FOLK i BEVÆGELSE. D o k u m e n t a t i o n o g d e b a t o m u n i o n e n U d g i v e t a f F o l k e b e v æ g e l s e n m o d E U

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FOLK i BEVÆGELSE. D o k u m e n t a t i o n o g d e b a t o m u n i o n e n U d g i v e t a f F o l k e b e v æ g e l s e n m o d E U"

Transkript

1 EUROPAS FORENEDE STATER ER PÅ TRAPPERNE Leder af Lave K. Broch Side 2 TRUSSEL MOD DEMOKRATI, SUNDHED OG MILJØ Kommentar om EU-USA aftalen af Nanna L. Clifforth fra NOAH Side 4 SKAL EU BESTEMME ALT? Indstik med valggrundlag og kandidater MEDLEMSTRÆF VARMER OP TIL VALG Otte regionale medlemstræf skal sætte gang i valgkampen Side 6 FOLK i BEVÆGELSE NR. 1. JANUAR FEBRUAR 2014 D o k u m e n t a t i o n o g d e b a t o m u n i o n e n U d g i v e t a f F o l k e b e v æ g e l s e n m o d E U Foto: Pablo Eekman EU-MODSTANDENS NYE FRONTFIGUR I BRUXELLES Danmark får en ny EU-parlamentariker, når Søren Søndergaard stopper i EU-parlamentet 4. februar: Den 28-årige Rina Ronja Kari Folkebevægelsen mod EU s medlem af EU-parlamentet siden 1. januar 2007 Søren Søndergaard viger fra sin plads i EU-parlamentet tirsdag den 4. februar. Han meddelte allerede for et år siden, at han ikke genopstiller. Søren overlader pladsen til den 28-årige Rina Ronja Kari, der er Folke - bevægelsens spidskandidat ved valget til EU-parlamentet den 25. maj. Jeg glæder mig meget til det store arbejde i EU-parlamentet. Jeg har været glad for og imponeret af Sørens store arbejde i Bruxelles de sidste syv år, siger Rina Ronja Kari. Søren har især arbejdet med forfatningsmæssige spørgsmål, budgetkontrol, organiseret kriminalitet og EU s krisepolitik. Rina overtager Sørens poster i parlamentets udvalg for forfatningsmæssige spørgsmål (AFCO) og budgetkontrol (CONT). Da Danmark blev medlem af EF i 1972, var Rina ikke født. I den forstand repræsenterer hun en ny generation af EU-modstandere, som er født i EU. De længes ikke tilbage til et Danmark, som de aldrig har oplevet, men baserer deres modstand på erfaringerne med, hvad det virkeligt eksisterende EU gør ved Europa og dets befolkninger, konstaterer Søren Søndergaard om Rina. Da Rina første gang blev valgt som kandidat, var hun 18 år og den yngste dansker, der stillede op til EU-parlamentet i I 2009 var hun nummer tre på den tværpolitiske EU-modstands liste N. Og i år ser hun ud til at være den yngste danske spidskandidat. Hun var talsperson for Ungdom mod EU i og for Folkebevægelsen mod EU i Rina skal ikke i EU-parlamentet, fordi hun trak en nitte i spillet om posterne på Christiansborg. Rina skal i EU-parlamentet, fordi hun er et rigtig godt bud på én, som kan give EU-modstand. At Rina ikke er et kendt ansigt fra Christiansborg får næppe stor betydning, vurderer valgforsker Roger Buch fra Danmarks Medieog Journalisthøjskole i Politiken. Det betyder ikke noget, at man har en ny spidskandidat. Jeg tror heller ikke, at det betyder noget, at hun får den her lille periode inden valget, men det er også, fordi især et EP-valg ofte kommer til at handle om for eller imod ikke om personspørgsmål. Som modstanderparti vil det derfor ikke have særlig stor betydning, hvem man har som spidskan - didat. Rina bliver den 12. repræsentant for den tværpolitiske danske EU-modstand i EU-parlamentet. Ud over Søren Søndergard har Jens Peter Bonde, Jørgen Bøgh, Sven Skovmand, Else Hammerich, Birgit Bjørnvig, Ib Christensen, Ulla Sandbæk, Lis Jensen, Jens Okking og Ole Krarup tidligere repræsenteret Folkebevægelsen i Bruxelles. NYT ANSIGT, SAMME INDHOLD! Reception 7. februar i København Folkebevægelsens medlem af EU-parlamentet, Søren Søndergaard, takker af. Han afløses af Rina Ronja Kari. Kom til overdragelsesreception fredag den 7. februar kl i Huset i Mag - stræde (København) og følg Rina på rinaronja.dk

2 2 FOLK I BEVÆGELSE nr. 1/2014 LEDEREN EUROPAS FORENEDE STATER ER PÅ TRAPPERNE Af Lave K. Broch, topkandidat for Folkebevægelsen mod EU We need a true political union. To me this means that we need to build a United States of Europe with the Commis - sion as government and two chambers the European Parliament and a Senate of Member States. EU-kommissionens næstkvinde Viviane Reding, den 7. januar Den 7. januar udsendte EU-kommissionens næstforkvinde Viviane Reding en skriftlig udtalelse om, at der er brug for en rigtig politisk union, og at det for hende betyder, at vi er nødt til at skabe et Europas Forenede Stater. Viviane Reding fejer ikke målet om mere EU ind under gulvtæppet, som mange danske politikere gennem årene har gjort det. Tænk bare på Poul Schlüters historiske ord fra 1986 om, at unionen er stendød. Få år senere kom forslaget til Maastricht-traktaten, der netop gjorde EF til en union. Der har så været yderligere centralisering i EU blandt andet i kraft af Amsterdam-traktaten, Nice-trak - taten og Lissabon-traktaten. På trods af denne store centralisering af magt i EU, så fastholder den seneste traktat i rækken, Lissabon-traktaten, at målet er en stadig snævrere union. Det står oven i købet i artikel 1. Men jeg vil æde min hat på, at der vil være danske EU-tilhængere, som stadig vil påstå, at EU ikke er på vej til at blive en stat, og at det må stå for Viviane Redings egen regning, når hun drømmer om Europas Forenede Stater. Men det bliver bare svært for dem denne gang. For det første er Reding jo ikke hvem som helst. Hun er næstkommanderende i EU-kommissionen, og for det andet har hendes chef EU-kommissionsformand Jose Manuel Barroso varslet, at han før EU-valget vil præsentere et nyt traktatforslag. Og Barroso mener i øvrigt selv, at et føderalt EU vil være en realitet inden for nogle år (The Telegraph, den 7. maj 2013). Det store spørgsmål er dog, om EU-kommissionen tør at tage denne diskussion før EU-valget. Men med Viviane Redings ord er kursen i hvert fald sat. Målet er utvivlsomt en EU-stat. Det er derfor meget passende, at Folkebe væ - gelsens EU-valgslogan bliver Skal EU bestemme alt?. Konsekvenserne vil på ingen måde være positive for demokratiet, velfærden, miljøet eller det globale udsyn, hvis Danmark indlemmes i Europas Forenede Stater. Det er derfor vigtigt, at Folkebevægelsen mod EU styrkes ved det kommende EU-parlamentsvalg. Vi er de eneste, der kæmper for reelle alternativer til EU og EU s udvikling. Vi vil et tættere nordisk samarbejde, og vi arbejder for et demokratisk og ligeværdigt europæisk og globalt samarbejde. Det, at vi er tværpolitiske, er en kæmpe fordel, når vi skal nå ud til befolkningen. Søren Søndergaard har desuden vist, at vi er en aktiv stemme i EU-parlamentet og det ved jeg, at Rina Ronja Kari også vil være, nu når hun nu overtager Sørens plads i EU-parlamentet. Vi har også en flot tværpolitisk liste med 20 gode kandidater. Men der er brug for, at alle dele af Folkebevægelsen kommer i arbejdstøjet både for at sikre liste N et endnu bedre valg end sidst, og så vi vinder folkeafstemningen om EU s patentdomstol. Ja til Norden, Europa og verden nej til Europas Forenede Stater! EU-KRATI Nyt fra Parlamentet Af Henrik Bang Andersen MAROKKO-AFTALE GODKENDT På EU-parlamentets sidste plenar-samling for 2013 godkendte et flertal af parlamentet en ny fiskeriaftale mellem EU og Marokko til knap 300 millioner kroner årligt. Aftalen tillader EU at fiske i Vest saharas farvand, som har været besat af Marokko siden Det skete på trods af, at intet land i verden har anerkendt Marokkos besættelse af Vestsahara. Tværtimod er der blevet vedtaget over 100 FN-resolutioner, som insisterer på Vestsaharas selvbestemmelse. Indgåelsen af aftalen er samtidig i modstrid med den danske politik på området. Med opbakning fra et bredt flertal i Folketinget har Danmark stemt imod fiskeriaftalen i EU s ministerråd. Under henvisning til Folketingets modstand overfor fiskeriaftalen krævede Folkebevægelsens landsmøde i oktober en dansk undtagelse for deltagelse i en fiskeriaftale med Marokko. Folkebevægelsens medlem af EU-parlamentet, Søren Sønder - gaard, har desuden stillet forslag i af Jørgen Bitsch parlamentet om at afvise fiskeri - aftalen fuldstændig samt opfordret Folketinget til at gøre som den svenske Riksdag og anerkende Vest sahara som en selvstændig stat. EU-TAVSHED OM KONFLIKTRET Sidste år udgav Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) Udvalg for Gennemførelse af Konventioner og Henstillinger en rapport, som påpeger, at EU-dom - stolens afgørelse i den berygtede Laval-sag (2007) er i konflikt med ILO s grundlæggende charter om foreningsfrihed og beskyttelse af organisationsretten. Ifølge ILO-rapporten, kan der ikke stilles krav om, at arbejdsmarkedets parter skal inddrage og vægte hensynet til retten til fri bevægelighed for tjenesteydelser i forbindelse med en proportiona - litetsbedømmelse af de i øvrigt lovligt iværksatte kollektive kampskridt. ILO-rapporten minder desuden om at indførelsen af sanktioner over for fagforeninger, som fører en legitim strejke, er et alvorligt brud på organisationsretten. Folkebevægelsens medlem af EU-parlamentet, Søren Sønder - gaard, har derfor stillet en stribe spørgsmål til EU-kommissionen om, hvad EU har tænkt sig at gøre for at forhindre, at EU påtvinger medlemslandene at vedtage lovgivning i strid med ILO-konventionerne. Af to omgange har EU-kommissionen svaret, at den ikke ønsker at forholde sig til ILO s bekymringer: Kommissionen foretrækker på nuværende tidspunkt ikke at udtale sig nærmere om det spørgsmål.

3 FOLK I BEVÆGELSE nr. 1/ REGERINGEN LADER EU ANGRIBE VELFÆRDEN Regeringen adlyder hellere Kommissionen end Folketinget i sagen om børnechecken. Og sagen er langt fra den eneste, hvor den nordiske model for skattefinansieret velfærd presses af EU Af Ib Roslund PATENTDOMSTOL VIL RAMME DANSKE VIRKSOMHEDER Af Ib Roslund 18. juni sidste år meddelte Skatteministeriet, at Praksis i Danmark for udbetaling af børne- og ungeydelse og børnetilskud skal ændres. Det er ikke muligt at opretholde kravet om, at arbejdstagere fra andre EUlande skal have en vis beskæftigelse i Danmark, før man kan modtage ydelserne (optjeningsprincippet). Ministeriet henviste til en henvendelse fra EU-Kommissionen, der fandt den lov, som et flertal i Folketinget havde vedtaget, i strid med EU-lovgivningen. Men den undskyldning accepterer oppositionen ikke. 14. januar blev statsminister Helle Thorning-Schmidt angrebet af både V og K, som mente, at regeringen i stedet kunne have overvejet en sag ved EU-domstolen. Selv Enhedslisten, der er kritisk over for det såkaldte optjeningsprincip, lagde afstand til regeringens håndtering af sagen. De foreslog regeringen et kompromis, der betingede, at børnene skal opholde sig i Danmark. Det har regeringen afvist. Men regeringen erkender dog behovet for en diskussion om reglerne i Folketinget. EU-domme ændrer SU-regler Sidste år afsagde EU-domstolen Advokatsamfundet advarer mod bagsiden af dansk ja til EU s patentdomstol: Det bliver vanskeligt at forsvare sig mod uberettigede anklager om patentkrænkelse Umiddelbart før jul erkendte regeringen formelt, at de ikke kunne undgå en folkeafstemning om dansk tilslutning til aftalen om EU s patentdomstol. Det her handler grundlæggende om at sikre vores arbejdspladser i Danmark. Patentdomstolen vil gøre det nemmere og billigere at beskytte de idéer, danske virksomheder får, og som bliver til arbejdspladser her i landet. Det er også derfor, at både fagbevægelsen og erhvervslivet klart støtter en fælles patentdomstol, sagde handels- og europaminister Nick Hækkerup i den sammenhæng. Folkebevægelsens nye EU-parlamentariker Rina Ronja Kari har en anden opfattelse: Det er muligt, at topfolk i organisationer er enige med regeringen. Og det er klart, at tanken om at opnå patentrettigheder i alle EU-landene kan virke positivt for en virksomhed. Men der er en alvorlig bagside af medaljen. Dansk tilslutning til domstolen vil efter alt at dømme betyde en eksplosion i antallet af sags anlæg og omkostnings - tunge retssager mod især mellemstore og mindre danske virksomheder for påståede krænkelser af patenter i alle de andre EU-lande? Hvad vil det betyde for virksomhederne? Hvor mange arbejdspladser vil gå tabt i det ræs? ikke mindre end tre domme, som lagde pres på reglerne for den danske uddannelsesstøtte (SU). En dom i februar fik f.eks. regeringen til at lette adgangen til dansk SU for studerende fra andre EU-lande, hvis de arbejder i Danmark før eller under stu - diet. Det medførte en stigning i antallet af udenlandske SU-modtagere fra 256 i 2012 til i Omkring årsskiftet meddelte regeringen, at nye EU-tilpassede SU-regler er på vej. Danske Studerendes Fællesråd (DSF) har udtrykt bekymring for EU s stigende indirekte indblanding i det danske uddan - Og hendes argumenter er ikke hentet ud af den blå luft. Statsminister Helle Thorning-Schmidt vil hellere gøre som Kommissionen siger end rette sig efter love vedtaget af Folketinget. Foto: Henrik Sørensen nelses system, som dommene betyder og som EU ikke skal blande sig i. Og det er ikke kun børnefamilier og studerende, der mærker EU-presset. Også de ældres forhold er i kikkerten, når man i Bruxelles vil have skåret i de offentlige udgifter i forbindelse med bl.a. henstillinger til finanslove. Allerede for et år siden konstaterede Jan V. Hansen, under - direktør i Forsikring & Pension og Svend E. Hougaard Jensen, professor i økonomi ved CBS, at det danske pensionssystem er under pres udefra - ikke mindst som følge af EU s krav om økonomisk disciplin. Advarsel fra Advokatsamfundet Advokatrådets og Danske Advokaters ekspert på spørgsmål om EU s patentpakke Jakob Krag Niel sen udtrykker i Advokatsamfundets blad Advokaten glæde over, at danske virksomheder får forbedret adgang til EU-patentering ved en dansk tilslutning til EU-domstolen. Men... Han gør i samme åndedræt opmærksom på bagsiden af medaljen nemlig at denne adgang til EU-patenter kan føre til en markant vækst i antallet af økonomisk krævende retssager om patentkrænkelser, hvor små og mellemstore virksomheder får svært ved at forsvare sig. Danmark er i europæisk sammenhæng et lille marked, Hvis vi sammenligner os med Tyskland, sættes ret få patenter i kraft her i landet. Med det nye system vil langt flere patenter få virkning for Danmark. Når det så samtidig bliver muligt at håndhæve for næ sten hele EU under ét, er det mit gæt, at danske virksomheder langt oftere vil blive sagsøgt, end det er tilfældet i dag, siger Jakob Krag Nielsen i Advokaten og tilføjer bl.a.: Det processystem, der lægges op til, vil efter vores opfattelse gøre det vanskeligt for mange virksomheder ikke bare i Danmark, men i hele EU at forsvare sig mod uberettigede anklager om patentkrænkelse. AJOUR Ingen garanti for Ø-mærke MEP Søren Søndergaard (N) og MEP Christel Schaldemose (S) har spurgt EU-Kommissionen, om den kan garantere det danske økologimærkes fortsatte eksistensmulighed efter den kommende ændring af EU s regler på området. Kommissionen har svaret, at EU s økologimærke måske godt kan eksistere side om side med nationale logoer. Men den vil ikke garantere noget. UK: 58,5 pct. vil ud af EU 3. januar offentliggjorde analysevirksomheden Survation en meningmåling, hvor 47,5 pct. af briterne vil stemme nej til EU-medlemskab, mens kun 33,5 pct. vil stemme ja. Fraregnes tvivlerne som ved resultatopgørelsen af en folkeafstemning vil det sige 58,6 pct., der vil ud af EU. Irsk nej tl euro-redning Folkebevægelsens irske søsterorganisation Peoples Movement har offentliggjort en meningsmåling foretaget af analysevirksomheden RedC og finansieret af EUD. Målingen viser, at 69 pct. ikke vil acceptere flere nedskæringer for at redde euroen, hvilket 27 pct. godt vil. 4 pct. svarer ved ikke. Regnes ved ikke fra, er det 72 pct., som ikke vil acceptere nedskæringerne. EU-firmaer dræner u-lande En rapport fra organisationen Eurodad fastslår, at udviklingslandene mister mellem 660 og 870 milliarder euro hvert år. Størstedelen af pengene udgøres af skatteunddragelse fra EU-baserede multinationale firmaer. Så EU-firmaer trækker langt mere ud af u-landene, end EU-landene giver i bistand. Messerschmidt vil blive i EU Dagbladet BT har stillet MEP for Dansk Folkeparti Morten Messerschmidt følgende spørgsmål: Den britiske finansminister truer med at melde Storbritannien ud af EU, hvis ikke EU laver reformer. Bør Danmark gøre det samme?. Vi skal ikke melde os ud og derved helt springe af EU-toget, men vi bør hive i nødbremsen og komme ned i et lavere tempo, ligesom Storbritannien foreslår, svarer Messerschmidt, som altså hellere vil blive i EU uden reformer end forlade EU. Nyhedsbrev hver uge Folkebevægelsen udsender som udgangspunkt et nyhedsbrev via hver uge. Du kan tilmelde dig på Folke - bevægelsens hjemmeside. Kilde:

4 4 FOLK I BEVÆGELSE nr. 1/2014 ADGANG FORBUDT FOR EU-MODSTANDENS BLAD Efter 10 års uproblematisk adgang til EU-topmøder blev Folk i Bevægelse i efteråret nægtet adgang. Først efter pres fra den danske regering gav EU s pressefolk noget, der ligner en forklaring. Men det er fortsat uafklaret, om redaktionen er persona non grata Af Ib Roslund Folk i Bevægelses redaktion har i over 10 år haft adgang til EU-topmøder, hvor EU s regeringsledere mødes i Rådet. Men 24. oktober sidste år lukkede Rådets pressecenter os ude i kulden. I en mail lød forklaringen: ifølge jeres website er organisationen en tvær - politisk organisation og derfor ikke et medie. Folk i Bevægelse accepterede ikke udelukkelsen og begrundelsen. Forklaringen virker ikke logisk. Hvad er der galt i, at man er tværpolitisk? Hvis der skal være et topmøde, hvor en landbrugsreform skal på plads, vil man så også nægte en fødevareorganisations blad adgang, fordi det udgives af en tværpolitisk organisation?, sagde Folk i Bevægelses redaktør Ib Ros lund bl.a. til fagbladet Journalisten. Han henvendte sig til Rådets pressecenter om gjorde opmærksom på, at bladet er anerkendt som medie i Danmark efter den danske medieansvarslov. Derfor blev pressecenteret bedt om at bekræfte, at der var tale om en EU klager jævnligt over, at pressen ikke fokuserer nok på, hvad der sker i Bruxelles. Men EU-modstandens blad er efter over 10 års uproblematisk adgang pludseligt blevet uønskede. Foto: Rådet misforståelse. Den bekræftelse kom ikke. Dansk Journalistforbund gik ind i sagen, stillede spørgsmålstegn ved Pressecenterets afvisning og bakkede op om, at Folk i Bevægelse skal akkrediteres som et medie. Den forklaring, Folkebevægelsen mod EU har fået om, at bladet ikke skulle være et medie, holder ikke efter dansk standard. Vi har henvendt os, og den forklaring, vi har fået, er, at de har sendt os en kopi af regulativerne og blot skrevet, at kravene ikke er opfyldt. Og det kan vi heller ikke acceptere. Det kan ikke være meningen, at man selv skal gætte sig til begrundelsen, siger forbundets juridiske konsulent Christian Dølpher i Journalisten. Men der kom stadig ikke nogen reaktion i næsten to måneder. Først reaktion efter åbent brev To dage før EU-topmødet i december sendte Folkebevægelsens EUparlamentariker Søren Søndergaard et åbent brev til pressens minister, statsminister Helle Thorning- Schmidt. Pressecenterets opførsel virker ikke værdigt for en organisation, som hævder at ville forsvare pressefriheden. Jeg vil derfor anmode dig om straks at rette henvendelse til Rådets pressecenter og insistere på, at det er et officielt dansk synspunkt, at også et EU-kritisk medie som Folk i Bevægelse kan få adgang til topmødet. Dagen efter begyndte danske medier at skrive om sagen. Og først på aftenen kontaktede embedsfolk fra den danske regering Folk i Bevægelses redaktion for at få afholdt et møde mellem Rådets pressecenter og Folk i Bevægelse, inden topmødet begyndte. Bag kullisserne havde Rådets pressecenter allerede den 31. oktober spurgt det danske udenrigs - ministerium til råds om Folk i Bevægelse. Her havde ministeriet bekræftet, at Folk i Bevægelse er et medie under den danske medieansvarslov. Umiddelbart inden topmødet begyndte den 19. december kom Rådets pressecenter så endelig med deres forklaring. Pressecenteret var i gang med at revidere og stramme kriterierne for at få adgang til topmødet. Som et kompromis foreslog de, at Folk i Bevægelse kunne få adgang til december-topmødet, hvis vi sendte en medarbejder med pressekort, hvad kun redaktøren i København har. Pressecenteret lagde op til, at parterne kunne mødes igen i for - året 2014, når de nye regler for at blive akkrediteret er klar. REPLIK REPLIK USA og EU forhandler i øjeblikket, hvad nogen betegner som verdens største frihandelsaftale. Men forhandlingerne handler om meget andet end handel. Med i forhandlingerne hører f.eks. forslaget om en domstol til håndtering af konflikter mellem stater og virksomheder med store konsekvenser for miljø, sundhed og demokrati. Det er først for nylig efter voldsomme protester fra en lang række NGO'er som Friends of Earth, WWF og Greenpeace besluttet at sende dette forslag i offentlig høring. Her forklarer Nanna L. Clifforth, hvorfor NGO'erne er bekymrede. Hun er en af talsspersonerne for den danske miljøorganisation NOAH, som er med i Friends of Earth: Erhvervslivets domstole: En trussel mod demokrati, miljø og sundhed Af Nanna L. Clifforth Forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og USA, det Transatlantiske Handels- og Investeringspartnerskab (TTIP), begyndte i juli Gennem aftalen vil politikere på begge sider af Atlanten fjerne såkaldte tekniske handelsbarrierer for at forbedre erhvervslivets vilkår, hvilket truer med at harmonisere lovgivning og standarder nedad på en lang række områder. For at give erhvervslivet yderligere gunstige forhold skal TTIP også indeholde en domstol, der håndterer uoverensstemmelser mellem investorer og stater kaldet Investor-State Dispute Settlement eller ISDS. Civilsamfundets kritik af sådan en mekanisme har dog medført, at Europa Kommissionen d satte forhandlingerne om ISDS i bero og har afsat tre måneder til offentlige høringer. Formålet med ISDS er at yde investeringsbeskyttelse, hvilket betyder, at udenlandske investorer kan udfordre nationale myndigheder og kræve økonomisk erstatning, hvis de vurderer, at national lovgivning begrænser deres indtjeningsmuligheder. Det betyder, at demokratisk besluttet lovgivning, som søger at beskytte borgere og miljø, kan udfordres, fx miljøtilladelser, sundhedsmæssige restriktioner på tobak, forbud mod energiudvinding eller pesticider. Mindre demokrati, miljø og sundhed Gennem ISDS bliver det muligt for virksomheder at stille spørgsmål ved staters suveræne ret til at lovgive og at kunne tilsidesætte afgørelser truffet af nationale domstole. Virksomheder opnår på denne måde samme status som suveræne stater. Det skaber en alvorlig hindring i forhold til staters pligt til at regulere i henhold til borgernes interesse og begrænser staters magt med hensyn til udenlandske virksomheder, der opererer i landene. ISDS giver uforholdsmæssigt mange rettigheder til virksomheder uden at give tilsvarende rettigheder til borgere og samfund, som har lidt skade af virksomhedernes projekter og produkter. Grundet ISDS's natur er det klart, at der er overhængende fare for, at miljø- og sundhedsbeskyttende foranstaltninger vil blive udfordret. ISDS er i direkte modstrid med den indenlandske ret til at regulere og det grundlæggende forsigtighedsprincip samt forureneren betaler-princippet, der er nedfældet i EU-traktaterne. Ligeledes er der grund til at frygte, at ISDS gennem udsigten til milliardsøgsmål fungerer afskrækkende på stater i forhold til at indføre lovgivning, der prioriterer menneskers og miljøets interesser frem for udenlandske investorers rettigheder. Dette skal ses i lyset af, at en gennemsnitlig ISDS-sag koster 8 millioner dollars, som betales med skatteydernes penge. Talrige eksempler ISDS er ikke et nyt fænomen, men allerede inkluderet i flere aftaler. Der eksisterer derfor mange eksempler på virksomheders brug af ISDS. Vattenfall har sagsøgt Tyskland, hvilket har udmøntet sig i sænkede miljøkrav til vandforbrug i forbindelse med kulkraftværker. Herudover et erstatningskrav på op til 3,7 mia. euro fordi Tyskland besluttede at lukke sine ældste atomkraftværker pga. sundheds- og miljø - mæssige risici. Chevron har undgået at betale erstatning til Ecuador for jord- og vandforurening ved at benytte sig af ISDSmekanismen, mens Occidental er blevet tildelt 1.77 mia. dollar i erstatning. Philip Morris har anvendt ISDS til at udfordre Australien og Uruguays tobakslove, fordi disse landes forsøg på at beskytte folkesundheden mindsker virksomhedens indtjeningsmuligheder. Eksemplerne er langt flere end disse, og mange lande overvejer derfor i øjeblikket deres engagement i ISDS på grund af den betydelige negative indvirkning på statens suverænitet.

5 OPSTILLINGSGRUNDLAG EU-VALG 14: SKAL EU BESTEMME ALT? OPSTILLINGS GRUNDLAG FOR FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU VED VALGET TIL EU-PARLAMENTET I 2014 INDLEDNING Folkebevægelsen er den konsekvente EUmodstand. Det gør, at vi har blikket rettet mod vores endemål, der er dansk udmeldelse af EU. Men vi har også blik for den proces, der skal føre frem mod situationen, hvor Danmark kan forlade EU eller hvor EU forlader Europa. I den forbindelse er det naturligt, at Folkebevægelsen bl.a. deltager aktivt i EUparlamentets arbejde i forhold til at fastholde mest muligt af den lovgivende magt nationalt. Men vi skal også deltage i EUparlamentets lovgivende arbejde, hvor EU allerede har lovgivningsret. Folkebevægelsen har en pligt i forhold til det arbejde, vi gør i EU-parlamentet. Vi skal holde fast i vores værdier, som bl.a. er folkestyre, social retfærdighed, miljø og folkenes selvbestemmelsesret. De skal stå helt centrale for os, hver dag. Fastholder vi dem, viser vi, at EU og EU s prioriteringer peger i en helt anden retning end de førnævnte værdier. Dermed kommer Folkebevægelsens endemål tættere på. Folkebevægelsen er modstander af Danmarks medlemskab af EU. Derfor går vi ind for, at de danske vælgere skal have mulighed for ved en folkeafstemning at tage stilling til, om medlemskabet skal fortsætte. Folkebevægelsen mener, at Danmark bedst kan bidrage til et fredeligt, åbent, ligeværdigt og forpligtende samarbejde mellem alle lande ved at stå udenfor EU. Som alternativ til EU mener Folkebevægelsen, at Danmark skal prioritere et øget nordisk samarbejde, eventuel genindtræden i EFTA og en styrkelse af bl.a. Europarådet og FN. Gennem årene har EU-kommissionen og EU-parlamentet fået mere og mere magt. Dette har nået sin foreløbige kulmination med Lissabon-traktaten, som er trådt i kraft i den forløbne valg periode. Derfor bliver valget i 2014 det første valg til et parlament, som i mange spørgsmål har mere at skulle have sagt end det danske Folketing. I EU-parlamentet vil Folkebevægelsen arbejde for følgende fire hovedmål: 1. At hindre EU i at få mere magt og arbejde på at rulle magt tilbage til Folketinget. 2. At arbejde for at sikre den skandina viske velfærdsmodel. 3. At arbejde for at sikre et bæredygtigt miljø. 4. At arbejde for et åbent, ligeværdigt og fredeligt internationalt samarbejde. Verden er større end EU. Rina Ronja Kari taler ved aktion for traktatafstemning på Christiansborg Slotsplads i maj Foto: Aage Christensen

6 FOLK I BEVÆGELSE nr. 1/2014 TILLÆG EU s KRISE Et flertal af de danske vælgere sagde i 2000 nej til at gå med i den fælles valuta, euroen, og det var klogt. Udviklingen har vist, hvor forkert det er at tvinge en række vidt forskellige lande med vidt forskellige økonomier ind under samme valuta. Allerede ved udarbejdelsen af Maas trichttraktaten i 1992 advarende ledende økonomer imod projektet. EU-landene var for forskellige til at have samme valuta uden en fælles økonomisk udligningspolitik. I stedet blev reguleringen af de økonomiske forskelle alene overladt til markedskræfterne. Blandt andet derfor er en række af landene i euro-zonen i dag i dyb økonomisk krise med store underskud på betalingsbalancen og tårnhøj arbejdsløshed især blandt de unge. Euroen har været en spændetrøje, som i sig selv har skabt store økonomiske problemer. Men derudover har EU ført en hårdhændet nedskærings- og besparelsespolitik, som yderligere har forstærket den generelle økonomiske krise, som ramte verden i EU s KRISES KONSEKVENSER FOR DANMARK Denne politik har også haft konsekvenser for Danmark også selvom Danmark ikke er med i euroen. De værste er kravet om, at det strukturelle underskud ikke må overstige 0,5%, hvilket forhindrer en offensiv investeringspolitik med det formål at skabe jobs og beskæftigelse. Dette krav er egentlig kun beregnet på de lande, som er medlem af eurosamarbejdet. Men den danske regering har sagt ja til, at det også skal gælde for Danmark, og det har medført en helt urimelig økonomisk stramning. Skønt Danmark kun har en lav offentlig gæld, og et endda meget stort overskud på betalingsbalancen, er der foretaget en opbremsning, der står i vejen for gennemførelse af fornuftige projekter. Det har ført til den største arbejdsløshed i 17 år. DET NYE EU Netop EU s krise, og ikke mindst euro - landenes krise, har været brugt som løftestang for at gennemføre en øget økonomiskpolitisk EU-integration ad bagdøren. Det drejer sig bl.a. om Eu ro plus-aftalen og Finanspagten. Det har betydet en vidtgående forøgelse af EU s muligheder for at diktere de enkelte medlemslandes økonomiske politik. I øjeblikket arbejder EU for at etablere en bankunion, som kan bestemme, hvornår en bank skal lukkes eller reddes. Samtidig vil den kunne betyde, at skatteborgere i Danmark skal betale milliardbeløb for at redde uansvarlige banker i eurozonen. Allerede nu ligger der tanker om, at EU skal overtage styringen af med lems landenes økonomi og kunne sige ja eller nej til landenes finanslov. Derfor vil der efter al sandsynlighed i løbet af den kommende 5-årige valg periode blive fremlagt et forslag til en ny EU-traktat. En traktat, der vil indføre en formel og reel økonomisk regering, i hvert fald for euro - området. Den almindelige danske befolkning har ingen interesse i, at Danmark bliver med lem af en sådan Euro-stat. Derfor er det vigtigt, at Folkebevægelsen får et godt valg i maj FOLKEBEVÆGELSENS KOMMENDE 5 ÅR I EU-PARLAMENTET Folkebevægelsens arbejde i EU-parlamentet tager altid udgangspunkt i vores hovedmål: at hindre EU i at få mere magt og arbejde på at rulle magt til bage til medlemslandene og at arbejde for at sikre den skandinaviske vel - færdsmodel, et bæredygtigt miljø og åbent, ligeværdigt og fredeligt inter nationalt samarbejde. Vores konkrete parlamentariske beslutninger og dispositioner vil blive holdt op i forhold til, hvad vores handling vil betyde for demokratiet, velfærden, den bæredygtige udvikling og den internationale soli daritet. Folkebevægelsen vil aktivt arbejde for at skabe folkelig debat om ny EU-lovgivning. Demokratiet har nemlig trange vilkår i EU. VIGTIGE POLITISKE OMRÅDER DE KOMMENDE 5 ÅR 1. NEJ TIL UDEMOKRATISKE TRAKTATÆNDRINGER Siden Lissabon-traktatens ikrafttræden er der gennemført flere traktatændringer. Men i stedet for den almindelige traktat - ændringsprocedure med afholdelse af et konvent har man benyttet en særlig hasteprocedure for at undgå en demokratisk debat. Det må ikke fortsætte i den kommende valgperiode, hvor der er lagt op til etableringen af en egentlig Eurostat. Folkebevægelsen vil arbejde for, at sådanne traktat ændringer kun kan finde sted efter en omfattende og demokratisk debat. Hvert lands befolkning skal have mulighed for at tage stilling ved en folkeafstemning. 2. SAMARBEJDE VENDT MOD EU s POLITIK Folkebevægelsen står ikke alene i sin kritik af EU. Euroens krise og EU s dybt problematiske politik overfor de ramte lande har ført til fattigdom og arbejdsløshed i et hidtil uset omfang. Reelt har EU sat de nationale demokratier ud af spillet. Stadig flere indser, at det er nødvendigt at bekæmpe en række af de beslutninger, som EU træffer. Det har skabt lydhørhed for en kritisk holdning til EU både i medlemslandene og i EU-parlamentet. Den vil givetvis tiltage, efterhånden som de katastrofale virkninger af EU s politik viser sig. 3. NEJ TIL SOCIAL DUMPING Folkebevægelsen siger ja til, at mennesker kan arbejde på tværs af grænser, men nej til social dumping. Derfor vil vi fortsætte vores indsats imod de dele af EU s regler, der åbner for underbetalt arbejdskraft og der - igennem underminerer danske overens - komster og regler, som jo er det bærende element for den danske model. Og derfor støtter vi fagbevægelsens kamp for lige vilkår for alle, som arbejder i Danmark, og vi støtter, at danske myndigheder griber hårdt ind over for social dum ping uanset om EU bryder sig om det eller ej. 4. FORSVAR DEN DANSKE ARBEJDSMARKEDSMODEL Den EU-dikterede nedskæringspolitik betyder, at hele EU-området fastholdes i lavkonjunktur med arbejdsløshed og konkurser. Samtidig udnytter EU krisen til at gå til angreb på løn- og arbejdsvilkår på både det private og det offentlige område. Europluspagten opfordrer direkte til at bruge overenskomsterne på det offentlige område til at lægge pres på lønmodtagerne i den private sektor. Folkebevægelsen afviser EU s indblanding på arbejdsmarkedet og forsvarer den danske arbejdsmarkedsmodel. 5. BÆREDYGTIG UDVIKLING ER VEJEN FREM Hvis vores børn og børnebørn skal sikres et ordentligt liv, må der gribes ind overfor de truende miljø- og klimaproblemer, både på nationalt, på europæisk og på internationalt plan. EU s arbejde med ineffektive CO 2 -kvoter udstiller på alle måder, at EU ikke vil gøre det nødvendige, men i stedet insisterer på at forlade sig på markedets kræfter. Ingen klima- og miljøaftaler i EU må derfor forhindre, at Danmark og andre lande går foran i kampen for en bæredygtig udvikling. Danmark skal ikke tvinges til at bidrage til atomkraft gennem Euratom. Danmark skal selv kunne bestemme, hvordan vi skaber den bedste energipolitik. 6. BEDRE FORBRUGERSIKKERHED EU s regler på forbrugerområdet er i alt for høj grad præget af kravene fra industrien og hensynet til det indre marked. I dag tillades produktion af varer, der bevisligt kan true befolkningens sundhed. Folkebevægelsen vil arbejde for, at EU s eksisterende regler for forbrugersikkerhed forbedres. Det skal altid være muligt i de enkelte lande at gå videre end de fælles regler, når det gælder områder som forbrugernes rettigheder, føde vare - sikkerhed, sundhed og dyrevelfærd. 7. STOP DE LANGE DYRETRANSPORTER I EU betragtes stort set alt som en vare. Det gælder også levende dyr, som kan transporteres EU rundt for at blive slagtet. Folkebevægelsen arbejder for, at dyr ikke må transporteres mere end 4 timer på vej til slagtning. Det vil være godt for miljøet, for lokale arbejdspladser og for dyrevelfærden. Samtidig vil lokale slagterier kunne øge kontrollen med kvalitet og sundhed. 8. MERE KONTROL MED LOBBYISTERNE I EU Den manglende gennemskuelighed i EU sætter demokratiet på spil. Den muliggør, at en enorm lobbyvirksomhed fra store virksomheder og interesseorganisationer kan foregå i det skjulte. Derfor er det en vigtig opgave for Folkebevægelsen at begrænse denne virksomhed og at arbejde for, at kontrollen af lobbyisterne bliver styrket. Samtidig vil Folkebevægelsen arbejde for mere åbenhed i EU og for parlamentarisk revision af alle EU-regn skaber. 9. FORSVAR BORGERNES RETTIGHEDER En af de største udfordringer i den moderne verden er sikring af borgernes fri adgang til internettet, men også ret til et privatliv. Desværre har EU flere gange vist (ACTA, PNR m.m.), at man er klar til at give køb på dette, bl.a. af hensyn til store virksomheders indtjeningsmuligheder. Folkebevægelsen vil i EU-parlamentet arbejde for den størst mulige adgang til nettet og gå imod forslag om en massiv udveksling af personlige oplysninger om EU-bor gerne. VI ANBEFALER AT STEMME PÅ LISTE N Sebastian sanger og komponist Povl Dissing sanger Poul Thomsen tidl. tv-vært på bl.a. Dus med dyrene og Hund og hund imellem Niels Hausgaard entertainer Peter Abrahamsen musiker og sanger Drude Dahlerup professor, NyAgenda, tidl. tals person for JuniBevægelsen Sebastian Dorset stand up komiker Anne Marie Helger aktivøse (skuespiller m.m.) Hanne Reintoft forfatter og social rådgiver Else Hammerich tidl. MEP for Folke bevægelsen ( ) Annisette Koppel sanger Søren Kjeldsen-Kragh professor, Københavns Universitet

7 OPSTILLINGSGRUNDLAG 10. AFSKAF LANDBRUGSSTØTTEN Den enorme landbrugsstøtte skæv vrider landbruget indenfor EU og overfører milliarder af kroner fra skatte yderne til de store jordejere. Samtidig er den med til at undergrave landbrugsproduktionen i udviklingslandene og fastholde millioner af mennesker i fattigdom. Derfor vil Folkebevægelsen arbejde for en afskaffelse af landbrugsstøtten og stemme for ethvert forslag, som be - grænser den. 11. FOR EN MERE RETFÆRDIG HANDELSPOLITIK EU s handelspolitik er først og fremmest blevet et instrument til at udvide det indre marked til tredje lande, senest klargjort i EU s forhandlinger om en frihandelsaftale med USA. Folke bevægelsen har derfor fokus på de negative konsekvenser, som EU s nuværende handelspolitik har for virksomheder, lønmodtagere, forbrugere, miljø, menneskerettigheder og en økonomisk fremgang i EU s medlemslande såvel som i udviklingslandene. Folkebevægelsen arbejder for en grundlæggende anderledes tilgang til handelspolitik, hvor den i stedet bliver et instrument til at fremme velfærd, demokrati og miljø til fordel for almindelige mennesker, nationalt og globalt. 12. NEJ TIL FORT EUROPA OG MILITARISERING AF EU Lissabon-traktaten udstikker målsætningen om et fælles EU-militær. Dette er Folke - bevægelsen imod. Derfor vil vi i EU-parlamentet stemme imod ethvert forsøg på at omsætte denne målsætning til konkrete initiativer. Dette gælder også en militarisering af bevogtningen af EU s ydre grænser mod flygtninge. Svaret på sult og nød i andre dele af verden er ikke opbygningen af et militariseret Fort Europa. 13. HJÆLP TIL LANDE, SOM RAMMES AF EUROEN Eurokonstruktionen har uddybet forskellen mellem de rige og de fattige lande i EU. Nogle lande er i så dyb krise, at de ikke inden for euroens rammer vil have mulighed for at nedbringe arbejdsløsheden væsentligt og sikre deres befolkninger en ordentlig fremtid. Derfor arbejder Folkebevægelsen for, at der etableres en hjælpemekanisme til lande, som ønsker at forlade euroen, så det kan ske på en regulær facon. 14. STOP REJSECIRKUSSET Den traktatpåtvungne månedlige flytning af EU-parlamentet mellem Bruxelles og Strasbourg koster millioner af kroner og et helt unødvendigt CO 2 - udslip. Derfor vil Folke - bevægelsen gøre alt for at bekæmpe dette rejsecirkus, herunder at EU-parlamentet beslutter at boykotte møderne i Strasbourg og i stedet gennemføre alle møderne i Bruxelles, indtil traktaten bliver æn dret. 15. FOR YTRINGS- OG FORSAMLINGSFRIHED I EU-PARLAMENTET EU-parlamentet fremstilles ofte som en garant for demokratiet i EU. Intet kan være mere forkert. De enkelte medlemmers mulighed for at stile forslag og komme til orde er meget be grænset. Magten i parlamentet centreres mere og mere om de 2-3 største grupper, som igen er domineret af de største lande. Derfor vil Folkebevægelsen arbejde for, at det enkelte medlem af EU-parlamentet får ret til at tale og stille forslag og at ligesindede EU-parlamentarikere får den ubetingede ret til at etablere en gruppe i EU-parlamentet. 16. MODSTAND MOD EU S TVANGSLIBERALISERING AF VITALE SAMFUNDSOMRÅDER Folkebevægelsen arbejder imod EU s vedvarende krav om liberalisering af vitale samfundsopgaver som drift på vand-, el- og energiforsyning, post væsen, lufthavne og jernbanetransport. Markedet er ikke løsningen på udviklingen af sektorer, som bør være under national demokratisk kontrol. Seneste eksempel er den 4. jernbanepakke, som er under udformning i øjeblikket. Markedsgørelse af den nationale passagertogstrafik vil medføre tab af demokratisk styring af en vigtig transportsektor og forringelse af: a) service for passagererne og b) arbejdsforholdene for de ansatte. Især vil befolkningen i yderområderne og de svage borgere blive ramt af de ned skæringer, der vil følge. 17. STOP FOR TRANSATLANTISK UNION I Folkebevægelsen mod EU ser vi med bekymring på forsøgene på at skabe en trans - atlantisk union, hvor man vil sikre frihandel mellem EU og USA ved at harmonisere reglerne for bl.a. velfærd, miljø, forbrugersikkerhed m.m. Konsekvenserne af sådanne harmoniseringer kender vi allerede fra EU, hvor det er tydeligt, at landene kommer til at indgå i et ræs mod bunden. Derfor vil vi også kaste alle kræfter ind på at stoppe en transatlantisk union og fastholde, at det enkelte land må have lov til at have højere standarder. VI KAN SAGTENS STÅ UDENFOR SAMMEN MED 92% AF VERDENS BEFOLKNING Ved at stå udenfor EU kan Danmark fastholde et velfungerende folkestyre, hvor folk deltager i diskussionerne omkring beslutningsforslag, og hvor politikerne står til ansvar for vælgerne. Når man diskuterer EU, får man tit at vide, at Danmark ikke kan klare sig økonomisk uden at være medlem af EU. Den påstand er ikke rigtig. Lande som Norge og Schweiz har aldrig været en del af EU og klarer sig langt bedre end EU-landene. Det gør de blandt andet, fordi de er medlemmer af frihandelsområdet EFTA et område, som Danmark vil kunne vælge at blive medlem af, hvis vi går ud af EU. EFTA og EU har en lang række samarbejds- og handelsaftaler, der vil kunne sikre, at danskere kan bo, rejse, studere og arbejde på tværs af grænserne i Europa, samtidig med at vi ikke længere er medlem af EU s toldunion. EFTA har også en række handelsog samarbejdsaftaler med lande i resten af verden. VI OG UDVIKLINGSLANDENE KAN TJENE PÅ, AT VI GÅR UD EFTA vil ikke alene give os fri adgang til EU s marked. Vi vil også kunne købe varer fra lande uden for EU til en lavere pris, end vi betaler i dag. I dag er vi nemlig bundet af EU s toldsatser, der betyder, at en lang række varer bliver dyrere, end de behøvede at være. EU-tolden koster det danske samfund et sted mellem 50 og 100 milliarder kroner om året. For det er ikke kun varerne fra udviklingslandene, der bliver dyrere. Det er også varer fra andre EU-lande. De stiger naturligvis i pris, når de beskyttes mod konkurrence udefra. Hvis vi træder ud af EU, vil det være til gavn for udviklingslandene, fordi de vil kunne sælge deres varer toldfrit til os. Vi vil også kunne forøge den danske ulandshjælp. I lighed med Norge vil Danmark kunne støtte udviklingslandene i internationale forhandlinger, hvor vi hidtil har været tvunget til at støtte EU s politik, der i en række tilfælde har været til skade for udviklingslandene. ALTERNATIVET TIL EU ER DEMOKRATI OG FOLKESTYRE Den vigtigste grund til at være modstander af EU er demokratisk. Det handler om, at borgerne skal have en ret til at bestemme over deres eget liv. Det skal være slut med at flytte de demokratiske beslutninger væk fra de fora, der har demokratisk legitimitet, herunder de nationale. En union, hvis væsentligste formål er at sikre varens fri bevægelighed inden for et indre marked, og hvor menneskene underlægges samme markeds diktater, kan aldrig blive et fundament for et levedygtigt demokrati. Vedtaget på Folkebevægelsens landsmøde den oktober 2013 i Aalborg Poul Erik Andreasen medl. af regionsrådet i Region Nordjylland, social - demokrat Ditte Staun medlem af byrådet i Skive, radikal Anders Munck formand for LO Århus Bjarne Sørensen formand for Dansk Metal Horsens og byrådsmedlem (SF) Bent Holm Poulsen formand for FOA Sønderjylland og socialdemokrat Jens Steffensen tidl. folketingsmedlem for Kristendemokraterne, Haderslev Olaf Zinck tidl. kommunalvalgs kandidat, Liberal Alliance, København Flemming Strandberg Klausen tidl. kommunalvalgskandidat i Køge (konserva tive) Se mange flere anbefalere på

8 FOLK I BEVÆGELSE nr. 1/2014 TILLÆG 20 KANDIDATER PÅ LISTE Her er holdet af kandidater på Folke - bevægelsen mod EU s tværpolitiske liste N valgt på Folkebevægelsen landsmøde i Aalborg den oktober Læs mere om dem på NB: UP betyder udenfor partierne RINA RONJA KARI Organisationskonsulent. EL. Født København LAVE K. BROCH Cand.scient. pol. Radikal. Født København OLE NORS NIELSEN Næstformand for Transport - gruppen i 3F Aalborg. EL. Født Aalborg CHRISTIAN JUHL MF (EL) og tidl. formand for 3F Silkeborg. Født Silkeborg KARINA ROHR SØRENSEN Souschef på forsorgshjem. KP. Født København JØRGEN GRØN Ingeniør. SF. Født Sjøstrup ved Aars METTE LANGDAL Lærer. Retsforbundet. Født Nustrup ved Vojens BRIAN OLSEN Murer. KPiD. Født Løgstør ERIK BACH Togfører. UP (tidl. SF). Tidl. kandidat for Juni- Bevægelsen. Født 1959 HELGE RØRTOFT-MADSEN Tidl. sognepræst og gymnasielærer. Født UP. Præstø THORKIL SOHN Selvstændig konsulent. Retsforbundet (tidl. Venstre). Født Ulfborg. HANS HENRIK LARSEN Chefsergent. UP (tidl. konservativ). Født Hørsholm JEAN THIERRY Økonom. Født Economist. EL (tidl. De Grønne). København INGER-MARIE TRYDE MARTENSEN. Sagsbehandler i A-kasse. Demokraterne. Tidl. kandidat for JuniBevægelsen. Født Studstrup MALTE BANG Studerende. Født EL. Århus MEHMET AKSOY Lærer. Født SF. Hvidovre VICTORIA RISBJERG VE LÁS - QUEZ. Studerende. Født EL. København Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K JEG VIL VIDE MERE! Jeg vil gerne være medlem for kun 50 kroner for hele 2014 (ordinære priser er 250 kr./100 kr. for pensionister, studerende og arbejdsløse). Jeg vil vide mere om Folkebevægelsen mod EU/EUD Jeg vil gerne tilmeldes Folkebevægelsens digitale nyhedsbrev (husk adresse) TROELS JUEL Cand.scient.pol. Født EL. Frederiksberg TOBIAS CLAUSEN Studerende. Født EL. København PREBEN KRISTENSEN Arbejdsmiljøkonsulent. Født KPiD. Bramminge Navn Adresse Folkebevægelsen mod EU STØT EU-MODSTANDEN! Postnr. Tlf.nr. Ved indmeldelse: Fødselsdato By Underskrift Sjælland USF B EU-modstanden skal styrkes mest muligt op til og ved valget til EUparlamentet 25. maj Det kan du bl.a. gøre ved at melde dig ind i Folkebevægelsen, melde dig som anbefaler på eller like os på Facebook. Men du kan også give os økonomisk støtte til vores konto i Folkesparekassen reg. nr konto nr eller købe et Andelsbevis i valgsejren (ring til eller send mail til fb@folkebevaegelsen). Støttet af Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa.

9 FOLK I BEVÆGELSE nr. 1/ EU s STATSOVERHOVEDER ENIGE OM BANKUNION EU s nye bankunion tegner til at være på plads inden valget 25. maj. Det fremgår en aftale på EU-topmødet december Af Mads Vedel Hadberg EU s bankunion bliver efter alt at dømme en realitet inden EUparlamentsvalget, og EU-kommission udskiftes. Det står klart efter EU-topmødet i december. Aftalen kom i stand efter længere tids tovtrækkeri. Bankunionen vil bestå af et fælles tilsyn (SSM), en fælles afviklingsmekanisme (SRM) og en fælles finansiering, alt sammen proppet ind under EU s kappe. De såkaldte mega-banker har en ødelæggende effekt på samfundsøkonomien, når de er i vanskeligheder. Under finanskrisen, da bankerne faldt som dominobrikker, garanterede landene for banker, så de ikke drejede nøglen om og overførte store byrder til statsbudgetter. Medlemsstaterne kæmper i dag med byrden fra dengang og er som resultat heraf dybt forgældede. Bankunionens intention er derfor at bryde den onde cirkel mellem staters og bankers pengekasser. Fælles tilsyn I løbet af efteråret faldt det fælles tilsyn af banker (SSM) på plads. Den Europæiske Centralbank (ECB) skal føre tilsyn med øko no - mien i de allerstørste banker. De mindre banker kommer under medlemsstaternes tilsyn, men ECB har altid det sidste ord i sager. Afvikling af banker Når SSM har konstateret, at en bank er i vanskeligheder, giver den besked videre til SRM, som så laver en plan for afviklingen af banken. SRM vil bestå af en afviklingsbestyrelse, som kommer til at bestå af repræsentanter fra medlemsstaterne og kommissionen. Altså, et decideret EU-organ. SRM indebærer en bekymrende overførsel af magt til EU over retten til at lukke og slukke banker i medlemsstaterne. EU s regeringsledere enedes på topmødet i december om en aftale som skal realisere bankunionen inden sommer. Statsminister Helle Thor - ning-schmidt ville ikke sige, om danskerne skal stemme om den. Foto: Rådet Bail-in En bankafvikling har store omkostninger forbundet med sig. For hvem skal betale, når en bank drejer nøglen om? Bankunionen bruger en 3-trins-rangorden, hvor man først lader aktionærer og kreditorer betale den første regning i et såkaldt bail-in. Her er det meningen, at det er banken og dens kunder, der selv skal betale gildet, når en bank går nedenom og hjem. Meningen er, at skatteyderne slipper for at skulle betale regningen. EU-fond Når pengene her er brugt op, skal der bruges yderligere finansiering. På lang sigt vil EU have skabt en fælles indskydergarantifond op over 10 på 55 mia. euro finansieret af bankerne selv. Bankerne på tværs af EU vil derfor spytte penge ind i denne fond. Hvis en bank i Frankrig går ned, skal bankerne fra de andre medlemsstater være med til at dække regningen. Det kan blive en dyr fornøjelse for danske banker (og dermed danske bankkunder), hvis der skal hæftes solidarisk med andre i EU. Indtil denne fond er på plads, skal en midlertidig løsning gælde. Her vil man opbygge indskydergarantifonde i medlemsstaterne. Det bliver muligt at låne penge fra andre landes indskydergarantifonde eller eurozonens krisefond (ESM), hvis ens egen indskydergaranti ikke har nok penge. Fælles backstop Et uafklaret spørgsmål er, hvad der skal ske, når denne fond løber BANKUNION TIL FOLKEAFSTEMNING? Regeringen har ikke taget endeligt stilling til, om Danmark skal tilsluttes bankunionen Danmarks position har hele tiden været, at vi deltager åbent, aktivt og konstruktivt for at sikre, at ikke-eurolande kan deltage i samarbejdet, hvis de ønsker det, sagde statsminister Helle Thor - ning-schmidt i Bruxelles under topmødet i december. Men først når der er klarhed over den samlede pakke, vil regeringen lave en samlet vurdering af fordele og ulemper og tage endelig stilling, og så vil det også blive underlagt en vurdering af, om der afgives suverænitet. Folkebevægelsens EU-parlamentariker Søren Søndergaard var ikke i tvivl på baggrund af det, topmødet blev enig om. tør for penge. Selvom 55 mia. euro kan virke som meget ved første øjekast, så er det peanuts i den finansielle verden. Derfor bruges for en ekstra pulje penge til at dække de ekstra, der opstår - en backstop. På længere sigt vil både EU-parlamentet, EU-kommissionen og de fleste medlemsstater bruge eurozonens krisefond (ESM) som backstop. Men Tyskland er indtil videre imod. Hvis de skal sige ja, kræver de traktatændringer. EU vil gøre alt, hvad de kan for at blive færdig med bankunionen inden EU-parlamentsvalget den 25. maj. Og sikkert er det, at bankunionen over tid vil samle mere og mere magt og give flere kompetencer til EU. Kompromisset om bankunionen er skræmmende. Det betyder suverænitetsafgivelse og risiko for, at skatteyderne igen skal betale for krisen, sagde han og krævede folkeafstemning på linie med bl.a. Enhedslisten, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. I slutningen af januar i år sendte Folkeafstemningskomite 2010 et åbent brev til regeringen og Folketinget og opfordrede til en uvildig juridisk undersøgelse og vurdering af, hvorvidt der afgives dansk suverænitet ved deltagelse i Bank - unionen, som forudsætning for en evt. regeringsbeslutning om dansk deltagelse. IR EU: FORSVAR ER VIGTIGT... EU vil skabe fred og arbejdspladser med militær, lyder budskabet fra topmødet i december Af Henrik Bang Andersen Forsvar er vigtigt. Sådan lyder den første linje i konklusionerne fra EU s forsvarstopmøde december i Bruxelles. Derfor vedtog EU s stats- og regeringsledere at styrke den europæiske våben - industri, de europæiske landes militære kapaciteter og det europæiske militærsamarbejde. Topmødet vedtog desuden en liste med konkrete arbejds - opgaver for EU s udenrigstjeneste og EU-kommissionen. Allerede i 2014 skal EU bl.a. udvikle nye fælles strategier og politiker for cyber angreb og maritim sikkerhed. Medlemslandene opfordres desuden til at samarbejde og fremme udviklingen af militære kapaciteter. NATO-chef Anders Fogh Ras mussen, som deltog i EU-topmødet. har længe identificeret droner, som et afgørende område, hvor EU-landene bør opruste. Derfor vedtog topmødet udviklingen af fjernstyrede flysystemer (RPAS) inden for tidsrammen Samtidig skal den europæiske våbenindustri styrkes og effektiviseres med henblik på at styrke EU s strategiske autonomi og evne til at agere i verden. Grundlæggende set fremgår det af topmødets konklusioner, at flere militære kapaciteter, mere militært samarbejde og en styrket våbenindustri vil fremme europæiske borgeres sikkerhed og bidrage til fred og stabilitet i ( ) verden generelt. En sidegevinst vil ifølge topmødet være, at Dette vil også bringe fordele med sig i form af vækst, beskæftigelse og innovation for den europæiske industrisektor generelt. Våbenindustri fører til krig Spørgsmålet er imidlertid, om ikke et styrket militær-industrielt kompleks uundgåeligt vil medføre et pres på de politiske beslutnings - tagere. Et pres, der i sidste ende kan risikere at føre til deltagelse i ulovlige krige. I et civiliseret samfund bør der vel være andre måder at sikre arbejdspladser på, end ved at styrke krigsindustrien. Samtidig med, at EU dikterer benhårde velfærdsnedskæringer for almindelige mennesker, så vil EU-eliten have medlemslandene til at investere flere ressourcer i våben. Den prioritering siger en del om, hvad EU egentlig handler om.

10 6 FOLK I BEVÆGELSE nr. 1/2014 Kom til internationalt debatmøde MEDLEMSTRÆF VARMER OP TIL VALG Folkebevægelsens medlemmer inviteres til medlemstræf otte steder rundt om i landet i begyndelsen af marts Kom til medlemstræf og vær med til at planlægge valg - kampen i dit lokalområde. Foto: Per Nielsen Når du får dette blad i hånden, er der ikke meget mere end hundrede dage til valget til EU-parlamentet, der finder sted søndag den 2. maj. For at sætte skub i den lokale mobilsering og valgkamp afholdes der regionale medlemstræf otte steder i landet i begyndelsen af marts. Sæt alllerede kryds i kalenderen nu! Træf i København Medlemstræf for medlemmer i Region Hovedstaden Lørdag den 8. marts kl Oplæg ved bl.a. MEP Rina Ronja Kari. Nærmere om program og sted: eller tlf Træf i Næstved Medlemstræf for medlemmer i Region Sjælland Lørdag den 1. marts kl Oplæg af bl.a. topkandidat Lave K. Broch. Nærmere om program og sted: eller tlf Træf i Rønne Medlemstræf for medlemmer på Bornholm Onsdag 5. marts på Rønne Bibliotek, Pingels Allé 1 i Rønne Kombineret medlemstræf og generalforsamling med oplæg ved topkandidat Lave K. Broch. Træf i Odense Medlemstræf for medlemmer på Fyn og øerne Torsdag 13. marts på Odense Fagskole, Ørstedsgade 28, 5000 Odense C Oplæg ved bl.a. landssekretær Poul Gerhard Kristiansen. Træf i Haderslev Medlemstræf for Folkebevægelsens sydøst- og sønderjyske medlemmer Lørdag 8. marts i Aktivitetshuset Bispen, Bispebroen 3, Haderslev. Oplæg ved bl.a. topkandidat Lave K. Broch. Træf i Århus Medlemstræf for Folkebevægelsens medlemmer i Østjylland Søndag 2. marts på Skt. Annagades Skole (kantinen), Skt. Anna Gade 38 i Århus. Oplæg ved bl.a. MEP Rina Ronja Kari, workshops og præsentation af lokale EP-landidater som Malthe Bang, Inger Marie Tryde Martensen og Christian Juhl. Træf i Skive Medlemstræf for Folkebevægelsens medlemmer i Midt- og Vestjylland Søndag 2. marts i Aktivitetscentret Ny Skivehus, Odgårdsvej 15 i Skive. Oplæg ved bl.a. MEP Rina Ronja Kari. Der vil blive mulighed for køb af kaffe, the, øl og vand. Husk selv madpakke! Træf i Aalborg Medlemstræf for Folkebevægelsens medlemmer i Nordjylland Onsdag 5. marts i Socialisternes Hus, Søndergade 12 i Aalborg Mød vores lokale kandidater: Ole Nors Nielsen, Brian Olsen og Jørgen Grøn. Kl starter vi med aftenmad (kr. 30). Tilmelding nødvendig på senest den 28/2. om alternativer til EU og EU s udvikling lørdag den 22. februar i København Andelen af danskere, der er klar til udmeldelse, er vokset fra pct. for få år siden til pct. i sommeren Og 11,4 pct. ville i april 2013 stemme på Folkebevægelsen i en meningsmåling. Så vi har muligheden for mandatmæssig fremgang ved valget til EUparlamentet 25. maj. Men det kræver, at vi når ud og bliver synlige for alle vælgere. Og det koster. Et af de skridt, Folkebevægelsen har taget for at skaffe penge til valg kampen, er fremstillingen af et flot andelsbevis i farver i A4-format. Det kan du købe for kun 500 kroner pr. stk. Med mindre man ikke ønsker det, så vil ens navn blive offentliggjort på liste på Folkebevægelsens Giv flere penge Folkebevægelsen skal styrkes i indsatsen mod EU Lørdag den 22. februar kl afholder den internationale sammenslutning af EU-kritiske organisationer TEAM & Folkebevægelsen mod EU i fællesskab et debatmøde om alternativer til EU og EU s udvikling på Drop Inn, Kompagnistræde 34, København K Der er oplæg bl.a. ved Patricia McKenna, koordinator for TEAM og tidl. MEP for de Grønne i Irland, Lave K. Broch, kandidat til EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, Helle Hagenau, Nei til EU i Norge og Jesper Morville, formand for Folkebevægelsen mod EU s internationale udvalg. Der kan købes drikkevarer m.m. Kontakt Folkebevægelsens sekretariat for mere information: Tlf eller fb@folkebevaegelsen.dk Køb en andel i valgsejren! For 500 kroner kan du støtte Folkebevægelsens valgkamp og få et flot Andelsbevis for valgsejren i 2014 ANDELSBEVIS for Folkebevægelsen mod EU s valgsejr den 25. maj 2014 Andelsbeviset andrager 500 kr. Andelsindehaver: Beløbet er et bidrag til Folkebevægelsen mod EU s valgkamp til EU-parlamentsvalget den 25. maj En person må meget gerne købe flere andelsbeviser. EU-valget den 25. maj er af stor betydning. Der er flere forslag på vej om at give EU endnu mere magt f.eks. oprettelse af en bankunion og planer om en ny traktat. En stærk repræsentation for Folkebevægelsen mod EU vil blive brugt i kampen mod endnu mere magt til EU og til at tilbageføre magt fra EU til medlemslandene. Folkebevægelsen kæmper desuden i EU-parlamentet for folkestyre, den nordiske velfærdsmodel, et bæredygtigt miljø og et globalt udsyn. Folkebevægelsen er en nødvendig vagthund i EU-parlamentet. Købere af andelsbeviset vil komme på en liste, der vil blive synliggjort på hjemmesiden for at motivere andre til at købe andelsbeviser (med mindre man ikke ønsker at blive nævnt ved navn). Vi takker for støtten. På vegne af Folkebevægelsen mod EU s forretningsudvalg Jesper Morville, Sven Erik Christensen, Niels Eriksen, Johanne L. Kristiansen, Kjeld Richter Mikkelsen, Lars Østergaard Møller og Sven Skovmand hjemmeside. Køb det hellere i går end i morgen. På telefon eller på Selvom vi er meget taknemmelige for de mange bidrag, der allerede er givet, så må vi fortsat bede om flere penge. Vi skal rustes til parlamentsvalget og folkeafstemningen den 25.maj. EU-modstanden skal være så stærk. Derfor skal økonomien styrkes mest muligt. I 2013 fik vi indsamlet i alt kroner, hvilket er pænt. I år er der frem til 21. januar kommet kroner ind. Det er godt, men der er som nævnt behov for mere. Du kan støtte Folkebevægelsen mod EU direkte. Pengene kan overføres til vores konto i Folkesparekassen i Silkeborg reg.nr onto nr eller indsættes på giro PG/IR NYT FRA LANDSLEDELSEN Organisering op til valgkampen VEJLE 20/11: Der var pænt fremmøde til den nye landsledelses første møde efter landsmødet. Mødet satte fokus på de praktiske organisatoriske forberedelser af valgkampen op til parlamentsvalget 25. maj. Det blev besluttet at afholde otte regionale medlemstræf i den forbindelse, samt et landsdækkende arrangement den 29. marts (forretningsudvalget i mellemtiden besluttet at foreslå det udskudt til 12. april, hvad landsledelsen skal tage stilling til februar). Omkring valgkampen blev det også gennemgået, hvem der skulle se nærmere på emner som TTIP, patentdomstol, den endnu alt for sparsomme økonomi blev behandle, og der blev vedtaget en udtalelse om, hvordan Folkebevægelsen vil positionere sig i parlamentet. Landsledelsens Vejle-møde vedtog også, at der skal være fire faste udvalg (kampagneudvalget, internationalt udvalg, fagligt udvalg og erhvervsudvalget) samt ad hoc-udvalg, som kan oprettes og nedlægges efter behov. Patentdomstolsgruppen fortsætter for eksempel. FOLK i BEVÆGELSE Dokumentation og debat om unionen Udgives af: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th, 1055 København K. Tlf , fax fb@folkebevaegelsen.dk hjemmeside: MEP Søren Søndergaard, EU-parlamentet, ASP 07H349, Rue Wiertz, B-1047 Bruxelles. Tel: , Fax: , Redaktion: Ib Roslund. ib@folkebevaegelsen.dk Ansv.h.: Luise Hemmer Pihl. Layout: karenhedegaard.dk Tryk: Arco Grafisk Deadline for artikler og debatindlæg: 5. februar Vi vil helst have stoffet som fib@folkebevaegelsen.dk Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, som indsendes uopfordret, og vi forbeholder os ret til at forkorte eller udelade indsendte bidrag. Støttet af Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa.

11 FOLK I BEVÆGELSE nr. 1/ KALENDEREN Deadline til kalenderen i næste nr.: 5. februar 2014 JYLLAND Esbjerg Folkebevægelsen mod EU Esbjergkomiteen holder generalforsamling fredag den 7. februar kl hos 3F Transport, Nyhavnsgade 25, 6700 Esbjerg. Kl er der middag. Kl er der offentligt debatmøde med Ole Nors Nielsen, en af Folkebevægelsens spidskandidater. Herefter er der fest med lotteri mv. Herning Medlemsmøde i EU-kritisk Netværk Herning med oplæg af Thorkild Sohn tirsdag den 11. marts kl hos Henrik Steffensen, Skivevej 53, 7451 Sunds. Århus Folkebevægelsen mod EU i Århus inviterer til generalforsamling søndag d. 2. marts kl til på Skt. Annagades Skole, Sct. Anna - gade 38 i Århus. Dagsorden ifølge vedtægter. KØBENHAVN København Folkebevægelsen mod EU inviterer til åbent debatmøde lørdag den 1. februar kl hos 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening, Mølle Allé 26 i Valby om EUs militarisering - udvikling, aktuelt og planer. Velkomst ved MEP Søren Søndergaard og panel med fredsforsker og professor i freds - studier Jan Øberg og to af Folke - bevægelsens spidskandidater: Rina Ronja Kari og Lave K. Broch. Deltagelse er gratis, men tilmelding ses gerne senest torsdag den 30. januar til poul@folkebevaegelsen.dk eller Søren Søndergaard giver Folkebevægelsen mod EUs plads i EU-parlamentet videre til Rina Ronja Kari. Alle medlemmer og venner af Folkebevægelsen inviteres i den anledning til overdragelsesrecep - tion fredag den 7. februar kl i Huset i Magstræde, Rådhusstræde 13 i København. Københavnsudvalget i Folkebevægelsen mod EU holder åbent møde mandag den 24. februar kl i Tordenskjoldsgade 21, st.th.i København. På dagsordenen er bl.a. den kommende valgkamp. Gladsaxe Folkebevægelsen mod EUs komite i Gladsaxe, Gentofte og Lyngby inviterer til åbent debatmøde tirsdag den 25. februar kl med oplæg ved MEP Søren Søndergaard med efterfølgende generalforsamling kl Se mere om sted på SJÆLLAND Frederikssund Folkebevægelsen mod EU Frederikssund-Egedal holder møde onsdag den 29. januar kl i Langes Magasin, Østergade 3 i Frederikssund. Køge Folkebevægelsen mod EU i Køge holder generalforsamling torsdag FYN Odense Folkebevægelsen mod EU på Fyn og øerne inviterer medlemmer til møde i Huset, Absalonsgade 26 i Odense tirsdag den 11. februar kl , tirsdag den 8. april kl og tirsdag den 29. april kl (arbejdsmøde). den 20. marts kl i Kulturhus Køge, Strandvejen 20 i Køge. Roskilde Lørdag den 15. marts kl holder Folkebevægelsen mod EU og Enhedslisten et møde med MEP Søren Søndergaard om planerne for valgkampen op til EU-valget 15. maj. Nærmere besked om sted senere på BORNHOLM Rønne Folkebevægelsen mod EU inviterer til offentligt debatmøde onsdag den marts kl på Palæ Caféen, Store Torvegade 20 i Rønne, hvor hvor topkandidat Lave K. Broch fortæller om EU s udvikling. Slagelse Folkebevægelsen mod EU i Vest - sjælland inviterer til møde mandag den 24. marts kl i Slagelse Biblioteks mødelokale i Stenstue - stræde 3 i Slagelse. Oplæg til debat om EU-parlamentsvalget og folkeafstemningen om EUs patentdomstol ved topkandidat Lave K. Broch. 568 NYE MEDLEMMER På Folkebevægelsens landsmøde den oktober 2012 kunne det konstateres, at der var kommet omkring 430 nye medlemmer (omkring 35 i snit om måneden). Siden da og frem til 22. januar er der kommet 568 nye medlemmer. Landsmødets mål frem til parlamentsvalget i 2014 er 1000 nye medlemmer. De fordeler sig geografisk således: SJÆLLAND & ØER 318 Albertslund 3 Bagsværd 3 Ballerup 2 Birkerød 2 Borup 1 Brøndby 3 Brønshøj 8 Charlottenlund 3 Dannemare 4 Eskebjerg 1 Farum 1 Fejø 1 Fredensborg 2 Frederiksberg 11 Frederikssund 3 Frederiksværk 4 Gadstrup (Køge) Gentofte 4 Gilleleje 1 Græsted 2 Haslev 2 Havdrup 1 Hellerup 3 Helsinge 1 Helsingør 2 Herlev 2 Hillerød 6 Holbæk 2 Holte 1 Horslunde 1 Humlebæk 1 Hundested 1 Hvidovre 4 Høje Taastrup 1 Hørsholm 2 Idestrup 2 Jerslev S 1 Jyderup 1 Jyllinge 1 Jægerspris 2 Kalundborg 3 Kalvehave 1 Karslunde 1 Kastrup 5 Kirke Såby 1 Kvistgård 2 København K 6 København N 23 København NV 12 København S København SV 5 København V 15 København Ø 23 Køge 2 Lejre 1 Lyngby 4 Maribo 1 Melby 1 Måløv 1 Nakskov 4 Nykøning F. 8 Nykøbing Sj. 2 Nysted 1 Næstved 6 Nørre Alslev 3 Nørreballe 1 Præstø 2 Roskilde 7 Rødby 3 Rødovre 6 Sakskøbing 2 Skovlunde 1 Skælskør 2 Slagelse 3 Slangerup 1 Smørum 1 Snekkersten 2 Sorø 2 NYE MEDLEMMER I FOLKEBEVÆGELSEN Stege 1 Stubbekøbing 5 Søborg 2 Tisvildeleje 1 Toreby 2 Tune 1 Tølløse 1 Valby 8 Vallensbæk Strand 2 Vanløse 8 Vedbæk 1 Vesterborg 2 Vordingborg 3 Væggerløse 1 Ålsgårde 1 BORNHOLM 8 Allinge 2 Nexø 2 Rønne 3 Øster Marie 1 FYN & ØER 53 Assens 1 Broby 1 Fåborg 5 Kerteminde 1 Marstal 2 Munkebo 1 Nyborg 3 Odense C 8 Odense N 3 Odense NØ 1 Odense NV 7 Odense S 2 Odense SØ 1 Odense V 3 Otterup 1 Stenstrup 3 Svendborg 4 Søby 2 Tommerup 1 Tranekær 1 Vester Skærninge 1 Ærøskøbing 1 JYLLAND OG ØER 186 Augustenborg 1 Bedsted 1 Bjerringbro 2 Blokhus 2 Brabrand 4 Brørup 1 Bylderup Bov 1 Børkop 1 Ebeltoft 1 Egernsund 1 Esbjerg 14 Fredericia 2 Frederikshavn 4 Galten 1 Glesborg 1 Grinsted 1 Gram 1 Gråsten 2 Hadsten 1 Haderslev 2 Hemmet 2 Henne 1 Herning 3 Hjerm 1 Hjørring 1 Hobro 3 Holstebro 1 Hornslet 1 Horsens 2 Hurup Thy 1 Højbjerg 2 Højer 2 Knebel 2 Kolding 1 Kongerslev 1 Langå 1 Lemming 2 Lisbjerg 1 Nibe 1 Nykøbing Mors 3 Nørresundby 3 Odder 2 Padborg 1 Randers C 2 Randers NV 1 Randers NØ 3 Randers SV 1 Ribe 1 Risskov 3 Roslev 1 Ry 1 Ryomgård 1 Rødding 1 Sabro 2 Samsø 1 Silkeborg 4 Skanderborg 2 Skødstrup 1 Skørping 1 Skive 4 Skjern 3 Skærbæk 1 Skørping 2 Snedsted 1 Solbjerg 1 Sporup 2 Stouby 1 Struer 1 Sæby 1 Sønderborg 4 Thisted 1 Tinglev 1 Tilst 1 Toftlund 1 Trige 2 Tønder 1 Vamdrup 2 Vejle 3 Viborg 4 Vildbjerg 1 Vinderup 2 Viby J. 1 Vodskov 2 Vojens 1 Ørsted 1 Ørum 1 Århus C 9 Århus N 5 Århus V 3 Aabenraa 2 Aalborg 12 Aars 1 NORDEN + ØVRIG UDLAND 3 Halmstad, Halland S 1 Dortmund, Tyskland 1 Schoten, Belgien 1

12 KAMPAGNETILBUD: MEDLEM FOR EN HALV HUND! Af landssekretær Poul Gerhard Kristiansen EU-modstanden skal styrkes mest muligt op til patentdomstolsafstemningen og EU-valget. For at nå vores mål om 1000 nye medlemmer går Folkebevægelsen nu på banen med et kampagnetilbud om medlemskab for kun 50 kroner det første år. Giv det gode tilbud videre og hjælp med at skaffe os flere medlemmer Vi står over for masser af udfordringer med bl.a. udsigt til folkeafstemning om dansk tilslutning til EUs nye patentdomstol og et parlamentsvalg den 25. maj. Folkebevægelsen er grundpillen i EU-modstanden og medlemmerne er grundpillen i Folkebevægelsen. Giv os derfor en hånd med at skaffe flere medlemmer. Folkebevægelsen vedtog i oktober 2012, at vi skal have mindst 1000 nye medlemmer inden valget. Det er ambitiøst, men langt fra urealistisk især ikke når EU giver stadig flere mennesker flere og flere grunde til utilfredshed og modstand. Nu indfører vi et kampagnetilbud frem til valget, hvor man kan blive medlem for kun 50 kroner det første år. Så kan de fleste vist være med. Skal EU bestemme alt? Skal EU forringe folkestyret, velfærden, sundheden og vores omverden? Er svaret nej, bør man være medlem. Hvis folk i din vennekreds, familie, på din arbejdsplads eller studiested siger nej, så er der grund til at spørge, om ikke de vil gå med i den organiserede tværpolitiske EU-modstand. Tag en kuglepen og hvervemateriale med i din taske, når du går ud. Har du brug materiale, oplysninger eller gode råd, er du velkommen til at ringe til Folkebevægelsen på telefon Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K Jeg vil med! Jeg vil benytte mig af tilbuddet om kun 50 kroner for det første års medlemskab Jeg vil gerne være medlem (250 kr./100 kr. for pensionister, stude rende og arbejdsløse) Navn Adresse Postnr. Tlf.nr. Ved indmeldelse: Fødselsdato By Underskrift Folkebevægelsen mod EU Sjælland USF B Al henvendelse: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K Maskinel Magasinpost Bladnr FOLK i BEVÆGELSE D o k u m e n t a t i o n o g d e b a t o m u n i o n e n U d g i v e t a f F o l k e b e v æ g e l s e n m o d E U NR. 1. JANUAR FEBRUAR 2014 EU-VALGET: KRISE ER TABU EU-STAT PÅ DAGSORDENEN EU s formand i første halvår 2014, Antonis Samaras, på EU-parlamentets talerstol. Foto: EU-parlamentet Hvad er det EU vil have parlamentsvalget til at handle om? Er det forkert af Folkebevægelsen, at spørge om EU skal bestemme alt? Hvad skal valget til EU-parlamentet handle om? Ja, EU-parlamentet sagde allerede i efteråret, at man skal stemme fordi : I dag er flertallet af nationale love baseret på EU-lovgivning. Det fornægtede danske EU-tilhængere ellers i 2009, da Folkebevægelsen mod EU gik til valg med parolen Skal EU bestemme alt? Nu gør vi det så igen. Men i mellemtiden har EU, også kun fået endnu mere magt. Og det er ikke nok. Umiddelbart efter årsskiftet holdt EU-Kommissionens næstformand Viviane Reding en tale om, hvad der vil være det bedste våben :mod euro-skeptikerne : Store beslutninger venter os i år. ( ) 2014 vil blive det år, hvor borgerne skal træffe et betydningsfuldt valg. Europa står ved en korsvej, og valget til Europa- Parlamentet i maj vil afgøre, hvilken kurs det skal følge i de kommende år. (..) Vi har brug for en ægte politisk union. For mig betyder det, at vi er nødt til at bygge et Europas Forenede Stater med Kommissionen som regeringen og to kamre Europa-Parlamentet og et senat af medlemsstater, sagde Re ding. 15. januar gik den nye EU-formand, Grækenlands statsminister Antonis Samaras, på EU-parlamentsts talerstol i Strasbourg og erklærede højlydt. Krisen har vist os, at vi har brug for mere og bedre Europa! Det er det, vi er i gang med. Og dette er mit løfte til jer; At vi vil bevæge os mere beslutsomt og endnu længere i den kommende tid. Sådan de europæiske borgere i det kommende valg til Europa-Parlamentet, som finder sted i slutningen af det græske formandskabsperiode, ikke vil stemme med den bitre eftersmag af krise, men med følelsen, håbet om at krisen vil blive overvundet og at Europa kommer ud af den stærkere og bedre. Kommissionens formand José Manuel Barross klappede, mens Folkebevægelsens nye EU-parlamentariker Rina Ronja Kari undrede sig: Skal ofrene for EU s krisepolitik herunder ikke mindst de over 26 millioner arbejdsløse nu have mundkurv på? EU s svar på den økonomiske krise har gavnet banker, spekulanter og krigsindustrien, men betydet meget mere arbejdsløshed, fattigdom og håbløshed for befolkningerne. Det har gavnet en dybt magtcentralisering, som har umyndiggjort demokratisk valgte parlamenter og regeringer. Og det har skabt en kraftigt voksende skepsis og modstand mod EU, som de ikke kan tie ihjel. Vi spørger igen: Skal EU bestemme alt?

Opstillingsgrundlag for Folkebevægelsen mod EU ved valget til EU-parlamentet i 2014

Opstillingsgrundlag for Folkebevægelsen mod EU ved valget til EU-parlamentet i 2014 Opstillingsgrundlag for Folkebevægelsen mod EU ved valget til EU-parlamentet i 2014 Indledning Folkebevægelsen er den konsekvente EU-modstand. Det gør, at vi har blikket rettet mod vores endemål, der er

Læs mere

Enhedslisten anbefaler at stemme på Folkebevægelsen mod EU

Enhedslisten anbefaler at stemme på Folkebevægelsen mod EU Enhedslistens topkandidater på Folkebevægelsens liste: Rina Ronja Kari, Ole Nors Nielsen og Christian Juhl. Enhedslisten anbefaler at stemme på Folkebevægelsen mod EU For et socialt Europa styrk EU-modstanden

Læs mere

Den politiske ramme for arbejdet i EU-parlamentet

Den politiske ramme for arbejdet i EU-parlamentet 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 Den politiske ramme for arbejdet i EU-parlamentet Folkebevægelsen mod EU arbejder på at få Danmark ud af EU. Det er vores

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

miljø og offentlige tjenesteydelser

miljø og offentlige tjenesteydelser 1 EU/Canada handelsaftale udsalg udsalg af demokrati, af demokrati, miljø og miljø og offentlige tjenesteydelser offentlige tjenesteydelser CETA vil føre til liberalisering af offentlige tjenesteydelser,

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Nej til patentdomstolen

Nej til patentdomstolen Stem nej til patentdomstolen den 25. maj 2014 Nej til patentdomstolen Hvis vi stemmer ja til patentdomstolen, kommer der til at gælde mange flere patenter i Danmark. Det vil skade samfundsudviklingen.

Læs mere

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER 12/11 2013 INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER INDHOLD: Fremtidens vækst går gennem bredbånd... 2 Højeste offentlige investeringer i 30 år... 3 Kan DI levere praktikpladserne?... 4 København: S, SF og

Læs mere

EU s medlemslande Lande udenfor EU

EU s medlemslande Lande udenfor EU EU s medlemslande Lande udenfor EU Fig. 22.1 EU s medlemslande. År 1951 1957 1968 1973 1979 1981 1986 1986 1991 1992 1993 1995 1997 1999 2000 2001 2002 2004 2005 2007 2008 2008 2009 2010 Begivenhed Det

Læs mere

forslag fra Folkebevægelsen til det danske EU-formandskab

forslag fra Folkebevægelsen til det danske EU-formandskab 11 forslag fra Folkebevægelsen til det danske EU-formandskab Udgiver: Folkebevægelsen mod EU Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 København N Telefon 35 36 37 40 fb@folkebevaegelsen.dk www.folkebevaegelsen.dk

Læs mere

Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov

Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov www.folkebevaegelsen.dk Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov 19,4 milliarder ekstra på budgettet! 2007 Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov 19,4 milliarder ekstra på budgettet!

Læs mere

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017 Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad

Læs mere

EU-note E 12 Offentligt

EU-note E 12 Offentligt 2012-13 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten og Folketingets repræsentant ved EU EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. december 2012 EU-Domstolen annullerer Europa-Parlamentets beslutninger

Læs mere

FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU

FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU ESBJERG KOMITÉEN Marts 2014 Fra vores telt 1. maj i Gryden Kom og mød Ole Nors fra 3F Aalborg Indhold: - Generalforsamlingen - Aktiviteter i 2014 se medsendte - Valgtræf i København

Læs mere

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU Findes der er en vej ud af EU for Danmark?

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Brexit konsekvenser for UK og EU

Brexit konsekvenser for UK og EU Center for Europæisk Politik Brexit konsekvenser for UK og EU Marlene Wind, Professor, centerleder Center for Europæisk Politik & Professor, icourts Juridisk Fakultet begge Københavns Universitet Dias

Læs mere

DECEMBER SPØRGSMÅL OG SVAR

DECEMBER SPØRGSMÅL OG SVAR DECEMBER SPØRGSMÅL OG SVAR Folkeafstemning om at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning 3. december 2015 3. FOLKE AFSTEMNING HVAD SKAL VI STEMME OM? HVORFOR SKAL VI STEMME? Den 3. december 2015

Læs mere

01 Nov - 07 Nov Poll results

01 Nov - 07 Nov Poll results Folkehøring om fremtidens EU 01 Nov - 07 Nov 2018 Poll results Afstemning Table of contents Afstemning (1/12) Klima og miljø: Hvilket af følgende udsagn er vigtigst for dig? Du må kun vælge et udsagn.

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Vedtaget på Hovedorganisationernes EU-udvalgsmøde 18. november 2014 Indledning Som led i udviklingen af de tre hovedorganisationers EU-arbejde er

Læs mere

Nyt fra Christiansborg

Nyt fra Christiansborg H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

NYT NYHEDSBREV FRA LO HOVEDSTADEN

NYT NYHEDSBREV FRA LO HOVEDSTADEN 04/11 2013 NYT NYHEDSBREV FRA LO HOVEDSTADEN INDHOLD: Nyt nyhedsbrev fra LO Hovedstaden... 2 Regeringen vil styrke kontrolindsatsen mod social dumping... 3 Hvad vil din borgmesterkandidat gøre ved social

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Retsudvalget 2018-19 REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 225 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 19. december 2018 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet og

Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet og 1 af 5 05-02-2014 13:03 Kære Generalforsamling! I dag markerer vi endnu et Konservativt arbejdsår. Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

Samrådsspørgsmål A, B og C om optjeningsprincipper og velfærdsydelser til EU-borgere

Samrådsspørgsmål A, B og C om optjeningsprincipper og velfærdsydelser til EU-borgere Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 64 Offentligt 26. oktober 2015 J.nr. 15-2350749 Ejendomme, Boer og Gæld LH Samrådsspørgsmål A, B og C om optjeningsprincipper og velfærdsydelser

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs- og vækstudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 10. december 2015 Forslag om

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR. Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen

SPØRGSMÅL OG SVAR. Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen SPØRGSMÅL OG SVAR Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen Hvorfor har Danmark et retsforbehold? Baggrunden for det danske retsforbehold er den danske folkeafstemning om den såkaldte Maastricht-Traktat

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Politisk beretning

Politisk beretning Politisk beretning 2011-2012 Landsledelsens politiske beretning til landsmødet i Folkebevægelsen mod EU i Gladsaxe den 27.-28. oktober 2012 Folkebevægelsen markerer kravet om afstemning om finanspagten

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I fra Folketingets Udenrigsudvalg den 10. februar 2017

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I fra Folketingets Udenrigsudvalg den 10. februar 2017 Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 114 Offentligt Dato: 1. februar 2017 Kontor: Task force Sagsbeh: Maria Aviaja Sander Holm Sagsnr.: 2016-0035-0392 Dok.: UDKAST TIL TALE til

Læs mere

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 Del: En stor del af Arbejdstilsynets aktiviteter har været baseret på midlertidige

Læs mere

Hanne, Dan og Sofie - hvem

Hanne, Dan og Sofie - hvem Hanne, Dan og Sofie hvem? Tidligere MF ere løber med al omtalen forud for valget til EU-parlamentet. Således kender kun hver tredje topkandidaten fra S Dan Jørgensen. Bedst kendt er Bendt Bendtsen (K),

Læs mere

Folkehøring. Folketinget samler mini-danmark til Folkehøring om EU på Christiansborg. Christiansborg februar 2017

Folkehøring. Folketinget samler mini-danmark til Folkehøring om EU på Christiansborg. Christiansborg februar 2017 Folkehøring Christiansborg 25.-26. februar 2017 Folketinget samler mini-danmark til Folkehøring om EU på Christiansborg Derfor holder Folketinget Folkehøringen Hvad er en folkehøring? Hvordan er deltagerne

Læs mere

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU NOTAT DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk

Læs mere

APRIL BAG OM NYHEDERNE. Europa-Parlamentet den oversete indflydelse. Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv

APRIL BAG OM NYHEDERNE. Europa-Parlamentet den oversete indflydelse. Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv APRIL 2009 BAG OM NYHEDERNE Europa-Parlamentet den oversete indflydelse Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv Det kommende Europa-Parlament, som vælges i juni i år, får større indflydelse på EU

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 9 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 9 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 9 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Forslag til EU-direktiv om beskatning

Læs mere

To ud af tre danskere synes i dag, at det er en god ting, at vi er med i EU, og færre synes, at EU-medlemskabet er en dårlig ting.

To ud af tre danskere synes i dag, at det er en god ting, at vi er med i EU, og færre synes, at EU-medlemskabet er en dårlig ting. EUROPA-FLØJE Danskernes EU-skepsis falder undtagen på den yderste højrefløj Af Gitte Redder @GitteRedder Tirsdag den 31. oktober 2017 De mest højreorienterede danskere bliver stadig mere skeptiske over

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Velkommen til de mange hundrede nye medlemmer, der i november måned har meldt sig ind i Radikale Venstre!

Velkommen til de mange hundrede nye medlemmer, der i november måned har meldt sig ind i Radikale Venstre! 1. december 2010 Velkommen til de mange hundrede nye medlemmer, der i november måned har meldt sig ind i Radikale Venstre! Tak fordi I vil være med til at tage ansvar. Fordi I stoler. Også på udlændinge.

Læs mere

FINANSFORBUNDETS FEM INDSPARK EUROPAPARLAMENTSVALG 2019

FINANSFORBUNDETS FEM INDSPARK EUROPAPARLAMENTSVALG 2019 FINANSFORBUNDETS FEM INDSPARK EUROPAPARLAMENTSVALG 2019 FEM EU-INDSPARK Rådgiveren i den lokale sparekasse, it-arkitekten bag de digitale løsninger og dealeren i storfilialen hører alle til i Finansforbundet,

Læs mere

L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love.

L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love. Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love. (Midlertidig

Læs mere

Lyngallup om EU finans-pagten Dato: 31. januar 2012

Lyngallup om EU finans-pagten Dato: 31. januar 2012 Dato:. januar Metode Feltperiode:. januar Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 1 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.0 personer Stikprøven er vejet

Læs mere

En mand et parti og hans annoncer

En mand et parti og hans annoncer En mand et parti og hans annoncer Anders Samuelsen formand for Liberal Alliance Når en dansk politiker annoncerer for et tocifret millionbeløb, så bliver det bemærket! Når en politiker kritiserer de andre

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Revision af Udstationeringsdirektivet

Revision af Udstationeringsdirektivet Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 17 Offentligt København, den 9. november 2017 Revision af Udstationeringsdirektivet Af Gunde Odgaard, Sekretariatschef i Bygge-, Anlægs- og Trækartellet EU's ministerråd

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Kandidater til landsledelsen Præsentation af kandidater til landsledelsen for Folkebevægelsen mod EU

Kandidater til landsledelsen Præsentation af kandidater til landsledelsen for Folkebevægelsen mod EU Kandidater til landsledelsen Præsentation af kandidater til landsledelsen for Folkebevægelsen mod EU - til Folkebevægelsen mod EU's landsmøde i Aalborg 26.-27. oktober 2013 Mads Barbesgaard, født 1988.

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Idégrundlag og vedtægter

Idégrundlag og vedtægter Idégrundlag og vedtægter Folkebevægelsen mod EU Folkebevægelsen mod EU Tordenskjoldsgade 21, st.th, 1055 København K Telefon 35 36 37 40 * Fax 35 82 18 06 E-post fb@folkebevaegelsen.dk * www.folkebevaegelsen.dk

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Folketinget: Mere vildledning end oplysning om CETA

Folketinget: Mere vildledning end oplysning om CETA Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 Bilag 6 Offentligt Folketinget: Mere vildledning end oplysning om CETA Regeringen giver vildledende svar til Folketinget om den mest vidtgående handelsaftale, der nogensinde

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

Visionen for LO Hovedstaden

Visionen for LO Hovedstaden Politisk program 2014 2018 Visionen for LO Hovedstaden Tryghed velfærd demokrati udvikling miljø Vi vil maksimal politisk indflydelse, med fællesskabet i fokus. Vi vil i et stærkt fællesskab skabe resultater

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 26. oktober 2017 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh:

Læs mere

Retsudvalget (Omtryk Yderligere materiale vedlagt) REU Alm.del Bilag 35 Offentligt

Retsudvalget (Omtryk Yderligere materiale vedlagt) REU Alm.del Bilag 35 Offentligt Retsudvalget 2017-18 (Omtryk - 17-11-2017 - Yderligere materiale vedlagt) REU Alm.del Bilag 35 Offentligt REU høring om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, onsdag den 11.10.2017 Ærede medlemmer

Læs mere

B8-0885/2016 } B8-0892/2016 } B8-0893/2016 } RC1/Am. 27

B8-0885/2016 } B8-0892/2016 } B8-0893/2016 } RC1/Am. 27 B8-0893/2016 } RC1/Am. 27 1 Punkt 2, led 4 tackle udfordringer vedrørende balancen mellem arbejds- og privatliv og den kønsbestemte forskel i løn og pension; tackle den kønsbestemte forskel i løn og pension

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

at vi skal arbejde målrettet for at Danmark bliver en del af TTIP, da den fremmer handel på tværs af verdens to største handelszoner.

at vi skal arbejde målrettet for at Danmark bliver en del af TTIP, da den fremmer handel på tværs af verdens to største handelszoner. TTIP-aftalen Indledning The Transatlantic Trade Investment Partnership forkortet, TTIP, er en handelsaftale mellem USA og EU, der har til formål at fjerne så mange hindringer for handel imellem de to områder,

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen

Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen Onsdag d. 25. marts 2015, kl. 17.00 UCH, Døesvej, 7500 Holstebro Dagsorden: 1. Velkomst 2. Valg af dirigenter 3. Valg af stemmeudvalg 4. Bestyrelsens beretning

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. og Transportkommissær Barrot til første spadestik til den sikre rasteplads i Valenciennes. I baggrunden: Europæiske transportarbejdere. Min

Læs mere

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne.

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne. 1. november 2010 Folketingets traditionsrige åbning fandt sted tirsdag den 5. oktober. Hele Christiansborg emmede af højtidelig stemning, nysgerrighed og en altoverskyggende forventningsglæde. Omdrejningspunktet

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

To ud af tre danskere vil hellere have bedre offentlige velfærdsydelser end skattelettelser, viser ny undersøgelse. Foto: Kristian Djurhus, Scanpix

To ud af tre danskere vil hellere have bedre offentlige velfærdsydelser end skattelettelser, viser ny undersøgelse. Foto: Kristian Djurhus, Scanpix PRIORITERING Blå vælgere: Nej, pengene ligger ikke bedst i vores lommer Af Irene Manteufel Fredag den 9. juni 2017 To ud af tre danskere vil have velfærd fremfor skattelettelser. Selv blandt blå bloks

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Euraffex Insight analyse:

Euraffex Insight analyse: Euraffex Insight analyse: Hvem har vundet i udvalgs-lotteriet? Det nyvalgte Europa-Parlament har nu mødtes i Strasbourg for første gang efter valget, for at konstituere sig. Udvalgsposterne blev fordelt

Læs mere

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri tænketanken europa Danskerne og EU En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri Om undersøgelsen Danskerne og EU Rapportens konklusioner

Læs mere

JORDSKRED I GANG BLANDT EU-SKEPTISKE VÆLGERE

JORDSKRED I GANG BLANDT EU-SKEPTISKE VÆLGERE 18. april 2018 JORDSKRED I GANG BLANDT EU-SKEPTISKE VÆLGERE Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME: Mens venstrefløjen tegnede sig for næsten 9 ud af 10 EU-skeptiske

Læs mere

Anderledes velsmurt end Side for fodboldlandsholdet 1 af 6

Anderledes velsmurt end Side for fodboldlandsholdet 1 af 6 TILTRÆKKENDE MODEL Danmark vinder suverænt EM i at få folk i job Af Thomas Sæhl @ThomasSaehl Tirsdag den 24. april 2018 Der er jobfest i Danmark. Langtidsledigheden er helt nede på 1,3 procent. Ingen andre

Læs mere

ET MERE RETFÆRDIGT EUROPA FOR ARBEJDSTAGERNE EFS PROGRAM FOR EP-VALGET 2019 EUROPEAN TRADE UNION CONFEDERATION

ET MERE RETFÆRDIGT EUROPA FOR ARBEJDSTAGERNE EFS PROGRAM FOR EP-VALGET 2019 EUROPEAN TRADE UNION CONFEDERATION ET MERE RETFÆRDIGT EUROPA FOR ARBEJDSTAGERNE EFS PROGRAM FOR EP-VALGET 2019 EUROPEAN TRADE UNION CONFEDERATION 1. 2. 3. 4. 5. 6. Europa-Parlamentsvalget den 23.-26. maj 2019 vil blive afgørende for arbejdstagerne.

Læs mere

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister. 1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af

Læs mere

Til deres beskrivelser af en byggebranche, der var gået fuldstændig i stå.

Til deres beskrivelser af en byggebranche, der var gået fuldstændig i stå. Kære venner! For halvandet år siden det var dengang Lars Løkke var statsminister - modtog jeg et brev fra nogle murersvende. De prøvede at komme i kontakt med nogen inde på Christiansborg. De var dødtrætte

Læs mere

Bankunion kræver politisk lederskab

Bankunion kræver politisk lederskab NOTAT Bankunion kræver politisk lederskab Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Den danske befolkning er ved første øjekast kritisk over for dansk deltagelse i bankunionen.

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Nyhedsbrev. UK Update

Nyhedsbrev. UK Update Nyhedsbrev UK Update 29.03.2017 BREXIT: STORBRITANNIEN HAR I DAG BESTEMT SIG FOR ENDELIGT AT FORLADE EU 29.3.2017 Storbritannien har i dag den 29. marts 2017 bestemt sig for endeligt at forlade EU. Den

Læs mere

MÅLING: S OG V BLIVER STØRRE END DF VED EP-VALGET

MÅLING: S OG V BLIVER STØRRE END DF VED EP-VALGET MÅLING: S OG V BLIVER STØRRE END DF VED EP-VALGET Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Seniorforsker, Maja Kluger Dionigi +45 3 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

ÅRSPLAN 2016-17. 3 Politisk indledning

ÅRSPLAN 2016-17. 3 Politisk indledning ÅRSPLAN 2016-17 2 3 Politisk indledning 4 EU er på dagsordenen! Og det er ikke kun her i Folkebevægelsen. Vi står som unionsmodstandere i en 5 situation, hvor EU's udvikling og situation, gør at mange

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere