De helbredsmæssige fordele ved et moderat forbrug af øl. 2. udgave : CBMC - Brewers of Europe 2002

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De helbredsmæssige fordele ved et moderat forbrug af øl. 2. udgave : CBMC - Brewers of Europe 2002"

Transkript

1 De helbredsmæssige fordele ved et moderat forbrug af øl 2. udgave : CBMC - Brewers of Europe 2002

2 De helbredsmæssige fordele ved et moderat forbrug af øl Indholdsfortegnelse Indledning 5 2. udgave : CBMC - Brewers of Europe 2002 Mådehold og ansvarsfølelse er nøgleord 6 Et moderat indtag af øl, vin og spiritus kan være godt for dit hjerte 8 Øl er lige så gavnligt for hjertet som vin 9 Livsstilens betydning 10 Andre fordele ved moderat indtag af alkohol 11 Øl kan indgå i en sund kost! 12 Mulige fordele ved naturligt forekommende stoffer i øl 14 Antioxidanter Vitaminer og mineraler Humle Du bliver ikke overvægtig af at drikke øl med måde 16 Og endelig 17 Litteratur 18 3

3 Indledning Denne brochure giver et sammendrag af den viden, vi i dag har om de helbredsmæssige fordele ved et moderat forbrug af alkoholholdige drikke i almindelighed og af øl i særdeleshed. Brochuren er blevet udarbejdet af den europæiske bryggeriforening (CBMC - the Brewers of Europe) med det formål at give offentligheden kendskab til de videnskabelige resultater, der klart viser, at et glas øl - en nærende drik, der har udgjort en fast bestanddel af vores kost i flere tusind år - ikke alene er god til at slukke tørsten, men også kan være til gavn for helbredet, såfremt det drikkes i moderate mængder. Hæftets oplysninger har ikke til formål at få folk til at drikke øl eller andre former for alkoholholdige drikke for deres helbreds skyld. Formålet er alene ved hjælp af nøgtern information at give mennesker, der holder af at drikke øl, vished for at øl med måde ikke er skadeligt, men tværtimod kan indebære helbredsmæssige fordele. Den første udgave af denne brochure blev skrevet med baggrund i et éndags-seminar om de helbredsmæssige fordele ved et moderat forbrug af øl. Dette seminar blev afholdt i november 1999 med foredrag af en række europæiske videnskabsfolk. Et nyt symposium om øl og helbred, afholdt oktober 2001, ligger bag udgivelsen af 2. udgave af brochuren. Danmark var repræsenteret ved Dr. Erik Skovenborg, speciallæge i almen medicin, blandt de øvrige foredragsholderne var professor Antonio Gasbarrini (Catholic University, Rom, Italien); Dr. Pilar Cordoner Franch (University of Valencia, Spanien); professor Dr. Denis de Keukeleire (Ghent University, Belgien); Dr. Norbert Frank (German Cancer Research Centre, Heidelberg, Tyskland); Dr. Caroline Walker (Brewing Research International, Nutfield, England); Dr. Jonathan Powell (St Thomas Hospital, London, England) og professor Mack Mitchell Jr. (Alcoholic Beverage Medical Research Foundation, Baltimore, USA). Deres indlæg har inspireret den europæiske bryggeriforening til at revidere første udgave af hæftet. Ved det første øl- og helbredssymposium konkluderedes det, at indtagelse af øl, sammen med andre alkoholholdige drikke, bidrager til at nedsætte risikoen for hjerte-karsygdom. Endvidere pegede nye videnskabelige resultater på en række unikke, helbredsmæssige fordele ved naturligt forekommende stoffer i øl; forskningsresultater som henledte opmærksomheden på behovet for yderligere udforskning af dette felt. Siden da har forskningen gjort yderligere fremskridt, og en række interessante resultater og nye idéer om den helbredsmæssige effekt af et moderat ølforbrug er de senere år blevet offentliggjort i videnskabelige tidsskrifter. Denne udgave giver et sammendrag af de nyeste forskningsresultater. 4 De helbredsmæssige fordele ved et moderat forbrug af øl 5

4 Mådehold og ansvarsfølelse er nøgleord "At drikke med måde vil sige at drikke indenfor de grænser, der sættes af dit helbred, det samfund du lever i og dine forpligtelser overfor din familie og dine venner". Denne brochure fokuserer på virkningen af et ansvarligt forbrug af øl. Det kan ikke understreges nok, at de gavnlige virkninger på helbredet kun er tilstede ved et mådeholdent forbrug hos voksne. Et misbrug af alkohol, hvad enten det foregår regelmæssigt eller som drukture i weekenden, kan være skadeligt og er forbundet med en række kroniske, helbredsmæssige problemer. I sit foredrag ved symposiet gav dr. Skovenborg følgende definition på begrebet mådehold: "At drikke med måde vil sige at drikke indenfor de grænser, der sættes af dit helbred, det samfund du lever i og dine forpligtelser overfor din familie og dine venner. For de fleste mænd svarer det til 1-3 genstande om dagen." "Kvinder er mere følsomme for virkningen af alkohol end mænd; derfor rådes kvinder til at holde forbruget nede på 1-2 genstande om dagen." Mængden af alkohol i et glas øl kan være meget varierende afhængig af glassets størrelse og øllets alkoholstyrke. De historiske traditioner og vaner, hvad angår øldrikning, er meget forskellige i Europa. I Danmark defineres en genstand som indhold af alkohol på 12 gram, dvs. svarende til en almindelig pilsner på 33 cl. De angivne genstandsgrænser udgør en god rettesnor, men det er vigtigt at huske på, at genstandsgrænserne kun gælder for voksne, og at der er situationer, hvor selv en beskeden indtagelse af alkohol kan være for meget. Som eksempler på omstændigheder, hvor der kan være grund til at holde sig fra alkohol, kan nævnes graviditet, bilkørsel, betjening af farlige maskiner og ved indtagelse af nogle typer medicin som f.eks. tabletter mod epilepsi, antihistaminer (mod allergi) og beroligende midler. Industrien er vel bekendt med farerne ved misbrug af alkohol. Gennem organisationen GODA - Foreningen Gode Alkoholdninger - bidrager Bryggeriforeningen til udarbejdelse af informationsmateriale og undervisningsprogrammer med det formål at fremme den gode alkoholkultur, at modvirke misbrugssituationer og reducere forekomsten af f.eks. spirituskørsel og problemer med unges indtagelse af alkohol. 6 De helbredsmæssige fordele ved et moderat forbrug af øl 7

5 Et moderat forbrug af øl, vin og spiritus kan være godt for dit hjerte Der er god dokumentation for, at moderat indtagelse af øl, vin og spiritus ved sammenligning med intet eller et umådeholdent forbrug af alkohol giver en betydelig reduktion af risikoen for blodpropper i hjertet. Det er påvist gang på gang ved en række undersøgelser fra hele verden. Resultaterne tyder også på, at det mådeholdne alkoholforbrug reducerer risikoen for andre former for hjerte-karsygdom som f.eks. blodpropper i hjernen 1. Det skønnes, at indtagelse af op til 3 genstande om dagen nedsætter risikoen for blodpropper med knap en fjerdedel 2. Den beskyttende virkning gælder for et bredt spektrum af befolkningen inklusive folk med øget risiko for hjerte-karsygdom 3. Den "U-formede kurve" viser, at ved et moderat alkoholforbrug halveres risikoen for død før tiden sammenlignet med afholdsfolks risiko. Ved et højere forbrug af alkohol øges risikoen til at være den samme eller højere sammenlignet med afholdsfolks risiko. Der er flere velunderbyggede forklaringer på den observerede risikoreduktion. Ved moderat indtagelse af alkohol øges mængden af HDL-kolesterol (det "gode" kolesterol) i blodet, hvilket menes at forklare en betydelig del af faldet i risiko for hjertedød. Undersøgelser har vist, at blot én øl om dagen øger mængden af HDL-kolesterol i blodet med 4% 5. En anden mulig forklaring er alkohols blodfortyndende effekt, der nedsætter risikoen for dannelse af blodpropper 2. Også hos mennesker, der allerede har haft en blodprop i hjertet 6, og hos folk med sukkersyge 7 har en moderat indtagelse af alkohol vist sig at nedsætte risikoen for såvel død pga. hjerte-karsygdom som den samlede dødsrisiko. Øl er lige så gavnligt for hjertet som vin Den beskyttende effekt skyldes alkohol: Hverken øl, vin eller spiritus kan således påberåbe sig at have eneret på at forebygge hjerte-karsygdomme I tidens løb er der gennemført en række undersøgelser med det formål at vise, om enten øl, vin eller spiritus udøver en særlig beskyttende effekt mod hjerte-karsygdom. Men en nøje granskning af bevismaterialet har ikke afsløret nogen klar "vinder", idet den beskyttende effekt i alt væsentligt skyldes indholdet af alkohol 8. Den Amerikanske Hjerteforening (AHA) har udtalt: "Der er ikke dokumentation for, at vin er mere gavnligt for helbredet end andre alkoholholdige drikke" 9. Den samme gavnlige virkning er fundet i mange forskellige lande med forskellige kulturer og drikkevaner, hvilket bekræfter, at det er indholdet af alkohol i drikken, der udøver den beskyttende effekt, og at ingen enkelt type alkoholholdig drik dermed kan påberåbe sig et monopol, 10 når det handler om at have en hjertebeskyttende effekt. I Tyskland, hvor øl er den mest populære drik, har forskere kunnet bekræfte den gavnlige effekt af mådeholden alkoholindtagelse. Forskerne har beregnet, at hvis de europæiske øldrikkere holdt op med at drikke øl, ville det resultere i en øget forekomst af hjertekarsygdom samt et fald i gennemsnitslevealderen på ca. to år. Yderligere dokumentation for sammenhængen mellem alkohol og hjertebeskyttelse kommer fra en ny tjekkisk undersøgelse af en gruppe øldrikkere og en referencegruppe af afholdende 12. Den laveste risiko for død pga. hjerte-karsygdom blev fundet blandt gruppen af tjekkiske mænd, der drak 2-4 glas øl om dagen. Et moderat alkoholforbrug reducerer riskoen for tidlig død Risiko for tidlig død i forhold til afholdsfolk 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 1/2 1/2 0 mindre end mere end 7 Kilde: Keil et alia 4. Genstande pr. dag Der er god dokumentation for, at en moderat indtagelse af alkohol giver en betydelig reduktion af risikoen for blodpropper i hjertet 8 De helbredsmæssige fordele ved et moderat forbrug af øl 9

6 Livsstilens betydning Når andre livsstilsfaktorer tages med i beregningen viser det sig, at alkohol i sig selv bidrager med et fald i risikoen for hjerte-karsygdomme på knap en femtedel Der er mange andre faktorer udover drikkevaner, der påvirker folks helbred. Til disse faktorer regnes kost, social status, livsstil, vaner og tidligere sygdom. Det er helt afgørende at tage disse faktorer med i betragtning i ethvert forskningsprojekt om alkohol og helbred. En serie resultater fra en dansk undersøgelse tyder på, at indtagelse af vin var forbundet med en bedre effekt på helbredet end øl. Meget taler imidlertid for, at livsstilsfaktorer som f.eks. kosttype ikke fuldt ud er taget i betragtning ved beregningen af resultaterne af undersøgelsen 13. Livsstil og andre faktorer kan forvirre og skævvride resultaterne af en videnskabelig undersøgelse, og undladelse af at tage disse faktorer med i betragtning har i væsentlig grad svækket tolkningen af en række tidligere undersøgelser. Først når indflydelsen af alle kendte og målbare faktorer er taget med i beregningen, er det muligt at måle alkohols selvstændige effekt på hjerte-karsygdom. En grundig analyse af resultaterne fra en række undersøgelser med alle faktorer taget i betragtning tyder på, at et moderat alkoholforbrug i sig selv udløser et fald i risikoen for hjerte-karsygdom på ca. 17%. Det placerer effekten af alkohol på linie med sygdomsforebyggende tiltag som anvendelsen af Hjertemagnyl, et planlagt vægttab, indtagelse af kost med antioxidanter og regelmæssig motion. Det er ikke kun af betydning "hvor meget" folk drikker, men også "hvordan" de drikker. De seneste videnskabelige resultater viser, at folk, der drikker meget fra tid til anden (over 5-6 genstande per gang) ikke nyder godt af den hjertebeskyttende effekt, selvom deres alkoholforbrug opgjort pr. uge er moderat. "Flere forhold, som f.eks. en ugunstig effekt af en kortvarig, høj alkoholindtagelse på blodets størkningsmekanismer og på mængden af det "gode" HDL-kolesterol, udgør plausible forklaringer på den påviste forskel" 14. Det står også klart, at det er bedre for helbredet at indtage genstande til maden i forhold til at drikke på tom mave. Andre fordele ved moderat indtag af alkohol Det strømmer ind med videnskabelige undersøgelser, hvis resultater tyder på, at en regelmæssig, mådeholden indtagelse af alkohol virker beskyttende mod en række andre sygdomme Flere studier har bekræftet en lavere forekomst af type 2-diabetes (sukkersyge forbundet med alder og overvægt) blandt folk, der nyder alkohol med måde; det gælder både mænd 15 og kvinder 16. I sammenligning med en referencegruppe af afholdende havde mænd, der drak 1-2 genstande om dagen, 36% lavere risiko for type 2-diabetes 17. Moderat alkoholindtagelse ser ud til at bedre følsomheden for insulin, hvilket skåner den insulinproducerende bugspytkirtel mod overbelastning. En lavere insulinmængde i blodet ser også ud til at mindske risikoen for hjerte-karsygdom. Flere undersøgelser har demonstreret en forbindelse mellem moderat alkoholindtagelse og nedsat risiko for galdesten 18. Denne sammenhæng er påvist for alle typer alkoholholdige drikke, og risikoen er lavest ved et regelmæssigt drikkemønster. Blandt flere mulige forklaringer hører alkohols positive virkning på omsætningen af kolesterol og en nedsat udskillelse af galde til de mest plausible. Forskningsresultater af nyere dato tyder på, at moderat indtagelse af alkoholholdige drikke dels kan beskytte knoglevæv og dermed mindske risikoen for osteoporose (knogleskørhed) 19, dels virke forebyggende mod stofskifteproblemer som struma 20 og dels være forbundet med en nedsat risiko for at udvikle Parkinsons sygdom 21. Man har endnu ikke nogen sikker forklaring på denne række eksempler på en gavnlig virkning af alkohol, og der er behov for flere studier for at finde mekanismerne bag de forskellige undersøgelsers resultater. I de senere år er der kommet forskningsresultater, der tyder på, at en mådeholden indtagelse af alkohol kan reducere risikoen for at udvikle demens 22. En beskyttelse af hukommelsen er påvist ved indtagelse af både øl og vin, men der er endnu ikke nogen sikker videnskabelig forklaring på denne effekt 23. En positiv psykologisk virkning af nogle få genstande er beskrevet af mange eksperter, men virkningen er vanskelig at dokumentere med videnskabelige metoder. En nyere litteraturgennemgang har bekræftet den hidtidige opfattelse, at moderate mængder alkohol er i stand til at dæmpe spændinger og stress og øge fornemmelsen af velvære 24. Forskerne konstaterer, at "mådeholdne alkoholnydere i højere grad end afholdsfolk og storforbrugere oplevede en række psykologiske fordele ved indtagelse af alkohol". En øget forskningsindsats er påkrævet for at opklare mekanismerne bag den forbedrede psykologiske funktion og afklare hvilken del af effekten, der måske skyldes det med alkoholindtagelsen forbundne sociale samvær. Spanske forskningsresultater har bekræftet resultaterne af undersøgelser fra Skandinavien, der viser, at folk, der drikker moderat i sammenligning med gruppen af afholdende, opfatter sig selv som sundere og beskriver deres helbred som bedre De helbredsmæssige fordele ved et moderat forbrug af øl 11

7 Øl kan indgå i en sund kost! Bryggerierne i Europa er stolte over kvaliteten af deres øl og deres store udvalg af forskellige øltyper. Øl brygges af gode råvarer: malt, humle, gær og vand - rene naturprodukter, der bidrager til en sund, velafbalanceret kost 26. Med sit høje indhold af vand (93 pct.) og et relativt lavt alkoholindhold er øl velegnet til at slukke tørsten. En mådeholden indtagelse af øl forsyner kroppen med vigtige vitaminer og mineraler 27. Med et højt indhold af kaliumsalt og et lavt indhold af natriumsalt er saltbalancen i øl meget gunstig og hjælper med til at holde blodtrykket nede 28. Ligesom brød, et andet kornprodukt, er øl en glimrende kilde til livsnødvendige vitaminer. Når udblødt maltbyg bringes til spiring, øges kornets næringsværdi. Øl er især kendt for sit høje indhold af B-vitaminer som f.eks. niacin, riboflavin (B2), pyridoxin (B6) og folinsyre (B9). I tabellen på næste side vises den procentdel af den anbefalede daglige indtagelse af nogle vitaminer og mineraler, der findes i en liter øl. Med sit beskedne indhold af kalcium og høje indhold af magnesium kan indtagelse af øl hjælpe med til at forebygge dannelse af galdesten og nyresten. Det er formentlig en af grundene til, at risikoen for nyresten er reduceret med 40% ved indtagelse af et glas øl om dagen 29. Folk, der drikker øl med måde, opnår en vis beskyttelse mod bakterien Helicobacter pylori 30, som menes at være ansvarlig for de fleste tilfælde af mavesår og som kan øge risikoen for mavekræft. Takket være sit indhold af cellevægge fra bygmalten kan øl også være en kilde til opløselige fiberstoffer 31. En halv liter øl indeholder i gennemsnit 10% af den anbefalede daglige indtagelse af opløselige fibre, og nogle øltyper kan bidrage med helt op til 30%. Udover at gavne tarmfunktionen og modvirke forstoppelse påvirker kostens fiberindhold også selve fordøjelsen; maden optages i et roligere tempo og mængden af kolesterol i blodet nedsættes, hvilket kan mindske risikoen for hjerte-karsygdom 32. Nogle vitaminer og mineraler i øl Vitamin % af anbefalet daglig indtagelse Indhold i gennemsnit pr. pr. liter øl liter øl* B12 ca mikrogram B2 Riboflavin milligram B6 Pyridoxin milligram Biotin 17 5 mikrogram Niacin milligram B9 Folinsyre mikrogram Pantothensyre milligram Mineral % af anbefalet daglig indtagelse Indhold pr. pr. liter øl liter øl* Magnesium mg Kalium mg * Mængden i øl med en alkoholvolumenpct. på 5. Kilde: "The composition of Foods". 33 Øl kan med sit indhold af vigtige vitaminer og mineraler bidrage til en sund og velafbalanceret kost 12 De helbredsmæssige fordele ved et moderat forbrug af øl 13

8 Mulige fordele ved naturligt forekommende stoffer i øl Vitaminer og antioxidanter kan have en beskyttende effekt Forskere, der har studeret den lavere risiko for blodpropper i hjertet hos øldrikkere, konkluderer, at reduktionen i risiko er større end den effekt, man ville kunne have forventet af alkohol alene. Man har derfor overvejet, om andre stoffer i øl, som vitaminer og antioxidanter, også kunne have en beskyttende effekt 34. Også den alkoholfri øls egenskaber er genstand for forskning. De hidtidige resultater tyder på, at de potentielt gunstige virkninger, som forbindes med flere af de naturlige stoffer i øl, også er gældende for denne særlige øltype 35. Antioxidanter Øl indeholder naturlige antioxidanter, der kan have en positiv virkning på helbredet Naturlige antioxidanter findes i frugter, grøntsager og kornprodukter. Indholdet af antioxidanter i øl stammer fra bygmalt og fra humle 36. Det samlede indhold af antioxidanter i øl afhænger af den enkelte øltype og dermed af de råvarer og den bryggemetode, der er blevet anvendt. Mængden af antioxidanter i øl er pr. genstand (ved samme alkoholindhold) mere end dobbelt så stor som i hvidvin, men kun halvt så stor som i rødvin 37. Imidlertid består mange af antioxidanterne i rødvin af store molekyler, som det kan være vanskeligere for kroppen at optage gennem tarmvæggen end de mindre antioxidant-molekyler i øl. Videnskabelige forsøg har påvist, at mængden af antioxidanter i blodet øges efter indtagelse af øl, hvilket tyder på, at antioxidanterne i øl er let optagelige 38 og måske har nemmere ved at passere tarmvæggen end antioxidanter i frugt og grøntsager 39. Antioxidanter har betydning i forbindelse med forebyggelse af kræft, hvor de modvirker den skadelige effekt af frie radikaler 40. Antioxidanter menes desuden at mindske risikoen for blodpropper ved at gøre blodet mere tyndtflydende 41. Der er således flere grunde til at antage, at indholdet af antioxidanter i øl kan have en gavnlig virkning på forbrugernes helbred. 14 De helbredsmæssige fordele ved et moderat forbrug af øl Vitaminer og mineraler Øl er en god kilde til folinsyre og silicium Indholdet af vitaminer og mineraler i øl er ikke alene et godt supplement til en sund kost; meget tyder på, at de desuden kan gavne helbredet på andre måder. Nye forskningsresultater viser, at B-vitaminerne (B6 og B9) måske er med til at give øldrikkere en særlig god beskyttelse mod hjerte-karsygdom i sammenligning med folk, der drikker vin og spiritus Det er f.eks. påvist, at indholdet af homocystein i blodet falder ved indtagelse af vitamin B9 (folinsyre). Som det er tilfældet for det "dårlige" LDL-kolesterol, er et højt indhold af homocystein i blodet forbundet med en øget risiko for at blive ramt af en blodprop i hjertet. Ifølge en undersøgelse foretaget i Wales, hvor befolkningen overvejende drikker øl, var indtagelse af øl, i modsætning til andre alkoholholdige drikke, i stand til at sænke niveauet af homocystein i blodet som følge af den store mængde folinsyre i øllet 44. Dette fund er blevet bekræftet ved en aktuel undersøgelse i Tjekkiet, hvor daglig indtagelse af en liter øl var forbundet med lavere homocysteinværdier i blodet 45. Der er nu iværksat flere eksperimentelle undersøgelser af sammenhængen mellem folinsyre i øl og koncentrationen af homocystein i blodet. Nogle undersøgelser tyder på, at et tilstrækkeligt indhold af folinsyre i kosten vil kunne beskytte arvematerialet (DNA) i vore celler mod de typiske skader, som er forstadier til kræft 46. Øl indeholder store mængder af stoffet silicium i en form, der let optages i kroppen. Byg indeholder silicium, og under brygningen dannes en let opløselig udgave af stoffet i bygmalten 47. Indtagelse af silicium kan bidrage til stærkere knogler. Dyreeksperimenter har vist, at et tilskud af silicium i kosten kan øge tætheden i knoglevævet 48. Et igangværende forsøg skal opklare, om det tilskud af silicium i kosten, som kan opnås ved en regelmæssig, mådeholden indtagelse af øl, giver en effektiv beskyttelse mod knogleskørhed. Effekten af silicium kan udgøre en del af forklaringen på den sammenhæng mellem moderat alkoholindtagelse og lavere forekomst af knogleskørhed, som er påvist i store befolkningsundersøgelser. Humle Humle bidrager med gavnlige stoffer, som kun forekommer i øl Humleplanten er siden middelalderen blevet brugt til at give øllet smag og konservere det. Humle anvendes ikke i fremstillingen af andre typer alkoholholdige drikke, og den potentielt gavnlige effekt af humlen er derfor enestående for øl. Mange undersøgelser har vist, at humlens indhold af flavonoider har egenskaber, der kan beskytte mod nogle sygdomme og bidrage til bekæmpelse af visse former for kræft 49. Det drejer sig overvejende om laboratorieforsøg, men der planlægges nu eksperimentelle undersøgelser, der skal øge vores viden om virkningen af humle på dyr og mennesker. Mængden af humle-flavonoider kan bestemmes med præcise målemetoder 50, og udforskningen af disse stoffers betydning for vores helbred åbner for spændende perspektiver. 15

9 Du bliver ikke overvægtig af at drikke øl med måde Og endelig KCal./250 ml 205 Disse oplysninger har ikke til formål at fremme indtagelse af øl eller andre alkoholholdige drikke som et middel til at styrke helbredet og opnå et langt liv Intet tyder på at du bliver fed af at drikke øl med måde 103 Øl Æblejuice Mælk Frugtyoghurt Øl indeholder ikke kolesterol og har et lavt indhold af sukker. Kalorierne i en øl stammer overvejende fra indholdet af alkohol. Begrebet "ølvom" forbindes med en særlig form for overvægt, som overvejende ses i visse egne af Europa. Meget tyder på, at disse øldrikkeres store mave ikke har så meget med indtagelse af øl at gøre, men snarere skyldes en usund livsstil. I undersøgelser, der sammenligner store befolkningsgrupper, vejer afholdsfolk typisk mere end den del af befolkningen, der drikker alkohol 51. En række undersøgelser har samstemmende vist, at kvinder, der drikker alkohol med måde, i gennemsnit vejer mindre end deres afholdende medsøstre, mens der ingen forskel er fundet på mændenes vægt, uanset om de drikker alkohol eller ej. Og det til trods for at de, som drikker alkohol, har et større kalorieindtag (kalorier fra både mad og drikke). Årsagerne til dette paradoks diskuteres livligt blandt forskerne, men nogen sikker forklaring på fænomenet er endnu ikke fundet 52. Nogle forsøg har vist, at energien fra kalorierne i alkohol udnyttes mindre effektivt af kroppen 53. Indholdet af kalorier i øl ligger på linje med kalorieindholdet i sodavand, æblemost og saftevand 54. Indtagelse af øl ser ikke ud til at have en ugunstig indflydelse på vægten under forudsætning af, at man forstår at holde måde og drikker øllet til mad 55. De videnskabelige artikler, der er refereret i denne brochure, opsummerer hvad man i dag ved om dette emne. Men en række nye undersøgelser er sat i værk for at finde ud af, i hvilket omfang de potentielt gavnlige stoffer i vore fødevarer og i drikkevarer som øl, kan udnyttes af kroppen til forebyggelse af sygdom. Oplysningerne i dette hæfte har ikke til formål at fremme indtagelsen af øl og andre alkoholholdige drikke som et middel til at styrke helbredet og opnå et langt liv. Man drikker øl for at slukke sin tørst, nyde den gode smag og have det hyggeligt i gode venners lag. For den, der jævnligt drikker øl med måde, er det imidlertid betryggende at få kendskab til de forskningsresultater, der bekræfter, at et glas øl eller to ikke er skadeligt, men tværtimod kan indebære helbredsmæssige fordele. Lægeverdenen stiller sig meget tvivlende overfor tanken om at anbefale en moderat indtagelse af alkohol som et led i en forebyggende indsats mod hjerte-karsygdomme. Grunden til lægernes tøven er en meget forståelig frygt for, at en sådan anbefaling kunne føre til et overforbrug af alkohol, eller at rådet af nogle mennesker ville blive brugt som undskyldning for at drikke for meget. Kun i samtalen med den enkelte patient kan lægen, med baggrund i sit kendskab til patientens sygehistorie og personlige forhold, give individuelle råd om indtagelse af alkohol. Mere offentlig information om, hvor grænsen går for, hvad lægestanden og de offentlige myndigheder anser for at være en moderat (og potentielt gavnlig) indtagelse af alkohol, vil blive hilst velkommen af bryggeribranchen. 16 De helbredsmæssige fordele ved et moderat forbrug af øl 17

10 Litteratur 1 Fagrell B, De Faire U, Bondy S et al. (1999). "The effects of light to moderate drinking on cardiovascular diseases". Journal of Internal Medicine, 246: Rimm EB, Williams P, Fosher K et al. (1999). "Moderate alcohol intake and lower risk of coronary heart disease: meta-analysis of effects on lipids and haemostatic factors. British Medical Journal, 319: Hendriks HFJ, van Haaren MRT, Leenen R et al. (2001). "Moderate alcohol consumption and postprandial plasma lipids in men with different risks for coronary heart disease". Alcoholism: Clinical and Experimental Research, 25: Keil U, Chambless LE, Döring A et al. (1997). "The relation of alcohol intake to coronary heart disease and all-cause mortality in a beer drinking population". Epidemiology, 8(2): McConnell MV, Vavouranakis I, Wu LL et al. (1997). "Effects of a single daily alcoholic beverage on lipid and haemostatic markers of cardiovascular risk." American Journal of Cardiology, 80(9): Muntwyler J, Hennekens CH, Buring JE et al. (1998). "Mortality and light to moderate alcohol consumption after myocardial infarction". Lancet, 352: Tanasescu M, Hu FB, Willett WC et al. (2001) "Alcohol consumption and risk of coronary heart disease among men with type 2 Diabetes Mellitus". Journal of the American College of Cardiology, 38(7): Rimm EB, Klatsky A, Grobbee D et al. (1996). "Review of moderate alcohol consumption and reduced risk of coronary heart disease: Is the effect due to beer, wine or spirits?" British Medical Journal, 31: Goldberg IJ, Mosca L, Piano MR et al. (2001). "Wine and your heart: a science advisory for healthcare professionals from the Nutrition Committee, Council on epidemiology and prevention, and Council on cardiovascular nursing of the American Heart Association". Circulation, 103(3): Doll R (1997). "One for the Heart". British Medical Journal, 315: Hoffmeister H, Schelp F-P, Mensink GBM et al. (1999). "The relationship between alcohol consumption, health indicators and mortality in the German population". International Journal of Epidemiology, 28(6): Bobak M, Skodova Z and Marmot M (2000). "Effect of beer drinking on risk of myocardial infarction: population based case control study". British Medical Journal, 320: Mortensen EL, Jensen HH, Sanders SA et al. (2001). "Better psychological functioning and higher social status may largely explain the apparent health benefits of wine". Archives of Internal Medicine, 161: McElduff P, Dobson AJ (1997). "How much alcohol and how often? Population based case control study of alcohol consumption and risk of a major coronary event." British Medical Journal, 314: Ajani UA, Hennekens CH, Spelsberg A et al. (2000). " Alcohol consumption and risk of type 2 diabetes mellitus among US male physicians". Archives of Internal Medicine, 160(7): Stampfer MJ, Colditz GA, Willett WC et al. (1988). "A Prospective study of moderate alcohol drinking and risk of diabetes in women". American Journal of Epidemiology, 128(3): Conigrave KM, Hu BF, Carmargo Jr. CA et al. (2001). "A prospective study of drinking patterns in relation to risk of Type 2 Diabetes among men". Diabetes, 50: Leitzmann MF, Giovannucci EL, Stampfer MJ et al. (1999). "Prospective study of alcohol consumption patterns in relation to symptomatic gallstone disease in men". Alcoholism: Clinical and Experimental Research, 23(5): Holbrook TL, Barrett-Connor E (1993). "A prospective study of alcohol consumption and bone mineral density. British Medical Journal, 306: Knudsen N, Bülow I, Laurberg P et al. (2001). "Alcohol consumption is associated with reduced prevalence of goitre and solitary thyroid nodules". Clinical Endocrinology, 55: Paganini-Hill A (2001). "Risk factors for Parkinson s disease: the Leisure World Cohort Study". Neuro-epidemiology, 20: Zuccalà G, Onder G, Pedone C et al. (2001). "Dose-related impact of alcohol consumption on cognitive function in advanced age: results of a multicenter survey". Alcoholism: Clinical and Experimental Research, 25(12): Ruitenberg A, van Swieten JC, Witteman JCM et al. (2002). " Alcohol consumption and risk of dementia: the Rotterdam study". Lancet, 359: Peele S and Brodsky A (2000). "Exploring psychological benefits associated with moderate alcohol use: a necessary corrective to assessments of drinking outcomes?". Drug and Alcohol Dependence, 60: Guallar-Castillón P, Rodríguez-Artalejo F, Díez Gañán L et al. (2001). "Consumption of alcoholic beverages and subjective health in Spain". Journal of Epidemiology and Community Health, 55: Baxter, D (2000) "Healthy Ingredients in Beer" Ferment, Feb/Mar: Fuller RK, Littell AS, Witschi JC et al. (1971). "Calorie and nutrient contribution of alcoholic beverages to the usual diets of 155 adults". American Journal Clinical Nutrition, 24(9): Bamforth CW (2002). "Nutritional aspects of beer a review". Nutrition Research, 22: Hirvonen T, Pietinen P, Virtanen M et al. (1999). "Nutrient intake and use of beverages and the risk of kidney stones among male smokers". American Journal of Epidemiology, 150(2): Brenner H, Rothenbacher D, Bode G et al. (1997). "Relation of smoking and alcohol and coffee consumption to active helicobacter pylori infection: Cross sectional study". British Medical Journal, 315: Gromes R, Zeuch M, Piendl A. (2000). "Further investigations into the dietary fibre in beers". Brauwelt International, 1: Bell S, Goldman VM, Bistrian BR et al. (1999). "Effect of ß-Glucan from oats and yeast on serum lipids". Critical Reviews in Food Science and Nutrition. 39(2): McCance, Widdowson (1978) "The composition of Foods Fourth Edition". HMSO, London. 34 Brenner H, Rothenbacher D, Bode G et al. (2001). "Coronary heart disease risk reduction in a predominantly beer-drinking population". Epidemiology, 12(4): Martínez Álvarez JR, Villarino Marín AL and Cobo Sanz JM (2001). "Cerveza sin alcohol. Sus propiedades". Sociedad Española de Dietética y Ciencias de la Alimentación (SEDCA). Published by Centro de Información Cerveza y Salud. 36 Shahidi F, Naczk M (1995). "Food Phenolics; sources, chemistry, effects, applications". Technomic Publishing Co, Lancaster Basel. Chapter 5: Suter PM (2001). "Alcohol and mortality: if you drink, do not forget fruits and vegetables". Nutrition Reviews, 59(9): Ghiselli A, Natella F, Guidi A et al. (2000). "Beer increases plasma antioxidant capacity in humans". Journal of Nutrition and Biochemistry, 11: Bourne L, Paganga G, Baxter D et al. (2000). "Absortion of ferulic acid from low alcohol beer". Free Radical Research, 32: Tagashira M, Watanabe M, Uematsu N (1995). "Antioxidative activity of hop bitter acids and their analogues". Bioscience, Biotechnology, Biochemistry. 59: Pignatelli P, Pulcinelli FM, Celestini A et al. (2000). "The flavonoids quercetin and catechin synergistically inhibit platelet function by antagonizing the intracellular production of hydrogen peroxide". American Journal of Clinical Nutrition, 72: Van der Gaag MS, Ubbink JB, Sillanaukee P et al. (2000). "Effect of consumption of red wine, spirits and beer on serum homocysteine". Lancet, 355: Jaques PF, Bostom AG, Wilson PWF et al. (2001). "Determinants of plasma total homocysteine concentration in the Framingham Offspring cohort". American Journal of Clinical Nutrition, 73: Ubbink JB, Fehily AM, Pickering J et al. (1998). Homocysteine and ischaemic heart disease in the Caerphilly cohort". Atherosclerosis, 140(2): Mayer Jr. O, Simon J, Rosolová H (2001). "A population study of the influence of beer consumption on folate and homocysteine concentrations". European Journal of Clinical Nutrition, 55(7): Zhang S, Hunter DJ, Hankinson SE et al. (1999). "A prospective study of folate intake and the risk of breast cancer". Journal of the American Medical Association, 281: Bellia JP, Birchall JD and Roberts NB (1994). "Beer: a dietary source of silicon". Lancet, 343: Rico H, Gallego-Lago JL, Hernández ER et al. (2000). "Effect of Silicon supplement on osteopenia induced by ovariectomy in rats". Calcified Tissue International, 66(1): Arimoto-Kobayashi S, Sugiyama C, Harada N et al. (1999). "Inhibitory effects of beer and other alcoholic beverages on mutagenesis and DNA adduct formation induced by several carcinogens". Journal of Agricultural and Food Chemistry, 47(1): Stevens JF, Taylor AW and Deinzer ML (1999). "Quantitative analysis of xanthohumol and related prenylflavenoids in hops and beer by liquid chromatography tandem mass spectrometry". Journal of Chromatography A, 832: Männistö S, Uusitalo K, Roos E et al. (1997). "Alcohol beverage drinking, diet and body mass index in a cross sectional survey". European Journal of Clinical Nutrition, 51(5): McCarty MF (2000). "The insulin-sensitising activity of moderate alcohol consumption may promote leanness in women". Medical Hypotheses, 54: Suter PM (1994). "Effect of ethanol on energy expenditure". American Journal of Physiology, 226:R1204 R Janssens J, Shapira N, Debeuf P et al. (1999). "Effects of soft drink and table beer consumption on insulin response in teenagers". European Journal of Cancer Prevention, 8: Borys JM, Bagrel A, Pelletier X et al. (1994). "Bière et poids: la fin des idées reçues?" Expansion Scientifique Française. 18 De helbredsmæssige fordele ved et moderat forbrug af øl 19

11 MEDLEMMER BELGIEN Belgian Brewers Maison des Brasseurs Grand Place 10 B Bruxelles Tlf. : Fax : belgian.brewers@beerparadise.be DANMARK Bryggeriforeningen Frederiksberggade 11 DK København K Tlf. : Fax : info@bryggeriforeningen.dk FINLAND Panimoliitto Bryggeriförbundet PL 115 (Pasilankatu 2) FIN Helsinki Tlf. : Fax : info@panimoliitto.fi FRANKRIG Brasseurs de France Bd Malesherbes 25 F Paris Tlf. : Fax : contact@brasseursde-france.com france.com GRÆKENLAND Græske Bryggeriforening 102 Kifissou Ave GR Egaleo Tlf. : Fax : amsteldd@otenet.gr HOLLAND Centraal Brouwerij Kantoor Herengracht 282 NL BX Amsterdam PB 3462 NL-1001 AG Amsterdam Tlf. : Fax : info@cbk.nl IRLAND The Irish Brewers' Association Confederation House 84/86 Lower Baggot Street IRL - Dublin 2 Tlf. : Fax : paddy.jordan@ibec.ie ITALIEN Assobirra Viale di Val Fiorita 90 I Roma Tlf. : Fax : birra.viva@assobirra.it LUXEMBOURG Fédération des Brasseurs Luxembourgeois Bld Konrad Adenauer 31 L Luxembourg - Kirchberg B.P L Luxembourg Tlf. : Fax : fed.brasseurs@fedil.lu ØSTRIG Verband der Brauereien Österreichs Zaunergasse 1-3 A Wien Tlf. : Fax : getraenke@lebensmittel.wk.or.at PORTUGAL Associacao da Industria Cervejeira Portuguesa Av. Almirante Reis P Lisboa Tlf. : Fax : asscerv@mail.telepac.pt SPANIEN Cerveceros de España Almagro 24-2 Izda. E Madrid Tlf. : Fax : info@cerveceros.org STORBRITANNIEN British Beer and Pub Association Market Towers 1 Nine Elms Lane GB - London SW8 5NQ Tlf. : Fax : enquiries@beerandpub.com SVERIGE Svenska Bryggareföreningen Polhemsgatan 29 Box 8104 S Stockholm Tlf. : Fax : reception@swedbrewers.se TYSKLAND Deutscher Brauer-Bund e.v. Annaberger Strasse 28 D Bonn Tlf. : Fax : info@brauer-bund.de ASSOCIEREDE MEDLEMMER NORGE Bryggeri- og mineralvannforeningen Essendropsgt. 6 P.O.Box 7087 Homansbyen N OSLO Tif. : Fax : info@brom.no SCHWEIZ Schweizerischer Bierbrauerverein Bahnhofplatz 9 CH Zürich Tif. : Fax : info@bier.ch CBMC THE BREWERS OF EUROPE 181, Chaussée de la Hulpe - bte 20 B-1170 Bruxelles Tel. (32) Fax (32) info@cbmc.org

Næringsrigdom. Et bidrag til kostkvaliteten i Europa

Næringsrigdom. Et bidrag til kostkvaliteten i Europa Næringsrigdom Et bidrag til kostkvaliteten i Europa Med deres omfattende indhold af næringsstoffer er det ikke overraskende, at mælk og mejeriprodukter bidrager afgørende til den ernæringsmæssige kvalitet

Læs mere

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

Middelfart den 22. april Alkoholepidemiologi

Middelfart den 22. april Alkoholepidemiologi Middelfart den 22. april 2008 Alkoholepidemiologi Alkoholforbruget i Danmark Fysiologiske aspekter: alkoholnedbrydning Alkohol og sygelighed Genstandsgrænser og alkoholpolitik Janne Tolstrup (jst@niph.dk)

Læs mere

Kød i voksnes måltider

Kød i voksnes måltider Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere

Læs mere

Æg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning

Æg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning Æg som superfood Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring Herlev og Gentofte Hospital, Københavns Universitet 1 Dagligt indtag i Danmark 1/3 æg ~18g Er det passende? For meget? For lidt?

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

Fysiske arbejdskrav og fitness

Fysiske arbejdskrav og fitness Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom

Læs mere

Det grønne Danmarks bidrag til velfærdssamfundet

Det grønne Danmarks bidrag til velfærdssamfundet Det grønne Danmarks bidrag til velfærdssamfundet Contribution to the welfare state by The green Denmark Danske bryggeriers bidrag til det danske velfærdssamfund udgør 11,9 mia. kr. Bidraget er fordelt

Læs mere

Bryggeriforeningens alkoholpolitik

Bryggeriforeningens alkoholpolitik bryggeriforeningen.qxd 14/08/03 14:55 Side 2 Hvad er et moderat og ansvarligt forbrug? Bryggeriforeningen definerer et moderat og ansvarligt forbrug af øl, som: At drikke indenfor de grænser dit helbred

Læs mere

Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Salt og Sundhed Ulla Toft 1 Salt Salt består af grundstofferne natrium og klor (NaCL). Salt er livsnødvendigt opretholder kroppens væskebalance Men for meget salt er livsfarligt Kroppen har brug for ca.

Læs mere

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? Jens Troelsen Professor, forskningsleder for forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet jtroelsen@health.sdu.dk

Læs mere

Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed.

Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed. N O T A T SUNDHEDSSTYRELSENS NYE UDMELDING VEDRØRENDE ALKOHOL Baggrund I Danmark drikker ca. 860.000 voksne over de udmeldte maksimale genstandsgrænser 1. Kun 7 % af danske voksne drikker ikke alkohol

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Fiskeolie: Er dine penge spildt?

Fiskeolie: Er dine penge spildt? Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk

Læs mere

Alkohol og diabetes Maj

Alkohol og diabetes Maj For nogle er et godt glas vin til maden eller en øl med vennerne en del af livet, og selvom du har diabetes, er det ikke forbudt at drikke alkohol. Det er dog vigtigt at vide, hvordan alkohol påvirker

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Paarisa Alkohol- og Narkotikarådet. N O T A T Juli 2011

Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Paarisa Alkohol- og Narkotikarådet. N O T A T Juli 2011 Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Paarisa Alkohol- og Narkotikarådet N O T A T Juli 2011 Alkohol- og Narkotikarådets udmelding vedrørende alkohol Grønlands

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Agnes N. Pedersen

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Salt, sundhed og sygdom

Salt, sundhed og sygdom Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1

Læs mere

Sundhedseffekter. Tyktarmskræft

Sundhedseffekter. Tyktarmskræft Sundhedseffekter Tyktarmskræft Der er stigende evidens for, at mælk og mejeriprodukter kan have en beskyttende rolle i forhold til tyktarmskræft. Oversigtsstudier påviser konsekvent, især for mælk, at

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede

Læs mere

Tre paradokser i den danske folkesundhed

Tre paradokser i den danske folkesundhed SDU 50 år Tre paradokser i den danske folkesundhed Morten Grønbæk Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet 26. 8 oktober 2016 Tre paradokser i den danske folkesundhed Social ulighed Rygning

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Title of PhD project Effect of different amounts of protein on physiological functions in healthy adults. - The Protein (Meat) and Function

Læs mere

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Martin Rygaard Hans-Jørgen Albrechtsen November 2015 Forord I forbindelse med HOFORs ansøgning om tilladelse til at blødgøre drikkevand, udarbejdede

Læs mere

TAL FRA BRYGGERFORENINGEN LÆSKEDRIKKE Bryggeriforeningen THE DANISH BREWERS ASSOCIATION

TAL FRA BRYGGERFORENINGEN LÆSKEDRIKKE Bryggeriforeningen THE DANISH BREWERS ASSOCIATION TAL FRA BRYGGERFORENINGEN LÆSKEDRIKKE 214 Bryggeriforeningen THE DANISH BREWERS ASSOCIATION Medlemmernes salg på det danske læskedrikmarked (mio. liter) Danish soft drink from members of Danish Brewers

Læs mere

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse

Læs mere

Medlemmernes salg på det danske læskedrikmarked

Medlemmernes salg på det danske læskedrikmarked Medlemmernes salg på det danske læskedrikmarked (mio. liter) Danish soft drink from members of Danish Brewers Accociation (mio. liters) I tallene indgår ikke hvide vande med og uden smag samt iste. 5 4

Læs mere

Håber I har nydt jeres frokost

Håber I har nydt jeres frokost Håber I har nydt jeres frokost Tallerkenstørrelse Turen rundt Madens placering Skeer, tang, fade, skåle At sætte sig med front mod buffeten At spise med mange Nudging er adfærdsdesign Ved at ændre på omgivelserne,

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Kort om forebyggelse Indhold Hvorfor betaler det sig at satse på forebyggelse? Hvorfor er det vigtigt at prioritere forebyggelse? Danskerne lever usundt Livsstilssygdomme

Læs mere

HJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015

HJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015 HJERTET OG STOFFERNE BIRGITTE THYLSTRUP OG ER DET HÅRDT FOR HJERTET AT TAGE STOFFER? - og er det vigtigt? EKSISTERENDE FORSKNING Lille sammenhæng mellem amfetamin/kokain og alvorlig hjertesygdom Stor sammenhæng

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Det grønne Danmarks bidrag til velfærdssamfundet

Det grønne Danmarks bidrag til velfærdssamfundet Det grønne Danmarks bidrag til velfærdssamfundet Contribution to the welfare state by The green Denmark Danske bryggeriers bidrag til det danske velfærdssamfund udgør 11,7 mia. kr. Bidraget er fordelt

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

Can renewables meet the energy demand in heavy industries?

Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Sune Thorvildsen Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Senior Advisor Sune Thorvildsen DI Energy Confederation of Danish Industry 2 Strong sector associations 3 4 5 Top 10 Receiving

Læs mere

Kolesterol-alarm: Sådan undgår du det "grusomme" kolesterol

Kolesterol-alarm: Sådan undgår du det grusomme kolesterol Kolesterol-alarm: Sådan undgår du det "grusomme" kolesterol Der er det gode kolesterol, det onde kolesterol - og nu også det grusomme, som kan tredoble din risiko for livstruende hjertesygdom og alt for

Læs mere

X M Y. What is mediation? Mediation analysis an introduction. Definition

X M Y. What is mediation? Mediation analysis an introduction. Definition What is mediation? an introduction Ulla Hvidtfeldt Section of Social Medicine - Investigate underlying mechanisms of an association Opening the black box - Strengthen/support the main effect hypothesis

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Guide: Spis vitaminer og undgå kræft

Guide: Spis vitaminer og undgå kræft Guide: Spis vitaminer og undgå kræft Helt almindelige multi-vitaminpiller kan nedsætte risikoen for kræft. Den opsigtsvækkende forskning præsenteres på en stor international forskerkongres i dag Af Torben

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Besvarelser fra diætister 2014

Besvarelser fra diætister 2014 Besvarelser fra diætister 2014 1. Køn: Mand 5 2,6% Kvinde 187 97,4% 2. Alder: Under 30 år 35 18,2% 30-39 år 46 24,0% 40-49 år 46 24,0% 50-59 år 56 29,2% Over 60 år 9 4,7% 3. Region: Hovedstaden 53 27,6%

Læs mere

PUBLICERET AF CROSSFIT COPENHAGEN Proteiner i mad

PUBLICERET AF CROSSFIT COPENHAGEN Proteiner i mad PUBLICERET AF CROSSFIT COPENHAGEN - 2018 Proteiner i mad Hvorfor taler vi så meget om proteiner? Hvad gør de godt for? Hvor meget skal du spise? Alt dette vil jeg forsøge at give dig svar på her! Af Mia

Læs mere

Sundhedseffekter. Blodtryk

Sundhedseffekter. Blodtryk Sundhedseffekter Blodtryk Observationsstudier og kliniske studier peger på, at mælk og mejeriprodukter, især fedtfattige mejeriprodukter, kan have en positiv effekt på blodtrykket og bidrage til at forebygge

Læs mere

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Baggrund Hvordan har du det? 2010 indeholder en række oplysninger om sundhedstilstanden hos Region Midtjyllands

Læs mere

Den videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring

Den videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring Den videnskabelige evidens bag kostrådene Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring Definition af officielle kostråd Kostråd er videnskabeligt baserede retningslinjer fra myndighederne om en sund

Læs mere

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre

Læs mere

Hvor meget kan sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme egentlig bidrage med i forhold til at mindske forbruget af sygehusydelser?

Hvor meget kan sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme egentlig bidrage med i forhold til at mindske forbruget af sygehusydelser? Hvor meget kan sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme egentlig bidrage med i forhold til at mindske forbruget af sygehusydelser? Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr.

Læs mere

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age Aalborg Universitet Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age Sansolios, Sanne; Storm Slumstrup, Camilla Published in: Pilot European Regional Interventions

Læs mere

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende At læse videnskabelige artikler viden og øvelse Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende SIG-gruppen d. 21.04 2010 1 Program 1. Hvordan er artikler opbygget 2. Hvordan læser man dem

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Gitte Laub Hansen Projektchef, ph.d. Forebyggelse & Oplysning Kræftens Bekæmpelse

Gitte Laub Hansen Projektchef, ph.d. Forebyggelse & Oplysning Kræftens Bekæmpelse Fuldkorn, fibre og sundhed Gitte Laub Hansen Projektchef, ph.d. Forebyggelse & Oplysning Kræftens Bekæmpelse Kost- & Ernæringsforbundet Erhvervsskolen Nordsjælland 3. september 2014 Antal tilfælde per

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Ny forskning: Sådan sænker du dit kolesteroltal

Ny forskning: Sådan sænker du dit kolesteroltal Ny forskning: Sådan sænker du dit kolesteroltal Er dit kolesteroltal for højt, så snup en pille og løb en tur. Ny forskning viser, at du lever længst ved en kombination Af Torben Bagge, 20. december 2012

Læs mere

Æg i kosten, del.1. v. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkræskongres den 2. februar 2012

Æg i kosten, del.1. v. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkræskongres den 2. februar 2012 Æg i kosten, del.1 v. Grethe Andersen ga@lf.dk Dansk Fjerkræskongres den 2. februar 2012 Æg som en sund fødevare Informationsaktiviteter der medvirker til at øge viden om både produktionen og sundhedsværdien

Læs mere

Diabetes DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

Diabetes DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud. Diabetes Type 2 Diabetes Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?

Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?

Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres? Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres? Marit Eika Jørgensen Overlæge, Professor Steno Diabetes Center Copenhagen Marit.eika.joergensen@regionh.dk Diabetesforeningen

Læs mere

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal

Læs mere

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences

Læs mere

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Af: Arne Astrup, professor; dr. med. 1. januar 2011 kl. 11:33 Danmark har i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Vil du gå videre med et emne omtalt i bogen, kan du ofte starte med en af de følgende henvisninger.

Vil du gå videre med et emne omtalt i bogen, kan du ofte starte med en af de følgende henvisninger. LÆS VIDERE Vil du gå videre med et emne omtalt i bogen, kan du ofte starte med en af de følgende henvisninger. OM FORHØJET BLODTRYK Forhøjet blodtryk. Behandlingsvejledning. Dansk Hypertensionsselskab

Læs mere

Inspiration til fagligt indhold

Inspiration til fagligt indhold Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Energikilden. Du finder opgaveark med tilhørende svar om hhv. fysisk aktivitet og kostområdet

Læs mere

Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.

Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu. Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.dk 2 Danskernes fedtindtag Skrab brødet det (Andel voksne, der ikke

Læs mere

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017

Læs mere

Mäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme

Mäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme Mäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme Svend Aage Madsen Chefpsykolog, Rigshospitalet København, Danmark 1 Mænd er et problem over alt Krig Voldtægt Tyveri Blufærdighedskrænkelse Misbrug af

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Ensomhed og hjertesygdom

Ensomhed og hjertesygdom Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.

Læs mere

Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark

Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark Forskning i støj -historisk 1970 støj i arbejdsmiljøet (epidemiologi) 1980 trafikstøj (epidemiologi)

Læs mere

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK 1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK Afsnittet belyser alkoholsalget, grænsehandelen og alkoholforbruget i Danmark. Oplysningerne stammer fra: Danmarks Statistiks Statistikbank Skatteministeriets opgørelser om

Læs mere

Information om alkohol og helbred

Information om alkohol og helbred Information om alkohol og helbred Sundhedsfremme og forebyggelse Marts 2016 LUS Lidt om alkohol og helbred Alkohol er et rusmiddel, som bør omgås med forsigtighed. Øl, vin, snaps, bitter, cider, drinks

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

D-vitamin forebygger Alzheimer - sådan får du nok

D-vitamin forebygger Alzheimer - sådan får du nok D-vitamin forebygger Alzheimer - sådan får du nok Af Torben Bagge, januar 2012 03 D-vitamin virker mod Alzheimer 05 Demens og Alzheimer 06 Har du Alzheimer? 07 Sådan sikrer du dig nok D-vitamin 07 Tilskud

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Workshop: Ældre og alkohol. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Workshop: Ældre og alkohol. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Workshop: Ældre og alkohol Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Dagens oplæg Formål Beskrive alkoholforbruget i den ældre del af befolkningen Helbredsmæssige konsekvenser Emner Folkesundhed og effekten af

Læs mere

Risikovurdering af læskedrik

Risikovurdering af læskedrik Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 31, 2019 Risikovurdering af læskedrik DTU Fødevareinstituttet; Bager, Flemming Publication date: 2018 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link back to DTU Orbit

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Æg i kosten. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkrækongres den 2. februar 2012

Æg i kosten. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkrækongres den 2. februar 2012 Æg i kosten Grethe Andersen ga@lf.dk Dansk Fjerkrækongres den 2. februar 2012 Æg som en sund fødevare Informationsaktiviteter der medvirker til at øge viden om både produktionen og sundhedsværdien af æg.

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie Aalborg Universitet Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie Publication date: 2010 Document Version Tidlig version også

Læs mere

Bliver man syg af trafikstøj?

Bliver man syg af trafikstøj? Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Professor Institut for Naturvidenskab og Miljø Roskilde Universitet Bradford Hill kriterierne for kausalitet

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet.

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. IP/03/1022 Bruxelles, den 16. juli 2003 Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. Europa-Kommissionen har

Læs mere

Sådan stopper du prostatakræft

Sådan stopper du prostatakræft Sådan stopper du prostatakræft Ny dansk forskning giver håb om, at flere mænd i fremtiden kan reddes fra prostatakræft bl.a. ved at motionere Af Torben Bagge, 09. november 2012 03 Sådan stopper du prostatakræft

Læs mere