Pædagogisk tilsynsrapport

Transkript

1 Pædagogisk tilsynsrapport Institutionens navn Mælkebøtten Tilsynsbesøg Dato: 6. marts 2012 Tilsynsform: Dialog ved møde Deltagere: Linda Hemmingsen (leder), Katja Sten Pedersen (souschef) og Carina Von Barner (pædagog). Afbud fra næstformanden i bestyrelsen pga. sygdom Fokuspunkter 1. Arbejdet med børnenes overgange 2. Arbejdet med sprogbørnene 3. Aktivitetsniveauet i Mælkebøtten generelt Særlige opmærksomhedspunkter Resumé af samlet konkluderende vurdering I Mælkebøtten overholdes lovgivning og andre udstukne retningslinjer/politikker til fulde. Der er gode pædagogiske tilgange, som afspejles i dialogen ved tilsynet samt i skriftligt materiale som læreplan og børnemiljøvurdering. Der er en god økonomi, og fokus på kommunikation har styrket samarbejdet endnu mere mellem personalet. Ledelsen har god opmærksomhed på personalets velbefindende indenfor de givne rammer. Tilsynet er udført af pædagogisk konsulent Gitte Mølgård Andersen, den 6. marts 2012 Dagtilbudsleder og pædagogisk konsulent har haft dialog omkring tilsynsrapporten den 17. april 2012

2 Institutionsprofil basiskvalitet Børnetal Antal børn kvartalsvis: 1. kvartal 23/46 2. kvartal 20/49 20/42 20/41 3. kvartal 21/44 4. kvartal 20/46 Er der børn på venteliste til institutionen?: Ja - 45 vg.børn og 5 bh.børn pr. 1.feb Oplever I, at børn bliver overflyttet fra jeres institution til en anden?: Nej Hvis ja hvor ofte: Hvad har begrundelsen været? Økonomi Økonomisk rulning sidste år (underskud/overskud): Fra 2010 til 2011 rullede vi kr. - primært penge vi havde fået på ekstra børn. Hvordan ser budgettet ud pt.? Ok har endnu ikke fået endelig opgørelse for 2011, men forventer at rulle overskud igen. Personale Er alle TUS- samtaler blevet afholdt? Nej er netop startet på ny omgang. Hvor mange samtaler mangler evt. at blive afholdt: 5-6 stk. Hvis samtaler mangler at blive afholdt, hvad er så grunden? Se ovenfor Hvordan var institutionens fravær pr. kvartal sidste år? 1. kvartal: 3,43 % 2. kvartal: 1,19 % 3. kvartal: 2,42 % 4. kvartal: 3,31 % Hvordan ser fraværsprocenten ud i år pr. måned.? Jan ,02 % Har I udarbejdet jeres egen fraværspolitik? Nej, vi følger Hvidovre Kommunes politik. Er omsorgssamtaler blevet afholdt:? Ja en gang om måneden holdes evt. omsorgssamtaler. Har I udarbejdet jeres egen personalepolitik? Ja - vi har vores egen værdibaseret personalepolitik. Hvornår er der senest udarbejdet APV herunder beskrivelse/retningslinjer for psykisk arbejdsmiljø, trivsels- og antimoppepolitikker? 2011 dog ikke trivsels- og antimoppepolitik.

3 Hvad viste APV en? Vi havde 5 pkt. i APV en, men det er alt sammen noget vi ikke selv kan ordne. Hvornår er der senest lavet trivselsmåling, og hvad var resultatet? 2009 kun 8 ud af 17 personer havde svaret, så den kunne ikke give et endegyldigt svar. De fleste svar lå i det gule felt tæt på det grønne. Grunden til den lave besvarelse er, at ikke alle var klar over, hvad undersøgelsen skulle bruges til. Normering Hvor mange pædagogtimer i procentsats?: 68% Hvor mange medhjælpertimer i procentsats?: 32% Overholdes administrationsgrundlaget med fordelingen 60/40? Ja Har I studerende? Vi har PAU studerende. Hvordan har personaleudskiftningen været, når I ser et år tilbage? Pædagoger der er stoppet: 0 Medhjælpere der er stoppet: 1 Andre der er stoppet: 0 Har I ubesatte/vakante stillinger? Nej Årsag til at personale er stoppet: Efterløn Hvordan arbejdes der med medarbejderudvikling? Vi har de sidste 2 år arbejdet med kommunikation i personalegruppen. Vi har på en pædagogisk lørdag haft Tim Bak ude, hvor vi har udarbejdet vores 7 gode vaner for samarbejde. Disse har i en periode været oppe på hvert personalemøde. Nu er det lagt over til ledelsen at sætte det på dagsordenen, hvis der er aftaler der ikke fungerer. Vi har også hvert personalemøde i et år haft en kommunikationsøvelse. Stuerne har på skift stået for en øvelse. Derudover forsøger vi at sende folk på kursus, når der er relevante kurser. Det har dog mest været kurser i Hvidovre kommunes regi. Hvordan arbejdes der med fastholdelse af personale? Vi har ikke store problemer med personaleudskifting. Personalet påpeger, at de er glade for at arbejde i Mælkebøtten pga. en god stemning i personalegruppen, engagerede medarbejdere og stor medindflydelse på sit arbejde. Hvordan arbejdes der med at rekruttere personale? Vi har aldrig haft problemer med at få personale. Har personale været på kursus i gennem de seneste år? Ja 4 har været på kursus i Ny psykologi, vi har netop besluttet at vi løbende vil sende samtlige af sted på dette kursus. Ellers har vi deltaget i div. temadage mm.

4 Er der specifikke kursus- uddannelsesønsker i personalegruppen? Ny psykologi kursus Politikker/retningslinjer Har I udarbejdet en kostpolitik for institutionen? Vi har en gammel kostpolitik, men har i 2011 og 2012 valgt at arbejde med sundhedspolitik som kontraktmål. Her skal vi arbejde med både kostpolitik og krop og bevægelse. Har I udarbejdet retningslinjer vedr. brug af seler til børn? Ja Overholdes (kommunens/politisk vedtagne) retningslinjer i forhold til sikkerhed? Ja Overholdes (kommunens/politisk vedtagne) retningslinjer vedr. sundhed og hygiejne? Ja Overholdes (kommunens/politisk vedtagne) retningslinjer i forhold til brandsikkerhed? Ja og den bliver jævnligt afprøvet, da der ofte er brandalarm på Engstrandskolen. Heldigvis er det for det meste falsk alarm. Overholdes (kommunens/politisk vedtagne) retningslinjer for legepladssikkerhed? Ja Er institutionens hjemmeside opdateret i forhold til gældende kommunale retningslinjer? Ja - næsten Forældresamarbejde Hvordan er forældresamarbejdet? Forældresamarbejdet fungerer meget fint. Vi har meget positive og engagerede forældre. Vi har i 2011 haft en enkel forældreklage. Hvor mange bestyrelsesmøder er der afholdt det seneste år? 6 stk. For selvejende institutioner: Har den kommunale tilsynsrepræsentant deltaget, og hvor ofte? Kontraktstyring Er kontraktmål afleveret? Ja Er målopfyldelse i forhold til kontraktmål afleveret? Ja Læreplaner/børnemiljø Er der særlige opmærksomhedspunkter til den vedlagte læreplan? Børnemiljøvurderingen er opdateret. Overgange Hvordan arbejdes med overgange - både internt og eksternt? Vi har i 2011 udarbejdet en folder til nye vuggestueforældre. Når børnene skifter fra vuggestue til børnehave holdes et velkomstmøde med forældre. Internt har vi et lille overleveringsmøde en uges tid før barnet rykkes.

5 I børnehavegrupperne arbejder vi med storegruppe, her forberedes børnene på deres start på fritidshjem. Vi arbejder meget med de sociale færdigheder frem for tal og bogstaver. I g 2012 har vi et kontraktmål omkring overgange mellem børnehave / fritidshjem / skole. Her vil vi i samarbejde med Myretuen og Friheden lave et par fælles arrangementer med de kommende fritidshjemsbørn. Sprog Hvordan sikres, at børn der har behov modtager sprogstimulering? Vi har i Mælkebøtten mange børn med sproglige vanskeligheder, derfor har vi udover et tæt samarbejde med vores talepædagog oprettet en sproggruppe med 8 børn, hvor vi arbejder mere intenst med sproget en gang om ugen. Vi har desuden 2 sprogvejledere, som alle gør flittigt brug af. Inklusion Hvordan er der opmærksomhed på ekskluderende og inkluderende mekanismer i børnegrupperne? Vi drøfter ofte inklusion på vores personalemøder, vi er meget opmærksomme på inklusion i hverdagen i f.eks. vores aktiviteter, samlinger mm. 3 personaler har lige deltaget i de to inspirationsdage om social inklusion. Børn i udsatte positioner Hvordan arbejdes der med børn i udsatte positioner? Vi forsøger at se på gruppen som helhed og ikke på det enkelte barn. Vi forsøger at lære børnene at have respekt for forskelligheder. Ledelse Hvordan organiseres ledelsesarbejdet? Da vi ikke har ressourcer til, at souschefen kan have fuld tid på kontoret, er ledelsesarbejdet organiseret ved at Katja har en dag 7,5 time på kontoret. Tiden bruges primært på sparring, men Katja har også ansvaret for enkelte administrative opgaver. Vores ønskescenarie er at det bliver muligt, at Katja kan få fuld ledelsestid. Hvordan organiseres møder med deltagelse af personale i institutionen herunder personaleinddragelse, videregivelse af information m.m.? I november og maj måned holder vi personalemøder med MED-status. På vores månedlige personalemøder har vi et fast punkt Hvad rør sig på de enkelte stuer og kontoret. Derudover har vi en postmappe, en whiteboardtavle samt en bog, hvor evt. informationer skrives i. Alle har selv et ansvar for at få læst div. informationer. Hvor mange ledelsesmøder har ledelsesteam eller del af ledelsesteamet deltaget i det seneste år? Alle Hvor mange netværksmøder har ledelsesteam eller del af ledelsesteamet deltaget i det seneste år? Alle Konkluderende egen vurdering Har I oplevet særlige udfordringer i institutionen, når I kigger et år tilbage? Vi har arbejdet meget med vores aktivitets- og mødeniveau i efteråret 2011 og gør det fortsat. Da flere personaler begyndte at føle sig presset/stresset i hverdagen pga. af alle de ting vi skulle nå. For at det ikke skulle ende med sygemeldinger, valgte ledelsen at tage

6 problematikken op. Vi har gennemgået alle vores aktiviteter er der nogle vi kan undvære? Og skal vi lade tidligere planlagte aktiviteter blive mere spontane? Lige nu ser vi på vores mødeaktivitet hvilke møder er vigtige? Hvor mange skal deltage og hvor længe skal møderne vare? Oplever I særlige udfordringer pt.? Se ovenfor Hvad er jeres egen vurdering af institutionen? Vi ser os som en velfungerende institution, som følger med i hvad der rør sig. Vi har en stabil, engageret og ansvarsbevidst personalegruppe, som er glade for deres arbejde. Vi er gode til udfordringer og har et højt fagligt niveau. Vi har en engageret forældrebestyrelse, der deltager aktivt på bestyrelsesmøderne. I det hele taget har vi et godt samarbejde med alle forældre. På baggrund af denne vurdering hvilke fokuspunkter vil I da pege på til jeres kommende pædagogiske tilsyn? Vi har valgt flg. fokuspunkter: 1. Vores arbejde med overgange 2. Vores arbejde med sprogbørn 3. Vores aktivitetsniveau generelt Har I særlige ønsker til metoder i forbindelse med jeres kommende tilsyn Nej Ledelses- og institutionsanalyse (kan vælges at vedlægges)

7 Status Evt. bemærkninger til Institutionsprofil - basiskvalitet Børnetal Det er ikke noget problem at få børn i institutionen, specielt er der mange børn på venteliste til vuggestuen. Der er ønske om, at der på hver vuggestuegruppe permanent er 12 børn. I perioder er der kun 10 børn på hver gruppe, og det opleves som ærgerligt, når der er mange vuggestuebørn på listen, der gerne vil have plads. Til gengæld har institutionen så flere børnehavebørn, hvilket kan være en udfordring pga. støjen og de fysiske rammer. Antallet af børnehavebørn er nogle gange selvforskyldt. Det sker i de tilfælde, hvor der er sagt ja til ekstra vuggestuebørn, som så senere skal have plads i børnehaven. Økonomi er også en begrundelse for i perioder at have sagt ja til ekstra børn, da det betyder, at personale har kunnet undgå at gå ned i tid. Pga. den lange venteliste kommer der nogle gange børn til institutionen fra andre institutioner. De børn har været nødt til at starte op et andet sted, før der blev en plads. Der er en del søskendebørn på venteliste eller børn som har større søskende, der tidligere har gået i institutionen. Flere besøgende tilkendegiver, at de har hørt godt om institutionen fx i mødregruppen. Der opleves et godt samarbejde med pladsanvisningen. Økonomi Ligesom det var tilfældet for 2010 til 2011 forventes det at rulle et overskud fra Den endelige opgørelse for 2011 er ikke kommet endnu men i budgettet vil der bl.a. være en ekstra indtægt på ca kr. pga. ekstra børn. Personale Der er taget hul på en ny runde TUS-samtaler, og i denne mangler souschefen samtale samt en gruppe, der har valgt GRUS-modellen. Der er lavet aftaler for samtalerne. I den foregående TUS-runde blev alle samtaler holdt. Fraværsprocenten ser fin ud. Det er derfor ikke så ofte, at det er nødvendigt med omsorgssamtaler, men de afholdes den første tirsdag i måneden, når fravær hos medarbejder viser det nødvendigt. Der fremtrådte fem punkter i APV en, som institutionen ikke på egen hånd har mulighed for at forbedre. De fem punkter er: - Støv i alrum. (Der er loft til kip, og derfor bjælker højt oppe, hvor støvet lægger sig) - Der kan være koldt i alrummet. (Arbejde på at forbedre det har været sat i gang, men blev sat i bero, da der var snak om at lukke Engstrandskolen, og det var uvist, om der skulle ske ændringer for Mælkebøtten). Pt. kører der varmeblæsere i alrummet, men det er en støjbelastning. - Der er ujævn asfalt og huller i den flere steder på legepladsen. Dette betyder, at børn ofte falder disse steder, og en medarbejder er vredet om på foden. - Dørhåndtag sidder meget højt oppe. Dette er problematisk, da der er medarbejdere, der ikke er så høje, og det har resulteret i skulderproblemer. Teknisk forvaltning er blevet spurgt, om dørhåndtag kan sænkes på de døre der bruges ofte, men der er

8 ikke blevet svaret tilbage. - Hvepsebo i mur. (Der kommer hvepse ind gennem revne i mur til den ene børnegruppe stk. ad gangen når det er værst. Det har ikke hjulpet at sprøjte) Der er ikke givet tilbagemeldinger på APV en fra nogen instanser overhovedet. Leder vil kontakte teknisk forvaltning for at lave aftale om, hvordan de fem ovenstående punkter kan udbedres. Ved trivselsmålingen i 2009 var der kun 8 ud af 17 medarbejdere der deltog. Ved næste trivselsmåling vil ledelsen have fokus på at informere medarbejderne om, hvad undersøgelsen skal bruges til, samt forsøge at skabe rammer, så det ikke er besværligt for medarbejderne at deltage. Fx ved at sætte tid af til det i skemaet, og stille computer til rådighed. Som en del af medarbejderudviklingen er der de seneste to år blevet arbejdet med kommunikation i personalegruppen. Som led i dette har stuerne på skift stået for en øvelse ved p-møderne, hvor de øvrige medarbejdere har været i grupper på tværs. Øvelser der er lavet, er bl.a.: - At grupperne ud fra opstillede rekvisitter har beskrevet institutionen gennem rekvisitterne. (fx sukker (fordi vi er sødeog hvorfor vi er det), skraldespand fordi nogle er gode til at rydde op, og andre ikke er det) - En medarbejder har ført en kollega, der havde bind for øjnene - To og to sidder med ryggen til hinanden. Den ene fortæller, hvad den anden skal tegne. Fokus på kommunikation og evt. specielt øvelser som dem ovenfor, har betydet, at medarbejderne har fået større kendskab til hinanden, og der er skabt en tryghed, der betyder, at det fungerer fint med at kommunikere om tingene i hverdagen også ift. de ting, hvor man er uenige. Politikker/retningslinjer Forældresamarbejde Kontraktstyring Læreplaner/børnemiljø I institutionsprofilen står, at hjemmesiden næsten er opdateret. Denne er opdateret inden tilsynsbesøget, så årsplan nu figurerer på siden, og bestyrelsesformanden er nævnt med navn. Det er noteret i institutionsprofilen, at der i 2011 har været en enkelt forældreklage. Denne forældreklage er håndteret rigtigt fint fra ledelsens side. Læreplanen er velskrevet og dejlig informativ for fx forældre, der ikke har fuldt kendskab til børnemiljøvurdering, sprogtests, baggrunden for læreplanen mv. Vi har dialog om, hvordan det sikres, at der vurderes/evalueres på alle mål, der sættes op for de forskellige aktiviteter, da det kun er få, der illustreres i eksemplerne. Det berettes, at der løbende er dialog om børnene, så der er bevidsthed om at tilgodese børnenes behov. I

9 Overgange Sprog Inklusion Ledelse planlægningen af samlingerne er der fx bevidsthed om valg af emner, der kan støtte op om børnenes udvikling, og det sker også, at der skal være en anden organisering af samlingen, da børnegruppen kan ændre sig. Vi snakker om, at det er umuligt at have fokus på mange mål ad gangen, og at der blandt målene kan vælges, hvilke mål der er i fokus pr år, så det er det, der vurderes/måles på det pågældende år. Omkring evaluering står der på s. 12, at de forskellige tiltag vil blive evalueret på p-møder. Der skal her være opmærksomhed på, hvad der gerne skal træde frem i evalueringen - hvilke tegn der gerne skal kunne ses. Ved nogle af eksemplerne kan der være en mere uddybende analyse, hvor børneperspektivet også med fordel kan inddrages. Men ellers er det ift. børnemiljøet meget flot, hvad der er lavet omkring enkeltvis interview af børnene. Dette illustrerer fint værdier og pædagogiske tilgange, som savnes i analyserne af eksemplerne andre steder. Børneinterviewene har været en god oplevelse. Børnene var meget interesserede i at deltage, og de virkede trygge ved situationen. Spørgeteknikken blev ændret ved nogle af spørgsmålene, så der fx blev spurgt om børnene oplevede, at der blev sagt godmorgen til dem når de kom. I spørgsmålet fra DCUM står, om der bliver sagt hej, og dette kunne børnene ikke genkende men godmorgen bliver der sagt Et par af spørgsmålene kunne være svære at svare på for børnene, fx Tror du godt de voksne ved, hvordan du har det. To børn svarede nej til dette, og dette samt nogle af de andre svar, er der blevet fulgt op på efterfølgende. Vi har dialog om, hvordan der vil blive arbejdet med handleplanen, der tager udgangspunkt i børnemiljøvurderingen. De beskrevne ting i handleplanen tages op på p-møder, og personalet siger til hinanden i hverdagen, hvis noget opleves uhensigtsmæssigt. Dette sker ikke så tit men når det er nødvendigt, har arbejdet/øvelserne omkring kommunikation gjort det lettere at få det sagt og at have en dialog om det. Et par børn har i interview ytret, at de godt kan opleve at få skæld ud. Personalet har opmærksomhed på dette, og bestræber sig på ikke at skælde børnene ud. Der er bevidsthed om, at det kan være meget forskelligt, hvad børnene betegner som skæld ud, og der tænkes i, at det evt. er for urealistisk at have mål om, at der slet ikke må være skæld ud, men at der selvfølgelig skal stræbes efter, at der ikke er det og at det skal foregå ordentligt, når det sker. Foruden det der nævnes i institutionsprofilen, beskrives arbejdet med børnenes overgange fint i læreplanen. Arbejdet med overgange beskrives yderligere i fokuspunkt nedenfor. Arbejdet med sprogvurderinger beskrives i læreplanen, og yderligere tiltag beskrives i fokuspunkt nedenfor. Udover opmærksomheden om inklusion på p-møder og i hverdagen, er emnet på som punkt på kommende p-dag. Personalet skal her komme med eksempler på, hvornår der inkluderes og ekskluderes i praksis. På inspirationsdagene om social inklusion, var der ikke noget af indholdet, der var overraskende ny viden. Institutionen oplever, at de generelt er gode til at tænke i grupper og ikke individorienteret i arbejdet med børnene. Der er et ønske om, at souschefen kan få fuld ledelsestid. Dette

10 begrundes i, at det kunne være dejligt som ledelse af have mere tid sammen, og så er det ustabilt for den gruppe, hvor souschefen er tilknyttet, da der ud over den ene ugentlige ledelsesdag går tid fra til netværksmøder, arbejdsgruppemøder m.m. Mere ledelsestid vil kun kunne ske ved udvidelse af institutionen eller ved sammenlægning. Dialog om fokuspunkter 1. Vores arbejde med overgange Et af kontraktmålene for 2012 er overgange. Dette er udsprunget efter temamødet om overgange, hvor det blev tydeligt, at stor set ingen fritidshjem og daginstitutioner har samarbejde med hinanden. På en p-dag har vuggestuepersonale og børnehavepersonale arbejdet med emnet, hver for sig. Vuggestuegruppen har med udgangspunkt i drøftelserne på p-dagen udarbejdet en velkomstfolder for institutionen, og børnehavegruppen har udarbejdet koncept for storgruppen for de kommende skolebørn. Omkring denne gruppe er der aftalt en månedlig aktivitetsdag med de kommende skolebørn fra Myretuen og Friheden. Idéen til dette er opstået i Mælkebøtten, og formidlet videre til medarbejdere fra Myretuen og Friheden på et sprogvejledernetværksmøde. Vi snakker om de retningslinjer for overgange, der er ved at blive udarbejdet fra centralt hold, og om hvilke institutioner det kunne være relevant at arbejde sammen med. 2. Vores arbejde med sprogbørn Der er ikke mange tosprogede børn i institutionen, men alligevel er der en del børn, der har sproglige vanskeligheder. Der er blevet etableret en intern sproggruppe, hvor etnisk danske og tosprogede børn er sammen. Der er flere børn i institutionen med sproglige vanskeligheder, end der er plads til i sproggruppen. Børnene udenfor gruppen får opmærksomhed/stimulering i løbet af dagen fx ved at samling tilrettelægges, så den også tilgodeser de børns behov. Forældrene til børnene i sproggruppen inddrages i arbejdet, så de ved, hvad der arbejdes med i gruppen, og hvordan de som forældre kan være med til at støtte op. 3. Vores aktivitetsniveau generelt Pres og stress hos personalet over alle de ting, der skal nås, har betydet, at der er fokus på institutionens aktivitetsniveau. Der har altid været et højt aktivitetsniveau i institutionen, men deltagelse i diverse arbejdsgrupper, netværk, tr-møder og stuemøder begynder at sætte sit præg i hverdagen, og begrænser tiden til aktiviteter. Der er nu skabt overblik over, hvor mange aktiviteter der holdes i institutionen for børn og forældre, og det skal drøftes, om noget kan undværes. Det vil afhjælpe presset, hvis nogle aktiviteter fremadrettet ikke er fastlagte, men opstår spontant, når der er overskud og tid til det. For 2012 er der derfor allerede nogle sædvanlige aktiviteter, der er pillet ud af årsplanen. Forældre har reageret på det, men har accepteret forklaringen om, at hullet i årsplanen ikke betyder, at aktiviteten udgår, men at den ikke bliver planlagt lang tid i forvejen. Der er også fokus på antallet af møder samt behovet for deltagelse. Der er fokus på, at møderne giver mening, og kommer børnene til gavn. Herudover er dialog om arbejdet med læreplanen. Se under læreplan ovenfor. Gensidige refleksioner over dagtilbuddets pædagogiske praksis Se andet sted

11 Uddybning af særlige opmærksomhedspunkter Aftaler på kort sigt Aftaler på længere sigt Opfølgning Samlet konkluderende vurdering Mælkebøtten er en eftertragtet institution, hvor der specielt til vuggestuen er mange børn på venteliste. Institutionen har ønske om, at vuggestuegrupperne permanent har 12 børn hver, bl.a. fordi det giver en bedre fordeling af børnene i huset end ved at have ekstra børnehavebørn. Der er en fin økonomi, hvor der er et forventet overskud på ekstra børn i TUS-samtalerne er ved at være afviklet. Personalet på én børnegruppe mangler, og efter personalets eget ønske, skal dette afholdes som GRUS-samtale, hvilket er første gang dette prøves i institutionen. Fra APV en kan trækkes nogle fysiske forhold som personalet har ønske om at få udbedret. Institutionen har ikke fået tilbagemelding på APV ens resultater, og leder retter selv henvendelse til Teknisk Forvaltning med henblik på at få lavet aftale om udbedringer af de pågældende forhold. Fokus på kommunikation i personalegruppen har betydet, at medarbejderne har fået større kendskab til hinanden, og der er skabt en tryghed der betyder, at der er en god dialog om tingene i hverdagen også omkring uenigheder. Omkring læreplansarbejdet er institutionen bekendt med og opmærksom på, at der i forhold til evaluering skal kigges efter tegn, der viser om målene er nået og at der ikke skal være for mange mål i fokus ad gangen. Der er lavet et meget fint stykke arbejde med børneinterview, der udover børnemiljøet også illustrerer værdier og pædagogiske tilgange. Der arbejdes fint med overgange, sprog og inklusion. Ledelsen har opmærksomhed på, om institutionens aktivitetsniveau er for højt, da medarbejderne giver udtryk for, at de er presset og kan føle sig stressede. Det er stadig hensigten, at aktiviteterne skal laves, men det er ikke længere alle aktiviteter, der skrives ind i årshjulet, da det giver større fleksibilitet at kunne udføre aktiviteten, når hverdagen ressourcemæssigt tillader det.