side 3 Børnerådet blir Børnerådet er ikke bare et forsøg længere. Folketinget har vedtaget, at rådet skal være permanent.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "side 3 Børnerådet blir Børnerådet er ikke bare et forsøg længere. Folketinget har vedtaget, at rådet skal være permanent."

Transkript

1 side 3 Børnerådet blir Børnerådet er ikke bare et forsøg længere. Folketinget har vedtaget, at rådet skal være permanent. I foråret 1994 besluttede Folketinget, at Danmark skulle have et børneråd på linie med de børneombud, som findes i flere af de andre nordiske lande. Børnerådet skulle i første omgang prøves af i tre år. I sommeren 1997 var der gået tre år, og heldigvis var et flertal af politikerne enige om, at Børnerådet havde gjort et godt stykke arbejde. De vedtog ved lov at gøre Børnerådet til en blivende ordning. Børnerådet kan fortsætte arbejdet med at forbedre børns vilkår og indflydelse i samfundet. Valgperioden for de syv medlemmer af Børnerådet sluttede sammen med forsøgsperioden, og der kunne selvfølgelig ikke vælges et nyt råd, før Folketinget havde besluttet, om ordningen skulle fortsætte. Derfor har socialministeren bedt "de gamle" børnerødder om at fortsætte indtil 1. januar Et nyt råd vil blive valgt inden sommeren I mellemtiden arbejder socialministeren på at lave en bekendtgørelse om Børnerådet. Den skal bl.a. beskrive de vilkår, rådet skal arbejde under, og de opgaver det skal løse. Det ligger fast, at Børnerådet stadig skal være et uafhængigt råd. Dvs., at ingen kan komme udefra og blande sig i rådets arbejde eller sætte en stopper for det. Det er afgørende, at rådet kan holde øje med, om politikere og andre med magt i samfundet husker at tage børnenes rettigheder og interesser med i deres beslutninger. Børneråd et skal således være børnenes vagthund. Bl.a. skal rådet følge med i, om Danmark lever op til reglerne i FN s børnekonvention. En anden opgave for Børnerådet vil fortsat være at vurdere, om børns rettigheder og interesser er sikrede, når politikerne overvejer ny lovgivning. I forsøgsperioden har Børnerådet fået flere og flere lovforslag til høring. Det betyder, at rådet er ved at være kendt og respekteret. Børnerådet skal også fremme børns indflydelse på de ting, der betyder noget for deres hverdag. I de første tre år har rådet gjort meget ud af at spørge børnene til råds børn fra hele landet har været med i Børnerådets børnegrupper og børnenetværk. De sluttede deres arbejde i sommeren 1997, og en af de første ting, som de syv medlemmer i det nye børneråd skal beslutte, er hvordan de vil tage børnene med på råd fremover. Rådets opgaver Det børneråd, som nu går af, har arbejdet ud fra en opgavebeskrivelse, som blev lavet af regeringen tilbage i Der står, at rådet er uafhængigt, og at det skal fremme børns rettigheder og interesser i samfundet. Desuden står der bl.a., at Børnerådet skal følge og synliggøre udviklingen i børns opvækstvilkår, herunder være opmærksom på situationer, hvor børns vilkår og rettigheder ikke i tilstrækkelig grad tilgodeses eller direkte tilsidesættes i forhold til samfundets krav og behov.... kan tage initiativer til nye love og regler.... ikke skal behandle konkrete klagesager (...) Men rådet kan med udgangspunkt i

2 konkrete henvendelser tage generelle spørgsmål op til behandling. Side 4 Børnerådet under lup Børnerådet har i en evalueringsrapport på over 200 sider fået meget ros, lidt ris og en række gode råd. Da politikerne i 1994 vedtog at nedsætte Børnerådet som en tre-årig forsøgsordning, besluttede de samtidig, at rådet skulle evalueres. Socialministeriet lagde arbejdet i hænderne på tre forskere fra Erhvervs- og Voksenuddannelsesgruppen på Roskilde Universitetscenter, og i maj 1997 udkom en diger rapport på over 200 sider. Forskerne har gennemgået Børnerådets aktiviteter i forsøgsperioden med en tættekam, og de har interviewet Børnerådets medlemmer, medarbejderne i sekretariatet, repræsentanter for organisationer på børne- og ungdomsområdet, embedsmænd, politikere og børn. De har analyseret fire af Børnerådets aktiviteter nærmere. Det drejer sig om: 1. Kampagnen "Nej til Bank" om revselsesretten. 2. Indsatsen for at sikre børn et større "fortrolighedsrum" i forhold til offentligt ansatte. 3. Arbejdet for en voksenledsagerordning i forbindelse med voldelige og uhyggelige film og videoer. 4. Samarbejdet med børnegrupperne og børnenetværket. Generelt er evalueringen meget positiv. Den fremhæver bl.a. en stor arbejdsindsats og et stort engagement hos rådet og sekretariatet. Desuden får rådet anerkendelse for mange konkrete resultater - specielt i forbindelse med revselsesretten og ledsagerordningen. Evaluatorerne mener, at Børnerådet i forsøgsperioden er gået lidt for meget op i at skabe synlige resultater for at bevise sin eksistensberettigelse. De synes også, at Børnerådet har været lidt for "pænt" og for lidt provokerende - måske for at undgå at fornærme de politikere, der skulle bestemme, om rådet skulle fortsætte efter forsøgsperioden. Måske af samme grund, mener evaluatorerne, er der blevet fokuseret meget på "nemme" enkeltsager og på særlige børnegruppers problemer i stedet for mere brede og indviklede emner, som angår alle børn. Desuden mener evaluatorerne, at Børnerådet i fremtiden skal gøre mere ud af at komme i kontakt med kommunerne - der hvor børn lever deres dagligliv - i stedet for at prioritere kontakten til embedsmænd og landspolitikere. Evaluatorerne synes, at Børnerådets høringer i børnegrupperne og børnenetværket er en ny måde at spørge børn til råds på. Men de mener, at der er brug for at kigge metoderne kritisk efter i sømmene. Evalueringen af Børnerådet kan fås i Socialministeriet. Pluk fra evalueringsrapporten... Oversigten over Børnerådets aktiviteter i de første tre år viser en imponerende arbejdsindsats fra såvel rådmedlemmernes som sekretariatsmedarbejdernes side. Der er blevet arbejdet hårdt og målbevidst på at realisere Børnerådets opgaver. Der er taget mange og forskelligartede initiativer, der repræsenterer en betydelig bredde. Der er lagt et uhyre stort engagement i bestræbelserne på via børnerådsarbejdet at synliggøre og forbedre børns liv og vilkår. Evalueringen efterlader billedet af rådsmedlemmer og sekretariatsmedarbejdere som en række "ildsjæle," der har haft meget på hjerte omkring børns situation i Danmark i dag, og som har været villige til at investere såvel deres personlige engagement som deres professionelle ekspertise og renomme i arbejdet for Børnerådet og børnenes sag. (...)

3 ... Evalueringen viser, at Børnerådet i takt med sin stigende professionalisering og opbygningen af positive relationer til andre instanser på det børnepolitiske felt, er i stand til at håndtere større og mere krævende opgaver. (...)... I løbet af perioden er Børnerådet blevet en stadig mere respekteret medspiller i det centrale politiske og administrative system, og rådet har i flere tilfælde udvirket - eller medvirket til at udvirke - regelændringer. Evalueringen viser dog også, at Børnerådets gennemslagskraft på det decentrale niveau - i kommunerne og blandt de offentligt ansatte, der professionelt arbejder med børn og børns vilkår - er meget begrænset. Børnerådet er ikke særlig kendt uden for det centralpolitiske og centralt meningsdannende niveau. (...)...Børnehøringerne (...) "har på den ene side skabt øget opmærksomhed omkring børns synspunkter og holdninger i offentligheden og medvirket til at tydeliggøre børns kompetencer. På den anden side lider de (...) under en række uklarheder og svagheder hvad angår metoder og status. Side 6 Spændende at få sin mening igennem Flemming Christensen og Lærke Jørgensen synes, det har været spændende at være med i en børnegruppe. - Børn skulle bestemme mere om deres egen hverdag, så jeg synes, det er helt fint, at Børnerådet har lyttet til os. De kunne godt starte nogle nye børnegrupper op nu, hvor de gamle grupper er færdige. Sådan siger 14-årige Lærke Jørgensen fra 8.B på Løgstrup Skole ved Viborg. 8.B er én af de otte Børnegrupper, som siden 1994 har været Børnerådets faste lytteposter. Siden 1994 har Børnegrupperne bl.a. svaret på i alt ti høringsrunder. - Det har været sjovt. Vi har fået diskuteret mange ting i klassen, som vi ellers ikke var kommet ind på - f.eks. det med revselsesretten og børns medbestemmelse. Men det var mest de første høringer, der var spændende. Til sidst virkede det lidt, som om de ikke vidste, hvad de skulle spørge om, siger Lærke Jørgensen. Hendes klassekammerat, 14-årige Flemming Christensen siger: - Det har været spændende, at man har fået sine meninger igennem, og at der er nogen, der har gidet lytte til én. Jeg tror, at vi har været med til at ændre nogle ting - f.eks. synes jeg det er godt, at revselsesretten blev afskaffet. Flemming Christensen synes, at Børnegrupperne er en god måde at lytte til børn på. Men der har da været nogen i klassen, som bare ikke har gidet det med Børnerådet. Derfor kunne man måske vælge én eller to, som virkelig har lyst i hver klasse, foreslår han. Lærke Jørgensen mener også, at der skal være børnegrupper i fremtiden, og tre år er en helt fin periode. Hun synes, det næste børneråd skal arbejde for, at der rundt omkring i kommunerne bliver lavet lokale børneråd, så politikerne bliver nødt til at høre på børnene, når der skal tages beslutninger om skoler, fritidshjem osv. Børnenes evaluering I den 10. og sidste høring blev Børnegrupperne og Børnenetværket spurgt, hvordan de

4 synes samarbejdet med Børnerådet havde været. Sådan svarede de: Børnegrupperne Børnenetværket Meget godt 35 procent 21,5 procent Godt 42 procent 46,5 procent Nogenlunde 21 procent 25 procent Mindre godt 1 procent 5 procent Dårligt - 1 procent Svarede ikke 1 procent 1 procent Svarene blev fulgt op af en masse begrundelser og gode forslag, som er samlet i rapportform til brug for det næste børneråd. Evalueringsrapporten kan fås hos Børnerådet. Side 7 Børn, unge og alkohol Børnerådet ønsker en aldersgrænse for køb af alkohol i butikker. Der var forargelse i befolkningen og blandt politikerne, da det i efteråret 1997 kom frem, at et barn havde købt den alkohol-holdige sodavandsshot "Lille Bamse" i en ganske almindelig butik. Episoden kom samtidig med, at undersøgelser havde afsløret et stort alkoholforbrug blandt mange unge og større børn. Det satte gang i debatten om, hvor liberale, vi skal være herhjemme i alkoholpolitikken. Er det OK, at børn frit kan købe alkohol hos købmænd - og på tankstationer!? I første omgang ville politikerne ikke gå så langt som til at sætte en aldersgrænse. "Forbud er ikke dansk mentalitet" og "Forbudet vil være umuligt at håndhæve," lød nogle af argumenterne, og da mediestormen var drevet over, så der ikke ud til at ske mere i den sag. Formanden for Børnerådet, Frode Muldkjær, skrev imidlertid et åbent brev til sundhedsminister Birte Weiss. Her stod bl.a.: "Det kan godt være, at alkoholrestriktioner "ikke er dansk stil," men når visse grupper af børn og unge i større og større omfang er ved at vanedrukne i et overforbrug af alkohol, som nærmest hældes ned i halsen på dem af mere og mere udspekulerede reklame- og produktionsfolk, så må vi droppe denne klamring til en stil, der åbenbart er slået fejl." Frode Muldkjær foreslår i brevet flere løsningsmodeller - bl.a. en aldersgrænse på 15 år. Sundhedsministeren havde kort tid efter et møde med det Alkoholpolitiske Kontaktudvalg, hvor stemningen stadigvæk var imod et forbud. Alligevel svarede ministeren i et brev til Børnerådet, at hun overvejer et forbud med en aldersgrænse på 15 år og vil drøfte modellen med Folketingets partier. Børnerådet arrangerer sammen med Red Barnet en høring om børn og alkohol den 20. januar 1998 i Fællessalen på Christiansborg. Formålet er at sætte fokus på børns alkoholforbrug og mulighederne for forebyggelse. Man må ikke slå børn Side 8

5 Én af Børnerådets mærkesager blev virkelighed, da Folketinget endelig afskaffede revselsesretten i "Det er et lige så stort og afgørende skridt, som det, Neil Armstrong tog på Månen for snart mange år siden." Sådan sagde en begejstret formand for Børnerådet, Frode Muldkjær til Ritzaus Bureau den 28. maj Det var den dag, hvor et flertal i Folketinget afskaffede forældres ret til at slå deres børn. Retten til fysisk afstraffelse har rødder helt tilbage i middelalderens love. I 1920 blev det imidlertid forbudt mænd at slå deres koner eller deres tjenere, og i 1967 blev lærernes ret til at slå elever afskaffet. De andre nordiske lande har da også for flere år siden afskaffet forældrenes ret til at slå deres børn. Men i Danmark blev en rest af revselsesretten hængende, og den blev altså først afskaffet i Nej til bank Børnerådet har lige siden det blev oprettet arbejdet ihærdigt for at få revselsesretten afskaffet, fordi fysisk afstraffelse som f.eks. lussinger og endefulde krænker et barn. Det går ud over barnets selvværd. Skammen og ydmygelsen kan gemme sig i sjælen i mange år. Uanset hvor vred man kan være på sine børn, skal man altid forsøge at løse konflikter på en anden måde, mener Børnerådet. Og det er ikke bare noget, som de syv voksne i Børnerådet mener. Det samme gør de børnegrupper, som rådet har samarbejdet med i de første tre år. Også mange voksne, som har stor viden om børns vilkår, støttede indsatsen for at få forbudt fysisk afstraffelse og anden krænkende behandling. I første omgang lykkedes det ikke for Børnerådet at få Folketinget til at afskaffe revselsesretten tilbage i 1995, da forældremyndighedsloven var til revision (eftersyn). Men Børnerådet blev ved med at presse på. I 1996 arrangerede rådet i samarbejde med Red Barnet en høring for politikere om emnet. Samarbejdet fortsatte om bladet "Nej til Bank," som udkom i februar Bladet er henvendt til forældre og professionelle og handler om, at der er andre udveje end at slå. Forældre skal informeres Der kom igen fokus på sagen, da justitsminister Frank Jensen i begyndelsen af 1997 udtalte til avisen BT, at han gik ind for at afskaffe revselsesretten. Så begyndte en ny, voldsom debat i medierne. Da SF fremsatte et nyt lovforslag i Folketinget om at afskaffe revselsesretten, var der én stemme mere på ja-siden end på nej-siden. Forslaget var vedtaget, og så var det, at Frode Muldkjærs begejstring nåede helt op til Månen. Nu er det altså ikke mere tilladt for voksne at slå deres børn. Det er dog ikke Børnerådets ønske at fare frem med politi og straf over for forældre, der kommer til at slå. Men det bliver lettere for både børnene selv og for andre voksne at sige noget til de forældre, der slår. Og så er det et vigtigt signal, som loven sender. Et signal om, at det med at slå børn - det gør man bare ikke! I Sverige blev revselsesretten afskaffet i 1979, og efter at loven blev vedtaget, har de voksne svenskeres holdning til emnet ændret sig meget. I dag kan de allerfleste godt se, at forældre skal undgå fysisk straf. Børnerådet t ror, at det samme vil ske i Danmark. I mellemtiden er det vigtigt at blive ved med at informere forældrene om de mange andre måder at opdrage deres børn på. Det informationsarbejde vil Børnerådet gerne være med til at forstærke i de kommende år.

6 Side 9 Ny lovtekst Den nye lovtekst i Lov om forældremyndighed og samvær 2, stk. 2: "Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling." Gammel lovtekst "Forældre skal beskytte deres børn mod fysisk og psykisk vold og anden krænkende behandling." Side 10 Et uhyre vigtigt signal - Vi skal holde fast i den holdningsprægede debat om opdragelsesformer, mener justitsminister Frank Jensen. - Børnerådet er gået ind i debatten om forældrenes revselsesret på en saglig måde - ikke ud fra følelsesmæssige eller politiske holdninger eller på en måde, der er vendt mod forældrene. Rådet har hele tiden fokuseret på, hvordan fysisk afstraffelse påvirker børnene og på, hvordan man kan give forældrene nogle andre og bedre redskaber i opdragelsen. Det har helt klart været med til at flytte holdninger i samfundsdebatten op til Folketingets behandling af forslaget om at afskaffe revselsesretten. Sådan vurderer justitsminister Frank Jensen Børnerådets indsats mod fysisk afstraffelse af børn. Han erklærede sig i foråret 1997 som tilhænger af at afskaffe revselsesretten, og få måneder senere vedtog et flertal i Folketinget SF s lovforslag, som klart og tydeligt slår fast, at forældre ikke må bruge fysisk eller psykisk vold mod deres børn. Grov vold og vanrøgt af børn har hele tiden været forbudt, men forældremyndighedsloven lod stadig en dør stå åben for vold som opdragelsesmiddel med formuleringen: "Forældre skal beskytte deres børn mod fysisk og psykisk vold og anden krænkende behandling." Der stod ikke udtrykkeligt i loven, at forældrene ikke selv må slå deres børn. - Det gør der nu, og det er et uhyre vigtigt signal, Folketinget har sendt ved at fjerne det ganske vist lille straffrie område, som forældrene tidligere havde for fysisk afstraffelse. Det er et signal til de forældre, der stadig bruger fysisk afstraffelse om, at der er andre måder at opdrage børnene på. Lovændringen gør det også nemmere for andre voksne at gribe ind - f.eks. offentligt ansatte og andre, der arbejder professionelt med børn. Hidtil har nogle af dem nok været usikre i tilfælde, hvor de fik kendskab til fysisk afstraffelse i en familie. Lå afstraffelsen inden for lovens rammer? Den usikkerhed er væk nu, og det vil gøre det lettere at tage problemet op med forældrene, siger justitsministeren. Han understreger, at lovændringen nok er vigtig, men at den skal følges målrettet op i den kommende tid. - Op til lovændringen fik vi en vigtig holdningspræget samfundsdebat om opdragelsesprincipper. Den debat må vi ikke slippe nu. Derfor er vi ved at overveje, hvordan vi i tæt samarbejde med Børnerådet kan følge op med holdningsbearbejdende og

7 oplysende kampagner osv., siger Frank Jensen. Stort fingeraftryk på ny filmlov Det lykkedes for Børnerådet at fastholde beskyttelsen af børn i den nye filmlov. Side 11 Voldsforherligelse, blod og splatter sælger mange biografbilletter og giver godt med omsætning i videobutikkerne. Men hvordan beskytter man børn mod film med forrående og angstskabende scener? Ja, det er selvfølgelig forældrenes ansvar. Men samfundet har i mange år ydet en lovbeskyttelse ved at forbyde biografejerne at lukke børn ind til film, der ifølge Statens Filmcensur er skadelige for børn under en vis alder. Men i juni 1996 fremsatte den tidligere kulturminister Jytte Hilden et forslag til en ny filmlov, som ville afskaffe aldersgrænserne. I stedet skulle et medieråd for børn og unge udsende vejledende materiale om film, så forældrene selv kunne vurdere, hvilke film deres børn skulle se. Det er Børnerådets overbevisning, at børn med en sådan lovgivning ville mangle en vigtig beskyttelse. Nogle forældre interesserer sig ikke nok for, hvad deres børn ser på film eller video, og derfor ville de heller ikke følge vejledningerne fra medierådet. Specielt disse børn ville få alt for let adgang til f.eks. voldsforherligende film, hvis biografejeren ikke længere havde pligt til at vogte biografdøren. Børnerådet var ikke imod at modernisere loven - herunder at ændre på aldersgrænserne. Men rådet foreslog en ledsagerordning, som betyder, at nogle film kun må ses af børn, hvis de følges med en voksen. Ledsagerordninger har fungeret i mange år i bl.a. Storbritannien og USA. Gennem en hed debat lykkedes det at overbevise politikerne i Folketinget og den nye kulturminister Ebbe Lundgaard. I dag ser reglerne sådan ud: Medierådet for Børn og Unge kan vurdere: at en film må ses af alle. at en film må ses af alle, men frarådes for børn, der ikke er fyldt 7 år. at film må ses af børn, der er fyldt 11 år. at film må ses af børn, der er fyldt 15 år. Børn må dog se alle film i biografen, hvis de ledsages af en voksen. De samme regler gælder ved køb eller leje af videofilm. Side 12 Fokus på børns ret til fortrolighed Kan der skabes et fortrolighedsrum på barnets betingelser mellem børn og offentligt ansatte?

8 Børnerådet mener, at børn og unge skal have bedre muligheder for at tale fortroligt med offentligt ansatte og andre, når de har problemer i hjemmet eller på skolen, og når det offentlige bliver nødt til at gribe ind for at hjælpe dem. Det er vigtigt, at børn i disse situationer kan tale så frit som muligt - uden at komme i klemme mellem deres behov for fortrolighed og deres loyalitet over for forældrene. Det var en konkret henvendelse fra en offentligt ansat, der bragte Børnerådet ind i problematikken. Mange af de professionelle, som til daglig arbejder med børn, oplever et dilemma: På den ene side skal de imødekomme barnets behov for fortrolighed. På den anden side skal de også leve op til forvaltningslovens krav om notatpligt og forældrenes krav om aktindsigt. Lovens krav om offentlighed i forvaltningen betyder, at forældrene kan kræve at se evt. nedskrevne referater af, hvad barnet har sagt. Børnerådet inviterede i 1995 to psykologer, to dommere, en sundhedsplejerske og to socialrådgivere til at deltage i en studiekreds. Formålet var at vurdere gældende ret på området, diskutere de professionelles dilemmaer og komme med bud på løsningsmuligheder. Gruppen arbejdede med disse temaer Samtaler med børn i anbringelsessager. Børn og unges spontane henvendelser f.eks. til pædagogisk-psykologisk rådgivning, skolesundhedsplejen, åbne rådgivninger, familieværksteder o.l. Samtaler med børn i sager om forældremyndighed og samvær. Løsningsmuligheder inden for de gældende retsregler. Studiekredsen præsenterede sine overvejelser ved en konference arrangeret af Børnerådet i september Her deltog både en række faggrupper, som oplever disse dilemmaer i deres arbejde, og repræsentanter for de myndigheder, der har lavet reglerne. Børnerådet har samlet resultatet af gruppens arbejde i bogen "Fortrolighedsrummet - om børns ret til fortrolighed." Med den håber Børnerådet at opnå tre ting: For det første at kunne påvirke reglerne og fortolkningen af dem til gavn for børnene. For det andet at udbrede kendskabet til reglerne og de muligheder, de åbner for at bevare fortroligheden til børn. For det tredje at bidrage til udviklingen af en faglig etik om, hvordan de professionelle håndterer børns udtalelser. på nettet og på DR s tekst-tv På Børnerådets hjemmeside kan man både hente information og give sin mening til kende i "Ren Besked." Side 13 Selvfølgelig måtte det komme. Intet børneråd med respekt for sig selv kan i længden undvære at have sin egen hjemmeside på Internettet. Og Børnerådet har respekt for sig selv! Premieren fandt sted den 12. september Tre dage senere åbnede Børnerådets egen side på DR s tekst-tv. Begge initiativer handler om at gøre Børnerådet synligt i de elektroniske medier og skabe nye veje for både børn og voksne til at komme i kontakt med Børnerådet.

9 Tekst-tv-siden (side 580) er en opfordring til børn om at give deres mening til kende om forhold i samfundet på "Ren Besked" telefonbåndoptageren. Siden, som opdateres hver fredag, bringer også uddrag af børns meninger. På hjemmesiden kan man hente mange informationer om rådets arbejde, udgivelser osv. Og så er "Ren Besked" kommet i en net-udgave. Når man har surfet sig ind på Børnerådets web-adresse og trykker på "Ren Besked" knappen, er man i fuld gang med at sende et elektronisk brev - en - hvor børn kan komme med idéer, kommentarer eller meninger om næsten hvad som helst, der har med børn at gøre. Børnerådets sekretariat tømmer postkassen jævnligt, sorterer pjat og fis fra og plukker meninger ud til Tekst-TV og Børnerådets medlemmer. På samme måde aflyttes "Ren Besked" telefonbåndoptageren, som tager imod døgnet rundt på telefon nr Her kan man finde Børnerådet DR s tekst-tv: Side 580 Internet: Ren Besked: Tlf eller på Børnerådets Internet-adresse. Ti børnehøringer Høringsrunder blandt børnegrupperne er en god måde at synliggøre børns holdninger og idéer på. Side 14 Børnerådet har fra begyndelsen satset stærkt på at inddrage dem, som det hele drejer sig om - børnene. Derfor spurgte rådet syv skoleklasser og en børnehave, om de ville være faste "lytteposter" derude, hvor det virkelige børneliv foregår. Det ville de. Mange andre klasser meldte sig på banen, og det blev til Børnerådets børnenetværk. Rådet har i alt haft fast kontakt til ca børn. I sin levetid har Børnerådet gennemført ti høringer blandt børnegrupperne ved hjælp af spørgeskemaer. Heraf de seks i perioden Nogle gange har formålet været at få børnenes egne meninger om et varmt emne frem i samfundsdebatten. Andre gange har rådet ønsket at tage pulsen på børnenes holdninger, inden det selv tog et nyt initiativ. De ti emner for børnehøringerne er: fysisk afstraffelse af børn børns medbestemmelse i familien børns medbestemmelse i lokalsamfundet børn og medier børns fritidsarbejde

10 skolens fysiske miljø hvad er en god børnehave børns hverdag i skole- og fritidsliv tryghed og utryghed i forholdet til jævnaldrende børnenes evaluering af samarbejdet med Børnerådet. Efter hver høring er børnenes svar blevet opsummeret i høringsrapporter, som er sendt til politikere, pressen, interesserede organisationer osv. Rapporten om skolens fysiske miljø blev desuden sendt som inspiration til alle landets skolebestyrelser. Rapporterne kan fås hos Børnerådet (se s. 19). Årsmøder for både børn og voksne Både Børnerådet og børnegrupperne har holdt årsmøde. Side 15 Lyt til børn og giv dem indflydelse på beslutninger, der har betydning for deres liv og hverdag. To af Børnerådets hovedbudskaber, som Børnerådet selvfølgelig søger at efterleve bedst muligt i sit eget arbejde - bl.a. ved sine årsmøder. Her inviteres børn fra Børnegrupperne med, og Børnerådet har prøvet at finde en mødeform, som giver de bedst mulige betingelser for meningsudvekslingen - både for børn og voksne. Torsdag den 5. december 1996 mødtes ca. 35 børn og 85 voksne i Odense Kongreshus til Børnerådets andet årsmøde. Temaet for mødet var "En go hverdag", og diskussionen i Odense byggede videre på en høring blandt børnegrupper og børnenetværk om, hvordan de oplever sammenhængen mellem skole og fritidsliv. Hvad er vigtigt for at have en god hverdag? På mødets første del - om formiddagen - kom både børn og voksne med oplæg i plenum. Om eftermiddagen diskuterede deltagerne emnet i forskellige workshops, hvorefter idéer og konklusioner blev fremlagt i plenum. Det var en god og udbytterig dag med mange gode diskussioner i grupperne. Men Børnerådet erkender, at specielt i plenum var møde formen for voksenpræget. Derfor skal det kommende børneråd nok forsøge at finde en endnu bedre måde at holde årsmødet på. Børnegrupperne holdt årsmøde Alle børnene i Børnerådets Børnegrupper brugte tre forårsdage i 1996 på at diskutere, hvordan en god skole og daginstitution skal være indrettet og udstyret. 120 børn deltog - syv skoleklasser og én børnehave. De havde tre herlige dage på Sønderrisskolen i Esbjerg sammen med Børnerådets formand og sekretariatsmedarbejdere. Tre dage med diskussioner, hyggeligt samvær, udflugter og god mad. Børnenes mange ideer og kommentarer blev senere sammenfattet i rapporten sammen med svarene fra en tidligere børnehøring om emnet. Rapporten, som hedder "En god skole at være i - er en god skole at lære i," er inspirerende læsning for alle, der beskæftiger sig med planlægning på skole- og institutionsområdet. Derfor blev den efterfølgende sendt til alle landets skolebestyrelser. Rapporten kan fås ved henvendelse til Børnerådets sekretariat.

11 Må 12-årige arbejde? Børnerådet blandede sig forgæves i debatten om EU s aldersgrænse for fritidsarbejde på 13 år. Side 16 I marts 1996 opfordrede Børnerådet arbejdsminister Jytte Andersen til at finde en åbning for, at 12-årige børn også fremover kan tage visse former for fritidsjob. Anledningen var et EU-direktiv fra 1994, som fastsatte en aldersgrænse på 13 år. Det direktiv ville arbejdsministeren - helt efter bogen - bygge ind i den danske lov om arbejdsmiljø. Forslaget vakte en voldsom debat i medierne. Helt berettiget, mente Børnerådet, for der er flere hensyn at tage. På den ene side er aldersgrænsen ment som en beskyttelse af børn under 13, men på den anden side begrænser den deres muligheder for at tjene penge, tage deres egne beslutninger og lære, hvad det vil sige at arbejde. Børnerådet mente, at debatten ikke kun skulle foregå på de voksnes betingelser og besluttede at høre børnenes egen mening. Det skete med en børnehøring blandt de 800 elever på landets største skole - Sanderumskolen ved Odense. Børnene blev også spurgt om, hvor meget de faktisk arbejdede i fritiden. Høringen viste, at børnene generelt er glade for at kunne tjene deres egne penge, men alt efter svarpersonernes egen alder var der meget forskellige meninger om, hvor gammel man skal være for at arbejde. Undersøgelser viser, at netop omkring 12-års alderen begynder mange børn at arbejde i fritiden. En aldersgrænse på 13 år ville altså afskære mange børn fra at arbejde, selv om de både har lyst og har fået lov af forældrene. Børnerådet mente derfor, der var god fornuft i at sætte aldersgrænsen ved 12 år i stedet for 13. Men forgæves. EU-direktiver skal følges, og Folketinget vedtog aldersgrænsen på 13 år. Side 17 Børn skal have tilbud om rådgivning Børnerådet har presset på for at give børn et selvstændigt tilbud om rådgivning i sager om forældremyndighed og samvær. 1. januar 1996 trådte den nye lov om forældremyndighed og samvær i kraft. Én af lovens positive nyskabelser set med Børnerådets øjne er, at statsamterne nu skal tilbyde både forældre og børn en tidlig rådgivning om barnets situation - en såkaldt børnesagkyndig rådgivning. Det skal ske, når forældrene er på vej ind i en skilsmisse, eller hvis de under eller efter skilsmissen strides om forældremyndigheden. Børn og voksne kan også selv bede statsamtet om rådgivning. Statsamterne fik altså med den nye lov mulighed for at tilbyde hvert enkelt barn en selvstændig rådgivning - uden at de dog fik ekstra penge til en sådan udvidet rådgivningsindsats. I slutningen af 1996 satte Børnerådet sig for at undersøge, om statsamterne benyttede sig af muligheden for øget rådgivning. En interviewundersøgelse blandt fem statsamter viste bl.a.:

12 At de fleste af statsamterne havde ventetid på børnesagkyndig rådgivning. At kun ét af statsamterne informerede børn om deres selvstændige ret til rådgivning og om, at børn selv kan bede om rådgivning. At to af statsamterne havde en positiv holdning til at inddrage børn i den børnesagkyndige rådgivning. Børnerådet sendte undersøgelsens resultater til justitsminister Frank Jensen sammen med en række anbefalinger. Hovedbudskabet var, at der er behov for at styrke rådgivningen af skilsmissebørn. Rapportens resultater blev også formidlet bredt til medier, myndigheder, politikere og de professionelle på området. Siden da har Civilretsdirektoratet gjort statsamterne opmærksom på, at de skal tilbyde børnesagkyndig rådgivning til både forældre og børn. Direktoratet har også sat gang i forsøgsordninger om bedre rådgivning af børn og unge. Forsøgene finder sted i Vejle Statsamt og Københavns Overpræsidium og løber til udgangen af Til brug for forsøget har Civilretsdirektoratet i samarbejde med Børnerådet udgivet en pjece til de større børn. Pjecen hedder "Min mor og far skal skilles." Vidste du, at... børn har ret til anonym rådgivning i kommunens socialforvaltning.... børn også kan få en snak med en voksen på Børns Vilkårs "Børnetelefonen," telefon Ministre hører Børnerådet Børnerådet afgiver flere og flere høringssvar i forbindelse med lovforslag. Side 18 Én af Børnerådets opgaver er at være høringspart, f.eks. når ministrene overvejer nye lovforslag, der har betydning for børns hverdag. De har ikke pligt til at høre Børnerådets mening. Så meget mere grund er der til at glæde sig over, at de faktisk gør det. I denne årsberetnings periode ( ) har Børnerådet afgivet disse høringssvar: Marts 1996: Høring vedr. udkast til lovforslag om patientrettigheder. Marts 1996: April 1996: Høring vedr. lovforslag om ændring af straffeloven. Høringen dre jede sig bl.a. om en forstærket indsats mod seksualforbrydelser. Høring om udkast til cirkulære om dagtilbud til børn efter bi standsloven.

13 Juni 1996: November 1996 og marts 1997: Marts 1997: August 1997: November 1997: November 1997: Høring vedr. lovforslag til ny filmlov (bl.a. om afskaffelse af Film censuren). Høring vedr. lovforslag om social service. Høring vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov om social ser vice + udkast til vejledning. Høringen drejede sig bl.a. om et for slag om at indføre en kontaktperson-ordning for børn og unge. Høring vedr. betænkning om international adoption. Høring vedr. forslag om patienters retsstilling. Høring vedr. forslag om ændring af lov om social service og social bistand (kompetencen til at godkende plejefamilier og opholdsste der). Når børn er patienter Ét af Børnerådets høringssvar var til Sundhedsministeriet. Det drejede sig om, hvor meget børn selv må få at vide om deres sygdom og bestemme over deres behandling, når de er indlagt på et sygehus. Et lovforslag fra sundhedsministeren slog fast, at børn på 15 og opefter selv bestemmer - uanset hvad forældrene siger, og at børn under 15 år skal være med til at bestemme, hvis de er modne nok. Det går Børnerådet naturligvis ind for, men i høringssvaret til ministeren foreslog rådet desuden, at sundhedspersonalet - hvis barnet ønsker det - skal kunne tilbageholde oplysninger om, hvad barnet har snakket med sundhedspersonalet om. Materiale fra Børnerådet En oversigt over Børnerådets pjecer, bøger og rapporter. Side 19 Sæt ord på dit liv - en bog med en samling af breve og tegninger fra børn til socialministeren. Bogen koster 80 kr. og kan bestilles hos Statens Information, tlf Fortrolighedsrummet - om børns ret til fortrolighed (læs side 12 i denne beretning). Bogen koster 80 kr. og kan bestilles hos Statens Information, tlf Ved køb af 15 stk. eller derover gives 30 pct. rabat. Nej til Bank - et temablad om fysisk afstraffelse af børn (se side 8-9 i denne beretning). Bladet er gratis,

14 men man betaler for porto. Bestilles hos Børnerådet. Børnerådets årsberetning bestilles hos Børnerådet. Børnehøringsrapporter fra Børnerådet Alle rapporterne er gratis og skal bestilles hos Børnerådet: 1. Klar melding fra Børn til Børnerådet. Om skilsmisse-breve indsendt til Politiken (maj 1995). 2. Børnerådets børn ønsker snak og ikke tæv. Om forældreansvar i forhold til fysisk og psykisk vold (august 1995). 3. Børns medbestemmelse i familien (oktober 1995). 4. Børns medbestemmelse i lokalsamfundet (oktober 1995). 5. Børnerådets mediehøring. Om børns brug af medier (februar 1996). 6. Børns fritidsarbejde (februar 1996). 7. En god skole. Om skolens fysiske miljø (september 1996). 8. En god børnehave (november 1996). 9. Go hverdag. Om børns hverdag i skole og fritidsliv (januar 1997). 10. Mig og de andre. Om tryghed og utryghed i forholdet til jævnaldrende (august 1997). Nyhedsbrev Børnerådet udgiver med jævne mellemrum et nyhedsbrev til sine samarbejdspartnere, til sit bagland i forskellige organisationer og til politikere, embedsmænd, pressen og professionelle, som arbejder med børn. Interesserede, som ønsker at følge med i Børnerådets arbejde, er velkomne til at abonnere på nyhedsbrevet, som tilsendes gratis. Henvendelse skal ske til Børnerådets sekretariat. Børns medbestemmelse Børnerådet har taget flere initiativer til at fremme børns medbestemmelse i lokalsamfundet. Side 20 I foråret 1997 bad Børnerådet CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse) om at lave en undersøgelse. Undersøgelsen skulle vise, hvor meget kommunerne faktisk gør for at tage børnene med på råd i sager, der har indflydelse på deres hverdag. Børns medbestemmelse er #en af de vigtige sager for Børnerådet. Allerede i 1995 gennemførte rådet en høring blandt børnegrupperne om, hvor meget indflydelse de egentlig har, når f.eks. byrådet skal tage beslutninger om skoler, legepladser, klubber osv. Rapporten om børnehøringen blev sendt til samtlige borgmestre sammen med et brev fra Børnerådets formand. Undersøgelsen viste, at børn gerne vil spørges, men at det sker alt for sjældent. De voksne handler altså tit hen over hovedet på børnene. Alligevel sker der noget rundt omkring i kommunerne, og CASA s undersøgelse sætter tal på, hvordan det står til med den lokale medbestemmelse. Et godt udgangspunkt for at komme videre, mener Børnerådet.

15 Undersøgelsen viser bl.a. at: 13 kommuner har gjort en særligt stor indsats for at inddrage børnene. 31 kommuner har taget forskellige initiativer, f.eks. at udnævne en voksen kontaktperson. 13 kommuner har en nedskrevet børne- og ungdomspolitik. 66 kommuner har haft initiativer, som ikke længere fungerer 66 kommuner har aktuelle planer om at gøre noget på området. 103 kommuner har ingen planer om initiativer i forhold til børns og unges medbestemmelse. Børnerådet tager i 1998 flere initiativer om børns medbestemmelse. I januar udsendes bogen "Børn på Banen" til alle nyvalgte byråd. Bogen beskriver konkrete initiativer og metoder til at inddrage børn i de lokale beslutninger. I sommeren 1998 planlægger Børnerådet en konference for politikere og medarbejdere i kommunerne om børns medbestemmelse. Børnerådet er med i internationalt arbejde Side 21 Der sker en masse rundt omkring i Europa i arbejdet med at forbedre børns vilkår og rettigheder. Flere og flere lande opretter børneombuds-institutioner, og det er naturligt for det danske børneråd at samarbejde med dem: Både fordi man bliver klogere af at se, hvordan andre gør, og fordi man trænger bedre igennem over for både EU-politikere og politikere i éns eget land, hvis man udtaler sig i fællesskab. I juni 1997 var Børnerådet med til at skabe et netværk - en klub - for de europæiske børneråd og børneombudsmænd. Det skete på et møde i den norske by Trondheim. Ni lande deltog i mødet: Østrig, Finland, Tyskland, Ungarn, Island, Norge, Spanien, Sverige - og Danmark. Navnet på netværket er ENOC (European Network of Ombudsmen for Children). Netværket blev stiftet, fordi flere og flere af de problemer og udfordringer, som børn står overfor, kræver samarbejde på tværs af landegrænser. Medlemmerne vil udveksle ideer og strategier og tage fælles initiativer, som fremmer børns rettigheder i Europa. I oktober 1997 vedtog ENOC en udtalelse, som opfordrede politikere i hele Europa til at forbyde fysisk afstraffelse af børn - netop én af de sager, som Børnerådet har haft held med at satse på herhjemme (se side 8-9). Børnerådet skal være vært ved netværkets andet møde i foråret Børnerådet mødes også hvert år med "kollegerne" i de andre nordiske lande, Norge, Sverige og Island. Børnerådet var vært for 1997-mødet mellem de nordiske børneombud. Børn og EU-traktaten Børnerådet og Det Danske Center for Menneskerettigheder sendte i maj 1997 en fælles

16 henvendelse til regeringen om forslag til ændring af EU-traktaten. Forslagene drejede sig om at styrke børns retsstilling i Amsterdam-traktaten, som dengang stadig blev forhandlet. Henvendelsen var et led i et større europæisk initiativ, som samlet resulterede i et lille skridt fremad. Amsterdam-traktaten slår nemlig fast, at der ikke må ske forskelsbehandling på grund af alder. Børnerådet og sekretariatet Her er medlemmerne af Børnerådet i forsøgsperioden Side 22 Frode Muldkjær, journalist. Formand for Børnerådet - udpeget af socialministeren. Per Schultz Jørgensen, næstformand. Professor i socialpsykologi ved Danmarks Lærerhøjskole. Udpeget af socialministeren. Marianne Højgaard Pedersen, dommer i Østre Landsret. Udpeget af socialministeren. De sidste fire medlemmer er udpeget af socialministeren efter indstilling fra private organisationer på børneområdet: Karin Gaardsted, læreruddannet, fritidskonsulent for børnekulturelle aktiviteter i Viborg kommune. Søs Bayer, cand. mag., lektor på Danmarks Pædagoghøjskole. Jørgen Winther, cand. pæd. psych., forstander for behandlingshjemmet Himmelbjerggården. John Aasted Halse, cand. pæd. og cand. psych., selvstændig pædagogisk-psykologisk konsulent. Børnerådets økonomi Det er staten, der betaler udgifterne ved Børnerådets arbejde. Her er nogle økonomiske nøgletal: Finanslovsbevilling 1996 Forbrug Løn/honorarer kr kr. Drift/aktiviteter kr kr. Andre indtægter kr.* * Socialministeriet ydede kr. i støtte til produktion af bladet "Nej til Bank."

17 1997 Løn/honorarer Drift/aktiviteter Finanslovsbevilling** kr kr. Andre indtægter pr kr.*** ** Ved finanslovsforliget 1997 fik Børnerådet en ekstraordinær bevilling på kr. i *** Helsefonden har ydet kr. i støtte til kampagnen "Nej til Bank." Red Barnet har medfinansieret kampagnen med kr. Sekretariatets opgaver Side 23 Børnerådet har til huse i Socialministeriets bygning ved Holmens Kanal i København. Men det er udelukkende et adresse-fællesskab. Rådet er uafhængigt. I forsøgsperioden har Børnerådet holdt 25 møder. Det daglige arbejde står Børnerådets sekretariat for. Sekretariatet består af fire medarbejdere, som løser en lang række opgaver, bl.a.: At forberede Børnerådets møder - dvs. især indsamle det materiale, som børnerødderne skal bruge for at kunne tage stilling til de forskellige emner. At svare på spørgsmål og andre henvendelser fra børn og voksne. Der kommer f.eks. mange henvendelser fra journalister, som gerne vil vide noget om Børnerådets holdninger og arbejde. At føre Børnerådets beslutninger ud i livet. Det kan f.eks. være... At koordinere samarbejdet med børnegrupper og børnenetværk. At indsamle viden for Børnerådets medlemmer - bl.a. ved at læse forskellige statistikker, rapporter og avisartikler og skrive sammenfatninger til Børnerådets medlemmer. At forberede og udsende bøger, pjecer, rapporter osv. Bl.a. er det sekretariatet, der sammenfatter resultatet af de mange børnehøringer i rapportform. At svare på henvendelser fra ministerier, som spørger om Børnerådets mening om bestemte emner. Det kan f.eks. være høringssvar i forbindelse med lovforslag. At arrangere og deltage i konferencer både herhjemme og i udlandet om børns vilkår. At holde foredrag, oplæg o.l., når f.eks. organisationer eller uddannelsesinstitutioner gerne vil vide mere om Børnerådet. Sekretariatets medarbejdere Bente Ingvarsen - sociolog, sekretariatschef

18 Marianne Nielsen - cand. mag., fuldmægtig Tina Oxlund - cand. mag., fuldmægtig Bettina Frølund - overassistent Fast klumme Siden marts 1995 har Børnerådet haft fast spalteplads i månedsmagasinet "Vores Børn". Bladet henvender sig til forældre med børn i aldersgruppen 0-7 år, og redaktionen har i hvert nummer stillet en side til rådighed under overskriften "Børnerådet har ordet". Rådets medlemmer har på skift skrevet om emner som f.eks. revselsesretten, børns situation ved skilsmisse, børn anbragt uden for hjemmet osv. I overgangsperioden fra det gamle til det nye børneråd er der dog ikke bidrag fra Børnerådet i alle numre af "Vores Børn". Børnerådet og Grundloven Folketingets præsidium har spurgt, om Børnerådet vil være med til at planlægge festlighederne omkring Grundlovens 150-års jubilæum den 5. juni Det har Børnerådet sagt ja til. Præsidiet har afsat en million kr. til særlige arrangementer for børn. Vi kom et flot langt stykke Side 24 Det hele begyndte i sommeren 1994 med otte store papkasser. I dem lå 3300 bidrag fra børn i hele Danmark, som satte tegning, billede, lyd eller ord på et godt børneliv. Det var afsættet til en bog, en plancheudstilling - og et børneråd, som siden har tilstræbt at sætte børn i fokus på alle sine fingeraftryk. Et børneråds berettigelse er dets troværdighed. Dets evige søgen efter at gøre det bedste for børn og barndom. Dets tætte kontakt til barndomslandets individer, hvis interesser og rettigheder rådet skal søge styrket såvel på lovpapir som i alle de voksnes hoveder. Fra første dag satte rådet sig det mål, at i kampen for troværdighed skulle vi være oprigtige. Væk med smarte svar og gustne overlæg. Vi ville ikke jagte rappe forsidebaskere. Derimod ville vi skabe politiske resultater til glæde for børn i Danmark - ved at komme med velovervejede, forklarende idéer og forslag. Vi ville synliggøre børns egne stærke kompetencer for en voksenverden, som tit tror, at livets værdier putter sig i de voksnes egne cirkler og ikke har blik for, at børn er kilden til selve livet. Kunne vi blot begejstre og motivere hurtigtløbende voksne til at sænke såvel kadence som øjekast! Kunne vi blot i solidaritet med dette lands stærke, varme og dygtige børn etablere den frugtbare voksen-eftertænksomhed. Nu - tre år senere - ved vi, at rådet kom et flot langt stykke. Vi fik sat nogle fine, fremadrettede aftryk. Faktisk er vi ret stolte af os selv. Stolte over det, vi nåede og den platform, vi skabte. Stolte

19 over den synlighed, vi fik givet børn. Vi gi r glad stafetten videre til det nye råd. Et børneråd i Danmark skal altid være klar til at fastholde det synspunkt, at barnet er et selvstændigt individ, som har egne rettigheder, og som kræver respekt for sin person. Vedvarende skal der kæmpes for værdierne i barndommens land, for kvalitet i børns hverdagsliv og for en øget forståelse for, at når børn "falder ved siden af," er grænseoverskridende, plagede af ensomhed, følelsesmæssigt umodne, lette at forlede, så er det, at voksenverdenen skal kigge nedad, forstå sammenhænge og vurdere livs- og opvækstbetingelser. De flotteste fingeraftryk, voksne kan give børn, er fællesskabets varme og omsorg, tid og opmærksomhed, anerkendelse og kærlighed. Varme hilsener Frode Muldkjær Formand for

20 Børnerådet

Børn og unge er eksperter i eget liv

Børn og unge er eksperter i eget liv Børn og unge er eksperter i eget liv NBK Stockholm 14. september 2012 Trine Nyby, Chefkonsulent Flemming Schultz, Kommunikationschef Børnerådets undersøgelse blandt anbragte børn & unge Udspringer af viden

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt [Det talte ord gælder] Der er stillet 2 spørgsmål til mig på baggrund af Godhavnsrapporten. Jeg besvarer spørgsmålene samlet.

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

Talepapir til åbent samråd i ERU den 3. maj 2011 samrådsspørgsmål

Talepapir til åbent samråd i ERU den 3. maj 2011 samrådsspørgsmål Erhvervsudvalget 2010-11 L 160 Bilag 6 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. maj 2011 10/05177-272 Talepapir til åbent samråd i ERU den 3. maj 2011 samrådsspørgsmål A af 6. april 2011 stillet af Benny Engelbrecht

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt. Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther

Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt. Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt 1 Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther Anledning: Samråd i Folketingets Retsudvalg J.nr. 2007-4736

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Det talte ord gælder Forespørgsel til ministeren for nordisk samarbejde, justitsministeren og social- og integrationsministeren. Af Bertel Haarder (V), Karin Gaardsted (S), Marie Krarup (DF), Jeppe Mikkelsen

Læs mere

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19 SLAGELSE LÆRERKREDS 2. maj 2013 SenesteNyt nr. 19 Indhold: 1. skoledag efter lockouten Hvæserbrev Byrådsmøde 1. maj Bilag: Brev til statsministeren fra Mille, 11 år Flakkebjerg skole Boeslunde skole: Skolebestyrelsen

Læs mere

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 1. marts 2006 BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Børnerådet takker for muligheden for

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

HØRINGSSVAR VEDR. LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORÆLDREMYNDIGHED OG SAMVÆR M.FL. (UDMØNTNING AF KOMMUNALREFORMEN PÅ DET FAMILIERETLIGE OMRÅDE)

HØRINGSSVAR VEDR. LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORÆLDREMYNDIGHED OG SAMVÆR M.FL. (UDMØNTNING AF KOMMUNALREFORMEN PÅ DET FAMILIERETLIGE OMRÅDE) Side 1 af 5 Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Familiestyrelsen Æbeløgade 1 2100 København Ø Att. Stine Marum Børnerådet 6. januar 2005 HØRINGSSVAR VEDR. LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORÆLDREMYNDIGHED

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE September 2014 Successen fortsætter - flere Fars køkkenskoler På rekordtid oplevede vi at få 5 fyldte køkkenskoler, som er startet op i august og september. Det er dermed

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Du sidder nu med den første pixirapport fra Børnerådets nye Børneog Ungepanel.

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009 retssikkerhed Advokatrådets program 2009 BEHOV FOR ØGET RETSSIKKERHED Balancen mellem hensynet til at beskytte borgerne mod overgreb fra staten og hensynet til terrorbekæmpelse har ændret sig markant.

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

H Ø R I N G O V E R B E T Æ N K N I N G N R. 1 5 5 3 / 2 0 1 5 O M

H Ø R I N G O V E R B E T Æ N K N I N G N R. 1 5 5 3 / 2 0 1 5 O M Justitsministeriet Stats- og Menneskeretskontoret jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 0 3 C BA@HUMANR I G H T S. D K M E N

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem

Læs mere

Bestyrelsesmøde den 28. januar 2015 i Aarhus

Bestyrelsesmøde den 28. januar 2015 i Aarhus Bestyrelsesmøde den 28. januar 2015 i Aarhus Til stede: Hanne, Patricia, Michael, Bente Fraværende: Allan og Pia skulle have været med på Skype, men internettet fungerede ikke. Linda blev i København,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Konference for skolebestyrelser og ledere i grundskolen. At træde i karakter og få gode karakterer den 28. og 29. august 2015

Konference for skolebestyrelser og ledere i grundskolen. At træde i karakter og få gode karakterer den 28. og 29. august 2015 Konference for skolebestyrelser og ledere i grundskolen At træde i karakter og få gode karakterer den 28. og 29. august 2015 1 Velkommen til skolebestyrelseskonference Få inspiration til arbejdet i skolebestyrelsen

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.

Læs mere

Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. maj 2010. 1. udkast. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. maj 2010. 1. udkast. Betænkning. over Sundhedsudvalget 2009-10 L 197 Bilag 6 Offentligt Til lovforslag nr. L 197 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. maj 2010 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Ligestillingsudvalget 2016-17 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Justitsministeren og ministeren for børn, undervisning

Læs mere

Børnerådet - Høringssvar

Børnerådet - Høringssvar Side 1 af 8 Socialministeriet Børne -og familieenheden BØRNERÅDETS KOMMENTARER TIL HØRING OM UDKAST TIL LOVFORSLAG OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL SERVICE OG LOV OM RETSSIKKERHED OG ADMINISTRATION PÅ DET SOCIALE

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe. Formandens beregning i Revalideringsfaggruppen Generalforsamling 16.april 2015 i Odense 1. Velkommen til Generalforsamling i Revalideringsfaggruppen 2015 Mit navn er Hanne Poulsen. Som faggruppeformand

Læs mere

Opdrag med hjertet ikke med hånden

Opdrag med hjertet ikke med hånden Opdrag med hjertet ikke med hånden I Danmark er det FOrBUdt at SLÅ BØrN Det er strafbart og det er på alle måder skadeligt for børn at blive slået. Alligevel er der stadig mange danske børn, der bliver

Læs mere

Lokaludvalgenes puljer

Lokaludvalgenes puljer Lokaludvalgenes puljer At arbejde med evalueringen På de næste sider skal du evaluere det projekt, som du har fået støtte til. Du vil blive bedt om at vurdere og beskrive, hvordan projektet efter din opfattelse

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00-17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast 1 Bilag 1.1 Vignet 1. udkast Case Fase 1: Forventninger Yousef er 17 år gammel og er uledsaget mindreårig flygtning fra Irak. Yousef har netop fået asyl i Danmark og kommunen skal nu finde et sted, hvor

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 137 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Åbent samråd UDU alm. del, samrådsspørgsmål Z-Ø Folketingets

Læs mere

Frivilligrådets beretning til årsmødet d. 17.4.2013:

Frivilligrådets beretning til årsmødet d. 17.4.2013: Frivilligrådets beretning til årsmødet d. 17.4.2013: Frivilligrådets arbejde i det forløbne år har bl.a. drejet sig om: - Etablering og drift af vores nye Frivillighus - Drøftelse af frivilligt arbejde

Læs mere

Vi valgte at have overskriften Frivillige gør en forskel for dagen.

Vi valgte at have overskriften Frivillige gør en forskel for dagen. Formandsberetning til generalforsamlingen i Frivilligcenter & Selvhjælp den 18. marts 2014. Det har været et rigtigt spændende år i Frivilligcenter & Selvhjælp, som jeg kan aflægge beretning for. Jeg vil

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Artikel 23 - Forældre med handicap har ret til at få passende hjælp til opgaver i forhold til børnene

Artikel 23 - Forældre med handicap har ret til at få passende hjælp til opgaver i forhold til børnene Artikel 23 - Forældre med handicap har ret til at få passende hjælp til opgaver i forhold til børnene Socialrådgiver Bente Juul Röttig 1 Handicapkonventionen artikel 23,2 Børnekonventionen artikel 3 og

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Fra delebørn til hele børn

Fra delebørn til hele børn Fra delebørn til hele børn Når far og mor bliver skilt kan verden gå i stå. Et væld af nye følelser og tanker overtager barnets verden, og somme tider er de r ikke plads til så meget andet. Projektet Delebørn

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Institutionens navn: Skovbørnehaven Siflingen Målgruppe: 3-6 år Antal børn: 49 Tema: (Gør det tema der skrives om fed) Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Målgruppe: ½

Læs mere

Landsforeningen Lænken. Nyhedsbrev efterår 2015

Landsforeningen Lænken. Nyhedsbrev efterår 2015 Landsforeningen Lænken Nyhedsbrev efterår 2015 Penge til flyverkursus Bestyrelsen besluttede i efteråret 2014, at der skulle oprettes et Flyverkorps i Lænken. Hvis der opstår situationer i en forening,

Læs mere

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet?

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet? Indholdsfortegnelse: 1. Vision. 2. Hvorfor have en ungdomspolitik? 3. Ungdomspolitikkens målgruppe. 4. Mål. 5. Hvordan føres de fire mål ud i livet? 5.1. Sådan får unge medbestemmelse i eksisterende institutioner

Læs mere

Ledelse og fastholdelse af frivillige

Ledelse og fastholdelse af frivillige Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. Ledelse og fastholdelse af frivillige V/ Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Definition af frivilligt arbejde

Læs mere

Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen

Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K 1. marts 2011 Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen er bristet Mindretallet i Offentlighedskommissionen

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

Tilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet.

Tilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet. Plejefamilier Fortæller Tilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet. 2005 Plejeforældre fortæller er en filmserie i

Læs mere

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 1 Forskning viser, at mindst 30 % af brugerne i voksenpsykiatrien er forældre

Læs mere

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. 13. mødedag, onsdag den 15. oktober 2008. Dagsordenens punkt 57 Beslutningsforslag til landstinget: at landsstyret pålægges at nedsætte et råd, der hurtigst muligt skal komme med koordinerede og samlede

Læs mere

DIALOG # 6 LÆREREN OG FORÆLDRENE HAR EN KONFLIKT HVEM SKAL INVOLVERES?

DIALOG # 6 LÆREREN OG FORÆLDRENE HAR EN KONFLIKT HVEM SKAL INVOLVERES? DIALOG # 6 LÆREREN OG FORÆLDRENE HAR EN KONFLIKT OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

i en verden i opbrud FOLA 5. oktober 2010 Per Schultz Jørgensen

i en verden i opbrud FOLA 5. oktober 2010 Per Schultz Jørgensen Den gode barndom i en verden i opbrud Oplæg i Thisted FOLA 5. oktober 2010 Per Schultz Jørgensen Daginstitutionen under pres Nedskæringer Sammenlægninger til stor-institutioner Færre voksne på stuen Ingen

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE

BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE Side 1 af 5 Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Stormgade 2-6 1470 København K 16. januar 2006 BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE Jeg skal hermed takke

Læs mere

Elevakti iteter. co-funded by the European Commission

Elevakti iteter. co-funded by the European Commission per Elevakti iteter co-funded by the European Commission Indhold 3Indledende aktiviteter Videofilmene Ekstra materiale 4 5 5 Evaluering en del af undervisningen 6 Vil du www-vide mere? I skal ikke nødvendigvis

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan

Læs mere

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 1 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter,

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter, Strategi 2014-2016 Det er sin sag at være forbruger i dag. Der er flere varer på hylderne, og med flere varer følger flere valg. Skal man vælge den lave pris eller den høje kvalitet og udelukker det ene

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

Frivillighed skal kun tjene den gode sag

Frivillighed skal kun tjene den gode sag Frivillighed skal kun tjene den gode sag Hovedtale af Preben Brandt, tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte, ved Frivillig Fredag i Thisted 26. september 2014 Tak for indbydelsen til at komme

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

Verdens kvinder i Danmark

Verdens kvinder i Danmark Verdens kvinder i Danmark Hvem er vi? Vi er en forening, som består af kvinder fra Kazakhstan, Rusland, Ukraine, Aserbajdsjan, Usbekistan, Hviderusland, Kaukasus, Cuba, USA, Brasilien, Salvador, Bosnien.

Læs mere

Børn og unges digitale liv

Børn og unges digitale liv Børn og unges digitale liv Børns Vilkår For børn Med børn Dagens program Mobil og internet en del af børn og unges hverdag Mobilens og internettets mulige faldgruber Gode råd til børn og voksne Digitale

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

www.virksommekvinder.dk 2014 1

www.virksommekvinder.dk 2014 1 www.virksommekvinder.dk 2014 1 De 4 Hv-ord: 1.Hvem er VIRKSOMME kvinder? 2.Hvad gør VIRKSOMME kvinder? 3.Hvor findes VIRKSOMME kvinder? 4.Hvordan opnår Vk resultater? www.virksommekvinder.dk 2014 2 Hvem

Læs mere