Beskæftigelsesrapport 2012

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskæftigelsesrapport 2012"

Transkript

1 Beskæftigelsesrapport 212 Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser under Kulturministeriet og Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Oktober 212

2 Forord Beskæftigelsesrapport 212 er udarbejdet af Danmarks Statistik i samarbejde med de kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet og Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 1. Rapporten er skrevet af specialkonsulent Pernille Stender, Danmarks Statistik (tlf eller Rapporten har været i høring hos de enkelte uddannelsesinstitutioner, Kulturministeriet og Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Rapporten omfatter de nedenfor anførte institutioner. De anvendte forkortelser for de enkelte institutioner er anført i parentes: 1. Arkitektskolen Aarhus (AAA) 2. Kunstakademiets Arkitektskole (KADK-KA) 3. Kunstakademiets Designskole (KADK-KD) 4. Kunstakademiets Designskole, Bornholm (KADK-KHV) 5. Kunstakademiets Konservatorskole (KADK-KS) 6. Designskolen Kolding (DK) 7. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) 8. Det Kgl. Danske Musikkonservatorium (DKDM) 9. Rytmisk Musikkonservatorium (RMC) 1. Det Jyske Musikkonservatorium (DJM) 11. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole musik (SMSK-M) 12. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole scenekunst (SMSK-S) 13. Statens Scenekunstskole (Ssks) 14. Skuespillerskolen ved Aarhus Teater (SskA) 15. Kunstakademiets Billedkunstskoler (KAB) 16. Den Danske Filmskole (DDF) Kulturministeriet har i gennemført en række fusioner af sine uddannelsesinstitutioner: Det Fynske Musikkonservatorium, Vestjysk Musikkonservatorium og Skuespillerskolen ved Odense Teater er fusioneret i Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Nordjysk Musikkonservatorium og Det Jyske Musikkonservatorium er fusioneret i Det Jyske Musikkonservatorium. Endvidere er Kunstakademiets Arkitektskole, Danmarks Designskole, Glas- og Keramikskolen, Bornholm, og Kunstakademiets Konservatorskole fusioneret i Det Kgl. Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering. Endelig skiftede Danmarks Biblioteksskole i 21 navn til Det Informationsvidenskabelige Akademi, og Statens Teaterskole skiftede i 212 navn til Statens Scenekunstskole. I denne rapport er fusionerne fuldt afspejlet. For Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering er der foretaget en opsplitning i fire grupper, som afspejler de faglige retninger på uddannelserne. For Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole er uddannelsesinstitutionen opsplittet i musik og scenekunst. Også i denne 212-rapport er populationen de ti seneste dimittendårgange. De eksakte årgange, som indgår, afhænger af, hvornår tilknytningen til arbejdsmarkedet opgøres. I opgørelser, der eksempelvis vedrører ledighedsprocenten i 211, indgår dimittendårgangene 21-21, mens opgørelser, der vedrører ledighedsprocenten i 21, omfatter dimittendårgangene I forbindelse med regeringsdannelsen i oktober 211 blev det besluttet at overføre følgende videregående uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser: Det Kgl. Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Arkitektskolen Aarhus, Designskolen Kolding og Det Informationsvidenskabelige Akademi. Kulturministeriet har fortsat følgende videregående uddannelsesinstitutioner: Statens Scenekunstskole, Den Danske Filmskole, Kunstakademiets Billedkunstskoler, Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, Det Jyske Musikkonservatorium, Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole samt Rytmisk Musikkonservatorium. 2

3 Sammenfatning... 5 Del 1. De kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner... 6 Erhvervsfrekvenser... 6 Ledighedsprocenter... 7 Beskæftigelsesgrader...1 Arbejdsstedets fysiske beliggenhed...14 Arbejdsmarkedsstatus...14 Indkomster...15 Del 2. De enkelte uddannelser under dels Kulturministeriet og dels Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser De enkelte uddannelser under Kulturministeriet...17 Konservatorierne (DJM, DKDM, RMC og SMSK-M)...17 Scenekunstskolerne (Ssks, SMSK-S og SskA)...18 De øvrige uddannelser (DDF og KAB) De enkelte uddannelser under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser...2 Arkitekt- og designuddannelserne (AAA, KADK-KA, KADK-KD, DK og KADK-KHV)...2 De øvrige uddannelser (IVA og KADK-KS)...22 Datagrundlaget Væsentlige begreber Bilagstabeller - regneark English summary Figurer Figur 1. Erhvervsfrekvens i 21 og 211, fordelt på uddannelsesinstitution... 7 Figur 2. Ledighedsprocent i , fordelt på uddannelsesinstitution... 9 Figur 3. Beskæftigelsesgrader i 21 for kunstneriske og kulturelle dimittender og dimittender fra de humanistiske lange videregående uddannelser efter dimittendårgang Figur 4. Beskæftigelsesgrader i 21, fordelt på uddannelsesinstitution Figur 5. Arbejdsmarkedsstatus i 211, fordelt efter uddannelsesinstitution Figur 6. Ledighedsprocent i 21 og 211, fordelt efter uddannelseskategori Figur 7. Ledighedsprocent i 21 og 211, fordelt efter konservatorium og uddannelseskategori Figur 8. Ledighedsprocent i 21 og 211 for scenekunstskoler, fordelt efter uddannelsesretning Figur 9. Ledighedsprocent i 21 og 211 for Den Danske Filmskole, fordelt efter uddannelsesretning Figur 1. Ledighedsprocent i 21 og 211 for Kunstakademiets Billedkunstskoler, fordelt efter uddannelsesretning... 2 Figur 11. Ledighedsprocent i 21 og 211, fordelt efter arkitektskole og uddannelsesretning... 2 Figur 12. Ledighedsprocent i 21 og 211 for Kunstakademiets Designskole, fordelt efter uddannelsesretning Figur 13. Ledighedsprocent i 21 og 211 for Designskolen Kolding, fordelt efter uddannelsesretning Figur 14. Ledighedsprocent i 21 og 211 for Kunstakademiets Designskole, Bornholm, fordelt efter uddannelsesretning Figur 15. Ledighedsprocent i 21 og 211 for Det Informationsvidenskabelige Akademi, fordelt efteruddannelsesretning Figur 16. Ledighedsprocent i 21 og 211 for Kunstakademiets Konservatorskole, fordelt efter uddannelsesretning Figure 2. Percentage unemployed in per higher education institution within the arts and culture

4 Tabeller Tabel 1. Ledighedsprocent i 21 og Tabel 2. Ledighedsprocent i 21 og 211, fordelt efter årgange... 9 Tabel 3. Ledighedsprocent i 211, fordelt efter uddannelsesinstitution og årgang... 1 Tabel 4. Beskæftigelsesgrader i 29 og 21, fordelt på køn (i procent) Tabel 5. Beskæftigelsesgrader i 29 og 21 for det velorganiserede arbejdsmarked (i procent) Tabel 6. Beskæftigelsesgrader i 29 og 21 for det semiorganiserede arbejdsmarked designskolerne (i procent) Tabel 7. Beskæftigelsesgrader i 29 og 21 for det semiorganiserede arbejdsmarked konservatorierne (i procent) Tabel 8. Beskæftigelsesgrader i 29 og 21 for det øvrige kulturelle arbejdsmarked (i procent) Tabel 9. Beskæftigede efter arbejdsstedsregion i 211 (i procent) Tabel 1. Gennemsnitlig erhvervsindkomst i 29 og 21, fordelt efter uddannelsesinstitution Tabel 11. Gennemsnitlig erhvervs- og personindkomst i 21, fordelt efter uddannelsesinstitution Tabel 12. Gennemsnitlig erhvervsindkomst i 21 efter konservatorium og uddannelseskategori Tabel 13. Datagrundlaget for rapporten Tabel 14. Dimittender i bruttopopulationen, fordelt på køn og årgang Abbreviations

5 Sammenfatning De kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner sigter på at uddanne til en høj grad af beskæftigelse. De særlige vilkår for beskæftigelse, som præger arbejdsmarkedet, som de kunstneriske og kulturelle uddannelser uddanner til, gør dette til en udfordring. Denne rapport skal dokumentere og forklare udviklingen i beskæftigelsen for dimittenderne fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser rapporten viser, at de kunstneriske og kulturelle dimittender fortsat er næsten lige så erhvervsaktive som dimittender fra de humanistiske lange videregående uddannelser 2. I 211 er erhvervsfrekvensen for de kunstneriske og kulturelle dimittender således 87,9 pct., mens den er 88,5 pct. for dimittender fra de humanistiske lange videregående uddannelser. Andelen af erhvervsaktive dimittender fra de lange videregående uddannelser som helhed 3 er på 91,3 pct. og er dermed noget højere. Erhvervsfrekvensen for 211 opgør tilknytningen til arbejdsmarkedet ultimo november 21 for befolkningen pr I forhold til 21 er erhvervsfrekvensen i praksis uændret for dimittenderne fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser. Fra 21 til 211 faldt erhvervsfrekvensen for de kunstneriske og kulturelle dimittender således fra 88, pct. til 87,9 pct., mens erhvervsfrekvensen faldt fra 89,7 pct. til 88,5 pct. for dimittender fra humanistiske lange videregående uddannelser og fra 92,4 pct. til 91,3 pct. for dimittender fra de lange videregående uddannelser som helhed. I 211 er ledighedsprocenten for de kunstneriske og kulturelle dimittender på 9, pct. Hermed er ledigheden for de kunstneriske og kulturelle dimittender klart højere end for dimittender fra de humanistiske lange videregående uddannelser, som har en ledighedsprocent på 5,7 pct. Ledighedsprocenter for dimittender fra de lange videregående uddannelser som helhed er med 3,5 pct. noget lavere. Forskellen mellem de kunstneriske og kulturelle dimittendernes ledighedsprocent og ledighedsprocenten for de to andre dimittendgrupper er mindsket fra 21 til 211. De kunstneriske og kulturelle dimittender har et fald i ledigheden fra 1,1 pct. i 21 til 9, pct. i 211. For dimittender fra de humanistiske lange videregående uddannelser faldt ledighedsprocenten fra 5,8 til 5,7, mens den faldt fra 3,8 til 3,5 for dimittender fra de lange videregående uddannelser. Danmarks Statistiks ledighedsstatistik viser i øvrigt, at den generelle ledighed faldt fra 4,3 pct. i 21 til 4,1 pct. i 211. Med det fortsat svage konjunkturforløb er det positivt, at ledigheden for de kunstneriske og kulturelle dimittender er faldet til 9, pct. i 211. Faldet betyder også, at ledigheden for de kunstneriske og kulturelle dimittender er tilbage på nogenlunde samme niveau som i 29. I 29 var ledigheden på 9,2 pct. Ledigheden for de kunstneriske og kulturelle dimittender toppede således med 1,1 pct. i 21. Den høje ledighed i 21 skyldes især, at ledigheden for den største dimittendgruppe, som er dimittender fra arkitekt- og designskolerne, var høj i 21. Fra 21 til 211 falder ledigheden for dimittender fra arkitekt- og designskolerne betydeligt. Dimittenderne fra konservatorierne, som er den næstestørste dimittendgruppe, har haft en let faldende ledighed i perioden 29 til 211, mens dimittenderne fra Det Informationsvidenskabelige Akademi har haft en let stigende ledighed i samme periode. Ledigheden for begge disse dimittendgrupper ligger dog på et lavt niveau. Ledigheden for dimittenderne fra scenekunstskolerne har været nogenlunde uændret i perioden Ledighedsprocenterne for dimittender fra scenekunstskolerne er generelt relativt høje, hvilket hænger sammen med, at de typisk arbejder på den del af det kulturelle arbejdsmarked, der er præget af tidsbegrænsede ansættelser og lign 4. Dimittenderne fra Kunstakademiets Billedkunstskoler har haft stigende ledighed i perioden 29 til 211. Der var især en stigning fra 29 til 21, mens stigningen har været mere beskeden fra 21 til 211. Ledigheden for dimittenderne fra Den Danske Filmskole toppede i 21. Ledigheden i 211 var dog lidt højere end i 29. Dimittenderne fra Kunstakademiets Konservatorskole har lidt højere ledighed i 211 end tidligere. Konservatorerne har dog generelt lav ledighed. 2 Humanister fra de lange videregående uddannelser er inklusive bachelorer og forskeruddannede. 3 Lange videregående uddannelser er inklusive bachelorer og forskeruddannede og inklusive de humanistiske uddannelser. 4 I de årlige beskæftigelsesrapporter kaldet det øvrige kulturelle arbejdsmarked. 5

6 Resultaterne viser også, at tiden, der går fra afsluttet uddannelse, til man får sit første beskæftigelsesforhold (den såkaldte indtrængningstid), er længere for de kunstneriske og kulturelle dimittender end for dimittender fra de humanistiske lange videregående uddannelser. Den gradvise indtrængning på arbejdsmarkedet betyder dog, at de ældste dimittendårgange opnår en højere beskæftigelsesgrad. Denne ligger dog stadig lidt under beskæftigelsesgraden for dimittender fra de humanistiske lange videregående uddannelser. Beskæftigelsesrapport 212 anvender en opdeling af arbejdsmarkedet, som er fastlagt af de kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner i de tidligere beskæftigelsesrapporter. De kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner lægger således vægt på, at udviklingen i beskæftigelsen bliver vurderet i sammenhæng med en forståelse af det arbejdsmarked, som uddannelsesinstitutionerne uddanner til. Beskæftigelsesrapporterne skelner derfor mellem: det velorganiserede arbejdsmarked for arkitekter, konservatorer og uddannede inden for informationsvidenskab og kulturformidling, det semiorganiserede arbejdsmarked for designere, musik- og musikpædagoguddannede samt det øvrige kulturelle arbejdsmarked for scenekunstnere, filmuddannede og billedkunstnere. Gennemsnitsindkomsten for de kunstneriske og kulturelle dimittender var på 36. kr. i 21, mens den var på 356. kr. for dimittender fra de humanistiske lange videregående uddannelser. De kunstneriske og kulturelle dimittenders erhvervsindkomster er dermed i gennemsnit 14 pct. lavere end indkomsten for dimittender fra de humanistiske lange videregående uddannelser. De kunstneriske og kulturelle dimittenders gennemsnitlige erhvervsindkomst i 21 og 211 ligger på samme niveau, hvorimod dimittenderne fra de humanistiske lange videregående uddannelser har haft en stigning på 2,3 pct. Indkomst fra udlandet skal selvangives i Danmark, såfremt personen ikke har taget permanent ophold i udlandet. Hermed vil indkomsten også indgå i erhvervsindkomsten. Såfremt personen ikke samtidig har været beskæftiget i Danmark, vil dimittenden dog ikke indgå i populationen af beskæftigede, og dermed vil erhvervsindkomsten heller ikke indgå. Flere af uddannelsesinstitutionerne har i deres høringssvar skrevet, at de mener, at en del dimittender har indkomst fra udlandet eller flytter til udlandet for at arbejde. Dette kan medvirke til en underestimering af dimittendernes beskæftigelsesgrad og af deres gennemsnitlige erhvervsindkomst. Del 1. De kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner Erhvervsfrekvenser Set i et samfundsøkonomisk perspektiv er formålet med uddannelse, at dimittenderne bliver en del af arbejdsmarkedet. Uddannelsesinstitutioner har den åbenbare hensigt at uddanne til en høj erhvervsfrekvens. Erhvervsfrekvensen viser procentandelen af dimittender, der er i arbejdsstyrken. For at måle om det sker, er det interessant at vurdere de kunstneriske og kulturelle dimittenders erhvervsfrekvenser i forhold til andre dimittendgrupper. Det er især relevant at sammenligne de kunstneriske og kulturelle dimittender med de humanistiske lange videregående uddannelser og med den samlede gruppe af dimittender med lange videregående uddannelser. En høj erhvervsfrekvens betyder, at kun en lille andel af dimittenderne befinder sig uden for arbejdsstyrken, dvs. i en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning uden løn, førtidspension, kontanthjælp 5, sygedagpenge mv. En lavere erhvervsfrekvens kan dog også være udtryk for, at dimittenderne har korte perioder i løbet af året, hvor de ikke arbejder, fx mellem ansættelser eller opgaver af midlertidig karakter. Dimittenderne fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser har en erhvervsfrekvens på 87,9 pct. i Dvs. modtagere af kontanthjælp, som ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. 6

7 Dimittenderne er hermed lidt mindre erhvervsaktive end dimittender fra de humanistiske lange videregående uddannelser, som har en erhvervsfrekvens på 88,5 pct. For dimittender fra de lange videregående uddannelser som helhed er erhvervsfrekvensen på 91,3 pct. og dermed højere. Erhvervsfrekvensen for 211 opgør tilknytningen til arbejdsmarkedet ultimo november 21 for befolkningen pr Erhvervsfrekvensen for dimittenderne fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser er med 88, pct. i 21 og 87,9 pct. i 211 i praksis uændret. For dimittenderne fra de humanistiske uddannelser faldt erhvervsfrekvensen fra 89,7 pct. til 88,5 pct., mens den faldt fra 92,4 pct. til 91,3 pct. for dimittender fra de lange videregående uddannelser som helhed. Som det fremgår af figur 1, har dimittenderne fra Kunstakademiets Konservatorskole og dimittenderne fra Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole (musik) de største stigninger i erhvervsfrekvensen. Dimittenderne fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater har et stort fald i erhvervsfrekvensen fra 21 til 211. Det skal dog bemærkes, at deres erhvervsfrekvens lå noget højere end de to andre scenekunstskoler i 21, og at den nu blot er faldet til nogenlunde samme niveau som de to andre scenekunstskoler. Endvidere er antallet af dimittender fra de to mindste scenekunstskoler forholds vis lavt, hvilket betyder, at opgørelserne er mere følsomme overfor enkelt personer. Figur 1. Erhvervsfrekvens i 21 og 211, fordelt på uddannelsesinstitution AAA KADK-KAKADK-KDKADK-KHVUKADK-KS DK DKDM RMC DJM SMSK-M SMSK-S Ssks SskA KAB DDF IVA Note: Erhvervsfrekvensen for 21 er beregnet for dimittender fra årgangene Erhvervsfrekvensen for 211 er beregnet for dimittender fra årgangene Ledighedsprocenter De kunstneriske og kulturelle dimittender har en klart højere ledighed end dimittenderne fra de humanistiske lange videregående uddannelser og især end dimittender fra de lange videregående uddannelser som helhed. Til gengæld er ledigheden for de kunstneriske og kulturelle dimittender faldet mere fra 21 til 211. Tabel 1 viser, at 1,1 pct. af de kunstneriske og kulturelle dimittender var ledige i 21, mens ledighedsprocenten faldt til 9, pct. i 211. Ledigheden er derimod kun faldet en smule for dimittender fra de humanistiske lange videregående uddannelser og fra de lange videregående uddannelser som helhed. For de kunstneriske og kulturelle dimittender falder ledighedsprocenten med 1,1 procentpoint fra 21 til 211, mens faldet er på,1 procentpoint for dimittender fra de humanistiske lange videregående uddannelser og,3 procentpoint for dimittender fra de lange videregående uddannelser som helhed. 7

8 Tabel 1. Ledighedsprocent i 21 og Kunstneriske og kulturelle dimittender 1,1 9, Dimittender fra de humanistiske lange videregående uddannelser 5,8 5,7 Dimittender fra de lange videregående uddannelser 3,8 3,5 Note: Dimittendernes ledighedsprocent i 21 er opgjort for årgangene Dimittendernes ledighedsprocent i 211 er opgjort for årgangene Figur 2 viser, at den høje ledighed i 21 især skyldtes, at ledigheden for den største dimittendgruppe, som var dimittender fra arkitekt- og designskolerne, var høj. Fra 21 til 211 faldt ledigheden for dimittender fra arkitekt- og designskolerne overordnet set betydeligt. Dimittenderne fra Kunstakademiets Designskole, Bornholm, og Kunstakademiets Konservatorskole har dog en lille stigning i ledigheden fra 21 til 211. Dimittenderne fra Det Informationsvidenskabelige Akademi har haft en let stigende ledighed i samme periode. Dimittenderne fra konservatorierne, som er den næststørste dimittendgruppe, har overordnet set haft en let faldende ledighed i perioden 29 til 211. Bemærkelsesværdigt er det, at dimittenderne fra Rytmisk Musikkonservatorium har haft et stort fald i ledigheden fra 21 til 211. Ledigheden for dimittenderne fra Statens Scenekunstskole har været nogenlunde uændret i perioden , mens den er lidt mere svingende for dimittenderne fra de to mindste scenekunstskoler. Ledighedsprocenten for dimittender fra scenekunstskolerne er generelt relativt høj, hvilket hænger sammen med, at de typisk arbejder på den del af det kulturelle arbejdsmarked, der er præget af tidsbegrænsede ansættelser og lign. 6 Dimittenderne fra Kunstakademiets Billedkunstskoler har haft stigende ledighed i perioden 29 til 211. Der var især en stigning fra 29 til 21, mens stigningen har været mere beskeden fra 21 til 211. Ledigheden for dimittenderne fra Den Danske Filmskole toppede i 21. Ledigheden i 211 var dog lidt højere end i 29. Figur 2 viser også, at der fortsat er forholdsvist store forskelle i niveauet for ledighedsprocenterne mellem dimittenderne fra de forskellige kunstneriske og kulturelle uddannelser. Dimittender fra konservatorierne, Kunstakademiets Konservatorskole og Det Informationsvidenskabelige Akademi har de laveste ledighedsprocenter. 6 I rapporterne kaldet det øvrige kulturelle arbejdsmarked. 8

9 Figur 2. Ledighedsprocent i , fordelt på uddannelsesinstitution AAA KADK-KA KADK-KD KADK- KHV KADK-KS DK IVA DKDM RMC DJM SMSK-M SMSK-S Ssks SskA KAB DDF Note: Dimittendernes ledighedsprocent for 29 er opgjort for årgangene Dimittendernes ledighedsprocent i 21 er opgjort for årgangene Dimittendernes ledighedsprocent i 211 er opgjort for årgangene Tabel 2 viser, at ledighedsprocenten er højest for de nyuddannede. Ledighedsprocenten for de nyuddannede har dog været let faldende fra 21 til 211. Dimittendårgangen fra 21 har en ledighedsprocent på 18,1 i 211. Til sammenligning var ledighedsprocenten på 2,8 for dimittendårgangen fra 29 i 21. Over tid falder ledighedsprocenten til et lavere niveau for de enkelte årgange. Som det også fremgår af tabel 2, er indtrængningstiden på arbejdsmarkedet (målt ved det tidspunkt, hvor ledighedsprocenten falder til den overordnede ledighedsprocent) på ca. 5 år. Indtrængningstiden er hermed lidt længere end i 21 hvor den var 4 år. Tabel 2. Ledighedsprocent i 21 og 211, fordelt efter årgange ,7 6,3 7,8 8,2 7,7 1, 9,6 11,6 14,9 2, ,3 5,9 6,5 6,6 7,9 9, 9,2 9,9 12,8 18,1 Note: Dimittendernes ledighedsprocent i 21 er opgjort for årgangene Dimittendernes ledighedsprocent i 211 er opgjort for årgangene For mange videregående uddannelsesområder er dimittendledigheden høj. Det absolutte niveau og det antal år, der går, før dimittenderne når en høj grad af beskæftigelse, er afgørende for at vurdere udviklingen. Området for de kunstneriske og kulturelle uddannelser er præget af store forskelle. Tabel 3 viser indtrængningstiden fordelt efter uddannelsesinstitution og dimittendårgang. Der er betydelige forskelle i ledighedsniveauet mellem de enkelte uddannelsesinstitutioner, og forskellene er især store for de nyuddannede. Hovedreglen om, at ledighedsprocenten er højest for de nyuddannede, gælder også for de enkelte uddannelsesinstitutioner. Som det fremgår, er der dog undtagelser fra det generelle billede. En medvirkende årsag til dette kan være, at der er variation i den uddannelsesmæssige sammensætning af årgangene på de enkelte uddannelsesinstitutioner. Eksempelvis er der for nogle uddannelsesretninger kun dimittendafgang hvert andet år, ligesom nogle dimittendårgange er meget små. Derfor bør sammenligninger mellem den enkelte institutions årgange og mellem institutionerne indbyrdes foretages med forsigtighed. 9

10 Tabel 3. Ledighedsprocent i 211, fordelt efter uddannelsesinstitution og årgang AAA 5,8 6,9 4,8 6,9 8,2 6,5 9,5 9,4 13,4 15,4 KADK-KA 4,9 4,9 7,8 9,3 7,4 12, 13,3 14,1 15,4 21,6 KADK-KD 8,3 9,2 15,4 1,9 1,2 14,1 13,8 11,9 19,4 28,1 KADK-KHV 17, 1,8 8,9 5,2 15,8 12,2 8,6 3,9 21,8 19,6 KADK-KS 1,2 d D 2,3 d 1,2 5,5 1,5 1,7 15,2 DK 5,9 8,2 7,8 6,6 11, 1,3 13,4 8,4 14,6 21,3 IVA 3,6 4,3 2,6 2, 3,4 7,2 1,7 3,6 9,2 19, DKDM 5, 1,3 4,9 2,2 7,2 5,9 1,2 7,4 4,1 12,2 RMC,8 5,7 8,1 3,1 6,3 6,2 7,9 5,6 4,4 1,5 DJM 3,4 1,7 2,7 5,8 3,8 4,5 4,3 4,9 4,1 6,2 SMSK-M 4,4 1,2 3,8 3, 1,1 3,8 2,3 5,2 7,9 9,5 SMSK-S 13,6 31,2 2,3 14,2 23,4 18,2 21,7 12,4 3,1 29,4 Ssks 3,5 11,2 14,6 19,8 13,3 7, 15,4 16,5 1,4 22,2 SskA 14, 24,6 1,5 21,5 18,1 35,7 7,4 32, 18,3 24,7 KAB 7, 6,3 3,7 15,8 19,1 9,8 13,1 22,2 38,7 38,7 DDF 5,9 3,4 3,5 15,2 7,4 d 15,9 23,5 16,5 d I alt 5,3 5,9 6,5 6,6 7,9 9, 9,2 9,9 12,8 18,1 Note: Dimittendernes ledighedsprocent i 211 er opgjort for årgangene d betyder, at oplysningen er udeladt, fordi der er færre end 5 dimittender. Beskæftigelsesgrader Tabel 4 opgør dimittenderne efter deres beskæftigelsesgrad. De fuldt beskæftigede har slet ingen ledighed, og de næsten fuldt beskæftigede har en ledighedsgrad på under 2 pct. De delvist beskæftigede har en ledighedsgrad på mellem 2 pct. og 6 pct., og de helt eller delvist ledige har en ledighedsgrad på over 6 pct. Denne rapport antager, at personer, der er i arbejdsstyrken og ikke er ledige, er i beskæftigelse. I realiteten kan disse personer dog også være uden for arbejdsstyrken, fx på førtidspension eller aktivering uden løn. Danmarks Statistik er ikke i stand til at opgøre graden af beskæftigelse direkte; derfor er det nødvendigt at antage, at personer, der ikke er ledige, er i beskæftigelse. De kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner vurderer, at summen af fuld beskæftigelse og næsten fuld beskæftigelse er et hensigtsmæssigt udtryk for den grad af beskæftigelse, som kan forventes hos dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser. De kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner vurderer således, at en gennemsnitlig ledighedsgrad på under 2 pct. er udryk for en høj grad af beskæftigelse på det kulturelle og især det kunstneriske arbejdsmarked. Tabel 4 viser, at 82,5 pct. af dimittenderne fra årgangene 2-29 er fuldt eller næsten fuldt beskæftigede i Dette er lidt færre end i 29, hvor 83,9 pct. af dimittenderne var fuldt eller næsten fuldt beskæftigede. Tabel 4 viser også, at der er en lidt større andel mænd end kvinder, der er enten fuldt eller næsten fuldt beskæftigede. 7 I denne rapport ses kun på beskæftigelsesgraderne for 29 og 21, fordi beskæftigelsesgraderne for 211 vurderes at være et for usikkert mål for, om man rent faktisk er beskæftiget. Årsagen er, at der endnu ikke eksisterer oplysninger om, hvorvidt personen er i arbejdsstyrken ultimo november 211. Tilknytningen til arbejdsmarkedet i 211 belyses i stedet via ledighedsprocenter. 1

11 Tabel 4. Beskæftigelsesgrader i 29 og 21, fordelt på køn (i procent) Mænd Kvinder I alt Fuld beskæftigelse (ingen ledighed) 77,7 76,7 72, 71, 74,5 73,5 Næsten fuld beskæftigelse (1-2 pct. ledighed) 7,8 7, 1,6 1,5 9,3 9, Sum: fuld og næsten fuld beskæftigelse 85,5 83,8 82,6 81,5 83,9 82,5 Delvis beskæftigelse (2-59 pct. ledighed) 1,3 11,6 13,9 14,5 12,3 13,2 Hel eller delvis ledighed (over 6 pct. ledighed) 4,3 4,7 3,5 4, 3,8 4,3 I alt 1, 1, 1, 1, 1, 1, Note: Dimittendernes beskæftigelsesgrad i 29 er opgjort for årgangene , der var i arbejdsstyrken ultimo november 29. Dimittendernes beskæftigelsesgrad i 21 er opgjort for årgangene 2-29, der var i arbejdsstyrken ultimo november 21. Figur 3 viser beskæftigelsesgraderne fordelt på årgange. I figuren er tal for fuld og næsten fuld beskæftigelse lagt sammen og markeret med den stiplede blå linje. Som sammenligningsgrundlag er andelen af fuldt og næsten fuldt beskæftigede også vist for dimittender fra de humanistiske lange videregående uddannelser. Denne er markeret med den stiplede røde linje. Figur 3 viser, hvordan beskæftigelsen for begge områder stiger, desto længere tid dimittenderne har været uddannet (indtrængningstiden). Endvidere viser figuren, at forskellen i beskæftigelsesniveauet mellem de kunstneriske og kulturelle dimittender og humanistiske dimittender generelt bliver mindre, jo ældre dimittendårgangene er. Figur 3. Beskæftigelsesgrader i 21 for kunstneriske og kulturelle dimittender og dimittender fra de humanistiske lange videregående uddannelser efter dimittendårgang Fuld og næsten fuld beskæftigelse humanister Fuld og næsten fuld beskæftigelse kunst- og kulturuddannelser Fuld beskæftigelse kunst- og kulturuddannelser Delvis beskæftigelsekunst- og kulturuddannelser Næsten fuld beskæftigelse kunst- og kulturuddannelser Hel eller delvis ledighed kunst- og kulturuddannelser Note: Dimittendernes beskæftigelsesgrad i 21 er opgjort for årgangene 2-29, der var i dimittender i arbejdsstyrken ultimo november 21. Der er forholdsvis store forskelle på beskæftigelsesgraderne for dimittenderne fra de forskellige kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner. Figur 4 viser, at over 9 pct. af dimittenderne fra Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole (musik), Det Informationsvidenskabelige Akademi, Kunstakademiets Konservatorskole, Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og Det Jyske Musikkonservatorium er fuldt eller næsten fuldt beskæftigede. De tre scenekunstskoler og dernæst Kunstakademiets Billedkunstskoler og Kunstakademiets Designskole, Bornholm, har de laveste andele af dimittender, der enten er fuldt eller næsten fuldt beskæftigede. Som det vil fremgå længere fremme i rapporten, har dimittenderne fra scenekunstskolerne trods de forholdsvis lave beskæftigelsesgrader relativt høje erhvervsindkomster. 11

12 Figur 4. Beskæftigelsesgrader i 21, fordelt på uddannelsesinstitution AAA KADK-KA KADK-KD KADK- KHV KADK-KS DK IVA DKDM RMC DJM SMSK-M SMSK-S Ssks SskA KAB DDF Hel eller delvis ledighed Delvis beskæftigelse Næsten fuld beskæftigelse Fuld beskæftigelse Note: Dimittendernes beskæftigelsesgrad i 21 er opgjort for årgangene 2-29, der indgik i arbejdsstyrken ultimo november 21. I lighed med de tidligere beskæftigelsesrapporter opdeler denne rapport arbejdsmarkedet for de kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner i delarbejdsmarkeder, som dimittenderne fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser går ud til. De tre delarbejdsmarkeder er henholdsvis: Det velorganiserede arbejdsmarked Det semiorganiserede arbejdsmarked Det øvrige kulturelle arbejdsmarked. Det velorganiserede arbejdsmarked omfatter arbejdsmarkedet for uddannede inden for informationsvidenskab og kulturformidling, arkitekter samt konservatorer. Det velorganiserede arbejdsmarked er velstruktureret og gennemsigtigt på både udbuds- og efterspørgselssiden i form af overenskomster og velorganiserede arbejdsgivere. Tabel 5 viser beskæftigelsesgraderne for det velorganiserede arbejdsmarked. Generelt var mindst 9 pct. af dimittenderne fra Det Informationsvidenskabelige Akademi og Kunstakademiets Konservatorskole fuldt eller næsten fuldt beskæftigede i 21. For dimittenderne fra Arkitektskolen Aarhus og Kunstakademiets Arkitektskole var andelen af fuldt eller næsten fuldt beskæftigede på omkring 8 pct. Dimittenderne fra Kunstakademiets Arkitektskole har et mindre fald i deres beskæftigelsesgrader fra 29 til 21, mens dimittenderne fra Kunstakademiets Konservatorskole har en lille stigning. Dimittenderne fra Arkitektskolen Aarhus og Det Informationsvidenskabelige Akademi har uændrede beskæftigelsesgrader. Tabel 5. Beskæftigelsesgrader i 29 og 21 for det velorganiserede arbejdsmarked (i procent) AAA KADK-KA KADK-KS IVA Fuld beskæftigelse (ingen ledighed) 73,7 71,5 71,5 67, 82,7 88,7 87,5 87,6 Næsten fuld beskæftigelse (1-2 pct. ledighed) 7,8 1,9 9,4 1,8 6,2 3,1 4,9 4,5 Sum: fuld og næsten fuld beskæftigelse 81,6 82,5 8,9 77,8 88,9 91,8 92,4 92,1 Delvis beskæftigelse (2-59 pct. ledighed) 13, 12,8 13,8 16,6 11,1 6,2 6,2 6,6 Hel eller delvis ledighed (over 6 pct. ledighed) 5,4 4,7 5,2 5,7, 2,1 1,3 1,3 I alt Note: Dimittendernes beskæftigelsesgrad for 29 er opgjort for årgangene , der indgik i arbejdsstyrken ultimo november 29. Dimittendernes beskæftigelsesgrad for 21 er opgjort for årgangene 2-29, der indgik i arbejdsstyrken ultimo november 21. Det semiorganiserede arbejdsmarked omfatter dimittender fra designskolerne og musikkonservatorierne. Her finder man både en række velstrukturerede jobmuligheder og projektansættelser. Tabel 6 viser, at 12

13 beskæftigelsesgraden for disse dimittender har været faldende fra 29 til 21. Faldet har været størst for dimittenderne fra Kunstakademiets Designskole, Bornholm. Tabel 6. Beskæftigelsesgrader i 29 og 21 for det semiorganiserede arbejdsmarked designskolerne (i procent) DK KADK-KD KADK-KHV Fuld beskæftigelse (ingen ledighed) 66,6 67, 66,4 65,2 53,9 6, Næsten fuld beskæftigelse (1-2 pct. ledighed) 12, 8,3 9, 8,7 23,6 11, Sum: fuld og næsten fuld beskæftigelse 78,6 75,3 75,5 74, 77,5 71, Delvis beskæftigelse (2-59 pct. ledighed) 15, 18, 18,5 17,2 19,1 24, Hel eller delvis ledighed (over 6 pct. ledighed) 6,4 6,8 6, 8,9 3,4 5, I alt Note: Dimittendernes beskæftigelsesgrad for 29 er opgjort for årgangene , der indgik i arbejdsstyrken ultimo november 29. Dimittendernes beskæftigelsesgrad for 21 er opgjort for årgangene 2-29, der indgik i arbejdsstyrken ultimo november 21. Arbejdsmarkedsvilkårene for de udøvende musikere på konservatorieområdet er forskellige. Arbejdsmarkedet for klassiske udøvende musikere er præget af mange faste stillinger i orkestre, kor, ensembler mv., hvorimod arbejdsmarkedet for rytmiske udøvende musikere i højere grad er præget af freelanceansættelser, projektansættelser og lign. Disse forhold må tages i betragtning ved en sammenligning af beskæftigelsesgraden for dimittenderne. Tabel 7 viser, at beskæftigelsesgraden for dimittender fra de fleste konservatorier ligger omkring eller over 9 pct. For dimittender fra Rytmisk Musikkonservatorium ligger beskæftigelsesgraden med 83,7 pct. dog noget lavere. Dette er helt forventeligt, da arbejdsmarkedet for rytmisk musik ikke i samme grad er præget af faste stillinger. Tabellen viser, at beskæftigelsesgraderne for dimittender fra konservatorierne har været nogenlunde konstante fra 29 til 21. Den største udvikling er for dimittenderne fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, som har en mindre stigning. Tabel 7. Beskæftigelsesgrader i 29 og 21 for det semiorganiserede arbejdsmarked konservatorierne (i procent) DKDM RMC DJM SMSK-M Fuld beskæftigelse (ingen ledighed) 81,6 84,2 71, 73,6 8,5 82,7 85,2 82,7 Næsten fuld beskæftigelse (1-2 pct. ledighed) 8, 7,2 12,8 1,1 11,1 8, 7,2 1, Sum: fuld og næsten fuld beskæftigelse 89,6 91,4 83,8 83,7 91,5 9,7 92,5 92,7 Delvis beskæftigelse (2-59 pct. ledighed) 8,9 7,2 14,1 12,3 7,5 8,7 6,2 5,2 Hel eller delvis ledighed (over 6 pct. ledighed) 1,5 1,4 2, 4,,9,5 1,3 2,1 I alt Note: Dimittendernes beskæftigelsesgrad for 29 er opgjort for årgangene , der indgik i arbejdsstyrken ultimo november 29. Dimittendernes beskæftigelsesgrad for 21 er opgjort for årgangene 2-29, der indgik i arbejdsstyrken ultimo november 21. Det øvrige kulturelle arbejdsmarked omfatter dimittender fra Den Danske Filmskole, Kunstakademiets Billedkunstskoler og scenekunstskolerne. Dette heterogene arbejdsmarked er i høj grad præget af projektansættelser og andre tidsbegrænsede ansættelser og kombinationer af ansættelsesformer, herunder freelancevirksomhed, hvilket afspejler sig i dimittendernes grad af tilknytning til arbejdsmarkedet. Tabel 8 viser, at beskæftigelsesgraden for dimittender fra scenekunstskolerne ligger forholdsvis lavt. For Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole (scenekunst) og for Statens Scenekunstskole falder beskæftigelsesgraden fra 29 til

14 Tabel 8. Beskæftigelsesgrader i 29 og 21 for det øvrige kulturelle arbejdsmarked (i procent) Ssks SMSK-S SskA KAB DDF Fuld beskæftigelse (ingen ledighed) 48,2 54,9 43,5 42,9 3,4 45,9 75,7 63,1 72,3 61,5 Næsten fuld beskæftigelse (1-2 pct. ledighed) 24,1 14,3 24,2 12,7 21,7 18, 7,6 7,6 9,7 15,5 Sum: fuld og næsten fuld beskæftigelse 72,4 69,2 67,7 55,6 52,2 63,9 83,3 7,7 82,1 77, Delvis beskæftigelse (2-59 pct. ledighed) 22,6 28, 21, 31,7 42, 34,4 11, 18,2 13,3 19,3 Hel eller delvis ledighed (over 6 pct. ledighed) 5, 2,7 11,3 12,7 5,8 1,6 5,7 11,1 4,6 3,7 I alt Note: Dimittendernes beskæftigelsesgrad for 29 er opgjort for årgangene , der indgik i arbejdsstyrken ultimo november 29. Dimittendernes beskæftigelsesgrad for 21 er opgjort for årgangene 2-29, der indgik i arbejdsstyrken ultimo november 21. Arbejdsstedets fysiske beliggenhed Geografisk mobilitet fører ofte til et højere beskæftigelsesniveau. Tabel 9 viser fordelingen af dimittender efter den region, hvor deres arbejdssted er fysisk beliggende. Tabellen viser, at de kunstneriske og kulturelle dimittender har en tendens til at blive beskæftiget i den region, hvor uddannelsesinstitutionen befinder sig, men også at mange dimittender generelt finder beskæftigelse i hovedstaden. Således arbejder over 9 pct. af de beskæftigede dimittender fra hhv. Den Danske Filmskole, arkitekterne og designerne fra Kunstakademiets skole i København og Kunstakademiets Billedkunstskoler i hovedstadsområdet. Der var færrest dimittender, som arbejder i Region Nordjylland og i Region Sjælland. Tabel 9. Beskæftigede efter arbejdsstedsregion i 211 (i procent) Region Region Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland AAA 24,7 2,6 11, 58,3 3,4 1 KADK-KA 91,3 4,6 2,1 1,7,4 1 KADK-KD 91,4 3,3 2,1 3,,2 1 KADK-KHV 64, 1,1 6,7 13,5 5,6 1 KADK-KS 74, 5,2 12,5 6,3 2,1 1 DK 41,4 2,5 27,6 26,2 2,3 1 IVA 57,2 9,8 1, 13,6 9,5 1 DKDM 72,9 9,2 7,4 9,9,7 1 RMC 77,2 17,6 2,6 2,6. 1 DJM 19,9 3, 11,3 45,7 2,1 1 SMSK-M 25,2 6,5 53,6 11,8 2,8 1 SMSK-S 59,6 3,8 17,3 7,7 11,5 1 Ssks 76,5 2,6 4,6 6,5 9,8 1 SskA 32,7 4,1 12,2 26,5 24,5 1 KAB 91,3 3,1 2,5 3,1. 1 DDF 95,6 2,5 1,3,6. 1 I alt 58,8 5,7 1,7 19,8 5,1 1 Note: Dimittendernes beskæftigelse fordelt efter arbejdsstedsregion (den region, hvor arbejdsstedet er fysisk placeret) i 211 er opgjort for dimittender fra årgangene 2-29, der var beskæftigede ultimo november 21. Region Region Region I alt Arbejdsmarkedsstatus Figur 5 viser fordelingen af dimittender efter arbejdsmarkedsstatus. Andelen af dimittender, der er selvstændige, varierer en del mellem de enkelte uddannelsesinstitutioner. Kunstakademiets Billedkunstskoler har med 57,5 pct. den største andel af dimittender, der er selvstændige. Den Danske Filmskole og de to designskoler har ligeledes store andele af dimittender, der arbejder som selvstændige. Blandt dimittender, der er beskæftigede som lønmodtagere, er dimittenderne fra arkitektskolerne, scenekunstskolerne, designskolerne og Den Danske Filmskole oftest ansat i den private sektor. Dimittenderne fra konservatorierne, Det Informationsvidenskabelige Akademi og Kunstakademiets Konservatorskole er derimod i større udstrækning ansat i den offentlige sektor. 14

15 Figur 5. Arbejdsmarkedsstatus i 211, fordelt efter uddannelsesinstitution AAA KADK-KA KADK-KD KADK-KHV KADK-KS DK IVA DKDM RMC DJM SMSK-M SMSK-S Ssks SskA KAB DDF Selvstændige og medarbejdende ægtefæller Lønmodtagere offentlige sektor Lønmodtagere private sektor Note: Arbejdsmarkedsstatus i 211 er opgjort for dimittender fra årgangene 2-29, der var beskæftigede ultimo november 21. Indkomster Dimittendernes indkomstniveau og udviklingen heri er sammen med udviklingen i beskæftigelse og ledighed - en vigtig indikator til at vurdere uddannelsesinstitutionernes evne til at uddanne til beskæftigelse. Til det formål anvendes erhvervsindkomsten, fordi den er direkte knyttet til indtjeningen fra det erhvervsarbejde, som dimittenderne måtte opnå efter endt uddannelse. Erhvervsindkomsten indeholder (i modsætning til personindkomsten) ikke diverse overførselsindkomster. Tabel 1 viser, at gennemsnitsindkomsten for de kunstneriske og kulturelle dimittender var på 36. kr. i 21, mens den var på 356. kr. for dimittender fra de humanistiske lange videregående uddannelser. De kunstneriske og kulturelle dimittenders erhvervsindkomst er dermed i gennemsnit 14 pct. lavere end indkomsten for dimittender fra de humanistiske lange videregående uddannelser. De kunstneriske og kulturelle dimittenders gennemsnitlige erhvervsindkomst i 21 og 211 ligger på samme niveau, hvorimod dimittenderne fra de humanistiske lange videregående uddannelser har haft en stigning på 2,3 pct. De kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner har en klar formodning om, at dimittender fra tilsvarende uddannelser i lande som Danmark normalt sammenligner sig med, tilsvarende har lavere indkomst end dimittender fra humaniora; der findes imidlertid ikke tal, der kan dokumentere denne vurdering. Tabel 1 viser også, at den gennemsnitlige erhvervsindkomst varierer en del mellem uddannelsesinstitutionerne. Dimittender fra Den Danske Filmskole har den klart højeste gennemsnitlige erhvervsindkomst i 21. Herefter følger dimittenderne fra Arkitektskolen Aarhus og scenekunstskolerne i Aarhus og København. Dimittenderne fra Kunstakademiets Billedkunstskoler og Kunstakademiets Designskole, Bornholm, har de lavest gennemsnitlige erhvervsindkomster. Tabellen viser også, at dimittender fra scenekunstskolerne har forholdsvis høje erhvervsindkomster, på trods af at de har en lavere beskæftigelses- 15

16 grad end de andre dimittender. Skuespillerne fra Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole har et stort fald i den gennemsnitlige erhvervsindkomst fra 29 til 21. Årsagen er, at der er enkelte dimittender, som har haft lave erhvervsindkomster i 21. Da dimittenderne udgør en lille gruppe, påvirkes gennemsnittet derfor meget i nedadgående retning. Tabel 1. Gennemsnitlig erhvervsindkomst i 29 og 21, fordelt efter uddannelsesinstitution i pct. AAA ,6 KADK-KA ,7 KADK-KD ,7 KADK-KHV ,8 KADK-KS ,7 DK ,4 IVA , DKDM ,8 RMC ,2 DJM ,2 SMSK-M ,8 SMSK-S , Ssks ,4 SskA ,2 KAB ,4 DDF ,2 I alt ,2 Humanister ,3 Note: Den gennemsnitlige erhvervsindkomst i 29 er opgjort for dimittender fra årgangene , der var beskæftigede ultimo november 29. Den gennemsnitlige erhvervsindkomst i 21 er opgjort for dimittender fra årgangene 2-29, der var beskæftigede ultimo november 21. Udviklingen fra 29 til 21 er beregnet på de ikke afrundede tal. Indkomst fra udlandet skal selvangives i Danmark, og den vil derfor indgå i erhvervsindkomsten. Det gælder, uanset om personen har optjent indkomsten, mens han har været bosiddende i Danmark, eller ej. Hvis personen ikke har været beskæftiget i Danmark, vil dimittenden dog ikke indgå i populationen af beskæftigede, og dermed vil erhvervsindkomsten heller ikke indgå. Flere af uddannelsesinstitutionerne har i deres høringssvar skrevet, at de mener, at en del dimittender har indkomst fra udlandet. Dette vil medvirke til en underestimering af dimittendernes beskæftigelsesgrad og af den gennemsnitlige erhvervsindkomst. Jævnfør tidligere rapporter kan den gennemsnitlige erhvervsindkomst for dimittender fra Kunstakademiets Billedkunstskoler fluktuere en del fra år til år. En medvirkende årsag er, at mange dimittender fra Kunstakademiets Billedkunstskoler er beskæftigede som selvstændige. Dette forhold gør sig også gældende for dimittender fra Den Danske Filmskole og dimittender fra designskolerne. En anden medvirkende årsag er, at nogle billedkunstnere kan have ekstraordinært høje indkomster i nogle år, hvilket kan påvirke gennemsnittet meget. Endelig vil erhvervsindkomsten også blive påvirket negativt, når dimittender, der tjener godt, bosætter sig i udlandet. Tabel 11 viser både den gennemsnitlige erhvervsindkomst og den gennemsnitlige personindkomst for de kunstneriske og kulturelle dimittender i 21. For dimittender fra en række af uddannelsesinstitutionerne ligger personindkomsten en del over erhvervsindkomsten. Det er især tilfældet for scenekunstskolerne og Kunstakademiets Billedkunstskoler. For scenekunstnere er forklaringen, at dimittender fra scenekunstskolerne har lavere beskæftigelsesgrader end de andre dimittender. Derfor har scenekunstnere højere overførselsindkomster. For billedkunstnere er den primære årsag, at kunststøtte indgår i personindkomsten, men ikke i erhvervsindkomsten. 16

17 Tabel 11. Gennemsnitlig erhvervs- og personindkomst i 21, fordelt efter uddannelsesinstitution Erhvervsindkomst Personindkomst AAA KADK-KA KADK-KD KADK-KHV KADK-KS DK IVA DKDM RMC DJM SMSK-M SMS-KS Ssks SskA KAB DDF I alt Note: Den gennemsnitlige erhvervsindkomst og den gennemsnitlige personindkomst i 21 er opgjort for dimittender fra årgangene 2-29, der var i beskæftigelse ultimo november 21. Erhvervs- og personindkomsten er afrundet til hele tusinder. Del 2. De enkelte uddannelser under dels Kulturministeriet, dels Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2.1. De enkelte uddannelser under Kulturministeriet Konservatorierne (DJM, DKDM, RMC og SMSK-M) Figur 6 viser, at ledighedsprocenten er nogenlunde uændret fra 21 til 211 for dimittender fra konservatoriernes klassiske og øvrige uddannelser, mens der er et større fald i ledigheden for dimittenderne fra konservatoriernes rytmiske uddannelser. Figur 6. Ledighedsprocent i 21 og 211, fordelt efter uddannelseskategori Klassiske Rytmiske Øvrige Note: Dimittendernes ledighedsprocent for 21 er opgjort for dimittender fra årgangene Dimittendernes ledighedsprocent for 211 er opgjort for dimittender fra årgangene Figur 7 viser, at ledighedsprocenten for dimittenderne fra de klassiske uddannelseskategorier også er nogenlunde konstant fra 21 til 211 på tværs af de enkelte konservatorier. Figuren viser også, at faldet 17

18 i ledigheden for dimittenderne fra de rytmiske uddannelser især skyldes et større fald i ledigheden for de rytmisk uddannede fra Rytmisk Musikkonservatorium. For dimittenderne fra uddannelseskategorien øvrige falder ledigheden også for dimittenderne fra det Rytmiske Musikkonservatorium og det Jyske Musikkonservatorium, mens den stiger for dimittenderne fra det Kgl. Danske Musikkonservatorium og Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Figur 7. 12, Ledighedsprocent i 21 og 211, fordelt efter konservatorium og uddannelseskategori , 8, 6, 4, 2,, Klassisk Øvrige Rytmisk Øvrige Klassisk Rytmisk Øvrige Klassisk Rytmisk Øvrige DKDM RMC DJM SMSK-M Note: Dimittendernes ledighedsprocent for 21 er opgjort for dimittender fra årgangene Dimittendernes ledighedsprocent for 211 er opgjort for dimittender fra årgangene Tabel 12 viser den gennemsnitlige erhvervsindkomst for 21 efter konservatorium og uddannelseskategori. Som det fremgår, er der en vis variation i den gennemsnitlige erhvervsindkomst mellem konservatorierne for især de øvrige uddannede og de rytmisk uddannede. De rytmisk uddannede dimittender har de laveste gennemsnitlige erhvervsindkomster. Tabel 12. Gennemsnitlig erhvervsindkomst i 21 efter konservatorium og uddannelseskategori Klassisk Rytmisk Øvrige DKDM RMC DJM SMSK-M I alt Note: Dimittendernes erhvervsindkomst for 21 er opgjort for dimittender fra årgangene 2-29, der var beskæftigede ultimo november 21. Scenekunstskolerne (Ssks, SMSK-S og SskA) Figur 8 viser, at ledighedsprocenten har været faldende for de fleste af scenekunstskolernes uddannelsesretninger. De største fald har været for dimittender inden for uddannelsesretningerne instruktør og scenograf fra Statens Scenekunstskole. Dimittenderne fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater og teaterteknikerne fra Statens Scenekunstskole har en stigning i ledigheden. 18

19 Figur 8. Ledighedsprocent i 21 og 211 for scenekunstskoler, fordelt efter uddannelsesretning Skuespillerskolen ved Aarhus teater skuespiller Syddansk musikkonservatorium og skuespillerskole skuespiller Ssks danser Ssks instruktør Ssks scenograf Ssks skuespiller Ssks teaterteknikeruddannelserne Note: Dimittendernes ledighedsprocent for 21 er opgjort for dimittender fra årgangene Dimittendernes ledighedsprocent for 211 er opgjort for dimittender fra årgangene De øvrige uddannelser (DDF og KAB) Figur 9 viser, at dimittenderne fra uddannelsesretningerne tv-tilrettelægger/producer og fotograf har haft store fald i ledigheden fra 21 til 211. For de andre uddannelsesretninger er udvikling mere konstant. Ifølge Filmskolen er arbejdsmarkedet for dimittenderne stærkt præget af freelancevirksomhed, hvilket betyder, at ledighedsprocenterne overordnet set er forholdsvis høje. På trods af dette ligger den gennemsnitlige personindkomst for dimittender fra Filmskolen på et højt niveau. Figur 9. Ledighedsprocent i 21 og 211 for Den Danske Filmskole, fordelt efter uddannelsesretning Note: Dimittendernes ledighedsprocent for 21 er opgjort for dimittender fra årgangene Dimittendernes ledighedsprocent for 211 er opgjort for dimittender fra årgangene Figur 1 viser, at ledigheden for dimittender fra Kunstakademiets Billedkunstskoler er faldende for dimittender fra specialuddannelsen og let stigende for dimittenderne fra normaluddannelsen fra 21 til

20 Figur 1. Ledighedsprocent i 21 og 211 for Kunstakademiets Billedkunstskoler, fordelt efter uddannelsesretning Normaluddannelsen Specialuddannelsen Note: Dimittendernes ledighedsprocent for 21 er opgjort for dimittender fra årgangene Dimittendernes ledighedsprocent for 211 er opgjort for dimittender fra årgangene De enkelte uddannelser under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Arkitekt- og designuddannelserne (AAA, KADK-KA, KADK-KD, DK og KADK-KHV) Figur 11 viser, at ledigheden for dimittenderne fra de fleste uddannelsesretninger fra arkitektuddannelserne falder fra 21 til 211. Det er kun dimittenderne inden for design fra Kunstakademiets Arkitektskole, som har en mindre stigning i ledigheden. Ledigheden for dimittender fra Arkitektskolen Aarhus er med 8,3 pct. i 211 lavere end ledigheden for dimittenderne fra Kunstakademiets Arkitektskole med 1,9 pct. Figur 11. Ledighedsprocent i 21 og 211, fordelt efter arkitektskole og uddannelsesretning Bygningskunst Arkitektonisk planlægning Design Bygningskunst Arkitektonisk planlægning Design AAA KADK-KA Note: Dimittendernes ledighedsprocent for 21 er opgjort for dimittender fra årgangene Dimittendernes ledighedsprocent for 211 er opgjort for dimittender fra årgangene Figur 12 viser, at ledighedsprocenten har været faldende for de fleste uddannelsesretninger ved Kunstakademiets Designskole. Dimittenderne fra uddannelsesretningen scenografi har dog haft en stigning i deres ledighedsprocent. 2

Beskæftigelsesrapport 2012. Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle. uddannelser under Kulturministeriet

Beskæftigelsesrapport 2012. Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle. uddannelser under Kulturministeriet Beskæftigelsesrapport 212 Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser under Kulturministeriet September 212 Forord Beskæftigelsesrapport 212 er udarbejdet af Danmarks Statistik i samarbejde

Læs mere

Beskæftigelsesrapport 2011. Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle. uddannelser under Kulturministeriet

Beskæftigelsesrapport 2011. Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle. uddannelser under Kulturministeriet Beskæftigelsesrapport 211 Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser under Kulturministeriet Oktober 211 Forord Beskæftigelsesrapport 211 er udarbejdet af Danmarks Statistik i samarbejde

Læs mere

Beskæftigelsesrapport Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle. uddannelser under Kulturministeriet

Beskæftigelsesrapport Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle. uddannelser under Kulturministeriet Beskæftigelsesrapport 21 Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser under Kulturministeriet Oktober 21 Forord Beskæftigelsesrapport 21 er udarbejdet af Danmarks Statistik i samarbejde med

Læs mere

Beskæftigelsesrapport Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle. uddannelser under Kulturministeriet

Beskæftigelsesrapport Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle. uddannelser under Kulturministeriet Beskæftigelsesrapport 2009 Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser under Kulturministeriet Oktober 2009 Forord Beskæftigelsesrapport 2009 er udarbejdet af Danmarks Statistik i samarbejde

Læs mere

Tabeller fra Kulturstatistik 2015

Tabeller fra Kulturstatistik 2015 26. august 2015 KUR/kn Tabeller fra Kulturstatistik 2015 Indhold Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 2 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 4 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse efter

Læs mere

Tabeller fra Kulturstatistik 2014

Tabeller fra Kulturstatistik 2014 10. juni 2014 KUR/kn Tabeller fra Kulturstatistik 2014 Indhold Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 2 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 4 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse efter sektor

Læs mere

Tabeller fra Kulturstatistik 2013

Tabeller fra Kulturstatistik 2013 8. august 2013 KUR/kn krn@kum.dk Tabeller fra Kulturstatistik 2013 Indhold: Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 3 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 5 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse

Læs mere

Dimittendbeskæftigelse - tabeller fra Kulturstatistik 2016

Dimittendbeskæftigelse - tabeller fra Kulturstatistik 2016 September 2016 Dimittendbeskæftigelse - tabeller fra Kulturstatistik 2016 Indhold Uddannelsesstatistik side 2 Erhvervsfrekvens side 2 Ledighed side 3 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 6 Arbejdsmarkedsstatus

Læs mere

Beskæftigelsesrapport 2008. Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser under Kulturministeriet

Beskæftigelsesrapport 2008. Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser under Kulturministeriet Beskæftigelsesrapport 2008 Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser under Kulturministeriet oktober 2008 1 ISSN 1604-6730 (trykte udgave) ISSN 1901-7235 (online udgave) Oktober 2008 Kulturministeriets

Læs mere

Beskæftigelsesrapport 2005

Beskæftigelsesrapport 2005 KULTURMINISTERIETS REKTORER Beskæftigelsesrapport 2005 Kandidater uddannet ved de kunstneriske og kulturelle uddannelser under Kulturministeriet Januar 2006 ISSN: 1901-7235 Kulturministeriets Rektorer

Læs mere

& KULTURMINISTERIETS REKTORER

& KULTURMINISTERIETS REKTORER & KULTURMINISTERIETS REKTORER Opdatering af Beskæftigelsesrapport 2004 Januar 2006 Indholdsfortegnelse 1. Resumé af resultater og konklusioner... 1 2. Datagrundlaget... 3 3. Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Beskæftigelsesrapport Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser under Kulturministeriet

Beskæftigelsesrapport Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser under Kulturministeriet Beskæftigelsesrapport 2007 Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser under Kulturministeriet Side 2 af 47 ISSN 1604-6730 (trykte udgave) ISSN 1901-7235 (online udgave) December 2007. Kulturministeriets

Læs mere

Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Bilag 78 Offentligt

Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Bilag 78 Offentligt Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Bilag 78 Offentligt ISSN 1604-6730 Kulturministeriets Rektorer c/o Kunstakademiets Arkitektskole Philip de Langes Allé 10 1435 København K. Tlf. 32 68 60 08 e-mail:

Læs mere

RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser

RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser 2013-10-10 J.nr.:10/sags nr. RKU/afsender torben.holm@kadk.dk BESKÆFTIGELSESOVERSIGT 2013 Dimittender fra Arkitektskolen Aarhus, Designskolen

Læs mere

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 KONSERVATORIET FOR MUSIK OG FORMIDLING BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 Januar 2005 Vestjysk Musikkonservatorium Kirkegade 61 6700 Esbjerg www.vmk.dk info@vmk.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 2 2. Konservatoriets

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium Beskæftigelsesrapport 2004 Det Jyske Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Konservatoriets sammenfattende vurdering... 4 3. Kandidaternes socioøkonomiske

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser

RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser Version 2014-06-26 J.nr.:10/sags nr. RKU/afsender torben.holm@kadk.dk BESKÆFTIGELSESOVERSIGT 2014 Dimittender fra Arkitektskolen Aarhus,

Læs mere

Administrative procedurer for tilmelding, indberetning og afregning

Administrative procedurer for tilmelding, indberetning og afregning TAKSTKATALOG - og retningslinier for jobcenter, kommuners og anden aktørers køb af uddannelse på Kulturministeriets videregående uddannelsesinstitutioner Kulturministeriet har udarbejdet et takstkatalog

Læs mere

RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser

RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser 15-09-17 BESKÆFTIGELSESOVERSIGT 15 Dimittender fra Arkitektskolen Aarhus, Designskolen Kolding og Kunstakademiets Skoler for Arkitektur,

Læs mere

2005 opdatering af beskæftigelsesrapport 2004

2005 opdatering af beskæftigelsesrapport 2004 2005 opdatering af beskæftigelsesrapport 2004 Rytmisk Musikkonservatorium 01.02.06 Rytmisk Musikkonservatorium - 2005 opdatering af beskæftigelsesrapport 2004 1. Indledning Rytmisk Musikkonservatorium

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006 Beskæftigelsesrapport 25 Kunstakademiets Billedkunstskoler Januar 26 1 1. Indledning Det indgår som en del af flerårsaftalen 23-26 samt i Billedkunstskolernes resultatkontrakt, at Billedkunstskolerne skal

Læs mere

Statistikdokumentation for Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet 2013

Statistikdokumentation for Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet 2013 Statistikdokumentation for Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet 2013 1 / 11 1 Indledning Beskæftigelsesstatistikken for dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser viser hvorledes

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt

Læs mere

Ledighed i Østdanmark december BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND

Ledighed i Østdanmark december BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND Ledighed i Østdanmark december 2008. BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING 1 BAGGRUND 2 LEDIGHEDEN I ØSTDANMARK 2 AKADEMIKERE, BYGGEFAGENE OG IKKE-FAGLÆRTE

Læs mere

Tabel 1: Internationale studerende på hele uddannelser, tidligere kulturministerielle. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 I alt

Tabel 1: Internationale studerende på hele uddannelser, tidligere kulturministerielle. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 I alt Sekretariatet Bilag: Udenlandske studerende på danske uddannelser Den 6. juni 2012 Dok.nr. bba/sel Tabel 1: Internationale studerende på hele uddannelser, tidligere kulturministerielle område 2000 2001

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Lovforslag nr. L 26 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Lovforslag nr. L 26 Folketinget 2009-10 Lovforslag nr. L 26 Folketinget 2009-10 Fremsat den 7. oktober 2009 af kulturministeren (Carina Christensen) Forslag til Lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under

Læs mere

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund. 3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Resume Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. I analysen

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Beskæftigelse og handicap

Beskæftigelse og handicap Notat v. Max Miiller SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd Beskæftigelse og handicap Beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap SFI udgav i efteråret 2006 rapporten Handicap og beskæftigelse

Læs mere

RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser

RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser BESKÆFTIGELSESOVERSIGT 2016 2016-12-07 Dimittender fra Arkitektskolen Aarhus, Designskolen Kolding og Skoler for Arkitektur, Design og

Læs mere

Beskæftigelsesrapport 2005 Nordjysk Musikkonservatorium

Beskæftigelsesrapport 2005 Nordjysk Musikkonservatorium Beskæftigelsesrapport 2005 Nordjysk Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 4 2.0 Konservatoriets sammenfattende vurdering

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2016 Forord Beboere i den almene boligsektor 2016 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2017 Forord Beboere i den almene boligsektor 2017 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

PAES - STÅ PROGNOSE 2012

PAES - STÅ PROGNOSE 2012 PAES - STÅ PROGNOSE 2012 STÅANTAL ØKONOMI BUDGET 2012 PROGNOSE 1 REALISERET 20120731 BUDGET 2012 PROGNOSE 1 REALISERET 20120731 HVIS 1,5% STÅ KOMMER TIL INDEN 30. SEPTEMBER Arbejdslivsstudier 24,00 24,00

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 27. oktober 2010 Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fireårige aftaler dækkende

Læs mere

Akademikere beskæftiget i den private sektor

Akademikere beskæftiget i den private sektor Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt

Læs mere

Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed

Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed December 2013 Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater. Fokus for

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Udlejningssituationen i den almene boligsektor

Udlejningssituationen i den almene boligsektor TEMASTATISTIK :4 Udlejningssituationen i den almene boligsektor 2005- Indenfor de seneste par år har de almene boligorganisationer oplevet en forbedring i udlejningssituationen. Der er dog endnu et stykke

Læs mere

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Procent af befolkningen Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Arbejdsstyrke og erhvervsfrekvenser i Aarhus Kommune, 2013 Andelen af personer i arbejdsstyrken af hele befolkningen er i Aarhus

Læs mere

Ledighed (pct.) Kandidatuddannelse Aalborg Universitet Kandidatuddannelse Københavns Universitet University College Nordjylland, 39 14

Ledighed (pct.) Kandidatuddannelse Aalborg Universitet Kandidatuddannelse Københavns Universitet University College Nordjylland, 39 14 Notat Dimittendledighed, szoom Tabellerne viser opgørelser over dimittendledighed (4.-7. kvartal efter endt uddannelse) for udvalgte videregående uddannelser fordelt på udbudsniveau. Tallene er opgjort

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse Opfølgningsnotat på sanalyse Indledning Rådet og Beskæftigelsesregion Syddanmark fik i november 2012 udarbejdet en strukturanalyse af arbejdsmarkedet på. Dette notat er en opdatering på nogle af de udviklingstendenser,

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til og fra Aarhus Kommune - status pr. 1. januar 2014 1. januar 2014 (ultimo 2013) pendlede 54.988 personer til Aarhus Kommune, mens 31.587

Læs mere

Notat. Sammenfatning.

Notat. Sammenfatning. Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

Nøgletal for region Syddanmark

Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2016

Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Opsummering af årets resultater Februar 2017 For 2016 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Analyse 28. juni 2013

Analyse 28. juni 2013 28. juni 2013 Praktiserende læger i Nordjylland tjener mest Af Kristian Thor Jakobsen Dette notat kortlægger, hvor meget de praktiserende læger tjener, og om lægerne i yderliggende kommuner har et anderledes

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden

De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden De unge, der var langtidsledige i 1994 - sidste gang ungdomsarbejdsløsheden toppede - har helt frem i dag en markant dårligere arbejdsmarkedstilknytning

Læs mere

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Marts 2015 Beskæftigelsen i RAR Østjylland Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2009 på 13.953 lønmodtagere målt i 3.

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Furesø. 1. statusnotat 2010

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Furesø. 1. statusnotat 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Furesø 1. statusnotat 2010 Marts 2010 Indholdsfortegnelse 1. Konklusioner...3 2. Udfordringer...4 3. Målgruppen

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Praktikpladssøgende elever

Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,

Læs mere

Udflytning af statslige arbejdspladser

Udflytning af statslige arbejdspladser Udflytning af statslige arbejdspladser Status, 1. kvartal 2017 Forfatter: Anders Hedetoft 16-06-2017 Center for Regional- og Turismeforskning Titel: Udflytning af statslige arbejdspladser Status, 1. kvartal

Læs mere

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb

Læs mere

Danske unges gældsadfærd

Danske unges gældsadfærd Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30

Læs mere

AMK-Øst. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Juni 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2016 Siden 1. kvartal

Læs mere

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Profilanalyse 2016 Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 1: Hovedresultater fra Profilanalyse 2016... 4 1.1 De lokalt

Læs mere

Konkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017

Konkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017 33 pct. færre konkurser i 1. kvartal 217 Det seneste år er antallet af konkurser herhjemme faldet med næsten 7 svarende til et fald på 33 pct. Samtidig udgør aktive virksomheder, hvor der er høj omsætning

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

SYDDANSK MUSIKKONSERVATO- RIUM & SKUESPILLERSKOLE DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012)

SYDDANSK MUSIKKONSERVATO- RIUM & SKUESPILLERSKOLE DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012) Til Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Dokumenttype Rapport Dato April 2013 SYDDANSK MUSIKKONSERVATO- RIUM & SKUESPILLERSKOLE DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012) INDHOLD 1. Indledning

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 23-01-2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2013 1. januar 2013 (ultimo 2012) pendlede 54.009 personer til Aarhus Kommune, mens 31.011 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse VÆKSTIVÆRKSÆTTERE BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Nye virksomheder i vækst Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse INDLEDNING Indhold Baggrund og analyse I kølvandet på den

Læs mere