Cand.scient.adm. Indhold. Politik - og administrationsuddannelsen på Aalborg Universitet

Transkript

1 Indhold Cand.scient.adm. Politik - og administrationsuddannelsen på Aalborg Universitet Interesserer du dig for politik og har du lyst til at kombinere en solid viden om samfundet og dets udvikling med en professionel kompetence til at administrere og være med til at forandre i administrative og serviceproducerende organisationer, så er cand.scient.adm.-uddannelsen måske en uddannelse for dig? Kandidat i Politik & Administration (cand.scient.adm.): 5 år Bachelor (BA) i Politik & Administration og Samfundsfag: 3 år Side 1

2 Indhold Cand.scient.adm.-uddannelsen Uddannelsens mål Studieformen Studiets opbygning og indhold Basisåret (1.-2. semester) Bacheloruddannelsen (3.-6.semester) Kandidatuddannelsen ( semester) Udlandsophold og praktik Studiemiljø Beskæftigelse og arbejdsområder Hvordan bliver jeg optaget? Yderligere oplysninger Redaktion: Studieleder Børge Rasmussen, informationsmedarbejder Grethe Fallesen, Det samfundsvidenskabelige Fakultet samt Helle Thomsen, Den centrale Studievejledning, februar Oplag: 2000 stk. Layout & tryk: Kommunik Grafiske Løsninger A/S Side 2

3 Cand.scient.adm.-uddannelsen Scient.adm.-uddannelsen blev oprettet som en 5-årig kandidatuddannelse for ca. 25 år siden og var sammen med den tilsvarende uddannelse på Roskilde Universitetscenter et led i de nye forvaltningsuddannelser. I forhold til cand.scient.pol.-studiet ved universiteterne i Århus, København og Odense, så er der en række fælles træk mellem de politisk-administrative uddannelser, men de har også hver deres særlige profil. Uddannelsen kan også afsluttes efter 3 års studier med en BA-grad. Cand.scient.adm.-uddannelsen har siden 1980 uddannet kandidater til det politisk-administrative område. Uddannelsens profil på de sidste to år af kandidatuddannelsen, med vægt på at erhverve kompetencer i organisation, policy og evaluering og de gode muligheder for selv at præge sin uddannelse, har i de senere år givet et godt grundlag for en række nye og mere utraditionelle jobområder - både i den offentlige og den private sektor. Uddannelsen fungerer i et tæt samspil med de forskellige forskningsgrupper og institutter ved Det samfundsvidenskabelige Fakultet, særligt med Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning. Uddannelsens mål Scient.adm.-uddannelsens mål er at kombinere en grundlæggende teoretisk og metodisk viden om samfundet og dets politiske organisering/udvikling med en professionel kompetence til at administrere, planlægge og gennemføre forandringer og reformer i administrative og serviceproducerende organisationer. Denne målsætning giver uddannelsen et bredt erhvervssigte med gode valgmuligheder på arbejdsmarkedet. Uddannelsens erhvervssigte er bl.a.: Den offentlige forvaltning i stat, amt og kommune samt offentlige virksomheder. Private serviceproducerende virksomheder (f.eks. konsulentfirmaer og IT-virksomheder). Interesseorganisationer (fagforbund, erhvervsorganisationer samt andre private organisationer m.m.) og internationale organisationer. Forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Side 3

4 Studieformen Scient.adm.-studiets undervisning foregår dels som forelæsninger og seminarer og dels som problemorienteret projektarbejde i grupper. Halvdelen af studietiden bruges til arbejdet med projekterne. Når vi lægger vægt på, at de studerende skal bruge halvdelen af deres studietid til at udarbejde projekter, skyldes det, at denne undervisningsmodel: sikrer en god pædagogisk indlæring, sikrer en god balance og sammenhæng mellem det teoretiske kursusstof og det praktisk orienterede projektarbejde, er effektiv med hensyn til at skabe et aktivt studiemiljø og minimere studietidsoverskridelser, giver de studerende muligheder for at vælge interessante projektemner. Gruppearbejdsformen giver samtidig mulighed for at opnå erfaring med og træning i samarbejde med andre omkring problem- og opgaveløsninger. En kvalifikation, som har vist sig særdeles vigtig i forhold til senere erhvervsfunktioner i den offentlige og/eller private sektor. Kursusundervisningen (forelæsningerne) i centrale fag- og problemområder er primært tilrettelagt i relation til temaet for det enkelte semester. En kursuslektion foregår typisk som en 2-timers forelæsning, og der kan i et kursusforløb være indlagt opgaveløsning/casearbejde/seminarvirksomhed for at sikre det bedst mulige samspil mellem kurser og projektarbejde. I perioder og i enkelte semestre kan der arbejdes individuelt med opgaver, og der er mulighed for individuelle mundtlige prøver. Vi har bevidst valgt en uddannelsesmodel, hvor vi blander undervisningsformerne, og hvor vi blander individuelle og projektorienterede arbejdsformer, samtidig med at det problemorienterede arbejde med projekter fortsat har stor vigtighed. Denne blanding af undervisningsformer giver de studerende vigtige kvalifikationer i forhold til brugen af flere arbejdsmetoder. Temarammen på de enkelte semestre giver de studerende mange muligheder, når der skal vælges projektemne. Studieformen lægger endvidere op til, at de studerende kan etablere kontakter uden for universitetet f.eks. til kommunale forvaltninger, serviceinstitutioner, brugergrupper, interesseorganisationer o.a. med henblik på indhentning af oplysninger eller udredning og bearbejdning af forskellige politiske, administrative og organisatoriske problemer. Side 4

5 På uddannelsen er der forskellige typer af evalueringer og prøver. Der er en løbende kontakt til lærerne i form af intern vejledning og vurdering i forbindelse med projekt- og opgaveskrivningen. Prøverne ved afslutningen af et undervisningsforløb er dels individuelle og dels gruppebaserede. De individuelle prøver består typisk i aflevering af en opgave (bestået/ikke bestået). De gruppebaserede prøver er mundtlige prøver. Prøven tager her udgangspunkt i en udarbejdet projektrapport, hvor der medvirker eksterne censorer, og der gives karakter efter 13-skalaen. Den gruppebaserede, mundtlige prøveform er fortsat en vigtig prøveform, der skal: sikre sammenhæng mellem skriftlige og mundtlige præstationer, vægte det problemorienterede projektarbejde i sammenhæng med at kursusstoffet inddrages og prøves, sikre at der foretages en individuel bedømmelse, selvom projektet er udarbejdet i en gruppe. Studiets opbygning og indhold Uddannelsen består af tre dele, hvor det første studieår - basisåret - er fælles for alle Aalborg Universitets uddannelser på det samfundsvidenskabelige hovedområde. Bacheloruddannelsen omfatter, ud over basisåret, semester, og der lægges vægt på opnåelse af en grundlæggende samfundsvidenskabelig indsigt samt færdigheder i anvendelse af analyseredskaber i forhold til studiet af samfundet og forskellige politiske og administrative problemer. Bacheloruddannelsen er fælles for Politik & Administrations- og Samfundsfagsuddannelsen. Det endelige valg mellem de to uddannelser kan udskydes til 3. studieår. Den toårige kandidatuddannelse (efter bacheloruddannelsen) sigter på at give en dybere indsigt i politik og forvaltning og kvalificere de studerende til at medvirke i problemløsnings- og forandringsprocesser i administrative og serviceproducerende organisationer. Der er mulighed for at projektarbejdet udarbejdes individuelt. Muligheden anvendes især i forbindelse med specialeskrivningen. Af den landsdækkende evaluering af uddannelserne i Statskundskab og Forvaltning/Administration i Danmark fra 1999 fremgår det, at uddannelsen i Aalborg har det laveste frafald og den mindste overskridelse af den normerede studietid (ca. et år mindre end de andre universiteter). Side 5

6 Basisåret (1.-2. semester) Basisåret udgør første studieår af bacheloruddannelserne ved Aalborg Universitets samfundsvidenskabelige fakultet i: Erhvervsjura, Erhvervsøkonomi, Historie, Samfundsfag, Politik & Administration (scient.adm.), Samfundsøkonomi, Socialrådgiver og Sociologi. Målet med det samfundsvidenskabelige basisår er at give de studerende en grundlæggende samfundsvidenskabelig viden om og indsigt i det danske og internationale samfund i en aktuel og historisk sammenhæng. De nye studerende skal lære at arbejde videnskabeligt under universitetets særlige studieform med problemorienteret projektarbejde i projektgrupper på et velfunderet fagligt og tværfagligt grundlag. Der lægges derfor vægt på at indlære forskellige videnskabelige teorier og metoder, og basisåret giver derfor de studerende et kvalificeret grundlag for deres (evt. endelige valg af) efterfølgende bachelor- og kandidatuddannelse. Det samfundsvidenskabelige basisår er opdelt i 3 perioder, og der udarbejdes 3 forskellige projekter. 1. semester Temaerne for de 2 perioder på 1. semester er: "Problemorienteret samfundsforståelse" og "Det danske samfund i europæisk/globalt perspektiv - økonomisk, politisk og social udvikling". Der afholdes kurser og seminarer, der direkte er relateret til temaerne: "Problemorienteret samfundsforståelse" og "Det danske samfund i europæisk/globalt perspektiv økonomisk, politisk og social udvikling". Desuden afholdes der kurser i: Samfundsvidenskabelig metode, Politologi og Samfundsøkonomi. Der lægges i efteråret især vægt på, at de studerende bliver fortrolige med den problemorienterede arbejdsform, og at de lærer at arbejde med samfundsvidenskabelige teorier og metoder. Der udarbejdes 2 projekter. Det første projekt evalueres ved en intern prøve med bestået/ikke bestået, det andet projekt evalueres ved en intern prøve med karakter efter 13-skalaen. 2. semester Temaet på 2. semester er: "Udviklingen i samfundets organisationer og institutioner med henblik på arbejde, identitet og velfærd". Der udbydes flere parallelle projektenhedsforløb, som de studerende kan vælge imellem inden for temarammen: "Udviklingen i samfundets organisationer og institutioner med henblik på arbejde, identitet og velfærd". Desuden afholdes der kurser i: Studium Generale "fagenes videnskabsteori", Sociolog, Jura og Samfundsvidenskabelig metode. I forbindelse med forårets undervisning lægges der vægt på, at de studerende bliver fortrolige med seminarundervisning (specielt tilrettelagt undervisning for ca. 50 studerende) og lærer at nyttiggøre den faglige viden, der udbydes via kurser og seminarer i deres projektarbejde. Der udarbejdes et større projekt, der evalueres ved en ekstern prøve med karakter efter 13-skalaen. Side 6

7 Bacheloruddannelsen (3.-6. semester) Bacheloruddannelsen i Politik & Administration og Samfundsfag omfatter fagområderne økonomi, politologi og forvaltning, sociologi og internationale forhold. Den giver en grundlæggende politologisk-samfundsvidenskabelig og metodisk kompetence, herunder kendskab til såvel danske som internationale samfundsforhold. BA-uddannelsen udgør grundlaget og forudsætningen for overbygningsuddannelsen. Temaet for 3. semesters er: "Velfærdsstatsmodeller, samfundsøkonomi og økonomisk politik" Formålet med semestret er dels at give de studerende et bredt tværfagligt grundlag for studier af den skandinaviske og internationale velfærdsudvikling, og dels give forståelse for samspillet mellem samfundsøkonomiske problemkomplekser og institutionelle/politiske aspekter med henblik på dansk og europæisk økonomi og økonomisk politik. Der afholdes kurser i "Velfærdsstatsmodeller og metode/tekstanalyse" og "Samfundsøkonomi og økonomisk politik". Derudover afholdes der kurser i Statistik og kvantitativ metode. På 3. semester udarbejdes der tre opgaver. Opgaven i Statistik/Kvantitativ metode danner baggrund for en intern prøve (bestået/ikke bestået). Opgaven i Samfundsøkonomi bedømmes sammen med kurset i Samfundsøkonomi ved en intern, mundtlig prøve med karakter efter 13-skalaen. 4. semesters tema er: "Staten og den offentlige forvaltning i relation til markedet og det civile samfund" Det er formålet at give indsigt i de politiske processer og den offentlige sektors rolle i samfundet. Der lægges vægt på, hvordan udviklingen og problemerne i den moderne velfærdsstat kan ses i sammenhæng med: 1) sociale og politiske konflikter i og omkring velfærdsstaten og 2) den offentlige forvaltnings institutionelle opbygning og den betydning, det har for de politiske processer. Der afholdes kurser i "Velfærdsstaten og den offentlige sektors udvikling" og "De politiske processer og den offentlige forvaltnings rolle". Desuden er der et kursus i Kvalitativ metode. På 4. semester udarbejdes et normalt projekt, der omfangsmæssigt er på ca. 100 A4-sider for en gruppe på 3-4 studerende. Projektet danner udgangspunkt for den eksterne prøve efter 4. semester, og der gives karakter efter 13-skalaen. Eksempler på projekttitler fra 4. semester: Private sygeforsikringer og det offentlige sygehusvæsen Politisering af centraladministrationen Virksomhedernes sociale ansvar Aktivpolitikken et skridt på vejen men hvorhen? Den europæiske union og den danske velfærdsstat 5. semesters tema er: "Politik og samfund" På 5. semester lægges der vægt på at give de studerende en dyberegående viden om politologiske og politisk-sociologiske traditioner og teoridannelser, herunder også international politik. Der afholdes kurser i "Politisk teori og idehistorie", "Moderne politikbegreber og -analyser" og "International politik og EU". Derudover afholdes et mindre kursus om Samfundsvidenskab og Formidling. På 5. semester skrives der en semesteropgave på ca. 30 sider, der danner udgangspunkt for en intern, mundtlig prøve, hvor der gives karakter efter 13-skalaen. Endvidere er der to individuelle, skriftlige prøver i "International politik og EU" og "Formidling", der bedømmes bestået/ikke bestået. Side 7

8 6. semesters tema er "Politisk organisering, styring og samfundsudvikling" Der tilrettelægges 2 forløb inden for dette tema. Forløb 1 retter sig primært til studerende, der ønsker at læse cand.mag. (gymnasielærer), og forløb 2 retter sig primært til studerende, der ønsker at læse cand.scient.adm. Forløb 1 indeholder kurser og seminarer om "Sociologi/- socialpsykologi" og "Internationale forhold", og forløb 2 indeholder seminarer og studieaktiviteter om forholdet mellem samfundsudvikling og udviklingen i den politiske organisering og styring. Der er valgfrihed mellem de to forløb, og studerende fra begge forløb kan starte på den 2-årige overbygning i Politik & Administration. De studerende, der planlægger at læse den 2-årige kandidatuddannelse i Politik & Administration, forventes på 6. semester at tage et kursus i forvaltningsret. Bachelorforløbet afsluttes med en ekstern prøve, der tager udgangspunkt i projektrapporten fra 6. semester. Projektrapporten er typisk på ca. 100 A4-sider for en gruppe på 3-4 personer, og der gives karakter efter 13-skalaen. Eksempler på projekttitler fra 6. semester: De fremmede diskurs og meningsdannelse Demokratisk underskud i EU? EU-kommissionen og de organiserede interesser Tyrkiets optagelse i EU? De frivillige organisationer og kommunerne Jacob Gyldenkærne Cand.scient.adm., Research-konsulent, Vilstrup Research AS Jeg er ansat som research-konsulent hos Vilstrup Research i København, hvor jeg arbejder med evalueringer af meget forskelligartede indsatstyper (policies) for faglige organisationer, offentlige og private virksomheder. Arbejdet består i at tilrettelægge og gennemføre hele projektforløb fra analyse-design til resultatpræsentation og implementering af anbefalinger. Specielt tre uddannelsesmæssige erfaringer fra Aalborg Universitet har været af stor betydning i mit arbejde: a) Processtyring overblik over de forskellige faser og processer, der er indeholdt i et projektforløb. b) Analytisk indlevelsesevne evne til at forstå og arbejde med meget forskelligartede og komplekse problemstillinger. c) Systematik evne til at håndtere den viden, der genereres på en logisk sammenhængene måde. Sammenlagt knytter de kompetencer, jeg mener at have erhvervet mig ved Aalborg Universitet, sig til en læreproces, hvor man i langt højere grad "lærer at lære", dvs. optimere evnen til at tilegne sig og bruge viden, end man "indlæres" de forskellige teori-skolers specifikke syn på givne forhold. Derved er det faglige udbytte af cand.scient.adm.- uddannelsen for mig at se meget anvendelsesorienteret, hvilket jeg føler har været en stor fordel i mit job hos Vilstrup Research. Med til historien om "læreprocessen" ved Aalborg Universitet hører selvfølgelig også, at man får erfaringer med fagligt samarbejde, der må betegnes som en særdeles konstruktiv og velanset evne i stadig flere arbejdsmæssige sammenhænge, men som mange, uden studiemæssige projekterfaringer, kan have endog meget vanskeligt ved at lære. Aalborg Universitet er for mig at se leveringsdygtig i langt de fleste af de kvaliteter, der efterspørges inden for min branche, hvorfor jeg kun kan anbefale universitetet til dem, der har interesse i at udvikle deres analytiske evner og samtidig er indstillet på selv at skabe deres uddannelse. Side 8

9 Basisårets semester 1. semester Temaer: "Problemorienteret samfundsforståelse" og "Det danske Prøver samfund i europæisk/globalt perspektiv økonomisk, politisk og social udvikling" Kurser i: Samfundsvidenskabelig metode, Politologi, Samfundsøkonomi, Økonomisk, politisk og social udvikling. Projekter/opgaver inden for temaerne. 2. semester Tema: "Udvikling i samfundets organisationer og institutioner med Prøver henblik på arbejde, identitet og velfærd" Interne prøver i projekter. Det ene projekt bedømmes efter 13-skalaen. Interne prøver i Politologi og Samfundsøkonomi. Kurser i: Videnskabsteori, Sociologi, Jura og Samfundsvidenskabelig metode. Projekt inden for temaet. Ekstern prøve i projekt, karakter efter 13-skalaen. Interne prøver i Videnskabsteori, Sociologi og Jura. BA-uddannelsens semester 3. sem.tema: "Velfærdsstatsmodeller, samfundsøkonomi og økonomisk politik" Prøver Kurser i: Velfærdsstatsmodeller og metode/tekstanalyse Statistik og Kvantitativ metode Samfundsøkonomi og økonomisk politik Semesteropgave i Samfundsøkonomi. Intern prøve i semesteropgave og Samfundsøkonomi, karakter efter 13-skalaen. Intern prøve i Statistik og Kvantitativ metode. 4. semester Tema: "Staten og den offentlige forvaltning" Prøver Kurser i: Velfærdsstaten og den offentlige sektors udvikling De politiske processer og forvaltningens rolle Kvalitativ metode Projekt inden for temaet. Ekstern prøve i projekt, karakter efter 13-skalaen. Intern prøve i Kvalitativ metode. 5. semester Tema: "Politik og samfund" Prøver Kurser i: Politisk teori- og idehistorie Moderne politikbegreber International politik og EU Formidling Semesteropgave i Politisk teori/moderne politikbegreber. Intern prøve i Formidling. Intern prøve i International politik og EU. Intern prøve i semesteropgave, karakter efter 13-skalaen. 6. semester Tema: "Politisk organisering, styring og samfundsudvikling" Prøver Seminarer/kurser i: Forvaltningsret Sociologi/Socialpsykologi, Internationale forhold eller i: Politisk organisering, styring og samfundsudvikling Projekt inden for temaet. Intern prøve i Forvaltningsret. Ekstern prøve i projekt, karakter efter 13-skalaen. Side 9

10 Kandidatuddannelsen i Politik & Administration ( semester) En bestået BA-uddannelse er adgangsgivende til kandidatuddannelsen. Formålet med den 2-årige overbygningsuddannelse er at give de studerende en dybtgående indsigt i politik og forvaltning og give en professionel kompetence til at analysere og vurdere offentlige politikker og til at kunne indgå i problemløsnings- og forandringsprocesser i administrative og serviceproducerende organisationer. Kandidatuddannelsen efterlever dette formål ved i sin profil at vægte tre faglige områder og kompetencer: Organisation, policy og evaluering.teorier og metoder om organisation, policy/evaluering har vist sig at være særdeles relevante med henblik på at forstå og forklare de problemer, der f.eks. er i forhold til den offentlige sektor. På 4. studieår (kandidatuddannelsens 1. år) er de nævnte studieaktiviteter placeret. På det sidste studieår er der gode valgmuligheder for at specialisere sig i faglige områder - enten via studie- eller praktikophold eller faglige seminarer i tæt samspil med de forskellige forskningsgrupper. Kandidatuddannelsens profil med "Organisation, Policy og Evaluering" har vist sig at være i god overensstemmelse med et samfund og en offentlig sektor i dynamisk udvikling. Profilen og indholdet er koncentreret om at give en teoretisk og metodisk kompetence til at analysere og evaluere offentlig politik og organisation. Specielt evner og kompetencer til at analysere og vurdere forandringsprocesserne og spændingerne mellem "det offentlige/det private", "det internationale/europæiske/nationale/-lokale niveau" og "politik oppefra/politik nedefra" er væsentlige kvalifikationer på det fremtidige arbejdsmarked. 7. semesters tema er "Organisationsteori og organisationsforandring" På semestret og i kurset lægges der vægt på de interne strukturer og processer i en organisation samt på de relationer mellem organisation og omverden, der er afgørende for, om en forandring kan iværksættes. Nyere organisations- og arbejdsformer i offentlige og private organisationer - herunder evaluering - indgår i kurset. Med udgangspunkt i temaet skrives et projekt, der sammen med kurset bedømmes ved en mundtlig, ekstern prøve med karakter efter 13-skalaen. På 7. semester afholdes også et kursus om offentlige budgetter, der bedømmes ved en intern prøve (bestået/ikke bestået). Eksempler på projekttitler fra 7. semester: Digital forvaltning som organisatorisk udfordring New Public Management i den offentlige sektor En analyse af samspillet mellem Danida og Mellemfolkeligt Samvirke Kontraktstyring Ledelsesproblemer i sygehussektoren 8. semesters tema er "Policyanalyse og evaluering" På semestret og i kurset lægges der vægt på karakteren af og forholdet mellem de institutionelle, de aktørmæssige og de indholdsmæssige aspekter af offentlige politikker. Der afholdes et større kursus i politicyanalyse og evaluering, hvor komparative og europæiske problemstillinger indgår som centrale dele. Med udgangspunkt i temaet skrives et projekt, der sammen med kurset bedømmes ved en mundtlig, ekstern prøve med karakter efter 13-skalaen. Side 10

11 Eksempler på projekttitler fra 8. semester: EU-netværk på miljøområdet Arbejdsmarkedsreform: regionalisering eller centralisering Evaluering af integrationsindsatsen i Aalborg Kommune Medier, vold og den politiske dagsorden Implementering af ny løn i danske kommuner På 9. semester er der mulighed for at tilrettelægge et praktikophold i en administrativ eller serviceproducerende organisation eller et studieophold i udlandet. Eksempler på specialer: Socialdemokratiet og efterlønsreformen Informationsteknologisk fornyelse i den kommunale organisation Fra kommunal myndighed til servicevirksomhed Kvalitetsudvikling i sygehusvæsenet EU s beslutningsprocesser Politisk stabilitet i Indonesien På 10. semester skrives speciale. Specialeemnet kan vælges frit inden for overbygningsuddannelsens emneområder. Ved den afsluttende specialeeksamen giver der karakter efter 13-skalaen. 7. semester: Organisationsteori og organisationsforandring semester: 8. semester: Policyanalyse- og evaluering Individuelt tilrettelagt forløb Internationalt År Seminarer 9. semester: Praktik Studieophold 10. semester: Speciale (Cand.scient.adm.) Cand.scient.soc. Side 11

12 Du kan selv designe din uddannelse I det forløb for semester, som er beskrevet på forrige side, har du store muligheder for at præge indholdet i din uddannelse. Ud fra dine interesser og erhvervsønsker kan du - først og fremmest gennem projektarbejdet, som udgør 50% af arbejdstiden - dyrke særlige interesser og opdyrke særlige kvalifikationer. Derudover har du mulighed for at specialisere dig gennem Aalborg Universitets udbud af "specialiseringsår", hvor et "Internationalt År" umiddelbart kan indbygges i stedet for semester jf. figuren på forrige side. Endvidere er der som nævnt mulighed for at vælge en fordybelse/specialisering i forhold til en række relevante faglige områder i tæt tilknytning til de forskningsområder, der fagligt ligger tættest på uddannelsen. Endelig er der mulighed for udlandsophold og uddannelsespraktik. Der er endog mulighed for selv at tilrettelægge indholdet af et overbygningsforløb, der indholdsmæssigt ser helt anderledes ud, under reglerne om kombinationsuddannelser. Du vil da som kandidat få betegnelsen cand.scient.soc. Christen Krogh Cand.scient.adm.,1997. Fuldmægtig i Udenrigsministeriet Min uddannelse forløb på mange måder ganske konventionelt. Efter at have afsluttet 2. studieår valgte jeg at følge specialiseringen i forvaltning. Emnemæssigt har jeg beskæftiget mig med arbejdsmarkedet, demokrati, interesseorganisationers indflydelse, organisationskultur, policyanalyse og ikke mindst internationale forhold. Studierne på universitetet blev i efteråret 1995 og ca. et år frem afbrudt af et praktikophold på den danske ambassade i Washington, hvor jeg arbejdede først i presse- og kultursektionen og dernæst i den økonomiske sektion. Samtidig benyttede jeg lejligheden til at foretage research til mit speciale, der handler om amerikansk sikkerhedspolitik. Selv om der er et vist fokus på internationale forhold, er det mere bredde end egentlig specialisering, der har kendetegnet mit studieforløb. Efter at have afsluttet mit studium har jeg arbejdet godt et år som fuldmægtig i Finansministeriet, inden jeg i 1998 skiftede arbejde og nu er ansat som fuldmægtig i Udenrigsministeriet. I forhold til de arbejdsopgaver, jeg har haft både i Finansministeriet og i Udenrigsministeriet, har jeg haft stor glæde af det, jeg har lært på scient.adm.-studiet. Fire ting skal særligt fremhæves: Forståelsen for politik evnen til at tænke politisk og agere i politisk miljø. Arbejdsmetode: 1) Den almene universitetsarbejdsmetode evne til tilegnelsen af store stofmængder og komplicerede problemstillinger samt evnen til analytisk tænkning. 2) Den gruppe-projektorienterede arbejdsmetode kombinationen af selvstændighed inden for rammerne af en arbejdsgruppe samt evnen til at strukturere en arbejdsproces og at omstrukturere den efter behov. Evnen til at skrive dvs. til at strukturere en skriftlig fremstilling, at opbygge en argumentation og at formidle et budskab. Evne til og åbenhed overfor at arbejde med opgaver, der ligger på grænsen af min faglighed. Jeg har aldrig haft grund til at fortryde, at jeg blev adm. er tværtimod. Særligt undervisningsformen, som lægger op til, at den studerende tager ansvaret for sin egen uddannelse men til gengæld får stor frihed til selv at bestemme det præcise indhold, og ikke mindst indholdet har vist sig at passe mig godt og har samtidig givet mig en række kvalifikationer, der har vist sig særdeles værdifulde i de arbejdsmæssige sammenhænge, jeg indgår i. Side 12

13 Udlandsophold og praktik Studieophold på udenlandske universiteter kan med fordel foregå på den 2-årige overbygningsuddannelse, men også BAuddannelsens 5. semester er tilrettelagt, så udlandsophold er muligt. På kandidatuddannelsen er 9. semester tilrettelagt, så studieog praktikophold passer ind i uddannelsen. Specielt muligheden for på uddannelsens 9. semester at kunne tage en uddannelsespraktik i en virksomhed eller organisation som en integreret del af uddannelsen er blevet meget populært blandt de studerende. Der er også et stigende antal studerende, der tager et studieophold på et udenlandsk universitet. Der er i øjeblikket ca % af en studenterårgang på overbygningen, der benytter disse valgmuligheder for at supplere det faglige udbud på uddannelsen. Studiemiljø Da scient.adm.-uddannelsen er fælles med samfundsfagsuddannelsen til og med 6. semester, foregår en række af fagenes faglige og sociale arrangementer på tværs af de to uddannelser. Scient.adm.-studiet er en uddannelse med ca studerende på hver af de nye årgange til overbygningen. Dette giver på en og samme tid mulighed for en overskuelighed, samtidig med at der er så mange studerende, at der kan skabes forskellige faglige og sociale tilbud. Der er tradition for en række faglige og sociale tilbud som hytteture, jobseminarer, fredagsbarer og julefrokoster. Studenterhuset i centrum af Aalborg har i høj grad bidraget til, at universitetet har fået et kulturelt og socialt løft, og kan ses som del af Aalborgs forvandling "fra en arbejder- til en universitetsby". Om kulturelle tilbud i Aalborg og Studenterhuset se følgende internetadresser: og Lene Schou Cand.scient.adm., Konsulent i Kommunernes Landsforening Hvad kan man blive, når man læser Administration? Det spørgsmål har jeg nok fået 100 gange. Og hvad svarer man, når man ikke kan sige noget konkret som læge eller jurist. Jeg forsøgte mig med embedsmand i staten, amt eller kommune. Det gav ikke meget mening for en mormor på 80 år, der gerne ville kunne prale med, at barnebarnet nok en dag ville blive til noget stort. Men faktisk viser det sig, at der er mange muligheder, når man har læst Administration. Studiet giver nemlig indblik i utrolig mange ting. Både via de obligatoriske kurser men også gennem den store valgfrihed, der er forbundet med projektskrivningen. Jeg fik f.eks. mulighed for at fordybe mig i udlicitering, fagforeninger, miljøpolitik, EU, ledelse og meget mere. Hvad arbejder jeg med i dag? I dag to år efter at jeg blev færdig med mit studie, er jeg ansat som konsulent i Kommunernes Landsforening. Her arbejder jeg med ledelse og personaleudvikling i kommunerne. Mine opgaver er meget forskellige, hvilket betyder, at ikke to dage er ens. Den ene dag er jeg f.eks. i en børnehave i Tønder, som ønsker hjælp til den seniorpolitik, de skal i gang med. Den næste dag står jeg måske på en konference og holder et foredrag for 50 kommunale chefer om ledelse eller resultatløn, og en tredje dag er jeg måske på kontoret og i gang med at skrive på en af de bøger eller undersøgelser, jeg er involveret i. Hvad har jeg med i bagagen fra et administrationsstudie? Når uddannelsesbaggrunden passer ind i mange forskellige sammenhænge, hvad er det så præcist, sådan en som jeg har med i bagagen. I dagligdagen er det ikke altid lige let at se, hvad det præcist er, man bruger fra studiet. Alligevel vil jeg fremhæve tre ting som jeg i høj grad bruger. Jeg har for det første fået en forståelse for, hvad det vil sige at arbejde i et politisk system. For det andet har jeg fået mange metoder med mig. Så når jeg i dag skal lave store undersøgelser med flere end 100 respondenter eller en omfattende interviewrunde, bruger jeg de metoder, jeg lærte at bruge i min studietid. Og for det tredje bruger jeg også mange af teorierne fra studiet, når der skal udvikles f.eks. værktøjer eller kurser. Men universitetslivet og studiet er et, noget andet er arbejdslivet. Meget af den viden jeg har fået på universitetet, har været nødvendig at afkode eller aflære, samtidig med at meget endnu skal læres. Min erfaring er, at man langt fra er færdiguddannet efter fem år på universitetet.arbejdslivet bagefter er også en lang læreproces. Side 13

14 Beskæftigelse og arbejdsområder Af DJØF s medlemsregister fra 1. januar 2000 er cand.scient.adm.-uddannedes erhvervsmæssige status følgende: 31% er ansat i staten (hovedsagligt i ministerierne og tilhørende institutioner, forskning/undervisning, hovedstadens sygehusfællesskab, regionale statsinstitutioner, Grønland/- Færøerne og udenlandske myndigheder/organisationer) 29% er ansat i kommuner og amtskommuner 6% er ansat i halvoffentlige institutioner 19% er ansat inden for den private sektor 15% i øvrige ansættelsesområder Kandidaternes primære ansættelsesområde er således fortsat inden for den offentlige sektor, men i de senere år har der været en stigende andel af kandidaterne, som finder beskæftigelse på det private arbejdsmarked - dels inden for service/- informationsområdet, dels inden for forskellige faglige og erhvervsmæssige organisationer og halvoffentlige virksomheder, og dels i internationale organisationer og virksomheder. Også for kandidaterne, der ansættes i den offentlige sektor, er der stor spredning i forhold til de konkrete arbejdsområder. Både sagsbehandling, planlægning, politikformulering og analyse- /evalueringsopgaver af forskellige politikområder i stat, amt og kommuner er arbejdsområder, der er stort behov for. Men også nye jobs som projekt- og udviklingsmedarbejder står sammen med konsulentopgaver (i offentlig og privat regi) som nogle af de jobområder, hvor der er et stigende behov for medarbejdere inden for. Jesper Pedersen Cand.scient.adm., 1999 Projektleder i DMA/Research og tidligere stabsmedarbejder i Sundheds- og Socialforvaltningen i Horsens Kommune. Jeg har altid interesseret mig for samfundet og dets udvikling, herunder specielt udviklingen af den offentlige sektor. Derfor var det naturligt for mig at vælge administrationslinjen, hvor man får nogle gode redskaber til at analysere forskellige områder i den offentlige sektor og dens rolle i det danske samfund. Efterfølgende har jeg også haft en naturlig jobrækkefølge. Erfaringerne fra Horsens Kommune bruger jeg næsten dagligt i mit job som projektleder. I DMA/Research udarbejder jeg undersøgelser og evalueringer primært for den offentlige sektor. Evalueringer er blevet mit store interessefelt. Derfor er jeg engageret i Dansk Evaluerings Selskab, hvor jeg er næstformand i bestyrelsen og leder en landsdækkende arbejdsgruppe, der arbejder med brugerevaluering. Dette udviklingsarbejde har tæt relation til mit arbejde, hvor man hele tiden skal følge med i, hvad der sker på evalueringsområdet. Det har været meget spændende at arbejde i en kommune. Man er tæt på både det politiske niveau, ledelse, medarbejdere og borgere. Det er sjovt at være midt i det hele, når ting skal undersøges, planlægges og udvikles. Dette er en god ballast at tage med i mit nye arbejde som projektleder i DMA/Research. Nu arbejder jeg mere intenst og professionelt med analyse- og undersøgelsesvirksomhed. I kommunen havde jeg ikke meget tid til at arbejde med undersøgelser og analyser. Nu laver jeg ikke andet, og jeg kan gå i dybden med mine undersøgelser. Min berøringsflade med det offentlige system er stadig stor. Jeg har opgaver for adskillige kommuner, amter,af, uddannelsesinstitutioner, fagforbund m.m. Så mit arbejde er stadig meget alsidigt og varierende. Arbejdsmængden er nogenlunde den samme som den var i Horsens Kommune. Det er en myte, at man altid arbejder mere i konsulentbranchen end i det offentlige. Det er meget forskelligt fra job til job. Det er i hvert fald spændende at være i begge sektorer. Se mere på: Side 14

15 Hvordan bliver jeg optaget? Ønsker du at studere Administration (Politik & Administration), søger du ind via Den Koordinerede Tilmelding på optagelsesområdet:administration/samfundsfag. Studiepladserne er fordelt på kvote 1 og kvote 2 med hver sin ansøgningsfrist. Følgende eksaminer er adgangsgivende til Administration/- Samfundsfag: Kvote 1 (ansøgningsfrist 1. juli): Studentereksamen hf hhx htx Særligt hf-forløb for fremmedsprogede/gif Kvote 2 (ansøgningsfrist 15. marts): De samme eksaminer som til kvote 1 En udenlandsk eksamen, der kan sidestilles med en dansk adgangsgivende eksamen, Dispensation, dvs. tilladelse til at søge optagelse uden en adgangsgivende eksamen (skal søges samtidig med ansøgning om optagelse, senest 15. marts). For at være berettiget til at søge om optagelse på Administration/Samfundsfag skal du desuden have matematik på (mindst) C-niveau. Faget kan indgå som en del af din adgangsgivende eksamen, ellers må du supplere i faget, inden du søger om optagelse. Der er fri adgang for kvalificerede ansøgere til Administration/Samfundsfag. En pjece om ansøgning om optagelse herunder regler for dispensation kan rekvireres på Studievejledningen, eller oplysningerne kan ses på Yderligere information Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at henvende dig til: Den centrale Studievejledning Aalborg Universitet Fredrik Bajers Vej Aalborg Øst Tlf Mandag-fredag kl (primært om optagelse, dispensation, universitetet generelt, bolig, SU m.v.) studievejl@aua.auc.dk Internet: Den decentrale Studievejledning for Cand.scient.adm. Aalborg Universitet Fibigerstræde 3, rum Aalborg Øst Tlf admsamf-studvejl@socsci.auc.dk Træffetiden hos Den decentrale Studievejledning for cand.scient.adm. kan skifte fra semester til semester, så kontakt Den centrale Studievejledning for at få den aktuelle træffetid eller tjek på hjemmesiden. Normalt er der åbent 2 timer om ugen. Om indholdet i uddannelsen, de mange valg muligheder, semesterplaner m.v. se: Studienævnets hjemmeside: og den særlige hjemmeside for gymnasiet/ungdomsuddannelserne: Side 15

16 Indhold Aalborg Universitet februar 2002.