1 MOTIVATION INDLEDNING PROBLEMFORMULERING METODEREDEGØRELSE FN S MENNESKERETTIGHEDSERKLÆRING...9

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 MOTIVATION INDLEDNING PROBLEMFORMULERING METODEREDEGØRELSE FN S MENNESKERETTIGHEDSERKLÆRING ET FILOSOFISK PERSPEKTIV JUSTUS HARTNACK Redegørelse for Hartnacks konklusioner Frihedsbegrebet - frihed og forbud...14 Om værdisystemer...16 Respekten for andre menneskers frihed Lighedsbegrebet en definition...19 Ulighedsprincippet...20 Egalitarisme Moral og retfærdighed Delkonklusion Redegørelse for Hartnacks metode Retfærdighedsbegrebet den positive og negative metode Den positive metodes uanvendelighed...25 Den platoniske teori...25 Hartnacks kritik af den platoniske teori Den negative metode Delkonklusion...29 Hartnacks udgangspunkter...29 Begrebernes primære og sekundære prioritet KAI SØRLANDER

2 8.1 Redegørelse for Sørlanders konklusioner Det etiske konsistenskrav Konsekvenser af det etiske konsistenskrav Demokratiets mulighed og opretholdelse Konflikten mellem jura og etik/politik Delkonklusion Redegørelse for Sørlanders metode Undersøgelse af menneskerettighedernes universelle gyldighed...37 Den negative metode...38 Den positive metode En Undersøgelse af, om rationaliteten er mulig...39 Kritik af kulturrelativismen En undersøgelse af en mulig, rationel etik...42 Utilitarismen Uddybning af resultater og konklusioner...43 Begrundelsen for det etiske konsistenskrav berettigelse...43 Begrundelsen af pligter fremfor rettigheder...44 Begrundelser for demokratiets mulighed...45 Begrundelser for demokratiets selvopretholdelse...47 Spændingsfeltet mellem politik og jura Delkonklusion HARTNACK OG SØRLANDER Sammenligning af metode Det begrebslogiske Positiv og negativ metode Bøgernes struktur Sammenligning af konklusioner Delkonklusion DISKUSSION AF HARTNACK Diskussion af metode Diskussion af Hartnacks konklusioner Frihed og FN s Menneskerettighedserklæring Demokrati og FN s Menneskerettighedserklæring Delkonklusion

3 11 DISKUSSION AF SØRLANDER Diskussion af metode Diskussion af Sørlanders konklusioner Jura og demokrati Etiske grænser Rationalitet som grundlag for etikken Kulturelle forskelle Delkonklusion DEN ARABISKE VERDEN Brud på menneskerettigheder i Den Arabiske Verden Muslimske fundamentalister...75 Demokratiets nederlag Islam...80 Blodhævn...82 Islams kvindesyn...84 Demokrati i islam Delkonklusion DISKUSSION OM MENNESKERETTIGHEDERNES UNIVERSELLE GYLDIGHED Sørlander og Hartnacks syn på menneskerettigheder...88 Hartnack...88 Sørlander Arabiske stemmer...89 Kontekster...89 Vesten og Den Arabiske Verden...93 Bridging the Cultural Gap Delkonklusion KONKLUSION LITTERATURLISTE

4 16 SUMMARY ARBEJDSPROCESBESKRIVELSE BILAG MOTIVATION En væsentlig, motiverende faktor for dette projekt har i første omgang været en fælles interesse for menneskerettighederne, samt de forskellige problematikker og spørgsmål, der knytter sig til dette område herunder hvorvidt menneskerettighederne kan hævdes at være universelt gyldige. Er det muligt at tale meningsfuldt om universalitet i forhold til FN s Verdenserklæring om menneskerettigheder 1, som vi kender den? Menneskerettighederne har gennem de seneste år fået fornyet opmærksomhed i offentligheden og er efterhånden blevet et afgørende argument, når der træffes politiske beslutninger. Alligevel er der langt fra enighed om, hvad menneskerettigheder er, og hvordan de skal introduceres og fungere i forskellige samfund. Ud fra dette perspektiv har vi i gruppen fundet det interessant at se på nogle nutidige, filosofiske overvejelser omkring menneskerettighederne hvilke værdier ligger til grund for menneskerettighederne, og er disse værdier udpræget vestlige? Er det overhovet muligt at have universelle værdier? Et andet interessant spørgsmål har været, hvil- 1 FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder er den originale titel. I projektet bruger vi ikke udelukkende denne betegnelse, idet vi både beskæftiger os med menneskerettigheder i en filosofisk sammenhæng og ud fra FN s erklæring. Derfor vil betegnelserne variere eksempelvis Menneskerettighedserklæringen, menneskerettighederne og erklæringen. 4

5 ken rolle kulturelle og religiøse forskelle spiller i forhold til menneskerettighedernes universalitet. Vi har i den forbindelse rettet vores fokus mod Den Arabiske Verden, hvor der findes adskillige eksempler på brud på menneskerettighederne. Hvad er årsagen til dette? I denne sammenhæng kunne det være spændende at se på, hvilken rolle islam spiller i forhold til håndhævelsen af menneskerettighederne er der en direkte forbindelse mellem den reelle praktisering af islam og brud på menneskerettigheder, eller skal årsagen findes andetsteds? 2 INDLEDNING Menneskerettighederne er i sig selv en kompleks størrelse, som kan anskues ud fra vidt forskellige vinkler de er både en juridisk realitet samt en central, politisk faktor. Derudover indeholder menneskerettighederne en filosofisk dimension, hvor det i høj grad er forskellige, etiske overvejelser, som er i centrum netop dette perspektiv er omdrejningspunktet for dette projekts undersøgelser. Projektet er grundlæggende ikke et forsøg på entydigt at definere begrebet menneskerettigheder eller gennemgå FN s erklæring og efterfølgende konventioner. Overordnet er vores fokus rettet mod spørgsmålet om, hvorvidt menneskerettighederne kan hævdes at have universel gyldighed til nuancering af denne problematik har vi følgelig inddraget nogle nutidige, filosofiske tanker. For at konkretisere projektet og placere de filosofiske tanker i en mere virkelighedsnær kontekst har vi valgt at se på Den Arabiske Verden, hvor menneskerettighederne i mange tilfælde nedprioriteres og overtrædes. I begyndelsen overvejede vi desuden lande som Mexico, Ungarn og Tjekkiet - disse blev imidlertid valgt fra til fordel for Den Arabiske Verden, som indeholder de specifikke problemstillinger, vi fandt relevante for projektet. Vi fandt også, at en mere overordnet teoretisk problemstilling i forhold til FN s Menneskerettighedserklæring og Den Arabiske Verden kunne være konflikten mellem forskellige værdisystemer. I den vestlige fortolkning af FN s Menne- 5

6 skerettighedserklæring synes demokrati og politisk frihed at spille en central rolle, hvorimod lande i Den Arabiske Verden i højere grad baserer deres lovgivning på religionen. Det er indenfor disse rammer, vores projekt vil bevæge sig det vil sige filosofiske overvejelser og synspunkter kombineret med konkrete eksempler hentet fra virkeligheden. 3 PROBLEMFORMULERING Vi har valgt at dele problemformuleringen op i to dele, der retter sig mod to forskellige formål med opgaven. Disse formål er dog indbyrdes forbundne, idet de forholder sig til samme overordnede problematik, nemlig spørgsmålet om menneskerettighedernes universelle gyldighed: Ud fra spørgsmålet om, hvorvidt FN s Verdenserklæring om menneskerettigheder kan hævdes at have universel gyldighed, vil vi: Problematisere ovennævnte ved at spørge: Er det overhovedet muligt at have universelle værdier? Ud fra dette spørgsmål vil vi undersøge og diskutere rettighedsbegrebets filosofiske grundlag herunder begreberne frihed, lighed, retfærdighed, ret og pligt Redegøre for konkrete problemstillinger i Den Arabiske Verden for herigennem at diskutere de paradokser, som kravet om universalitet afstedkommer i mødet med et andet værdisystem. 6

7 4 METODEREDEGØRELSE Vores fremgangsmåde for problemformuleringens første del er at sætte vores mål for undersøgelsen ind i en analytisk, filosofisk ramme. Vi har valgt to filosofiske bøger, som forholder sig specifikt til emnet menneskerettigheder Kai Sørlanders Om menneskerettigheder og Justus Hartnacks Menneskerettigheder. Vi har valgt disse bøger både fordi de repræsenterer et moderne syn på emnet men også fordi vi ønskede at beskæftige os med filosoffer, som direkte beskæftiger sig med emnet menneskerettigheder. I stedet kunne vi have valgt større værker af tidligere filosoffer, som - til trods for at have analyseret centrale begreber som eksempelvis lighed, retfærdig og pligter ikke har forholdt sig direkte til menneskerettighedsbegrebet. Det vil også indebære en større grad af fortolkning fra vores side og dermed også en større risiko for at mistolke filosoffernes daværende hensigter derfor har vi valgt den mere direkte vej. For at introducere læseren til det filosofiske aspekt af emnet menneskerettigheder, har vi valgt at gengive de to bøgers indhold og redegøre for de to filosoffers metodiske tilgang. I denne forbindelse vil vi uddybe de pointer, som vi finder relevante for besvarelsen af vores problemformulering. Derefter har vi forsøgt, blandt andet ved at inddrage sekundær litteratur, at problematisere nogle af filosoffernes bærende konklusioner og visse aspekter af deres metode. Problemformuleringens første del vil være vores primære fokus det vil med andre ord sige, at vores brug af teori kommer til udtryk i den filosofiske undersøgelse af menneskerettighedernes universelle gyldighed. Problemformuleringens anden del går ud på at bryde den filosofiske ramme og sætte vores mål for undersøgelsen ind i en mere konkret og virkelighedsnær sam- 7

8 menhæng i dette tilfælde ved at redegøre for konkrete problemstillinger i Den Arabiske Verden. Vi vil introducere læseren til en religiøs problemstilling, nemlig spørgsmålet om islams rolle i forhold til FN s Menneskerettighedserklæring hvilket er en problemstilling, som de to filosoffer ligeledes har en holdning til. Hartnack kommer dog ikke direkte ind på det i Menneskerettigheder. Derfor har vi valgt at inddrage hans tidligere værk, Grundtræk af Politisk Filosofi, hvori han kommer ind på forskellige politiske styreformer herunder berøres kort religionens rolle for disse. Da Hartnack i modsætning til Sørlander ikke diskuterer islam mere indgående end han gør, har vi valgt i nogen grad at tolke, hvad hans holdning eventuelt kunne være. Fremgangsmåden til den anden del af projektet følger ikke en bestemt teori, men er derimod en stillingtagen til forskellige historiske kilder om emnet. Efter denne introduktion vil vi genoptage det fælles udgangspunkt for problemformuleringens to formål nemlig spørgsmålet om, hvorvidt FN s Menneskerettighedserklæring kan hævdes at have universel gyldighed. Dette vil vi gøre gennem en afsluttende, integreret diskussion, hvor vi trækker på vores filosofiske teori, vores baggrundsviden om forhold i Den Arabiske Verden og hvor vi, for at perspektivere yderligere, vil inddrage arabiske forfatteres eget syn på sagen. Det skal her bemærkes, at vi ikke giver en kritik af disse forfattere. Vi bruger primært deres synspunkter til at illustrere, at holdningerne til menneskerettighedernes universalitet er mangfoldige og forskelligartede. Problemformuleringens to formål søges således belyst gennem en perspektiverende diskussion, hvor vi vil tage projektets gennemgående synspunkter op til reflekteret overvejelse. Det skal bemærkes, at vi i forbindelse med hvert af projektets kapitler vil uddybe vores metode og hensigt med det pågældende kapitel. 8

9 5 FN S MENNESKERETTIGHEDSERKLÆRING Vi vil i dette kapitel kort skitsere FN s historiske baggrund - dette med formålet at skabe en forståelsesramme for vores følgende filosofiske redegørelser og diskussioner. Vi har valgt perioden umiddelbart op til vedtagelsen af erklæringen, da det vil give et indblik i tiden og de politiske tanker på daværende tidspunkt. When people are oppressed, it is important for them that there is a possibility for outsiders to speak for them. That is the whole idea about international human right norms 2 I tiden op til 2. verdenskrig var store dele af verden præget af et ønske om racerenhed. De mest opsigtsvækkende eksempler fandt sted i Tyskland, hvor nazisterne forbød den blotte eksistens af alle, der ikke var ariere, samt personer med andre politiske holdninger. Men der var også eksempler fra andre lande, deriblandt USA, hvor der blev vedtaget immigrationslove, som lukkede grænser for uønskede racer. På baggrund af disse tanker startede en verdensomspændende debat, der omhandlede nødvendigheden i at have love, der sikrede den personlige frihed og ikke blot love, der sikrede fred i nationerne. Der blev i denne forbindelse fra USA s side forelagt fire såkaldte frihedsgoder ; Tale- og ytringsfrihed, religionsfrihed, at være fri for mangel og at være fri for frygt. 3 Da 2. verdenskrig brød ud, blev verden vidne til et utal af de umenneskelige handlinger, som krigen forårsagede. Det resulterede i, at repræsentanter fra hele verden, 2 Thomas Hammarberg, repræsentant for FN s Menneskeretsprogram, VHS, DR2, VHS, DR2,

10 kort efter anden verdenskrig sluttede, ankom til San Francisco for at virkeliggøre drømmen om at sikre individets rettigheder. Herefter debatteredes stiftelsen af en ny international organisation. På konferencerne fik repræsentanterne indsigt i holocaust i form af nyhedsfilm dette skete umiddelbart efter, at koncentrationslejrene blev befriet. Dette var med til at sætte menneskerettigheder i fokus i den nye internationale organisation. I sommeren 1945 blev en menneskerettighedskommission nedsat. Denne kommission bestod blandt andet af filosoffer, diplomater og teoretikere fra forskellige fagområder. Den internationale organisation blev kaldt for De Forenede Nationer FN og blev officielt stiftet den 24. oktober I 1947 var debatten om menneskerettighederne stadig i gang. Der var i løbet af et par år blevet indsamlet materiale fra hele verden, med hensyn til de tanker, der igennem tiderne var blevet gjort i forhold til menneskerettigheder. Politiske og borgerlige rettigheder 4 blev hurtigt vedtaget, hvorimod økonomiske og sociale rettigheder 5 resulterede i en splittelse mellem repræsentanterne for nationerne. Denne splittelse gik ud på, at Sovjetunionen på den ene side mente, at økonomiske og sociale rettigheder blev nedprioriteret til fordel for de politiske og borgerlige rettigheder. På den anden side mente flere vestlige lande med England i spidsen, at økonomiske og sociale rettigheder ikke burde fremstå som to uadskillelige dele - på linie med de politiske og borgerlige rettigheder. Splittelsen blev dermed et udtryk for henholdsvis et socialistisk og et liberalt verdenssyn. 4 Politiske rettigheder er f.eks. vedtagelser af stemmerettigheder; hvor borgerlige rettigheder f.eks. er retten til at ytre sig. 5 Økonomiske rettigheder er f.eks. individuel basissikring; mens sociale rettigheder f.eks. er retten til at danne fagforeninger. 10

11 Menneskerettighedserklæringen blev revideret flere gange, men blev den 10. december 1948 vedtaget som adfærdsnorm for hele verden. FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder blev betragtet som universel i den forstand, at den var gældende for og tilgodeså alle mennesker og nationer i verden. Alle hovedkræfterne bag udformningen af erklæringen forventede dog, at rettighederne ville komme til udtryk på forskellig måde i de respektive kulturer. Det stod endvidere klart fra begyndelsen, at politiske realiteter i tidens løb ville sætte nationernes ret op imod de individuelle rettigheder. Den internationale verdensorden har på linie med denne erkendelse ændret sig væsentligt siden vedtagelsen af FN s verdenserklæring om Menneskerettigheder. Den var oprindelig tænkt som en hensigtserklæring, men det er gennem de senere år blevet forsøgt at gøre menneskerettigheder til international lov. 6 ET FILOSOFISK PERSPEKTIV Mens mange mener, at FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder er uanfægtelig og hermed gyldig, er der dog andre der stiller sig kritisk over for erklæringen, når det gælder selve meningen af indholdet 6. For at erklæringen eventuelt kan retfærdiggøres og bruges i praksis, er det nødvendigt at gøre klart, hvad selve hovedbegreberne i erklæringen står for. Og når det drejer sig om at analysere rettigheder, vedrører det i første omgang ikke deres praktiske formål. Selve begrebet rettighed er blot et af de begreber, der hører til rets- og moralverdenen. Dette medfører, at rettigheder ikke kan stå alene, men skal ses i en social og speci- 6 Peter Singer (Editor), A Companion to Ethics, s

12 elt moralsk sammenhæng - dette til trods for at mange betragter rettigheder som et selvindlysende faktum. De danner således et væsentligt element i et universelt, moralsk samspil med andre moralske begreber nemlig i forståelsen af det mest centrale i menneskelige forholds etiske aspekter. Andre elementer i dette samspil er blandt andet begreber som bør og pligt. Inden for suveræne stater er mange rettigheder allerede lovbundne, men ikke alle lovudtrykte rettigheder er samtidig moralske. Rettigheder, der kun er lovudtrykte og altså mangler det moralske aspekt kan indeholde en kategori af rettigheder, som indeholder det, som man moralsk set eventuelt ikke bør gøre. Disse rettigheder kunne meget vel også indeholde retten til at gøre noget, som er til skade for én selv. Rettigheder er ikke alle af samme art. Der er blandt andet aktive og passive rettigheder, hvilket vil sige rettigheder til at selv at gøre noget og rettigheder til at blive hjulpet. Dette kan yderligere nuanceres; der er bred enighed om, at begrebet rettighed inkluderer aspekter som magt, immunitet og krav, og at disse er indbyrdes forbundne. Eksempelvis medfører rettigheden krav rettigheden pligt ; for eksempel er det en kreditors krav at få et lån tilbagebetalt. Samtidig er det skyldnerens pligt at tilbagebetale det lånte. Når det gælder retfærdiggørelsen af rettigheder, ser rettighedsforkæmpere det som en fordel, at rettigheder er koncentreret om sager set fra offerets eller den undertryktes side ikke fra magthavernes side. Når der tales om rettigheder er det nærliggende at tale om menneskerettigheder, og retfærdiggørelsen af disse rettigheder sker hovedsagelig på baggrund af etiske overvejelser. På det internationale plan prøver man dog at retfærdiggøre menneskerettigheder ved at indskrive disse i de respektive landes lovgivninger, og herved sker retfærdiggørelsen igennem en blanding af teori og praksis. 12

13 En undersøgelse af menneskerettigheder kan have forskellige teoretiske indgangsvinkler. Vi har valgt at beskæftige os med den filosofiske, begrebsanalytiske vinkel på menneskerettigheder og har derfor valgt ikke at gå i dybden med blandt andet politiske, juridiske og sociologiske teorier. Vi finder det væsentligt at kende til hovedbegrebernes betydning samt de filosofiske overvejelser omkring selve indholdet af FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder, idet dette er en del af baggrunden for det faktuelle grundlag og den praktiske håndhævelse af erklæringen. Vi har valgt de to filosoffer Sørlander og Hartnack som omdrejningspunkt for vores undersøgelser, idet de begge gennem en analyse af de filosofiske begreber tilkendegiver deres overvejelser med hensyn til menneskerettighedernes universelle gyldighed. Hartnack beskæftiger sig hovedsagelig med begreberne frihed, lighed og retfærdighed. Disse er alle begreber, som kommer til udtryk i størstedelen af artiklerne i FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder. Sørlanders fokus er en problematisering af selve grundlaget for erklæringen og forsøger begrebsanalytisk at finde frem til en universel etik, som kan retfærdiggøre en eventuel menneskerettighedserklæring. I det følgende vil vi parafrasere indholdet i henholdsvis Menneskerettigheder og Om menneskerettigheder for at give en forståelse af den filosofiske vinkel på spørgsmålet om menneskerettighedernes universelle gyldighed. Baggrunden for vores valg af lige netop disse filosoffer er, at de dels bidrager med en ny forståelse af menneskerettighedernes filosofiske grundlag og dels, at de beskæftiger sig med centrale, filosofiske begreber i direkte relation til FN s Menneskerettighedserklæring. 7 JUSTUS HARTNACK 13

14 Vi har valgt at arbejde med Hartnacks bog Menneskerettigheder, da den for det første afspejler en ny og filosofisk begrundet holdning til menneskerettigheder, og for det andet er en aktuel nyrevideret udgave fra I følgende afsnit vil vi forsøge parafraserende at sætte os ind i Hartnacks tankegang og give en nøje skildring af de væsentligste konklusioner og problemstillinger, som bogen indeholder. Herefter vil vi redegøre for den metode Hartnack bruger igennem bogen, og til sidst vil vi diskutere både Hartnacks metode og konklusioner. Vi vil gøre opmærksom på, at vi i Menneskerettigheder har fravalgt kapitlet Stat og Individ. Vi har i stedet valgt at inddrage dele af Hartnacks bog Grundtræk af Politisk Filosofi, da vi mener at denne også har relevans for vores projekt, specielt i forbindelse med sammenligningen af Sørlander og Hartnack i forhold til religion og demokrati. 7.1 Redegørelse for Hartnacks konklusioner Hartnack tager fat i tre filosofiske begreber, som er væsentlige for menneskerettighedsproblematikken - nemlig frihed, lighed og retfærdighed. Til trods for at disse begreber er accepterede som udtryk for menneskerettigheder, er der stadig to problemer knyttet til dem. Det er Hartnacks formål at afklare disse problemer, nemlig at fastlægge begrebernes egentlige betydning samt finde frem til en godtgørelse af begrebernes gyldighed Frihedsbegrebet - frihed og forbud 14

15 ...Menneskers grundlæggende ret er dets frihed... 7 Hartnack mener, at frihed kun kan begrænses, hvis der eksisterer et forbud mod at udøve den. Der hvor der intet forbud er, er der uindskrænket frihed og omvendt - der er frihed, hvor der ikke er forbud. Frihed og forbud er logisk forbundet med hinanden. Forbud forudsætter, at der er noget der forbydes, og frihed som begreb får tydeliggjort sin betydning igennem anvendelsen af begrebet forbud - hvilket betyder, at friheden er det logisk primære begreb. Forbud har således den sekundære prioritet i forhold til det, der forbydes. Der tales normalt ikke om begrebet frihed i forbindelse med bevægelsen af fingre eller friheden til at trække vejret. Kun hvor der er autoritet, lov eller personer med bestemte holdninger, som kan forbyde, er der tale om frihed. Begrebet frihed har som just nævnt sin betydning i anvendelsen af begrebet forbud. Dette gøres af Hartnack klart igennem følgende citat: Dette bestemte forbud der eksisterer som en mulighed - kun eksisterer potentielt - men ikke som en virkeliggjort mulighed, er hvad der giver mening til anvendelsen af begrebet frihed 8 Idet forbud er et begreb, der anvendes ved noget, som man ikke må udføre, bliver begrebet betragtet som det negative - og det er her igennem, at frihed får sin mening. Det er altså den negative metode, der tages i brug. Hartnack mener, at begrebet frihed først får sin betydning i en bestemt sammenhæng. Han giver nogle eksempler for at præcisere et billede af dette: Om en mig ubekendt person der passerer mig på gaden kan jeg sige af han er rødhåret eller høj, men ikke at han er fri. Mening får det først hvis det ses i hvilken 7 Justus Hartnack, Menneskerettigheder, s Justus Hartnack, Menneskerettigheder, s

16 betydning det er at vedkommende ikke er ufri 9 Det vil sige, at man ikke er i stand til at tale om begrebet frihed, hvis der ingen forbud er, og mere præcist hvori frihedens fravær består. Hvis der derfor tales om en fange der er løsladt, kan man sige, at han ikke længere er i fængsel, og at han er en fri mand. Her har begrebet frihed sin stærke betydning, idet forbud mod hans frihed er ophørt. Forbud er fængsel og frihed er løsladt, hvis der ikke fandtes fængsel i denne forbindelse, ville man ikke kunne tale om begrebet frihed. Hartnack understreger, at den frihed han taler om er en del af den handlingsmæssige frihed, nemlig den politiske frihed, og ikke viljens frihed. Om værdisystemer Et værdisystem repræsenterer det, der er godt eller dårligt, det som er korrekt eller forkert eller det, som bør gøres eller ikke bør gøres. En person er i besiddelse af et eget overordnet værdisystem, der igennem hele livet påvirkes af bl.a. det sociale miljø. Om værdisystemer er Hartnacks væsentligste pointe, at et værdisystem kun er et værdisystem for en bestemt person, hvis denne accepterer det. Man kan enten vælge at tilslutte sig et værdisystem eller nægte det. Ifølge Hartnack er man et rationelt uafhængigt individ, hvis man selv vælger de værdisystemer, man ønsker. En person kan derimod ikke blive betragtet som et rationelt uafhængigt individ, hvis denne person under for eksempel hypnose vælger et værdisystem, han eller hun ikke kan stå inde for. Når man selv vælger et værdisystem, er det et frit valg, og så er det logisk umuligt at blive tvunget til at acceptere et andet. Man kan dog blive tvunget til at følge et bestemt værdisystem; men kan man ikke stå inde for det, er det et falsk værdisy- 9 Justus Hartnack, Menneskerettigheder, s

17 stem for personen. Hvis man af andre påtvinges ikke at følge sit eget værdisystem det som af personen opfattes som sandt og gyldigt - da mener Hartnack, at man lever i en usandhed. Endvidere mener han, at har man slet intet værdisystem, så er man ikke et rationelt uafhængigt individ. Respekten for andre menneskers frihed Friheden er den primære rettighed, idet det ifølge Hartnack er en menneske- og naturret at have frihed - gyldigheden af begrebet frihed er ikke baseret på traditioner eller vedtagelse, men på selve menneskets eksistens. Det er et faktum, at mennesket har et motiv til at handle, idet det har ønsker og behov samt opfatter noget for at være pligt og noget for at være sandt eller usandt. Hartnack siger i denne forbindelse at: Hvis man vil, kan man sige at friheden følger af selve begrebet menneske 10 Han mener, at et menneske ikke ville være et menneske, hvis det ikke var bevidst om sine behov og handlingsmotiver - det vil sige, at være sig bevidst om sine ønsker og behov. Frihed er desuden det, som til enhver tid tilstræbes af alle mennesker, da det er forudsætningen for at kunne gøre det, man gerne vil. Når Hartnack ovenfor taler om pligt, er det en pligt, der er begrundet i det faktum, at man ender i logiske absurditeter, hvis man forsynder sig imod den. Denne pligt slutter sig til det førnævnte om, at friheden er en grundlæggende menneske- og naturret 11. Det vil med andre ord sige, at enhver deler rettigheder med alle andre mennesker på dette punkt. Af disse to kendsgerninger følger at ethvert menneske har pligt til at respektere ethvert andet menneskes frihed og at ethvert andet menneske har ret til at få sin ret 10 Justus Hartnack, Menneskerettigheder, s Se Kap 7, afsnit s. 15 i projektet 17

18 respekteret. At dette er tilfældet kunne lyde som en indskrænkning eller begrænsning af friheden - hvilket imidlertid ikke er tilfældet 12 Hartnack tager sætningen frihed til at negere friheden op til behandling og analyserer dens fornuft. Dette gør han ved hjælp af en logisk teori, der går tilbage til Bertrand Russells typeteori. 13 I meget korte træk går denne teori ud på, at man ikke kan forklare et begreb med begrebet selv. Udtrykket frihed til frihed er meningsløst, og hermed er udtrykket frihed til at negere frihed det også. Hvis disse udtryk logisk set er meningsløse, mener Hartnack ligeledes, at det er meningsløst at hævde, at det er en begrænsning af friheden at respektere friheden - hvad enten det er ens egen eller andres frihed. Så langt fra at det at man skal respektere andres frihed er ensbetydende med en begrænsning af friheden er det tværtimod at handle i fuld overensstemmelse med hvad der logisk set ligger i begrebet frihed hvilket i sig selv tillige er en moralsk pligt 14 Ifølge Hartnack medfører logiske regler moralske regler, idet begrebet frihed er en menneske- og naturret. Da begrebet ret allerede indebærer det, der bør være, indebærer dette en pligt til at handle i fuld overensstemmelse med begrebet logik, anvendt på begrebets brug. Moralske regler omfatter, at et samfund har pligt til at forhindre, at dets medlemmer frihedsberøves. Dette betyder for det første, at samfundet ikke giver frihed til grupper, der prøver på at fratage andre medlemmer deres frihed, og for det andet, at et sådant forbud fra samfundets side ikke bør opfattes som en begrænsning af frihe- 12 Justus Hartnack, Menneskerettigheder, s Justus Hartnack, Menneskerettigheder, s Justus Hartnack, Menneskerettigheder, s

19 den. I denne sammenhæng mener Hartnack, at: friheden til at negere friheden kan ikke selv meningsfuldt opfattes som en af de friheder der tales om når der siges at samfundet har pligt til ikke at forhindre dets medlemmers frihed Lighedsbegrebet en definition Hartnack finder det vanskeligt at definere lighedsbegrebet og begrunde lighedstanken. Han tager udgangspunkt i sætningen alle mennesker er lige og stiller en række spørgsmål til selve sætningens betydning. Der er uklarheder med hensyn til, hvem der er lige, og om alle mennesker kan og bør være lige. Han diskuterer selve sætningen, og mener at den er usand, idet der ikke findes to mennesker som er lige i betydningen ens. Hartnack fremhæver andre filosoffers definitioner af lighedsprincippet. Her hævdes det, at det er den menneskelige frihed, der konstituerer menneskets væsen og er dermed det fællestræk, der gør alle mennesker lige. Hartnack mener derimod at: mennesket ifølge sit væsen har frihed (det vil sige har en fri vilje) og at det er i stand til at kende forskel på godt og ondt, så kan disse forhold ikke begrunde noget lighedsprincip. Thi mennesket kan benytte, og til tider faktisk benytter, sin frihed umenneskeligt, eller det vil til tider det onde. Under ingen omstændigheder vil sådan tilfælde kunne begrunde lighedsprincippet 16 Han når hermed frem til, at hvis lighedsprincippet kun gælder de mennesker, som benytter friheden i overensstemmelse med deres moralske pligt, har man allerede 15 Justus Hartnack, Menneskerettigheder, s Justus Hartnack, Menneskerettigheder, s

20 benægtet dette lighedsprincip. I så fald er det jo kun disse mennesker, der er lige. Hvis man ser bort fra princippet at alle mennesker er lige og i stedet går ud fra det normative princip at alle mennesker bør være lige i deskriptiv forstand, mener Hartnack ligeledes, at der er en uoverensstemmelse ved denne sætnings betydning i forhold til de faktiske intuitioner. Det er nemlig ikke alle, som behandles lige; børn bliver ikke behandlet som voksne, og forbrydere behandles anderledes end lovlydige og så videre. Lighedsprincippet er derfor hverken ment som et empirisk eller normativt princip, og det politiske begreb om lighed kan derfor ikke bestemmes gennem en positiv definition. Ulighedsprincippet Hartnack bruger den negative metode til at redegøre for ulighedsprincippet. Han tager udgangspunkt i sætningen alle mennesker er forskellige. Sætningen er empirisk sand, men kan hverken bruges til at udlede, at alle mennesker bør behandles ens, eller at alle mennesker bør behandles forskelligt. Hartnack mener, at tages der afstand fra det, der er naturligt og rimeligt, skal det begrundes. Et sætning som alle mennesker er lige begrunder ikke, hvem der er lige og kan ikke opfattes som værende sand. Af dette udleder han, at det er en uacceptabel påstand, at alle mennesker bør behandles lige: For at komme til et acceptabelt lighedsprincip må man først og fremmest indse at påstande om lighed kun har mening på baggrund af en nærmere specificeret ulighed..sætninger der benægter at en faktisk nærmere specificeret ulighed skal have en ulig behandling til følge, er lighedsprincippet meningstomt Justus Hartnack, Menneskerettigheder; s

21 Egalitarisme Ifølge Hartnack findes der ingen logisk relation mellem en eksisterende ulighed og påstanden om, at den ikke må have forskelsbehandling til følge. I følgende sætning ved strafudmålingens størrelse må der ikke tages hensyn til den sociale position hos den, der skal straffes 18 benægtes det, at en specificeret ulighed skal have en ulighed til følge. Når man alligevel accepterer sætninger af førnævnte slags, skyldes det ifølge Hartnack, at en forkastelse ville være uretfærdig. For at komme fra ulighed til lighed kræves det anvendelsen af moralbegreber især en specificering af uretfærdighedsbegrebet. Lighedsbegrebet er ikke et moralbegreb, idet intet kan være sin egen forudsætning. Lighedsbegrebet kan kun hævdes i tilfælde, hvor der er en begrundelse, som skal findes gennem anvendelsen af negative moralbegreber - herom senere. Hartnack kritiserer lighed som menneskeret, da det medfører, at lighed indføres uden begrænsninger det vil sige lighed for lighedens egen skyld. Denne opfattelse af lighed kalder Hartnack egalitarisme og mener, at denne er uholdbar. Et yderligere træk ved egalitarismen er, at lighed indføres konsekvent, hvor der er ulighed uden hensyntagen til, hvorvidt denne ulighed kan siges at være retfærdig eller ej. Ifølge Hartnack er egalitarismens motiv derfor ikke rationelt - men derimod følelsesladet. Han mener, at hvis man i stedet ophæver uligheden på det grundlag, at man synes, at den er uretfærdig, ville en sådan handling opfattes som rationelt motiveret. Hartnacks definition af egalitarisme er således: Egalitarismen betyder således en begrænsning af friheden og kan derfor kun indføres gennem statsindgreb. Love og dekreter der ophæver en uretfærdig ulighed vil af homo sapiens derimod ikke føles som tvang Justus Hartnack, Menneskerettigheder; s Justus Hartnack, Menneskerettigheder, s

22 Den begrænsning, der er rationelt bestemt for at ophæve en uretfærdig ulighed, kan ikke opfattes som tvang. At begrænse misbrug af friheden er ikke i sig selv en begrænsning af friheden. Derimod kan begrænsning af friheden ske, hvis der skabes ligheder, som ikke er begrundet i anvendelsen af moralbegrebet. Love og dekreter der tilsigter en egalitaristisk stat vil derfor kræve en stærkere statsmagt; det kræver en stærk statsmagt at indføre og håndhæve det der falder ind under tvang Moral og tvang kan ikke sammenlignes - et menneske tvinges ikke til at undlade at være ondskabsfuld og uretfærdig, men undlader det på grund af respekten for de love, der eksisterer i en stat. Tvang opstår når ens frihed bliver begrænset, uden at begrænsningerne er rationelt motiveret. Egalitarismens mål er størst mulig lighed mellem mennesker og livets betingelser. Denne anskuelse fordrer et ensartet samfund, hvor mennesker tilegner sig en tilsvarende ens tankegang i forhold til, hvordan et samfund bør være - herunder opfattelsen af politisk sandhed. Dette vil ifølge Hartnack føre til mindre tolerance i et samfund Moral og retfærdighed Der findes moralbegreber, som har absolut gyldighed medmindre de i særlige situationer tilsidesættes ud fra det synspunkt, at det er det (moralsk) rigtige. Det gælder ved moralbud som Man må ikke slå ihjel og Man må ikke lyve, som ifølge Hartnack er moralbegreber indeholdende en medmindre klausul. Hartnack understreger meningen af dette med eksemplet: 20 Justus Hartnack, Menneskerettigheder, s

23 Krigsfangen der lyver for derved at forhindre andre tortur og henrettelse, bliver agtet 21 Moralbud kan med andre underkendes under særlige omstændigheder - dette betegnes også, at de gælder prima facie. Hartnack vender her tilbage til begrebet retfærdighed, som ikke anses for et prima facie begreb. Det har ingen mening at sige at man skal være retfærdig medmindre der er forhold hvor det ville være rigtigt at være uretfærdig. Hvor afskyelig en forbrydelse en person end har begået, så skal hans straf ikke være uretfærdig 22 Det faktum, at begrebet retfærdighed ikke er et prima facie begreb, begrunder Hartnack ud fra ovenstående citat; nemlig at der ligger en modsigelse i, at retfærdigheden skal ske fyldest, medmindre der er forhold, der gør, at det uretfærdige ville være det rigtige. Dette ville have givet mening, hvis begrebet retfærdighed var et prima facie begreb. Sammenfattende konkluderer Hartnack at : Retten til frihed og den lige nævnte ret til ikke at blive behandlet uretfærdigt etc. konstituerer således menneskets to primære rettigheder. Den ene følger af selve menneskets eksistens; den anden er en følge af moralbegrebernes uomstødelighed Delkonklusion Begrebet frihed har sin gyldighed i positivitet det er ifølge Hartnack en menneske- og naturret. Derimod får begrebet lighed sin gyldighed gennem det negative begreb ulighed. 21 Justus Hartnack, Menneskerettigheder; s Justus Hartnack, Menneskerettigheder, s

24 Begrebet ulighed er en empirisk kendsgerning, hvorimod begrebet lighed er et moralsk krav, der kun gælder i situationer, hvor der er uretfærdige uligheder. Hartnack mener, at ligheden dermed er et betinget krav hvorimod egalitarismen hævder, at kravet om lighed er ubetinget. At blive behandlet med retfærdighed og respekt samt at leve i frihed, er de to grundlæggende menneskerettigheder. Derimod er lighed ikke en menneskeret, idet kravet om ubetinget lighed indebærer ren egalitarisme og dermed begrænser menneskets frihed. Udover begreberne frihed og lighed, ser Hartnack en ligeledes en vigtighed i at begrunde retfærdighedsbegrebet. Hartnack argumenterer for, at begrebet retfærdighed får mening igennem begrebet uretfærdighed. I følgende metodeafsnit vil vi beskrive Hartnacks redegørelse for begrebet retfærdighed, og hvordan han bruger dette begreb. Derudover vil vi redegøre for hans syn på den positive metodes uanvendelighed til at tydeliggøre, hvorfor det netop er den negative metode, han finder anvendelig. 7.2 Redegørelse for Hartnacks metode Følgende vil vi redegøre for den positive metodes uanvendelighed - derefter for den negative metodes anvendelighed. Dette er Hartnacks gennemgående metode Retfærdighedsbegrebet den positive og negative metode I gennemgangen af begreberne frihed og lighed har vi stiftet bekendtskab med den negative metode, som Hartnack finder anvendelig til at forklare disse politisk- 23 Justus Hartnack, Menneskerettigheder, s

25 filosofiske begreber. For at kunne sætte sig ind i den negative metodes anvendelighed, er det vigtigt at forstå hvorfor den positive metode er uanvendelig. Som eksempel til at vise dette, har Hartnack valgt at benytte et negativt moralbegreb uretfærdighedsbegrebet som er et centralt begreb i forhold til menneskerettigheder Den positive metodes uanvendelighed For at vise hvorfor den positive metode er uanvendelig, inddrager Hartnack tre filosoffer, der alle bruger den positive metode til at klargøre retfærdighedsbegrebet; Platon, Rawls og Nozick. Vi vil i det følgende, ud fra Hartnacks gennemgang af Platons teori, kort skitsere de væsentlige grundtræk ved teorien, samt Hartnacks egen kritik af Platons teori. Vi har fravalgt at inddrage Rawls og Nozicks teorier, da vi finder at skitseringen af Platons teori vil være nok til at vise Hartnacks argumentation for den positive uanvendelige metode. Den platoniske teori Platons dialog Staten er en undersøgelse af begrebet retfærdighed. Det er gennem en undersøgelse af den retfærdige stat og af det retfærdige menneske, at Platon mener at kunne finde frem til, hvad selve begrebet retfærdighed er. Platon mener, at er noget retfærdigt, for eksempel for en stat eller et menneske, forudsætter det en viden om det Gode. Det Gode er for Platon en grundværdi, det vil sige en værdi for alle andre værdier. En retfærdig stat må derfor være en stat der bygger på viden om det Gode. Hartnacks kritik af den platoniske teori Hartnack omtaler Platons teori om retfærdighed som utilfredsstillende og skæb- 25

26 nesvanger 24, idet retfærdighedsbegrebet forudsætter viden om det Gode. Den logiske fejl i Platons teori er ifølge Hartnack, at: Så længe man er i stand til at give begrebet om det Gode empirisk indhold vil det altid kunne diskuteres om det virkelig er et gode. Er f.eks. åndelige værdier højere end materielle værdier? Ikke alene afhænger det af hvem man er...det afhænger også af den situation den enkelte befinder sig i 25 Her forsøger Hartnack at vise, at viden om det Gode i Platons teori er indholdsløst, og at det må medføre, at Platons teori om retfærdighedsbegrebet altså også er indholdsløs, idet teorien forudsætter viden om det Gode. Hartnack mener således, at enhver teori bør forholde sig til empiriske kendsgerninger. Det er en empirisk kendsgerning, at der findes sult og sygdom, og at det Gode ikke er at lide af sult eller være syg. Hermed får også moralen betydning i vores erkendelse af, at der findes lidelse. Derved får begrebet det Gode sin mening gennem negationen af det Onde, og det Onde er hermed det primære begreb. Det er politisk og moralsk nødvendigt at ophæve sult osv., men derimod er det at sikre, at folk får legemlige og intellektuelle nydelser, hverken et moralsk eller politisk ansvar. Eftersom Hartnack forsøger at kalde den positive metode, som både Platon, Rawls og Nozick har anvendt i sine teorier, for en ugyldig metode, giver dette nogle indholdsmæssige problemer i diskussionen af begrebet retfærdighed. Dette er forklaringen på, hvorfor Hartnack bevæger sig ind på den negative metode, som han håber på vil give et gyldigt svar på retfærdighedsbegrebet Den negative metode 24 Justus Hartnack, Menneskerettigheder, s

27 I dette afsnit om den negative metode og begrebet retfærdighed vil vi vise, hvordan Hartnack kommer frem til, at man ikke kan definere retfærdighedsbegrebet ved hjælp af lighedsbegrebet. Hartnack mener nemlig, at lighed forudsætter begrebet retfærdighed. Det at noget betragtes som uretfærdigt, er forudsætning for at en ulighed ophæves. uden et begreb om det uretfærdige (og derfor også om det retfærdige) kunne ingen ulighed ophæves til fordel for en lighed. Man må altså allerede have et begreb om retfærdighed før man kan tænke på at eliminere en ulighed 26 Det er ligheder, der skal retfærdiggøres, ikke uligheder, og en retfærdiggørelse sker ved en erkendelse af, at en ulighed er uretfærdig. Hvis retfærdighedsbegrebet defineres ved hjælp af lighedsbegrebet, vil der fremkomme den samme sætning, som hvis ordet retfærdighed bliver erstattet med ordet lighed. Et eksempel Hartnack giver på dette er, at sætningen lighed gælder ligeligt for alle mennesker kan diskuteres, men at det er indiskutabelt, at den er logisk forskellig fra sætningen Retfærdighed gælder ligeligt for alle mennesker. Men i politikkens verden, uanset hvor politisk uenige man er, hersker der ifølge Hartnack aldrig tvivl om, at alle skal have en lige chance, at der ikke skal være social ulighed og at der aldrig plæderes (i hvert fald ikke offentligt, red.) for at den politiske struktur først og fremmest skal være til fordel for dem, som er bedst stillede. Et uundgåeligt resultat af anvendelsen af den positive definition vil, ifølge Hartnack, derfor være, at den medfører vanskeligheder. Begrebet retfærdighed kan ikke anvendes uden at man også har begrebet uret- 25 Justus Hartnack, Menneskerettigheder, s Justus Hartnack, Menneskerettigheder, s

28 færdighed. For at bestemme hvilket af disse to begreber der har logisk prioritet, tager Hartnack fat i sætningen Jeg blev behandlet retfærdigt. For at kunne hævde dette, må man kunne svare på spørgsmål om, på hvilken måde man er blevet behandlet retfærdigt. Man kommer eventuelt ind på, at man i situationen netop ikke var blevet behandlet uretfærdigt, og uden denne mulighed er der ingen mening i at hævde, at man er blevet behandlet retfærdigt. Det ligger i hævdelsen, at muligheden for en uretfærdig behandling var til stede i den givne situation, og det betyder, at hævdelsen om det retfærdige forudsætter det uretfærdige, hvorfor det uretfærdige altså har logisk prioritet over det retfærdige. Hvis en uretfærdighed erkendes, erkendes det også, at den må godtgøres. Til trods for diskussioner omkring selve menneskerettighedernes gyldighed m.m. fremgår det ifølge Hartnack, at menneskerettigheden ikke at blive behandlet uretfærdigt ikke er et meningsløst begreb, men et begreb, der har rødder i bestemte, men ikke alle kulturer. Hvis man benægter eller fraviger dette begreb, fraviger man sin rationalitet, og hermed negerer man sig selv som menneske. Den ulighed der er udtryk for uretfærdighed er således en ulighed hvis afskaffelse er identisk med virkeliggørelsen af menneskets politiske rationalitet 27 Retfærdighedsbegrebet har som nævnt kun mening i tilfælde, hvor der er tale om en konkret uretfærdighed. En forudsætning for en uretfærdighed er, at der er sket et brud på en regel eller lov. Det er hermed det uretfærdige man bør opspore og eliminere kun på denne måde kan retfærdighed ske fyldest. Dette er dog ifølge Hartnack ikke et endeligt svar, idet love og regler er menneskeskabte. Det er et berettiget spørgsmål om disse i sig selv er retfærdige. Og ifølge hvilke overordnede regler eller love kan man besvare dette spørgsmål? Hartnack mener, at det endelige svar kun kan ske ved hjælp af moralens begreber, og dette forudsætter, at der findes 28

29 visse alment anerkendte moralprincipper, som love og regler ikke må være i konflikt med. Det er en kendsgerning at mennesket ikke kan undlade at fælde dom over hvorvidt en regel eller lov er retfærdig eller ej Denne dom, der her er tale om må baseres på et princip, der udtrykker de nødvendige betingelser for, at noget kan kaldes moral. Det må ikke selv være betinget af noget, der ligger udenfor moralen; det skal være ubetinget. Sidst men ikke mindst skal det være universelt gældende Delkonklusion Hartnack har i bogen Menneskerettigheder først og fremmest valgt at beskæftige sig med begreberne frihed, lighed og retfærdighed. Dette er selvsagt ikke tilfældigt. Artikel 1 i FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder lyder: - Alle mennesker er født frie og lige 29 Endvidere indeholder stort set alle af de resterende artikler begreberne frihed, lighed og retfærdighed i en eller anden forstand. Ligeledes har retfærdighedsbegrebet væsentlig betydning for både friheds- og lighedsbegrebet. Hartnacks udgangspunkter I definitionen af frihedsbegrebet tager Hartnack udgangspunkt i det, som han allerede har konkluderet - nemlig at frihed er en menneske- og naturret. 27 Justus Hartnack, Menneskerettigheder, s Justus Hartnack, Menneskerettigheder, s Se bilag 1; FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder 29

30 I diskussionen af lighedsbegrebet tages der udgangspunkt i sætningen alle mennesker er lige. Dette er dog ikke en konklusion, men en sætning Hartnack stiller op med formålet at nå til sin negative definition. I definitionen af retfærdighedsbegrebet har Hartnack som udgangspunkt delt afsnittet op i to ligevægtige og lige vigtige dele; den positive metodes uanvendelighed samt den negative metode. I afsnittet om den positive metode tager Hartnack udgangspunkt i retfærdighedsbegrebet (det positive begreb) for at vise, at den positive metode er uanvendelig i sig selv. I afsnittet om den negative metode er udgangspunktet det, at den positive metode er uanvendelig. Dette bruges for det første til at vise, at kun den negative metode er anvendelig, når det gælder definitionen af begreber herunder at bestemme begrebet uretfærdighed (det negative moralbegreb) igennem retfærdighedsbegrebets uanvendelighed. Dette betyder altså, at Hartnack først i definitionen af det sidste begreb, retfærdighed, definerer den negative metode, som han har brugt igennem definitionen af de to første begreber frihed og lighed. Sammenfattende kan det siges, at Hartnacks metode til at definere bestemte begreber - belyser hans måde at nå frem til andre begreber. Begrebernes primære og sekundære prioritet Ovenstående leder os hen til et gennemgående træk i Hartnacks metode, nemlig at han for at definere de forskellige begreber, påviser begrebernes primære og sekundære prioritet. Dette gør han gennem den negative metode - eller sagt med andre ord - ved at finde et begrebets negation. 30

31 8 KAI SØRLANDER Følgende har vi valgt at tage fat på Sørlanders bog Om menneskerettigheder, som beskæftiger sig med menneskerettighedernes universelle gyldighed i et filosofisk perspektiv. Vi har først og fremmest skildret bogens væsentligste konklusioner samt problemstillinger og herefter redegjort for Sørlanders metode og argumentation. Vores fremgangsmåde i det følgende vil således ikke adskille sig væsentligt fra det forrige kapitel om Hartnack. 8.1 Redegørelse for Sørlanders konklusioner Den overordnede problematik i Sørlanders bog er, hvorvidt menneskerettighedernes universalitet kan begrundes. Kan menneskerettighederne begrundes på noget gyldigt - uafhængigt af vores vedtagelse og anerkendelse af dem? Og kan rettighederne begrundes på en rationel måde? Sørlander mener ikke, at menneskerettighederne er gyldige, alene fordi de er vedtaget han mener derimod, at man skal se på noget, der er defineret, før man kan skride til vedtagelse. Gyldigheden af universelle menneskerettigheder må ifølge Sørlander være rationelt begrundet. Dette leder os videre til noget af det væsentligste i hans undersøgelse:... en rationel begrundelse af et system af menneskerettigheder kan kun ske på basis af en rationel begrundelse af en basal, etisk fordring Kai Sørlander, Om menneskerettigheder, s

32 8.1.1 Det etiske konsistenskrav Den basale etiske fordring finder Sørlander i det etiske konsistenskrav, som han anser for sandt og universelt gyldigt. Konsistenskravet betyder grundlæggende, at vi skal handle i konsistens med, at vi hver især kan leve som personer 31. Det vil med andre ord sige, at man har en forpligtelse til at sikre, at man selv og andre personer - de, som berøres af ens handlinger - kan leve som personer. Sørlander argumenterer for, at vi alle er forgængelige og sårbare, hvorfor det kræves af os, at vi bør handle på en bestemt måde for at opretholde vores eksistens som mennesker. På baggrund af dette mener han, at det etiske konsistenskrav har anvendelse for enhver logisk mulig persons situation og at dette derfor fordrer en form for ligeværdighed og dermed demokrati, som skal være gældende for alle. De politiske konsekvenser af kravet bliver, at samfundsformen skal sikre én mod at sætte sin egen eksistens på spil og samtidig også indføre sanktioner mod at sætte andres eksistens på spil dette er ensbetydende med en eller anden form for demokratisk orden. De mere personligt relaterede konsekvenser af kravet kommer til udtryk i selve opretholdelsen af demokratiet, som indebærer, at ethvert samfundsmedlem står personligt til ansvar overfor det etiske konsistenskrav. Dette er en af de væsentligste forudsætninger for, at samfundet bør bygge sin politik på denne etik Konsekvenser af det etiske konsistenskrav 31 Kai Sørlander, Om menneskerettigheder, s