Frederikshavn Kommune. Sundhedspolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frederikshavn Kommune. Sundhedspolitik 2013-2016"

Transkript

1 Frederikshavn Kommune Sundhedspolitik

2

3 Forord Sundhed er mange ting Hvordan har vi det i Frederikshavn Kommune? Andre udfordringer Involvering Eksterne samarbejdspartnere Frivillighed og foreningsliv De fem rammesætninger Implementering og Forankring

4 4

5 Forord Frederikshavn Kommune bliver ofte betegnet som en udkantskommune, men vi stræber os efter at være på forkant - ikke mindst på sundhedsområdet. Ikke desto mindre, så vil vi gerne blive endnu bedre og derfor er der både på medarbejderog ledelsesniveau sat stor fokus på sundhedsfremme og forebyggelse samt på at sikre det gode og givende samarbejde på tværs. De samme tanker ligger til grundlag for udarbejdelsen af vores nye Sundhedspolitik, fordi vi har lært meget siden kommunesammenlægningen bl.a. af de erfaringer vi har haft på baggrund af Frederikshavn Kommunes første Sundhedspolitik. Her f.eks., at det ikke altid er nok at lave gode politikker hvis ikke de er solidt forankret de rigtige steder og hvis ikke der er sikret bred kendskab til disse. Vi vil forsøge at bygge videre på kommunens første Sundhedspolitik, og de visioner, værdier og fokusområder der ligger til grund for denne, fordi vi vil sikre at vi viderefører det gode arbejde som blev lavet i forbindelse med Sundhedspolitik Med den nye Sundhedspolitik ønsker vi, at skabe en mere nærværende og dynamisk Sundhedspolitik. En Sundhedspolitik der er et solidt ejerskab til, både blandt borgerne og kommunens medarbejdere, en Sundhedspolitik som der er bred kendskab til og en Sundhedspolitik som gør en forskel i borgernes liv. Det er visionen, at Sundhedspolitikken bliver en politik som overordnet sætter retning for den måde vi tænker sundhed i Frederikshavn Kommune. Men vi kan ikke gøre det alene. Vi i Frederikshavn Kommune tror på, at vi får de bedste resultater for os alle sammen hvis borgere og medarbejdere samarbejder og yder en fælles indsats. Derfor har vi de senere år sat stor fokus på borgernes egne kompetencer, fordi vi tror på at borgerne får et bedre liv og højere livskvalitet hvis de selv også aktiveres i den grad det er muligt. Hvad angår sundhed, så er det centralt at vi understøtter borgerne i at træffe de sunde valg hvilket vi har valgt at sætte stor fokus på i den nye Sundhedspolitik. Her ser vi også de mange frivillige sociale foreninger, organisationer og grupper i kommunen som vigtige medspillere og en central ressource i forhold til det sociale og sundhedsfremmende arbejde. Deres arbejde ses som et værdifuldt supplement til den kommunale indsats, som understøtter fællesskab, menneskeligt samvær, personlige bånd og netværk. Desværre, så er det en realitet at ikke alle borgere har de nødvendige forudsætninger til selv at kunne fremme deres egen sundhedstilstand. Det være sig viden om konsekvenserne af usunde vaner eller lavere forventninger til gevinsterne ved at ændre sine vaner. Det kan også skyldes færre og dårligere muligheder for at kunne træffe de sunde valg, både grundet sociale men også ressourcemæssige udfordringer. Kort sagt, så er der ikke lighed i sundhed. Med den nye Sundhedspolitik vil vi sætte fokus på, at modvirke de uligheder der eksisterer i forbindelse med borgernes sundhed. 5 Underskrift Anders Broholm Formand for Sundhedsudvalget Billede Jytte Egetoft Thøgersen Centerchef, Center for Sundhed og Ældre

6 Sundhed er mange ting Frederikshavn Kommunes Sundhedspolitik er udarbejdet med afsæt i en bred definition og forståelse af sundhed. Det vil sige, at der arbejdes ud fra et dynamisk sundhedsbegreb der bygger på en sammenhæng mellem krop og sind. En forståelse af, at borgernes sundhed afhænger af et samspil mellem arv, livsstil, livsvilkår og sundhedsvæsenets indsats. 6 Det vil sige, at vi tænker på det hele menneske, både krop og sind, gennem hele hans/hendes livsforløb. Sundhed betragtes derfor ud fra et helhedsorienteret syn på borgerne, dvs. hvor der arbejdes med at fremme både borgernes fysiske og mentale sundhed over hele deres livsforløb. I Frederikshavn Kommune opfatter vi hver enkelt af vores borgere som et helt menneske, og vi vil arbejde for at fremme deres samlede velvære og sundhed. Sundhedspolitikken tager også afsæt i en opfattelse af sundhed som en positiv tilstand, hvor sundhed anses som en ressource, der giver borgerne flere og bedre kompetencer til at komme livets udfordringer i møde, og derigennem sikre dem størst muligt livskvalitet. Sundhed er ikke kun fravær af sygdom, fordi vi i Frederikshavn Kommune arbejder eksempelvis også med at understøtte og fremme kronisk syge borgeres sundhed. Det betyder, at kommunens borgere godt kan arbejde med deres sundhed selvom de har en kronisk sygdom eller lidelse. Sundhed betragtes også som en vedvarende og dynamisk proces, hvor det handler om at sikre borgeren det gode liv. Det vil sige, at vi som kommune understøtter borgernes muligheder for at opnå den højeste mulige livskvalitet. Da borgernes livskvalitet og sundhed berøres og påvirkes af flere forskellige faktorer og vilkår, så kan vi som kommune biddrage til og understøtte vores borgeres sundhed på mange måder og i flere arenaer.

7 Sundhed er mange ting Sundhed og det sunde liv består af mange ting. Der er mange aktiviteter, beslutninger og valg som har en betydning for dette. God og sund kost, en aktiv livstil, fravalg af rygning og for meget alkohol, og en stressfri og stabil tilværelse medfører at vi lever længere og lever bedre. Men sundhed og en sund livstil omfatter flere elementer end maratonløb, styrketræning og grøn kost. Det at lege med ens børn eller børnebørn, gå ture i naturen, støvsuge, lave havearbejde og cykle på arbejde/skole biddrager også til en aktiv livsstil. Ligeledes, biddrager en aktiv livstil til at give os mere livsglæde, mere overskud i hverdagen, bedre social trivsel, mere selvtillid og øgede handlekompetencer. Vores kostvaner og motionsniveau betyder en del for vores risiko for overvægt og fedme, diabetes II, hjerte-kar sygdomme og visse typer af kræft. Herudover, så har børns kostvaner betydning for deres adfærd og indlæring. Fravalg af tobak og alkohol - eller begrænset forbrug heraf - har også en stor betydning for vores sundhed. Rygning er en af de allerstørste syndere hvad angår folkesundhed, og et for højt alkoholforbrug kan forårsage flere fysiske, mentale og sociale problemer. Derfor er det klart at de valg vi træffer, de beslutninger vi tager og det vi gør har en stor betydning for vores sundhed. 7

8 Som en del af landsdækkende proces, så gennemfører Region Nordjylland en undersøgelse af sundhedstilstanden hos borgerne i de nordjyske kommuner. Resultaterne fra disse undersøgelser er fremlagt i den regionale Sundhedsprofil, hvor den sidste viser borgernes sundhedstilstand i I Frederikshavn Kommune har vi trukket de relevante tal frem for borgerne i Frederikshavn Kommune. Sundhedsprofil for Frederikshavn Kommune 2010 udkom i sidste kvartal 2012, og viser hvordan borgerne i kommunerne har det på forskellige parametre. Vi har data for borgernes sundhedstilstand, med afsæt i deres helbredsrelaterede livskvalitet og personlige velbefindende, sociale kapital, sygelighed, arbejdsmiljø og deres sundhedstilstand set i forhold til KRAM faktorerne. Hvordan har vi det i Frederikshavn Kommune? 8 Sundhedsprofilen indgår som en vigtig brik i det statistiske og datamæssige grundlag for vores nye Sundhedspolitik, fordi den giver os mulighed for at bygge Sundhedspolitikken på den bedste tilgængelige viden om borgernes helbred og trivsel. I efterfølgende præsenterer vi hovedresultaterne fra Sundhedsprofilen, her med primær fokus på KRAMM faktorerne. Det vil sige, Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Mental Sundhed men også med fokus på Ulighed i Sundhed og Børn og Unge hvor dette er relevant og muligt ud fra tilgængelige data. FAKTA - SUNDHEDSPROFIL borgere, i alderen fra 16 år, i Frederikshavn Kommune modtog et spørgeskema svarede på de udsendte spørgeskemaer

9 Hvordan har vi det i Frederikshavn Kommune? KOST Den mad vi spiser har stor betydning for vores sundhedstilstand, fordi den spiller en betydelig rolle i forhold til udvikling af overvægt og en række livsstilssygdomme som diabetes II, hjertekarsygdom, kræft samt muskel- og skeletlidelser (WHO 2003). Derfor har ernæringseksperter de senere årtier fremhævet vigtigheden af, at skære ned på fedt, især mættet fedt, og sukker samt øge indtagelsen af fisk, grøntsager og frugt. Kost er særdeles vigtig for børn og unge, fordi sunde kostvaner har en væsentlig betydning for børns vækst, trivsel, samt deres fysiske og psykiske præstationsniveau. Men kosten er ligeledes vigtig for andre borgergrupper, fordi vi ved f.eks. at det er højest vigtigt for gravide kvinder, de ældre og borgere med diabetes at de får en sund og varieret kost. FAKTA - SUNDHEDSPROFIL 2010 Usunde kostvaner 17 pct. af alle borgere - flere mænd (20 pct.) end kvinder (11 pct.) 20 pct. af de faglærte og ufaglærte har usunde kostvaner 26 pct. af de arbejdsløse og 21 pct. af førtidspensionister har usunde kostvaner 9

10 RYGNING En af de værste syndere i forhold til folkesundheden i Danmark er rygning. Hvert år så dør knap som følge af rygning i Danmark og det skønnes, at dør af passiv rygning. Storrygere dør på gennemsnit 8-10 år for tidligt, og kan herudover forvente flere leveår med dårligt helbred og mere sygdom. Tallene taler for sig selv, hvor omkring 23 pct. af alle hjerte-kar-sygdomme, 85 pct. af alle lungekræfttilfælde og 85 pct. af alle tilfælde af kroniske lungesygdomme (KOL) er forårsaget af rygning. Hvordan har vi det i Frederikshavn Kommune? 10 Det er yderst vigtigt, at sætte ind med indsatser, tilbud og kampagner rettet mod børn og unge, fordi fire ud af fem rygere starter med at ryge i teenageårene. FAKTA - SUNDHEDSPROFIL 2010 Rygning 25 pct. af alle borgere i Frederikshavn Kommune er rygere - flere end i regionen (22 pct.) og på landsplan (21 pct.) 27 pct. af mænd og 22 pct. af kvinder Fleste rygere blandt de 25-34årige - 30 pct. for begge køn - hvilket er en Danmarksrekord 39 pct. af de arbejdsløse og 49 pct. af førtidspensionister er rygere Der er stor motivation for at stoppe med at ryge - eller omkring 73 pct. af dem som ryger dagligt er motiverede

11 Hvordan har vi det i Frederikshavn Kommune? ALKOHOL Et overforbrug af alkohol øger risikoen for udviklingen af flere alvorlige sygdomme. Det kan også medføre alvorlige negative sociale konsekvenser, både for den som drikker og de pårørende. Alkoholforbrug øger risikoen til 60 forskellige fysiske og psykiske sygdomme og lidelser, heriblandt hjerte-karsygdomme, mave-tarm-sygedomme, forskellige kræftsygdomme, samt angst, søvnbesvær og depression. Udover de førnævnte sundhedsmæssige problemer, så kan for et højt alkoholforbrug have alvorlige negative sociale konsekvenser, hvor det tit går udover børn og familier. Der skønnes, at omkring danske børn mellem 0-18 år vokser op i familier med alkoholproblemer. Det er bekymrende, at danske unge drikker mere og hyppigere end unge i andre europæiske lande. Heldigvis, så viser undersøgelser de seneste år en mere positiv udvikling, både i forhold til en stigende debutalder og faldende alkoholforbrug blandt unge. Men alkoholforbruget ligger stadigvæk højt for de unge, især for drenge, og her er der i høj grad tale om rusdrikkeri, dvs. hvor der drikkes fem eller flere genstande ved samme lejlighed. FAKTA - SUNDHEDSPROFIL 2010 Alkohol 8 pct. har et højrisikoforbrug af alkohol- 11 pct. af mænd mod 6 pct. af kvinder Blandt de 16-24årige har omkring 11 pct. mænd og 8 pct. kvinder et højrisikoforbrug, men de rusdrikker mindre end deres jævnaldre i Region Nordjylland Mænd i alderen har større risiko for højrisikoforbrug ( 17 pct.) end deres jævnaldre i Region Nordjylland (9 pct.) Blandt dem med længere varende uddannelse har 12 pct. et højrisikoforbrug og 11 pct. rusdrikker 4,4 pct. vil gerne nedsætte deres alkoholforbrug - men 87,3 pct. vil ikke 11

12 MOTION Fysisk aktivitet og motion indbefatter mange forskellige og forskelligartede ting, som ikke kun består maratonløb og bjergstigning. Her tæller eksempelvis gåture, snerydning, rengøring, leg med børn eller børnebørn, cykling som transport, havearbejde, sport, dans, m.m. med som fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet har positive fysiske effekter på menneskers helbred samt deres psykiske og fysiske velvære. Det forebygger mange sygdomme som diabetes og depression; og er godt for hjerte, kredsløb, muskler og skelet; vores stofskifte samt hormon- og immunsystem. Hvordan har vi det i Frederikshavn Kommune? 12 Fysisk aktivitet fremmer livsglæde, giver overskud i hverdagen, øger social trivsel og selvtillid samt understøtter menneskers handlekompetencer. Endvidere så understøtter fysisk aktivitet også børns evner til at indgå i venskaber. Fysisk aktivet hjælper med til at udvikle børns motoriske færdigheder, og har en positiv effekt på deres koncentration, adfærd og læring. FAKTA - SUNDHEDSPROFIL 2010 Fysisk aktivitet og motion 18 pct. af alle borgere er fysisk inaktive i deres fritid 4 pct. af 16-24årige kvinder er fysisk inaktive i deres fritid 56 pct. af kvinder over 75 år er fysisk inaktive 36 pct. af førtidspensionister, 25 pct. af de ufaglærte og 31 pct. af folkepensionister er fysisk inaktive i deres fritid 73 pct. af de fysisk inaktive og lettere motionerende vil gerne bevæge sig mere i fritiden

13 Hvordan har vi det i Frederikshavn Kommune? MENTAL SUNDHED Frederikshavn Kommunes Sundhedspolitik tager afsæt i en bred forståelse af sundhed. Heri ligger der både hensyntagen til den fysiske sundhed men ikke mindst den mentale sundhed. Mental sundhed kan beskrives som en tilstand af trivsel, som gør det muligt for individer at udfolde deres evner, håndtere udfordringer og stress i dagligdagen, samt indgå i fællesskaber og relationer med andre mennesker. Heri ligger der to elementer, dels en oplevelsesdimension, som går ud på at borgerne oplever at have det godt og være overvejende glade, i godt humør og tilfreds med deres liv; og dels en funktionsdimension, som går ud på at borgerne kan klare gøremål i dagligdagen, kan indgå i sociale relationer, kan går på arbejde eller i skole og kan håndtere de udfordringer som dagligdagen byder på. Derved er der lagt vægt på flere elementer end kun fravær af psykiske lidelser eller sygdomme. Udover tal for de førnævnte KRAM faktorer, så indeholder Frederikshavn Kommunes Sundhedsprofil også tal for borgernes mentale sundhedstilstand, som bl.a. omfatter oplysninger om stress, nedtrykthed, angst, søvnløshed, depression, m.m. Eftersom der i Sundhedspolitikken tages afsæt i en helhedsforståelse af sundhedsbegrebet, så er det også vigtigt at tage hensyn til borgernes mentale sundhed. Dette fordi, der er klare sammenhæng mellem mental sundhed og andre sundhedsrelaterede faktorer, som f.eks. rygning, fysisk aktivitet, m.v. Der er også større risiko for, at borgere med kroniske lidelser og sygdomme også har mentale sundhedsproblemer, hvilket medfører både dårligere livskvalitet og sygdomsforløb for de pågældende. Som i forhold til andre faktorer, så kan der aflæses en social ulighed i forhold til mental sundhed i dataene fra Sundhedsprofilen. FAKTA - SUNDHEDSPROFIL 2010 Mental sundhed Primært 16-24årige kvinder, +75årige kvinder, de ufaglærte, de arbejdsløse og førtidspensionister kæmper mest med stress 25 pct. har følt sig nedtrykte for nyligt - her lidt flere kvinder end mænd (28 pct. mod 22 pct.) og 16-24årige kvinder (35 pct.) 31 pct. af de ufaglærte, 36 pct. af de arbejdsløse, 58 pct. af førtidspensionister og 38 pct. af skilte har følt sig nedtrykte for nyligt 24 pct. har følt sig ængstelige/nervøse/urolige for nyligt - her lidt flere kvinder end mænd (28 pct. mod 19 pct.) og især kvinder over 45 (over 30 pct.) Ca. 600 børn i kommunen angiver, at de har en lav livstilfredshed Ca. 850 børn i kommunen vokser op i en familie med psykisk sygdom 13

14 14 Det danske samfund står overfor den glædelige udvikling, at vi samlet set bliver ældre og lever længere. Også de kronisk syge og langtidssyge borgere samt dem med nedsatte funktionsevner lever længere. Nye og forbedrede behandlingsmetoder, teknologiske innovationer og den generelle sundhedsfaglige udvikling har medført, at vi kan forvente at leve endnu længere selvom vi har sygdomme. Ikke desto mindre, så medfører denne glædelige udvikling nogle yderligere udfordringer for samfundet og sundhedssektoren og her især for det nære sundhedsvæsen - som er kommunernes del af det samlede sundhedsvæsen. Her kan der tales om fire hovedudfordringer: Demografiske udfordringer idet, vi på sigt får flere ældre borgere; de kronisk syge og ældre borgere lever længere; samtidig med at vi på sigt har færre i den erhvervsdygtige alder hvilket vil bl.a. skabe udfordringer i forhold til at kunne rekruttere tilstrækkeligt med sundhedsfaglige medarbejdere til de kommunale sundhedsopgaver Sundhedsstrukturelle udfordringer idet, omlægningen af den nationale sygehusstruktur, med bl.a. øget specialisering og indførslen af Fælles Akut Modtagelser (FAM), har medført kortere indlæggelsesforløb og voksende effektivitetskrav i sygehusvæsenet, som så igen har skabt yderligere udfordringer for kommunerne. Opgaveflytningsmæssige udfordringer idet, bl.a. som følge af ændringer i sygehusstrukturen, så finder en del opgaveglidning og opgaveoverdragelse sted fra det sekundære til det primære sundhedsvæsen især ift. den kommunale hjemmesygepleje. Her har den kommunale hjemmesygepleje, over tid, overtaget flere konkrete kliniske opgaver, flere koordinerende og logistiske opgaver samt ift. information, vejledning og psykologisk støtte (DSI, 2009: 71). Økonomiske udfordringer, da forudsætningen med færre borgere i erhvervsdygtig Andre udfordringer alder og faldende arbejdsstyrke, vil betyde færre skattekroner som så igen skal bruges til at understøtte flere på bl.a. overførselsindkomster og pension; flere ældre, kronisk syge borgere og andre plejekrævende borgere, som lever længere og kan derfor vil betyde større omkostninger i det lange løb; samt en omlægning af medfinansieringsudgifter til at være aktivitetsbestemte. Med en voksende gruppe af ældre, kronisk syge borgere og andre borgere med vidtgående plejebehov betyder det en stadig større udgift for kommunerne. Ovenstående nødvendiggør derfor, at vi som kommune skal blive bedre rustet til at kunne varetage de opgaver som er knyttet til den kommunale del af sundhedsvæsnet dvs. det nære sundhedsvæsen. Ligeledes falder dette i tråd med den nye Sundhedspolitik, som bygges op omkring en styrkelse af borgernes egne kompetencer og med vedvarende fokusering på og bestyrkelse af de sundhedsfremmende og forebyggende arbejder der allerede er i gang. Derfor er visionen for kommunen, at være mere proaktiv og forebyggende i stedet for at være reaktiv og behandlende.

15 Involvering Der er i forbindelse med arbejdet med den nye Sundhedspolitik udarbejdet en kommunikationsstrategi, som har til formål at sikre så bred og forskelligartet inddragelse som muligt men som samtidig er nyskabende og dynamisk. Her har vi sat særlig fokus på, at møde vores borgere der hvor de er og hvor dette har været praktisk muligt. Vi har også forsøgt, at tænke nyt i forhold til borgerinddragelse og -dialog, bl.a. ved at bruge digitale medier og kanaler i højere grad end før. Heri indgår der planer for borgerinddragelse på kortere og længere sigt. Det vil sige, hvor der både lægges op til en officiel høringsperiode, hvor borgerne kan fremkomme med idéer/bemærkninger/tanker/mv., og en vedvarende dialogperiode som varer gennem hele processen, hvor der skabes mulighed for information til, dialog med og inddragelse af borgerne i kommunen fra start til slut. Ligeledes lægges der op til anvendelse af forskelligartede kanaler, for at sikre at så mange af kommunens borgere som muligt har mulighed for at give deres mening til kende. Her er målsætningerne for borgerinddragelse i forbindelse med udarbejdelsen af Frederikshavn Kommunes Sundhedspolitik , at sikre, at borgerne får mulighed for at fremkomme med idéer, bemærkninger, kommentar, mm. til mulige indsatsområder, indsatser og tilbud indenfor kommunens forskellige områder at sikre, at borgerne bliver løbende opdateret på politikkens status at sikre, at borgerne har mulighed for at komme i dialog med Sundhedsudvalgets medlemmer og administrationen omkring sundhedspolitiske emner For at understøtte den borgernære dialog og borgerinddragelsen i forbindelse med den ny Sundhedspolitik, så har vi lagt ud med en strategi som står på tre ben. Det vil sige, at vi for det første kommer ud til kommunens borgere så vidt det er muligt; at vi for det andet udnytter de digitale og sociale kanaler så godt som muligt; og at vi for det tredje inddrager de kommunale råd og nævn, som repræsenterer flere målgrupper, i processen. Frederikshavn kommune SundhedSpolitik Spørgsmål: -hvad er sundhed? -hvordan bliver vi en sundere kommune? -hvad kan vi gøre for at understøtte jeres sundhed? -hvad synes du kunne gøres bedre? deltag i debatten på Facebook: facebook.com/frederikshavnkommunessundhedspolitik læs op på den kommende sundhedspolitik på vores blog: sundhedspolitikfhk.tumblr.com 15

16 Eksterne samarbejdspartnere Sundhed er et område, hvor mange forskellige aktører bidrager til den samlede indsats, både internt i kommunens forskellige centerområder, men i særlig grad også de mange forskellige parter som kommune samarbejder med eksternt. Sundhedsloven deler forebyggelse op i to dele, dels er der den borgerrettet forebyggelse og dels den patientrettede forebyggelse. For begge gælder, at det er opgaver som Frederikshavn Kommune har et stort ansvar for, men som kommunen på ingen måde kan klare alene. Private behandlingstilbud Andre kommuner Patientforeninger og interesseorganisationer Frivillige organisationer 16 Den borgerrettet forebyggelse har til formål at sikre at sygdomme og ulykker ikke opstår. Ansvaret ligger hos kommunen, men er i høj grad afhængig af det store arbejde der gøres i det frivillige sociale arbejde, idrætsforeninger, interesseorganisationer, private virksomheder, uddannelsesinstitutioner mv. Den patientrettede forebyggelse skal modvirke, at sygdomme forværres hos borgerne med kroniske sygdomme og handicap. Det er kommunerne som har ansvar for de sundhedsfaglige indsatser som ikke foregår på sygehuset eller hos den praktiserende læge. Det kan eksempelvis være hjemmesygepleje, genoptræning mv. Fordelingen af hvem der har ansvar for den indsats som borgeren har behov for aftales mellem kommunerne og Regionerne via sundhedsaftalerne. Samarbejdspartnerne er mange, her kan nævnes: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Sundhedsstyrelsen Region Nordjylland Somatiske og psykiatriske sygehuse De alment praktiserende læger, herunder Kommunalt - Lægeligt kontaktudvalg, praksiskonsulent mv. Privatpraktiserende sundhedsydere, så som fysioterapeuter, kiropraktorer, psykologer, fodterapeuter mv.

17 Frivillighed og foreningsliv I Frederikshavn Kommune har vi vigtige samarbejdspartnere, og central ressourcer, i de mange og forskelligartede frivillige sociale foreninger, organisationer og grupper samt fritidsforeninger og -tilbud der findes i kommunen. Disse organisationer, foreninger og grupperinger har ligeledes en vigtig funktion i forhold til, at styrke sammenhængskraften mellem kommunen og lokalsamfundene. Her ikke mindst i forhold til det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. Samarbejdet mellem kommunen og de frivillige organisationer fremmer borgernes muligheder for at leve et sundt og aktivt - og ikke mindst sjovt og givtigt liv. Her understøtter og supplerer frivillige organisationer og fritidsforeninger kommunens indsatser og tilbud til gavn for det hele menneske - det vil sige, både borgernes psykiske og fysiske velvære. I Frederikshavn Kommune eksisterer der en mangfoldighed af flere og meget forskelligartede idræts-, kultur-, hobby-, og særinteresseklubber og -tilbud til børn, unge, voksne, ældre, handicappede, sindslidende, mv. Alle disse foreninger, klubber, organisationer og tilbud bidrager til at sikre kommunens borgere bedre livskvalitet. Herudover tilbyder de fællesskab, menneskeligt samvær, personlige bånd og netværk, hvilket også bidrager til at skabe bedre livskvalitet for kommunens borgere. 17 Derfor anses disse foreninger, organisationer, klubber og tilbud som centrale medspillere i forhold til den videre konkretisering, understøttelse og implementering af Frederikshavn Kommunes Sundhedspolitik. Fordi det er ved borgerne, i deres nærmiljø og i de aktiviteter de deltager i, at politikken kommer til live og har størst virkning.

18 In d l e d n in g

19

20 De fem rammesætninger I forbindelse med processen omkring udarbejdelsen af Sundhedspolitik har Frederikshavn Kommunes Sundhedsudvalg udstukket fem rammesætninger som skal være styrende for både politikken og de Sundhedsdelplaner som efterfølgende bliver udarbejdet i hvert af kommunens fagcentre. De fem rammesætninger tager afsæt i emner, områder og tendenser som, udover at være højt aktuelle, vurderes som værende centrale i forhold til at understøtte, vedligeholde og fremtidssikre den generelle sundhed i Frederikshavn Kommune. 20 De bygger på et solidt grundlag af informationer og data, bl.a. fra kommunens Sundhedsprofilundersøgelse og forskellige relevante databaser, og anskueliggør de udfordringer vi står overfor samt klarlægger hvor det er vigtigt at målrette vores arbejde. Det understøtter det arbejde vi som kommune allerede udfører og de indsatser vi har sat fokus på for fremtiden. Ulighed i sundhed Den kompetente borger Sundhedsfremme forebyggelse På tværs - fra vugge til grav

21 De fem rammesætninger - Ulighed i sundhed Social ulighed i sundhed er ikke et særligt dansk fænomen, fordi samtlige lande i verden har en udfordring i forbindelse med de store og stigende forskelle der eksisterer i forhold til menneskers sundhed og deres helbredstilstande. Her er Frederikshavn Kommune desværre ikke en undtagelse, idet data bl.a. fra kommunens Sundhedsprofil viser at der eksisterer en ulighed i borgernes sundhed hvilket også er i overensstemmelse med nationale undersøgelser. Social ulighed i sundhed har historisk været svær at komme til livs, fordi der er tale om en yderst kompleks udfordring, som bl.a. påvirkes af børns tidlige udvikling, uddannelsesniveau, indkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet, sundhedsadfærd, socialt miljø, mm. Ikke desto mindre, så vil vi i Frederikshavn Kommune gøre vores bedste for at skabe bedre vilkår for vores borgere og sætte fokus på at understøtte de sværest stilledes muligheder for en bedre sundhedstilstand. Som førnævnt, så er udfordringen yderst kompleks og her ikke mindst fordi der er bl.a. kan tit være tale om manglende oplysning om sundhedstilbud og om sammenhængene mellem livsstil og virkning samt en lavere grad af personlig tilskyndelse til at blive sundere og leve sundt. Vi har som kommune mulighed for, at sætte ind på tværs af den kommunale organisation og på tværs af borgernes livsforløb for at sikre bedre muligheder for et sundere liv. Dette handler i høj grad om at gøre borgerne mere kompetente til at fremme deres egen sundhed. Ulighed i sundhed Den kompetente borger Sundhedsfremme forebyggelse På tværs - fra vugge til grav 21

22 De fem rammesætninger - Den kompetente borger Et sundere liv og bedre sundhedstilstand skabes i et sammenspil mellem borgerne og deres omgivelser. Her er kommunerne en del af borgernes næromgivelser, og kan via specifikke indsatser og tilbud samt generelle rammer og politikker sætte ind med at skabe bedre muligheder for at borgerne kan få et sundere liv. 22 Borgernes sundhedstilstand er i sidste ende i deres egne hænder og derfor handler opgaven i højest grad om at gøre borgerne kompetente til at træffe de sunde valg. Det vil sige, at sikre at borgerne har kendskab til og viden om de måder deres livsstil og valg påvirker deres sundhedstilstand; at sikre at borgerne har baggrund for at træffe de sunde valg når de står i de relevante situationer i deres liv; og at sikre at borgerne føler at de har kontrol over egen situation og en følelse af at de selv kan påvirke deres liv. Ulighed i sundhed Den kompetente borger Sundhedsfremme forebyggelse På tværs - fra vugge til grav

23 De fem rammesætninger - Sundhedsfremme Sundhedsfremme i kommunerne handler om sundhedsrelaterede aktiviteter, indsatser og tilbud, hvor der søges efter at fremme både de enkelte borgeres sundhed og sundhedstilstand samt den samlede folkesundhed ved at skabe rammer og muligheder for at styrke borgernes ressourcer og handlekompetencer. Sundhedsfremme handler i kontrast til begrebet forebyggelse om at opnå ønskværdige tilstande og processer, der kan påvirke vores helbred positivt - med fokus på styrkesider. Ulighed i sundhed Den kompetente borger Her har vi som kommune mulighed for at skabe de rigtige rammer og muligheder for at vores borgere kan holde sig sunde og leve et sundt liv. Her er der virkelig en mulighed for, at tænke sundhed på tværs af vores områder - fordi det arbejde som er i gang i hvert enkelt af vores Centre understøtter og fremmer borgernes sundhed, og ikke mindst også folkesundheden, men at der også er mulighed for at sætte endnu større fokus på dette i de kommende år. Sundhedsfremme forebyggelse På tværs - fra vugge til grav 23

24 De fem rammesætninger - Forebyggelse En ting er at fremme borgernes sundhed og sundhedstilstand samt folkesundheden generelt, men en anden er at forebygge at borgerne bliver syge eller udsat for ulykker samt sikre at eksisterende sygdomme ikke forværres. Det er de overordnede formål med Frederikshavn Kommunes forebyggelsesindsats, dvs. dels at forebygge at borgerne bliver syge eller udsat for ulykker og dels at sikre at de af vores borgere som er syge, f.eks. har en kronisk sygdom, ikke får det værre i forbindelse med deres sygdom. Sygdomsforebyggelse handler derfor om at undgå uønskede tilstande og processer, der kan påvirke vores helbred negativt - her er fokus på risici. 24 Der skelnes der mellem borgerrettet forebyggelse, som er primært rettet mod den raske del af befolkningen med det formål at mindske risikoen for at sygdom og ulykke opstår. dvs. at forebygge at borgerne bliver syge eller skadet, og patientrettet forebyggelse, som handler om, at forebygge, at en sygdom udvikler sig yderligere og at gøre en indsats for, at begrænse eller udskyde eventuelle komplikationer ved at igangsætte initiativer der kan begrænse eller udskyde sygdommens udvikling. Her tilbyder eksempelvis Sundhedscentrene i Frederikshavn Kommune blodtryksmålinger, hjælp til rygestop, lungefunktions- og kuliltemålinger, kost- og diætistvejledning og vægttabskurser som en del af kommunens borgerrettede forebyggelse. Ligeledes tilbydes der specifikke rehabiliteringstilbud til kronisk syge borgere, som f.eks. døjer med hjerte/kar-sygdom, diabetes II eller KOL, som en del af kommunens patientrettede forebyggelse. Herudover, så er også træning og genoptræning i kommunens Træningscentre og hjemmesygeplejens arbejde centrale dele af både den patientrettede og den borgerrettede forebyggelse. Ulighed i sundhed Den kompetente borger Sundhedsfremme forebyggelse På tværs - fra vugge til grav

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhe Forord Rebild Kommune har fået en ny sundhedspolitik for 2014-2018: Sundhed i sammenhæng. Sundhedspolitikken

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED Det skal være nemt at vælge det sunde ! Fakta om Slagelse Kommune Der er 76.949 borgere fordelt på følgende aldersgrupper: 17.085 i alderen 0-17 år 41.834 i alderen 18-59

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik for Lemvig Kommune Forord Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi og skal danne grundlag for kommunens planlægning af sundhedsrelaterede

Læs mere

l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013

l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013 l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013 Forord Kommunerne står overfor stadig større udfordringer med at sikre borgerne velfærdsydelser inden for de givne rammer. I Fredensborg Kommune har vi

Læs mere

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune Sundhedspolitik Svendborg Kommune UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF 09.03.07 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er

Læs mere

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Med dette udspil fremlægger KL sit bud på, hvilke kommunerne kan igangsætte for at bedre folkesundheden. Udspillet skal stimulere diskussionen om, hvad

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 21 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i jammerbugt Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Jammerbugt Kommune i samarbejde med Region Nordjylland

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Sundhed og trivsel for alle

Sundhed og trivsel for alle Sundhed og trivsel for alle SUNDHEDSPOLITIK FOR BORGERNE I KOLDING KOMMUNE 2011-2014 OV1_Kvadrat_RØD 1 Indhold Forord... 3 1 Sundhed og trivsel for alle i Kolding Kommune... 4 2 Sådan har vi det i Kolding

Læs mere

Sundhedspolitik. 1. Forord. 2. Hvad er sundhed i Hørsholm?

Sundhedspolitik. 1. Forord. 2. Hvad er sundhed i Hørsholm? Sundhedspolitik 1. Forord Sundhedspolitikken udgør fundamentet for Hørsholm Kommuners visioner og mål samt for de konkrete indsatser for borgernes fysiske såvel som psykiske velbefindende. Vi har kortlagt

Læs mere

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune 18.11.2011 Godkendt i Ældreudvalget 29.11.2011 Forord v/michael Ziegler Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen

Læs mere

Opgavekort til Stjerneløb

Opgavekort til Stjerneløb Opgavekort til Stjerneløb Her finder du otte opgavekort, som kan bruges til et stjerneløb enten i forløbet Fit for fight eller Træk vejret. Til en klasse på 25-30 elever er det en god ide at lave et løb

Læs mere

Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik

Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik 1 Sundheden skal frem i Holbæk Kommune Sundhed er med til at skabe livskvalitet. Når du er sund og rask, kan du bedre leve dit liv fuldt ud. Du kan

Læs mere

Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune

Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune 2013 Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune I det følgende præsenteres Norddjurs Kommunes sundhedspolitik. Sundhedspolitikken er en overordnet paraply for sundhedsindsatsen i Norddjurs Kommune i de kommende

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Bilag 1: Udkast til Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011-14 Længe Leve København Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011 2014 UDKAST INDHOLD 1. FORORD S. 3 2. LÆNGE LEVE KØBENHAVN S. 4 3. FRA VISION

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune

Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune Baggrund Forventningerne og behovene for kommunale tilbud der kan styrke borgerens evne til at håndtere egen sundhed er steget de

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik

Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik Indhold Anbefalinger for kost, rygning, alkohol og motion (KRAM)...1 Vision...2 Sundhedspolitikkens opbygning...2 Baggrund...2 Overordnede mål og principper...3 Beskrivelse

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2007-10

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2007-10 Sundhedspolitik Skive Kommune 2007-10 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning:...3 1.1 Skive Kommune har følgende definition af sundhed:...3 2. Sundhedstilstanden i Skive Kommune...4 2.1 Sundhedsprofilen

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2015-2018 Indhold Forord... 3 Sundhed er andet og mere end livsstil... 4 Principper: Måden vi arbejder med sundhed på... 5 Målsætninger: Det vi satser på... 6 1) Sundere valg

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Rebild Kommune 213 Sådan står det til med sundheden rebild kommune 213 Sundhed og trivsel betyder meget for hvordan vi går rundt og har det. Derfor vil vi i byrådet også

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Temaguide Sundhedsområdet

Temaguide Sundhedsområdet Temaguide Sundhedsområdet Indledning Efter kommunalvalget nedsættes de forskellige udvalg i kommunerne. Flere medlemmer er måske gamle kendinge, der har erfaring med det kommunale sundhedsområde, mens

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen

tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen Sundhedspolitikken.. skaber rammerne for sunde liv tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen styrker borgernes personlige

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden Jammerbugt Kommune 213 Sådan står det til med sundheden jammerbugt kommune 213 I Jammerbugt Kommune har vi med den tredje sundhedsprofil fået et godt

Læs mere

Sundhedspolitik 2007 2010

Sundhedspolitik 2007 2010 Sundhedspolitik 2007 2010 UDKAST Drøftet i Kommunalbestyrelsen den 16. maj 2007 Godkendt i Kommunalbestyrelsen den Udarbejdet af tværsektoriel arbejdsgruppe februar - juni 2007 Flemming Lassen, leder af

Læs mere

Titel Vesthimmerlands Kommunes Sundhedspolitik 2008-2012. Udgivet af Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars

Titel Vesthimmerlands Kommunes Sundhedspolitik 2008-2012. Udgivet af Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars Vesthimmerlands Kommunes Sundhedspolitik 2008-2012 Titel Vesthimmerlands Kommunes Sundhedspolitik 2008-2012 Udgivet af Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars Tlf: 9966 7000 www.vesthimmerland.dk

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Nordisk Rusmiddelkonference, Tórshavn d. 24-26. august 2011 Janne Westerdahl, Bornholms Regionskommune Disposition Kort om Bornholm

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

Sundhedsfremme og forebyggelse i graviditeten

Sundhedsfremme og forebyggelse i graviditeten Sundhedsfremme og forebyggelse i graviditeten Projektleder på det femkommunale vægtstopprojekt Lemvig, Struer, Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande og Herning Jette Modlock Tlf.: 2698 4094 / 2117 9520 E-mail:

Læs mere

-- et KRAMM til sundheden. Sundhedspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune 2012-15

-- et KRAMM til sundheden. Sundhedspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune 2012-15 -- et KRAMM til sundheden Sundhedspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune 2012-15 Marts 2012 Sundhedspolitikken... skaber rammerne for sunde liv tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det Gode Liv understøtter

Læs mere

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Alkoholstrategi for Ballerup Kommune Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Ballerup Kommune Forord Det er med glæde, at Ballerup Kommune kan præsentere denne alkoholstrategi,

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner Misbrugspolitik for Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014 2018 1 Kære medborgere, Rusmidler er noget, de fleste kender til i dag. Om det er et glas rødvin til aftensmaden eller en øl fredag aften, så har langt

Læs mere

Notat. Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016. Baggrund. Sundhedsudvalget. Bilag:

Notat. Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016. Baggrund. Sundhedsudvalget. Bilag: Notat Til: Vedrørende: Bilag: Sundhedsudvalget Alkoholpolitisk handleplan Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016 Målgrupper og indsatser for forebyggelse og behandling af risikabel alkoholadfærd

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere