10. januar Sundhed på tværs. Tal for sundhed, sygdom og økonomiske konsekvenser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "10. januar 2012. Sundhed på tværs. Tal for sundhed, sygdom og økonomiske konsekvenser"

Transkript

1 10. januar 2012 Sundhed på tværs Tal for sundhed, sygdom og økonomiske konsekvenser 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Sygdom - sundhed og afledte kommunale udgifter...4 Økonomiske omkostninger ved kronisk sygdom ses i flere forvaltningers budgetter Stigende afledte kommunale udgifter i forbindelse med borgere med kroniske sygdomme Sundhedsfremme forebyggelse rehabilitering Stort antal borgere med psykisk sygdom og store medfinansieringsudgifter ADHD Teenagegraviditeter Alkoholmisbrug Sygefravær Førtidspensioner Borgernes selvrapporterede sundhedsadfærd...17 Sundhedsadfærd - afgørende for et godt helbred og for reduktion i stigning af kommunens udgifter i forbindelse med kronisk syge borgere Kost Overvægt og sygdom Rygning Alkohol Motion Mental sundhed Ulighed i sundhedsadfærd - ulighed i sygdomsforekomst i Sønderborg Kommune Borgere i Sønderborg Kommune ønsker at ændre sundhedsvaner til det bedre Børn og unges sundhedsadfærd Trivsel mistrivsel Kost Overvægt og sygdom Alkohol og hash Motion For lidt søvn Ulighed i sundhedsadfærd børn og unge Litteratur

3 Indledning Dette notat er til brug for udarbejdelse af sundhedspolitikken I notatet præsenteres udvalgte data vedrørende sygdoms- og sundhedstilstanden blandt borgerne i Sønderborg Kommune, samt nogle af de afledte konsekvenser for den kommunale virksomhed og dens aktiviteter. Der er særligt fokus på økonomiske udfordringer. Desuden giver notatet en status på udvalgte faktorer om sundhedsadfærd hos børn/unge og voksne i Sønderborg, Region Syddanmark og Danmark. Data er ikke fyldestgørende i forhold til at kortlægge alle områder, og der er basis for dyberegående analyser. Data er valgt, fordi de skønnes at være blandt de vigtigste i forhold til kommunens samlede virksomhed. Der er ikke udviklet en økonomistyringsmodel, som kan identificere de samlede udgifter på tværs af forvaltninger og sektorer, hvorfor de afledte kommunale udgifter ved sygdom er angivet som skøn på basis af videnskabelige rapporter. I hele notatet er der fokus på statistik og diagnoser. Det er vigtigt at huske, når man ser på tal og data, at det kun er tal og data! Et eksempel er, at man i arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse tager udgangspunkt i menneskelige ressourcer, det gode liv og sundhed. Hvorimod tal og data opgøres i sygdomme, diagnoser og udgifter. Tal viser heller ikke noget om baggrunden for tallene. Det kan illustreres i forbindelse med sundhedsadfærd. Sundhedsprofiler kan give nogle tal for sundhedsadfærden for borgere i Sønderborg Kommune. De fortæller intet om, hvordan sundhedsadfærd opstår, eller hvordan individets sundhedsadfærd er afhængig af miljø, opvækst og rammer. Sundhedsprofiler og tal fra sygehuse m.m. kan give nogle tal for diagnoser, men de kan ikke formidle, at arbejdet for at rehabilitere borgere gøres bedst, når man tager udgangspunkt i funktionsevne i stedet for diagnoser. Et andet eksempel er, at tal og data fortæller om udgifter og indsatser, men ikke medtager de menneskelige omkostninger. Notatet skal bidrage til at kvalificere ressourceprioriteringer og beslutningsprocesser på sundhedsområdet. Kilderne er anført sidst i dokumentet og er i teksten angivet på følgende måde: (1). Hvor det er muligt, benyttes data for Sønderborg Kommune, men der forekommer også regionale og landsdækkende data. Det angives på følgende måde: = data fra Sønderborg Kommune = data fra Region Syddanmark = data fra Danmark 3

4 Sygdom - sundhed og afledte kommunale udgifter Økonomiske omkostninger ved kronisk sygdom ses i flere forvaltningers budgetter Kroniske sygdomme 1 har omkostninger for den enkelte borger og dennes familie. Derudover har det store økonomiske konsekvenser for budgetterne i Sønderborg Kommunes forskellige forvaltninger. Der er derfor et incitament for samarbejde på tværs af forvaltningerne for at forebygge yderligere stigning i de afledte kommunale udgifter og for at sikre en tidlig, sammenhængende indsats. En specialafhandling med titlen Livsstilssygdomme et sundhedsøkonomisk studie, der tager udgangspunkt i Helsingør Kommune, har afdækket betydelige kommunale merudgifter til borgere med kroniske lidelser (diabetes, hjerte-karsygdomme og KOL) (1). Bl.a. Københavns Kommune og Odense Kommune har på baggrund af ovenstående specialafhandling udarbejdet forskellige beregninger i forhold til afledte kommunale udgifter. Nedenstående figur viser Københavns kommunes beregninger af fordelingen af de afledte kommunale udgifter i forhold til diabetes, hjerte-karsygdomme og KOL (kronisk obstruktiv lunge lidelse). De gennemsnitlige udgifter er beregnet til kr. pr. år pr. borger (2). 1 Definition af kronisk sygdom (3) Kronisk sygdom kan være karakteriseret ved: - at tilstanden er vedvarende - at sygdommen har blivende følger - at der er forandringer, som ikke kan bedres - at der er behov for rehabilitering - at der er behov for langvarig behandling eller pleje 4

5 De afledte kommunale udgifter, som er undersøgt, er hjemmesygepleje, hjemmehjælp, sygesikringsydelser, kommunale tillæg og tilskud, overførselsindkomster, boligstøtte og boligydelser, herunder plejehjemsydelser samt kommunens medfinansiering af hospitalsudgifter. Nedenstående tabel viser de gennemsnitlige afledte udgifter pr. borger i Sønderborg Kommunes med diabetes, KOL, hjerte-kar-lidelser og kræft. Man kan ikke lægge tallene sammen, da der er sammenfald mellem grupperne. Der er tale om en vurdering på basis af tal fra Københavns Kommune og Odense Kommune, hvofor tallene ikke må ses som en præcis opgørelse af ud gifter i Sønderborg Kommune, men som en indikation for et udgiftsniveau (2,4). Antal borgere i Sønderborg Kommune 2010 Afledte udgifter for Sønderborg Kommune 2010 Diabetes Ca Ca. 90 mio. kr. KOL Ca Ca. 95 mio. kr. Hjerte-kar Ca Ca. 118 mio. kr. Kræft Ca Ca. 44 mio. kr. Stigende afledte kommunale udgifter i forbindelse med borgere med kroniske sygdomme De kommunalt afledte udgifter i forbindelse med kronisk sygdom og regional medfinansiering af sygehusudgifter har været stigende og vil fortsætte med at stige de kommende år. Det sker bl.a. fordi, der forventes en stigning i antal borgere med kroniske sygdomme som følge af uhensigtsmæssig livsstil. Samtidig sker der en stigning i andelen af ældre borgere frem til 2040, og denne befolkningsgruppe har langt den største forekomst af kroniske sygdomme. Et stort antal borgere har kroniske sygdomme. Knapt 1/3 af alle danskere over 18 år har mindst én kronisk sygdom. For gruppen af borgere over 67 år har ca. 2/3 en kronisk sygdom (5). Desuden kommer der væsentlig flere nye tilfælde af kroniske sygdomme, end der er dødsfald i populationen (4). Når man sammenholder disse fakta med den forventede demografiske udvikling i Sønderborg Kommune, hvor antallet af ældre stiger dramatisk frem til 2040, kan man forudse en markant stigning i antallet af borgere med kroniske sygdomme og dermed et pres på udgifterne til medfinansiering af de regionale sygehusudgifter samt de afledte kommunale udgifter (6). Hertil kommer overdragelse af flere sundhedsopgaver, som hidtil har været regionale, til kommunerne. 5

6 Nedenstående figur viser den forventede demografiske udvikling i Sønderborg Kommune. Prognosen er beregnet på baggrund af Danmarks Statistik (5). De øgede udgifter opstår også som følge af ændret beregning af den kommunale medfinansiering fra Folketinget har vedtaget Ændring af lov om regionernes finansiering, der konverterer grundbidraget til et yderligere aktivitetsbestemt bidrag. Konkret sker udmøntningen ved, at medfinansieringen af somatisk behandling hæves fra 30 til 34 pct. af DRG-taksten. Casemix-system: Et casemix-system er et patientklassifikationssystem, der bruges til at samle patienter i klinisk relevante grupper, bl.a. på baggrund af diagnose og behandling. DRG = Diagnoserelateret gruppering DAGS = Dansk Ambulant Grupperingssystem Grupperne dannes på baggrund af nedenstående kriterier: 1. DRG/DAGS-grupperne skal være klinisk meningsfulde. Det vil sige, at patienter i samme gruppe skal have et sammenligneligt sygdoms- og behandlingsforløb 2. DRG- og DAGS-grupperne skal være ressourcehomogene 3. Det samlede antal af DRG- og DAGS-grupper skal være overskueligt DRG-taksterne udtrykker sygehusenes gennemsnitlige driftsudgifter inden for hver DRG-gruppe. Taksterne bliver beregnet ved at koble den faktiske aktivitet og omkostningerne. 6

7 Loftet for kommunal medfinansiering hæves fra kr. til kr. for en indlæggelse og fra 332 kr. til kr. for et ambulant besøg. Tilsvarende hæves medfinansieringen for behandling hos speciallæger, så der fortsat er parallelitet mellem ambulant behandling på sygehus og hos speciallæge. Der sker ingen ændring for med finansiering af praksissektoren (7). Nedenstående figur viser udviklingen i den kommunale medfinansiering inden for det somatiske område Nedenstående tabel viser Sønderborg Kommunes regnskab og budget for medfinansieringsudgifter til Region Syddanmark for det somatiske område inkl. sygesikring. Medfinansieringsudgifter for somatik inkl. sygesikring, regnskab 2010 Medfinansieringsudgifter for somatik inkl. sygesikring, budget ,8 mio. kr. 266,0 mio. kr. Det ses således, at ændringen af medfinansieringssystemet fra 2012 medfører en væsentlig stigning i udgiftsniveauet samtidig med, at hele budgettet nu er underlagt markant budgetusikkerhed som følge af konverteringen af det tidligere kendte grundbidrag til et aktivitetsbestemt bidrag. 7

8 Sundhedsfremme forebyggelse rehabilitering Ved at arbejde sundhedsfremmende og forebyggende kan man på længere sigt reducere stigningen i udviklingen af kroniske sygdomme. Ca pct. af alle hospitalsindlæggelser kan principielt forebygges ved en ændring i befolkningens sundhedsadfærd. Man kan naturligvis ikke spare hverken 50 eller 60 pct. af medfinansieringen eller merudgifterne, men man kan arbejde for at reducere stigningen i antal kroniske lidelser i befolkningen (8). Når man arbejder rehabiliterende, kan man på kort sigt forbedre borgernes livskvalitet og mindske deres behov for yderligere kommunale ydelser. Rehabilitering har ikke effekt på stigningen i antal (nye) borgere, der får kroniske lidelser, men har derimod effekt på borgere, der allerede har de kroniske lidelser. Rehabiliteringen bidrager til, at borgeren kan leve et så selvstændigt hverdagsliv som muligt. Stort antal borgere med psykisk sygdom og store medfinansieringsudgifter De regionale medfinansieringsudgifter til behandling af psykisk sygdom er højere i Sønderborg Kommune end på regions- og landsplan. Der er ikke nogen entydig forklaring på dette. Det kan skyldes stærekasseeffekten - altså det faktum, at Augustenborg Sygehus er placeret i Sønderborg Kommune. En regional rapport viser desuden, at harmoniseringen af de regionale tilbud på psykiatriområdet endnu ikke er fuldt gennemført (9). Der sker ingen ændringer af medfinansieringen af ydelser på det psykiatriske område, sådan som det er nævnt for det somatiske område. (10). Nedenstående tabel viser Sønderborg Kommunes regnskab og budget for medfinansieringsudgifter til Region Syddanmark for psykiatrien. Medfinansieringsudgifter for psykiatri, regnskab 2010 Medfinansieringsudgifter psykiatri, budget ,0 mio. kr. 12,9 mio. kr. 8

9 Nedenstående figur viser udviklingen i den kommunale medfinansiering indenfor det psykiatriske område Data fra sundhedsprofilen Hvordan har du det? fra 2010 viser andelen af borgere med psykisk sygdom /lidelse (8). Vedvarende psykisk sygdom eller mentale forstyrrelser Forbigående psykisk lidelse Ca personer i Sønderborg Kommune Ca personer i Sønderborg Kommune Desuden viser profilen, at Sønderborg Kommunes borgere har landets dårligst mentale helbred 2. Mentalt helbred og psykisk sygdom er ikke det samme, men dårligt mentalt helbred kan føre til psykisk sygdom, og langt flere psykisk syge har dårligt mentalt helbred end borgere, der ikke har psykisk sygdom (8). Et opmærksomhedspunkt er, at der er høj frekvens af fysiske sygdomme og sociale problemer hos psykisk syge mennesker. ¾ af psykisk syge borgere har en eller flere fysiske sygdomme, og den forventede middellevetid for psykisk syge mænd i 20-årsalderen er år lavere end for deres raske jævnaldrende. Ca. halvdelen af overdødeligheden blandt psykisk syge skyldes fysisk sygdom (11). 2 Sundhedsstyrelsens definition af mental sundhed: en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, på frugtbar vis kan arbejde produktivt, samt er i stand til at yde et bidrag til fællesskabet (12, s. 13). 9

10 ADHD Adfærdsforstyrrelsen ADHD 3 er en lidelse, som diagnosticeres af en speciallæge i psykiatri. Lidelsen har gennem de seneste år har fået megen opmærksomhed, bl.a. på grund af tilvæksten i antallet af diagnosticerede personer. Lidelsen medfører et forringet funktionsniveau med hensyn til social adfærd, indlæringsevne og erhvervsmæssig formåen. ADHD ses både hos børn, unge og voksne, men den starter i barndommen. Forstyrrelsen forsvinder ikke i løbet af barne- og ungdomsårene og giver, hvis der ikke indsættes forebyggende adfærdsregulerende behandling, risiko for udvikling af invaliderende personlighedsforstyrrelse, som i værste fald kan medføre stofmisbrug, kriminalitet og manglende tilknytning til arbejdsmarkedet. Personer med ADHD har desuden øget risiko for at udvikle egentlig sindslidelse, hyppigst depression. Undersøgelsesresultater viser, at den adfærdsregulerende behandling kan stabilisere barnets sociale evner, hvilket får stor betydning for livskvaliteten for barnet og familien også på langt sigt. Den adfærdsregulerende behandling er også vigtig i forhold til de børn, som ikke oplever en effekt af den medicinske behandling. Der er dokumentation for, at kombinerede indsatser med medicin og adfærdsterapi er virkningsfulde, specielt i forhold til at undgå mange af følgevirkningerne af ADHD (13). Nedenstående figur viser for Sønderborg Kommune kontakter til psykiatrisk sygehus som relateres til adfærdsforstyrrelsen ADHD 4. Besøg relateret til ADHD udgør i alt 888 besøg og koster årligt godt kr. i kommunal medfinansiering. 3 Adfærdsforstyrrelsen ADHD er en lidelse under psykiatrien, som gennem de seneste år har fået megen opmærksomhed. Attention Deficit Hyperactive Disorder er en udviklingsforstyrrelse, som i det psykiatriske diagnose system har betegnelserne: Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed/hyperkinetiske forstyrrelser.diagnosen stilles ud fra barnets/den voksnes adfærd, herunder oplysninger fra alle de arenaer, barnet færdes i. Det vil almindeligvis sige fra børnehave, skole, SFO og hjemmet og kræver sammenstemmende oplysninger om problemer for barnet (14). 4 De tal, der fremgår af figuren er indhentet fra Børn og Unge Handicapteamet, Socialpsykiatrien samt Børn og Uddannelse i Sønderborg Kommune. 10

11 Tabellen viser, at diagnosen, som skal stilles af en speciallæge i psykiatri, hovedsagelig stilles i skolealderen. Der er dog en del, som formentlig i forbindelse med vanskeligheder med at fuldføre en uddannelse eller få fodfæste på arbejdsmarkedet, som får stillet diagnosen i den tidlige voksen-alder. I Sønderborg Kommune har man specialtilrettelagt under visningstilbud til børn med diagnosen ADHD på fire skoler samt på Kløverskolen. I øjeblikket modtager ca. 52 børn i alderen 6-15 år specialtilrettelagt undervisning som følge af deres diagnose ADHD. En del af eleverne med diagnosen ADHD rummes i de almindelige klasser mange med massiv støtte, men nogle også uden specielle støtteforanstaltninger. Elever med ADHD, der ikke modtager massiv specialundervisning, er ikke med i den foreliggende opgørelse. Udgifterne til specialundervisning i Sønderborg Kommune berammes til kr. pr. barn, i alt kr. pr år. Dertil skal lægges kørselsudgifter. Sønderborg Kommunes Børn og Unge Handicap vil på baggrund af opgørelser fra de første ni måneder af 2011 forvente udbetalinger til Merudgifter på ca. kr , samt udgifter til tabt arbejdsfortjeneste på ca. kr (beregnet pr. CPR-nr.). Aflastning og anbringelser vil udgøre en udgift på ca. kr I voksenpsykiatrien i Sønderborg Kommune har man et ADHD team, som har kontakt til 30 borgere med ADHD. Ud over de 30 nævnte findes der et ukendt antal borgere med ADHD, som modtager støtte efter SEL s 85 i botilbud, da ADHD teamet ikke kan klare opgaven alene. Udgifter til denne opgave for Sønderborg Kommune ca kr. pr. år 5. Teenagegraviditeter En graviditet i teenagealderen er en stor udfordring for den unge mor og hendes familie. Undersøgelser viser, at de piger, der vælger at gennemføre en graviditet, ofte er dårligere socialt stillet end de piger, der vælger en abort. De piger, der vælger at føde barnet, har i forhold til de piger, der vælger en abort, meget sværere ved at gennemføre en uddannelse. Vælger en teenager at gennemføre graviditeten, er der et tæt samarbejde mellem den vordende mor, jordemor, fødeafdeling, sundhedsplejen samt Børn og Familie-afdelingen i Sønderborg Kommune. Nedenfor ses en opgørelse fra Sex og Samfund over graviditeter for piger mellem 13 og 19 år i perioden for Sønderborg Kommune og for hele landet.(15) Alder Hele landet Hele landet Hele landet Sønderborg Sønderborg Sønderborg Sønderborg Hele landet år år år Ovenstående data og talmateriale er indhentet fra Børn og Unge Handicapteamet, Socialpsykiatrien samt Børn og Uddannelse i Sønderborg Kommune 11

12 Der er flere forskellige foranstaltningsmuligheder for de unge mødre, f.eks.: Støtte i hjemmet i form af en familiekonsulent et antal timer om ugen Anbringelse af barnet - typisk i en plejefamilie, med eller uden forældremyndighedens samtykke Anbringelse af barnet i netværkspleje f.eks. hos den unges egne forældre Ophold for mor og barn på behandlings- og observationshjemmet Ehlershjemmet Som følgeudgifter til anbringelserne kan f.eks. nævnes: Støtteperson til forældrene, overvåget samvær, transportudgifter i forbindelse med samvær mm. Ophold på Ehlershjemmet: I 2009, 2010 og 2011 har ingen teenagemødre fra Sønderborg Kommune med deres barn haft ophold på Ehlershjemmet. De ophold, der har været på Ehlershjemmet, har været for mødre over 19 år. Anbringelser i plejefamilie:* nyanbringelse i familiepleje årlig udgift = ,- kr. 2009: 1 nyanbringelse i netværkspleje årlig udgift = ,- kr nyanbringelse i familiepleje årlig udgift = ,- kr. 1 nyanbringelse i familiepleje årlig udgift = ,- kr. 1 nyanbringelse i netværksfamiliepleje årlig udgift = ,- kr nyanbringelse i familiepleje årlig udgift = ,- kr. * Alle nyanbringelser fra er fortsat anbringelser. Udgifterne til anbringelser er med andre ord også udgifter de efterfølgende år (de anførte tal er prisen i 2011). Der er ligeledes udgifter til igangværende anbringelser af børn af teenagemødre, der måtte være iværksat før Alkoholmisbrug I Sønderborg Kommune foregår behandling af borgere med alkoholmisbrug på Misbrugs Centret. Et øjebliksbillede medio oktober 2011 viste, at der var registreret 165 personer i behandling. Sundhedsstyrelsen har offentliggjort antal borgere over 14 år i offentlig betalt alkoholbehandling samt borgere i medicinsk alkoholbehandling i Heraf fremgår, at der er registreret 154 borgere i offentlig betalt alkoholbehandling samt 348 borgere i medicinsk behandling via praktiserende læge i Sønderborg Kommune i (16) 6 Tal for udgifter i forbindelse med anbringelser er indhentet fra forvaltningen Børn og Uddannelse 12

13 I Sundhedsstyrelsens opgørelse ses, at Sønderborg Kommune har forholdsvis få borgere i offentligt betalt alkoholbehandling i Misbrugs Centeret og/i medicinsk behandling via praktiserende læge. Antallet i Sønderborg Kommune er 6-7 pr borgere over 14 år, mens andre kommuner har op til pr borgere over 14 år. Andelen af borgere i Sønderborg Kommune, der rapporterer et overforbrug kan antyde, at der er flere, der kunne profitere af et behandlingstilbud end tilfældet er i dag. (16) Der er en tendens til, at alkoholmisbrug først senere i livet fører til ønske om afvænning. Selv om alkohol er det stof, som har den største organskadelige virkning, kræver det oftest mange års forbrug, før skaderne opstår. Samtidig er det muligt at have et stort forbrug af alkohol i vores samfund, uden at det påvirker arbejdsevne osv. Misbrug af alkohol kan have store konsekvenser for den enkelte og dennes familie. I mange familier, hvor den ene eller begge forældre har et alkoholmisbrug, ses der ofte problemer i forhold til fastholdelse eller tilknytning til arbejdsmarkedet, og følger som kroniske sygdomme, psykologiske og sociale problemstillinger hos børnene osv. Rapport fra 2008 udarbejdet af Sundhedsstyrelsen angiver, at børn og unge i alderen 0-18 år er vokset op i familier med alkoholproblemer. Tallet svarer til 9,5 pct. af alle børn i denne aldersgruppe (17). Et konkret eksempel fra Viborg Kommune viser, hvordan udfordringerne kan gribe ind i flere forvaltningers kerneopgaver (18). Ud over de menneskelige omkostninger er kompleksiteten i problemernes omfang og økonomiske størrelse åbenlys. Case: En familie med en mor der er afhængig af alkohol, som får depression, en far der er i arbejde og deres fire børn. Søn på 18 år er misbruger og på kontanthjælp, datter på 12 år anbragt på opholdssted, søn på 10 år skulker og har kriminel adfærd, datter på 7 år med utilpasset adfærd. I løbet af en periode på seks år modtager familien følgende ydelser: sygedagpenge, udgifter til antabus-behandling, individuel sagsbehandling, familiebehandling, psykologundersøgelse, psykologsamtaler, netværksmøder, sagsbehandling til hele familien, kontanthjælp, døgnbehandling pga. alkoholskader, dagbehandling pga. alkoholskader, specialundervisning, legeterapi med psykolog, børnegruppe, anbringelse på opholdssted, aflastning, anbringelse i plejefamilie. Samlet udgift på seks år: kr. Hvis familien havde boet i Sønderborg Kommune havde problemerne involveret følgende forvaltninger: Social og Sundhed Børn og Uddannelse Borger, Job, Kultur og Fritid I Sønderborg Kommune viser ca personer tegn på afhængighed af alkohol. (Region Syddanmark, 2010). 13

14 Sygefravær På landsplan er sygefraværet størst i den kommunale sektor, hvor de ansatte i gennemsnit er sygemeldt 12,5 dage om året mod 8,1 dage i den private sektor og 8,3 dage i staten (tallene er fra 2006). Det højere sygefravær i kommunerne skyldes i nogen grad den kønsog aldersmæssige sammensætning, de beskæftigedes jobfunktioner og kommunernes andel i det social ansvar (19). Nedenstående figur viser den kønsmæssige fordeling af ansatte i Sønderborg Kommune 7. De fleste sygemeldte er tilbage igen på jobbet efter få dage. Problemet er det langvarige sygefravær. Når man er syg i længere tid, er risikoen stor for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet og ende på f.eks. førtidspension. Næsten hver femte medarbejder, der har været sygemeldt et år, ender på førtidspension. Medarbejdere med et belastende fysisk arbejde har større risiko for at blive langtidssyge. Det psykiske arbejdsmiljø har også stor betydning. Ansatte med lav jobtilfredshed og/eller høj grad af stress i arbejdet melder sig oftere syge. Dårligt fysisk arbejdsmiljø er en af årsagerne til smerter i muskler og led. Andre forhold som livsstil, fritidsinteresser og arvelighed har også en betydning, ligesom stress og lav jobtilfredshed kan forværre problemerne (19). 7 Tallene er indhentet fra HR i Sønderborg Kommune 14

15 Sygemeldte blandt ansatte i Sønderborg Kommune I 2010 (januar-november) havde hver medarbejder ansat i Sønderborg Kommune i gennemsnit 13 arbejdsdage med sygefravær, mens tallet var faldet til 12 arbejdsdage med sygefravær i 2011 (januar-november). 8 I nedenstående figur ses sygefravær i procent blandt de ansatte i Sønderborg Kommune opdelt på forvaltningsområder. 9,10 *) Personer med løntilskud, flexjob, kontorelever, tolkebistand og trepartsaftalen Langtidssygemeldte blandt ansatte i Sønderborg Kommune (sygemeldt mere end 21 dage) 11 Nedenstående viser sygedagpengeforløb for kommunalt ansatte i juni Opgørelsen viser, hvilke funktioner de ansatte var sygemeldt fra, samt årsagerne til sygemeldingerne. Jobcentret har pr. 2. juni 2011, 119 sygedagpengeforløb med ansatte bosat i Sønderborg Kommune De hyppigste årsager (ud fra Jobcentrets kategorisering) til sygemeldingen er: depression (22 personer), kræft (19 personer) og psykisk lidelse (7 personer), dernæst følger diskusprolaps og graviditetsgener De hyppigste arbejdsfunktioner, som medarbejderne er sygemeldte fra er socialog sundheds-området (54 personer), pædagoger (26 personer), administration (11 personer) og lærere (9 personer) 8 I antallet af dage indgår ikke delvis sygdom. (f.eks. hvor medarbejderen kun arbejder tre timer ud af en arbejdsdag på 7,4 timer) 9 Tallene er indhentet fra Intern Stab HR og Økonomi, Sønderborg Kommune 10 I sygefraværsprocenten indgår timerne vedrørende delvis sygdom. (f.eks. hvor medarbejderen kun arbejder 3 timer ud af en arbejdsdag på 7,4 timer) 11 Tallene er indhentet fra Borger, Job, Kultur og Fritid - Staben Borger og Job i Sønderborg Kommune 15

16 Førtidspensioner I Sønderborg kommune fik 339 borgere tilkendt førtidspension i På landsplan tildeles 98% af alle førtidspensioner på baggrund af sygdom (20). Nedenstående figur viser fordelingen af årsager til førtidspensioner i Sønderborg Kommune fordelt på aldersgrupper 13. Det er en landsdækkende tendens, at flere og flere får tilkendt førtidspension pga. psykiske lidelser. Således udgjorde andelen af nytilkendelser på grund af psykiske lidelser i pct. på landsplan, i 2009 var denne andel steget til 51 pct. Førtidspension på grund af fysiske sygdomme tilkendes overvejende på grund af smerter i bevægeapparatet og med baggrund i slid ved fysisk krævende arbejde til borgere, som er ældre. Langtidssygefravær giver en stor risiko for udstødning fra arbejdsmarkedet og førtidspensionering. Nytilkendelser af førtidspension fordelt efter ansøgernes oprindelsesland viser, at 79 pct. af nytilkendelserne om førtidspension blev tilkendt ansøgere med dansk herkomst, 3 pct. blev tilkendt personer med vestlig herkomst i øvrigt og 18 pct. blev tilkendt personer med ikke vestlig herkomst (20). 12 Tallet 339 er baseret på en manuel optælling i Borger og Job, hvorimod de øvrige tal i dette afsnit er indhentet fra Ankestyrelsens opgørelser. 13 De tal, der fremgår af figuren, er indhentet fra Ankestyrelsen (17). 16

17 Borgernes selvrapporterede sundhedsadfærd Sundhedsadfærd - afgørende for et godt helbred og for reduktion i stigning af kommunens udgifter i forbindelse med kronisk syge borgere Det er veldokumenteret, at sundhedsadfærd har stor betydning for muligheden for at bevare et godt helbred og undgå/udsætte udviklingen af kroniske sygdomme og heraf afledte sociale konsekvenser. Uhensigtsmæssig sundhedsadfærd som rygning, højt alkoholindtag, manglende bevægelse og meget usunde kostvaner øger risikoen for at udvikle en række kroniske sygdomme. Kost Usundt kostmønster kan være medvirkende årsag til udvikling af de store folkesygdomme såsom hjerte-karsygdomme, type 2-diabetes, kræft og muskel- og skeletsygdomme. Man anslår at 17 pct. færre danskere ville dø af hjerte-karsygdomme, hvis befolkningen indtog 500 g frugt og grønt om dagen. 9 pct. færre ville dø af hjerte-karsygdomme, hvis man reducerede fedtindtag til højst 30 pct. af den energi, man indtager. I Sønderborg Kommune ønsker ca * 14 borgere med usunde kostvaner at spise sundere (8). Overvægt og sygdom I Danmark er antallet af svært overvægtige steget med 300% fra 1970 erne til Denne store stigning skyldes først og fremmest ændringer i befolkningens vaner med hensyn til kost og fysisk aktivitet. Svær overvægt forøger risiko for udvikling af: type 2-diabetes, hjerte-karsygdomme, for højt blodtryk, flere forskellige kræftformer og belastningslidelser i bevægeapparatet. Der kan også være negative sociale konsekvenser af overvægt. Overvægtige har desuden en dårligere trivsel end normalvægtige. Der er procentvis flere svært overvægtige end normalvægtige, der føler sig stresset, har dårlig søvnkvalitet, er generet af træthed og som føler sig nedtrykte, deprimerede eller ulykkelige (8). Rygning I Danmark er rygning medvirkende årsag til hvert fjerde dødsfald blandt mænd og hver femte dødsfald blandt kvinder. Rygning øger risikoen for: lungekræft, hjerte-kar-sygdomme, KOL. Storrygere mister 10,5 gode leveår uden langvarig belastende sygdom på grund af rygning, mens smårygere må forvente fem-syv tabte gode leveår. I Sønderborg Kommune er det estimerede tal for borgere over 16 år der dagligt ryger * personer. Ca * personer ønsker at holde op (8). 14 Tallet udgør det estimerede antal borgere med udgangspunkt i sundhedsprofilundersøgelsen Hvordan har du det? det samme gør sig gældende for de resterende tal som er markeret med *. 17

18 Alkohol Et stort alkoholforbrug øger risikoen for: kræftsygdomme, mave-tarmsygdomme, lungesygdomme, leverlidelser, muskel- og skeletlidelser, sygdomme i kønsorganer og fosterpåvirkning samt afhængighed. Derudover kan alkoholmisbrug og afhængighed medføre flere psykiske og sociale konsekvenser. I Sønderborg Kommune overskrider 4.700* borgere over 16 år Sundhedsstyrelsens højrisiko grænse for indtag af alkohol. Blandt denne gruppe borgere svarer ca * personer, at de gerne vil nedsætte deres forbrug * personer viser tegn på alkoholafhængighed. Et stort alkoholforbrug er ud over at være en sundhedsmæssig risikofaktor i lige så høj grad en social risikofaktor. Der ses mange negative konsekvenser i forhold til familiemæssige relationer samt sociale- og arbejdsmæssige forhold og deraf følgende ekskludering fra fællesskabet (8). Motion Levetiden for en 25-årig, der er (og forbliver) fysisk inaktiv, er ca. fem år kortere end for en 25-årig, der er (og forbliver) fysisk aktiv. Derudover må man forvente otte-ti leveår yderligere med langvarig belastende sygdom, hvis man er fysisk inaktiv. Fysisk inaktivitet øger risikoen for: hjerte-karsygdomme, type 2-diabetes, muskel- og skeletsygdomme, brystkræft, kræft i tyktarmen og psykiske sygdomme. I Sønderborg Kommune angiver 9.200* personer over 16 år, at de har stillesiddende fritidsaktiviteter (8). Mental sundhed Der er påvist klare sammenhænge mellem psykisk sygdom og mental sundhedstilstand. Der er fire-otte gange så mange med dårligt mental sundhed blandt personer, som lider af angst, depression og anden psykisk lidelse eller dårlige nerver som blandt personer uden sygdommene. Sønderborg Kommune har størst forekomst af dårligt mentalt helbred i Danmark. Der er ligeledes 7.700* personer i Sønderborg Kommune over 16 år, der ofte eller meget ofte føler sig nervøse eller stressede. Borgere med dårlig mental sundhed eller psykisk sygdom er ofte udsat for stigmatisering. Det er ligeledes et problem, at dårlig mental sundhed kan føre til selv-stigmatisering. Dårlig mental sundhed kan ofte føre til sociale problemer i familie, i uddannelsesforløb eller på arbejdsmarkedet (8). 18

19 Ulighed i sundhedsadfærd - ulighed i sygdomsforekomst i Sønderborg Kommune Uligheden i sundhedsadfærd er en bidragende årsag til den sociale ulighed i sygdomsforekomsten. Ser man på såkaldt udsatte boligområder i Sønderborg Kommune 15, kan man - på baggrund af sundhedsprofiler sammenholdt med lokale bydelsundersøgelser - se, at der her er en høj forekomst af social ulighed i såvel somatisk som mental sundhed, når der sammenlignes med kommunen som helhed. Borgere i Sønderborg Kommune har et signifikant dårligere mentalt og fysisk helbred end landsgennemsnittet, og andelen med både mentalt og fysisk dårligt helbred er markant højere i de udsatte boligområder end det kommunale gennemsnit. Nedenstående figurer viser stressindikatorer, Sundhedsprofil 2010 & Sundheds & Trivselsundersøgelse i boligområderne - Sønderborg 2011 (8,21). 15 Udsatte boligområder er i det følgende defineret ud fra de fem boligområder i Sønderborg, der indgår i den kommunale boligsociale indsats. Områderne er: Nørager, Stenbjergparken, Jørgensgård, Kløver- Hvedemarken og området Søstjernevej, Søgræsvej, Konkylievej og Koralvej. 19

20 Nedenstående figurer viser mentalt og fysisk helbred, Sundhedsprofil 2010 & Sundheds & Trivselsundersøgelse i boligområderne - Sønderborg 2011 (8,21). 20

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Sundhed og trivsel for alle

Sundhed og trivsel for alle Sundhed og trivsel for alle SUNDHEDSPOLITIK FOR BORGERNE I KOLDING KOMMUNE 2011-2014 OV1_Kvadrat_RØD 1 Indhold Forord... 3 1 Sundhed og trivsel for alle i Kolding Kommune... 4 2 Sådan har vi det i Kolding

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

Social ulighed i helbred & beskæftigelse

Social ulighed i helbred & beskæftigelse Social ulighed i helbred & beskæftigelse Ingelise Andersen Lektor, PhD, cand.mag., MPH Københavns Universitet Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for social medicin Dias 1 Hvad er social ulighed

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE Uddrag af Region Hovedstadens Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Center for Sundhed og Omsorg Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune er et uddrag af

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhe Forord Rebild Kommune har fået en ny sundhedspolitik for 2014-2018: Sundhed i sammenhæng. Sundhedspolitikken

Læs mere

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune Sundhedspolitik Svendborg Kommune UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF 09.03.07 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Hvorfor er skolen som arena så vigtig

Hvorfor er skolen som arena så vigtig Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik for Lemvig Kommune Forord Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi og skal danne grundlag for kommunens planlægning af sundhedsrelaterede

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik

Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik 1 Sundheden skal frem i Holbæk Kommune Sundhed er med til at skabe livskvalitet. Når du er sund og rask, kan du bedre leve dit liv fuldt ud. Du kan

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2015-2018 Indhold Forord... 3 Sundhed er andet og mere end livsstil... 4 Principper: Måden vi arbejder med sundhed på... 5 Målsætninger: Det vi satser på... 6 1) Sundere valg

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Bagenkop demografi Appendiks 3. DGI Faciliteter & Lokaludvikling

Bagenkop demografi Appendiks 3. DGI Faciliteter & Lokaludvikling Bagenkop demografi Appendiks 3 DGI Faciliteter & Lokaludvikling 2014 Demografi og sundhedsprofil for Langeland- baggrundsmateriale for udviklingsplan i Bagenkop. Charlotte Lassen Olesen, cand.scient. sand.publ.stud.,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Notat. Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016. Baggrund. Sundhedsudvalget. Bilag:

Notat. Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016. Baggrund. Sundhedsudvalget. Bilag: Notat Til: Vedrørende: Bilag: Sundhedsudvalget Alkoholpolitisk handleplan Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016 Målgrupper og indsatser for forebyggelse og behandling af risikabel alkoholadfærd

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2007-10

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2007-10 Sundhedspolitik Skive Kommune 2007-10 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning:...3 1.1 Skive Kommune har følgende definition af sundhed:...3 2. Sundhedstilstanden i Skive Kommune...4 2.1 Sundhedsprofilen

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Nordisk Rusmiddelkonference, Tórshavn d. 24-26. august 2011 Janne Westerdahl, Bornholms Regionskommune Disposition Kort om Bornholm

Læs mere