Kolding KOMMUNE Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

Transkript

1 Kontur 2010.indb 1 KOMMUNE Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark :53:17

2 INTRO Tal til strategien Indhold Strategier og planer for fremtiden kræver viden; viden om en enkelt kommune eller 22, om de enkelte områder i regionen, om regionen som helhed og om hele landet. Der er for eksempel brug for tal, der beskriver erhvervsstruktur, uddannelsesniveau, indkomstforhold og pendling. Og den viden skal bruges. Kontur følger op på Den Regionale Udviklingsplan, og samler oplysninger om regionen, der kan være vigtig baggrundsviden for kommuner og andre aktører og kan danne basis for strategier, handleplaner og projekter. Med venlig hilsen Bosætning / side 3 Befolkningsudvikling Flyttemønstre Pendling Indkomst Huspriser Livsstilsgrupper Sundhed / side 15 Middellevetid Lægebesøg Sygedagpenge Udgifter til sundhed Regional Udvikling / Strategi & analyse Erhvervsforhold / side 19 Arbejdspladser og arbejdsstyrke Erhvervsstruktur Udvikling i erhvervsstruktur Detaljeret erhvervsstruktur Iværksætteri Uddannelse / side 29 Befolkningens uddannelsesniveau De beskæftigedes uddannelsesniveau Uddannelsesforløb Hvor langt er der til uddannelserne? Appendiks / side 34 Kontur 2010 for Kommune er udgivet af Region Syddanmark Redaktion: Region Syddanmark Regional Udvikling / Strategi & analyse Forside: Kunstmuseet Trapholt i (Foto: Trapholt) Foto: Lasse Hyldager Design: Mediegruppen Reklamebureau Side 2 KONTUR 2010

3 BOSÆTNING I Kommune bor der personer. Indbyggertallet er stigende. Modsat tendensen på regional- og på landsplan vil der ske en stigning i antallet af personer i aldersgruppen 0-24 år Indvandringen fra andre lande er over de seneste ti år steget med 37,2 procent, mens tilflytningen fra andre kommuner er faldet med 6,6 procent. Tendensen for både den samlede fraflytning og tilflytning er nedadgående Til hverdag pendler godt personer ind til s arbejdspladser mens af kommunens beskæftigede pendler ud til andre kommuner for at arbejde Der har været en stor vækst mobiliteten. I perioden er indpendlingen steget med næsten 50 procent, mens udpendlingen er steget med 40 procent Med kr. pr/indbygger har borgerne i i et indkomstniveau, der ligger over både regions- og landsgennemsnittet Huspriserne i kommunen er blandt de højeste i regionen. Mens huspriserne gennemsnitligt faldt med 6 procent fra 2008 til 2009, har de ligget nogenlunde uændret fra 2009 til 1. halvår 2010 KONTUR 2010 Side 3

4 BOSÆTNING Befolkningspyramide 2010 Hele DK landet Alder B01_Befolkningspyramide Alder B01_Befolkningspyramide indbyggere i kommunen Mænd Kvinder Figuren viser befolkningen fordelt på køn og 5 års aldersgrupper i kommunen og i hele landet. Sådan har befolkningen udviklet sig Kortet viser den procentvise udvikling i befolkningens størrelse fra 2005 til 2009 i kommunen fordelt på sogne. over 10 pct. 5 til 10 pct. 0 til 5 pct. -5 til 0 pct. -10 til -5 pct. over -10 pct. Datakilde: CPR Lunderskov Vamdrup Christiansfeld Sådan vil befolkningen udvikle sig aldersopdelt 0-24 år år 65+ år 2% 0% 49% Syddanmark -4% -7% 46% Hele landet 0% -3% 46% Tabellen viser den forventede procentvise udvikling fra 2010 til 2030 i antallet af borgere i tre forskellige alderskategorier. Side 4 KONTUR 2010

5 BOSÆTNING Befolkningsfremskrivning Syddanmark Hele landet 2010 = Indeks 100 Indeks: 2010 = Kurven viser den forventede befolkningsudvikling fra 2010 til 2030 i kommunen, i Syddanmark og i hele landet. År FLYTninger 1999 og 2009 Region Syddanmark Hele landet B04_Befolkningsfremskrivning , Vækst (%) Tilflytning ,6 Indvandring ,2 Samlet tilflytning ,3 Fraflytning ,8 Udvandring ,8 Samlet fraflytning ,6 Nettotilflytning Tabellen giver både et billede af de aktuelle flyttemønstre og et billede af udviklingen over tid. Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. UDVIKLING I FLYTninger Total Tilflytning Fraflytning År Figuren giver et billede af udviklingen fra 1999 til Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet. Tilflytninger Fraflytninger B06_Udvikling i flytninger KONTUR 2010 Side 5

6 BOSÆTNING Hvem flytter Til og fra kommunen? Antal flytninger Antal flytninger år år 20 år 30 år 40 år 50 år 60 år 70 år 80 år 90 år 100 år Til Fra Netto Alder Figuren viser tilflyttere og fraflyttere fordelt på alder. Samtidig er nettotilflytningen vist som en kurve. Antallet er opgjort som et årligt gennemsnit af det samlede Til antal til- Fraog fraflyttere Netto i 2008 og Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet. B07_Hvem flytter til og fra kommunen NETTOTILFLYTNING 2009 over til til 100 under 0 (nettofraflytning) Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet. Side 6 KONTUR 2010

7 BOSÆTNING FLYTNINGER TIL OG FRA Nettotilflytning over til til til til -50 under -50 top 10 over Tilflytninger Tilflyttere Andel af samtlige tilflyttere Haderslev ,6% Vejen ,5% Vejle ,3% Århus 876 7,3% København 671 5,6% Odense 647 5,4% Fredericia 629 5,2% Esbjerg 563 4,7% Aabenraa 474 4,0% Sønderborg 365 3,0% top 10 over fraflytninger Grøn viser fra hvilke kommuner, der har været en nettotilflytning til. Orange viser til hvilke kommuner, der har været en nettofraflytning fra i perioden Tabellerne viser de kommuner i landet, som kommunen får flest tilflyttere fra og afgiver flest fraflyttere til i Fraflyttere Andel af samtlige fraflyttere Vejen ,0% Vejle ,7% Haderslev ,3% Århus ,8% København 848 7,1% Fredericia 648 5,4% Odense 644 5,4% Esbjerg 456 3,8% Aabenraa 327 2,7% Sønderborg 260 2,2% NettotilFlytning fordelt på indkomst kr kr kr kr kr. -45 Figuren viser nettotilflytning i 2009 i antal personer, fordelt på indkomstintervaller. Med i opgørelsen er kun flytninger mellem kommunerne for personer over 15 år. KONTUR 2010 Side 7

8 BOSÆTNING Så langt kan man komme! Fra i bil på: 0-30 min min. Fra med offentlig transport på: 0-30 min min. Øverste kort viser, hvor langt man kan nå fra byen (den orange prik på kortet) i bil på hhv. 30 minutter og 60 minutter. Det forudsættes, at farten i byzoner er 40 km/t, på motortrafikveje 80 km/t, på motorveje 100 km/t og på andre veje er 70 km/t. Hastigheden er sat lavere end den maksimal tilladte hastighed for at tage højde for trafik og andre forhold, som sænker gennemsnitshastigheden. Nederste kort viser tilsvarende, hvor langt man kan nå ved hjælp af kollektiv transport på hhv. 30 minutter og 60 minutter. Datakilde: KMS, Rejseplanen.dk og COWI Side 8 KONTUR 2010

9 BOSÆTNING pendlingsmønstre i Kommunen Vækst Antal ,3% Indpendling I procent af antal arbejdspladser 25,2% 33,1% 7,9 pct.point Antal ,0% Udpendling I procent af antal beskæftigede borgere 21,1% 27,0% 5,9 pct.point Nettoindpendling Totalt antal Indpendlere arbejder i kommunen, men bor i en anden kommune. Udpendlere har bopæl i kommunen, men arbejder i en anden. Indpendlere, der bor uden for landet, indgår ikke. Datakilde: CRT (SAM-K) Udpendling fra 1999 og Antal pendlere Vejle Fredericia Haderslev Vejen Esbjerg Figuren viser udpendling i 1999 og i 2009 til de kommuner, som flest pendler til. Datakilde: CRT (SAM-K) KONTUR 2010 Side 9 B16_Udpendling 1999 og xlsx

10 BOSÆTNING Indpendling til 1999 og Antal pendlere Vejle Vejen Haderslev Fredericia Middelfart Figuren viser indpendling i 1999 og i 2009 fra de kommuner, hvor flest indpendlere bor. Datakilde: CRT (SAM-K) PENDLINGSSTRØMME I 2009 B17_indpendling 1999 og Pilene viser antal beskæftigede, der pendler over kommunegrænsen for at komme på arbejde: over til til Farverne viser nettoindpendling: over til 400 under -400 Side 10 KONTUR 2010

11 BOSÆTNING INDKOMST PR. INDBYGGER 2007 og 2008 Område Indkomst 2007 Indkomst 2008 Fanø Vejle Middelfart Fredericia Esbjerg Billund Varde Kerteminde Haderslev Aabenraa Svendborg Nyborg Vejen Sønderborg Faaborg-Midtfyn Assens Odense Nordfyns Tønder Ærø Langeland Syddanmark Hele landet INDKOMST PR. indbygger I ALLE LANDETS KOMMUNER 2008 over kr til kr. under kr. Både tabel og kort viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger. INDKOMSTFORDELING kr kr. Syddanmark Hele landet kr kr kr. 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Figuren viser en fordeling på indkomstniveauer for borgere i alderen år i kommunen, i Syddanmark og i hele landet. Region Syddanmark Hele landet KONTUR 2010 Side 11

12 BOSÆTNING Huspriser i Syddanmark fordelt på kommuner og byer Område Gennemsnitspris i kommunen (kr. pr. m 2 ) By Gennemsnitspris i byen (kr. pr. m 2 ) Fanø Kerteminde Kerteminde - Munkebo - Odense Odense Svendborg Svendborg Vejle Vejle Fredericia Fredericia Middelfart Middelfart Nordfyns Bogense - Otterup Varde Varde Nyborg Nyborg Esbjerg Bramming Esbjerg Billund Billund Grindsted Assens Assens Langeland Rudkøbing - Faaborg-Midtfyn Faaborg Ringe Haderslev Haderslev Vojens Sønderborg Nordborg - Sønderborg Aabenraa Rødekro Aabenraa Vejen Vejen Tønder Tønder Ærø Marstal Ærøskøbing - Syddanmark Tabellen viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse i kommunerne og i de større byer. Priserne er for parcel- og rækkehuse, som er handlet i perioden august 2009 til juli I byer med under 20 handler i perioden er der ikke vist nogen pris. Datakilde: OIS Side 12 KONTUR 2010

13 BOSÆTNING Huspriser i alle landets kommuner Relativt prisniveau i perioden august 2009 til juli 2010 Over landsgennemsnittet Under landsgennemsnittet, men over gennemsnittet i Syddanmark Under gennemsnittet i Syddanmark Kortet viser gennemsnitligt kvadratmeterpris på handlede parcel- og rækkehuse. Datakilde: Realkreditrådet og Realkreditforeningen Udvikling i huspriser Kommune (pct.) (pct.) (pct.) halvår halvår 2010 (pct.) 2010 (pct.) Assens 9,9 0,9-1,3 4,2 14,0 Billund 11,2 5,0 0,0-3,0 13,3 Esbjerg 13,3 1,5-2,8-0,1 11,8 3,3-0,7 37,2-24,8 5,8 12,0 5,2-10,2-6,4-1,0 Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn 10,6 5,9-3,2-8,8 3,4 Haderslev 11,4 7,2-6,9 0,2 11,3 Kerteminde 17,8-3,5-1,2-10,5 0,5 11,1 2,5-6,0-0,4 6,6 Langeland 16,2 0,8-3,3-10,7 1,3 Middelfart 15,9 3,4-9,4-3,2 5,1 Nordfyns 14,9 1,2-2,3-0,8 12,8 Nyborg 10,9 6,6-2,3-3,0 12,0 Odense 10,9-3,5-6,6 0,4 0,4 Svendborg 19,2 4,0-5,0 4,3 22,8 Sønderborg 8,3 1,0 0,9-7,1 2,5 Tønder 9,8 0,1 2,5-3,9 8,2 Varde 9,8 2,9 1,9 0,9 16,1 Vejen 12,6 6,9-1,3-2,4 16,0 Vejle 12,0 4,5-5,0-0,0 11,1 Ærø 9,7 4,8-10,2-15,9-13,2 Aabenraa 7,8 4,7 0,6-3,2 9,9 Syddanmark 11,8 2,0-4,0-1,7 7,6 Hele landet 6,5-4,3-10,2 0,5-8,0 Tabellen viser prisudviklingen i pct. for parcel- og rækkehuse (kr. pr. m2). Datakilde: Realkreditrådet og Realkreditforeningen KONTUR 2010 Kontur 2010.indb 13 Side :53:40

14 BOSÆTNING LivsstilsgrupperB25_Livsstilsgrupper_ Assens 10,3 5,7 50,8 16,5 12,1 Billund 18,0 11,6 39,7 15,3 9,0 5,9 Esbjerg 21,3 21,4 31,1 5,3 5,4 11,1 Fanø 14,9 58,9 5,3 17,7 Fredericia 21,5 24,0 27,8 13,3 5,9 Faaborg-Midtfyn 9,2 52,5 17,7 13,8 Haderslev 12,6 12,7 41,0 13,5 7,1 10,1 Kerteminde 18,8 13,6 39,0 11,0 12,2 20,3 15,2 32,0 7,7 7,2 10,3 5,8 Langeland 5,6 45,1 17,1 28,6 Middelfart 15,3 8,8 43,6 14,2 9,9 Nordfyns 10,3 50,3 19,7 12,9 Nyborg 11,2 13,1 44,5 11,9 11,0 7,0 Odense 16,9 22,8 24,4 5,8 18,5 Svendborg 16,2 10,4 39,4 9,4 10,9 9,3 Sønderborg 13,3 18,0 38,6 9,6 9,8 6,3 Tønder 8,0 7,0 46,2 23,8 11,8 Varde 14,4 6,6 41,8 20,5 11,5 Vejen 9,9 7,1 48,7 20,1 9,3 Vejle 21,0 13,3 31,1 10,6 8,4 7,9 7,1 Ærø 43,6 17,5 36,6 Aabenraa 17,6 13,4 38,7 15,5 8,5 Syddanmark 16,2 14,2 36,6 10,8 9,1 8,1 Danmark 17,8 15,7 27,3 8,3 7,2 15,4 7,1 Boligejere med overskud Fællesskab Komfort og hygge Boligejere med overskud Fællesskab Komfort og hygge Livet på gården Seniorer Storbyliv Livet på gården Seniorer Storbyliv Unge på vej Velhavere Figuren viser andelen (i pct.) af befolkningen inden for otte forskellige livsstilsgrupper i alle syddanske kommuner, Syddanmark og hele Danmark. Livsstilsgrupperne giver et billede af måden vi lever på, vores værdier og præferencer, og er beskrevet nærmere i appendiks, s. 34. Datakilde: Geomatic a/s Side 14 KONTUR 2010

15 SUNDHED Middellevetiden for borgerne i Kommune ligger i toppen blandt de syddanske kommuner Med 7,7 årlige lægebesøg pr. indbygger ligger Kommune gennemsnitligt både i forhold til Region Syddanmark og hele landet Udgifterne til sygedagpenge i Kommune ligger på godt kr. pr. indbygger. Det er under regionsgennemsnittet men over landsgennemsnittet 18 procent af de samlede sundhedsudgifter pr. indbygger i Kommune bruges på kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning. Det tilsvarende tal for hele landet er 10 procent KONTUR 2010 Side 15

16 SUNDHED Middellevetid i alle kommuner 2009 Kvinder Middellevetid for kvinder i alle landets kommuner de 15 kommuner med længst middellevetid den halvdel med længst levetid den halvdel med kortest levetid de 15 kommuner med kortest middellevetid Mænd Middellevetid for mænd i alle landets kommuner de 15 kommuner med længst middellevetid den halvdel med længst levetid den halvdel med kortest levetid de 15 kommuner med kortest middellevetid Datakilde: Statens Institut for Folkesundhed Side 16 Kontur 2010.indb 16 KONTUR :53:56

17 SUNDHED Område Middellevetid kvinder (år) Middellevetid mænd (år) Middellevetid samlet (år) Sønderborg 81,0 76,7 78,9 Varde 80,7 76,0 78,3 Billund 81,3 75,4 78,2 Faaborg-Midtfyn 80,4 76,1 78,2 Vejen 80,3 75,8 78,0 79,9 75,8 77,9 Nordfyns 80,5 75,4 77,9 Vejle 79,9 75,8 77,9 Svendborg 80,4 75,2 77,8 Kerteminde 80,1 75,5 77,7 Ærø 81,4 74,3 77,7 Langeland 80,6 74,8 77,6 Middelfart 80,0 75,3 77,6 Tønder 80,3 74,9 77,6 Aabenraa 79,8 75,3 77,6 Assens 80,2 75,0 77,5 Haderslev 80,1 75,0 77,5 Fanø 80,3 74,6 77,4 Odense 79,7 74,8 77,4 Nyborg 80,0 74,2 77,1 Esbjerg 79,3 74,7 77,0 Fredericia 79,1 74,7 76,9 Syddanmark 80,0 75,3 77,7 Hele Landet 79,6 75,1 77,4 Middellevetid 2009 Figuren viser middellevetid i de syddanske kommuner, Syddanmark og hele landet. Datakilde: Statens Institut for Folkesundhed S04_Lægebesøg pr. indbygger 2008, Antal Indbygger 2009 Figuren viser det gennemsnitlige antal lægebesøg pr. indbygger i 2009 i de syddanske kommuner, Syddanmark og hele landet. 6,6 6,7 7,0 7,0 7,3 7,3 7,4 7,4 7,4 7,4 7,6 7,6 7,6 7,7 7,7 7,7 7,9 7,9 8,0 8,5 8,8 8,8 7,6 7,4 KONTUR 2010 Side 17

18 SUNDHED S05_Sygedagpenge pr. indbygger Udgifter til Sygedagpenge pr. Indbygger 2009 Figuren viser udgifter til sygedagpenge i kr. pr. indbygger (19-64 år) i de syddanske kommuner, Syddanmark og hele landet. kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr Sundhedsudgifter pr. indbygger 2009 gifter pr. indbygger S06_Sundhedsudgifter pr. indbygger Hele landet kr 83 3% kr % kr 141 4% kr 51 2% kr 103 kr 167 3% 5% kr 167 5% Danmark kr 126 4% kr % kr % kr % kr 125 4% kr % kr % Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut Kommunal tandpleje Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut Kommunal tandpleje Sundhedsfremme og forebyggelse Kommunale sundhedstjenester Sundhedsfremme og forebyggelse Kommunale sundhedstjenester Andre sundhedsudgifter Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Andre sundhedsudgifter Sundhedsfremme og forebyggelse Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Kommunale sundhedstjenester Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut Andre sundhedsudgifter Kommunal tandpleje Figurerne viser sundhedsudgifter i kr. pr. indbygger i kommunen og i hele landet Side 18 KONTUR 2010

19 ERHVERVSFORHOLD ERHVERV$- FORHOLD I 2009 var der ca arbejdspladser i Kommune. er en udpræget erhvervskommune og i regionen overgås Kommune kun af Billund Kommune, når det gælder antal arbejdspladser pr. indbygger Kommune er specialiseret inden for transport, energi/miljø, møbler/beklædning og bygge/bolig Energi/miljø har også haft den største vækst i beskæftigelsen fra 2007 til en vækst, der var dobbelt så høj som på landsplan. Der har også været en betydelig vækst inden for møbler/beklædning I perioden var den kommune i regionen, hvor der gennemsnitligt blev skabt flest arbejdspladser blandt de nye virksomheder Energi/milø er det erhvervsområde i Kommune, der har haft den største produktivitetsvækst KONTUR 2010 Side 19

20 ERHVERVSFORHOLD Antal arbejdspladser i de syddanske kommuner 2009 Antal arbejdspladser (heraf private) Arbejdspladser pr. 100 indbyggere Antal arbejdspladser pr årige (heraf private) Assens (12.146) 79 (54) Billund (13.202) 129 (96) Esbjerg (45.091) 110 (73) (750) 65 (42) Fredericia (19.154) 114 (72) Faaborg-Midtfyn (15.344) 85 (56) Haderslev (18.163) 95 (61) Kerteminde (10.212) 104 (82) (41.106) 116 (87) Fanø Langeland (3.538) 79 (50) Middelfart (12.112) 92 (60) Nordfyns (7.854) 72 (49) Nyborg (7.497) 78 (45) Odense (65.808) 108 (66) Svendborg (16.454) 87 (53) Sønderborg (26.578) 100 (67) Tønder (13.985) 94 (67) Varde (17.930) 99 (69) Vejen (15.874) 95 (72) Vejle (40.420) 106 (71) Ærø (1.615) 78 (47) (21.190) 97 (66) ( ) 100 (67) ( ) 102 (66) Aabenraa Syddanmark Hele landet Antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen år 100 til til til 80 Tabellen viser samtlige arbejdspladser i kommunerne, i Syddanmark og i hele landet, samt antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen årige. I parentes vises antal private arbejdspladser. Arbejdspladser i Kommunen Antal arbejdspladser i de enkelte sogne i 2. kvartal til til til Datakilde: CVR Lunderskov Vamdrup Christiansfeld Side 20 Kontur 2010.indb 20 KONTUR :54:06

21 ERHVERVSFORHOLD Adgang til arbejdspladser 2010 Tabellen viser antallet af beskæftigede borgere i kommunen, samt hvor mange indenlandske arbejdspladser der findes inden for en afstand af hhv. 30 og 60 min. fra centrum i den største by. I denne tabel er én arbejdsplads lig én fuldtidslønmodtager. og CVR Kommune Antal beskæftigede borgere Antal arbejdspladser inden for 30 min. fra den største by i kommunen Antal arbejdspladser inden for 60 min. fra den største by i kommunen Assens Billund Esbjerg Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn Haderslev Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø Aabenraa Virksomheder 2009 Område 1-9 arbejdspladser arbejdspladser arbejdspladser 50+ arbejdspladser Arbejdspladser i alt 19,7% 13,4% 20,4% 46,6% Syddanmark 22,3% 13,8% 19,1% 44,8% Hele landet 21,0% 12,8% 18,4% 47,8% Tabellen viser fordelingen af beskæftigede efter arbejdsstedernes størrelse, for kommunen, Syddanmark og hele landet. KONTUR 2010 Side 21

22 ERHVERVSFORHOLD arbejdsstyrke og beskæftigelse E06_Arbejdsstyrke og Beskæftigelse Arbejdsstyrke (DK) Beskæftigelse (DK) Arbejdsstyrke () Beskæftigelse () Andel af befolkningen (%) Andel af befolkningen (%) Figuren viser udviklingen i, hvor stor en andel af de årige, der hhv. er i beskæftigelse eller indgår i arbejdsstyrken (beskæftigede og ledige). Udviklingen vises for kommunen og for hele landet. Arbejdsstyrke () Beskæftigelse () Arbejdsstyrke (DK) Beskæftigelse (DK) Hvad laver de årige? 5,3 74,4 1,0 11,3 8,1 Selvstændige Lønmodtagere Arbejdsløse Pensionister Uden for arbejdsstyrken Hele landet 5,7 71,7 1,3 11,9 9,5 0% 20% 40% 60% 80% 100% Figuren viser den socioøkonomiske status for borgerne i alderen år i Datakilde: Danmarks Selvstændige Statistik Lønmodtagere Arbejdsløse Pensionister Uden for arbejdsstyrken E07_Hvad laver de årige Side 22 KONTUR 2010

23 ERHVERVSFORHOLD E08_Udvikling i ledighed Trekantområdet I Ledighed , trekantområdet Antal arbejdsløse Figuren viser ledighedsudviklingen fordelt på køn i pendlingsområdet Trekantområdet (Billund, Fredericia,, Middelfart, Vejen og Vejle kommuner). De stiplede linier er fremskrevne tal. Datakilde: CRT (SAM-K og LINE) År Kvinder Mænd Mænd Kvinder Område Indkomst pr. beskæftiget (kr.) Vejle Middelfart Billund Fredericia Varde Kerteminde Esbjerg Haderslev Fanø Aabenraa Vejen Sønderborg Assens Faaborg-Midtfyn Odense Tønder Svendborg Nyborg Nordfyns Ærø Langeland Syddanmark Hele landet indkomst pr. beskæftiget 2008 Tabellen viser bruttoindkomst pr. beskæftiget borger i alderen år. Bruttoindkomst er primært erhvervsindkomst. Datakilde: CRT (SAM-K) KONTUR 2010 Side 23

24 ERHVERVSFORHOLD arbejdspladser i privat og offentlig sektor 2009 Hele Landet % % Offentlige arbejdspladser Private arbejdspladser % % Offentlige arbejdspladser Private arbejdspladser E10_Fordeling af arbejdspladser mellem offentlig og privat Offentlige arbejdspladser Private arbejdspladser Hele landet E10_Fordeling af arbejdspladser mellem offentlig og privat Kommunens erhvervsstruktur - den private sektor 2009 Fødevarer Møbler/beklædning Turisme Bygge/bolig IT/kommunikation Transport Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige erhverv Figuren viser fordeling af de private arbejdspladser i kommunen, i Syddanmark og i hele landet, fordelt på ressourceområder procent Syddanmark Hele landet Ressourceområder hvad er det? Et ressourceområde samler de virksomheder, der indgår i samme værdikæde fra primærproducent (fra jord) via forarbejdning til salg (til bord). Se appendiks, s.35, for en beskrivelse af hvert enkelt ressourceområde. erhvervsspecialisering 2009 Figuren viser kommunens andel af den samlede private fuldtidsbeskæftigelse i hele landet inden for hvert ressourceområde. Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af den Region Syddanmark Hele landet E11_Erhvervsstruktur 2008 privat sektor samlede private fuldtidsbeskæftigelse i hele landet, der findes i kommunen. E12_ Erhvervsspecialisering Transport Energi/miljø Møbler/beklædning Bygge/bolig Fødevarer Øvrige erhverv Turisme IT/kommunikation Medico/sundhed 2,19 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 procent Side 24 KONTUR 2010

25 ERHVERVSFORHOLD Energi/miljø Møbler/beklædning Turisme Bygge/bolig Transport IT/kommunikation Fødevarer Offentlig sektor Medico/sundhed Øvrige erhverv Alle brancher procent Hele landet Udvikling i erhvervsstrukturen Figuren viser udvikling i antallet af beskæftigede i kommunen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor. procent Detaljeret erhvervsstruktur 2009 Ressourceområde Primære erhverv Fremstillingserhverv Støtteerhverv Serviceerhverv I alt Fødevarer Hele landet Møbler E13_Udvikling i erhvervsstrukturen Beklædning Turisme Bygge/bolig IT/kommunikation Transport Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige I alt større end kommunens samlede andel af landets arbejdspladser. mindst en halv gang større end kommunens samlede andel af landets arbejdspladser. mindst tre gange større end kommunens samlede andel af arbejdspladserne i hele landet. Tabellen viser antallet af private arbejdspladser i kommunen på delområder inden for ressourceområderne. bearbejdet af e-statistik.dk Specialisering inden for de enkelte ressourceområder Da de ni ressourceområder er baseret på jord til bord -princippet, så er et ressourceområde i princippet en blanding af fire delområder (i parentes et eksempel fra ressourceområdet fødevarer): Primære erhverv (svineproduktion) Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fødevarer) Støtteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr) Serviceerhverv (detailhandel med salg af fødevarer) KONTUR 2010 Side 25

26 ERHVERVSFORHOLD styrker og svagheder figur 35% Vækst i produktivitet i kommunen % 25% 20% 15% 10% 5% 0% -5% -10% Medico/sundhed Øvrige erhverv Turisme It/kommunikation Bygge/bolig Fødevarer Energi/miljø Transport Møbler/beklædning Erhvervsspecialisering Gennemsnitlig vækst i produktivitet på landsplan Gennemsnitlig vækst i produktivitet i kommunen Boblernes farve viser vækst i produktivitet på landsplan : Høj Mellem Lav E15_Styrker og svagheder Boblernes størrelse viser andel af den samlede beskæftigelse i kommunen 2009: Lille Middel Stor Figuren viser kommunens erhvervsmæssige styrker og svagheder. Den vandrette akse viser kommunens erhvervsspecialisering inden for de enkelte ressourceområder. Ligger området til højre for 1-tallet på aksen, er ressourceområdets andel af kommunens beskæftigelse større end den tilsvarende andel på landsplan. På den lodrette akse vises vækst i produktivitet fra (produktivitet opgøres som værditilvækst pr. fuldtidsbeskæftiget). Størrelsen af boblerne viser ressourceområdets andel af den samlede beskæftigelse i den private sektor i kommunen. og e-statistik.dk (af diskretionshensyn medtages kun områder med en vis minimumsstørrelse). Side 26 KONTUR 2010

27 ERHVERVSFORHOLD Nye virksomheder % 10% Etableringsrate Etableringsrate 9% 8% 7% 6% Syddanmark Hele landet Hele landet Region Syddanamrk År Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder. E16_Nye virksomheders etableringsrate Nye virksomheder 2007 Andel nyetablerede virksomheder ud af samtlige virksomheder 9,9 til 11,1 pct. 8,7 til 9,9 pct. 6,5 til 8,7 pct. KONTUR 2010 Side 27

28 ERHVERVSFORHOLD Iværksætteri overlevelse og jobvækst 10 9 Aabenraa 8 7 Jobskabelse Odense Fredericia Middelfart Vejen Sønderborg Tønder Faaborg-Midtfyn Esbjerg Haderslev Nordfyns Vejle Billund Assens Varde Svendborg Nyborg Langeland Kerteminde Ærø 1 Fanø 0 40% 45% 50% 55% 60% 65% 70% 75% 80% Overlevelsesandel Overlevelsesandelen angiver, hvor stor en andel af de virksomheder, der blev etableret i 2001 og 2002, stadig eksisterer efter 5 år. Jobskabelse er gennemsnitligt antal ansatte 2006 og år efter at virksomhederne blev etableret. De stiplede linier viser landsgennemsnittet. Data for Ærø stammer fra KONTUR E18_Iværksætteri - overlevelse og jobvækst , 2. træk De nye virksomheders jobandel 4,6% 4,9% 5,3% 5,5% 5,9% 6,0% 6,2% 6,5% 6,6% 6,7% 7,3% 7,3% 8,3% 8,7% 9,0% 9,3% 9,3% 9,8% 10,2% 10,4% 10,7% 12,0% 7,8% 7,9% Søjlerne viser hvor stor en andel beskæftigelsen i de nye virksomheder (etableringsår ) udgør af den samlede beskæftigelse i den private sektor i Side 28 KONTUR 2010 E19_De nye virksomheders jobandel

29 UDDANNELSE Andelen af borgerne med videregående uddannelser er højere i Kommune end gennemsnittet for regionen men stadig et stykke under landsgennemsnittet. Det gælder samtlige videregående uddannelser Andelen af borgere i med en mellemlang eller en lang videregående uddannelse er vokset med 29 procent fra 1999 til Væksten ligger et godt stykke over regions- og landsgennemsnittet Frem mod 2017 forventes en vækst i antal beskæftigede med videregående uddannelser - især mellemlange - i Trekantområdet. Derimod der er udsigt til et markant fald i beskæftigelsen hos den ufaglærte arbejdskraft 40 procent af de personer, der flytter til kommunen har en lang eller mellemlang videregående uddannelse. Det er den højeste andel blandt kommunerne i Trekantområdet. 82 procent af de unge, der forlod en 9. klasse i Kommune i 2008 forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse Til gengæld frygtes det, at 15 procent ikke vil få en komptencegivende uddannelse. På landsplan forventes det, at 16 procent ikke får en kompetencegivende uddannelse KONTUR 2010 Side 29

30 UDDANNELSE Gymnasial udd. Grundskole Erhvervsudd. KVU MVU LVU I alt - pct. 23,9 5,1 41,0 7,1 17,2 5,7 100 Syddanmark 25,6 4,7 41,4 6,5 16,8 4,9 100 Hele landet 23,3 6,3 38,3 6,2 17,4 8,4 100 Uddannelsesniveau 2009 Tabellen viser andel (i pct.) borgere i alderen år fordelt på højest fuldførte uddannelse. Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse). beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU ,6% 6,9% 7,0% 7,5% 7,9% 8,5% 8,7% 8,7% 8,8% 9,1% 9,2% 9,2% 9,5% 10,1% 10,2% 10,4% 10,9% 11,5% 12,9% 13,0% 13,1% 13,3% 10,3% 15,0% beskæftigede i den offentlige sektor med MVU eller LVU 2009 U02_ Beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU ,2% 32,0% 34,0% 36,2% 36,8% 38,0% 38,2% 38,5% 38,7% 38,8% 39,6% 39,6% 39,6% 41,0% 41,5% 43,4% 43,7% 44,1% 45,1% 45,9% 47,1% 47,9% 42,3% 43,6% De to søjlediagrammer viser andelen af højtuddannede beskæftiget på arbejdspladser i kommunen. bearbejdet af e-statistik.dk U03_ Beskæftigede i den offentlige sektor med MVU eller LVU Side 30 KONTUR 2010

31 UDDANNELSE Udvikling i antal borgere fordelt på uddannelse Område Uden erhvervskompetencegivende udd. (pct.) Erhvervsfaglig udd. eller KVU (pct.) MVU eller LVU (pct.) Assens -16% 8% 24% Billund -18% 7% 10% Esbjerg -14% -0% 20% Fanø -31% -7% 8% Fredericia -10% 2% 24% Faaborg-Midtfyn -16% 5% 20% Haderslev -17% 2% 20% Kerteminde -18% 2% 23% -8% 4% 29% Langeland -29% 4% 9% Middelfart -13% 8% 31% Nordfyns -18% 11% 25% Nyborg -16% 6% 30% Odense -10% -5% 27% Svendborg -13% 2% 23% Sønderborg -17% -3% 16% Tønder -23% 3% 9% Varde -16% 9% 19% Vejen -15% 10% 23% Vejle -11% 4% 27% Ærø -37% -5% 5% Aabenraa -16% 3% 18% Syddanmark -14% 3% 23% Hele landet -12% 0% 25% Tabellen viser væksten eller faldet i antal borgere i alderen år, som har den pågældende uddannelse som højest fuldførte uddannelse. U05_udvikling i antal beskæftigede Trekantområdet Udvikling i antal beskæftigede Trekantområdet Uden kompetencegivende udd. Erhvervsfaglig udd. 700 KVU Figuren viser en fremskrivning af udviklingen i antal beskæftigede fordelt på højest fuldført uddannelse fra 2009 til Figuren viser den samlede udvikling for pendlingsområdet Trekantområdet (Billund, Fredericia,, Middelfart, Vejen og Vejle kommuner) MVU LVU Datakilde: CRT (SAM-K og LINE) Alle uddannelser KONTUR 2010 Side 31

32 UDDANNELSE uddannelsesbalance Tabellen viser uddannelsesniveauet 15 år efter at årgang 1991, 1992 og 1993 forlod grundskolen, fordelt på fire grupper: de unge, der forlod grundskolen i Kommune og fortsat var bosat i kommunen 15 år senere de unge, der forlod grundskolen i og flyttede væk, men igen var bosat i kommunen 15 år senere de unge, der forlod grundskolen i en anden kommune end, men var bosat i 15 år senere de unge, der forlod grundskolen i, men ikke var bosat i kommunen 15 år senere Fortsat i kommunen Uden erhvervskomp. udd. 28 % 22 % 17 % 21 % Erhvervsfaglig + KVU 58 % 51 % 43 % 37 % MVU + LVU 13 % 27 % 40 % 42 % Samlet antal Uddannelsesprofil i Kommunen og i hele landet Uden kompetencegivende uddannelse Hjemvendte Tilflyttere Fraflyttere Erhvervskompetencegivende uddannelse Studiekompetencegivende uddannelse 15% 16% 80% 76% 6% 8% Erhvervsfaglig udd: Videregående udd: 32% 30% 47% 47% Uden ungdomsuddannelse Med ungdomsuddannelse 18% 19% 82% 81% Erhvervsfaglig udd.: Gymnasial udd: Begge kompetencer: 39% 37% 58% 60% 10% 10% Grundskole 100% 100% Hele landet Tallene i figuren er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel. Modellen fremskriver, hvordan de unge, som forlod 9. klasse i 2008, vil komme igennem uddannelsessystemet i de efterfølgende 25 år. Nationalt er der målsætninger om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og 50 pct. skal tage en videregående uddannelse. Datakilde: Undervisningsministeriet Side 32 KONTUR 2010

33 UDDANNELSE Hvor langt er der til Gymnasierne? Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offenlig transport for at komme til nærmeste: Grindsted Handelsgymnasium (HHX) Alment gymnasium (STX) Teknisk gymnasium (HTX) Højere forberedelseseksamen (HF) Vejle Varde Fredericia Esbjerg Vejen Middelfart Søndersø Odense Nyborg Ribe Glamsbjerg Haderslev Ringe Toftlund Faaborg Aabenraa Tønder Oure Svendborg Rejsetider: 0-30 min min min. Over 90 min. nmarks Statistik Sønderborg Marstal Hvor Langt er der til de Tekniske skoler? Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offentlig transport for at komme til nærmeste: Grindsted # Vejle # Teknisk skole (EUD) Esbjerg Fredericia # # # Rejsetider: 0-30 min min min. Over 90 min. Odense # # Haderslev # nmarks Statistik Svendborg Aabenraa # # Tønder # Sønderborg # Kortene viser den samlede tid, det tager at rejse med offentlig trafik fra hjemadressen til uddannelsesstedet, inklusive eventuel ventetid indtil kl. 8:00 eller 8:30 afhængig af, hvilken ventetid der er kortest. For rejser, der er tættere på uddannelsesstedet end 5 km, er der udregnet en rejsetid med hastighed på 16 km/t (anslået cykelhastighed). Data er indsamlet august Datakilde: Rejseplanen KONTUR 2010 Kontur 2010.indb 33 Side :54:28

34 APPENDIKS livsstilsgrupper Livsstil handler om måden vi lever på, vores værdier og præferencer. Livsstil afhænger selvfølgelig af mange ting som alder, køn, religion, kultur, socioøkonomisk status og så videre. Men vores livsstil er også afhængig af det miljø, vi er vokset op i, hvad vi er blevet opdraget til eller på anden vis har overtaget fra vores forældre og omgangskreds. Virksomheden Geomatic har sammenstillet og analyseret demografiske, socioøkonomiske og adfærdsmæssige adressebaserede data og har gennem statistiske metoder opdelt befolkningen i 32 livsstilstyper fordelt på 8 overordnede livsstilsgrupper. Da dataene er adressebaserede er det muligt at belyse hvilke livsstilstyper og grupper der dominerer i et givet geografisk område, for eksempel en kommune og hvilke typer og grupper der ikke er særligt udbredte i det pågældende område. Den viden kan være med til at sige noget om, hvad folk efterspørger inden for f.eks. kultur, fritid og bosætning. Omvendt kan den viden også bruges til at sige noget om, hvad der mangler, hvis man ønsker at tiltrække bestemte grupper eller typer. Her er valgt at fokusere på de overordnede grupper. De er beskrevet nærmere nedenunder. Hvis man vil vide lidt mere om livsstilstyperne kan man se en beskrivelse på På kan man få en mere fyldig forklaring og en detaljeret beskrivelse af både livsstilstyper og -grupper. Boligejere med overskud udgør en gruppe relativt velhavende mennesker. Aldersprofilen er bred i den yngre ende sidder man i gode stillinger, i den anden udgør efterlønnen et bekvemt valg til at forsøde alderdommen. Gruppen har eller har haft en høj indkomst og følgelig opbygget en betragtelig formue, som for en dels vedkommende er bundet i mursten. Boligejere med overskud tænker i frihed og friværdi og gøremål i fritiden, med eller uden børn og børnebørn. I gruppen læser man generelt de større, landsdækkende aviser, men også regionalaviser. Derudover har Erhvervsbladet samt magasiner som Lederne eller Dansk Golf flere læsere her end i befolkningen som helhed. Komfort og hygge er en bred og sammensat gruppe bestående primært af familier med børn, fra de helt små og til voksne (og flyttet fra hjemmet). I denne gruppe arbejder man og har det sikkert godt med det, men for en del er efterløn og et frit otium noget som nærmer sig. Formuen er helt generelt middel, en del af den er bundet i det hus, som man under alle omstændigheder ejer selv. Det kan være et ældre landsbyhus med bindingsværk eller et nyere rækkehus i et forstadskvarter. Hos Komfort og hygge betyder fritiden, huset og haven meget. Livet på gården omfatter både egentlige landmænd og de udflyttere til landbrugsejendomme som vil et liv på en gård, men som ikke har nogen erhvervsmæssig tilknytning til landbruget i øvrigt. Livet på gården udgøres af familier, som ejer deres hus, samt en yngre type som bor til leje. I forhold til mange øvrige dele af den danske befolkning er avislæsemønstre anderledes: De større landsdækkende aviser udgør ikke den primære kilde til daglig viden. På radiosiden lyttes til nær- og lokalradio eller de større kommercielle kanaler. Velhavere dækker over nogle af landets mest velhavende husstande og familier. Ikke alle bor i palæerne, men man har ikke mindst på grund af de senere års økonomiske vækst og stigninger i ejendomspriserne opnået store gevinster. Man har sit på det tørre og bor i store huse, som ofte omtales som liebhaveri og lystejendomme. Gruppen er beskæftiget bredt men under alle omstændigheder i beskæftigelse. Beskæftiget kan de også kaldes i fritiden, hvor Velhavere generelt er meget aktive: Dels går de gerne ud om aftenen, dels udøver de i høj grad forskellige sports- og fritidaktiviteter. En større andel har sommerhuse. Succes kan måske siges at være en faktor for denne gruppe; selv siger de at penge ikke må være en målestok for, hvordan man klarer sig i forhold til andre. Side 34 KONTUR 2010

35 APPENDIKS...livsstilsgrupper fortsat Fællesskab udgøres af forskellige boliggrupper i lejligheder og række-/kædehuse. Offentlig leje er det typiske ejerforhold. Nok omfatter Fællesskab ikke landets rigeste husstande, men i høj grad nyder man godt af nærvær og sammenhold i beboelserne, med et overskud til alt der ikke er arbejde. Af fritidsaktiviteter er det ikke sport, der fylder mest. Fællesskab ser typisk mere TV end landsgennemsnittet som tilbydes gennem antenneforeningen. Herfra modtager man typisk også Beboerbladet læsning heraf går meget kraftigt igennem for alle typer inden for gruppen. Til gengæld læses de store aviser såsom Berlingske, Jyllandsposten, Politiken eller Kristeligt Dagblad ikke; regionalaviser heller ikke. Storbyliv findes i mange varianter. Gruppen spænder fra unge vel-etablerede familier over familier godt i gang med job og familie til ældre husstande med voksne enlige eller singler i leje- og andelsboliger. Det er byen, der drager om et tog eller en bus så skal bringe en derhen, er mindre afgørende. Man går gerne ud til arrangementer, i biografen eller lignende. De fleste finder, at der skal afsættes flere penge til kunst og kultur, og man stiller gerne krav om høj kvalitet både i indkøb og i det offentliges forvaltning af danske værdier. Storbyliv finder at Danmark skal være mere åben for omverdenen, at der gøres for lidt for flygtninge og at vores traditionelle værdier nok skal bestå. Gruppen har normalt ikke noget problem med at tingene forandrer sig hurtigt, men man er ikke parat til at acceptere forringelser i miljøet. Seniorer rummer mange forskellige holdninger og tendenser hvad angår baggrund og erfaringer fra arbejdsmarkedet, stillingtagen til moderne virkemidler og løsninger, boligform og meget andet. Der er således tale om en ret sammensat gruppe. I andre henseender ligner seniorer hinanden. Eksempelvis køber eller lejer man ikke film og seniorer er ikke alle tilbøjelige til at bruge PC derhjemme. En del bruger ikke engang mobiltelefon. ressourceområder Fødevarer Virksomheder inden for landbrug, fiskeri og gartneri, industrivirksomheder, der forarbejder fødevarer, samt støtte-, handelsog rådgivningsvirksomheder inden for fødevaresektoren. Møbler/beklædning Producenter af møbler, tøj, sko m.v. samt virksomheder, der designer, udvikler, markedsfører og sælger møbler eller beklædning. Turisme Virksomheder, som udbyder produkter og aktiviteter, der knytter sig til fritids- og forretningsrejser. Bygge/bolig Virksomheder, der projekterer, opfører, vedligeholder eller driver bygninger, producenter af materialer og komponenter, som indgår i bygninger, samt tilknyttede handelsvirksomheder. IT/kommunikation Virksomheder, som udvikler, producerer og distribuerer produkter og tjenesteydelser inden for IT, edb-software, tele, post, reklame og film samt grafiske virksomheder. Transport Virksomheder, der transporterer gods og personer, handels- og rådgivningsvirksomheder i tilknytning hertil samt virksomheder, der producerer og vedligeholder veje, jernbaner, broer m.v. Energi Virksomheder, der indvinder og leverer energi- og vandressourcer, eller som håndterer og behandler spildprodukter samt virksomheder, der leverer anlæg, udstyr og rådgivning hertil. Medico/sundhed Virksomheder, som producerer og forhandler lægemidler, medicoteknik m.v. KONTUR 2010 Side 35

36 Tal til tiden - et øjebliksbillede Hvem er vi? Hvad tjener vi? Hvordan uddanner vi os? Hvordan flytter vi rundt? Hvordan klarer virksomhederne sig? Kort sagt: Tal til tiden. Tal med viden til alle, der er interesseret i kommunens og regionens tilstand og udvikling. Kontur er en opfølgning på Regional UdviklingsPlan, der handler om fremtiden for borgere, institutioner og virksomheder i regionen. Se mere på Regional Udvikling / Strategi & analyse Damhaven Vejle