholvaner er gode eller dårlige, må man være klar over hvor meget man i gennemsnit drikker om ugen. Holder kvinder sig til ca. 14 genstande om ugen og mænd til ca. 21 genstande om ugen vil dette forbrug ikke medføre nogen former for sundhedsskader. Man bør være ærlig over for sig selv og en gang i mellem gøre op, hvor meget der drikkes på en tilfældig uge. Det kan være hensigtsmæssigt at lave et ugeskema over sit forbrug. En del vil nok overraskes over at se resultatet sort på hvidt. Hvis forbruget ligger over det ovennævnte antal genstande bør man gå sit alkoholforbrugsmønster igennem og undgå at drikke det man har mindst glæde af. Man kan samtidigt beslutte at erstatte stærke alkoholiske drikke med mindre stærke. Der vil således bedre kunne nydes den form for alkoholindtagelse, som man sætter særlig pris på. Det kan f.eks. være vinen til maden. Der kan være mange årsager til et overforbrug af alkohol. Det første og største skridt bort fra et alkoholmisbrug er eget ønske om at reducere forbruget samt erkendelse af, hvad årsagen er til et stort behov for alkohol. Finder man, at man drikker for meget er det en god idé en gang i mellem at holde en alkoholfri uge, en såkaldt "hvid" uge. Mange vil derigennem opleve, at selv et mindre dagligt alkoholforbrug tapper en for en hel del energi og aktivitet. Til gode vaner hører at man generelt ikke drikker når man er alene, og at man selv bestemmer sit forbrug og ikke "drikker med" for at tilpasse sig andres alkoholforbrug. En ændret dagligdags- og livsrytme vil kunne medvirke til et mindre forbrug af alkohol. Der er mange muligheder for at bryde de daglige vaner. Prøv selv at gennemtænke mulighederne for motions-, idræts- og andre fritidsaktiviteter. Primært må man forsøge at bryde de rytmer, som hidtil har været optakten til alkoholindtagelse. 8 9
6 Det er vigtigt at bevare selvrespekten og andres respekt. Dette kan opnås ved at være åben og ærlig og erkende sit problem. Hvis man ikke kan nedbringe sit alkoholforbrug, kan man være på vej ud i et destruktivt forbrug, der støt og roligt vokser, idet man tåler mere og mere alkohol og kræver mere og mere alkohol for at føle sig beruset og opstemt (udvikler såkaldt tolerance). I den situation bør man vælge at søge råd og vejledning hos Luftfartslægen, Flyvemedicinsk Klinik, flyvelæge, Company Doctor, egen læge eller tillidsperson blandt kolleger, gerne sammen med evt. ægtefælle eller nær ven. Flyvemedicineren eller egen læge kan bedømme om der er risiko for organskader, især nedsat leverfunktion og evt. udvikling af alkoholisk fedtlever og skrumpelever, forhøjet blodtryk og lignende. Hertil kommer muligheden for skadevirkninger på hjernen og nervesystemet - og på psyken. Heldigvis vil mange, hvis de i tide søger kvalificeret hjælp, kunne nøjes med mindre alarmerende problemer, nemlig overvægt, dårlig kondition, øget svedtendens, maveproblemer, ændret søvnrytme og irritabilitet. Disse problemer vil mindskes, hvis man holder en alkoholpause på nogle uger. På Flyvemedicinsk Klinik har man de nødvendige ressourcer for at rådgive bedst muligt med henblik på, at grænsen til alkoholisme ikke overskrides, - og de dermed følgende problemer vedrørende bevarelse af certifikat formindskes. Risiko for OPDAGELSE Der bør ikke tales om risiko, men om mulighed, idet det jo ikke drejer sig om at skjule problemet, men om at få det erkendt og afhjulpet. Information om et muligt alkoholproblem kan nå Statens Luftfartsvæsen på flere måder. Allerhelst ved henvendelse fra den pågældende selv om afklaring og afhjælpning. En anden mulighed kan være information om spritkørsel fra Rigspolitichefens Kriminalregister. Endvidere henvendelse fra kolleger, arbejdsgiver, familiemedlemmer eller andre nærtstående, som har iaggtaget et problem, og som er bekymrede for den pågældende selv og for flyvesikkerheden. Desuden fra resultaterne af de rutinemæssige helbredsundersøgelser, hvor lægen har pligt til at vurdere, om der er tegn på alkohol-overforbrug. Ved de rutinemæssige undersøgelser af professionelle certifikatindehavere foretages en såkaldt Gamma-GT undersøgelse som en mulighed for at påvise et alkoholproblem. Gamma-GT undersøgelsen baserer sig på blodanalyse og kan vise overbelastning af leveren forårsaget af medici- Information om nindtagelse, sygdom eller alkoholoverforbrug. Undersøgelsen er et muligt alkoholproblem kan nå således ikke alkoholspecifik, og unormale tal kan have andre årsager end alkohol. Det er derfor vigtigt, at lægen og den pågældende ved positive fund drøfter, hvad årsagen kan være. Statens Luftfartsvæsen på Er der en anden årsag end alkohol, og dette kan bekræftes ved gentaget eller anden undersøgelse, er der jo ingen grund til at gå videre med afkræftelse af formodning om flere måder alkoholoverforbrug. Hvis imidlertid alkoholindtagelse vurderes at kunne være årsagen, skal der snarest foretages supplerende undersøgelser for at bestemme omfanget af dette. En sådan supplerende undersøgelse vil typisk være den såkaldte CDT-undersøgelse, som ligeledes er baseret på en blodananlyse. Denne undersøgelse er til gengæld alkohol-specifik og udviser mængden af alkohol indtaget i en vis periode forud for prøven. Ved vurdering af et alkoholproblems omfang vil Statens Luftfartsvæsen altid foretage en samlet bedømmelse af alle foreliggende oplysninger og ikke basere sin vurdering på et enkelt sæt prøveresultater
7 Konsekvenser ved konstateret OVERFORBRUG Statens Luftfartsvæsens praksis Hvis Statens Luftfartsvæsen bliver bekendt med, at en certifikatindehaver har et alkoholproblem eller ved tvivl om ædruelighed, har det pligt til at undersøge om forholdet bør medføre, at certifikatet skal inddrages, fordi der foreligger en flyvesikkerhedsmæssig risiko. Hvis der er formodning herom, skal certifikatet sættes ud af kraft, indtil det er afklaret om der foreligger ugyldighedsgrund. Hvis det skønnes, at der ikke er tale om alkoholafhængighed og at den pågældende relativt let kan ophøre med overforbruget, vil der almindeligvis blive pålagt en række kontrolundersøgelser med visse intervaller til afklaring af, om der er tale om et reelt misbrugsproblem eller om årsagen er episodisk overforbrug, vanemæssigt stort forbrug på kanten af det acceptable etc. I en sådan situation er det uhyre vigtigt, at den pågældende samarbejder om afklaringen og det bedste råd, der her kan gives, er total afholdenhed i den periode, hvor man Total afholdenhed skal godtgøre, at man ikke har noget alkoholproblem. I disse tilfælde vil certifikatet, afhængigt af omstændighederne, normalt ikke blive sat ud af kraft. i den periode, hvor man skal Hvis det skønnes, at der kan være tale om et reelt misbrugsproblem, vil certifikatindehaveren normalt blive henvist til godtgøre, at man særlige undersøgelser, f.eks. udvidede helbredsundersøgelser, ikke har et undersøgelse ved speciallæge i psykiatri og eventuel testning ved psykolog etc. I sådanne tilfælde vil certifikatet altid være sat ud af alkoholproblem kraft, medens udredning foregår. Hvis resultatet af disse undersøgelser er diagnosen: "Alkohol-misbrug" og -afhængighed vil indehavere af erhvervscertifikater, der vurderes at have ringe tilbagefaldsrisiko, kunne generhverve certifikatet på de betingelser, der fremgår af Statens Luftfartsvæsens praksis (se efterstående). Privatflyvere vil som udgangspunkt først kunne generhverve certifikat efter to års alkoholfri observationsperiode uden støtte af medikamenter - f.eks. antabus. Det er endvidere praksis, at certifikatindehavere, der anden gang fradømmes førerbevis for spirituskørsel får certifikatet inddraget i samme periode som førerretten. 12 Praksis ved konstateret alkoholmisbrug med afhængighed (For Trafikflyvere, Flyvemaskinister, Flyveledere, AFIS-operatører, Kabinebesætningsmedlemmer): Tidligst tre måneder efter at et certifikat er sat ud af kraft på grund af konstateret alkoholmisbrug med afhængighed, foretager SLV ved anvendelse af AMC * en vurdering af, hvorvidt den pågældende certifikatindehavers problem kan anses for afhjulpet, og hvorvidt tilbagefaldsrisiko må anses for ringe. Følgende 5 punkter er en forudsætning for recertificering: Gennemført behandling (afgiftning) under indlæggelse på et af SLV godkendt behandlingssted (Primærbehandling min. 3-4 uger samt familiebehandling og efterbehandling (f.eks. Minnesota-modellen)). Speciallægeundersøgelse (psykiatrisk/psykologisk) ved speciallæge godkendt af SLV tidligst 4 uger efter udskrivning fra behandlingssted. Almen helbredsundersøgelse på Flyvemedicinsk Klinik umiddelbart inden behandling ved AMC. Fuldmagt fra vedkommende til at drøfte problemet med arbejdsgiveren (luftfartsselskab, flyveledertjenestested). Udtalelse fra arbejdsgiver (flyvechef/tjenestestedsleder) vedrørende alkoholrelaterede problemer i tjenesten (standardskrivelse med formaliserede spørgsmål). Betingelser og begrænsninger ved recertificering: Såfremt SLV beslutter, at recertificering kan finde sted, skal certifikatindehaveren pålægges følgende betingelser/begrænsninger: Undersøgelse ved en af SLV godkendt speciallæge i psykiatri og 48 måneder efter godkendelsestidspunktet som minimum. Undersøgelse ved Flyvemedicinsk Klinik hver 14. dag i 6 måneder, derefter * AMC - Accredited Medical Conclusion: En konklusion nået i et samråd mellem lægelige, operative, juridiske og eventuelt andre sagkyndige, alle udpeget af Statens Luftfartsvæsen. 13
8 hver 4. uge i 1/2 år og herefter hver 3. måned i 1 år - efter godkendelsestidspunktet. Rapport fra flyvechef/tjenestedsleder (FLL) hver 3. måned i 4 år (standardrapport med spørgsmål vedrørende problemer i tjenesten, præstationer ved Proficiency Check, antal sygedage, problemer under NIGHT STOPS etc.). I tilfælde hvor personen ikke er ansat i et koncessioneret selskab og derfor ikke kan opfylde kravet om erklæring fra flyvechef eller tjenestestedsleder kan denne efter SLV's bestemmelse erstattes af erklæring fra anden relevant instans eller person. Begrænsning af certifikat til tjeneste som CO-PILOT ONLY i en periode på 2 år efter godkendelsestidspunktet og herefter i endnu 2 år med begrænsningen AS OR WITH QUALIFIED CO-PILOT ONLY (OML). For flyveledere begrænses certifikatet i 4 år til ikke at måtte udføre flyvekontroltjeneste alene. For kabinebesætningsmedlemmer begrænses certifikatet til i 2 år ikke at måtte fungere som kabinechef. Tilfælde af tilbagefald vil medføre permanent underkendelse. Minnesota-kuren Den under PRAKSIS nævnte MINNESOTA-MODEL er en metode til behandling af mennesker, der er afhængige af alkohol. Behandlingen er sammensat af 3 dele: 1. PRIMÆRBEHANDLING, som finder sted på et behandlingscenter. Varighed 3-4 uger. 2. FAMILIEBEHANDLING, som inddrager pårørende, så at de kan få indsigt i problemer i forbindelse med alkoholisme. Varighed 1 uge og begyndende i 3. uge af behandlingen. 3. EFTERBEHANDLING, som strækker sig over de efterfølgende 11 måneder, hvor den pågældende og dennes familie hver 14. dag mødes med ligestillede, og hvor man i grupper diskuterer de problemer, der opstår når en familie påbegynder en ny livsstil. AFSLUTNING Der er næppe tvivl om, at erhverv som pilot, flyvemaskinist, flyveleder eller kabinebesætningsmedlem har elementer i sig som efter tilgængelig viden og erfaring kan være disponerende for alkoholproblemer, f.eks. stress, uregelmæssige arbejdsog hviletider, hyppige fravær fra hjemmet, socialt samvær borte fra vante omgivelser - for blot at nævne nogle. Det er ikke vores opfattelse, at luftfartserhvervet er præget af alkoholproblemer blandt de ansatte, men at nogle har sådanne problemer ved vi - og også at en del gradvis udvikler vaner, som kan udarte til et regulært misbrugsproblem. Det er vores håb, at denne folder kan medvirke til, at den enkelte ansatte inden for luftfart og certifikatindehavere i øvrigt får en bedre forståelse for alkoholens virkninger og de risici der er forbundet hermed, og en bedre forståelse for den kollega, der har udviklet et problematisk forhold til alkohol. Hjælp altid den kollega der har behov, eller sørg for at andre hjælper Statens Luftfartsvæsen er med en forholdsvis liberal alkoholpolitik rede til at hjælpe personer med alkoholproblemer med at bevare certifikatrettighederne, men aldrig på bekostning af flyvesikkerheden. Den enkeltes indsats er imidlertid en absolut forudsætning for at dette kan lykkes. HJÆLP ALTID DEN KOLLEGA DER HAR BEHOV, ELLER SØRG FOR AT ANDRE HJÆLPER DET ER MISFORSTÅET LOYALITET AT DÆKKE OVER EN CERTIFIKATINDEHAVER MED ALKOHOLPROBLEMER ALKOHOL MÅ IKKE VÆRE ET TABUEMNE 14 ET ALKOHOLPROBLEM LØSES ALDRIG VED AT BLIVE FOR- NÆGTET 15
INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................
Læs mereOM ALKOHOL. Fakta om alkohol
OM ALKOHOL Fakta om alkohol Der er meget at vinde ved at drikke med måde Vi drikker for meget i Danmark. Men vores alkoholkultur er under konstant forandring. Én ting har dog ikke ændret sig: Et væsentligt
Læs mereInformation om alkohol og helbred
Information om alkohol og helbred Sundhedsfremme og forebyggelse Marts 2016 LUS Lidt om alkohol og helbred Alkohol er et rusmiddel, som bør omgås med forsigtighed. Øl, vin, snaps, bitter, cider, drinks
Læs mereFå mere at vide om alkohol Fakta om alkohol
Få mere at vide om alkohol Fakta om alkohol Der er meget at vinde ved at drikke med måde Alkohol er et risikabelt rusmiddel, som skal omgås med forsigtighed. Jo mindre du drikker jo bedre. Drikker du sjældent
Læs mereHjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol
Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder
Læs mereDanske unges drikkekultur
UNGES FORBRUG Danske unges drikkekultur Danske unges drikkekultur er præget af, at man drikker for at blive beruset. Når man drikker på denne måde, vil en del også opleve skader som følge af en høj promille.
Læs mereDer er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.
11 ÆLDRE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser ældres alkoholvaner. Både i forhold til forbrug, men også sygelighed, sygehuskontakter og død som følge af alkohol samt behandling for alkoholoverforbrug, belyses.
Læs mere4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning
4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution
Læs mereI det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.
Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din
Læs mereGode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol
Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Drikker du for meget? Det synes du måske ikke selv. Men brug alligevel nogle minutter til at svare på de følgende 10 spørgsmål. Så får du en idé om, hvorvidt
Læs mereSTRESS. En guide til stresshåndtering
STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du
Læs mereGode råd om at drikke lidt mindre
4525/Gode råd om at drikke 21/08/02 13:16 Side 1 (1,1) Yderligere hjælp I nogle tilfælde er det ikke nok at arbejde med problemet selv. Der er så mulighed for at henvende dig et sted, hvor man har professionel
Læs mereVORES ALKO HOLD NING
VORES ALKO HOLD NING LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE har en holdning til alkohol, der baserer sig på de grundlæggende værdier: Baggrunden for at formulere vores alkoholdning er et ønske om at hæve debutalderen
Læs mereSygefravær. - Hva kan du gøre?
Sygefravær - Hva kan du gøre? Det er vel OK at være syg! Hvor lavt kan sygefraværet være? Hvornår skal jeg gribe ind? Hvordan kan jeg gribe ind? 1. Mulige årsager til sygefravær? Prøv at finde frem til
Læs mereSundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune
Sundhed på DIN arbejdsplads Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Vi tilbringer alle en stor del af vores liv på arbejdsmarkedet. Derfor er det naturligt, at arbejdspladserne sætter sundhed på dagordenen,
Læs mereAlkoholisme. www.soberspace.dk 1
Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk
Læs mereAlkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom
Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier
Læs mereEN LILLE ÉN OM ALKOHOL
EN LILLE ÉN OM ALKOHOL Guide til sundere alkoholvaner Det kan du læse om Test dig selv: Hvordan er dine alkoholvaner? Ä 1 Alkohols betydning for dit helbred Ä 2 Find dine alkoholgrænser Ä 4 Alkohol og
Læs mereAmbulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.
Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du
Læs mereFYLDER ALKOHOL FOR MEGET?
FYLDER ALKOHOL FOR MEGET? Få hjælp hos Lænke-ambulatorierne på Amager og Københavns Vestegn Lænke-ambulatorierne varetager blandt andet alkoholbehandlingen for mange af kommunerne på Amager og Københavns
Læs mereBørn bliver også påvirket, når forældrene drikker
Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer
Læs mereStatens Luftfartsvæsen Civil Aviation Administration - Denmark
Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 363 Offentligt Statens Luftfartsvæsen Civil Aviation Administration - Denmark 19. maj 2006 Rev. 29. september 2006 Sags.nr. 20-10/XXTM-165 Notat om tilsyn
Læs mereSOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN
SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN Kursus for ledere i offentlig ambulant alkoholbehandling 24-27 april 2012 Helene Bygholm Risager Lidt tal
Læs mereEN LILLE ÉN OM ALKOHOL
EN LILLE ÉN OM ALKOHOL Guide til sundere alkoholvaner Det kan du læse om Test dig selv: Hvordan er dine alkoholvaner? 1 Alkohols betydning for dit helbred 2 Find dine alkoholgrænser 4 Alkohol og medicin
Læs mereAlkoholpolitik for Syddjurs Kommune
Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget
Læs mereHvad gør alkohol for dig?
Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv
Læs mereForklaringer på test i rapport
Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,
Læs mereSundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18
Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal
Læs mereBipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm
Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol
Læs mereSundt arbejdsliv Sundt liv. Peter Hamborg Faarbæk Sundhedspolitisk konsulent, 3F
Sundt arbejdsliv Sundt liv Peter Hamborg Faarbæk Sundhedspolitisk konsulent, 3F Mit oplæg Hvad er 3F Generelt om et større sundhedsprojekt Projektets arbejde med Alkohol 3F s generelle arbejde med Alkohol
Læs mereHvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?
Stress Stress Hvad er stress? Hvordan opstår stress? Symptomer og reaktioner på stress Hvordan kan vi håndtere og forebygge stress? Stress af (selvstændig læringsfil) 1 Hvad er stress? Stress er ikke en
Læs mereUrinsyregigt. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Center
Urinsyregigt Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Center Urinsyregigt Du har fået stillet diagnosen Arthritis Urica, som på dansk kaldes Urinsyregigt. Det er
Læs mereArbejdsrelateret stress
Arbejdsrelateret stress Vejledning til medarbejdere OKTOBER 2015 Indhold MT Højgaards stresspolitik 3 Hvad er stress? 4 Tidlige tegn på stress 5 Hvordan kommer stress til udtryk? 6 Hvordan kommer stress
Læs mereDEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.
Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereBliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe
Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,
Læs mereRUSMIDLER OG MISBRUG
RUSMIDLER OG MISBRUG Fælles ramme for en personalepolitik om støtte, handling og åbenhed på arbejdspladsen Indledning I Hjørring Kommune har vi den holdning, at arbejde og rusmidler ikke hører sammen,
Læs mereAlkohol- og rusmiddelprincipper for skoler UDKAST
Alkohol- og rusmiddelprincipper for skoler UDKAST Indholdsfortegnelse Skanderborg Kommunes overordene rusmiddelstrategi...3 Fælles rusmiddelstrategi for skoler...4 Baggrund...4 Formål...4 Målgruppe...4
Læs merelev bedre med natarbejde tips til dig med natarbejde
lev bedre med natarbejde tips til dig med natarbejde 1 Lev bedre med 2 natarbejde Fremstillet af: SID s holddriftudvalg Kampmannsgade 4 1790 København V Produktion: NKN Grafisk a/s Fotos: Harry Nielsen
Læs mereRudersdal kommunes alkoholpolitik
Alkoholpolitik Rudersdal kommunes alkoholpolitik Medarbejderne er den vigtigste ressource for Rudersdal kommune og indtagelse af alkohol samt brug af rusmidler er ikke foreneligt med arbejdspladsen mål
Læs mereRegion Hovedstaden. Misbrugspolitik Juni 2008. Misbrugspolitik for. Region Hovedstaden. Region Hovedstaden. Euphorbia myrsinites
Misbrugspolitik Juni 2008 Misbrugspolitik for Euphorbia myrsinites Indledning Misbrugspolitikken tager afsæt i regionens fælles personalepolitik og ansvaret for at sikre: Hensynet til de ansattes tryghed
Læs mereBørn og unge fra familier med rusmiddelproblemer
Børn og unge fra familier med rusmiddelproblemer - Hvordan hjælper vi som praktiserende læger? Tina Rathje, psykolog Katrine Nordbjærg, enhedsleder Lene Caspersen, klinisk overlæge Center for Rusmiddelbehandling
Læs mereAlkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling
Alkoholbehandling Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling i Aarhus Center for Alkoholbehandling er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til borgere, som ønsker hjælp til at ændre alkoholvaner.
Læs mereFORBRUG KONTRA AFHÆNGIGHED. Mette Kronbæk Ph.d. og sociolog Adjunkt på Institut for Socialt arbejde Metropol
FORBRUG KONTRA AFHÆNGIGHED Mette Kronbæk Ph.d. og sociolog Adjunkt på Institut for Socialt arbejde Metropol PLAN Misbrug og afhængighed Rekreativt og problematisk forbrug af rusmidler. Hvorfor tager unge
Læs mereSov godt! hjælp til en god nattesøvn uden medicin
Sov godt! hjælp til en god nattesøvn uden medicin 1 Denne folder er til dig, som gerne vil have inspiration til, hvad du selv kan gøre for at hjælpe gode sovevaner på vej. Sovemedicin løser sjældent problemer
Læs merePatientinformation DBCG 04-b
information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko
Læs mereSøvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og
Sov godt Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og faktorer i det omgivende miljø. Undersøgelser
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereKapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Læs mereBehandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat
Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling
Læs mereType 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)
Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD
Læs merePatientinformation DBCG 2007- b,t
information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereDette er et uddrag fra Sundhedsstyrelsens udgivelse: Alkoholpolitik og alkoholproblemer på arbejdspladsen fra 2008. Du finder hele udgivelsen her.
Dette er et uddrag fra Sundhedsstyrelsens udgivelse: Alkoholpolitik og alkoholproblemer på arbejdspladsen fra 2008. Du finder hele udgivelsen her. Uddraget indeholder: Alkoholproblemer på arbejdspladsen
Læs mereFOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL
FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på
Læs mere1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune
1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste
Læs mereLev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen
Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Arbejdsmiljøcirkel GODT ARBEJDSMILJØ Tekst: Foto: Design: Peter T. Petersen og Signe Bonnén Magnesium Topp AD ISBN: 87-7904-124-8
Læs mereI Minibo får du en ny chance
I Minibo får du en ny chance Vi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler, og hvis hverdag er præget af psykiske lidelser. Behov for ro og tryghed Minibo er
Læs mereEr du sygemeldt på grund af stress?
Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,
Læs mereBilag - Sundhedsprofil Frederikssund
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af
Læs mereGode råd om hvordan man kommer af med stress
Gode råd om hvordan man kommer af med stress Først skal du erkende, at du har et problem, at du ikke har det godt og ikke kan gøre det, du gerne vil, og som du plejer at gøre. Din familie, venner og veninder
Læs mereSundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version
Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig
Læs mereHvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?
Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har
Læs mereEfter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress
Efter stress - om at komme tilbage på arbejde efter stress En guide til borgere med stress INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen, efter at have været sygemeldt med stress. Der er mange spørgsmål,
Læs mereÆldre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen
Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd
Læs mereVi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler
Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Ønsker du at få hjælp og støtte til at lade flasken stå og
Læs mereKapitel 1: Begyndelsen
Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen
Læs mereMisbrugspolitik for ansatte i Varde Kommune
Misbrugspolitik for ansatte i Varde Kommune Godkendt i Hoved MED-udvalget den 11. Februar 2010 Formål Definition Misbrugspolitikken i Varde Kommune har til formål at forebygge og tage hånd om en medarbejders
Læs merePersonlig stof- og alkoholpolitik
Recke & Hesse 2003 c Kapitel 2 Personlig stof- og alkoholpolitik Tvivl, muligheder og ambivalens Et menneske som anvender rusmidler, og som oplever at der er problemer forbundet hermed, kan sagtens være
Læs mereRusmiddelpolitik for Nordsjællands Hospital
Rusmiddelpolitik for Nordsjællands Hospital Formålet Det er formålet at: - Sikre patienter og pårørende tryghed ved og tillid til patientplejen og behandlingen. - forebygge, at medarbejdere udvikler alkohol-,
Læs mereFremtidens alkoholpolitik ifølge danskerne Mandag Morgen og TrygFonden Juni 2009
Den første, samlede undersøgelse af danskernes opfattelser af alkoholproblemer og holdninger til alkoholpolitik. Undersøgelsen består af en kvalitativ del og en kvantitativ del: Den kvalitative del omfatter
Læs mereSOV GODT. AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk
SOV GODT AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk Søvnproblemer Problemer med at sove kan optræde i forbindelse med livskriser, stress og sorg. Måske kan man ikke falde i søvn, eller man vågner mange
Læs mereFYLDER ALKOHOL FOR MEGET?
FYLDER ALKOHOL FOR MEGET? Få hjælp hos Lænke-ambulatorierne Lænke-ambulatorierne varetager blandt andet alkoholbehandlingen for mange af kommunerne på Sjælland LÆNKE-AMBULATORIERNES TILBUD Vores tilbud...
Læs mereHvor meget kan du drikke og stadigt være i stand til at køre?
Undervisningsmateriale indsamlet af PARSEL konsortiet Som en del af et EU FP6 finansieret projekt (SAS6 CT 2006 042922 PARSEL) om Popularitet og Relevans af Naturvidenskabsundervisning for scientific Literacy
Læs mereTil alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik
Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik
Læs mereSpot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark
Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen Sløvende downer Stimulerende - upper Alkohol Benzodiazepiner Stesolid, Flunipam Fantacy -GHB og GLB Hash Skunk, Nol, Ryste Opioider Heroin, Metadon, Ketogan
Læs mereSundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune
Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere
Læs mereVi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler
Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Nyt selvværd, øget selvrespekt og evnen til at tage ansvar
Læs mereNYT NYT NYT. Sundhedsprofil
NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.
Læs mereSundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune
Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere
Læs mereVi tilbyder nye muligheder
Vi tilbyder nye muligheder Blå Kors er til for at hjælpe mennesker med afhængighed eller misbrug af alkohol og andre rusmidler og deres pårørende. Blå Kors bygger på et kristent livs- og menneskesyn. Vi
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed
Læs mereUDKAST. Projektbeskrivelse vedrørende tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol
Projektbeskrivelse vedrørende tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol Baggrund Det er velkendt, at danskerne har et forholdsvis stort forbrug af alkohol. Ifølge Sundhedsstyrelsens
Læs mereAlkoholpolitik for Syddjurs Kommune
Borgere og ansatte 2014-2018 2 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget
Læs mereBeskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt
Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams
Læs mereDanskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse
Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi
Læs mereRusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium
Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med
Læs mereLændesmerter - lave rygsmerter
Lændesmerter - lave rygsmerter Hvad er lave rygsmerter? Lave rygsmerter er smerter i nedre del af ryggen (lænderyggen), hvor der ikke findes nogen sikker forklaring på smerterne i form af sygdomme eller
Læs mereAlkohol på arbejdspladsen
Alkohol på arbejdspladsen Hvorfor skal vi nu tale om det? Fordi.. Det er på alle arbejdspladser. Program Omfang af alkoholforbrug i Danmark Definitioner på alkoholforbrug Signaler på alkoholproblemer Faser
Læs mereDenne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første
SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.
Læs mereAfdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B
Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne
Læs mereTEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1
TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1 Teglporten - Rusmiddelcenter Åben for alle Teglporten - Rusmiddelcenter er et gratis tilbud til borgere over 18 år, som søger behandling for at ændre på brugen af
Læs mere3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020
3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet
Læs mereSkader som følge af alkoholindtag
Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater
Læs mereKort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale
Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet
Læs mereMedicinoverforbrugshovedpine
Medicinoverforbrugshovedpine hvordan slipper du af med den? WWW.HOVEDPINEFORENINGEN.DK Udarbejdet for Migræne & Hovedpineforeningen af Maren Eriksen, Hovedpinesygeplejerske MHD 1 Hvad er medicinoverforbrugshovedpine?
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539
1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig
Læs mereInformation om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge
Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin
Læs mereNy forskning: Sovepiller kan forårsage demens
Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller
Læs mereDin livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION
Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION
Læs mere