side 3 Børnerådet blir Børnerådet er ikke bare et forsøg længere. Folketinget har vedtaget, at rådet skal være permanent.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "side 3 Børnerådet blir Børnerådet er ikke bare et forsøg længere. Folketinget har vedtaget, at rådet skal være permanent."

Transkript

1 side 3 Børnerådet blir Børnerådet er ikke bare et forsøg længere. Folketinget har vedtaget, at rådet skal være permanent. I foråret 1994 besluttede Folketinget, at Danmark skulle have et børneråd på linie med de børneombud, som findes i flere af de andre nordiske lande. Børnerådet skulle i første omgang prøves af i tre år. I sommeren 1997 var der gået tre år, og heldigvis var et flertal af politikerne enige om, at Børnerådet havde gjort et godt stykke arbejde. De vedtog ved lov at gøre Børnerådet til en blivende ordning. Børnerådet kan fortsætte arbejdet med at forbedre børns vilkår og indflydelse i samfundet. Valgperioden for de syv medlemmer af Børnerådet sluttede sammen med forsøgsperioden, og der kunne selvfølgelig ikke vælges et nyt råd, før Folketinget havde besluttet, om ordningen skulle fortsætte. Derfor har socialministeren bedt "de gamle" børnerødder om at fortsætte indtil 1. januar Et nyt råd vil blive valgt inden sommeren I mellemtiden arbejder socialministeren på at lave en bekendtgørelse om Børnerådet. Den skal bl.a. beskrive de vilkår, rådet skal arbejde under, og de opgaver det skal løse. Det ligger fast, at Børnerådet stadig skal være et uafhængigt råd. Dvs., at ingen kan komme udefra og blande sig i rådets arbejde eller sætte en stopper for det. Det er afgørende, at rådet kan holde øje med, om politikere og andre med magt i samfundet husker at tage børnenes rettigheder og interesser med i deres beslutninger. Børneråd et skal således være børnenes vagthund. Bl.a. skal rådet følge med i, om Danmark lever op til reglerne i FN s børnekonvention. En anden opgave for Børnerådet vil fortsat være at vurdere, om børns rettigheder og interesser er sikrede, når politikerne overvejer ny lovgivning. I forsøgsperioden har Børnerådet fået flere og flere lovforslag til høring. Det betyder, at rådet er ved at være kendt og respekteret. Børnerådet skal også fremme børns indflydelse på de ting, der betyder noget for deres hverdag. I de første tre år har rådet gjort meget ud af at spørge børnene til råds børn fra hele landet har været med i Børnerådets børnegrupper og børnenetværk. De sluttede deres arbejde i sommeren 1997, og en af de første ting, som de syv medlemmer i det nye børneråd skal beslutte, er hvordan de vil tage børnene med på råd fremover. Rådets opgaver Det børneråd, som nu går af, har arbejdet ud fra en opgavebeskrivelse, som blev lavet af regeringen tilbage i Der står, at rådet er uafhængigt, og at det skal fremme børns rettigheder og interesser i samfundet. Desuden står der bl.a., at Børnerådet skal følge og synliggøre udviklingen i børns opvækstvilkår, herunder være opmærksom på situationer, hvor børns vilkår og rettigheder ikke i tilstrækkelig grad tilgodeses eller direkte tilsidesættes i forhold til samfundets krav og behov.... kan tage initiativer til nye love og regler.... ikke skal behandle konkrete klagesager (...) Men rådet kan med udgangspunkt i

2 konkrete henvendelser tage generelle spørgsmål op til behandling. Side 4 Børnerådet under lup Børnerådet har i en evalueringsrapport på over 200 sider fået meget ros, lidt ris og en række gode råd. Da politikerne i 1994 vedtog at nedsætte Børnerådet som en tre-årig forsøgsordning, besluttede de samtidig, at rådet skulle evalueres. Socialministeriet lagde arbejdet i hænderne på tre forskere fra Erhvervs- og Voksenuddannelsesgruppen på Roskilde Universitetscenter, og i maj 1997 udkom en diger rapport på over 200 sider. Forskerne har gennemgået Børnerådets aktiviteter i forsøgsperioden med en tættekam, og de har interviewet Børnerådets medlemmer, medarbejderne i sekretariatet, repræsentanter for organisationer på børne- og ungdomsområdet, embedsmænd, politikere og børn. De har analyseret fire af Børnerådets aktiviteter nærmere. Det drejer sig om: 1. Kampagnen "Nej til Bank" om revselsesretten. 2. Indsatsen for at sikre børn et større "fortrolighedsrum" i forhold til offentligt ansatte. 3. Arbejdet for en voksenledsagerordning i forbindelse med voldelige og uhyggelige film og videoer. 4. Samarbejdet med børnegrupperne og børnenetværket. Generelt er evalueringen meget positiv. Den fremhæver bl.a. en stor arbejdsindsats og et stort engagement hos rådet og sekretariatet. Desuden får rådet anerkendelse for mange konkrete resultater - specielt i forbindelse med revselsesretten og ledsagerordningen. Evaluatorerne mener, at Børnerådet i forsøgsperioden er gået lidt for meget op i at skabe synlige resultater for at bevise sin eksistensberettigelse. De synes også, at Børnerådet har været lidt for "pænt" og for lidt provokerende - måske for at undgå at fornærme de politikere, der skulle bestemme, om rådet skulle fortsætte efter forsøgsperioden. Måske af samme grund, mener evaluatorerne, er der blevet fokuseret meget på "nemme" enkeltsager og på særlige børnegruppers problemer i stedet for mere brede og indviklede emner, som angår alle børn. Desuden mener evaluatorerne, at Børnerådet i fremtiden skal gøre mere ud af at komme i kontakt med kommunerne - der hvor børn lever deres dagligliv - i stedet for at prioritere kontakten til embedsmænd og landspolitikere. Evaluatorerne synes, at Børnerådets høringer i børnegrupperne og børnenetværket er en ny måde at spørge børn til råds på. Men de mener, at der er brug for at kigge metoderne kritisk efter i sømmene. Evalueringen af Børnerådet kan fås i Socialministeriet. Pluk fra evalueringsrapporten... Oversigten over Børnerådets aktiviteter i de første tre år viser en imponerende arbejdsindsats fra såvel rådmedlemmernes som sekretariatsmedarbejdernes side. Der er blevet arbejdet hårdt og målbevidst på at realisere Børnerådets opgaver. Der er taget mange og forskelligartede initiativer, der repræsenterer en betydelig bredde. Der er lagt et uhyre stort engagement i bestræbelserne på via børnerådsarbejdet at synliggøre og forbedre børns liv og vilkår. Evalueringen efterlader billedet af rådsmedlemmer og sekretariatsmedarbejdere som en række "ildsjæle," der har haft meget på hjerte omkring børns situation i Danmark i dag, og som har været villige til at investere såvel deres personlige engagement som deres professionelle ekspertise og renomme i arbejdet for Børnerådet og børnenes sag. (...)

3 ... Evalueringen viser, at Børnerådet i takt med sin stigende professionalisering og opbygningen af positive relationer til andre instanser på det børnepolitiske felt, er i stand til at håndtere større og mere krævende opgaver. (...)... I løbet af perioden er Børnerådet blevet en stadig mere respekteret medspiller i det centrale politiske og administrative system, og rådet har i flere tilfælde udvirket - eller medvirket til at udvirke - regelændringer. Evalueringen viser dog også, at Børnerådets gennemslagskraft på det decentrale niveau - i kommunerne og blandt de offentligt ansatte, der professionelt arbejder med børn og børns vilkår - er meget begrænset. Børnerådet er ikke særlig kendt uden for det centralpolitiske og centralt meningsdannende niveau. (...)...Børnehøringerne (...) "har på den ene side skabt øget opmærksomhed omkring børns synspunkter og holdninger i offentligheden og medvirket til at tydeliggøre børns kompetencer. På den anden side lider de (...) under en række uklarheder og svagheder hvad angår metoder og status. Side 6 Spændende at få sin mening igennem Flemming Christensen og Lærke Jørgensen synes, det har været spændende at være med i en børnegruppe. - Børn skulle bestemme mere om deres egen hverdag, så jeg synes, det er helt fint, at Børnerådet har lyttet til os. De kunne godt starte nogle nye børnegrupper op nu, hvor de gamle grupper er færdige. Sådan siger 14-årige Lærke Jørgensen fra 8.B på Løgstrup Skole ved Viborg. 8.B er én af de otte Børnegrupper, som siden 1994 har været Børnerådets faste lytteposter. Siden 1994 har Børnegrupperne bl.a. svaret på i alt ti høringsrunder. - Det har været sjovt. Vi har fået diskuteret mange ting i klassen, som vi ellers ikke var kommet ind på - f.eks. det med revselsesretten og børns medbestemmelse. Men det var mest de første høringer, der var spændende. Til sidst virkede det lidt, som om de ikke vidste, hvad de skulle spørge om, siger Lærke Jørgensen. Hendes klassekammerat, 14-årige Flemming Christensen siger: - Det har været spændende, at man har fået sine meninger igennem, og at der er nogen, der har gidet lytte til én. Jeg tror, at vi har været med til at ændre nogle ting - f.eks. synes jeg det er godt, at revselsesretten blev afskaffet. Flemming Christensen synes, at Børnegrupperne er en god måde at lytte til børn på. Men der har da været nogen i klassen, som bare ikke har gidet det med Børnerådet. Derfor kunne man måske vælge én eller to, som virkelig har lyst i hver klasse, foreslår han. Lærke Jørgensen mener også, at der skal være børnegrupper i fremtiden, og tre år er en helt fin periode. Hun synes, det næste børneråd skal arbejde for, at der rundt omkring i kommunerne bliver lavet lokale børneråd, så politikerne bliver nødt til at høre på børnene, når der skal tages beslutninger om skoler, fritidshjem osv. Børnenes evaluering I den 10. og sidste høring blev Børnegrupperne og Børnenetværket spurgt, hvordan de

4 synes samarbejdet med Børnerådet havde været. Sådan svarede de: Børnegrupperne Børnenetværket Meget godt 35 procent 21,5 procent Godt 42 procent 46,5 procent Nogenlunde 21 procent 25 procent Mindre godt 1 procent 5 procent Dårligt - 1 procent Svarede ikke 1 procent 1 procent Svarene blev fulgt op af en masse begrundelser og gode forslag, som er samlet i rapportform til brug for det næste børneråd. Evalueringsrapporten kan fås hos Børnerådet. Side 7 Børn, unge og alkohol Børnerådet ønsker en aldersgrænse for køb af alkohol i butikker. Der var forargelse i befolkningen og blandt politikerne, da det i efteråret 1997 kom frem, at et barn havde købt den alkohol-holdige sodavandsshot "Lille Bamse" i en ganske almindelig butik. Episoden kom samtidig med, at undersøgelser havde afsløret et stort alkoholforbrug blandt mange unge og større børn. Det satte gang i debatten om, hvor liberale, vi skal være herhjemme i alkoholpolitikken. Er det OK, at børn frit kan købe alkohol hos købmænd - og på tankstationer!? I første omgang ville politikerne ikke gå så langt som til at sætte en aldersgrænse. "Forbud er ikke dansk mentalitet" og "Forbudet vil være umuligt at håndhæve," lød nogle af argumenterne, og da mediestormen var drevet over, så der ikke ud til at ske mere i den sag. Formanden for Børnerådet, Frode Muldkjær, skrev imidlertid et åbent brev til sundhedsminister Birte Weiss. Her stod bl.a.: "Det kan godt være, at alkoholrestriktioner "ikke er dansk stil," men når visse grupper af børn og unge i større og større omfang er ved at vanedrukne i et overforbrug af alkohol, som nærmest hældes ned i halsen på dem af mere og mere udspekulerede reklame- og produktionsfolk, så må vi droppe denne klamring til en stil, der åbenbart er slået fejl." Frode Muldkjær foreslår i brevet flere løsningsmodeller - bl.a. en aldersgrænse på 15 år. Sundhedsministeren havde kort tid efter et møde med det Alkoholpolitiske Kontaktudvalg, hvor stemningen stadigvæk var imod et forbud. Alligevel svarede ministeren i et brev til Børnerådet, at hun overvejer et forbud med en aldersgrænse på 15 år og vil drøfte modellen med Folketingets partier. Børnerådet arrangerer sammen med Red Barnet en høring om børn og alkohol den 20. januar 1998 i Fællessalen på Christiansborg. Formålet er at sætte fokus på børns alkoholforbrug og mulighederne for forebyggelse. Man må ikke slå børn Side 8

5 Én af Børnerådets mærkesager blev virkelighed, da Folketinget endelig afskaffede revselsesretten i "Det er et lige så stort og afgørende skridt, som det, Neil Armstrong tog på Månen for snart mange år siden." Sådan sagde en begejstret formand for Børnerådet, Frode Muldkjær til Ritzaus Bureau den 28. maj Det var den dag, hvor et flertal i Folketinget afskaffede forældres ret til at slå deres børn. Retten til fysisk afstraffelse har rødder helt tilbage i middelalderens love. I 1920 blev det imidlertid forbudt mænd at slå deres koner eller deres tjenere, og i 1967 blev lærernes ret til at slå elever afskaffet. De andre nordiske lande har da også for flere år siden afskaffet forældrenes ret til at slå deres børn. Men i Danmark blev en rest af revselsesretten hængende, og den blev altså først afskaffet i Nej til bank Børnerådet har lige siden det blev oprettet arbejdet ihærdigt for at få revselsesretten afskaffet, fordi fysisk afstraffelse som f.eks. lussinger og endefulde krænker et barn. Det går ud over barnets selvværd. Skammen og ydmygelsen kan gemme sig i sjælen i mange år. Uanset hvor vred man kan være på sine børn, skal man altid forsøge at løse konflikter på en anden måde, mener Børnerådet. Og det er ikke bare noget, som de syv voksne i Børnerådet mener. Det samme gør de børnegrupper, som rådet har samarbejdet med i de første tre år. Også mange voksne, som har stor viden om børns vilkår, støttede indsatsen for at få forbudt fysisk afstraffelse og anden krænkende behandling. I første omgang lykkedes det ikke for Børnerådet at få Folketinget til at afskaffe revselsesretten tilbage i 1995, da forældremyndighedsloven var til revision (eftersyn). Men Børnerådet blev ved med at presse på. I 1996 arrangerede rådet i samarbejde med Red Barnet en høring for politikere om emnet. Samarbejdet fortsatte om bladet "Nej til Bank," som udkom i februar Bladet er henvendt til forældre og professionelle og handler om, at der er andre udveje end at slå. Forældre skal informeres Der kom igen fokus på sagen, da justitsminister Frank Jensen i begyndelsen af 1997 udtalte til avisen BT, at han gik ind for at afskaffe revselsesretten. Så begyndte en ny, voldsom debat i medierne. Da SF fremsatte et nyt lovforslag i Folketinget om at afskaffe revselsesretten, var der én stemme mere på ja-siden end på nej-siden. Forslaget var vedtaget, og så var det, at Frode Muldkjærs begejstring nåede helt op til Månen. Nu er det altså ikke mere tilladt for voksne at slå deres børn. Det er dog ikke Børnerådets ønske at fare frem med politi og straf over for forældre, der kommer til at slå. Men det bliver lettere for både børnene selv og for andre voksne at sige noget til de forældre, der slår. Og så er det et vigtigt signal, som loven sender. Et signal om, at det med at slå børn - det gør man bare ikke! I Sverige blev revselsesretten afskaffet i 1979, og efter at loven blev vedtaget, har de voksne svenskeres holdning til emnet ændret sig meget. I dag kan de allerfleste godt se, at forældre skal undgå fysisk straf. Børnerådet t ror, at det samme vil ske i Danmark. I mellemtiden er det vigtigt at blive ved med at informere forældrene om de mange andre måder at opdrage deres børn på. Det informationsarbejde vil Børnerådet gerne være med til at forstærke i de kommende år.

6 Side 9 Ny lovtekst Den nye lovtekst i Lov om forældremyndighed og samvær 2, stk. 2: "Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling." Gammel lovtekst "Forældre skal beskytte deres børn mod fysisk og psykisk vold og anden krænkende behandling." Side 10 Et uhyre vigtigt signal - Vi skal holde fast i den holdningsprægede debat om opdragelsesformer, mener justitsminister Frank Jensen. - Børnerådet er gået ind i debatten om forældrenes revselsesret på en saglig måde - ikke ud fra følelsesmæssige eller politiske holdninger eller på en måde, der er vendt mod forældrene. Rådet har hele tiden fokuseret på, hvordan fysisk afstraffelse påvirker børnene og på, hvordan man kan give forældrene nogle andre og bedre redskaber i opdragelsen. Det har helt klart været med til at flytte holdninger i samfundsdebatten op til Folketingets behandling af forslaget om at afskaffe revselsesretten. Sådan vurderer justitsminister Frank Jensen Børnerådets indsats mod fysisk afstraffelse af børn. Han erklærede sig i foråret 1997 som tilhænger af at afskaffe revselsesretten, og få måneder senere vedtog et flertal i Folketinget SF s lovforslag, som klart og tydeligt slår fast, at forældre ikke må bruge fysisk eller psykisk vold mod deres børn. Grov vold og vanrøgt af børn har hele tiden været forbudt, men forældremyndighedsloven lod stadig en dør stå åben for vold som opdragelsesmiddel med formuleringen: "Forældre skal beskytte deres børn mod fysisk og psykisk vold og anden krænkende behandling." Der stod ikke udtrykkeligt i loven, at forældrene ikke selv må slå deres børn. - Det gør der nu, og det er et uhyre vigtigt signal, Folketinget har sendt ved at fjerne det ganske vist lille straffrie område, som forældrene tidligere havde for fysisk afstraffelse. Det er et signal til de forældre, der stadig bruger fysisk afstraffelse om, at der er andre måder at opdrage børnene på. Lovændringen gør det også nemmere for andre voksne at gribe ind - f.eks. offentligt ansatte og andre, der arbejder professionelt med børn. Hidtil har nogle af dem nok været usikre i tilfælde, hvor de fik kendskab til fysisk afstraffelse i en familie. Lå afstraffelsen inden for lovens rammer? Den usikkerhed er væk nu, og det vil gøre det lettere at tage problemet op med forældrene, siger justitsministeren. Han understreger, at lovændringen nok er vigtig, men at den skal følges målrettet op i den kommende tid. - Op til lovændringen fik vi en vigtig holdningspræget samfundsdebat om opdragelsesprincipper. Den debat må vi ikke slippe nu. Derfor er vi ved at overveje, hvordan vi i tæt samarbejde med Børnerådet kan følge op med holdningsbearbejdende og

7 oplysende kampagner osv., siger Frank Jensen. Stort fingeraftryk på ny filmlov Det lykkedes for Børnerådet at fastholde beskyttelsen af børn i den nye filmlov. Side 11 Voldsforherligelse, blod og splatter sælger mange biografbilletter og giver godt med omsætning i videobutikkerne. Men hvordan beskytter man børn mod film med forrående og angstskabende scener? Ja, det er selvfølgelig forældrenes ansvar. Men samfundet har i mange år ydet en lovbeskyttelse ved at forbyde biografejerne at lukke børn ind til film, der ifølge Statens Filmcensur er skadelige for børn under en vis alder. Men i juni 1996 fremsatte den tidligere kulturminister Jytte Hilden et forslag til en ny filmlov, som ville afskaffe aldersgrænserne. I stedet skulle et medieråd for børn og unge udsende vejledende materiale om film, så forældrene selv kunne vurdere, hvilke film deres børn skulle se. Det er Børnerådets overbevisning, at børn med en sådan lovgivning ville mangle en vigtig beskyttelse. Nogle forældre interesserer sig ikke nok for, hvad deres børn ser på film eller video, og derfor ville de heller ikke følge vejledningerne fra medierådet. Specielt disse børn ville få alt for let adgang til f.eks. voldsforherligende film, hvis biografejeren ikke længere havde pligt til at vogte biografdøren. Børnerådet var ikke imod at modernisere loven - herunder at ændre på aldersgrænserne. Men rådet foreslog en ledsagerordning, som betyder, at nogle film kun må ses af børn, hvis de følges med en voksen. Ledsagerordninger har fungeret i mange år i bl.a. Storbritannien og USA. Gennem en hed debat lykkedes det at overbevise politikerne i Folketinget og den nye kulturminister Ebbe Lundgaard. I dag ser reglerne sådan ud: Medierådet for Børn og Unge kan vurdere: at en film må ses af alle. at en film må ses af alle, men frarådes for børn, der ikke er fyldt 7 år. at film må ses af børn, der er fyldt 11 år. at film må ses af børn, der er fyldt 15 år. Børn må dog se alle film i biografen, hvis de ledsages af en voksen. De samme regler gælder ved køb eller leje af videofilm. Side 12 Fokus på børns ret til fortrolighed Kan der skabes et fortrolighedsrum på barnets betingelser mellem børn og offentligt ansatte?

8 Børnerådet mener, at børn og unge skal have bedre muligheder for at tale fortroligt med offentligt ansatte og andre, når de har problemer i hjemmet eller på skolen, og når det offentlige bliver nødt til at gribe ind for at hjælpe dem. Det er vigtigt, at børn i disse situationer kan tale så frit som muligt - uden at komme i klemme mellem deres behov for fortrolighed og deres loyalitet over for forældrene. Det var en konkret henvendelse fra en offentligt ansat, der bragte Børnerådet ind i problematikken. Mange af de professionelle, som til daglig arbejder med børn, oplever et dilemma: På den ene side skal de imødekomme barnets behov for fortrolighed. På den anden side skal de også leve op til forvaltningslovens krav om notatpligt og forældrenes krav om aktindsigt. Lovens krav om offentlighed i forvaltningen betyder, at forældrene kan kræve at se evt. nedskrevne referater af, hvad barnet har sagt. Børnerådet inviterede i 1995 to psykologer, to dommere, en sundhedsplejerske og to socialrådgivere til at deltage i en studiekreds. Formålet var at vurdere gældende ret på området, diskutere de professionelles dilemmaer og komme med bud på løsningsmuligheder. Gruppen arbejdede med disse temaer Samtaler med børn i anbringelsessager. Børn og unges spontane henvendelser f.eks. til pædagogisk-psykologisk rådgivning, skolesundhedsplejen, åbne rådgivninger, familieværksteder o.l. Samtaler med børn i sager om forældremyndighed og samvær. Løsningsmuligheder inden for de gældende retsregler. Studiekredsen præsenterede sine overvejelser ved en konference arrangeret af Børnerådet i september Her deltog både en række faggrupper, som oplever disse dilemmaer i deres arbejde, og repræsentanter for de myndigheder, der har lavet reglerne. Børnerådet har samlet resultatet af gruppens arbejde i bogen "Fortrolighedsrummet - om børns ret til fortrolighed." Med den håber Børnerådet at opnå tre ting: For det første at kunne påvirke reglerne og fortolkningen af dem til gavn for børnene. For det andet at udbrede kendskabet til reglerne og de muligheder, de åbner for at bevare fortroligheden til børn. For det tredje at bidrage til udviklingen af en faglig etik om, hvordan de professionelle håndterer børns udtalelser. på nettet og på DR s tekst-tv På Børnerådets hjemmeside kan man både hente information og give sin mening til kende i "Ren Besked." Side 13 Selvfølgelig måtte det komme. Intet børneråd med respekt for sig selv kan i længden undvære at have sin egen hjemmeside på Internettet. Og Børnerådet har respekt for sig selv! Premieren fandt sted den 12. september Tre dage senere åbnede Børnerådets egen side på DR s tekst-tv. Begge initiativer handler om at gøre Børnerådet synligt i de elektroniske medier og skabe nye veje for både børn og voksne til at komme i kontakt med Børnerådet.

9 Tekst-tv-siden (side 580) er en opfordring til børn om at give deres mening til kende om forhold i samfundet på "Ren Besked" telefonbåndoptageren. Siden, som opdateres hver fredag, bringer også uddrag af børns meninger. På hjemmesiden kan man hente mange informationer om rådets arbejde, udgivelser osv. Og så er "Ren Besked" kommet i en net-udgave. Når man har surfet sig ind på Børnerådets web-adresse og trykker på "Ren Besked" knappen, er man i fuld gang med at sende et elektronisk brev - en - hvor børn kan komme med idéer, kommentarer eller meninger om næsten hvad som helst, der har med børn at gøre. Børnerådets sekretariat tømmer postkassen jævnligt, sorterer pjat og fis fra og plukker meninger ud til Tekst-TV og Børnerådets medlemmer. På samme måde aflyttes "Ren Besked" telefonbåndoptageren, som tager imod døgnet rundt på telefon nr Her kan man finde Børnerådet DR s tekst-tv: Side 580 Internet: Ren Besked: Tlf eller på Børnerådets Internet-adresse. Ti børnehøringer Høringsrunder blandt børnegrupperne er en god måde at synliggøre børns holdninger og idéer på. Side 14 Børnerådet har fra begyndelsen satset stærkt på at inddrage dem, som det hele drejer sig om - børnene. Derfor spurgte rådet syv skoleklasser og en børnehave, om de ville være faste "lytteposter" derude, hvor det virkelige børneliv foregår. Det ville de. Mange andre klasser meldte sig på banen, og det blev til Børnerådets børnenetværk. Rådet har i alt haft fast kontakt til ca børn. I sin levetid har Børnerådet gennemført ti høringer blandt børnegrupperne ved hjælp af spørgeskemaer. Heraf de seks i perioden Nogle gange har formålet været at få børnenes egne meninger om et varmt emne frem i samfundsdebatten. Andre gange har rådet ønsket at tage pulsen på børnenes holdninger, inden det selv tog et nyt initiativ. De ti emner for børnehøringerne er: fysisk afstraffelse af børn børns medbestemmelse i familien børns medbestemmelse i lokalsamfundet børn og medier børns fritidsarbejde

10 skolens fysiske miljø hvad er en god børnehave børns hverdag i skole- og fritidsliv tryghed og utryghed i forholdet til jævnaldrende børnenes evaluering af samarbejdet med Børnerådet. Efter hver høring er børnenes svar blevet opsummeret i høringsrapporter, som er sendt til politikere, pressen, interesserede organisationer osv. Rapporten om skolens fysiske miljø blev desuden sendt som inspiration til alle landets skolebestyrelser. Rapporterne kan fås hos Børnerådet (se s. 19). Årsmøder for både børn og voksne Både Børnerådet og børnegrupperne har holdt årsmøde. Side 15 Lyt til børn og giv dem indflydelse på beslutninger, der har betydning for deres liv og hverdag. To af Børnerådets hovedbudskaber, som Børnerådet selvfølgelig søger at efterleve bedst muligt i sit eget arbejde - bl.a. ved sine årsmøder. Her inviteres børn fra Børnegrupperne med, og Børnerådet har prøvet at finde en mødeform, som giver de bedst mulige betingelser for meningsudvekslingen - både for børn og voksne. Torsdag den 5. december 1996 mødtes ca. 35 børn og 85 voksne i Odense Kongreshus til Børnerådets andet årsmøde. Temaet for mødet var "En go hverdag", og diskussionen i Odense byggede videre på en høring blandt børnegrupper og børnenetværk om, hvordan de oplever sammenhængen mellem skole og fritidsliv. Hvad er vigtigt for at have en god hverdag? På mødets første del - om formiddagen - kom både børn og voksne med oplæg i plenum. Om eftermiddagen diskuterede deltagerne emnet i forskellige workshops, hvorefter idéer og konklusioner blev fremlagt i plenum. Det var en god og udbytterig dag med mange gode diskussioner i grupperne. Men Børnerådet erkender, at specielt i plenum var møde formen for voksenpræget. Derfor skal det kommende børneråd nok forsøge at finde en endnu bedre måde at holde årsmødet på. Børnegrupperne holdt årsmøde Alle børnene i Børnerådets Børnegrupper brugte tre forårsdage i 1996 på at diskutere, hvordan en god skole og daginstitution skal være indrettet og udstyret. 120 børn deltog - syv skoleklasser og én børnehave. De havde tre herlige dage på Sønderrisskolen i Esbjerg sammen med Børnerådets formand og sekretariatsmedarbejdere. Tre dage med diskussioner, hyggeligt samvær, udflugter og god mad. Børnenes mange ideer og kommentarer blev senere sammenfattet i rapporten sammen med svarene fra en tidligere børnehøring om emnet. Rapporten, som hedder "En god skole at være i - er en god skole at lære i," er inspirerende læsning for alle, der beskæftiger sig med planlægning på skole- og institutionsområdet. Derfor blev den efterfølgende sendt til alle landets skolebestyrelser. Rapporten kan fås ved henvendelse til Børnerådets sekretariat.

11 Må 12-årige arbejde? Børnerådet blandede sig forgæves i debatten om EU s aldersgrænse for fritidsarbejde på 13 år. Side 16 I marts 1996 opfordrede Børnerådet arbejdsminister Jytte Andersen til at finde en åbning for, at 12-årige børn også fremover kan tage visse former for fritidsjob. Anledningen var et EU-direktiv fra 1994, som fastsatte en aldersgrænse på 13 år. Det direktiv ville arbejdsministeren - helt efter bogen - bygge ind i den danske lov om arbejdsmiljø. Forslaget vakte en voldsom debat i medierne. Helt berettiget, mente Børnerådet, for der er flere hensyn at tage. På den ene side er aldersgrænsen ment som en beskyttelse af børn under 13, men på den anden side begrænser den deres muligheder for at tjene penge, tage deres egne beslutninger og lære, hvad det vil sige at arbejde. Børnerådet mente, at debatten ikke kun skulle foregå på de voksnes betingelser og besluttede at høre børnenes egen mening. Det skete med en børnehøring blandt de 800 elever på landets største skole - Sanderumskolen ved Odense. Børnene blev også spurgt om, hvor meget de faktisk arbejdede i fritiden. Høringen viste, at børnene generelt er glade for at kunne tjene deres egne penge, men alt efter svarpersonernes egen alder var der meget forskellige meninger om, hvor gammel man skal være for at arbejde. Undersøgelser viser, at netop omkring 12-års alderen begynder mange børn at arbejde i fritiden. En aldersgrænse på 13 år ville altså afskære mange børn fra at arbejde, selv om de både har lyst og har fået lov af forældrene. Børnerådet mente derfor, der var god fornuft i at sætte aldersgrænsen ved 12 år i stedet for 13. Men forgæves. EU-direktiver skal følges, og Folketinget vedtog aldersgrænsen på 13 år. Side 17 Børn skal have tilbud om rådgivning Børnerådet har presset på for at give børn et selvstændigt tilbud om rådgivning i sager om forældremyndighed og samvær. 1. januar 1996 trådte den nye lov om forældremyndighed og samvær i kraft. Én af lovens positive nyskabelser set med Børnerådets øjne er, at statsamterne nu skal tilbyde både forældre og børn en tidlig rådgivning om barnets situation - en såkaldt børnesagkyndig rådgivning. Det skal ske, når forældrene er på vej ind i en skilsmisse, eller hvis de under eller efter skilsmissen strides om forældremyndigheden. Børn og voksne kan også selv bede statsamtet om rådgivning. Statsamterne fik altså med den nye lov mulighed for at tilbyde hvert enkelt barn en selvstændig rådgivning - uden at de dog fik ekstra penge til en sådan udvidet rådgivningsindsats. I slutningen af 1996 satte Børnerådet sig for at undersøge, om statsamterne benyttede sig af muligheden for øget rådgivning. En interviewundersøgelse blandt fem statsamter viste bl.a.:

12 At de fleste af statsamterne havde ventetid på børnesagkyndig rådgivning. At kun ét af statsamterne informerede børn om deres selvstændige ret til rådgivning og om, at børn selv kan bede om rådgivning. At to af statsamterne havde en positiv holdning til at inddrage børn i den børnesagkyndige rådgivning. Børnerådet sendte undersøgelsens resultater til justitsminister Frank Jensen sammen med en række anbefalinger. Hovedbudskabet var, at der er behov for at styrke rådgivningen af skilsmissebørn. Rapportens resultater blev også formidlet bredt til medier, myndigheder, politikere og de professionelle på området. Siden da har Civilretsdirektoratet gjort statsamterne opmærksom på, at de skal tilbyde børnesagkyndig rådgivning til både forældre og børn. Direktoratet har også sat gang i forsøgsordninger om bedre rådgivning af børn og unge. Forsøgene finder sted i Vejle Statsamt og Københavns Overpræsidium og løber til udgangen af Til brug for forsøget har Civilretsdirektoratet i samarbejde med Børnerådet udgivet en pjece til de større børn. Pjecen hedder "Min mor og far skal skilles." Vidste du, at... børn har ret til anonym rådgivning i kommunens socialforvaltning.... børn også kan få en snak med en voksen på Børns Vilkårs "Børnetelefonen," telefon Ministre hører Børnerådet Børnerådet afgiver flere og flere høringssvar i forbindelse med lovforslag. Side 18 Én af Børnerådets opgaver er at være høringspart, f.eks. når ministrene overvejer nye lovforslag, der har betydning for børns hverdag. De har ikke pligt til at høre Børnerådets mening. Så meget mere grund er der til at glæde sig over, at de faktisk gør det. I denne årsberetnings periode ( ) har Børnerådet afgivet disse høringssvar: Marts 1996: Høring vedr. udkast til lovforslag om patientrettigheder. Marts 1996: April 1996: Høring vedr. lovforslag om ændring af straffeloven. Høringen dre jede sig bl.a. om en forstærket indsats mod seksualforbrydelser. Høring om udkast til cirkulære om dagtilbud til børn efter bi standsloven.

13 Juni 1996: November 1996 og marts 1997: Marts 1997: August 1997: November 1997: November 1997: Høring vedr. lovforslag til ny filmlov (bl.a. om afskaffelse af Film censuren). Høring vedr. lovforslag om social service. Høring vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov om social ser vice + udkast til vejledning. Høringen drejede sig bl.a. om et for slag om at indføre en kontaktperson-ordning for børn og unge. Høring vedr. betænkning om international adoption. Høring vedr. forslag om patienters retsstilling. Høring vedr. forslag om ændring af lov om social service og social bistand (kompetencen til at godkende plejefamilier og opholdsste der). Når børn er patienter Ét af Børnerådets høringssvar var til Sundhedsministeriet. Det drejede sig om, hvor meget børn selv må få at vide om deres sygdom og bestemme over deres behandling, når de er indlagt på et sygehus. Et lovforslag fra sundhedsministeren slog fast, at børn på 15 og opefter selv bestemmer - uanset hvad forældrene siger, og at børn under 15 år skal være med til at bestemme, hvis de er modne nok. Det går Børnerådet naturligvis ind for, men i høringssvaret til ministeren foreslog rådet desuden, at sundhedspersonalet - hvis barnet ønsker det - skal kunne tilbageholde oplysninger om, hvad barnet har snakket med sundhedspersonalet om. Materiale fra Børnerådet En oversigt over Børnerådets pjecer, bøger og rapporter. Side 19 Sæt ord på dit liv - en bog med en samling af breve og tegninger fra børn til socialministeren. Bogen koster 80 kr. og kan bestilles hos Statens Information, tlf Fortrolighedsrummet - om børns ret til fortrolighed (læs side 12 i denne beretning). Bogen koster 80 kr. og kan bestilles hos Statens Information, tlf Ved køb af 15 stk. eller derover gives 30 pct. rabat. Nej til Bank - et temablad om fysisk afstraffelse af børn (se side 8-9 i denne beretning). Bladet er gratis,

14 men man betaler for porto. Bestilles hos Børnerådet. Børnerådets årsberetning bestilles hos Børnerådet. Børnehøringsrapporter fra Børnerådet Alle rapporterne er gratis og skal bestilles hos Børnerådet: 1. Klar melding fra Børn til Børnerådet. Om skilsmisse-breve indsendt til Politiken (maj 1995). 2. Børnerådets børn ønsker snak og ikke tæv. Om forældreansvar i forhold til fysisk og psykisk vold (august 1995). 3. Børns medbestemmelse i familien (oktober 1995). 4. Børns medbestemmelse i lokalsamfundet (oktober 1995). 5. Børnerådets mediehøring. Om børns brug af medier (februar 1996). 6. Børns fritidsarbejde (februar 1996). 7. En god skole. Om skolens fysiske miljø (september 1996). 8. En god børnehave (november 1996). 9. Go hverdag. Om børns hverdag i skole og fritidsliv (januar 1997). 10. Mig og de andre. Om tryghed og utryghed i forholdet til jævnaldrende (august 1997). Nyhedsbrev Børnerådet udgiver med jævne mellemrum et nyhedsbrev til sine samarbejdspartnere, til sit bagland i forskellige organisationer og til politikere, embedsmænd, pressen og professionelle, som arbejder med børn. Interesserede, som ønsker at følge med i Børnerådets arbejde, er velkomne til at abonnere på nyhedsbrevet, som tilsendes gratis. Henvendelse skal ske til Børnerådets sekretariat. Børns medbestemmelse Børnerådet har taget flere initiativer til at fremme børns medbestemmelse i lokalsamfundet. Side 20 I foråret 1997 bad Børnerådet CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse) om at lave en undersøgelse. Undersøgelsen skulle vise, hvor meget kommunerne faktisk gør for at tage børnene med på råd i sager, der har indflydelse på deres hverdag. Børns medbestemmelse er #en af de vigtige sager for Børnerådet. Allerede i 1995 gennemførte rådet en høring blandt børnegrupperne om, hvor meget indflydelse de egentlig har, når f.eks. byrådet skal tage beslutninger om skoler, legepladser, klubber osv. Rapporten om børnehøringen blev sendt til samtlige borgmestre sammen med et brev fra Børnerådets formand. Undersøgelsen viste, at børn gerne vil spørges, men at det sker alt for sjældent. De voksne handler altså tit hen over hovedet på børnene. Alligevel sker der noget rundt omkring i kommunerne, og CASA s undersøgelse sætter tal på, hvordan det står til med den lokale medbestemmelse. Et godt udgangspunkt for at komme videre, mener Børnerådet.

15 Undersøgelsen viser bl.a. at: 13 kommuner har gjort en særligt stor indsats for at inddrage børnene. 31 kommuner har taget forskellige initiativer, f.eks. at udnævne en voksen kontaktperson. 13 kommuner har en nedskrevet børne- og ungdomspolitik. 66 kommuner har haft initiativer, som ikke længere fungerer 66 kommuner har aktuelle planer om at gøre noget på området. 103 kommuner har ingen planer om initiativer i forhold til børns og unges medbestemmelse. Børnerådet tager i 1998 flere initiativer om børns medbestemmelse. I januar udsendes bogen "Børn på Banen" til alle nyvalgte byråd. Bogen beskriver konkrete initiativer og metoder til at inddrage børn i de lokale beslutninger. I sommeren 1998 planlægger Børnerådet en konference for politikere og medarbejdere i kommunerne om børns medbestemmelse. Børnerådet er med i internationalt arbejde Side 21 Der sker en masse rundt omkring i Europa i arbejdet med at forbedre børns vilkår og rettigheder. Flere og flere lande opretter børneombuds-institutioner, og det er naturligt for det danske børneråd at samarbejde med dem: Både fordi man bliver klogere af at se, hvordan andre gør, og fordi man trænger bedre igennem over for både EU-politikere og politikere i éns eget land, hvis man udtaler sig i fællesskab. I juni 1997 var Børnerådet med til at skabe et netværk - en klub - for de europæiske børneråd og børneombudsmænd. Det skete på et møde i den norske by Trondheim. Ni lande deltog i mødet: Østrig, Finland, Tyskland, Ungarn, Island, Norge, Spanien, Sverige - og Danmark. Navnet på netværket er ENOC (European Network of Ombudsmen for Children). Netværket blev stiftet, fordi flere og flere af de problemer og udfordringer, som børn står overfor, kræver samarbejde på tværs af landegrænser. Medlemmerne vil udveksle ideer og strategier og tage fælles initiativer, som fremmer børns rettigheder i Europa. I oktober 1997 vedtog ENOC en udtalelse, som opfordrede politikere i hele Europa til at forbyde fysisk afstraffelse af børn - netop én af de sager, som Børnerådet har haft held med at satse på herhjemme (se side 8-9). Børnerådet skal være vært ved netværkets andet møde i foråret Børnerådet mødes også hvert år med "kollegerne" i de andre nordiske lande, Norge, Sverige og Island. Børnerådet var vært for 1997-mødet mellem de nordiske børneombud. Børn og EU-traktaten Børnerådet og Det Danske Center for Menneskerettigheder sendte i maj 1997 en fælles

16 henvendelse til regeringen om forslag til ændring af EU-traktaten. Forslagene drejede sig om at styrke børns retsstilling i Amsterdam-traktaten, som dengang stadig blev forhandlet. Henvendelsen var et led i et større europæisk initiativ, som samlet resulterede i et lille skridt fremad. Amsterdam-traktaten slår nemlig fast, at der ikke må ske forskelsbehandling på grund af alder. Børnerådet og sekretariatet Her er medlemmerne af Børnerådet i forsøgsperioden Side 22 Frode Muldkjær, journalist. Formand for Børnerådet - udpeget af socialministeren. Per Schultz Jørgensen, næstformand. Professor i socialpsykologi ved Danmarks Lærerhøjskole. Udpeget af socialministeren. Marianne Højgaard Pedersen, dommer i Østre Landsret. Udpeget af socialministeren. De sidste fire medlemmer er udpeget af socialministeren efter indstilling fra private organisationer på børneområdet: Karin Gaardsted, læreruddannet, fritidskonsulent for børnekulturelle aktiviteter i Viborg kommune. Søs Bayer, cand. mag., lektor på Danmarks Pædagoghøjskole. Jørgen Winther, cand. pæd. psych., forstander for behandlingshjemmet Himmelbjerggården. John Aasted Halse, cand. pæd. og cand. psych., selvstændig pædagogisk-psykologisk konsulent. Børnerådets økonomi Det er staten, der betaler udgifterne ved Børnerådets arbejde. Her er nogle økonomiske nøgletal: Finanslovsbevilling 1996 Forbrug Løn/honorarer kr kr. Drift/aktiviteter kr kr. Andre indtægter kr.* * Socialministeriet ydede kr. i støtte til produktion af bladet "Nej til Bank."

17 1997 Løn/honorarer Drift/aktiviteter Finanslovsbevilling** kr kr. Andre indtægter pr kr.*** ** Ved finanslovsforliget 1997 fik Børnerådet en ekstraordinær bevilling på kr. i *** Helsefonden har ydet kr. i støtte til kampagnen "Nej til Bank." Red Barnet har medfinansieret kampagnen med kr. Sekretariatets opgaver Side 23 Børnerådet har til huse i Socialministeriets bygning ved Holmens Kanal i København. Men det er udelukkende et adresse-fællesskab. Rådet er uafhængigt. I forsøgsperioden har Børnerådet holdt 25 møder. Det daglige arbejde står Børnerådets sekretariat for. Sekretariatet består af fire medarbejdere, som løser en lang række opgaver, bl.a.: At forberede Børnerådets møder - dvs. især indsamle det materiale, som børnerødderne skal bruge for at kunne tage stilling til de forskellige emner. At svare på spørgsmål og andre henvendelser fra børn og voksne. Der kommer f.eks. mange henvendelser fra journalister, som gerne vil vide noget om Børnerådets holdninger og arbejde. At føre Børnerådets beslutninger ud i livet. Det kan f.eks. være... At koordinere samarbejdet med børnegrupper og børnenetværk. At indsamle viden for Børnerådets medlemmer - bl.a. ved at læse forskellige statistikker, rapporter og avisartikler og skrive sammenfatninger til Børnerådets medlemmer. At forberede og udsende bøger, pjecer, rapporter osv. Bl.a. er det sekretariatet, der sammenfatter resultatet af de mange børnehøringer i rapportform. At svare på henvendelser fra ministerier, som spørger om Børnerådets mening om bestemte emner. Det kan f.eks. være høringssvar i forbindelse med lovforslag. At arrangere og deltage i konferencer både herhjemme og i udlandet om børns vilkår. At holde foredrag, oplæg o.l., når f.eks. organisationer eller uddannelsesinstitutioner gerne vil vide mere om Børnerådet. Sekretariatets medarbejdere Bente Ingvarsen - sociolog, sekretariatschef

18 Marianne Nielsen - cand. mag., fuldmægtig Tina Oxlund - cand. mag., fuldmægtig Bettina Frølund - overassistent Fast klumme Siden marts 1995 har Børnerådet haft fast spalteplads i månedsmagasinet "Vores Børn". Bladet henvender sig til forældre med børn i aldersgruppen 0-7 år, og redaktionen har i hvert nummer stillet en side til rådighed under overskriften "Børnerådet har ordet". Rådets medlemmer har på skift skrevet om emner som f.eks. revselsesretten, børns situation ved skilsmisse, børn anbragt uden for hjemmet osv. I overgangsperioden fra det gamle til det nye børneråd er der dog ikke bidrag fra Børnerådet i alle numre af "Vores Børn". Børnerådet og Grundloven Folketingets præsidium har spurgt, om Børnerådet vil være med til at planlægge festlighederne omkring Grundlovens 150-års jubilæum den 5. juni Det har Børnerådet sagt ja til. Præsidiet har afsat en million kr. til særlige arrangementer for børn. Vi kom et flot langt stykke Side 24 Det hele begyndte i sommeren 1994 med otte store papkasser. I dem lå 3300 bidrag fra børn i hele Danmark, som satte tegning, billede, lyd eller ord på et godt børneliv. Det var afsættet til en bog, en plancheudstilling - og et børneråd, som siden har tilstræbt at sætte børn i fokus på alle sine fingeraftryk. Et børneråds berettigelse er dets troværdighed. Dets evige søgen efter at gøre det bedste for børn og barndom. Dets tætte kontakt til barndomslandets individer, hvis interesser og rettigheder rådet skal søge styrket såvel på lovpapir som i alle de voksnes hoveder. Fra første dag satte rådet sig det mål, at i kampen for troværdighed skulle vi være oprigtige. Væk med smarte svar og gustne overlæg. Vi ville ikke jagte rappe forsidebaskere. Derimod ville vi skabe politiske resultater til glæde for børn i Danmark - ved at komme med velovervejede, forklarende idéer og forslag. Vi ville synliggøre børns egne stærke kompetencer for en voksenverden, som tit tror, at livets værdier putter sig i de voksnes egne cirkler og ikke har blik for, at børn er kilden til selve livet. Kunne vi blot begejstre og motivere hurtigtløbende voksne til at sænke såvel kadence som øjekast! Kunne vi blot i solidaritet med dette lands stærke, varme og dygtige børn etablere den frugtbare voksen-eftertænksomhed. Nu - tre år senere - ved vi, at rådet kom et flot langt stykke. Vi fik sat nogle fine, fremadrettede aftryk. Faktisk er vi ret stolte af os selv. Stolte over det, vi nåede og den platform, vi skabte. Stolte

19 over den synlighed, vi fik givet børn. Vi gi r glad stafetten videre til det nye råd. Et børneråd i Danmark skal altid være klar til at fastholde det synspunkt, at barnet er et selvstændigt individ, som har egne rettigheder, og som kræver respekt for sin person. Vedvarende skal der kæmpes for værdierne i barndommens land, for kvalitet i børns hverdagsliv og for en øget forståelse for, at når børn "falder ved siden af," er grænseoverskridende, plagede af ensomhed, følelsesmæssigt umodne, lette at forlede, så er det, at voksenverdenen skal kigge nedad, forstå sammenhænge og vurdere livs- og opvækstbetingelser. De flotteste fingeraftryk, voksne kan give børn, er fællesskabets varme og omsorg, tid og opmærksomhed, anerkendelse og kærlighed. Varme hilsener Frode Muldkjær Formand for

20 Børnerådet

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 1. marts 2006 BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Børnerådet takker for muligheden for

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år Lovforslag nr. L 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

Bestyrelsesmøde den 28. januar 2015 i Aarhus

Bestyrelsesmøde den 28. januar 2015 i Aarhus Bestyrelsesmøde den 28. januar 2015 i Aarhus Til stede: Hanne, Patricia, Michael, Bente Fraværende: Allan og Pia skulle have været med på Skype, men internettet fungerede ikke. Linda blev i København,

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

Rapport fra: Høring Onsdag den 28. april 2010 Fællessalen, Christiansborg. Fokus på barnets perspektiv i Forældreansvarsloven

Rapport fra: Høring Onsdag den 28. april 2010 Fællessalen, Christiansborg. Fokus på barnets perspektiv i Forældreansvarsloven Rapport fra: Høring Onsdag den 28. april 2010 Fællessalen, Christiansborg Fokus på barnets perspektiv i Forældreansvarsloven Den 28. april 2010 afholdt daspcan, Dansk Selskab til Forebyggelse af Børnemishandling

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG 1 Materiale til forældreinddragelse: Se med forældrenes øjne Vil I gerne vide, hvad forældrene mener om deres barns dagtilbud? Vil I gerne høre om, de har

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Et historisk skridt for både folkekirke og homoseksuelle

Et historisk skridt for både folkekirke og homoseksuelle 1. december 2011 Radikale Venstres politiske leder Margrethe Vestager er nyslået minister og allerede i fuld gang med at tage ansvar i Danmark og Europa. Radikal Politik interviewer økonomi- og indenrigsminister

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Socialpædagogisk regelsamling

Socialpædagogisk regelsamling Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde 4. udgave forord Forord Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde

Læs mere

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Retsudvalget 2013-14 L 39 Bilag 5 Offentligt Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Til: Retsudvalget samt ordførere på L39 Fra: Dansk Erhverv Indledning Direktivet

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) HØRINGSNOTAT Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Indledning Et udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling

Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling Børns retsstilling og ret til begge forældre 1. Der er efter Dansk Kvindesamfunds opfattelse ved at ske

Læs mere

KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær

KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær MINISTERIET FOR FAMILIE- OG FORBRUGERANLIGGENDER FAMILIESTYRELSEN KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær Den 9. marts 2005 J.nr. 04-5014-00045 1. Baggrunden for nedsættelsen af udvalget

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Resume af anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven

Resume af anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 17 Offentligt Social-, Børne- og Integrationsministeriet Familieret J.nr. 2012-5209 / lth 11. november 2013 UDKAST Resume af anordning om ikrafttræden for Grønland

Læs mere

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne

Læs mere

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Indholdsfortegnelse Forord... Side 3 Hvilke opgaver kan der ligge i at være repræsentant?... Side 5 Hvad kan du gøre? Samarbejde... Side 6 Fastholde en tæt

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat Byrådssekretariat Sagsnr. 87088 Brevid. 836141 Ref. HSTR/NIR Dir. tlf. 46 31 80 12 henningstr@roskilde.dk NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune 9. november 2009 En række kommuner 1, har inden for de

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven Til lovforslag nr. L 212 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 27. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven 1. Ændringsforslag Socialistisk Folkepartis

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Konference for skolebestyrelser og ledere i grundskolen. At træde i karakter og få gode karakterer den 28. og 29. august 2015

Konference for skolebestyrelser og ledere i grundskolen. At træde i karakter og få gode karakterer den 28. og 29. august 2015 Konference for skolebestyrelser og ledere i grundskolen At træde i karakter og få gode karakterer den 28. og 29. august 2015 1 Velkommen til skolebestyrelseskonference Få inspiration til arbejdet i skolebestyrelsen

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Norge Navn: Lone Kristensen Rejsekammerat: Katrine Winkler Sørensen Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: VIA University Collage, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Værts-institution/Universitet:

Læs mere

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015 Tema: Vejen til e-handelskøbet E-handel i Norden Q2 2015 Nordisk e-handel for 40,5 mia. SEK i 2. kvartal FORORD E-handlen i Norden steg kraftigt i 2. kvartal. De nordiske forbrugere handlede for 40,5 mia.

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk indsats for børn som pårørende

Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk indsats for børn som pårørende Beslutningsforslag nr. B 49 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. december 2014 af Özlem Sara Cekic (SF) og Jonas Dahl (SF) Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk indsats for børn som pårørende

Læs mere

Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Gældende fra 1. december 2007 Historik Den 1. januar 1992 blev der indført selvforvaltning og forældrebestyrelser i dagtilbudene i Lyngby-

Læs mere

Den nye alkoholpolitiske appel

Den nye alkoholpolitiske appel ALKOHOLFOREBYGGELSESKONFERENCE Statens Institut for Folkesundhed, d. 24.2.14 Den nye alkoholpolitiske appel Anette Søgaard Nielsen, formand Alkohol & Samfund Alkohol & Samfund Et ngo-initiativ med henblik

Læs mere

Frivillighed skal kun tjene den gode sag

Frivillighed skal kun tjene den gode sag Frivillighed skal kun tjene den gode sag Hovedtale af Preben Brandt, tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte, ved Frivillig Fredag i Thisted 26. september 2014 Tak for indbydelsen til at komme

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange Vi håber, at denne brochure kan svare på jeres spørgsmål omkring det at være værtsfamilie. Har I yderligere spørgsmål er I selvfølgelig velkomne til at kontakte Dansk ICYE s sekretariat. Hvis I er interesserede

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

1. Indledning 4. 1.1 Rådets formål 4. 1.2 Rådets sammensætning 4. 2. Rådets fokusområder i 2011 5. 2.1 Ordinære møder 5. 2.

1. Indledning 4. 1.1 Rådets formål 4. 1.2 Rådets sammensætning 4. 2. Rådets fokusområder i 2011 5. 2.1 Ordinære møder 5. 2. ÅRSBERETNING FOR UDSATTERÅDET 2010/2011 INDHOLD: 1. Indledning 4 1.1 Rådets formål 4 1.2 Rådets sammensætning 4 2. Rådets fokusområder i 2011 5 2.1 Ordinære møder 5 2.2 Seminar 5 3. Formidling af viden

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv. Velkommen til Adoption & Samfunds konference På Christiansborg

Adoption en politisk hånd til et godt liv. Velkommen til Adoption & Samfunds konference På Christiansborg Adoption en politisk hånd til et godt liv Velkommen til Adoption & Samfunds konference På Christiansborg Velkomst og tak til Özlem Cekic Præsentation af politikere og paneldeltagere Indledende præsentation

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Tvang og patientrådgiver

Tvang og patientrådgiver Tvang og patientrådgiver Undervisningsbilag nr. 1 til temaet Loven, dine rettigheder og din e-journal Se også: http://sum.dk/aktuelt/publikationer/publikationer/tvang_i_psykiatrien/2tilpatienter.aspx Til

Læs mere

Referat af generalforsamling 2. oktober 2010, Auditorium B. Skejby Sygehus.

Referat af generalforsamling 2. oktober 2010, Auditorium B. Skejby Sygehus. Referat af generalforsamling 2. oktober 2010, Auditorium B. Skejby Sygehus. Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Valg af stemmetællere 4. Bestyrelsens beretning 5. Fremlæggelse og godkendelse

Læs mere

Når man skal dele ansvaret for et barn

Når man skal dele ansvaret for et barn konference Når man skal dele ansvaret for et barn CHRISTIANSBORG TORSDAG DEN 31.03.11 Center for Familieudvikling indbyder igen til konference 2011 er året, hvor Forældreansvarsloven revideres. Det er

Læs mere

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse 00065/2010/DA WP 174 Udtalelse nr. 4/2010 om FEDMA's europæiske adfærdskodeks for brug af personoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring vedtaget

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering i dagtilbud og ret til uddannelse og efteruddannelse for det pædagogiske personale

Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering i dagtilbud og ret til uddannelse og efteruddannelse for det pædagogiske personale Beslutningsforslag nr. B 105 Folketinget 2010-11 Fremsat den 31. marts 2011 af Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Per Clausen (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering

Læs mere

Vi valgte at have overskriften Frivillige gør en forskel for dagen.

Vi valgte at have overskriften Frivillige gør en forskel for dagen. Formandsberetning til generalforsamlingen i Frivilligcenter & Selvhjælp den 18. marts 2014. Det har været et rigtigt spændende år i Frivilligcenter & Selvhjælp, som jeg kan aflægge beretning for. Jeg vil

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

Kodebog for Radioaviser (1200 +1830) 1984-2003

Kodebog for Radioaviser (1200 +1830) 1984-2003 Kodebog for Radioaviser (1200 +1830) 1984-2003 Kodeenheden er et indslag Kodning sker på baggrund af oversigtsrapporter Hvis lottotal, nyhedsoversigter, vejret, etc., ikke har et nummer, skal det ikke

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Til høringen havde Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder valgt at fokusere på temaet retssikkerhed.

Til høringen havde Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder valgt at fokusere på temaet retssikkerhed. UPR-FOLKEHØRING I NUUK 2015 OM RETSSIKKERHED 2 2. M A J 2 0 1 5 Grønlands Råd for Menneskerettigheder afholdt i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og Naalakkersuisut (den grønlandske regering)

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Ægteskab Uden Grænser Juni 2015

Ægteskab Uden Grænser Juni 2015 Nyhedsbrev Kære læser, Der er gået ret lang tid siden, vi udsendte det sidste nyhedsbrev, og derfor er der da også sket en del i mellemtiden. Først og fremmest har vi fået en ny regering. Hvad det betyder

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Hvad er PIPELINE? 1. Nr. marts 2006. www.pipeline project.org

Hvad er PIPELINE? 1. Nr. marts 2006. www.pipeline project.org 225935 CP 1 2005 NO GRUNDTVIG G1 www.pipeline project.org 1. Nr. marts 2006 Introduktion Kære læser, Dette blad, du nu har I hånden eller læser på Internettet er det første nummer af det europæiske Pipeline

Læs mere

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2 IDÉ OG UDVÆLGELSE idé og udvælgelse I skal nu arbejde videre med jeres problemstiling. Det første I skal gøre for at finde en løsning på jeres problem er at få en masse idéer. Det gør I bedst ved at lave

Læs mere

Europæiske priser for god praksis

Europæiske priser for god praksis Sikkerhed og sundhed er godt for alle både dig selv og din arbejdsplads. Et sikkert og sundt arbejdsmiljø Samarbejde om forebyggelse www.healthy-workplaces.eu INDKALDELSE AF ANSØGNINGER Europæiske priser

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

Børnerådets forslag til styrkelse af anbragte børn og unges klageadgang

Børnerådets forslag til styrkelse af anbragte børn og unges klageadgang 13. oktober 2003 Børnerådets forslag til styrkelse af anbragte børn og unges klageadgang 1. Baggrund At kunne klage når ens rettigheder bliver krænket er en menneskeret også når menneskene er børn. Mangel

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

Folketinget By- og Boligudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget By- og Boligudvalget Christiansborg 1240 København K Folketinget By- og Boligudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 21. maj 2014 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Annemette Ross Sagsnr.: 2013-0032-0567 Dok.: 1041322 Opfølgning på Folketingets By-

Læs mere

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 Indhold: 1. Pressemeddelelse: Vold og overfald får villaejere til at ændre vaner 2. Factsheet

Læs mere

Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed.

Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed. KAPITEL 19 HABILITET Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed. Derfor må du ikke sammenblande personlige og/eller private

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009. Betænkning. over Til lovforslag nr. L 34 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og regionsloven (Kommunalbestyrelsernes

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

FORMANDS- OG LEDELSESSEKRETARIATET REFERAT AF UDVALGSFORMANDSMØDE

FORMANDS- OG LEDELSESSEKRETARIATET REFERAT AF UDVALGSFORMANDSMØDE FORMANDS- OG LEDELSESSEKRETARIATET REFERAT AF UDVALGSFORMANDSMØDE Dato: 18. november 2008 Tidspunkt: Kl. 9.30-11.00 Sted: 2-080 Deltagere: Folketingets formand og udvalgsformændene Dagsorden 19. november

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. og Transportkommissær Barrot til første spadestik til den sikre rasteplads i Valenciennes. I baggrunden: Europæiske transportarbejdere. Min

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Du sidder nu med den første pixirapport fra Børnerådets nye Børneog Ungepanel.

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: Juridisk Politisk Sekretariat RADIO- OG TV-NÆVNET 5. juli 2010 Sagsnr: 2009-012920 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

Overalt i Danmark er Radikale Venstre gået aktivt ind i arbejdet med

Overalt i Danmark er Radikale Venstre gået aktivt ind i arbejdet med 1. oktober 2010 Overalt i Danmark er Radikale Venstre gået aktivt ind i arbejdet med at gøre Tag ansvarkampagnen til den største og flotteste kampagne, Radikale Venstre nogensinde har lavet uden for en

Læs mere