Fosterskadende effekter af alkoholforbrug under graviditeten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fosterskadende effekter af alkoholforbrug under graviditeten"

Transkript

1 D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Fosterskadende effekter af alkoholforbrug under graviditeten Marts 2015 Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Gitte Lindved Petersen, Ulrik Schiøler Kesmodel og Katrine Strandberg-Larsen.

2 Fosterskadende effekter af alkoholforbrug under graviditeten - Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Gitte Lindved Petersen, Ulrik Schiøler Kesmodel og Katrine Strandberg-Larsen. Københavns Universitet, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Københavns Universitet Nørregade København K URL: Emneord: gravide, alkohol, fosterskader Sprog: Dansk Version: 1.0 Versionsdato: 16. marts 2015 Format: pdf Udgivet af Københavns Universitet for Sundhedsstyrelsen, marts Elektronisk ISBN:

3 Indholdsfortegnelse SAMMENFATNING... 5 INTRODUKTION... 7 Læsevejledning... 7 BAGGRUND... 8 Alkoholforbrug blandt gravide i Danmark... 8 Officielle anbefalinger vedrørende alkoholforbrug i graviditeten... 9 Biologisk effekt af alkoholforbrug i graviditeten... 9 Formål METODE Udvælgelse af relevante undersøgelser Definitioner RESULTATER Undersøgelser blandt mennesker FASD FAS Spontan abort Dødfødsel Død efter fødsel Lav fødselsvægt og væksthæmning Præterm fødsel Neurologisk udviklingsforstyrrelse Motorisk udviklingsforstyrrelse Mental/psykisk sygdom Misdannelser Somatisk sygdom Undersøgelser blandt dyr DISKUSSION Opsummering af resultater Undersøgelser blandt mennesker Undersøgelser blandt dyr Sammenligning af fund blandt mennesker og dyr Diskussion af metodeproblemer Selektionsproblemer Informationsproblemer Måleusikkerhed og datakvalitet Forveksling af årsager

4 Identifikation af FASD og FAS Identifikation af litteratur Generaliserbarhed og individuelle forskelle KONKLUSION REFERENCELISTE BILAGSFORTEGNELSE Bilag 1: Litteraturgennemgange med tidsperiode for litteratursøgning, alkoholforbrug og fosterskade(r) Bilag 2: Litteraturgennemgange og undersøgelser fordelt på fosterskader

5 Sammenfatning I denne rapport sammenfattes eksisterende viden om fosterskadelige effekter af alkoholforbrug under graviditeten baseret på epidemiologiske undersøgelser. Rapporten indeholder også en kortfattet sammenfatning af de mest centrale fund fra undersøgelser blandt dyr. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel og et fosterskadende stof. Et fosters evne til at nedbryde alkohol er anslået til at være 5 10 % af voksnes evne, og fosteret er derved udsat for alkohol i længere tid. I rapporten skelnes mellem højt dagligt, dagligt, ugentligt og episodisk højt alkoholforbrug defineret som følgende: Højt dagligt forbrug Dagligt alkoholforbrug Ugentligt alkoholforbrug Episodisk højt alkoholforbrug Indtag af minimum 2-3 genstande pr. dag under graviditeten Indtag af >6 genstande pr. uge og op til 2 genstande pr. dag under graviditeten Indtag af >0 og op til 6 genstande pr. uge under graviditeten Indtag af 5 eller flere genstande ved én enkelt lejlighed, hvis ikke andet er anført. Episodisk højt alkohol forbrug er det, der i den engelsksprogede litteratur betegnes binge drinking Rapporten bekræfter, at der er stærk evidens for, at et højt alkoholforbrug under graviditeten kan give fosterskader. Resultaterne blandt mennesker viser, at dagligt og højt dagligt alkoholforbrug under graviditeten er sammenhængende med en række fosterskader som hører under samlebetegnelsen FASD (fetal alcohol spectrum disorders), herunder FAS (føtalt alkoholsyndrom). Ved et højt dagligt forbrug ses der yderligere sammenhæng med for tidlig fødsel, og blandt børnene er der fundet øget risiko for nedsat immunforsvar med hyppigere forekomst af bakterielle infektioner, psykoselignende symptomer med hallucinationer, vrangforestillinger og tankeinterferens. En mindre undersøgelse har vist øget risiko for depression og fobier, og omkring halvdelen af unge med FASD er fundet at være selvmordstruede. Ved et dagligt forbrug af alkohol 5

6 under graviditeten ses sammenhæng med spontan abort, dødfødsel, lav fødselsvægt, væksthæmning, neurologiske udviklingsforstyrrelser, motoriske udviklingsforstyrrelser, ADHD og adfærdsforstyrrelser og misdannelser i organer som hjerte, nyrer, øjne, ører, skelet, negle, kønsorganer, urinveje og brok. Det er usikkert, hvilke skadelige effekter henholdsvis ugentligt og episodisk højt alkoholforbrug under graviditeten har på fosteret, idet undersøgelserne på området ikke viser entydige resultater. Det kan således ikke udelukkes, at mindre alkoholforbrug under graviditeten kan øge risikoen for spontan abort og mindre neurologiske udviklingsforstyrrelser. Sidstnævnte er i enkelte små studier kommet til udtryk ved at børnene er svære at trøste, kræsne, regelbrydende, aggressive og/eller påtrængende. Derudover kan de have opmærksomhedsforstyrrelser og psykiske problemer i form af angst, depression og/eller social tilbagetrækning. Desuden indikerer enkelte undersøgelser, at episodisk højt alkoholforbrug i graviditeten øger risikoen for dødfødsel og vuggedød. Det kan desuden ikke udelukkes, at episodisk højt alkoholforbrug kan medføre risiko for misdannelser som kryptorkisme hos drengebørn, læbe-ganespalte og misdannelser i nyrerne. Det skal dog fremhæves, at langt fra alle undersøgelser har påvist disse effekter, og det er vanskeligt at afgøre om det er metodiske udfordringer, der skaber eller maskerer en sammenhæng mellem hhv. ugentligt alkoholforbrug eller episodisk højt alkoholforbrug og disse fosterskader. Epidemiologiske undersøgelser, der danner grundlag for denne rapport, bygger på oplysninger for et stort antal individer. Herved opnås viden om gravide og fostre som samlet gruppe. Gravide og/eller fostre kan dog være mere eller mindre følsomme over for effekten af alkohol. Børn, der i fostertilværelsen var udsat for samme niveauer af alkohol, oplever således ikke nødvendigvis samme effekter af det. 6

7 Introduktion I denne rapport præsenteres eksisterende viden om hvilke fosterskadende effekter, der kan være forbundet med alkoholforbrug under graviditeten. Denne viden er relevant i forbindelse med både forebyggende og behandlende initiativer vedrørende alkohol og graviditet, herunder udformning af anbefalinger og afdækning samt indsats i forhold til børn med medfødte alkoholskader. Rapporten er baseret på de nyeste videnskabelige litteraturgennemgange, og derudover inddrages resultater fra videnskabelige undersøgelser, der er udgivet efter udarbejdelsen af disse. Rapporten er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Gitte Lindved Petersen og Katrine Strandberg- Larsen, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afdeling for Social Medicin, Københavns Universitet samt af Ulrik Schiøler Kesmodel, Gynækologisk-obstetrisk afdeling Y, Aarhus Universitetshospital, og Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet. Læsevejledning Rapporten er opbygget med et indledende baggrundsafsnit (side 8-11), hvor der redegøres for relevansen af denne rapport og opsummeres relevante tal for gravides alkoholforbrug i Danmark, officielle anbefalinger og biologiske effekter af alkoholforbrug under graviditeten. Endelig fremstilles formålet med rapporten. Efter dette følger et metodeafsnit, hvori der redegøres for den anvendte fremgangsmåde (side 11-13), herunder hvordan de inkluderede undersøgelser er udvalgt, og hvordan relevante begreber er defineret. Resultatafsnittet (side 13-32) indeholder en præsentation af fund blandt hhv. mennesker og dyr, der har været udsat for alkohol i fostertilværelsen. I diskussionen (side 32-38) opsummeres resultater blandt hhv. mennesker og dyr og disse sammenholdes. Herefter fremhæves relevante udfordringer forbundet med de anvendte metoder. Slutteligt sammenfattes den genererede viden i en konklusion (side 38). 7

8 Baggrund Helt tilbage til oldtidens Grækenland er der fundet beskrivelser af fosterskadende effekter af alkoholforbrug i graviditeten, men først i 1968 dokumenterede Lemoine et al. 1 problemer blandt børn af mødre med højt alkoholforbrug. I starten af 1970 erne blev det for første gang i den engelsksprogede litteratur beskrevet i detaljer, hvordan misdannelser kommer til udtryk hos børn af mødre med betydeligt alkoholforbrug i graviditeten. Betegnelsen føtalt alkoholsyndrom (FAS) blev indført, og der blev opstillet egentlige kriterier for diagnosticeringen 2. Siden har flere undersøgelser vist, at alkoholeksponering under graviditeten kan have skadelige virkninger, og evidensen for at højt alkoholforbrug under graviditeten kan medføre skader på fosteret er stærk. Derimod er effekterne af lavt til moderat alkoholforbrug mindre klar 3. Omfanget af den forebyggelige sygdomsbyrde som følge af fostres alkoholeksponering i graviditeten er dermed svær at præcisere.. Alkoholforbrug blandt gravide i Danmark Samlet set tyder opgørelser af danske tal på, at alkoholforbruget i forbindelse med graviditet er faldet i løbet af de sidste 15 år. I 2013 rapporterede 83 % af de gravide omkring graviditetsuge 12 et alkoholforbrug på nul genstande pr. uge, mens 40 % angav episodisk højt alkoholforbrug på 5 genstande eller mere ved samme lejlighed, typisk tidligt i graviditetsforløbet 4. I Danmark findes der ingen egentlige opgørelser eller estimeringer af antallet af graviditeter, der udsættes for højt alkoholforbrug. Opgørelser fra de nationale registre opfanger kun de mest alvorlige tilfælde, idet ikke alle gravide med et problematisk alkoholforbrug vil opsøge behandling eller opleve alkoholbetingede helbredsgener, der kræver sygehuskontakt. Ifølge sådanne opgørelser er 0,1 % og 0,4 % af gravide i kontakt med hhv. alkoholbehandling eller sygehus grundet en alkoholrelateret lidelse i perioden fra ét år før graviditetens påbegyndelse til et år efter graviditetens afslutning 4. FAS blev indført som diagnose i 1994, og i alt er 153 børn født i perioden blevet registreret med denne diagnose frem til og med

9 Officielle anbefalinger vedrørende alkoholforbrug i graviditeten I flere lande er de officielle anbefalinger vedrørende alkoholforbrug under graviditeten blevet ændret flere gange i forskellige retninger 5. Danmark er i den sammenhæng ingen undtagelse, idet anbefalingerne i 1999 blev liberaliseret for derefter at blive ændret i en mere restriktiv retning igen i De gældende retningslinjer lyder således i dag: Er du gravid undgå alkohol. Prøver du at blive gravid undgå alkohol for en sikkerheds skyld. 6. Biologisk effekt af alkoholforbrug i graviditeten Alkohol er et organisk opløsningsmiddel, der primært nedbrydes i leveren, og der er både inter- og intraindividuel variation i, hvor meget alkohol der absorberes fra mave-tarmkanalen. Alkohol passerer let over moderkagen til fosteret, og der er således tæt sammenhæng mellem alkoholkoncentration i blodet hos moder og foster 7. Stigninger i moderens alkoholkoncentration i blodet kan aflæses i fosteret indenfor et minut. Stigningen i fosterets blod-alkoholkoncentration er langsommere, men indenfor 1 til 2 timer efter alkoholindtagelsen vil fosterets blodalkoholkoncentration være på næsten samme niveau som moderens 8. Effekten af alkoholforbrug under graviditeten afhænger af optagelse og omsætning hos både den gravide og fosteret. Noget tyder på, at gentyper, der medfører hurtig nedbrydning af alkohol, har en beskyttende effekt mod unormal udvikling hos nyfødte 9, og sårbarhed over for alkohol kan således være delvist genetisk bestemt 10;11. Fosterets evne til at nedbryde alkohol er anslået til at være 5-10 % af voksnes evne, og fosteret er derved udsat for alkohol i længere tid, samtidigt med at fosteret genoptager alkohol gennem indtag af fostervand 8. I Figur 1 ses mulige effekter af udsættelse for skadelige stoffer på forskellige stadier af fosterets udvikling. Figuren viser, at de potentielle skader, der kan opstå hos et foster som følge af udsættelse for alkohol, afhænger af hvornår i graviditeten alkoholforbruget finder sted. Graviditetsugerne angivet med rødt illustrerer perioderne med risiko for skader på fosterets forskellige organstrukturer. Graviditetsugerne angivet med gult illustrerer perioderne, hvor der er risiko for skader på fosterets forskellige organfunktioner, men også risiko for mindre skader på organernes struktur. 9

10 Figur 1: Mulige effekter af udsættelse for skadelige stoffer på forskellige stadier af fosterets udvikling. Kilde: FASD: The Hidden Harm. Inquiry into prevention, diagnosis and management of Fetal Alcohol Spectrum Disorders. 12. Formål I denne rapport sammenfattes resultater fra undersøgelser blandt mennesker af, hvilke skadelige effekter der kan forekomme hos børn eksponeret for forskellige niveauer af alkohol under graviditeten. Fra undersøgelser blandt dyr sammenfattes kort, hvilke skadelige effekter der ses hos afkom af dyr eksponeret for alkohol i drægtighedsperioden. Afsluttende diskuteres den syntetiserede viden, mulige forklaringer på resultaterne og udfordringer forbundet med at afdække skadelige effekter af alkoholforbrug under graviditeten. 10

11 Metode I det følgende beskrives grundlaget for udvælgelsen af publicerede epidemiologiske undersøgelser af viden om fosterskadende effekter af alkoholforbrug under graviditeten. Derudover defineres centrale betegnelser, der anvendes i rapporten. Udvælgelse af relevante undersøgelser Siden introduktionen af den engelske betegnelse FAS i 1973 er der forsket i skadelige effekter af udsættelse for alkohol i fostertilværelsen. Der findes en meget omfattende mængde litteratur på området, herunder flere systematiske gennemgange. I denne rapport sammenfattes hovedfund fra de nyeste litteraturgennemgange af fosterskadende effekter af alkoholforbrug under graviditeten blandt mennesker. Disse er identificeret ud fra en søgning i PubMed (www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/) ved anvendelse af følgende søgestreng: prenatal alcohol exposure [på dansk: prænatal alkoholeksponering] afgrænset til litteraturgennemgange, systematiske litteraturgennemgange og meta-analyser udgivet på engelsk. Ud fra de nyeste relevante litteraturgennemgange er identificeret og inkluderet nyere undersøgelser, som er udgivet efterfølgende til og med 2. juni Dette er ligeledes sket ved at søge i PubMed, men her er primært anvendt de søgeord, der angives i de udvalgte litteraturgennemgange, og der er yderligere afgrænset til artikler, der er tilgængelige i sin fulde længde. Endelig er inddraget kendte undersøgelser af høj kvalitet samt undersøgelser af relevans identificeret via litteraturhenvisninger i den indsamlede litteratur. I denne rapport sammenfattes ligeledes hovedfund fra de nyeste litteraturgennemgange af fosterskadende effekter forbundet med udsættelse for alkohol i drægtighedsperioden blandt dyr. 11

12 Definitioner I rapporten skelnes mellem højt dagligt, dagligt, ugentligt og episodisk højt alkoholforbrug defineret som følgende: Højt dagligt forbrug: Indtag af minimum 2-3 genstande pr. dag under graviditeten Dagligt alkoholforbrug: Indtag af >6 genstande pr. uge og op til 2 genstande pr. dag under graviditeten Ugentligt alkoholforbrug: Indtag af >0 og op til 6 genstande pr. uge under graviditeten Episodisk højt alkoholforbrug: Indtag af 5 eller flere genstande ved én enkelt lejlighed, hvis ikke andet er anført. Episodisk højt alkohol forbrug er det, der i den engelsksprogede litteratur betegnes binge drinking. Grundet forskellige kategoriseringer af alkoholforbrug er de forskellige undersøgelser beskrevet under det forbrug, hvor de passer bedst ind. 12

13 Resultater Undersøgelser blandt mennesker Ud fra en litteratursøgning blev der i alt identificeret 424 litteraturgennemgange af fosterskader hos mennesker ved alkoholforbrug under graviditeten. Heraf blev 32 vurderet af relevans, og disse er listet i Bilag 1. I Bilag 2 ses nyere undersøgelser udgivet senere end de udvalgte litteraturgennemgange. I det følgende sammenfattes resultater fra de relevante litteraturgennemgange og nyere undersøgelser af fosterskadende effekter af alkoholforbrug under graviditeten. FASD Hvad er FASD? Fetal alcohol spectrum disorders (FASD) er samlebetegnelsen for medfødte skader som følge af udsættelse for alkohol i fostertilværelsen 2. FASD omfatter fysiske såvel som mentale skader, og benævnelsen blev introduceret grundet et behov for en samlet betegnelse for skader blandt børn, der ikke opfylder de diagnostiske kriterier for FAS (se afsnit om FAS, s. 15) 11. FASD er således ikke en egentlig diagnose 13. Identifikation af børn med FASD Identificering af børn med FASD kan være vanskelig i en tidlig alder 2. Viden om, at en gravid har drukket alkohol (uanset mængde), er ikke tilstrækkeligt grundlag for at anvende betegnelsen FASD. I stedet anvendes en udelukkelsesmetode 2 baseret på 3 kriterier (karakteristiske ansigtstræk, væksthæmning og neurologiske udviklingsforstyrrelser), som ikke alle nødvendigvis skal være til stede 11. I tabellen nedenfor fremgår de mere specifikke kriterier for FASD. 13

14 Kriterier for FASD 2 1 FAS med bekræftet alkoholeksponering under graviditeten 2 FAS uden bekræftet alkoholeksponering under graviditeten 3 Partiel FAS med bekræftet alkoholeksponering under graviditeten Opfyldelse af alle 3 følgende kriterier: 1) Alkoholeksponering under graviditeten bekræftet 2) 2 eller 3 af følgende karakteristiske ansigtstræk: a) Glat næse-læbefure b) Tynd overlæbe c) Korte øjenspalter 3) Mindst ét af følgende kriterier: a) Hæmmet vækst i længde/højde eller vægt under og/eller efter fødslen ( 10. percentil justeret for race-/etnicitetsnormer hvis muligt) b) Underudviklet hjerne eller abnormal udvikling inklusiv mindst 1 af følgende abnormaliteter: Strukturelle anormaliteter i hjernen eller hovedomfang 10. percentil c) Adfærdsmæssige eller kognitive anormaliteter som ikke stemmer overens med udviklingstrin og ikke kan forklares med genetisk prædisponering, familiemæssig baggrund eller miljø alene. Anormaliteterne inkluderer: markant ringere præstationsevne (ifm. problemløsning, planlægning, dømmekraft, abstraktion, metakognition og matematiske opgaver), forringede sproglige egenskaber og uorganiseret adfærd (vanskeligheder ifm. personlig adfærd, følelsesmæssig ustabilitet, motorisk dysfunktion, forringet faglig præstationsevne og mindre social interaktion) 4 Partiel FAS uden bekræftet alkoholeksponering under graviditeten Opfyldelse af punkt 3.2 og Alkoholrelaterede fødselsdefekter Opfyldelse af alle 3 følgende kriterier: 1) Bekræftet alkoholeksponering under graviditeten 2) 2 eller 3 af følgende karakteristiske ansigtstræk: a) Glat næse-læbefure b) Tynd overlæbe c) Korte øjenspalter 3) Kognitive strukturelle defekter inkl. misdannelser og dysplasi i mindst 1 af følgende kategorier: Hjerte, skelet, nyrer, øjne eller ører (hvis patienten kun udviser mindre anomalier kræves 2) 6 Alkoholrelaterede neurologiske udviklingsforstyrrelser Opfyldelse af begge følgende kriterier: 1) Bekræftet alkoholeksponering under graviditeten 2) Mindst 1 af følgende: a) Underudviklet hjerne eller anormal udvikling inklusiv mindst 1 af følgende anormaliteter: i) Strukturelle anormaliteter i hjernen ii) Hovedomfang 10. percentil b) Adfærdsmæssige eller kognitive anormaliteter som ikke stemmer overens med udviklingstrin og ikke kan forklares med genetisk prædisponering, familiemæssig baggrund eller miljø alene. Anormaliteterne inkluderer: markant ringere præstationsevne (ifm. problemløsning, planlægning, dømmekraft, abstraktion, metakognition og matematiske opgaver), forringede sproglige egenskaber og uorganiseret adfærd (vanskeligheder ifm. personlig adfærd, følelsesmæssig ustabilitet, motorisk dysfunktion, forringet faglig præstationsevne og mindre social interaktion) 14

15 I de følgende afsnit (fra side 13) præsenteres hvilke skader under samlebetegnelsen FASD, der er fundet sammenhængende med udsættelse for forskellige niveauer af alkoholforbrug i fostertilværelsen. FAS Hvad er FAS? FAS er den eneste enkeltdiagnose i ICD10-diagnosesystemet, der entydigt relateres direkte til udsættelse for alkohol under graviditeten. Der er ikke oprettet diagnoser i ICD10-diagnosesystemet for andre alkoholrelaterede tilstande som indgår i samlebetegnelsen FASD 13. Prævalensen af FAS varierer mellem lande, etniske grupper og over tid 14, og på verdensplan er der rapporteret mellem 0,2 og 2,0 tilfælde pr levendefødte barn 13. Diagnosticering af FAS FAS diagnosticeres ud fra 3 kriterier (karakteristiske ansigtstræk, væksthæmning og neurologiske udviklingsforstyrrelser) og enten bekræftet eller formodet udsættelse for alkohol i fostertilværelsen. Det kan være vanskeligt at diagnosticere FAS før 2-års alderen, og efter puberteten kan nogle af de karakteristiske ansigtstræk blive mindre manifeste. Diagnosticeringen finder oftest sted i barndommen 13;14, og optimalt set bør den stilles i 3-12-års alderen 11. Det er imidlertid de færreste børn, der i fostertilværelsen var udsat for alkohol, som udvikler FAS 14. I tabellen nedenfor ses to sæt diagnosticeringskriterier for FAS, som de er formuleret i detaljer af to forskellige institutioner ( Centers for Disease Control and Prevention, CDC og Institute of Medicine, IoM). Der er visse forskelle mellem de to definitioner, idet definitionen formuleret af CDC indeholder flere detaljer vedrørende især de neurologiske udviklingsforstyrrelser (punkt 3) sammenlignet med IoM s definition. FAS er den eneste alkoholskade hos fosteret/barnet, som har sin egen diagnosekode. De forskellige diagnostiske kriterier afspejler, at selv en tilstand, som udgør en enkelt diagnostisk enhed, og dermed må formodes at være præcist defineret, ikke er helt entydigt defineret. 15

16 Diagnosticeringskriterier ifølge Centers for Disease Control and Prevention 13 Opfyldelse af følgende 3 kriterier: 1 Samtlige 3 af følgende karakteristiske ansigtstræk (under hensyntagen forskellige normer mellem etniske grupper): 1) Glat næse-læbefure 2) Tynd overlæbe 3) Korte øjenspalter 2 Prænatal eller postnatal hæmmet vækst i højde eller vægt ( 10. percentil justeret for alder, køn, gestationsalder og race/etnicitet) 3 Mindst 1 af følgende CNS anormaliteter: Strukturelle: Hovedomfang 10. percentil justeret for alder og køn Klinisk meningsfulde misdannelser af hjernen observerbare ved scanning (fx reduceret størrelse eller ændret form af hjernebjælken, lillehjernen eller basalganglier) Neurologiske: Fx motoriske problemer eller kramper Må ikke skyldes postnatale anfald eller feber eller andre milde neurologiske symptomer uden for normalområdet Funktionelle: Testresultater væsentligt under forventet iht. alder, uddannelsesniveau eller ét af følgende forhold: 1) Kognitive eller intellektuelle begrænsninger på flere områder (eller betydelig forsinket udvikling blandt yngre børn) med præstation under 3. percentil (dvs. 2 standardafvigelser under gennemsnittet i standardiserede tests) 2) Funktionelle begrænsninger <16. percentil (dvs. 1 standardafvigelse under gennemsnittet i standardiserede tests) i mindst 3 af følgende: Underudviklet eller fejludviklet kognitivt eller fysisk Eksekutive funktionsforstyrrelser Motorisk bagud i udvikling Problemer med Diagnosticeringskriterier ifølge Institute of Medicine 2 Opfyldelse af følgende 3 kriterier: 1 2 eller 3 af følgende karakteristiske ansigtstræk: 1) Glat næse-læbefure 2) Tynd overlæbe 3) Korte øjenspalter 2 Prænatal og/eller postnatal hæmmet vækst i højde eller vægt ( 10. percentil justeret for race- /etnicitetsnormer hvis muligt) 3 Underudviklet hjerne eller abnormal udvikling inklusiv mindst 1 af følgende abnormaliteter: 1) Strukturelle abnormaliteter i hjernen 2) Hovedomfang 10. percentil 16

17 koncentration/hyperaktivitet, sociale færdigheder eller andre problemer (fx sensoriske problemer, problemer med pragmatisk sprog eller hukommelsesbesvær) Alkoholeksponering under graviditeten bør være bekræftet eller ukendt. FAS-diagnosen kan stilles selvom alkoholforbrug i graviditeten er ubekræftet hvis alle øvrige kriterier er opfyldt. I tilfælde hvor alkoholforbrug kan afvises (fx pga. fængsling) kan FAS-diagnosen ikke stilles. FAS-diagnosen kan stilles selvom alkoholforbrug i graviditeten er ubekræftet hvis alle øvrige kriterier er opfyldt. Alkoholeksponering under graviditeten defineres som et mønster af overforbrug karakteriseret ved betydeligt og regelmæssigt forbrug eller stort sporadisk højt alkoholforbrug. Mønsteret kan indebære hyppige episoder med beruselse, udvikling af tolerans eller abstinenser, sociale problemer relateret til alkoholforbrug, retslige problemer relateret til alkoholforbrug, fysisk risikabel adfærd ifm. alkoholforbrug eller alkoholrelaterede medicinske problemer som eksempelvis leversygdom. Flere genetiske diagnoser er forbundet med udvikling af træk, der ligner dem forårsaget af udsættelse for alkohol under graviditeten 2. Syndromer, der ligner FAS, omfatter Williams, Dubowitz syndrom og føtalt hydantoin syndrom, men ingen af disse har den fulde konstellation af de karakteristika, det indgår i diagnosticeringskriterierne for FAS 13. Mængde og hyppighed af alkoholforbrug ved FAS Der er fundet sammenhæng mellem udsættelse for 6 eller flere genstande dagligt eller hyppige episoder med højt alkoholforbrug på 5-6 genstande ved samme lejlighed og mindst 45 genstande pr. måned i fostertilværelsen og udvikling af FAS 14. En præcis grænse for hvor meget alkohol under graviditeten, der medfører risiko for FAS kendes imidlertid ikke. Det kan være svært at få bekræftet, hvor stort en mors alkoholforbrug var under graviditeten bl.a. grundet stigmatiseringsrisiko. FAS kan dog diagnosticeres selvom alkoholforbruget forbliver ukendt, hvis alle andre kriterier er opfyldt. Hvis det kan dokumenteres, at moren ikke drak alkohol under graviditeten, er FAS ikke en korrekt diagnose. Dette vil i så fald indebære, at datoen for konception er kendt, og at kvinden ikke drak alkohol fra denne dag og frem af en eller anden årsag, fx fængsling

18 Andre forhold og karakteristika ved FAS Sværhedsgrad af skader forbundet med FAS kan variere, men de er altid livsvarige. Trækkene ændrer sig ofte med alder og udvikling, og da FAS er et syndrom og ikke en sygdom, kan der optræde yderligere træk end dem, der er beskrevet i diagnosticeringskriterierne 13. FAS er en kompleks lidelse, hvor den fosterskadende effekt af alkohol interagerer med andre miljømæssige og genetiske faktorer 11. Faktorer som forbrug af tobak, cannabis, kokain og koffein har muligvis en forstærkende virkning på den skadelige effekt af alkohol 14. Blandt kvinder, der i forvejen har et barn med FAS, er der særlig stor sandsynlighed for, at det næste barn også får FAS 13, og der er øget forekomst af børn med FAS i familier med lav socioøkonomisk status 14. Sammenlignet med andre børn, bor børn med FAS oftere i ustabile og dysfunktionelle familier, og de ender oftere i gentagne anbringelser 14. Der er således fundet flere børn med FAS blandt anbragte børn sammenlignet med børn, der bor hos deres biologiske forældre 13. I de følgende afsnit præsenteres hvilke fosterskader, der er fundet sammenhængende med udsættelse for de fire forskellige niveauer og mønstre af alkoholforbrug under graviditeten. Spontan abort Højt dagligt alkoholforbrug Højt dagligt forbrug af alkohol kan øge risikoen for spontan abort 8;15;16. Resultaterne blandt kvinder, der er afhængige af alkohol, er dog ikke entydige, idet ikke alle påviser øget risiko 16. Dagligt alkoholforbrug Overordnet set øger dagligt alkoholforbrug risikoen for spontan abort, og det er antydet, at risikoen stiger ved stigende forbrug 7; Resultaterne vedrørende dagligt alkoholforbrug er imidlertid tvetydige, idet ikke alle har påvist en øget abortrisiko. 18

19 Ugentligt alkoholforbrug Det er uklart om ugentligt alkoholforbrug øger risikoen for spontan abort, idet resultaterne er yderst tvetydige. Ud af 12 undersøgelser, der har belyst sammenhængen mellem ugentligt alkoholforbrug og spontan abort, viser 5 forøget risiko 3;17; Forbrug helt ned til 1-4 genstande om ugen er vist sammenhængende med tidlig spontan abort 21;22, mens en nyere undersøgelse af spontan abort i første trimester ikke viste en sammenhæng med hyppighed af alkoholforbrug pr. uge 20. Episodisk højt alkoholforbrug Få små, og kun én større undersøgelse, har belyst sammenhængen mellem episodisk højt alkoholforbrug og spontan abort Resultaterne viser, at episodisk højt forbrug ikke øger risikoen for spontan abort, og dette er uanset antal af og tidspunkt for episoder med episodisk højt forbrug 26. Dødfødsel Højt dagligt alkoholforbrug Resultater fra undersøgelser vedrørende sammenhængen mellem alkoholforbrug og dødfødsel er tvetydige, men hovedparten indikerer at højt dagligt forbrug af alkohol forøger risikoen 5;27;28. Dagligt alkoholforbrug Risiko for dødsfødsel forøges ved et dagligt forbrug af alkohol 18;29;30. En enkelt undersøgelse har indikeret, at der primært er en øget forekomst af dødsfødsler forårsaget af føtoplacentær dysfunktion i forbindelse med alkoholforbrug i graviditeten 29. Ugentligt alkoholforbrug Der er ikke påvist en sammenhæng mellem ugentligt alkoholforbrug og risiko for dødfødsel 3;21. 19

20 Episodisk højt alkoholforbrug En enkelt undersøgelse, der undersøgte sammenhængen mellem episodisk højt alkoholforbrug og dødsfødsel, viste, at kvinder der havde 3 eller flere episoder med højt alkoholforbrug under gravidteten havde en øget risiko for dødfødsel 26. Død efter fødsel Højt dagligt alkoholforbrug Sammenhængen mellem alkoholforbrug og død efter fødslen er ikke velundersøgt, og de fleste undersøgelser er, pga. den lave dødshyppighed af yderst begrænset størrelse 29;31. Evidensen for en sammenhæng mellem alkoholforbrug under graviditeten og dødelighed er derfor ikke overbevisende. Nyere forskning indikerer dog, at højt dagligt alkoholforbrug under graviditeten øger risikoen for spædbarnsdødelighed (død i første leveår) og vuggedød 32;33. Det er uklart, om risikoen kan tilskrives eksponering under graviditeten eller alkoholforbrug efter graviditeten, som influerer på forældreevnen Dagligt alkoholforbrug Ikke alle undersøgelser har påvist en sammenhæng mellem dagligt alkoholforbrug og spædbarnsdødelighed. Det er derfor uklart ved hvilket alkoholforbrug risikoen for død inden for første leveår forøges. En dansk undersøgelse har vist, at spædbarnsdødeligheden er højere blandt børn eksponeret for 4 genstande eller flere ugentligt sammenlignet med børn af mødre, der ikke drak under graviditeten 31, mens et andet dansk studie ikke viste en sådan sammenhæng 29. Ligeledes er det vist, at en større andel af mødre til børn, der døde af vuggedød, havde drukket alkohol tidligt i graviditeten i forhold til mødre, hvis børn overlevede 35. Ugentligt alkoholforbrug Undersøgelser af ugentligt alkoholforbrug har ikke vist øget risiko for død inden for første leveår 29;31. 20

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 67 Offentligt

Læs mere

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K T: 72 26 90 00 SIDE 2 AF 145

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K T: 72 26 90 00 SIDE 2 AF 145 AFRAPPORTERING Arbejdsgruppe om gravide med et forbrug og misbrug af rusmidler Udgivet af: Social- og Indenrigsministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet september 2015 KOLOFON Af Social- og Indenrigsministeriet

Læs mere

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Arbejdsmiljø og sunde børn

Arbejdsmiljø og sunde børn 100-året for Kvinders Valgret, NFA 30. september 2015 Arbejdsmiljø og sunde børn Karin Sørig Hougaard Seniorforsker (ksh@nrcwe.dk) Reproduktionsskader Omfatter ændringer, der nedsætter evnen til at få

Læs mere

Indstilling. Tvangsmæssig tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Indstilling. Tvangsmæssig tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 23. oktober 2008 Tvangsmæssig tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling 1. Resume Den 1. juli 2007

Læs mere

Graviditet og alkohol

Graviditet og alkohol STOF nr. 16, 2010 Graviditet og alkohol For fosteret er alkohol suverænt det farligste af alle rusmidler. Sikrer man at alle gravide spørges til deres alkoholvaner, kan kvinder med alkoholproblemer lettere

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Øger et lavt til moderat alkoholindtag under graviditeten risikoen for fosterdød? Forskningstræningsopgave 2012

Øger et lavt til moderat alkoholindtag under graviditeten risikoen for fosterdød? Forskningstræningsopgave 2012 Øger et lavt til moderat alkoholindtag under graviditeten risikoen for fosterdød? Forskningstræningsopgave 2012 Berit Haahr Larsen Trine Hammelsvang Kristiansen Vejleder: Mogens Vestergaard INTRODUKTION

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

FAMILIEAMBULATORIET EN INTERVENTIONSMODEL FOR GRAVIDE OG SMÅBØRNSFAMILIER MED BRUG AF RUSMIDLER

FAMILIEAMBULATORIET EN INTERVENTIONSMODEL FOR GRAVIDE OG SMÅBØRNSFAMILIER MED BRUG AF RUSMIDLER FAMILIEAMBULATORIET EN INTERVENTIONSMODEL FOR GRAVIDE OG SMÅBØRNSFAMILIER MED BRUG AF RUSMIDLER og gravide med hiv-infektion FAMILIEAMBULATORIER PÅ LANDSPLAN Et familieambulatorium i hver region Ved obstetrisk

Læs mere

Børn født af Mødre med Alkohol - Stofproblemer. BoPaM s Landskonference 3. November 2009 May Olofsson

Børn født af Mødre med Alkohol - Stofproblemer. BoPaM s Landskonference 3. November 2009 May Olofsson Børn født af Mødre med Alkohol - Stofproblemer BoPaM s Landskonference 3. November 2009 May Olofsson 1 FAMILIEAMBULATORIET Målgrupper: Gravide med forbrug af rusmidler og/eller afhængighedsskabende medikamenter

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

B I L A G. Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 57 Offentligt. 1127 Özlem Sara Cekic (SF)

B I L A G. Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 57 Offentligt. 1127 Özlem Sara Cekic (SF) Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 57 Offentligt B I L A G 1127 Özlem 1128 Özlem 1129 Özlem mange gravide stof- og alkoholmisbrugere der har ønsket frivillig tvangstilbageholdelse

Læs mere

Omsorg for gravide og småbørnsfamilier med rusmiddelproblemer

Omsorg for gravide og småbørnsfamilier med rusmiddelproblemer Omsorg for gravide og småbørnsfamilier med rusmiddelproblemer Familieambulatoriet interventionsmodel bliver landsdækkende SEMINAR GRAVIDITET OG RUSMIDLER Scandic Hvidovre, den 8. oktober 2009 May Olofsson,

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Rygning, graviditet og fødsel

Rygning, graviditet og fødsel Rygning, graviditet og fødsel 1 Rygning, graviditet og fødsel Sundhedsstyrelsen, 2009 2. udgave, 1. oplag, 2009 Manuskript: Projektleder Ulla Skovgaard Danielsen, Sundhedsstyrelsen Sparring: Jordemoder

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Gravide med særlige behov. Birgitte Bruun Nielsen Aarhus Universitetshospital Skejby

Gravide med særlige behov. Birgitte Bruun Nielsen Aarhus Universitetshospital Skejby Gravide med særlige behov Birgitte Bruun Nielsen Aarhus Universitetshospital Skejby Melanie 16 år, bor på ungdomspension, går ikke regelmæssigt i skole Vokset op m psykisk syg og alkoholiseret mor, kender

Læs mere

Helle Raun Andersen Miljømedicin, Institut for Sundhedstjenesteforskning

Helle Raun Andersen Miljømedicin, Institut for Sundhedstjenesteforskning Moderne sprøjtemidler og hjernens udvikling Helle Raun Andersen Miljømedicin, Institut for Sundhedstjenesteforskning CeHos - Oktober 2015 Gartnerbørn-undersøgelsen Undersøgelse af danske børn, hvis mødre

Læs mere

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010 Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010 Workshop om Børnesamtalen - børn med torsdag d.11.marts 2010 Inge Louv Socialrådgiver handicapkonsulent www.ingelouv.dk Kort gennemgang af grundlæggende forstyrrelser

Læs mere

ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer

ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer Delstudie under Odense Børnekohorte Professor Niels Bilenberg Børne- og ungdomspsykiatri,

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri og misbrug

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri og misbrug 92 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri misbrug Begrebskortet viser at mødet mellem læge patient kan skyldes forskellige henvendelsesårsager, som opstår i spændet mellem normalitet afvigelse.

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Naja Liv Hansen, læge, Ph.d. Stud. Center for Sund Aldring, Kbh. Universitet Enhed for funktionel billeddiagnostik, Glostrup

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Hvad er kognition? Mentale processer som inkluderer opmærksomhed,

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Må jeg få din opmærksomhed?

Må jeg få din opmærksomhed? Gravene 1, 1. sal, 8800 Viborg Tlf. 8660 1171 www.psykologcentret.dk Må jeg få din opmærksomhed? Opmærksomhed kan i vores moderne tidsalder betragtes som en knap ressource 3 4 Et utal af mennesker, situationer,

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering 2005; 7 (4) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Kejsersnit på moders ønske

Læs mere

Tillykke, du er gravid.

Tillykke, du er gravid. Tillykke, du er gravid. Denne informationsfolder kan være relevant for dig og din familie hvis: 1. I overvejer at få lavet en test for at se, om jeres barn har Downs syndrom 2. Nakkefoldscanningen viser

Læs mere

Sådan lærer du den unge at sige nej 3. Hash og motivation 5. Hash og afhængighed 6. Hash og abstinenser 8. Hashsbstinens-skala 10. Hash og de unge 11

Sådan lærer du den unge at sige nej 3. Hash og motivation 5. Hash og afhængighed 6. Hash og abstinenser 8. Hashsbstinens-skala 10. Hash og de unge 11 Faktaark vedr. hash Indhold Sådan lærer du den unge at sige nej 3 Rollespil 4 Hash og motivation 5 Hash og afhængighed 6 Hash og abstinenser 8 Hashsbstinens-skala 10 Hash og de unge 11 SÅDAN LÆRER DU DEN

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Livsstil og frugtbarhed

Livsstil og frugtbarhed Merck Serono is a Livsstil og frugtbarhed Hvad kan jeg selv gøre for at øge min graviditetschance? division of Merck Fertilitet og livsstil A5 0113 FINAL.indd 1 18/01/13 13.14 Er der noget vi selv kan

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Voksne med ADHD Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvorhen? Helle Møller Søndergaard Cand. psych. aut., forskningsmedarbejder Forskningsenhed Vest, Herning Center

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Myter og fakta om Alkohol og demens

Myter og fakta om Alkohol og demens Myter og fakta om Alkohol og demens Seminar DKDK Birgitte Bo Andersen Nationalt Videnscenter for Demens Alkohol og demens 10. september 2015 Hvor stort er problemet i DK? Danmark: 860.000 er alkoholstorforbrugere

Læs mere

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning Hans Jørgen Søgaard Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest Overlæge Regionspsykiatrien Herning BAGGRUND Læge siden 1978 Arbejdet med psykiatri siden 1982/1978 Speciallæge i psykiatri

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Fup eller fakta Oversigt Definitioner Misbrug i befolkningen Misbrug i psykiatrien Misbrug i kriminalforsorgen Misbrug i retspsykiatrien Kriminalitet og misbrug

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen Sløvende downer Stimulerende - upper Alkohol Benzodiazepiner Stesolid, Flunipam Fantacy -GHB og GLB Hash Skunk, Nol, Ryste Opioider Heroin, Metadon, Ketogan

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet Strategi for familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barnet og Rusen 2014 Sandefjord d. 24.09.14 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov Ill. Pia Thaulov Aktuel lovgivning

Læs mere

Skema til høringssvar Forebyggelse, trivsel og tidlig indsats - målgruppe 05-03-2010

Skema til høringssvar Forebyggelse, trivsel og tidlig indsats - målgruppe 05-03-2010 Høringssvar sendes til Navn Lasse Munksgaard Navn Titel Begrebskonsulent Titel Firma/Institution Servicestyrelsen Firma/Institution Mrk. Høringssvar Tlf.nr. E-mail lam@servicestyrelsen.dk E-mail Dine oplysninger

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Spørgsmål til torsdag

Spørgsmål til torsdag Spørgsmål til torsdag U-kursus i føtal medicin GE 22/10 2009 U-kursus: Spørgsmål til torsdag 1 Ul-Screening/sen gennemskanning Nævn de 3 overordnede formål for misdannelsesscreening? Bekræfte normalitet

Læs mere

Børn med social-kognitive vanskeligheder

Børn med social-kognitive vanskeligheder Børn med social-kognitive vanskeligheder Hvordan håndterer vi dette i spejderarbejdet? 01-03-2013 LIMBIS / Mikala Lousdal Liemann 1 Model for diagnoserne ADHD 3-12 af 100 Aggressiv adfærd ASF 3-15 af 1000

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid.

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Mange videnskabelige undersøgelser har vist, at rygning mindsker chancerne for at blive gravid. Brochuren

Læs mere

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Misbrug af rusmidler og psykisk sygdom Samarbejdsformer og afklaring Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Hvad er dobbeltdiagnose? Psykisk sygdom

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser

Læs mere

FOREBYGGELSE AF ALKOHOL I GRAVIDITETEN

FOREBYGGELSE AF ALKOHOL I GRAVIDITETEN FOREBYGGELSE AF ALKOHOL I GRAVIDITETEN IDENTIFICERING AF GRAVIDE I RISIKOGRUPPEN ANN-KATRINE HYTTEL ROM PEDERSEN, JULIE KROGH JENSEN, KATHRINE HØJBJERG, NINA RAJARATNAM, SIV SOFIE CHRISTENSEN & SUSANNA

Læs mere

Rygnings betydning for graviditet, fødsel og børnesundhed.

Rygnings betydning for graviditet, fødsel og børnesundhed. Rygnings betydning for graviditet, fødsel og børnesundhed. Udvalget om social ulighed d.5.dec.08 Sundhedskonsulent Karin Asmussen. www.regionmidtjylland.dk Rygning og social ulighed Knap halvdelen af den

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,

Læs mere

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse) og Crohns sygdom (morbus Crohn, kronisk tarmbetændelse) er kroniske betændelsessygdomme i tarmen. Colitis

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom.

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Fagkonference om Usher Syndrom Udarbejdet af Bente Ramsing Eikholt Drammen, November 2013

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S FERTILITETSBEHANDLINGER 2010 2012 Fertilitets 2010 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: IVF, fertilitetsbehandling,

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes

Læs mere

Udfyld den manglende information, og udskriv en oversigt til at have med til konsultationen, før du konsulterer din læge.

Udfyld den manglende information, og udskriv en oversigt til at have med til konsultationen, før du konsulterer din læge. At forberede en konsultation hos en læge En start sammen At træffe en aftale om at konsultere en læge er et af de første positive skridt, du kan tage i retning af at nå dit mål om at få et barn. Det er

Læs mere

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med.

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Folketinget Per Per Hove Hove Thomsen Sundheds-og forebyggelsesudvalget, november 2014 Børne-og Ungdomspsykiatri anno 2014 Følgende

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Det diagnosticerede liv

Det diagnosticerede liv Det diagnosticerede liv Svend Brinkmann, Cand. Psych., PhD, Professor Institut for Kommunikation Aalborg Universitet svendb@hum.aau.dk Forskningsmæssig baggrund: Projektet Diagnostic Culture www.dc.aau.dk

Læs mere