KULTUR & SAMFUND KULTUR & SAMFUND. Dansk. Samfundsfag. Sundheds- og seksualundervisning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KULTUR & SAMFUND KULTUR & SAMFUND. Dansk. Samfundsfag. Sundheds- og seksualundervisning"

Transkript

1 Dansk Samfundsfag Sundheds- og seksualundervisning 1

2 INDHOLD KAP 1 Er din sundhed dit eget valg? 03 KAP 2 Opfattelser og virkelighed 07 KAP 3 Fællesskab og forskellighed 08 KAP 4 Alkohol og reklamer 10 KAP 5 Forbrug og forebyggelse 13 OPGAVER KAP 1 Er din sundhed dit eget valg? 17 OPGAVE 1 Hvad tænker du om sundhed? OPGAVE 2 Quiz test din viden om alkohol OPGAVE 3 Fordele ved at vente med alkohol KAP 2 Opfattelser og virkelighed 18 OPGAVE 1 Quiz - Sammelign din opfattelse med virkeligheden OPGAVE 2 Hvad tror du, de andre gør? OPGAVE 3 Hvordan undgår man overdrivelser og misforståelser om unge og alkohol? KAP 3 Fællesskab og forskellighed 19 OPGAVE 1 At gå egne veje OPGAVE 2 Accept og anerkendelse OPGAVE 3 Sig nej KAP 4 Alkohol og reklamer 20 OPGAVE 1 Analyse af alkoholreklamer OPGAVE 2 Markedsføring af alkohol i Danmark KAP 5 Forbrug og forebyggelse 21 OPGAVE 1 Beregn, hvor meget alkohol danskerne drikker? 21 OPGAVE 2 Danskernes alkoholvaner 22 OPGAVE 3 Alkoholvaner blandt unge i Europa 23 KOLOFON REDAKTION Astrid Dybbro, Anne Friis Krarup, Per Kim Nielsen DESIGN & ILLUSTRATION LARSEN ET RASMUSSEN ved Lone Rasmussen FILMPRODUKTION Millstream Media ved Theis Mølstrøm. 2 FINANSIERING Produceret med støtte fra Undervisningsministeriets Tips- og Lottomidler samt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses aktivitetspulje, Tips- og Lottomidler samt TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba) TAK TIL Troels Kjær, Alice Grønhøj, elever på Høje Taastrup Gymnasium og Alkohol & Samfund.

3 Dansk Sundheds- og seksualundervisning Samfundsfag 3

4 KAPITEL 1. Er din sundhed dit eget valg? Hvad er sundhed? Og hvordan påvirkes din sundhed af din familie og dine venners livsstil? Hvad er sundhed? Sundhed kan beskrives på mange måder. Her kommer du til at arbejde med fire forskellige sundhedsbegreber: 1. DET NEGATIVE SUNDHEDSBEGREB her bliver vi betragtet som sunde, når bare vi ikke er syge. Og her er sundhed det samme som fravær af sygdomme som f.eks. kræft, hjertekarsygdom og fedme. 3. DET SNÆVRE SUNDHEDSBEGREB her handler sundhed udelukkende om det enkelte menneskes valg af livsstil. Har man f.eks. valgt en usund livsstil med for meget alkohol, rygning og usikker sex? 2. DET POSITIVE SUNDHEDSBEGREB her er sundhed både fravær af sygdom og dét at have livskvalitet og velvære både fysisk, mentalt og socialt. Det er altså ikke nok, at man ikke er syg. Man skal f.eks. også være glad og tilfreds og have gode relationer til andre mennesker som f.eks. venner og familie. 4. DET BREDE SUNDHEDSBEGREB her handler sundhed både om livsstil og levevilkår. Det indeholder altså både de valg, man selv træffer, men også de muligheder samfundet giver os. Hvor let er det f.eks. at få en god uddannelse, en god bolig, mulighed for lægehjælp eller mulighed for at bo i et område uden forurening? FIGUR 1. Fire forskellige sundhedsbegreber FIGUR 1 viser de fire sundhedsbegreber. Den vandrette akse viser forskellen på det positive og negative sundhedsbegreb. Den lodrette akse viser forskellen på det brede og snævre sundhedsbegreb. 4 Der findes en organisation, som arbejder for at sikre sundhed i hele verden. Den hedder Verdenssundhedsorganisationen eller World Health Organisation (WHO). Ifølge WHO er sundhed en tilstand af fuldkommen fysisk, mental og social sundhed ikke kun fravær af sygdom. Hvor ville du placere WHOs definition af sundhed i FIGUR 1?

5 KAP 1 / OPGAVE 1 / side 17 Hvad tænker du om sundhed? Sociale, økonomiske, kulturelle og miljømæssige faktorer Uddannelse Landbrug og fødevareproduktion Arbejdsmiljø Levevilkår og arbejdsvilkår Sociale relationer og lokale netværk Arbejdsløshed Vand og hygiene Sundhedsydelser Individuelle livstilsfaktorer Boligforhold Alder, køn og arvelige faktorer FIGUR 2 Forhold, der påvirker din sundhed Kilde: Dahlgren og Whitehead 1991 Figuren viser også, at livsstil og levevilkår påvirker hinanden. Hvis du f.eks. FIGUR kun 2 kan købe pomfritter og pølser Kilde: Dahlgren og Whitehead 1991 i sportshallen, så er det ikke så let at vælge sund mad, når du går til sport. Kan du give andre eksempler på, hvordan livsstil og levevilkår påvirker hinanden? Hvad påvirker din sundhed? FIGUR 2 tager udgangspunkt i det positive og brede sundhedsbegreb. Figuren viser, at din sundhed påvirkes af mange forskellige ting som f.eks.: Dit køn. Din alder. Din livsstil altså den måde du lever på. Dine sociale relationer f.eks. hvordan du har det med din familie og dine venner. Lokale netværk f.eks. om der er personer, der kan hjælpe dig, hvis du kommer i problemer, i det område, hvor du bor. Levevilkår f.eks. hvor du bor, hvor mange penge du har, og om du har fået en uddannelse. Arbejdsvilkår f.eks. om du har et arbejde, hvad du arbejder med, og hvor mange timer du arbejder. Generelle samfundsøkonomiske, kulturelle og miljømæssige forhold bor du f.eks. på landet eller i byen med meget luftforurening, er der gode fritidstilbud til de unge, dér hvor du bor, og har du råd til at købe sund mad? 5

6 Sundhed og alkohol Hvis du drikker alkohol, har det meget stor betydning for din sundhed. Alkohol er nemlig et giftstof, som påvirker mange af din krops organer både direkte og indirekte. Jo mere alkohol man drikker, desto større risiko har man for at få skader. Alkohol er skyld i ca. 4 % af alle dødsfald i hele verden og knap 5 % af de skader og sygdomme, der opstår rundt om i verden. Så alkohol står højt på listen over årsager til sygdom og død. Demens, og hjerneblødning Alkoholisk psykose Blødning, åreknuder og kræft i spiserøret Centralnervesystemmet: Søvnforstyrrelser, forgiftning, abstinenser, kramper Kræft i mund og hals Vækst af bryst (for mænd) Brystkræft Fedtlever, leverbetændelse, skrumpelever og kræft i leveren Diarré Forhøjet blodtryk, forstyrrelse af hjerterytmen og svag hjertemuskel Knogleskørhed med brud Mavesår og -blødning Kræft i tykog endetarm Nerveskader Menstruationsforstyrrelser, nedsat fertilitet og fosterskader Bugspytkirtelbetændelse, sukkersyge og kræft i bugspytkirtlen Svækkelse af muskler Nedsat potens, nedsat sædkvalitet FIGUR 3 FIGUR 3 Konsekvenser for kroppen ved et stort alkoholforbrug Kilde: Alkohol og helbred, Sundhedsstyrelsen FIGUR 3 viser, hvordan et stort alkoholforbrug kan påvirke kroppen. Kan du komme i tanke om andre konsekvenser ved at drikke alkohol?

7 Gå ind på og hør, hvordan alkohol påvirker kroppen og hjernen. KAP 1 / OPGAVE 2 / side 17 (se Quiz test din viden om alkohol KAP 1 / OPGAVE 3 / side 17 Fordele ved at vente med alkohol VIDSTE DU... Andelen af 15-årige, der har drukket mindst én genstand om ugen er næsten halveret på otte år. I 2002 havde 50 % af de 15-årige drenge drukket en genstand om ugen, men i 2010 var det kun 28 %. For pigerne er andelen faldet fra 39 % til 19 % fra år 2002 til LIVSSTIL OG LEVEVILKÅR Livsstil er kort fortalt den måde, vi lever på vores vaner. Levevilkår er til gengæld de muligheder samfundet giver os. Hvor let er det f.eks. at få en god uddannelse, en god bolig, mulighed for lægehjælp eller mulighed for at bo i et område uden forurening? Livsstil og levevilkår indvirker på hinanden. Hvis du f.eks. ikke har mulighed for at købe sunde fødevarer i butikkerne, så er det svært at vælge at spise sundt. HVAD ER ALKOHOL? Alkohol er et kemisk stof med navnet ethanol. Det fremstilles ved hjælp af gæring, hvor organiske stoffer nedbrydes. Når man drikker alkohol, bliver det optaget i blodet gennem maven og tarmene. Via blodet føres alkoholen rundt i kroppen bl.a. til hjernen, som bliver påvirket, så man føler sig beruset. ALKOHOL, SYGDOM OG SOCIALE KONSEKVENSER Alkohol er et kræftfremkaldende stof, som kan medvirke til mere end 60 forskellige sygdomme. Det gælder bl.a. kræftsygdomme, mave-tarmssygdomme, hjerte-kar-sygdomme, leversygdomme, forhøjet blodtryk, nedsat immunforsvar, angst, depression mv. Alkohol er også skyld i ulykker som fald, forgiftninger, drukning, trafikulykker, vold og selvmord. 7

8 KAPITEL 2. Opfattelser og virkelighed Hvor mange unge, tror du, har prøvet at drikke alkohol? Stemmer din opfattelse med virkeligheden? Start temaet med at løse OPGAVE 1 Tror du, at de andre er vildere end dig selv? De fleste har været i den situation, at man troede, at de andre var meget vildere og modigere end én selv. Tit finder man ud af, at de andre er helt almindelige, og at de ikke for længst har prøvet tusind ting. For eksempel tror du måske, at de fleste andre unge på din alder drikker alkohol hver uge. Men i virkeligheden er det de færreste, der gør det. Man kalder det en social overdrivelse, når man tror, at der er flere, der mener eller gør bestemte ting, end der i virkeligheden er. Hvad betyder sociale overdrivelser for vores adfærd? Vi kan let blive påvirkede af sociale overdrivelser og misforståelser om, hvad andre mener og gør. Det kan få os til at ændre opførsel og adfærd. Nogle gange gør vi f.eks. noget, fordi vi tror, at alle andre gør det. Vi vil ofte gerne ligne de mennesker, som vi omgås, fordi det kan føles sårbart at være anderledes. Gå ind på og hør om andre unges oplevelser af, om man kan feste uden alkohol. KAP 2 / OPGAVE 1 / side 18 (se Quiz - Sammelign din opfattelse med virkeligheden KAP 2 / OPGAVE 2 / side 18 Hvad tror du, de andre gør? KAP 2 / OPGAVE 3 / side 18 Hvordan undgår man overdrivelser og misforståelser om unge og alkohol? 8

9 KAPITEL 3. Fællesskab og forskellighed Læs og hør om unge, der har fravalgt at drikke alkohol, om deres oplevelse af at skille sig ud og samtidig gerne ville være en del af et fællesskab. Der er ikke to mennesker i verden, der er ens. Vi er bl.a. præget af vores opvækst, vores erfaringer og de mennesker, vi omgiver os med. Vi har alle vores helt egne unikke kendetegn. Vi tænker forskelligt og ser på verden på vidt forskellige måder. Derfor er det også vigtigt at være åbne overfor hinanden og acceptere vores forskelligheder fremfor at fordømme dem. Vi behøver ikke at være enige om alt. Herunder finder du to artikler om unge, der har valgt at gøre noget andet end de fleste af deres venner. Find artiklerne og løs OPGAVE 1. KAP 3 / OPGAVE 1 / side 19 At gå egne veje ARTIKEL FRA BERLINGSKE TIDENDE: ARTIKEL FRA POLITIKEN: / drikker-du-ikke-bliver-du-stemplet/ 9

10 KAP 3 / OPGAVE 2 / side 19 Accept og anerkendelse Sig nej og respektér et nej Der kan nemt opstå en situation, hvor man føler sig presset til at gøre noget, som ikke føles rigtigt. Det kan f.eks. være, hvis nogen spørger, om du vil være med til at drikke alkohol, og du ikke har lyst. Derfor er det en god idé at overveje med sig selv, hvordan man på en god måde kan sige nej i den slags situationer. Se herunder og få tips til, hvordan du kan sige nej til alkohol på en god måde. GENTAG GIV EN GRUND Nej tak, det er vigtigt, at jeg er frisk i morgen. SIG DET LIGEUD Nej tak! Bliv ved med at sige nej, til du ikke bliver spurgt mere. SNAK OM NOGET ANDET Nej tak! Hvem vandt fodboldkampen i går? SNAK OM NOGET ANDET Nej tak! Har du hørt den nye sang med Rihanna? GÅ DIN VEJ Gå din vej fra dem, der bliver ved med at presse dig. KOM MED ALTERNATIVER Nej tak! Skal vi danse eller spille pool? BRUG DINE FORÆLDRE SOM UNDSKYLDNING Jeg har en aftale med min forældre om ikke at drikke i aften. Gå ind på og hør hvorfor nogle unge vælger alkohol fra. KAP 3 / OPGAVE 3 / side 19 Sig nej 10

11 KAPITEL 4. Alkohol og reklamer Hvilke virkemidler bruges i reklamer og markedsføringen af alkohol? Hvordan virker de på os, og hvad er skjult markedsføring? Hver dag bliver vi udsat for et hav af reklamer lige fra hængeskilte i busser, webbannere på internetsider til helsides annoncer i aviser. Reklamerne konkurrerer om vores opmærksomhed og forsøger at få os til at købe bestemte produkter ved hjælp af forskellige virkemidler. Virkemidler i reklamer kan f.eks. være: Blikfang f.eks. med dristige billeder eller fængende overskrifter. Bruge kendte mennesker til at reklamere for et produkt. På den måde kobles produktet indirekte til en bestemt livsstil og til kvalitet. Lade tekst og billede understøtte hinanden for at underbygge budskabet og troværdigheden i reklamen. Appellere til målgruppens ønske om at være en del af et fællesskab. Skabe troværdighed for at få os til at tro på budskabet i reklamen. Spille på drømme, vaner, idealforestillinger og forbrug ved at sætte produktet ind i en livsstilsammenhæng med personer, der ligner målgruppen. Bruge musik- og lydeffekter til at understøtte reklamens budskab og fange målgruppen. Bruge positive ord og knytte gode værdier til produktet. Henvende sig til målgruppens følelser og drømme. Analyse af reklamer Du kan bruge kommunikationsmodellen på næste side (FIGUR 4), når du skal analysere, hvilke virkemidler en reklame bruger til at formidle et budskab. Sæt reklamen ind i modellen samtidig med, at du stiller spørgsmålene: 1. Hvem siger hvad til hvem og hvor? 2. Hvordan siges det? 3. Og hvorfor? Reklamens argumenter Reklamer bruger forskellige argumenter for at overbevise modtageren om, at et produkt er godt: Afsenderargumenter i reklamen lovpriser afsenderen produktet, der reklameres for f.eks. via troværdige personer. Modtagerargumenter reklamen fokuserer på modtagerens fordele ved at købe det produkt, der reklameres for. Sagargumenter reklamen præsenterer produktet med tal, analyse af fortiden, forudsigelser om fremtiden eller sammenligninger med andre produkter. 11

12 Reklamer kan endvidere groft inddeles i to kategorier: Reklamer, der appellerer til modtagerens følelser. Reklamer, der appellerer til modtagerens fornuft. Produktplacering og sponsorering Alkoholindustrien markedsfører også alkohol via andre kanaler end reklamer. Det kan f.eks. være ved at få vist et produkt i et reality-program, hvor unge drikker et bestemt alkoholprodukt, som en del af handlingen. Alkoholindustrien reklamerer også for deres produkter, når de sponsorerer store sportsog musikarrangementer. Her bliver alkohol koblet til de positive værdier i sporten og musikken som f.eks. fællesskab, begejstring og succes. FIGUR 4 KOMMUNIKATIONSMODEL Klik på videoen på og hør om, hvordan alkoholreklamer påvirker børn og unge. Film, der fortæller: Alkoholreklamer påvirker børn og unges alkoholvaner. Det kan skyldes, at reklamerne ofte bruger følelsesladede virkemidler til at give det indtryk, at alkohol fører til succes blandt vennerne og en følelse af fællesskab. Besøg Alkohol & Samfunds website og bliv klogere på: Hvad markedsføring er. Hvordan alkohol markedsføres. Hvordan markedsføringen har indflydelse på unges forbrug. Hvordan unge er en særlig målgruppe for alkoholindustrien. 12

13 Markedsføring af alkohol I Danmark må man ikke markedsføre rusmidler som alkohol til unge. Det står i 8 i Markedsføringsloven. Det betyder, at det er ulovligt, at omtale og markedsføre alkohol til børn og unge under 18 år i f.eks. reklamer, kampagner og rejsebeskrivelser. 8 i Markedsføringsloven handler om al markedsføring over for børn og unge, og hvis man overtræder den, kan man blive straffet f.eks. med en bøde. Der findes også regler for alkoholmarkedsføring i al almindelighed. Disse regler er ikke en lov, men et frivilligt regelsæt, som alkoholproducenter og -forhandlere har vedtaget sammen med blandt andre Erhvervsministeriet og reklamebranchen for at forpligte sig til ansvarlig markedsføring. Reglerne siger blandt andet, at man ikke må markedsføre produkter med alkohol på en påtrængende eller provokerende måde, og man må heller ikke kæde sex og alkohol sammen eller være kønsdiskriminerende. Klager over alkoholmarkedsføring behandles i Alkoholreklamenævnet, og hvis de vurderer, at reglerne er brudt, får afsenderen af reklamen en påtale. Se det frivillige sæt af retningslinjer for markedsføring af alkohol på Alkoholreklamenævnets hjemmeside KAP 4 / OPGAVE 1 / side 20 Analyse af alkoholreklamer KAP 4 / OPGAVE 2 / side 20 Markedsføring af alkohol i Danmark HVAD ER EN LIVSSTIL? Din livsstil handler om dine vaner og dit forbrug. Det kan være den måde du bor på, hvad du bruger din fritid til, hvilken mad du spiser, hvilken musik du spiller og hvilke tv programmer du ser. Dine forældre og venner påvirker din livsstil. Når man laver reklamer til unge, undersøger man også hvilken livsstil unge har. HVAD ER EN MÅLGRUPPE? En målgruppe er en gruppe af personer, som man henvender sig til med et budskab eller en indsats. Man kan beskrive en målgruppe ud fra forskellige kendetegn som f.eks. køn, alder og en bestemt livsstil. 13

14 KAPITEL 5. Forbrug og forebyggelse Hvor meget alkohol drikker danskerne? Og hvor meget drikker unge i Danmark sammenlignet med andre europæiske lande? Hvor meget alkohol drikker danskerne? Alkohol spiller en væsentlig rolle for sygdom, handicap og død i hele verden - det vil sige både i lande med lav og høj indkomst. Men hvor meget alkohol drikker den danske befolkning egentlig???? KAP 5 / OPGAVE 1 / side 21 Beregn, hvor meget alkohol danskerne drikker? Hvor meget drikker danskerne og hvem drikker mest? I Danmarks Statistik kan man finde tal over, hvor meget alkohol, der bliver købt i Danmark. Men det er svært helt præcist at beregne, hvor meget den danske befolkning drikker ud fra disse tal. Noget alkohol bliver nemlig købt, men ikke drukket. Noget alkohol bliver købt i udlandet. Og der er stor forskel på, hvor meget alkohol, der bliver drukket i forskellige grupper i befolkningen. Derfor gennemfører man også spørgeskemaundersøgelser, hvor man spørger et udsnit af den danske befolkning om, hvor meget de drikker hver især. På denne måde kan vi få viden om, hvilke befolkningsgrupper, der drikker mere alkohol end andre. KAP 5 / OPGAVE 2 / side 22 Danskernes alkoholvaner Hvor meget alkohol drikker danske unge sammenlignet med andre europæiske unge? Der er forskel på, hvor meget alkohol, man drikker i forskellige lande. Der bliver drukket mest alkohol pr. indbygger i de økonomisk mest udviklede lande og ikke-muslimske lande. Danske unge har i medierne fået overskrifter som Guldmedalje i druk går igen til danske unge og Danske unge giver ikke druk-rekorden fra sig. Men er det rigtigt, at unge i Danmark drikker mere end deres jævnaldrende europæiske naboer? 14

15 KAP 5 / OPGAVE 3 / side 23 Alkoholvaner blandt unge i Europa Alkohol er ikke en almindelig forbrugsvare Man kan købe alkohol i helt almindelige butikker, selv om alkohol er et giftstof, som direkte og indirekte påvirker mange af kroppens organer og funktioner. Når man i længere tid og jævnligt drikker sig beruset, kan man blive afhængig af alkohol. Når man er afhængig af alkohol, påvirker det bl.a. kroppens sundhed og ens adfærd og evne til at koncentrere sig. (se FIGUR 3). Demens, og hjerneblødning Alkoholisk psykose Blødning, åreknuder og kræft i spiserøret Centralnervesystemmet: Søvnforstyrrelser, forgiftning, abstinenser, kramper Kræft i mund og hals Vækst af bryst (for mænd) Brystkræft Fedtlever, leverbetændelse, skrumpelever og kræft i leveren Diarré Forhøjet blodtryk, forstyrrelse af hjerterytmen og svag hjertemuskel Knogleskørhed med brud Mavesår og -blødning Kræft i tykog endetarm Nerveskader Menstruationsforstyrrelser, nedsat fertilitet og fosterskader Bugspytkirtelbetændelse, sukkersyge og kræft i bugspytkirtlen Svækkelse af muskler Nedsat potens, nedsat sædkvalitet FIGUR 3 FIGUR 3 Konsekvenser for kroppen ved et stort alkoholforbrug Kilde: Alkohol og helbred, Sundhedsstyrelsen

16 Hvordan kan man nedsætte alkoholforbruget? Man kan f.eks. nedsætte danskernes forbrug af alkohol ved at indføre regler, der gør det besværligt eller ulovligt at købe/drikke alkohol. Det kalder man også politiske værktøjer. MAN KAN F.EKS.: Hæve prisen på alkohol, da prisen har betydning for forbruget Gøre det sværere at få fat i alkohol. Butikkerne kunne have et mindre udvalg af alkohol, åbningstiderne for salg af alkohol kunne være kortere og man kunne slå mere effektivt ned, når aldersgrænsen for køb af alkohol ikke bliver overholdt Begrænse markedsføringen af alkohol, fordi reklamer for alkohol kan påvirke unge til at drikke tidligere og mere alkohol Tilbyde hjælp til personer, der har et stort alkoholforbrug, men ikke er afhængige af alkohol Har du andre bud på politiske værktøjer, der kan nedsætte forbruget af alkohol? Og hvorfor tror du, at de danske politikere ikke gør brug af de værktøjer, som kan være med til at mindske forbruget af alkohol i den danske befolkning? OVERFORBRUG AF ALKOHOL Størstedelen af den voksne danske befolkning drikker alkohol men forbruget er skævt fordelt. Ifølge Sundhedsstyrelsen har ca danskere et storforbrug af alkohol. Det er mere end 14 genstande pr. uge for kvinder og mere end 21 mænd. Ca danskere har et skadeligt forbrug. Det vil sige et forbrug, der har givet skader i kroppen eller psykisk. Og danskere er afhængige af alkohol. ALKOHOL I ET HISTORISK PERSPEKTIV Danskerne har siden 1500-tallet haft et stort forbrug af alkohol. I 1500-tallet drak danskerne øl i stedet for vand. Men det var fordi, øl var mere hygiejnisk end drikkevandet, som kunne være forurenet. Dengang var det normalt at drikke op til 10 liter øl om dagen. Alkoholprocenten var dog meget lavere sammenlignet med den øl, vi drikker i dag. 16

17 OPGAVER KAPITEL 1. Er din sundhed dit eget valg? Hvad er sundhed? Og hvordan påvirkes din sundhed af din familie og dine venners livsstil? KAP 1 / OPGAVE 1 / læs side 4-7 Hvad tænker du om sundhed? Hvad betyder ordet sundhed for dig? Skriv dine tanker ned på en post-it. Tænk over, hvor meget du selv kan vælge din sundhed. Og se, hvor i FIGUR 1 du vil placere din opfattelse af sundhed. Fremlæg din opfattelse af sundhed for klassen. Placer så din sundheds-post-it i forhold til dine klassekammeraters på FIGUR 1, som din lærer har tegnet en kopi af på tavlen. KAP 1 / OPGAVE 2 / læs side 4-7 ( se ) Quiz test din viden om alkohol KAP 1 / OPGAVE 3 / læs side 4-7 Fordele ved at vente med alkohol Hvilke fordele er der, hvis du venter med at drikke alkohol? Brug 5 minutter på at skrive dine bud ned på et stykke papir. Udvælg de tre vigtigste fordele ved at vente med at drikke alkohol. Skriv dem op på tavlen og forbered dig på at præsentere dem for klassen. 17

18 KAPITEL 2. Opfattelser og virkelighed Hvor mange unge, tror du, har prøvet at drikke alkohol? Stemmer din opfattelse med virkeligheden? KAP 2 / OPGAVE 1 / læs side 8 ( se ) Quiz - Sammelign din opfattelse med virkeligheden KAP 2 / OPGAVE 2 / læs side 8 Hvad tror du, de andre gør? Mange unge tror, at andre unge har prøvet meget mere end de selv har. Men passer det? Og hvorfor tror vi, at de andre har prøvet meget mere - eller mener noget helt bestemt? Skriv dine forklaringer på, hvorfor virkeligheden ikke altid hænger sammen med det, som vi tror om de andre. Del jer op i grupper med tre-fem elever i hver gruppe og præsenter hver jeres forklaringer for de andre i gruppen. Når I bliver enige om en forklaring, så skriv den ned og fremlæg den for klassen. KAP 2 / OPGAVE 3 / læs side 8 Hvordan undgår man overdrivelser og misforståelser om unge og alkohol? Del jer op i grupper med tre-fem elever i hver gruppe. Diskutér nu, hvordan I kan undgå, at der opstår overdrivelser og misforståelser om, hvad andre mener og gør. Skriv alle jeres ideer ned og fremlæg dem for klassen. 18

19 KAPITEL 3. Fællesskab og forskellighed Læs og hør om unge, der har fravalgt at drikke alkohol, om deres oplevelse af at skille sig ud og samtidig gerne ville være en del af et fællesskab. KAP 3 / OPGAVE 1 / læs side 9-10 At gå egne veje Læs artiklerne Derfor ser vi skævt til afholdsfolket og Drikker du ikke, bliver du stemplet. Når I har læst artiklerne, kan I dele jer op i grupper og diskutere følgende: Hvorfor vælger personerne i de to artikler at lade være med at drikke? Hvilke argumenter giver Susan M. Jackson for sit valg? Hvorfor er det svært at have truffet denne beslutning? Hvordan kan vi i klassen arbejde for, at man kan være forskellig uden at blive holdt uden for fællesskabet? KAP 3 / OPGAVE 2 / læs side 9-10 Accept og anerkendelse Jeres lærer deler jer op i grupper på fem elever, husk at tage blyanter og post-it med, når I går ud i grupperne. I har nu 10 minutter til at forberede jer på at skrive to gode egenskaber ned ved de fire andre i gruppen. Tænk godt over, det I vælger at skrive, I skal nemlig begrunde det, I har skrevet. Når de 10 minutter er gået, vælger I én, der skal op at flyve. I skiftes til at sætte jeres post-it på personen, og imens I gør det, forklarer I, hvorfor I har valgt at anerkende netop denne egenskab. Sådan fortsætter I, indtil alle har fået sat post-it på tøjet. KAP 3 / OPGAVE 3 / læs side 9-10 Sig nej Del jer op i grupper med tre-fem elever i hver gruppe. Diskutér nu, hvor det er mest sandsynligt, at I møder personer, som vil forsøge at få jer til at drikke alkohol? Hvordan kunne I sige nej tak til alkohol i den slags situationer? Skriv jeres forslag ned. Diskuter også fordele og ulemper ved at sige nej på de forskellige måder. Fremlæg rollespil for klassen, hvor I viser forskellige måder at sige nej til alkohol i en presset situation. 19

20 KAPITEL 4. Alkohol og reklamer Hvilke virkemidler bruges i reklamer og markedsføringen af alkohol? Hvordan virker de på os, og hvad er skjult markedsføring? KAP 4 / OPGAVE 1 / læs side Analyse af alkoholreklamer Del jer op i grupper med tre-fem elever i hver gruppe. Find en alkoholreklame på internettet og diskutér: Hvem er afsenderen af reklamen? Hvem henvender reklamen sig til (modtager) og hvordan kan man se det på billedet og evt. tekstens ordvalg og sætninger? Hvilken livsstil og hvilke drømme forudsætter reklamen, at modtageren har? Hvad er budskabet i reklamen? Dvs. hvad vil reklamen have modtageren til at gøre og hvordan begrunder reklamen det? Hvilken type argumentation bruges der i reklamen? Er reklamen troværdig? Understøtter tekst og billeder hinanden? Skriv de svar ned, som I bliver enige om i gruppen, og fremlæg dem for klassen. KAP 4 / OPGAVE 2 / læs side Markedsføring af alkohol i Danmark Del jer op i grupper med to-tre elever i hver gruppe og læs: Alkohol & Samfunds pjece Markedsføring af alkohol beskytter det nuværende regelsæt? Artiklen Reklamer får unge til at drikke fra Magasinet Rus, som udgives af Alkohol & Samfund reklamer-far-unge-til-at-drikke-&catid=109:markedsforing&itemid=213 DISKUTÉR I GRUPPERNE: Hvordan markedsfører alkoholindustrien alkohol? Se evt. Alkohol & Samfunds hjemmeside Følger alkoholindustrien retningslinjerne for markedsføring af alkohol i Danmark? Hvordan kan man i endnu højere grad beskytte børn og unge i Danmark mod alkoholreklamer og -markedsføring? 20 Skriv de svar ned, som I bliver enige om i gruppen, og fremlæg dem for klassen.

21 KAPITEL 5. Forbrug og forebyggelse Hvor meget alkohol drikker danskerne? Og hvor meget drikker unge i Danmark sammenlignet med andre europæiske lande? KAP 5 / OPGAVE 1 / læs side Beregn, hvor meget alkohol danskerne drikker? Man kan undersøge, hvor meget alkohol danskerne drikker på flere måder. Man kan f.eks. registrere, hvor meget alkohol, der sælges per indbygger i Danmark. Den registrering sker i det, der hedder Danmarks Statistik. Og Danmarks Statistik indsamler, bearbejder og offentliggør statistiske oplysninger om det danske samfund. Del jer op i grupper med to elever i hver gruppe. Gå ind på Danmarks Statistisks hjemmeside via linket Her kan I finde oplysninger om forbrug og salg af alkohol og tobak pr. indbygger efter type. Beregn, hvor mange liter ren alkohol, der blev solgt i 2012 pr. indbygger over 14 år. Det gør I ved at vælge Salg af ren alkohol, pr. indbygger over 14 år (gnsntl. antal liter) og år Beregn, hvor mange øl, flasker vin og spiritus hver dansker over 14 år i gennemsnit drak i 2012 på baggrund af nedenstående tabel. EN GENSTAND ER 1,5 CL. ELLER 15 ML REN ALKOHOL. En almindelig øl svarer til én genstand. 1 flaske vin (75 cl) indeholder ca. 6 genstande. 1 flaske spiritus (70 cl) indeholder ca genstande alt efter styrken af spiritussen. 21

22 KAP 5 / OPGAVE 2 / læs side Danskernes alkoholvaner Sundhedsprofilen er en national database, der indeholder data om den voksne befolknings sundhedstilstand. Det er muligt at foretage analyser i forhold til danskernes sundhedsadfærd, og det er f.eks. oplagt for kommuner og regioner at benytte den til sundhedsplanlægning. Del jer op i seks grupper og gå ind på Vælg kategorien Alkoholforbrug under Sundhedsadfærd. Så kommer der seks forskellige drikke-profiler frem. Fordel de seks profiler for alkoholforbrug mellem jer, så hver gruppe kommer til at arbejde med én af profilerne: 1. Overskrider højrisikogrænsen (14 genstande for kvinder og 21 for mænd) 2. Overskrider lavrisikogrænsen (7 genstande for kvinder og 14 for mænd) 3. Binge-drinking (5 genstande eller flere ved samme lejlighed, f.eks. fest) 4. Tegn på problematisk alkoholforbrug 5. Intet alkoholforbrug de seneste år 6. Vil nedsætte alkoholforbrug BESVAR DEREFTER FØLGENDE SPØRGSMÅL I HVER GRUPPE: Hvor mange procent af danskerne er i jeres profil for alkoholforbrug. Er der en geografisk forskel? Hvor mange procent af danskerne overskrider f.eks. højrisikogrænsen (PROFIL 1)? Er der forskel blandt de forskellige regioner? Og hvordan ser det evt. ud i jeres kommune? Hvordan er fordelingen af køn, alder, og evt. uddannelse i jeres profil? Hvad kendetegner de personer, som oftest overskrider højrisikogrænsen (PROFIL 1)? Diskuter i gruppen, hvorfor I tror, at disse befolkningsgrupper drikker mere eller mindre end andre befolkningsgrupper. Fremlæg jeres resultater for klassen og diskuter i klassen, hvilke fordele og ulemper der er ved at bruge spørgeskemaundersøgelser til at indsamle information om danskernes alkoholforbrug. 22

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMA / FAG / LEKTIONER ER DIN SUNDHED DIT EGET VALG? Kultur & Samfund s.4 Opgaver s.17 Samfundsfag Sundheds- og seksualundervisning 2 lektioner

Læs mere

KULTUR & SAMFUND LÆRER INFO. fysik. kemi. biologi matematik. Dansk. Samfundsfag. Sundheds- og seksualundervisning

KULTUR & SAMFUND LÆRER INFO. fysik. kemi. biologi matematik. Dansk. Samfundsfag. Sundheds- og seksualundervisning KULTUR & SAMFUND fysik kemi biologi matematik Samfundsfag Dansk Sundheds- og seksualundervisning 1 INDHOLD Intro 03 Formål 04 Indhold 04 Faglig baggrund 05 Temaoversigt og forslag til opbygning af undervisningsforløb

Læs mere

en handleguide til personale, der møder borgere med et alkoholforbrug

en handleguide til personale, der møder borgere med et alkoholforbrug SAMTALER OM ALKOHOL I HVERDAGEN en handleguide til personale, der møder borgere med et alkoholforbrug Primært målrettet borgere over 65 år men kan anvendes bredt til voksen-målgruppen Formålet med handleguiden

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

REKLAMERNES MAGT LÆRINGSMÅL PÅ FORLØBSNIVEAU

REKLAMERNES MAGT LÆRINGSMÅL PÅ FORLØBSNIVEAU REKLAMERNES MAGT LÆRINGSMÅL PÅ FORLØBSNIVEAU Eleverne lærer at forstå reklamer, og hvordan tobaksreklamer har haft betydning for rygningen gennem tiden. Forløbet munder ud i, at eleverne hver især udarbejder

Læs mere

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL EN LILLE ÉN OM ALKOHOL Guide til sundere alkoholvaner Det kan du læse om Test dig selv: Hvordan er dine alkoholvaner? Ä 1 Alkohols betydning for dit helbred Ä 2 Find dine alkoholgrænser Ä 4 Alkohol og

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL EN LILLE ÉN OM ALKOHOL Guide til sundere alkoholvaner Det kan du læse om Test dig selv: Hvordan er dine alkoholvaner? 1 Alkohols betydning for dit helbred 2 Find dine alkoholgrænser 4 Alkohol og medicin

Læs mere

Gode råd om at drikke lidt mindre

Gode råd om at drikke lidt mindre 4525/Gode råd om at drikke 21/08/02 13:16 Side 1 (1,1) Yderligere hjælp I nogle tilfælde er det ikke nok at arbejde med problemet selv. Der er så mulighed for at henvende dig et sted, hvor man har professionel

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk WHO Alkohol er en vigtigere årsag til

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Drikker du for meget? Det synes du måske ikke selv. Men brug alligevel nogle minutter til at svare på de følgende 10 spørgsmål. Så får du en idé om, hvorvidt

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

EVALUERING AF SUNDHEDSSTYRELSENS UGE 40 ALKOHOLKAMPAGNE

EVALUERING AF SUNDHEDSSTYRELSENS UGE 40 ALKOHOLKAMPAGNE EVALUERING AF SUNDHEDSSTYRELSENS UGE 40 ALKOHOLKAMPAGNE - 2014 1 Indhold! Om alkoholkampagnen 2014! Om undersøgelsen! Hovedkonklusioner! Detailresultater! Alkoholvaner! Kendskab til Sundhedsstyrelsens

Læs mere

SUNDHEDSSTYRELSEN, KAMPAGNETRACKING 201 1 SPØRGESKEMA: UGE 40 (ALKOHOL)

SUNDHEDSSTYRELSEN, KAMPAGNETRACKING 201 1 SPØRGESKEMA: UGE 40 (ALKOHOL) JARMERS PLADS VESTER VOLDGADE NR. 2, 2. SAL 1552 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK WWW.ADVICEAS.DK T: 3342 2100 F: 3342 2199 CVR-NR: 20 21 22 09 ADVICE A/S LEDELSES- OG KOMMUNIKATIONSRÅDGIVNING SUNDHEDSSTYRELSEN,

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk WHO Alkohol er en vigtigere

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Workshop: Ældre og alkohol. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Workshop: Ældre og alkohol. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Workshop: Ældre og alkohol Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Dagens oplæg Formål Beskrive alkoholforbruget i den ældre del af befolkningen Helbredsmæssige konsekvenser Emner Folkesundhed og effekten af

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Få mere at vide om alkohol Fakta om alkohol

Få mere at vide om alkohol Fakta om alkohol Få mere at vide om alkohol Fakta om alkohol Der er meget at vinde ved at drikke med måde Alkohol er et risikabelt rusmiddel, som skal omgås med forsigtighed. Jo mindre du drikker jo bedre. Drikker du sjældent

Læs mere

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Danskernes holdninger til unges alkoholvaner 2014 - en kortlægning

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Danskernes holdninger til unges alkoholvaner 2014 - en kortlægning Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Danskernes holdninger til unges alkoholvaner 2014 - en kortlægning Danskernes holdninger til unges alkoholvaner 2014 Denne rapport er udarbejdet af Kræftens

Læs mere

Danske unges drikkekultur

Danske unges drikkekultur UNGES FORBRUG Danske unges drikkekultur Danske unges drikkekultur er præget af, at man drikker for at blive beruset. Når man drikker på denne måde, vil en del også opleve skader som følge af en høj promille.

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

Antal unge årige dømt for butikstyveri

Antal unge årige dømt for butikstyveri Antal unge 15-24 årige dømt for butikstyveri 3.540 3.520 3.500 3.480 3.460 3.440 3.420 3.400 3.380 2009 2010 Fig. 2.1 Unge dømt for butikstyveri i 2009 og 2010. Danskernes alkoholforbrug pr. indbygger

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Middelfart den 22. april Alkoholepidemiologi

Middelfart den 22. april Alkoholepidemiologi Middelfart den 22. april 2008 Alkoholepidemiologi Alkoholforbruget i Danmark Fysiologiske aspekter: alkoholnedbrydning Alkohol og sygelighed Genstandsgrænser og alkoholpolitik Janne Tolstrup (jst@niph.dk)

Læs mere

MINDRE DRUK. MERE FEST

MINDRE DRUK. MERE FEST MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med

Læs mere

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Aalborg 260214

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Aalborg 260214 Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Aalborg 260214 ulbe@si-folkesundhed.dk WHO Alkohol er en vigtigere årsag

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

Hvis du har mulighed for at bestemme det, hvornår må dit barn så begynde at drikke alkohol? A 13 år B 14 år C 15 år D 16 år E 17 år F 18 år +

Hvis du har mulighed for at bestemme det, hvornår må dit barn så begynde at drikke alkohol? A 13 år B 14 år C 15 år D 16 år E 17 år F 18 år + ALKOHOLDNING Hvis du har mulighed for at bestemme det, hvornår må dit barn så begynde at drikke alkohol? A 13 år B 14 år C 15 år D 16 år E 17 år F 18 år + Må dit barn drikke alkohol? A Ja B Nej Målsætning:

Læs mere

OM ALKOHOL. Fakta om alkohol

OM ALKOHOL. Fakta om alkohol OM ALKOHOL Fakta om alkohol Der er meget at vinde ved at drikke med måde Vi drikker for meget i Danmark. Men vores alkoholkultur er under konstant forandring. Én ting har dog ikke ændret sig: Et væsentligt

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

Er du klar over det mand?

Er du klar over det mand? Er du klar over det mand? Det behøver ikke være kedeligt at leve længere Mange mænd spiser for meget, bevæger sig for lidt, ryger og drikker for meget alkohol. Og de knokler på arbejdet. Men de snakker

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse

Læs mere

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol F God Alkoholkultur Kanonbådsvej 8 1437 København K Fakta om alkohol Emne: Unge og alkohol Sådan påvirker alkoholen din krop Sådan påvirker alkoholen dig psykisk Hvad tror du om unges alkoholforbrug? Og

Læs mere

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver

Læs mere

Hvem er VSOD? af Danmarks samlede import af vin og spiritus samt for. Diageo Denmark A/S og Bacardi-Martini Danmark A/S,

Hvem er VSOD? af Danmarks samlede import af vin og spiritus samt for. Diageo Denmark A/S og Bacardi-Martini Danmark A/S, Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 135 Offentligt Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Hvem er VSOD? VSOD er talerør for vin- og spiritusorganisationer i Danmark Organisationens medlemmer står for

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte

Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Når du arbejder med dette materiale, vil du støde på ord og begreber, som måske undrer dig, eller som du ikke kender. I det følgende kan du finde en forklaring

Læs mere

Klasseaftaler og regler om alkohol

Klasseaftaler og regler om alkohol I en undersøgelse svarede 85% af de unge ja tak til regler for deres alkoholforbrug. De gav udtryk for, at det er nemmere at sige nej, hvis man har regler at henvise til Klasseaftaler og regler om alkohol

Læs mere

I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus.

I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus. Politik For Rusmidler Og Rygning 2016-2017 I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus. Det er ikke tilladt at indtage/medbringe

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år Lovforslag nr. L 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under

Læs mere

Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 2012 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende

Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 2012 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 12 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Indhold De unges forbrug Internationale perspektiver

Læs mere

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af Fuld af liv -kampagnens

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Unge og alkohol Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden kontakt m. alkohol Jeg drikker ikke alkohol endnu,

Læs mere

DESIGN OG ERFARINGER

DESIGN OG ERFARINGER en sundhedsfremmende indsats blandt skoleelever DESIGN OG ERFARINGER Phd-studerende, Lotte Vallentin-Holbech Forskningsassistent, Birthe Rasmussen Lektor, Phd., Christiane Stock Forskningsenheden for Sundhedsfremme,

Læs mere

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 8 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen www.op-i-røg.dk

Læs mere

Er du klar over det mand?

Er du klar over det mand? Er du klar over det mand? Det behøver ikke være kedeligt at leve længere Mange mænd spiser for meget, bevæger sig for lidt, ryger og drikker for meget alkohol. Og de knokler på arbejdet. Men de snakker

Læs mere

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Vi tilbringer alle en stor del af vores liv på arbejdsmarkedet. Derfor er det naturligt, at arbejdspladserne sætter sundhed på dagordenen,

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Den danske alkoholkultur. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse

Den danske alkoholkultur. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Den danske alkoholkultur Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Alkoholkultur hvad er det? I Vores alkoholvaner og forestillinger om hvad der er rigtigt og forkert i forhold til at drikke

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Er du klar over det mand?

Er du klar over det mand? Er du klar over det mand? Det beh k høver ikke være kedeligt at leve længere Mange mænd spiser for meget, bevæger sig for lidt, ryger og drikker for meget alkohol. Og de knokler på arbejdet. Men de snakker

Læs mere

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol?

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Ved Per Kim Nielsen Projektchef Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse Alkoholkonference 23. marts 2012 Fællessalen Christiansborg Hvorfor arbejde med Alkohol

Læs mere

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Indhold Sådan står det til i Region Sjælland............................ 3 Fakta om Region Sjælland...................................

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Regitze Siggaard, Partnerskabsansvarlig, Kræftens Bekæmpelse Marts 2009

Regitze Siggaard, Partnerskabsansvarlig, Kræftens Bekæmpelse Marts 2009 Regitze Siggaard, Partnerskabsansvarlig, Kræftens Bekæmpelse Marts 2009 At ændre livsstil er svært..men ikke umuligt Kompetancer Kost Ressourcer Rygning Anerkendelse Alkohol Meningsfuldhed Motion Livsmod

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Notat Juli 2011 1. Indledning I foråret 2011 gennemførte Miljøstyrelsen for anden gang kampagnen Hudallergi en partner for livet. Kampagnen

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil

Læs mere