OY SIK OY NØDUDSTYR. Alkohol og flyvning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OY SIK OY NØDUDSTYR. Alkohol og flyvning"

Transkript

1 OY SIK OY SIK OY SIK OY OY OY OY OY OY NØDUDSTYR OY OY OY OY OY OY OY OY OY OY OY OY OY OY OY Alkohol og flyvning

2 TEMA Alkohol og drugs daglig brug eller tidvis brug tæt på flyvning En af forudsætningerne for at indehave et Medical Certificate er ifølge Luftfartsloven, at man er ædruelig. Det opfylder piloten ikke, hvis vedkommende på grund af alkoholens korttids- eller langtidsvirkninger har reduceret kapacitet i perioder, der er relevante for flyvningen. Det samme gælder for anvendelse af alle andre former for medicin og drugs. Af Susanne Josephsen, SLV Promillegrænsen for flyvning er 0,19. Statens Luftfartsvæsen har udgivet en folder... Klubben har et ansvar I vores flyveklub og/eller i vores kreds af piloter har vi bestemt ikke grund til at overveje problemstillingen om misbrug og flyvning. Vi har nemlig aldrig.. Statistisk set kan alkoholproblemer dog være relevante, da omkring 7% af befolkningen er alkoholikere, og har et dagligt stort forbrug. Og sammenholdt med Sundhedsstyrelsens nye undersøgelse så drikker de nye årgange forholdsvis meget. I Danmark har omkring et Medical Certificate, og et lille regnestykke giver det resultat, at hvis populationen af MC-indehavere er identisk med baggrundsbefolkningen, så har omkring 700 certifikatindehavere et alkoholproblem! I flyveklubben bør man gøre sig klart, at man er bedst tjent med at have drøftet holdningerne, før man står i situationen. Det er absolut et gode at have en klar og veldefineret alkoholpolitik. At sætte sig som mål, at vi i vores klub ikke betragter alkohol som et tabuemne, og at vi nok så vigtigt forsøger at hjælpe eventuelle certifikatindehavere, der har behov for hjælp. Det værste, man kan gøre ved alkoholisme, er ikke at gøre noget. Har du haft alkoholproblemer tæt inde på livet? Med 700 potentielle certifikatindehavere med alkoholproblemer har du så, som pilot og kammerat til andre piloter oplevet eller gjort dig tanker om, hvordan du ville reagere hvis: En flykammerat i klubben har angiveligt efter langvarig fest med rigeligt at drikke lørdag aften fløjet søndag formiddag. Piloten praler af, hvor fuld han var Et ældre og respekteret klubmedlem virker pludselig forvirret, glemsom og laver fejl i checklister. Personligt fremtræder han helt anderledes end tidligere. En flyveinstruktør i klubben flytter fra familie og virker i tiltagende grad usoigneret. Han ryger og drikker mere, end han plejer. 2

3 Viden om alkohol De anbefalede genstandsgrænser er højst 21 genstande for mænd og 14 genstande for kvinder om ugen, men undersøgelser viser, at op mod en halv million af os drikker mere. Har du fx styr på, hvor meget du drikker til hverdag og fest? En genstand svarer til den mængde alkohol, der er i en pilsner. Der er ca. 6 genstande i de mest gængse vine (75 cl) og genstande i de mest almindelige flasker spiritus (70 cl). Afhængigt af, hvor hurtigt du drikker, om du drikker på tom mave, og om du drikker stærk spiritus, kan promillen godt snyde. Virkningen af alkohol opstår i løbet af minutter og virker som et bedøvelsesmiddel i hjernen. Den opkvikkende effekt, som alkohol til tider kan have, skyldes, at hjernens hæmmende funktioner først bedøves. TEMA Alkohol forbrændes i leveren med konstant hastighed. Leveren forbrænder i gennemsnit 0,1 gram pr. kg. pr. time. Det svarer til et fald i alkoholkoncentrationen på omkring 0,15 promille pr. time. Måske er det lettere at huske, at du i gennemsnit forbrænder én genstand pr. fem kvarter. Hvis du så til en fest lørdag aften drikker 15 genstande, er du ikke ædru før 20 timer senere, og må derfor hverken køre bil eller flyve hele søndagen. Yderligere giver alkoholen anledning til træthed, koncentrationsproblemer mv. i et længere tidsrum. Tegn på et overforbrug af alkohol kan være søvnløshed, rastløshed, nedtrykthed og angst. Vor liberale holdning til alkohol både til hverdag og fest gør det vanskeligt at opdage og erkende et alkoholproblem for den enkelte og for den nærmeste omgangskreds - fx også i flyveklubben. Vedkommende, der har et overforbrug, vil sjældent være ved det, og ofte er forbruget skjult i selskabelighed. Samtidig er et overforbrug ikke noget man sætter ord på. Alkohol er tværtimod for mange et tabubelagt emne og noget, vi vælger at tie fremfor at kommentere og drøfte med andre. Alligevel kender vi alle én, der drikker for meget. Vi drikker meget i DK også de unge I en ny rapport, som Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen netop har offentliggjort, fremgår det, at der er en klar sammenhæng mellem rygning, højt alkoholindtag og forbrug af hash blandt unge mellem 16 og 20 år. Det er i vid udstrækning de samme unge, der både ryger cigaretter, drikker for meget og ryger hash: 81% af drengene og 73% af pigerne har drukket alkohol inden for den seneste uge. 24% af drengene og 14% af pigerne drikker over Sundhedsstyrelsens alkoholgrænser for voksne. 38% af drengene og 29% af pigerne har prøvet et eller flere illegale stoffer. (Cannabis - hash, pot og marihuana - er det mest udbredte illegale stof). 15% af drengene og 8% af pigerne har prøvet et andet illegalt stof end cannabis, typisk amfetamin, ecstasy eller kokain. Undersøgelsen viser, at forældres og venners livsstil betyder meget for de unges livsstil, netop når det gælder rygevaner, alkohol- og hashforbrug. I rapporten understreges det således, at der er tæt sammenhæng mellem vanerne hos forældrene og de unges vaner, og endnu større sammenhæng mellem venners vaner og de unges vaner. Det gælder såvel rygning, brug af alkohol og særlig markant brugen af stoffer. Sunde rammer er vigtigt for de unge, og resultaterne af undersøgelsen peger på, at det er et behov for at se de unges livsstil som en helhed, og at det er vigtigt at tage udgangspunkt i det miljø, de unge er omgivet af. 3

4 TEMA Husk: genoptager emnet "løbende" gerne med eksempler fra klubberne! Hvordan får I en alkoholpolitik - i jeres klub! En alkoholpolitik i klubben er et spørgsmål om holdninger, værdier og evnen til at handle, men det kan være en svær proces at starte en debat om et tema, der ofte er tabubelagt. Man kan møde holdninger som: Er det nu også nødvendigt? Vi har jo ikke nogle katastrofale eksempler her i klubben. At tage udgangspunkt i forskellige dilemmaer kunne være en god ide til at få sat skub i diskussionen om alkohol. Svarene kan jo afspejle det, klubben vil stå indefor. Afsæt tid een aften nu I alligevel skal til at planlægge klubbens efterårsmøder. En aktiv alkoholpolitik er ikke bare et forbud og regler om, hvordan man omgås alkohol i klubben der skal langt mere til! En aktiv alkoholpolitik giver også konkrete bud på, hvad man stiller op, hvis en flykammerat har et alkoholproblem. Som bestyrelse i en flyveklub er det vigtigt at have en holdning til alkohol og derfor være parat til at tage en diskussion om flyvning og alkohol. Spørgsmål som: Alkohol i klubhuset, Alkohol til stævner og Skal klubben have en alkoholpolitik er relevante at tage op i klubben. Diskussionsoplæg En agenda kunne indeholde følgende elementer: Er det foreneligt med medlemsskab i vor klub at møde op påvirket af alkohol og/ eller drugs? Drøft forskellige situationer, og hvorledes de i givet fald bør løses. Klubbens holdning til alkohol og drugs regler. Procedurer/situationsforslag/konkrete løsninger. Hvordan vil vi i klubben håndtere den svære samtale med et medlem. Hvilke sanktioner vil vi i givet fald benytte? Advarsel? Eksklusion i særlig grove tilfælde? Den konkrete politik En diskussion om emnet kan fx føre til, at medlemmerne bliver enige om at formulere en alkoholpolitik, men hvis en alkoholpolitik skal have den ønskede effekt, skal den bestå af dels en regeldel og dels en hjælpedel. Regler: Politikkens regeldel kunne indeholde klubbens forbud og give udtryk for klubbens holdninger. Før og under flyvning må der ikke indtages alkohol. Reglerne i Luftfartsloven skal altid overholdes. I klubregi må der generelt ikke findes alkohol. En undtagelse er ved annoncerede lejligheder fx grillarrangementer. En tilladelse skal gives af bestyrelsen. Konkrete løsninger: Politikkens konkrete del kunne indeholde en række procedurer for det, man skal gøre her og nu. Det kan du/klubben gøre. Få be- eller afkræftet en mistanke undersøg sagen nærmere. Men hvor langt vil du gå for at få opklaret, om personen er påvirket af alkohol eller drugs? (Tager du episoden op med personen selv? Inddrager du andre i flyveklubben? Eller går du til klubbens bestyrelse?) En mistanke skal eventuelt bekræftes af 2 eller flere medlemmer af klubben. Hvis et medlem lugter af spiritus eller optræder påvirket, tages sagen op med bestyrelsen. (Men hvem har ansvaret, og hvem skal reelt gribe ind?) Hvem skal tage, og hvordan skal samtalen med vedkommende forløbe? Hvilken hjælp kan vi tilbyde, og hvor kan vi henvise vedkommende til? Fokus på alkohol og en nedskreven alkoholpolitik gør det klart, hvornår klubmedlemmerne kan nyde alkohol samt hvordan, man forholder sig til misbrug. Alkoholpolitikken bør indskrives i klubbens vedtægter, og klubbens årsberetning bør indeholde en status: Fx ingen sager om alkoholeller andet misbrug i året der gik. Konsekvenser ved ikke at gribe ind er katastrofale. Flyvning og alkohol behøver ikke at ende med et uheld eller et frataget certifikat, hvis problemerne fanges i opløbet. Tag derfor fat i diskussionen i klubberne nu! 4

5 TEMA Alkohol(politik) og flyvning Alkohol og flyvning er to uforenelige størrelser men, hvordan får vi fokus på alkohol og flyvning via en politik og/eller er det især et holdningsspørgsmål blandt piloter om at holde flyvning og indtagelse af alkohol skarpt adskilt. Af Helge Hald, Dansk Svæveflyver Union Det bliver mere og mere almindeligt, at virksomheder indfører en aktiv alkoholpolitik. Primært til støtte for de medarbejdere, der måtte have et problem med alkohol, men nok også set i lyset af, at det gavner virksomheden, sikkerheden på arbejdspladsen og dermed indtjeningsevnen, hvis medarbejderne er bevidste om alkohols skadelige virkninger både på kort og på lang sigt. Det siger sig selv, at kommercielle flyselskaber også er at finde blandt disse virksomheder, men hvad med os andre, der smutter rundt i lufthavet bare for vores egen fornøjelses skyld har vi en deklareret firmapolitik med hensyn til alkohol. Vi må jo nok tilstå, at den i hvert fald i Dansk Svæveflyver Union (DSvU) ikke er nedfældet på papir. Alligevel oplever vi ikke, at det er noget, der giver anledning til problemer, og det skyldes måske nok den særlige form, hvorunder svæveflyvningen dyrkes i Danmark. Som udgangspunkt er det på det nærmeste umuligt at dyrke aktiv svæveflyvning i Danmark,uden samtidig at være medlem af en svæveflyveklub. Dels fordi det som regel er et holdarbejde at få et svævefly i luften, men også fordi der løbende skal laves PFT på flere områder, og dette er ikke muligt uden tilhørsforhold til en klub og dermed til DSvU, der er den eneste organisation, der p.t. er godkendt i h.t. BL 9-9, Bestemmelser om ikke-erhvervsmæssig svæveflyvning. Fra gammel tid eksisterer der en række uskrevne love, som enhver svæveflyvepilot bliver gjort bekendt med, dels gennem sin uddannelse og dels via sit sociale engagement i klubben. Disse uskrevne love udmønter sig efterhånden i holdninger, og netop omkring alkohol har enhver klub den særlige holdning til svæveflyvning og alkohol, der også er DSvU s holdning nemlig at de to størrelser kan ikke forenes. Tidligere var det fx ikke ualmindeligt, at klubberne fik henvendelser om at udføre en passagerflyvning i forbindelse med en polterabend. Det har været en ganske udbredt holdning, at man ikke ville foretage flyvninger med passagerer, der havde indtaget alkohol, hvilket også gjaldt i sådanne tilfælde. Desuden var der ikke adgang på flyvefeltet for personer, der medbragte alkohol og det er for øvrigt en bestemmelse, der stadig håndhæves i næsten alle klubber. Selskabet fik i øvrigt også besked på, at arrangementet skulle foregå inden løjerne rigtigt begyndte, og indtagelsen af alkoholiske drikke havde taget fart. Hvordan holder vi så den fornødne selvjustits blandt vore egne medlemmer? Igennem mange år har vi i klubberne haft vore egne instruktører under ledelse af en flyvechef. Denne instruktørgruppe er de primære ansvarlige for flyvesikkerheden i klubben, og der er ingen tvivl om, at alle instruktører er meget opmærksomme på, at alle, der skal flyve, er fit for flight. Undertegnede har igennem 30 år - som instruktør - da også kun en enkelt gang eller måske to, fundet anledning til at spørge, om det nu var klogt at foretage den flyvning, piloten havde planlagt. Efter nogen selvransagelse blev de pågældende selv usikre herpå, og afstod fra videre flyvning den dag og vel at mærke, uden sure miner. Det er helt fint med en nedskreven politik omkring alkohol, men nok så vigtigt er det at bearbejde holdninger, så en pilot som noget helt naturligt holder flyvning og indtagelse af alkohol skarpt adskilt. Og det er ikke ligefrem negativt, at der til stadighed er instruktører og andre ansvarlige personer, der er opmærksomme og om nødvendigt kan vejlede unge ubefæstede sjæle. 5

6 Styr på Nødudstyr Hvor ofte har vi ikke som privatpiloter gennemgået flyets checkliste og checket brandslukker, redningsveste og forbindskasse. Og hvad er det så, vi har checket? Vi har checket tilstedeværelsen af brandslukkeren, og i bedste fald, at pilen på manometeret har stået i det grønne felt, samt at der var redningsveste og forbindskasse ombord, og at gangtiden på dem ikke var overskredet. Men er det godt nok? Af Henrik Sandum, SLV Har vi vidst, hvordan slukkeren i givet fald skulle benyttes? Har vi vidst, hvordan redningsvesten skulle tages på, og har vi vidst, hvad forbindskassen indeholdt, og hvordan indholdet i givet fald skulle benyttes? De fleste vil nok skulle svare nej til både spørgsmål 1 og 3, idet Danmark desværre er et uland, hvad angår kendskabet til både elementær brandslukning og førstehjælp. Derimod har de fleste af os nok overværet adskillige demonstrationer af redningsveste, når rejsen er foretaget med rute eller charterfly. Førstehjælpskassen Inden vi ser nærmere på indholdet i førstehjælpskassen, og hvordan du bruger udstyret, var det måske en ide lige at se hvilke krav, der stilles til nødudstyret. Her skal vi have fat i BL 1-12, Bestemmelser om luftdygtighedsbevis og flyvetilladelse samt luftdygtighedskrav, generelt. Seneste udgave er udgave 3, dateret den 24. februar Under punkt 7.3.4, Flyvemaskiner, der anvendes til VFR-DAG flyvning, står der bl.a. under punkt 6: Der skal medbringes førstehjælpsmateriel, som opfylder kravene i bilag A, i passagerkabinen. I bilag A står der, at antal og type af nødhjælpskasse skal være i relation til antallet af passagersæder. Mellem 1 og 19 passagerpladser skal der være en nødhjælpskasse af type A. En sådan skal indeholde følgende: 1) 10 stk. sterilt kompres 2) 10 stk. salvekompres 3) 1 stk. antiseptisk middel 4) 2 stk. elastikbind 5) 1 stk. hæfteplaster i rulle 6) 2 stk. mitella 7) 1 stk. saks. Uddrag af checkliste: Før start af motor Du bør tage punkterne med i din checkliste/skema, og du kan eventuelt fremhæve de tre emner med rød tekst.

7 Hvad kan man så foretage sig med det nævnte indhold? Ja, i princippet kan der klares alt fra en rift til en pulsåreblødning! Det sterile kompres er en ud-i-et-forbinding, der består af et kompres, som er syet fast på et gazebind, således at dette er delt i en stor og en lille rulle. Når kompresforbindingen skal benyttes, vil man ofte finde kompresset sammenfoldet, således at den side, der skal anbringes mod såret, vender indad i forbindingen. Den side må ikke berøres, når forbindingen anlægges. Når kompresset er placeret, holdes fast i den korte gazerulle, mens den lange gazerulle lægges et antal gange omkring det sted, der skal forbindes. Er der tale om en blødning, knyttes de 2 ender over såret, ellers placeres knuden et andet sted. Salvekompres eller gazekompres anlægges ovenpå større åbne sår til beskyttelse. Det antiseptiske middel benyttes til at rense mindre sår, såsom rifter mv. Elastikbindet anvendes til anlæg af støtteforbindinger, eksempelvis ved forstuvninger af fingre, håndled eller ankler. Mitella eller trekantet tørklæde kan bruges til rigtig mange formål. Eksempelvis til at støtte en brækket arm eller håndled, til anlæg af hovedforbinding, øjenforbinding eller håndledsforbinding. Selve forbindskassen skal være af en sådan kvalitet, at indholdet er beskyttet mod fugt, støv og de ydre påvirkninger, der er angivet i typecertifikatet i forbindelse med nødlanding. Forbindskassen skal endvidere holdes i forskriftmæssig stand. Indholdet skal suppleres efter brug, og skal være afmærket med datoen for næste inspektion. Endelig skal forbindskassen være placeret let tilgængelig ombord. Håndildslukkeren I punkt 7 i samme BL 1-12 er kravet til håndildslukker nærmere beskrevet. Her står: En håndildslukker installeret i førerkabinen samt i passagerkabinen, hvis denne er adskilt fra førerkabinen med f.eks. en dør. Ildslukkeren skal kunne bekæmpe brande af typen A, B og C. Ildslukkeren skal være udstyret med en trykindikator eller med et skilt, der angiver, hvornår den sidst blev kontrolvejet, og hvornår den skal kontrolvejes igen. Ildslukkeren inklusive installationen skal opfylde anbefalingen i FAA AC 20-42C eller tilsvarende bestemmelser. FAA AC 20-42C stiller bl.a. krav om, at type og størrelsen på ildslukkeren skal modsvare de typer brande, der typisk vil kunne opstå ombord i flyet på det sted, hvor slukkeren er placeret, ligesom den skal være designet til at minimere risikoen for giftige gasser. I større passagerfly har mindst 2 af ildslukkerne siden 1986 skulle indeholde Halon 1211 eller et tilsvarende slukningsmiddel. Halon 1211 er i dag også den mest udbredte håndildslukker i GA-fly. Det skyldes dens store slukningsevne, lette vedligeholdelse og forholdsvis ringe vægt. Størrelsen på slukkeren svinger typisk fra et halvt kilo til 1 kilo. Hvad er Halon egentlig for noget? Halon er en gas, der har været kendt lige siden 2. Verdenskrig. Den har i tiden efter krigen vundet indpas som et særdeles velegnet slukningsmiddel på linie med pulver og C02, og har været brugt inden for luftfart i mere end 40 år. Desværre har Halon også vist sig at være en af de mest ozonlagsnedbrydende stoffer, der kendes. I Montreal Protokollen fra 16. september 1987 forpligtede de underskrivende lande, herunder Danmark, sig til dels at kontrollere og dels til at eliminere udledelsen af kemiske stoffer, der kan nedbryde Ozonlaget. Konstateringen af, at Halon er med til at nedbryde Ozonlaget, har bevirket, at produktionen af Halon har været forbudt i i-landene siden 1994 og for u-landenes vedkommende, skal den være stoppet senest i I dag fremstilles der faktisk kun Halon i Kina. Halon s fremragende slukningsegenskaber har faktisk ført til, at der i mange år ikke rigtig har været forsket i at finde andre slukningsmidler. Det er først for alvor begyndt i de senere år, da Halons påvirkning af Ozonlaget blev kendt. Da hverken C02 eller pulver er velegnede som slukningsmiddel ombord i fly, kunne det have skabt Halon 1211 har et højt kogepunkt, cirka 4 C, hvilket gør det muligt at få Halonen ud af beholderen i væskeform og dermed opnå en god kastelængde, hvorimod Halon 1301 med et væsentlig lavere kogepunkt på cirka 58 C ikke egner sig til brug i håndslukkere. 7

8 et problem for luftfarten. Det er der dog taget højde for i Bekendtgørelse nr. 243 af 19/4 2002, Bekendtgørelse om visse ozonlagsnedbrydende stoffer. Af denne fremgår det, at det fortsat er tilladt at anvende haloner i fly, ligesom det fortsat er tilladt at fylde genvundne haloner på anlæg i fly og på håndholdte brandslukkere til fly. Inden for brandslukning opereres der i dag med 2 forskellige typer Halon nemlig 1211 (Bromchlor-difluormetan) og 1301 (Bromtriflourmetan). Den firecifrede talkode står for den forholdsmæssige sammensætning af stofferne: Kulstofatomer (C), fluoratomer (F2 eller F3), chloratomer (CL) og bromatomer (BR). (Fx indeholder 1301 én del C, tre dele F2, ingen CL og én del BR indeholder mindre F2. Hvilke typer brande er Halon så velegnet overfor? Der er lidt divergerende opfattelser af inddelingen af brandklasser (bl.a. mellem USA og Europa), men ser vi på Dansk Standard DS/EN 2, der samtidig er identisk med Europæisk Standard EN 2:1992, ser det således ud: Klasse A Klasse B Klasse C Klasse D Brændbare faste stoffer Brændbare væsker Brændbare gasser Brændbare letmetaller. Halon er velegnet overfor brande i væsker og gasser, og kan også godt benyttes overfor brande i faste stoffer. Her vil det dog ofte være nødvendigt at efterslukke med vand i tilfælde af eventuelle gløder. Halons slukningsvirkning er aldrig helt blevet bevist, men må primært tilskrives en antikatalytisk effekt som også gælder for pulver; eller sagt på mere forståeligt dansk, slukningvirkningen udgøres af en kemisk påvirkning af brandforløbet. Hvordan bruges Halonslukkeren så? Slukkeren, der typisk er forsynet med en pistolventil, skal benyttes lodret. Sikringssplitten fjernes og pistolventilen aktiveres, mens slukningsmidlet rettes direkte mod det brændende materiale og hverken mod flammer eller røg. For at opnå en effektiv slukning ved brug af Halon kræves der en koncentration på mellem 4 og 5%, hvilket da også nemt kan opnås ombord i et GA-fly. Ligesom det er tilfældet med både pulver og CO2, er der også en fare forbundet med indånding af større mængder Halon. Der kan ofte mærkes et vist ubehag i form af utilpashed og influenza lignende symptomer. Disse vil dog sjældent komme til udtryk med de forholdsvis små mængder Halon, vi taler om i GA-fly. Under alle omstændigheder ophører de kort efter, at slukningen er afsluttet. 1. SIKRINGSSPLIT MED PLOMBE 2. PISTOLGREB 3. STIGRØR 4. SLANGE 5. STRÅLESPIDS 6. MANOMETER 7. BÆREHÅNDTAG 8. DRIVMIDDEL Slukkeren er trykladet med Nitrogen (Kvælstof). I beholderen er Halongassen sammenpresset til væskeform. Når pistolventilen aktiveres, presses Halonen op gennem stigrøret og ud gennem strålespidsen. Ved kontakt med den atmosfæriske luft overgår Halon igen til luftform. Konstruktionen med stigrør gør, at slukkeren skal holdes rimelig lodret under brug. En Halonslukker med et rumindhold på /2 kg er tom mellem 10 og 14 sekunder. 8

9 ikke kan svømme i land, gælder det om at bevæge sig mindst mulig. Herved nedsættes afkølingen af kroppen. Redningsveste Hvor der er krav om, at et GA-fly skal medbringe både en håndildslukker og en forbindskasse, er der til gengæld ikke noget krav til, at der skal medbringes redningsveste, med mindre der er tale om fly til udlejning, eller flyet benyttes til IFRflyvning. I sidstnævnte tilfælde skal der være en vest til hver af de ombordværende. Dog angiver ICAO Annex 6, at flyves der en distance over vand på mere end 50 NM, skal der medføres en redningsvest for hver person. Antallet af forskellige typer veste er meget stort. Det, der kendetegner redningsveste er, at de ofte er at finde i GA-fly, fint vakuumpakket i plastik med mærkat med angivelse af udløbsdato. Det er selvfølgelig også vigtigt, at udløbsdatoen ikke er overskredet, men i en given situation med motorstop over åbent vand, og uanset om glidehøjden er overholdt eller ej, er det min påstand, at der ikke vil være hverken tid eller plads ombord til at iføre sig redningsvest. Skal man flyve en længere strækning over åbent vand, eksempelvis fra Sjælland til Anholt bør piloten og eventuelle passagerer have taget redningsvesten på inden flyvningen påbegyndes. Bevæger man sig blot nogle få kilometer ud fra kysten i danske farvande, kommer temperaturen sjældent over 15 C, selv midt på sommeren. Det betyder, at der er stor risiko for at blive bevidstløs efter cirka 2-4 timers ophold i vandet. Det burde være et godt argument for at have redningsvest på. Dels vil vestens opdrift sikre, at vedkommende ligger på ryggen og fortsat har åndedrætsorganerne oven vande, dels vil vesten i sig selv medvirke til at sinke afkølingen. Er man først endt i vandet iført redningsvest, og Redningsvestene vil, alt efter fabrikation, enten have 1 eller 2 kamre, og serviceintervallerne varierer i dag mellem 2 og 10 år. Kravet til redningsveste med 1 kammer er, at de skal opfylde UKK CAA Spec. No 5, mens redningsvestene med 2 kamre skal opfylde kravene i FAA TSO C13. Andre opdriftsmidler såsom Individual Flotation Devices må ikke benyttes i de ovennævnte tilfælde, hvor der er krav om redningsveste i danske fly. Alle moderne redningsveste vil i dag være udstyret med batteridreven lampe. Nye redningsveste kan alt efter ønske også leveres med selvlysende stribe på kanten og med fløjte. Skulle du efter at have læst denne artikel have fået lyst til at lære førstehjælp (typisk 12 timer incl. udvendig hjertemassage) eller gennemføre et kursus i elementær brandslukning (typisk 3 timer), skal du blot kontakte Beredskabsstyrelsen, Falck eller Dansk Røde Kors; eller det var måske ligefrem noget for jeres flysikpilot at arrangere i klubregi? Kilde: Satair og Copenhagen Air Taxi Ønsker du at sikre dig yderligere, så anskaf dig en oppustelig gummibåd til eksempelvis 4 eller 6 personer. Det er dog vigtig, at båden er let tilgængelig, hvis uheldet er ude. 9

10 Alarmering, eftersøgning og redning af fly Over alt i verden baserer flyveredningstjenester sig på alarmering fra lufttrafiktjenester, hvilket i Danmark og Grønland primært er kontrolcentralen i Kastrup og flyveinformationscentralen i Kangerlussuaq. Enhederne har til opgave - efter internationale standarder - at yde alarmeringstjeneste for alle, som har afgivet flyveplan, på anden måde har anmodet om alarmeringtjeneste eller befinder sig i en kritisk situation. Er situationen kritisk underretter de enten redningscentralen i Karup eller i Grønland og hjælpen er på vej. Af Knud Rosing, SLV Alarmeringtjeneste Som udgangspunkt aktiveres en indleveret flyveplan af en lufttrafiktjenesteenhed, som kan være en AFIS-enhed, et tårn, eller hvis det drejer sig om en offentlig flyveplads, pladsens meldekontor, når flyvningen påbegyndes. Ved start fra en plads uden en lufttrafiktjenesteenhed eller meldekontor skal en pilot på anden måde aktivere sin flyveplan. Dette sker ofte ved opkald til en enhed som fx Copenhagen Information eller Søndrestrøm Information. Når dette er sket, er piloten i gode hænder, og der vil blive ydet alarmeringstjeneste for flyvningen ind til det tidspunkt, hvor flyveplanen lukkes. En flyveplan lukkes af den lufttrafiktjenesteenhed, som måtte befinde sig på en flyveplads. Men ofte flyves der til pladser uden lufttrafiktjenesteenheder, hvorfor det bliver pilotens ansvar selv at lukke flyveplanen. Alarmeringstjeneste (Alerting service) er en tjeneste, der har til opgave at underrette henholdsvis kontrolcentral eller flyveinformationscentral og redningscentral om luftfartøjer, der har behov for eftersøgnings- og redningstjeneste, samt i nødvendigt omfang at assistere disse. En flyveplan kan lukkes på forskellige måder: Ved radioopkald til en lufttrafiktjenesteenhed, hvor man annullerer flyveplanen, og hvor man skal være opmærksom på, at det svar man måtte få tilbage, skal indeholde et tidspunkt for, hvornår flyveplanen lukkes. Efter landing melde ankomsttidspunkt pr. telefon til den lufttrafiktjenesteenhed man har været betjent af. Flyveredningstjeneste Lufttrafiktjenesteenheder vil, såfremt et fly vides at befinde sig i en kritisk situation, underrette redningscentralen, i Danmark Rescue Coordination Centre Karup eller i Grønland Rescue Coordination Centre Søndrestrøm. En kritisk situation kunne være, at flyveplanen ikke er blevet lukket, og fordi der af den grund mangler en ankomstmelding. Da begynder kontrolcentralen eller flyveinformationscentralen at iværksætte den første af 3 faser, som beskriver trinnene i alarmeringstjenesten nemlig en uvishedsfase efterfulgt af en beredskabsfase og endeligt med en nødfase. Under de 3 faser underrettes den relevante redningscentral. De to redningscentraler, der findes i Danmark og Grønland, er bemandet med professionelt uddannede specialister og har en række værktøjer, som de benytter sig af. I Danmark har RCC Karup tre Sikorsky S-61 redningshelikoptere stående på 15 minutters standby i dagtimerne i Ålborg, Skrydstrup og Værløse. Uden for normal arbejdstid er de på en times standby, og de kan på forholdsvis kort tid komme over alt i RCC Karup s ansvarsområde, som er på ca KM 2. RCC benytter også andre enheder i forsvaret - og ofte civile enheder, og hver gang sker der en vurdering af den konkrete situation. En manglende lukning af en flyveplan afstedkommer ofte, at redningscentralen må kontakte det stedlige politi, som så kører ud til det planlagte ankomststed. Politiet observerer på stedet, om et fly med den pågældende regi- 10

11 En flyvende redningsaktion er dyr, da en S-61 koster i nærheden af ,- i rene driftsudgifter pr. flyvetime. foto: Venligst udlånt af Forsvaret. strering er tilstede. Oftest finder politiet det manglende fly og rapporterer tilbage til RCC Karup. Hvis politiet ikke finder flyet, starter RCC Karup en egentlig eftersøgnings- og redningsaktion med de midler, de har til rådighed. Og kræver situationen det, trækker de på andre end Flyvevåbnets enheder. S-61 en er efterhånden blevet en ældre engel på 38 år med begrænset flyvetid tilbage, og RCC Karup benytter den med meget stor omtanke. Den skulle gerne holdes i luften til afløseren - EH101 - bliver indfaset, og har overtaget jobbet som Danmarks redningshelikopter. I Grønland er der ikke egentlige enheder på standby, da ansvarsområdet er uhyggelig stort - nemlig på 4,2 millioner KM 2. Dér må man ty til primært civile luftfartøjer, som eventuelt befinder sig i området. Satellitter opfanger aktive ELT er RCC Karup varetager endvidere funktionen som kontaktpunkt til COSPAS-SARSAT organisationen, som er et internationalt samarbejde om anvendelse af satellitter til lokalisering af ELT er fra nødstedte fly. Polarkredsende satellitter, sammen med geostationære satellitter, observerer konstant jordens overflade og lytter efter aktive ELT er. Systemet positionsbestemmer 121,500/243,000 MHz ELT er med en nøjagtighed af ca. 20 KM. Tilsvarende sker for den nye generation ELT er på 406 MHz med en nøjagtighed på ned til ca. 1 KM. ELT er på 121,500/243,000 MHz kan ikke identificeres eller forbindes til et bestemt fly og har yderigere den ulempe, at disse ELT er ofte enten ved fejlbetjening eller af andre årsager utilsigtet aktiveres. RCC Karup modtager årligt som kontaktpunkt for Danmark omkring 700 alarmer på 121,500/243,000 MHz, som kan relateres til dansk ansvarsområde, herunder Grønland. Den nye generation af ELT er benytter 406MHz. De er digitalt kodet med en identifikation og kan identificeres og positionsbestemmes meget mere præcis end den ældre generation ELT er. RCC Karup har registeret alle danske 406 MHz ELT er - og deres maritime modparter - og er derfor i stand til meget hurtigt at kunne finde oplysninger om den aktive ELT`s ejer/operatør, hvilket hjælper redningstjenesten ved deres hurtige løsning af en flyveredningsopgave. Trafikuheld skyld i nødfase! For nogen tid siden blev et ikke luftdygtigt GA fly transporteret på en ladvogn fra Roskilde til Stauning. Vognen blev involveret i et trafikuheld i Østjylland og flyets ELT gik i gang. En anden ladvogn kørte flyet videre til Stauning med den aktive ELT, som COSPAS-SARSAT systemet løbende positionsbestemte og videregav oplysninger om til RCC Karup. I Stauning blev flyet sat i en hangar stadig med den aktive ELT og hangaren blev positionsbestemt. Der var ikke afgivet flyveplan for transporten, men en ELT var aktiv og kunne ikke identificeres, hvorfor RCC brugte ressourcer på at lokalisere og identificere ELT en. Det lykkedes at få ELT en deaktiveret i Stauning. Så har du har en ELT ombord, bør du være opmærksom på, at den eventuelt kan aktiveres fx ved en hård landing. Vi anbefaler, at du som en del af nedlukningschecklisten kortvarigt aflytter nødfrekvensen. 11

12 GPS Navigation en succes for alle piloter Mange piloter bruger i dag GPS til navigation. Der findes GPS navigationsmodtagere i flere og flere fly og i mange forskellige afskygninger lige fra små håndholdte i ultralette fly over smarte modeller kombineret med slutglid-computere i svævefly og VFR- og IFR modeller i almen-fly til avancerede installationer, der indgår i de store flys Flight Mangement Systemer. Af Jeppe Sørensen GPS Navigation har med sin store pålidelighed og præcision vist sig at være en succes, og kombinationen af den indbyggede computer med en database med navigationspunkter, lufthavne, frekvenser o.s.v. har bidraget til denne succes. Præsentationen af navigationsoplysningerne på en dataskærm med kort giver en god situationsfornemmelse. Piloter i småfly får mulighed for planlægning og genneførelse af deres flyvning med en præcision og sikkerhed, som tidligere var forbeholdt professionelle piloter. GPS navigation startede som et supplement til de kendte navigationsmidler og metoder. For VFR flyvning er der jo ikke specifikke krav til navigationshjælpemidler, men de fleste piloter vil i dag nødigt undvære GPS navigation. Det er klart, at kravene til udstyr og uddannelse stiger fra VFR flyvning, som benytter GPS navigation som supplerende hjælpemiddel, over IFR flyvning til brug af IFR Approach. Selv om brug af GPS navigation til VFR flyvning ikke stiller de store krav til hverken udstyr eller uddannelse, er det en god idé, at alle piloter sætter sig ind i udstyret, dets betjening og de generelle forholdsregler, der kan forøge sikkerheden. IFR flyvning bygger på, at man stort set kun kan se banen umiddelbart før landingen og er derfor bygget op omkring anvendelse af navigationsudstyr og navigationsmetoder. GPS navigation indtager en plads som en del af det udstyr og de metoder, der kan anvendes til IFR flyvning. GPS navigation kan nu også anvendes i forbindelse med GPS Approach det, der med den mere præcise danske betegnelse hedder GPS-baseret ikke-præcisions indflyvning. Brug af GPS navigation En GPS modtager har mange funktioner. Disse kan virke imponerende og interessante, når man læser i brochurer eller brugerhåndbogen eller ser en demo-video. De fleste piloter ved imidlertid, at betjeningen under flyvning kan være vanskelig, og det derfor er nødvendigt at tage sine forholdsregler. Først og fremmest skal piloten sikre sig, at han/ hun kan betjene den pågældende GPS. Det lyder som en selvfølgelighed, men de fleste piloter oplever, at de kommer i tvivl eller har vanskelighed ved betjeningen under flyvningen. Hvordan er det nu, den funktion virker eller bringes til at fungere? Hvor finder jeg de ønskede oplysninger? Hvis piloten kommer i tvivl om betjeningen under flyvningen, er der stor risiko for, at GPS en stjæler opmærksomheden fra andre opgaver under flyvningen, hvilket i sidste ende kan blive en sikkerhedsrisiko. Derfor skal piloten kunne be- 12

13 tjene GPS en uden at komme i problemer og med samme sikkerhed som andet navigationsudstyr. De fleste piloter har oplevet sådanne situationer og vender så tilbage til GPS ens brugerhåndbog for at få hjælp. Her har de fleste brugerhåndbøger den fejl, at de fortæller om alle GPS ens herligheder, så det faktisk kan være vanskeligt at finde de 10% af funktionerne, som er kernefunktionerne for piloten. Mange GPS er har så mange funktioner, at det stort set vil være umuligt at lære dem alle. Piloten bør derfor koncentrere sig om de grundlæggende funktioner til navigation, men så til gengæld lære disse til bunds. De fleste GPS er kan sættes i simulatortilstand en tilstand, som gør det muligt simulere flyvning og dermed på jorden øve sig i betjeningen. Piloten bør øve sig og gentage betjeningen ikke kun til vedkommende forstår, hvordan det virker, men indtil de grundlæggende navigationsfunktioner er rutine. De væsentligste problemer for VFR-flyvere er at navigere og at styre flyveren. GPS en kan hjælpe med navigationsopgaven, men dermed også lokke piloter til at flyve i marginale vejrforhold, fordi det jo ikke er et problem at finde vej. Dermed kan der opstå farlige situationer, idet flyveren jo stadig skal styres, og det kan GPS en ikke hjælpe med. Gråt i gråt er ikke VFR forhold, selv om man kan finde vej. Generelle forholdsregler kan summeres således: Piloten bør planlægge flyvningen inden start ved at lægge de påtænkte ruter eller vendepunkter ind samt sikre sig, at de nødvendige oplysninger er i databasen, og denne er opdateret i forhold til den planlagte flyvning. Indlæring af de grundlæggende navigationsfunktioner til rutineniveau. Hvis der opstår tvivl eller problemer under flyvningen, så lad ikke disse problemer tage al opmærksomheden - glem ikke at flyve. Vejrforholdene skal vurderes i forhold til flyvningens karakter, og piloten bør ikke lade sig friste til at flyve VFR i marginale vejrforhold, fordi vedkommende føler sig sikker på, at GPS en kan hjælpe med navigationsopgaven. GPS Udstyret i fly GPS modtageren i fly adskiller sig på overfladen ikke meget fra andre GPS modtagere. GPS ens computer anvender dog en database med oplysninger om navigationspunkter, lufthavne 13

14 o.s.v. som gør navigation i forbindelse med flyvning til en enkel sag. Man kan kombinere oplysningerne til ruter, hente oplysninger om frekvenser o.s.v. Mange nye modeller viser positionen på et kort, hvor navigationspunkter, lufthavne og ruter giver et fremragende overblik over situationen. GPS udstyr, der er installeret og godkendt til IFR indflyvning, har nogle specielle karakteristika: Visning af faktisk position i forhold til den ønskede position (Desired Track) skal ske på pilotens primære navigationsinstrument. Derfor er GPS modtageren forbundet med den primære CDI (Course Deviation Indicator) eller HSI (Horisontal Situation Indicator). Denne forbindelse kan evt. skiftes med en kontakt eller kombineret indikationslampekontakt, der skifter mellem NAV og GPS, når henholdsvis VOR/ILS og GPS vises på CDI/HSI. Der skal være tydelig visning af passage (overflyvning eller fly-by) af et navigationspunkt (way-point) og af eventuelle meddelelser fra GPS en. Dette kan ske ved indikatorer på selve GPS-enheden eller med særlige indikatorlamper anbragt på instrumentpanelet i pilotens direkte synsfelt. Der skal være en skiftekontakt, der skifter mellem rute-navigation og punkt-navigation. (En rute er en kæde af navigationspunkter. Ved rutenavigation skiftes ved passage af et navigationspunkt til næste navigationspunkt på ruten. Ved punkt-navigation fastholdes samme navigationspunkt, også selv om det passeres). Skiftekontakten kan være indbygget i GPS enheden eller være en selvstændig kontakt eller kombineret indikatorlampekontakt anbragt på instrumentpanelet i pilotens direkte synsfelt. For GPS udstyr, der skal anvendes til GPS Approach, kan der være en trykkontakt og en indikatorlampe, der kan bruges til at armere GPS modtageren til Approach-tilstand ( Approcah-mode ) og vise, om modtageren er uarmeret, armeret eller aktiv d.v.s. faktisk er i Approach-mode. Mange GPS-modtagere vil armere automatisk og skifte automatisk til Approach-mode, hvis betingelserne for dette er til stede. Der vil altid være en fremgangsmåde til at annullere Approach-mode. Disse indikatorlamper og kontakter kan som sagt være indbygget i selve GPS enheden ved at være selvstændige kontakter og lamper eller være sammenbygget i et lille betjeningspanel på instrumentpanelet. Eksempel på betjeningspanel GPS modtagere, der er installeret og godkendt til IFR indflyvning, har desuden: lagret indflyvningsruterne i deres database samt nogle specielle funktioner, der udføres under selve indflyvningsproceduren, tillige check af positionsbestemmelsen kvalitet og skærper disse check i forbindelse med indflyvningsprocedurer. GPS modtagere, der er godkendt efter TSO 129a specifikationen, og installeret efter fabrikantens forskrifter, vil opfylde kravene og kan godkendes til IFR indflyvningsprocedurer. GPS-modtagere er et af de hottest emner indenfor elektronik til fly. Udvikligen går meget stærkt, og man kan sige, at der allerede er kommet en 2. generation. Disse indeholder farveskærm til præsentation af kort og andre informationer samtidig med, at betjeningspanelet er indbygget i selve GPS-modtageren. GPS og IFR flyvning En IFR flyvning er i princippet sammensat af: Udflyvning fra startlufthavnens terminalområde (SID Standard Instrument Departure). Flyvning til destinationslufthavnens terminalområde (en-route) ofte via bestemte ruter (Airways). Indflyvning i destinationslufthavnens terminalområde (STAR Standard Arrival Route). Indflyvning til landing (Approach Procedure). Den mest komplicerede fase er indflyvningsprocedurer. 14

15 GPS approach indflyvningsprocedurer GPS Approach procedurer er non-precision approach procedurer opbygget efter ICAO standard (fx ICAO Doc 8168: Procedures for Air Navigation Services Aircraft Operation, som er den vejledende reference for opbygning af indflyvningsprocedurer). Procedurerne følger samme standarder for opbygning og ikke mindst frigangshøjde som kendte non-precision procedurer. Heraf følger, at alle kendte non-precision procedurer kan danne baggrund for en godkendt GPS-approach indflyvningsprocedure det forudsætter blot, at de er programmeret ind som en del af GPS-modtagerens database. Sådanne procedurer kaldes GPS overlay-procedurer, og de kan flyves med brug af eksisterende navigationshjælpemidler (VOR, ADF o.s.v.) og/eller GPS-modtager. Den anden type indflyvningsprocedure (ligeledes non-precision) er en procedure, der benytter fiktive punkter, som ikke findes som ADF, VOR eller VOR/DME punkter. Den kaldes derfor GPS stand-alone procedure. Navigationmetoder De fleste piloter bruger i dag GPS navigation ved at indlægge en rute, som de derefter følger, idet enkelte punkter eventuelt overspringes ved brug af Direct-to knappen. Rutenavigation i forbindelse med indflyvning svarer til en vis grad til den kendte rutenavigation. Ruten er blot givet fra databasen og kan ikke ændres. Ved flyvning uden GPS foretager man ofte en form for rutenavigation. Når et navigationspunkt passeres, stiller man out-bound course fra punktet. Halvvejs til næste navigationspunkt tester man, om VOR eller ADF har fat i næste punkt, og stiller så in-bound course til dette punkt. Piloten skal selv stille frekvenser og skifte til næste punkt, og det er ikke sikkert, at signalet for næste punkt på ruten kan modtages, når et punkt overflyves. Punktnavigation bruges i en vis udstrækning ved normal brug af en GPS modtager, idet man jo altid kan indsætte destinationen eller et relevant punkt med Direct-to funktionen. GPS modtageren og selve installationen er imidlertid indrettet på en langt mere aktiv brug af punktnavigation. Som omtalt under afsnittet om GPS Udstyr i fly vil der være en kontakt til at skifte mellem rutenavigation og punktnavigation. Når punktnavigation vælges, kan den retning (radial) fra punktet, der navigeres efter, stilles med OBSknappen (forudsat GPS en er valgt som kilde til CDI/HSI) eller retningen kan stilles direkte på GPS en. Hvis OBS-knappen på CDI/HSI anvendes, skal man give GPS en et par sekunder til at justere sig ind til den rigtige retning, inden man eventuelt skifter til rutenavigation. Punktnavigationen sker således på en radial til eller fra et bestemt punkt samt ved hjælp af afstanden til dette punkt meget lig med navigation i forhold til en VOR/DME. De forskellige GPS fabrikanter bruger forskellige betegnelser: Garmin kalder det AUTO, når GPS en er i rutenavigation, fordi der automatisk skiftes til næste navigationspunkt i denne tilstand. Punktnavigation indikeres med HOLD, fordi det aktuelle navigationspunkt fastholdes. King (Allied-Signal, Honeywell) refererer til LEG ved rutenavigation og til OBS ved punktnavigation. Træning, træning og atter træning En-route navigation er enkel at beherske. Hvis man har en auto-pilot eller en co-pilot til hjælp, kan man slå op i Pilot s Guide eller Quick Reference, fx hvis der er problemer, der skal løses, eller der er noget, man ikke lige kan huske. Sådan forholder det sig ikke med Approach navigation. Her er man nødt til at beherske de nødvendige funktioner, så som at indsætte indflyvningsprocedurer, skifte til en anden indflyvningsprocedure, hvis klareringen skifter, indsætte indflyvningspunkter og skifte mellem rutenavigation og punktnavigation og tilbage alt sammen hurtigt og fejlfrit uden at slå op i Quick Reference. For at opnå og vedligeholde denne kompetence er det nødvendigt at træne. Man kan ikke (udelukkende) læse sig til dette i lænestolen med Pilot s Guide. Det er nødvendigt med hands-on. Det kan til dels gøres med GPSmodtageren i simulation-mode eller med en PC-baseret simulator. For at opnå fortrolighed med udstyr og procedurer er flyvetræning (under VFR forhold) også nødvendig. 15

16 2. generations GPS-modtagere fx Garmin 530 og 430 har funktioner til procedure vendinger og holding, men man skal kunne de grundlæggende teknikker, for ikke alle procedurer er i GPS ens database. Det gælder tillige, at piloten stadig skal bruge kort de kort, der vises på GPS-modtagerne er ikke detaljerede nok og indeholder ikke alle TMA er o.s.v. Mange brugere vil desuden opleve, at GPS ens automatiske skift af kortets skala er forvirrende og vil hurtigt finde opsætningssiden for at ændre indstillingen til fx 30nm som grundindstilling, så man ikke pludselig forstyrres af, at billedet skifter og præsentere helt nye detaljer - uden man har bedt om det! De forskellige GPS modtagere virker forskelligt, og piloten bør derfor gøre sig fortrolig med nyt udstyr ved simulatortræning og flyvetræning (under VFR-forhold), inden man benytter udstyret under aktuel IFR-forhold. Det er ikke bare som at benytte en VOR-modtager af et andet fabrikant end den, man er vant til. Holdninger, psykologi o.s.v. Træning i brug af GPS udstyr er i stor udstrækning et spørgsmål om holdninger, psykologi og selverkendelse. Nye piloter vil sikkert lære GPS navigation forfra, medens mange gamle piloter vil have en tendens til at betragte det som et nyt men selvfølgeligt mere præcist navigationsinstrument. Det sidste er langtfra tilfældet der er i højere grad tale om udstyr på linie med såkaldte FMS systemer (Flight Management Systemer). Sådant udstyr kræver en anden måde at tænke på, og piloten gør klogt i at forholde sig til det ud fra denne forudsætning d.v.s. lære det helt forfra. Et gennemsyn af Pilots Guide får de fleste til at indse, at GPS ikke er så enkel at betjene som en VOR-modtager. Efter flere gennemlæsninger må man erkende, at det ikke vil være muligt at lære og huske alle detaljer der skal en anden metode til. Det er nødvendigt med en strategi. Man må lære de basale funktioner, så de kan udføres som rutine uden særlig belastning af hukommelse, opmærksomhed eller andre intellektuelle ressourcer. Dernæst må man have en holdning om Simple is Safe eller Back to basics altså kunne falde tilbage på de basale rutiner frem for forsøge at løse et specielt problem eller finde et menupunkt ud af hundrede mulige, når situationen ikke tillader det fx under forberedelse til eller gennemførelse af landing. Det siger sig selv, at de basale rutiner skal dække de grundlæggende navigationsbehov. Der er ingen piloter, der kan lære alle GPS ens meldinger og fejlmeldinger uden ad og på forhånd vide, hvordan de bør reagere i alle situationer. Derfor er det også vigtigt at tænke igennem, hvordan man skal reagere. Man må ikke blive overrasket - det gælder om at være forberedet på hvad som helst. Hvis man får en fejlmedling eller en anden melding, må man umiddelbart beslutte, om man kender denne melding og dens betydning i relation til den situation, man befinder sig i. Hvis man er under indflyvning, er der tre muligheder: at fejlmeldingen/meldingen ikke har betydning for fortsat indflyvning, eller (hvis den har betydning for fortsat indflyvning, eller man ikke ved, om dette er tilfældet) at gå over til andre navigationsmetoder (hvis dette er muligt), eller afbryde indflyvningen og foretage missed approach. Hvis man ikke reagere umiddelbart og begynder at filosofere over teknik eller funktion, er der stor risiko for, at man mister kontrollen over situationen. Kort på de moderne GPS-modtagere kan forøge situationsfornemmelsen og virke imponerende. Den anden side af medaljen er, at de kan aflede opmærksomheden fra andre funktioner og fra andre navigationsinstrumenter. GPS ens fantastiske præcision, store pålidelighed og imponerende mange funktioner fører også til en tro på ufejlbarlighed og kan sløve 16

17 overvågenhed og få piloten til at glemme krydscheck GPS en ser jo ud til at virke hele tiden, og den er meget mere præcis end det gamle udstyr. Databasens tilblivelse De enkelte landes luftfartsmyndigheder er i samarbejde med lufthavnene ansvarlige for konstruktion af infrastrukturen d.v.s. placering af radiofyr og navigationspunkter samt etablering af ruter og procedurer herunder indflyvningsprocedurer. Disse oplysninger publiceres i de nationale AIP er. Selv om arbejdet bygger på fælles ICAO regler, er der betydelige variationer fra land til land. Oplysningerne fra de enkelte landes AIP er samles af private firmaer først og fremmst Jeppesen - i en global database. Fra denne database udtrækkes en database til de forskellige GPS-modeller. Det siger sig selv, at dette er en kompliceret proces, og at der kan opstå fejl i løbet af processen. Problemer med database Der er observeret følgende problemer i forbindelse med GPS-databaser: Databasen har kun fem tegn til navngivning af navigationspunkter. I databasen bruges derfor i visse tilfælde forkortelser af det oprindelige navn. Hvis navnet på kortet er over fem tegn, skal man finde det forkortede navn. I tolkningen af procedurer kan der ske fejl eller opstå misforståelser, hvilket kan medføre, at der kan mangle navigationspunkter til en procedure. Indflyvningsprocedurer og udflyvningsprocedurer kan være konstrueret med betingede handlinger, som ikke kan kodes eksplicit i databasen fx drej ved denne højde eller dette punkt hvad der kommer først. Der er i foråret 2003 fundet en generel fejl i den software hos Jeppesen, der beregner grænser for forskellige luftrum. Fejlen er nu rettet, men mange luftrumsgrænser har været vist lidt forkert på de kort, der vises på GPS ens skærm. Fejlen har hovedsageligt haft betydning for VFR trafik, da IFR trafik normalt ikke navigerer efter luftrumsgrænserne. Som pilot er der to forholdsregler, man skal anvende over for disse problemer. For det første skal man checke de planlagte ruter i forhold til kortmaterialet. For det andet skal man bruge IFR-kort (plates), da disse er de autoritative kilder og vil indeholde eventuelle forhold, som ikke kan vises i databasen. Hvis der er difference, er det kortet, der gælder. Der er på Europæisk plan en række initiativer i gang for at udbedre de omtalte forhold. Nye procedurer konstrueres efter en fælles standard med bl.a. navne på under fem tegn, og procedurerne konstrueres som databaseprocedurer d.v.s. der er ikke en fortolkning af en tekstbeskrivelse eller et kort for at lægge oplysningerne ind i databasen. Styrkede krav til kvalitetssikring skal også hjælpe med at forbedre kvaliteten. Hvordan kommer jeg videre? Statens Luftfartsvæsen har udgivet AIC er, der omhandler GPS navigation: AIC A-10 / 01 Anvendelse af GPS-baserede RNAV ikke-præcisions instrument indflyvningsprocedurer. AIC A-11 / 01 GPS Approach kvalifikations træning. Der er desuden AIC B-21/99 om B-RNAV, AIC B- 09/02 om NAT VFR og AIC B-11/02 om check af database. Hvis man flyver VFR, er selvstudium eller flyvetræning en vej til at blive fortrolig med GPS navigation. Flyver man IFR, anviser de omtalte AIC er en måde at komme videre på. AIC A-11 / 01 GPS Approach kvalifikations træning anviser direkte et træningsprogram. Det er selvfølgelig også en god ide at studere Flyvehåndbog og Pilot s Guide på det installerede udstyr grundigt samt ikke mindst træne i praksis for at opnå og vedligeholde den nødvendige kompetence. 17

18 indlæg brevkasse En landing i variable vind I påskedagene oplevede jeg, at uanset hvor sikker man er på vejrudsigten inden en flyvning, så kan vinden godt være drilsk. Skærtorsdag havde jeg planlagt en flyvning fra Roskilde til Kalundborg og retur. Inden flyvningen tog jeg en METAR og en TAF, og vejret viste sig at være CAVOK OK. På tilbageturen til Roskilde ca. to timer senere checkede jeg selvfølgelig ATIS. Jeg fik besked på, hvor jeg skulle gå ind, og at det var bane 29, der var i brug. Jeg blev bedt om at gå på medvind. Jeg lagde mærke til, at der var en del turbulens, som så forsvandt igen, og koncentrerede mig så udelukkende om at skulle ind og lande. Måske skulle alarmklokkerne have ringet på grund af turbulens ved anflyvning, fordi det kunne jo indikere nogle vindforandringer, men der var ikke forecastet noget, og derfor ignorerede jeg det. Jeg lagde an til finale, fløj ind med 80 miles i timen, og havde ca omdrejninger på motoren. Jeg prøvede at sætte maskinen ca meter inde på banen, men her blev jeg hængende i ground effekt i ca meter. Det forbavsede mig en smule, at jeg ikke kunne få maskinen længere ned. Jeg prøvede at stalle flyet igennem, men steg i stedet. Det undrede mig en del, og idet jeg steg, kiggede jeg på gashåndtag og ned på omdrejningstælleren for at se, om jeg ikke havde taget gassen af. Det havde jeg, og jeg tog en ekstra gang på gashåndtaget. Omdrejningerne var ca i minuttet, så jeg havde ikke ved en fejl fået skubbet gashåndtaget frem. Jeg blev hængende i ground effekt og prøvede at få maskinen ned ved at flade ud og stalle ud, men igen steg jeg ca. 3-5 meter. Jeg blev desorienteret og forvirret. Jeg kiggede igen på instrumenterne og tænkte på, hvad der kunne være galt. Først på de sidste meter fik jeg maskinen ned, og måtte bruge fødderne for at holde maskinen på banen. Jeg må indrømme, at jeg var nervøs, og paradoksalt nok flov over at lave sådan en landing, men tårnet oplyste, at vinden var vendt 180 grader, og adviserede det næste fly - om at bane 11 var i brug. Jeg havde pludselig fået plus 20 knob bagi, men jeg forbandt ikke den besværlige landing med vinden. Jeg forventede ikke, at vinden ville vende, da der ikke var noget, der indikerede det, fx at halen pludselig ville være bagud. Min umiddelbare reaktion var derfor, at jeg måtte have omdrejninger på motoren. Set i bakspejlet har jeg været heldig, for der er en væsentlig forskel på pludselig at få 20 knob bagi frem for at have 10 knob i næsen. Så uanset hvor sikker man er på vejrudsigten, så har jeg lært, at man altid skal være opmærksom på vinden. Per Wilhelm Bunkenborg Kære Per Der kan være mange årsager til, at man som pilot kommer ud for ændringer i vindretning og hastighed under start og landing, og det er vigtigt at vide, at det kan forekomme. Især om foråret og hen på sommeren skal man være på vagt overfor søbriser, der i værste fald kan få vinden til at skifte retning ofte fra øst til vest - på få sekunder. En søbrise kan give anledning til +/ knob TAS. I nr. 4/2002 gav DMI gode råd om vinden: Kend og mærk dig vindens retning og hastighed i forhold til bane i brug. Check vindposerne selvom du har fået en MET REPORT. Planlæg i god tid en eventuel missed approach. 18

19 Ordet er frit Ordet er frit Meteorologi og FLYSIK - en foredragsrække den kommende vinter Af Søren Brodersen, DMI For nogen tid siden faldt jeg over et opslag på min arbejdsplads, at SLV og FLYSIK-projektet søgte en flyvemeteorolog, som kunne indgå i arbejdet. Min første tanke var, at det var da så sandelig på tide, men bedre sent end aldrig for naturligvis skal der være en vejrkyndig tilstede i gruppen. Som flyvemeteorolog har jeg nemlig gennem tiden "fornøjet" mig med læsning af diverse hændelses- og havarirapporter. Nej, fornøjelig læsning er det naturligvis ikke, men lærerigt, det er det sandelig. Mange af hændelserne er nemlig forbundet med vejret som en større eller mindre årsagsfaktor. I hvert enkelt tilfælde har jeg tænkt, om det i virkeligheden var vejret, der var forudsagt for dårligt, eller om det var piloten, der havde forsømt noget - eller tolket udsigterne forkert. Men i de fleste tilfælde er der tale om, at de ting piloten havde til rådighed før flyvningen, var dækkende. Men de blev ikke udnyttet efter fortjeneste. Vejret skal forstås ikke beregnes Det er ikke nok at konstatere, at de forudsagte værdier for sigt og skyhøjde ligger inden for de i luftfartslovgivningen afstukne rammer for VFRflyvning. Det er ikke nok at have beregnet fuelforbrug efter højdevinden, og det er ikke nok at have tastet QNH en ind i regnearket. Det er min fornemmelse, at i disse højteknologiske tider har piloten en palm-pilot eller pc, der klarer planlægningen, hvis man blot taster nogle tal ind. VEJRET SKAL FORSTÅS - ikke beregnes. Det er ikke blot et stykke papirarbejde, der skal på plads, inden det sjove kan begynde. Man skal forstå vejret så langt, at man kan tage de rigtige beslutninger i luften, hvis vejret bliver dårligt. Man skal vide, hvordan vinden indvirker på manøvrerne nær jorden, og hvad det betyder, at der står CB på ruten, - eller der er is på vingerne. Det er blot eksempler. Arbejdet i FLYSIK-gruppen har været en fornøjelse. Vejret kan jeg jo snakke om i timevis, men når rutinerede FLYSIK-piloter, erhvervs- og airlinepiloter slår gluggerne op og efter mange års flyvning i al slags vejr får en aha-oplevelse, når jeg gennemgår fx vindens mærkværdigheder, ja så føler jeg, at vi har noget at gå videre med. Et foredrag, der vil nå langt Derfor har vi i FLYSIK-gruppen besluttet at afvikle en foredragsrække landet rundt om flyvevejr det kommende efterår og vinter. Jeg og min kollega Pernille Hansen vil fortælle om flyvevejret, men tro nu ikke, at vi vil gennemgå teoribøgerne fra en ende af... Nej, "forelæsningen" vil rette sig direkte til de flyvende folk, og vi vil fokusere på forståelsen, faldgruberne og misforståelserne. Vi vil fortælle om meteorologens muligheder og begrænsninger, og vi vil have Jer til at forstå vejret så langt, at I som piloter ikke kan overraskes af noget. Og skulle det alligevel ske, så vil I forstå vejret så godt, at I kan tage de rigtige beslutninger i luften - hvis det skulle kræves. Vi vil også få tid til at besvare spørgsmål og høre om hændelser, vi alle kan lære noget af. Foredraget vil henvende sig til alle, som har læst meteorologi-teorien. Et vist kendskab til flyvemeteorologien vil være at foretrække, men alle er naturligvis velkomne. Især ser vi gerne, at instruktører og undervisere møder op. For skal vi have udbredt en bedre forståelse af vejret, skal det ske gennem Jer, der har fat i unge og/eller urutinerede piloter. SÅ MØD OP, når vi kommer til din region. Nærmere om tid og sted vil komme snart, men følgende ligger fast: 8. november er vi i Aalborg. 15. november i Rødekro. 10. januar i Herning. 25. februar i Odense. Dertil nok et møde på Sjælland i Vi håber på et stort fremmøde, og at I vil finde emnet interessant. Vi ses! 19

20 SIK OY SIK OY SIK OY SIK SIK SIK SIK SIK SIK SIK SIK SIK SIK SIK SIK SIK side 6 side 10 SIK SIK SIK SIK SIK SIK SIK side 6 SIK er udgivet af SLV i samarbejde med flysikpiloter fra hele landet Ansvarshavende udgiver: Tina Larsen Redaktionen består af: Henrik Sandum, Tina Larsen og Solveig Leifsdottir Korrekturlæser: Bert Martinsen Layout: Solveig Leifsdottir Tryk: Trekroner Grafisk A/S Bladet distribueres vederlagsfrit til flyveklubber, unioner, luftfartsskoler, flyvepladser, Flyvemedicinsk Klinik og flyvelæger Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter, der indsendes uopfordret Indholdet står til fri redaktionel benyttelse mod tydelig kildeanvisning Indhold Tema: Alkohol og drugs Klubben har et ansvar Har du haft alkoholproblemer tæt inde på livet... Viden om alkohol Vi drikker meget i Danmark - også de unge Hvordan får I en alkoholpolitik - i jeres klub Alkohol(politik) og flyvning Styr på Nødudstyr Alarmering, eftersøgning og redning af fly GPS Navigaton Brevkasse Ordet er frit for flysikpiloterne Meterologi og FLYSIK side 6 ISSN Oplag: 4000 Næste nummer udkommer til nov. Deadline er 13. okt Adr. Att.: Statens Luftfartsvæsen Ellebjergvej København SV Tlf Redaktionen opfordrer alle til at deltage i debatten om emner med relation til flyvesikkerhed. Du kan stille spørgsmål, rejse en debat og give holdninger til kende i. Så fat pennen og skriv til brevkassen. O

Bestemmelser for Civil Luftfart BL 7-100

Bestemmelser for Civil Luftfart BL 7-100 Bestemmelser for Civil Luftfart BL 7-100 Bestemmelser, der supplerer EU-forordning nr. 923/2012 (SERAforordningen) mm. I medfør af 153, stk. 1, jf. 52 og 149, stk. 10, i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

eksp 050550z 0506/0515 30010kt 9999 sct035 becmg 0513/0514 26011kt 9000 bkn070 becmg 0514/0515 19013kt 7000 bkn025 ra

eksp 050550z 0506/0515 30010kt 9999 sct035 becmg 0513/0514 26011kt 9000 bkn070 becmg 0514/0515 19013kt 7000 bkn025 ra Der skal være ICAO-kort til rådighed ved løsningen af spørgsmålene. Derudover kan der være behov for andre hjælpemidler herunder adgang til internettet. Flyvningen forudsættes at foregå den 5.6.2015, og

Læs mere

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol F God Alkoholkultur Kanonbådsvej 8 1437 København K Fakta om alkohol Emne: Unge og alkohol Sådan påvirker alkoholen din krop Sådan påvirker alkoholen dig psykisk Hvad tror du om unges alkoholforbrug? Og

Læs mere

Udlejningskontrakt. Lejers Data. Luftfartøj data 1. CAVOK ApS Birkemosevej 1C, DK-8361 Hasselager tlf: +45 8744 1414 www.cavokflying.

Udlejningskontrakt. Lejers Data. Luftfartøj data 1. CAVOK ApS Birkemosevej 1C, DK-8361 Hasselager tlf: +45 8744 1414 www.cavokflying. Udlejningskontrakt Indhold Udlejningskontrakt... 1 Lejers Data... 1 Luftfartøj data... 1 Kontraktvilkår... 2 Særlige aftaler... 3 Lejeperiode... 3 Underskrifter... 3 Udlejningsbetingelser... 4 Lejers Data

Læs mere

Operationelle bestemmelser for intern flyvning i Grønland samt for transitflyvning af Søndrestrøm flyveinformationsregion

Operationelle bestemmelser for intern flyvning i Grønland samt for transitflyvning af Søndrestrøm flyveinformationsregion Statens Luftfartsvæsen Civil Aviation Administration - Denmark BL 5-24 Operationelle bestemmelser for intern flyvning i Grønland samt for transitflyvning af Søndrestrøm flyveinformationsregion (FIR) Udgave

Læs mere

Danske unges drikkekultur

Danske unges drikkekultur UNGES FORBRUG Danske unges drikkekultur Danske unges drikkekultur er præget af, at man drikker for at blive beruset. Når man drikker på denne måde, vil en del også opleve skader som følge af en høj promille.

Læs mere

Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart

Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart BL 3-2 Bestemmelser om etablering af offentlige IMC-flyvepladser Udgave 2, 10. marts 1993 I medfør af 52, 148 og 149, stk. 10, i lov om luftfart,

Læs mere

Forbindingskassen.dk. Sikkerhedsudstyr til den helt rigtige pris:

Forbindingskassen.dk. Sikkerhedsudstyr til den helt rigtige pris: Forbindingskassen.dk ApS - MEGET mere end blot et plaster på såret! Forbindingskassen.dk Sikkerhedsudstyr til den helt rigtige pris: Alt i brandslukningsudstyr Forbindingskasser Kurser i førstehjælp &

Læs mere

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over Læs før du handler { januar 2012 pris: 39,- kr. gratis for fdb-medlemmer } forbrug Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer Side 18 sundhed De flyvende læger/ Mød eskadrille 722 Side 44 mad Lad det simre/

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING

RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING Smooff Rygeafvænningsfiltre til rygeafvænning.. 4 Påsætning af filteret............. 6 Opbevaring og rengøring........... 7 Vigtige anbefalinger............. 8 Før din rygeafvænning............

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Comment Response Document (CRD) ifm. ændring til ATS-instruks 0, 12 og 20 pr. juni 2015

Comment Response Document (CRD) ifm. ændring til ATS-instruks 0, 12 og 20 pr. juni 2015 Comment Response Document (CRD) ifm. ændring til ATS-instruks 0, 12 og 20 pr. juni 2015 Version: 08.06.2015 ATS-instruks 0, 12 og 20 Bestemmelse: Høringssvar Trafikstyrelsens bemærkninger Generelt ATS-instruks

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

Alarm JABLOTRON 100. Ny alarm med revolutionerende betjening

Alarm JABLOTRON 100. Ny alarm med revolutionerende betjening Alarm JABLOTRON 100 Ny alarm med revolutionerende betjening Betjeningspanel Betjeningspanelet kan betjenes af op til 300 brugere. Systemet indeholder både trådfaste BUS baserede og trådløse betjeningspaneler.

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

Chipmunk T.Mk.21 OY-DHJ

Chipmunk T.Mk.21 OY-DHJ Chipmunk T.Mk. 21 OY-DHJ Information om flyvning med Strut Nordjyllands Chipmunk Indholdsfortegnelse Chipmunk 2 Flyets historie 2 Genopbygning 2 Krav til piloten 3 Reservation af flyveren 3 Operationelt

Læs mere

Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Formål Formålet med denne brochure er at beskrive mobiltelefonens muligheder og begrænsninger ved anvendelse

Læs mere

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1 Mandag som var første dag, var meget blæsende med over 40 50 kt i 1.500 m, så dagen flyvninger blev aflyst. I stedet for at flyve fik vi noget teori omkring bølgeflyvning. Dette var helt relevant, da der

Læs mere

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig

Læs mere

MINDRE DRUK. MERE FEST

MINDRE DRUK. MERE FEST MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med

Læs mere

BRUGSANVISNING BY0011 H610 CAL

BRUGSANVISNING BY0011 H610 CAL BRUGSANVISNING BY0011 CAL H610 FUNKTIONSOVERSIGT Gang reserve indikation Overopladning sikkerheds funktion Utilstrækkelig opladnings advarsels funktion (to-sekunders interval bevægelse) Energibesparende

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer for Sorø Akademis Skole

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer for Sorø Akademis Skole Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer for Sorø Akademis Skole Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? 16 kajakker, 12 kanoer og 2 robåde 1. Identifikation af rederen Skriv navn

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Ungdomsliv. Hvem taler. Hvordan virker. Brug og misbrug. man med? ADHD-hjerne?

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Ungdomsliv. Hvem taler. Hvordan virker. Brug og misbrug. man med? ADHD-hjerne? ADHD og misbrug Hvordan hænger det sammen? 04 Hvad betyder det? 05 Brug og misbrug 07 Hvordan virker usunde stimulanser på en ADHD-hjerne? 08 Ungdomsliv 10 Hvem taler man med? 11 04 ADHD er en forstyrrelse

Læs mere

Manual til Elegant DK190

Manual til Elegant DK190 Manual til Elegant DK190 Indhold Forord... 4 Alarmens generelle opbygning... 5 Placering af alarmen... 7 Oversigt over alarmen... 8 Forside... 8 Bagside... 9 Tag alarmen i brug... 10 Programering af alarmen...

Læs mere

Førstehjælp. Ved at opsætte en tilpasset øjenskylleløsning på arbejdspladsen kan du gøre en afgørende indsats for at forebygge alvorlige øjenskader.

Førstehjælp. Ved at opsætte en tilpasset øjenskylleløsning på arbejdspladsen kan du gøre en afgørende indsats for at forebygge alvorlige øjenskader. Førstehjælp 215 Førstehjælp Du har kun to øjne - pas på dem! Synet er en af vores vigtigste sanser. Hvert år sker der tusindvis af øjenulykker på arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, i trafikken,

Læs mere

Sportsdykkerens oktober udgave 2014.

Sportsdykkerens oktober udgave 2014. Sportsdykkerens oktober udgave 2014. Information fra Teknisk Udvalg (TU) Tæt På konkurrencen I 2014 udlodder vi en præmie til en værdi på ca. 500 kr. blandt de indlæg der offentligøres i Sportsdykkeren.

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 4. januar 2012

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 4. januar 2012 Lovtidende A 2011 Udgivet den 4. januar 2012 28. november 2011. Nr. 1420. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til motorcykel (kategori A) 1 I bekendtgørelse

Læs mere

Den gode triathlon-oplevelse

Den gode triathlon-oplevelse Den gode triathlon-oplevelse Du har nu besluttet dig for at du vil køre et triathlonstævne, og du har sikkert allerede gjort dig en del tanker om det. Uanset om man kører kort eller langt. Er ung eller

Læs mere

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED 27-1-2012 KOMMUNIKATION & SAMFUND FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED Roskilde Tekniske Skole, HTX Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Danskernes

Læs mere

Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart

Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart BL 3-21 Lysanlæg for natbeflyvning af offentlige VMC- og private flyvepladser Udgave 2, 1. april 1987 I medfør af 52 og 149, stk. 10, i lov om luftfart,

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 Generelle retningslinjer for Referees/referee assistenten der virker ved turneringer hvor der spilles kampe spillet uden dommer:

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart

Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart BL 5-65 Bestemmelser om VFR-flyvning med helikopter, der ikke opereres i henhold til bestemmelser for erhvervsmæssig lufttransport Udgave 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Hvad er det 1 punkt i førstehjælperens hovedpunkter? Hvad er førstehjælperens 4 hovedpunkter?

Hvad er det 1 punkt i førstehjælperens hovedpunkter? Hvad er førstehjælperens 4 hovedpunkter? Hvad er førstehjælperens 4 Skab sikkerhed. Vurder personen. Tilkald hjælp. Giv førstehjælp. Hvad er det 1 punkt i førstehjælperens Skab sikkerhed. Hvad er en nødflytning? Det er en måde til, at flytte

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Vejen frem. Dermed står Danmark med et fantastisk udgangspunkt til fremtiden, og til at kunne bevare vores position i toppen af verdenseliten.

Vejen frem. Dermed står Danmark med et fantastisk udgangspunkt til fremtiden, og til at kunne bevare vores position i toppen af verdenseliten. Vejen frem I starten af 2012 blev Danmark kåret som verdens bedste håndboldnation. Kåringen skete på baggrund af de seneste års resultater, som vores landshold har præsteret på såvel ungdoms- som seniorsiden

Læs mere

Quick Start Guide til ST-3

Quick Start Guide til ST-3 Quick Start Guide til ST-3 Indhold Forord... 3 Modtagelse af alarmen... 4 Udpakning af alarmen... 5 Navigation i alarmens menuer... 6 Koder generelt... 7 Ændring af administrator-kode... 7 Ændring af bruger-kode...

Læs mere

mit barn skal til svømmestævne

mit barn skal til svømmestævne Hjælp mit barn skal til svømmestævne Hjælp mit barn skal til svømmestævne! Er du gammel konkurrencesvømmer er der nok ikke meget nyt at hente i denne folder. Men har du ingen særlig fortid inden for svømmesporten,

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

FLYVEREGLEMENT for POLYTEKNISK FLYVEGRUPPE

FLYVEREGLEMENT for POLYTEKNISK FLYVEGRUPPE FLYVEREGLEMENT for POLYTEKNISK FLYVEGRUPPE Indholdsfortegnelse 1. Generelt 2. Omskolingsregler 3. Passagertilladelse 4. Sikkerhedspilot 5. Brug af motoren i Discus bt og Duo Discus T 6. Soloflyvning 7.

Læs mere

Elektronisk søkortsystem

Elektronisk søkortsystem Kapitel 3 side 18 Elektronisk søkortsystem Et elektronisk søkortsystem samler oplysninger fra mange forskellige navigationsinstrumenter. Oplysningerne bliver vist på et elektronisk søkort, som navigatøren

Læs mere

Beredskabsplan for Institut for Sprog og Kommunikation

Beredskabsplan for Institut for Sprog og Kommunikation Beredskabsplan for Institut for Sprog og Kommunikation Syddansk Universitet Beredskabsplan for Institut for Sprog og Kommunikation Indholdsfortegnelse Intro... 2 1. I tilfælde af brand... 3 2. I tilfælde

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

Forberedelse 25-11-2008. Hvordan sikres en effektiv audit? Anders Clausen c-compliance. Baggrund Anders Clausen. Hvordan sikres en effektiv audit?

Forberedelse 25-11-2008. Hvordan sikres en effektiv audit? Anders Clausen c-compliance. Baggrund Anders Clausen. Hvordan sikres en effektiv audit? Baggrund Anders Clausen Præsentation for IFF Anders Clausen c-compliance Farmaceut 1983 23 år i den farmaceutiske industri QC-laboratorium QA for udviklingslaboratorier QA-frigivelse af steril færdigvareproduktion

Læs mere

Sejlads på Tommerup Efterskole. Generelt & Sikkerhedsinstruks

Sejlads på Tommerup Efterskole. Generelt & Sikkerhedsinstruks Sejlads på Tommerup Efterskole Generelt & Sikkerhedsinstruks Generelt Søfart/sejlads med TE Regler, retningslinjer og vejledning i forbindelse med sejlads på Tommerup Efterskole Efteråret 2013 Generelle

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse VIBRO CONSULT Palle Aggerholm Tilstandskontrol ved hjælp af vibrationsanalyse Et minikursus med særlig henvendelse til vindmølleejere Adresse: Balagervej 69 Telefon: 86 14 95 84 Mobil: 40 14 95 84 E-mail:

Læs mere

Matematik og Fysik for Daves elever

Matematik og Fysik for Daves elever TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6

Læs mere

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank.

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank. De danske huspriser homes husprisindeks København den 1. sept. 7 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank +5 5 1 5 31, stbo@danskebank.dk Niels H. Carstensen, home +5 15 3 nica@home.dk Den

Læs mere

Trip 2, 2L, 3 og 5W Brugermanual. DANSK

Trip 2, 2L, 3 og 5W Brugermanual. DANSK Trip 2, 2L, 3 og 5W Brugermanual. DANSK VELKOMMEN. Tak, fordi du har købt en Bontrager Trip - computer. Vi håber, at denne computer vil give dig mange kilometers fornøjelser. Din Trip-computer indeholder

Læs mere

Introduktion til Udspring. En guide for tilskuere

Introduktion til Udspring. En guide for tilskuere Introduktion til Udspring En guide for tilskuere Juli 2012 Udspring er en æstetisk sport, hvor ynde kombineres med styrke og smidighed, mens udspringeren bevæger sig gennem luften. Udspringeren skal have

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING CP-508LCD ALARMCENTRAL

BRUGERVEJLEDNING CP-508LCD ALARMCENTRAL ALPHATRONICS DANMARK BRUGERVEJLEDNING CP-508LCD ALARMCENTRAL Version 4.2 INDHOLDSFORTEGNELSE BETJENING... side 2 TIL- OG FRAKOBLING... side 3 TILKOBLING NIVEAU 1... side 4 TIL- OG FRAKOBLING NIVEAU 2...

Læs mere

Luftfart og turisme i Grønland

Luftfart og turisme i Grønland Luftfart og turisme i Grønland Polit Case Competition Copenhagen Economics 14. marts 2015 Introduktion I det følgende præsenteres tre cases. Alle handler om luftfart i Grønland, men adresserer forskellige

Læs mere

Sporing af demente med GPS-teknologi

Sporing af demente med GPS-teknologi Sporing af demente med GPS-teknologi Større tryghed og bevægelsesfrihed for demente Med GPS-TRACKER ved man altid, hvor den demente befinder sig. Sporing af demente med GPS-teknologi Hvorfor skulle demente

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også

Læs mere

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling Skyde opgaver Ideer til forskellige skydeøvelser, som træner forskellige aspekter Stress/spænding Tennis-skydning, 2 og 2 skyder match, hver sin skive. Skyde på kryds, to og to, på samme skive Koncentration

Læs mere

TILKENDEGIVELSE. Faglig voldgiftssag FV. 2012.0018: Fagligt Fælles Forbund (3F) for A (advokat Peter Nisbeth) mod

TILKENDEGIVELSE. Faglig voldgiftssag FV. 2012.0018: Fagligt Fælles Forbund (3F) for A (advokat Peter Nisbeth) mod TILKENDEGIVELSE i Faglig voldgiftssag FV. 2012.0018: Fagligt Fælles Forbund (3F) for A (advokat Peter Nisbeth) mod Kommunernes Landsforening (KL) for Næstved Kommune (advokat Elsebeth Aaes-Jørgensen) Den

Læs mere

Endelig tur beskrivelse

Endelig tur beskrivelse Endelig tur beskrivelse DMU turen 2013 Görlitz (EDBX) via Barth (EDBH) Den 6. 9. juni 2013 Görlitz Kære Turdeltager, Tiden nærmer sig, hvor vi alle drager afsted på årets DMU tur. Vi har derfor fornøjelsen

Læs mere

OASIS BRUGER. manual. Til daglig betjening

OASIS BRUGER. manual. Til daglig betjening OASIS BRUGER manual Til daglig betjening Blinker = alarm Konstant lys = fejl Tændt = Område A tilkoblet Tændt = Område B tilkoblet Tændt = Område C tilkoblet Konstant lys = Power OK Blinkende lys = Batteri

Læs mere

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 1 Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 2 Forord Fra oktober 2007 til januar 2008 foretog jeg sammen med min daværende kone, Susanne Høegh, en

Læs mere

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os.

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os. Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Tlf.: 7841 3981 Til patienter med prostatakræft Prostatakræft

Læs mere

Personalets opgaver i tilfælde af brand, nævnt i prioriteret rækkefølge:

Personalets opgaver i tilfælde af brand, nævnt i prioriteret rækkefølge: Brand- og alarmeringsinstruks Hvad gør man hvis det brænder? Personalets opgaver i tilfælde af brand, nævnt i prioriteret rækkefølge: 1. Evakuer 2. Alarmer på 112 3. Bekæmp branden 4. Underret Bygningsafdelingen

Læs mere

INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER

INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER INSTALLATIONS MANUALEN SKAL GENNEMLÆSES OMHYGGELIG FØR IBRUGTAGNING ADVARSEL FOR SIKKER INSTALLATION Inden installation af automatikken skal balance fjederen på

Læs mere

Beredskabsplan. for indsats ved uheld på Ry Marina. Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både

Beredskabsplan. for indsats ved uheld på Ry Marina. Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både Beredskabsplan for indsats ved uheld på Ry Marina Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både Indhold: 1. Formål 2. Alarmering 3. Brand 4. Drukneulykker 5. Personskader

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

Værd at vide om VHF og DSC KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om VHF og DSC KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om VHF og DSC KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK BILLEDERNE VISER PRODUKTER FRA FORSKELLIGE VIRKSOMHEDERS SORTIMENT. Nød- og sikkerhedskommunikation Eksempel på en standard

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING RØGSENSOR

BRUGERVEJLEDNING RØGSENSOR BRUGERVEJLEDNING RØGSENSOR til røgsensor Side 1 Introduktion Røgsensoren fra LOCKON bruger en optisk røgdetektor til at registre, om der er røgpartikler i luften. Den afgiver en alarm, hvis antallet af

Læs mere

Beredskabsplan. for indsats ved ulykker på Marselisborg Lystbådehavn. Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både

Beredskabsplan. for indsats ved ulykker på Marselisborg Lystbådehavn. Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både Beredskabsplan for indsats ved ulykker på Marselisborg Lystbådehavn Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både Udarbejdet af Miljø- og Sikkerhedsudvalget, Marselisborg

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Dansk Svæveflyver Union

Dansk Svæveflyver Union Dansk Svæveflyver Union Radiofrekvenser Arnborg trafikleder 122,650 MHz skal anvendes tæt på pladsen Afgangsmelding 130,750 MHz senest 30 min. efter afgang Arnborg ankomst 122,650 MHz opkald senest 10

Læs mere

Mødet mellem alkohol og hjerne

Mødet mellem alkohol og hjerne Mødet mellem alkohol og hjerne et interview med hjerneforsker Peter Lund Madsen Af Stine Reesen Hvis der kom nogen nu og havde opfundet alkohol, så ville det aldrig blive tilladt er du sindssyg, det ville

Læs mere

Undervisningsforslag til Rusmiddelguide for unge - supplement til lærerværelset på www.netstof.dk

Undervisningsforslag til Rusmiddelguide for unge - supplement til lærerværelset på www.netstof.dk FLERTALSMISFORSTÅELSE & MANDAGSLØGNEN: Flertalsmisforståelse forholdsvis let undersøges og tydeliggøres. Nordjyllands Amt har udarbejdet en vejledning til undervisning om begrebet flertalsmisforståelse.

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Sejlklubben Greve Strand SIKKERHEDSPOLITIK

Sejlklubben Greve Strand SIKKERHEDSPOLITIK SIKKERHEDSPOLITIK Gældende fra den 24. april 2008 I Sejlklubben Greve Strand (SGS) prioriterer vi sejlernes sikkerhed højt. En klar ansvarsfordeling under afvikling af uddannelse, træning og sejladser

Læs mere

Kristian S. Hansen (juryformand), Knud Møller Andersen, Mogens H. Larsen, HSvK

Kristian S. Hansen (juryformand), Knud Møller Andersen, Mogens H. Larsen, HSvK Spring Cup 2015 Velkommen til Spring Cup 2015. I denne informationsskrivelse finder du informationer om forskellige praktiske foranstaltninger, supplerende regler gældende specielt for Spring Cup, samt

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

skyd genvej til bedre ydeevne

skyd genvej til bedre ydeevne skyd genvej til bedre ydeevne Løsningen er helt enkelt genial Idéen For flere tusind år siden opdagede kineserne, at vores krop har nogle nervebaner med direkte forbindelse til hjernen. Fx kan en nervebanes

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

LÆGTE/METAL/STRØM DETEKTOR

LÆGTE/METAL/STRØM DETEKTOR LÆGTE/METAL/STRØM DETEKTOR Brugsanvisning Læs denne brugsanvisning grundigt før brug INTRODUKTION Dette er en avanceret detektor med multifunktion. Den kan finde og lokalisere metal, strøm og lægter. Figur

Læs mere

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET PAKKEREJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 2010/0318 afsagt den ****************************** REJSEMÅL Alcudia, Mallorca. 18.9.-25.9.2010 PRIS KLAGEN ANGÅR KRAV 6.986 kr. Utilfredsstillende rejsearrangement

Læs mere

Uddannelseslogbog til tipholder flyhenter wirehenter radiovagt

Uddannelseslogbog til tipholder flyhenter wirehenter radiovagt 2009 Uddannelseslogbog til tipholder flyhenter wirehenter radiovagt Navn Af Jens C. Jakobsen Århus Svæveflyveklub 12-09-2009 Indledning Denne logbog er et tillæg til hæftet Til nye elever i ASvK, som det

Læs mere

Bestemmelser om erhvervsmæssig målflyvning, målbugsering,

Bestemmelser om erhvervsmæssig målflyvning, målbugsering, Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart BL 5-8 Bestemmelser om erhvervsmæssig målflyvning, målbugsering, reklameflyvning og reklamenedkastning* Udgave 3, 16. december 2009 I medfør af 32,

Læs mere

MJPower engineering Ecu Link.

MJPower engineering Ecu Link. MJPower engineering Ecu Link. Trin for trin instruktioner. I dette eksempel starter vi med at teste en cykel med et Power Commander nul map. Man er nødt til at have en præcis omdrejningstal registrering,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 2

Indholdsfortegnelse. Side 2 - Naturligvis Indholdsfortegnelse Ibrugtagning af din nye ABook notebook...3 Installation af styresystem...4 Backupprocedurer...5 Vedligeholdelse af batterier...6 Vedligehold...7 Vista Recoverysystem...8

Læs mere

Brugervejledning - Devireg 550 termostat

Brugervejledning - Devireg 550 termostat DK Brugervejledning - Devireg 550 termostat Brugervejledning - Devireg 550 termostat Om termostaten Side 2-7 Indstille ur og ugedag Side 8-9 Indstille temperatur Side 10-11 Indstille perioder med sænkning

Læs mere