Mødet mellem sygeplejersken og patienten med et alkoholproblem

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mødet mellem sygeplejersken og patienten med et alkoholproblem"

Transkript

1 Opgaveløser og studienummer: Dyhr, Kristina 3650 og Laustsen, Maria Krümmel 8532 Modul/Hold: Modul 14, Hold F09 Uddannelsesenhed: VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Opgavetype: Bachelorprojekt Afleveringsdato: 4 Juni 2012 Vejleder: Anni Vester Riemenschneider Antal tegn i alt: Mødet mellem sygeplejersken og patienten med et alkoholproblem Et bachelorprojekt om hvilke forhold der har betydning i relationen mellem sygeplejersken og patienten, med henblik på samtale om patientens alkoholvaner.

2 1

3 Resume Formål: At belyse de forhold, der har betydning for relationen mellem sygeplejersken og patienten med et alkoholproblem, så sygeplejersken kan motivere til ændring af alkoholvanerne. Problemformuleringen: Hvilke forhold i relationen mellem sygeplejersken og patienten har betydning for samtalen om patientens alkoholvaner? Anvendt teori: Kirsten Mundt, Annette Kann, Jacob Birkler, Aaron Antonovsky, Eva Hoffmann, Erving Goffmann. Tilgang: Hermeneutisk samt hermeneutisk analytisk metode. Resultater: Det er vigtigt for patienterne i relationen, at sygeplejerskerne ikke har en fordømmende tilgang, derudover at forholdet er præget af respekt for selvbestemmelsesretten, herunder vigtigheden af at de får viden på området. Diskussion: Resultaterne sammenholdes bl.a. med en rygerundersøgelse og det kan da diskuteres om resultaterne er enkeltstående eller om det er noget generelt. Der diskuteres også hvor stor stigmatiseringen er. Konklusion: Sygeplejerskerne skal se udover deres trang til stigmatisering for at opnå et menneske til menneske forhold. Søgeord: Sygepleje, relation, alkoholproblemer, alkoholvaner, holdninger, mistillid, stigmatisering. 2

4 1. Indholdsfortegnelse 2. Indledning Problemstilling Problemafgrænsning Begrebsafklaring Metode afsnit Videnskabsteoretisk forståelses ramme Analyse metode Søgeprocessen Udvalgt litteratur til analysen Fremgangsmåden Analysen Hvilke relationelle forhold ligger patienten vægt på i samtalen med sygeplejersken om sine akoholvaner? Respekt, selvbestemmelses ret og viden på området Hvilke barriere oplever sygeplejersken der er i, at kunne tale om alkoholvaner med patienten? Negativ omtale - Kristina Mistillid - Maria Hvad skal der til for at sygeplejersken får taget samtalen med patienten? Diskussion Kritisk gennemgang Kritisk gennemgang af metoden Kritisk gennemgang af anvendt materiale Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilagsoversigt

5 2. Indledning Denne opgaves hovedtema omhandlende patienter med alkoholproblemer er udsprunget på baggrund af praksiserfaringer på området. Erfaringerne har blandt andet været, at patienter med alkoholproblemer har været at finde på mange forskellige afdelinger med forskellige specialer. Oplevelser fra praksis har blandt flere været, at sygeplejerskerne til tider kunne virke til at finde mødet med patienter med alkoholproblemer, som værende svære og af og til frustrerende. Dette er oplevet i situationer, hvor en eller flere patienter udviste tydlige tegn på alkoholproblemer under indlæggelsen. Et eksempel kunne være, at patienten drak alkohol under indlæggelsen i så store mængder, at vedkommende var beruset. Derudover er der fra praksis oplevet, at der kunne blive talt om patientens problemer i personalegruppen, men samtalen om problemet med patienten selv blev udeladt. Det blev desuden oplevet, at patienter med alkoholproblemer kunne udvise uhensigtsmæssig adfærd på flersengsstuer, og at det i sådanne situationer kunne være svært for sygeplejerskerne at vurdere, hvordan de skulle handle på problemet, uden at patienten med et alkoholproblem blev til samtaleobjekt for de andre patienter. I praksis blev det i et tilfælde, hvor en patient drak alkohol under indlæggelsen, oplevet, hvor stor en opgave det var for sygeplejerskerne at varetage plejen af patienten. Patienten var til gene med sin adfærd for både personale og medpatienter. Det blev diskuteret i personalegruppen, om patienten eventuelt skulle flyttes på enestue, både for at skærme patienten selv, men også, for at de andre patienter ikke skulle lide last af patientens adfærd. Det kunne opleves som værende svært for sygeplejerskerne at have tillid til patienten, hvis vedkommende for eksempel sagde, at han skulle ud at ryge. Da kunne mistilliden falde på, om ikke patienten skulle ud og drikke i smug i stedet, hvilket især kunne tænkes i tilfælde hvor patienten ikke synligt drak i afdelingen men tydeligvis var beruset og lugtede af alkohol. Disse oplevelser har derfor, været med til at skærpe interessen på området og været medvirken til at skabe underen. Spørgsmål som f.eks.; hvorfor taler sygeplejerskerne ikke med patienterne om deres alkoholproblemer? Har været udgangspunktet og forforståelse til denne opgave. Der vil derfor i denne opgave blive bearbejdet den sygeplejefaglige problemstilling, der ligger i at, sygeplejerskerne ikke får taget samtalen om alkoholvaner op med patienten. Dette vil blive gjort ud fra praksis-, forsknings- og udviklingsbaseret viden, omhandlende patienter med alkoholproblemer, der er indlagte på de danske sygehuse, med sygdomme relateret til deres storforbrug af alkohol. 4

6 2.1 Problemstilling Her vil problemets omfang blive belyst ud fra et nuanceret perspektiv både på internationalt og nationalt plan og herigennem gøres det tydeligt, at oplevelserne fra praksis ikke er enkeltstående men at det er et generelt problem, der er sygeplejefagligt relevant at se nærmere på. Genstandsgrænserne er efter sundhedsstyrelsen anbefalinger maksimalt 14 genstande om ugen for kvinder og maksimalt 21 genstande om ugen for mænd (Sundhedsstyrelsen, 2008 s.14). I Danmark er der over personer, der drikker over genstandsgrænserne. Af dem er de personer, afhængige af alkohol (Broholm, 2009 s. 221). Alkohol forbruget i Danmark har siden 1970érne ligget årligt på omkring 11 liter ren alkohol pr. danske indbygger over 14 års alderen. Alkohol er ikke kun et dansk problem. I 2004 døde 2,3 millioner mennesker på verdensplan på grund af alkohol. På verdensplan skyldes 6,0% af alle dødsfald på mænd alkohol, hvorimod det kun er 1,1% for kvinder. Generelt er det lande med middel indkomst, der har det største forbrug af alkohol (WHO, 2009 s , 21). Danmark er et af de lande, der drikker mest i norden. I forhold til andre af vores skandinaviske lande, drikker f.eks. Norge kun 5,81 L ren alkohol, Sverige 6,86 L og Finland 10,43 L. (WHO, 2004 s 11-12). Af død grundet alkohol, udgør lever skader ca. 50% af dødsfaldene i mange europæiske lande, heraf 48,2% i Danmark. (Rehm, Zatonksi, Taylor & Anderson, 2010 s. 16). Alkoholen på arbejdspladserne i denne periode er så godt som forsvundet. Kvindernes alkoholforbrug er steget, og samtidig er det blevet almindeligt at fejre hjemlige sociale begivenheder med alkohol, hvilket har resulteret i, at det samlede alkoholforbrug ikke har ændret sig. Alkohol er et nydelsesmiddel, der i Danmark er blevet så almindeligt at kun 7% af den danske befolkning afholder sig fra at drikke alkohol. Denne alkoholkultur er med til at gøre forbruget af alkohol til noget uskyldigt og almindeligt, hvilket kan resultere i, at sundhedspersonalet mister fokus på området og dermed forståelsen for behovet for interventioner i forhold til alkoholproblemerne (Broholm, 2009 s ). Kit Broholm (Broholm), der har en bred erfaring på området omkring alkohol blandt andet fra arbejde ved sundhedsstyrelsen, mener, at der kan være forskellige synspunkter på, hvornår et alkoholforbrug er et problem. På den ene side kan et alkoholforbrug defineres som et problem når alkoholen medfører en risiko for krop og sundhed. Men selv ved et lavt alkoholforbrug findes denne risiko. Broholm refererer desuden til World Health Organization der understreger, at der ikke findes noget risikofrit alkoholforbrug, da de siger, at et sundt alkoholforbrug ikke eksisterer (Broholm, 2009 s. 221). De anbefalede genstandstandsgrænser ifølge 5

7 sundhedsstyrelsen for indtag af alkohol bliver i flere tilfælde også anvendt til at kunne give et billede af, hvornår alkoholindtaget er et problem. Men på den anden side har Trygfonden i projektet fremtidens alkoholpolitik- ifølge danskerne fundet svar på hvad der ifølge danskerne, er kendetegnet ved et alkoholproblem. For dem at se drejer det sig om et socialt problem, og ikke, som man skulle tro, noget som kan vurderes ud fra genstandsgrænserne (Trygfonden, 2009 s. 5). En større undersøgelse på Bispebjerg hospital foretaget af bland andet; Kirsten Mundt og Annette Kann, der er forebyggelseskonsulenter og sygeplejersker ( Alkoholbogen ), har givet flere udsagn om blandt andet mødet med patienten med et alkoholproblem. De peger på at for mennesker med et for stort alkoholforbrug, får alkoholen store konsekvenser på mange områder af deres liv. De ændrer bl.a. personlighed i takt med at alkoholforbruget stiger. De gør ting, de ellers ikke ville have gjort og får dermed senere dårlig samvittighed og nogle bliver triste eller reagerer med irritation og aggressivitet. I forhold til det sociale har det ofte den konsekvens, at de mister deres venner, når alkoholen kommer til at styre for meget. Dette fører ofte til isolation. Når alkoholforbruget er blevet for stort, kommer det også til at påvirke arbejdet. Der bliver flere sygedage, og det bliver sværere at klare arbejdskravene, hvilket i sidste ende kan føre til fyring og ikke mindst kan det påvirke hele familien (Mundt, Jensen, Kann, Nielsen, Grønbæk og Tønnesen, 2003 s ). Familier med alkoholproblemer er forskellige, nogle har mange ressourcer på trods af alkoholforbruget, mens andre er belastet. Det afgørende er, i hvilket omfang forældreevnerne bliver påvirket af alkoholforbruget. Selvom der er forskelle i familierne, er der dog alligevel en række karakteristika så som, at familien er præget af konflikter, uforudsigelighed i forhold til regler og grænser og manglende omsorg og nærvær. Det er dog ikke alene børnene der er belastet af alkoholproblemet i familien. Det er partneren også, som ofte viser sig at være lige så psykisk belastet som den, der drikker. Alkoholproblemet går udover den nære familie, men også ofte uskyldige i forbindelse med f.eks. slagsmål, kriminalitet, trafikulykker og kollegerne på arbejdspladsen (Broholm, 2009 s , 221). Udover de sociale og de familiære forhold, kan et stort alkoholforbrug også give helbredsmæssige konsekvenser så som pancreatitis, mamaecancer, coloncancer, levercirrose og slagtilfælde. Endvidere kan et stort alkoholforbrug medfører psykiske problemer og lidelser som eksempelvis kan medfører kriminalitet, vold og seksuelle overgreb. Alle disse helbredsmæssige problemer gør, at den årlige udgift for sundhedsvæsenet på grund af alkohol er ca. 597 mio. kr. (Statens institut for folkesundhed, 2009 s. 51). 6

8 I Alkoholbogen peger de på, at man som sygeplejersker ofte møder patienter, der er indlagt grundet følger af deres for store alkoholforbrug. Antallet af patienter, der drikker over den fra sundhedsstyrelsen anbefalede genstandsgrænsen kan varierer på de enkelte sygehuse. Det kan også variere fra afdeling til afdeling, for hvor mange patienter med et alkoholproblem, sygeplejerskerne møder. Der blev ca patienter indlagt med en alkoholrelateret hoveddiagnose på somatiske afdelinger i Samtidig blev ca patienter indlagt med en alkoholrelateret diagnose på psykiatriske afdelinger (Mundt, Jensen, Kann, Søgaard, Grønbæk & Tønnesen, 2003 s ). Klinisk sygeplejespecialist Palle Bager og Henrik Vilstrup uddannet læge og professor (Bager & Vilstrup) har i artiklen i sygeplejersken fra 2010 Udskrivelse af patienter med skadeligt forbrug af alkohol- en randomiseret undersøgelse beskrevet at 1/3 af alle patienter, der indlægges på en somatisk afdeling har helbredsproblemer grundet alkoholproblemer, dermed er det vigtigt, at disse patienter bliver tørlagte efter udskrivelsen. Bager og Vilstrup peger desuden på, at patienter, med alkoholproblemer, under indlæggelsen på sygehuset ofte vil være motiveret for at blive tørlagte inden udskrivelsen. Trods den klare sammenhæng mellem sygdom og alkoholforbrug siger Bager & Vilstrup, at op mod halvdelen af patienterne vil blive genindlagt med samme diagnose og stadig have et alkoholproblem. Bager og Vilstrup peger på, at for at få et sammenhængende behandlingsforløb er det nødvendigt, at der er alkoholbehandlingstilbud uden ventetid til patienterne efter udskrivelsen. Der var i 2010 dog ikke tradition for at lave op-følgende samtaler i forhold til patienternes alkoholvaner efter udskrivelsen (Bager & Vilstrup, 2010 s ). Da sygeplejersker ofte kommer i kontakt med patienter med alkoholproblemer på sygehusene i Danmark, er det dermed aktuelt for alle sygeplejersker, uanset afdeling og speciale, at de går ind i alkoholproblemerne (Bager, 2009 s. 45). At tage hånd om patientens alkoholproblem, under indlæggelsen, ses dermed som værende en vigtig del af sygeplejerskens arbejde. Dette blandt andet ud fra sygeplejerskens virksomhedsfelt samt ud fra de sygeplejeetiske retningslinjer. Ifølge de sygeplejeetiske retningslinjer står det netop beskrevet at; sygeplejerskens virksomhedsområde er at udføre, formidle, lede og udvikle sygepleje og er rettet mod mennesker, der har behov for sygepleje (Dansk sygeplejeråd, 2004 s. 2). Herunder omfatter sygeplejeopgaver at sundhedsfremme, sundhedsbevare, forebygge, behandle, rehabilitere og lindre (Dansk sygeplejeråd, 2004 s. 2). Dette underbygges af bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje 1 styk 2 (Undervisningsministeriet 2008), hvor det står beskrevet, at den studerende blandt andet skal lære at arbejde sundhedsfremmende. 7

9 Eva Hoffmann er uddannet sygeplejerske og har en master i klinisk sygepleje, hvor hun i sin afsluttende opgave lavede undersøgelsen af sygeplejerskernes holdninger til patienter med alkoholmisbrug. I denne undersøgelse fandt hun frem til at sygeplejerskerne kunne beskrive patienter med alkoholproblemer som almindelige mennesker, men at flere udsagn fra sygeplejerskerne vidnede om noget andet. Deres udsagn, mener Eva Hoffmann, peger i retning af, at sygeplejerskerne så dem som mennesker, der adskiller sig fra det normale liv, som mennesker, der havde andre værdier i livet. Endvidere fandt Eva Hoffmann i hendes undersøgelse at sygeplejerskerne havde generel mistillid til patienter med alkoholproblemer, denne mistillid kunne eksempelvis bunde i at sygeplejerskerne havde svært ved stole på patienterne, når de skulle afdække deres alkoholindtag (Hoffman, 2006 s ). Palle Bager har i en undersøgelse om patienternes motivation for afholdenhed, fundet frem til, at sygeplejerskerne er nødsaget til at tro på, at alle patienter, der giver udtryk for motivation for afholdenhed, faktisk har et potentiale for at blive afholdende. Derudover kunne det fra undersøgelsen tyde på, at patienterne var bedre til at vurdere, hvor motiveret de var, end de professionelle. Bagers undersøgelse blev foretaget på en afdeling med speciale indenfor leversygdomme og dermed en afdeling med stor kontakt til patienter med alkoholproblemer. Da undersøgelsen ikke gav resultater, der kunne pege på at de sygeplejefaglige vurderinger af patientens motivation var overbevisende, kunne det ud fra undersøgelsens resultater tyde på, at mangel på faglig vurdering ville kunne være aktuelt på mange andre afdelinger, især de afdelinger, som ikke nødvendigvis ville kunne møde patienter med alkoholrelaterede sygdomme (Bager, 2009 s ). Ifølge Ulrik Becker, læge, og Annette Kann, sygeplejerske, kan det være vanskeligt i praksis at opspore gruppen af patienter med alkoholproblemer og kun ved en aktiv opsporende indsats, kan det lykkes. De beskriver også, at patienter med alkoholproblemer ofte henvender sig i sundhedsvæsenet med problemer, der ikke umiddelbart kan føres tilbage til et alkoholrelateret problem, så hvis der derimod blev foretaget en systematisk undersøger af om det skyldes alkohol, mener de, at det vil vise sig at være et stort problemområde. Denne systematiske form skulle foregå ved at spørge patienterne, når de alligevel er i kontakt med sygehuset, for på den måde at kunne nå en større population, som man ellers har svært ved at nå (Becker & Kann, 2001 s 76-77). Da forebyggelse er, som før nævnt, en del af sygeplejerskens virksomhedsfelt, og dermed kan det tyde på, at det er sygeplejerskerne, der er de helt store aktører i forebyggende interventioner for alkoholproblemer. Broholm peger desuden på, at opsporing af patienter med et stort alkoholforbrug 8

10 er nødvendig, for at kunne udfører en tidlig intervention. Som sundhedspersonale kommer man i kontakt med mange patienter, og man har derfor som sundhedsfagligperson, herunder som sygeplejerske, mulighed og ansvar for at opspore mennesker med et for stort alkoholforbrug og få dem sat i behandling (Broholm, 2009 s. 230). I Alkoholbogen peger de på at nogle patienter, der drikker for meget alkohol, ikke bliver identificeret trods en systematisk indsats på området. De mener, dette kan skyldes flere årsager, et af budende er, at patienterne oplyser lavere forbrug og på den måde underrapporterer deres egentlige forbrug. Et andet bud går på at patienterne ikke ønsker, at sygehusvæsenet blander sig i deres problem, eller at patienterne føler skam over deres problem (Mundt, Jensen, Kann, Nielsen, Grønbæk & Tønnesen, 2003 s. 54). En ædru alkoholiker på 53 år ved navn Henry har i artiklen Sygeplejersker skal spille en aktiv rolle i alkoholforebyggelse udgivet i sygeplejersken fortalt, at han finder det vigtigt at sygeplejerskerne er dem, der tager kontakt til patienten med et alkoholproblem. Han fortæller dog at det ville have irriteret ham, hvis han var blevet spurgt om sine alkoholvaner af sygeplejerskerne, men at han er sikker på, at det havde været godt, hvis de havde spurgt. Sygeplejerskerne skal dog forvente en negativ reaktion fra patienterne, men dette skal ikke afholde dem fra at spørge, mener Henry. Som minimum er hans forslag, at sygeplejerskerne udlevere en pjece ved kontakten, som patienten kan se nærmere på, når vedkommende finder interesse herfor (Bagh, 2008 s ). Dette skaber underen over, hvordan sygeplejersken kan nå ind til denne patient? Kræver det noget specielt af relationen mellem sygeplejersken og patienten? Nina Brünes sygeplejerske i projekt Udenfor beskriver i hendes rapport, hvordan patienterne har fortalt, om deres oplevelser fra tidligere møder med sundhedsvæsenet. Patienterne har i projektet fortalt, hvordan de har oplevet dette møde som nedværdigende og ydmygende såvel indenfor som udenfor sygehuset. De føler sig mistænkeliggjort og kontrolleret af alle indenfor sundhedsvæsnet. De følte sig anderledes og uønsket (Brünés, 2007 s ). Det kan tyde på, at der er områder, man som sygeplejerske kan blive bedre til, da patienterne kan fortælle om mødet med sundhedsvæsenet som værende nedværdigende og ydmygende. Forudsætningen for denne opgave er forståelsen af, at det er vigtigt for patienterne, at blive behandlet med respekt og tillid så de får et positivt møde med sundhedsvæsenet og dermed får lyst og mod på at ændre alkoholvaner. Det er dermed vigtigt, at patienten får en positiv oplevelse med sundhedsvæsenet, og da det, som sagt, er sygeplejerskerne, der har det største potentiale i sundhedsvæsenet, 9

11 for at kunne motivere patienterne til livstilsændringer, er det ærgerligt, at de får gjort det så lidt ved det og er så forbeholden overfor at tage samtalen med patienten om sine alkoholvaner. Et spørgsmål, der udspringer af dette er; Hvordan kan sygeplejersken på bedst mulig vis skabe en relation med patienten med et alkoholproblem, så patienten ikke oplever situationen som nedværdigende? Ifølge Broholm tyder det på, at det kun er det ekstreme overforbrug af alkohol, der bliver registreret, og dermed kan det for sygeplejerskerne blive vaskeligt at få øje på både de fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som alkoholforbruget kan have, længe før et egentlig alkoholafhængighedsproblem er opstået. Sygeplejerskerne vover først at nævne problemet, når det slet ikke kan lade sig skjule mere. Broholm mener at sundhedspersonalet er alt for dårlige til at tage fat på patientens alkoholproblemer (Broholm, 2009 s. 224). Jette Bagh, uddannet sygeplejerske, taler om, at det er, når patienterne er indlagte og dermed ædru og afrusede, at der er en unik chance for sygeplejerskerne at tage samtalen om alkoholvanerne op med patienten (Bagh, 2008 s. 48). Det kan vække underen, at sygeplejerskerne kan tale om, hvor meget en patient drikker i personalegruppen, uden at tage fat på emnet og spørge patienten selv, da det kan tyde på, at patienterne under indlæggelses er yderst motiverede for at blive afholde på netop det tidspunkt. Jette Bagh mener desuden at der findes modsætninger for sygeplejerskerne, der på den ene siden vil og på den anden side ikke vil hjælpe patienterne. Disse modsætninger, mener Jette Bagh bliver årsagen til, at samtaler om alkoholproblemer med patienterne ofte ikke bliver en realitet. Jette Bagh mener også at det kan være vanskeligt for sygeplejerskerne at skulle tage samtalen om alkoholproblematikken op med patienterne, på grund af, at sygeplejerskerne kender nogen eller selv har et alkoholproblem. Jette Bagh peger nemlig på den danske alkoholkultur og fremhæver, at sygeplejersker drikker alkohol i samme mængder som resten af den danske befolkning. Dette kan ifølge Jette Bagh få en medvirkende årsag til, at sygeplejerskerne ikke får taget emnet op med patienterne (Bagh, 2008 s. 48). 2.2 Problemafgrænsning I problemstillingen omhandlende alkoholproblem blev der fundet en række sygeplejefaglige relevante problemstillinger heriblandt: Den danske kulturs indvirkning på, om sygeplejerskerne kan se problemet, vurdering af patientens motivation for at blive afholdene, patientens oplevelse af mødet med sundhedsvæsenet, de pårørendes betydning for patienten med et alkoholproblem, 10

12 identifikation af tegn på alkoholproblemer, at skabe relation med en patient med et alkoholproblem m.m. Afgrænsningen i denne opgave ligger i den problemstilling, der er i at skabe en relation til patienten med et alkoholproblem. Denne problemstilling er valgt ud, da den skinner igennem i rigtig meget litteratur på området. Samtidig er det et felt, der ikke er blevet berørt så direkte, som det er tænkt at blive det i denne opgave. Det at skabe en relation til en patient med et alkoholproblem ses, som det første skridt i retning af, at sygeplejerskerne kommer til at tale med patienterne om deres alkoholvaner og på den måde arbejde forebyggende. I denne opgave er der valgt ikke at fokusere på det økonomiske aspekt, på samtalen med de pårørende, herunder også børnene og konkrete metoder til samtale med patienter med alkoholproblemer, men blot, de forhold, der er i spil i en relation med patienten med et alkoholproblem, og der igennem indgangen til samtalen om problemet med patienten. Der er derudover valgt at tage udgangspunkt i patienter, indlagt på de danske sygehuse, med sygdomme, der relaterer til et stort alkoholforbrug. Dette vælges da der i den indledende søgning blev fundet, at sygeplejersker ikke får taget problemet op med patienten, trods de har med patientgrupper at gøre, som er indlagte på baggrund af deres alkoholforbrug og dermed har et synligt problem. Dermed er vi kommet frem til følgende problemformulering: Hvilke forhold i relationen mellem sygeplejersken og patienten, har betydning for samtalen om patientens alkoholvaner? 2.3 Begrebsafklaring Relation: I forståelse af begrebet relation anvendes Travelbees teori om menneske til menneske forhold. Sygepleje består i en relation mellem sygeplejerske og patient, derfor kaldes dette møde et menneske til menneske forhold i en proces. Denne proces består i erfaringer og hændelser mellem de to parter. (Travelbee 2005 s ). Sygeplejersken: Her menes basis sygeplejersker ansat i sekundære sektorer, og hovedsagligt sygeplejersker ansat på somatiske afdelinger. Patient: Her menes patienter med et alkoholproblem, der har medgivet fysiske gener for vedkommende, og som er eller har været i kontakt med sundhedsvæsenet indenfor den sekundærer sundhedstjeneste. Her tænkes derfor ikke på betegnelser 11

13 som borgere, brugere eller klienter, da de som oftest er betegnelser for personer, der har kontakt med den primære sundhedstjeneste. Alkoholvaner: Her menes vaner i form af dagligt alkoholforbrug. 3. Metode afsnit I dette afsnit vil der blive gjort rede for vagt metode i form af elementerne; videnskabsteoretisk forståelsesramme, analyse metode, søgning og begrundelse af valgt materiale. 3.1 Videnskabsteoretisk forståelses ramme Der er valgt hermeneutik som videnskabsteoretisk forståelsesramme. Hermeneutik er læren om forståelse og for at opnå denne forståelse er forforståelsen brugt, som er det, der går forud for selve forståelsen. For at kunne sætte fordomme i spil må der til en vis grad vides, hvad forståelseshorisonten indeholder inden arbejdet med opgaven. Ved at få be- eller afkræftet forforståelsen opnås selve forståelsen. Forforståelsens skaber en samlet horisont, en forståelseshorisont, hvorfra man ser og tolker verden. Ud fra en videnskabelig sammenhæng er det vigtigt at have for øje, at man altid vil prøve at forstå eks. undersøgelser ud fra den horisont man ser verden ud fra, og uanset hvad man skal prøve at forstå, vil man altid have en forståelse parat på forhånd. Det leder over til den hermeneutiske cirkel, hvoraf der vil blive skabt en ny forståelse ved hjælp af et cirkulært forhold mellem helhedsforståelse og delforståelse, hvor helheden kun forstås ved hjælp af delene, og omvendt, at delene kun forstås ved, at helheden inddrages. En sidste vigtig ting, hermeneutikken taler om, er horisontsammensmeltning. En horisontsammensmeltning sker hver gang en ny delforståelse får lov at revidere helhedsforståelsen, som eks. når to personer tilegner sig identiske horisonter i den forstand at de to horisonter deler en forståelse (Birklers, 2005 s ). I opgaven vil der ud fra forforståelsen være en forståelseshorisont, hvorfra der vil blive fortolket på materialet. Der vil derfor i denne opgave være bevidsthed om, at forforståelsen ikke kan tilsidesættes, men at den vil præge tolkningerne i opgaven. Der vil gennem den hermeneutiske cirkel blive skabt en ny forståelse, ved cirkulært at se på delene i materialet og selve helheden. Delene skal også forstås hver for sig, så de til sidst vil danne en ny forståelse. Der vil blive skabt en horisontsammensmeltning med det materiale, der anvendes for at prøve at forstå de 12

14 forhold, der gør sig gældende i relationen på den ene side med sygeplejersken perspektiv og på den anden side patientens perspektiv. 3.2 Analyse metode Da, der til denne opgave er valgt den hermeneutiske tænkning, er der derfor også valgt den hermeneutiske analysemetode. Denne form for hermeneutisk analysemetode, der vil blive anvendt i denne opgave, er baseret på en meget stringent måde, som er kendetegnet ved at fastholde bestemte procedurer for at holde de skrivende i kort snor. Denne form er derfor god at anvende i opgaver som denne, hvor det netop er vigtig at holde formen stringent i henhold til retningslinjer for bachelorprojekter. Den hermeneutiske analysemetode består af en dekontekstualisering og en rekontekstualisering. Dekontekstualisering er at plukke dele af materialet ud af helheden for at se nærmere på det, hvorimod det at sætte materialet sammen igen på en ny måde er en rekontekstualisering. Rekontekstualiseringen sker ved hjælp af fire trin, hvoraf det første trin, helhedsindtryk, består i at læse hele teksten igennem og dermed få et indtryk af teksten som helhed. Det andet trin, identifikation af meningsbærende enheder, er der, hvor enheder identificeres og tematiseres. Meningen er ikke at man skal stille spørgsmålstegn ved udsagnene, men at der blot foregå en inddeling af teksten. Det tredje trin, operationalisering, består af nøjere opdeling i temaer og undertemaer. Til sidst i det fjerde trin, rekontekstualisering, vil der foregå en hermeneutisk fortolkning. Her vil der blive set på hvordan teksten kan forstås som et svar på problemformuleringen. Temaerne knyttes sammen på en ny måde, hvor fokus er rettet mod relationerne mellem temaerne. Der vil dermed blive ændret vinkel fra det specifikke til det mere generelle. Ved at stille spørgsmål til teksten med udgangspunkt i forskellige teorier skabes der mulighed for nye fortolkninger og dermed for at rekontekstualisere analysen inden for en bredere teoretisk ramme (Dahlager & Fredslund, 2011 s ). Det betyder for denne opgave, at der i analysen vil blive tage udgangspunkt i nogle undersøgelser og teorier, der antages at have en evne til at kunne belyse problemformulering og/eller undersøgelsesspørgsmålene. For derefter at starte i første trin med at læse dem i sin helhed, hvorefter der i det andet trin vil blive foretaget en inddeling af dem i temaer således for at finde ud af hvad de fortæller. I det tredje trin forkortes disse temaer og til sidst i det fjerde trin, vil der blive udvalgt teori, der vil kunne være i stand til at undersøge fænomener og åbne for nye fortolkninger, og dermed kunne komme med svar til problemformulering. 13

15 Denne opgave vil bestå af indsamling af data, som derefter analyseres for at skabe ny forståelse og viden på området. Ud fra den indledende søgning blev der fundet store mængder litteratur på området, som bekriver problemer i forhold til relationen mellem sygeplejersken og patienten med et alkoholproblem, men som ikke præcist beskriver problemet ud fra den vinkel, der i denne opgave vil blive set nærmere på. Dermed vil der først blive fortaget en indledende systematisk søgning ud fra underspørgsmål, som vil munde ud i litteratur, som er hentet, vurderet og udvalgt systematisk til at kunne anvendes i analyse og diskussions afsnittet. I søgeprocessen vil der først blive foretaget en vurdering af materialet, dette gøres ud fra nedenstående inklusion og eksklusionskriterier. Derudover vil der blive stillet spørgsmål til materialet, dette vil blive gjort ud fra underspørgsmål til anvendelse i analysen. Dermed vil der til det udvalgte materiale anvendes spørgsmål, som stilles ud fra problemformuleringen. Spørgsmålene lyder således: - Hvilke relationelle forhold ligger patienten vægt på i samtalen med sygeplejersken om sine alkoholvaner? - Hvilke barriere oplever sygeplejersken, der er i, at kunne tale om alkoholvaner med patienten? - Hvad skal der til for, at sygeplejersken får taget samtalen med patienten? 3.3 Søgeprocessen I denne søgeproces er der valgt at tage udgangs punkt i at lave inklusions og eksklusions kriterier som er med til at vurdere litteraturens evne til at kunne anvendes som analyse materiale. Inklusion kriterier: - Litteratur fra år Dansk-, engelsk-, norsk- eller svensksproget litteratur - Alkoholmisbrugere: Det kan dog blive nødvendigt at søge i generel misbrug, hvis ikke alkoholmisbrug giver nok resultater. - Patienter indlagte med sygdomme relateret til stort alkoholforbrug (Udvælges som første prioritet, men der kan søges mere generelt hvis ikke dette giver nok resultater) - De danske sygehuse vil være første prioritet, men det kan blive nødvendigt at søge på andre fagområder som eksempelvis gadesygepleje eller på internationalt plan, hvis ikke der findes nok litteratur på områder. 14

16 Eksklusions kriterier af litteratur: - Skrevet af børn eller til børn - Skrevet af pårørende eller til pårørende - Romaner skrevet af patienter - Graviditet og alkohol - Kirurgi og alkohol - Omhandlende forhold på psykiatriske sygehuse eller institutioner Søgeord og brug af boolske operatorer Danske: Patient, sygeplejerske, sygepleje, stigma, samtale, forebyggelse, relation, misbrug, alkohol, afhængighed, alkoholvaner, alkoholproblemer, alkoholmisbrug. I denne søgning anvendes der ikke danske boolske operatorer da databaserne gør det muligt at søge i kombination uden. Engelske: alcohol, hospital, problems, consumption, drinking, use, nursing, stigma, danish, europe, attitude, pre-understanding, alcoholism. Engelske boolske operatore: and, or, use, Der er valgt ikke at have svenske eller norske søgeord med, da litteratur på disse sprog vil kunne findes i internationale databaser, hvor der søges på engelsk. Databaser Der er til denne opgave valgt at søge i følgende databaser: Silkeborg Sygeplejeskolens bibliotek database, Bibliotek.dk, Cinahl + og Pubmed Kombination af søgeord anvendt i Silkeborg sygeplejeskoles database findes i bilag 2 Kombination af søgeord anvendt på Bibliotek.dk databasen findes i bilag 3 Kombination af søgeord anvendt på Cinahl + findes i bilag 4 Der er anvendt kædesøgning i den systematiske søgning. Til kædesøgningen vil der blandt andet blive anvendt hjemmesider som DEFF.dk (Danmark elektroniske fag- og forskningsbibliotek), Pubmed.gov (National library of medicine), samt sygeplejersken.dk, som alle indeholder elektroniske tidsskrifter. Det er på disse sider muligt at finde allerede kendt materiale ud fra materialets titel. 3.4 Udvalgt litteratur til analysen Til det første spørgsmål: 15

17 Hvilke relationelle forhold ligger patienten vægt på i samtalen med sygeplejersken om sine alkoholvaner? Vil der blive anvendte litteratur fra: Kirsten Mundt og Annette Kanns (Mundt og Kann) undersøgelse: Samtale om alkoholvaner en kasuistik. Lavet af Kirsten Mundt og Annette Kann, sygeplejersker og forebyggelseskonsulenter på Bispebjerg Hospital. Undersøgelsen er fra 2004 og er dermed forholdsvis ny og dermed stadig aktuel. Denne undersøgelse vil blive anvendt primært på baggrund af udtalelser fra en interviewet patient, hvis udtalelser de har valgt at inddrage. Undersøgelsens resultater og udtalelser fra patienten vil blive anvendt til at kunne belyse patienters ønsker i relationen med sygeplejersken, i samtalen om alkoholvaner. Litteraturen vil dermed blive anvendt og analyseret ud fra anden teori i rekontekstualiseringen i analysen. Jacob Birklers (Birkler) bog Filosofi og sygepleje- etik og menneske syn i faglig praksis. Birkler er uddannet cand. mag. i filosofi og psykologi. Han underviser sygeplejestuderende i bl.a. etik og psykologi og er medlem af etisk råd. Dermed vurderes Birkler til at kunne bruges i denne opgave. Han er i sine tekster god til at relatere emnerne til sygeplejen og beskrive, hvordan filosofien kan anvendes i praksis. Birkler belyser i bogen undertemaet selvbestemmelsesret, hvilket vil blive anvendt i analysedelen, til at kunne gøre klart, hvad det er sygeplejersken skal være opmærksom på i forbindelse med at give og respektere patientens autonomi. Aaron Antonovsky (Antonovsky): Helbredets mysterium. Antonovsky var frem til sin død professor ved afdelingen for medicinsk sociologi ved det sundhedsvidenskabelige fakultet i Israel. Han er en internationalt kendt og respekteret medicinsk sociolog. I bogen forklarer han begrebet oplevelse af sammenhæng, der har tre komponenter; begribelighed, håndterbarhed og menningsfuldhed. Disse tre begreber vil blive anvendt i analysen til at skabe forståelse for patientens behov i mestrings-situationen. Til det andet spørgsmål: - Hvilke barriere oplever sygeplejersken der er i, at kunne tale om alkoholvaner med patienten? Vil der blive anvendt litteratur fra: Eva Hoffmann (Hoffmann): Fyldt med modsætninger. 16

18 Hoffmann er uddannet sygeplejerske og har i forbindelse med sin masteruddannelse i klinisk sygepleje, udarbejdet en kvalitativ undersøgelse omhandlende sygeplejerskernes holdninger til patienter med alkoholmisbrug. Vurdering af den kvalitative undersøgelses validitet er vurderet ud fra Kirsti Malteruds guidelines til vurdering af kvalitative artikler (Hørmann, 2011 s ). Hoffmanns materiale vil blive anvendt i analysen til at skabe forståelse og viden om de barriere sygeplejerskerne kan opleve i at tage samtalen om alkoholvaner op med patienten, ud fra de mange udsagn fra sygeplejerskerne, samt Hoffmanns egne vurderinger af resultaterne fra undersøgelsen. Erving Goffman (Goffman): Stigma- om afvigerens sociale identitet Goffman er canadisk-amerikansk sociolog, født i år 1922 og har fra 1950érne til 1980érne skrevet om stigma ud fra ideen om at synliggøre det andre ikke umiddelbart lage mærke til. Bogen om stigma udkom første gang på engelsk i 1963, og blev først oversat til dansk i Bogen anses for at være en klassiker og anvendes til stadighed i både master og bachelorprojekter, indenfor det sundhedsfaglige område. Stigma er ifølge Goffman bundet sammen med samfundets måder at inddele befolkningen i kategorier, derigennem besluttes så hvilke egenskaber der gør vedkommende normal for sin kategori. Goffman taler i sin teori om 3 forskellige former for stigmatisering. Disse 3 former vil i denne opgave blive anvendt til at give større viden og forståelse på temaer, der vil blive trukket ud i rekontekstualiseringen. Kirsten Mundt, Mette Jensen, Anette Kann, Anette Søgaard Nielsen, Morten Grønbæk & Hanne Tønnesen. Alkohol forebyggelse på sygehus: Fakta, metode og anbefalinger. Disse forfattere har med alle deres forskellige baggrunde været med til at lave denne bog om forebyggelse. Bogens del, om det at tale om alkoholvaner, vil blive tolket i analysen og derved blive anvendt til at kunne belyse, hvilke barriere sygeplejerskerne møder i samtalen om patientens alkoholvaner. Bogen vil i denne opgave blive nævnt som alkoholbogen da der indgår mange forfattere, hvilket vil resultere i manglende sammenhæng i teksten, hvis de alle bliver benævnt. Til det sidste spørgsmål: Hvad skal der til for at sygeplejersken for taget samtalen med patienten? Vil der blive anvendt litteratur fra: 17

19 Joyce Travelbees (Travelbee) bog: Mellem-menneskelige aspekter i sygeplejen. Travelbee var fra USA og uddannet sygeplejerske, havde en master i sygepleje og var i gang med at udarbejde en doktorafhandling inden sin død i Trods hendes ældre dato er Travelbee stadig en klassikker i dag. Travelbee har beskrevet vejen til at opnå et menneske-til-menneske forhold, igennem nogle trin som vil blive anvendt til at sætte de to andre underspørgsmål sammen og derved analysere et samlet svar frem på dette underspørgsmål. 3.5 Fremgangsmåden Der vil i starten af hvert afsnit blive beskrevet fremgangsmåden for det det enkelte afsnit. Opgaven er bygget op på følgende måde: der vil blive fortaget en analyse af problemformuleringen ud fra underspørgsmålene. Fremkommende nye forforståelser vil efter analysedelen blive diskuteret. Derefter vil der bliver foretaget en kritisk gennemgang af metoden samt anvendt materiale til analyse og diskussion. Der bliver herefter draget en konklusion af problemformuleringen på baggrund af analysens resultater. Til sidst i opgaven vil der blive foretaget en perspektivering, som er resultatet af de mange spørgsmål, der er dukket op undervejs i opgaveskrivningen, men, som er blevet sorteret fra, da de ikke havde relevans for netop denne opgaves fokusområde, men som ville være interessante at se nærmere på i en anden opgave. 4. Analysen Der vil i dette afsnit blive analyseret ud fra de tre underspørgsmål. Det tredje underspørgsmål vil dog blive analyseret ud fra resultaterne fra de to første underspørgsmål, for at sætte svarende i et større perspektiv, og dermed lede opgavens resultater hen imod at kunne give svar på problemformuleringen. Der vil i hvert analyseafsnit blive arbejdet med forforståelsen på problemet. Forforståelsen vil derfor blive beskrevet i starten af hvert afsnit, og til slut i hvert afsnit vil den nye forståelse komme til udtryk på baggrund af arbejdet med underspørgsmålet. 4.1 Hvilke relationelle forhold ligger patienten vægt på i samtalen med sygeplejersken om sine alkoholvaner? Til bearbejdning af dette underspørgsmål anvendes den hermeneutiske analyses fire trin. I det første trin er der foretaget en gennemlæsning af teksten for at skabe forståelse af tekstens helhed. Fra det andet trin er der blevet foretaget en identifikation af meningsbærende enheder, hvilket er gjort ved at opdele teksten i temaer ud fra konkrete udsagn. Fra det tredje trin vil der blive foretaget en 18

20 operationalisering, hvorigennem der vælges nogle temaer ud, der er anvendelig til besvarelse af underspørgsmålet. Disse temaer vil til slut blive rekonsteksutaliseret ind i en ny sammenhæng ud fra det fjerde trin. Til sidst i dette afsnit vil den ny fremkommende forståelse blive fremhævet på baggrund af den nye viden. Forforståelsen til dette spørgsmål går på, at patienterne ikke ønsker, at sygeplejerskerne blander sig i deres alkoholvaner. Samt antagelsen om at patienterne ikke ønsker at give sygeplejerskerne alle reelle informationer, da de ikke ønsker sygeplejerskernes hjælp. I det følgende vil der blive analyseret på underspørgsmålet ud fra undersøgelsen; Samtale om alkoholvaner en kasuistik af Kirsten Mundt og Annette Kann Respekt, selvbestemmelsesret og viden på området Ud fra litteraturen er følgende temaer valgt ud: respekt for patienten, selvbestemmelsesret og øget viden om sammenhæng mellem alkoholforbrug og sygdom. Temaerne er blevet identificeret på følgende måde: Mundt og Kann har i deres undersøgelse adspurgt patienten om hans holdninger til indsatsen på alkoholområdet, hvor han blev spurgt om hans alkoholvaner. Det viste sig, at patienten synes, det var i orden, at sygeplejerskerne tog samtalen op. Mundt og Kann har i deres undersøgelse udvalgt en konkret udtalelse fra patienten Jeg synes da, det er helt fint, at man snakker med folk. Ved at man gør det, så føler man ligesom om, at man er mere end en patient, ikke. (Mundt & Kann, 2004 s.10). Denne udtalelse peger i retning af, at han har følt samtalen som værende god, og at det har været med til at give ham en følelse af at være respekteret som menneske og ikke blot som værende en tilfældig patient. Forholdet mellem personalet og patienten er en vigtig faktor i resultaterne i Mundt og Kanns undersøgelse. Patientens udtalelser i undersøgelsen, kunne blandt andet tyde på, at han ønsker at have et kammeratligt og tillidsfuldt forhold til sygeplejersken, i eks. udtalelsen Han er en rigtig flink fyr, ham der har behandlet mig. I dag har man et mere kammeratligt forhold, og man tør åbne sig ( Mundt & Kann, 2004a s ). Her kommer det igen frem, at det er vigtigt, at personalet respekter patienten som menneske. I et konkret eksempel blev patienten adspurgt direkte Sygeplejersken: men du fornemmede en fordømmelse eller? Patienten: Ja.. (Mundt & Kann, 2004a s ). Det kan tolkes, at patienter generelt oplever tydelig fordømmelse i mødet med sygeplejersken. Det kan dermed også tolkes, at patienternes ønske i relationen med sygeplejersken er ikke at blive mødt med en fordømmende eller opgivende holdning til dem. 19

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT Patientens advokat PRÆSENTATION Hvem er jeg. Sygeplejestuderende i Horsens på modul 5. INDLEDNING Nu vil vi forsøge at give vores bud på hvad sygepleje er i dag, og hvad

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune

Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune LOGO1TH_LS_POSrød Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune Indhold 1. Baggrund side 4 2. Kolding Kommunes borgerrettede alkoholpolitik side 4 3. Vision og overordnede

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

ALKOHOLKONFERENCE 2013. Udfordringer og muligheder Sygehus. Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland

ALKOHOLKONFERENCE 2013. Udfordringer og muligheder Sygehus. Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland ALKOHOLKONFERENCE 2013 Udfordringer og muligheder Sygehus Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland KRAM screening - alle patienter (Den Danske Kvalitetsmodel 2.16.2) Livsstilssamtale når

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

Patienter med alkoholafhængighed, sammenhængen mellem relation og motivation

Patienter med alkoholafhængighed, sammenhængen mellem relation og motivation Hold S10V Modul 14 Sygeplejerskeuddannelsen University College Nordjylland, Aalborg Vejleder: Brigitte Sørensen 2013 Patienter med alkoholafhængighed, sammenhængen mellem relation og motivation Patients

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Alkoholstrategi for Ballerup Kommune Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Ballerup Kommune Forord Det er med glæde, at Ballerup Kommune kan præsentere denne alkoholstrategi,

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger

Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger Forord Denne guide er udarbejdet i et tværfagligt samarbejde mellem det misbrugsfaglige område (i denne guide bruges betegnelsen alkoholbehandlere)

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Høringsskema. Materialer om forebyggelse i almen praksis og på sygehus. j.nr. 1-2612- 83/7

Høringsskema. Materialer om forebyggelse i almen praksis og på sygehus. j.nr. 1-2612- 83/7 Høringsskema Materialer om forebyggelse i almen praksis og på sygehus j.nr. 1-2612- 83/7 Guide til sundhedspersonale Nytte af guiden I hvor høj grad kan guiden bidrage til at understøtte arbejdet med at

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Kort rådgivende samtale med borgere med et storforbrug eller skadeligt forbrug, pårørende og børn

Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Kort rådgivende samtale med borgere med et storforbrug eller skadeligt forbrug, pårørende og børn GUIDE TIL IMPLEMENTERING af to anbefalinger om tidlig indsats fra forebyggelsespakken om alkohol 2013 Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Kort rådgivende samtale med borgere med et storforbrug

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Ældre mennesker og alkohol

Ældre mennesker og alkohol Version: 12.07.12 Ældre mennesker og alkohol Alkoholfokus i ældreindsatsen I perioden august 2009 til august 2013 løber projektet Alkoholfokus i ældreindsatsen, som et samarbejde mellem Sundhed og Omsorg

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen.

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulets titel Tværfagligt fællesmodul tværprofessionel virksomhed 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 5 04.07.12 (pebe) Side 1

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Danskerne synes følgende er ok:

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Cape Town, Sydafrika Udvekslingsperiode: Modul 13, 04.02.2013 til 01.03.2013 Navn: Email: Christine Ingemann christine@ingemann.de Tlf. nr. 31 44 13 71 Navn: Email: Anette Lyngholm

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Hvad er sundhed og trivsel?

Hvad er sundhed og trivsel? Hvad er sundhed og trivsel? Projekt Flere sider af det sunde liv set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune www.peterthybo.dk Fysioterapeut, Master i Læreprocesser

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Er du med, doktor? 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Samarbejdsprojekt mellem Center for Alkoholbehandling (MSB) og Folkesundhed Aarhus (MSO) Ansøger (projektansvarlig):

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Sundhedsloven 141. Kommunalbestyrelsen tilbyder

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

National klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution

National klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution National klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution Helene Bygholm Risager Centerchef, Center for alkoholbehandling,

Læs mere

Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol

Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol 1/7 Indledning Samtale om Alkohol etableres som led i pilotprojektet Tidlig opsporing og Kort rådgivende samtale. Pilotprojektet tager afsæt i Strategi for mere

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Tidlig opsporing af alkoholoverforbrug vha. frontpersonale på jobcenteret i Svendborg Kommune

Tidlig opsporing af alkoholoverforbrug vha. frontpersonale på jobcenteret i Svendborg Kommune Tema Tidlig opsporing af alkoholoverforbrug vha. frontpersonale på jobcenteret i Svendborg Kommune Baggrund Dansk alkoholkultur og dens konsekvenser De fleste unge og voksne i Danmark drikker alkohol og

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Alkohol på arbejdspladsen

Alkohol på arbejdspladsen Alkohol på arbejdspladsen Hvorfor skal vi nu tale om det? Fordi.. Det er på alle arbejdspladser. Program Omfang af alkoholforbrug i Danmark Definitioner på alkoholforbrug Signaler på alkoholproblemer Faser

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune

Læs mere

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. 20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model 15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model M I N I U D G A V E Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes alkoholforebyggende indsats Indledning Denne miniudgave

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Er alkohol et problem?

Er alkohol et problem? Er alkohol et problem? Du har ret til hjælp Få gratis og professionel hjælp gennem kommunen. Husk, et alkoholproblem er kun tabu indtil man gør noget ved det. Test dine alkoholvaner Test dine alkoholvaner

Læs mere

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling i Aarhus Center for Alkoholbehandling er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til borgere, som ønsker hjælp til at ændre alkoholvaner.

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling Britta Østergaard Melby Baggrund Litteraturstudier Egen praksiserfaring Problemstillingen Hvorledes påvirker diabetes og fodsår

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1.0 Indledning 7

Indholdsfortegnelse. 1.0 Indledning 7 Resumé Formålet med projektet er at undersøge, hvordan sygeplejersken via forskellige redskaber, kan optimere samarbejdet med forældrene, således usikkerhed omkring rollefordeling ikke opstår. Projektets

Læs mere

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Seksualitet og folkehelse Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Agenda 16.00-16.40: Perspektiver på seksualitet og helse 16.40-17.30: Gruppediskussioner

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Pleje af patient med kronisk medicinsk sygdom 44009 Udviklet af: Arne Nielsen og

Læs mere