Frederikshavn Kommune. Sundhedspolitik

Transkript

1 Frederikshavn Kommune Sundhedspolitik

2

3 Forord Sundhed er mange ting Hvordan har vi det i Frederikshavn Kommune? Andre udfordringer Involvering Eksterne samarbejdspartnere Frivillighed og foreningsliv De fem rammesætninger Implementering og Forankring

4 4

5 Forord Frederikshavn Kommune bliver ofte betegnet som en udkantskommune, men vi stræber os efter at være på forkant - ikke mindst på sundhedsområdet. Ikke desto mindre, så vil vi gerne blive endnu bedre og derfor er der både på medarbejderog ledelsesniveau sat stor fokus på sundhedsfremme og forebyggelse samt på at sikre det gode og givende samarbejde på tværs. De samme tanker ligger til grundlag for udarbejdelsen af vores nye Sundhedspolitik, fordi vi har lært meget siden kommunesammenlægningen bl.a. af de erfaringer vi har haft på baggrund af Frederikshavn Kommunes første Sundhedspolitik. Her f.eks., at det ikke altid er nok at lave gode politikker hvis ikke de er solidt forankret de rigtige steder og hvis ikke der er sikret bred kendskab til disse. Vi vil forsøge at bygge videre på kommunens første Sundhedspolitik, og de visioner, værdier og fokusområder der ligger til grund for denne, fordi vi vil sikre at vi viderefører det gode arbejde som blev lavet i forbindelse med Sundhedspolitik Med den nye Sundhedspolitik ønsker vi, at skabe en mere nærværende og dynamisk Sundhedspolitik. En Sundhedspolitik der er et solidt ejerskab til, både blandt borgerne og kommunens medarbejdere, en Sundhedspolitik som der er bred kendskab til og en Sundhedspolitik som gør en forskel i borgernes liv. Det er visionen, at Sundhedspolitikken bliver en politik som overordnet sætter retning for den måde vi tænker sundhed i Frederikshavn Kommune. Men vi kan ikke gøre det alene. Vi i Frederikshavn Kommune tror på, at vi får de bedste resultater for os alle sammen hvis borgere og medarbejdere samarbejder og yder en fælles indsats. Derfor har vi de senere år sat stor fokus på borgernes egne kompetencer, fordi vi tror på at borgerne får et bedre liv og højere livskvalitet hvis de selv også aktiveres i den grad det er muligt. Hvad angår sundhed, så er det centralt at vi understøtter borgerne i at træffe de sunde valg hvilket vi har valgt at sætte stor fokus på i den nye Sundhedspolitik. Her ser vi også de mange frivillige sociale foreninger, organisationer og grupper i kommunen som vigtige medspillere og en central ressource i forhold til det sociale og sundhedsfremmende arbejde. Deres arbejde ses som et værdifuldt supplement til den kommunale indsats, som understøtter fællesskab, menneskeligt samvær, personlige bånd og netværk. Desværre, så er det en realitet at ikke alle borgere har de nødvendige forudsætninger til selv at kunne fremme deres egen sundhedstilstand. Det være sig viden om konsekvenserne af usunde vaner eller lavere forventninger til gevinsterne ved at ændre sine vaner. Det kan også skyldes færre og dårligere muligheder for at kunne træffe de sunde valg, både grundet sociale men også ressourcemæssige udfordringer. Kort sagt, så er der ikke lighed i sundhed. Med den nye Sundhedspolitik vil vi sætte fokus på, at modvirke de uligheder der eksisterer i forbindelse med borgernes sundhed. 5 Underskrift Anders Broholm Formand for Sundhedsudvalget Billede Jytte Egetoft Thøgersen Centerchef, Center for Sundhed og Ældre

6 Sundhed er mange ting Frederikshavn Kommunes Sundhedspolitik er udarbejdet med afsæt i en bred definition og forståelse af sundhed. Det vil sige, at der arbejdes ud fra et dynamisk sundhedsbegreb der bygger på en sammenhæng mellem krop og sind. En forståelse af, at borgernes sundhed afhænger af et samspil mellem arv, livsstil, livsvilkår og sundhedsvæsenets indsats. 6 Det vil sige, at vi tænker på det hele menneske, både krop og sind, gennem hele hans/hendes livsforløb. Sundhed betragtes derfor ud fra et helhedsorienteret syn på borgerne, dvs. hvor der arbejdes med at fremme både borgernes fysiske og mentale sundhed over hele deres livsforløb. I Frederikshavn Kommune opfatter vi hver enkelt af vores borgere som et helt menneske, og vi vil arbejde for at fremme deres samlede velvære og sundhed. Sundhedspolitikken tager også afsæt i en opfattelse af sundhed som en positiv tilstand, hvor sundhed anses som en ressource, der giver borgerne flere og bedre kompetencer til at komme livets udfordringer i møde, og derigennem sikre dem størst muligt livskvalitet. Sundhed er ikke kun fravær af sygdom, fordi vi i Frederikshavn Kommune arbejder eksempelvis også med at understøtte og fremme kronisk syge borgeres sundhed. Det betyder, at kommunens borgere godt kan arbejde med deres sundhed selvom de har en kronisk sygdom eller lidelse. Sundhed betragtes også som en vedvarende og dynamisk proces, hvor det handler om at sikre borgeren det gode liv. Det vil sige, at vi som kommune understøtter borgernes muligheder for at opnå den højeste mulige livskvalitet. Da borgernes livskvalitet og sundhed berøres og påvirkes af flere forskellige faktorer og vilkår, så kan vi som kommune biddrage til og understøtte vores borgeres sundhed på mange måder og i flere arenaer.

7 Sundhed er mange ting Sundhed og det sunde liv består af mange ting. Der er mange aktiviteter, beslutninger og valg som har en betydning for dette. God og sund kost, en aktiv livstil, fravalg af rygning og for meget alkohol, og en stressfri og stabil tilværelse medfører at vi lever længere og lever bedre. Men sundhed og en sund livstil omfatter flere elementer end maratonløb, styrketræning og grøn kost. Det at lege med ens børn eller børnebørn, gå ture i naturen, støvsuge, lave havearbejde og cykle på arbejde/skole biddrager også til en aktiv livsstil. Ligeledes, biddrager en aktiv livstil til at give os mere livsglæde, mere overskud i hverdagen, bedre social trivsel, mere selvtillid og øgede handlekompetencer. Vores kostvaner og motionsniveau betyder en del for vores risiko for overvægt og fedme, diabetes II, hjerte-kar sygdomme og visse typer af kræft. Herudover, så har børns kostvaner betydning for deres adfærd og indlæring. Fravalg af tobak og alkohol - eller begrænset forbrug heraf - har også en stor betydning for vores sundhed. Rygning er en af de allerstørste syndere hvad angår folkesundhed, og et for højt alkoholforbrug kan forårsage flere fysiske, mentale og sociale problemer. Derfor er det klart at de valg vi træffer, de beslutninger vi tager og det vi gør har en stor betydning for vores sundhed. 7

8 Som en del af landsdækkende proces, så gennemfører Region Nordjylland en undersøgelse af sundhedstilstanden hos borgerne i de nordjyske kommuner. Resultaterne fra disse undersøgelser er fremlagt i den regionale Sundhedsprofil, hvor den sidste viser borgernes sundhedstilstand i I Frederikshavn Kommune har vi trukket de relevante tal frem for borgerne i Frederikshavn Kommune. Sundhedsprofil for Frederikshavn Kommune 2010 udkom i sidste kvartal 2012, og viser hvordan borgerne i kommunerne har det på forskellige parametre. Vi har data for borgernes sundhedstilstand, med afsæt i deres helbredsrelaterede livskvalitet og personlige velbefindende, sociale kapital, sygelighed, arbejdsmiljø og deres sundhedstilstand set i forhold til KRAM faktorerne. Hvordan har vi det i Frederikshavn Kommune? 8 Sundhedsprofilen indgår som en vigtig brik i det statistiske og datamæssige grundlag for vores nye Sundhedspolitik, fordi den giver os mulighed for at bygge Sundhedspolitikken på den bedste tilgængelige viden om borgernes helbred og trivsel. I efterfølgende præsenterer vi hovedresultaterne fra Sundhedsprofilen, her med primær fokus på KRAMM faktorerne. Det vil sige, Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Mental Sundhed men også med fokus på Ulighed i Sundhed og Børn og Unge hvor dette er relevant og muligt ud fra tilgængelige data. FAKTA - SUNDHEDSPROFIL borgere, i alderen fra 16 år, i Frederikshavn Kommune modtog et spørgeskema svarede på de udsendte spørgeskemaer

9 Hvordan har vi det i Frederikshavn Kommune? KOST Den mad vi spiser har stor betydning for vores sundhedstilstand, fordi den spiller en betydelig rolle i forhold til udvikling af overvægt og en række livsstilssygdomme som diabetes II, hjertekarsygdom, kræft samt muskel- og skeletlidelser (WHO 2003). Derfor har ernæringseksperter de senere årtier fremhævet vigtigheden af, at skære ned på fedt, især mættet fedt, og sukker samt øge indtagelsen af fisk, grøntsager og frugt. Kost er særdeles vigtig for børn og unge, fordi sunde kostvaner har en væsentlig betydning for børns vækst, trivsel, samt deres fysiske og psykiske præstationsniveau. Men kosten er ligeledes vigtig for andre borgergrupper, fordi vi ved f.eks. at det er højest vigtigt for gravide kvinder, de ældre og borgere med diabetes at de får en sund og varieret kost. FAKTA - SUNDHEDSPROFIL 2010 Usunde kostvaner 17 pct. af alle borgere - flere mænd (20 pct.) end kvinder (11 pct.) 20 pct. af de faglærte og ufaglærte har usunde kostvaner 26 pct. af de arbejdsløse og 21 pct. af førtidspensionister har usunde kostvaner 9

10 RYGNING En af de værste syndere i forhold til folkesundheden i Danmark er rygning. Hvert år så dør knap som følge af rygning i Danmark og det skønnes, at dør af passiv rygning. Storrygere dør på gennemsnit 8-10 år for tidligt, og kan herudover forvente flere leveår med dårligt helbred og mere sygdom. Tallene taler for sig selv, hvor omkring 23 pct. af alle hjerte-kar-sygdomme, 85 pct. af alle lungekræfttilfælde og 85 pct. af alle tilfælde af kroniske lungesygdomme (KOL) er forårsaget af rygning. Hvordan har vi det i Frederikshavn Kommune? 10 Det er yderst vigtigt, at sætte ind med indsatser, tilbud og kampagner rettet mod børn og unge, fordi fire ud af fem rygere starter med at ryge i teenageårene. FAKTA - SUNDHEDSPROFIL 2010 Rygning 25 pct. af alle borgere i Frederikshavn Kommune er rygere - flere end i regionen (22 pct.) og på landsplan (21 pct.) 27 pct. af mænd og 22 pct. af kvinder Fleste rygere blandt de 25-34årige - 30 pct. for begge køn - hvilket er en Danmarksrekord 39 pct. af de arbejdsløse og 49 pct. af førtidspensionister er rygere Der er stor motivation for at stoppe med at ryge - eller omkring 73 pct. af dem som ryger dagligt er motiverede

11 Hvordan har vi det i Frederikshavn Kommune? ALKOHOL Et overforbrug af alkohol øger risikoen for udviklingen af flere alvorlige sygdomme. Det kan også medføre alvorlige negative sociale konsekvenser, både for den som drikker og de pårørende. Alkoholforbrug øger risikoen til 60 forskellige fysiske og psykiske sygdomme og lidelser, heriblandt hjerte-karsygdomme, mave-tarm-sygedomme, forskellige kræftsygdomme, samt angst, søvnbesvær og depression. Udover de førnævnte sundhedsmæssige problemer, så kan for et højt alkoholforbrug have alvorlige negative sociale konsekvenser, hvor det tit går udover børn og familier. Der skønnes, at omkring danske børn mellem 0-18 år vokser op i familier med alkoholproblemer. Det er bekymrende, at danske unge drikker mere og hyppigere end unge i andre europæiske lande. Heldigvis, så viser undersøgelser de seneste år en mere positiv udvikling, både i forhold til en stigende debutalder og faldende alkoholforbrug blandt unge. Men alkoholforbruget ligger stadigvæk højt for de unge, især for drenge, og her er der i høj grad tale om rusdrikkeri, dvs. hvor der drikkes fem eller flere genstande ved samme lejlighed. FAKTA - SUNDHEDSPROFIL 2010 Alkohol 8 pct. har et højrisikoforbrug af alkohol- 11 pct. af mænd mod 6 pct. af kvinder Blandt de 16-24årige har omkring 11 pct. mænd og 8 pct. kvinder et højrisikoforbrug, men de rusdrikker mindre end deres jævnaldre i Region Nordjylland Mænd i alderen har større risiko for højrisikoforbrug ( 17 pct.) end deres jævnaldre i Region Nordjylland (9 pct.) Blandt dem med længere varende uddannelse har 12 pct. et højrisikoforbrug og 11 pct. rusdrikker 4,4 pct. vil gerne nedsætte deres alkoholforbrug - men 87,3 pct. vil ikke 11

12 MOTION Fysisk aktivitet og motion indbefatter mange forskellige og forskelligartede ting, som ikke kun består maratonløb og bjergstigning. Her tæller eksempelvis gåture, snerydning, rengøring, leg med børn eller børnebørn, cykling som transport, havearbejde, sport, dans, m.m. med som fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet har positive fysiske effekter på menneskers helbred samt deres psykiske og fysiske velvære. Det forebygger mange sygdomme som diabetes og depression; og er godt for hjerte, kredsløb, muskler og skelet; vores stofskifte samt hormon- og immunsystem. Hvordan har vi det i Frederikshavn Kommune? 12 Fysisk aktivitet fremmer livsglæde, giver overskud i hverdagen, øger social trivsel og selvtillid samt understøtter menneskers handlekompetencer. Endvidere så understøtter fysisk aktivitet også børns evner til at indgå i venskaber. Fysisk aktivet hjælper med til at udvikle børns motoriske færdigheder, og har en positiv effekt på deres koncentration, adfærd og læring. FAKTA - SUNDHEDSPROFIL 2010 Fysisk aktivitet og motion 18 pct. af alle borgere er fysisk inaktive i deres fritid 4 pct. af 16-24årige kvinder er fysisk inaktive i deres fritid 56 pct. af kvinder over 75 år er fysisk inaktive 36 pct. af førtidspensionister, 25 pct. af de ufaglærte og 31 pct. af folkepensionister er fysisk inaktive i deres fritid 73 pct. af de fysisk inaktive og lettere motionerende vil gerne bevæge sig mere i fritiden

13 Hvordan har vi det i Frederikshavn Kommune? MENTAL SUNDHED Frederikshavn Kommunes Sundhedspolitik tager afsæt i en bred forståelse af sundhed. Heri ligger der både hensyntagen til den fysiske sundhed men ikke mindst den mentale sundhed. Mental sundhed kan beskrives som en tilstand af trivsel, som gør det muligt for individer at udfolde deres evner, håndtere udfordringer og stress i dagligdagen, samt indgå i fællesskaber og relationer med andre mennesker. Heri ligger der to elementer, dels en oplevelsesdimension, som går ud på at borgerne oplever at have det godt og være overvejende glade, i godt humør og tilfreds med deres liv; og dels en funktionsdimension, som går ud på at borgerne kan klare gøremål i dagligdagen, kan indgå i sociale relationer, kan går på arbejde eller i skole og kan håndtere de udfordringer som dagligdagen byder på. Derved er der lagt vægt på flere elementer end kun fravær af psykiske lidelser eller sygdomme. Udover tal for de førnævnte KRAM faktorer, så indeholder Frederikshavn Kommunes Sundhedsprofil også tal for borgernes mentale sundhedstilstand, som bl.a. omfatter oplysninger om stress, nedtrykthed, angst, søvnløshed, depression, m.m. Eftersom der i Sundhedspolitikken tages afsæt i en helhedsforståelse af sundhedsbegrebet, så er det også vigtigt at tage hensyn til borgernes mentale sundhed. Dette fordi, der er klare sammenhæng mellem mental sundhed og andre sundhedsrelaterede faktorer, som f.eks. rygning, fysisk aktivitet, m.v. Der er også større risiko for, at borgere med kroniske lidelser og sygdomme også har mentale sundhedsproblemer, hvilket medfører både dårligere livskvalitet og sygdomsforløb for de pågældende. Som i forhold til andre faktorer, så kan der aflæses en social ulighed i forhold til mental sundhed i dataene fra Sundhedsprofilen. FAKTA - SUNDHEDSPROFIL 2010 Mental sundhed Primært 16-24årige kvinder, +75årige kvinder, de ufaglærte, de arbejdsløse og førtidspensionister kæmper mest med stress 25 pct. har følt sig nedtrykte for nyligt - her lidt flere kvinder end mænd (28 pct. mod 22 pct.) og 16-24årige kvinder (35 pct.) 31 pct. af de ufaglærte, 36 pct. af de arbejdsløse, 58 pct. af førtidspensionister og 38 pct. af skilte har følt sig nedtrykte for nyligt 24 pct. har følt sig ængstelige/nervøse/urolige for nyligt - her lidt flere kvinder end mænd (28 pct. mod 19 pct.) og især kvinder over 45 (over 30 pct.) Ca. 600 børn i kommunen angiver, at de har en lav livstilfredshed Ca. 850 børn i kommunen vokser op i en familie med psykisk sygdom 13

14 14 Det danske samfund står overfor den glædelige udvikling, at vi samlet set bliver ældre og lever længere. Også de kronisk syge og langtidssyge borgere samt dem med nedsatte funktionsevner lever længere. Nye og forbedrede behandlingsmetoder, teknologiske innovationer og den generelle sundhedsfaglige udvikling har medført, at vi kan forvente at leve endnu længere selvom vi har sygdomme. Ikke desto mindre, så medfører denne glædelige udvikling nogle yderligere udfordringer for samfundet og sundhedssektoren og her især for det nære sundhedsvæsen - som er kommunernes del af det samlede sundhedsvæsen. Her kan der tales om fire hovedudfordringer: Demografiske udfordringer idet, vi på sigt får flere ældre borgere; de kronisk syge og ældre borgere lever længere; samtidig med at vi på sigt har færre i den erhvervsdygtige alder hvilket vil bl.a. skabe udfordringer i forhold til at kunne rekruttere tilstrækkeligt med sundhedsfaglige medarbejdere til de kommunale sundhedsopgaver Sundhedsstrukturelle udfordringer idet, omlægningen af den nationale sygehusstruktur, med bl.a. øget specialisering og indførslen af Fælles Akut Modtagelser (FAM), har medført kortere indlæggelsesforløb og voksende effektivitetskrav i sygehusvæsenet, som så igen har skabt yderligere udfordringer for kommunerne. Opgaveflytningsmæssige udfordringer idet, bl.a. som følge af ændringer i sygehusstrukturen, så finder en del opgaveglidning og opgaveoverdragelse sted fra det sekundære til det primære sundhedsvæsen især ift. den kommunale hjemmesygepleje. Her har den kommunale hjemmesygepleje, over tid, overtaget flere konkrete kliniske opgaver, flere koordinerende og logistiske opgaver samt ift. information, vejledning og psykologisk støtte (DSI, 2009: 71). Økonomiske udfordringer, da forudsætningen med færre borgere i erhvervsdygtig Andre udfordringer alder og faldende arbejdsstyrke, vil betyde færre skattekroner som så igen skal bruges til at understøtte flere på bl.a. overførselsindkomster og pension; flere ældre, kronisk syge borgere og andre plejekrævende borgere, som lever længere og kan derfor vil betyde større omkostninger i det lange løb; samt en omlægning af medfinansieringsudgifter til at være aktivitetsbestemte. Med en voksende gruppe af ældre, kronisk syge borgere og andre borgere med vidtgående plejebehov betyder det en stadig større udgift for kommunerne. Ovenstående nødvendiggør derfor, at vi som kommune skal blive bedre rustet til at kunne varetage de opgaver som er knyttet til den kommunale del af sundhedsvæsnet dvs. det nære sundhedsvæsen. Ligeledes falder dette i tråd med den nye Sundhedspolitik, som bygges op omkring en styrkelse af borgernes egne kompetencer og med vedvarende fokusering på og bestyrkelse af de sundhedsfremmende og forebyggende arbejder der allerede er i gang. Derfor er visionen for kommunen, at være mere proaktiv og forebyggende i stedet for at være reaktiv og behandlende.

15 Involvering Der er i forbindelse med arbejdet med den nye Sundhedspolitik udarbejdet en kommunikationsstrategi, som har til formål at sikre så bred og forskelligartet inddragelse som muligt men som samtidig er nyskabende og dynamisk. Her har vi sat særlig fokus på, at møde vores borgere der hvor de er og hvor dette har været praktisk muligt. Vi har også forsøgt, at tænke nyt i forhold til borgerinddragelse og -dialog, bl.a. ved at bruge digitale medier og kanaler i højere grad end før. Heri indgår der planer for borgerinddragelse på kortere og længere sigt. Det vil sige, hvor der både lægges op til en officiel høringsperiode, hvor borgerne kan fremkomme med idéer/bemærkninger/tanker/mv., og en vedvarende dialogperiode som varer gennem hele processen, hvor der skabes mulighed for information til, dialog med og inddragelse af borgerne i kommunen fra start til slut. Ligeledes lægges der op til anvendelse af forskelligartede kanaler, for at sikre at så mange af kommunens borgere som muligt har mulighed for at give deres mening til kende. Her er målsætningerne for borgerinddragelse i forbindelse med udarbejdelsen af Frederikshavn Kommunes Sundhedspolitik , at sikre, at borgerne får mulighed for at fremkomme med idéer, bemærkninger, kommentar, mm. til mulige indsatsområder, indsatser og tilbud indenfor kommunens forskellige områder at sikre, at borgerne bliver løbende opdateret på politikkens status at sikre, at borgerne har mulighed for at komme i dialog med Sundhedsudvalgets medlemmer og administrationen omkring sundhedspolitiske emner For at understøtte den borgernære dialog og borgerinddragelsen i forbindelse med den ny Sundhedspolitik, så har vi lagt ud med en strategi som står på tre ben. Det vil sige, at vi for det første kommer ud til kommunens borgere så vidt det er muligt; at vi for det andet udnytter de digitale og sociale kanaler så godt som muligt; og at vi for det tredje inddrager de kommunale råd og nævn, som repræsenterer flere målgrupper, i processen. Frederikshavn kommune SundhedSpolitik Spørgsmål: -hvad er sundhed? -hvordan bliver vi en sundere kommune? -hvad kan vi gøre for at understøtte jeres sundhed? -hvad synes du kunne gøres bedre? deltag i debatten på Facebook: facebook.com/frederikshavnkommunessundhedspolitik læs op på den kommende sundhedspolitik på vores blog: sundhedspolitikfhk.tumblr.com 15

16 Eksterne samarbejdspartnere Sundhed er et område, hvor mange forskellige aktører bidrager til den samlede indsats, både internt i kommunens forskellige centerområder, men i særlig grad også de mange forskellige parter som kommune samarbejder med eksternt. Sundhedsloven deler forebyggelse op i to dele, dels er der den borgerrettet forebyggelse og dels den patientrettede forebyggelse. For begge gælder, at det er opgaver som Frederikshavn Kommune har et stort ansvar for, men som kommunen på ingen måde kan klare alene. Private behandlingstilbud Andre kommuner Patientforeninger og interesseorganisationer Frivillige organisationer 16 Den borgerrettet forebyggelse har til formål at sikre at sygdomme og ulykker ikke opstår. Ansvaret ligger hos kommunen, men er i høj grad afhængig af det store arbejde der gøres i det frivillige sociale arbejde, idrætsforeninger, interesseorganisationer, private virksomheder, uddannelsesinstitutioner mv. Den patientrettede forebyggelse skal modvirke, at sygdomme forværres hos borgerne med kroniske sygdomme og handicap. Det er kommunerne som har ansvar for de sundhedsfaglige indsatser som ikke foregår på sygehuset eller hos den praktiserende læge. Det kan eksempelvis være hjemmesygepleje, genoptræning mv. Fordelingen af hvem der har ansvar for den indsats som borgeren har behov for aftales mellem kommunerne og Regionerne via sundhedsaftalerne. Samarbejdspartnerne er mange, her kan nævnes: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Sundhedsstyrelsen Region Nordjylland Somatiske og psykiatriske sygehuse De alment praktiserende læger, herunder Kommunalt - Lægeligt kontaktudvalg, praksiskonsulent mv. Privatpraktiserende sundhedsydere, så som fysioterapeuter, kiropraktorer, psykologer, fodterapeuter mv.

17 Frivillighed og foreningsliv I Frederikshavn Kommune har vi vigtige samarbejdspartnere, og central ressourcer, i de mange og forskelligartede frivillige sociale foreninger, organisationer og grupper samt fritidsforeninger og -tilbud der findes i kommunen. Disse organisationer, foreninger og grupperinger har ligeledes en vigtig funktion i forhold til, at styrke sammenhængskraften mellem kommunen og lokalsamfundene. Her ikke mindst i forhold til det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. Samarbejdet mellem kommunen og de frivillige organisationer fremmer borgernes muligheder for at leve et sundt og aktivt - og ikke mindst sjovt og givtigt liv. Her understøtter og supplerer frivillige organisationer og fritidsforeninger kommunens indsatser og tilbud til gavn for det hele menneske - det vil sige, både borgernes psykiske og fysiske velvære. I Frederikshavn Kommune eksisterer der en mangfoldighed af flere og meget forskelligartede idræts-, kultur-, hobby-, og særinteresseklubber og -tilbud til børn, unge, voksne, ældre, handicappede, sindslidende, mv. Alle disse foreninger, klubber, organisationer og tilbud bidrager til at sikre kommunens borgere bedre livskvalitet. Herudover tilbyder de fællesskab, menneskeligt samvær, personlige bånd og netværk, hvilket også bidrager til at skabe bedre livskvalitet for kommunens borgere. 17 Derfor anses disse foreninger, organisationer, klubber og tilbud som centrale medspillere i forhold til den videre konkretisering, understøttelse og implementering af Frederikshavn Kommunes Sundhedspolitik. Fordi det er ved borgerne, i deres nærmiljø og i de aktiviteter de deltager i, at politikken kommer til live og har størst virkning.

18 In d l e d n in g

19

20 De fem rammesætninger I forbindelse med processen omkring udarbejdelsen af Sundhedspolitik har Frederikshavn Kommunes Sundhedsudvalg udstukket fem rammesætninger som skal være styrende for både politikken og de Sundhedsdelplaner som efterfølgende bliver udarbejdet i hvert af kommunens fagcentre. De fem rammesætninger tager afsæt i emner, områder og tendenser som, udover at være højt aktuelle, vurderes som værende centrale i forhold til at understøtte, vedligeholde og fremtidssikre den generelle sundhed i Frederikshavn Kommune. 20 De bygger på et solidt grundlag af informationer og data, bl.a. fra kommunens Sundhedsprofilundersøgelse og forskellige relevante databaser, og anskueliggør de udfordringer vi står overfor samt klarlægger hvor det er vigtigt at målrette vores arbejde. Det understøtter det arbejde vi som kommune allerede udfører og de indsatser vi har sat fokus på for fremtiden. Ulighed i sundhed Den kompetente borger Sundhedsfremme forebyggelse På tværs - fra vugge til grav

21 De fem rammesætninger - Ulighed i sundhed Social ulighed i sundhed er ikke et særligt dansk fænomen, fordi samtlige lande i verden har en udfordring i forbindelse med de store og stigende forskelle der eksisterer i forhold til menneskers sundhed og deres helbredstilstande. Her er Frederikshavn Kommune desværre ikke en undtagelse, idet data bl.a. fra kommunens Sundhedsprofil viser at der eksisterer en ulighed i borgernes sundhed hvilket også er i overensstemmelse med nationale undersøgelser. Social ulighed i sundhed har historisk været svær at komme til livs, fordi der er tale om en yderst kompleks udfordring, som bl.a. påvirkes af børns tidlige udvikling, uddannelsesniveau, indkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet, sundhedsadfærd, socialt miljø, mm. Ikke desto mindre, så vil vi i Frederikshavn Kommune gøre vores bedste for at skabe bedre vilkår for vores borgere og sætte fokus på at understøtte de sværest stilledes muligheder for en bedre sundhedstilstand. Som førnævnt, så er udfordringen yderst kompleks og her ikke mindst fordi der er bl.a. kan tit være tale om manglende oplysning om sundhedstilbud og om sammenhængene mellem livsstil og virkning samt en lavere grad af personlig tilskyndelse til at blive sundere og leve sundt. Vi har som kommune mulighed for, at sætte ind på tværs af den kommunale organisation og på tværs af borgernes livsforløb for at sikre bedre muligheder for et sundere liv. Dette handler i høj grad om at gøre borgerne mere kompetente til at fremme deres egen sundhed. Ulighed i sundhed Den kompetente borger Sundhedsfremme forebyggelse På tværs - fra vugge til grav 21

22 De fem rammesætninger - Den kompetente borger Et sundere liv og bedre sundhedstilstand skabes i et sammenspil mellem borgerne og deres omgivelser. Her er kommunerne en del af borgernes næromgivelser, og kan via specifikke indsatser og tilbud samt generelle rammer og politikker sætte ind med at skabe bedre muligheder for at borgerne kan få et sundere liv. 22 Borgernes sundhedstilstand er i sidste ende i deres egne hænder og derfor handler opgaven i højest grad om at gøre borgerne kompetente til at træffe de sunde valg. Det vil sige, at sikre at borgerne har kendskab til og viden om de måder deres livsstil og valg påvirker deres sundhedstilstand; at sikre at borgerne har baggrund for at træffe de sunde valg når de står i de relevante situationer i deres liv; og at sikre at borgerne føler at de har kontrol over egen situation og en følelse af at de selv kan påvirke deres liv. Ulighed i sundhed Den kompetente borger Sundhedsfremme forebyggelse På tværs - fra vugge til grav

23 De fem rammesætninger - Sundhedsfremme Sundhedsfremme i kommunerne handler om sundhedsrelaterede aktiviteter, indsatser og tilbud, hvor der søges efter at fremme både de enkelte borgeres sundhed og sundhedstilstand samt den samlede folkesundhed ved at skabe rammer og muligheder for at styrke borgernes ressourcer og handlekompetencer. Sundhedsfremme handler i kontrast til begrebet forebyggelse om at opnå ønskværdige tilstande og processer, der kan påvirke vores helbred positivt - med fokus på styrkesider. Ulighed i sundhed Den kompetente borger Her har vi som kommune mulighed for at skabe de rigtige rammer og muligheder for at vores borgere kan holde sig sunde og leve et sundt liv. Her er der virkelig en mulighed for, at tænke sundhed på tværs af vores områder - fordi det arbejde som er i gang i hvert enkelt af vores Centre understøtter og fremmer borgernes sundhed, og ikke mindst også folkesundheden, men at der også er mulighed for at sætte endnu større fokus på dette i de kommende år. Sundhedsfremme forebyggelse På tværs - fra vugge til grav 23

24 De fem rammesætninger - Forebyggelse En ting er at fremme borgernes sundhed og sundhedstilstand samt folkesundheden generelt, men en anden er at forebygge at borgerne bliver syge eller udsat for ulykker samt sikre at eksisterende sygdomme ikke forværres. Det er de overordnede formål med Frederikshavn Kommunes forebyggelsesindsats, dvs. dels at forebygge at borgerne bliver syge eller udsat for ulykker og dels at sikre at de af vores borgere som er syge, f.eks. har en kronisk sygdom, ikke får det værre i forbindelse med deres sygdom. Sygdomsforebyggelse handler derfor om at undgå uønskede tilstande og processer, der kan påvirke vores helbred negativt - her er fokus på risici. 24 Der skelnes der mellem borgerrettet forebyggelse, som er primært rettet mod den raske del af befolkningen med det formål at mindske risikoen for at sygdom og ulykke opstår. dvs. at forebygge at borgerne bliver syge eller skadet, og patientrettet forebyggelse, som handler om, at forebygge, at en sygdom udvikler sig yderligere og at gøre en indsats for, at begrænse eller udskyde eventuelle komplikationer ved at igangsætte initiativer der kan begrænse eller udskyde sygdommens udvikling. Her tilbyder eksempelvis Sundhedscentrene i Frederikshavn Kommune blodtryksmålinger, hjælp til rygestop, lungefunktions- og kuliltemålinger, kost- og diætistvejledning og vægttabskurser som en del af kommunens borgerrettede forebyggelse. Ligeledes tilbydes der specifikke rehabiliteringstilbud til kronisk syge borgere, som f.eks. døjer med hjerte/kar-sygdom, diabetes II eller KOL, som en del af kommunens patientrettede forebyggelse. Herudover, så er også træning og genoptræning i kommunens Træningscentre og hjemmesygeplejens arbejde centrale dele af både den patientrettede og den borgerrettede forebyggelse. Ulighed i sundhed Den kompetente borger Sundhedsfremme forebyggelse På tværs - fra vugge til grav