Atypiske Parkinsontilstande. Kristian Winge Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Atypiske Parkinsontilstande. Kristian Winge Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital"

Transkript

1 Atypiske Parkinsontilstande Kristian Winge Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital

2 Hvad er Atypisk Parkinsonisme? En gruppe sygdomme hvor patienterne har Parkinsonisme uden at have Parkinson s syge.. En gruppe sygdomme med store fænotypiske overlap og hvor diagnosen stilles med brug af post mortem neuropatologisk undersøgelse.. Der findes veldefinerede kriterier for post mortem diagnosen

3 Atypisk Parkinson Parkinsonisme Idiopatisk Parkinson s Sygdom (PS) Multiple System Atrophy (MSA) Progressive Supranuclear Palsy (Steel- Richardson-Olszewski syndrome) (PSP) Corticobasal degeneration (CBD) Demens med Lewy Bodies Andre/metaboliske Vaskulær Parkinson 3

4

5 Parkinsonisme Tremor Rigiditet Bradykinesi Postural instabilitet Parkinsons syge 5

6 Atypisk Parkinson Atypisk Parkinson er De klassiske parkinsonistiske syndromer De sjældne blandede syndromer De ekstremt sjældne gentiske syndromer De sjældne præsentationer af hyppige tilstande De sjældne præsentationer af sjældne syndromer At arbejde med atypiske Parkinsontilstande er derfor at arbejde med differetial diagnoser til Parkinsons syge

7 Parkinsons sygdom Differentialdiagnoser Sekundær parkinsonisme Infektiøs eller postinfektiøs Toxiner (eks Mangan, MPTP, CO) Pharmakologisk påvirkning neuroleptika, lithium, valproat, amiodarone Andre CNS sygdomme Hydrocephalus Multiinfarkt syndrom Hjernetumor Metaboliske sygdomme Calcium-metabolisme Andre neurodegenerative sygdomme Alzheimers og Picks sygdom, FTD, FTD-PD-17, Creutzfeldt Jacobs sygdom Arvelige sygdomme Wilson, Huntingtons sygdom, Hallervorden Spatz, FXTAS, SCA 2, 3, 17 Look-a-likes Tremor Essentiel tremor Rubral tremor Atypisk Parkinsonisme MSA MSA-P MSA-C PSP PSP-Parkinsonism Richardsons Syndrome andre CBD DLB Depression Dystoni Adult-Onset Dystonic Tremor Resembling Parkinsonian Tremor (SWEDDs)

8 Parkinsonisme Neurodegenerativ Sekundær Atypisk Lewy body patologi Sporadisk Familiær Sporadisk Familiær PSP CBD MSA FTD- PRGR FTDP- 17 SCA 2,3,17 FXTAS PD DLB FTD-UI α-synucleinopati τ-pati

9 Diagnosen 2 10%-25% (-50%) af Parkinsonistiske patienter er udiagnosticerede eller fejldiagnosticerede! Selv eksperter tager fejl! Jo flere og jo mere erfarne undersøgerne er, des hurtigere stilles diagnosen!

10 Parkinsons syge MSA PSP Atypiske Parkinsontilstande Incidens Prævalens Debutalder Overlevelse Ca 15/10 5 ~ 450 nye /år 3.0 /10 5 ~ 55 nye /år 5.3 /10 5 ~ 97 nye / år 100/10 5 ~ 5500pt 4,5/10 5 ~ 240pt 6,5/10 5 ~ 350pt Lavest debutalder 62 år >15 år år 8,5 år (<15) år 5,3 år (<10 år) 42 CBD? 1,3/10 5 ~ 65pt? ~ 5 år 45 Friedreichs ataxi Spinocerebellar ataxi Sporadiske ataxier 1-2/10 5 ~ pt 3-4/10 5 ~ pt 120+/10 5 ~ 6000+pt

11 Diagnosen MSA: Gilman S, et al. Second consensus statement on the diagnosis of multiple system atrophy. Neurology 2008; 71: PSP: Litvan I, et al. Clinical research criteria for the diagnosis of progressive supranuclear palsy (Steele-Richardson-Olszewski syndrome): report of the NINDS-SPSP international workshop. Neurology 1996; 47: 1-9. CBD: Watts RL, et al. Corticobasal Degeneration. In: Watts RL, Koller WC, editors. Movement Disorders, Neurologic Principles and Practice. New York: McGraw-Hill; p Litvan I, et al. Movement Disorders Society Scientific Issues Committee report: SIC Task Force appraisal of clinical diagnostic criteria for Parkinsonian disorders. Mov Disord 2003; 18:

12

13 Meara J, Bhowmick BK, Hobson P. Accuracy of diagnosis in patients with presumed Parkinson s disease. Hughes AJ, Daniel SE, Kilford L, Lees AJ. Accuracy of clinical diagnosis of idiopathic Parkinson s disease: a clinico-pathological study of 100 cases. J Neurol Neurosurg Psychiatry 1992; 55: Rajput AH, Rozdilsky B, Rajput A. Accuracy of clinical diagnosis in Parkinsonism: a prospective study. Can J Neurol Sci 1991; 18: Jankovic J, Rajput AH, McDermott MP, Perl DP. The evolution of diagnosis in early Parkinson disease. Arch Neurol 2000; 57: Hughes AJ, Daniel SE, Lees AJ. Improved accuracy of clinical diagnosis of Lewy body Parkinson s disease. Neurology 2001; 57: Hughes AJ, Daniel SE, Ben Shlomo Y, Lees AJ. The accuracy of diagnosis of parkinsonian syndromes in a specialist movement disorder service. Brain 2002; 125 (part 4): Osaki Y, Wenning GK, Daniel SE, et al. Do published criteria improve clinical diagnostic accuracy in multiple system atrophy? Neurology 2002; 59: Osaki Y, Ben-Shlomo Y, Lees AJ, et al. Accuracy of clinical diagnosis of progressive supranuclear palsy. Mov Disord 2004; 19: Schrag A, Ben-Shlomo Y, Quinn N. How valid is the clinical diagnosis of Parkinson s disease in the community? J Neurol Neurosurg Psychiatry 2002; 73:

14 Progressiv Supranucleær Parese Tegninger af Charcot 1888 Chavany JA, van Bogaert L, Godlewski S. Sur un syndrome de rigidité, à prédominance axiale avec perturbation des automatismes oculo-palpébraux d origine encèphalopatique. Presse Médicale 1951;50: Steele, J.C., Richardson, J. C., and Olszewski, J. (1964) Progressive Supranuclear Palsy. Archives of Neurology, 10, p. 338.

15 Hvad er Atypisk Parkinsonisme? Progressive supranuclear Palsy (Steel-Richardson-Olszewski syndrome) (PSP) Litvan I, et al. Clinical research criteria for the diagnosis of progressive supranuclear palsy (Steele-Richardson- Olszewski syndrome): report of the NINDS-SPSP international workshop. Neurology 1996; 47: 1-9. Gradually progressive disorder with age at onset at 40 or later; Parkinsonism Vertical supranuclear palsy and prominent postural instability with falls within first year of disease A semiquantitative distribution of neurofibrillary tangles is the basis for the diagnosis of PSP. A high density of neurofibrillary tangles and neuropil threads in the basal ganglia and brain-stem is crucial for the diagnosis of typical PSP. Tau-positive astrocytes or their processes in areas of involvement help to confirm the diagnosis.

16 Diagnostisk gruppe Possible Probable Inklusion Eksklusion Støttende kriterier Gradvis progression Debut > 40 år Enten: Vertikal supranucleær blik parese Eller Langsomme vertikale sakkader OG Postural instabilitet med fald inden for 1 år Vertikal supranucleær blik parese OG Postural instabilitet med fald inden for 1 år Tidligere encephalitis Alien limb Sensoriske deficits Svær atrofi Hallucinationer uden dopaminerg terapi Cortical demens Cerebellart syndrom Svær dysautonomi Symmetrisk, aksial parkinsonisme Retrocollis Dårligt respons til levo-dopa Tidlig dysartri/dysfagi Apati Utilization behavior Frontal release

17 Vertikal blikparese 17

18 PSP diagnose Vigtigste differentialdiagnose er PD Andre: Supranucleær vertikal blikparese: Normal aldring (?) CBD (?) Hydrocephalus Non-ketonisk hyperglycæmi Nieman-Pick Type C MS Thalamisk og mencencephale tumorer Wilson Apopleksi Frontal dysfunktion med subcortical demens: FTD CBD

19 Hvad ser vi? --- Symptomer Dårlig gang Fald Parkinsonisme Dysartri Synkebesvær Kognitive symptomer: Apati, koncentrationsbesvær, tvangslatter/gråd, hukommelsesbesvær 19

20 Øjenbevægelser 20

21 Square Wave jerks Højre Venstre Abnorm ved >2, og/eller > 10/min Normal aldring Progressiv supranucleær parese (PSP) Nystagmus Latent Congenit Wernicke s encephalopati Fredreichs ataxi HIV encephalitis OPCA MS Lithiumforgiftning o.a.

22 Progressiv supranucleær parese (PSP) Parkinsonisme Symmetrisk debut: Udtalt aksial rigiditet Fald Retrocollis Rocket sign Relativt mild bradykinesi Tremor er sjælden 22

23 Progressiv supranucleær parese (PSP) Parkinsonisme Pseudobulbære symptomer Dysartri Dysfagi Dysfoni 23

24 Progressiv supranucleær parese (PSP) Parkinsonisme Bradyfreni Hukommelsesbesvær Koncentrationsbesvær Manglende evne til abstraktioner Frontale tegn Vi har set en del med hallucinationer og én enkelt svært psykotisk (Pseudo-) bulbære symptomer Kognitiv dysfunktion 24

25 Frontale tegn Apati, aspontanitet Tab af interesser, motivation, initiativ Bradyfreni Perseveration Palilalia Imitationsadfærd Affladning Primitive reflekser 25

26 Progressiv supranucleær parese (PSP) Parkinsonisme Supranukleær blikparse, mest vertikal Frontalis overaktivitet Sloppy tie sign Øjelågsapraksi Synsforstyrrelser (Pseudo-) bulbære symptomer Kognitiv dysfunktion 26

27 Progressiv supranucleær parese (PSP) Babinski Hyperrefleksi Spasticitet Parkinsonisme Pyramidebane symptomer Synsforstyrrelser (Pseudo-) bulbære symptomer Kognitiv dysfunktion 27

28 Diagnostiske hjælpemidler Rutine MRI: Atrofi af mesencephalon 28

29 29

30 30

31 Tauopathies Synucleinopathies Proteiner og Parkinsonisme Tauopathy with possible parkinsonism Alzheimer s disease Tauopathies with predominant parkinsonism Corticobasal degeneration Progressive supranuclear palsy Frontotemporal dementia and parkinsonism linked to chromosome 17 (FTPD-17) Parkinsonism-dementia complex of Guam Postencephalitic parkinsonism Dementia pugilistica Pantothenate kinase-associated neurodegeneration (PKAN) Other tauopathies Pick s disease Down s syndrome Argyrophilic grain disease Myotonic dystrophy Dementia with tangles with or without calcification Familial British dementia Familial Danish dementia Gerstmann-Straussler-Scheinker syndrome Niemann-Pick type C disease Subacute sclerosing panencephalitis Synucleinopathies commonly associated with dementia Parkinson s disease (PD) Dementia with Lewy bodies (DLB) Other synucleinopathies Multiple system atrophy (MSA) Pure autonomic failure

32 Kognitive symptomer τ-sygdomme Hukommelse AD Cortikale symptomer CBD PSP Parkinsonisme Gang og balance Bevægeforstyrrelse FTD Frontale træk FTPD -17

33

34 34

35 Hvad er Multiple System Atrophy? Multiple System Atrophy: Gilman S, et al. Second consensus statement on the diagnosis of multiple system atrophy. Neurology 2008; 71: A sporadic, progressive, adult (>30 y) onset disease characterized by Autonomic failure involving urinary incontinence (inability to control the release of urine from the bladder, with erectile dysfunction in males) or an orthostatic decrease of blood pressure within 3 min of standing by at least 30 mm Hg systolic or 15 mm Hg diastolic and Poorly levodopa-responsive parkinsonism (bradykinesia with rigidity, tremor, or postural instability) Or A cerebellar syndrome (gait ataxia with cerebellar dysarthria, limb ataxia, or cerebellar oculomotor dysfunction)

36 Bradykinesi Rigiditet Tremor ofte myoklonier) Tidlig gangbesvær Postural instabilitet, ofte tidlig wheelchair sign) Antecollis Dysartri/dysfagi Multiple System Atrofi (MSA) Gang ataksi Ataktisk- øjenbevægelser Taleforstyrrelser Parkinsonisme Cerebellare Symptomer (Ataksi) Pyramidebane symptomer Autonom dysfunktion Inkontinens for urin og evt fæces Ortostatisk hypotension Temperaturregulering MSA-C 36

37 Diagnostisk gruppe Possible Probable Inklusion Eksklusion Støttende kriterier Gradvis progression Debut > 30 år Sporadisk Enten: Parkinsonisme ELLER Cerebellart syndrom OG minimum et tegn på autonom dysfunktion Autonom dysfunktion OG Parkinsonisme ELLER cerebellart syndrom Pille-trille hvile tremor Neuropati Hallucinationer uden dopaminerg terapi Debut > 75 år Familiær parkinsonisme eller cerebellart syndrom Demens WML Orofacial dystonia Dysproportional antecollis Camptocormia Kontrakturer af hænder og fødder Sukken Svær dysfoni el dysartri Kolde hænder Patologisk latter/gråd Myoklon tremor Autonom dysfunktion: Urge/inkontinens Signifikant ortostitisk hypotension Autonom dysfunktion: Inkontinens/retention Signifikant ortostitisk hypotension Dårligt respons til levodopa

38 Red Flags for MSA Kollensperger M, et al. Mov Disord 2008; 23:

39 MSA Camptocormia: prolonged episodes of forward trunk flexion Pisa syndrome: prolonged episodes of lateral trunk flexion Disproportionate antecollis: severe neck flexion, minor flexion elsewhere

40 MSA Nocturnal inspiratory stridor

41 MSA Cold hands/feet: new development of coldness and colour change purple/blue of extremities, with blanching on pressure and poor circulatory return

42 Case: Jens Debut som 49 årig (2000): Fin-motorisk problemer sv.t. ve hånd med langsomhed og stivhed. Sat i behandling med Permax, 1mg x 3 med god effekt skiftet til Sifrol, siden suppleret med l- dopa og comtess. Jævn progression

43 Case: Jens 2007: forværring (pludselig) med søvnproblemer (motorisk og non-motorisk), fald, finmotoriske problemer, synkebesvær, koncentrationsbesvær, urge med natlig inkontinens

44 Case: Jens Objektivt jan 2008: Let fragmenterede øjenbevægelser, blinker sjældent Hypofon tale Generel bradykinesi, Tandhjulsrigiditet og aksial rigid Myoklonier i ve hånd. Gangen: let ludende, ingen armsving, negativ pulltest Medicin: sinemet 25/100 x 6, comtess 200 x 6

45 Case: Jens Neuropsykologi: Nedsat mentalt tempo, generel indlæring og hukommelse. Eksekutive funktioner reduceret (flexibilitet, overblik og fastholdelse).

46 Case: Jens Bispebjerg Hospital, Klinisk Fysiologisk og Nuklearmedicinsk afdeling

47 Case: Jens Vippeleje: BT fald fra 123/57 41/-- over 6 min MR: Cerebral og cerebellar atrofi Lab: Anæmi 6,1, ellers ia

48 Diagnostisk gruppe Possible Probable Inklusion Eksklusion Støttende kriterier Gradvis progression Debut > 30 år Sporadisk Enten: Parkinsonisme ELLER Cerebellart syndrom OG minimum et tegn på autonom dysfunktion Autonom dysfunktion OG Parkinsonisme ELLER cerebellart syndrom Pille-trille hvile tremor Neuropati Hallucinationer uden dopaminerg terapi Debut > 75 år Familiær parkinsonisme eller cerebellart syndrom Demens WML Orofacial dystonia Dysproportional antecollis Camptocormia Kontrakturer af hænder og fødder Sukken Svær dysfoni el dysartri Kolde hænder Patologisk latter/gråd Myoklon tremor Autonom dysfunktion: Urge/inkontinens Signifikant ortostitisk hypotension Dårligt respons til levodopa Autonom dysfunktion: Inkontinens/retention Signifikant ortostitisk hypotension Dårligt respons til levodopa

49 Case: Jens

50

51 Diagnostisk gruppe Possible Probable Inklusion Eksklusion Støttende kriterier Gradvis progression Debut > 30 år Sporadisk Enten: Parkinsonisme ELLER Cerebellart syndrom OG minimum et tegn på autonom dysfunktion Autonom dysfunktion OG Parkinsonisme ELLER cerebellart syndrom Pille-trille hvile tremor Neuropati Hallucinationer uden dopaminerg terapi Debut > 75 år Familiær parkinsonisme eller cerebellart syndrom Demens WML Orofacial dystonia Dysproportional antecollis Camptocormia Kontrakturer af hænder og fødder Sukken Svær dysfoni el dysartri Kolde hænder Patologisk latter/gråd Myoklon tremor Autonom dysfunktion: Urge/inkontinens Signifikant ortostitisk hypotension Autonom dysfunktion: Inkontinens/retention Signifikant ortostitisk hypotension Dårligt respons til levodopa

52 Case: Jens Neuropsykologi: nedsat mentalt tempo, generel indlæring og hukommelse. Eksekutive funktioner reduceret (flexibilitet, overblik og fastholdelse). Opfylder kriterier for demens!

53 Red Flags for MSA Kollensperger M, et al. Mov Disord 2008; 23:

54 Case: Jens! Hallucinationer 2005 på beskeden dosis Sifrol med recidiv 2008 på Sinemet 25/100 2x6! Prostata hypertrofi og glimrende respons på antimuskarin behandling og desmopressin.! EEG med bilat 2-3 Hz sharpwaves præ-midt-temporalt med tendens til spredning, synkront med myoklonier.! Glimrende respons på koncentration og opmærksomhed efter start af rivastigmin, men let progression af eksekutiv dysfunktion ved neuropsykologisk undersøgelse. Re-test forenelig med demens ved Parkinsons syge.! Hallucinationerne er væk.! Begyndende motoriske svingninger

55 Kempster PA,. Brain 2007; 130: Williams DR, Lancet Neurol 2005; 4: Williams DR, Brain 2005; 128: Williams DR, Mov Disord 2007; 22: Williams DR, J Neurol Neurosurg Psychiatry 2008; 79: Williams DR, Mov Disord 2010; 25:

56 56

57

58 Case: Jens! 10 års sygdomsvarighed! Fortsat gangfunktion! Opfylder kriterierne for demens! Anden kendt årsag til inkontinens! Hallucinationer! Generelt udmærket (men ikke glimrende) medicinrespons

59 Corticobasal Degeneration L hermitte J, Lévy G, Kyriaco N. Les perturbations de la representation spatial ches les apraxiques. Rev Neurolog (Paris) 1925;2:

60 Corticobasal degeneration Proposed Criteria for the Diagnosis of the Corticobasal Syndrome Core features Supportive investigations Insidious onset and progressive course No identifiable cause (eg, tumor, infarct) Cortical dysfunction as reflected by at least one of the following: Focal or asymmetrical ideomotor apraxia Alien limb phenomenon Cortical sensory loss Visual or sensory hemineglect Constructional apraxia Focal or asymmetric myoclonus Apraxia of speech/nonfluent aphasia Extrapyramidal dysfunction as reflected by at least one of the following: Focal or asymmetrical appendicular rigidity lacking prominent and sustained L-dopa response Focal or asymmetrical appendicular dystonia Variable degrees of focal or lateralized cognitive dysfunction, with relative preservation of learning and memory, on neuropsychometric testing Focal or asymmetric atrophy on computed tomography or magnetic resonance imaging, typically maximal in parietofrontal cortex Focal or asymmetric hypoperfusion on single-photon emission computed tomography and positron emission tomography, typically maximal in parietofrontal cortex / basal ganglia / thalamus Boeve BF, Lang AE, Litvan I. Corticobasal degeneration and its relationship to progressive supranuclear palsy and frontotemporal dementia. Ann Neurol 2003; 54 Suppl 5:S15-S19.

61 Corticobasal degeneration

62 Atypisk Parkinsonisme - - hvor svært er det så?

63 Hughes AJ, Daniel SE, Ben Shlomo Y, Lees AJ. The accuracy of diagnosis of parkinsonian syndromes in a specialist movement disorder service. Brain 2002; 125: Clinical diagnosis Idiopathic Parkinsons Disease (73) Multiple System Atrophy (35) Progressive Supranuclear palsy (20) Cortico-basal Degeneration (3) Parkinsonism Undetermined (4) Pathological diagnosis Idiopathic Parkinsons Disease (72) Progressive Supranuclear palsy (1) Multiple System Atrophy (30) Idiopathic Parkinsons Disease (4) Progressive Supranuclear palsy (1) Progressive Supranuclear palsy (16) Multiple System Atrophy (2) Cortico-basal Degeneration (1) Tauopathy (1) Cortico-basal Degeneration (1) Idiopathic Parkinsons Disease (1) Frontotemporal dementia (1) Multiple System Atrophy (2) Progressive Supranuclear palsy (1) Idiopathic Parkinsons Disease (1)

64 uden specifikation; 26; 27% MSA; 19; 20% vaskulære; 12; 12% PSP; 20; 21% PD; 14; 14% CBD; 6; 6%

65 CBD vs. PSP CBD karakteristika: Asymmetrisk Parkinsonisme, apraxi, afasi, alien limb, relativ god balance PSP karakteristika: Symmetrisk, aksial Parkinsonisme, vertikal, supranucleær blikparese, fald og dårlig balance, frontotemporal cognitiv dysfunktion

66 Første besøg Første besøg Første besøg Første besøg Første besøg Follow-up 3,2 år Jo længere follow-up des bedre. Det kan bruge i videnskaben Possible PSP IPD Probable PSP Possible CBD PD Vaskulær Probable PSP Possible PSP Possible CBD Possible CBD Probable PSP MSA 0 Possible PSP ved 1. besøg Probable PSP ved 1. besøg Possible CBD 1. besøg Probable CBD 1. besøg IPD i 1. besøg

67 Case 70 årig mand henvist spinocerebellar ataxi obs pro. Debut 2005 med balancebesvær med progression Efter 1 år tiltagende talebesvær Ingen autonome eller sfinkter symptomer

68 Case MMSE 26 Sakkader langsomme Let asymmetrisk parkinsonisme Findes med dysmetri og positiv Romberg

69 Paraklinik Blodprøver inkl screen for alm sca og FXTAS ia MR: diffuse hvid substans forandringer DAT aborm Findes samlet set mest som grå-zone mellem CBD og PSP

70 Case Hastig progression med hyppige fald og tiltagende parkinsonisme med udtalt ve sid overvægt, apraksi, og apati Konklusion: CBD

71 Case

72 Case

73 Case CBD: Apraksi Generelle Neuropsykologiske profil Utilisation behavior Asymmetri i debutfase MRi: obs fokal atrofi hø side PSP: Stemme Dårlige balance, inkl fald Aksiale påvirkning Øjenbevægelser inkl. Square wave jerks MRi: Atrofi af mececephalon

74

75 PSP-features CBDfeatures Ubrugelig arm Patologi: CBD Klinik: CBD n=5 Patologi: PSP Klinik: CBD n=8 p-værdi Asymmetrisk Dystoni Apraxi Vertikal supranucleær blikparese Parese ved blik nedad Tid til første fald Ns 2.4 år ( ) 1.0 år ( ) 0.04 Fald bagover 2 5 Ns Øjenlågsapraksi 0 5 Ns Frontalis hyperaktivitet 0 4 Ns

76 Organisation Urolog Ergoterapeut er Fysioterapeut er Klinisk Fysiolog SPECTscanning afsnit 2-3 speciallæger + yngre læger Foniater (talesynke undersøgelser) Neuropsykolog Daghospitalet for Atypisk Parkinsonisme Parkinson- Neurologer MR afdeling Forskning Mhp specifikke MRI forandringer Sygeplejespecialist 2 neurologiske Sygeplejersker med fortsat arbejde i afdelingen

77 Startforløbet Ventetid: 6 uger Varighed: max 3 måneder Henvisning visiteres FUS Scan Fys/ Ergo N-psyk Urologer Vippelejetest Tværfaglig konf Info-samtale Varighed: max 2 uger DAT SPECT MRI CBF SPECT/ FDG PET

78 What s next Udvikling og forbedring af MR markører, gerne også hos at risk -patienter Udvikling af bedre metoder til longitudinelle evalueringer Udvikling og forbedring af biokemiske markører

79 The middle cerebellar penducle in diagnostics of MSA and PSP revisited An MRI study Kristian Winge, MD, PhD 1, Teresa Ullberg MD 1, Jens Kellberg Nielsen MD 2, Annemette Lokkegaard, MD, PhD 1, Anders F. Christensen, MD, PhD 3 1) Copenhagen Movement Disorders Centre, Bispebjerg University Hospital, 2) Department of Radiology, Bispebjerg University Hospital, 3) Department of Radiology, Rigshospitalet University Hospital, Copenhagen Denmark Table 2: Differences in variance of in ADC and Diameter meassurements of MCP between the 3 patient groups. Mean is calculated as (right + left)/2. *)p<0.01, all other p>0.05 Mean ADC right and left MCP Mean diameter right and left MCP Mean difference ADCright and ADCleft MCP Mean difference Diameter right and left MCP MSA-C % 3.2 % MSA-P % 7.3 % PSP % 6.4 % Difference MSA-C/MSA-P 35% 17% 16% 57% * Difference MSA-C/PSP 18% 12% 48%* 50%* Difference MSA-P/PSP 21% 6% 38%* 13%

80 Bispebjerg Movement Disorders Biobank Vi ønsker at udvikle diagnostikken så man tidligere og sikrere kan stille korrekte diagnoser. Hertil vil vi udvikle kliniske og parakliniske metoder til at identificere undergrupper af patienter med en særlig profil/problem. Identificere sygdomsmarkører og specifikke risikofaktorer via proteinkemiske assays på patientmateriale. Cerebrospinalvæske indsamles fra alle patienter i forbindelse med det almindelige undersøgelsesprogram og materialet indgår i biobanken. Udvikle kvalitative og kvantitative post mortem analysemetoder, herunder beskrive disse forandringer med brug af moderne molyklærbiologiske metoder

81 Bispebjerg Movement Disorders Vi indsamler: Blod CSV Hjerner Biobank Vi vil: styrke en effektiv koordinering af forskningsindsatsen mellem de grupper i forvejen forsker med udgangspunkt i Parkinsonistiske syndromer og udbygge etableringen af tværvidenskabelige forskningsprojekter med fokus på den kliniske betydning af specifikke sygdomsmekanismer.

82 Bispebjerg Movement Disorders Biobank MR afdelingen Neurologisk afdeling Klinisk fysiologisk og nuclearmedicinsk afdeling Bispebjerg Movement Disorders Biobank Projekt

83 OBS ATYPISK PARKINSONISME! Dårligt eller intet medicinrespons. Tidlige vandladningssymptomer, især inkontinens Fald inden for de første år Tidlig kognitiv dysfunktion Abnorme øjenbevægelser Svær hypo/afoni Frontale tegn 83

84 Konklusioner Diagnostik af atypiske parkinson er udfordrende, klinisk så vel som paraklinisk. Løbende evaluering øger den diagnostiske sikkerhed. Neuropatologisk evaluering er fortsat nødvendig

85 Tak Klinisk og videnskabeligt Lise Korbo Lene Werdelin Annemette Løkkegaard Lisbeth Regeur Tove Henriksen Skirmante Mardosiene Signe Asmussen Anders Clausen Poul Jennum Bente Pakkenberg Fonde The John and Birthe Meyer Foundation Jascha Fonden AP Møllers Fond Bispebjerg Hospital Velux Fonden Tilegnet Henrik Maagøe 4.okt aug 2010

Laveste debutalder 100/10 5 ~ 5500pt 1 62 år >15 år 22. Incidens Prævalens Debutalder Overlevelse

Laveste debutalder 100/10 5 ~ 5500pt 1 62 år >15 år 22. Incidens Prævalens Debutalder Overlevelse TABEL 1: Hyppigheden af AP og PD fremgår af tabel 1: Parkinsons syge MSA PSP CBD Incidens Prævalens Debutalder Overlevelse Ca 15/10 5 ~ 450 nye /år 3.0 /10 5 ~ 55 nye /år 5.3 /10 5 ~ 97 nye / år 0.92/10

Læs mere

Atypisk Parkinsonisme. Kristian Winge, overlæge, PhD Neurologisk afdeling og Bispebjerg Movement Disorders Biobank Bispebjerg Hospital, København

Atypisk Parkinsonisme. Kristian Winge, overlæge, PhD Neurologisk afdeling og Bispebjerg Movement Disorders Biobank Bispebjerg Hospital, København Atypisk Parkinsonisme Kristian Winge, overlæge, PhD Neurologisk afdeling og Bispebjerg Movement Disorders Biobank Bispebjerg Hospital, København Idiopatisk Parkinson s syge Parkinsonisme Bradykinesi, Rigiditet,

Læs mere

FTD FrontoTemporal Demens Pande-Tindingelaps demens

FTD FrontoTemporal Demens Pande-Tindingelaps demens FTD FrontoTemporal Demens Pande-Tindingelaps demens overlæge, PhD Hukommelsesklinikken Nationalt Videnscenter for Demens Neurologisk Klinik, Rigshospitalet Isselap Pandelap Nakkelap Tindingelap F + T =

Læs mere

Tværfaglig klinik for personer med Demens med Lewy Bodies

Tværfaglig klinik for personer med Demens med Lewy Bodies Regionalt Videnscenter for Demens, Roskilde Tværfaglig klinik for personer med Demens med Lewy Bodies Kristian Winge Overlæge, ph.d. Parkinsonisme Kognitiv dysfunktion Autonom dysfunktion Parkinsonisme

Læs mere

Tak for sidst, for en rigtig god og velbesøgt aften, med 35 Social og Sundheds Assistenter, som hørte om Parkinson.

Tak for sidst, for en rigtig god og velbesøgt aften, med 35 Social og Sundheds Assistenter, som hørte om Parkinson. Tak for sidst, for en rigtig god og velbesøgt aften, med 35 Social og Sundheds Assistenter, som hørte om Parkinson. Neurolog Bjarke A Rogvi-Hansen fortalte om Parkinson på en levende og spændende måde,.

Læs mere

Parkinson og demens eller demens med parkinsonisme!

Parkinson og demens eller demens med parkinsonisme! Parkinson og demens eller demens med parkinsonisme! Specialeansvarlig overlæge, neurolog, lektor Lene Wermuth DemensklinikkenOUH Odense Universitetshospital Læringsmål Hvordan stiller man diagnosen Parkinson/parkinsonisme?

Læs mere

Atypisk parkinsonisme I

Atypisk parkinsonisme I 787 Atypisk parkinsonisme I Lene Maria Werdelin & Hans Ulrik Jørgensen Multipel systematrofi (MSA) I den første af 3 artikler om atypisk parkinsonisme gennemgås MSA. Det er en neurodegerativ lidelse af

Læs mere

Psykiatrisk sygdom og demens

Psykiatrisk sygdom og demens Psykiatrisk sygdom og demens Ved Overlæge Eva Berthou Demensdagene 2018 Disposition 1. Kognitive skader ved psykisk sygdom a. Skizofreni b. Bipolar sygdom c. Depression 2. Differentialdiagnostiske vanskeligheder

Læs mere

Differentialdiagnostiske udfordringer ved parkinsonisme

Differentialdiagnostiske udfordringer ved parkinsonisme Differentialdiagnostiske udfordringer ved parkinsonisme Sára Bech 1, Steven Haugbøl 1 & Kristian Winge 2 STATUSARTIKEL 1) Neurologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital 2) Neurologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital,

Læs mere

May 18th 2015 / Karina Fog, Director Neurodegeneration in vitro

May 18th 2015 / Karina Fog, Director Neurodegeneration in vitro HVORDAN ANVENDES SUNDHEDSDATA/PATIENT MATERIALE I OFFENTLIGT-PRIVAT SAMARBEJDE TIL AT SKABE BEDRE BEHANDLING AF PATIENTER MED DEMENS- OG PARKINSON S SYGDOM? May 18th 2015 / Karina Fog, Director Neurodegeneration

Læs mere

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65

Læs mere

Vaskulær demens Demensdagene 2013. Hans Brændgaard Demensklinikken Aarhus Universitetshospital

Vaskulær demens Demensdagene 2013. Hans Brændgaard Demensklinikken Aarhus Universitetshospital Vaskulær demens Demensdagene 2013 Hans Brændgaard Demensklinikken Aarhus Universitetshospital Demens Hukommelsessvækkelse især for nye data Svækkelse af mindst en anden cognitiv funktion: tale, geografisk

Læs mere

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet DKDK Årskursus 11/9-15 Publicerede artikler I. Salem, LC; Andersen, BB; Nielsen R; Jørgensen MB; Rasmussen,

Læs mere

Parkinsons sygdom med demens (PDD) og Demens med Lewy bodies (DLB)

Parkinsons sygdom med demens (PDD) og Demens med Lewy bodies (DLB) Medicinske behandlingsmuligheder ved Parkinsons sygdom med demens (PDD) og Demens med Lewy bodies (DLB) Lise Korbo, ledende overlæge dr med Neurologisk afdeling, Bispebjerg Hospital Socialmedicinsk behandling

Læs mere

Atypisk parkinsonisme II

Atypisk parkinsonisme II 899 Atypisk parkinsonisme II Hans Ulrik Jørgensen & Lene Maria Werdelin Progressiv supranukleær parese Den anden af tre artikler om atypisk parkinsonisme gennemgår progressiv supranukleær parese. Sygdommen

Læs mere

Organiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ

Organiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser p Demens p Delir p Mange andre, som vi ikke kommer ind på. Demens p Svækkelse

Læs mere

CPOP netværksmøde. Neuropædiatriske opgaver - inklusion i CPOP - opfølgning med neuropæd protokol - koordinering

CPOP netværksmøde. Neuropædiatriske opgaver - inklusion i CPOP - opfølgning med neuropæd protokol - koordinering CPOP netværksmøde europædiatriske opgaver - inklusion i CPOP - opfølgning med neuropæd protokol - koordinering Fredag d. 18. marts 2016 Charlotte Reinhardt Pedersen ordsjællands Hospital Hillerød Børne

Læs mere

Epidemiology of Headache

Epidemiology of Headache Epidemiology of Headache Birthe Krogh Rasmussen MD, DMSc Denmark Prevalences Distribution in the population Risk factors Consequences The thesis is based on the following publications: 1. Rasmussen BK,

Læs mere

Fald i Neurologisk Perspektiv. Per Sidenius, Neurologisk afdeling, AUH

Fald i Neurologisk Perspektiv. Per Sidenius, Neurologisk afdeling, AUH Fald i Neurologisk Perspektiv Per Sidenius, Neurologisk afdeling, AUH Fald Fald Drop Attacks Manglende evne til at blive stående i forbindelse med postural udfordring Anfald Pludseligt indsættende og forbigående

Læs mere

Demens for den praktiserende læge. Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge Psykiatrisk afd. P og Demensklinik Odense Universitetshospital 18.3.

Demens for den praktiserende læge. Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge Psykiatrisk afd. P og Demensklinik Odense Universitetshospital 18.3. Demens for den praktiserende læge Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge Psykiatrisk afd. P og Demensklinik Odense Universitetshospital 18.3.2015 Antal demente patienter Prævalens Ca. 85.000 Incidens

Læs mere

Parkinsons sygdom. Kristian Winge Overlæge, PhD Neurologisk afdeling Bispebjerg hospital

Parkinsons sygdom. Kristian Winge Overlæge, PhD Neurologisk afdeling Bispebjerg hospital Parkinsons sygdom Kristian Winge Overlæge, PhD Neurologisk afdeling Bispebjerg hospital Parkinson s syge Diagnose ud fra symptomerne Manglende kontrol af bevægelser Bradykinesi, rigiditet, tremor, postural

Læs mere

Kodning af behandlingsniveau på Neurologisk Afd. OUH

Kodning af behandlingsniveau på Neurologisk Afd. OUH Kodning af behandlingsniveau på Neurologisk Afd. OUH Diagnoser Regionsfunktion: AZAC3 Højt specialiseret funktion: AZAC4 Apopleksi og hjernekarsygdomme Epilepsi Trombolyse: Patienter som vurderes af trombolyse

Læs mere

Når kuren kommer udfordringer for demensvenligt Norden. Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens DemensDagene 2018

Når kuren kommer udfordringer for demensvenligt Norden. Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens DemensDagene 2018 Når kuren kommer udfordringer for demensvenligt Norden Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens DemensDagene 2018 Alzheimers sygdom, kliniske kriterier (NIA-AA, 2011) Tidlig og mere præcis diagnose

Læs mere

COPING MED KOMPLEKSE SYMPTOMER I HVERDAGEN HOS PATIENTER MED PARKINSON ET MIXED METHODS STUDIE

COPING MED KOMPLEKSE SYMPTOMER I HVERDAGEN HOS PATIENTER MED PARKINSON ET MIXED METHODS STUDIE COPING MED KOMPLEKSE SYMPTOMER I HVERDAGEN HOS PATIENTER MED PARKINSON ET MIXED METHODS STUDIE 5. Nationale Neurokonference Middelfart 23. - 24.05.2018 Trine Hørmann Thomsen, cand.cur., ph.d.-studerende

Læs mere

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876

Læs mere

Demens. Peter Roos Speciallæge i neurologi

Demens. Peter Roos Speciallæge i neurologi Peter Roos Speciallæge i neurologi Indhold begrebet Kognitive funktioner Specifikke demenssygdomme Udredning for demens Medicinsk behandling af demens Adfærdsforstyrrelser ved demens (BPSD) 31te januar

Læs mere

Demenssygdomme og høretab

Demenssygdomme og høretab Demenssygdomme og høretab - Neuropsykolog Hukommelsesklinikken - Rigshospitalet Nationalt Videnscenter for Demens Hørekonference november 2012 NB! Materialet her er stillet til rådighed for Høreforeningen

Læs mere

4/28/2018. Recognition of sleep disorders in Parkinsons Disease is not new. Bevægeforstyrrelser ved Parkinsonisme. Ikke motoriske symptomer ved

4/28/2018. Recognition of sleep disorders in Parkinsons Disease is not new. Bevægeforstyrrelser ved Parkinsonisme. Ikke motoriske symptomer ved Recognition of sleep disorders in Parkinsons Disease is not new Søvnforstyrrelser ved Poul Jennum Professor Dansk Center for Søvnmedicin Center for Sund Aldring Rigshospitalet 2600 Glostrup In this stage,

Læs mere

Frontotemporal Demens

Frontotemporal Demens Ætiologi, symptomer og forløb Peter Roos, Hukommelsesklinikken Rigshospitalet De pårørendes perspektiv Charlotte Helsted Plejemæssige udforinger Trine Bjerregaard Axelsen, Demenscenter Tornhøjhaven, Aalborg

Læs mere

Svimmelhed og fald AUTONOM DYSFUNKTION

Svimmelhed og fald AUTONOM DYSFUNKTION Svimmelhed og fald AUTONOM DYSFUNKTION Svimmelhed og fald AUTONOM FUNKTION? FUNKTIONER STYRET AF DET AUTONOME NERVESYSTEM 3-7-9-10 S2-S4 TH1 L2 Funktioner styret af det autonome nervesystem Homøostase

Læs mere

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle

Læs mere

NON-MOTORISKE SYMPTOMER VED PARKINSONS SYGDOM. Tove Henriksen, overlæge Neurologisk afdeling, Bispebjerg Hospital

NON-MOTORISKE SYMPTOMER VED PARKINSONS SYGDOM. Tove Henriksen, overlæge Neurologisk afdeling, Bispebjerg Hospital NON-MOTORISKE SYMPTOMER VED PARKINSONS SYGDOM 23.10. 2018 Tove Henriksen, overlæge Neurologisk afdeling, Bispebjerg Hospital medicinbivirkninger, T. Henriksen 2017 PATOLOGI PS, DPF 2013, T Henriksen PATOLOGI

Læs mere

Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem

Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Hvad er demens Demens hos udviklingshæmmede

Læs mere

Når somatiske sygehuse stiller demensdiagnoser

Når somatiske sygehuse stiller demensdiagnoser Når somatiske sygehuse stiller demensdiagnoser Kvaliteten af demensudredning i Danmark En register-baseret undersøgelse Birgitte Bo Andersen Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet, Region Hovestaden

Læs mere

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose)

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) er en fremadskridende neuromuskulær sygdom, der lammer alle muskelgrupper og til sidst også åndedrætsorganerne. Årsagen er ukendt,

Læs mere

Menneskets hjerne. Fra aldringsprocesser til Alzheimers hjernesygdom. ca 1500 g. 78% vand, 10% fedt, 12% protein. < 2 % af kropsvægten

Menneskets hjerne. Fra aldringsprocesser til Alzheimers hjernesygdom. ca 1500 g. 78% vand, 10% fedt, 12% protein. < 2 % af kropsvægten PROGRAM 9. sept. 2009: Aldringens biologi Fra aldring til Alzheimers (AD) AD hjerneskader og udfordringer Medicinsk udvikling ift. AD Anti-ageing livsstil og AD Milena Penkowa Afdelingsleder Læge, Dr.

Læs mere

Demens bliver sygdommen taget alvorlig?

Demens bliver sygdommen taget alvorlig? Demens bliver sygdommen taget alvorlig? Det Medicinske Selskab i København Temamøde 24. Oktober 2014 Er alle sygdomme lige værdige? Demente på et plejehjem i Sønderjylland fik ikke lov at stemme ved EP

Læs mere

Multipel systematrofi (MSA)

Multipel systematrofi (MSA) Multipel systematrofi (MSA) Beskrivelse Mere faglig viden Betydningen af en god udredning Støttemuligheder Andre med samme diagnose? Links A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Ø 0-9 Multipel

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

Bilag 1 1.Kliniske profil ved FTD Diagnostiske kernekriterier 2. Diagnosen understøttes af A. Adfærdsmæssige forstyrrelser Tale og sprog

Bilag 1 1.Kliniske profil ved FTD Diagnostiske kernekriterier 2. Diagnosen understøttes af A. Adfærdsmæssige forstyrrelser Tale og sprog Bilag 1 1.Kliniske profil ved FTD Personlighedsændring og utilpasset social adfærd er de dominerende træk både initialt og under hele sygdomsforløbet. Instrumentelle funktioner som perception, rumlige

Læs mere

Biomarkører. Anja Hviid Simonsen Post Doc Nationalt Videnscenter for Demens

Biomarkører. Anja Hviid Simonsen Post Doc Nationalt Videnscenter for Demens Biomarkører Anja Hviid Simonsen Post Doc Nationalt Videnscenter for Demens Hvad er en biomarkør? En biomarkør er: En karakteristik, som måles objektivt og vurderes som indikator for normale biologiske

Læs mere

MSPATIENT.DK PATIENTFORTÆLLINGER OM LIVET MED MULTIPEL SKLEROSE (MS) DET DU MÆRKER OG DET LÆGEN SER

MSPATIENT.DK PATIENTFORTÆLLINGER OM LIVET MED MULTIPEL SKLEROSE (MS) DET DU MÆRKER OG DET LÆGEN SER MSPATIENT.DK PATIENTFORTÆLLINGER OM LIVET MED MULTIPEL SKLEROSE (MS) DET DU MÆRKER OG DET LÆGEN SER I en samling videoer på www.mspatient.dk fortæller patienter med MS om attakker, deres symptomer og funktionstab.

Læs mere

set fra almen praksis

set fra almen praksis Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus

Læs mere

Mekanisk Diagnostik og Terapi MDT

Mekanisk Diagnostik og Terapi MDT Mekanisk Diagnostik og Terapi MDT Nakkebesvær Et klinisk eksempel på undersøgelse, klassifikation og behandling, Fysioterapeut DipMDT MDT en klinisk ræsonneringsmodel Undersøgelse, klassifikation og behandling

Læs mere

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Neuropsykologiskundersøgelse ved demensudredning:

Neuropsykologiskundersøgelse ved demensudredning: Neuropsykologiskundersøgelse ved demensudredning: domæner tests demenstyper indikationsområder Dansk Geriatrisk Selskab s årsmøde Klarskovgård, marts 2014 ved Peter Bruhn 1 Diagnostiske demenskriterier

Læs mere

Kognitive forandringer ved vaskulær demens. Jens Østergaard Riis Ledende neuropsykolog Neurologisk og neurokirurgisk afdeling

Kognitive forandringer ved vaskulær demens. Jens Østergaard Riis Ledende neuropsykolog Neurologisk og neurokirurgisk afdeling Kognitive forandringer ved vaskulær demens Jens Østergaard Riis Ledende neuropsykolog Neurologisk og neurokirurgisk afdeling Oversigt over emner Forskellige typer af Vaskulær demens A VD som følge af apopleksi

Læs mere

Hukommelsesbesvær og demenssygdomme

Hukommelsesbesvær og demenssygdomme Hukommelsesbesvær og demenssygdomme Slagelse Kommune 1.marts 2014 Robert Graff Gergelyffy Overlæge Ældremedicinsk afdeling Slagelse Sygehus Indhold 1. Demenssygdomme: Hyppighed Hvad er demens egentlig?

Læs mere

ALS FORSKNING: GENER OG PIPELINE MEDICIN. Páll Karlsson. Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital

ALS FORSKNING: GENER OG PIPELINE MEDICIN. Páll Karlsson. Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital : GENER OG PIPELINE MEDICIN Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital OSLO, 24 OKTOBER 2015 1 AARHUS M.Sc. i neuro-biologi (2009) fra Aarhus Ph.d. i medicin (2013)

Læs mere

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen

Læs mere

Projekt DiaNerve Tidlig Opsporing af Nerveskade giver ny Viden og forebygger Amputationer

Projekt DiaNerve Tidlig Opsporing af Nerveskade giver ny Viden og forebygger Amputationer Velfærdsløftet er lige om hjørnet København den 23. oktober 2013 Projekt DiaNerve Tidlig Opsporing af Nerveskade giver ny Viden og forebygger Amputationer PLATFORM Fondsgiver UNIK Partnerskabet Teknologi

Læs mere

Ataksi Forskningsstatus

Ataksi Forskningsstatus Ataksi Forskningsstatus Jørgen E. Nielsen, Overlæge, Ph.d. Hukommelsesklinikken, Nationalt Videnscenter for Demens Neurogenetisk Klinik og Forskningslaboratorium Rigshospitalet, Københavns Universitet

Læs mere

Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag

Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Neuropsykolog Laila Øksnebjerg Nationalt Videnscenter for Demens www.videnscenterfordemens.dk Ny med demens Udfordringer og muligheder for en

Læs mere

Pleje af den neurologiske borger med inkontinens. Temadag 30. maj 2013 Roskilde Kongres og Idrætscenter

Pleje af den neurologiske borger med inkontinens. Temadag 30. maj 2013 Roskilde Kongres og Idrætscenter Pleje af den neurologiske borger med inkontinens Temadag 30. maj 2013 Roskilde Kongres og Idrætscenter Kontinens Neurologiske vandladningssymptomer Anbefalinger til god klinisk praksis Program erkende

Læs mere

Velkommen til undervisning.

Velkommen til undervisning. Velkommen til undervisning. Hvad er demens? Demens Sekundær demens Længerevarende lavt stofskifte Udtalte saltforstyrrelser Meget lave B12 Visse blodansamlinger Trykforstyrrelser i hjernen Borrelia Pseudodemens

Læs mere

Demensskole. Efteråret 2014

Demensskole. Efteråret 2014 Demensskole Efteråret 2014 Demens i Herning Kommune År 2013: Ca. 1220 borgere og 3.700 pårørende lever med demens. År 2020 vil antallet være 1500 borgere og 4500 pårørende. Sundhed og Ældre Program for

Læs mere

CMT klinisk udredning og behandling. Henning Andersen

CMT klinisk udredning og behandling. Henning Andersen CMT klinisk udredning og behandling Henning Andersen 57 årig kvinde Henvist fra ortopædkirurgisk afdeling obs neuromuskulær sygdom Disp : fader havde hulfødder Haft hulfødder siden barndommen. Igennem

Læs mere

Diagnosekriterier for demens og demensgivende sygdomme

Diagnosekriterier for demens og demensgivende sygdomme Diagnosekriterier for demens og demensgivende sygdomme Nationalt Videnscenter for Demens Diagnosekriterier for demens og demensgivende sygdomme Denne oversigt over diagnosekriterier for en række primære

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

PARKINSONS SYGDOM Klinisk Vejledning

PARKINSONS SYGDOM Klinisk Vejledning DANMODIS 2011 PARKINSONS SYGDOM Klinisk Vejledning Diagnose, forløb og behandling fra et tværfagligt perspektiv 2. Udgave 2011. DANSK SELSKAB FOR BEVÆGEFORSTYRRELSER 1 PARKINSONS SYGDOM Klinisk Vejledning

Læs mere

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling

Læs mere

Atypisk parkinsonisme III

Atypisk parkinsonisme III ATYPISK PARKINSONISME 1029 Atypisk parkinsonisme III Hans Ulrik Jørgensen & Lene Maria Werdelin Corticobasal degeneration Den tredje og sidste artikel i serien om atypisk parkinsonisme omhandler corticobasal

Læs mere

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable

Læs mere

Nøjagtige kemiske analyser -vigtigheden af metrologi i kvalitetskontrol af lægemidler

Nøjagtige kemiske analyser -vigtigheden af metrologi i kvalitetskontrol af lægemidler Nøjagtige kemiske analyser -vigtigheden af metrologi i kvalitetskontrol af lægemidler Cand. pharm., ph.d. Jesper Larsen, Senior Specialist i QC-SOE H. Lundbeck A/S 18-Jun-13 1 Lundbeck in brief We are

Læs mere

CJD-spørgeskema. Navn: CPR nr.: Fødeland: Permanent opholdsland ved sygdomsdebut:

CJD-spørgeskema. Navn: CPR nr.: Fødeland: Permanent opholdsland ved sygdomsdebut: CJD-spørgeskema Navn: CPR nr.: Fødeland: Permanent opholdsland ved sygdomsdebut: Tidspunkt for sygdomsdebut: (måned, år) 1. Diagnose Hvilken prionsygdom drejer det sig om? (se appendix 2, side 7) 1. sporadisk

Læs mere

Subjektiv hukommelsessvækkelse den tidligste sygdomsfase. Asmus Vogel Nationalt Videnscenter for Demens

Subjektiv hukommelsessvækkelse den tidligste sygdomsfase. Asmus Vogel Nationalt Videnscenter for Demens Subjektiv hukommelsessvækkelse den tidligste sygdomsfase Asmus Vogel Nationalt Videnscenter for Demens Hvad skal vi tage med hjem? Er subjektive klager relateret til demens Forskningskriterier Klinisk

Læs mere

Huntingtons sygdom Klinikker og forskning i Danmark 19. november 2015

Huntingtons sygdom Klinikker og forskning i Danmark 19. november 2015 Huntingtons sygdom Klinikker og forskning i Danmark 19. november 2015 Lena E. Hjermind Afsnit for Neurogenetik Hukommelsesklinikken, NVD Neurologisk klinik Rigshospitalet Forskning Forskning The Salem

Læs mere

Om HSP (Hereditær Spastisk Paraparese)

Om HSP (Hereditær Spastisk Paraparese) Om HSP (Hereditær Spastisk Paraparese) Nedenstående artikel er oversat og gengivet med tilladelse fra Spastic Paraplegia Foundation (www.spfoundation.org) med tilføjelser om danske forhold. Index: - Hvad

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 1 Parkinsons sygdom Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt, om patienter henvist

Læs mere

Udarbejdet af: Lilian Bomme Ousager/Kirsten Jønsson. Ønske om etablering af Center for Sjældne Sygdomme på OUH

Udarbejdet af: Lilian Bomme Ousager/Kirsten Jønsson. Ønske om etablering af Center for Sjældne Sygdomme på OUH Afdeling: Klinisk Genetisk Afdeling/Økonomi og Planlægning Udarbejdet af: Lilian Bomme Ousager/Kirsten Jønsson Sagsnr.: 12/1743 E-mail: kirsten.joensson@rsyd.dk Dato: 02.03.2017 Telefon: 2031 0045 Notat

Læs mere

DEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET

DEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET DEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET Tidlige tegn på demens opsporing og udredning Geriatrisk Afdeling G OUH Svendborg Sygehus Soeren.Jakobsen@rsyd.dk Søren Jakobsen 16-04-2019 National

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Demensbehandling 19 april Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH

Demensbehandling 19 april Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH Demensbehandling 19 april 2016 Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH Demens Af hvem og hvor udredes patienten Hvordan stilles diagnosen Behandling og opfølgning Samarbejdsaftalen

Læs mere

Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention

Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention Et projekt i samarbejde mellem Regionshospitalet Hammel Neurocenter og, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen Ulrich Knigge Kirurgisk Klinik C, Rigshospitalet ENETS Neuroendocrine Tumor Center of Excellence Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns

Læs mere

Hereditary Haemorrhagic Telangiectasia (HHT) er mere end næseblødning Hvad ØNH personalet bør vide om HHT og hvorfor

Hereditary Haemorrhagic Telangiectasia (HHT) er mere end næseblødning Hvad ØNH personalet bør vide om HHT og hvorfor Hereditary Haemorrhagic Telangiectasia (HHT) er mere end næseblødning Hvad ØNH personalet bør vide om HHT og hvorfor HHT1:2, HHT2:3 Professor Anette Kjeldsen MD Ph.d. Department of Otorhinolaryngology

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 4. Januar timer skriftlig eksamen

ORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 4. Januar timer skriftlig eksamen AALBORG UNIVERSITET ORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester DATO: 4. Januar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Specialeansøgning for Neurologi Offentlig: Privat:

Specialeansøgning for Neurologi Offentlig: Privat: Specialeansøgning for eurologi Offentlig: Privat: Regionshospitalet Hammel eurocenter SOR ID: 6081000016005 CVR: Geografisk lokalitet: 921000016914 P R: Kravopfyldelse for funktioner Formaliseret Placering

Læs mere

Laerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival

Laerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival Laerdal Resuscitation User Network Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival Freddy Lippert, Akutberedskabet Region Hovedstaden Dansk Hjertestop Register Emergency Medical Services, Copenhagen,

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

14-Jan-09. Anvendelse af AP I Praksis. Anvendelse af AP I Praksis. Antipsykotika Indikationer. Spørgsmål om Antipsykotika

14-Jan-09. Anvendelse af AP I Praksis. Anvendelse af AP I Praksis. Antipsykotika Indikationer. Spørgsmål om Antipsykotika Behandling med Antipsykotika Psykotiske Tilstande og Adfærdsforstyrrelser hos Demente Rationel Brug af Psykofarmaka Januar 2009 Centerchef, dr. med. Psykiatrisk Center Glostrup Københavns Universitets

Læs mere

Neurologi - sygdomme i nervesystemet

Neurologi - sygdomme i nervesystemet Neurologi - sygdomme i nervesystemet Introduktion til neurologi Neurologi omfatter sygdomme i hjerne og rygmarv (centralnervesystemet), samt i nerver og muskler på arme og ben (det perifere nervesystem).

Læs mere

Udvidelse af behandlingsvinduet

Udvidelse af behandlingsvinduet STROKE FORUM 2019 Udvidelse af behandlingsvinduet Claus Z. Simonsen Overlæge, ph.d. Neurologisk afd. Aarhus Universitetshospital Penumbra (at risk) Core (irreversibly damaged) Akut stroke MR 11 min before

Læs mere

Uddannelse 2010 DMSc (Ph.d.) 2007 Speciallæge i Neurologi 1993 Læge

Uddannelse 2010 DMSc (Ph.d.) 2007 Speciallæge i Neurologi 1993 Læge Lars Peter Kammersgaard Leder af medicinsk forskning, Rubric (Research Unit on Brain Injury Rehabilitation, Copenhagen) Speciallæge i Neurologi, Almen lægeuddannelse og DMSc Afdeling for Højt Specialiseret

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

Diagnosen til Debat. DemensDagene. Mandag den 7. maj 2012

Diagnosen til Debat. DemensDagene. Mandag den 7. maj 2012 Diagnosen til Debat DemensDagene Mandag den 7. maj 2012 WHO 2012 http://www.who.int/mental_health/neurology/en/ Demens i Danmark Se regionale/kommunale tal på www.videnscenterfordemens.dk Antal demente

Læs mere

Demensudredning i almen praksis. Frans Boch Waldorff

Demensudredning i almen praksis. Frans Boch Waldorff Demensudredning i almen praksis Frans Boch Waldorff Program Lidt om almen praksis Demensudredning i almen praksis kliniske vejledninger Hvad er de praktiserende lægers holdning og erfaringer med demensudredning?

Læs mere

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer.

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. What is a continuous variable? Give two illustrations. 2 Hvorfor kan man bedre drage konklusioner

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Naja Liv Hansen, læge, Ph.d. Stud. Center for Sund Aldring, Kbh. Universitet Enhed for funktionel billeddiagnostik, Glostrup

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

TRIATHLON og overbelastningsskader. Rie Harboe Nielsen Læge, phd studerende Institut for Idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 16.11.

TRIATHLON og overbelastningsskader. Rie Harboe Nielsen Læge, phd studerende Institut for Idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 16.11. TRIATHLON og overbelastningsskader Rie Harboe Nielsen Læge, phd studerende Institut for Idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 16.11.11 DISPOSITION Introduktion Triathlon skader Træningsmængde og overbelastning

Læs mere

Depression, stress og hjernefunktion. Poul Videbech, professor, overlæge, dr.med. Psykiatrisk Center Glostrup

Depression, stress og hjernefunktion. Poul Videbech, professor, overlæge, dr.med. Psykiatrisk Center Glostrup Depression, stress og hjernefunktion Poul Videbech, professor, overlæge, dr.med. Psykiatrisk Center Glostrup 1 Hvorfor er dette emne interessant på demensdagene? Der er et betydeligt overlap mellem depression

Læs mere

Demens og organisk delirium. Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup Psykiatrisk center Hvidovre Maj 2016

Demens og organisk delirium. Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup Psykiatrisk center Hvidovre Maj 2016 Demens og organisk delirium Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup Psykiatrisk center Hvidovre Maj 2016 Lydfil Delirium Hvad er det patienterne oplever? Ved interview efter delirium episoder

Læs mere