DCAA-nyt. Årgang 27. nr. 1. Maj Udgivet af DCAA, Dansk Center vedr. Alkoholisme og andre Afhængighedssygdomme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DCAA-nyt. www.dcaa.dk. Årgang 27. nr. 1. Maj 2010. Udgivet af DCAA, Dansk Center vedr. Alkoholisme og andre Afhængighedssygdomme"

Transkript

1 DCAA-nyt Årgang 27. nr. 1. Maj 2010 Udgivet af DCAA, Dansk Center vedr. Alkoholisme og andre Afhængighedssygdomme

2 Hvem står bag dette blad? Det gør Dansk Center vedrørende Alkoholisme og andre Afhængigheds sygdomme, også kaldet DCAA. DCAA er en forening, der siden 1983 har drevet et informations- og rådgivningscenter på Vesterbro. Her kan alle gratis og anonymt blive rådgivet om afhængighedssygdomme som alkoholisme, stofmisbrug, medafhængighed, ludomani, spiseforstyrrelser mv. Centret er landsdækkende, men har adresse på Vesterbro i København. DCAA visiterer til behandling, sælger DCAA faglitteratur, udgiver diverse fagbrochurer og foldere og lægger hus til forskellige selvhjælpsgrupper Valdemarsgade København V Åbningstid mandag fredag kl Indhold LEDER: Alko-låse tjener hurtigt sig selv ind 3 De medafhængige svigtes 4 Gruppeforløb åbnede Signes øjne for afhængighed i familien 6 Kampen mod alkohol styrkede ægteskabet 8 Fyraftensmøde gav forklaring på afhængighed 10 Når mor eller far drikker 11 Lægen skal spørge ind til alkohol 12 DCAA vil være dobbelt så stor 14 Kommende fyraftensmøder 15 Din chance for at møde Kay Sheppard 16 Telefon og Hjemmeside: Redaktør: Majbritt Lund Ansvarsh. redaktør: Lone Larsen Layout og tryk: sandfær-andersen, Fotos: sandfær-andersen

3 DCAA-nyt. Årgang 27. Maj LEDER Alko-låse tjener hurtigt sig selv ind Debatten om alko-låse har været oppe at vende igen, og den er interessant at følge. forklaringen er. Det er dem og unge under 25 år, der er skyld i de fleste ulykker, hvor alkohol er involveret. Skal de bruges, og hvis ja af hvem? Der har været synspunkter fremme om, at kun personer med en dom for spritkørsel skal have en sådan lås, fordi det ikke er rimeligt at påføre almindelige mennesker denne ekstra udgift. Flere mener, at det bare er en unødig udgift for almindelige mennesker med almindelige køretøjer, for de ved da godt, at de ikke må køre, når de har drukket alkohol, underforstået at så gør de det heller ikke. Men er det rigtigt? Vi ved, at der er alkohol involveret i mellem 25 og 33 procent af de personskader, der sker i trafikken, og for motorcykelulykker er det 45 procent. Vi ved også, at alkohol koster samfundet rigtig mange penge i udgifter til tabt arbejdsfortjeneste og i sygeudgifter. Så spørgsmålet er, om det er dem, der har en spritdom, der igen og igen laver personskade? Det tror jeg ikke. Mange af dem, der får en spritdom, er mennesker med et alkoholproblem, og de fleste af dem bliver stoppet af politiet, uden der er sket personskade. Så hvis vi skal have nedsat antallet af alkoholulykker, skal vi have fat i hr. og fru Jensen, der troede, de godt lige kunne køre hjem, for de havde da ikke drukket noget den sidste time eller siden midnat, eller hvad nu Derfor synes jeg, at vi skal holde op med at se alkolåse som en unødig omkostning og i stedet se på, hvad fordelen er ved en sådan lås. Fordelen er jo, at bilen/motorcyklen/bussen ikke kan starte, hvis personen, der skal køre, har drukket. Dermed kan personen ikke forvolde skade i trafikken på hverken sig selv eller andre. Så i stedet for at se på, om der er enkelte, der får en mindre ekstra udgift ved bilkøb, er det efter min mening bedre at se på, hvad denne opfindelse kan spare os alle sammen for både menneskeligt og samfundsøkonomisk. Hvis ikke bilejerne skal pålægges denne ekstra udgift, kan man eventuelt lægge nogle afgifter om. Alko-låsene skal ikke forhindre ret mange ulykker for at have tjent sig selv hjem. Jeg ville da være mere tryg, hvis jeg viste, at alle bus-, lastbil- og taxachauffører ikke har alkohol i blodet, når de transporterer mig eller mine kære, uansat om det er til skiferie, på en skoleudflugt eller hjem nytårsaften. Jeg vil være endnu mere tryg, hvis jeg er sikker på, at alle motoriserede trafikanter på vejene ikke har alkohol i blodet. Så derfor kan det efter min mening ikke gå hurtig nok med at beslutte, at der skal alko-lås i alle ny indregistrerede motorkøretøjer i EU. Både af økonomiske og menneskelige hensyn.

4 4 DCAA-nyt. Årgang 27. Maj 2010 De medafhængige svigtes Selv om de pårørende til afhængige har det lige så skidt som den, der drikker, har de ikke krav på at få hjælp i modsætning til de afhængige Af Majbritt Lund Det er rigtig anstrengende at være pårørende til en afhængig, og da afhængighed påvirker hele familien, er det problematisk, at de pårørende sjældent får hjælp. Inden den afhængige kommer i behandling, har ofte været et langt og svært forløb, og der kan være meget, der skal ryddes op i, lyder det fra Helle Lindgaard, cand. psyk., ph.d. Hun har lavet en spørgeskemaundersøgelse for Center for Rusmiddelforskning, hvor hun undersøgte forholdene for 415 pårørende og 210 misbrugere. De afhængige selv har ret til at få hjælp inden for 14 dage, hvorimod de pårørende bør tilbydes hjælp. Og netop fordi behandlingsstederne er så hårdt presset af dem, de skal behandle, nemlig de afhængige, er det langt fra dem alle, der også har tilbud til de pårørende. Og de pårørende har brug for meget mere hjælp, end de får. Mange ender hos deres læge, hvor de bliver tilbudt sovepiller, lykkepiller eller eventuelt nogle samtaler hos lægen. Andre betaler selv for en psykolog, fortsætter hun. Der er flere problemer forbundet med, at de pårørende sjældent får tilstrækkelig hjælp. Blandt andet at de pårørende kan have nogle livsmønstre, der gør, at de havner hos en, der er afhængig, siger Helle Lindgaard. mønster som Anne Marie, (se side 8), hvor de søger dem, der har brug for hjælp. Afhængig af afhængighed Hvis ens mønster er at hjælpe andre, kan man have en interesse i at blive ved med at have en at hjælpe. Og derfor er det så vigtigt, at de pårørende bliver opmærksomme på deres mønstre for at kunne bryde dem. Nogle ægtefæller er afhængige af, at den anden er afhængig. Andre udvikler selv et misbrug, fordi de har det svært, og derfor kan de modvirke behandlingen, hvis de ikke bryder deres mønstre. Omvendt kan de modvirke tilbagefald hos den afhængige, hvis de også får hjælp. Vi kan ikke først hjælpe den ene, som så kommer hjem til en, der stadig har det dårligt, fortsætter Helle Lindgaard. Udover at de pårørende har brug for at arbejde med deres egne mønstre, har de tit været ude for en kæmpe belastning op til, at den afhængige fik hjælp, og det har de også brug for at snakke om. Ægteskaber, hvor den ene drikker, har fem til syv gange så meget fysisk og psykisk vold og seksuelle overgreb, som i andre ægteskaber. Ofte har ægtefællen længe været alene med ansvaret for at få familien til at hænge sammen med alt det, det indebærer: en ægtefælle der ikke tager del i livet, kører med børnene, når vedkommende har drukket, glemmer at hente børnene, render fra aftaler eller møder fuld op til møder. Andre har helt basale behov, der ikke er blevet dækket så som ordentligt mad, fordi alle pengene er gået til alkohol. Ægtefællerne kan følge flere forskellige mønstre. Blandt andet søger mange en partner med et misbrug, hvis de selv har været udsat for omsorgssvigt, fordi det er det, de er vant til. Andre følger det samme Fire gange så mange lægebesøg Både partnere, tidligere partnere og voksne børn af afhængige har lige så mange symptomer på psykiske belastninger som misbrugeren har. Amerikanske

5 DCAA-nyt. Årgang 27. Maj undersøgelser viser, at de pårørende til en misbruger bruger sundhedsvæsenet op til fire gange så ofte som den øvrige befolkning. Nu er det jo en amerikansk undersøgelse, men man kan frygte, at det ville være værre i Danmark, fordi vi ikke skal betale for at gå til lægen. Måske fokuserer de pårørende mere på deres symptomer, fordi de har det skidt, og fordi det er nemmere at fokusere på en dårlig ryg, end en ægtefælle, der drikker. Og hvis de får nogle piller, der tager smerterne, bliver de måske mere afslappet. Og det kommer faktisk ikke bag på mig, at de er lige så belastet som dem der drikker, siger Helle Lindgaard. De symptomer, de pårørende går til læge med, er mange, blandt andet for højt blodtryk, mavesår, ondt i maven og ryggen, søvn- og koncentrationsbesvær, depression, angst, hormonelle forstyrrelser og diabetes 2. Herudover er især partnerne ofte mere utilfredse med deres tilværelse generelt end andre mennesker. De har oftere konflikter, og en fjerdedel svarede i undersøgelsen, at de ikke følte sig i stand til selv at mærke eller give udtryk for deres behov eller at drage omsorg for sig selv. Fakta om undersøgelsen Center for Rusmiddelforsknings undersøgelse Afhængighed og relationer De pårørendes perspektiv blev lavet i , og rapporten udkom i Den fokuserede på 415 pårørende og 210 misbrugere. Pårørendegruppen bestod primært af partnere (44 procent) og voksne børn af afhængige (28 procent). De tørre tal: Det antages, at omkring danskere drikker mere alkohol end Sundhedsstyrelsen anbefaler, hvilket er 14 genstande om ugen for kvinder og 21 for mænd. Hver fjerde pårørende har været udsat for voldelige overgreb Hver tredje har været udsat for psykiske overgreb Næsten hver tiende har været udsat for seksuelle overgreb (oftest fra en forælder eller en partner)

6 6 DCAA-nyt. Årgang 27. Maj 2010 Gruppeforløb åbnede Signes øjne for afhængighed i familien Gennem hele sin barndom havde Signe troet, at offerroller, skyld og skam var hverdagen i alle familier. Først som voksen fandt hun ud af, at det heldigvis ikke var tilfældet og begyndte i efteråret 2009 i et gruppeforløb for voksne børn af afhængige og fra dysfunktionelle familier hos DCAA. Her fandt hun ud af, at ikke alene var hendes familie dysfunktionel. Hun havde også adskillige familiemedlemmer, der havde et afhængighedsproblem Af Majbritt Lund Jeg er vokset op med en rigtig trykket stemning i mit barndomshjem, og selv om min far ikke var afhængig, havde han mange af de samme træk, som afhængige har. Jeg vidste aldrig, hvad jeg skulle hjem til, og han kunne finde på at sige nogle meget voldsomme ting til mig, som at jeg ikke var hans datter mere, og at jeg skulle forsvinde. Jeg tænkte jo, at det var mig, der var noget i vejen med, og at det var bedst, at jeg bare forsvandt. Og min mor optrådte som den medafhængige, der ville have mig til at sige undskyld til min far bagefter, så der kunne blive fred, selv om jeg ikke havde gjort noget. Min mor sagde også indirekte, at det var min skyld, at de stadig var sammen. Hun sagde bare, at man skulle blive sammen, når man havde et barn sammen. Sådan fortæller den 25-årige Signe om den opvækst, der var baggrunden for, at hun efterår 2009 deltog i gruppeforløb hos DCAA. Her fik hun øjnene op, for at hendes familie havde fulgt mange af de samme mønstre som en familie med afhængighed. Hun opdagede også, at flere nære familiemedlemmer havde et misbrug dog ikke hendes forældre, men at forældrene selv havde været medafhængige overfor flere i familien. Opvæksten gav Signe en grundlæggende usikkerhed, og hun fik let konflikter med andre mennesker. Skulle bare forsvinde Først som voksen er det gået op for mig, at jeg har et problem i mine parforhold. Jeg binder mig meget hurtigt og føler mig nemt forladt. Når jeg har en kæreste, bliver jeg meget bange og føler mig så forladt, hvis der er noget, vi ikke er enige om, fordi jeg var vant til alt det, min far sagde til mig, da jeg var barn. Og han sagde jo, at det var bedst, hvis jeg bare forsvandt. Når jeg efterrationaliserer, så tænker jeg, at det er grunden til, at jeg også tit har haft selvmordstanker, fortsætter Signe. I gruppeforløbet lærte Signe en masse teori om konflikter og roller i familien, og hun begyndte at se sine konflikter mere oppefra. Hun så også, at hun selv opførte sig som en medafhængig, fordi hun hele tiden ville hjælpe blandt andet sin x- kæreste, som hun på et tidspunkt hjalp med at skrive speciale. Jeg er ikke længere sammen med min x-kæreste. Jeg ville gerne bruge det, jeg havde lært i gruppen, når jeg kom hjem. Og jeg ville gerne holde op med at tage min kærestes problemer til mig som nogle, jeg skulle løse for ham. Jeg begyndte at gøre flere ting for mig selv og forsøgte at holde op med at bebrejde ham, hvis han ikke ville med til noget, som jeg egentligt gerne ville have ham med til. Det, oplevede han som om, at jeg tog afstand til ham, og det endte med, at vi gik fra hinanden. Og fordi jeg er den, der gerne vil hjælpe, kan jeg også godt få dårlig samvittighed over for ham nu, fordi jeg har fået det så godt, fortsætter Signe.

7 DCAA-nyt. Årgang 27. Maj Kan kun ændre på mig selv Efter gruppeforløbet stoppede, begyndte hun i ACA, som er en selvhjælpsgruppe for anonyme voksne børn af alkoholikere og andre dysfunktionelle familier. Her er hun startet i en 12-trins-workshop i et 26-ugersforløb, hvor Signe og de andre deltagere arbejder med ACA s arbejdsmateriale og arbejder med de 12 trin, men uden en terapeut. Og selv om hun stadig føler, at hun har noget at arbejde med, har hun fået meget ud af forløbet i DCAA. Jeg føler mere ro og glæde og mindre kaos og stress nu, end før jeg startede, og jeg prøver at skabe glæde for mig selv i dagligdagen. Jeg forsøger at lade være med at tage ansvar for andre, men at tage ansvar for mine egne følelser. Jeg er blevet meget mere bevidst om mine handlinger, tanker og følelser. Det vigtigste er, at jeg kan ændre på, hvordan jeg selv har det og hvordan jeg opfører mig, men at jeg ikke kan ændre på andre, lyder det. Navnet Signe er opdigtet, men redaktionen kender Signes sande identitet. Fakta om forløbet En gruppe unge mødtes fast hver uge i 14 uger med to DAC-terapeuter. DAC står for Danish Addiction Counselor. Gruppen bestod af otte deltagere, da forløbet startede og seks, da det sluttede. Når de kom, udfyldte deltagerne en reaktionsseddel om, hvordan ugen var gået for dem, hvad deres højeste stressniveau havde været og årsagen til det samt hvilke to af de andre deltagere, der havde gjort det største positive indtryk på dem ugen før. Herefter læste de deres reaktionsseddel op for de andre og startede aftenen med en kort meditation. Efterfølgende var der problemløsende gruppeterapi, hvor en af deltagerne meldte sig frivilligt til at tage et problem op i gruppen. De andre spurgte ind til det med åbne spørgsmål, og gruppeterapien blev rundet af med at gruppedeltagerne gav feedback til den, der havde været på med et problem. Feedbacken skulle formuleres efter en fast skabelon: Efter jeg har lyttet til dig, tror jeg dit problem er... og Og jeg har på fornemmelsen... Terapeuten skrev det hele ned, så hun kunne hjælpe med at opsummere feedbacken bagefter. Sidste del af aftenen bestod af undervisning, der blandt andet kunne handle om rollemønstre i dysfunktionelle familier, og hvordan man kan bryde dem eller hvilke roller, der typisk er i en konflikt. Som afslutning på aftenen skulle deltagerne beskrive hvilken af fem grundfølelser, der passede bedst på dem: Glæde, sorg, vrede, skyld/skam eller frygt. Og til sidst fortalte deltagerne, hvad de ville arbejde med den næste uge, og hvad det vigtigste var, de ville tage med hjem den dag. Målgruppen var unge mellem 18 og 30 år. TrygFonden har finansieret forløbet og to tilsvarende gruppeforløb, der begyndte i Formålet med forløbene er at forebygge, at de unge selv bliver afhængige eller dysfunktionelle, at forebygge stress, angst, depression og udbrændthed.

8 8 DCAA-nyt. Årgang 27. Maj 2010 Kampen mod alkohol styrkede ægteskabet Efter 15 år med sin mands alkoholproblem er Anne Marie Andersen i dag glad for, at hun blev og kæmpede med ham, for det, de lærte i forløbet, gør, at hun i dag oplever færre problemer i tilværelsen i al almindelighed end nogen sinde før Af Majbritt Lund Vel ude på den anden side er 52-årige Anne Marie Andersen nu klar til at dele ud af sine erfaringer om at være pårørende til en alkoholiker. Og hendes budskab er klart: 1. Hvis han ikke vil have hjælp, så skal du forlade ham, også selv om han truer med at tage sit liv. 2. Du har selv en rolle i forhold til problemet, og den følger dig, selv om du går fra ham. Det hele startede midt i halvfemserne. Anne Marie Andersen boede alene med sin datter, havde to sønner, som boede hos deres far, da hendes mor en dag ringede. Nogle af forældrenes venner havde sønnen Kurt, der var lige blevet alene med to børn, efter hans kone var død af AIDS. Det ene barn havde hiv, og den anden havde en sjælden knoglesygdom. Han kunne ikke overskue noget. Om Anne Marie kendte nogen, der kunne hjælpe ham lidt på fode igen? Og da Anne Maries mønster altid har været at hjælpe de andre, slog hun til og blev stormende forelsket i Kurt, og de blev hurtigt gift. Øl til morgenmad Langsomt kom alkohol til at spille en større rolle i familien. Det startede med vin til aftensmaden, men kom lige så stille til at fylde mere og mere, uden Anne Marie opdagede det. Han var meget manipulerende og havde hele tiden en undskyldning for at drikke hvis alting ikke var på plads, når han kom hjem, eller hvis børnene ikke spiste ordentligt. Jeg havde vildt ondt af ham, fordi der jo var så meget sygdom i familien, og forbruget blev bare større og større, fortæller hun. I 1998 opdagede Anne Marie for første gang, at der var noget i vejen. Hun greb Kurt i at drikke en øl, før han kørte på arbejde. Men han fik hende hurtigt overbevist om, at det kun var denne ene gang, og at han bare havde været tørstig. For den medafhængige skrider grænsen for, hvad der er normalt. Så jeg begyndte at tænke over, om jeg måske ikke havde købt nok af de sodavand, han plejede at drikke. Jeg havde flere forliste ægteskaber bag mig og ville bare have, at det her skulle holde. Jeg ville så gerne tro på, at alt var i orden. Men en dag spurgte et vennepar, om jeg havde overvejet, om min mand havde et problem. Jeg kunne slet ikke forstå, at de spurgte, men så begyndte jeg at kæde flere episoder sammen. Blandt andet var min søster holdt op med at besøge os, fordi hun synes, min mand var pinlig. Jeg tog bare Kurts parti og kunne ikke forstå, at de var så hårde ved ham. Han havde jo haft det rigtig svært, fortsætter Anne Marie. Flaskernes indhold voksede Anne Marie blev mere opmærksom på sin mand og konfronterede ham en dag med, om han havde et problem, hvilket han nægtede. En dag fandt hun ham foran barskabet, hvor han var ved at fylde vand

9 DCAA-nyt. Årgang 27. Maj i flaskerne. Så begyndte hun at holde styr på, hvor meget der var i flaskerne, og blev rigtig forvirret over, at der nogle gange var mere i end dagen før. Da jeg blev overbevist om, at der var noget galt, konfronterede jeg ham med det og sagde, at han skulle holde sig fra mig og lade være med at køre med børnene. Han brød sammen, og vi fik det ordnet sådan, at han blev indlagt på Majorgården i 2001, husker Anne Marie. Sendte ejendomsmægleren hjem igen Kurt truede med selvmord, men begyndte så at gå i terapi. Anne Marie var stadig fast besluttet på at sælge huset og blive skilt, og den dag ejendomsmægleren kom for at se på huset, sagde Kurt, at han godt kunne forstå Anne Maries beslutning. Det var den erkendelse, hun havde brug for, så de sendte ejendomsmægleren hjem igen og begyndte at gå i terapi sammen. Samtidig begyndte Anne Marie at tage forskellige kurser i alternativ behandling og tog en coachuddannelse. På det tidspunkt havde Kurt vænnet sig til at have så store mængder af alkohol i blodet, at han virkede helt ædru, selv om han havde en promille på 2,7. Han lærte 12 trins programmet, og Anne Marie kom i familiebehandling på Majorgården. Heldigvis for mig ser Majorgården de medafhængige som nogle, der også trænger til hjælp. I starten troede jeg, at jeg kun var der for Kurts skyld, men jeg fandt hurtigt ud af, at jeg også havde brug for at arbejde med mine mønstre, fordi mit mønster altid var at vælge dem, der skulle hjælpes. Jeg lærte, at jeg også havde et ansvar for min mands afhængighed, fordi jeg havde været med til at støtte ham i hans misbrug, fortsætter Anne Marie. Kurt fortsatte i AA og var nu ædru. I starten drak han stadig alkoholfri øl og vin og var hele tiden bange for at få et tilbagefald, men i 2009 blev han healet, og siden dengang har han været helt tryg og er nu gået i gang med en misbrugsuddannelse på MG Consult Klinikken i Frederiksværk. Vores forløb de sidste 10 år har været et superforløb, som jeg ikke ville være foruden. Der, hvor vi er nu, har vi slet ikke de samme småproblemer, som mange andre par har. De sidste 10 år er der sket mere for os end i resten af vores liv. Før skulle jeg overkomme alt og var aldrig rigtig glad. Nu er jeg der, hvor jeg ikke føler, at jeg skal redde andre mere, fortæller Anne Marie. Efter seks uger på Majorgården kom Kurt hjem igen og troede, at han stadig kunne drikke i selskabeligt lag, men han var jo stadigvæk afhængig og startede i AA. Det første år efter Kurt var kommet hjem fra Majorgården, gik han og Anne Marie i en gruppe med andre par, hvor den ene var alkoholiker en gang om ugen. Men sommer 2002 begyndte Kurt at drikke igen, og Anne Marie sagde, hun ville skilles. Samtidig begyndte hun selv at gå i psykoterapi for at blive mere klar over sine egne mønstre. Nyt ambulant behandlingstilbud i Holbæk

10 10 DCAA-nyt. Årgang 27. Maj 2010 Fyraftensmøde gav forklaring på afhængighed Hvad sker der i hjernen, når man bliver afhængig af noget? Det var temaet for et af sæsonens første fyraftensmøder Af Majbritt Lund Svaret er stoffet dopamin! Når vi giver os selv det, vi har brug for, udløses stoffet dopamin i hjernen, og det føles godt. Det sker, når vi får noget at spise, hvis vi er sultne, eller når vi laver noget andet, vi har lyst til, som eksempelvis at være sammen med gode venner eller spille golf. Når dopamin udløses, føles det som en slags belønning, fordi vi har gjort det rigtige for os selv. Det husker kroppen, og derfor lærer den hurtigt at gøre det samme næste gang, vi har det samme behov. Narko og andre stoffer, man kan blive afhængig af, giver denne følelse af belønning bare meget kraftigere end når vi opfylder mere basale behov. Og det sker på en kunstig måde. Og fordi følelsen er så kraftig, får man også lyst til at tage stoffer igen, når man har fået dopamin-suset, fortæller Morten Overgaard, neuropsykolog og leder af forskergruppen Cognitive Neuroscience Research Unit ved Hammel Neurocenter og Århus Universitet, som holdt oplægget med titlen Hjernen og kemisk afhængighed den 15.april. Finde en anden belønning Han arbejder ikke med afhængighed til daglig, men forsker i, hvordan hjernen fungerer. Det er hans klare indtryk, at både nuværende og tidligere afhængige var meget glade for at vide, hvad der skete med dem, når de blev afhængige af noget. Det virkede som om, at det gav mening for dem, og måske kunne forklaringen være med til at ændre det billede, de har af sig selv, hvor de undrer sig over, hvorfor de gør, som de gør både mod sig selv og familien. Folk siger jo til dem, at de bare skal lade være, og det vil de jo også gerne. Derfor kan de få en negativ opfattelse af sig selv, når de tænker på, hvad de gør eller har gjort, fortsætter han. Morten Overgaard mener, at en af vejene frem er at træne de afhængige, så de bliver mere følsomme overfor andre impulser, så de oplever følelsen af glæde ved andet end deres stoffer. Eksempelvis ved at mærke, at de også får en slags belønning, når de siger noget venligt til et andet menneske, eller når de finder noget at kæmpe for, som også giver dem en glæde eller belønning. Du tilmelder dig ved at sende en til med navn og adresse samt hvilke foredrag, du ønsker at komme til. Samtidig betaler du for foredraget på bankkonto i Nordea, registreringsnummer: 2115 kontonummer: Pris: 100 kroner for ikke-medlemmer og 80 kroner for medlemmer af DCAA. Du er først tilmeldt, når DCAA har modtaget dine penge. Tilmeldingen er bindende. Alle foredrag finder sted: Esplanaden 8C, 1263 København K Klokken Se en liste over fyraftensmøderne side 15 nederst

11 DCAA-nyt. Årgang 27. Maj Når mor eller far drikker Af Majbritt Lund Især misbrugernes børn oplever store konsekvenser, der kan følge dem ind i deres voksenalder og til næste generation, hvis ikke de lærer af deres mønstre. Børnene reagerer ved at være vrede, kede af det, bekymrede, forvirrede og usikre på fremtiden. Nogle reagerer ved at få ondt i maven, spiseforstyrrelser eller skolefobi. I modsætning til de øvrige pårørende (ægtefæller, voksne søskende etc) har børn af alkoholikere ikke noget valg i forhold til deres situation. De er afhængige af vedkommende, der drikker, og de har dårlige muligheder for at udvikle sig, hvilket kan give dem varige men. En del børn, især blandt de voksne børn, har ikke kontakt til den forælder, der har et misbrug især når misbruget er aktivt. Undersøgelsen viste, at der var børn helt ned i tiårsalderen med misbrugsproblemer. Det skønnes, at børn vokser op med en forælder, der har et alkoholproblem. Cand. psyk., ph.d., Helle Lindgaard, Center for Rusmiddelforskning, lavede undersøgelsen Afhængighed og relationer De pårørendes perspektiv i og udgav rapporten i forbindelse med undersøgelsen i Og her beskrives børnenes reaktioner sådan: Undersøgelsen Voksne børn fra familier med alkoholproblemer viser, at børn af misbrugere markant oftere end andre børn oplever, at forældrene truer med/forsøger/begår selvmord, lige som de også oplever meget mere vold i familien og langt oftere bliver anbragt udenfor hjemmet. Og når de bliver voksne, får de langt hyppigere psykiske problemer og et misbrug, end andre. Børn af alkoholikere følger typisk fire mønstre: Det dygtige barn (som er forældrenes støtte), som ved at være dygtig forsøger at styrke fars eller mors selvtillid. Han tager først hensyn til andres følelser og danner en stærk følelsestriangel med forældrene. Problembarnet, der slås med både næb og klør for at få plads i ovennævnte følelsestriangel og udvikler manipulerende adfærd og får familiens opmærksomhed ved at opføre sig dårligt. Det glemte barn, der har et indre raseri, er ensom og forvirret og ved aldrig, hvad der nu sker i familien. Han trækker sig tilbage til fjernsynet eller dagdrømmeri. Familiens kæledægge, ofte familiens yngste, der kan rammes af en indre rædsel og forvirring. Familien mener, at barnet er for ung til at forstå, hvad der foregår, men barnet påvirkes af stemningen. Disse klassificeringer er fra Alkoholisme en familiesygdom, som kan behandles. En bog, der er udgivet af DCAA, og kan købes her for 50 kr.

12 12 DCAA-nyt. Årgang 27. Maj 2010 Lægen skal spørge ind til alkohol Af Majbritt Lund Alkohol skal fremover indgå i samtalen mellem læge og patient på lige fod med tobak, sund mad og motion. I forordet til vejledningen står der: Alkoholoverforbrug er en af de væsentligste årsager til danskernes sygdomsbelastning. Et stort alkoholforbrug kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte, for den nærmeste familie og for samfundet. Derfor har Sundhedsstyrelsen sendt en klinisk vejledning til alle praktiserende læger for at få dem til i større grad at holde fokus på at alkohol i konsultationen, da overforbrug af alkohol er langt den største grund til et forringet helbred. Daglig leder Lone Larsen i DCAA byder den nye vejledning velkommen. Det er rigtigt glædeligt, at der endeligt tages initiativ til at få alkohol på bordet i sundhedssektoren, og at der bruges nogle af de mange dokumentationer for, at overforbrug af alkohol koster sundhedsvæsenet mange penge. Og der er mange penge at spare ved at forebygge og ved at tale om alkohols skadelige virkninger på helbredet, siger hun. Sundhedsstyrelsen oplyser i sin vejledning, at en ud af otte til 12 borgere med for stort eller et skadeligt forbrug, vil nedsætte deres forbrug via rådgivning. Relateret til 60 forskellige sygdomme Undersøgelser viser, at kun tre ud af 10 læger spørger patienterne om alkoholvaner, selv om patienten har symptomer, som, lægen vurderer, kunne være alkoholrelateret. Der er i dag fastslået flere end 60 forskellige sygdomme, der kan være relateret til alkoholforbrug. I vejledningen til de praktiserende læger står det, at alkohol forårsager flere sygdomme end diabetes og astma, som der bruges mange ressourcer på i almen praksis. Jeg håber, at vi også snart ser forsøg på at få brudt tabuet om at spørge til alkoholforbrug på hospitalerne, og at sundhedspersonalet vil blive trænet i at tale om alkohol og at identificere alkoholrelaterede sygdomme i deres uddannelse. I dag indgår der ikke ret meget om misbrug og afhængighed i uddannelse inden for sundheds- og plejeområdet, fortsætter Lone Larsen. Fakta voksne danskere har et forbrug over Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Af de danskere har cirka et skadeligt alkoholforbrug og cirka er afhængige. Kilde: Sundhedsstyrelsen 2005 I en almindelig praksis med 1300 patienter vil derfor have cirka 410 patienter med et for stort forbrug af alkohol, og cirka 200 med et skadeligt forbrug, heraf cirka 40 med afhængighed.

13 DCAA-nyt. Årgang 27. Maj Nyt i KØBENHAVN Et 12-Trins Program midt i Storbyen HVAD TILBYDER VI? AA/NA/OA/GA s 12 Trins Minnesota Program Intervention Addis Test (ICD 10/DSM IV) Foredragsarrangementer Pille-nedtrapningsprogram Ludomani, shopaholics, spiseforstyrrelser NADA Akupunktur 5 døgns Intensiv Lotusmodel kurser Ambulant dag- og aftenbehandling: Individuel Terapi Par Terapi Familie Terapi Gruppe Terapi Tilbagefaldsbehandling Efterbehandling Efterbehandling i familiegrupper NADA-Akupunktur HVOR BOR VI? Vester Voldgade Købehavn V Peter Degn Olsen Mobil Niels Jørn Lambertsen mobil Få hjælp til afvænning... Se mere på eller ring

14 14 DCAA-nyt. Årgang 27. Maj 2010 DCAA vil være dobbelt så stor Med en ny daglig leder på DCAA s kontor, Lone Larsen, er der også rykket nye ambitioner ind i foreningen: Medlemstallet skal fordobles i løbet af de næste to år, og flere firmaer skal være medlemmer Mindst en gang om året vil DCAA holde en workshop med en kendt guru I løbet af de næste tre til fire år vil DCAA have aktiviteter over hele landet DCAA vil løbende tilbyde terapi På finansloven 2012 vil DCAA have sikret sig et væsentligt større støttebeløb fra staten DCAA-Nyt skal udkomme to gange i 2010 og tre gange i 2011 DCAA vil etablere informations- og temamøder på udvalgte skoler i hele landet for de årige I løbet af de næste fem år skal DCAA være en kendt medspiller på hele afhængighedsområdet Når jeg har sagt ja til at være daglig leder af DCAA, er det, fordi jeg mener, det er en fantastisk forening med det eneste minus, at alt for få kender DCAA, og det vil jeg gerne ændre på. DCAA har blandt andet til formål at oplyse om afhængighedssygdomme, om selvhjælpsgrupper og tolvtrinsfællesskaber, og det burde betyde, at alle, der er i en tolvtrinsgruppe eller arbejder med afhængighed, er medlem af foreningen. Det er desværre langt fra tilfældet, og alt for få uden for kredsen af ædru alkoholikere og medafhængige kender til os, fortæller Lone Larsen, der tiltrådte som daglig leder på DCAA den 1. januar Også udenfor København For at få medlemstallet til at vokse, vil hun gerne tiltrække flere medlemmer udenfor København. Derfor er DCAA ved at opbygge et samarbejdsnetværk med private terapeuter, så det fremover også bliver muligt at få personlig, anonym rådgivning uden for København. Bladet DCAA-Nyt skal fremover tiltrække flere medlemmer og skal derfor leveres til alle, der kommer i nærheden af personer med afhængighed, det vil sige i konsultationerne hos læger og psykologer, alkoholenhederne i kommunerne, socialforvaltningerne med flere. En forudsætning for, at vi får succes med DCAA-Nyt, er, at medlemmerne er aktive og vil skrive til bladet om nye tiltag, forskningsresultater, søde historier med videre, så vi får et blad af en kvalitet, der kan tiltrække annoncører, fortsætter Lone Larsen. Efter sommerferien arrangerer DCAA nye fyraftensmøder. Planen er at holde fire møder i løbet af efteråret. To af temaerne kan afsløres allerede nu. Det er forskning om at være medafhængig og at være afhængig af sex og kærlighed. Har du forslag så send dem til DCAA gerne med foredragsholder og titel. Herudover har vi også i maj 2010 arrangeret en workshop med Kay Sheppard, en amerikansk guru indenfor afhængighed af mad. Og i skolegården Lone Larsen har også taget initiativ til at undersøge, hvordan reel viden om, hvad alkohol gør ved ens hjerne, kan få de unge til at sætte deres forbrug ned. I de to første måneder, hvor jeg har været ansat her i DCAA har jeg talt med rigtig mange skoleelever, og konklusionen på det er, at de gerne vil vide noget om

15 DCAA-nyt. Årgang 27. Maj både stoffer og alkohol, men nok så overraskende, at de faktisk ikke ved ret meget om, hvordan alkohol virker på deres hjerner, og hvor skadeligt det er at drikke sig fuld flere gange om måneden. Jeg besøgte en af skolerne og fandt ud af, at disse store børn mellem 13 og 16 år ingen voksne har at tale med om alkohol, og at deres forældre mere eller mindre ukritisk accepterer, at de drikker alkohol. Og lærerne dækker sig ind under, at der er forbud mod alkohol ved skolefester. Efter at jeg nu har set, hvordan de reagerer på faktuel viden om, hvad det betyder for dem på lang sigt, at de drikker alkohol hver weekend, fik jeg lyst til at undersøge, om reel viden kan være med til at nedsætte deres forbrug, fortsætter Lone Larsen. Dette projekt skal løbe fra august 2010 til maj 2011, under forudsætning af at DCAA får midler til at gennemføre det. DCAA om fem år DCAA har også søgt midler til at hjælpe medafhængige over 30 år, som har indset, at mange af deres problemer stammer fra tæt relation til en misbruger, og mange har brug for at terapiforløb. Planen er at starte forløb i DCAA med uddannede konsulenter, der har specialiseret sig behandling af medafhængighed. Vi arbejder også på et nyt koncept, hvor vi kan få flere virksomheder til at tegne medlemskaber. Hvis vi skal gennemføre dette allerede i 2010, kræver det at vi får kontakt til nogle frivillige, der gerne vil arbejde på konceptet. Vi har også brug for frivillige til alle vores andre projekter, så jeg vil gerne opfordre medlemmerne til at melde tilbage til DCAA med, hvad de eventuelt gerne vil bidrage med, og hvordan de gerne vil have, at DCAA skal se ud om fem år, lyder det fra den daglige leder. Fortsat fra side 10 Kommende fyraftensmøder Dato Emne Oplægsholder Tirsdag den 4. maj 2010 Ludomani Lotte Eriksen og Marie Louise Andersen, begge fra Frederiksberg Centeret Torsdag den 6. maj 2010 Fællestræk for voksne børn fra familier med misbrug eller anden dysfunktion Anja Snejberg, DAC-terapeut Torsdag den 10. juni 2010 Offertrekanten Susanne Wodskou, B.A. cand. pæd. psyk. og psykoterapeut. Torsdag den 29. juni 2010 Skam Anja Snejberg, DAC-terapeut

16 Din chance for at møde Kay Sheppard DCAA har inviteret den kendte amerikanske food addiction-ekspert Kay Sheppard til Danmark 10. til 12. maj Kay Sheppard, der bl.a. har skrevet bøgerne Food Addiction, The Little Book of Quitting og From the First Bite, er en af de mest anerkendte eksperter inden for sit område. Siden sin egen helbredelse i 1977 har Kay Sheppard hjulpet tusindvis af mennesker med at få et glad og sundt liv ved at følge hendes anvisninger. De handler om, hvordan du: eliminerer trangen til sukker, kulhydrater, koffein og personlige trigger foods genkender faldgruberne i såkaldt helsekost overvinder emotionelle barrierer for helbredelse finder venner/støttepersoner i helbredelse genkender advarselssignaler om tilbagefald inkorporerer De Tolv Trin i dit liv, så du forbliver motiveret og opnår succes. WORKSHOP OG AFTENMØDE Kay Sheppards besøg falder i to dele, dels et informationsmøde primært for behandlere, dels en to dages workshop for mennesker med spiseforstyrrelser, som de er i gang med at eller gerne vil gøre noget ved. Informationsmødet Informationsmødet finder sted mandag 10. maj kl. 19 i: Frederiksberg-Centeret Esplanaden 8C 1263 København K Pris: 100 kr. medlemmer af DCAA: 80 kr. Workshoppen (to dages eksternat) Workshoppen kommer til at foregå fra 8 til 16 tirsdag-onsdag maj på: Diakonissestiftelsen Peter Bangs Vej 1D 2000 Frederiksberg Pris: 2000 kr. medlemmer af DCAA: 1800 kr. (prisen inkluderer mad og drikke samt materiale) TILMELDING OG EVT. AFBUD Du tilmelder dig til både informationsmødet og workshoppen ved at sende en til med navn og adresse samt indbetale beløbet på vores bankkonto i Nordea, reg.nr kontonr For både informationsmødet og workshoppen gælder det, at du først er tilmeldt, når vi har modtaget beløbet. Der er ingen refusion ved afbud til informationsmødet. Ved afbud til workshoppen før 11. april får du det indbetalte beløb refunderet minus et administrationsgebyr på 200 kr. Ved afbud efter 11. april er der ingen refusion.

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

Program for efterårets tema. Norddjurs Biblioteker. Norddjurs Biblioteker. A o h o

Program for efterårets tema. Norddjurs Biblioteker. Norddjurs Biblioteker. A o h o Grenaa Bibliotek N.P. Josiassensvej 17 8500 Grenaa 89 59 27 67 grenaa.bib@norddjurs.dk Program for efterårets tema A lk o h o a oholtema l Torvegade 1A 8963 Auning 89 59 43 00 kulturperronen@norddjurs.dk

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov ACATI Adult children of alcoholics trauma inventory Thomas Mackrill PhD Følgende spørgsmål handler om din opvækst: i) Drak din mor for meget? ja (1) nej (0) Hvis nej gå videre til spørgsmål ii) Hvis ja

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER - mit liv med Jacob Haugaard Ilse Wilmot At overleve med en alkoholiker mit liv med Jacob Haugaard Bogen

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Børn i familier med alkoholproblemer

Børn i familier med alkoholproblemer Der findes en masse teoretisk viden om hvad der ikke er godt for børn! Men hvad er det egentlig vi gerne vil hjælpe dem med? steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk) Børn

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET.

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Gennem dit arbejde får du viden om menneskers livsforhold og helbred. Du kan sætte fokus på

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling i Aarhus Center for Alkoholbehandling er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til borgere, som ønsker hjælp til at ændre alkoholvaner.

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Er alkohol et problem?

Er alkohol et problem? Er alkohol et problem? Du har ret til hjælp Få gratis og professionel hjælp gennem kommunen. Husk, et alkoholproblem er kun tabu indtil man gør noget ved det. Test dine alkoholvaner Test dine alkoholvaner

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol F God Alkoholkultur Kanonbådsvej 8 1437 København K Fakta om alkohol Emne: Unge og alkohol Sådan påvirker alkoholen din krop Sådan påvirker alkoholen dig psykisk Hvad tror du om unges alkoholforbrug? Og

Læs mere

Det sidste der er sket er at hun siger hun tager antabus indtil efter deres sommerferie og så vil hun gå i behandling. (det gør hun ikke)

Det sidste der er sket er at hun siger hun tager antabus indtil efter deres sommerferie og så vil hun gå i behandling. (det gør hun ikke) Charlotte: Jeg er en kvinde på 31 år, jeg vil fortælle om mit liv i en misbrugsfamilie. Jeg er vokset op i en kernefamilie med far, mor og storesøster. Vi har i altid boet i en villa med vovse og bil.

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var Mor i krise Store kriser i privatlivet og på arbejdet var mere, end Iben kunne magte, så da hendes 16-årige søn blev smidt ud af skolen efter at have røget hash, gik hendes verden i spåner. Men efter hjælp

Læs mere

Detox Coach Uddannelsen

Detox Coach Uddannelsen Detox Coach Uddannelsen Detox Coach Uddannelsen er en holistisk uddannelse så forbered dig på at se dig, dine valg, dine vaner alt dit liv indeholder med 360 grader brillerne på. Først og fremmest vil

Læs mere

Jeg bor lige derovre

Jeg bor lige derovre UNGE HJEMLØSE I 'Den første nat var ikke så slem' Jens er 19 år og har været hjemløs de sidste tre måneder. Han er en af de cirka 1.300 hjemløse unge, der udgør en fjerdedel af alle hjemløse i Danmark.

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

LUDOM ANI TAL OM DET

LUDOM ANI TAL OM DET LUDOMANI TAL OM DET DERFOR ER FAGPERSONER SÅ VIGTIGE Ludomani kaldes ofte det skjulte misbrug. Det skyldes, at de fleste tegn på misbruget ikke er lette at se og nemt kan forveksles med andre problemer.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune. Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien

Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune. Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien Om alkoholproblemer i Danmark I Danmark vokser 120.000 børn op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Evaluering af NADA-akupunktur

Evaluering af NADA-akupunktur Evaluering af NADA-akupunktur Et 14 ugers gruppeforløb 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet december 2013 Manja Jurkofsky 1 Indhold RESUME:... 3 OPSTILLEDE EFFEKTMÅL FOR DELTAGERNE:... 3 DEN INDSAMLEDE

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Liv i det ensomme ægteskab

Liv i det ensomme ægteskab Artikel fra Kristelig Dagblad 20. jan. 2012: Liv i det ensomme ægteskab Når børnene ikke længere fylder hjemmet, og sølvbrylluppet nærmer sig, oplever mange par en stor ensomhed i forholdet. Erkendelsen

Læs mere

Ensomhed. Jeg virkede stærk men var ensom

Ensomhed. Jeg virkede stærk men var ensom Ensomhed At være ensom er typisk noget, der forbindes med alderdom eller med at være helt ung og usikker. Men også et betragteligt antal danskere midt i livet lider både psykisk og fysisk under at være

Læs mere

BRYD TAVSHEDEN OM SENFØLGER EFTER SEKSUELLE OVERGREB

BRYD TAVSHEDEN OM SENFØLGER EFTER SEKSUELLE OVERGREB BRYD TAVSHEDEN OM SENFØLGER EFTER SEKSUELLE OVERGREB Kontakt CSM Østs anonyme rådgivning på telefon eller chat Hvad er CSM Øst? Hvordan foregår rådgivningen? Hvem taler du med? VOKSNE MED SENFØLGER EFTER

Læs mere

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med?

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med? Modul 2 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct X 1. Hvor mange penge har Simon med? 387 kr. 300 kr. 298 kr. 2. Hvor meget vandt Fredericia? 31-26 29-28

Læs mere

Projekt: Mænd med ADHD

Projekt: Mænd med ADHD Projekt: Mænd med ADHD Handicapidrættens Videnscenter www.handivid.dk Inge Sørensen Anne-Merete Kissow Projektets idé At udvikle et kursusforløb, hvor voksne mænd med ADHD (30+ år) får mulighed for at

Læs mere

Man bliver syg af det!

Man bliver syg af det! Man bliver syg af det! Survey om sårbarhed hos forældre til børn med autisme. Af: Heidi Thamestrup Det er ikke vores børn med autisme, der gør os syge; det er de evindelige kampe med systemet om at få

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Hvorfor er det kvalitet at inddrage familien Fordi alkohol-afhængighed udvikler sig til en relationel lidelse

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere