Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedspolitik Lemvig Kommune"

Transkript

1 Sundhedspolitik Lemvig Kommune

2 Sundhedspolitik for Lemvig Kommune Forord Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi og skal danne grundlag for kommunens planlægning af sundhedsrelaterede aktiviteter. Endvidere skal sundhedspolitikken ses som et redskab til at sætte sundhedsfremme og forebyggelse på dagsordenen blandt borgere, politikere og ansatte i Lemvig Kommune. Kommunalreformen har nødvendiggjort en meget konkret og tydelig sundhedspolitik, idet kommunerne har overtaget flere opgaver fra de tidligere amter, bl.a. forebyggelse af livsstilssygdomme og rehabilitering, og fremover har ansvaret for den sundhedsfremmende indsats, hvor kommunerne skal være opsøgende og igangsættende. Med sundhedspolitikken ønskes der en videreudvikling af den eksisterende indsats samt mulighed for at sætte fokus på nye opgaver og nye indsatsområder i kommunen. Gennem den sundhedsfremmende indsats styrkes såvel den enkelte borgers som sociale gruppers ressourcer og evne til at handle, ligesom indsatsen skal forebygge de hyppigste årsager til sygdom. Her tænkes på uhensigtsmæssige Kostvaner, Rygning, for meget Alkohol og for lidt eller manglende Motion samt Ulykker. Lemvig Kommune kan ikke alene sætte gang i overnævnte og ønsker at samarbejde og danne partnerskab med en række eksterne partnere. Den frivillige idræt og de øvrige frivillige foreninger vil være centrale samarbejdspartnere i forhold til at etablere generelle sundhedsfremmetilbud. Med sundhedspolitikken ønsker Kommunalbestyrelsen at ændre på den socialt betingede ulighed i sundhed i Lemvig Kommune. Vi ønsker at medvirke til at skabe rammerne for et sundt liv og støtte borgerne i at drage bedst mulig omsorg for eget helbred. Vi ønsker endvidere, at adgangen til sunde valg skal være enkle. Erik Flyvholm borgmester. 2

3 Indledning Lemvig Kommunes sundhedspolitik for danner rammerne for arbejdet med sundhed for kommunens borgere. Den samlede sundhedsindsats skal øge folkesundheden ved at fremme en sund livsstil og sunde vaner og gøre det let for borgerne at træffe sunde valg. Lemvig Kommunes definition på sundhed lægger sig op ad WHO s: en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom og svækkelse". Lemvig Kommune definerer sundhed således: Sundhed er mere end blot fravær af sygdom; det er også en tilstand, der sætter mennesker i stand til at mestre egen tilværelse, så de er medbestemmende over egne livsvilkår og oplever tilværelsen som meningsfuld og kan forstå og håndtere de udfordringer, livet giver. Gennem en sundhedsfremmende og forebyggende indsats ønsker Lemvig Kommune at ændre på den socialt betingede ulighed i sundhed, der medfører, at livsstilssygdomme rammer skævt. Der tages afsæt i de nationale mål og strategier for folkesundhed i Danmark med specielt fokus på indsatser i forhold til risikofaktorer, der har negativ indvirkning på folkesygdomme - bl.a. type 2- diabetes, kræft, hjerte-karsygdomme og KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom). Befolkningens gennemsnitsalder stiger, og stadig flere lever med kroniske eller langvarige sygdomme. Det er derfor vigtigt at sætte ind med forebyggelse og sundhedsfremme, så flere får mulighed for større og bedre livskvalitet. Risikofaktorer, der medvirker til udvikling af folkesygdomme, er først og fremmest rygning, alkohol, uhensigtsmæssig kost, fysisk inaktivitet og ulykker. For at gennemføre sundhedspolitikken skal der iværksættes en strategisk plan for hele kommunen på tværs af politikområderne. Den overordnede kommunale sundhedsstrategi skal fokusere på områder, der kan påvirkes direkte ad kommunalpolitisk vej. Mange risikofaktorer med betydning for folkesundheden kan kun indirekte påvirkes via en kommunal indsats. Det gælder f.eks. de levevilkår, der er af global, national og regional karakter - luftforurening, fødevarepolitik, arbejdsmiljøet i de private virksomheder mv. Mange levevilkår har kommunen dog direkte indflydelse på, f.eks. sociale tilbud, kultur, fritid, bymiljø, infrastruktur og mulighed for brugen af naturområder. Kommunen har desuden ansvar for egne ansattes arbejdsmiljø. Kommunens sundhedsindsats skal tilrettelægges med sigte på koordinering, fælles fokus og forankring. Dette skal sikre sammenhæng i indsats og integration af sundhedsarbejdet i den daglige drift. I de enkelte aftaler mellem kommunalbestyrelsen og afdelingslederne (institutionsledere, skoleledere mv.) skal nuværende og planlagte sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatser synliggøres, og der skal formuleres mål og handleplaner for disse aktiviteter ud fra indsatsområderne. 3

4 Lemvig Kommunes vision Lemvig Kommunes borgere er sunde, og der er mindst mulig sygdom som følge af livsstil og ulykker. Lemvig Kommune prioriterer indsatser, der forebygger, at borgere bliver ramt af de store folkesygdomme, samt indsatser der minimerer de menneskelige og økonomiske omkostninger for borgere, der allerede lever med en sygdom. Kommunen yder en holdningsbearbejdende indsats i forhold til sunde og usunde livsstilsvaner, samt understøtter den enkeltes livskvalitet og trivsel. Kommunen samarbejder med eksterne partnere om generelle sundhedsfremmetilbud. Der arbejdes sammen med de praktiserende læger om tidlig opsporing og henvisning af borgere, der har brug for et relevant tilbud. Værdigrundlag Alle skal have mulighed for at leve et sundt liv Der skal være lighed i sundhed, og der skal være overskud til at tage sig af de svageste borgere i samfundet. Borgernes ressourcer er forskellige og kan variere igennem livet. De borgere, der har brug for særlig hjælp af fysiske, psykiske, sociale eller kulturelle årsager, ydes en hjælp, der styrker deres handlekompetence med henblik på at understøtte egen sundhed. Adgang til sunde valg skal være enkle Lemvig Kommune ønsker at gøre det let for borgerne at træffe sunde valg. Borgerne skal være i stand til at mestre egen tilværelse, have medbestemmelse over egne livsvilkår og opleve tilværelsen som meningsfuld. Borgerne er ansvarlige for egen sundhed. Kommunen medvirker til at skabe rammerne for et sundt liv og støtter borgerne i at drage bedst mulig omsorg for eget helbred. At forbedre sundheden forudsætter, at alle tager ansvaret herfor. Kommunen har ansvaret for at skabe rammerne og opstille nødvendige regler, så borgerne lettere kan tage ansvar for eget liv og egen sundhed. 4

5 Sundhedstilstanden i Lemvig Kommune Region Midtjylland og Center for folkesundhed har i 2006 udarbejdet en sundhedsprofil for kommunerne i regionen. Undersøgelsen hedder "Hvordan har du det?", og ca af Lemvig Kommunes borgere i alderen fra 25 til 79 år har deltaget i undersøgelsen. Undersøgelsen beskriver borgernes opfattelse af eget helbred, forekomsten af kroniske sygdomme, samt borgernes livsstil og vaner med betydning for sundhed. Opgørelsen er fordelt efter demografiske og sociale forhold, såsom køn, alder, uddannelsesniveau, job, boligtype og samlivssituation, samt om der er børn i hjemmet. Faktabox Uddannelse Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Forholdsmæssigt er der 7 % flere med korte uddannelser og 5 % færre med længere uddannelser end regionsgennemsnittet. 29 % af de voksne borgere i Lemvig Kommune ryger dagligt, og 46 % af dem vil gerne holde op. Der er over dobbelt så mange rygere blandt kortuddannede som blandt længere uddannede. 32 % af mændene og 8 % af kvinderne i Lemvig Kommune drikker mere end de anbefalede genstandsgrænser. De drikker fem genstande eller flere mindst én gang om ugen eller viser tegn på alkoholafhængighed. I Lemvig Kommune følger 43 % af de voksne borgere anbefalingerne om at være fysisk aktive en halv time dagligt. Men 63 % ønsker at være mere fysisk aktive. Kost 17 % af de voksne borgere i Lemvig Kommune har et usundt kostmønster og 16 % et sundt kostmønster set i forhold til Ernæringsrådets officielle 7 kostråd. Overvægt 15 % af den voksne befolkning i Lemvig Kommune er svært overvægtige og 41% moderat overvægtige. Der er over dobbelt så mange svært overvægtige blandt kortuddannede som blandt længere uddannede. Trivsel 13 % af borgerne i Lemvig Kommune vurderer, at deres helbred er dårligt. 20 % af de kortuddannede og 7 % af de længere uddannede har et dårligt selvvurderet helbred. Dette viser, at der for Lemvig Kommune er en særlig grund til at være opmærksom på ulighederne i sundhed. Ifølge Det nationale Råd for Folkesundhed er der i gruppen med kort uddannelse flere med en usund livsstil end i gruppen med længere uddannelse. Der er flere, der ryger, flere der drikker alt for meget, flere der er overvægtige eller fede, og en stadigt stigende andel er fysisk inaktive. De mange informationer fra sundhedsprofilen skal bruges til at konkretisere de enkelte sundhedsindsatser. 5

6 Indsatsområder Menneskers sundhed og livskvalitet er ikke blot forskellig, men i stadig forandring. Som tidligere nævnt er en stor del af det, der belaster mennesker og sundhedssystemet relateret til livsstil. Lemvig Kommune ønsker at bidrage til, at borgerne i kommunen får en praktisk og teoretisk viden om sundere livsstil. I Lemvig Kommune vil indsatsen blive rettet mod: Kost og måltider Rygning Motion og bevægelse Alkohol og andre rusmidler Ulykker. Hertil kommer en særlig indsats - Patientrettet forebyggelse - overfor målgruppen af kronisk syge, hvor der samarbejdes med Region Midtjylland bl.a. omkring patientuddannelse. Samarbejdet er baseret på sundhedsaftalerne mellem regionen og kommunen. Lemvig Kommune gennemførte i 2007 og 2008 et tobaksforebyggelsesprojekt sammen med Struer, Holstebro og Skive kommuner. Det er Lemvig Kommunes vision, at sundhedspolitikken kommer til udtryk i flest mulige konkrete handlinger, således at den enkelte borger, politiker eller ansatte i dagligdagen mærker, at der reelt sættes fokus på sundhedsfremme og forebyggelse i kommunen. For at sundhedsfremme og forebyggelse skal kunne omsættes i konkrete handlinger, der virker vedkommende og nyttige, er det vigtigt, at der udarbejdes lokale handlingsplaner. Det er desuden vigtigt, at de involverede føler et ejerskab. I en så stor proces som denne, hvor hele kommunen skal "summe og emme" af sundhedsfremme og forebyggelse, vil det være hensigtsmæssigt at udvælge ét emne af gangen, som alle sætter fokus på. Når det valgte emne i løbet af 1-2 år forhåbentlig er implementeret, vælger man at sætte fokus på et nyt emne. Det, der allerede er implementeret, skal med jævne mellemrum sættes fokus på. Indsatsen i 2008 og 2009 rettes først og fremmest mod området "Kost og måltider". Dette emne er relevant for alle mennesker og kan relateres til stort set samtlige områder i kommunen. På de følgende sider er de enkelte indsatsområder nærmere beskrevet og konkretiseret. Kommunalbestyrelsen har den 26. november 2008 godkendt sundhedspolitikken og det valgte indsatsområde i 2008 og Sundhedspolitikken har været til evaluering i social og sundhedsudvalget den 1. september 2009, den er rettet til på få områder, bl.a. kost området, hvor den er blevet mere målrettet. ooooo00000ooooo 6

7 Kost og måltider Kostvaner har stor betydning for folkesundheden og for den enkeltes trivsel. Vaner og holdninger til mad og drikke grundlægges i barndommen og har stor betydning for sundheden livet igennem. I øjeblikket øges antallet af overvægtige betydeligt i Danmark, ligesom nogle lider af forskellige former for spiseforstyrrelser og/eller fejlernæring. Lemvig kommunens målsætninger for kostområdet: Andelen af borgere, der spiser sundt og følger Ernæringsrådets kostråd, øges markant. Sunde kostvaner er en naturlig del af hverdagen på arbejdspladser, skoler, institutioner, fritidstilbud, sportshaller og ældrecentre i Lemvig Kommune. Andelen af overvægtige nedbringes. Lemvig Kommune vil: Sikre muligheden for sund mad og frisk drikkevand på steder, hvor børn og voksne færdes. Fjerne adgangen til slik og sodavand på kommunale institutioner. Arbejde for at adgangen til slik og sodavand i fritidstilbud reduceres markant. Udarbejde en overordnet kost- og måltidspolitik på tværs af områderne. Sikre oplysning om sunde kostvaner. Borgerne kan: Prioritere sunde madvaner i det daglige. Støtte børn og unge i at udvikle sunde madvaner. Medvirke til at påvirke holdningen til sund kost. Faktabox Ernæringsrådets kostråd Spis mere frugt og grønt - 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg - flere gange om ugen Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød - hver dag Spar på sukker - især fra sodavand, slik og kager Spar på fedtet - især fra mejeriprodukter og kød Spis varieret - og bevar normalvægten Sluk tørsten i vand 7

8 Rygning Tobaksrygning er den enkeltfaktor, som har størst negativ betydning for folkesundhed og sygdom i Danmark. Der findes veldokumenterede metoder til rygestop, ligesom rygestart kan forebygges. Samtidig er gevinsterne ved rygestop mange for den enkelte borger. Lemvig Kommunes målsætninger for rygeområdet: At nedbringe aktiv og passiv rygning. At imødekomme borgernes ønsker om hjælp til rygeophør og røgfri miljøer i kommunen - via en bred indsats til fremme af rygestop, fremme af røgfri miljøer og forebyggelse af rygestart. At nedbringe andelen af rygere med 1% point årligt de næste 4 år. At alle kommunens arbejdspladser og institutioner er helt røgfrie. At andelen af rygere blandt faglærte og ufaglærte falder med samme hastighed som andelen af ryger blandt længere uddannede. Lemvig Kommune vil: Tilbyde borgerne varierende rygestoptilbud, således at særlige risikogrupper også nås. Integrere rygestoptilbud i det sammenhængende patientforløb, bl.a. KOL, diabetes 2 og hjerterehabilitering. Iværksætte tobaksforebyggende indsatser for børn i skole- og fritidsmiljø. Fremme røgfrihed på de private arbejdspladser og i ungdomsuddannelserne. Borgerne kan: Tage medansvar for, at Lemvig Kommune har røgfri miljøer, hvor ingen borger ufrivilligt udsættes for passiv rygning. Tage medansvar for, at familiemedlemmer, venner, kolleger og andre i omgangskredsen, som er motiveret for rygestop, får den fornødne anerkendelse og støtte. Tage medansvar for, at alle børn i Lemvig Kommune vokser op i et røgfrit miljø, så deres sundhed og trivsel får det bedste udgangspunkt. Forældre har hovedansvar for, hvorvidt unge starter med at ryge, og støtter op om kommunens forebyggende indsats overfor unge. 8

9 Motion og bevægelse Fysisk aktivitet er en vigtig del af et sundt liv - både fordi det er gavnligt for helbredet, og fordi det er sjovt og giver oplevelser. Videnskaben har dokumenteret, at et fysisk aktivt liv er vigtigt for at bevare et godt helbred. Alligevel er andelen af inaktive borgere stigende - også i Lemvig Kommune. Lemvig Kommunes målsætninger på motionsområdet: Antallet af borgere, der er fysisk aktive og lever op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om 1/2 times daglig motion for voksne og 1 time for børn, øges markant. Fysisk aktivitet er en naturlig del af hverdagen på institutioner og arbejdspladser i Lemvig Kommune. Naturen er bynær og inspirerer til fysisk aktivitet og oplevelser. Lemvig Kommune har mange idrætshaller, og disse udnyttes optimalt Lemvig Kommune vil: Børn og unge får den anbefalede 1 times motion og bevægelse om dagen. Invitere til motion i kommunens naturområder ved at skabe gode og inspirerende rammer for fysisk aktivitet. Udbygge og vedligeholde stisystemer, herunder sikre skolevejen for eleverne, så flere børn og unge går eller cykler i skole. Samarbejde med ungdomsuddannelserne om motion og bevægelse. Samarbejde med de frivillige organisationer om at etablere tilbud, der også retter sig mod sårbare grupper. Skabe vilkår, så ældre på plejecentre får mulighed for fysisk aktivitet i hverdagen. Borgerne kan: Vælge at gøre motion til en del af hverdagen i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Støtte børn og unge i at blive fysisk aktive. Gøre den daglige transport aktiv ved at tage cyklen, trappen mv. Medvirke aktivt i udviklingen af motionstilbud i lokalområdet. Faktabox Sundhedsstyrelsens anbefalinger om motion: Voksne bør dagligt være fysisk aktive i mindst 30 minutter. Børn og unge bør dagligt være fysisk aktive i mindst 1 time. 9

10 Alkohol og andre rusmidler At benytte alkohol som et nydelsesmiddel er en del af den danske kultur. Et langvarigt stort forbrug kan føre til misbrug med store sociale og helbredsmæssige konsekvenser. Det er vanskeligt at skelne skarpt imellem forbrug og misbrug. Drikkemønstret i de forskellige aldersgrupper er meget forskelligt i Danmark. Alkoholforbruget er stigende, og det ønsker Lemvig Kommune at sætte ind over for. Lemvig Kommunes målsætninger: Overforbruget af alkohol nedbringes. Forbruget af andre rusmidler nedbringes. Alle arbejdspladser og uddannelsessteder har en alkoholpolitik. Unges alkoholdebut udskydes til de er mindst 16 år. Børn i misbrugsfamilier får den nødvendige hjælp og støtte. Der er relevante behandlingstilbud til borgere med et misbrug. Lemvig Kommune vil: Understøtte at alle arbejdspladser og steder, hvor børn og unge færdes, udarbejder en alkoholpolitik Tilbyde behandling af misbrug - tilpasset forskellige målgrupper. Yde en særlig forebyggende indsats i de ældste skoleklasser, så børn og forældre styrkes i deres indbyrdes dialog om alkohol og rusmidler. Hjælpe børn og pårørende i familier med misbrugsproblemer. Borgerne kan: Følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. alkoholindtag. Forældre bør støtte børn og unge til en senere alkoholdebut og et moderat forbrug. Forældre bør støtte børn og unge i at undgå at indtage rusmidler. Handle aktivt når venner og kollegaer m.v. viser tegn på alkoholmisbrug eller anden form for misbrug. Faktabox Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende alkohol: Max 21 genstande om ugen for mænd Max 14 genstande om ugen for kvinder Max 5 genstande på én gang 10

11 Ulykker. Ulykker rammer adskillige mennesker hver dag. Følgerne belaster helbredet, både fysisk og psykisk. Ulykker har store omkostninger for den enkelte, familien og andre nærtstående og for samfundet som helhed. Mere end hver tredje person over 65 år og hver anden person over 80 år oplever mindst ét fald om året, og risikoen for at falde fordobles det følgende år. Lemvig Kommunes målsætninger: Nedbringe antallet af ulykker som følge af børns leg i trafikken og lignende. Nedbringe antallet af ulykker i institutioner. Nedbringe antallet af faldulykker blandt ældre. Minimere risici for ulykker og traumer. Lemvig Kommune vil: Sikre miljøer, hvor børn færdes og leger. Sikre skoleveje og etablere cykelstier, hvor det er muligt. Opfordre forældre til at efterleve de råd, der gives for at sikre børns leg, bl.a. undgå hættesnore og opfordre til at bruge cykelhjelm. Arbejde for gode arbejdsmiljøer. Informere om faren ved løse tæpper, ledninger m.m. og inspirere ældre til at fjerne disse. Tilbyde fysiske aktiviteter til ældre, ældreidræt både som kommunale og foreningstilbud. Forebygge forkert og for stort indtag af beroligende medicin og sovemedicin. Borgerne kan: Vælge forsat at være fysisk aktive. Vælge at efterleve forebyggelsesrådene mht. løse tæpper og ledninger, hvis man bliver dårligt gående. Efterleve de råd / forbud, der er i institutionerne. 11

12 Patientrettet forebyggelse. Patientrettet forebyggelse omfatter indsatser, der har til formål at forebygge forværring af sygdom og svækkelse og fastholde borgerens funktionsevne. Et godt patientrettet forebyggelsesforløb er en koordineret og vidensbaseret indsats, der er tilrettelagt i et samarbejde mellem kommunens relevante serviceområder, den praktiserende læge og hospitalet og er baseret på borgerens hele livssituation. Lemvig Kommunens målsætning: Den patientrettet forebyggelse skal styrkes og udbygges. At borgere med en kronisk sygdom og deres pårørende får hjælp til lettere at kunne leve med deres situation og mestre deres tilværelse. Antallet af indlæggelser og genindlæggelser reduceres gennem mestring af egen sygdom. At borgere med kronisk sygdom kan leve en tilværelse så nær det normale som muligt og på egne vilkår. Lemvig Kommune vil: Gennem et tæt samarbejde med de praktiserende læger sikre en tidlig opsporing af folkesygdomme (KOL, diabetes 2, hjertesygdomme m.m.). Tilbyde borgere med kroniske lidelser undervisning og fysisk træning, så de lærer at leve med deres situation og mestre deres tilværelse. Støtte borgere med kroniske lidelser efter deltagelse i undervisning i egen opfølgning i lokalområdet. Samarbejde med frivillige organisationer og patientforeninger om at etablere tilbud i nærmiljøet, der retter sig mod borgere med kroniske lidelser. Understøtte korrekt brug af medicin og hjælpe borgerne med at følge medicinske anbefalinger. Borgerne kan: Vælge en sund livsstil med hensyn til kost, motion, rygning og alkohol. Dyrke motion og samvær. Anvende medicin korrekt. ooooo00000ooooo 12

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2007-10

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2007-10 Sundhedspolitik Skive Kommune 2007-10 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning:...3 1.1 Skive Kommune har følgende definition af sundhed:...3 2. Sundhedstilstanden i Skive Kommune...4 2.1 Sundhedsprofilen

Læs mere

Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik

Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik Indhold Anbefalinger for kost, rygning, alkohol og motion (KRAM)...1 Vision...2 Sundhedspolitikkens opbygning...2 Baggrund...2 Overordnede mål og principper...3 Beskrivelse

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune Sundhedspolitik Svendborg Kommune UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF 09.03.07 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Sundhedspolitik 2011-2015

Sundhedspolitik 2011-2015 Sundhedspolitik 2011-2015 Sundhedsafdelingen FORORD Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi, hvis vision bl.a. er: Udvikling skal baseres på vækst, bæredygtighed og sundhed

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED Det skal være nemt at vælge det sunde ! Fakta om Slagelse Kommune Der er 76.949 borgere fordelt på følgende aldersgrupper: 17.085 i alderen 0-17 år 41.834 i alderen 18-59

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Sundhedsindsatser til inspiration

Sundhedsindsatser til inspiration Sundhedsindsatser til inspiration Nedenstående papir, skal ses som støttemateriale til de decentrale institutioners arbejde med at lave lokale strategier til udmøntning af Sundhedspolitikken Materialet

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhe Forord Rebild Kommune har fået en ny sundhedspolitik for 2014-2018: Sundhed i sammenhæng. Sundhedspolitikken

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune

Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune 2013 Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune I det følgende præsenteres Norddjurs Kommunes sundhedspolitik. Sundhedspolitikken er en overordnet paraply for sundhedsindsatsen i Norddjurs Kommune i de kommende

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Alkoholstrategi for Ballerup Kommune Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Ballerup Kommune Forord Det er med glæde, at Ballerup Kommune kan præsentere denne alkoholstrategi,

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 21 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i jammerbugt Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Jammerbugt Kommune i samarbejde med Region Nordjylland

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen

tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen Sundhedspolitikken.. skaber rammerne for sunde liv tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen styrker borgernes personlige

Læs mere

Sundhedspolitik 2007 2010

Sundhedspolitik 2007 2010 Sundhedspolitik 2007 2010 UDKAST Drøftet i Kommunalbestyrelsen den 16. maj 2007 Godkendt i Kommunalbestyrelsen den Udarbejdet af tværsektoriel arbejdsgruppe februar - juni 2007 Flemming Lassen, leder af

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Forebyggelsespakk en om: Hvis Nej Det regner vi med at have på plads dato/år. allerede, skriv: Ja/Nej. Kost

Forebyggelsespakk en om: Hvis Nej Det regner vi med at have på plads dato/år. allerede, skriv: Ja/Nej. Kost Spydspids Skole Som spydspids på Skole, er vi stolte af at kunne sige, at Vi arbejder vi hen imod at opfylde samtlige af Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra Forebyggelsespakkerne vedrørende Rygning, Alkohol,

Læs mere

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2015-2018. www.skive.dk

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2015-2018. www.skive.dk Sundhedspolitik Skive Kommune 2015-2018 www.skive.dk Indholdsfortegnelse: 1. Forord... 3 2. Vision og målsætninger for Sundhedspolitikken... 4 3. Indsatsområder: a. Mad, måltider og overvægt... 6 b. Fysisk

Læs mere

Sundhedspolitik. 1. Forord. 2. Hvad er sundhed i Hørsholm?

Sundhedspolitik. 1. Forord. 2. Hvad er sundhed i Hørsholm? Sundhedspolitik 1. Forord Sundhedspolitikken udgør fundamentet for Hørsholm Kommuners visioner og mål samt for de konkrete indsatser for borgernes fysiske såvel som psykiske velbefindende. Vi har kortlagt

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Med dette udspil fremlægger KL sit bud på, hvilke kommunerne kan igangsætte for at bedre folkesundheden. Udspillet skal stimulere diskussionen om, hvad

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.:

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Strategi og indsats Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 13. september 2007 Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Notat vedr. strategi- og indsats Indledning Tobaksområdet er i Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE Uddrag af Region Hovedstadens Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Center for Sundhed og Omsorg Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune er et uddrag af

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik

Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik 1 Sundheden skal frem i Holbæk Kommune Sundhed er med til at skabe livskvalitet. Når du er sund og rask, kan du bedre leve dit liv fuldt ud. Du kan

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution Kostpolitik i daginstitutioner Hvorfor en kostpolitik? Stevns kommune ønsker med en overordnet kostpolitik på før-skoleomådet

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2011-2014. www.skive.dk

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2011-2014. www.skive.dk Sundhedspolitik Skive Kommune 2011-2014 www.skive.dk Forord Skive Byråd besluttede i 2009, at sundhed skal være et af to prioriterede fokusområder, der skal tænkes ind i alle grene af kommunens virke.

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

-- et KRAMM til sundheden. Sundhedspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune 2012-15

-- et KRAMM til sundheden. Sundhedspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune 2012-15 -- et KRAMM til sundheden Sundhedspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune 2012-15 Marts 2012 Sundhedspolitikken... skaber rammerne for sunde liv tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det Gode Liv understøtter

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2015-2018 Indhold Forord... 3 Sundhed er andet og mere end livsstil... 4 Principper: Måden vi arbejder med sundhed på... 5 Målsætninger: Det vi satser på... 6 1) Sundere valg

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Bilag 1: Udkast til Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011-14 Længe Leve København Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011 2014 UDKAST INDHOLD 1. FORORD S. 3 2. LÆNGE LEVE KØBENHAVN S. 4 3. FRA VISION

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Titel Vesthimmerlands Kommunes Sundhedspolitik 2008-2012. Udgivet af Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars

Titel Vesthimmerlands Kommunes Sundhedspolitik 2008-2012. Udgivet af Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars Vesthimmerlands Kommunes Sundhedspolitik 2008-2012 Titel Vesthimmerlands Kommunes Sundhedspolitik 2008-2012 Udgivet af Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars Tlf: 9966 7000 www.vesthimmerland.dk

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

Sundhedspolitik. Albertslund Kommune

Sundhedspolitik. Albertslund Kommune Sundhedspolitik F O R A L B E R T S L U N D K O M M U N E E T S U N D T L I V F O R A L L E Albertslund Kommune Forord 3 Indhold Albertslund Kommunes Sundhedspolitik 4 Grundlaget 5 Sundhedspolitikken 6

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere