De helbredsmæssige fordele ved et moderat forbrug af øl. 2. udgave : CBMC - Brewers of Europe 2002

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De helbredsmæssige fordele ved et moderat forbrug af øl. 2. udgave : CBMC - Brewers of Europe 2002"

Transkript

1 De helbredsmæssige fordele ved et moderat forbrug af øl 2. udgave : CBMC - Brewers of Europe 2002

2 De helbredsmæssige fordele ved et moderat forbrug af øl Indholdsfortegnelse Indledning 5 2. udgave : CBMC - Brewers of Europe 2002 Mådehold og ansvarsfølelse er nøgleord 6 Et moderat indtag af øl, vin og spiritus kan være godt for dit hjerte 8 Øl er lige så gavnligt for hjertet som vin 9 Livsstilens betydning 10 Andre fordele ved moderat indtag af alkohol 11 Øl kan indgå i en sund kost! 12 Mulige fordele ved naturligt forekommende stoffer i øl 14 Antioxidanter Vitaminer og mineraler Humle Du bliver ikke overvægtig af at drikke øl med måde 16 Og endelig 17 Litteratur 18 3

3 Indledning Denne brochure giver et sammendrag af den viden, vi i dag har om de helbredsmæssige fordele ved et moderat forbrug af alkoholholdige drikke i almindelighed og af øl i særdeleshed. Brochuren er blevet udarbejdet af den europæiske bryggeriforening (CBMC - the Brewers of Europe) med det formål at give offentligheden kendskab til de videnskabelige resultater, der klart viser, at et glas øl - en nærende drik, der har udgjort en fast bestanddel af vores kost i flere tusind år - ikke alene er god til at slukke tørsten, men også kan være til gavn for helbredet, såfremt det drikkes i moderate mængder. Hæftets oplysninger har ikke til formål at få folk til at drikke øl eller andre former for alkoholholdige drikke for deres helbreds skyld. Formålet er alene ved hjælp af nøgtern information at give mennesker, der holder af at drikke øl, vished for at øl med måde ikke er skadeligt, men tværtimod kan indebære helbredsmæssige fordele. Den første udgave af denne brochure blev skrevet med baggrund i et éndags-seminar om de helbredsmæssige fordele ved et moderat forbrug af øl. Dette seminar blev afholdt i november 1999 med foredrag af en række europæiske videnskabsfolk. Et nyt symposium om øl og helbred, afholdt oktober 2001, ligger bag udgivelsen af 2. udgave af brochuren. Danmark var repræsenteret ved Dr. Erik Skovenborg, speciallæge i almen medicin, blandt de øvrige foredragsholderne var professor Antonio Gasbarrini (Catholic University, Rom, Italien); Dr. Pilar Cordoner Franch (University of Valencia, Spanien); professor Dr. Denis de Keukeleire (Ghent University, Belgien); Dr. Norbert Frank (German Cancer Research Centre, Heidelberg, Tyskland); Dr. Caroline Walker (Brewing Research International, Nutfield, England); Dr. Jonathan Powell (St Thomas Hospital, London, England) og professor Mack Mitchell Jr. (Alcoholic Beverage Medical Research Foundation, Baltimore, USA). Deres indlæg har inspireret den europæiske bryggeriforening til at revidere første udgave af hæftet. Ved det første øl- og helbredssymposium konkluderedes det, at indtagelse af øl, sammen med andre alkoholholdige drikke, bidrager til at nedsætte risikoen for hjerte-karsygdom. Endvidere pegede nye videnskabelige resultater på en række unikke, helbredsmæssige fordele ved naturligt forekommende stoffer i øl; forskningsresultater som henledte opmærksomheden på behovet for yderligere udforskning af dette felt. Siden da har forskningen gjort yderligere fremskridt, og en række interessante resultater og nye idéer om den helbredsmæssige effekt af et moderat ølforbrug er de senere år blevet offentliggjort i videnskabelige tidsskrifter. Denne udgave giver et sammendrag af de nyeste forskningsresultater. 4 De helbredsmæssige fordele ved et moderat forbrug af øl 5

4 Mådehold og ansvarsfølelse er nøgleord "At drikke med måde vil sige at drikke indenfor de grænser, der sættes af dit helbred, det samfund du lever i og dine forpligtelser overfor din familie og dine venner". Denne brochure fokuserer på virkningen af et ansvarligt forbrug af øl. Det kan ikke understreges nok, at de gavnlige virkninger på helbredet kun er tilstede ved et mådeholdent forbrug hos voksne. Et misbrug af alkohol, hvad enten det foregår regelmæssigt eller som drukture i weekenden, kan være skadeligt og er forbundet med en række kroniske, helbredsmæssige problemer. I sit foredrag ved symposiet gav dr. Skovenborg følgende definition på begrebet mådehold: "At drikke med måde vil sige at drikke indenfor de grænser, der sættes af dit helbred, det samfund du lever i og dine forpligtelser overfor din familie og dine venner. For de fleste mænd svarer det til 1-3 genstande om dagen." "Kvinder er mere følsomme for virkningen af alkohol end mænd; derfor rådes kvinder til at holde forbruget nede på 1-2 genstande om dagen." Mængden af alkohol i et glas øl kan være meget varierende afhængig af glassets størrelse og øllets alkoholstyrke. De historiske traditioner og vaner, hvad angår øldrikning, er meget forskellige i Europa. I Danmark defineres en genstand som indhold af alkohol på 12 gram, dvs. svarende til en almindelig pilsner på 33 cl. De angivne genstandsgrænser udgør en god rettesnor, men det er vigtigt at huske på, at genstandsgrænserne kun gælder for voksne, og at der er situationer, hvor selv en beskeden indtagelse af alkohol kan være for meget. Som eksempler på omstændigheder, hvor der kan være grund til at holde sig fra alkohol, kan nævnes graviditet, bilkørsel, betjening af farlige maskiner og ved indtagelse af nogle typer medicin som f.eks. tabletter mod epilepsi, antihistaminer (mod allergi) og beroligende midler. Industrien er vel bekendt med farerne ved misbrug af alkohol. Gennem organisationen GODA - Foreningen Gode Alkoholdninger - bidrager Bryggeriforeningen til udarbejdelse af informationsmateriale og undervisningsprogrammer med det formål at fremme den gode alkoholkultur, at modvirke misbrugssituationer og reducere forekomsten af f.eks. spirituskørsel og problemer med unges indtagelse af alkohol. 6 De helbredsmæssige fordele ved et moderat forbrug af øl 7

5 Et moderat forbrug af øl, vin og spiritus kan være godt for dit hjerte Der er god dokumentation for, at moderat indtagelse af øl, vin og spiritus ved sammenligning med intet eller et umådeholdent forbrug af alkohol giver en betydelig reduktion af risikoen for blodpropper i hjertet. Det er påvist gang på gang ved en række undersøgelser fra hele verden. Resultaterne tyder også på, at det mådeholdne alkoholforbrug reducerer risikoen for andre former for hjerte-karsygdom som f.eks. blodpropper i hjernen 1. Det skønnes, at indtagelse af op til 3 genstande om dagen nedsætter risikoen for blodpropper med knap en fjerdedel 2. Den beskyttende virkning gælder for et bredt spektrum af befolkningen inklusive folk med øget risiko for hjerte-karsygdom 3. Den "U-formede kurve" viser, at ved et moderat alkoholforbrug halveres risikoen for død før tiden sammenlignet med afholdsfolks risiko. Ved et højere forbrug af alkohol øges risikoen til at være den samme eller højere sammenlignet med afholdsfolks risiko. Der er flere velunderbyggede forklaringer på den observerede risikoreduktion. Ved moderat indtagelse af alkohol øges mængden af HDL-kolesterol (det "gode" kolesterol) i blodet, hvilket menes at forklare en betydelig del af faldet i risiko for hjertedød. Undersøgelser har vist, at blot én øl om dagen øger mængden af HDL-kolesterol i blodet med 4% 5. En anden mulig forklaring er alkohols blodfortyndende effekt, der nedsætter risikoen for dannelse af blodpropper 2. Også hos mennesker, der allerede har haft en blodprop i hjertet 6, og hos folk med sukkersyge 7 har en moderat indtagelse af alkohol vist sig at nedsætte risikoen for såvel død pga. hjerte-karsygdom som den samlede dødsrisiko. Øl er lige så gavnligt for hjertet som vin Den beskyttende effekt skyldes alkohol: Hverken øl, vin eller spiritus kan således påberåbe sig at have eneret på at forebygge hjerte-karsygdomme I tidens løb er der gennemført en række undersøgelser med det formål at vise, om enten øl, vin eller spiritus udøver en særlig beskyttende effekt mod hjerte-karsygdom. Men en nøje granskning af bevismaterialet har ikke afsløret nogen klar "vinder", idet den beskyttende effekt i alt væsentligt skyldes indholdet af alkohol 8. Den Amerikanske Hjerteforening (AHA) har udtalt: "Der er ikke dokumentation for, at vin er mere gavnligt for helbredet end andre alkoholholdige drikke" 9. Den samme gavnlige virkning er fundet i mange forskellige lande med forskellige kulturer og drikkevaner, hvilket bekræfter, at det er indholdet af alkohol i drikken, der udøver den beskyttende effekt, og at ingen enkelt type alkoholholdig drik dermed kan påberåbe sig et monopol, 10 når det handler om at have en hjertebeskyttende effekt. I Tyskland, hvor øl er den mest populære drik, har forskere kunnet bekræfte den gavnlige effekt af mådeholden alkoholindtagelse. Forskerne har beregnet, at hvis de europæiske øldrikkere holdt op med at drikke øl, ville det resultere i en øget forekomst af hjertekarsygdom samt et fald i gennemsnitslevealderen på ca. to år. Yderligere dokumentation for sammenhængen mellem alkohol og hjertebeskyttelse kommer fra en ny tjekkisk undersøgelse af en gruppe øldrikkere og en referencegruppe af afholdende 12. Den laveste risiko for død pga. hjerte-karsygdom blev fundet blandt gruppen af tjekkiske mænd, der drak 2-4 glas øl om dagen. Et moderat alkoholforbrug reducerer riskoen for tidlig død Risiko for tidlig død i forhold til afholdsfolk 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 1/2 1/2 0 mindre end mere end 7 Kilde: Keil et alia 4. Genstande pr. dag Der er god dokumentation for, at en moderat indtagelse af alkohol giver en betydelig reduktion af risikoen for blodpropper i hjertet 8 De helbredsmæssige fordele ved et moderat forbrug af øl 9

6 Livsstilens betydning Når andre livsstilsfaktorer tages med i beregningen viser det sig, at alkohol i sig selv bidrager med et fald i risikoen for hjerte-karsygdomme på knap en femtedel Der er mange andre faktorer udover drikkevaner, der påvirker folks helbred. Til disse faktorer regnes kost, social status, livsstil, vaner og tidligere sygdom. Det er helt afgørende at tage disse faktorer med i betragtning i ethvert forskningsprojekt om alkohol og helbred. En serie resultater fra en dansk undersøgelse tyder på, at indtagelse af vin var forbundet med en bedre effekt på helbredet end øl. Meget taler imidlertid for, at livsstilsfaktorer som f.eks. kosttype ikke fuldt ud er taget i betragtning ved beregningen af resultaterne af undersøgelsen 13. Livsstil og andre faktorer kan forvirre og skævvride resultaterne af en videnskabelig undersøgelse, og undladelse af at tage disse faktorer med i betragtning har i væsentlig grad svækket tolkningen af en række tidligere undersøgelser. Først når indflydelsen af alle kendte og målbare faktorer er taget med i beregningen, er det muligt at måle alkohols selvstændige effekt på hjerte-karsygdom. En grundig analyse af resultaterne fra en række undersøgelser med alle faktorer taget i betragtning tyder på, at et moderat alkoholforbrug i sig selv udløser et fald i risikoen for hjerte-karsygdom på ca. 17%. Det placerer effekten af alkohol på linie med sygdomsforebyggende tiltag som anvendelsen af Hjertemagnyl, et planlagt vægttab, indtagelse af kost med antioxidanter og regelmæssig motion. Det er ikke kun af betydning "hvor meget" folk drikker, men også "hvordan" de drikker. De seneste videnskabelige resultater viser, at folk, der drikker meget fra tid til anden (over 5-6 genstande per gang) ikke nyder godt af den hjertebeskyttende effekt, selvom deres alkoholforbrug opgjort pr. uge er moderat. "Flere forhold, som f.eks. en ugunstig effekt af en kortvarig, høj alkoholindtagelse på blodets størkningsmekanismer og på mængden af det "gode" HDL-kolesterol, udgør plausible forklaringer på den påviste forskel" 14. Det står også klart, at det er bedre for helbredet at indtage genstande til maden i forhold til at drikke på tom mave. Andre fordele ved moderat indtag af alkohol Det strømmer ind med videnskabelige undersøgelser, hvis resultater tyder på, at en regelmæssig, mådeholden indtagelse af alkohol virker beskyttende mod en række andre sygdomme Flere studier har bekræftet en lavere forekomst af type 2-diabetes (sukkersyge forbundet med alder og overvægt) blandt folk, der nyder alkohol med måde; det gælder både mænd 15 og kvinder 16. I sammenligning med en referencegruppe af afholdende havde mænd, der drak 1-2 genstande om dagen, 36% lavere risiko for type 2-diabetes 17. Moderat alkoholindtagelse ser ud til at bedre følsomheden for insulin, hvilket skåner den insulinproducerende bugspytkirtel mod overbelastning. En lavere insulinmængde i blodet ser også ud til at mindske risikoen for hjerte-karsygdom. Flere undersøgelser har demonstreret en forbindelse mellem moderat alkoholindtagelse og nedsat risiko for galdesten 18. Denne sammenhæng er påvist for alle typer alkoholholdige drikke, og risikoen er lavest ved et regelmæssigt drikkemønster. Blandt flere mulige forklaringer hører alkohols positive virkning på omsætningen af kolesterol og en nedsat udskillelse af galde til de mest plausible. Forskningsresultater af nyere dato tyder på, at moderat indtagelse af alkoholholdige drikke dels kan beskytte knoglevæv og dermed mindske risikoen for osteoporose (knogleskørhed) 19, dels virke forebyggende mod stofskifteproblemer som struma 20 og dels være forbundet med en nedsat risiko for at udvikle Parkinsons sygdom 21. Man har endnu ikke nogen sikker forklaring på denne række eksempler på en gavnlig virkning af alkohol, og der er behov for flere studier for at finde mekanismerne bag de forskellige undersøgelsers resultater. I de senere år er der kommet forskningsresultater, der tyder på, at en mådeholden indtagelse af alkohol kan reducere risikoen for at udvikle demens 22. En beskyttelse af hukommelsen er påvist ved indtagelse af både øl og vin, men der er endnu ikke nogen sikker videnskabelig forklaring på denne effekt 23. En positiv psykologisk virkning af nogle få genstande er beskrevet af mange eksperter, men virkningen er vanskelig at dokumentere med videnskabelige metoder. En nyere litteraturgennemgang har bekræftet den hidtidige opfattelse, at moderate mængder alkohol er i stand til at dæmpe spændinger og stress og øge fornemmelsen af velvære 24. Forskerne konstaterer, at "mådeholdne alkoholnydere i højere grad end afholdsfolk og storforbrugere oplevede en række psykologiske fordele ved indtagelse af alkohol". En øget forskningsindsats er påkrævet for at opklare mekanismerne bag den forbedrede psykologiske funktion og afklare hvilken del af effekten, der måske skyldes det med alkoholindtagelsen forbundne sociale samvær. Spanske forskningsresultater har bekræftet resultaterne af undersøgelser fra Skandinavien, der viser, at folk, der drikker moderat i sammenligning med gruppen af afholdende, opfatter sig selv som sundere og beskriver deres helbred som bedre De helbredsmæssige fordele ved et moderat forbrug af øl 11

7 Øl kan indgå i en sund kost! Bryggerierne i Europa er stolte over kvaliteten af deres øl og deres store udvalg af forskellige øltyper. Øl brygges af gode råvarer: malt, humle, gær og vand - rene naturprodukter, der bidrager til en sund, velafbalanceret kost 26. Med sit høje indhold af vand (93 pct.) og et relativt lavt alkoholindhold er øl velegnet til at slukke tørsten. En mådeholden indtagelse af øl forsyner kroppen med vigtige vitaminer og mineraler 27. Med et højt indhold af kaliumsalt og et lavt indhold af natriumsalt er saltbalancen i øl meget gunstig og hjælper med til at holde blodtrykket nede 28. Ligesom brød, et andet kornprodukt, er øl en glimrende kilde til livsnødvendige vitaminer. Når udblødt maltbyg bringes til spiring, øges kornets næringsværdi. Øl er især kendt for sit høje indhold af B-vitaminer som f.eks. niacin, riboflavin (B2), pyridoxin (B6) og folinsyre (B9). I tabellen på næste side vises den procentdel af den anbefalede daglige indtagelse af nogle vitaminer og mineraler, der findes i en liter øl. Med sit beskedne indhold af kalcium og høje indhold af magnesium kan indtagelse af øl hjælpe med til at forebygge dannelse af galdesten og nyresten. Det er formentlig en af grundene til, at risikoen for nyresten er reduceret med 40% ved indtagelse af et glas øl om dagen 29. Folk, der drikker øl med måde, opnår en vis beskyttelse mod bakterien Helicobacter pylori 30, som menes at være ansvarlig for de fleste tilfælde af mavesår og som kan øge risikoen for mavekræft. Takket være sit indhold af cellevægge fra bygmalten kan øl også være en kilde til opløselige fiberstoffer 31. En halv liter øl indeholder i gennemsnit 10% af den anbefalede daglige indtagelse af opløselige fibre, og nogle øltyper kan bidrage med helt op til 30%. Udover at gavne tarmfunktionen og modvirke forstoppelse påvirker kostens fiberindhold også selve fordøjelsen; maden optages i et roligere tempo og mængden af kolesterol i blodet nedsættes, hvilket kan mindske risikoen for hjerte-karsygdom 32. Nogle vitaminer og mineraler i øl Vitamin % af anbefalet daglig indtagelse Indhold i gennemsnit pr. pr. liter øl liter øl* B12 ca mikrogram B2 Riboflavin milligram B6 Pyridoxin milligram Biotin 17 5 mikrogram Niacin milligram B9 Folinsyre mikrogram Pantothensyre milligram Mineral % af anbefalet daglig indtagelse Indhold pr. pr. liter øl liter øl* Magnesium mg Kalium mg * Mængden i øl med en alkoholvolumenpct. på 5. Kilde: "The composition of Foods". 33 Øl kan med sit indhold af vigtige vitaminer og mineraler bidrage til en sund og velafbalanceret kost 12 De helbredsmæssige fordele ved et moderat forbrug af øl 13

8 Mulige fordele ved naturligt forekommende stoffer i øl Vitaminer og antioxidanter kan have en beskyttende effekt Forskere, der har studeret den lavere risiko for blodpropper i hjertet hos øldrikkere, konkluderer, at reduktionen i risiko er større end den effekt, man ville kunne have forventet af alkohol alene. Man har derfor overvejet, om andre stoffer i øl, som vitaminer og antioxidanter, også kunne have en beskyttende effekt 34. Også den alkoholfri øls egenskaber er genstand for forskning. De hidtidige resultater tyder på, at de potentielt gunstige virkninger, som forbindes med flere af de naturlige stoffer i øl, også er gældende for denne særlige øltype 35. Antioxidanter Øl indeholder naturlige antioxidanter, der kan have en positiv virkning på helbredet Naturlige antioxidanter findes i frugter, grøntsager og kornprodukter. Indholdet af antioxidanter i øl stammer fra bygmalt og fra humle 36. Det samlede indhold af antioxidanter i øl afhænger af den enkelte øltype og dermed af de råvarer og den bryggemetode, der er blevet anvendt. Mængden af antioxidanter i øl er pr. genstand (ved samme alkoholindhold) mere end dobbelt så stor som i hvidvin, men kun halvt så stor som i rødvin 37. Imidlertid består mange af antioxidanterne i rødvin af store molekyler, som det kan være vanskeligere for kroppen at optage gennem tarmvæggen end de mindre antioxidant-molekyler i øl. Videnskabelige forsøg har påvist, at mængden af antioxidanter i blodet øges efter indtagelse af øl, hvilket tyder på, at antioxidanterne i øl er let optagelige 38 og måske har nemmere ved at passere tarmvæggen end antioxidanter i frugt og grøntsager 39. Antioxidanter har betydning i forbindelse med forebyggelse af kræft, hvor de modvirker den skadelige effekt af frie radikaler 40. Antioxidanter menes desuden at mindske risikoen for blodpropper ved at gøre blodet mere tyndtflydende 41. Der er således flere grunde til at antage, at indholdet af antioxidanter i øl kan have en gavnlig virkning på forbrugernes helbred. 14 De helbredsmæssige fordele ved et moderat forbrug af øl Vitaminer og mineraler Øl er en god kilde til folinsyre og silicium Indholdet af vitaminer og mineraler i øl er ikke alene et godt supplement til en sund kost; meget tyder på, at de desuden kan gavne helbredet på andre måder. Nye forskningsresultater viser, at B-vitaminerne (B6 og B9) måske er med til at give øldrikkere en særlig god beskyttelse mod hjerte-karsygdom i sammenligning med folk, der drikker vin og spiritus Det er f.eks. påvist, at indholdet af homocystein i blodet falder ved indtagelse af vitamin B9 (folinsyre). Som det er tilfældet for det "dårlige" LDL-kolesterol, er et højt indhold af homocystein i blodet forbundet med en øget risiko for at blive ramt af en blodprop i hjertet. Ifølge en undersøgelse foretaget i Wales, hvor befolkningen overvejende drikker øl, var indtagelse af øl, i modsætning til andre alkoholholdige drikke, i stand til at sænke niveauet af homocystein i blodet som følge af den store mængde folinsyre i øllet 44. Dette fund er blevet bekræftet ved en aktuel undersøgelse i Tjekkiet, hvor daglig indtagelse af en liter øl var forbundet med lavere homocysteinværdier i blodet 45. Der er nu iværksat flere eksperimentelle undersøgelser af sammenhængen mellem folinsyre i øl og koncentrationen af homocystein i blodet. Nogle undersøgelser tyder på, at et tilstrækkeligt indhold af folinsyre i kosten vil kunne beskytte arvematerialet (DNA) i vore celler mod de typiske skader, som er forstadier til kræft 46. Øl indeholder store mængder af stoffet silicium i en form, der let optages i kroppen. Byg indeholder silicium, og under brygningen dannes en let opløselig udgave af stoffet i bygmalten 47. Indtagelse af silicium kan bidrage til stærkere knogler. Dyreeksperimenter har vist, at et tilskud af silicium i kosten kan øge tætheden i knoglevævet 48. Et igangværende forsøg skal opklare, om det tilskud af silicium i kosten, som kan opnås ved en regelmæssig, mådeholden indtagelse af øl, giver en effektiv beskyttelse mod knogleskørhed. Effekten af silicium kan udgøre en del af forklaringen på den sammenhæng mellem moderat alkoholindtagelse og lavere forekomst af knogleskørhed, som er påvist i store befolkningsundersøgelser. Humle Humle bidrager med gavnlige stoffer, som kun forekommer i øl Humleplanten er siden middelalderen blevet brugt til at give øllet smag og konservere det. Humle anvendes ikke i fremstillingen af andre typer alkoholholdige drikke, og den potentielt gavnlige effekt af humlen er derfor enestående for øl. Mange undersøgelser har vist, at humlens indhold af flavonoider har egenskaber, der kan beskytte mod nogle sygdomme og bidrage til bekæmpelse af visse former for kræft 49. Det drejer sig overvejende om laboratorieforsøg, men der planlægges nu eksperimentelle undersøgelser, der skal øge vores viden om virkningen af humle på dyr og mennesker. Mængden af humle-flavonoider kan bestemmes med præcise målemetoder 50, og udforskningen af disse stoffers betydning for vores helbred åbner for spændende perspektiver. 15

9 Du bliver ikke overvægtig af at drikke øl med måde Og endelig KCal./250 ml 205 Disse oplysninger har ikke til formål at fremme indtagelse af øl eller andre alkoholholdige drikke som et middel til at styrke helbredet og opnå et langt liv Intet tyder på at du bliver fed af at drikke øl med måde 103 Øl Æblejuice Mælk Frugtyoghurt Øl indeholder ikke kolesterol og har et lavt indhold af sukker. Kalorierne i en øl stammer overvejende fra indholdet af alkohol. Begrebet "ølvom" forbindes med en særlig form for overvægt, som overvejende ses i visse egne af Europa. Meget tyder på, at disse øldrikkeres store mave ikke har så meget med indtagelse af øl at gøre, men snarere skyldes en usund livsstil. I undersøgelser, der sammenligner store befolkningsgrupper, vejer afholdsfolk typisk mere end den del af befolkningen, der drikker alkohol 51. En række undersøgelser har samstemmende vist, at kvinder, der drikker alkohol med måde, i gennemsnit vejer mindre end deres afholdende medsøstre, mens der ingen forskel er fundet på mændenes vægt, uanset om de drikker alkohol eller ej. Og det til trods for at de, som drikker alkohol, har et større kalorieindtag (kalorier fra både mad og drikke). Årsagerne til dette paradoks diskuteres livligt blandt forskerne, men nogen sikker forklaring på fænomenet er endnu ikke fundet 52. Nogle forsøg har vist, at energien fra kalorierne i alkohol udnyttes mindre effektivt af kroppen 53. Indholdet af kalorier i øl ligger på linje med kalorieindholdet i sodavand, æblemost og saftevand 54. Indtagelse af øl ser ikke ud til at have en ugunstig indflydelse på vægten under forudsætning af, at man forstår at holde måde og drikker øllet til mad 55. De videnskabelige artikler, der er refereret i denne brochure, opsummerer hvad man i dag ved om dette emne. Men en række nye undersøgelser er sat i værk for at finde ud af, i hvilket omfang de potentielt gavnlige stoffer i vore fødevarer og i drikkevarer som øl, kan udnyttes af kroppen til forebyggelse af sygdom. Oplysningerne i dette hæfte har ikke til formål at fremme indtagelsen af øl og andre alkoholholdige drikke som et middel til at styrke helbredet og opnå et langt liv. Man drikker øl for at slukke sin tørst, nyde den gode smag og have det hyggeligt i gode venners lag. For den, der jævnligt drikker øl med måde, er det imidlertid betryggende at få kendskab til de forskningsresultater, der bekræfter, at et glas øl eller to ikke er skadeligt, men tværtimod kan indebære helbredsmæssige fordele. Lægeverdenen stiller sig meget tvivlende overfor tanken om at anbefale en moderat indtagelse af alkohol som et led i en forebyggende indsats mod hjerte-karsygdomme. Grunden til lægernes tøven er en meget forståelig frygt for, at en sådan anbefaling kunne føre til et overforbrug af alkohol, eller at rådet af nogle mennesker ville blive brugt som undskyldning for at drikke for meget. Kun i samtalen med den enkelte patient kan lægen, med baggrund i sit kendskab til patientens sygehistorie og personlige forhold, give individuelle råd om indtagelse af alkohol. Mere offentlig information om, hvor grænsen går for, hvad lægestanden og de offentlige myndigheder anser for at være en moderat (og potentielt gavnlig) indtagelse af alkohol, vil blive hilst velkommen af bryggeribranchen. 16 De helbredsmæssige fordele ved et moderat forbrug af øl 17

10 Litteratur 1 Fagrell B, De Faire U, Bondy S et al. (1999). "The effects of light to moderate drinking on cardiovascular diseases". Journal of Internal Medicine, 246: Rimm EB, Williams P, Fosher K et al. (1999). "Moderate alcohol intake and lower risk of coronary heart disease: meta-analysis of effects on lipids and haemostatic factors. British Medical Journal, 319: Hendriks HFJ, van Haaren MRT, Leenen R et al. (2001). "Moderate alcohol consumption and postprandial plasma lipids in men with different risks for coronary heart disease". Alcoholism: Clinical and Experimental Research, 25: Keil U, Chambless LE, Döring A et al. (1997). "The relation of alcohol intake to coronary heart disease and all-cause mortality in a beer drinking population". Epidemiology, 8(2): McConnell MV, Vavouranakis I, Wu LL et al. (1997). "Effects of a single daily alcoholic beverage on lipid and haemostatic markers of cardiovascular risk." American Journal of Cardiology, 80(9): Muntwyler J, Hennekens CH, Buring JE et al. (1998). "Mortality and light to moderate alcohol consumption after myocardial infarction". Lancet, 352: Tanasescu M, Hu FB, Willett WC et al. (2001) "Alcohol consumption and risk of coronary heart disease among men with type 2 Diabetes Mellitus". Journal of the American College of Cardiology, 38(7): Rimm EB, Klatsky A, Grobbee D et al. (1996). "Review of moderate alcohol consumption and reduced risk of coronary heart disease: Is the effect due to beer, wine or spirits?" British Medical Journal, 31: Goldberg IJ, Mosca L, Piano MR et al. (2001). "Wine and your heart: a science advisory for healthcare professionals from the Nutrition Committee, Council on epidemiology and prevention, and Council on cardiovascular nursing of the American Heart Association". Circulation, 103(3): Doll R (1997). "One for the Heart". British Medical Journal, 315: Hoffmeister H, Schelp F-P, Mensink GBM et al. (1999). "The relationship between alcohol consumption, health indicators and mortality in the German population". International Journal of Epidemiology, 28(6): Bobak M, Skodova Z and Marmot M (2000). "Effect of beer drinking on risk of myocardial infarction: population based case control study". British Medical Journal, 320: Mortensen EL, Jensen HH, Sanders SA et al. (2001). "Better psychological functioning and higher social status may largely explain the apparent health benefits of wine". Archives of Internal Medicine, 161: McElduff P, Dobson AJ (1997). "How much alcohol and how often? Population based case control study of alcohol consumption and risk of a major coronary event." British Medical Journal, 314: Ajani UA, Hennekens CH, Spelsberg A et al. (2000). " Alcohol consumption and risk of type 2 diabetes mellitus among US male physicians". Archives of Internal Medicine, 160(7): Stampfer MJ, Colditz GA, Willett WC et al. (1988). "A Prospective study of moderate alcohol drinking and risk of diabetes in women". American Journal of Epidemiology, 128(3): Conigrave KM, Hu BF, Carmargo Jr. CA et al. (2001). "A prospective study of drinking patterns in relation to risk of Type 2 Diabetes among men". Diabetes, 50: Leitzmann MF, Giovannucci EL, Stampfer MJ et al. (1999). "Prospective study of alcohol consumption patterns in relation to symptomatic gallstone disease in men". Alcoholism: Clinical and Experimental Research, 23(5): Holbrook TL, Barrett-Connor E (1993). "A prospective study of alcohol consumption and bone mineral density. British Medical Journal, 306: Knudsen N, Bülow I, Laurberg P et al. (2001). "Alcohol consumption is associated with reduced prevalence of goitre and solitary thyroid nodules". Clinical Endocrinology, 55: Paganini-Hill A (2001). "Risk factors for Parkinson s disease: the Leisure World Cohort Study". Neuro-epidemiology, 20: Zuccalà G, Onder G, Pedone C et al. (2001). "Dose-related impact of alcohol consumption on cognitive function in advanced age: results of a multicenter survey". Alcoholism: Clinical and Experimental Research, 25(12): Ruitenberg A, van Swieten JC, Witteman JCM et al. (2002). " Alcohol consumption and risk of dementia: the Rotterdam study". Lancet, 359: Peele S and Brodsky A (2000). "Exploring psychological benefits associated with moderate alcohol use: a necessary corrective to assessments of drinking outcomes?". Drug and Alcohol Dependence, 60: Guallar-Castillón P, Rodríguez-Artalejo F, Díez Gañán L et al. (2001). "Consumption of alcoholic beverages and subjective health in Spain". Journal of Epidemiology and Community Health, 55: Baxter, D (2000) "Healthy Ingredients in Beer" Ferment, Feb/Mar: Fuller RK, Littell AS, Witschi JC et al. (1971). "Calorie and nutrient contribution of alcoholic beverages to the usual diets of 155 adults". American Journal Clinical Nutrition, 24(9): Bamforth CW (2002). "Nutritional aspects of beer a review". Nutrition Research, 22: Hirvonen T, Pietinen P, Virtanen M et al. (1999). "Nutrient intake and use of beverages and the risk of kidney stones among male smokers". American Journal of Epidemiology, 150(2): Brenner H, Rothenbacher D, Bode G et al. (1997). "Relation of smoking and alcohol and coffee consumption to active helicobacter pylori infection: Cross sectional study". British Medical Journal, 315: Gromes R, Zeuch M, Piendl A. (2000). "Further investigations into the dietary fibre in beers". Brauwelt International, 1: Bell S, Goldman VM, Bistrian BR et al. (1999). "Effect of ß-Glucan from oats and yeast on serum lipids". Critical Reviews in Food Science and Nutrition. 39(2): McCance, Widdowson (1978) "The composition of Foods Fourth Edition". HMSO, London. 34 Brenner H, Rothenbacher D, Bode G et al. (2001). "Coronary heart disease risk reduction in a predominantly beer-drinking population". Epidemiology, 12(4): Martínez Álvarez JR, Villarino Marín AL and Cobo Sanz JM (2001). "Cerveza sin alcohol. Sus propiedades". Sociedad Española de Dietética y Ciencias de la Alimentación (SEDCA). Published by Centro de Información Cerveza y Salud. 36 Shahidi F, Naczk M (1995). "Food Phenolics; sources, chemistry, effects, applications". Technomic Publishing Co, Lancaster Basel. Chapter 5: Suter PM (2001). "Alcohol and mortality: if you drink, do not forget fruits and vegetables". Nutrition Reviews, 59(9): Ghiselli A, Natella F, Guidi A et al. (2000). "Beer increases plasma antioxidant capacity in humans". Journal of Nutrition and Biochemistry, 11: Bourne L, Paganga G, Baxter D et al. (2000). "Absortion of ferulic acid from low alcohol beer". Free Radical Research, 32: Tagashira M, Watanabe M, Uematsu N (1995). "Antioxidative activity of hop bitter acids and their analogues". Bioscience, Biotechnology, Biochemistry. 59: Pignatelli P, Pulcinelli FM, Celestini A et al. (2000). "The flavonoids quercetin and catechin synergistically inhibit platelet function by antagonizing the intracellular production of hydrogen peroxide". American Journal of Clinical Nutrition, 72: Van der Gaag MS, Ubbink JB, Sillanaukee P et al. (2000). "Effect of consumption of red wine, spirits and beer on serum homocysteine". Lancet, 355: Jaques PF, Bostom AG, Wilson PWF et al. (2001). "Determinants of plasma total homocysteine concentration in the Framingham Offspring cohort". American Journal of Clinical Nutrition, 73: Ubbink JB, Fehily AM, Pickering J et al. (1998). Homocysteine and ischaemic heart disease in the Caerphilly cohort". Atherosclerosis, 140(2): Mayer Jr. O, Simon J, Rosolová H (2001). "A population study of the influence of beer consumption on folate and homocysteine concentrations". European Journal of Clinical Nutrition, 55(7): Zhang S, Hunter DJ, Hankinson SE et al. (1999). "A prospective study of folate intake and the risk of breast cancer". Journal of the American Medical Association, 281: Bellia JP, Birchall JD and Roberts NB (1994). "Beer: a dietary source of silicon". Lancet, 343: Rico H, Gallego-Lago JL, Hernández ER et al. (2000). "Effect of Silicon supplement on osteopenia induced by ovariectomy in rats". Calcified Tissue International, 66(1): Arimoto-Kobayashi S, Sugiyama C, Harada N et al. (1999). "Inhibitory effects of beer and other alcoholic beverages on mutagenesis and DNA adduct formation induced by several carcinogens". Journal of Agricultural and Food Chemistry, 47(1): Stevens JF, Taylor AW and Deinzer ML (1999). "Quantitative analysis of xanthohumol and related prenylflavenoids in hops and beer by liquid chromatography tandem mass spectrometry". Journal of Chromatography A, 832: Männistö S, Uusitalo K, Roos E et al. (1997). "Alcohol beverage drinking, diet and body mass index in a cross sectional survey". European Journal of Clinical Nutrition, 51(5): McCarty MF (2000). "The insulin-sensitising activity of moderate alcohol consumption may promote leanness in women". Medical Hypotheses, 54: Suter PM (1994). "Effect of ethanol on energy expenditure". American Journal of Physiology, 226:R1204 R Janssens J, Shapira N, Debeuf P et al. (1999). "Effects of soft drink and table beer consumption on insulin response in teenagers". European Journal of Cancer Prevention, 8: Borys JM, Bagrel A, Pelletier X et al. (1994). "Bière et poids: la fin des idées reçues?" Expansion Scientifique Française. 18 De helbredsmæssige fordele ved et moderat forbrug af øl 19

Bryggeriforeningens alkoholpolitik

Bryggeriforeningens alkoholpolitik bryggeriforeningen.qxd 14/08/03 14:55 Side 2 Hvad er et moderat og ansvarligt forbrug? Bryggeriforeningen definerer et moderat og ansvarligt forbrug af øl, som: At drikke indenfor de grænser dit helbred

Læs mere

Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed.

Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed. N O T A T SUNDHEDSSTYRELSENS NYE UDMELDING VEDRØRENDE ALKOHOL Baggrund I Danmark drikker ca. 860.000 voksne over de udmeldte maksimale genstandsgrænser 1. Kun 7 % af danske voksne drikker ikke alkohol

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Paarisa Alkohol- og Narkotikarådet. N O T A T Juli 2011

Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Paarisa Alkohol- og Narkotikarådet. N O T A T Juli 2011 Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Paarisa Alkohol- og Narkotikarådet N O T A T Juli 2011 Alkohol- og Narkotikarådets udmelding vedrørende alkohol Grønlands

Læs mere

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Fiskeolie: Er dine penge spildt?

Fiskeolie: Er dine penge spildt? Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet.

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. IP/03/1022 Bruxelles, den 16. juli 2003 Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. Europa-Kommissionen har

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Børsen 1217 København K Telefon 33 74 65 59 Fax 33 74 60 80 vsod@vsod.dk www.vsod.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K November

Læs mere

Danskernes forbrug af kosttilskud

Danskernes forbrug af kosttilskud E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2014 Danskernes forbrug af kosttilskud Af Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: 1904-5581 En opgørelse fra DTU Fødevareintituttet

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Astrid Bork Andersen. Anprisningsreglerne - netop nu. 29. nov. 10. Anprisningsreglerne. Status for processen - netop nu

Astrid Bork Andersen. Anprisningsreglerne - netop nu. 29. nov. 10. Anprisningsreglerne. Status for processen - netop nu Anprisningsreglerne Status for processen - Hvor langt er sundhedsanprisninger? Anprisningsforordningen Ernæringsprofiler Vurdering af dokumentation o EFSA s vurderinger 13.1, 13.5 og 14 o EFSA s videnskabelige

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år Lovforslag nr. L 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Læs mere om de enkelte seminarer på vores hjemmeside. Seminarerne gennemføres som udgangspunkt på dansk.

Læs mere om de enkelte seminarer på vores hjemmeside. Seminarerne gennemføres som udgangspunkt på dansk. SEMINARER I efteråret 2015 har vi planlagt en række seminarer om nogle super spændende emner, som præsenteres af inspirerende foredragsholdere. Emnerne er: 1. Nye ingredienser - 19. oktober 2015, 15:00

Læs mere

Syg af reklamer. Torben Jørgensen. Alkoholkonference 2015 Fællessalen Christiansborg 27. januar 2015. Professor, enhedschef, dr.med.

Syg af reklamer. Torben Jørgensen. Alkoholkonference 2015 Fællessalen Christiansborg 27. januar 2015. Professor, enhedschef, dr.med. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Syg af reklamer Alkoholkonference 2015 Fællessalen Christiansborg 27. januar 2015 Torben Jørgensen Professor, enhedschef, dr.med. 1 Jeg har

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Go Care -- quality food for your best buddy

Go Care -- quality food for your best buddy Mums We simply love it -- quality food for your best buddy yummy QUALITY FOOD FOR YOUR BEST BUDDY GO CARE er helt enkelt lækkert og en favorit hos mange hunde og katte samt deres ejere. Alle produkter

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20

Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 29. november 2011 aw@danskepatienter.dk Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20 Danske Patienter vil hermed

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

KULTUR & SAMFUND LÆRER INFO. fysik. kemi. biologi matematik. Dansk. Samfundsfag. Sundheds- og seksualundervisning

KULTUR & SAMFUND LÆRER INFO. fysik. kemi. biologi matematik. Dansk. Samfundsfag. Sundheds- og seksualundervisning KULTUR & SAMFUND fysik kemi biologi matematik Samfundsfag Dansk Sundheds- og seksualundervisning 1 INDHOLD Intro 03 Formål 04 Indhold 04 Faglig baggrund 05 Temaoversigt og forslag til opbygning af undervisningsforløb

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

ETIKETTERING OG INDLÆGSSEDDEL

ETIKETTERING OG INDLÆGSSEDDEL BILAG III ETIKETTERING OG INDLÆGSSEDDEL 1 A. ETIKETTERING 2 YDRE EMBALLAGE CYSTAGON 50 mg Mercaptamine bitartrate (cysteamine bitartrate) Kapsel Mercaptamine bitartrate (cysteamine bitartrate) 147,24 mg

Læs mere

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler 8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler Af Fitnews.dk - fredag 28. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/8-basisvarer-en-genvej-til-vitaminer-og-mineraler-2/ Kodeordet i en sund kost

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL EN LILLE ÉN OM ALKOHOL Guide til sundere alkoholvaner Det kan du læse om Test dig selv: Hvordan er dine alkoholvaner? 1 Alkohols betydning for dit helbred 2 Find dine alkoholgrænser 4 Alkohol og medicin

Læs mere

15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer

15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer GRAVIDES 15 år F O R E T R U K N E GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET Til dig der er gravid eller ammer På vej til at blive mor Et nyt, lille menneske er ved at blive skabt. Du er gravid, din krop ændrer sig,

Læs mere

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen voksenuddannelse Skriftlig prøve (4 timer) AVU132-MAT/D Mandag den 27. maj 2013 kl. 9.00-13.00 KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet

Læs mere

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL EN LILLE ÉN OM ALKOHOL Guide til sundere alkoholvaner Det kan du læse om Test dig selv: Hvordan er dine alkoholvaner? Ä 1 Alkohols betydning for dit helbred Ä 2 Find dine alkoholgrænser Ä 4 Alkohol og

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013

Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013 Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013 De 8 kostråd -vægtvedligeholdelse og vægttab Spis mere frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler,

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE!

UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE! UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE! Annika Andersen Elifritz Om kost og sundhed Hvor mange her har nogensinde været på slankekur? 95% af alle danskere har været på slankekur. 95% af dem har ikke været

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed

Læs mere

Guide. Maden der sænker dit blodtryk. sider. Simple kostråd. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Maden der sænker dit blodtryk. sider. Simple kostråd. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Guide November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Maden der sænker dit blodtryk Simple kostråd Sænk dit farlige blodtryk INDHOLD: Mad kan sænke dit farlige blodtryk...

Læs mere

3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper:

3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper: SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 3. ALKOHOL Sammenlignet med de andre skandinaviske lande er danskernes alkoholforbrug generelt stort, og forbruget har været nogenlunde konstant siden 1970

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere