10. Diskutér, hvad Hal Koch får sagt med citatet s. 28. Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: Hvorfor er samtalen vigtig i et demokrati?

Transkript

1 Diskussionsopgaver Sprog og tale. Mundtlighed i dansk indeholder en række øvelser, der knytter sig til de enkelte kapitler. Øvelserne er praktiske i den forstand, at de skal gennemføres som mundtlige fremførelser over for en forsamling, typisk klassen. De praktiske øvelser kan imidlertid suppleres med diskussionsopgaver, hvor man diskuterer nogle af de problemstillinger, som de enkelte kapitler indeholder. Diskussionsopgaverne er tænkt til gruppearbejde og består af to dele en delopgave, der skal diskuteres, og en delopgave, hvor en fra gruppen lægger op til en kort klassediskussion. Til hvert af bogens syv kapitler hører der 10 diskussionsopgaver. Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 1 1. Belys med eksempler, hvad der er henholdsvis god og dårlig respons til den, der holder tale. Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: Er det anderledes at blive korrigeret i sit mundtlige sprog end at modtage rettelser i sit skriftsprog. 2. Giv eksempler på sammenhænge, hvordan man typisk anvender den informative tale, i tre af jeres fag. Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: Hvad er efter jeres mening de to vigtigste krav, der skal overholdes, når man anvender den informative tale? 3. I hvilke sammenhænge vil I kunne få brug for at anvende den politiske tale? Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: Hvad er efter jeres mening de to vigtigste krav, der skal overholdes, når man anvender den politiske tale? 4. Hvis I har overværet en lejlighedstale: Hvad var hhv. godt og mindre godt ved den tale? Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: Hvad er efter jeres mening de to vigtigste krav, der skal overholdes, når man anvender lejlighedstalen? 5. Hvad synes I om at læse op? Og hvad synes I om at høre på en oplæsning? Kan I illustrere med eksempler? Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: Hvilken tekstgenre er den sværeste at læse op? 6. På hvilken måde kan udvælgelsen til et resumé siges at bygge på en fortolkning? Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: Hvilket af de fire krav til et resumé (se s. 22 i Sprog og tale. Mundtlighed i dansk) er det sværeste at efterleve? Begrund jeres svar. 7. Tænk på et foredrag, I har hørt: Hvad gjorde foredraget godt/dårligt? Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: Giv nogle forslag til, hvordan et foredrag, der skal overholde en række krav til saglighed og dokumentation, kan gøres levende og underholdende at høre på. 8. Tænk på et oplæg, som en af jer har holdt. Hvad var det vanskeligste i forberedelsesfasen? Hvad gjorde oplægget til et oplæg og ikke til et foredrag? Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: Hvordan kan man sikre sig, at tilhørerne får både lyst til at følge op på oplægget og en klar idé om, hvad oplægget lægger op til? 9. I skal overvære et tv-interview, fx fra en nyhedsudsendelse, som varer mindst et minut. Hvordan forløber interviewet? Hvordan udfylder parterne deres roller? Diskutér det, I ser. Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: Hvad karakteriserer et interessant interview? Hvad bør interviewerens rolle være? Giv et bud på nogle svar på disse spørgsmål. 10. Diskutér, hvad Hal Koch får sagt med citatet s. 28. Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: Hvorfor er samtalen vigtig i et demokrati?

2 Kapitel 2 1. Tænk på en formidling, I har overværet, og som I opfattede som troværdig. Hvad var det, der gjorde formidlingen troværdig? Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: Hvad gør en formidling troværdig? 2. Tænk på en formidling, I har overværet, og som I opfattede som utroværdig. Hvad var det, der gjorde formidlingen utroværdig? Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: Hvad gør en formidling utroværdig? 3. Diskutér, hvad citatet af Cicero (s. 32) handler om. Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: Hvor langt bør man gå for at gøre tilhørerne tilfredse? 4. Det er helt afgørende, at man kan skabe kontakt til tilhørerne. Man skal vække tilhørernes interesse og få dem til at føle, at det netop er dem, man taler til. Tænk over, hvad der gør dig nysgerrig, når du skal høre på en mundtlig præsentation. Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: Hvilke muligheder er der for at skabe en god kontakt til tilhørerne? 5. Hvorfor er det vigtigt at dokumentere sin viden? Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: Hvordan kan man dokumentere sin viden, og i hvilken udstrækning bør man gøre det? 6. Hvad vil det sige at give sit emne et fokus? Tag to tilfældige emner, der lige falder jer ind to overordnede emner. Eller få nogle andre til at udstikke to emner til jer. Find frem til et fokus for hvert emne. Det vil sige, at I skal vælge det væsentligste ved jeres emne ud set i forhold til det, I gerne vil udtrykke. Jeres fokus skal gøre emnet mere klart og reducere dets omfang. Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: Hvad kan resultatet af en formidling blive, hvis fokus mangler? 7. Hvad er dårlig sprogbrug? Har I selv nogle sproglige uvaner? Og hvis I tør: Spørg de andre, om de har bemærket nogle sproglige uvaner hos hver enkelt af jer. Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: Hvad kan man gøre for at lægge sproglige uvaner fra sig? 8. Prøv med egne ord at karakterisere jeres normale sprogbrug. Hvordan vil I beskrive jeres normale sprogbrug for andre? Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: Hvor meget bør man i almindelighed lave om på sin normale sprogbrug i en formidlingssituation? 9. Forestil jer, at I skal holde et foredrag for jeres klassekammerater. Hvordan vil I beskrive dem som tilhørergruppe? Hvad vil I gøre for at imødekomme dem som modtagere af jeres foredrag? Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: Hvad vil I tage højde for, hvis jeres foredrag i stedet skal holdes for klassekammeraternes forældre. 10. Når I skal holde et oplæg oppe foran tavlen i klassen, hvordan vil I så helst have, at scenen skal indrettes, hvis I selv kan bestemme? Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: Hvad vil genere jer ved en scenes indretning og tilhørernes placering? Kapitel 3 1. Har I anvendt brainstorming, mindmapping eller walk-and-talk? Hvordan virkede det? Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: Hvilke andre søgeteknikker vil man kunne anvende? 2. Forestil jer, at I skal holde et oplæg om unges alkoholforbrug for jeres klassekammerater. Hvordan vil I indlede oplægget, så klassekammeraternes interesse straks bliver fanget? Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: Er der måder at indlede på, som næsten altid vil have en uheldig virkning? 3. Diskutér, hvad citatet af Andrew Neather (s. 56 i Sprog og tale. Mundtlighed i dansk) handler om. Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: Hvis den logiske argumentation er effektiv, hvad kan man så sige om den følelsesmæssige appel? Hvilke fordele har den? 4. Giv et par eksempler på upassende sprogbrug. Det forudsætter, at I først beskriver talesituationen. Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: Hvilke virkninger kan upassende sprogbrug have på tilhørerne? 5. Det er ukorrekt sprogbrug fx at sige Peter hentede hans frakke med mindre det er en andens frakke, han hentede. Giv tre andre eksempler på ukorrekt sprogbrug. Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: Hvor vigtigt er det at anvende en korrekt sprogbrug over for tilhørerne?

3 6. Se på følgende tre udsagn: a) Det kan ikke sammenlignes. b) Det kan overhovedet ikke sammenlignes. c) Det kan efter min mening ikke sammenlignes. Gør rede for forskellene mellem udsagnene. Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: Hvilke betydninger kan enkeltord have for modtagelsen af en mundtlig formidling? (Giv eksempler) 7. Formulér fem sætninger, der hver indeholder en metafor. Find bagefter frem til, hvilken metafor I synes fungerer bedst. Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: I hvilke sammenhænge er det bedst at anvende metaforer? 8. Lav en formulering, hvor I anvender den sproglige figur anafor. Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: Hvilken rolle kan gentagelser spille i en mundtlig formidling? 9. Vælg et emne, som I tidligere har holdt oplæg om. Udarbejd nu et sæt talerkort, som vil være funktionelle for den taler, der kunne tænkes at skulle holde oplægget igen. Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: Hvilken manuskriptform skal man vælge: talerkort, A4-papir, fuldt manuskript eller intet manuskript? 10. Giv et par eksempler på dobbeltkommunikation, altså hvor der er uoverensstemmelse mellem de talte ord og kropssproget. Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: Hvad vil det sige, at man skal være sig selv, når man holder en tale? Skal man fx bare være, som man plejer? Kapitel 4 1. I det følgende skema kan I læse 10 udsagn. Nogle af dem er formuleret som et argument, andre er formuleret som rene påstande uden begrundelser. Hvilke af de 10 udsagn er argumenter? (I skal ikke vurdere, om argumenterne er gode, kun om der overhovedet er tale om argumenter. Nr. Udsagn 1 Lis og Jeanette gik ind i en tøjbutik. Der så de en fælles veninde, som de ikke havde set i over et år. 2 Jeg synes, det er vigtigt, at miljøet ikke forurenes. Jeg stemmer derfor kun på et parti, der vil gøre noget for at beskytte miljøet. 3 Jeg synes, det er vigtigt, at miljøet ikke forurenes. Det skyldes, at miljøet er grundlaget for vores liv. 4 Venner lyver ikke over for hinanden. Frank stak mig en løgn i sidste uge. Så Frank er ikke længere min ven. 5 Marie og Lars er kærester. Lars er to år ældre end Marie. 6 Først spiste hun frokost. Så legede hun lidt med sin lillebror. Til sidst tog hun ud på ridecenteret. 7 Solen skinner udenfor. Lad os rydde op i kælderen. 8 Jeg kan ikke gå med i biografen i dag, fordi jeg skal have lavet lektier. 9 Søren kan ikke lide mælk. Derfor går han til fodbold. 10 Film med Al Pacino er som regel gode. Derfor glæder jeg mig til at se den næste film, han er med i. Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: Hvorfor gør det en forskel, om man kan argumentere for sit synspunkt? 2. Vælg et politisk emne og to politiske partier. Find partiernes politik om det valgte emne på partiernespolitik.ft.dk Undersøg derefter partiernes holdning til emnet samt deres argumentation. Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: Styrker det ens egen argumentation, at man overhovedet ikke nævner modpartens argumentation? 3. Find et kort læserbrev, der indeholder mindst ét argument. Analysér argumentet: Hvad er påstanden? Hvordan begrundes påstanden? (Find både belæg og hjemmel). Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: a) Hvis I er enige i læserbrevets påstand: Hvordan kan læserbrevets argumentation efter jeres mening forbedres? b) Hvis I er uenige i læserbrevets påstand: Hvordan vil I gendrive læserbrevets argumentation?

4 4. Formulér et argument for et synspunkt i to versioner. A-versionen skal tydeliggøre både hjemmel og argumentmarkør. B-versionen skal lade hjemmel og argumentmarkører være underforståede. Hvilken version virker bedst? Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: Kan der opstilles nogle principper for, hvornår hjemmel og/eller argumentmarkør kan forblive underforståede? 5. Man kan begrunde et synspunkt med et eksempel. Formulér et argument, hvor et eksempel udgør begrundelsen. Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: Hvad er styrken ved et sådant argument? Hvad er svagheden? 6. Sæt følgende argument ind i Toulmins argumentmodel (se s i Sprog og tale. Mundtlighed i dansk): Jeg vil godt have, at du tager med til festen. Alle de andre kommer parvis. (Den underforståede hjemmel må I selv formulere) Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: Det at begrunde en påstand med, at det gør mange eller alle andre også, kaldes et mængdeargument. Hvornår kan det være en god argumentationsform, og hvornår kan den form være knap så god? 7. Diskutér, hvad citatet af Jørgensen/Onsberg (s. 83 i Sprog og tale. Mundtlighed i dansk) handler om. Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: Hvordan kan ens hele udtryksform og personlige fremtræden virke negativt på ens argumentation? 8. Giv et eksempel på et argument, hvor følelser udgør belægget. Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: Hvilke følelser bør respekteres, når vi argumenterer, og hvilke bør ikke respekteres? 9. Giv et eksempel på et dårligt argument. Er andre enige i, at det er et dårligt argument? (Afprøv det). Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: Hvad kendetegner et godt argument? Vil gode argumenter altid overbevise tilhørerne? 10. Giv et eksempel på et argument, hvori der benyttes pathos som appelform. Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: Manipulerer man, når man vil overbevise tilhørerne ved at vække deres følelser? Kapitel 5 1. Beskriv tre eksempler, der viser en uoverensstemmelse mellem ordene og kropssproget. Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: Hvorfor er vi tilbøjelige til at tro mest på kroppens sprog, hvis der er uoverensstemmelse mellem ordene og kropssproget? 2. Diskutér, hvad der kan gøre kropssproget useriøst for jer. Hvornår støjer kropssproget for meget? Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: Hvor går grænsen mellem henholdsvis et kedeligt, et levende og et overdrevent kropssprog? 3. Giv et par eksempler på, at kropssproget kan betyde noget forskelligt i forskellige sammenhænge. Læg derefter op til diskussion: Hvilke årsager kan der være til, at man misforstår en persons kropssprog? (Giv evt. eksempler) 4. Har I nogensinde oplevet en taler (et foredrag på skolen, en politiker i tv eller andre personer), som havde en stemmeføring der enten var særligt god eller generende? Hvilken virkning havde det på jer? Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: Hvad kan man gøre, hvis man har en stemme, der ikke fungerer så godt i talersammenhænge? 5. Tempoet i mundtlig formidling skal være passende. Hvilken virkning har det på jer, hvis det er for langsomt? Eller for hurtigt? Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: Hvad kan man gøre, hvis man har tendens til at tale for hurtigt? 6. Diskutér, på hvilke måder øjenkontakten med tilhørerne kan svigte. Hvordan virker det på tilhørerne? Læg derefter op til diskussion: Hvorfor kan det være vanskeligt at fastholde en øjenkontakt med tilhørerne? 7. Opstil nogle regler for, hvad der karakteriserer en god kropsholdning og en god gestik? (Brug fx formen Det er godt at, fordi ) Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: Hvilke råd kan man give en person, der dels har en sammensunken kropsholdning, dels ikke ved, hvor han skal gøre af hænderne?

5 8. Diskutér, hvad citatet af Lemée og Lund (s. 94 Sprog og tale. Mundtlighed i dansk) handler om. Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: Hvordan kan man slippe af med de uvaner hvad angår kropssproget man eventuelt har? 9. Diskutér de vindertræk og tabertræk, der er nævnt i Sprog og tale. Mundtlighed i dansk (s. 95). Forsøg bagefter at forklare, hvorfor det netop er de anførte vindertræk, der tilsyneladende fungerer godt i debatter. Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: Hvorvidt kan nogle af de nævnte vindertræk i bestemte situationer ligefrem svække debattørens muligheder for at vinde debatten? 10. Giv et par eksempler på, at en påklædning i en konkret talesituation kan forstyrre kommunikationen ved at udsende forkerte eller forvirrende signaler? Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: I hvilke talesituationer er påklædningen vigtig, og i hvilke talesituationer betyder påklædningen ikke så meget? Kapitel 6 1. Har I anvendt visuelle hjælpemidler i forbindelse med en mundtlig fremlæggelse? Hvordan fungerede det? Gav det nogen vanskeligheder? Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: Hvordan undgår man at kigge for længe på tavlen eller på lærredet? 2. Hvordan har I det med at skrive på en tavle, samtidig med at I skal tale til tilhørerne? Hvad foretrækker I: tavle, whiteboard eller flipover? Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: Hvordan undgår man at stå for længe med ryggen til tilhørerne, når man skal skrive på en tavle? 3. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er forbundet med at benytte en overheadprojektor. Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: Hvilke ulemper er der forbundet med at benytte en overheadprojektor? 4. Giv et par eksempler på dårlig anvendelse af en overheadprojektor. Hvad er det i eksemplerne, der fungerer dårligt? Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: I hvilke sammenhænge er der særlig god grund til at benytte en overheadprojektor? 5. Kommentér den brug af transparenter, hvor oplægsholderen har kopieret en bogside og med tusch har indrammet den tekstdel, han skal bruge? Hvilke krav bør man stille til en ordentligt udarbejdet transparent? Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: Hvad forstår I ved en overskuelig transparent? 6. Kommentér følgende udsagn: Jo mere jeg skriver på min transparent, des mindre behøver jeg selv at sige. Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: Hvor går grænsen for, hvor meget man kan påføre en transparent, hvis den stadig skal fungere som en hjælp i den mundtlige formidling? 7. Diskutér, hvad citatet af K. Hagemann (s. 102 i Sprog og tale. Mundtlighed i dansk) handler om. Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: Hvilken brug af transparenter kan irritere og forvirre tilhørerne? 8. Giv tre gode grunde til at benytte en elektronisk præsentation, fx PowerPoint. Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: Hvorfor og hvornår er det en god idé at benytte fx PowerPoint? 9. Hvilke faldgruber kan I se, den teknikbegejstrede oplægsholder kan ryge i, når han vil udarbejde en diasserie til sit mundtlige oplæg? Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: Hvilke fordele og ulemper er der forbundet med at benytte en elektronisk præsentation? 10. I fx PowerPoint kan man lægge video- og lydfiler. Kobler man pc en til internettet kan man også vise hjemmesider i forbindelse med ens mundtlige fremlæggelse. Hvordan ser I på disse muligheder? Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: I hvilke talesituationer kan det være godt at afspille en video- eller en lydsekvens? Og hvor lang tid må en sådan sekvens vare i en talesituation?

6 Kapitel 7 1. Diskutér, hvad I forstår ved de fire begreber, der karakteriserer klar tale i samtaler: oprigtighed, direkte tale, korrekthed og forståelighed. Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: Hvad kan man gøre, hvis en samtale ikke er præget af disse begreber? 2. Her følger nogle grunde til, at det kan være svært at lytte, når man sidder i et gruppearbejde. Hvilke af grundene synes I er acceptable? a) Man brænder så meget for emnet, at man bare må ud med sin viden. b) Man keder sig. c) Man er træt. d) Man er ligeglad med, hvad de andre mener. e) Man har noget privat, man lige må sige til sidemanden. f) Man kan ikke koncentrere sig, fordi flere taler på én gang. Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: Det sker ofte, at nogen afbryder den, der taler. Hvilke former for afbrydelser er acceptable, og hvilke er uacceptable? 3. Kig en gang på jer selv: Hvad er I gode til, og hvad er I mindre gode til, når det drejer sig om at samtale? Lad jer evt. inspirere af følgende fem spørgsmål: a) Hvad kan forhindre dig i at sige, hvad du mener? b) Er du god til at få andre til at forstå, hvad du mener? c) Hvordan tager du imod henholdsvis ros og kritik? d) Er du god til at lytte? e) Hvad kan få dig til at reagere aggressivt? Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: 4. Hvordan foretrækker I, at et møde forløber? Vil I helst være mødeleder, referent eller almindelig deltager? Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: Er der nogen væsentlig forskel på at deltage i et møde mellem 5-6 personer og at deltage i en klassediskussion med 25 elever? Er det fx sværere at få sig selv til at tage ordet? 5. Se på ok-skemaet (s. 115 i Sprog og tale. Mundtlighed i dansk). Formulér fire replikskifter, der viser de fire forskellige relationer. Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: I hvor høj grad er det disse relationer, der kan hæmme en samtale, og i hvor høj grad skyldes problemer i en samtale simpelt hen manglende evne til at indgå i en samtale? 6. Hvordan kan kropssproget føre til misforståelser i en samtale? Giv eksempler. Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: Hvilken betydning har kropssproget i en samtale? 7. Den assertive taler gerne i jeg-form, mens den aggressive er tilbøjelig til at tale i du-form. Hvori består forskellen, hvis I forestiller jer taleformerne anvendt i en diskussion? Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: Bør man altid tale i jeg-form, og er det altid forkert at tale i du-form? 8. Diskutér følgende otte udsagn om konflikter: a) En konflikt opstår, når flere egoister skal arbejde sammen. b) Konflikter beror ofte på misforståelser. c) En konflikt i en arbejdsgruppe kan gøre gruppens resultater bedre. d) Det er muligt at lære af de konflikter, man har været involveret i. e) Det kan være svært for en gruppe at blive enig om, hvad en konflikt drejer sig om. f) Nogle gange kan en konflikt kun løses med hjælp fra en tredjeperson. g) Det er som regel kun én person, der er skyld i, at en konflikt opstår. h) Det er muligt at løse alle konflikter, så ingen står tilbage som taber. Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: Hvilket af de otte udsagn er I mest enig i, og hvilket er I mest uenig i?

7 9. Diskutér, hvad citatet af Garbers og Høgel (s. 112 i Sprog og tale. Mundtlighed i dansk) handler om. Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: Hvilke forskelle er der mellem en symmetrisk og en asymmetrisk samtalesituation? Kan en samtale være både symmetrisk og asymmetrisk? 10. Diskutér, hvordan man forbereder sig bedst muligt til en mundtlig eksamen? Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: I Dansk i de gymnasiale uddannelser udgør selve den mundtlige præstation et af bedømmelseskriterierne til den mundtlige eksamen, som man i øvrigt indleder med et mundtligt oplæg. I andre gymnasiale fag indgår formuleringer som at kunne formidle og fremlæggelse i målene eller bedømmelseskriterierne. Hvad siger disse formuleringer om formidlingens betydning for bedømmelsen af eksamenspræstationen til den mundtlige eksamen?