- en god kombination. gylleseparering

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- en god kombination. gylleseparering"

Transkript

1 - en god kombination gylleseparering

2 Indhold Forord Hvad er gylleseparering? Landmandens fordele ved separering Udnyttelse af næringsstoffraktioner Kombination af biogasproduktion og separering. 7 Økonomien i gylleseparering Nye perspektiver Hvordan kommer man i gang? Adresser og links Yderligere eksemplarer af pjecen kan rekvireres på: Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Netbutikken Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Tlf.: Layout: Vagn Brostrup, Kommunikation Foto: Torkild Birkmose, Planteproduktion I landbruget og i samfundet omkring os er der stor interesse for teknologiske løsninger på nogle af de problemer, som produktion og anvendelse af husdyrgødning medfører. Eksempler på problemer, som søges løst ved hjælp af teknologien, er ammoniakfordampning, nitratudvaskning, fosforoverskud, harmoniproblemer og lugtgener. Afgasning af gyllen i et biogasanlæg er én løsning, som har vundet indpas i landbruget, og i dag afgasses 4-5 pct. af al gylle i Danmark. Separering af gylle i et separeringsanlæg er en anden teknologi, som de senere år har opnået meget opmærksomhed, men separering vinder kun langsomt indpas, og der separeres under 1 pct. af al gylle i Danmark. Ofte vælger man at kombinere gylleseparering og biogas, og det findes der en række gode grunde til. Denne pjece gennemgår de væsentligste aspekter ved gylleseparering og præsenterer nogle af de fordele, der er ved at kombinere separering med biogasproduktion. I pjecen lægges særlig vægt på de fordele, som landmanden kan opnå. Pjecen er skrevet af konsulent Torkild Birkmose, Dansk Landbrugsrådgivning. Pjecen udgives som led i projektet Fremtidens Biogasanlæg, der har modtaget støtte fra Energistyrelsens Energiforskningsprogram. December 2006

3 Hvad er gylleseparering? Ved afgasning af gylle i et biogasanlæg sker der en mikrobiel omsætning af tørstof til metan, og metan omdannes til vedvarende energi. Grundprincippet er derfor næsten altid ens uanset fabrikat af biogasanlægget. Ved separering af gylle sker der en teknisk opdeling af gyllen i to eller flere fraktioner, som er forskellige med hensyn til indhold af tørstof og næringsstoffer. Separeringen kan foretages på et utal af forskellige måder, så derfor kan der være endog meget stor forskel på de separeringsprodukter, som fremkommer efter anvendelse af forskellige typer separeringsudstyr. Ved separering kan man tage mange forskellige fysiske og kemiske processer i anvendelse, bl.a.: Centrifugering Kemisk fældning Båndfiltrering Sedimentation Skruepresse Stripning Inddampning Omvendt osmose Ultrafiltrering Ofte inddeler man separeringsudstyr i to grupper: lavteknologisk og højteknologisk. I faktaboksen kan du se, hvad der er karakteristisk for de to typer. Typiske karakteristika for gylleseparering Lavteknologisk separering, f.eks. dekantercentrifuge, kemisk fældning og skruepresser Deler gylle i en fiberfraktion (10-15 pct.) og en væskefraktion (85-90 pct.). Det samlede volumen af gyllen reduceres ikke. Fiberfraktionen har et tørstofindhold på pct., og i fiberen er gyllens tørstof, fosfor og organiske kvælstof opkoncentreret. Er især effektiv til at opkoncentrere fosfor (60-90 pct. af P i fiberfraktionen). Væsken har et tørstofindhold på 2-3 pct. og indeholder størstedelen af gyllens uorganiske (plantetilgængelige) kvælstof og kalium. Hviler ofte på kendte og robuste principper fra rensning af spildevand i industrien eller på rensningsanlæg. Anvendes ofte til forbehandling af gyllen ved højteknologisk separering Fakta Højteknologisk separering, f.eks. stripning, omvendt osmose og ultrafiltrering Gyllen separeres først i en fiberog en væskefraktion. Væskefraktionen deles derefter i yderligere to eller flere fraktioner. Én af fraktionerne kan være rent vand, og derfor siger man, at der sker volumenreduktion. En anden af fraktionerne kan være et såkaldt N-koncentrat, som består af en næsten ren opløsning af kvælstof på ammoniumform i høj koncentration. Er både effektiv til at opkoncentrere kvælstof og fosfor. Er ofte en kombination af forskellige processer. Ofte er koncepterne nye og uafprøvede i sammenhæng med husdyrgødning. Erfaringerne fra praksis har hidtil været, at teknikken ikke har været tilstrækkelig driftsikker.

4 Landmandens fordele ved separering Separering af gylle er altid forbundet med omkostninger, og i de fleste tilfælde skal disse omkostninger betales af landmanden. Derfor er det vigtigt at vurdere, om man reelt har brug for at opnå de fordele, som man kan opnå ved hjælp af gylleseparering, og om fordelene kan opnås bedre og billigere på en anden måde. Her nævnes de vigtigste fordele, som landmanden kan opnå: Bedre udnyttelse af næringsstoffer Gylleseparering er velegnet til at løse et lokalt eller regionalt overskud af fosfor i husdyrgødningen. Hvis jorden tilføres mere end planterne har behov for, udnyttes overskuddet ikke umiddelbart. Udnyttelsen af fosfor kan øges ved at transportere et fosforkoncentrat (f.eks. fiberfraktionen) til et andet område, hvor det kan erstatte fosfor i handelsgødning. Øget udnyttelse af fosfor er ofte det væsentligste incitament for at separere gylle. Derimod er det ikke umiddelbart muligt at øge kvælstofudnyttelsen væsentligt ved hjælp af gylleseparering. Ved separering deles gyllen typisk i en fraktion med et højt indhold af plantetilgængeligt kvælstof og en fraktion med tilsvarende lavt indhold. Den samlede udnyttelse øges derimod ikke. Læs mere om næringsstofudnyttelse side 6. Besparelse på håndtering af husdyrgødning Gylle indeholder ca. 95 pct. vand. Dette vand er dyrt at opbevare, transportere og udbringe. Ved at opkoncentrere næringsstofferne ved hjælp af gylleseparering kan især omkostningerne til transport reduceres. Det gælder især, hvis næringsstofferne skal transporteres over lange afstande. Hvis én af fraktionerne er rent vand, kan vandet udbringes på et relativt lille areal hele året. Dette reducerer behovet for opbevaringskapacitet, og der er mindre mængder, der skal transporteres og udbringes. En del af besparelsen opvejes dog af, at der er flere forskellige fraktioner, som skal lagres, transporteres og udbringes, og at omkostningen pr. håndteret ton kan være større end for ubehandlet gylle. F.eks. vil der være behov for at etablere overdækning eller flydelag på væskefraktionen. Reduktion af arealkrav Ved hjælp af gylleseparering kan man have en større husdyrproduktion på det samme ejede areal end uden separering. Ifølge Landbrugsloven kan man få nedsat arealkravet (ejerkravet) med 25 pct., hvis man separerer bedriftens husdyrgødning i et lavteknologisk anlæg og med 50 pct., hvis man separerer i et højteknologisk anlæg. Overholdelse af harmonikravet Det samlede krav til harmoniareal for en given husdyrproduktion nedsættes ikke på grund af gylleseparering. Af to årsager kan det alligevel være nemmere at opfylde kravet: 1. De opkoncentrerede fraktioner kan transporteres over længere afstande, hvor det er lettere at finde ledige harmoniarealer. 2. Man kan flytte en del af dyreenhederne fra f.eks. en væskefraktion til en fiberfraktion. Derved kan der udbringes en større mængde væske pr. hektar, og i mange tilfælde kan der fuldgødskes med kvælstof i væskefraktionen.

5 Færre lugtgener I visse separeringsanlæg sker der en nedbrydning af lugtstoffer i gyllen. I andre tilfælde sker der en hurtigere infiltration af den separerede gylle i jorden end af ubehandlet gylle. Begge dele reducerer lugtgenerne efter udbringning. Produktion af biomasse til biogasanlæg Fiberfraktionen kan være et godt supplement til gylle på biogasanlæg. På grund af opkoncentreringen er biogasudbyttet pr. ton fiberfraktion væsentlig større end pr. ton gylle. Det betyder, at der kan opnås en forbedret økonomisk drift af biogasanlæg udelukkede drevet på gylle, hvis en del af gyllen opkoncentreres til en fiberfraktion.

6 Udnyttelse af næringsstoffraktioner De fleste anlæg til separering af gylle, som er i drift i Danmark, er såkaldte lavteknologiske anlæg (dekantercentrifuger eller anlæg til kemisk fældning). Fælles for disse anlæg er, at der produceres en fiber- og en væskefraktion. Fiberen fra de to anlægstyper ligner hinanden meget, men de kan variere lidt i indhold af kvælstof og fosfor. Typisk udgør fiberen pct. af gyllens volumen. I tabellen øverst kan du se resultatet af typiske kemiske analyser af fraktioner. I praksis vil indholdet af næringsstoffer afhænge af den gylle, som separeres. Jo højere andel af total-kvælstoffet, der udgøres af ammonium, jo højere udnyttelse kan man forvente af kvælstoffet. Derfor udnyttes kvælstoffet i væskefraktionen meget bedre end kvælstoffet i fiberen. I tabellen nederst er vist den forventede kvælstofudnyttelse baseret på forsøg ved Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Forventet kvælstofudnyttelse (1. års markeffekt, pct. af total-n) for væskefraktion og fiberfraktion fra dekantercentrifuge eller kemisk fældning, når fraktionerne udbringes om foråret. Til sammenligning er anført markeffekterne for svinegylle og afgasset gylle. Vårsæd Roer og majs Vintersæd Vinterraps Frøgræs Fodergræs Svinegylle, slangeudlagt Afgasset gylle, slangeudlagt Væskefraktion, slangeudlagt Kilde: Markeffekt af kvælstof i husdyrgødning. Dyrkningsvejledning, Landscentret, Planteavl Fiberfraktion Typisk indhold af tørstof og næringsstof i fraktioner fra gylleseparering. Fiberfraktion Væskefraktion Fiberfraktion Væskefraktion Tørstof, pct. 36 1,4 36 2,0 Total-N, kg/t 11,6 2,9 NH 4 -N, kg/t Kemisk fældning, svinegylle 4,0 2,3 P, kg/t K, kg/t Andel NH 4 -N, pct. 7,0 0,3 2,0 1,9 Dekantercentrifuge, afgasset gylle 11,8 4,8 5,6 4,0 13,0 0,2 2,3 1, Kilder: Landscentret, FarmTest - Bygninger, nr. 20, 2005 og Oversigt over Landsforsøgene, 2005

7 Kombination af biogasproduktion og gylleseparering Gylleseparering kan udføres som en selvstændig handling, men der er god fornuft i at kombinere gylleseparering med afgasning af gylle. Der skelnes mellem separering på gården før afgasning (forseparering) og separering på biogasfællesanlægget efter afgasning (efterseparering). Hvis gylleseparering sker på gården, og kun fiberfraktionen bringes til biogasfællesanlægget, reduceres transportomkostninger, og biogasudbyttet pr. ton tilført husdyrgødning øges betragtelig. Hvis gylleseparering sker på biogasfællesanlægget, er separeringsomkostningerne lavest, fordi behandlingsmængden til separering er større. De største fordele opnås på et biogasfællesanlæg, men også på gårdanlæg kan der opnås fordele. Blandt fordelene kan nævnes: Ingen ekstra transport På biogasfællesanlæg er meget store gyllemængder i forvejen samlet på ét sted, idet transporten betales af biogasanlægget. Det giver basis for stordriftsfordele. Uddannet personale Gyllesepareringsanlæg kræver løbende tilsyn, pasning og vedligehold. For at kunne forestå tilsyn og pasning er det en nødvendighed, at mandskabet har den nødvendige uddannelse og ikke mindst interesse for teknik. På biogasfællesanlæg findes i forvejen teknisk uddannet personale, som er vant til at passe og vedligeholde teknisk avancerede anlæg. Stordriftsfordele For de fleste teknologier til gylleseparering er det en nødvendighed for en rentabel økonomi, at der opnås en meget høj kapacitetsudnyttelse, og alt andet lige er rentabiliteten af et stort anlæg større end af et lille anlæg. Stordriftsfordele kan dog også opnås ved at anvende et mobilt separeringsanlæg, som flyttes fra bedrift til bedrift. Små brug kan også være med Normalt skal der en relativ stor volumen til, førend det er rentabelt at separere gylle. Derfor er gylleseparering kun interessant på de allerstørste brug. Men ved at foretage gylleseparering på biogasfællesanlægget kan selv de mindste brug opnå samme stordriftsfordel som de største.

8 Biogasfakta Erfaringer fra Fangel Bioenergi Fangel Bioenergi er et fynsk biogasanlæg med en årlig kapacitet på ton. Anlægget modtager gylle fra 25 bedrifter i området, og desuden behandles ca ton organisk industriaffald årligt. I 2002 investerede biogasanlægget i en dekantercentrifuge til separering af den afgassede gylle. Begrundelserne var bl.a. følgende: Landmændene ønskede at føre overskydende fosfor og kvælstof med fiberfraktionen ud af området. Biogasanlægget ønskede en løsning, som sikrede, at de tilførte næringsstoffer i organisk affald kunne transporteres ud af området igen til relativt lave omkostninger. Der var ønske om at tilpasse sammensætningen af næringsstoffer i husdyrgødningen, så det passer til planternes behov. Herunder en mulighed for at fuldgødske med kvælstof i væskefraktionen. Omkostningerne og besværet med omrøring af gylletanke skulle reduceres. Enkelte landmænd ønskede at reducere arealkravet. Nu separeres næsten al den afgassede gylle på anlægget, og der produceres årligt ca ton fiber. Fiberen afsættes til planteavlere på Fyn. Fra begyndelsen blev der lagt Leca-nødder på lagertankene til væskefraktionen for at kompensere for, at væsken ikke danner flydelag af sig selv. Omrøring inden udbringning er ikke nødvendig, da væskefraktionen er så fattig på tørstof og partikler, at den ikke bundfælder af betydning. Generelt er der stor tilfredshed med ordningen. Direktør for anlægget, Karsten Buchhave, siger: "Vi har med separeringen løst mange af de problemer, som landmændene og vi havde, forholdsvist billigt. Samtidig har vi konstateret, at modtagerne af fiberen er glade for produktet, og vi har ingen problemer med at afsætte den." Husdyrtætte områder Da biogasanlæg ofte placeres i særligt husdyrtætte områder, vil der være behov for transport af husdyrgødning væk fra området. Hvis biogasanlægget udover husdyrgødning tilføres organisk affald fra industrien for at øge gasproduktionen, forstærkes dette behov. Gylleseparering gør det lettere at foretage transport af næringsstoffer over selv relativt lange afstande. Især, hvis der tilføres organisk affald til biogasanlægget, er der behov for gylleseparering, fordi næringsstofferne i affaldet lægger beslag på et vist udbringningsareal. Hygiejnisering af gylle Transport af husdyrgødning over lange afstande øger risikoen for at sprede husdyrsygdomme over lange afstande. Det samme gør sig gældende med separeret gylle, hvis der ikke sker en hygiejnisering i forbindelse med separeringen. Ved termofil afgasning (50-55 C) hygiejniseres gyllen i kraft af opvarmningen. Afgasset gylle er lettere at separere Ved afgasning af gylle nedbrydes en del af tørstoffet, og sand med videre sorteres fra før eller under afgasningen. Den afgassede biomasse er derfor mere homogen end ubehandlet gylle. Erfaringen viser, at jo mere homogen gyllen er, jo lettere er den at separere med en dekantercentrifuge. Rationel forædling og salg Et af målene med at separere gylle er at flytte næringsstoffer ud af området og til fjerntliggende områder med et næringsstofbehov. Erfaringen viser, at salg af separeringsprodukter kræver et professionelt forædlings- og salgsapparat. Også her kan man drage nytte af stordriftsfordelen.

9 Energiudnyttelse Visse former for gylleseparering kræver en betydelig energitilførsel i form af varme. Ofte er der en overskudsproduktion af varme på biogasanlægget, som med fordel kan anvendes til gylleseparering. Afbrænding af fiberfraktion I forskellige sammenhænge opfattes afbrænding af husdyrgødning som bortskaffelse af affald, og det udløser affaldsforbrændingsafgift. Undtaget for afgift er dog fiberfraktionen fra gylleseparering, hvis gyllen forud for separeringen har været afgasset i et biogasanlæg. Hvis separering og afbrænding sker på et fællesanlæg, kan der opnås stordriftsfordele, og beregninger tyder på, at stordrift er nødvendig for at få økonomi i forbrændingsanlægget.

10 Økonomien i gylleseparering Gylleseparering er forbundet med omkostninger, og jo mere effektiv en separering man ønsker, jo højere er omkostningerne. Generelt kan man sige, at det er relativt billigt at opkoncentrere tørstof og fosfor, medens det er noget dyrere at opkoncentrere kvælstof og Biogasfakta Billig separering på biogasfællesanlæg På Fangel Bioenergi betaler landmændene 7,50 kr. pr. ton gylle, de får separeret, og beløbet dækker både separeringen og omkostninger til afsætning af fiberen. Prisen er relativt lav, dels på grund af stordriftsfordele, dels på grund af, at biogasanlægget betaler en del af omkostningerne, fordi biogasanlægget også har gavn af separeringen. Omkostning til gylleseparering eksklusiv omkostninger til pasning, lagring, transport og udbringning mv. Ved en lille gyllemængde (gårdanlæg) er kemisk fældning billigst. Ved en større mængde (biogasfællesanlæg) er dekantercentrifuge det billigste. Udover omkostningen i figuren skal der påregnes en omkostning på 5-10 kr. ekstra pr. ton til etablering af køresilo til fiber, bygning til separeringsteknikken, omkostninger til el-installation mv. Derudover skal der regnes med tid til pasning af anlægget. kalium. Når man overvejer, om man skal investere i gylleseparering på bedriften, skal man bl.a. overveje: Hvad er omkostningerne i forhold til omkostningerne til traditionel håndtering af gyllen? Står omkostningerne mål med de problemer, som løses på bedriften? Kan udviklingen af bedriften sikres billigere på andre måder? Omkostningerne til gylleseparering afhænger af mange faktorer: Valg af teknologi. F.eks. er omkostningerne til højteknologisk separering væsentlig højere end lavteknologisk. Følgeinvesteringer på bedriften til f.eks. driftsbygninger til separeringsanlægget, lagerfaciliteter, rørføring og el-installationer. Kapacitetsudnyttelsen. Kapacitetsomkostningerne ved en dyr investering er store, uanset om anlægget er i drift eller ej. Derfor er det vigtigt at planlægge kapaciteten, så den er afstemt med den gyllemængde, der skal separeres. Omvendt bør kapaciteten også være stor nok til at klare en eventuel fremtidig udvidelse af bedriften. Driftsomkostninger til energi, hjælpestoffer, pasning og vedligehold. 10

11 Økonomien i et konkret projekt bør altid gennemregnes ud fra de specifikke forudsætninger for projektet. For at kunne sammenligne forskellige løsninger er det meget vigtigt at indregne alle omkostninger til forrentning, afskrivning, følgeinvesteringer, drift, pasning, vedligehold, mv. Landmanden vil næsten altid få det mindste besvær og de laveste omkostninger, hvis separeringen sker på et biogasfællesanlæg. Biogasfakta På grund af stordrift og høj kapacitetsudnyttelse er omkostningerne til separering på et fællesanlæg ofte kun det halve af, hvad de er på gårdanlæg. 11

12 Nye perspektiver Der er stor interesse for både biogas og gylleseparering. Landmænd, myndigheder, grønne organisationer og forbrugere presser på for at finde miljømæssigt og økonomisk bæredygtige løsninger. Udviklingen går i stigende grad mod løsninger, som integrerer biogas og gylleseparering, fordi den samlede nytteværdi er størst. Her er en række eksempler på, hvordan biogas og gylleseparering kan kombineres på nye måder. Tilbageføring af fiber Man kan forbedre økonomien i et biogasprojekt ved at udvinde så meget biogas af gyllen som overhovedet muligt. Normalt omdannes kun cirka halvdelen af tørstoffet i gyllen til biogas, og resten kommer ud igen med den afgassede gylle. Ved at separere den afgassede gylle og føre en del af fiberen tilbage til reaktoren får man en meget længere opholdstid for tørstoffet i reaktoren, og gasudbyttet stiger. Serieforbundne reaktorer eller forlænget opholdstid Nyere forsøg tyder på, at gasudbyttet kan øges med pct. ved først at udrådne biomassen i én reaktor og dernæst i en anden reaktor. En anden mulighed er at forlænge opholdstiden udover de 2-3 uger, som er normalt i dag. Separering på gården og transport af fiber til biogasanlægget Tørstofindholdet i gylle er under danske forhold normalt for lavt til, at der kan opnås en tilstrækkelig høj biogasproduktion på gylle 12

13 alene. Tørstofindholdet i biogasanlægget kan øges ved at foretage gylleseparering på de gårde, som ligger længst væk fra anlægget, og kun transportere fiberen til anlægget. For ikke at øge fosforindholdet i den afgassede gylle bør anlægget suppleres med en separering af den afgassede gylle, så fiberfraktionen kan transporters bort eller afbrændes. Trykkogning eller vådoxidering Selv ved en forlænget opholdstid ved tilbageføring af fiber til biogasanlægget sker der ikke en fuldstændig omsætning af tørstoffet. Årsagen er bl.a., at en stor del af tørstoffet består af lignin og cellulose, som kun meget langsomt omsættes. Ved at forbehandle fiberfraktionen (eller anden fast biomasse) kan lignin og cellulose nedbry 13

14 des langt bedre. Metoder, der er under udvikling, er trykkogning og såkaldt vådoxidering. Ved begge metoder udsættes biomassen for højt tryk og høj temperatur, inden den ledes ind i reaktoren. Disse forbehandlingsmetoder er mest effektive ved behandling af højt koncentreret biomasse som f.eks. fiberfraktioner, fast husdyrgødning og energiafgrøder. Afbrænding af fiber Afbrænding af husdyrgødning kan bidrage til at løse nogle af landbrugets problemer med bl.a. fosforoverskud, nitratudvaskning, ammoniakfordampning og lugt. Ved at afbrænde fiberfraktionen efter separering af afgasset gylle kan man opnå en høj energiudnyttelse og reducere belastningen af miljøet med næringsstoffer og lugt væsentligt. Det er dog indtil videre uafklaret, hvordan asken, der indeholder det meste fosfor, bedst kan afsættes og udnyttes. 14

15 Hvordan kommer man i gang? Når man overvejer investering i biogas eller gylleseparering er det meget vigtigt at tage udgangspunkt i bedriften og i den strategi, man har for udvikling af bedriften. Først senere kan man så tage stilling til, hvilken teknologi som eventuelt kan bidrage til at følge strategien. Investering i såvel anlæg til biogasproduktion og til gylleseparering skal være velovervejet, ellers er der alt for stor risiko for, at løsningen ikke lever op til forventningerne. Valget af den rette teknologi er et komplekst samspil mellem en lang række potentielle fordele og besparelser, som skal holdes op mod en række direkte og indirekte omkostninger og ulemper. Landsdækkende rådgivere om biogas og gylleseparering Det kan være en stor og uoverskuelig udfordring at etablere biogas- og gyllesepareringsanlæg. I den fase er det afgørende at få uvildig rådgivning, der både fokuserer på anlægget og tager udgangspunkt i landmandens reelle behov. Dansk Landbrugsrådgivning har et team af landsdækkende specialister, som blandt andet kan rådgive om: udvikling af bedriften, valg af teknik, miljøforhold, økonomi og lovgivning. Biogasfakta Læs mere på under menupunktet DLBR specialrådgivning. I mange tilfælde vil en grundig analyse vise, at hverken biogasanlæg eller gylleseparering er den rigtige løsning på en given bedrift. Ofte fordi løsningen er for dyr! I andre tilfælde kan biogasanlæg give økonomisk overskud, og gylleseparering kan være en konkurrencedygtig løsning på et næringsstofoverskud i et område. 15

16 Adresser og links Danmarks JordbrugsForskning Blichers Allé 1, Postbox 50, 8830 Tjele BioCentrum-DTU Søltofts Plads, bygning 221, 2800 Kgs. Lyngby Fødevareøkonomisk Institut Rolighedsvej 25, 1958 Frederiksberg C. Danmarks Fødevareforskning Bülowsvej 27, 1790 København V. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N. Videncenter for Husdyrgødnings- og Biomasseteknologi Forskningscenter Foulum - Postbox 50, 8830 Tjele Center for Bioenergi og Miljøteknologisk Innovation Niels Pedersens Allé 2, 8830 Tjele Brancheforeningen for Biogas Axelborg, Axeltorv 3, 1609 København V. Foreningen for Danske Biogasanlæg, c/o Bioenergigruppen Niels Bohrs Vej 9, 6700 Esbjerg Søg mere viden: Om biogasanlæg: Om gylleseparering: Forsker i biogas- og separeringsprocesser, og deltager i forsknings- og udviklingsprojekter, hvor de miljømæssige aspekter vurderes. Forsker bl.a. i processer, som kan øge udbyttet af biogas. Deltager i forsknings- og udviklingsprojekter, hvor de økonomiske aspekter vurderes. Deltager i forsknings- og udviklingsprojekter, hvor de veterinære aspekter vurderes. Rådgiver om biogas og gylleseparering. Deltager i udviklings- og demonstrationsprojekter, hvor de landbrugsmæssige aspekter vurderes. Centret knytter forskere, institutioner, myndigheder, virksomheder og landbruget sammen. Videncentret samler og formidler viden om alle aspekter inden for området. Teknologi- og udviklingscenter, der bygger bro mellem forskning, virksomheder og jordbrugserhvervet. Igangsætter tværfaglige projekter og formidler viden. En interesseorganisation, der arbejder for at fremme udbygningen med biogasanlæg i Danmark og udlandet og repræsenterer alle aktører med interesse i biogas. En interesseorganisation for ejere af biogasanlæg i Danmark, der bl.a. varetager medlemmernes økonomiske interesser. Biogas og gylleseparering ISBN

Separeringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter

Separeringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter Separeringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter Konsulent Torkild Birkmose, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Der har gennem de seneste år været kraftig

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Status på gylleseparering, biogas og forbrænding.

Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Hans Jørgen Tellerup Landsdækkende rådgiver, Biogas og gylleseparering. LRØ Horsens 70154000 Disposition Hvorfor gylleseparering Reduktion i harmoniareal

Læs mere

Gylleseparering. - teknologier og koncepter. Torkild Birkmose Landskontoret for Planteavl. Landbrugets Rådgivningscenter

Gylleseparering. - teknologier og koncepter. Torkild Birkmose Landskontoret for Planteavl. Landbrugets Rådgivningscenter Gylleseparering - teknologier og koncepter Torkild Birkmose Landskontoret for Planteavl Hvordan separerer man gylle? Filtrering/sibånd Sedimentation Fældning Skruepresse Centrifugering Inddampning NH 3

Læs mere

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan

Læs mere

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Faglig aften: Biogasanlæg på Djursland - hvilken betydning kan det få for din bedrift? v. Henrik Høegh viceformand, Dansk Landbrug formand, Hvorfor skal

Læs mere

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Hvorfor bruge teknologi? Give indtægter eller besparelser Opnå harmoni ved at afsætte dyreenheder

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Markforsøg med afgasset gylle

Markforsøg med afgasset gylle Markforsøg med afgasset gylle Torkild Birkmose Planteavl Biogas er mere end blot biogas... Landbrug Biogas Miljø Energi Biogas er mere end blot biogas... Landbrug Biogas Miljø Energi Landbrugsmæssige fordele

Læs mere

Biogasgårdanlæg. - et bidrag til bæredygtigt landbrug

Biogasgårdanlæg. - et bidrag til bæredygtigt landbrug Biogasgårdanlæg - et bidrag til bæredygtigt landbrug Forord Indhold Produktion af biogas på et gårdanlæg er en god idé. Ikke blot fordi der produceres energi, men også fordi: lugtgenerne begrænses markerne

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Biogasfællesanlæg. - et bidrag til bæredygtigt landbrug

Biogasfællesanlæg. - et bidrag til bæredygtigt landbrug Biogasfællesanlæg - et bidrag til bæredygtigt landbrug Forord Indhold Produktion af biogas er en god idé. Ikke blot fordi der produceres energi, men også fordi: Landmanden får mere næring ud af gødningen

Læs mere

BIOMETHANE REGIONS. Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug - DANMARK. With the support of

BIOMETHANE REGIONS. Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug - DANMARK. With the support of DK BIOMETHANE REGIONS Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug - DANMARK With the support of DLBR Bioenergi Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug Biogasanlæg giver landbruget mange fordele

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Restprodukter ved afbrænding og afgasning

Restprodukter ved afbrænding og afgasning Restprodukter ved afbrænding og afgasning - Optimering af husdyrgødnings næringsstofs effekt Henrik B. Møller, Gitte H. Rubæk og Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Kan teknologi producere produkter

Læs mere

Program. Fordele ved gylleseparering v/chefkonsulent Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab

Program. Fordele ved gylleseparering v/chefkonsulent Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab Program 8.00 8.0 8.30 9.0 9.30 0.0 0.5 0.50 Indledning/velkomst v/miljøkonsulent Henrik Jørgensen, Patriotisk Selskab Fordele ved gylleseparering v/chefkonsulent Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab

Læs mere

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Aarhus Universitet U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas Sønderjysk Biogas Vi gi r byen gas Sønderjysk Landboforening og Nordic BioEnergy underskrev i april 2008 samarbejdsaftalen vedrørende projektet Sønderjysk Biogas 2008 Med det formål at etablere 1 4 biogasanlæg

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

BIO t e c h n o l o g y a / s

BIO t e c h n o l o g y a / s BIO t e c h n o l o g y a / s Opnå bedre driftsøkonomi ved optimering af biogasproduktionen og samtidig separation af afgasset gylle BioFuel Technology A/S tilbyder optimering af biogasproduktionen og

Læs mere

Formål med behandling af husdyrgødning

Formål med behandling af husdyrgødning Formål med behandling af husdyrgødning Producere gødnings fraktioner med høj værdi til eksport ud af bedrift/amt/landsdel. - Separation. Øge udnyttelsen af kvælstof/reducere tab. - Separation/biogas. Reducere

Læs mere

Separation af gylle med skruepresse, dekantercentrifuge og ved kemisk fældning

Separation af gylle med skruepresse, dekantercentrifuge og ved kemisk fældning Markbrug nr. 286 December 23 Separation af gylle med skruepresse, dekantercentrifuge og ved kemisk fældning Henrik B. Møller, Martin N. Hansen og Merete Maahn Afdeling for Jordbrugsteknik, Forskningscenter

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen.

Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen. Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen. Øget anvendelse af gylleseparation og efterafgrøder på Bornholm til bioenergi vil kunne reducere udvaskningen af næringsstoffer til

Læs mere

Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver

Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver Gödselsepareringsdag Onsdag den 8 oktober 2014 kl. 9.30 15.30 Hushållningsselskapet Kalmar Præsentation ved Thorkild Frandsen, AgroTech Indhold

Læs mere

Statusrapport. (Statusrapporten skal være kortfattet)

Statusrapport. (Statusrapporten skal være kortfattet) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Udviklings- og Forskningskontoret DATO: 19. januar 2005 Statusrapport for udviklings- og forskningsprojekter under Vandmiljøplan

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Demonstration af anlæg til separering af svinegylle på Mors 15. december 2010

Demonstration af anlæg til separering af svinegylle på Mors 15. december 2010 Demonstration af anlæg til separering af svinegylle på Mors 15. december 2010 Demonstration af anlæg til separering af svinegylle på Mors 15. december 2010 Af Anne Mette Graumann, Martin N. Hansen og Thorkild

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Af Torkild Birkmose NOTAT Januar 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund... 3 2. Eksisterende og planlagte biogasanlæg... 3 3. Nye anlæg... 4 4.

Læs mere

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Plantekongres Herning, 12-14 januar 2010 Søren Tafdrup Biogasspecialist, st@ens.dk Grøn Vækst aftalen om landbruget som leverandør af grøn

Læs mere

Bioenergi husk lige landmanden

Bioenergi husk lige landmanden Bioenergi husk lige landmanden DLBR inviterer til samarbejde Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet Grøn energi også en

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

FarmTest. Gylleseparering af afgasset biomasse Kemira Miljø A/S. FarmTest Bygninger nr

FarmTest. Gylleseparering af afgasset biomasse Kemira Miljø A/S. FarmTest Bygninger nr FarmTest Bygninger nr. 37 2007 FarmTest Gylleseparering af afgasset biomasse Kemira Miljø A/S Orienterende undersøgelse af anlægget hos Bånlev Biogas i samarbejde med Kemira A/S Gylleseparering af afgasset

Læs mere

Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden

Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden Græs til biogas 3. september 2014 Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden Bruno Sander Nielsen Den danske biogasmodel Råvaregrundlag hidtil: Husdyrgødning altovervejende gylle Restprodukter

Læs mere

Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser

Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser Projekt af Energistyrelsen, Biogas Taskforce Karl Jørgen Nielsen, PlanEnergi Jyllandsgade 1, 9520 Skørping Tlf. 96820400, mobil 30 604

Læs mere

Separering af gylle med dekantercentrifuge

Separering af gylle med dekantercentrifuge Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Generel Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Behandling af husdyrgødning Gylleseparering Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 9 Separering af gylle med dekantercentrifuge

Læs mere

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:

Læs mere

Separering af gylle med kemisk fældning

Separering af gylle med kemisk fældning Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Generel Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Behandling af husdyrgødning Gylleseparering Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Separering af gylle med kemisk fældning

Læs mere

Den danske situation og forudsætninger

Den danske situation og forudsætninger BiogasØresund 1. februar 2007 Biogas til transportformål Den danske situation og forudsætninger v. chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Biomasse til transport i Danmark (der sker slet ingenting) Andelen

Læs mere

Sådan ser en køreplan ud for etablering af separeringsanlæg ud

Sådan ser en køreplan ud for etablering af separeringsanlæg ud Sådan ser en køreplan ud for etablering af separeringsanlæg ud v/landsdækkende rådgiver Biogas & Separering Torben Ravn Pedersen Hvem skal spørges? Hvilke myndigheder skal involveres hvornår? Plantedirektoratet

Læs mere

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator Bygninger nr. 36 2007 FarmTest Gylleseparering med Vredo tromleseparator Gylleseparering med Vredo tromleseparator Af Karl Jørgen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Byggeri & Teknik I/S Titel: Gylleseparering

Læs mere

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES Biogasanlæg Affaldssektoren Landbruget Brancheforeningen for Biogas Energisektoren NY RAPPORT FRA AGROTECH OG SEGES TIL ERHVERVS- STYRELSEN

Læs mere

Grøn Viden. Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg. Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose

Grøn Viden. Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg. Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose Grøn Viden Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose 2 I de senere år er der udviklet forskellige metoder til behandling

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

KONSEKVENSANALYSE AF FORBRÆNDING AF HUSDYRGØDNING I RELATION TIL ØNSKET OM EN STORSTILET UDBYGNING MED HUSDYRGØDNINGSBASEREDE BIOGASANLÆG I DANMARK

KONSEKVENSANALYSE AF FORBRÆNDING AF HUSDYRGØDNING I RELATION TIL ØNSKET OM EN STORSTILET UDBYGNING MED HUSDYRGØDNINGSBASEREDE BIOGASANLÆG I DANMARK KONSEKVENSANALYSE AF FORBRÆNDING AF HUSDYRGØDNING I RELATION TIL ØNSKET OM EN STORSTILET UDBYGNING MED HUSDYRGØDNINGSBASEREDE BIOGASANLÆG I DANMARK AF KURT HJORT-GREGERSEN OG SØREN LEHN PETERSEN, AGROTECH

Læs mere

Biogas- Hvordan kommer man i gang?

Biogas- Hvordan kommer man i gang? Biogas- Hvordan kommer man i gang? Åbenrå den 29. april 2009 Ved Karl Jørgen Nielsen, BYGGERI & TEKNIK I/S Aalborg den 30. april 2009 Ved Torben Ravn Pedersen, Landbo Limfjord Disposition Anlægskoncept

Læs mere

Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet

Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet Martin Nørregaard Hansen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Salgschef Indhold præsentationen Lidt om mig Infarms historie Infarms produkter Svinebrugenes miljø udfordringer Infarms løsning på ammoniak ved svin Fakta om NH4+ anlægget

Læs mere

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Skrevet af Karen Jørgensen og Erik Fog Videncentret for Landbrug,

Læs mere

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/12-2016 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne og sætte pris på dem

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen university of copenhagen University of Copenhagen Fremtidens biogasfællesanlæg Christensen, Johannes; Hjort-Gregersen, Kurt; Uellendahl, Hinrich; Ahring, Birgitte K.; Baggesen, Dorte Lau; Stockmarr, Anders;

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Halmbaseret biogas status og perspektiver

Halmbaseret biogas status og perspektiver Halmbaseret biogas status og perspektiver Forbehandling i praksis erfaringer og sammenligninger af nye teknologier 25. aug. 2015 v./ Henrik B. Møller, AU og Karl Jørgen Nielsen, Planenergi Energistyrelsen

Læs mere

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen Biogas Taskforce - aktørgruppe 2. oktober 2014, Energistyrelsen Dagsorden 1. Præsentationsrunde 2. Siden sidst 3. Den politiske drøftelse om biogas i 2014 4. Aktørgruppens fremtid 5. Statsstøttegodkendelse

Læs mere

Gylleseparering Kemira Miljø A/S

Gylleseparering Kemira Miljø A/S FarmTest - Bygninger nr. 20-2005 Gylleseparering Kemira Miljø A/S Orienterende undersøgelse af anlægget hos gårdejer Svend Clausen i samarbejde med Kemira Miljø A/S Gylleseparering Kemira Miljø A/S Orienterende

Læs mere

Muligheder ved samspil med biogas

Muligheder ved samspil med biogas 23. april 2013 Temadag Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Muligheder ved samspil med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Hvem er Brancheforeningen? Rådgivere Biogasfællesog gårdanlæg

Læs mere

Biogas - en mulighed for fjerkræ

Biogas - en mulighed for fjerkræ Fjerkrækongressen 27. februar 2017 Biogas - en mulighed for fjerkræ Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere, energi-,

Læs mere

Bioenergi Konference. 27. april 2010

Bioenergi Konference. 27. april 2010 Indlæg på: Bioenergi Konference 27. april 2010 Præsenteret af: Henrik V. Laursen 1 Indlæg på Bioenergi konference Kort præsentation af Xergi Hvorfor biogas? Opbygning af et biogasanlæg Organisering af

Læs mere

Energiafgrøder & biogasanlæg

Energiafgrøder & biogasanlæg Energiafgrøder & biogasanlæg Djurs Bioenergi November 2006 Uden energiafgrøder - ingen biogasanlæg I dag kan energiafgrøder ikke blot være med til at sikre miljøet. De er også en forudsætning for at kunne

Læs mere

Biogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden

Biogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Biogasdating for fjerkræproducenter - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Forfattere: studentermedhjælper Tina Clausen og konsulent Simon Bahrndorff

Læs mere

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab PlanEnergi/Aarhus Universitet Bruttoenergi (PJ/år) Foder Tilgængelig

Læs mere

Kom godt i gang med biogasanlæg. Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark

Kom godt i gang med biogasanlæg. Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark Kom godt i gang med biogasanlæg Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark Energi, klima- og miljøeffekter, selvforsyning MT1 Recirkulering, ns. optimering, højere produktivitet ->

Læs mere

Bygninger nr. 41 2009. FarmTest. Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD 305

Bygninger nr. 41 2009. FarmTest. Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD 305 Bygninger nr. 41 2009 FarmTest Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD 305 Titel: Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD 305 Forfatter: Thorkild Q. Frandsen, AgroTech Review: Marie Louise

Læs mere

Afgrøder til biogasanlæg

Afgrøder til biogasanlæg Afgrøder til biogasanlæg Kathrine Hauge Madsen khm@landscentret.dk Indhold Afgrøder til biogas situationen i Danmark Projekt: Demonstration af produktion og dyrkning af energiafgrøder til biogasproduktion

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Separering af gylle med skruepresse

Separering af gylle med skruepresse Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Generel Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Behandling af husdyrgødning Gylleseparering Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 9 Separering af gylle med skruepresse Resumé

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk

Læs mere

Økonomien i biogasproduktion

Økonomien i biogasproduktion Økonomien i biogasproduktion Forudsætninger for en sund driftsøkonomi Temadage om landbrug og biogas En god kombination april 2009 Kurt Hjort-Gregersen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Brugermanual til Eco-Plan Biogas

Brugermanual til Eco-Plan Biogas Brugermanual til Eco-Plan Biogas Eco-Plan Biogas er et regneark, der kan sammenligne økonomien for en bedrift, der bruger forgæret biomasses om gødning med en bedrift, der får sin gødning fra husdyrgødning,

Læs mere

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Samfundsøkonomisk værdi af biogas Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Baggrund og formål Afdække eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen på eksternaliteterne og prissætte dem hvis

Læs mere

Statusnotat: Biogasanlæg

Statusnotat: Biogasanlæg 8. juni 2012 Jette Sonny Nielsen Statusnotat: Biogasanlæg Energiforliget gør det interessant at fokusere på biogasanlæg Energiforliget 2012 har biogas som et indsatsområde, fordi det er en vigtig kilde

Læs mere

Biogasanlæg ved Østervrå

Biogasanlæg ved Østervrå Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå Offentlig debat - 11. juni til 9. juli 2014 Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå LandboNord har den 23. april 2014 fremsendt en VVM-anmeldelse for etablering af et biogasanlæg

Læs mere

Projektbeskrivelse for projekter under Vandmiljøplan III

Projektbeskrivelse for projekter under Vandmiljøplan III Projektbeskrivelse for projekter under Vandmiljøplan III i henhold til Fødevareministeriets aktstykke166 af 17. maj 2004, tiltrådt af Finansudvalget den 26. maj 2004 1. Projektets titel Udvikling af gylleteknologi

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST SOLLYS VAND ILT (O2) KULDIOXID (CO2) FOSFOR MICRONÆRINGSSTOFFER KVÆLSTOF Biogødning indeholder værdifulde næringsstoffer

Læs mere

Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte

Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte Martin N. Hansen AgroTech A/S Jegerblevetbedtomat holdeto foredrag idag 1. Spredteknikk for husdyrgjødsel i åpennåker.

Læs mere

Bygninger nr. 45 2010. FarmTest. Separering af svinegylle med SepKon SK-4

Bygninger nr. 45 2010. FarmTest. Separering af svinegylle med SepKon SK-4 Bygninger nr. 45 2010 FarmTest Separering af svinegylle med SepKon SK-4 Titel: Separering af svinegylle med SepKon Forfatter: Thorkild Q. Frandsen, AgroTech Layout: Gitte Bomholt, AgroTech Tryk: Videncentret

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

Miljømæssige, energimæssige og økonomiske konsekvenser

Miljømæssige, energimæssige og økonomiske konsekvenser Miljømæssige, energimæssige og økonomiske konsekvenser Bilag - Landbrug Beregninger af landbrugets indflydelse på miljøet (Næringsstof og Samfundsøkonomi). Der er stor interesse for og tilslutning til

Læs mere

Intern rapport. Anvendelse af halm i biogasanlæg og muligheder for at øge energiudnyttelsen A A R H U S U N I V E R S I T E T

Intern rapport. Anvendelse af halm i biogasanlæg og muligheder for at øge energiudnyttelsen A A R H U S U N I V E R S I T E T Intern rapport Anvendelse af halm i biogasanlæg og muligheder for at øge energiudnyttelsen Henrik Bjarne Møller A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJF M ARKbrug nr.

Læs mere

Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro

Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro Transport F.eks. Transport- hvem gør det og på hvilke betingelser Gylle Fast gødning Grønne biomasser

Læs mere

UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE

UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE Landbrugsafdelingen i ØL Biogaskonference 2017 UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE Afsætningsmuligheder hos økologiske landbrug muligheder og fremtidige perspektiver Annette V. Vestergaard,

Læs mere

Optimal anvendelse af svinegylle

Optimal anvendelse af svinegylle Side 1 af 5 Optimal anvendelse af svinegylle Svinegylle er et værdifuldt gødningsmiddel, hvis det anvendes rigtigt. Med tilstrækkelig opbevaringskapacitet og med den rette teknik til udbringning, kan svinegylle

Læs mere

010209 FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale (01-06-2009 31-05-2012)

010209 FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale (01-06-2009 31-05-2012) 010209 FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale (01-06-2009 31-05-2012) Husdyrgødning Fiberfraktion Forbehandling Biogas SECTION FOR SUSTAINABLE BIOTECHNOLOGY

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Biogasanlægget. - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne. Bruno Sander Nielsen. Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer

Biogasanlægget. - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne. Bruno Sander Nielsen. Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer Biogasanlægget - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Brancheforeningen for Biogas Hvem er Brancheforeningen?

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga... Page 1 of 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Biogas > Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas Oprettet: 02-12-2015 Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas

Læs mere

Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"

Baggrundsnotat: Grøn gas er fremtidens gas Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet

Læs mere

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Biogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013

Biogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013 Biogas Taskforce Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013 Energiaftalen af 22. marts 2012: taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med henblik på

Læs mere

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark

Læs mere

Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs

Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs Bilag 2 Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs Nudrift 1 ¼ af arealet er med ekstensivt græs, som afpudses. Vårsæd, vårsæd, bælgsæd, vintersæd Import af svinegylle: 1067 tons

Læs mere

Biogas muligheder og begrænsninger. 29. februar 2013 Michael Støckler Bioenergichef, VFL

Biogas muligheder og begrænsninger. 29. februar 2013 Michael Støckler Bioenergichef, VFL Biogas muligheder og begrænsninger 29. februar 213 Michael Støckler chef, VFL Dagens program 9.-9.3 Ankomst og kaffe 9.3-9.45 Velkomst, Michael Støckler 9.45-12.3 Biogasanlæggets funktion på 15 min. Niels

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere