Alkohol og livsstilssygdomme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alkohol og livsstilssygdomme"

Transkript

1 Alkohol og livsstilssygdomme

2 Alkohol og livsstilssygdomme En rapport fra Motions- og Ernæringsrådet Af Kjeld Hermansen Erik Berg Schmidt Anne Tjønneland Janne S. Tolstrup Morten Grønbæk

3 Alkohol og livsstilssygdomme Grafi sk produktion: Boje & Mobeck as Publikationsår: 2007 Publ. nr. 4 Motions- og Ernæringsrådet Pris: 75,- kr. ekskl. moms. 2

4 Indholdsfortegnelse Forord Resumé Summary Kommissorium Alkoholindtaget i Danmark Introduktion Alkoholforbruget i Danmark Salgstal Individniveau - hvem drikker over genstandsgrænserne? Udvikling over tid Hvem drikker mest? International sammenligning De officielle genstandsgrænser i Danmark Hvorfor maksimumgrænser og ikke et anbefalet forbrug? Vurdering af maksimumgrænser Genstandsgrænserne Alkohol, sygelighed og dødelighed Fejlkilder ved de epidemiologiske undersøgelser og data

5 3. Alkohol og fedme Alkohol og appetitregulering Alkohol og energiomsætning Alkohol og fedme Delkonklusion Alkohol og type 2-diabetes Association mellem alkoholindtag og forekomst af type 2-diabetes Alkohols akutte indflydelse på glukoseomsætningen Alkohols indflydelse på blodglukoseregulation ved type 2-diabetes Studier over den akutte effekt af alkohol Studier over kronisk højt alkoholindtag Delkonklusion Alkohol og hjerte-kar-sygdom Alkohol og den aterosklerotiske proces Alkohol og hjertesygdom Typer af alkohol og hjertesygdom Drikkemønster og hjertesygdom Alkohol og stroke

6 5.6 Alkohols effekt på risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom Lipider Blodtryk Hæmostase Endotel Inflammation Glukose/insulin Andet Delkonklusion Kræft Mekanismer og eksperimentelle data Kræft i mundhule, svælg og spiserør Kræft i mavesækken Kræft i leveren Kræft i bugspytkirtlen Kræft i tyk- og endetarm Kræft i brystet Kræft i lungerne Kræft i prostata Andre kræftformer Delkonklusion

7 7. Konklusion Unge Unge kvinder Unge mænd Midaldrende og ældre Midaldrende og ældre kvinder Midaldrende og ældre mænd Ordliste Referencer Bilag Bilag 1. Interessekonflikterklæring 6

8 7

9 8

10 Forord Der er ingen tvivl om, at et alkoholforbrug over genstandsgrænserne, som lyder på maksimalt 14 genstande om ugen for kvinder og 21 for mænd, medfører en øget risiko for en lang række somatiske og psykiske lidelser. Det er grunden til, at Sundhedsstyrelsen i effektive kampagner i mere end 15 år har udbredt dette budskab, senest suppleret med en opfordring om at holde det daglige forbrug under 5 genstande. Det er dog muligt, at der er grupper i befolkningen, for hvilke alkoholindtag i moderate mængder kan være gavnligt. Det har således været nævnt, både i den videnskabelige og populærvidenskabelige litteratur de seneste 10 år, at alkohol - herunder særligt rødvin - er sundhedsfremmende. Denne påstand bruges ofte som et argument for at vedligeholde et moderat alkoholforbrug og til tider at definere moderat meget liberalt. Der foreligger da også talrige videnskabelige studier, som har undersøgt effekten på risikoen for livsstilssygdomme af et moderat alkoholindtag - dvs. et indtag inden for Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser. Men der savnes et samlet overblik over, hvorvidt effekten af et sådant moderat alkoholindtag varierer efter a) typen af drikkevarer (rødvin, øl, spiritus etc.), b) hvor ofte der drikkes samt c) personens køn og alder. Motions- og Ernæringsrådet nedsatte i foråret 2006 en arbejdsgruppe, som skulle vurdere, hvad der er det optimale niveau og mønster for alkoholindtag inden for genstandsgrænserne. Det gælder for såvel mænd som kvinder i forskellige aldersgrupper i forhold til livsstilssygdommene fedme, type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdom og kræft. Litteraturgennemgangen er primært baseret på de studier, som har undersøgt effekten af et moderat alkoholindtag blandt voksne. Rapporten fokuserer på risikoen af alkoholindtag for udvikling af de nævnte livsstilssygdomme. Motions- og Ernæringsrådet håber, at rapporten vil blive brugt som en støtte til at optimere og differentiere rådgivningen om alkohol. Morten Grønbæk Formand 9

11 10

12 Resumé Danskere har et højt forbrug af alkohol i forhold til indbyggerne i flere andre nordiske og europæiske lande. Der er store udsving i forbruget inden for forskellige aldersgrupper, køn, socialklasser samt mht. hvilken type drikkevarer (øl, vin, spiritus etc.), der indtages. Danske mænd drikker langt mere end kvinder, og de, der drikker for meget, findes især blandt de årige, men også de årige har et højt ugentligt forbrug. Samtidig er der en social skævhed i andelen af danskere, der overskrider genstandsgrænserne, idet personer med længst uddannelse drikker mest. Genstandsgrænser skal forstås som en øvre grænse for et alkoholforbrug, der ikke er skadeligt, og de er i Danmark på højst 21 genstande om ugen for mænd og højst 14 genstande om ugen for kvinder. Disse maksimumniveauer er fastsat ud fra en afvejning af både de positive og negative virkninger, som alkoholindtag har på risikoen for død og udviklingen af alvorlige fysiske sygdomme, som f.eks. hjerte-kar-sygdomme og kræft. Det tyder dog på, at forskellige niveauer af alkoholindtag inden for genstandsgrænserne samt forskellige drikkemønstre har forskellige sundhedsmæssige effekter, afhængigt af alder, køn og typen af alkohol. Der er grund til at tro, at alkohol kan være forbundet med øget risiko for fedme, idet alkohol er meget energiholdigt (30 kj/g). Samtidig påvirker alkohol alle dele af energibalancen. Alkohol er ikke appetitstillende, men omvendt øger den forbrændingen. Resultater fra epidemiologiske studier om sammenhængen mellem alkoholindtag og fedme er dog langt fra entydige. Det ser ikke ud til, at alkohol i mindre og moderate mængder er en væsentlig risikofaktor for fedmeudvikling. Drikkemønstret synes derimod at være af betydning. Det er vist, at personer, som fordeler alkoholen over flere af ugens dage, er slankere end personer, som drikker den samme mængde alkohol, fordelt på færre dage. Alkoholindtagelse ser ud til at være associeret med en beskyttelse mod udvikling af type 2-diabetes. I de fleste studier findes en U-formet relation mellem alkoholindtagelse og incidensen af type 2-diabetes. Således ser det ud til, at personer med moderat alkoholindtagelse har den laveste risiko for diabetes, mens personer med ingen eller stor alkoholindtagelse har en højere risiko. Den laveste risiko for diabetes ses ved et dagligt alkoholindtag på ca. 1 genstand for kvinder og ca. 3 genstande for mænd. 11

13 Drikkemønstret ser også ud til at spille en vigtig rolle mht. risikoen for at udvikle type 2-diabetes. Således øger en høj alkoholindtagelse ( 210 g alkohol) fordelt på 1-3 dage risikoen for diabetes mellitus ca. 5 gange, mens samme alkoholmængde fordelt over en uge ikke er forbundet med en øget risiko. Der er holdepunkter for, at en mekanisme bag den beskyttende effekt mod udvikling af type 2-diabetes af et moderat alkoholindtag, kan tilskrives en alkoholinduceret forbedring af insulinfølsomheden. Epidemiologiske undersøgelser har vist, at et moderat alkoholindtag er associeret med beskyttelse mod hjerte-kar-sygdomme. Effekten omfatter såvel risikoen for iskæmisk hjertesygdom som risikoen for iskæmisk stroke, mens effekten på hæmorrhagisk stroke er usikker. Dette er bedst dokumenteret for midaldrende mænd, mens der kun findes få data fra personer under 40 år. Den laveste risiko for hjerte-kar-sygdom forekommer ved indtagelse af 1-3 genstande/døgn hos mænd og lidt mindre hos kvinder. Der er god evidens for, at den hjertebeskyttende effekt af alkohol mindskes eller forsvinder ved binge-drinking (defineret som 5 genstande indtaget ved samme lejlighed). Enkelte, men ikke alle studier har vist en mere udtalt hjertebeskyttende effekt af vin end af øl og spiritus. Dette kan skyldes, at kosten er forskellig hos eksempelvis vin- og øldrikkere. Den gunstige effekt af alkohol er sandsynligvis multifaktoriel, men en øgning af koncentration af HDL-kolesterol menes at være af størst betydning. Alkohol er associeret med kræft i mundhule, svælg, spiserør, lever, tyk- og endetarm samt bryst. De seneste års forskning har vist en øget risiko for kræft i mundhule, svælg og spiserør ved et dagligt alkoholindtag på 3 genstande, både hos rygere og ikke-rygere. Effekten af et moderat alkoholindtag på risikoen for primær leverkræft er usikker, hvorimod en høj alkoholindtagelse er associeret med en øget risiko. Der er fundet øget risiko for tyk- og endetarmskræft ved et alkoholindtag på 2,5 genstande pr. dag. Der er endvidere en række studier, som viser, at risikoen for brystkræft hos både præ- og postmenopausale kvinder øges proportionalt med antallet af genstande pr. dag med en 3-10 % øget risiko for brystkræft for hver ekstra daglig genstand. Der kan ikke identificeres forskelle i risikoen for de forskellige kræftsygdomme ved indtagelse af forskellige typer af drikkevarer (vin, øl, spiritus etc.). De fleste studier af alkohols indflydelse på risikoen for livsstilssygdomme er udført blandt midaldrende eller ældre (her defineret som personer over års-alderen). Det betyder, at vi ikke kender helbredskonsekvenserne af et alkoholforbrug gennem hele voksenlivet. For midaldrende og ældre kvinder optræder den laveste risiko for type 12

14 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom ved et dagligt alkoholindtag på ca. 1 genstand. Hos midaldrende og ældre kvinder skal den nedsatte risiko for hjerte-kar-sygdom og type 2-diabetes vurderes i forhold til den øgede risiko for brystkræft. Ca kvinder får hvert år diagnosticeret brystkræft, og ca dør årligt af sygdommen. Omvendt dør ca danske kvinder årligt af hjerte-kar-sygdom. På denne baggrund vurderes det, at et alkoholindtag på 1 genstand dagligt medfører den laveste risiko for sygdom for midaldrende og ældre kvinder. For midaldrende og ældre mænd ses den laveste risiko for type 2-diabetes ved et dagligt alkoholindtag på ca. 3 genstande, mens den laveste risiko for hjerte-kar-sygdom ses ved et dagligt alkoholindtag på ca. 1-3 genstande. Et jævnt alkoholindtag fordelt over alle ugens dage ser ud til at være mere gunstigt end et højt indtag på få dage. 13

15 14

16 Summary Danish people consume large amounts of alcohol compared to citizens of other countries in Europe. There are large variations in consumption behaviour with regard to different age groups, gender, social position and type of beverage consumed (beer, wine, spirits, etc.). Danish men consume much more alcohol than Danish women. Especially people being years of age but also people being years old have a high weekly intake of alcohol. In addition, there is a social gradient in drinking behaviour of the Danish people, i.e. the people with the highest education level consume the largest amount of alcohol. In Denmark, the upper recommended level of alcohol intake is 21 and 14 units per week for men and women, respectively. These maximum levels of intake are based on scientific literature showing beneficial as well as non beneficial health effects of alcohol on the risk of diseases such as cardiovascular disease and cancer. However, it seems that different levels of alcohol intake under the upper recommended level of intake and variations in drinking pattern have different health effects depending on age, gender and type of beverage consumed. Alcohol intake may cause an increased risk of obesity since it is high in energy (30 kj/g). The energy balance is influenced both positively and negatively by alcohol, thus, alcohol increases energy expenditure but is not satiating. Epidemiological studies examining the associations between alcohol intake and the risk of obesity are inconsistent. However, alcohol in small or moderate amounts does not seem to affect the risk of obesity. On the other hand, the drinking pattern seems to be of importance for the risk of obesity. It is found that persons having a steady alcohol intake have less tendency to be overweight than persons who drink the same alcohol amount within fewer days. Alcohol intake appears to be associated with a decreased risk of developing type 2 diabetes. Most studies show a U-shaped relationship between alcohol intake and the incidence of type 2 diabetes. Thus, persons consuming moderate amounts of alcohol seem to have the lowest risk of diabetes while persons who do not consume alcohol or persons who consume large amounts of alcohol do have an increased risk of developing type 2 diabetes. The lowest risk is found at a daily alcohol intake of 1 unit for women 15

17 and 3 units for men. The drinking pattern also seems to be of importance in terms of the risk of developing type 2 diabetes. Thus, an intake of 210 g of alcohol within 1-3 days increases the risk of diabetes 5-fold, while drinking the same amount distributed during 1 week does not increase the risk. It has been suggested that one possible mechanism behind the protective effect of alcohol on the risk of type 2 diabetes is mediated via improved insulin sensitivity. Epidemiological studies have shown associations between alcohol intake and reduced risk of cardiovascular disease. These associations are found for ischemic heart disease and ischemic stroke while the effect of alcohol on hemorrhagic stroke is uncertain. The protective effect on the risk of cardiovascular disease is mainly found for middle-aged men while there are few studies concerning persons below 40 years of age. The lowest risk of cardiovascular disease is observed at a consumption level of 3 units per day for men and a smaller amount for women. There is good evidence that the heart protective effect of alcohol is diminished with binge drinking (defined as 5 units consumed at the same time). Some, but not all studies, have shown a relatively better heart protective effect of wine than of beer and spirits. This may, however, be due to differences in the diet of persons drinking respectively wine or beer. The beneficial effect of alcohol is thought to be multifactorial, with an increased concentration of HDL cholesterol being most important. Alcohol is associated with cancer of the mouth, pharynx, oesophagus, liver, colorectum, and breast. Research in recent years has shown increased risk of cancers in the mouth, pharynx and oesophagus at a daily alcohol intake of 3 units for smokers as well as non smokers. The effect of consuming alcohol in moderate amounts on the risk of liver cancer is uncertain, whereas a high intake of alcohol increases the risk of liver cancer. An increased risk of cancer of the colon and rectum has also been demonstrated at an intake of 2.5 units per day. Moreover, many studies have shown an increased risk of breast cancer in both pre- and postmenopausal women. The risk of breast cancer seems to increase proportionally with 3-10 % for every daily unit of alcohol. No differences on the risk of cancer have been found for different beverages (wine, beer, spirits, etc.). Most studies examining the effect of alcohol on the risk of lifestyle diseases have been performed with middle-aged or elderly people (in this report defined as persons above years old). This means that the health effect of alcohol consumption during the entire adulthood is unknown. For middle-aged and elderly women, there appears to be the lowest risk of type 2 diabetes and cardiovascular disease at an alcohol intake 16

18 of 1 unit per day. For this population, however, it is of importance also to consider the increased risk of alcohol on breast cancer. Approximately 4,000 women are diagnosed with breast cancer per year and approximately 1,300 die of the disease every year. On the other hand, approximately 12,000 Danish women die of cardiovascular disease every year. Taking these data into consideration, it is assumed that the lowest risk of disease is found at an alcohol intake of 1 unit per day for middle-aged and elderly women. For middle-aged and elderly men, the lowest risk of type 2 diabetes is found at a daily alcohol intake of 3 units and the lowest risk of cardiovascular disease is found at a daily intake of 1-3 units. In general, a steady alcohol intake seems to be more beneficial than a high intake concentrated on few days. 17

19 18

20 Kommissorium Baseret på den videnskabelige litteratur ønskes en vurdering af helbredsmæssige fordele og ulemper ved indtagelse af alkohol med henblik på især fedme, type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdom og kræft for forskellige befolkningsgrupper. Hvor det er muligt, ønskes en vurdering af betydningen hos voksne af køn, alder samt drikkemønstret for alkohols indflydelse på disse sygdomme. Rapporten tager primært udgangspunkt i alkoholindtagelse inden for genstandsgrænserne. Arbejdsgruppens sammensætning: Adj. professor, overlæge, dr.med. Kjeld Hermansen (formand) professor, overlæge, dr.med. Erik Berg Schmidt afdelingsleder, overlæge, ph.d. Anne Tjønneland forsker, cand.scient., ph.d. Janne S. Tolstrup forskningschef, professor, dr.med. & ph.d. Morten Grønbæk. Cand.scient. i human ernæring Karina Jørgensen har været tilknyttet gruppen som videnskabelig sekretær. 19

21 20

22 1. Alkoholindtaget i Danmark 1.1 Introduktion Danskere har et højt alkoholforbrug i forhold til indbyggere i flere andre nordiske og europæiske lande. 14 % af den danske befolkning drikker mere, end Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser tilråder. Det er kendt, at en overskridelse af genstandsgrænserne kan have en række skadevirkninger både af sundhedsmæssig og social karakter. Næsten alle voksne danskere drikker alkohol. Det fremføres ofte, at det ikke er sundhedsskadeligt at drikke alkohol, så længe man holder sig inden for genstandsgrænserne. Ofte fremhæves særligt rødvin for sin positive virkning på risikoen for hjertekar-sygdom. Omvendt hører man også, at selv moderat alkoholindtag er forbundet med en forøget risiko for at udvikle forskellige kræftsygdomme, f.eks. brystkræft. Det tyder derfor på, at forskellige niveauer af alkoholindtag og forskellige drikkemønstre kan have forskellige sundhedsmæssige effekter afhængigt af alder, køn og typen af drikkevarer (vin, øl, spiritus etc.). Formålet med denne rapport har været at vurdere det optimale forbrug inden for genstandsgrænserne for voksne mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Fokus i rapporten er rettet mod effekterne af alkohol på fedmeudvikling, type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdom og kræft, da disse tilstande og sygdomme udgør store helbredsog samfundsmæssige problemer. De psykiske, sociale, kriminalitets- og ulykkesbefordrende samt økonomiske konsekvenser af alkohol er ikke behandlet her. Det skal understreges, at de anvisninger, der findes i rapporten, ikke gælder personer, der har problemer med at kontrollere deres alkoholindtag, personer der har en tilstand, som forværres ved alkoholindtag, personer der indtager medicin, som interagerer med alkohol, personer med slægtninge som har alkoholrelaterede problemer, personer med psykiske problemer, personer under 18 år, gravide, ammende eller personer, der deltager i aktiviteter, som kræver psykisk og/eller fysisk bevågenhed. 1.2 Alkoholforbruget i Danmark Alkoholforbruget i Danmark kan opgøres på befolkningsniveau og på individniveau. Mens vi har ganske præcise oplysninger om befolkningens alkoholforbrug år for år, findes der kun sparsomme data for forbruget på individniveau. 21

23 1.2.1 Salgstal Fra Danmarks Statistik foreligger hvert år tal for, hvor mange liter alkohol der i gennemsnit sælges pr. voksen dansker. Tallene kan korrigeres for hjemmebrænderi og grænsehandel, som begge kun bidrager beskedent til det samlede billede (1). I det 20. århundrede sås store udsving i det samlede forbrug, fra et højt forbrug før første verdenskrig til et lavt efter krigen. Forbruget i Danmark har siden starten af 1970 erne ligget på et konstant, relativt højt niveau. I 2005 blev der således i gennemsnit solgt 11,4 liter ren alkohol pr. dansker over 14 år, se figur 1.1 (3) Liter alkohol pr. dansker År Figur 1.1 Danskernes alkoholforbrug gennem mere end 100 år. Kurven viser salgstal ifølge Danmarks Statistik, udtrykt som antal liter ren alkohol pr. voksen dansker pr. år. Kilde: Modificeret efter Thorsen, 1990 (1) og Danmarks Statistik, 2005 (3). Tal fra salgsstatistikker kan være gode pejlepunkter for udviklingen i det samlede forbrug, men bag disse tal gemmer der sig store udsving inden for forskellige aldersgrupper, køn, social klasse samt mht., hvilken type drikkevarer (vin, øl, spiritus etc.), der indtages. Forbruget er meget skævt fordelt, og det antages, at en relativt lille del, ca. 10 % af befolkningen, drikker mere end halvdelen af den konsumerede alkohol (4). Præcise tal findes ikke, men det menes, at omkring danskere årligt modtager et offentligt alkoholbehandlingstilbud (5;6). 22

24 1.2.2 Individniveau - hvem drikker over genstandsgrænserne? Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSY) 2005 fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at 14 % af befolkningen drikker mere end genstandsgrænserne (7). Det betyder, at omkring danskere har et alkoholforbrug, der overskrider 21 genstande om ugen for mænd og 14 for kvinder (8). Undersøgelsen viser, at mænd drikker langt mere end kvinder. Af figur 1.2 ses det, at de, der drikker for meget, især findes blandt de årige, men også de årige har et ganske højt ugentligt forbrug, og der er sket en relativ stigning i forbruget blandt de ældre (9). En mere grundig undersøgelse - ved hjælp af 7-dages kostinterviews i Danskernes kostvaner - viser den samme tendens, men på et lidt højere niveau (10). Figur 1.2 Procentvis andel mænd og kvinder der drak mere end genstandsgrænserne i 1994, 2000 og Kilde: Modificeret efter Ekholm et al, 2006 (7) Udvikling over tid Tre landsrepræsentative SUSY-undersøgelser foretaget i 1994, 2000 og 2005 har detaljeret afdækket danskeres alkoholforbrug (7). Figur 1.2 viser, at der i alle tre undersøgelser var flere mænd, der drak over 21 genstande om ugen end kvinder, der drak over 14 genstande om ugen. For både mænd og kvinder var der færre i gruppen af årige med et overforbrug. Dette må anses for positivt, da gruppen repræsenterer størstedelen af forældrene i de danske småbørnsfamilier. 23

25 1.2.4 Hvem drikker mest? Som det fremgår af figur 1.3, er der en social skævhed i andelen af danskere, der overskrider genstandsgrænserne (7). Personer med længst uddannelse drikker mest. Denne skævhed er den modsatte af, hvad man skulle forvente ud fra erfaringer med forebyggelsesperspektiver for andre risikofaktorer som rygning, hvor de længst uddannede opfanger og efterlever sundhedsbudskaber bedst. Der er for eksempel næsten ingen storrygere tilbage i gruppen af personer med en længerevarende uddannelse. For alkohol har vi altså en slags forebyggelsesparadoks. Figur 1.3 Procentvis andel mænd og kvinder med henholdsvis kort, mellem eller lang uddannelse, som drak mere end genstandsgrænserne i 1994, 2000 og Kilde: Modificeret efter Ekholm et al, 2006 (7) International sammenligning Danskere har et højt forbrug af alkohol i forhold til indbyggere i flere andre nordiske og europæiske lande. I 2002 drak danskerne i gennemsnit 9,5 liter ren alkohol om året. Til sammenligning drak nordmænd 4,4 liter, italienere 7,4 liter og englændere 9,6 liter (2). Der er sket store ændringer i forbruget i mange af de andre europæiske lande; svenskerne er begyndt at drikke mere de sidste år; mens f.eks. franskmændene drikker meget mindre end tidligere. Dette afspejler sig forbløffende hurtigt i sygeligheden, eksempelvis er hyppigheden af skrumpelever faldet ganske dramatisk i forbindelse med det faldende alkoholforbrug i Frankrig (11). 24

26 2. De officielle genstandsgrænser i Danmark Genstandsgrænserne er fastsat ud fra en afvejning af både de positive og negative virkninger, som alkoholindtag har på risikoen for død og udviklingen af alvorlige fysiske sygdomme, som f.eks. hjerte-kar-sygdom og kræft (8). Genstandsgrænserne er baseret på resultater både fra forskning vedrørende alkoholrelateret død og resultater fra forskning vedrørende centrale alkoholrelaterede sygdomme. Forskningsresultaterne stammer hovedsageligt fra epidemiologiske undersøgelser baseret på store befolkningsgrupper. Befolkningsundersøgelser bidrager med viden om genstandsgrænser som et gennemsnitligt mål, der kan anvendes af den generelle befolkning. Der er individuel variation i virkningen af alkoholindtag, afhængig af personkarakteristika (køn, alder, genetisk variation mv.), hvilket betyder, at nogle mænd og kvinder tåler mere alkohol end andre. 2.1 Hvorfor maksimumgrænser og ikke et anbefalet forbrug? Retningslinierne for alkoholindtag - primært fra kampagner om genstandsgrænser - har udelukkende omhandlet overgangen fra et alkoholindtag uden helbredsmæssige gener til et forbrug med negative helbredskonsekvenser. Det er der flere gode grunde til. For det første er andelen af danskere, der slet ikke drikker alkohol meget lille - antageligt 3 % af mænd og 7 % af kvinder - og mange af disse har gode grunde hertil. Nogle er f.eks. tidligere alkoholikere, mens andre er afholdende af religiøse eller andre årsager. Yderligere vil eventuelle udsagn om alkohols positive helbredseffekter være meget komplekse. Det tyder på, at de positive effekter er forskellige for mænd og kvinder, for yngre og ældre, og måske afhængig af såvel drikkemønster som type af drikkevarer. 2.2 Vurdering af maksimumgrænser Når man skal vurdere maksimumgrænser for et alkoholindtag, bør man tage alvorlige og hyppige helbredskonsekvenser i betragtning. Fysiske helbredskonsekvenser vil vise sig i befolkningens dødelighed. Mange store befolkningsundersøgelser fra forskellige lande har beskrevet en U-formet eller J-formet sammenhæng mellem indtag af alkohol og dødelighed, se figur 2.1 og 2.2. Et højt dagligt indtag af alkohol indebærer en forøget risiko for død. De, der intet drikker, har en lidt højere risiko for 25

27 død end dem, der drikker let til moderat. Således tyder det på, at let til moderat indtag af alkohol har en vis gavnlig virkning på helbredet. Det er således vanskeligere at rådgive om alkoholindtag end om faktorer, der overvejende er helbredsskadelige, som f.eks. rygning. Maksimumgenstandsgrænser for voksne mænd og kvinder kan vurderes ved at se på, hvilket alkoholindtag de fleste befolkningsundersøgelser finder skadeligt, det vil sige øger risikoen for død. Risikoen forbundet med alkoholindtag er forskellig for mænd og kvinder. Et stort antal befolkningsundersøgelser viser, at dødeligheden blandt kvinder stiger ved et indtag over ca. 2 genstande pr. dag (12-18). Derimod viser et stort antal befolkningsundersøgelser blandt mænd, at der er en stigende dødelighed i et ganske bredt område fra 1 til 5 genstande pr. dag (16-26). På nær to undersøgelser blandt yngre mænd (25;27) viser undersøgelserne, at de afholdende har en øget dødelighed i forhold til personer, der drikker let til moderat. En anden måde at vurdere genstandsgrænser på er at udvælge de undersøgelser, der inkluderer personer observeret over den længste periode. Disse undersøgelser vil nemlig bedst afspejle langtidseffekterne og dermed kunne give mere relevante oplysninger om, hvilket alkoholindtag der medfører en signifikant forøget risiko. Hvis det forudsættes, at alkoholoplysningerne er pålidelige, at der er kontrolleret ideelt for andre forklarende årsager, og at der ikke er fejlkilder på grund af manglende opfølgning på personer i undersøgelserne, vil maksimumgrænserne for alkoholindtag være bestemt af den biologiske forskel i dødelighed mellem forskelligt alkoholindtag samt af den statistiske sikkerhed, hvormed denne forskel er bestemt. 26

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Middelfart den 22. april Alkoholepidemiologi

Middelfart den 22. april Alkoholepidemiologi Middelfart den 22. april 2008 Alkoholepidemiologi Alkoholforbruget i Danmark Fysiologiske aspekter: alkoholnedbrydning Alkohol og sygelighed Genstandsgrænser og alkoholpolitik Janne Tolstrup (jst@niph.dk)

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol

Sundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol Sundhedsprofil 2010 Med fokus på alkohol Formål Et skridt videre ift. tidligere temamøder Alkohol som case Hvilke data giver profilen om alkohol Hvorledes kan disse data anvendes i kommunen Alkohol som

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

GENSTANDSGRÆNSER FOR VOKSNE

GENSTANDSGRÆNSER FOR VOKSNE GENSTANDSGRÆNSER FOR VOKSNE 2005 Genstandsgrænser for voksne Genstandsgrænser for voksne Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 Kbh. S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: Alkohol, genstandsgrænser Elektronisk

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Hvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden?

Hvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden? Hvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden? 28. oktober 2008 Jane Nautrup Østergaard Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed.

Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed. N O T A T SUNDHEDSSTYRELSENS NYE UDMELDING VEDRØRENDE ALKOHOL Baggrund I Danmark drikker ca. 860.000 voksne over de udmeldte maksimale genstandsgrænser 1. Kun 7 % af danske voksne drikker ikke alkohol

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Det indre kaos og den ydre disciplin.

Det indre kaos og den ydre disciplin. Det indre kaos og den ydre disciplin. Årligt antal dødsfald relateret til forskellige risikofaktorer Rygning Kort uddannelse Inaktivitet Alkohol Højt blodtryk For lidt frugt og grønt For meget mættet fedt

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Tre paradokser i den danske folkesundhed

Tre paradokser i den danske folkesundhed SDU 50 år Tre paradokser i den danske folkesundhed Morten Grønbæk Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet 26. 8 oktober 2016 Tre paradokser i den danske folkesundhed Social ulighed Rygning

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for årene 1999-2002 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Tallene for 1999 og 2000 er validerede;

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Energibalance og kostsammensætning

Energibalance og kostsammensætning Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Af: Arne Astrup, professor; dr. med. 1. januar 2011 kl. 11:33 Danmark har i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst

Læs mere

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Title of PhD project Effect of different amounts of protein on physiological functions in healthy adults. - The Protein (Meat) and Function

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

Andelen, der er udsat for passiv rygning i otte eller flere timer dagligt, falder med stigende uddannelseslængde

Andelen, der er udsat for passiv rygning i otte eller flere timer dagligt, falder med stigende uddannelseslængde Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år 45 Andelen,

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

LOW CARB DIÆT OG DIABETES

LOW CARB DIÆT OG DIABETES LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 20 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var i 200:

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Midaldrende og ældre danskeres alkoholforbrug fra 1987 til 2003

Midaldrende og ældre danskeres alkoholforbrug fra 1987 til 2003 Midaldrende og ældre danskeres alkoholforbrug fra 1987 til 2003 Christina Bjørk, Mathilde Vinther-Larsen, Ulla Arthur Hvidtfeldt, Lau Caspar Thygesen og Morten Grønbæk December 2006 Forord Denne rapport

Læs mere

Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Paarisa Alkohol- og Narkotikarådet. N O T A T Juli 2011

Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Paarisa Alkohol- og Narkotikarådet. N O T A T Juli 2011 Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Paarisa Alkohol- og Narkotikarådet N O T A T Juli 2011 Alkohol- og Narkotikarådets udmelding vedrørende alkohol Grønlands

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og fem Regioner, 215-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden... 7 Region

Læs mere

Natarbejde og brystkræft

Natarbejde og brystkræft Natarbejde og brystkræft Fyraftensmøde, SVS, Torsdag den 30. maj SØREN DAHL OVERLÆGE ARBEJDSMEDICINSK AFDELING Plan Den forskningsmæssige baggrund mistanken om døgnrytmeforstyrrelser og kræft Hvor farligt

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK 1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK Afsnittet belyser alkoholsalget, grænsehandelen og alkoholforbruget i Danmark. Oplysningerne stammer fra: Danmarks Statistiks Statistikbank Skatteministeriets opgørelser om

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Anledning: Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske

Læs mere

Udvikling i Risikofaktorer for Hjerte-karsygdom i Vestegnskommunerne 1978-2006

Udvikling i Risikofaktorer for Hjerte-karsygdom i Vestegnskommunerne 1978-2006 April 8 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Udvikling i Risikofaktorer for Hjerte-karsygdom i Vestegnskommunerne - Forskiningscenter for Forebyggelse og Sundhed Region Hovedstaden

Læs mere

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed.

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed. Resumé Formålet med bogen Folkesundhed i Grønland er at give en samlet fremstilling af sundhedstilstanden i Grønland. Begrebet folkesundhed refererer til sundhedstilstanden i hele befolkningen i modsætning

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer

Læs mere

Forklaringer på test i rapport

Forklaringer på test i rapport Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,

Læs mere

Patientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion

Patientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion Patientinformation Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M ost ygning Alkohol Motion ost A M Forekomsten af fedme i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40%

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Sundhedsprofil 2013 Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Formål Præsentation af nye spørgsmål i profilen 2013 Hvordan opgøres spørgsmålene? Tolkning

Læs mere

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Fejlkilder Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Læringsmål Tilfældig variation Selektionsproblemer Informationsproblemer Confounding Effekt modifikation

Læs mere

Årsager. Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev

Årsager. Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev Årsager Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev Årsager Hvad er en årsag? Flere typer af årsager Hvad kendetegner en årsag? Hvorfor er årsager interessante? Identifikation af

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010. SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

OM ALKOHOL. Fakta om alkohol

OM ALKOHOL. Fakta om alkohol OM ALKOHOL Fakta om alkohol Der er meget at vinde ved at drikke med måde Vi drikker for meget i Danmark. Men vores alkoholkultur er under konstant forandring. Én ting har dog ikke ændret sig: Et væsentligt

Læs mere

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os.

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os. Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Tlf.: 7841 3981 Til patienter med prostatakræft Prostatakræft

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en

Læs mere

Workshop: Ældre og alkohol. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Workshop: Ældre og alkohol. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Workshop: Ældre og alkohol Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Dagens oplæg Formål Beskrive alkoholforbruget i den ældre del af befolkningen Helbredsmæssige konsekvenser Emner Folkesundhed og effekten af

Læs mere

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene

Læs mere

Guide: Sandt og falsk om slankekure

Guide: Sandt og falsk om slankekure Guide: Sandt og falsk om slankekure Verdens førende fedmeforskere afliver i nyt, stort studie nogle af de mest sejlivede myter om fedme og slankekure. F.eks. er en lynkur bedre, end de fleste tror Af Torben

Læs mere

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Danskernes holdninger til unges alkoholvaner 2014 - en kortlægning

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Danskernes holdninger til unges alkoholvaner 2014 - en kortlægning Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Danskernes holdninger til unges alkoholvaner 2014 - en kortlægning Danskernes holdninger til unges alkoholvaner 2014 Denne rapport er udarbejdet af Kræftens

Læs mere

Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme?

Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? En artikel fra KRITISK DEBAT Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? Skrevet af: Signild Vallgårda Offentliggjort: 29. oktober 2009 Regeringens Forebyggelseskommission, som kom med sin rapport

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn 9. DE UNGES SUNDHED I dette kapitel beskrives udviklingen i sundhedsvaner blandt etnisk danske unge i aldersgruppen 16-24 år, idet der sammenlignes med data fra Hvordan har du det? fra 2010. Unge under

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere