10. januar Sundhed på tværs. Tal for sundhed, sygdom og økonomiske konsekvenser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "10. januar 2012. Sundhed på tværs. Tal for sundhed, sygdom og økonomiske konsekvenser"

Transkript

1 10. januar 2012 Sundhed på tværs Tal for sundhed, sygdom og økonomiske konsekvenser 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Sygdom - sundhed og afledte kommunale udgifter...4 Økonomiske omkostninger ved kronisk sygdom ses i flere forvaltningers budgetter Stigende afledte kommunale udgifter i forbindelse med borgere med kroniske sygdomme Sundhedsfremme forebyggelse rehabilitering Stort antal borgere med psykisk sygdom og store medfinansieringsudgifter ADHD Teenagegraviditeter Alkoholmisbrug Sygefravær Førtidspensioner Borgernes selvrapporterede sundhedsadfærd...17 Sundhedsadfærd - afgørende for et godt helbred og for reduktion i stigning af kommunens udgifter i forbindelse med kronisk syge borgere Kost Overvægt og sygdom Rygning Alkohol Motion Mental sundhed Ulighed i sundhedsadfærd - ulighed i sygdomsforekomst i Sønderborg Kommune Borgere i Sønderborg Kommune ønsker at ændre sundhedsvaner til det bedre Børn og unges sundhedsadfærd Trivsel mistrivsel Kost Overvægt og sygdom Alkohol og hash Motion For lidt søvn Ulighed i sundhedsadfærd børn og unge Litteratur

3 Indledning Dette notat er til brug for udarbejdelse af sundhedspolitikken I notatet præsenteres udvalgte data vedrørende sygdoms- og sundhedstilstanden blandt borgerne i Sønderborg Kommune, samt nogle af de afledte konsekvenser for den kommunale virksomhed og dens aktiviteter. Der er særligt fokus på økonomiske udfordringer. Desuden giver notatet en status på udvalgte faktorer om sundhedsadfærd hos børn/unge og voksne i Sønderborg, Region Syddanmark og Danmark. Data er ikke fyldestgørende i forhold til at kortlægge alle områder, og der er basis for dyberegående analyser. Data er valgt, fordi de skønnes at være blandt de vigtigste i forhold til kommunens samlede virksomhed. Der er ikke udviklet en økonomistyringsmodel, som kan identificere de samlede udgifter på tværs af forvaltninger og sektorer, hvorfor de afledte kommunale udgifter ved sygdom er angivet som skøn på basis af videnskabelige rapporter. I hele notatet er der fokus på statistik og diagnoser. Det er vigtigt at huske, når man ser på tal og data, at det kun er tal og data! Et eksempel er, at man i arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse tager udgangspunkt i menneskelige ressourcer, det gode liv og sundhed. Hvorimod tal og data opgøres i sygdomme, diagnoser og udgifter. Tal viser heller ikke noget om baggrunden for tallene. Det kan illustreres i forbindelse med sundhedsadfærd. Sundhedsprofiler kan give nogle tal for sundhedsadfærden for borgere i Sønderborg Kommune. De fortæller intet om, hvordan sundhedsadfærd opstår, eller hvordan individets sundhedsadfærd er afhængig af miljø, opvækst og rammer. Sundhedsprofiler og tal fra sygehuse m.m. kan give nogle tal for diagnoser, men de kan ikke formidle, at arbejdet for at rehabilitere borgere gøres bedst, når man tager udgangspunkt i funktionsevne i stedet for diagnoser. Et andet eksempel er, at tal og data fortæller om udgifter og indsatser, men ikke medtager de menneskelige omkostninger. Notatet skal bidrage til at kvalificere ressourceprioriteringer og beslutningsprocesser på sundhedsområdet. Kilderne er anført sidst i dokumentet og er i teksten angivet på følgende måde: (1). Hvor det er muligt, benyttes data for Sønderborg Kommune, men der forekommer også regionale og landsdækkende data. Det angives på følgende måde: = data fra Sønderborg Kommune = data fra Region Syddanmark = data fra Danmark 3

4 Sygdom - sundhed og afledte kommunale udgifter Økonomiske omkostninger ved kronisk sygdom ses i flere forvaltningers budgetter Kroniske sygdomme 1 har omkostninger for den enkelte borger og dennes familie. Derudover har det store økonomiske konsekvenser for budgetterne i Sønderborg Kommunes forskellige forvaltninger. Der er derfor et incitament for samarbejde på tværs af forvaltningerne for at forebygge yderligere stigning i de afledte kommunale udgifter og for at sikre en tidlig, sammenhængende indsats. En specialafhandling med titlen Livsstilssygdomme et sundhedsøkonomisk studie, der tager udgangspunkt i Helsingør Kommune, har afdækket betydelige kommunale merudgifter til borgere med kroniske lidelser (diabetes, hjerte-karsygdomme og KOL) (1). Bl.a. Københavns Kommune og Odense Kommune har på baggrund af ovenstående specialafhandling udarbejdet forskellige beregninger i forhold til afledte kommunale udgifter. Nedenstående figur viser Københavns kommunes beregninger af fordelingen af de afledte kommunale udgifter i forhold til diabetes, hjerte-karsygdomme og KOL (kronisk obstruktiv lunge lidelse). De gennemsnitlige udgifter er beregnet til kr. pr. år pr. borger (2). 1 Definition af kronisk sygdom (3) Kronisk sygdom kan være karakteriseret ved: - at tilstanden er vedvarende - at sygdommen har blivende følger - at der er forandringer, som ikke kan bedres - at der er behov for rehabilitering - at der er behov for langvarig behandling eller pleje 4

5 De afledte kommunale udgifter, som er undersøgt, er hjemmesygepleje, hjemmehjælp, sygesikringsydelser, kommunale tillæg og tilskud, overførselsindkomster, boligstøtte og boligydelser, herunder plejehjemsydelser samt kommunens medfinansiering af hospitalsudgifter. Nedenstående tabel viser de gennemsnitlige afledte udgifter pr. borger i Sønderborg Kommunes med diabetes, KOL, hjerte-kar-lidelser og kræft. Man kan ikke lægge tallene sammen, da der er sammenfald mellem grupperne. Der er tale om en vurdering på basis af tal fra Københavns Kommune og Odense Kommune, hvofor tallene ikke må ses som en præcis opgørelse af ud gifter i Sønderborg Kommune, men som en indikation for et udgiftsniveau (2,4). Antal borgere i Sønderborg Kommune 2010 Afledte udgifter for Sønderborg Kommune 2010 Diabetes Ca Ca. 90 mio. kr. KOL Ca Ca. 95 mio. kr. Hjerte-kar Ca Ca. 118 mio. kr. Kræft Ca Ca. 44 mio. kr. Stigende afledte kommunale udgifter i forbindelse med borgere med kroniske sygdomme De kommunalt afledte udgifter i forbindelse med kronisk sygdom og regional medfinansiering af sygehusudgifter har været stigende og vil fortsætte med at stige de kommende år. Det sker bl.a. fordi, der forventes en stigning i antal borgere med kroniske sygdomme som følge af uhensigtsmæssig livsstil. Samtidig sker der en stigning i andelen af ældre borgere frem til 2040, og denne befolkningsgruppe har langt den største forekomst af kroniske sygdomme. Et stort antal borgere har kroniske sygdomme. Knapt 1/3 af alle danskere over 18 år har mindst én kronisk sygdom. For gruppen af borgere over 67 år har ca. 2/3 en kronisk sygdom (5). Desuden kommer der væsentlig flere nye tilfælde af kroniske sygdomme, end der er dødsfald i populationen (4). Når man sammenholder disse fakta med den forventede demografiske udvikling i Sønderborg Kommune, hvor antallet af ældre stiger dramatisk frem til 2040, kan man forudse en markant stigning i antallet af borgere med kroniske sygdomme og dermed et pres på udgifterne til medfinansiering af de regionale sygehusudgifter samt de afledte kommunale udgifter (6). Hertil kommer overdragelse af flere sundhedsopgaver, som hidtil har været regionale, til kommunerne. 5

6 Nedenstående figur viser den forventede demografiske udvikling i Sønderborg Kommune. Prognosen er beregnet på baggrund af Danmarks Statistik (5). De øgede udgifter opstår også som følge af ændret beregning af den kommunale medfinansiering fra Folketinget har vedtaget Ændring af lov om regionernes finansiering, der konverterer grundbidraget til et yderligere aktivitetsbestemt bidrag. Konkret sker udmøntningen ved, at medfinansieringen af somatisk behandling hæves fra 30 til 34 pct. af DRG-taksten. Casemix-system: Et casemix-system er et patientklassifikationssystem, der bruges til at samle patienter i klinisk relevante grupper, bl.a. på baggrund af diagnose og behandling. DRG = Diagnoserelateret gruppering DAGS = Dansk Ambulant Grupperingssystem Grupperne dannes på baggrund af nedenstående kriterier: 1. DRG/DAGS-grupperne skal være klinisk meningsfulde. Det vil sige, at patienter i samme gruppe skal have et sammenligneligt sygdoms- og behandlingsforløb 2. DRG- og DAGS-grupperne skal være ressourcehomogene 3. Det samlede antal af DRG- og DAGS-grupper skal være overskueligt DRG-taksterne udtrykker sygehusenes gennemsnitlige driftsudgifter inden for hver DRG-gruppe. Taksterne bliver beregnet ved at koble den faktiske aktivitet og omkostningerne. 6

7 Loftet for kommunal medfinansiering hæves fra kr. til kr. for en indlæggelse og fra 332 kr. til kr. for et ambulant besøg. Tilsvarende hæves medfinansieringen for behandling hos speciallæger, så der fortsat er parallelitet mellem ambulant behandling på sygehus og hos speciallæge. Der sker ingen ændring for med finansiering af praksissektoren (7). Nedenstående figur viser udviklingen i den kommunale medfinansiering inden for det somatiske område Nedenstående tabel viser Sønderborg Kommunes regnskab og budget for medfinansieringsudgifter til Region Syddanmark for det somatiske område inkl. sygesikring. Medfinansieringsudgifter for somatik inkl. sygesikring, regnskab 2010 Medfinansieringsudgifter for somatik inkl. sygesikring, budget ,8 mio. kr. 266,0 mio. kr. Det ses således, at ændringen af medfinansieringssystemet fra 2012 medfører en væsentlig stigning i udgiftsniveauet samtidig med, at hele budgettet nu er underlagt markant budgetusikkerhed som følge af konverteringen af det tidligere kendte grundbidrag til et aktivitetsbestemt bidrag. 7

8 Sundhedsfremme forebyggelse rehabilitering Ved at arbejde sundhedsfremmende og forebyggende kan man på længere sigt reducere stigningen i udviklingen af kroniske sygdomme. Ca pct. af alle hospitalsindlæggelser kan principielt forebygges ved en ændring i befolkningens sundhedsadfærd. Man kan naturligvis ikke spare hverken 50 eller 60 pct. af medfinansieringen eller merudgifterne, men man kan arbejde for at reducere stigningen i antal kroniske lidelser i befolkningen (8). Når man arbejder rehabiliterende, kan man på kort sigt forbedre borgernes livskvalitet og mindske deres behov for yderligere kommunale ydelser. Rehabilitering har ikke effekt på stigningen i antal (nye) borgere, der får kroniske lidelser, men har derimod effekt på borgere, der allerede har de kroniske lidelser. Rehabiliteringen bidrager til, at borgeren kan leve et så selvstændigt hverdagsliv som muligt. Stort antal borgere med psykisk sygdom og store medfinansieringsudgifter De regionale medfinansieringsudgifter til behandling af psykisk sygdom er højere i Sønderborg Kommune end på regions- og landsplan. Der er ikke nogen entydig forklaring på dette. Det kan skyldes stærekasseeffekten - altså det faktum, at Augustenborg Sygehus er placeret i Sønderborg Kommune. En regional rapport viser desuden, at harmoniseringen af de regionale tilbud på psykiatriområdet endnu ikke er fuldt gennemført (9). Der sker ingen ændringer af medfinansieringen af ydelser på det psykiatriske område, sådan som det er nævnt for det somatiske område. (10). Nedenstående tabel viser Sønderborg Kommunes regnskab og budget for medfinansieringsudgifter til Region Syddanmark for psykiatrien. Medfinansieringsudgifter for psykiatri, regnskab 2010 Medfinansieringsudgifter psykiatri, budget ,0 mio. kr. 12,9 mio. kr. 8

9 Nedenstående figur viser udviklingen i den kommunale medfinansiering indenfor det psykiatriske område Data fra sundhedsprofilen Hvordan har du det? fra 2010 viser andelen af borgere med psykisk sygdom /lidelse (8). Vedvarende psykisk sygdom eller mentale forstyrrelser Forbigående psykisk lidelse Ca personer i Sønderborg Kommune Ca personer i Sønderborg Kommune Desuden viser profilen, at Sønderborg Kommunes borgere har landets dårligst mentale helbred 2. Mentalt helbred og psykisk sygdom er ikke det samme, men dårligt mentalt helbred kan føre til psykisk sygdom, og langt flere psykisk syge har dårligt mentalt helbred end borgere, der ikke har psykisk sygdom (8). Et opmærksomhedspunkt er, at der er høj frekvens af fysiske sygdomme og sociale problemer hos psykisk syge mennesker. ¾ af psykisk syge borgere har en eller flere fysiske sygdomme, og den forventede middellevetid for psykisk syge mænd i 20-årsalderen er år lavere end for deres raske jævnaldrende. Ca. halvdelen af overdødeligheden blandt psykisk syge skyldes fysisk sygdom (11). 2 Sundhedsstyrelsens definition af mental sundhed: en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, på frugtbar vis kan arbejde produktivt, samt er i stand til at yde et bidrag til fællesskabet (12, s. 13). 9

10 ADHD Adfærdsforstyrrelsen ADHD 3 er en lidelse, som diagnosticeres af en speciallæge i psykiatri. Lidelsen har gennem de seneste år har fået megen opmærksomhed, bl.a. på grund af tilvæksten i antallet af diagnosticerede personer. Lidelsen medfører et forringet funktionsniveau med hensyn til social adfærd, indlæringsevne og erhvervsmæssig formåen. ADHD ses både hos børn, unge og voksne, men den starter i barndommen. Forstyrrelsen forsvinder ikke i løbet af barne- og ungdomsårene og giver, hvis der ikke indsættes forebyggende adfærdsregulerende behandling, risiko for udvikling af invaliderende personlighedsforstyrrelse, som i værste fald kan medføre stofmisbrug, kriminalitet og manglende tilknytning til arbejdsmarkedet. Personer med ADHD har desuden øget risiko for at udvikle egentlig sindslidelse, hyppigst depression. Undersøgelsesresultater viser, at den adfærdsregulerende behandling kan stabilisere barnets sociale evner, hvilket får stor betydning for livskvaliteten for barnet og familien også på langt sigt. Den adfærdsregulerende behandling er også vigtig i forhold til de børn, som ikke oplever en effekt af den medicinske behandling. Der er dokumentation for, at kombinerede indsatser med medicin og adfærdsterapi er virkningsfulde, specielt i forhold til at undgå mange af følgevirkningerne af ADHD (13). Nedenstående figur viser for Sønderborg Kommune kontakter til psykiatrisk sygehus som relateres til adfærdsforstyrrelsen ADHD 4. Besøg relateret til ADHD udgør i alt 888 besøg og koster årligt godt kr. i kommunal medfinansiering. 3 Adfærdsforstyrrelsen ADHD er en lidelse under psykiatrien, som gennem de seneste år har fået megen opmærksomhed. Attention Deficit Hyperactive Disorder er en udviklingsforstyrrelse, som i det psykiatriske diagnose system har betegnelserne: Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed/hyperkinetiske forstyrrelser.diagnosen stilles ud fra barnets/den voksnes adfærd, herunder oplysninger fra alle de arenaer, barnet færdes i. Det vil almindeligvis sige fra børnehave, skole, SFO og hjemmet og kræver sammenstemmende oplysninger om problemer for barnet (14). 4 De tal, der fremgår af figuren er indhentet fra Børn og Unge Handicapteamet, Socialpsykiatrien samt Børn og Uddannelse i Sønderborg Kommune. 10

11 Tabellen viser, at diagnosen, som skal stilles af en speciallæge i psykiatri, hovedsagelig stilles i skolealderen. Der er dog en del, som formentlig i forbindelse med vanskeligheder med at fuldføre en uddannelse eller få fodfæste på arbejdsmarkedet, som får stillet diagnosen i den tidlige voksen-alder. I Sønderborg Kommune har man specialtilrettelagt under visningstilbud til børn med diagnosen ADHD på fire skoler samt på Kløverskolen. I øjeblikket modtager ca. 52 børn i alderen 6-15 år specialtilrettelagt undervisning som følge af deres diagnose ADHD. En del af eleverne med diagnosen ADHD rummes i de almindelige klasser mange med massiv støtte, men nogle også uden specielle støtteforanstaltninger. Elever med ADHD, der ikke modtager massiv specialundervisning, er ikke med i den foreliggende opgørelse. Udgifterne til specialundervisning i Sønderborg Kommune berammes til kr. pr. barn, i alt kr. pr år. Dertil skal lægges kørselsudgifter. Sønderborg Kommunes Børn og Unge Handicap vil på baggrund af opgørelser fra de første ni måneder af 2011 forvente udbetalinger til Merudgifter på ca. kr , samt udgifter til tabt arbejdsfortjeneste på ca. kr (beregnet pr. CPR-nr.). Aflastning og anbringelser vil udgøre en udgift på ca. kr I voksenpsykiatrien i Sønderborg Kommune har man et ADHD team, som har kontakt til 30 borgere med ADHD. Ud over de 30 nævnte findes der et ukendt antal borgere med ADHD, som modtager støtte efter SEL s 85 i botilbud, da ADHD teamet ikke kan klare opgaven alene. Udgifter til denne opgave for Sønderborg Kommune ca kr. pr. år 5. Teenagegraviditeter En graviditet i teenagealderen er en stor udfordring for den unge mor og hendes familie. Undersøgelser viser, at de piger, der vælger at gennemføre en graviditet, ofte er dårligere socialt stillet end de piger, der vælger en abort. De piger, der vælger at føde barnet, har i forhold til de piger, der vælger en abort, meget sværere ved at gennemføre en uddannelse. Vælger en teenager at gennemføre graviditeten, er der et tæt samarbejde mellem den vordende mor, jordemor, fødeafdeling, sundhedsplejen samt Børn og Familie-afdelingen i Sønderborg Kommune. Nedenfor ses en opgørelse fra Sex og Samfund over graviditeter for piger mellem 13 og 19 år i perioden for Sønderborg Kommune og for hele landet.(15) Alder Hele landet Hele landet Hele landet Sønderborg Sønderborg Sønderborg Sønderborg Hele landet år år år Ovenstående data og talmateriale er indhentet fra Børn og Unge Handicapteamet, Socialpsykiatrien samt Børn og Uddannelse i Sønderborg Kommune 11

12 Der er flere forskellige foranstaltningsmuligheder for de unge mødre, f.eks.: Støtte i hjemmet i form af en familiekonsulent et antal timer om ugen Anbringelse af barnet - typisk i en plejefamilie, med eller uden forældremyndighedens samtykke Anbringelse af barnet i netværkspleje f.eks. hos den unges egne forældre Ophold for mor og barn på behandlings- og observationshjemmet Ehlershjemmet Som følgeudgifter til anbringelserne kan f.eks. nævnes: Støtteperson til forældrene, overvåget samvær, transportudgifter i forbindelse med samvær mm. Ophold på Ehlershjemmet: I 2009, 2010 og 2011 har ingen teenagemødre fra Sønderborg Kommune med deres barn haft ophold på Ehlershjemmet. De ophold, der har været på Ehlershjemmet, har været for mødre over 19 år. Anbringelser i plejefamilie:* nyanbringelse i familiepleje årlig udgift = ,- kr. 2009: 1 nyanbringelse i netværkspleje årlig udgift = ,- kr nyanbringelse i familiepleje årlig udgift = ,- kr. 1 nyanbringelse i familiepleje årlig udgift = ,- kr. 1 nyanbringelse i netværksfamiliepleje årlig udgift = ,- kr nyanbringelse i familiepleje årlig udgift = ,- kr. * Alle nyanbringelser fra er fortsat anbringelser. Udgifterne til anbringelser er med andre ord også udgifter de efterfølgende år (de anførte tal er prisen i 2011). Der er ligeledes udgifter til igangværende anbringelser af børn af teenagemødre, der måtte være iværksat før Alkoholmisbrug I Sønderborg Kommune foregår behandling af borgere med alkoholmisbrug på Misbrugs Centret. Et øjebliksbillede medio oktober 2011 viste, at der var registreret 165 personer i behandling. Sundhedsstyrelsen har offentliggjort antal borgere over 14 år i offentlig betalt alkoholbehandling samt borgere i medicinsk alkoholbehandling i Heraf fremgår, at der er registreret 154 borgere i offentlig betalt alkoholbehandling samt 348 borgere i medicinsk behandling via praktiserende læge i Sønderborg Kommune i (16) 6 Tal for udgifter i forbindelse med anbringelser er indhentet fra forvaltningen Børn og Uddannelse 12

13 I Sundhedsstyrelsens opgørelse ses, at Sønderborg Kommune har forholdsvis få borgere i offentligt betalt alkoholbehandling i Misbrugs Centeret og/i medicinsk behandling via praktiserende læge. Antallet i Sønderborg Kommune er 6-7 pr borgere over 14 år, mens andre kommuner har op til pr borgere over 14 år. Andelen af borgere i Sønderborg Kommune, der rapporterer et overforbrug kan antyde, at der er flere, der kunne profitere af et behandlingstilbud end tilfældet er i dag. (16) Der er en tendens til, at alkoholmisbrug først senere i livet fører til ønske om afvænning. Selv om alkohol er det stof, som har den største organskadelige virkning, kræver det oftest mange års forbrug, før skaderne opstår. Samtidig er det muligt at have et stort forbrug af alkohol i vores samfund, uden at det påvirker arbejdsevne osv. Misbrug af alkohol kan have store konsekvenser for den enkelte og dennes familie. I mange familier, hvor den ene eller begge forældre har et alkoholmisbrug, ses der ofte problemer i forhold til fastholdelse eller tilknytning til arbejdsmarkedet, og følger som kroniske sygdomme, psykologiske og sociale problemstillinger hos børnene osv. Rapport fra 2008 udarbejdet af Sundhedsstyrelsen angiver, at børn og unge i alderen 0-18 år er vokset op i familier med alkoholproblemer. Tallet svarer til 9,5 pct. af alle børn i denne aldersgruppe (17). Et konkret eksempel fra Viborg Kommune viser, hvordan udfordringerne kan gribe ind i flere forvaltningers kerneopgaver (18). Ud over de menneskelige omkostninger er kompleksiteten i problemernes omfang og økonomiske størrelse åbenlys. Case: En familie med en mor der er afhængig af alkohol, som får depression, en far der er i arbejde og deres fire børn. Søn på 18 år er misbruger og på kontanthjælp, datter på 12 år anbragt på opholdssted, søn på 10 år skulker og har kriminel adfærd, datter på 7 år med utilpasset adfærd. I løbet af en periode på seks år modtager familien følgende ydelser: sygedagpenge, udgifter til antabus-behandling, individuel sagsbehandling, familiebehandling, psykologundersøgelse, psykologsamtaler, netværksmøder, sagsbehandling til hele familien, kontanthjælp, døgnbehandling pga. alkoholskader, dagbehandling pga. alkoholskader, specialundervisning, legeterapi med psykolog, børnegruppe, anbringelse på opholdssted, aflastning, anbringelse i plejefamilie. Samlet udgift på seks år: kr. Hvis familien havde boet i Sønderborg Kommune havde problemerne involveret følgende forvaltninger: Social og Sundhed Børn og Uddannelse Borger, Job, Kultur og Fritid I Sønderborg Kommune viser ca personer tegn på afhængighed af alkohol. (Region Syddanmark, 2010). 13

14 Sygefravær På landsplan er sygefraværet størst i den kommunale sektor, hvor de ansatte i gennemsnit er sygemeldt 12,5 dage om året mod 8,1 dage i den private sektor og 8,3 dage i staten (tallene er fra 2006). Det højere sygefravær i kommunerne skyldes i nogen grad den kønsog aldersmæssige sammensætning, de beskæftigedes jobfunktioner og kommunernes andel i det social ansvar (19). Nedenstående figur viser den kønsmæssige fordeling af ansatte i Sønderborg Kommune 7. De fleste sygemeldte er tilbage igen på jobbet efter få dage. Problemet er det langvarige sygefravær. Når man er syg i længere tid, er risikoen stor for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet og ende på f.eks. førtidspension. Næsten hver femte medarbejder, der har været sygemeldt et år, ender på førtidspension. Medarbejdere med et belastende fysisk arbejde har større risiko for at blive langtidssyge. Det psykiske arbejdsmiljø har også stor betydning. Ansatte med lav jobtilfredshed og/eller høj grad af stress i arbejdet melder sig oftere syge. Dårligt fysisk arbejdsmiljø er en af årsagerne til smerter i muskler og led. Andre forhold som livsstil, fritidsinteresser og arvelighed har også en betydning, ligesom stress og lav jobtilfredshed kan forværre problemerne (19). 7 Tallene er indhentet fra HR i Sønderborg Kommune 14

15 Sygemeldte blandt ansatte i Sønderborg Kommune I 2010 (januar-november) havde hver medarbejder ansat i Sønderborg Kommune i gennemsnit 13 arbejdsdage med sygefravær, mens tallet var faldet til 12 arbejdsdage med sygefravær i 2011 (januar-november). 8 I nedenstående figur ses sygefravær i procent blandt de ansatte i Sønderborg Kommune opdelt på forvaltningsområder. 9,10 *) Personer med løntilskud, flexjob, kontorelever, tolkebistand og trepartsaftalen Langtidssygemeldte blandt ansatte i Sønderborg Kommune (sygemeldt mere end 21 dage) 11 Nedenstående viser sygedagpengeforløb for kommunalt ansatte i juni Opgørelsen viser, hvilke funktioner de ansatte var sygemeldt fra, samt årsagerne til sygemeldingerne. Jobcentret har pr. 2. juni 2011, 119 sygedagpengeforløb med ansatte bosat i Sønderborg Kommune De hyppigste årsager (ud fra Jobcentrets kategorisering) til sygemeldingen er: depression (22 personer), kræft (19 personer) og psykisk lidelse (7 personer), dernæst følger diskusprolaps og graviditetsgener De hyppigste arbejdsfunktioner, som medarbejderne er sygemeldte fra er socialog sundheds-området (54 personer), pædagoger (26 personer), administration (11 personer) og lærere (9 personer) 8 I antallet af dage indgår ikke delvis sygdom. (f.eks. hvor medarbejderen kun arbejder tre timer ud af en arbejdsdag på 7,4 timer) 9 Tallene er indhentet fra Intern Stab HR og Økonomi, Sønderborg Kommune 10 I sygefraværsprocenten indgår timerne vedrørende delvis sygdom. (f.eks. hvor medarbejderen kun arbejder 3 timer ud af en arbejdsdag på 7,4 timer) 11 Tallene er indhentet fra Borger, Job, Kultur og Fritid - Staben Borger og Job i Sønderborg Kommune 15

16 Førtidspensioner I Sønderborg kommune fik 339 borgere tilkendt førtidspension i På landsplan tildeles 98% af alle førtidspensioner på baggrund af sygdom (20). Nedenstående figur viser fordelingen af årsager til førtidspensioner i Sønderborg Kommune fordelt på aldersgrupper 13. Det er en landsdækkende tendens, at flere og flere får tilkendt førtidspension pga. psykiske lidelser. Således udgjorde andelen af nytilkendelser på grund af psykiske lidelser i pct. på landsplan, i 2009 var denne andel steget til 51 pct. Førtidspension på grund af fysiske sygdomme tilkendes overvejende på grund af smerter i bevægeapparatet og med baggrund i slid ved fysisk krævende arbejde til borgere, som er ældre. Langtidssygefravær giver en stor risiko for udstødning fra arbejdsmarkedet og førtidspensionering. Nytilkendelser af førtidspension fordelt efter ansøgernes oprindelsesland viser, at 79 pct. af nytilkendelserne om førtidspension blev tilkendt ansøgere med dansk herkomst, 3 pct. blev tilkendt personer med vestlig herkomst i øvrigt og 18 pct. blev tilkendt personer med ikke vestlig herkomst (20). 12 Tallet 339 er baseret på en manuel optælling i Borger og Job, hvorimod de øvrige tal i dette afsnit er indhentet fra Ankestyrelsens opgørelser. 13 De tal, der fremgår af figuren, er indhentet fra Ankestyrelsen (17). 16

17 Borgernes selvrapporterede sundhedsadfærd Sundhedsadfærd - afgørende for et godt helbred og for reduktion i stigning af kommunens udgifter i forbindelse med kronisk syge borgere Det er veldokumenteret, at sundhedsadfærd har stor betydning for muligheden for at bevare et godt helbred og undgå/udsætte udviklingen af kroniske sygdomme og heraf afledte sociale konsekvenser. Uhensigtsmæssig sundhedsadfærd som rygning, højt alkoholindtag, manglende bevægelse og meget usunde kostvaner øger risikoen for at udvikle en række kroniske sygdomme. Kost Usundt kostmønster kan være medvirkende årsag til udvikling af de store folkesygdomme såsom hjerte-karsygdomme, type 2-diabetes, kræft og muskel- og skeletsygdomme. Man anslår at 17 pct. færre danskere ville dø af hjerte-karsygdomme, hvis befolkningen indtog 500 g frugt og grønt om dagen. 9 pct. færre ville dø af hjerte-karsygdomme, hvis man reducerede fedtindtag til højst 30 pct. af den energi, man indtager. I Sønderborg Kommune ønsker ca * 14 borgere med usunde kostvaner at spise sundere (8). Overvægt og sygdom I Danmark er antallet af svært overvægtige steget med 300% fra 1970 erne til Denne store stigning skyldes først og fremmest ændringer i befolkningens vaner med hensyn til kost og fysisk aktivitet. Svær overvægt forøger risiko for udvikling af: type 2-diabetes, hjerte-karsygdomme, for højt blodtryk, flere forskellige kræftformer og belastningslidelser i bevægeapparatet. Der kan også være negative sociale konsekvenser af overvægt. Overvægtige har desuden en dårligere trivsel end normalvægtige. Der er procentvis flere svært overvægtige end normalvægtige, der føler sig stresset, har dårlig søvnkvalitet, er generet af træthed og som føler sig nedtrykte, deprimerede eller ulykkelige (8). Rygning I Danmark er rygning medvirkende årsag til hvert fjerde dødsfald blandt mænd og hver femte dødsfald blandt kvinder. Rygning øger risikoen for: lungekræft, hjerte-kar-sygdomme, KOL. Storrygere mister 10,5 gode leveår uden langvarig belastende sygdom på grund af rygning, mens smårygere må forvente fem-syv tabte gode leveår. I Sønderborg Kommune er det estimerede tal for borgere over 16 år der dagligt ryger * personer. Ca * personer ønsker at holde op (8). 14 Tallet udgør det estimerede antal borgere med udgangspunkt i sundhedsprofilundersøgelsen Hvordan har du det? det samme gør sig gældende for de resterende tal som er markeret med *. 17

18 Alkohol Et stort alkoholforbrug øger risikoen for: kræftsygdomme, mave-tarmsygdomme, lungesygdomme, leverlidelser, muskel- og skeletlidelser, sygdomme i kønsorganer og fosterpåvirkning samt afhængighed. Derudover kan alkoholmisbrug og afhængighed medføre flere psykiske og sociale konsekvenser. I Sønderborg Kommune overskrider 4.700* borgere over 16 år Sundhedsstyrelsens højrisiko grænse for indtag af alkohol. Blandt denne gruppe borgere svarer ca * personer, at de gerne vil nedsætte deres forbrug * personer viser tegn på alkoholafhængighed. Et stort alkoholforbrug er ud over at være en sundhedsmæssig risikofaktor i lige så høj grad en social risikofaktor. Der ses mange negative konsekvenser i forhold til familiemæssige relationer samt sociale- og arbejdsmæssige forhold og deraf følgende ekskludering fra fællesskabet (8). Motion Levetiden for en 25-årig, der er (og forbliver) fysisk inaktiv, er ca. fem år kortere end for en 25-årig, der er (og forbliver) fysisk aktiv. Derudover må man forvente otte-ti leveår yderligere med langvarig belastende sygdom, hvis man er fysisk inaktiv. Fysisk inaktivitet øger risikoen for: hjerte-karsygdomme, type 2-diabetes, muskel- og skeletsygdomme, brystkræft, kræft i tyktarmen og psykiske sygdomme. I Sønderborg Kommune angiver 9.200* personer over 16 år, at de har stillesiddende fritidsaktiviteter (8). Mental sundhed Der er påvist klare sammenhænge mellem psykisk sygdom og mental sundhedstilstand. Der er fire-otte gange så mange med dårligt mental sundhed blandt personer, som lider af angst, depression og anden psykisk lidelse eller dårlige nerver som blandt personer uden sygdommene. Sønderborg Kommune har størst forekomst af dårligt mentalt helbred i Danmark. Der er ligeledes 7.700* personer i Sønderborg Kommune over 16 år, der ofte eller meget ofte føler sig nervøse eller stressede. Borgere med dårlig mental sundhed eller psykisk sygdom er ofte udsat for stigmatisering. Det er ligeledes et problem, at dårlig mental sundhed kan føre til selv-stigmatisering. Dårlig mental sundhed kan ofte føre til sociale problemer i familie, i uddannelsesforløb eller på arbejdsmarkedet (8). 18

19 Ulighed i sundhedsadfærd - ulighed i sygdomsforekomst i Sønderborg Kommune Uligheden i sundhedsadfærd er en bidragende årsag til den sociale ulighed i sygdomsforekomsten. Ser man på såkaldt udsatte boligområder i Sønderborg Kommune 15, kan man - på baggrund af sundhedsprofiler sammenholdt med lokale bydelsundersøgelser - se, at der her er en høj forekomst af social ulighed i såvel somatisk som mental sundhed, når der sammenlignes med kommunen som helhed. Borgere i Sønderborg Kommune har et signifikant dårligere mentalt og fysisk helbred end landsgennemsnittet, og andelen med både mentalt og fysisk dårligt helbred er markant højere i de udsatte boligområder end det kommunale gennemsnit. Nedenstående figurer viser stressindikatorer, Sundhedsprofil 2010 & Sundheds & Trivselsundersøgelse i boligområderne - Sønderborg 2011 (8,21). 15 Udsatte boligområder er i det følgende defineret ud fra de fem boligområder i Sønderborg, der indgår i den kommunale boligsociale indsats. Områderne er: Nørager, Stenbjergparken, Jørgensgård, Kløver- Hvedemarken og området Søstjernevej, Søgræsvej, Konkylievej og Koralvej. 19

20 Nedenstående figurer viser mentalt og fysisk helbred, Sundhedsprofil 2010 & Sundheds & Trivselsundersøgelse i boligområderne - Sønderborg 2011 (8,21). 20

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Prioritering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker

Prioritering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Prioritering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Sundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker. Sundhedskonsulenterne har gennemgået alle emnerne for forebyggelsespakkerne og ud fra omfang

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn 9. DE UNGES SUNDHED I dette kapitel beskrives udviklingen i sundhedsvaner blandt etnisk danske unge i aldersgruppen 16-24 år, idet der sammenlignes med data fra Hvordan har du det? fra 2010. Unge under

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Sund Sammen. Odense Kommunes Sundhedspolitik

Sund Sammen. Odense Kommunes Sundhedspolitik Sund Sammen Odense Kommunes Sundhedspolitik Forord Sundhed er mere end blot fraværet af sygdom. At være sund handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at den enkelte er i stand til at

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse)

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) I Holbæk Kommune skal det være nemt at leve sundt, og træffe sunde valg i hverdagen. Det vil Holbæk Kommune gøre til virkelighed på arbejdspladser,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,

Læs mere

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Bjørn Holstein Syddansk Universitet Statens Institut for Folkesundhed Sunde elever lærer bedst Sundhed understøtter skolens kerneopgave

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Sundhedsprofil 2013 Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Formål Præsentation af nye spørgsmål i profilen 2013 Hvordan opgøres spørgsmålene? Tolkning

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Aktivitetsbeskrivelse, budget Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Fælles Fremtidsbillede

Fælles Fremtidsbillede Fælles Fremtidsbillede (Den korte udgave) 1 Sundhedskoordinationsudvalgets møder med kommunerne April juni 2014 Formål At beskrive særlige syddanske kendetegn, muligheder og udfordringer på sundhedsområdet

Læs mere

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode Undersøgelsesdesign Dataindsamlingsprocessen Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode undersøgelsesdesign Det rumlige sundhedsbegreb Bygger på WHO s definition:

Læs mere

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Baggrund Hvordan har du det? 2010 indeholder en række oplysninger om sundhedstilstanden hos Region Midtjyllands

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Sundhedstilstanden i Fredericia Kommune og det brede sundhedsbegreb. Idéudviklingsdagen 12.09.13

Sundhedstilstanden i Fredericia Kommune og det brede sundhedsbegreb. Idéudviklingsdagen 12.09.13 Sundhedstilstanden i Fredericia Kommune og det brede sundhedsbegreb Idéudviklingsdagen 12.09.13 Indhold Det brede sundhedsbegreb Hvordan ser det ud i Fredericia Kommune? Lighed i sundhed Hvordan skal vi

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik Udkast i høring Sammen om sundhed - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018 Trivsel skaber sundhed, og man skal tage ansvar for sig selv og andre. Når vi er sammen, tager vi ansvar

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Forebyggelse tidligt i livet 8 2. Røgfri

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Debatoplæg Vision om fælles sundhed Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Forord. - Sundhed er en fælles opgave sundhed skaber vi sammen - Sundhed er en fælles opgave alle forventes at tage ansvar

Forord. - Sundhed er en fælles opgave sundhed skaber vi sammen - Sundhed er en fælles opgave alle forventes at tage ansvar Forord Ruth Lauridsen, Socialudvalgsformand Billund Kommune ønsker, at sundhed bliver mangfoldigt og med en klar politik om, at sundhed tænkes ind i arbejdsgange, beslutninger og nye tiltag. Sundhedstankegangen

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Indledning Syddjurs Kommune ønsker en yderligere styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, derfor er denne Sundhedspolitiske Vision

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed

Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed Ingelise Andersen Lektor, PhD Institut for Folkesundhedsvidenskab Ulighed i sundhed globalt, nationalt og lokalt Er det overhovedet muligt

Læs mere

Sundhedsprofilen i Region Syddanmark. Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF)

Sundhedsprofilen i Region Syddanmark. Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 11-02-2011 Sundhedsprofilen i Region Syddanmark Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) Sundhedsloven prioriterer ikke! Forebyggelse og sundhedsfremme (Kapitel 35) 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 INDHOLD AT NYDE LIVET ER SUNDT s 5 1. EN LANGSIGTET VISION s 7 2. KØBENHAVNERNES SUNDHED 2015 s 9 Vi lever længere, men s 9 Vi har ikke lige muligheder s 10 Flere

Læs mere

SUNDHED MED ALLE FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHED MED ALLE FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK SUNDHED MED ALLE FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK Opdateret maj 2015 2 SUNDHED MED ALLE Fredericias sundhedspolitik Forord I Fredericia vil vi sundhed med alle. Det betyder, at alle borgere skal have mulighed

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck

Læs mere

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Forebyggelse i gamle dage Forebyggelsespakke 1: Forår: Rens kroppen for at få de dårlige væsker ud Forebyggelsespakke 2: Sommer: Undgå aktiviteter

Læs mere