En model for godstransportens udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En model for godstransportens udvikling"

Transkript

1 Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser En model for godstransportens udvikling Faglig rapport fra DMU, nr. 344

2 [Tom side]

3 Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser En model for godstransportens udvikling Faglig rapport fra DMU, nr Ole Kveiborg Afdeling for Systemanalyse

4 Datablad Titel: Forfatter: Afdeling: En model for godstransportens udvikling Ole Kveiborg Afdeling for Systemanalyse Serietitel og nummer: Faglig rapport fra DMU nr. 344 Udgiver: URL: Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Udgivelsestidspunkt: Januar 21 Faglig kommentering: Layout: Korrektur: Tegninger/fotos: Bedes citeret: Linda Christensen og Hanne Bach Ann-Katrine Holme Christoffersen Hanne Bach og Ann-Katrine Holme Christoffersen Ole Kveiborg Kveiborg, O. (21): En model for godstransportens udvikling. Danmarks Miljøundersøgelser. 248 s. Faglig rapport fra DMU nr Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. Sammenfatning: Frie emneord: Rapporten beskriver analyser og udviklingsarbejdet, der er gennemført ved opstillingen af en aggregeret national model for vejgodstransporten. Dels gennemgås en række talinformationer om udvikling af vareproduktion, dels transport af de samme varer. En række forhold identificeres og analyseres. Analyserne danner grundlag for en egentlig estimation af strukturelle sammenhænge, der er anvendt i modelopstillingen. Det anvendte datamateriale er specialfremstillede datasæt produceret på Danmarks Statistik. Der er fremstillet opgørelser af produktionen af en række varegrupper målt i faste kroner og i tons. Der er lavet udtræk af den nationale godstransportdatabase opgjort på varegrupper og for forskellige lastbiler og transportører. Den udviklede model er blevet anvendt til at lave fremskrivninger af udviklingen af godstransporten som resultat af den i Finansredegørelse 2 beskrevne udvikling. Den økonomiske udvikling er beregnet i ADAM modellen. Godstransport, model, økonomisk aktivitet, emission, energiforbrug, fremskrivning. Redaktionen afsluttet: December 2 Finansiel støtte: Transportrådet, Trafikministeriet, Energiforskningsprogrammet (EIP 97) ISBN: ISSN (trykt): x ISSN (elektronisk): Papirkvalitet og tryk: Cyclus Office, 1 % genbrugspapir. Grønager s Grafisk Produktion A/S. Denne tryksag er mærket med det nordiske miljømærke Svanen. Sideantal: 248 Oplag: 175 Pris: kr. 13,- (inkl. 25% moms, ekskl. forsendelse) Internet-version: Rapporten findes også som PDF-fil på DMU s hjemmeside Købes i boghandelen eller hos: Danmarks Miljøundersøgelser Postboks 358 Frederiksborgvej 399 DK-4 Roskilde Tlf.: Fax: Miljøbutikken Information og Bøger Læderstræde 1 DK-121 København K Tlf.: Fax:

5 Indhold Forord 7 Sammenfatning 8 Summary 26 1 En model for godstransportens udvikling grundmodellen Baggrund Godstransport Referencemodellen Satellitmodellen EMMA Grundmodellen Afgrænsning af modellens definitionsområde Den principielle struktur Lignende beregningsmodeller Tog, skib, fly, busser, taxa og andre ikke behandlede elementer Varebiler og internationale transporter Grænseflader til ADAM og EMMA Rapportens opbygning 59 2 Produktion og transport Nationalregnskab Fremstilling af specialudtræk Produktion i brancher og varegrupper Produktion i tons på varegrupper Transport af varer Dataindsamling Transport af varer Andre anvendte datakilder ADAMs databank Transportstatistik 72 3 Omregning af produktionsværdier Produktion i brancher og varegrupper Analyse af udviklinger Estimation af udviklinger Konklusioner Produktion i fysiske enheder Analyser og udviklinger Estimationer Afsluttende bemærkninger Kobling fra brancher til varegrupper Værditætheden 92

6 4 Handlefaktor og transporterede tons Handlefaktoren Usikre analyser Fordeling af stykgods Udviklinger i handlefaktoren Estimation Trenden som forklarende variabel Priser som forklarende variable Sammenligning af priser og trend Sammenfatning Fordeling på firma- og vognmandstransport samt på lastbilstørrelser Estimationer og analyser Estimationer af mode- og vægt fordeling Vurdering af fordeling på mode og vægt Gennemsnitlig last og trafikarbejde Estimation og resultater gennemsnitlig længde Stationaritet Gennemsnitlig vægt Afsluttende bemærkninger Sammenhængen mellem produktion og transport med varebiler Data Datakvalitet og usikkerhed Opstilling af tidsserier Estimerede sammenhænge Små varebiler Strukturelt brud Flere forklarende variable Varebiler over 2 tons og små lastbiler Små lastbiler Store varebiler Afsluttende bemærkninger om estimation af vare- og små lastbilers trafikarbejde Energiforbrug og emissioner 15 6 Transport til udlandet Afgrænsning af problemet Databeskrivelser Udenrigshandelsstatistikken Internationale kørebøger Kobling af udenrigshandelsstatistik og internationale kørebøger Modelopstilling Import og eksport i ADAM varegrupper omregnet til modellens varegrupper Modelestimation og opbygning Gennemsnitlig længde Estimation Værditætheden Handlefaktoren Afsluttende bemærkninger 175

7 7 Energiforbrug og emissioner Basisemissioner Modellens anvendelse Begrænsninger i anvendelse Fremskrivningen med Finansredegørelse Den økonomiske fremskrivning Modelresultater af Finansredegørelse Miljømæssige konsekvenser Varebiler og små lastbiler Justering af resultaterne Sammenligninger Back casting Sammenligning med EMMA Andre sammenligninger Alternative analyser Scenario: Øget produktion i landbrugserhvervet Scenario: Forskydning mellem landbrug og kemisk erhverv Afsluttende bemærkninger 24 9 Litteratur 26 Bilag A Brancher og varegrupperinger 29 Bilag B Kørebogen 211 Bilag C Udvikling i transporterede mængder i varegrupper 214 Bilag D Udvikling i værditætheden 22 Bilag E Estimationsprocedurer teori 222 Bilag F Udvikling i DK handle faktor 229 Bilag G Gruppering af varegrupper 232 Bilag H Udvikling af eksport og import i tons 233 Bilag IHandlefaktorer for transporter til udlandet 239 Bilag JFremskrivninger fra Finansredegørelsen 2 på varegruppeniveau 243

8 Forord Nærværende rapport er resultatet af et projekt, der er udført i Afdeling for Systemanalyse, Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks Statistik i løbet af perioden 1997 til 2. Projektet blev oprindeligt formuleret af Frits Møller Andersen, der dog inden projektet kom i gang måtte videregive opgaven til undertegnede. Projektet er mit første større forskningsprojekt, hvilket måske kan forklare den forsinkelse, der (som altid!) opstår i en sådan anledning. Omvendt er det en stor glæde, når man endelig kan se resultatet af sine mange og til tider meget anstrengende og fortvivlende anstrengelser. Problemet med et projekt, der strækker over så lang en periode som nærværende er, at de oprindelige idéer og især data hurtigt bliver forældet. Det har derfor været nødvendigt at sige stop og derved helt sikkert udelade interessante overvejelser, som givet kunne have være inkluderet i rapporten. Det vil være en overdrivelse at sige, at jeg har været alene om arbejdet. Undervejs har jeg haft stor hjælp af stud.polit. (forhåbentlig snart cand.polit.) Erik Ahrenkiel Frederiksen til de meget omfattende databehandlinger og analyser, som er gennemført i projektet. Erik skal dog ikke stilles til ansvar for de (formentlig mange) fejl og håbløse! forklaringer som er medtaget i denne rapport, for dem er jeg ene ansvarlig. Som medarbejdere på projektet fra Danmarks Statistik har Erik Egemose Grib og Ole Gravgaard Pedersen ligeledes bidraget med en stor arbejdsindsats og givtige kommentarer om alverdens problemer (specielt relateret til datamaterialet). Morten Winther, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), har leveret de nødvendige informationer vedrørende emissioner og energiforbrug. Derudover har jeg været begunstiget af de mange givtige kommentarer og diskussioner som jeg har haft med mine kolleger i DMU, Afdeling for Systemanalyse. Specielt skal her nævnes Linda Christensen, men også min tidligere kollega Frits Møller Andersen, har været behjælpelig, når tingene har set allermest håbløse ud. I forbindelse med projektet har der været nedsat en følgegruppe som også har bidraget med mange kommentarer undervejs. Følgende personer har deltaget i følgegruppemøder undervejs: Frits Møller Andersen, Forskningscenter Risø Linda Christensen, Danmarks Miljøundersøgelser Kristen D. Nedergaard, Transportrådet Henrik Duer, Transportrådet Martin Thelle, Energistyrelsen Thomas C. Jensen, Energistyrelsen, Thomas Thomsen, Energistyrelsen Bo Ekman, Vejdirektoratet Dorte-Lene Bacher, Tetraplan A/S Roskilde November 2 7

9 Sammenfatning Denne rapport beskriver resultaterne af et projekt udført af Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks Statistik i fællesskab. Projektets hovedformål har været at analysere mulighederne for at fremskrive udviklingen af den danske godstransport på en bedre og mere præcis måde end det sker med de eksisterende modeller. Projektet er blevet finansieret af Transportrådet sammen med Trafikministeriet samt af Energiforskningsprogrammet Udover projektets hovedformål har det været hensigten med projektet at udvikle en ny model baseret på de gennemførte analyser. Udgangspunktet har været at beskrive alle dele af transportsektoren (undtaget persontransport i eget transportmiddel). Analyserne i projektet har vist, at det ikke umiddelbart er muligt at opstille forbedrede beregninger på alle disse områder. Projektet er derfor siden hen blevet afgrænset til udelukkende at betragte godstransport med lastbil i Danmark og til og fra udlandet. Den udviklede model adskiller sig fra eksisterende modeller ved et væsentligt større detaljeringsniveau. Dette gør modellen i stand til at beskrive strukturelle sammenhænge mellem transport og økonomisk aktivitet, som det hidtil ikke har været muligt at få indblik i via godsmodeller. Arbejdet med at udvikle modellen for godstransportens udvikling har været en lang og problemfyldt vej. Arbejdet, der er beskrevet i nærværende rapport, er blot et skridt på vejen til at finde en god og fuldt tilfredsstillende beskrivelse. Som det vil fremgå af de efterfølgende sider har der været store problemer med at beskrive de enkelte sammenhænge på en statistisk fornuftig måde. Endvidere har beregningerne gennemført med modellen afsløret visse uhensigtsmæssigheder. Specielt tyder meget på, at udviklingen af godstrafikken overestimeres. Den meget detaljerede opdeling af beregningerne kan derfor både ses som en styrke og som en potentiel svaghed, idet hver ekstra delberegning introducerer endnu en usikkerhed til det samlede resultat. På trods af problemerne med at finde tilfredsstillende beskrivelser af de enkelte forhold i modellen er den dog et godt udgangspunkt for at gennemføre de omtalte konsekvensanalyser, og en væsentlig forbedring i forhold til de eksisterende modeller. Der er udviklet en model, som på mange områder vil give bedre og mere nuancerede billeder af, hvad konsekvenserne for godstransporten bliver ved forskellige økonomiske tiltag og fremskrivninger, end de indtil nu anvendte modeller har kunnet gøre. Den bedre beskrivelse kommer ikke som et resultat af komplekse og komplicerede økonometriske sammenhænge, men simpelt gennem en struktureret opdeling af den økonomiske udvikling i forskellige sektorer og varegrupper. Det er dog ikke tilfredsstillende at de variable, der kan angive mere præcise beskrivelser af de strukturelle udviklinger, der 8

10 ligger bag ved de anvendte trende, ikke er med i modellen. Der er imidlertid ikke meget der tyder på, at det med det nuværende datamateriale er muligt at opnå bedre beskrivelser af godstransporten, end der er opnået i dette projekt. Det kan ikke udelukkes, at der kan ske forbedringer ved at gå mere i detalje med den enkelte branche eller den enkelte vare. F.eks. ved at kunne anvende priser, der relaterer sig til de specifikke parametre, der er relevante i forbindelse med beslutninger omkring disse varer eller brancher. Denne sammenfatning er mere omfattende end det normalt ses for rapporter af denne art. Vi vil forsøge at give et fyldestgørende overblik over indholdet i rapporten herunder de vigtigste delelementer og detaljer, som gennemgås i dybden i rapporten. Vi starter med en gennemgang af den modellering, der har fundet sted tidligere (i Danmark) og fremhæver fordele og svagheder herved. Modellen bliver dernæst præsenteret. Denne præsentation omfatter såvel anvendte data som hovedtrækkene fra de estimationer, der er gennemført. Sammenfatningen afsluttes med en kort gennemgang af modellens anvendelser. Dette gøres ved at præsentere nogle regneeksempler, der er gennemført med modellen, og hvorfra de væsentligste kendetegn fremhæves. Beregningerne er baseret på Finansministeriets økonomiske fremskrivning, der er gennemført i forbindelse med Finansredegørelse 2. Den overordnede konklusion, der kan drages på baggrund af modelkørslerne, er at den økonomisk forudsatte udvikling vil føre en væsentlig forøgelse i godstrafikarbejdet med sig. Modellering af godstransport Efterspørgslen efter godstransport stiger i takt med den økonomiske aktivitet, men det er ikke alle former for økonomisk aktivitet, der fordrer lige meget godstransport. Dette er et velkendt faktum, men på trods heraf har der ikke tidligere i Danmark været fremstillet modeller, der udnytter denne viden. I den model, der gennem en årrække har været anvendt til at fremstille de officielle prognoser for godstransportens udvikling (Referencemodellen), antages således en direkte sammenhæng mellem den samlede økonomiske aktivitet (Bruttofaktorindkomsten BFI) og godstransportarbejdet målt som tonkilometer eller godstrafikarbejdet målt som køretøjskilometer. I en anden model, der siden 1997 har indgået i modelkomplekset omkring ADAM modellen, er koblingen til forskel herfra mere præcis omkring den økonomiske udvikling, men i stedet er der ingen reference til den fysiske transport. Modellen er en såkaldt satellitmodel til ADAM og betegnes nu officielt som EMMA (Danmarks Statistik, 1997). Denne model underopdeler de to traditionelle transporterhverv i ADAM i 1 undererhverv. Der konstrueres nye input-output tabeller, der beskriver de enkelte erhvervs anvendelse af transportydelser (målt i faste kroner). Transportaktiviteten i disse transporterhverv kobles dernæst direkte til energiforbrug og emissioner. I denne modeltype overses således, at der er væsentlig forskel på hvilke typer af transportmidler, der gennemfører transporterne samt, hvordan disse transportmidler ændres som tiden går. Senest har konsulentfirmaet TetraPlan A/S i samarbejde med Vejdirektoratet udviklet en model, der i højere grad forsøger at koble den økonomiske aktivitet i forskellige sektorer til den fysiske transpor- 9

11 taktivitet (Vejdirektoratet, 1999). Fremgangsmåden i denne model har været at etablere direkte forhold mellem forskellige produktionserhverv i f.eks. ADAM og transport af en række varegrupper. Transporten måles enten i form af transporterede tons eller i form af tonkilometer. Den implicitte antagelse i denne model er, at de enkelte produktionserhverv kun producerer varer af en bestemt varekategori, samt at en bestemt vare kun produceres i ét bestemt erhverv. Analyser gennemført i forbindelse med nærværende projekt viser, at denne antagelse ikke er korrekt. Der er dog stor sammenhæng mellem produktion i enkeltbrancher og produktion af enkeltvaregrupper, men der er også flere tilfælde, hvor der i et bestemt erhverv produceres flere forskellige varegrupper, og hvor en varegruppe produceres i flere forskellige erhverv. Modellen var dog et stort skridt i den rigtige retning for at analysere godstransportens sammenhæng med den økonomiske udvikling. Modellen, der er udviklet i nærværende projekt, adskiller sig fra alle de ovenstående ved at indeholde både en detaljeret opdeling af den økonomiske aktivitet og af den fysiske transport. Modellen består af 6 hoveddele som illustreret i Figur 1. Input til modellen er produktion og import fordelt på 19 primære erhverv samt 11 importvaregrupper. Via en omregning med teknologiske og dynamiske koefficienter findes produktion og import i 22 varegrupper. Endnu en omregning ved brug af dynamiske koefficienter leder til produktion og import målt i tons i de samme 22 varegrupper. Økonomisk Udvikling Produktion i 198-kroner fordelt på erhverv Transport Transporterede tons fordelt på varekategorier Produktion i 198-kroner fordelt på varegrupper Vognkilometre fordelt på transporttype og bilstørrelser Produktion i tons fordelt på varekategorier Energiforbrug Emissioner Figur 1 Den principielle beregningsstruktur i modellens to overordnede dele: den makro-økonomiske og transporten. Omregningen fra produktion i kroner til produktion målt i tons er i flere situationer en unødvendig omregning (bortset fra fortolkningsmæssige hensyn), idet der er et næsten konstant værditæthedsforhold set over en årrække. Værditætheden defineres som forholdet mellem produktion i tons og i kroner. Gennem disse opdelinger og omregninger opnås en naturlig kobling til den fysiske transport af varer, der måles i tons. Koblingen sker igen ved hjælp af en teknisk koefficient Handle-faktoren. Handlefaktoren kan ses som en indikator for antallet af omlæsninger en bestemt varegruppe udsættes for i forløbet fra produktion til endelig afsætning. Faktoren varierer relativ meget, fra,2 til omkring 14. Variationen er vist i Figur 2. De afbildede handle-faktorer er i nogle tilfælde misvisende billeder af de faktiske forhold. Det må forventes, at en produceret vare mindst transporteres én gang. På trods heraf er 1

12 der flere af varegrupperne, der har handle-faktorer under 1. Dette fænomen kan i de fleste tilfælde forklares med, at varerne også transporteres med andre transportmidler end lastbil. Det må også forventes, at handlefaktoren ikke er alt for stor, idet alt for mange omladninger ikke forekommer i virkeligheden. En forklaring er, at nogle af de varer der transporteres ikke reelt har været produceret. Det gælder f.eks. affaldsprodukter og skrot mv. Efter at have fundet de transporterede mængder gennemføres en fordeling på forskellige transportmidler og måder. Transportmåderne er hhv. egentransport (transport af egne varer med firmaets egne lastbiler) og vognmandstransport (transport, hvor transporten er gennemført af andre). Transportmidler dækker over en fordeling på to størrelser af lastbiler, - under og over 16 tons totalvægt. En finere opdeling kan foretages, men pga. et relativt usikkert datamateriale er det valgt kun at benytte disse to kategorier Figur 2 Størrelsen af handlefaktoren i varegrupperne i 1981 og 199. For at bestemme transporten, beregnes to forhold; den gennemsnitlige last pr. gennemført tur samt den gennemsnitlige transportlængde pr. tur. Disse to faktorer anvendes til at beregne det samlede trafikarbejde. Trafikarbejdet måles i køretøjskilometer i modsætning til det der oftest ses anvendt: tonkilometer, der er et mål for godstransportarbejdet og som samtidig er et kunstigt begreb, der ikke direkte kan observeres. Principielt, men ikke reelt, beregnes det ud fra lasten multipliceret med lasten for hver enkelt gennemført tur. Det er med kendskabet til trafikarbejdet opdelt på enkelte lastbilstørrelser, transportmåder og varegrupper muligt at beregne emissioner af en hel række stoffer samt energiforbruget, der er resultatet af trafikarbejdet. Disse beregninger gennemføres ved anvendelse af emissionsfaktorer. Faktorerne er faste bortset fra en ændring som følge af, at der på europæisk plan indføres normer for, hvor meget nye lastbiler må emittere af de forskellige stoffer. Betydningen af normer er meget stor for mængden af emissioner og er det ene element, der i sig selv har størst indflydelse på udviklingen af emissionerne. 11

13 Anvendte data og information Til brug for modellen er blevet fremstillet to primære datasæt. Det ene datasæt består af en særlig opstilling af de enkelte erhvervs produktion af de forskellige varegrupper målt i både kroner og i tons. Datasættet er opstillet for årene 1981 til 1992 for værdierne i kroner, og i udvalgte år i den samme periode for værdierne i tons. Datasættet indeholder endvidere import opgjort ud fra samme metode og i de samme perioder. Det andet datasæt er ligeledes særfremstillet og indeholder et udtræk af Danmarks Statistiks database over godstransport i Danmark. Datasættet indeholder for årene 198 til 1997 information om mængderne af de enkelte varegrupper, der transporteres af hhv. store og små lastbiler samt om de transporteres med egne lastbiler eller gennemføres af andre end virksomhederne selv. Derudover angives antallet af ture for de enkelte kategorier samt den samlede længde, der er kørt med de enkelte kategorier. Datasættet er baseret på stikprøver og må derfor forventes at indeholde visse fejl. Fejlene påvirker arbejdet med at estimere og opstille modellen, og er i nogle situationer den direkte grund til, at det ikke er muligt at opstille konsistente sammenhænge. Generelt er problemet dog ikke så omfattende, at det ikke er muligt at anvende informationerne. Udover disse to datasæt anvendes en række informationer fra databanken, der er opstillet til ADAM modellen samt andre statistikker (bl.a. fra publikationen Transportstatistik 1995). Der kan observeres en generel positiv trend i udviklingen af produktionsværdierne i de enkelte varegrupper. Det kan samtidig observeres, at disse trende ikke er sammenfaldende, hvilket understøtter valget af en så detaljeret opdeling på brancher og varegrupper som dem, der anvendes i modellen. Samlet set er der også en stigning i trafikarbejdet, hvilket dog nuanceres gennem opdelingerne på de forskellige kategorier, idet der i nogle undergrupper faktisk sker et fald. Specielt når der ses på forskellen mellem transport foretaget med små og store lastbiler samt af egne og andres biler er der store forskelle. Der kan observeres et fald i transport med små firmalastbiler, mens der er sket en relativt stor stigning i transporten med vognmændenes biler. I Figur 3 er der opdelt på tre forskellige lastbilstørrelser, hvor der i modellen sker en sammenlægning af alle lastbiler over 16 tons totalvægt. 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% Vogn Ton <16 Vogn Ton Vogn Ton >32 Firma Ton <16 Firma Ton Firma Ton >32 % % 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% Vogn Km <16 Vogn Km Vogn Km >32 Firma Km <16 Firm a K m Firma Km >32 %

14 1% 9% Vognmandstransport 8% 7% Ton <16 Ton Ton >32 6% 5% 4% 3% 2% 1% % % Vognmandstransport 8% Km <16 Km Km >32 6% 4% 2% % % Firmatransport 1% Firmatransport 8% Ton <16 Ton Ton >32 8% Km <16 Km Km >32 6% 6% 4% 4% 2% 2% % % Figur 3 Fordelingen af transporterede mængder og trafikarbejde på lastbilstørrelser, samt totalt, og på vognmands- hhv. firmatransport. Også i analysen af de gennemsnitlige transportlængder og laste er der relativt store forskelle, alt efter hvilken varekategori, lastbilstørrelse og transportmåde, der er i fokus. Disse analyser viser derfor, at en opdeling på netop disse kategorier i modelberegningerne er af stor vigtighed for at kunne give et præcist og nuanceret billede af, hvordan en given økonomisk udvikling påvirker godstransporten. Dynamiske effekter I den ovenstående beskrivelse af modellen kan det umiddelbart virke som om de koefficienter, der kobler de enkelte dele af modellen til hinanden er faste. Dette er ikke tilfældet. Nogle koefficienter kan dog med en vis rimelighed antages at være konstante, men for langt de fleste er der indarbejdet en dynamiske udviklinger. For langt de fleste af koefficienterne ses en rimelig lineær udvikling, der bedst beskrives med en trend, men i nogle situationer synes der at være belæg for at undersøge, om der skulle være andre mulige forklaringer på de observerede udviklinger. Den grundlæggende tanke er, at der sker en påvirkning af koefficienter fra forskellige udviklinger af priserne på forskellige ydelser (og dermed på omkostningerne ved at gennemføre de forskellige aktiviteter). F.eks. er det forventet, at den gennemsnitlige last vil gå op, hvis prisen på transport stiger og tilsvarende at den gennemsnitlige transportlængde vil falde som resultat af den samme prisstigning. Igennem en række økonometriske analyser undersøges om der for hver enkelt af de opstillede faktorer kan findes sådanne prissammenhænge. 13

15 Selvom der i de fleste tilfælde kan gives nogle intuitive begrundelser for, at prispåvirkninger kan eksistere, er det dog oftest ikke de primære grunde til at koefficienterne udvikles. Som oftest er ændringerne i koefficienterne mere et udtryk for nogle strukturelle ændringer over længere perioder, der ikke umiddelbart kan forventes at blive beskrevet at prisændringer fra et år til det næste. Analyserne Varesammensætning Varesammensætningen i de enkelte brancher er ikke fast. Der sker små forskydninger mellem de enkelte varegrupper og der sker stigninger i den samlede produktion af nogle varegrupper. For at beskrive disse forskydninger er koblingen mellem de enkelte branchers vareproduktion analyseret. Analysen er gennemført ved at forsøge at opstille nogle funktionelle sammenhænge der beskriver andelen af en branches produktion, der går til produktion af en bestemt vare. En typisk ligning for dette er fx ij ( ) = α ij + β ij log( priser) + ρijtrend log ( 1 ) fx i t t hvor fx i er produktionen i branche i og fx ij er produktionen af varegruppe j i branche i. Priser angiver et prisforhold, der antages at kunne beskrive udviklingen og trend angiver naturligvis trenden. t angiver året for den enkelte observation Alle græske bogstaver angiver parametre, der skal estimeres. I analyserne undersøges en række forskellige prisforhold, først som mulig forklaring, men som allerede antydet ovenfor er sandsynligheden for at opnå en rimelig forklaring herfra begrænset. De fleste koefficienter kan dog også kun beskrives ved brug af trendleddet, mens β parameteren sættes til. Andelen af en bestemt branches produktion af en varegruppe viser sig at være konstant. Dette resulterer derfor i, at trenden bliver lig. Det er i modellen valgt at fastholde selv de meget små (og i nogle tilfælde også insignifikante) trends på trods af formodningen om, at andelen er konstant. Da trenden er lille, vil betydningen for de efterfølgende beregninger være minimal. Gevinsten ved at bibeholde trenden i alle beskrivelser er, at sikre en vis konsistens mellem de enkelte dele af modellen. Værditæthed Værditætheden er forholdet mellem produktionen målt i tons og produktionen målt i kroner. Analyserne af dette forhold er begrænset af det meget lille antal observationer af produktionen i tons. Det begrænser muligheden for at gennemføre meget detaljerede analyser af forholdet, og for at opstille mere komplekse modeller med flere forklarende variable mv. Analyserne af forholdet er derfor baseret på en regression af samme form som regressionen angivet i ligning ( 1 ), hvor de anvendte rela- 14

16 tive priser bl.a. er forholdet mellem prisen på produktion af den enkelte vare og den samlede produktionspris. Ingen af de analyserede priser har givet resultater, der generelt kan anvendes. I nogle varegrupper opnås en rimelig forklaringsgrad, men i de fleste grupper er der ingen sammenhæng mellem priserne og værditætheden. Som alternativ er der igen anvendt en trend. Trenden afspejler de bagvedliggende strukturelle ændringer, der sker over længere tid. Der opnås en rimelig forklaringsgrad ved anvendelse af en trend. I forbindelse med analyserne bliver det klargjort, at udviklingerne er meget begrænsede. I de fleste varegrupper er det ikke en urimelig antagelse at værditætheden er konstant, men der er dog enkelte grupper, hvor dette ikke er tilfældet. Handlefaktorer Koblingen mellem den økonomiske udvikling og transport kaldes for handlefaktoren. Den beregnes som forholdet mellem de transporterede tons og de producerede tons. Som før er der her et meget begrænset antal observationer, hvilket gør analyserne usikre. Der er gennemført en hel række analyser af handlefaktoren for at undersøge om der eksisterer en sammenhæng mellem udviklingerne i nogle eksogene økonomiske variable og handlefaktoren. I de fleste tilfælde har disse variable været priser, der skulle afspejle at højere transportpriser skulle medføre en rationalisering i antallet af transporter som de enkelte varer udsættes for. Det har ikke været muligt at etablere sådanne sammenhænge. Det er til en vis grad lykkedes at beskrive udviklingen i handlefaktoren ved hjælp af trende. Beskrivelserne er ikke perfekte da mange af handlefaktorerne svinger meget. En af årsagerne til de store udsving er problemerne med transportstatistikken, der er baseret på stikprøver indrapporteret fra chaufførerne. Der er mange indikationer på, at data indeholder fejl. Samlet set er der en pæn udvikling i handlefaktoren, men ved opdelingen på varegrupper er der nogle varegrupper, hvor der ikke synes at være nogen tendenser. I Figur 4 er vist de samlede handlefaktorer samt varegruppe 18 (Gødningsstoffer) og varegruppe 22 (maskiner mv.). 1 Ton 7 6 TT TX HANDLE 3,5 3, 5 2,5 4 2, 3 1,5 2 1, 1,5, Varegruppe 18, Gødningsstoffer 1 Ton 8 7 TT TX HANDLE 5, 4,5 4, 6 3,5 5 3, 4 2,5 3 2, 1,5 2 1, 1,5, Varegruppe 22, Maskiner mv. 15

17 1 Ton TT TX HANDLE 1,4 1,35 1,3 1,25 1,2 1,15 1, ,5 I alt Figur 4 Illustration af forskelle i handlefaktoren i forskellige varegrupper. TT er transporterede tons og TX er producerede tons. Figurerne illustrerer netop de store forskelle, der er i udviklingen af handlefaktoren samt, hvorfor disse udviklinger opstår. Specielt varegruppe 22 viser, at de umotiverede udsving i mængderne af transporteret gods direkte påvirker beregningen af handlefaktoren. I mange af varegrupperne er estimationsproblemerne begrundet i en enkelt afvigende observation (som f.eks. observationen af 1987 i varegruppe 22 i Figur 4). Men pga. de få observationer er det ikke muligt at afgøre med tilpas stor sikkerhed, om det er den ene eller den anden observation, der er den mest afvigende eller om der er nye tendenser i udviklingen. Man kan kun have formodninger om, hvilken udvikling, der er mest realistisk. Som et test på stabiliteten af estimationerne er der forsøgt at fjerne den observation i hver varegruppe som umiddelbart ændrer parameterestimaterne mest. Hvis fortegnet for udviklingstendenserne (trenden) ændres heraf, er det er et tegn på misspecifikation. Det er kun i tre tilfælde, at problemet opstår, i varegrupperne 3 (Kartofler), 9 (Fedtstoffer mv.) og 15 (Halvfabrikata af jern og stål). I alle tre tilfælde diskuteres hvorvidt parameterestimaterne skal ændres eller bibeholdes, og det konkluderes, at der ikke er belæg for at fjerne observationer, når antallet netop er så småt. Et andet led i beregningerne af handlefaktoren er fordelingen på størrelserne af lastbilerne samt transport med egne biler eller af vognmandsfirmaer. Der er i datasættet mulighed for direkte at beregne koblingen mellem produktionen i tons og transport indenfor disse fire kategorier. I praksis giver det dog alt for store usikkerheder. Det er derfor valgt at gennemføre en fordeling af de transporterede tons på de fire kategorier og forklare denne fordeling ved hjælp af trende. Det har været forsøgt at gennemføre beskrivelserne ved hjælp af relative transportpriser. Samlet set har priserne rimelig forklaringsgrad, der peger i den forventede retning. Forventningen er netop, at stigninger i transportpriserne vil føre til flere vognmandstransporter (større fleksibilitet) og flere transporter med store biler (effektivisering). Desværre har priserne ikke samme forklaringsevne, når der opdeles på flere varekategorier. 16

18 Ved hjælp af trende er det muligt at opnå rimelige forklaringsgrader i estimationerne af fordelingen på de forskellige transporttyper og lastbilstørrelser. Den samlede handlefaktor estimation (bestående af den ovennævnte handlefaktor og fordelingen på transporttyper og størrelser) forværres derfor ikke ved opdelingen i de to led. Gennemsnitlig længde og gennemsnitlig vægt Den gennemsnitlige transportlængde for små firmabiler er i perioden 198 til 1997 steget fra ca. 37 km pr. tur til ca. 66 km pr. tur, de store firmabiler er steget fra ca. 56 km. til ca. 89 km. pr. tur, mens de små vognmandsbiler er steget fra ca. 35 til ca. 71 km. pr. tur og de store vognmandsbiler er steget fra 65 km. til ca. 9 km. pr tur. Et tilsvarende billede fremkommer når der ses på den gennemsnitlige last pr. tur. Der er væsentlige forskelle når der ses på de enkelte varegrupper. Det understreger fordelen ved modellens relativt detaljerede opdeling på varegrupper og transporttyper. Det er kun muligt at få et tilpas nuanceret billede af de faktiske forhold for transporterne i Danmark, når man anvender en sådan opdeling. For langt de fleste kategorier er der pæne udviklinger i de gennemsnitlige størrelser som det er muligt at beskrive vha. teknologiske trends. Det har derimod ikke været muligt at opnå tilsvarende gode forklaringsgrader ved anvendelse af f.eks. priser på transportydelser (prisen på vognmandstransport). Det største problem i relation til de omtalte priser er, at der kun er én helt generel pris, som skal kunne forklare de forskelligheder, der naturligvis er mellem de forskellige varegrupper. Prisen på transport er meget forskellig afhængig af om det er byggematerialer (grus, sten mv.) eller om det er tankvarer (kemiske produkter eller olie og benzin). Udviklingerne i disse priser vil variere individuelt og vil i højere grad kunne forklare udviklingerne af den gennemsnitlige transportlængde (og last). Der vil dog stadig være et problem relateret til de længerevarende strukturelle ændringer. De enkelte virksomheder bliver nødt til at foretage investeringer for at kunne tilpasse sig de nye priser. Dette kan ikke afspejles i de kortsigtede prisændringer, der er anvendt i estimationerne. Omvendt er tidsserierne ikke lange nok til at kunne opfange de langsigtede strukturelle ændringer. Varebiler og små lastbiler Som beskrevet ovenfor er der udover transporterne med lastbiler også omfattende transport med varebiler (under 2 tons antages dette udelukkende at foregå med benzinbiler, og varebiler mellem 2 og 3 tons foregår udelukkende med dieselbiler) og med små lastbiler (under 6 tons). Informationerne om transporter med disse biler er meget begrænset. Vejdirektoratet har forsøgt at opstille en tidsserie for trafikarbejdet med varebiler og små lastbiler. Denne tidsserie er anvendt til at estimere sammenhængen mellem produktionen i de vareproducerende erhverv (det antages, at der gennemføres omfattende persontransporter med de små varebiler, derfor er produktionen i alle erhvervene relevant for fremskrivningen) og trafikarbejdet. Der opdeles ikke på varegrupper, da denne information ikke findes. Endvi- 17

19 dere er de transporterede mængder med varebiler relativt små, mens trafikarbejdet er betydeligt. Det er let at opnå gode forklaringsgrader i disse estimationer, specielt da det anvendte datamateriale i forvejen er fremstillede informationer. Trafikarbejdet for de tre grupper af varebiler og små lastbiler beskrives derfor som de eneste ved hjælp af transportenergipriser og produktionspriser. Det er forsøgt også at opstille mere komplekse modeller uden at det har ført til forbedringer i forklaringsevnen. Transport til udlandet Det sidste estimerede element i modellen er transporter til og fra udlandet. Dette er et separat element, da informationerne fra kørebøgerne udelukkende indeholder oplysninger om kørsel mellem to destinationer i Danmark. En stor del af den transport, der gennemføres med danske lastbiler med dansk brændstof går til og fra udlandet. Informationerne omkring disse transporter er ikke så detaljerede og direkte anvendelige som f.eks. kørebøgerne. Oplysningerne, der er anvendt til at gennemføre analyserne og estimationerne stammer fra udenrigshandelsstatistikken, hvor det transportmiddel, der er anvendt til at føre varen ud af landet, er angivet. Disse oplysninger er suppleret med nyere oplysninger fra de såkaldte internationale kørebøger. Disse kørebøger indeholder principielt de samme oplysninger som de danske kørebøger. Dog er det ikke muligt at finde ud af, hvor mange ture, der er gennemført og hvor lang den enkelte tur har været. For at komme udover disse mangelfulde oplysninger er der gjort nogle antagelser. For det første er det antaget en gennemsnitlig transportlængde til de forskellige lande og regioner, hvortil der transporteres gods. Transportlængderne er baseret på grove skøn, hvor det bl.a. antages, at en tur til Holland i gennemsnit er på 6 km. for både import og eksport, mens der til Sydeuropa kun anvendes dansk brændstof på eksportturene og ikke på importturene. Grunden til at skelne mellem import og eksport og anvendelsen af dansk brændstof er, at Danmark i de internationale opgørelser af energiforbrug og emissioner kun skal stå til ansvar overfor brændstof tanket i Danmark. Dette vil selvfølgelig ikke udelukkende være danske lastbiler, men det antages, at der tankes lige så meget brændstof af udenlandske biler i Danmark som danske biler tanker i udlandet. Antagelsen er ikke enestående for nærværende model, men anvendes i vid udstrækning i forbindelse med opgørelser af lastbilernes energiforbrug. For at kunne beregne trafikarbejdet gennemføres principielt de samme mellemregninger som for de danske transporter. Der er i de enkelte faktorer forskel mellem dansk producerede varer og international producerede varer. Det er derfor nødvendigt at opretholde opdelingen og ikke blot anvende den samme faktor for både danske produktion og importen (eksporten produceres i Danmark og må derfor antages at have den samme værditæthed som den danske produktion). 18

20 Der estimeres ikke en separat gennemsnitlig last for de udenlandske ture, men antages at denne svarer til den gennemsnitlige last på de store danske lastbiler. Antagelsen virker rimelig, men er ikke verificeret. Som det fremgår af disse antagelser er beregningerne omkring transport til og fra udlandet meget usikre og upræcise. De er blot medtaget for at give et fingerpeg om udviklingsretningen snarere end for at give bud på de absolutte niveauer. Emissionsberegninger En lang række forhold påvirker de emissioner, der fremkommer som resultat af et givent trafikarbejde. Opdelingen på de forskellige størrelser af biler er blot en af disse. Det har desuden betydning, hvilken alder bilen har, hvornår den er produceret, belastningsgraden mv. Disse elementer er inddraget i beregningen af emissionerne. Derudover er der en række andre forhold, der ligeledes påvirker emissionerne, som f.eks. hvor kørslen foregår (by, land), hvilken temperatur der er osv. Det er ikke muligt at inddrage sådanne forhold i beregningerne her. I stedet anvendes gennemsnitsværdier. EU har vedtaget en række normer for, hvor meget nye lastbiler i fremtiden må emittere af forskellige stoffer. Disse normer er ligeledes indregnet i modellen således at der sker en gradvis indfasning af de nye biler. Beregningseksempler Med baggrund i Finansministeriets mellemlange fremskrivning med ADAM i forbindelse med Finansredegørelse 2, er modellen blevet anvendt til at fremskrive konsekvenserne for godstransporten frem til 21. Sammen med denne fremskrivning er der gennemført en fremskrivning af konsekvenserne for emissionerne og energiforbruget med EMMA modellen, således at resultaterne fra EMMA og den nye model kan sammenlignes. Vi har sammenlignet med nogle tidligere beregninger som Vejdirektoratet har gennemført for Trafikministeriet med en model udviklet af Tetraplan (se Vejdirektoratet, 1999). Fremskrivningerne med modellen forudser en meget kraftig stigning i trafikarbejdet og specielt trafikarbejde med de store lastbiler. Dette er en naturlig konsekvens af den historiske udvikling, der også er beskrevet ovenfor. Det er kun i ganske få varegrupper at denne udvikling ikke kan observeres. Det er interessant, at modellen netop kan give dette nuancerede billede af udviklingen. Det er ikke muligt at sammenligne de nuancerede beregninger med de andre modeller, da disse ikke indeholder sådanne informationer. Konsekvenserne af fremskrivningen er for emissionen af 5 udvalgte stoffer vist i Figur 5. Udviklingen i CO 2 er den udvikling, der ligger tættest op ad udviklingen i trafikarbejdet. Som det fremgår af figuren sker der næsten en fordobling af emissionerne af CO 2 fra 1997 til

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten NP årskonference 8. november 2011 János Hethey Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Transportenergiforbrug Kun indenrigs transport

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer Axcelfuture Lead En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer De faste bruttoinvesteringer frem mod 2020 Begyndende vækst i erhvervsinvesteringer men investeringsgab fortsat højt: 82 mia.kr.

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KALUNDBORG FORSYNING Totalrapport December 2013 INDHOLD 3 HOVEDRESULTATER OPSUMMERET 4 OM DENNE RAPPORT 4 EFFEKTANALYSE 5 OPBYGNING AF RAPPORTEN 6 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser ALTRANS. Bilparkmodel. Beregning af udvikling og emissioner. Faglig rapport fra DMU, nr.

Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser ALTRANS. Bilparkmodel. Beregning af udvikling og emissioner. Faglig rapport fra DMU, nr. Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser ALTRANS Bilparkmodel Beregning af udvikling og emissioner Faglig rapport fra DMU, nr. 94 [Blank page] Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Af Per Nilesen v.0 1-8-2013 Indholdsfortegnelse: Resultat/opsummering:...1 Baggrund...2 Datagrundlaget...2

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Baggrund Som et middel til at reducere CO2-emissionen fra biler har EU bestemt sig for at indføre

Læs mere

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Roadmap afsluttende seminar for de to følgegrupper 27. maj 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Formål med referencefremskrivninger At

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Vejledning i udtræk af input-output data fra Statistikbanken

Vejledning i udtræk af input-output data fra Statistikbanken - 1 - Vejledning i udtræk af input-output data fra Statistikbanken Introduktion Input-output tabellerne er konsistente med nationalregnskabet og udarbejdes i tilknytning hertil. De opdateres årligt i december

Læs mere

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån Fokus på forsyning SPERA har tidligere set på spildevandsselskabernes investeringer og låntagning. Gennemgang af de seneste data viser stigende tendenser: Det gennemsnitlige selskab har investeret for

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Baggrundsnotat: Modelteknisk

Baggrundsnotat: Modelteknisk Sekretariatet for Energitilsynet Baggrundsnotat: Modelteknisk materiale Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Center for Varme Tekniske bilag I dette baggrundsnotat gennemgås de økonometriske forhold

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen Teknisk Rapport 12-17 2001 2010 Design Reference Year for Denmark - Datasæt til teknisk dimensionering, udarbejdet under EUDPprojektet Solar Resource Assesment in Denmark for parametrene globalstråling,

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator

Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator DI Den 9. marts MISK Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator Forbrugsindikator DI har udarbejdet en forbrugsindikator, som har til hensigt at skønne over det samlede private forbrug et kvartal længere

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 1. kvartal 2014

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 1. kvartal 2014 11. april 2014 Sag 14/03001 / LVM Deres ref. Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked 1. kvartal 2014 Siden markedsåbningen i 2003 har forbrugerne frit kunne vælge elleverandør. For

Læs mere

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Virk.dk A one-stop-shop for businesses Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Agenda Background Status Future 16-10-2007 2 Virk.dk 16-10-2007 3 Vision Political

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån

Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån Kontakt Jan Fedders Telefon: 3945 9101 Mobil: 2370 6574 E-mail: jfe@pwc.dk Erik Stener Jørgensen Telefon: 3945 3088 Mobil: 4089

Læs mere

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 4. kvartal 2014

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 4. kvartal 2014 7. januar 2015 Sag 14/03001 / LVM Deres ref. Sekretariatet for Energitilsynet Carl Jacobsensvej 35 2500 Valby Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked 4. kvartal 2014 tlf. 41 71 54

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse

Læs mere

Disposition for kursus i Excel2007

Disposition for kursus i Excel2007 Disposition for kursus i Excel2007 Analyse af data (1) Demo Øvelser Målsøgning o evt. opgave 11 Scenariestyring o evt. opgave 12 Datatabel o evt. opgave 13 Evt. Graf og tendens o evt. opgave 10 Subtotaler

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal Januar 2014

Status på udvalgte nøgletal Januar 2014 Status på udvalgte nøgletal Januar 214 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Et nyt år er skudt ind, og i statsministerens nytårstale blev der talt om økonomisk stemningsskifte.

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Release of resultsfrom Cross Border Biowaste with focus on the Danish area. and joint conclusions. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Release of resultsfrom Cross Border Biowaste with focus on the Danish area. and joint conclusions. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Release of resultsfrom Cross Border Biowaste with focus on the Danish area and joint conclusions Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Content 1. The system 2. Incineration 3. Biological treatment 4. Results

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

#1 6. december 2012 Side 1 bil.di.dk

#1 6. december 2012 Side 1 bil.di.dk Reservedelssalget TEMA I FOKUS #1 6. december Side 1 bil.di.dk I har flere led i værdikæden været under pres, herunder også salget af reservedele. Årsagerne hertil er flere. I denne første udgave af Bilbranchens

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen

En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen Oplysning 23 En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen Om at skrive BSc-opgave i anvendt statistik. Der findes matematikere (i hvert fald matematikstuderende), der mener, at den rene matematik

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,. 5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.,QGOHGQLQJ dk-teknik har for Miljøstyrelsen udført et projekt vedrørende Reduktion af miljøbelastning ved flytning

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Med de nuværende renteforventninger har Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed. af naboejendomme til store vindmøller

Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed. af naboejendomme til store vindmøller Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed af naboejendomme til store Februar 2015 Indholdsfortegnelse Baggrund 2 Formål 2 Metode 3 Resultater 4 Konklusion 11 1 Baggrund Bliver man stavnsbundet til

Læs mere

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse. Forecast for dansk turisme 2010-13. April 2010 Udgivet af: VisitDenmark April 2010 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Kan gratis downloades på www.visitdenmark.com/analyser.

Læs mere

Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Region Hovedstaden har en passende fordeling mellem

Læs mere

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med.

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med. Ansøgning Yderligere bemærkninger til ansøgningen Det var fedt at rammerne var så åbne, som jeg så det var der kun to krav til projektet: Det skulle være open source og det skulle have det offentliges

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar Vi ønsker at være med til at fremme en praksis, hvor man evaluerer og rapporterer resultaterne af sociale projekter,

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit Oktober 2013 Analyse af hoteller og overnatningsfaciliteter i Danmark Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk,

Læs mere

Matematik for stx C-niveau

Matematik for stx C-niveau Thomas Jensen og Morten Overgård Nielsen Matematik for stx C-niveau Frydenlund Nu 2. reviderede, udvidede og ajourførte udgave Nu 2. reviderede, udvidede og ajourførte udgave Matema10k Matematik for stx

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere