Alkohol og livsstilssygdomme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alkohol og livsstilssygdomme"

Transkript

1 Alkohol og livsstilssygdomme

2 Alkohol og livsstilssygdomme En rapport fra Motions- og Ernæringsrådet Af Kjeld Hermansen Erik Berg Schmidt Anne Tjønneland Janne S. Tolstrup Morten Grønbæk

3 Alkohol og livsstilssygdomme Grafi sk produktion: Boje & Mobeck as Publikationsår: 2007 Publ. nr. 4 Motions- og Ernæringsrådet Pris: 75,- kr. ekskl. moms. 2

4 Indholdsfortegnelse Forord Resumé Summary Kommissorium Alkoholindtaget i Danmark Introduktion Alkoholforbruget i Danmark Salgstal Individniveau - hvem drikker over genstandsgrænserne? Udvikling over tid Hvem drikker mest? International sammenligning De officielle genstandsgrænser i Danmark Hvorfor maksimumgrænser og ikke et anbefalet forbrug? Vurdering af maksimumgrænser Genstandsgrænserne Alkohol, sygelighed og dødelighed Fejlkilder ved de epidemiologiske undersøgelser og data

5 3. Alkohol og fedme Alkohol og appetitregulering Alkohol og energiomsætning Alkohol og fedme Delkonklusion Alkohol og type 2-diabetes Association mellem alkoholindtag og forekomst af type 2-diabetes Alkohols akutte indflydelse på glukoseomsætningen Alkohols indflydelse på blodglukoseregulation ved type 2-diabetes Studier over den akutte effekt af alkohol Studier over kronisk højt alkoholindtag Delkonklusion Alkohol og hjerte-kar-sygdom Alkohol og den aterosklerotiske proces Alkohol og hjertesygdom Typer af alkohol og hjertesygdom Drikkemønster og hjertesygdom Alkohol og stroke

6 5.6 Alkohols effekt på risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom Lipider Blodtryk Hæmostase Endotel Inflammation Glukose/insulin Andet Delkonklusion Kræft Mekanismer og eksperimentelle data Kræft i mundhule, svælg og spiserør Kræft i mavesækken Kræft i leveren Kræft i bugspytkirtlen Kræft i tyk- og endetarm Kræft i brystet Kræft i lungerne Kræft i prostata Andre kræftformer Delkonklusion

7 7. Konklusion Unge Unge kvinder Unge mænd Midaldrende og ældre Midaldrende og ældre kvinder Midaldrende og ældre mænd Ordliste Referencer Bilag Bilag 1. Interessekonflikterklæring 6

8 7

9 8

10 Forord Der er ingen tvivl om, at et alkoholforbrug over genstandsgrænserne, som lyder på maksimalt 14 genstande om ugen for kvinder og 21 for mænd, medfører en øget risiko for en lang række somatiske og psykiske lidelser. Det er grunden til, at Sundhedsstyrelsen i effektive kampagner i mere end 15 år har udbredt dette budskab, senest suppleret med en opfordring om at holde det daglige forbrug under 5 genstande. Det er dog muligt, at der er grupper i befolkningen, for hvilke alkoholindtag i moderate mængder kan være gavnligt. Det har således været nævnt, både i den videnskabelige og populærvidenskabelige litteratur de seneste 10 år, at alkohol - herunder særligt rødvin - er sundhedsfremmende. Denne påstand bruges ofte som et argument for at vedligeholde et moderat alkoholforbrug og til tider at definere moderat meget liberalt. Der foreligger da også talrige videnskabelige studier, som har undersøgt effekten på risikoen for livsstilssygdomme af et moderat alkoholindtag - dvs. et indtag inden for Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser. Men der savnes et samlet overblik over, hvorvidt effekten af et sådant moderat alkoholindtag varierer efter a) typen af drikkevarer (rødvin, øl, spiritus etc.), b) hvor ofte der drikkes samt c) personens køn og alder. Motions- og Ernæringsrådet nedsatte i foråret 2006 en arbejdsgruppe, som skulle vurdere, hvad der er det optimale niveau og mønster for alkoholindtag inden for genstandsgrænserne. Det gælder for såvel mænd som kvinder i forskellige aldersgrupper i forhold til livsstilssygdommene fedme, type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdom og kræft. Litteraturgennemgangen er primært baseret på de studier, som har undersøgt effekten af et moderat alkoholindtag blandt voksne. Rapporten fokuserer på risikoen af alkoholindtag for udvikling af de nævnte livsstilssygdomme. Motions- og Ernæringsrådet håber, at rapporten vil blive brugt som en støtte til at optimere og differentiere rådgivningen om alkohol. Morten Grønbæk Formand 9

11 10

12 Resumé Danskere har et højt forbrug af alkohol i forhold til indbyggerne i flere andre nordiske og europæiske lande. Der er store udsving i forbruget inden for forskellige aldersgrupper, køn, socialklasser samt mht. hvilken type drikkevarer (øl, vin, spiritus etc.), der indtages. Danske mænd drikker langt mere end kvinder, og de, der drikker for meget, findes især blandt de årige, men også de årige har et højt ugentligt forbrug. Samtidig er der en social skævhed i andelen af danskere, der overskrider genstandsgrænserne, idet personer med længst uddannelse drikker mest. Genstandsgrænser skal forstås som en øvre grænse for et alkoholforbrug, der ikke er skadeligt, og de er i Danmark på højst 21 genstande om ugen for mænd og højst 14 genstande om ugen for kvinder. Disse maksimumniveauer er fastsat ud fra en afvejning af både de positive og negative virkninger, som alkoholindtag har på risikoen for død og udviklingen af alvorlige fysiske sygdomme, som f.eks. hjerte-kar-sygdomme og kræft. Det tyder dog på, at forskellige niveauer af alkoholindtag inden for genstandsgrænserne samt forskellige drikkemønstre har forskellige sundhedsmæssige effekter, afhængigt af alder, køn og typen af alkohol. Der er grund til at tro, at alkohol kan være forbundet med øget risiko for fedme, idet alkohol er meget energiholdigt (30 kj/g). Samtidig påvirker alkohol alle dele af energibalancen. Alkohol er ikke appetitstillende, men omvendt øger den forbrændingen. Resultater fra epidemiologiske studier om sammenhængen mellem alkoholindtag og fedme er dog langt fra entydige. Det ser ikke ud til, at alkohol i mindre og moderate mængder er en væsentlig risikofaktor for fedmeudvikling. Drikkemønstret synes derimod at være af betydning. Det er vist, at personer, som fordeler alkoholen over flere af ugens dage, er slankere end personer, som drikker den samme mængde alkohol, fordelt på færre dage. Alkoholindtagelse ser ud til at være associeret med en beskyttelse mod udvikling af type 2-diabetes. I de fleste studier findes en U-formet relation mellem alkoholindtagelse og incidensen af type 2-diabetes. Således ser det ud til, at personer med moderat alkoholindtagelse har den laveste risiko for diabetes, mens personer med ingen eller stor alkoholindtagelse har en højere risiko. Den laveste risiko for diabetes ses ved et dagligt alkoholindtag på ca. 1 genstand for kvinder og ca. 3 genstande for mænd. 11

13 Drikkemønstret ser også ud til at spille en vigtig rolle mht. risikoen for at udvikle type 2-diabetes. Således øger en høj alkoholindtagelse ( 210 g alkohol) fordelt på 1-3 dage risikoen for diabetes mellitus ca. 5 gange, mens samme alkoholmængde fordelt over en uge ikke er forbundet med en øget risiko. Der er holdepunkter for, at en mekanisme bag den beskyttende effekt mod udvikling af type 2-diabetes af et moderat alkoholindtag, kan tilskrives en alkoholinduceret forbedring af insulinfølsomheden. Epidemiologiske undersøgelser har vist, at et moderat alkoholindtag er associeret med beskyttelse mod hjerte-kar-sygdomme. Effekten omfatter såvel risikoen for iskæmisk hjertesygdom som risikoen for iskæmisk stroke, mens effekten på hæmorrhagisk stroke er usikker. Dette er bedst dokumenteret for midaldrende mænd, mens der kun findes få data fra personer under 40 år. Den laveste risiko for hjerte-kar-sygdom forekommer ved indtagelse af 1-3 genstande/døgn hos mænd og lidt mindre hos kvinder. Der er god evidens for, at den hjertebeskyttende effekt af alkohol mindskes eller forsvinder ved binge-drinking (defineret som 5 genstande indtaget ved samme lejlighed). Enkelte, men ikke alle studier har vist en mere udtalt hjertebeskyttende effekt af vin end af øl og spiritus. Dette kan skyldes, at kosten er forskellig hos eksempelvis vin- og øldrikkere. Den gunstige effekt af alkohol er sandsynligvis multifaktoriel, men en øgning af koncentration af HDL-kolesterol menes at være af størst betydning. Alkohol er associeret med kræft i mundhule, svælg, spiserør, lever, tyk- og endetarm samt bryst. De seneste års forskning har vist en øget risiko for kræft i mundhule, svælg og spiserør ved et dagligt alkoholindtag på 3 genstande, både hos rygere og ikke-rygere. Effekten af et moderat alkoholindtag på risikoen for primær leverkræft er usikker, hvorimod en høj alkoholindtagelse er associeret med en øget risiko. Der er fundet øget risiko for tyk- og endetarmskræft ved et alkoholindtag på 2,5 genstande pr. dag. Der er endvidere en række studier, som viser, at risikoen for brystkræft hos både præ- og postmenopausale kvinder øges proportionalt med antallet af genstande pr. dag med en 3-10 % øget risiko for brystkræft for hver ekstra daglig genstand. Der kan ikke identificeres forskelle i risikoen for de forskellige kræftsygdomme ved indtagelse af forskellige typer af drikkevarer (vin, øl, spiritus etc.). De fleste studier af alkohols indflydelse på risikoen for livsstilssygdomme er udført blandt midaldrende eller ældre (her defineret som personer over års-alderen). Det betyder, at vi ikke kender helbredskonsekvenserne af et alkoholforbrug gennem hele voksenlivet. For midaldrende og ældre kvinder optræder den laveste risiko for type 12

14 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom ved et dagligt alkoholindtag på ca. 1 genstand. Hos midaldrende og ældre kvinder skal den nedsatte risiko for hjerte-kar-sygdom og type 2-diabetes vurderes i forhold til den øgede risiko for brystkræft. Ca kvinder får hvert år diagnosticeret brystkræft, og ca dør årligt af sygdommen. Omvendt dør ca danske kvinder årligt af hjerte-kar-sygdom. På denne baggrund vurderes det, at et alkoholindtag på 1 genstand dagligt medfører den laveste risiko for sygdom for midaldrende og ældre kvinder. For midaldrende og ældre mænd ses den laveste risiko for type 2-diabetes ved et dagligt alkoholindtag på ca. 3 genstande, mens den laveste risiko for hjerte-kar-sygdom ses ved et dagligt alkoholindtag på ca. 1-3 genstande. Et jævnt alkoholindtag fordelt over alle ugens dage ser ud til at være mere gunstigt end et højt indtag på få dage. 13

15 14

16 Summary Danish people consume large amounts of alcohol compared to citizens of other countries in Europe. There are large variations in consumption behaviour with regard to different age groups, gender, social position and type of beverage consumed (beer, wine, spirits, etc.). Danish men consume much more alcohol than Danish women. Especially people being years of age but also people being years old have a high weekly intake of alcohol. In addition, there is a social gradient in drinking behaviour of the Danish people, i.e. the people with the highest education level consume the largest amount of alcohol. In Denmark, the upper recommended level of alcohol intake is 21 and 14 units per week for men and women, respectively. These maximum levels of intake are based on scientific literature showing beneficial as well as non beneficial health effects of alcohol on the risk of diseases such as cardiovascular disease and cancer. However, it seems that different levels of alcohol intake under the upper recommended level of intake and variations in drinking pattern have different health effects depending on age, gender and type of beverage consumed. Alcohol intake may cause an increased risk of obesity since it is high in energy (30 kj/g). The energy balance is influenced both positively and negatively by alcohol, thus, alcohol increases energy expenditure but is not satiating. Epidemiological studies examining the associations between alcohol intake and the risk of obesity are inconsistent. However, alcohol in small or moderate amounts does not seem to affect the risk of obesity. On the other hand, the drinking pattern seems to be of importance for the risk of obesity. It is found that persons having a steady alcohol intake have less tendency to be overweight than persons who drink the same alcohol amount within fewer days. Alcohol intake appears to be associated with a decreased risk of developing type 2 diabetes. Most studies show a U-shaped relationship between alcohol intake and the incidence of type 2 diabetes. Thus, persons consuming moderate amounts of alcohol seem to have the lowest risk of diabetes while persons who do not consume alcohol or persons who consume large amounts of alcohol do have an increased risk of developing type 2 diabetes. The lowest risk is found at a daily alcohol intake of 1 unit for women 15

17 and 3 units for men. The drinking pattern also seems to be of importance in terms of the risk of developing type 2 diabetes. Thus, an intake of 210 g of alcohol within 1-3 days increases the risk of diabetes 5-fold, while drinking the same amount distributed during 1 week does not increase the risk. It has been suggested that one possible mechanism behind the protective effect of alcohol on the risk of type 2 diabetes is mediated via improved insulin sensitivity. Epidemiological studies have shown associations between alcohol intake and reduced risk of cardiovascular disease. These associations are found for ischemic heart disease and ischemic stroke while the effect of alcohol on hemorrhagic stroke is uncertain. The protective effect on the risk of cardiovascular disease is mainly found for middle-aged men while there are few studies concerning persons below 40 years of age. The lowest risk of cardiovascular disease is observed at a consumption level of 3 units per day for men and a smaller amount for women. There is good evidence that the heart protective effect of alcohol is diminished with binge drinking (defined as 5 units consumed at the same time). Some, but not all studies, have shown a relatively better heart protective effect of wine than of beer and spirits. This may, however, be due to differences in the diet of persons drinking respectively wine or beer. The beneficial effect of alcohol is thought to be multifactorial, with an increased concentration of HDL cholesterol being most important. Alcohol is associated with cancer of the mouth, pharynx, oesophagus, liver, colorectum, and breast. Research in recent years has shown increased risk of cancers in the mouth, pharynx and oesophagus at a daily alcohol intake of 3 units for smokers as well as non smokers. The effect of consuming alcohol in moderate amounts on the risk of liver cancer is uncertain, whereas a high intake of alcohol increases the risk of liver cancer. An increased risk of cancer of the colon and rectum has also been demonstrated at an intake of 2.5 units per day. Moreover, many studies have shown an increased risk of breast cancer in both pre- and postmenopausal women. The risk of breast cancer seems to increase proportionally with 3-10 % for every daily unit of alcohol. No differences on the risk of cancer have been found for different beverages (wine, beer, spirits, etc.). Most studies examining the effect of alcohol on the risk of lifestyle diseases have been performed with middle-aged or elderly people (in this report defined as persons above years old). This means that the health effect of alcohol consumption during the entire adulthood is unknown. For middle-aged and elderly women, there appears to be the lowest risk of type 2 diabetes and cardiovascular disease at an alcohol intake 16

18 of 1 unit per day. For this population, however, it is of importance also to consider the increased risk of alcohol on breast cancer. Approximately 4,000 women are diagnosed with breast cancer per year and approximately 1,300 die of the disease every year. On the other hand, approximately 12,000 Danish women die of cardiovascular disease every year. Taking these data into consideration, it is assumed that the lowest risk of disease is found at an alcohol intake of 1 unit per day for middle-aged and elderly women. For middle-aged and elderly men, the lowest risk of type 2 diabetes is found at a daily alcohol intake of 3 units and the lowest risk of cardiovascular disease is found at a daily intake of 1-3 units. In general, a steady alcohol intake seems to be more beneficial than a high intake concentrated on few days. 17

19 18

20 Kommissorium Baseret på den videnskabelige litteratur ønskes en vurdering af helbredsmæssige fordele og ulemper ved indtagelse af alkohol med henblik på især fedme, type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdom og kræft for forskellige befolkningsgrupper. Hvor det er muligt, ønskes en vurdering af betydningen hos voksne af køn, alder samt drikkemønstret for alkohols indflydelse på disse sygdomme. Rapporten tager primært udgangspunkt i alkoholindtagelse inden for genstandsgrænserne. Arbejdsgruppens sammensætning: Adj. professor, overlæge, dr.med. Kjeld Hermansen (formand) professor, overlæge, dr.med. Erik Berg Schmidt afdelingsleder, overlæge, ph.d. Anne Tjønneland forsker, cand.scient., ph.d. Janne S. Tolstrup forskningschef, professor, dr.med. & ph.d. Morten Grønbæk. Cand.scient. i human ernæring Karina Jørgensen har været tilknyttet gruppen som videnskabelig sekretær. 19

21 20

22 1. Alkoholindtaget i Danmark 1.1 Introduktion Danskere har et højt alkoholforbrug i forhold til indbyggere i flere andre nordiske og europæiske lande. 14 % af den danske befolkning drikker mere, end Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser tilråder. Det er kendt, at en overskridelse af genstandsgrænserne kan have en række skadevirkninger både af sundhedsmæssig og social karakter. Næsten alle voksne danskere drikker alkohol. Det fremføres ofte, at det ikke er sundhedsskadeligt at drikke alkohol, så længe man holder sig inden for genstandsgrænserne. Ofte fremhæves særligt rødvin for sin positive virkning på risikoen for hjertekar-sygdom. Omvendt hører man også, at selv moderat alkoholindtag er forbundet med en forøget risiko for at udvikle forskellige kræftsygdomme, f.eks. brystkræft. Det tyder derfor på, at forskellige niveauer af alkoholindtag og forskellige drikkemønstre kan have forskellige sundhedsmæssige effekter afhængigt af alder, køn og typen af drikkevarer (vin, øl, spiritus etc.). Formålet med denne rapport har været at vurdere det optimale forbrug inden for genstandsgrænserne for voksne mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Fokus i rapporten er rettet mod effekterne af alkohol på fedmeudvikling, type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdom og kræft, da disse tilstande og sygdomme udgør store helbredsog samfundsmæssige problemer. De psykiske, sociale, kriminalitets- og ulykkesbefordrende samt økonomiske konsekvenser af alkohol er ikke behandlet her. Det skal understreges, at de anvisninger, der findes i rapporten, ikke gælder personer, der har problemer med at kontrollere deres alkoholindtag, personer der har en tilstand, som forværres ved alkoholindtag, personer der indtager medicin, som interagerer med alkohol, personer med slægtninge som har alkoholrelaterede problemer, personer med psykiske problemer, personer under 18 år, gravide, ammende eller personer, der deltager i aktiviteter, som kræver psykisk og/eller fysisk bevågenhed. 1.2 Alkoholforbruget i Danmark Alkoholforbruget i Danmark kan opgøres på befolkningsniveau og på individniveau. Mens vi har ganske præcise oplysninger om befolkningens alkoholforbrug år for år, findes der kun sparsomme data for forbruget på individniveau. 21

23 1.2.1 Salgstal Fra Danmarks Statistik foreligger hvert år tal for, hvor mange liter alkohol der i gennemsnit sælges pr. voksen dansker. Tallene kan korrigeres for hjemmebrænderi og grænsehandel, som begge kun bidrager beskedent til det samlede billede (1). I det 20. århundrede sås store udsving i det samlede forbrug, fra et højt forbrug før første verdenskrig til et lavt efter krigen. Forbruget i Danmark har siden starten af 1970 erne ligget på et konstant, relativt højt niveau. I 2005 blev der således i gennemsnit solgt 11,4 liter ren alkohol pr. dansker over 14 år, se figur 1.1 (3) Liter alkohol pr. dansker År Figur 1.1 Danskernes alkoholforbrug gennem mere end 100 år. Kurven viser salgstal ifølge Danmarks Statistik, udtrykt som antal liter ren alkohol pr. voksen dansker pr. år. Kilde: Modificeret efter Thorsen, 1990 (1) og Danmarks Statistik, 2005 (3). Tal fra salgsstatistikker kan være gode pejlepunkter for udviklingen i det samlede forbrug, men bag disse tal gemmer der sig store udsving inden for forskellige aldersgrupper, køn, social klasse samt mht., hvilken type drikkevarer (vin, øl, spiritus etc.), der indtages. Forbruget er meget skævt fordelt, og det antages, at en relativt lille del, ca. 10 % af befolkningen, drikker mere end halvdelen af den konsumerede alkohol (4). Præcise tal findes ikke, men det menes, at omkring danskere årligt modtager et offentligt alkoholbehandlingstilbud (5;6). 22

24 1.2.2 Individniveau - hvem drikker over genstandsgrænserne? Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSY) 2005 fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at 14 % af befolkningen drikker mere end genstandsgrænserne (7). Det betyder, at omkring danskere har et alkoholforbrug, der overskrider 21 genstande om ugen for mænd og 14 for kvinder (8). Undersøgelsen viser, at mænd drikker langt mere end kvinder. Af figur 1.2 ses det, at de, der drikker for meget, især findes blandt de årige, men også de årige har et ganske højt ugentligt forbrug, og der er sket en relativ stigning i forbruget blandt de ældre (9). En mere grundig undersøgelse - ved hjælp af 7-dages kostinterviews i Danskernes kostvaner - viser den samme tendens, men på et lidt højere niveau (10). Figur 1.2 Procentvis andel mænd og kvinder der drak mere end genstandsgrænserne i 1994, 2000 og Kilde: Modificeret efter Ekholm et al, 2006 (7) Udvikling over tid Tre landsrepræsentative SUSY-undersøgelser foretaget i 1994, 2000 og 2005 har detaljeret afdækket danskeres alkoholforbrug (7). Figur 1.2 viser, at der i alle tre undersøgelser var flere mænd, der drak over 21 genstande om ugen end kvinder, der drak over 14 genstande om ugen. For både mænd og kvinder var der færre i gruppen af årige med et overforbrug. Dette må anses for positivt, da gruppen repræsenterer størstedelen af forældrene i de danske småbørnsfamilier. 23

25 1.2.4 Hvem drikker mest? Som det fremgår af figur 1.3, er der en social skævhed i andelen af danskere, der overskrider genstandsgrænserne (7). Personer med længst uddannelse drikker mest. Denne skævhed er den modsatte af, hvad man skulle forvente ud fra erfaringer med forebyggelsesperspektiver for andre risikofaktorer som rygning, hvor de længst uddannede opfanger og efterlever sundhedsbudskaber bedst. Der er for eksempel næsten ingen storrygere tilbage i gruppen af personer med en længerevarende uddannelse. For alkohol har vi altså en slags forebyggelsesparadoks. Figur 1.3 Procentvis andel mænd og kvinder med henholdsvis kort, mellem eller lang uddannelse, som drak mere end genstandsgrænserne i 1994, 2000 og Kilde: Modificeret efter Ekholm et al, 2006 (7) International sammenligning Danskere har et højt forbrug af alkohol i forhold til indbyggere i flere andre nordiske og europæiske lande. I 2002 drak danskerne i gennemsnit 9,5 liter ren alkohol om året. Til sammenligning drak nordmænd 4,4 liter, italienere 7,4 liter og englændere 9,6 liter (2). Der er sket store ændringer i forbruget i mange af de andre europæiske lande; svenskerne er begyndt at drikke mere de sidste år; mens f.eks. franskmændene drikker meget mindre end tidligere. Dette afspejler sig forbløffende hurtigt i sygeligheden, eksempelvis er hyppigheden af skrumpelever faldet ganske dramatisk i forbindelse med det faldende alkoholforbrug i Frankrig (11). 24

26 2. De officielle genstandsgrænser i Danmark Genstandsgrænserne er fastsat ud fra en afvejning af både de positive og negative virkninger, som alkoholindtag har på risikoen for død og udviklingen af alvorlige fysiske sygdomme, som f.eks. hjerte-kar-sygdom og kræft (8). Genstandsgrænserne er baseret på resultater både fra forskning vedrørende alkoholrelateret død og resultater fra forskning vedrørende centrale alkoholrelaterede sygdomme. Forskningsresultaterne stammer hovedsageligt fra epidemiologiske undersøgelser baseret på store befolkningsgrupper. Befolkningsundersøgelser bidrager med viden om genstandsgrænser som et gennemsnitligt mål, der kan anvendes af den generelle befolkning. Der er individuel variation i virkningen af alkoholindtag, afhængig af personkarakteristika (køn, alder, genetisk variation mv.), hvilket betyder, at nogle mænd og kvinder tåler mere alkohol end andre. 2.1 Hvorfor maksimumgrænser og ikke et anbefalet forbrug? Retningslinierne for alkoholindtag - primært fra kampagner om genstandsgrænser - har udelukkende omhandlet overgangen fra et alkoholindtag uden helbredsmæssige gener til et forbrug med negative helbredskonsekvenser. Det er der flere gode grunde til. For det første er andelen af danskere, der slet ikke drikker alkohol meget lille - antageligt 3 % af mænd og 7 % af kvinder - og mange af disse har gode grunde hertil. Nogle er f.eks. tidligere alkoholikere, mens andre er afholdende af religiøse eller andre årsager. Yderligere vil eventuelle udsagn om alkohols positive helbredseffekter være meget komplekse. Det tyder på, at de positive effekter er forskellige for mænd og kvinder, for yngre og ældre, og måske afhængig af såvel drikkemønster som type af drikkevarer. 2.2 Vurdering af maksimumgrænser Når man skal vurdere maksimumgrænser for et alkoholindtag, bør man tage alvorlige og hyppige helbredskonsekvenser i betragtning. Fysiske helbredskonsekvenser vil vise sig i befolkningens dødelighed. Mange store befolkningsundersøgelser fra forskellige lande har beskrevet en U-formet eller J-formet sammenhæng mellem indtag af alkohol og dødelighed, se figur 2.1 og 2.2. Et højt dagligt indtag af alkohol indebærer en forøget risiko for død. De, der intet drikker, har en lidt højere risiko for 25

27 død end dem, der drikker let til moderat. Således tyder det på, at let til moderat indtag af alkohol har en vis gavnlig virkning på helbredet. Det er således vanskeligere at rådgive om alkoholindtag end om faktorer, der overvejende er helbredsskadelige, som f.eks. rygning. Maksimumgenstandsgrænser for voksne mænd og kvinder kan vurderes ved at se på, hvilket alkoholindtag de fleste befolkningsundersøgelser finder skadeligt, det vil sige øger risikoen for død. Risikoen forbundet med alkoholindtag er forskellig for mænd og kvinder. Et stort antal befolkningsundersøgelser viser, at dødeligheden blandt kvinder stiger ved et indtag over ca. 2 genstande pr. dag (12-18). Derimod viser et stort antal befolkningsundersøgelser blandt mænd, at der er en stigende dødelighed i et ganske bredt område fra 1 til 5 genstande pr. dag (16-26). På nær to undersøgelser blandt yngre mænd (25;27) viser undersøgelserne, at de afholdende har en øget dødelighed i forhold til personer, der drikker let til moderat. En anden måde at vurdere genstandsgrænser på er at udvælge de undersøgelser, der inkluderer personer observeret over den længste periode. Disse undersøgelser vil nemlig bedst afspejle langtidseffekterne og dermed kunne give mere relevante oplysninger om, hvilket alkoholindtag der medfører en signifikant forøget risiko. Hvis det forudsættes, at alkoholoplysningerne er pålidelige, at der er kontrolleret ideelt for andre forklarende årsager, og at der ikke er fejlkilder på grund af manglende opfølgning på personer i undersøgelserne, vil maksimumgrænserne for alkoholindtag være bestemt af den biologiske forskel i dødelighed mellem forskelligt alkoholindtag samt af den statistiske sikkerhed, hvormed denne forskel er bestemt. 26

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed.

Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed. N O T A T SUNDHEDSSTYRELSENS NYE UDMELDING VEDRØRENDE ALKOHOL Baggrund I Danmark drikker ca. 860.000 voksne over de udmeldte maksimale genstandsgrænser 1. Kun 7 % af danske voksne drikker ikke alkohol

Læs mere

GENSTANDSGRÆNSER FOR VOKSNE

GENSTANDSGRÆNSER FOR VOKSNE GENSTANDSGRÆNSER FOR VOKSNE 2005 Genstandsgrænser for voksne Genstandsgrænser for voksne Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 Kbh. S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: Alkohol, genstandsgrænser Elektronisk

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Paarisa Alkohol- og Narkotikarådet. N O T A T Juli 2011

Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Paarisa Alkohol- og Narkotikarådet. N O T A T Juli 2011 Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Paarisa Alkohol- og Narkotikarådet N O T A T Juli 2011 Alkohol- og Narkotikarådets udmelding vedrørende alkohol Grønlands

Læs mere

Energibalance og kostsammensætning

Energibalance og kostsammensætning Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os.

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os. Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Tlf.: 7841 3981 Til patienter med prostatakræft Prostatakræft

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper:

3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper: SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 3. ALKOHOL Sammenlignet med de andre skandinaviske lande er danskernes alkoholforbrug generelt stort, og forbruget har været nogenlunde konstant siden 1970

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Aalborg 260214

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Aalborg 260214 Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Aalborg 260214 ulbe@si-folkesundhed.dk WHO Alkohol er en vigtigere årsag

Læs mere

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20

Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 29. november 2011 aw@danskepatienter.dk Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20 Danske Patienter vil hermed

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model 15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model M I N I U D G A V E Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes alkoholforebyggende indsats Indledning Denne miniudgave

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

Danske unges drikkekultur

Danske unges drikkekultur UNGES FORBRUG Danske unges drikkekultur Danske unges drikkekultur er præget af, at man drikker for at blive beruset. Når man drikker på denne måde, vil en del også opleve skader som følge af en høj promille.

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER 16 EKSTERNE RISIKOFAKTORER Epidemiologiske undersøgelser baseret på forskellige studiedesign som f.eks. immigrationsstudier og korrelationsstudier

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Alkohol. Alkohols virkninger på helbredet. Alkohols helbredsskadelige virkninger

Alkohol. Alkohols virkninger på helbredet. Alkohols helbredsskadelige virkninger Alkohol 17 n Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden. n Alkoholforbruget i Danmark medfører årligt 3. dødsfald af skrumpelever, alkoholforgiftning,

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle. Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hvorfor er livsstilssygdomme en misvisende betegnelse? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål at hjælpe mænd, som rammes af prostatakræft. Det gør vi bl.a. ved at afholde møder over hele landet og udgive et medlemsblad. Herigennem får du som medlem

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden

Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden Hvad betyder livsstilssygdomme for danske søfolks muligheder for at være en aktiv del af fremtidens globaliserede skibsfartserhverv?

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL EN LILLE ÉN OM ALKOHOL Guide til sundere alkoholvaner Det kan du læse om Test dig selv: Hvordan er dine alkoholvaner? Ä 1 Alkohols betydning for dit helbred Ä 2 Find dine alkoholgrænser Ä 4 Alkohol og

Læs mere

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol F God Alkoholkultur Kanonbådsvej 8 1437 København K Fakta om alkohol Emne: Unge og alkohol Sådan påvirker alkoholen din krop Sådan påvirker alkoholen dig psykisk Hvad tror du om unges alkoholforbrug? Og

Læs mere

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Charlotte Glümer, professor, overlæge 1 Hvad kommer jeg ind på? Hvorfor er det svært at forudsige sygdomsmønsteret

Læs mere

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af Fuld af liv -kampagnens

Læs mere

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres?

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Initiativmøde-DSKE 27. september 2011 Ann Bech Roskjær Cand. scient i klinisk ernæring, Steno Diabetes Center Slide no 1 Dagsorden Definition på dysreguleret

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere