Ungeprofilen: Projekt Ung & Rus 2013

Transkript

1 NG&RUS Ungeprofilen: Projekt Ung & Rus 2013 Rapport over den første af to spørgeskemaundersøgelser på ungdomsuddannelserne i Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommuner

2

3 Ungeprofilen: Projekt Ung & Rus Ungeprofilen: Projekt Ung & Rus I samarbejde mellem Holbæk Kommune, Kalundborg Kommune og Odsherred Kommune Februar 2013 Kolofon: Holbæk Kommune Sundhedscentret Kanalstræde 2, 3. sal 4300 Holbæk Kontakt: Helle Oldrup Jensen (projektleder) Holbæk Kommune heloj@holb.dk Ditte Skov Rasmussen Holbæk Kommune ditsr@holb.dk Grethe Bertel (projektkoordinator) Odsherred Kommune gb@odsherred.dk Astrid Lenskjold (projektkoordinator) Kalundborg Kommune asle@kaldundborg.dk Mette Gammelgaard (projektkoordinator) Kalundborg Kommune mega@kalundborg.dk Troels Magelund Krarup (videnskabelig assistent) Holbæk Kommune lilletroels@hotmail.com Forfatterne Troels Magelund Krarup Ditte Skov Rasmussen Publiceret april

4 Indholdsfortegnelse Indledning...s 5 Projektet i kontekst...s 6 Læsevejledning...s 7 Rapportens overordnede resultater... s.8 Trivsel... s.9 RESUMÉ... s.9 Emotionsindeks... s.12 Trivsel og skolegang... s.12 Belastende faktorer... s.13 Problemhåndtering... s.16 Rygning... s.18 RESUMÉ... s.18 Storrygere...s.19 Hvorfor ryger de unge... s.20 Ikkerygerne... s.21 Rygning og trivsel... s.21 Rygning og alkohol... s.22 Rygestop... s.23 Alkoholforbrug... s.24 RESUMÉ... s.24 Mere end 5 genstande... s.25 Alkoholforbrug og årgang... s.27 Alkoholforbrug og trivsel... s.28 Negative oplevelser i forbindelse med fuldskab... s.29 Hvor søger man hjælp?... s.31 De unges alkoholforbrug og skoleliv... s.32 Hvorfor drikker de unge alkohol?... s.33 Opfattelser af eget og andres alkoholforbrug... s.34 Holdninger til alkohol... s.35 Hvad er vigtigt for de unge?... s.36 Dem der ikke drikker... s.37 Forældrenes rusmiddelvaner... s.37 Illegale rusmidler... s.40 RESUMÉ... s.40 Forbrugets omfang... s.40 Illegale rusmidler og trivsel... s.42 Forbrug, debutalder og trivsel... s.42 Grunde til at tage hårde stoffer... s.44 Forældrenes forbrug... s.45 Holdninger til stoffer... s.45 Hvad kan få den unge til at holde op?... s.46 Konklusion og perspektivering... s.47 Appendiks 1: Data... s.48 Appendiks 2: Respondenternes demografi... s.50 Litteraturliste... s.53 Noter... s.54 4

5 Indledning Ungeprofilen 2012 er gennemført som en del af projekt Ung & Rus på samtlige ungdomsuddannelser i Holbæk, Kalundborg og Odsherred kommuner. I alt går der ca elever på de 11 skoler, hvoraf 2323 elever har gennemført undersøgelsen. Det giver en svarprocent på 47 dog med stor lokal variation på de deltagende skoler. Undersøgelsen skal gennemføres igen i andet halvår af 2014 i slutningen af projektperioden. Se Appendiks 1 og 2 for detaljer om datagrundlaget. Formålet med projekt Ung & Rus er, at de unge i Holbæk, Kalundborg og Odsherred kommuner i alderen år reducerer deres indtag af alkohol og stoffer. Det skal ske gennem en koordineret sundhedsfremmende og forebyggende indsats på ungdomsuddannelserne og i samarbejde med de kommunale enheder, der jævnligt er i kontakt med de unge. Indsatsen differentieres og koordineres, så den bliver tilpasset de enkelte grupper af unge. De spørgsmål, vi gerne ville have afdækket med ungeprofilen, var: Hvordan bruger de unge rusmidler? Hvor meget, hvor ofte, hvornår og hvorfor? Er der geografiske eller sociale forhold, der spiller ind på de unges rusmiddelforbrug? Hvordan vil de unge gerne have hjælp, når de ikke trives eller har problemer, og hvem føler de, at de kan tale med? Andre temaer såsom kost og fysisk aktivitet er fravalgt i undersøgelsen af hensyn til spørgeskemaets længde. Det fremgår af Region Sjællands Sundhedsprofil 2010, at Odsherreds og Kalundborg er blandt de kommuner, der har det procentvise største antal borgere med risikabel alkoholadfærd. Der er også flere, som har prøvet hårde stoffer, men tilsyneladende ikke flere som har prøvet hash. Men Sundhedsprofilundersøgelsen 2012 fra Region Sjælland har meget lav svarprocent blandt de unge. Da det ofte er de mest ressourcestærke, der vælger at deltage i sådanne undersøgelser, øger det interessen for at få data fra et bredere udsnit af ungegruppen. Ungeprofilen tager ikke som mange andre undersøgelser udgangspunkt i socioøkonomiske baggrundsvariabler (forældres civilstatus, økonomi, arbejdssituation, uddannelse m.v). I stedet har vi valgt at spørge ind til de unges forældres rusmiddelforbrug, da vi ønsker belyse om forældres forbrug spiller en væsentlig rolle i forhold til de unges forbrug. Formålet er at give uddannelsesinstitutionerne nogle redskaber til at supplere den indsats, der igennem de senere år er gjort gennem regler (fx forbud på skolerne) med en mere dialogbaseret indsats. Problematisk forbrug af rusmidler slår igennem for forskellige typer af unge, og indsatsen overfor de enkelte kræver indblik i disse forskelle. Den nuværende indsats retter sig ikke i tilstrækkelig grad mod at forbygge indsatsen over for de unges misbrug. Indsatsen sættes først ind, når den unge har fået et skadeligt misbrug. Derfor er der brug for en indsats, som forhindrer, at de unge overhovedet får et misbrug af alkohol og stoffer. Ungdomsuddannelserne har derfor et behov for konkrete tal på de unges forbrug for at kunne målrette fastholdelsesstrategier. 5

6 Projektet i kontekst I den offentlige debat og fra politisk hold har der været fremsat en række grunde til at nedsætte de unges alkoholforbrug. Fra et folkesundhedsmæssigt synspunkt ses en udskydelse af fuldskabsdebut og generel nedsættelse af de unges forbrug som en effektiv måde på sigt at sænke hele befolkningens forbrug og dermed de udgiftstunge følger, dette har i form af øget sygelighed. To hensyn, som retter sig mere direkte mod de unge, er bekymringen for faglig trivsel i uddannelsessystemet og den øgede risiko for såvel ulykker som brug af illegale rusmidler, der er knyttet til et højt alkoholforbrug blandt unge. Men der kan også spores en moralsk forargelse over danske unges europarekord i druk, over at se unge mennesker meget berusede, over alkoholindustriens opfordringer til beruselsesbaseret samvær blandt unge mennesker og over uddannelsesinstitutionernes sammenblanding af alkoholkultur og læring ved fx at tillade alkohol til fredagscaféer, fester og på studieture. Dette har været baggrunden for, at unges alkoholforbrug inden for det seneste årti har været genstand for stor offentlig bevågenhed, og at der fra politisk hold er blevet sat markant ind over for det først og fremmest ved at indføre aldersgrænser på køb af alkohol. Også på ungdomsuddannelserne har der i en årrække været fokus på alkohol bl.a. i form af restriktioner og politikker. Nærværende projekt ligger i forlængelse heraf, for så vidt der er tale om et forsøg på at diagnosticere og forstå de unges brug af rusmidler med henblik på en målrettet indsats mod at sænke forbruget og dets skadesvirkninger. På den baggrund kan det være værd at tage et nærmere kig på de historiske detaljer i de seneste årtiers udvikling i dansk alkoholpolitik og på den rolle særligt alkoholen spiller i de unges liv. De seneste årtiers udvikling i dansk alkoholhistorie har været præget af en stærk liberalisering (flere bevillinger, længere åbningstider, lavere afgifter, reklamer m.m.) og fra midthalvfemserne en stigende bekymring for særligt unges forbrug, hvilket har resulteret i betydelige indgreb målrettet unge under 18 år (aldersgrænser på køb, kommunale forebyggelsestiltag, særlig offentlig bevågenhed m.m.) (Demant og Krarup 2010). Forholdet mellem en generel liberalisering og specifik regulering af de unges forbrug synes at være parallel med den udbredte moralske tilgang til alkoholforbrug som et spørgsmål om frihed under ansvar, der skelner mellem dem der kan styre deres brandert, og dem der ikke kan. (se Beck og Reesen 2004; Gundelach og Järvinen 2006). Idet der ofte tages udgangspunkt i individets frihed (jf. den generelt øgede liberalisering), struktureres diskussionen om overforbrug ofte som et afgrænsningsproblem mellem frihed og indgriben (har skolen fx en legitim ret til at begrænse elevernes alkoholforbrug?) (se Beck og Reesen 2004). Sådanne afgrænsningsdiskussioner er væsentlige, men det er samtidig centralt at kunne sætte sig ud over den og eksempelvis diskutere alkoholforbrug på andre præmisser, fx sociale, så som forbrugets segmentering, arenaer, menings-, oplevelsesog dannelsessammenhænge m.v. At kunne styre sin brandert vil ofte være ensbetydende med at forbruge alkohol i takt med den sociale sammenhæng, man indgår (se Østergaard 2007). Ønsker man 6

7 at påvirke de unges alkoholforbrug via dialog, kan en dybere indsigt i den positive funktion, alkoholforbruget som udgangspunkt har i de unges liv, være et bedre udgangspunkt, end et ensidigt fokus på det negative, som det måske er en mindre gruppe, der kan genkende. Alkoholen er et integreret instrument i de unges kollektive socialisering, modning, seksualisering og autonomisering og kommer som sådan til at fungere som overgangsritual for den enkelte unge, der skal manifestere og demonstrere sin overgang fra barn til ung, fra underlagt forældrene og skolen til at være voksen og fri. Alkoholen befordrer de nye samværsformer, som denne overgang indebærer, så som nye venskabsformer, kærlighed og seksualitet. Det er vanskeligt at forestille sig, at de unges alkoholforbrug nedbringes markant uden, at der enten opstår alternative måder at praktisere denne overgang på, eller at den udskydes (og at barndommen dermed forlænges). Omvendt åbner dette forhold for at supplere indgreb i form af regler og formaninger med mere konstruktive tiltag, der støtter fremkomsten af alternative arenaer i dialog med de unges egne ønsker og behov. Her kan der fx tages udgangspunkt i de fra et ungeperspektiv negative konsekvenser af en intensiv beruselseskultur, fx flertalsmisforståelser, trivselsproblemer og uønsket vold, sex og pinlig opførsel. Eller ved det tilsyneladende fravær af problematisering af de sociale og strukturelle aspekter ved alkoholforbrug, som de unge udviser (jf. denne rapports konklusion). Læsevejledning Rapporten er inddelt i fire kapitler: Trivsel, Rygning, Alkohol og Illegale rusmidler. For hvert kapitel gives indledningsvist et resumé af de overordnede statistikker og en tabel med opdeling på uddannelsesretning og kommune. Herefter følger en række tematiske underafsnit, som går mere i dybden med tallene og undersøger sammenhænge med køn, alder, trivsel og anden rusmiddelbrug mere indgående. Rapporten veksler mellem at præsentere tal i tabeller, figurer og alene i teksten. Rapporten indeholder rigtig mange tal, men de vigtigste konklusioner er markeret med fed i teksten, hvilket gør det lettere at skimme rapportens resultater og finde de punkter, man ønsker at læse mere indgående. På samme måde er de vigtigste tal i tabellerne ofte fremhævet. Tabelforklaringerne findes altid i teksten inden tabellen. Om at læse tabellerne: man danner sig et overblik over tabeller i tre trin: 1) Find ud af om der summeres over kolonner eller rækker det er der hvor totalerne er 100 %. Det er disse grupper, der sammenlignes i tabellen. 2) Få et overblik over fordelingen i den, der summerer til 100% - det er gennemsnitsværdierne for alle unge i undersøgelsen. 3) Nu kan grupperne i tabellen sammenlignes er der nogen, der afviger markant fra gennemsnittet (en)? Hvad kan forklaringen være? 7

8 Rapportens overordnede resultater 73 % af de unge har det alt i alt Godt eller Meget godt 89 % siger, at skolen er Vigtig eller Meget vigtig for dem 58 % har Sjældent eller Aldrig inden for de seneste 12 måneder haft problemer, der har gjort det svært for dem at klare hverdagen 9 % har prøvet at tage deres eget liv en eller flere gange 21 % er faste (daglige) rygere og yderligere 20 % er lejlighedsrygere (fx til fest) 65 % af rygerne (faste, tidligere og lejligheds) begyndte, inden de var fyldt 16 år 36 % af rygerne kan kategoriseres som storrygere, der ryger over 15 cigaretter om dagen 88 % drikker alkohol En tredjedel drak sidste uge over Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænser (7/14). En femtedel drak over højrisikogrænserne (14/21) Kun 2 % af dem, som drikker alkohol, drikker aldrig mere end 5 genstande på en gang. 78 % gør det månedligt eller oftere. 3 % gør det mere end to gange om ugen 41 % har prøvet hash. 14 % har prøvet hårde stoffer Godt halvdelen af dem, som har prøvet stoffer, har prøvet mindst ét stof mere end 5 gange (svarende til 8 % af alle unge). Tilsvarende er det godt halvdelen af dem, som har prøvet hash, som har røget det mere end 5 gange (svarende til 21 % af alle unge) Amfetamin, Kokain og Ecstasy er de mest brugte hårde stoffer Blandt dem, som har prøvet hårde stoffer, har en fjerdedel taget det inden for den seneste måned (svarende til 4 % af alle unge). Af dem, som har røget hash, er det 31 %, som har gjort det den seneste måned (svarende til 13 % af alle unge) 8

9 Trivsel RESUMÉ 73 % har det Godt eller Meget godt, mens 3 % har det Dårligt eller Meget dårligt Flere unge trives godt socialt end godt fagligt. 77 % trives Godt eller Meget godt socialt, men kun 53 % fagligt Omkring en fjerdedel har prøvet at kaste op med vilje, en fjerdel har prøvet at sulte sig selv og en fjerdel har prøvet at skade sig selv. 7 % har prøvet alle tre ting, 14 % to ting, 26 % én ting og 53 % ingen af dem 9 % har prøvet at tage sit eget liv én eller flere gange Belastende faktorer som økonomi, arbejdssituation, boligsituation, dødsfald i familien og dårlige familieforhold har betydning for trivsel De unges trivsel er generelt god. Hele 73 % rapporterer, at de alt i alt har det Godt eller Meget godt, mens 24 % rapporterer, at de har det Nogenlunde eller Okay. Men omkring 3 % rapporterer, at de har det Dårligt eller Meget dårligt. Det svarer til 1 ud af 34 elever. Hvordan har du det alt i alt? % 25% 50% 75% 100% Meget dårligt Dårligt Nogenlunde Okay Godt Meget godt 4 % af kvinderne og 2 % af mændene har det Dårligt eller Meget dårligt 70 % af kvinderne og 76 % af mændene har det Godt eller Meget godt Der er ikke stor forskel på trivsel hos unge fra de tre kommuner, ligesom der ikke er forskel på gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. Produktionsuddannelserne skiller sig imidlertid ud med en synlig overrepræsentation af såvel unge, som har det Meget dårligt, Dårligt (9 %), Nogenlunde og Okay (41 %), samt en tilsvarende underrepræsentation af unge som har det Godt eller Meget godt (50 %). Trivsel, uddannelse og kommuner Produktions Gymnasial Erhvervs Holbæk Kalundborg Odsherred Dårligt/Meget dårligt 9% 2% 3% 3% 2% 3% 3% Nogenlunde/Okay 41% 23% 23% 25% 22% 26% 24% Meget godt/godt 50% 74% 74% 73% 75% 71% 73% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 9

10 Undersøgelsen rummer også en række mere specifikke trivselsspørgsmål. Generelt minder svarprocenterne i et vist omfang om hinanden. Spørges der fx til, hvor ofte (inden for de seneste 4 uger) den unge har følt sig rolig og afslappet, fuld af energi, glad og i godt humør, at hverdagen har været fuld af interessante oplevelser, eller at vedkommende har været i stand til at løse sine personlige problemer, svarer 2-3 % Aldrig og 9-15 % Sjældent. Den unge er blevet spurgt til, hvor ofte (inden for de seneste 12 måneder) han/hun har følt sig deprimeret, stresset, angst, ulykkelig, ensom, ked af det/trist, eller at vedkommende har haft problemer, der har gjort det svært at klare hverdagen, fx skole og arbejde. På hvert af disse spørgsmål svarer 2-3 % Altid og 2-7 % For det meste. Når man spørger specifikt til bestemte følelser, er der altså tilsyneladende en lidt større gruppe, som er udsat, end når der spørges til generel trivsel. Hvor ofte har du inden for de seneste 12 måneder følt dig Har du følt dig Deprimeret Alvorligt stresset Angst Ulykkelig Ensom Ked af det eller trist Påvirket af problemer der har gjort det svært at klare hverdagen Altid/ For det meste En del af tiden/sommetider Sjældent/Aldrig 7% 31% 66% 100% 9% 37% 64% 100% 5% 14% 81% 100% 5% 24% 71% 100% 5% 28% 67% 100% 7% 46% 47% 100% 9% 33% 58% 100% De unges syn på sig selv Hvad med de unges syn på sig selv? Hhv. 2 og 9 % føler Aldrig og Sjældent, at de lever op til deres egne forventninger til sig selv. Hhv. 3 og 9 % vurderer deres selvtillid som Meget lav og Lav (selvtillid defineres i spørgeskemaet som din tro på at du kan klare udfordringer ). Tilsyneladende er den generelle tilstand lidt værre, når der spørges mere direkte til den unges selvfølelse. Hhv. 5 og 11 % svarer, at deres selvværd ( føler du dig god nok som du er ) er Meget lavt og Lavt. Hhv. 7 og 19 % er Meget utilfreds og Utilfreds med egen krop. På begge spørgsmål er der en stærk overrepræsentation af kvinder. Lavt selvværd er mest udbredt blandt kvinder på produktionsuddannelserne (36 %) efterfulgt af erhvervsuddannelserne (29 %) og gymnasierne (22 %). For mændenes vedkommende er forskellene mindre (og dermed mere usikre): Produktionsuddannelserne ligger stadig i front (14 %), men her er der ingen tydelig forskel på erhvervsskolerne (9 %) og gymnasierne (8 %). Hertil kommer de mere objektive indikatorer på trivselsproblemer. De fleste af disse spørgsmål er ikke begrænset i tid, og svarene afspejler ikke nødvendigvis akutte problemer. Men de høje satser for at skade sig selv og forsøgt selvmord er i sig selv bekymrende, hvis ikke alarmerende. 10

11 24 % har prøvet at kaste op med vilje én eller flere gange 24 % har prøvet at sulte sig selv én eller flere gange 26 % har forsøgt at skade sig selv med vilje én eller flere gange På alle tre punkter er kvinderne markant overrepræsenteret: 28 % af kvinderne har prøvet at kaste op, 36 % at sulte sig og 34 % at skade sig. Der er generelt flest på produktionsuddannelserne og lidt færre på erhvervsuddannelserne og på de gymnasiale uddannelser. Selvmordsforsøg 9 % har prøvet at tage deres eget liv én eller flere gange. Dette er mere end dobbelt så mange som i en tidligere landsdækkende undersøgelse, hvor 4 % af de unge har forsøgt selvmord én eller flere gange (Nielsen og Sørensen 2011: 20). Tallet er altså alarmerende. Det er imidlertid ikke lykkedes os at finde en forklaring på denne forskel. Man kunne fx formode, at forskellen skyldtes en overrepræsentation af kvinder i nærværende undersøgelse. Ganske vist er det 11 % af kvinderne, der har forsøgt selvmord, men det er 7 % af mændene, hvilket også er langt over de 4 % og altså ikke kan forklare forskellen. Ser man på uddannelsesretning, er der hele 21 % på produktionsuddannelserne, som har forsøgt selvmord og 13 % på erhvervsuddannelserne. Men heller ikke dette kan forklare forskellen, da der samtidig er 7 % på gymnasierne ligeledes langt over de 4 %. Overrepræsentationen er altså tilsyneladende på tværs af hele stikprøven. Alt andet lige understøtter det resultatets pålidelighed. Vi må derfor konkludere at denne undersøgelses tal er foruroligende høje mht. selvmordforsøg blandt unge på ungdomsuddannelserne i vores område. Har du nogensinde forsøgt at tage dit eget liv? Fordelt på køn, uddannelse og kommune Har forsøgt at tage sit eget liv Køn Uddannelsesretning Kommune Kvinde Mand Prod. Gym. Erhv. Holb. Kalund. Odsh. En gang Flere gange Nej 7% 5% 15% 5% 9% 6% 6% 5% 6% 4% 2% 7% 2% 4% 2% 4% 2% 3% 89% 93% 77% 93% 87% 92% 89% 93% 91% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Venskaber 2 % af de unge i undersøgelsen har ingen gode venner og 9 % 1-2 gode venner. Tilsvarende er der 12 %, som kun laver noget socialt med familie eller venner uden for skoletiden hver anden uge, sjældnere eller aldrig. Der er en stærk sammenhæng mellem begrænset socialt liv og dårlig trivsel både generelt og mere specifikt (fx følelse af ensomhed, angst, stress m.v.). Fx er der kun 53 %, som har det Godt eller Meget godt blandt dem med 0-2 gode venner (mod 75 % blandt de øvrige). 11

12 Emotionsindeks Man kunne gætte på, at det er de samme 2-3 %, som har det Meget dårligt, der går igen som de mest belastede på alle de ovenstående parametre. Til at belyse dette konstrueres et indeks på baggrund af, hvor ofte den unge har følt sig hhv. deprimeret, stresset, angst, ulykkelig, ensom, ked af det/trist og/eller har haft problemer, der har gjort det svært at klare hverdagen. For hvert af disse spørgsmål tildeles respondenten point efter, hvor ofte vedkommende har følt disse ting flest point for Altid og færrest for Aldrig. En høj værdi på dette Emotionsindeks indikerer altså en følelsesmæssigt belastet ung. I tabellen nedenfor krydses emotionsindekset med trivsel sammenhængen er meget stærk. Dvs. at den generelle selvvurderede trivsel ( Hvordan har du det alt i alt? ) også er en ret pålidelig indikator for den unges trivsel forstået som det samlede billede af mere specifikke følelser (stress, angst osv.). Udtryk for dårlig trivsel kan altså være alarmklokker for følelser som angst, depression, stress, ulykke, ensomhed, tristesse m.v. og omvendt kan udtryk for disse følelser være alarmklokker for dårlig trivsel generelt. Man bør dog ikke helt sætte lighedstegn mellem de to: fx er der stadig 28 % af dem, som har Meget høj værdi på Emotionsindekset, som samtidig rapporterer generelt at have det Godt eller Meget godt. Emotionsindeks og trivsel Emotionsindeks Hvordan har du det alt i alt Dårligt/Meget dårligt Nogenlunde/Okay Godt/Meget godt Meget højt Højt Almindeligt Lavt 28% 44% 28% 100% 4% 51% 44% 100% 0% 19% 81% 100% 0% 7% 93% 100% 3% 24% 73% 100% Heller ikke med hensyn til emotionsindekset er der stor forskel på kommunerne. Men forskellen mellem uddannelsesretningerne bliver mindre, hvis man benytter dette indeks frem for det overordnede trivselsspørgsmål. Produktionsuddannelserne ligger stadig i front med 14 % i Meget højt mod 8 % på erhvervsuddannelserne og 5 % på gymnasierne. Men ser man kategorierne Meget højt og Højt under ét, er forskellen lille: 33 % på produktionsskolerne, 26 % på erhvervsskolerne og 27 % på gymnasierne. Trivsel og skolegang Der er lidt flere kvinder (4 %) end mænd (2 %) og lidt flere på produktionsuddannelserne (6 %) end på gymnasierne (3 %) og erhvervsuddannelserne (2 %), som har det Dårligt eller Meget dårligt i skolen generelt. Når der spørges til trivsel på skolen, er der en tendens til, at de sociale trivselsproblemer er mindst udbredt, mens det faglige og det at skrifte fra folkeskole til ungdomsuddannelse oftere volder problemer. Til 12

13 spørgsmålet om, hvordan den unge synes han/hun lever op til skolens faglige krav, svarer 5 % på gymnasier og erhvervsuddannelser Dårligt eller Meget dårligt, men 9 % på produktionsuddannelserne. Livet under uddannelse Hvordan har du det i skolen generelt? Hvordan trives du social på skolen? Hvordan synes du, at du lever op til skolens faglige krav? Hvordan var det at skifte fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse 0% 25% 50% 75% 100% Meget dårligt Dårligt Nogenlunde Okay Godt Virkelig godt Der er en stærk sammenhæng mellem disse spørgsmål og dårlig trivsel generelt. Fx er det hele 41 % af dem, som alt i alt har det Dårligt eller Meget dårligt, som samtidig har det Dårligt eller Meget dårligt på skolen generelt det er under 1 % blandt dem, som alt i alt har det Godt eller Meget godt. Den tætte sammenhæng betyder ikke nødvendigvis, at det er skolens skyld, hvis den unge har det dårligt, men at der er en tæt sammenhæng mellem trivsel generelt og trivsel i skolen, herunder faglig trivsel. Belastende faktorer Ud over dårligt selvværd, dårlig trivsel socialt og i familien og vanskelighed med at leve op til skolens faglige krav, kan der være en række faktorer, som kan belaste den unge. 48 % rapporterer således at have følt sig belastet af deres økonomi inden for de seneste 12 måneder. Tilsvarende 18 % af boligsituation, 26 % af arbejdssituation og 12 % af dødsfald i familien. De belastende faktorer er generelt mere udbredt på produktions- og erhvervsuddannelserne end på gymnasierne. 13

14 Har du inden for de seneste 12 måneder følt dig belastet af nogen af de følgende ting? Uddannelse Din økonomi Din boligsituation Din arbejdssituation Dødsfald i familien Ingen af delene Produktions Gymnasial Erhvervs 50% 23% 32% 14% 36% 46% 16% 26% 12% 38% 53% 23% 28% 13% 32% 48% 18% 26% 12% 37% Der er imidlertid en stærk sammenhæng med alder. Andelen, som har oplevet en eller flere af disse belastninger, stiger således fra 57 % af de 14-17årige til 80 % af de 20+årige. Stigningen er særligt markant for økonomi (fra 40 % til 71 %) og bolig (fra 13 % til 37 %). Ses der kun på de 16-18årige, er der faktisk generelt færrest, som har været udsat for belastende faktorer på erhvervsskolerne, mens der er lidt flere på gymnasierne, der har været belastet af særligt økonomi (45 %) og arbejdssituation (26 %) end på produktionsskolerne. Der er generelt også lidt flere kvinder end mænd, som har følt sig belastet af de forskellige faktorer, hvilket til dels kan forklares ved den generelt større følelsesmæssig udsathed blandt kvinderne. Et eksempel herpå er andelen af kvinder, som har været belastet af dødsfald i familien 14 % mod 10 % blandt mændene. Da man må formode, at mænd og kvinder oplever lige mange dødsfald, indikerer det at kvinderne lidt oftere føler sig belastet af det. Belastende faktorer og trivsel Der er en tydelig tendens til, at jo flere af ovenstående belastningsfaktorer, den unge har været udsat for, des ringere trives vedkommende (dog uden at man kan sætte lighedstegn mellem de to). Hvor 80 % af dem, som har oplevet 0 faktorer, har det Godt eller Meget godt, er det 48 % blandt dem, som har oplevet 3-4 faktorer. Sammenhængen gælder også for Emotionsindekset : hvor hele 84 % af dem, som har været udsat for 0 faktorer, har Lav eller Almindelig værdi, er det kun 38 % af dem, som har oplevet 3-4, altså mere end en halvering. Der er altså en stærk sammenhæng mellem belastende faktorer og følelse af fx stress, nedtrykthed, problemfyldt hverdag m.v. Der er desuden en overrepræsentation af dem med 3-4 belastende faktorer på produktionsuddannelserne (18 %) og erhvervsuddannelserne (14 %) og en underrepræsentation på de gymnasiale uddannelser (9 %) 14

15 Antal belastende faktorer de seneste 12 måneder og Emotionsindeks Emotionsindeks Lavt Almindeligt Højt Meget højt Belastende faktorer 0 faktorer 1-2 faktorer 3-4 faktorer 39% 21% 7% 26% 45% 51% 31% 47% 12% 21% 47% 21% 4% 6% 16% 6% 100% 100% 100% 100% Familien som belastende faktor Det kan også være belastende for den unge med dårlige relationer til familie, særligt forældre og stedforældre. Der er langt flere, som har et dårligt forhold til stedforældre end til biologiske forældre. Hvor hhv. 5 og 9 % har det Dårligt eller Meget dårligt med deres biologiske mor og far, er det hhv. 14 og 21 % for stedfar og stedmor (blandt dem der har). Sammenhængen dækker til dels over en forskel mellem uddannelsesretningerne: på gymnasierne er der færrest, som har stedforældre (godt 20 % mod omkring 30 % på erhvervs- og 45 % på produktionsuddannelserne) og samtidig flest, som har det Godt eller Virkelig godt med deres biologiske forældre (fx 86 % i forhold til moderen mod 80 % på erhvervs- og 68 % på produktionsuddannelserne). Hvordan har du det med følgende relationer (af dem som har) Hvordan har du det med din: Dårligt/Meget dårligt Nogenlunde/Okay Virkelig godt/godt Mor Far Stedmor Stedfar 5% 10% 86% 100% 9% 6% 75% 100% 21% 32% 47% 100% 14% 28% 58% 100% Men selvom det er mere udbredt at have et dårligt forhold til stedforældre end til biologiske forældre, så er der kun en meget svag sammenhæng mellem det rent faktisk at have stedforældre og den unges generelle trivsel. Hvordan kan det være, når så mange med stedforældre har et dårligt forhold til dem indvirker det ikke på deres generelle trivsel? Tilsyneladende har forholdet til stedforældre mindre betydning for den unges generelle trivsel end forholdet til biologiske forældre. Hvor 3 % fx har det Dårligt eller Meget dårligt i gennemsnit, er det ganske vist 6 % blandt dem, som har et dårligt forhold til stedmor og 8 % for stedfar, men 10 % for biologisk far og hele 16 % for biologisk mor. Dvs. at selvom det kan have negativ indvirkning på den generelle trivsel, 15

16 at ens forældre er skilt og har taget nye partnere, og selvom et dårligt forhold til disse stedforældre kan forværre dette yderligere, så overgår det altså tilsyneladende ikke det at have et dårligt forhold til sine biologiske forældre særligt moderen. Problemhåndtering Spørgsmålet er, hvordan de unge løser deres problemer, når de har nogen. På spørgsmålet Hvem går du til når du har problemer, du ikke selv kan løse? svarer langt de fleste deres venner, forældre, søskende og kæreste. Kun 12 % rapporterer, at de går til lærer eller vejleder. 7 % siger Ingen, men dette dækker over store forskelle. Blandt dem, der har det Godt eller Meget godt, er det kun 4 %, der svarer Ingen til spørgsmålet om, hvem de går til, når de har problemer, de ikke selv kan løse. Blandt dem, der har det Dårligt eller Meget dårligt, er det hele 24 %. Det er særligt de sociale relationer venner, kæreste og familie denne gruppe i ringere grad har nævnt, velsagtens fordi det ofte er med disse relationer, der er problemer. Fx er det kun 48 % af dem, som har det Dårligt eller Meget dårligt, som går til venner mod 78 % af dem, som har det Godt eller Meget godt. Til gengæld er de en smule overrepræsenteret på professionelle og fremmede: 12 % går til en fagperson fra kommunen (2 % blandt de øvrige), 14 % går til en lærer eller vejleder (12 % blandt de øvrige), og 6 % går til brevkasser og chatrooms på nettet (2 % blandt de øvrige). Hvem går du til, når du har problemer du ikke kan løse, fordelt på trivsel Hvem går du til? Hvordan har du det alt i alt? Dårligt/Meget dårligt Nogenlunde/Okay Meget godt/godt Venner Forældre Søskende Kæreste/ægtefælle Lærer/vejleder Fagperson fra kommunen Diverse internet Ingen 48% 64% 78% 74% 30% 51% 68% 63% 21% 25% 32% 30% 23% 27% 33% 32% 14% 15% 10% 12% 12% 4% 1% 2% 6% 2% 2% 2% 24% 13% 4% 7% Netop blandt dem, der har det dårligt, er der altså tilsyneladende et særligt behov for kontakt til skolen eller andre myndigheder omkring problemer. Oplevet bekymring fra lærer eller vejleder De elever, som har det Dårligt eller Meget dårligt, er da også gruppe, hvor flest i løbet af deres ungdomsuddannelse har oplevet, at en lærer eller vejleder har udvist bekymring for deres trivsel nemlig 44 % 16

17 (mod 19 % af dem som har det Godt eller Meget godt ). Den oplevede bekymring blandt dem, der har det Dårligt eller Meget dårligt, ser ud til at være størst på produktionsuddannelserne (60 %) og erhvervsuddannelserne (57 %) og mindst på de gymnasiale uddannelser (35 %). Men tallene er små og dermed mere usikre. Det er dog værd at bemærke, at mønstret passer med det overordnede billede for alle unge (46 % på produktionsuddannelserne, 29 % på erhvervsuddannelserne og 22 % på de gymnasiale uddannelser). Men hermed er det også klart, at der er plads til forbedring: 56 % af dem, som alt i alt har det dårligt, har ikke oplevet, at en lærer eller vejleder i løbet af deres ungdomsuddannelse har udvist bekymring for deres trivsel. Her kan arbejdes på mange dimensioner: de eksisterende tilbud kan gøres mere synlige, det opsøgende arbejde fra lærernes og vejledernes side kan intensiveres, og man kan forsøge at gøre kontakten mere attraktiv for den udsatte unge (faktisk er der færrest blandt dem, som har det dårligt, der har lyst til at tale med nogen om deres problemer så der er særligt behov for en pædagogisk indsats). 17

18 Rygning RESUMÉ 54 % af de unge er positivt stemte for rygeforbud på skolerne, fordi en skole skal være et sundt sted at være. 21 % er faste (daglige) rygere, og yderligere 20 % er lejlighedsrygere (fx til fest). 76 % af de faste rygere vil gerne holde op. 30 % af disse ønsker hjælp til det. Men kun 24 % af de faste rygere har planlagt at stoppe inden for et halvt år. 65 % af rygerne (faste, tidligere og lejligheds) på ungdomsuddannelserne begyndte inden de var fyldt 16 år. 36 % af rygerne kan kategoriseres som storrygere, der ryger over 15 cigaretter om dagen. 76 % af de faste rygere svarer, at de ryger fordi det beroliger dem, når de er stressede (54 % af lejlighedsrygerne). 66 % af de faste rygere fordi det er socialt og hyggeligt (75 % af lejlighedsrygerne). 26 % af de faste rygere fordi det er en god måde at møde nye mennesker på fx til fest (40 % af lejlighedsrygerne). 41 % af alle de unge beskriver, at deres forældre ryger: 58 % af de faste rygere, 38 % af lejligheds rygerne og 33 % af dem som aldrig har røget. De unge, som aldrig har røget, svarer hovedsagligt, at det er, fordi de ikke har lyst (87 %), fordi det er usundt (81 %), fordi det er spild af penge (73 %), og fordi det lugter grimt (64 %) Forskellene mellem kommunerne er relativt beskedne. Den væsentligste forskel er den lave andel af faste rygere i Odsherred Kommune (14 %), men netop her er andelen af lejlighedsrygere omvendt højest (24 %). Forskellene er større mellem uddannelsesretningerne. Der er flest som aldrig har røget på de gymnasiale uddannelser (41 %), hvor der samtidig er klart færrest faste rygere:14 % mod 36 % på erhvervsuddannelserne og 51 % på produktionsuddannelserne. Til gengæld har de gymnasiale uddannelser de største grupper af lejlighedsrygere og personer, som har prøvet det én gang. 18

19 Rygning, uddannelsesretning og kommune 13 Uddannelsesretning Kommune Produktions Gymnasial Erhvervs Holbæk Kalundborg Odsherred Aldrig røget Fast ryger Lejlighedsryger Prøvet én gang Tidligere ryger 22% 41% 28% 38% 36% 38% 37% 51% 14% 36% 21% 23% 14% 21% 12% 22% 14% 18% 22% 24% 20% 7% 17% 13% 17% 12% 19% 16% 8% 5% 9% 5% 7% 5% 6% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Det er et væsentligt spørgsmål, i hvilket omfang de unge lærer at ryge under ungdomsuddannelserne eller før. For at undgå skævvridning pga. aldersforskelle mellem uddannelserne ses her kun på de lidt ældre elever (som er fyldt 17 år). Udviklingen mellem aldersgrupperne er forskellig for de tre uddannelsesretninger. På gymnasierne er det kun 33 % af de faste rygere, tidligere rygere og lejlighedsrygere, som begyndte før de fyldte 15, mod 50 % på erhvervsuddannelserne og hele 75 % på produktionsuddannelserne. Omvendt er det hele 44 % på de gymnasiale uddannelser, som begyndte, da de var 16 år eller ældre - altså i de fleste tilfælde mens de var på en ungdomsuddannelse. På erhvervsskolerne er tallet 34 % og på produktionsuddannelserne kun 8 %. Det er altså tilsyneladende særligt på de gymnasiale og på erhvervsuddannelserne, at en præventiv indsats vil kunne betale sig, mens der på produktionsuddannelserne (og i nogen grad erhvervsuddannelserne) må satses på afvænning. Rygedebut fordelt på uddannelse (17+årige faste og tidligere rygere samt lejlighedsrygere, n=917) Uddannelse Hvornår begyndte du at ryge Under 15 år 15 år 16 år 17+ år Produktions Gymnasial Erhvervs 75% 16% 1% 7% 100% 33% 22% 25% 19% 100% 50% 16% 14% 20% 100% 41% 20% 20% 18% 100% Storrygere 36 % af de faste rygere er storrygere, dvs. ryger 15+ cigaretter om dagen. Også her er der betydelig variation mellem uddannelserne, idet tallet for produktionsuddannelserne er 51 %, på erhvervsuddannelserne 52 % og på de gymnasiale uddannelser 20 %. 19

20 Denne forskel skyldes tilsyneladende ikke kun, at rygerne på de to første uddannelsesretninger generelt er startet tidligere (og dermed har nået at opbygge et mere intensivt forbrug, som gymnasieeleverne først senere indhenter). Ser man fx kun på dem, der er begyndt at ryge i en alder af 15 år eller tidligere, er der stadig flest storrygere på erhvervsuddannelserne (58 %), efterfulgt af produktionsuddannelserne (51 %) og til sidst de gymnasiale uddannelser (22 %). Hvorfor ryger de unge? Blandt de faste rygere og lejlighedsrygerne angives følgende grunde til at ryge: 76 % af de faste rygere og 32 % af lejlighedsrygerne ryger fordi det beroliger dem, når de er stressede 66 % af de faste rygere og 75 % af lejlighedsrygerne ryger fordi det er socialt og hyggeligt 26 % af de faste rygere og 40 % af lejlighedsrygerne ryger fordi det er en måde at møde nye mennesker på fx til fester 10 % ryger fordi deres venner ryger 2 % ryger fordi det er smart 7 % af de faste rygere og 2 % af lejlighedsrygerne ryger for ikke at blive tykke Sociale grunde til at ryge Ud over de selvangivne grunde til at ryge kan man bl.a. kigge på, om rygeren har familie eller venner, der også ryger. Her svarer kun 4 % af de faste rygere Nej mod 14 % af lejlighedsrygerne og hele 26 % af dem, der aldrig har røget. 38 % af de faste rygere har en kæreste, der ryger mod 12 % af lejlighedsrygerne og 5 % af dem, der aldrig har røget 83 % af de faste rygere har venner der ryger mod 73 % af lejlighedsrygerne og 60 % af dem, der aldrig har røget 38 % af de faste rygere har søskende der ryger mod 21 % af lejlighedsrygerne og 13 % af dem, der aldrig har røget 58 % af de faste rygere har forældre, der ryger mod 38 % af lejlighedsrygerne og 33 % af dem, der aldrig har røget Når der er så nær en sammenhæng mellem rygning og rygere i omgangskredsen, skyldes det utvivlsomt, at rygning i høj grad er en social aktivitet ikke mindst i begyndelsen både for så vidt det er noget, der gøres i fællesskab, og for så vidt at rygning vurderes mere positivt/mindre negativt, når man plejer omgangskreds med rygere. Selvom rygning er et socialt fænomen og selvom de unge selv er bevidste om det er det altså fx kun 10 %, som selv siger, at de ryger, fordi deres venner gør det. Det kunne tyde på at de unge i sidste instans tillægger det individuelle valg større betydning end den sociale virkelighed i forhold til egen rygning. De er ganske vist bevidste om, at de ryger, fordi det er socialt og hyggeligt, men omvendt angiver de ikke, at de ryger fordi deres venner ryger. Trods den sociale anledning til at ryge, er det altså 20