DCAA-nyt. Årgang 27. nr. 1. Maj Udgivet af DCAA, Dansk Center vedr. Alkoholisme og andre Afhængighedssygdomme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DCAA-nyt. www.dcaa.dk. Årgang 27. nr. 1. Maj 2010. Udgivet af DCAA, Dansk Center vedr. Alkoholisme og andre Afhængighedssygdomme"

Transkript

1 DCAA-nyt Årgang 27. nr. 1. Maj 2010 Udgivet af DCAA, Dansk Center vedr. Alkoholisme og andre Afhængighedssygdomme

2 Hvem står bag dette blad? Det gør Dansk Center vedrørende Alkoholisme og andre Afhængigheds sygdomme, også kaldet DCAA. DCAA er en forening, der siden 1983 har drevet et informations- og rådgivningscenter på Vesterbro. Her kan alle gratis og anonymt blive rådgivet om afhængighedssygdomme som alkoholisme, stofmisbrug, medafhængighed, ludomani, spiseforstyrrelser mv. Centret er landsdækkende, men har adresse på Vesterbro i København. DCAA visiterer til behandling, sælger DCAA faglitteratur, udgiver diverse fagbrochurer og foldere og lægger hus til forskellige selvhjælpsgrupper Valdemarsgade København V Åbningstid mandag fredag kl Indhold LEDER: Alko-låse tjener hurtigt sig selv ind 3 De medafhængige svigtes 4 Gruppeforløb åbnede Signes øjne for afhængighed i familien 6 Kampen mod alkohol styrkede ægteskabet 8 Fyraftensmøde gav forklaring på afhængighed 10 Når mor eller far drikker 11 Lægen skal spørge ind til alkohol 12 DCAA vil være dobbelt så stor 14 Kommende fyraftensmøder 15 Din chance for at møde Kay Sheppard 16 Telefon og dcaa@dcaa.dk Hjemmeside: Redaktør: Majbritt Lund Ansvarsh. redaktør: Lone Larsen Layout og tryk: sandfær-andersen, Fotos: sandfær-andersen

3 DCAA-nyt. Årgang 27. Maj LEDER Alko-låse tjener hurtigt sig selv ind Debatten om alko-låse har været oppe at vende igen, og den er interessant at følge. forklaringen er. Det er dem og unge under 25 år, der er skyld i de fleste ulykker, hvor alkohol er involveret. Skal de bruges, og hvis ja af hvem? Der har været synspunkter fremme om, at kun personer med en dom for spritkørsel skal have en sådan lås, fordi det ikke er rimeligt at påføre almindelige mennesker denne ekstra udgift. Flere mener, at det bare er en unødig udgift for almindelige mennesker med almindelige køretøjer, for de ved da godt, at de ikke må køre, når de har drukket alkohol, underforstået at så gør de det heller ikke. Men er det rigtigt? Vi ved, at der er alkohol involveret i mellem 25 og 33 procent af de personskader, der sker i trafikken, og for motorcykelulykker er det 45 procent. Vi ved også, at alkohol koster samfundet rigtig mange penge i udgifter til tabt arbejdsfortjeneste og i sygeudgifter. Så spørgsmålet er, om det er dem, der har en spritdom, der igen og igen laver personskade? Det tror jeg ikke. Mange af dem, der får en spritdom, er mennesker med et alkoholproblem, og de fleste af dem bliver stoppet af politiet, uden der er sket personskade. Så hvis vi skal have nedsat antallet af alkoholulykker, skal vi have fat i hr. og fru Jensen, der troede, de godt lige kunne køre hjem, for de havde da ikke drukket noget den sidste time eller siden midnat, eller hvad nu Derfor synes jeg, at vi skal holde op med at se alkolåse som en unødig omkostning og i stedet se på, hvad fordelen er ved en sådan lås. Fordelen er jo, at bilen/motorcyklen/bussen ikke kan starte, hvis personen, der skal køre, har drukket. Dermed kan personen ikke forvolde skade i trafikken på hverken sig selv eller andre. Så i stedet for at se på, om der er enkelte, der får en mindre ekstra udgift ved bilkøb, er det efter min mening bedre at se på, hvad denne opfindelse kan spare os alle sammen for både menneskeligt og samfundsøkonomisk. Hvis ikke bilejerne skal pålægges denne ekstra udgift, kan man eventuelt lægge nogle afgifter om. Alko-låsene skal ikke forhindre ret mange ulykker for at have tjent sig selv hjem. Jeg ville da være mere tryg, hvis jeg viste, at alle bus-, lastbil- og taxachauffører ikke har alkohol i blodet, når de transporterer mig eller mine kære, uansat om det er til skiferie, på en skoleudflugt eller hjem nytårsaften. Jeg vil være endnu mere tryg, hvis jeg er sikker på, at alle motoriserede trafikanter på vejene ikke har alkohol i blodet. Så derfor kan det efter min mening ikke gå hurtig nok med at beslutte, at der skal alko-lås i alle ny indregistrerede motorkøretøjer i EU. Både af økonomiske og menneskelige hensyn.

4 4 DCAA-nyt. Årgang 27. Maj 2010 De medafhængige svigtes Selv om de pårørende til afhængige har det lige så skidt som den, der drikker, har de ikke krav på at få hjælp i modsætning til de afhængige Af Majbritt Lund Det er rigtig anstrengende at være pårørende til en afhængig, og da afhængighed påvirker hele familien, er det problematisk, at de pårørende sjældent får hjælp. Inden den afhængige kommer i behandling, har ofte været et langt og svært forløb, og der kan være meget, der skal ryddes op i, lyder det fra Helle Lindgaard, cand. psyk., ph.d. Hun har lavet en spørgeskemaundersøgelse for Center for Rusmiddelforskning, hvor hun undersøgte forholdene for 415 pårørende og 210 misbrugere. De afhængige selv har ret til at få hjælp inden for 14 dage, hvorimod de pårørende bør tilbydes hjælp. Og netop fordi behandlingsstederne er så hårdt presset af dem, de skal behandle, nemlig de afhængige, er det langt fra dem alle, der også har tilbud til de pårørende. Og de pårørende har brug for meget mere hjælp, end de får. Mange ender hos deres læge, hvor de bliver tilbudt sovepiller, lykkepiller eller eventuelt nogle samtaler hos lægen. Andre betaler selv for en psykolog, fortsætter hun. Der er flere problemer forbundet med, at de pårørende sjældent får tilstrækkelig hjælp. Blandt andet at de pårørende kan have nogle livsmønstre, der gør, at de havner hos en, der er afhængig, siger Helle Lindgaard. mønster som Anne Marie, (se side 8), hvor de søger dem, der har brug for hjælp. Afhængig af afhængighed Hvis ens mønster er at hjælpe andre, kan man have en interesse i at blive ved med at have en at hjælpe. Og derfor er det så vigtigt, at de pårørende bliver opmærksomme på deres mønstre for at kunne bryde dem. Nogle ægtefæller er afhængige af, at den anden er afhængig. Andre udvikler selv et misbrug, fordi de har det svært, og derfor kan de modvirke behandlingen, hvis de ikke bryder deres mønstre. Omvendt kan de modvirke tilbagefald hos den afhængige, hvis de også får hjælp. Vi kan ikke først hjælpe den ene, som så kommer hjem til en, der stadig har det dårligt, fortsætter Helle Lindgaard. Udover at de pårørende har brug for at arbejde med deres egne mønstre, har de tit været ude for en kæmpe belastning op til, at den afhængige fik hjælp, og det har de også brug for at snakke om. Ægteskaber, hvor den ene drikker, har fem til syv gange så meget fysisk og psykisk vold og seksuelle overgreb, som i andre ægteskaber. Ofte har ægtefællen længe været alene med ansvaret for at få familien til at hænge sammen med alt det, det indebærer: en ægtefælle der ikke tager del i livet, kører med børnene, når vedkommende har drukket, glemmer at hente børnene, render fra aftaler eller møder fuld op til møder. Andre har helt basale behov, der ikke er blevet dækket så som ordentligt mad, fordi alle pengene er gået til alkohol. Ægtefællerne kan følge flere forskellige mønstre. Blandt andet søger mange en partner med et misbrug, hvis de selv har været udsat for omsorgssvigt, fordi det er det, de er vant til. Andre følger det samme Fire gange så mange lægebesøg Både partnere, tidligere partnere og voksne børn af afhængige har lige så mange symptomer på psykiske belastninger som misbrugeren har. Amerikanske

5 DCAA-nyt. Årgang 27. Maj undersøgelser viser, at de pårørende til en misbruger bruger sundhedsvæsenet op til fire gange så ofte som den øvrige befolkning. Nu er det jo en amerikansk undersøgelse, men man kan frygte, at det ville være værre i Danmark, fordi vi ikke skal betale for at gå til lægen. Måske fokuserer de pårørende mere på deres symptomer, fordi de har det skidt, og fordi det er nemmere at fokusere på en dårlig ryg, end en ægtefælle, der drikker. Og hvis de får nogle piller, der tager smerterne, bliver de måske mere afslappet. Og det kommer faktisk ikke bag på mig, at de er lige så belastet som dem der drikker, siger Helle Lindgaard. De symptomer, de pårørende går til læge med, er mange, blandt andet for højt blodtryk, mavesår, ondt i maven og ryggen, søvn- og koncentrationsbesvær, depression, angst, hormonelle forstyrrelser og diabetes 2. Herudover er især partnerne ofte mere utilfredse med deres tilværelse generelt end andre mennesker. De har oftere konflikter, og en fjerdedel svarede i undersøgelsen, at de ikke følte sig i stand til selv at mærke eller give udtryk for deres behov eller at drage omsorg for sig selv. Fakta om undersøgelsen Center for Rusmiddelforsknings undersøgelse Afhængighed og relationer De pårørendes perspektiv blev lavet i , og rapporten udkom i Den fokuserede på 415 pårørende og 210 misbrugere. Pårørendegruppen bestod primært af partnere (44 procent) og voksne børn af afhængige (28 procent). De tørre tal: Det antages, at omkring danskere drikker mere alkohol end Sundhedsstyrelsen anbefaler, hvilket er 14 genstande om ugen for kvinder og 21 for mænd. Hver fjerde pårørende har været udsat for voldelige overgreb Hver tredje har været udsat for psykiske overgreb Næsten hver tiende har været udsat for seksuelle overgreb (oftest fra en forælder eller en partner)

6 6 DCAA-nyt. Årgang 27. Maj 2010 Gruppeforløb åbnede Signes øjne for afhængighed i familien Gennem hele sin barndom havde Signe troet, at offerroller, skyld og skam var hverdagen i alle familier. Først som voksen fandt hun ud af, at det heldigvis ikke var tilfældet og begyndte i efteråret 2009 i et gruppeforløb for voksne børn af afhængige og fra dysfunktionelle familier hos DCAA. Her fandt hun ud af, at ikke alene var hendes familie dysfunktionel. Hun havde også adskillige familiemedlemmer, der havde et afhængighedsproblem Af Majbritt Lund Jeg er vokset op med en rigtig trykket stemning i mit barndomshjem, og selv om min far ikke var afhængig, havde han mange af de samme træk, som afhængige har. Jeg vidste aldrig, hvad jeg skulle hjem til, og han kunne finde på at sige nogle meget voldsomme ting til mig, som at jeg ikke var hans datter mere, og at jeg skulle forsvinde. Jeg tænkte jo, at det var mig, der var noget i vejen med, og at det var bedst, at jeg bare forsvandt. Og min mor optrådte som den medafhængige, der ville have mig til at sige undskyld til min far bagefter, så der kunne blive fred, selv om jeg ikke havde gjort noget. Min mor sagde også indirekte, at det var min skyld, at de stadig var sammen. Hun sagde bare, at man skulle blive sammen, når man havde et barn sammen. Sådan fortæller den 25-årige Signe om den opvækst, der var baggrunden for, at hun efterår 2009 deltog i gruppeforløb hos DCAA. Her fik hun øjnene op, for at hendes familie havde fulgt mange af de samme mønstre som en familie med afhængighed. Hun opdagede også, at flere nære familiemedlemmer havde et misbrug dog ikke hendes forældre, men at forældrene selv havde været medafhængige overfor flere i familien. Opvæksten gav Signe en grundlæggende usikkerhed, og hun fik let konflikter med andre mennesker. Skulle bare forsvinde Først som voksen er det gået op for mig, at jeg har et problem i mine parforhold. Jeg binder mig meget hurtigt og føler mig nemt forladt. Når jeg har en kæreste, bliver jeg meget bange og føler mig så forladt, hvis der er noget, vi ikke er enige om, fordi jeg var vant til alt det, min far sagde til mig, da jeg var barn. Og han sagde jo, at det var bedst, hvis jeg bare forsvandt. Når jeg efterrationaliserer, så tænker jeg, at det er grunden til, at jeg også tit har haft selvmordstanker, fortsætter Signe. I gruppeforløbet lærte Signe en masse teori om konflikter og roller i familien, og hun begyndte at se sine konflikter mere oppefra. Hun så også, at hun selv opførte sig som en medafhængig, fordi hun hele tiden ville hjælpe blandt andet sin x- kæreste, som hun på et tidspunkt hjalp med at skrive speciale. Jeg er ikke længere sammen med min x-kæreste. Jeg ville gerne bruge det, jeg havde lært i gruppen, når jeg kom hjem. Og jeg ville gerne holde op med at tage min kærestes problemer til mig som nogle, jeg skulle løse for ham. Jeg begyndte at gøre flere ting for mig selv og forsøgte at holde op med at bebrejde ham, hvis han ikke ville med til noget, som jeg egentligt gerne ville have ham med til. Det, oplevede han som om, at jeg tog afstand til ham, og det endte med, at vi gik fra hinanden. Og fordi jeg er den, der gerne vil hjælpe, kan jeg også godt få dårlig samvittighed over for ham nu, fordi jeg har fået det så godt, fortsætter Signe.

7 DCAA-nyt. Årgang 27. Maj Kan kun ændre på mig selv Efter gruppeforløbet stoppede, begyndte hun i ACA, som er en selvhjælpsgruppe for anonyme voksne børn af alkoholikere og andre dysfunktionelle familier. Her er hun startet i en 12-trins-workshop i et 26-ugersforløb, hvor Signe og de andre deltagere arbejder med ACA s arbejdsmateriale og arbejder med de 12 trin, men uden en terapeut. Og selv om hun stadig føler, at hun har noget at arbejde med, har hun fået meget ud af forløbet i DCAA. Jeg føler mere ro og glæde og mindre kaos og stress nu, end før jeg startede, og jeg prøver at skabe glæde for mig selv i dagligdagen. Jeg forsøger at lade være med at tage ansvar for andre, men at tage ansvar for mine egne følelser. Jeg er blevet meget mere bevidst om mine handlinger, tanker og følelser. Det vigtigste er, at jeg kan ændre på, hvordan jeg selv har det og hvordan jeg opfører mig, men at jeg ikke kan ændre på andre, lyder det. Navnet Signe er opdigtet, men redaktionen kender Signes sande identitet. Fakta om forløbet En gruppe unge mødtes fast hver uge i 14 uger med to DAC-terapeuter. DAC står for Danish Addiction Counselor. Gruppen bestod af otte deltagere, da forløbet startede og seks, da det sluttede. Når de kom, udfyldte deltagerne en reaktionsseddel om, hvordan ugen var gået for dem, hvad deres højeste stressniveau havde været og årsagen til det samt hvilke to af de andre deltagere, der havde gjort det største positive indtryk på dem ugen før. Herefter læste de deres reaktionsseddel op for de andre og startede aftenen med en kort meditation. Efterfølgende var der problemløsende gruppeterapi, hvor en af deltagerne meldte sig frivilligt til at tage et problem op i gruppen. De andre spurgte ind til det med åbne spørgsmål, og gruppeterapien blev rundet af med at gruppedeltagerne gav feedback til den, der havde været på med et problem. Feedbacken skulle formuleres efter en fast skabelon: Efter jeg har lyttet til dig, tror jeg dit problem er... og Og jeg har på fornemmelsen... Terapeuten skrev det hele ned, så hun kunne hjælpe med at opsummere feedbacken bagefter. Sidste del af aftenen bestod af undervisning, der blandt andet kunne handle om rollemønstre i dysfunktionelle familier, og hvordan man kan bryde dem eller hvilke roller, der typisk er i en konflikt. Som afslutning på aftenen skulle deltagerne beskrive hvilken af fem grundfølelser, der passede bedst på dem: Glæde, sorg, vrede, skyld/skam eller frygt. Og til sidst fortalte deltagerne, hvad de ville arbejde med den næste uge, og hvad det vigtigste var, de ville tage med hjem den dag. Målgruppen var unge mellem 18 og 30 år. TrygFonden har finansieret forløbet og to tilsvarende gruppeforløb, der begyndte i Formålet med forløbene er at forebygge, at de unge selv bliver afhængige eller dysfunktionelle, at forebygge stress, angst, depression og udbrændthed.

8 8 DCAA-nyt. Årgang 27. Maj 2010 Kampen mod alkohol styrkede ægteskabet Efter 15 år med sin mands alkoholproblem er Anne Marie Andersen i dag glad for, at hun blev og kæmpede med ham, for det, de lærte i forløbet, gør, at hun i dag oplever færre problemer i tilværelsen i al almindelighed end nogen sinde før Af Majbritt Lund Vel ude på den anden side er 52-årige Anne Marie Andersen nu klar til at dele ud af sine erfaringer om at være pårørende til en alkoholiker. Og hendes budskab er klart: 1. Hvis han ikke vil have hjælp, så skal du forlade ham, også selv om han truer med at tage sit liv. 2. Du har selv en rolle i forhold til problemet, og den følger dig, selv om du går fra ham. Det hele startede midt i halvfemserne. Anne Marie Andersen boede alene med sin datter, havde to sønner, som boede hos deres far, da hendes mor en dag ringede. Nogle af forældrenes venner havde sønnen Kurt, der var lige blevet alene med to børn, efter hans kone var død af AIDS. Det ene barn havde hiv, og den anden havde en sjælden knoglesygdom. Han kunne ikke overskue noget. Om Anne Marie kendte nogen, der kunne hjælpe ham lidt på fode igen? Og da Anne Maries mønster altid har været at hjælpe de andre, slog hun til og blev stormende forelsket i Kurt, og de blev hurtigt gift. Øl til morgenmad Langsomt kom alkohol til at spille en større rolle i familien. Det startede med vin til aftensmaden, men kom lige så stille til at fylde mere og mere, uden Anne Marie opdagede det. Han var meget manipulerende og havde hele tiden en undskyldning for at drikke hvis alting ikke var på plads, når han kom hjem, eller hvis børnene ikke spiste ordentligt. Jeg havde vildt ondt af ham, fordi der jo var så meget sygdom i familien, og forbruget blev bare større og større, fortæller hun. I 1998 opdagede Anne Marie for første gang, at der var noget i vejen. Hun greb Kurt i at drikke en øl, før han kørte på arbejde. Men han fik hende hurtigt overbevist om, at det kun var denne ene gang, og at han bare havde været tørstig. For den medafhængige skrider grænsen for, hvad der er normalt. Så jeg begyndte at tænke over, om jeg måske ikke havde købt nok af de sodavand, han plejede at drikke. Jeg havde flere forliste ægteskaber bag mig og ville bare have, at det her skulle holde. Jeg ville så gerne tro på, at alt var i orden. Men en dag spurgte et vennepar, om jeg havde overvejet, om min mand havde et problem. Jeg kunne slet ikke forstå, at de spurgte, men så begyndte jeg at kæde flere episoder sammen. Blandt andet var min søster holdt op med at besøge os, fordi hun synes, min mand var pinlig. Jeg tog bare Kurts parti og kunne ikke forstå, at de var så hårde ved ham. Han havde jo haft det rigtig svært, fortsætter Anne Marie. Flaskernes indhold voksede Anne Marie blev mere opmærksom på sin mand og konfronterede ham en dag med, om han havde et problem, hvilket han nægtede. En dag fandt hun ham foran barskabet, hvor han var ved at fylde vand

9 DCAA-nyt. Årgang 27. Maj i flaskerne. Så begyndte hun at holde styr på, hvor meget der var i flaskerne, og blev rigtig forvirret over, at der nogle gange var mere i end dagen før. Da jeg blev overbevist om, at der var noget galt, konfronterede jeg ham med det og sagde, at han skulle holde sig fra mig og lade være med at køre med børnene. Han brød sammen, og vi fik det ordnet sådan, at han blev indlagt på Majorgården i 2001, husker Anne Marie. Sendte ejendomsmægleren hjem igen Kurt truede med selvmord, men begyndte så at gå i terapi. Anne Marie var stadig fast besluttet på at sælge huset og blive skilt, og den dag ejendomsmægleren kom for at se på huset, sagde Kurt, at han godt kunne forstå Anne Maries beslutning. Det var den erkendelse, hun havde brug for, så de sendte ejendomsmægleren hjem igen og begyndte at gå i terapi sammen. Samtidig begyndte Anne Marie at tage forskellige kurser i alternativ behandling og tog en coachuddannelse. På det tidspunkt havde Kurt vænnet sig til at have så store mængder af alkohol i blodet, at han virkede helt ædru, selv om han havde en promille på 2,7. Han lærte 12 trins programmet, og Anne Marie kom i familiebehandling på Majorgården. Heldigvis for mig ser Majorgården de medafhængige som nogle, der også trænger til hjælp. I starten troede jeg, at jeg kun var der for Kurts skyld, men jeg fandt hurtigt ud af, at jeg også havde brug for at arbejde med mine mønstre, fordi mit mønster altid var at vælge dem, der skulle hjælpes. Jeg lærte, at jeg også havde et ansvar for min mands afhængighed, fordi jeg havde været med til at støtte ham i hans misbrug, fortsætter Anne Marie. Kurt fortsatte i AA og var nu ædru. I starten drak han stadig alkoholfri øl og vin og var hele tiden bange for at få et tilbagefald, men i 2009 blev han healet, og siden dengang har han været helt tryg og er nu gået i gang med en misbrugsuddannelse på MG Consult Klinikken i Frederiksværk. Vores forløb de sidste 10 år har været et superforløb, som jeg ikke ville være foruden. Der, hvor vi er nu, har vi slet ikke de samme småproblemer, som mange andre par har. De sidste 10 år er der sket mere for os end i resten af vores liv. Før skulle jeg overkomme alt og var aldrig rigtig glad. Nu er jeg der, hvor jeg ikke føler, at jeg skal redde andre mere, fortæller Anne Marie. Efter seks uger på Majorgården kom Kurt hjem igen og troede, at han stadig kunne drikke i selskabeligt lag, men han var jo stadigvæk afhængig og startede i AA. Det første år efter Kurt var kommet hjem fra Majorgården, gik han og Anne Marie i en gruppe med andre par, hvor den ene var alkoholiker en gang om ugen. Men sommer 2002 begyndte Kurt at drikke igen, og Anne Marie sagde, hun ville skilles. Samtidig begyndte hun selv at gå i psykoterapi for at blive mere klar over sine egne mønstre. Nyt ambulant behandlingstilbud i Holbæk

10 10 DCAA-nyt. Årgang 27. Maj 2010 Fyraftensmøde gav forklaring på afhængighed Hvad sker der i hjernen, når man bliver afhængig af noget? Det var temaet for et af sæsonens første fyraftensmøder Af Majbritt Lund Svaret er stoffet dopamin! Når vi giver os selv det, vi har brug for, udløses stoffet dopamin i hjernen, og det føles godt. Det sker, når vi får noget at spise, hvis vi er sultne, eller når vi laver noget andet, vi har lyst til, som eksempelvis at være sammen med gode venner eller spille golf. Når dopamin udløses, føles det som en slags belønning, fordi vi har gjort det rigtige for os selv. Det husker kroppen, og derfor lærer den hurtigt at gøre det samme næste gang, vi har det samme behov. Narko og andre stoffer, man kan blive afhængig af, giver denne følelse af belønning bare meget kraftigere end når vi opfylder mere basale behov. Og det sker på en kunstig måde. Og fordi følelsen er så kraftig, får man også lyst til at tage stoffer igen, når man har fået dopamin-suset, fortæller Morten Overgaard, neuropsykolog og leder af forskergruppen Cognitive Neuroscience Research Unit ved Hammel Neurocenter og Århus Universitet, som holdt oplægget med titlen Hjernen og kemisk afhængighed den 15.april. Finde en anden belønning Han arbejder ikke med afhængighed til daglig, men forsker i, hvordan hjernen fungerer. Det er hans klare indtryk, at både nuværende og tidligere afhængige var meget glade for at vide, hvad der skete med dem, når de blev afhængige af noget. Det virkede som om, at det gav mening for dem, og måske kunne forklaringen være med til at ændre det billede, de har af sig selv, hvor de undrer sig over, hvorfor de gør, som de gør både mod sig selv og familien. Folk siger jo til dem, at de bare skal lade være, og det vil de jo også gerne. Derfor kan de få en negativ opfattelse af sig selv, når de tænker på, hvad de gør eller har gjort, fortsætter han. Morten Overgaard mener, at en af vejene frem er at træne de afhængige, så de bliver mere følsomme overfor andre impulser, så de oplever følelsen af glæde ved andet end deres stoffer. Eksempelvis ved at mærke, at de også får en slags belønning, når de siger noget venligt til et andet menneske, eller når de finder noget at kæmpe for, som også giver dem en glæde eller belønning. Du tilmelder dig ved at sende en til dcaa@dcaa.dk med navn og adresse samt hvilke foredrag, du ønsker at komme til. Samtidig betaler du for foredraget på bankkonto i Nordea, registreringsnummer: 2115 kontonummer: Pris: 100 kroner for ikke-medlemmer og 80 kroner for medlemmer af DCAA. Du er først tilmeldt, når DCAA har modtaget dine penge. Tilmeldingen er bindende. Alle foredrag finder sted: Esplanaden 8C, 1263 København K Klokken Se en liste over fyraftensmøderne side 15 nederst

11 DCAA-nyt. Årgang 27. Maj Når mor eller far drikker Af Majbritt Lund Især misbrugernes børn oplever store konsekvenser, der kan følge dem ind i deres voksenalder og til næste generation, hvis ikke de lærer af deres mønstre. Børnene reagerer ved at være vrede, kede af det, bekymrede, forvirrede og usikre på fremtiden. Nogle reagerer ved at få ondt i maven, spiseforstyrrelser eller skolefobi. I modsætning til de øvrige pårørende (ægtefæller, voksne søskende etc) har børn af alkoholikere ikke noget valg i forhold til deres situation. De er afhængige af vedkommende, der drikker, og de har dårlige muligheder for at udvikle sig, hvilket kan give dem varige men. En del børn, især blandt de voksne børn, har ikke kontakt til den forælder, der har et misbrug især når misbruget er aktivt. Undersøgelsen viste, at der var børn helt ned i tiårsalderen med misbrugsproblemer. Det skønnes, at børn vokser op med en forælder, der har et alkoholproblem. Cand. psyk., ph.d., Helle Lindgaard, Center for Rusmiddelforskning, lavede undersøgelsen Afhængighed og relationer De pårørendes perspektiv i og udgav rapporten i forbindelse med undersøgelsen i Og her beskrives børnenes reaktioner sådan: Undersøgelsen Voksne børn fra familier med alkoholproblemer viser, at børn af misbrugere markant oftere end andre børn oplever, at forældrene truer med/forsøger/begår selvmord, lige som de også oplever meget mere vold i familien og langt oftere bliver anbragt udenfor hjemmet. Og når de bliver voksne, får de langt hyppigere psykiske problemer og et misbrug, end andre. Børn af alkoholikere følger typisk fire mønstre: Det dygtige barn (som er forældrenes støtte), som ved at være dygtig forsøger at styrke fars eller mors selvtillid. Han tager først hensyn til andres følelser og danner en stærk følelsestriangel med forældrene. Problembarnet, der slås med både næb og klør for at få plads i ovennævnte følelsestriangel og udvikler manipulerende adfærd og får familiens opmærksomhed ved at opføre sig dårligt. Det glemte barn, der har et indre raseri, er ensom og forvirret og ved aldrig, hvad der nu sker i familien. Han trækker sig tilbage til fjernsynet eller dagdrømmeri. Familiens kæledægge, ofte familiens yngste, der kan rammes af en indre rædsel og forvirring. Familien mener, at barnet er for ung til at forstå, hvad der foregår, men barnet påvirkes af stemningen. Disse klassificeringer er fra Alkoholisme en familiesygdom, som kan behandles. En bog, der er udgivet af DCAA, og kan købes her for 50 kr.

12 12 DCAA-nyt. Årgang 27. Maj 2010 Lægen skal spørge ind til alkohol Af Majbritt Lund Alkohol skal fremover indgå i samtalen mellem læge og patient på lige fod med tobak, sund mad og motion. I forordet til vejledningen står der: Alkoholoverforbrug er en af de væsentligste årsager til danskernes sygdomsbelastning. Et stort alkoholforbrug kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte, for den nærmeste familie og for samfundet. Derfor har Sundhedsstyrelsen sendt en klinisk vejledning til alle praktiserende læger for at få dem til i større grad at holde fokus på at alkohol i konsultationen, da overforbrug af alkohol er langt den største grund til et forringet helbred. Daglig leder Lone Larsen i DCAA byder den nye vejledning velkommen. Det er rigtigt glædeligt, at der endeligt tages initiativ til at få alkohol på bordet i sundhedssektoren, og at der bruges nogle af de mange dokumentationer for, at overforbrug af alkohol koster sundhedsvæsenet mange penge. Og der er mange penge at spare ved at forebygge og ved at tale om alkohols skadelige virkninger på helbredet, siger hun. Sundhedsstyrelsen oplyser i sin vejledning, at en ud af otte til 12 borgere med for stort eller et skadeligt forbrug, vil nedsætte deres forbrug via rådgivning. Relateret til 60 forskellige sygdomme Undersøgelser viser, at kun tre ud af 10 læger spørger patienterne om alkoholvaner, selv om patienten har symptomer, som, lægen vurderer, kunne være alkoholrelateret. Der er i dag fastslået flere end 60 forskellige sygdomme, der kan være relateret til alkoholforbrug. I vejledningen til de praktiserende læger står det, at alkohol forårsager flere sygdomme end diabetes og astma, som der bruges mange ressourcer på i almen praksis. Jeg håber, at vi også snart ser forsøg på at få brudt tabuet om at spørge til alkoholforbrug på hospitalerne, og at sundhedspersonalet vil blive trænet i at tale om alkohol og at identificere alkoholrelaterede sygdomme i deres uddannelse. I dag indgår der ikke ret meget om misbrug og afhængighed i uddannelse inden for sundheds- og plejeområdet, fortsætter Lone Larsen. Fakta voksne danskere har et forbrug over Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Af de danskere har cirka et skadeligt alkoholforbrug og cirka er afhængige. Kilde: Sundhedsstyrelsen 2005 I en almindelig praksis med 1300 patienter vil derfor have cirka 410 patienter med et for stort forbrug af alkohol, og cirka 200 med et skadeligt forbrug, heraf cirka 40 med afhængighed.

13 DCAA-nyt. Årgang 27. Maj Nyt i KØBENHAVN Et 12-Trins Program midt i Storbyen HVAD TILBYDER VI? AA/NA/OA/GA s 12 Trins Minnesota Program Intervention Addis Test (ICD 10/DSM IV) Foredragsarrangementer Pille-nedtrapningsprogram Ludomani, shopaholics, spiseforstyrrelser NADA Akupunktur 5 døgns Intensiv Lotusmodel kurser Ambulant dag- og aftenbehandling: Individuel Terapi Par Terapi Familie Terapi Gruppe Terapi Tilbagefaldsbehandling Efterbehandling Efterbehandling i familiegrupper NADA-Akupunktur HVOR BOR VI? Vester Voldgade Købehavn V Peter Degn Olsen Mobil pdo@minnesotaconsult.dk Niels Jørn Lambertsen mobil njl@minnesotaconsult.dk Få hjælp til afvænning... Se mere på eller ring

14 14 DCAA-nyt. Årgang 27. Maj 2010 DCAA vil være dobbelt så stor Med en ny daglig leder på DCAA s kontor, Lone Larsen, er der også rykket nye ambitioner ind i foreningen: Medlemstallet skal fordobles i løbet af de næste to år, og flere firmaer skal være medlemmer Mindst en gang om året vil DCAA holde en workshop med en kendt guru I løbet af de næste tre til fire år vil DCAA have aktiviteter over hele landet DCAA vil løbende tilbyde terapi På finansloven 2012 vil DCAA have sikret sig et væsentligt større støttebeløb fra staten DCAA-Nyt skal udkomme to gange i 2010 og tre gange i 2011 DCAA vil etablere informations- og temamøder på udvalgte skoler i hele landet for de årige I løbet af de næste fem år skal DCAA være en kendt medspiller på hele afhængighedsområdet Når jeg har sagt ja til at være daglig leder af DCAA, er det, fordi jeg mener, det er en fantastisk forening med det eneste minus, at alt for få kender DCAA, og det vil jeg gerne ændre på. DCAA har blandt andet til formål at oplyse om afhængighedssygdomme, om selvhjælpsgrupper og tolvtrinsfællesskaber, og det burde betyde, at alle, der er i en tolvtrinsgruppe eller arbejder med afhængighed, er medlem af foreningen. Det er desværre langt fra tilfældet, og alt for få uden for kredsen af ædru alkoholikere og medafhængige kender til os, fortæller Lone Larsen, der tiltrådte som daglig leder på DCAA den 1. januar Også udenfor København For at få medlemstallet til at vokse, vil hun gerne tiltrække flere medlemmer udenfor København. Derfor er DCAA ved at opbygge et samarbejdsnetværk med private terapeuter, så det fremover også bliver muligt at få personlig, anonym rådgivning uden for København. Bladet DCAA-Nyt skal fremover tiltrække flere medlemmer og skal derfor leveres til alle, der kommer i nærheden af personer med afhængighed, det vil sige i konsultationerne hos læger og psykologer, alkoholenhederne i kommunerne, socialforvaltningerne med flere. En forudsætning for, at vi får succes med DCAA-Nyt, er, at medlemmerne er aktive og vil skrive til bladet om nye tiltag, forskningsresultater, søde historier med videre, så vi får et blad af en kvalitet, der kan tiltrække annoncører, fortsætter Lone Larsen. Efter sommerferien arrangerer DCAA nye fyraftensmøder. Planen er at holde fire møder i løbet af efteråret. To af temaerne kan afsløres allerede nu. Det er forskning om at være medafhængig og at være afhængig af sex og kærlighed. Har du forslag så send dem til DCAA gerne med foredragsholder og titel. Herudover har vi også i maj 2010 arrangeret en workshop med Kay Sheppard, en amerikansk guru indenfor afhængighed af mad. Og i skolegården Lone Larsen har også taget initiativ til at undersøge, hvordan reel viden om, hvad alkohol gør ved ens hjerne, kan få de unge til at sætte deres forbrug ned. I de to første måneder, hvor jeg har været ansat her i DCAA har jeg talt med rigtig mange skoleelever, og konklusionen på det er, at de gerne vil vide noget om

15 DCAA-nyt. Årgang 27. Maj både stoffer og alkohol, men nok så overraskende, at de faktisk ikke ved ret meget om, hvordan alkohol virker på deres hjerner, og hvor skadeligt det er at drikke sig fuld flere gange om måneden. Jeg besøgte en af skolerne og fandt ud af, at disse store børn mellem 13 og 16 år ingen voksne har at tale med om alkohol, og at deres forældre mere eller mindre ukritisk accepterer, at de drikker alkohol. Og lærerne dækker sig ind under, at der er forbud mod alkohol ved skolefester. Efter at jeg nu har set, hvordan de reagerer på faktuel viden om, hvad det betyder for dem på lang sigt, at de drikker alkohol hver weekend, fik jeg lyst til at undersøge, om reel viden kan være med til at nedsætte deres forbrug, fortsætter Lone Larsen. Dette projekt skal løbe fra august 2010 til maj 2011, under forudsætning af at DCAA får midler til at gennemføre det. DCAA om fem år DCAA har også søgt midler til at hjælpe medafhængige over 30 år, som har indset, at mange af deres problemer stammer fra tæt relation til en misbruger, og mange har brug for at terapiforløb. Planen er at starte forløb i DCAA med uddannede konsulenter, der har specialiseret sig behandling af medafhængighed. Vi arbejder også på et nyt koncept, hvor vi kan få flere virksomheder til at tegne medlemskaber. Hvis vi skal gennemføre dette allerede i 2010, kræver det at vi får kontakt til nogle frivillige, der gerne vil arbejde på konceptet. Vi har også brug for frivillige til alle vores andre projekter, så jeg vil gerne opfordre medlemmerne til at melde tilbage til DCAA med, hvad de eventuelt gerne vil bidrage med, og hvordan de gerne vil have, at DCAA skal se ud om fem år, lyder det fra den daglige leder. Fortsat fra side 10 Kommende fyraftensmøder Dato Emne Oplægsholder Tirsdag den 4. maj 2010 Ludomani Lotte Eriksen og Marie Louise Andersen, begge fra Frederiksberg Centeret Torsdag den 6. maj 2010 Fællestræk for voksne børn fra familier med misbrug eller anden dysfunktion Anja Snejberg, DAC-terapeut Torsdag den 10. juni 2010 Offertrekanten Susanne Wodskou, B.A. cand. pæd. psyk. og psykoterapeut. Torsdag den 29. juni 2010 Skam Anja Snejberg, DAC-terapeut

16 Din chance for at møde Kay Sheppard DCAA har inviteret den kendte amerikanske food addiction-ekspert Kay Sheppard til Danmark 10. til 12. maj Kay Sheppard, der bl.a. har skrevet bøgerne Food Addiction, The Little Book of Quitting og From the First Bite, er en af de mest anerkendte eksperter inden for sit område. Siden sin egen helbredelse i 1977 har Kay Sheppard hjulpet tusindvis af mennesker med at få et glad og sundt liv ved at følge hendes anvisninger. De handler om, hvordan du: eliminerer trangen til sukker, kulhydrater, koffein og personlige trigger foods genkender faldgruberne i såkaldt helsekost overvinder emotionelle barrierer for helbredelse finder venner/støttepersoner i helbredelse genkender advarselssignaler om tilbagefald inkorporerer De Tolv Trin i dit liv, så du forbliver motiveret og opnår succes. WORKSHOP OG AFTENMØDE Kay Sheppards besøg falder i to dele, dels et informationsmøde primært for behandlere, dels en to dages workshop for mennesker med spiseforstyrrelser, som de er i gang med at eller gerne vil gøre noget ved. Informationsmødet Informationsmødet finder sted mandag 10. maj kl. 19 i: Frederiksberg-Centeret Esplanaden 8C 1263 København K Pris: 100 kr. medlemmer af DCAA: 80 kr. Workshoppen (to dages eksternat) Workshoppen kommer til at foregå fra 8 til 16 tirsdag-onsdag maj på: Diakonissestiftelsen Peter Bangs Vej 1D 2000 Frederiksberg Pris: 2000 kr. medlemmer af DCAA: 1800 kr. (prisen inkluderer mad og drikke samt materiale) TILMELDING OG EVT. AFBUD Du tilmelder dig til både informationsmødet og workshoppen ved at sende en til dcaa@dcaa.dk med navn og adresse samt indbetale beløbet på vores bankkonto i Nordea, reg.nr kontonr For både informationsmødet og workshoppen gælder det, at du først er tilmeldt, når vi har modtaget beløbet. Der er ingen refusion ved afbud til informationsmødet. Ved afbud til workshoppen før 11. april får du det indbetalte beløb refunderet minus et administrationsgebyr på 200 kr. Ved afbud efter 11. april er der ingen refusion.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Gode råd om at drikke lidt mindre

Gode råd om at drikke lidt mindre 4525/Gode råd om at drikke 21/08/02 13:16 Side 1 (1,1) Yderligere hjælp I nogle tilfælde er det ikke nok at arbejde med problemet selv. Der er så mulighed for at henvende dig et sted, hvor man har professionel

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Drikker du for meget? Det synes du måske ikke selv. Men brug alligevel nogle minutter til at svare på de følgende 10 spørgsmål. Så får du en idé om, hvorvidt

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

LUFT LIGEMANDSARBEJDE UDEN FRYGT OG TABU

LUFT LIGEMANDSARBEJDE UDEN FRYGT OG TABU LUFT LIGEMANDSARBEJDE UDEN FRYGT OG TABU LUFT er et sted hvor vi tilbyder ligemandsarbejde. Definition på ligemandsarbejde: et samarbejde mellem personer som oplever at være i samme båd, det vil sige samme

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER - mit liv med Jacob Haugaard Ilse Wilmot At overleve med en alkoholiker mit liv med Jacob Haugaard Bogen

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling i Aarhus Center for Alkoholbehandling er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til borgere, som ønsker hjælp til at ændre alkoholvaner.

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder DANSK ARBEJDER IDRÆTSFORBUND IFs Idræt for sindet - siden 1996 Få alle med Mange mennesker med psykiske vanskeligheder dyrker efterhånden idræt

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Du er selv ansvarlig for at komme videre

Du er selv ansvarlig for at komme videre Du er selv ansvarlig for at komme videre Stine Arenshøj er 40 år. Hun er tidligere brandinspektør og indsatsleder, nu selvstændig coach, psykotraumatolog og foredragsholder. Stine bor med sine tre børn

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2018 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Introduktion Hvem er vi, og hvad er vores erfaring? Hvorfor er vi her i dag? Inviteret af Klubben. Rusmidler

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Kort mit liv og mine behandlingsmetoder

Kort mit liv og mine behandlingsmetoder Mit liv 1 Acceptprocessen Kort mit liv og mine behandlingsmetoder En bog af og om Lise Seidelin Mit liv 2 Mit liv Du er den eneste, der kan leve dit liv, jeg lever mit liv. Må lykken være med dig Acceptprocessen

Læs mere

Der er nogle gode ting at vende tilbage til!

Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Artikel af Janick og Gitte Janick og jeg sidder over frokosten og taler, han fortæller lidt om, hvad hans tid på Parkvænget går med og hvordan han selv har

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede

18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede (Carsten Bruun, Livet uden Lena, Kr. Dagblad, 22.02.2014) Sorg - når ægtefællen dør Jorit

Læs mere

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24 Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Indhold Forord....................................... s. 3 Forældrenes reaktion......................... s. 4 Hvordan skal man forberede sig?..............

Læs mere

Fra en børneforkæmpers perspektiv

Fra en børneforkæmpers perspektiv Fra en børneforkæmpers perspektiv OmSorg Børns sorg er et voksent ansvar Et barn som har et problem, men ikke bliver set, hørt og forstået bliver et problembarn Helene - vil du bede din far om, at række

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET.

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Gennem dit arbejde får du viden om menneskers livsforhold og helbred. Du kan sætte fokus på

Læs mere

Det forsvinder aldrig helt

Det forsvinder aldrig helt Det forsvinder aldrig helt Esten Ronning er 39 år og oprindelig nordmand, men kom til Danmark som 12-årig. Han er portør og bor i København. Esten er for nylig blevet far til en dreng. 14 år gammel fik

Læs mere

Børn i familier med alkoholproblemer

Børn i familier med alkoholproblemer Der findes en masse teoretisk viden om hvad der ikke er godt for børn! Men hvad er det egentlig vi gerne vil hjælpe dem med? steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk) Børn

Læs mere

Tip en 13 ner. Svar på næste side

Tip en 13 ner. Svar på næste side Tip en 13 ner Nr. Påstand Fact Myte 1 Ca. halvdelen af klienterne i alkoholbehandling, har stadig deres arbejde 2 Børn, som mistrives pga. alkoholproblemer, er synlige i hverdagen 3 Forældre bliver stødte

Læs mere

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har

Læs mere

LUDOM ANI TAL OM DET

LUDOM ANI TAL OM DET LUDOMANI TAL OM DET DERFOR ER FAGPERSONER SÅ VIGTIGE Ludomani kaldes ofte det skjulte misbrug. Det skyldes, at de fleste tegn på misbruget ikke er lette at se og nemt kan forveksles med andre problemer.

Læs mere

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov ACATI Adult children of alcoholics trauma inventory Thomas Mackrill PhD Følgende spørgsmål handler om din opvækst: i) Drak din mor for meget? ja (1) nej (0) Hvis nej gå videre til spørgsmål ii) Hvis ja

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl

15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl Trine Natasja Sindahl Cand.psych. Børnefaglig konsulent I Børns Vilkår Har arbejder med metodeudvikling på BørneTelefonen siden 2007 Ekstern lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet trine@bornsvilkar.dk

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere