Læring på Toftevang. Med dette håber vi således at være med til at skabe en fremadrettet debat om læring på Toftevang.

Transkript

1

2 Læring på Toftevang I denne udgave af Fokus på Toftevang har vi særligt fokus på læring. Fordi læring og tankerne om hvordan der opstår læring, er væsentlige for en folkeskole. Væsentlige for Toftevang. Vinklerne på læring er mange. Udover hvordan der opstår læring, er andre vinkler fx: l Hvilken læring ønsker vi skal ske, og hvornår i skoleforløbet skal hvilke former for læring ske? l Hvilket ansvar har skolen for at der sker læring, og hvilket ansvar har eleverne og forældrene? l Hvad er målet med læring? Skal vi fokusere på eliten eller bredden? Og hvad vil det fx sige at være elite i verdensklasse? l Hvornår sker der læring? Når eleverne pligtskyldigt laver sine lektier, eller når de af lyst laver teater? l Målingskulturen, stimulerer eller hæmmer den læring? Som de nævnte eksempler antyder, er vinklerne utallige. Og mange af disse vinkler og dermed argumenter bruges i flæng. Det sidste års tid har dele af dagspressen skrevet om flere af disse. Blandt andet om at folkeskolen sakker bagud i forhold til privatskolerne. Om hvordan elevplanerne er et gode, bygger bro mellem skole og hjem, eller om de er bureaukratiske tidsrøvere. Om værdibaseret ledelse i folkeskolen samt om elevtilpassede læringsstile. Debatten er vigtig I skolebestyrelsen mener vi at disse debatter er vigtige. Blandt andet fordi de er med til at skabe grundlaget for, at vi får en åben snak om læring på Toftevang. En åben snak om hvilke værdier vi tager udgangspunkt i, og som skal præge vores hverdag. Det er med til at skabe større klarhed om hvad der er vigtigt og mindre vigtigt. En klarhed om hvilken pædagogisk praksis vi vil understøtte og hvad vi vil tage afstand fra. Debatter som er vigtige, fordi de er grundlaget for hvordan Toftevang fungerer i dag og hvordan den skal fungere i fremtiden. Fungere på en måde som tager udgangspunkt i den kultur og i de traditioner, som præger Toftevang i dag. Samtidig med at vi forholder os til den samtid og fremtid, Toftevang også er en del af. Hvad vi er stolte af I Skolebestyrelsen mener vi, det er væsentligt, at vi alle til stadighed forholder os til vores dagligdag. Til stadighed sikrer, at den pædagogiske praksis sikrer et højt fagligt niveau baseret på et musisk-kreativt miljø. I dette nummer vil repræsentanter fra ledelse, lærere, elever og forældre derfor komme med input på deres oplevelse af læring, herunder blandt andet hvad der særligt er Toftevangs særkende. Med dette håber vi således at være med til at skabe en fremadrettet debat om læring på Toftevang. Skolebestyrelsen i Focus på Toftevang udgives af Skolebestyrelsen på Toftevangskolen. Artiklerne kan også ses på Design og Layout: Bente Sinnbeck Mail: bente@sinnbeck.dk

3 Hvad lægger Toftevang vægt på, Verdensklasse i Birkerød Skal vi tegne eller danse? Jagten på den bedste undervisningsform 2 Henrik Horn-Møller Gennem de sidste årtier har fokus for læring i folkeskolen varieret. Fokus varierer blandt andet i forhold til samfundets generelle udvikling og den politiske dagsorden. Et hurtigt ridt gennem den pædagogiske dagsorden I 1950 erne var barnet i centrum. Det handlede om at skabe lykkelige mennesker, og man begyndte så småt at gøre op med lærerens autoritet i traditionel forstand. I 1970 erne kom fællesskabet mere i centrum. Målet var at skabe demokratiske medborgere. Samfundsfag og emnedage vandt derfor mere indpas. I 1990 erne kom individet mere i fokus. Fællesskabet blev nedtonet og undervisningen havde mere fokus på det personlige udviklingsprojekt. Læreren var derfor mere coach for elevernes selvudvikling. I 2000 erne kom der igen opstramning i forhold til den faglige udvikling. Test og elevplaner blev indført. Evalueringskulturen vandt mere frem. Og i 2008 er der desuden fokus på hvordan det enkelte barn lærer. Senest i en række tvudsendelser følger man nogle skoler, som prøver at tilpasse undervisningsmaterialer og form til det enkelte barns læringsstil. Spørgsmålet er derfor, hvad fokus er på Toftevang? Vi har spurgt Jens om, hvad der kendertegner Toftevang,- herunder hvilke læringsprincipper der vægtes særligt i undervisningen. Hvilke tanker ledelsen på Toftevang gør sig for at skabe verdensklasse i Birkerød: Her er hans svar: Toftevangskolen er en skole med en undervisning som tager udgangspunkt i det enkelte barns evner og forudsætninger, og hvor undervisningen for den enkelte foregår på et fagligt højt og udfordrende niveau, og hvor undervisningen finder sted i et kreativt og musisk miljø og i et respektfuldt og omsorgsfuldt samvær mellem barn og voksen. Som elev på Toftevangskolen og for den sags skyld også som forældre er den enkelte et både ydende og nydende medlem af Toftevangskolens fællesskab. Et fællesskab som blandt andet. udmønter sig i skole/hjem-samarbejdets mange udtryksformer og skolens mange forskellige aktiviteter og traditioner. Toftevangskolens mål og værdigrundlag kan læses på skolens hjemmeside. Det er Folkeskoleloven, Rudersdal Kommunes skolepolitiske målsætninger og Skoleområdets Udviklingsplan og Indsatsområder 2008/09 som giver Toftevangskolen de overordnede mål og rammer for skolens arbejde og videre udvikling. Med afsæt i ovenstående har Toftevangskolens ledelse udarbejdet sin egen 4-årige Udviklingsplan for perioden og en 1-årig plan for indsatsområder i skoleåret 08/09. (Begge planer kan læses på skolens hjemmeside). På baggrund af et opdrag fra Skoleområdet i Rudersdal Kommune har Toftevangskolens ledelse endvidere udarbejdet en 4-årig strategiplan for udviklingen af Toftevangskolens fysiske læringsmiljø i perioden (Kan også læses på skolens hjemmeside). Målet med strategiplanen er at udvikle skolens fysiske, visuelle og auditive læringsmiljø, så det bedst muligt understøtter elevernes læring og trivsel samt tydeliggør skolens læringsgrundlag for alle skolens interessenter. Planen indeholder ligeledes en ny lokalefordelingsplan pr. 1. august 2009, som har til formål at fremme den konkrete udvikling af skolens læringsgrundlag. Nedenstående korte beskrivelser udgør det væsentligste i Toftevangskolens læringsgrundlag, som det er beskrevet i strategiplanen. Toftevangskolen er en afdelingsopdelt skole, hvor alle tre afdelinger har en fælles opgave og et fælles ansvar for at eleverne opnår det bedst mulige udbytte af deres skolegang. Det skal ske gennem hensyntagen til den enkelte elevs læringsstil via forskellige organiseringer af undervisningen. Undervisningsdifferentiering er et bærende princip for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen i en klasse eller gruppe, hvor den enkelte elev tilgodeses samtidig med, at man bevarer fællesskabets muligheder. Undervisningsdifferentiering vil naturligt medføre en øget fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen. Elevens læringsmål, læringsstil og læringstempo får indflydelse på, hvordan formidling af stoffet

4 skal tilrettelægges. Teorien om læringsstile gør det muligt for læreren at foretage en målrettet og meget kvalificeret differentiering. For indskolingen gælder at de pædagogiske aktiviteter tager udgangspunkt i børnenes tilgang til læring gennem leg og skabende aktiviteter. En tydelig integration mellem skole og SFO, såvel fysisk som indholds- og personalemæssigt, skal skabe helhed for det enkelte barn og fremme mulighederne for at tænke i varierende undervisningsformer og pædagogiske forløb. Skolens fysiske rammer skal afspejle det læringsgrundlag skolen står for. Eleverne skal vide hvad de skal lære, hvorfor og hvordan. Den visuelle del af det fysiske læringsmiljø skal fremme dette mål. Toftevangskolen er en udviklingsorienteret skole præget af gode kompetenceudviklings- muligheder, vidensdeling og faglige netværker, hvor medarbejderne kan finde hjælp og inspiration til den fortsatte udvikling af deres fag. Alle på Toftevangskolen arbejder vedholdende og målrettet på at skabe en skole i absolut topklasse. Al aktivitet på Toftevangskolen har det formål at skabe den bedst mulige faglige, sociale og personlige læring og dannelse for den enkelte elev. På et usynligt skilt i forhallen står der Træd varsomt for her bliver mennesker til. Jens Chr. Straarup, Skoleleder Far, er det rigtigt at børn ikkke bliver klogere af at lave lektier? Ja, Peter. En ny undersøgelse viser netop, at børn der går i skoler, hvor de har lektier for - IKKE er dygtigere end børn der går i skoler uden lektier! Far, har du ikke som skolebestyrelsesmedlem en forpligtelse til at sørge for at lærerne tilrettelægger deres undervisning, så den afspejler de seneste forskningsresultater! PS! Hvis du vil vide mere kan du læse om Skoleområdets Udviklingsplan og indsatsområder på Rudersdal Kommunes hjemmeside På Toftevangskolens hjemmeside kan du læse: Toftevangskolens Udviklingsplan Toftevangskolens Indsatsområder 2008/09. Skolens redegørelse til Kvalitetsrapporten Strategiplan for Toftevangskolens fysiske læringsmiljø

5 Lærer om læring Fokus på Toftevang har bedt nogle af lærerne på Toftevangskolen om at give ganske korte signalementer af eksempler på den bedste læring Leda Lewin: Hvordan kan du bedst lide at undervise? Prøv at give et signalement af den måde du bedst kan lide at undervise på: Jeg kan godt lide, når eleverne sidder og arbejder enten alene eller i grupper og jeg kan gå rundt og hjælpe dem stille og roligt. På den måde er jeg sikker på at nå alle, og jeg kan bedre mærke, hvor den enkelte elev har brug for hjælp/vejledning. Jeg føler ligeledes, at jeg får en bedre kontakt til eleverne især til dem, der ikke siger så meget i timerne. Hvordan, hvor og hvornår oplever du eleverne lærer mest? Prøv at give et signalement af den undervisning som eleverne lærer mest af: Afhængigt af fag og mål, tror jeg mine elever lærer bedst, når de sidder alene eller i små grupper og arbejder. De kan således hjælpe hinanden, og jeg har mulighed for at komme rundt og hjælpe/vejlede der, hvor der er behov for det. Dog tror jeg, det er vigtigt at følge op på det samlet i klassen, så alle kan se hinandens resultater og evt. rette det, der skal rettes. inger-lise Mourier: Hvordan kan du bedst lide at undervise? Prøv at give et signalement af den måde du bedst kan lide at undervise på: Den måde jeg kan lide at undervise på hænger sammen med den aldersgruppe, jeg underviser. Jeg underviser teenagere. Når de har fået deres nattesøvn og en fornuftig morgenmad, er de faktisk meget nysgerrige og videbegærlige. Når dette er tilfældet, holder jeg meget af projektarbejdsformen. Jeg opstiller nogle mål for eleverne, planlægger forløbet i detaljer og søsætter det hele. Undervejs veksler jeg mellem whiteboardundervisning og gruppe- eller pararbejde. Hvordan, hvor og hvornår oplever du eleverne lærer mest? Prøv at give et signalement af den undervisning som eleverne lærer mest af: Teenagere lærer bedst mellem 10 og 12! Herudover hjælper det dem ofte at kunne høre musik i deres høretelefoner, hvis de skal koncentrere sig om en opgave. Ud over det er jeg ikke i tvivl om, at de fleste elever får mest ud af at arbejde med emnerne selv. Kort opsummeret vil det sige; projektorienteret undervisning mellem kl. 10 og 12, så lærer de mest Lene Hjortdal: Hvordan kan du bedst lide at undervise? Prøv at give et signalement af den måde du bedst kan lide at undervise på: Jeg ser det som min fornemmeste opgave at gøre mig selv overflødig. Kort fælles introduktion. Derefter arbejder eleverne alene, parvis eller i grupper med et klart mål og en fast tidsramme. Det kreative element skal indgå i undervisningen. Hvordan, hvor og hvornår oplever du eleverne lærer mest? Prøv at give et signalement af den undervisning som eleverne lærer mest af: Eleverne lærer mest af selv at være i gang. Derfor ikke for meget tavle undervisning. De lærer meget af at høre på hinanden. F.eks. når de skriver tekster, kan de give hinanden respons finde gode ord, skægge detaljer m.m. Kirsten Wiedemann: Hvordan kan du bedst lide at undervise? Prøv at give et signalement af den måde du bedst kan lide at undervise på: Undervisning i børnehaveklasse B Når jeg brænder for stoffet og engagementet er i top Når jeg har gjort en ekstra investering i forberedelsen Når jeg kan mærke, at vi f.eks. ved brug af forskellige læringsstile har fået tilrettelagt undervisningen, så alle kan være med Når der er en god fordeling på leg og læring Når jeg oplever en god dialog med børnene, og kan følge op på deres spontane reaktioner Når vi er to voksne, der kan supplere hinanden i undervisningen Når jeg kan gøre brug af humor Hvordan, hvor og hvornår oplever du eleverne lærer mest? Prøv at give et signalement af den undervisning som eleverne lærer mest af: Når børnene mærker vores engagement og bliver smittet Når de selv kan komme med input til undervisningen f.eks. bidrage med egen viden, medbringe relevante ting/ emner med hjemmefra Når vi tager på tur og oplever emnerne på stedet Når forældrene bliver delagtiggjort i undervisningen ved at børnene fortæller hjemme og f.eks. ved hjælp af billeder på forældreintra. Når børnene arbejder 2 og 2 sammen eller i små grupper Når der er arbejdsro i de situationer, hvor der er brug for det Når klassen summer, arbejder koncentreret og engageret og man næsten selv er overflødig Når vi kan more os og grine sammen Red. Peter Schultz

6 2 Anders Linder Vad lærerstuderende og praktikant på Toftevangskolen At uddanne sig til lærer er en interessant udfordring. Som studerende befinder man sig hele tiden i et krydsfelt mellem teori og praksis. Det er en spændende måde at studere på, men det betyder også mange udfordringer og opbrud i form af praktik og diverse emneforløb. På seminariet er der sjældent tid til fordybelse, fordi der hele tiden arbejdes hen imod en ny praktik eller de kommende eksaminer. Efter 3 års studie, er det endelige 4. år indledt, hvilket også betyder den allersidste praktik. Det er i denne forbindelse, jeg kan skrive om Toftevangskolen. At møde op til den sidste praktik betyder også at møde en skole med en rygsæk fuld af erfaringer og fordomme fra tidligere praktikker. Alle disse bliver automatisk vejet og sammenlignet ligeså snart, man træder ind på en ny skole. Hvordan er rummene, gangene, lyden? Er der varmt, koldt, fugtigt, lyst eller mørkt? Smiles der til en når man træder ind på lærerværelset, eller føler man sig overset og fremmed? Alle disse faktorer har en stor betydning for det forløb, man skal til at opstarte i samarbejde med skolens ledelse og lærere. Toftevangskolens førstehåndsindtryk kan uden tvivl få ord som lyst, behageligt, inviterende, smilende og varmt med på vejen lige fra første møde med skolen som bygning til første møde med ansatte lærere og ledelse. Toftevangskolen har budt på nærvær og tryghed, hvilket for mig har været en anderledes oplevelse. Endnu mere positivt og nærmest surrealistisk viste førstehåndsindtrykket sig at holde stik. Selvom jeg som praktikant kun var i praktik på skolen i 4 uger, fik jeg alligevel følelsen af at have opbygget et forhold til stedet, lærerne og eleverne. Min oplevelse af praktikken bærer især præg af en professionalisme og nysgerrighed som alle lærerne besidder uanset alder. For mig har dette været en speciel og særligt oplivende erfaring. Som praktikant er jeg, og de øvrige praktikanter, blevet set på som ligeværdige, og fordi man på Toftevangskolen mødes med ligeværdighed, skabes netop de gode og sunde rammer for en skole, hvor lærere kan undervise elever med udgangspunkt i en oprigtig lyst til at undervise, frem for udbrændthed eller tankpasser-pædagogisk indstilling. At vende tilbage på skolebænken for en sidste bemærkning, bliver med gode praktikerfaringer og værktøjer, der uden tvivl vil kunne drages nytte af, når vi igen skal befinde os i krydsfeltet mellem teori og praksis. Og så selvfølgelig også når vi engang på den anden side af sommerferien skal virke som lærere

7 Danfoss Universe 2 Caroline Reitzel - Jespersen Det hele startede med en lang bustur på fem timer, men det var da helt sikkert også det værd! Jeg kørte i bus med hele min klasse til Danfoss Universe. Det var en super hyggelig tur med en masse musik og lidt guf. Da vi så kom frem og var kommet ud af bussen, startede vi med at blive vist rundt af en guide ved navn Thomas. Han lavede nogle forskellige forsøg med os, som jeg syntes var rigtig spændene. F.eks. var der et forsøg, hvor han viste os, hvordan en ballon springer i luften. Alle syntes, det var et interessant forsøg. Herefter viste han os ind i et stort vulkanrum, hvor man på en storskærm kunne se en vulkan gå i udbrud. Det var ekstremt spændende, og der kom til og med varme i gulvet, så det føltes som om, at vulkanens lava var ved at bryde ud. Gulvet rystede!! Guiden Thomas fortalte os herefter om, hvordan Danfoss Universe blev startet og bygget. I starten var det en lille dreng (Mads Clausen), der var helt besat af at opfinde, og han sad hver dag og fandt på og byggede nye spændende opfindelser. Til sidst var der ikke mere plads i hans værelse, og moren anbefalede ham at flytte opfindelserne over i en større bygning. Det blev starten på Danfoss Universe. Vi fik så lov til at gå alene rundt bagefter, hvor vi kunne prøve alle de ting, vi havde lyst til at prøve. Der var mange forsøg med opsamling af vand og også nogle forsøg med naturens kræfter. F.eks. at vand er så stærkt, at det på nogle få millimeters dybde kan bære en stor stenfigur. Det er jo fantastisk, at der på denne jord findes så kloge mennesker, som kan bygge så mange fantastiske opfindelser, og at man ved hjælp af matematik kan finde ud af så mange ting. Jeg kunne rigtig godt lide segwaybanen, hvor man skulle køre rundt på nogle tohjulede køretøjer, og hvis man lænede sig forover kørte den frem, og hvis du bøjede dig lidt bagover, standsede den. Det var rigtig sjovt! Jeg vil helt sikkert råde alle, der læser dette, til at tage dertil så hurtigt som muligt. Det er et sted for folk i alle aldre. Det er også en rigtig god ide at ligge Danfoss Universes tilbud (forlystelser) udendørs, så man får en lidt anderledes oplevelse ud af det, end hvis det bare var placeret inde i et stort studie. Nogle af forlystelserne ligger dog også indendørs, men så har de også været gode til at bruge noget forskelligt lys og noget musik, så man føler, at man er i naturen og ikke bare er lukket inde i et stort rum. Caroline med sit vinderlogo. 7.b vandt logo-konkurrencen til den store Science Event i Rudersdal Kommune. Præmien var en tur for hele klassen til Danfoss Universe på Als. Og til alle forældre vil jeg blot sige, at når I har sendt jeres børn til Danfoss Universe, så kommer de helt sikkert hjem til jer og siger, at de nu vil være store matematikere og videnskabsfolk, når de bliver store! 12 13

8 Fra tavle til Whiteboard Fra november 2008 har Toftevangskolen Interaktive whiteboard i alle klasselokaler: 2 Helle Christensen pædagogisk leder Interaktive whiteboard er et kostbart undervisningsredskab og vi har derfor efter at de første tre whiteboard var opsat nøje overvejet om vi ville gå videre i den retning. Vi har på baggrund af den erfaring, vi har nu, vurderet, at investeringen lønner sig pædagogisk og at alle, både lærere og elever, hurtigt er blevet glade for at anvende dette redskab. Interaktive whiteboards har vist sig at have stor betydning for undervisningen. De moderne tavler giver lærerne flere pædagogiske muligheder og ændrer måden at forberede sig på. Det er en anden måde at tænke undervisning på og giver bedre vilkår for at inspirere eleverne. Det er nemt at evaluere forløb og elevresultater. Det giver rige muligheder for videndeling. Vil man gemme de anvendte materialer fra timen og sit arbejde til senere brug eller dele erfaringer og materiale med kolleger, er mulighederne mangfoldige. Spontanitet og aktualitet kan spille en stor rolle og der bliver plads til flere informationer og dermed til større kompleksitet i den konkrete læreproces. Det er nemmere at veksle mellem lærerstyring og elevdeltagelse, fordi whiteboarden rummer mange undervisningsredskaber og giver adgang til hele IT-universet. Eleverne får flere redskaber til rådighed og det er lettere at give dem et fælles udgangspunkt og at involvere dem aktivt i undervisningen. De opfatter hurtigere essensen af det, de skal lære, fordi stoffet er lige ved hånden, Det kan bruges fleksibelt og kan kommunikeres på mange forskellige måder på kort tid. Faren kan naturligvis være for meget fokus på lærerstyret undervisning, men der er store muligheder for at inddrage elever og deres produkter. Bruges tavlerne rigtigt, skaber de øget motivation og opmærksomhed omkring tilegnelsen af ny viden To lærere, som har arbejdet med interaktiv whiteboard i ca. et år skriver: CAMILLA: Vi lever i en tid, der domineres af de visuelle medier og deres tempofyldte, farverige billeder. I dagligdagen færdes børn på nettet som vi andre gør på en almindelig villavej, de kender reglerne for, hvordan man opfører sig og finder rundt, samt hvem der er hvor. De spiller WoW (Word of Warcraft) og gratis småspil på nettet, de går på youtube og ser filmklip, og de skriver til hinanden på messenger. Som kontrast står så den gode, gamle, sorte tavle med hvidt kridt, som prøver at få deres opmærksomhed og holde den fanget. Man kan argumentere, at børnene vel burde kunne koncentrere sig nok til at lære lige så godt ved at læse på tavlen, og det kan da også være meget rigtigt. Men vores mål er læring, ikke opdragelse, selv om det nogle gange hører med. Og hvorfor skal vi ikke også i skolen deltage i den tidsalder, vi lever i, og ikke være en anakronisme uden forbindelse til virkeligheden? Når læringen lettere finder sted ved at give eleverne den visuelle og auditive stimulans, de er vant til, må det være op til os at udnytte dette forhold, så børnene bliver så dygtige som muligt. Når man kigger på moderne læringsteorier, har mange det tilfælles, at de anerkender børnenes forskellige tilgang til læring. Et interaktivt whiteboard gør det nemmere at opnå en sådan varieret tilgang til stoffet, da man nemt får både det auditive og det visuelle ind i sin undervisning, og børnene er vilde med selv at skrive på boardet, mens de andre ser misundeligt (og koncentreret) på - derved tilgodeses også de mere taktile børn i undervisningen. At børnene så også synes, det er meget sjovere med whiteboardet, gør ikke undervisningen mindre effektiv... Som professionel lærer har man at mål om, at børnene kommer ud af skolen med mest muligt i bagagen, ikke kun når det drejer sig om faglige kundskaber, men også når det gælder arbejdsvaner og brug af de computerbaserede redskaber, der fylder dagligdagen for alle os voksne. En almindelig tavle kommer til kort i den sammenhæng; den hører til i en anden tidsalder. Camilla Windeløv, lærer i 5.a HANNE: Jeg forbereder lektionen/modulet på IWB, så programmet for arbejdet står som punkter. Det har følgende fordele: Jeg kan sætte det op straks når timen starter, så alle ved, hvad timen drejer sig om. Jeg bliver meget præcis i min forberedelse, da jeg er tvunget til at vide, nøjagtig hvad timen skal indeholde, og hvorfor vi skal gøre netop det ( Hvad skal det nytte? ). Jeg lægger alt vedr. et emne på meget få tavler med de nødvendige antal sider så kan vi let bladre tilbage og se, hvad vi startede et emne med og hvor langt vi er kommet på et givent tidspunkt. > 14 15

9 Det kan eleverne også, hvis de har glemt noget fra starten af et emne. Det er let at bladre i tavlesiderne. l Historie, et eksempel: En tidslinie med relevante billeder, hvor eleverne selv skal sætte billederne rigtigt ind tvinger eleverne til at tænke kronologisk og de kan bruge billederne til at huske begivenheder fra en bestemt periode. l Matematik, et par eksempler: Brøkregning: Lagkagestykker i forskellige farver, der kan flyttes rundt på, har været en fin start på emnet. Det er en stor hjælp for nogle elever at de kan gå op til boardet og selv flytte stykkerne, så de kan se, hvordan brøkerne passer /ikke passer sammen. Geometri: Farvede figurer med forskellige vinkler flytter eleverne selv rundt på, det giver en god fornemmelse af figurernes indbyrdes ligheder og forskelle. Vi kan umiddelbart afprøve elevernes teorier om figurernes egenskaber og få af- eller bekræftet deres antagelser. l Kristendom, et eksempel: Kristne symboler. Jeg lægger billedeksempler ind fra kirker, gadebilledet, private hjem, div. kunst. Eleverne skal så analysere eksemplerne og kategorisere dem - og hermed bruge viden om de kristne symboler. Hanne Carlsen, lærer i 5.b Hvad siger eleverne? Hvordan foretrækker eleverne at blive undervist? Fokus på Toftevangs reportere Ida og Rieke stillede spørgsmålene: Hvordan kan du bedst lide at blive undervist? Hvis du kan huske en situation, hvor du synes du har lært rigtigt meget, så prøv kort at fortælle om den? Pige i 6. klasse Jeg kan bedst lide at blive undervist på en fysisk måde Når vi spiller teater og gruppearbejde, hvor vi arbejder sammen. Så husker man det godt, fordi man husker tilbage på den tid. Dreng i 5. klasse Når læreren forklarer ved tavlen lærer jeg meget. Pige i 8. klasse Jeg foretrækker, at læreren gennemgår emnet sammen med hele klassen, så vi kan starte en fælles snak og læreren også skriver noget på tavlen. Vi gennemgik emnet med klassen, så vi alle kunne bidrage med noget. Vi diskuterede det læreren skrev på tavlen og vi tog notater. Sådan lærer jeg bedst. Dreng i 4. klasse Jeg lærer mest når det hele ikke foregår på tavlen og når man også arbejder selv. Dreng i 3. klasse Når vi laver opgaver lærer jeg mest for eksempel i matematik. Pige i 8. klasse Jeg kan bedste lide når man laver selvstændigt arbejde med en masse opgaver og bare får lov at køre derudaf - og laver så meget man kan nå på en time. Når vi har fået en masse opgaver og så sidder i timen og kan spørge om hjælp, når vi har brug for det og ellers bare laver så meget vi kan - og kan snakke lidt med de andre. Pige i 6. klasse Jeg synes det er meget sjovt, når man ikke kun sidder stille og laver nogle ting når man bevæger sig fysisk. Vi lærer meget i engelsk når vi synger i stedet for at lave grammatik. Og i dansk når vi leger grammatiklege lærer vi meget. Pige i 6.klasse Det er når vi tegner og ikke når de fortæller ved tavlen. Det er når vi er kreative. I historie, hvor vi skrev en historie om bronzealderen og fik lov at tegne, det lærte jeg meget af

10 Nye lærere om Toftevang Fokus på Toftevang har spurgt nogle af de nyansatte lærere om deres start på Toftevangsskolen: Jonas Berg Mikkelsen: Hvad har overrasket dig mest? Hvordan et lærerkollegium fungerer, er svært at danne sig et billede af, før man starter. Derfor har det været en positiv overraskelse/opdagelse, at opleve et hjælpsomt og socialt aktivt lærerværelse, både før og efter arbejdstid. Det har gjort det let at være ny på Toftevang, at falde til og skabe kontakt til kollegaerne. Hvilken udfordring ser du som din største? De mange kompetencer der skal besiddes, ellers læres, kræver en stor mængde overskud og energi. Jeg ser lærerjobbets overordnede kompetencer som en firedeling mellem: Eleverne, Kollegaerne, Forældrene og Ledelsen/Bestyrelsen. Disse fire områder rummer hver især en udfordring, hvori lærergerningens fundament findes. Det at være lærer, er den største udfordring som lærer. Hvad har været din bedste oplevelse? Skolernes motionsdag var en særlig god oplevelse. Dette fordi, der var en glæde blandt eleverne ved at komme i skoven, løbe eller gå rundt, tale sammen og nyde efterårssolen. Jeg synes dagen emmede af aktivitet og glæde både blandt eleverer og lærere. Loris Ahmed Al-Haj: Hvilken udfordring ser du som din største? Nu arbejder jeg med tosprogede elever i MO. Eleverne skal i løbet af max 2 år udover at lære det danske sprog også tilegne sig faglige kundskaber. Tid er en stor udfordring. Man skal nå en hel masse. Det kræver grundig forberedelse og planlægning at nå det hele. Men den største udfordring er, at eleverne i MO får mulighed for at udvikle personlige kompetencer, der sætter dem i stand til at udvikle sig alsidigt. Hvad har været din bedste oplevelse siden starten? Min bedste oplevelse var Toftevangskolens trimdag, som var en dag med højt humør og aktivitet. Klasserne dystede om at nå de fleste baneomgange. Det var dejligt at opleve eleverne løber af sted med stor entusiasme. Vi var heldige med vejret, Det var en dejlig dag for ungerne og for os lærere. Hvad synes du er særligt ved Toftevang? Jeg synes, at Toftevangskolens miljø er præget af nærvær, interkulturel forståelse og gensidig respekt. Ligeledes er det daglige arbejde på skolen præget af engagement, ansvarlighed og kreativitet. Louise Sørensen: Hvilken udfordring ser du som din største? For mig er den største udfordring at leve op til mine egne ambitioner. Som ny lærer vil man gerne det hele. Man vil gerne demonstrere overskud og overblik. Man vil gerne have 25 engagerede elever, der sidder og lytter intenst til hver time. Man vil gerne være en god og hjælpsom kollega, der kan være med til at inspirere andre osv. Sådan er virkeligheden bare ikke altid. Som i alle andre jobs og mange af livet andre gøremål, bliver man nødt til at affinde sig med, at nogle dage er bedre end andre. Hvad har været din bedste oplevelse Min bedste oplevelse på Toftevang har indtil nu været dagen inden efterårsferien, hvor lærere og elever samledes nede i festsalen for at kåre vinderne af årets motionsløb og ønske hinanden god ferie. Da vi skulle synge fællessang oplevede jeg nogle meget entusiastiske børn, som skrålede med på melodierne. Pludselig begyndte eleverne en efter en, store som små, at rejse sig op og danse, ikke fordi de var blevet opfordret til det, men fordi de bare ikke kunne lade være. Det var en fantastisk oplevelse. Hvad synes du er særligt ved Toftevang? Det særlige ved Toftevang er den varme, der er på stedet. Vi har en ledelse, som sætter elevernes og medarbejdernes trivsel højt, og det er noget der smitter af på hverdagen. Når jeg kommer gående ned ad gangen, møder jeg altid nogle glade børn, som smiler og hilser pænt. Ledelsens dør står altid åben, hvis der skulle være behov for en snak, og på lærerværelset kan man altid finde en, som gider drikke en kop te og tage en hyggesnak efter arbejdstid. Karina Janina Makienok: Hvad har gjort størst indtryk på dig efter at du begyndte som lærer på Toftevang? Det, som har gjort størst indtryk på mig, efter at jeg begyndte på Toftevang, er nok stemningen på lærerværelset. Jeg kan huske en episode, hvor Helle viste os rundt på skolen, og da vi rundede lærerværelset, fik vi lige et Toftevang Hurra med på vejen. Kollegerne har været gode til at spørge ind til, hvordan det går, og de har været utrolig hjælpsomme. Der er en god kommunikation mellem ledelse og lærerkollegium. Derudover, er det nogle fantastiske elever, som går på skolen. Hvilken udfordring ser du som din største? Puha, hvor skal jeg starte. Jeg synes, der er mange udfordringer. Først og fremmest er det vigtigt for mig, at skabe en god atmosfære, så der kan blive rum for læring. Et godt arbejdsklima for både elever og lærer. Forsøge at give eleverne selvtillid og en tro på deres egne evner. Alle elever er forskellige, og jeg kunne godt tænke mig at arbejde mere med de forskellige læringsstile, men det stiller store krav til forberedelsen, og det er en stor udfordring. Hvad synes du er særligt ved Toftevang? Det særlige ved Toftevang må igen være stemningen på lærerværelset. Hjælpsomheden fra kolleger og et godt socialt miljø efter arbejdstiden. >>>

11 Sine Marie Mørup: Hvilken udfordring ser du som din største? Jeg synes især, det er sammenhængen og balancen mellem timernes faglige indhold og det didaktiske samt pædagogiske arbejde med eleverne, som er den største udfordring. Elevernes sociale relationer og oplevelser fylder rigtig meget, når de sidder i klasseværelset og skal koncentrere sig om det faglige indhold. Derfor er det ikke altid man når lige så langt, som man ønsker i undervisningen, fordi der enten er opstået nogle konflikter i frikvarteret eller også fordi, man bliver nødt til at tale om disciplin og ansvar for egen læring, inden man kan komme videre med undervisningens faglige mål. Hvad har været din bedste oplevelse? Jeg synes især relationen til eleverne og rollen som klasselærer har gjort stort indtryk på mig. Den fylder meget i hverdagen, fordi man får en særlig plads hos eleverne, som en de går til, hvis de har spørgsmål eller gerne vil dele noget de har oplevet. Hvad synes du er særligt ved Toftevang? Det særlige ved Toftevang er, at det er et sted, hvor man automatisk hører til. Dette har blandt andet meget at gøre med lærergruppen og ledelsen, som er meget åben og altid klar til at hjælpe. Dette betød blandt andet, at min start på Toftevang, blev meget naturlig og rar, og at mine første måneder som lærer, var til at klare, fordi jeg vidste, at jeg altid kunne spørge om hjælp. Red. Peter Schultz 20 21

12 Kristendom og konfirmationsforberedelse skolefag og privat sag! Skolebestyrelsen mener, at konfirmationsforberedelse skal placeres uden for skoletiden. Skolebestyrelsen har foreslået Børne- og Skoleudvalget i Rudersdal, at konfirmationsforberedelse placeres udenfor skoletiden. Hvorfor Kristendom er et prioriteret kulturfag i folkeskolen og faget er blandt de fag, der nu kan udtages til afgangsprøven i 9. klasse. Imidlertid er faget kristendom i en særlig situation, da faget på mange skoler må vige pladsen på skoleskemaet i 8. klasse til fordel for konfirmationsforberedelse, som gennemføres af folkekirkens præster. Med andre ord, der tilbydes ikke undervisning i kristendom i 8. klasse. Rudersdal kommune har indgået en aftale med folkekirken i Rudersdal om at lægge 56 lektioner (konfirmationsforberedelse) i skoletiden. Rudersdal kommune foreslår undervisningen lægges i moduler af 4 timer, men med en mulighed for lokalt at aftale andre modeller for konfirmationsforberedelsens placering under forudsætning af enighed mellem skolen og den lokale kirke. Vi kan konstatere, at Toftevangskolen i vores dialog med præst Niels-Jørgen Jørgensen ikke har mødt nogen form for fleksibilitet eller hensyntagen til vores ønske en om ændring af tidspunktet for konfirmationsforberedelsen med henvisning til tilrettelæggelsen af præsternes øvrige arbejde. Det illustrerer desværre meget præcist den manglende konsekvens mellem politisk beslutning og praktisk virkelighed. Skolebestyrelsen mener, at aftalen er utidssvarende og uden skolefaglig begrundelse. Vi mener at Kommunalbestyrelsen bør tage en mere konsekvent og fagligt begrundet beslutning, der prioriterer planlægning af undervisningen og elevernes læring frem for præsternes tilrettelæggelse af deres arbejde. I flere andre kommuner i Danmark ligger konfirmationsforberedelsen udenfor skoletiden og et flertal af de 13 skolebestyrelsesformænd støtter forslaget om at konfirmationsforberedelse placeres udenfor skoletiden. Rudersdals skolepolitik 2008 Overordnet skolepolitik i Rudersdal Kommunes skolevæsen Med udgangspunkt i Folkeskolelovens formålsparagraf er det målet for Rudersdal Kommune, at skolens faglige og pædagogiske virksomhed medvirker til at give alle elever de bedst tænkelige muligheder for et indholdsrigt og meningsfuldt liv i alle aspekter af tilværelsen. Kvalitet i skoleområdets samlede virksomhed Hele skolens virksomhed tager udgangspunkt i en fælles forståelse af, hvad der kendetegner den gode skole. Skolen vurderer løbende og systematisk sin praksis og sine resultater i forhold til denne forståelse og udvikler skolens samlede virksomhed på baggrund heraf. Læringsmiljøet Skolernes samværsformer, fysiske indretning og brugen af deres ressourcer udgør i lighed med skolens øvrige virksomhed strategiske og pædagogiske redskaber, der i sidste ende er medvirkende til at fremme elevernes udvikling og læring. Sammenhæng i børnenes opvækst og skoleforløb Der skal være størst mulig helhed i alle børnenes opvækst herunder skoleforløbets indre sammenhæng og sammenhængen med andre uddannelses- og fritidstilbud før, under og efter folkeskolen Forventninger til skoleledelsen og medarbejderne Samtlige medarbejdere skal, med udgangspunkt i Rudersdals skolepolitiske formålsparagraf, varetage deres respektive opgaver i et professionelt samarbejde Decentralisering Skolerne er selvforvaltende inden for de nationale og kommunale mål og rammer for deres virksomhed. De kommunale mål tager udgangspunkt i en fælles kommunal forståelse af, hvad der kendetegner den gode skole. Sundhed Skolerne skal igennem deres samlede virksomhed medvirke til at fremme elevernes viden om sund livsførelse og stimulere deres lyst til et aktivt liv, både fysisk og psykisk Rummelighed Kommunen har det fulde ansvar for undervisningen af alle børn i den skolepligtige alder. Skolerne i Rudersdal tager derfor udgangspunkt i en forståelse af, at rummelighed handler om at sikre alle børns læring og deltagelse. Rudersdal Børne- og Skoleudvalg: Formand: Jens Ive (V) Torben Vigh (V) Anne Anbo (V) Jette Ebro (L) Court Møller (B) Birgitte Schjerning Povlsen (C) Maria Steno (L) Anne Anbo er kontaktperson til Toftevangskolens bestyrelse Se mere på:

13 2 Bjarne Bremholm På Toftevangskolen har vi blandt mange traditioner den tradition, at vi hvert andet år tager på en skovtur og hvert andet år har en trivselsdag. I år var det skovturen der stod for. De to sidste skovture er gået til Rude Skov, hvor vi på tværs af klasserne gik rundt i skoven og løste en række opgaver. I 2008 gik turen til Zoologisk Have. Torsdag d. 6. september gik vi i samlet flok til Birkerød Station hvor et sær-s-tog stod klar kl Det var et herligt syn at se 7. klasserne gå sammen med 2.klasserne, 8. klasserne gå med 3.klasserne osv. De stores opgave var at passe på de små, både under transporten og i Zoologisk Have. Toget bragte os til Valby Station på 30 minutter og ingen andre end os var i toget. Det var en sjov fornemmelse at eje hele toget og så et tog med 16 vogne. Igen i samlet flok fra Valby Station hen til Zoologisk Have og Jens med fanen forrest. I Zoologisk Have fik børnene fri i 2 timer, hvor de kunne gå rundt og besøge de dyr de havde lyst til. For en sikkerheds skyld have vi 4 poster hvor der var en lærer placeret, så kunne børnene få hjælp ingen af posterne fik dog besøg. Turen hjem gik også fint, igen med særtog. Flere af de store børn udtalte at det var hårdt at passe børn så længe, og flere af dem havde brug for en lille lur. En dejlig dag hvor alle passede på alle og Toftevangskolen igen viste sig som en HEL skole.