En model for godstransportens udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En model for godstransportens udvikling"

Transkript

1 Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser En model for godstransportens udvikling Faglig rapport fra DMU, nr. 344

2 [Tom side]

3 Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser En model for godstransportens udvikling Faglig rapport fra DMU, nr Ole Kveiborg Afdeling for Systemanalyse

4 Datablad Titel: Forfatter: Afdeling: En model for godstransportens udvikling Ole Kveiborg Afdeling for Systemanalyse Serietitel og nummer: Faglig rapport fra DMU nr. 344 Udgiver: URL: Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Udgivelsestidspunkt: Januar 21 Faglig kommentering: Layout: Korrektur: Tegninger/fotos: Bedes citeret: Linda Christensen og Hanne Bach Ann-Katrine Holme Christoffersen Hanne Bach og Ann-Katrine Holme Christoffersen Ole Kveiborg Kveiborg, O. (21): En model for godstransportens udvikling. Danmarks Miljøundersøgelser. 248 s. Faglig rapport fra DMU nr Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. Sammenfatning: Frie emneord: Rapporten beskriver analyser og udviklingsarbejdet, der er gennemført ved opstillingen af en aggregeret national model for vejgodstransporten. Dels gennemgås en række talinformationer om udvikling af vareproduktion, dels transport af de samme varer. En række forhold identificeres og analyseres. Analyserne danner grundlag for en egentlig estimation af strukturelle sammenhænge, der er anvendt i modelopstillingen. Det anvendte datamateriale er specialfremstillede datasæt produceret på Danmarks Statistik. Der er fremstillet opgørelser af produktionen af en række varegrupper målt i faste kroner og i tons. Der er lavet udtræk af den nationale godstransportdatabase opgjort på varegrupper og for forskellige lastbiler og transportører. Den udviklede model er blevet anvendt til at lave fremskrivninger af udviklingen af godstransporten som resultat af den i Finansredegørelse 2 beskrevne udvikling. Den økonomiske udvikling er beregnet i ADAM modellen. Godstransport, model, økonomisk aktivitet, emission, energiforbrug, fremskrivning. Redaktionen afsluttet: December 2 Finansiel støtte: Transportrådet, Trafikministeriet, Energiforskningsprogrammet (EIP 97) ISBN: ISSN (trykt): x ISSN (elektronisk): Papirkvalitet og tryk: Cyclus Office, 1 % genbrugspapir. Grønager s Grafisk Produktion A/S. Denne tryksag er mærket med det nordiske miljømærke Svanen. Sideantal: 248 Oplag: 175 Pris: kr. 13,- (inkl. 25% moms, ekskl. forsendelse) Internet-version: Rapporten findes også som PDF-fil på DMU s hjemmeside Købes i boghandelen eller hos: Danmarks Miljøundersøgelser Postboks 358 Frederiksborgvej 399 DK-4 Roskilde Tlf.: Fax: Miljøbutikken Information og Bøger Læderstræde 1 DK-121 København K Tlf.: Fax:

5 Indhold Forord 7 Sammenfatning 8 Summary 26 1 En model for godstransportens udvikling grundmodellen Baggrund Godstransport Referencemodellen Satellitmodellen EMMA Grundmodellen Afgrænsning af modellens definitionsområde Den principielle struktur Lignende beregningsmodeller Tog, skib, fly, busser, taxa og andre ikke behandlede elementer Varebiler og internationale transporter Grænseflader til ADAM og EMMA Rapportens opbygning 59 2 Produktion og transport Nationalregnskab Fremstilling af specialudtræk Produktion i brancher og varegrupper Produktion i tons på varegrupper Transport af varer Dataindsamling Transport af varer Andre anvendte datakilder ADAMs databank Transportstatistik 72 3 Omregning af produktionsværdier Produktion i brancher og varegrupper Analyse af udviklinger Estimation af udviklinger Konklusioner Produktion i fysiske enheder Analyser og udviklinger Estimationer Afsluttende bemærkninger Kobling fra brancher til varegrupper Værditætheden 92

6 4 Handlefaktor og transporterede tons Handlefaktoren Usikre analyser Fordeling af stykgods Udviklinger i handlefaktoren Estimation Trenden som forklarende variabel Priser som forklarende variable Sammenligning af priser og trend Sammenfatning Fordeling på firma- og vognmandstransport samt på lastbilstørrelser Estimationer og analyser Estimationer af mode- og vægt fordeling Vurdering af fordeling på mode og vægt Gennemsnitlig last og trafikarbejde Estimation og resultater gennemsnitlig længde Stationaritet Gennemsnitlig vægt Afsluttende bemærkninger Sammenhængen mellem produktion og transport med varebiler Data Datakvalitet og usikkerhed Opstilling af tidsserier Estimerede sammenhænge Små varebiler Strukturelt brud Flere forklarende variable Varebiler over 2 tons og små lastbiler Små lastbiler Store varebiler Afsluttende bemærkninger om estimation af vare- og små lastbilers trafikarbejde Energiforbrug og emissioner 15 6 Transport til udlandet Afgrænsning af problemet Databeskrivelser Udenrigshandelsstatistikken Internationale kørebøger Kobling af udenrigshandelsstatistik og internationale kørebøger Modelopstilling Import og eksport i ADAM varegrupper omregnet til modellens varegrupper Modelestimation og opbygning Gennemsnitlig længde Estimation Værditætheden Handlefaktoren Afsluttende bemærkninger 175

7 7 Energiforbrug og emissioner Basisemissioner Modellens anvendelse Begrænsninger i anvendelse Fremskrivningen med Finansredegørelse Den økonomiske fremskrivning Modelresultater af Finansredegørelse Miljømæssige konsekvenser Varebiler og små lastbiler Justering af resultaterne Sammenligninger Back casting Sammenligning med EMMA Andre sammenligninger Alternative analyser Scenario: Øget produktion i landbrugserhvervet Scenario: Forskydning mellem landbrug og kemisk erhverv Afsluttende bemærkninger 24 9 Litteratur 26 Bilag A Brancher og varegrupperinger 29 Bilag B Kørebogen 211 Bilag C Udvikling i transporterede mængder i varegrupper 214 Bilag D Udvikling i værditætheden 22 Bilag E Estimationsprocedurer teori 222 Bilag F Udvikling i DK handle faktor 229 Bilag G Gruppering af varegrupper 232 Bilag H Udvikling af eksport og import i tons 233 Bilag IHandlefaktorer for transporter til udlandet 239 Bilag JFremskrivninger fra Finansredegørelsen 2 på varegruppeniveau 243

8 Forord Nærværende rapport er resultatet af et projekt, der er udført i Afdeling for Systemanalyse, Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks Statistik i løbet af perioden 1997 til 2. Projektet blev oprindeligt formuleret af Frits Møller Andersen, der dog inden projektet kom i gang måtte videregive opgaven til undertegnede. Projektet er mit første større forskningsprojekt, hvilket måske kan forklare den forsinkelse, der (som altid!) opstår i en sådan anledning. Omvendt er det en stor glæde, når man endelig kan se resultatet af sine mange og til tider meget anstrengende og fortvivlende anstrengelser. Problemet med et projekt, der strækker over så lang en periode som nærværende er, at de oprindelige idéer og især data hurtigt bliver forældet. Det har derfor været nødvendigt at sige stop og derved helt sikkert udelade interessante overvejelser, som givet kunne have være inkluderet i rapporten. Det vil være en overdrivelse at sige, at jeg har været alene om arbejdet. Undervejs har jeg haft stor hjælp af stud.polit. (forhåbentlig snart cand.polit.) Erik Ahrenkiel Frederiksen til de meget omfattende databehandlinger og analyser, som er gennemført i projektet. Erik skal dog ikke stilles til ansvar for de (formentlig mange) fejl og håbløse! forklaringer som er medtaget i denne rapport, for dem er jeg ene ansvarlig. Som medarbejdere på projektet fra Danmarks Statistik har Erik Egemose Grib og Ole Gravgaard Pedersen ligeledes bidraget med en stor arbejdsindsats og givtige kommentarer om alverdens problemer (specielt relateret til datamaterialet). Morten Winther, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), har leveret de nødvendige informationer vedrørende emissioner og energiforbrug. Derudover har jeg været begunstiget af de mange givtige kommentarer og diskussioner som jeg har haft med mine kolleger i DMU, Afdeling for Systemanalyse. Specielt skal her nævnes Linda Christensen, men også min tidligere kollega Frits Møller Andersen, har været behjælpelig, når tingene har set allermest håbløse ud. I forbindelse med projektet har der været nedsat en følgegruppe som også har bidraget med mange kommentarer undervejs. Følgende personer har deltaget i følgegruppemøder undervejs: Frits Møller Andersen, Forskningscenter Risø Linda Christensen, Danmarks Miljøundersøgelser Kristen D. Nedergaard, Transportrådet Henrik Duer, Transportrådet Martin Thelle, Energistyrelsen Thomas C. Jensen, Energistyrelsen, Thomas Thomsen, Energistyrelsen Bo Ekman, Vejdirektoratet Dorte-Lene Bacher, Tetraplan A/S Roskilde November 2 7

9 Sammenfatning Denne rapport beskriver resultaterne af et projekt udført af Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks Statistik i fællesskab. Projektets hovedformål har været at analysere mulighederne for at fremskrive udviklingen af den danske godstransport på en bedre og mere præcis måde end det sker med de eksisterende modeller. Projektet er blevet finansieret af Transportrådet sammen med Trafikministeriet samt af Energiforskningsprogrammet Udover projektets hovedformål har det været hensigten med projektet at udvikle en ny model baseret på de gennemførte analyser. Udgangspunktet har været at beskrive alle dele af transportsektoren (undtaget persontransport i eget transportmiddel). Analyserne i projektet har vist, at det ikke umiddelbart er muligt at opstille forbedrede beregninger på alle disse områder. Projektet er derfor siden hen blevet afgrænset til udelukkende at betragte godstransport med lastbil i Danmark og til og fra udlandet. Den udviklede model adskiller sig fra eksisterende modeller ved et væsentligt større detaljeringsniveau. Dette gør modellen i stand til at beskrive strukturelle sammenhænge mellem transport og økonomisk aktivitet, som det hidtil ikke har været muligt at få indblik i via godsmodeller. Arbejdet med at udvikle modellen for godstransportens udvikling har været en lang og problemfyldt vej. Arbejdet, der er beskrevet i nærværende rapport, er blot et skridt på vejen til at finde en god og fuldt tilfredsstillende beskrivelse. Som det vil fremgå af de efterfølgende sider har der været store problemer med at beskrive de enkelte sammenhænge på en statistisk fornuftig måde. Endvidere har beregningerne gennemført med modellen afsløret visse uhensigtsmæssigheder. Specielt tyder meget på, at udviklingen af godstrafikken overestimeres. Den meget detaljerede opdeling af beregningerne kan derfor både ses som en styrke og som en potentiel svaghed, idet hver ekstra delberegning introducerer endnu en usikkerhed til det samlede resultat. På trods af problemerne med at finde tilfredsstillende beskrivelser af de enkelte forhold i modellen er den dog et godt udgangspunkt for at gennemføre de omtalte konsekvensanalyser, og en væsentlig forbedring i forhold til de eksisterende modeller. Der er udviklet en model, som på mange områder vil give bedre og mere nuancerede billeder af, hvad konsekvenserne for godstransporten bliver ved forskellige økonomiske tiltag og fremskrivninger, end de indtil nu anvendte modeller har kunnet gøre. Den bedre beskrivelse kommer ikke som et resultat af komplekse og komplicerede økonometriske sammenhænge, men simpelt gennem en struktureret opdeling af den økonomiske udvikling i forskellige sektorer og varegrupper. Det er dog ikke tilfredsstillende at de variable, der kan angive mere præcise beskrivelser af de strukturelle udviklinger, der 8

10 ligger bag ved de anvendte trende, ikke er med i modellen. Der er imidlertid ikke meget der tyder på, at det med det nuværende datamateriale er muligt at opnå bedre beskrivelser af godstransporten, end der er opnået i dette projekt. Det kan ikke udelukkes, at der kan ske forbedringer ved at gå mere i detalje med den enkelte branche eller den enkelte vare. F.eks. ved at kunne anvende priser, der relaterer sig til de specifikke parametre, der er relevante i forbindelse med beslutninger omkring disse varer eller brancher. Denne sammenfatning er mere omfattende end det normalt ses for rapporter af denne art. Vi vil forsøge at give et fyldestgørende overblik over indholdet i rapporten herunder de vigtigste delelementer og detaljer, som gennemgås i dybden i rapporten. Vi starter med en gennemgang af den modellering, der har fundet sted tidligere (i Danmark) og fremhæver fordele og svagheder herved. Modellen bliver dernæst præsenteret. Denne præsentation omfatter såvel anvendte data som hovedtrækkene fra de estimationer, der er gennemført. Sammenfatningen afsluttes med en kort gennemgang af modellens anvendelser. Dette gøres ved at præsentere nogle regneeksempler, der er gennemført med modellen, og hvorfra de væsentligste kendetegn fremhæves. Beregningerne er baseret på Finansministeriets økonomiske fremskrivning, der er gennemført i forbindelse med Finansredegørelse 2. Den overordnede konklusion, der kan drages på baggrund af modelkørslerne, er at den økonomisk forudsatte udvikling vil føre en væsentlig forøgelse i godstrafikarbejdet med sig. Modellering af godstransport Efterspørgslen efter godstransport stiger i takt med den økonomiske aktivitet, men det er ikke alle former for økonomisk aktivitet, der fordrer lige meget godstransport. Dette er et velkendt faktum, men på trods heraf har der ikke tidligere i Danmark været fremstillet modeller, der udnytter denne viden. I den model, der gennem en årrække har været anvendt til at fremstille de officielle prognoser for godstransportens udvikling (Referencemodellen), antages således en direkte sammenhæng mellem den samlede økonomiske aktivitet (Bruttofaktorindkomsten BFI) og godstransportarbejdet målt som tonkilometer eller godstrafikarbejdet målt som køretøjskilometer. I en anden model, der siden 1997 har indgået i modelkomplekset omkring ADAM modellen, er koblingen til forskel herfra mere præcis omkring den økonomiske udvikling, men i stedet er der ingen reference til den fysiske transport. Modellen er en såkaldt satellitmodel til ADAM og betegnes nu officielt som EMMA (Danmarks Statistik, 1997). Denne model underopdeler de to traditionelle transporterhverv i ADAM i 1 undererhverv. Der konstrueres nye input-output tabeller, der beskriver de enkelte erhvervs anvendelse af transportydelser (målt i faste kroner). Transportaktiviteten i disse transporterhverv kobles dernæst direkte til energiforbrug og emissioner. I denne modeltype overses således, at der er væsentlig forskel på hvilke typer af transportmidler, der gennemfører transporterne samt, hvordan disse transportmidler ændres som tiden går. Senest har konsulentfirmaet TetraPlan A/S i samarbejde med Vejdirektoratet udviklet en model, der i højere grad forsøger at koble den økonomiske aktivitet i forskellige sektorer til den fysiske transpor- 9

11 taktivitet (Vejdirektoratet, 1999). Fremgangsmåden i denne model har været at etablere direkte forhold mellem forskellige produktionserhverv i f.eks. ADAM og transport af en række varegrupper. Transporten måles enten i form af transporterede tons eller i form af tonkilometer. Den implicitte antagelse i denne model er, at de enkelte produktionserhverv kun producerer varer af en bestemt varekategori, samt at en bestemt vare kun produceres i ét bestemt erhverv. Analyser gennemført i forbindelse med nærværende projekt viser, at denne antagelse ikke er korrekt. Der er dog stor sammenhæng mellem produktion i enkeltbrancher og produktion af enkeltvaregrupper, men der er også flere tilfælde, hvor der i et bestemt erhverv produceres flere forskellige varegrupper, og hvor en varegruppe produceres i flere forskellige erhverv. Modellen var dog et stort skridt i den rigtige retning for at analysere godstransportens sammenhæng med den økonomiske udvikling. Modellen, der er udviklet i nærværende projekt, adskiller sig fra alle de ovenstående ved at indeholde både en detaljeret opdeling af den økonomiske aktivitet og af den fysiske transport. Modellen består af 6 hoveddele som illustreret i Figur 1. Input til modellen er produktion og import fordelt på 19 primære erhverv samt 11 importvaregrupper. Via en omregning med teknologiske og dynamiske koefficienter findes produktion og import i 22 varegrupper. Endnu en omregning ved brug af dynamiske koefficienter leder til produktion og import målt i tons i de samme 22 varegrupper. Økonomisk Udvikling Produktion i 198-kroner fordelt på erhverv Transport Transporterede tons fordelt på varekategorier Produktion i 198-kroner fordelt på varegrupper Vognkilometre fordelt på transporttype og bilstørrelser Produktion i tons fordelt på varekategorier Energiforbrug Emissioner Figur 1 Den principielle beregningsstruktur i modellens to overordnede dele: den makro-økonomiske og transporten. Omregningen fra produktion i kroner til produktion målt i tons er i flere situationer en unødvendig omregning (bortset fra fortolkningsmæssige hensyn), idet der er et næsten konstant værditæthedsforhold set over en årrække. Værditætheden defineres som forholdet mellem produktion i tons og i kroner. Gennem disse opdelinger og omregninger opnås en naturlig kobling til den fysiske transport af varer, der måles i tons. Koblingen sker igen ved hjælp af en teknisk koefficient Handle-faktoren. Handlefaktoren kan ses som en indikator for antallet af omlæsninger en bestemt varegruppe udsættes for i forløbet fra produktion til endelig afsætning. Faktoren varierer relativ meget, fra,2 til omkring 14. Variationen er vist i Figur 2. De afbildede handle-faktorer er i nogle tilfælde misvisende billeder af de faktiske forhold. Det må forventes, at en produceret vare mindst transporteres én gang. På trods heraf er 1

12 der flere af varegrupperne, der har handle-faktorer under 1. Dette fænomen kan i de fleste tilfælde forklares med, at varerne også transporteres med andre transportmidler end lastbil. Det må også forventes, at handlefaktoren ikke er alt for stor, idet alt for mange omladninger ikke forekommer i virkeligheden. En forklaring er, at nogle af de varer der transporteres ikke reelt har været produceret. Det gælder f.eks. affaldsprodukter og skrot mv. Efter at have fundet de transporterede mængder gennemføres en fordeling på forskellige transportmidler og måder. Transportmåderne er hhv. egentransport (transport af egne varer med firmaets egne lastbiler) og vognmandstransport (transport, hvor transporten er gennemført af andre). Transportmidler dækker over en fordeling på to størrelser af lastbiler, - under og over 16 tons totalvægt. En finere opdeling kan foretages, men pga. et relativt usikkert datamateriale er det valgt kun at benytte disse to kategorier Figur 2 Størrelsen af handlefaktoren i varegrupperne i 1981 og 199. For at bestemme transporten, beregnes to forhold; den gennemsnitlige last pr. gennemført tur samt den gennemsnitlige transportlængde pr. tur. Disse to faktorer anvendes til at beregne det samlede trafikarbejde. Trafikarbejdet måles i køretøjskilometer i modsætning til det der oftest ses anvendt: tonkilometer, der er et mål for godstransportarbejdet og som samtidig er et kunstigt begreb, der ikke direkte kan observeres. Principielt, men ikke reelt, beregnes det ud fra lasten multipliceret med lasten for hver enkelt gennemført tur. Det er med kendskabet til trafikarbejdet opdelt på enkelte lastbilstørrelser, transportmåder og varegrupper muligt at beregne emissioner af en hel række stoffer samt energiforbruget, der er resultatet af trafikarbejdet. Disse beregninger gennemføres ved anvendelse af emissionsfaktorer. Faktorerne er faste bortset fra en ændring som følge af, at der på europæisk plan indføres normer for, hvor meget nye lastbiler må emittere af de forskellige stoffer. Betydningen af normer er meget stor for mængden af emissioner og er det ene element, der i sig selv har størst indflydelse på udviklingen af emissionerne. 11

13 Anvendte data og information Til brug for modellen er blevet fremstillet to primære datasæt. Det ene datasæt består af en særlig opstilling af de enkelte erhvervs produktion af de forskellige varegrupper målt i både kroner og i tons. Datasættet er opstillet for årene 1981 til 1992 for værdierne i kroner, og i udvalgte år i den samme periode for værdierne i tons. Datasættet indeholder endvidere import opgjort ud fra samme metode og i de samme perioder. Det andet datasæt er ligeledes særfremstillet og indeholder et udtræk af Danmarks Statistiks database over godstransport i Danmark. Datasættet indeholder for årene 198 til 1997 information om mængderne af de enkelte varegrupper, der transporteres af hhv. store og små lastbiler samt om de transporteres med egne lastbiler eller gennemføres af andre end virksomhederne selv. Derudover angives antallet af ture for de enkelte kategorier samt den samlede længde, der er kørt med de enkelte kategorier. Datasættet er baseret på stikprøver og må derfor forventes at indeholde visse fejl. Fejlene påvirker arbejdet med at estimere og opstille modellen, og er i nogle situationer den direkte grund til, at det ikke er muligt at opstille konsistente sammenhænge. Generelt er problemet dog ikke så omfattende, at det ikke er muligt at anvende informationerne. Udover disse to datasæt anvendes en række informationer fra databanken, der er opstillet til ADAM modellen samt andre statistikker (bl.a. fra publikationen Transportstatistik 1995). Der kan observeres en generel positiv trend i udviklingen af produktionsværdierne i de enkelte varegrupper. Det kan samtidig observeres, at disse trende ikke er sammenfaldende, hvilket understøtter valget af en så detaljeret opdeling på brancher og varegrupper som dem, der anvendes i modellen. Samlet set er der også en stigning i trafikarbejdet, hvilket dog nuanceres gennem opdelingerne på de forskellige kategorier, idet der i nogle undergrupper faktisk sker et fald. Specielt når der ses på forskellen mellem transport foretaget med små og store lastbiler samt af egne og andres biler er der store forskelle. Der kan observeres et fald i transport med små firmalastbiler, mens der er sket en relativt stor stigning i transporten med vognmændenes biler. I Figur 3 er der opdelt på tre forskellige lastbilstørrelser, hvor der i modellen sker en sammenlægning af alle lastbiler over 16 tons totalvægt. 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% Vogn Ton <16 Vogn Ton Vogn Ton >32 Firma Ton <16 Firma Ton Firma Ton >32 % % 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% Vogn Km <16 Vogn Km Vogn Km >32 Firma Km <16 Firm a K m Firma Km >32 %

14 1% 9% Vognmandstransport 8% 7% Ton <16 Ton Ton >32 6% 5% 4% 3% 2% 1% % % Vognmandstransport 8% Km <16 Km Km >32 6% 4% 2% % % Firmatransport 1% Firmatransport 8% Ton <16 Ton Ton >32 8% Km <16 Km Km >32 6% 6% 4% 4% 2% 2% % % Figur 3 Fordelingen af transporterede mængder og trafikarbejde på lastbilstørrelser, samt totalt, og på vognmands- hhv. firmatransport. Også i analysen af de gennemsnitlige transportlængder og laste er der relativt store forskelle, alt efter hvilken varekategori, lastbilstørrelse og transportmåde, der er i fokus. Disse analyser viser derfor, at en opdeling på netop disse kategorier i modelberegningerne er af stor vigtighed for at kunne give et præcist og nuanceret billede af, hvordan en given økonomisk udvikling påvirker godstransporten. Dynamiske effekter I den ovenstående beskrivelse af modellen kan det umiddelbart virke som om de koefficienter, der kobler de enkelte dele af modellen til hinanden er faste. Dette er ikke tilfældet. Nogle koefficienter kan dog med en vis rimelighed antages at være konstante, men for langt de fleste er der indarbejdet en dynamiske udviklinger. For langt de fleste af koefficienterne ses en rimelig lineær udvikling, der bedst beskrives med en trend, men i nogle situationer synes der at være belæg for at undersøge, om der skulle være andre mulige forklaringer på de observerede udviklinger. Den grundlæggende tanke er, at der sker en påvirkning af koefficienter fra forskellige udviklinger af priserne på forskellige ydelser (og dermed på omkostningerne ved at gennemføre de forskellige aktiviteter). F.eks. er det forventet, at den gennemsnitlige last vil gå op, hvis prisen på transport stiger og tilsvarende at den gennemsnitlige transportlængde vil falde som resultat af den samme prisstigning. Igennem en række økonometriske analyser undersøges om der for hver enkelt af de opstillede faktorer kan findes sådanne prissammenhænge. 13

15 Selvom der i de fleste tilfælde kan gives nogle intuitive begrundelser for, at prispåvirkninger kan eksistere, er det dog oftest ikke de primære grunde til at koefficienterne udvikles. Som oftest er ændringerne i koefficienterne mere et udtryk for nogle strukturelle ændringer over længere perioder, der ikke umiddelbart kan forventes at blive beskrevet at prisændringer fra et år til det næste. Analyserne Varesammensætning Varesammensætningen i de enkelte brancher er ikke fast. Der sker små forskydninger mellem de enkelte varegrupper og der sker stigninger i den samlede produktion af nogle varegrupper. For at beskrive disse forskydninger er koblingen mellem de enkelte branchers vareproduktion analyseret. Analysen er gennemført ved at forsøge at opstille nogle funktionelle sammenhænge der beskriver andelen af en branches produktion, der går til produktion af en bestemt vare. En typisk ligning for dette er fx ij ( ) = α ij + β ij log( priser) + ρijtrend log ( 1 ) fx i t t hvor fx i er produktionen i branche i og fx ij er produktionen af varegruppe j i branche i. Priser angiver et prisforhold, der antages at kunne beskrive udviklingen og trend angiver naturligvis trenden. t angiver året for den enkelte observation Alle græske bogstaver angiver parametre, der skal estimeres. I analyserne undersøges en række forskellige prisforhold, først som mulig forklaring, men som allerede antydet ovenfor er sandsynligheden for at opnå en rimelig forklaring herfra begrænset. De fleste koefficienter kan dog også kun beskrives ved brug af trendleddet, mens β parameteren sættes til. Andelen af en bestemt branches produktion af en varegruppe viser sig at være konstant. Dette resulterer derfor i, at trenden bliver lig. Det er i modellen valgt at fastholde selv de meget små (og i nogle tilfælde også insignifikante) trends på trods af formodningen om, at andelen er konstant. Da trenden er lille, vil betydningen for de efterfølgende beregninger være minimal. Gevinsten ved at bibeholde trenden i alle beskrivelser er, at sikre en vis konsistens mellem de enkelte dele af modellen. Værditæthed Værditætheden er forholdet mellem produktionen målt i tons og produktionen målt i kroner. Analyserne af dette forhold er begrænset af det meget lille antal observationer af produktionen i tons. Det begrænser muligheden for at gennemføre meget detaljerede analyser af forholdet, og for at opstille mere komplekse modeller med flere forklarende variable mv. Analyserne af forholdet er derfor baseret på en regression af samme form som regressionen angivet i ligning ( 1 ), hvor de anvendte rela- 14

16 tive priser bl.a. er forholdet mellem prisen på produktion af den enkelte vare og den samlede produktionspris. Ingen af de analyserede priser har givet resultater, der generelt kan anvendes. I nogle varegrupper opnås en rimelig forklaringsgrad, men i de fleste grupper er der ingen sammenhæng mellem priserne og værditætheden. Som alternativ er der igen anvendt en trend. Trenden afspejler de bagvedliggende strukturelle ændringer, der sker over længere tid. Der opnås en rimelig forklaringsgrad ved anvendelse af en trend. I forbindelse med analyserne bliver det klargjort, at udviklingerne er meget begrænsede. I de fleste varegrupper er det ikke en urimelig antagelse at værditætheden er konstant, men der er dog enkelte grupper, hvor dette ikke er tilfældet. Handlefaktorer Koblingen mellem den økonomiske udvikling og transport kaldes for handlefaktoren. Den beregnes som forholdet mellem de transporterede tons og de producerede tons. Som før er der her et meget begrænset antal observationer, hvilket gør analyserne usikre. Der er gennemført en hel række analyser af handlefaktoren for at undersøge om der eksisterer en sammenhæng mellem udviklingerne i nogle eksogene økonomiske variable og handlefaktoren. I de fleste tilfælde har disse variable været priser, der skulle afspejle at højere transportpriser skulle medføre en rationalisering i antallet af transporter som de enkelte varer udsættes for. Det har ikke været muligt at etablere sådanne sammenhænge. Det er til en vis grad lykkedes at beskrive udviklingen i handlefaktoren ved hjælp af trende. Beskrivelserne er ikke perfekte da mange af handlefaktorerne svinger meget. En af årsagerne til de store udsving er problemerne med transportstatistikken, der er baseret på stikprøver indrapporteret fra chaufførerne. Der er mange indikationer på, at data indeholder fejl. Samlet set er der en pæn udvikling i handlefaktoren, men ved opdelingen på varegrupper er der nogle varegrupper, hvor der ikke synes at være nogen tendenser. I Figur 4 er vist de samlede handlefaktorer samt varegruppe 18 (Gødningsstoffer) og varegruppe 22 (maskiner mv.). 1 Ton 7 6 TT TX HANDLE 3,5 3, 5 2,5 4 2, 3 1,5 2 1, 1,5, Varegruppe 18, Gødningsstoffer 1 Ton 8 7 TT TX HANDLE 5, 4,5 4, 6 3,5 5 3, 4 2,5 3 2, 1,5 2 1, 1,5, Varegruppe 22, Maskiner mv. 15

17 1 Ton TT TX HANDLE 1,4 1,35 1,3 1,25 1,2 1,15 1, ,5 I alt Figur 4 Illustration af forskelle i handlefaktoren i forskellige varegrupper. TT er transporterede tons og TX er producerede tons. Figurerne illustrerer netop de store forskelle, der er i udviklingen af handlefaktoren samt, hvorfor disse udviklinger opstår. Specielt varegruppe 22 viser, at de umotiverede udsving i mængderne af transporteret gods direkte påvirker beregningen af handlefaktoren. I mange af varegrupperne er estimationsproblemerne begrundet i en enkelt afvigende observation (som f.eks. observationen af 1987 i varegruppe 22 i Figur 4). Men pga. de få observationer er det ikke muligt at afgøre med tilpas stor sikkerhed, om det er den ene eller den anden observation, der er den mest afvigende eller om der er nye tendenser i udviklingen. Man kan kun have formodninger om, hvilken udvikling, der er mest realistisk. Som et test på stabiliteten af estimationerne er der forsøgt at fjerne den observation i hver varegruppe som umiddelbart ændrer parameterestimaterne mest. Hvis fortegnet for udviklingstendenserne (trenden) ændres heraf, er det er et tegn på misspecifikation. Det er kun i tre tilfælde, at problemet opstår, i varegrupperne 3 (Kartofler), 9 (Fedtstoffer mv.) og 15 (Halvfabrikata af jern og stål). I alle tre tilfælde diskuteres hvorvidt parameterestimaterne skal ændres eller bibeholdes, og det konkluderes, at der ikke er belæg for at fjerne observationer, når antallet netop er så småt. Et andet led i beregningerne af handlefaktoren er fordelingen på størrelserne af lastbilerne samt transport med egne biler eller af vognmandsfirmaer. Der er i datasættet mulighed for direkte at beregne koblingen mellem produktionen i tons og transport indenfor disse fire kategorier. I praksis giver det dog alt for store usikkerheder. Det er derfor valgt at gennemføre en fordeling af de transporterede tons på de fire kategorier og forklare denne fordeling ved hjælp af trende. Det har været forsøgt at gennemføre beskrivelserne ved hjælp af relative transportpriser. Samlet set har priserne rimelig forklaringsgrad, der peger i den forventede retning. Forventningen er netop, at stigninger i transportpriserne vil føre til flere vognmandstransporter (større fleksibilitet) og flere transporter med store biler (effektivisering). Desværre har priserne ikke samme forklaringsevne, når der opdeles på flere varekategorier. 16

18 Ved hjælp af trende er det muligt at opnå rimelige forklaringsgrader i estimationerne af fordelingen på de forskellige transporttyper og lastbilstørrelser. Den samlede handlefaktor estimation (bestående af den ovennævnte handlefaktor og fordelingen på transporttyper og størrelser) forværres derfor ikke ved opdelingen i de to led. Gennemsnitlig længde og gennemsnitlig vægt Den gennemsnitlige transportlængde for små firmabiler er i perioden 198 til 1997 steget fra ca. 37 km pr. tur til ca. 66 km pr. tur, de store firmabiler er steget fra ca. 56 km. til ca. 89 km. pr. tur, mens de små vognmandsbiler er steget fra ca. 35 til ca. 71 km. pr. tur og de store vognmandsbiler er steget fra 65 km. til ca. 9 km. pr tur. Et tilsvarende billede fremkommer når der ses på den gennemsnitlige last pr. tur. Der er væsentlige forskelle når der ses på de enkelte varegrupper. Det understreger fordelen ved modellens relativt detaljerede opdeling på varegrupper og transporttyper. Det er kun muligt at få et tilpas nuanceret billede af de faktiske forhold for transporterne i Danmark, når man anvender en sådan opdeling. For langt de fleste kategorier er der pæne udviklinger i de gennemsnitlige størrelser som det er muligt at beskrive vha. teknologiske trends. Det har derimod ikke været muligt at opnå tilsvarende gode forklaringsgrader ved anvendelse af f.eks. priser på transportydelser (prisen på vognmandstransport). Det største problem i relation til de omtalte priser er, at der kun er én helt generel pris, som skal kunne forklare de forskelligheder, der naturligvis er mellem de forskellige varegrupper. Prisen på transport er meget forskellig afhængig af om det er byggematerialer (grus, sten mv.) eller om det er tankvarer (kemiske produkter eller olie og benzin). Udviklingerne i disse priser vil variere individuelt og vil i højere grad kunne forklare udviklingerne af den gennemsnitlige transportlængde (og last). Der vil dog stadig være et problem relateret til de længerevarende strukturelle ændringer. De enkelte virksomheder bliver nødt til at foretage investeringer for at kunne tilpasse sig de nye priser. Dette kan ikke afspejles i de kortsigtede prisændringer, der er anvendt i estimationerne. Omvendt er tidsserierne ikke lange nok til at kunne opfange de langsigtede strukturelle ændringer. Varebiler og små lastbiler Som beskrevet ovenfor er der udover transporterne med lastbiler også omfattende transport med varebiler (under 2 tons antages dette udelukkende at foregå med benzinbiler, og varebiler mellem 2 og 3 tons foregår udelukkende med dieselbiler) og med små lastbiler (under 6 tons). Informationerne om transporter med disse biler er meget begrænset. Vejdirektoratet har forsøgt at opstille en tidsserie for trafikarbejdet med varebiler og små lastbiler. Denne tidsserie er anvendt til at estimere sammenhængen mellem produktionen i de vareproducerende erhverv (det antages, at der gennemføres omfattende persontransporter med de små varebiler, derfor er produktionen i alle erhvervene relevant for fremskrivningen) og trafikarbejdet. Der opdeles ikke på varegrupper, da denne information ikke findes. Endvi- 17

19 dere er de transporterede mængder med varebiler relativt små, mens trafikarbejdet er betydeligt. Det er let at opnå gode forklaringsgrader i disse estimationer, specielt da det anvendte datamateriale i forvejen er fremstillede informationer. Trafikarbejdet for de tre grupper af varebiler og små lastbiler beskrives derfor som de eneste ved hjælp af transportenergipriser og produktionspriser. Det er forsøgt også at opstille mere komplekse modeller uden at det har ført til forbedringer i forklaringsevnen. Transport til udlandet Det sidste estimerede element i modellen er transporter til og fra udlandet. Dette er et separat element, da informationerne fra kørebøgerne udelukkende indeholder oplysninger om kørsel mellem to destinationer i Danmark. En stor del af den transport, der gennemføres med danske lastbiler med dansk brændstof går til og fra udlandet. Informationerne omkring disse transporter er ikke så detaljerede og direkte anvendelige som f.eks. kørebøgerne. Oplysningerne, der er anvendt til at gennemføre analyserne og estimationerne stammer fra udenrigshandelsstatistikken, hvor det transportmiddel, der er anvendt til at føre varen ud af landet, er angivet. Disse oplysninger er suppleret med nyere oplysninger fra de såkaldte internationale kørebøger. Disse kørebøger indeholder principielt de samme oplysninger som de danske kørebøger. Dog er det ikke muligt at finde ud af, hvor mange ture, der er gennemført og hvor lang den enkelte tur har været. For at komme udover disse mangelfulde oplysninger er der gjort nogle antagelser. For det første er det antaget en gennemsnitlig transportlængde til de forskellige lande og regioner, hvortil der transporteres gods. Transportlængderne er baseret på grove skøn, hvor det bl.a. antages, at en tur til Holland i gennemsnit er på 6 km. for både import og eksport, mens der til Sydeuropa kun anvendes dansk brændstof på eksportturene og ikke på importturene. Grunden til at skelne mellem import og eksport og anvendelsen af dansk brændstof er, at Danmark i de internationale opgørelser af energiforbrug og emissioner kun skal stå til ansvar overfor brændstof tanket i Danmark. Dette vil selvfølgelig ikke udelukkende være danske lastbiler, men det antages, at der tankes lige så meget brændstof af udenlandske biler i Danmark som danske biler tanker i udlandet. Antagelsen er ikke enestående for nærværende model, men anvendes i vid udstrækning i forbindelse med opgørelser af lastbilernes energiforbrug. For at kunne beregne trafikarbejdet gennemføres principielt de samme mellemregninger som for de danske transporter. Der er i de enkelte faktorer forskel mellem dansk producerede varer og international producerede varer. Det er derfor nødvendigt at opretholde opdelingen og ikke blot anvende den samme faktor for både danske produktion og importen (eksporten produceres i Danmark og må derfor antages at have den samme værditæthed som den danske produktion). 18

20 Der estimeres ikke en separat gennemsnitlig last for de udenlandske ture, men antages at denne svarer til den gennemsnitlige last på de store danske lastbiler. Antagelsen virker rimelig, men er ikke verificeret. Som det fremgår af disse antagelser er beregningerne omkring transport til og fra udlandet meget usikre og upræcise. De er blot medtaget for at give et fingerpeg om udviklingsretningen snarere end for at give bud på de absolutte niveauer. Emissionsberegninger En lang række forhold påvirker de emissioner, der fremkommer som resultat af et givent trafikarbejde. Opdelingen på de forskellige størrelser af biler er blot en af disse. Det har desuden betydning, hvilken alder bilen har, hvornår den er produceret, belastningsgraden mv. Disse elementer er inddraget i beregningen af emissionerne. Derudover er der en række andre forhold, der ligeledes påvirker emissionerne, som f.eks. hvor kørslen foregår (by, land), hvilken temperatur der er osv. Det er ikke muligt at inddrage sådanne forhold i beregningerne her. I stedet anvendes gennemsnitsværdier. EU har vedtaget en række normer for, hvor meget nye lastbiler i fremtiden må emittere af forskellige stoffer. Disse normer er ligeledes indregnet i modellen således at der sker en gradvis indfasning af de nye biler. Beregningseksempler Med baggrund i Finansministeriets mellemlange fremskrivning med ADAM i forbindelse med Finansredegørelse 2, er modellen blevet anvendt til at fremskrive konsekvenserne for godstransporten frem til 21. Sammen med denne fremskrivning er der gennemført en fremskrivning af konsekvenserne for emissionerne og energiforbruget med EMMA modellen, således at resultaterne fra EMMA og den nye model kan sammenlignes. Vi har sammenlignet med nogle tidligere beregninger som Vejdirektoratet har gennemført for Trafikministeriet med en model udviklet af Tetraplan (se Vejdirektoratet, 1999). Fremskrivningerne med modellen forudser en meget kraftig stigning i trafikarbejdet og specielt trafikarbejde med de store lastbiler. Dette er en naturlig konsekvens af den historiske udvikling, der også er beskrevet ovenfor. Det er kun i ganske få varegrupper at denne udvikling ikke kan observeres. Det er interessant, at modellen netop kan give dette nuancerede billede af udviklingen. Det er ikke muligt at sammenligne de nuancerede beregninger med de andre modeller, da disse ikke indeholder sådanne informationer. Konsekvenserne af fremskrivningen er for emissionen af 5 udvalgte stoffer vist i Figur 5. Udviklingen i CO 2 er den udvikling, der ligger tættest op ad udviklingen i trafikarbejdet. Som det fremgår af figuren sker der næsten en fordobling af emissionerne af CO 2 fra 1997 til

Reestimation af ligningerne for transporterhvervenes energianvendelse i EMMA

Reestimation af ligningerne for transporterhvervenes energianvendelse i EMMA Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Lars Brømsøe Termansen 1. marts 1999 Reestimation af ligningerne for transporterhvervenes energianvendelse i EMMA Resumé: I dette papir beskrives kort datakonstruktionen

Læs mere

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

Titel: Udviklingen i de standardiserede importkvoter i faste og løbende priser 1

Titel: Udviklingen i de standardiserede importkvoter i faste og løbende priser 1 Arbejdspapir nr. 6/2002 Titel: Udviklingen i de standardiserede importkvoter i faste og løbende priser 1 Forfatter: Joakim Søndergaard Hansen (jsh@fm.dk) Resumé: I arbejdspapiret beskrives beregninger

Læs mere

Tidsseriemodeller for bilpark og årskørsel per bil

Tidsseriemodeller for bilpark og årskørsel per bil Tidsseriemodeller for bilpark og årskørsel per bil Mogens Fosgerau Danmarks TransportForskning mf@dtf.dk 1 Indledning Dette papir omhandler en del af en aggregeret prognosemodel for dansk vejtrafik, kaldet

Læs mere

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner

Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Ålborg Trafikdage 25. august 2008 Senior projektleder Eva Willumsen, COWI 1 Præsentationens formål og indhold Beskrive og illustrere CO

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon.

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Notat Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Center for al- og Turismeforskning August 2013 1 Baggrund og formål I de kommende

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Den personlige skattepligtige indkomst

Den personlige skattepligtige indkomst Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Birgitte A. Mathiesen 10. marts 1994 Den personlige skattepligtige indkomst Resumé: Formålet med dette papir er at reestimere relationen for skattepligtig indkomst.

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN 9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Ralph Bøge Jensen 20. december 2010. Lønligningen. Resumé:

Ralph Bøge Jensen 20. december 2010. Lønligningen. Resumé: Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 20. december 2010 Lønligningen Resumé: Dette papir skal ses som et supplement til den nye Dec09- ADAM dokumentation, hvor nogle af de beregninger,

Læs mere

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 L 43 Bilag 10. Offentligt. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31.

Skatteudvalget 2014-15 L 43 Bilag 10. Offentligt. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31. Skatteudvalget 2014-15 L 43 Bilag 10 Offentligt Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt 1. december 2014 J.nr. 14-4868763 Til Folketinget Udvalget

Læs mere

MODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN

MODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN MODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN Morten Steen Petersen, TetraPlan A/S og Gert Nørgaard, CMPort ab. 1 INDLEDNING Vurdering af effekten af en uddybning af Drogden til 9m, henholdsvis

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner

Læs mere

Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed.

Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. FORSYNINGSSEKRETARIATET FEBRUAR 2013 INDLEDNING... 3 1. COSTDRIVERSAMMENSÆTNING...

Læs mere

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked N O T A T Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked Baggrund og resume Efter i årevis at have rapporteret om et fastfrosset boligmarked, har de danske

Læs mere

Baggrundsnotat D: Håndtering af energibesparelser i EMMA

Baggrundsnotat D: Håndtering af energibesparelser i EMMA Baggrundsnotat D: Håndtering af energibesparelser i EMMA Energieffektiviseringer Effektivitetsforbedringer i det endelige energiforbrug dækker over forbedringer, der betyder at samme energitjeneste kan

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Projekt 6.1 Rygtespredning - modellering af logistisk vækst

Projekt 6.1 Rygtespredning - modellering af logistisk vækst Projekt 6.1 Rygtespredning - modellering af logistisk vækst (Projektet anvender værktøjsprogrammet TI Nspire) Alle de tilstedeværende i klassen tildeles et nummer, så med 28 elever i klassen uddeles numrene

Læs mere

Emissioner fra skibstrafik i Danmark

Emissioner fra skibstrafik i Danmark Emissioner fra skibstrafik i Danmark Røggasemissioner fra skibsfart, før, nu og i fremtiden Skibsteknisk Selskab København, 15. november 2006 Morten Winther National Environmental Research Institute Department

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT Termer KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 2, FORÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK SÅ ST SB Statistisk

Læs mere

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten NP årskonference 8. november 2011 János Hethey Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Transportenergiforbrug Kun indenrigs transport

Læs mere

N O T A T. International sammenligning af arbejdstid

N O T A T. International sammenligning af arbejdstid N O T A T 12-2-217 International sammenligning af arbejdstid J.nr. 217-1353 CAIJ En OECD-statistik over gennemsnitlig årlig arbejdstid i medlemslandene bruges ofte til sammenligning af landenes arbejdstid

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Test for strukturelle ændringer i investeringsadfærden

Test for strukturelle ændringer i investeringsadfærden d. 6.10.2016 De Økonomiske Råds Sekretariat Test for strukturelle ændringer i investeringsadfærden Dette notat redegør for de stabilitetstest af forskellige tidsserier vedrørende investeringsadfærden i

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Axcelfuture Lead En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer

Axcelfuture Lead En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer 1996K1 1997K1 1998K1 1999K1 2000K1 2001K1 2002K1 2003K1 2004K1 2005K1 2006K1 2007K1 2008K1 2009K1 2010K1 2011K1 2012K1 2013K1 2014K1 2015K1 2016K1

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

Et kig på løn-, forbrug-, boligpris- og boligmængde relationernes historiske forklaringsevne

Et kig på løn-, forbrug-, boligpris- og boligmængde relationernes historiske forklaringsevne Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 10. juli 2012 Et kig på løn-, forbrug-, boligpris- og boligmængde relationernes historiske forklaringsevne Resumé: I dette papir gennemgås

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2015 VERSION 2 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra prisloft

Læs mere

Masser af eksport i service

Masser af eksport i service Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest

Læs mere

Tidsværdi for gods i Sverige

Tidsværdi for gods i Sverige Tidsværdi for gods i Sverige Mogens Fosgerau 1 og Mikkel Birkeland, COWI 1 Indledning COWI har sammen med INREGIA i Stockholm gennemført en undersøgelse af tidsværdien for gods for SIKA, Statens Institut

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Aktivering af Survey funktionalitet

Aktivering af Survey funktionalitet Surveys i REDCap REDCap gør det muligt at eksponere ét eller flere instrumenter som et survey (spørgeskema) som derefter kan udfyldes direkte af patienten eller forsøgspersonen over internettet. Dette

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal marts 2014

Status på udvalgte nøgletal marts 2014 Status på udvalgte nøgletal marts 214 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling 213 blev ikke et jubelår for Danmark hvad angår økonomisk vækst. Den første foreløbige opgørelse

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud.

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud. Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Fysioterapeuters arbejdsmarked 2015-2025 Dato: 6. august 2015 Dette notat præsenterer fremskrivninger af fysioterapeuters arbejdsmarked i de kommende 10 år. Fremskrivningerne

Læs mere

Stigninger i det påbegyndte byggeri. Påbegyndt byggeri, estimeret og sæsonkorrigeret. Antal boliger / Tusinde kvm. 8.

Stigninger i det påbegyndte byggeri. Påbegyndt byggeri, estimeret og sæsonkorrigeret. Antal boliger / Tusinde kvm. 8. NYT FRA DANMARKS STATISTIK Byggevirksomheden. kvt. 0 Byggeri og boligforhold Nr. 5 0. maj 0 Stigninger i det påbegyndte byggeri Det samlede påbegyndte etageareal steg fra fjerde kvartal 0 til første kvartal

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

BNP OG TRAFIKVÆKST - CENTRALE UDVIKLINGSTENDENSER

BNP OG TRAFIKVÆKST - CENTRALE UDVIKLINGSTENDENSER JUNI 213 TRANSPORTMINISTERIET BNP OG TRAFIKVÆKST - CENTRALE UDVIKLINGSTENDENSER NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 28 Kongens Lyngby TLF +45 56 4 FAX +45 56 4 99 99 WWW cowi.dk JUNI 213 TRANSPORTMINISTERIET

Læs mere

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Transportøkonomiske enhedspriser Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Nøgletalskatalog i ny form Regneark Udgør en konsistent ramme Effektiviserer opdatering Oprydning Gennemgang

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Pres på eksport fortsat gigantiske betalingsbalanceoverskud Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Dansk eksport har været under pres de seneste kvartaler. En sammenligning

Læs mere

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget. N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.

Læs mere

Reestimation af importpriser på energi

Reestimation af importpriser på energi Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Uffe Bjerregård Friis 3. februar 16 Nikolaj Mose Hansen Reestimation af importpriser på energi Resumé: Dette papir dokumenterer en reestimation af importpriserne

Læs mere

Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen.

Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen. Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen. FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2011 INDLEDNING... 3 SDEA...

Læs mere

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer Axcelfuture Lead En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer De faste bruttoinvesteringer frem mod 2020 Begyndende vækst i erhvervsinvesteringer men investeringsgab fortsat højt: 82 mia.kr.

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste

Læs mere

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Resume Deloitte har foretaget en afstemning mellem de officielle historiske CO 2 -rapporteringer og det nutidige energiforbrug registreret

Læs mere

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr.

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser, at der bliver stor mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 225. Forskellen i BNP er op til 96 mia. kr. mellem

Læs mere

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån Fokus på forsyning SPERA har tidligere set på spildevandsselskabernes investeringer og låntagning. Gennemgang af de seneste data viser stigende tendenser: Det gennemsnitlige selskab har investeret for

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal Oktober 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse

Status på udvalgte nøgletal Oktober 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på udvalgte nøgletal Oktober 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Den danske økonomi er langsomt på vej tilbage på sporet. De økonomiske vismænd forventede

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

Reestimation af sektorprisrelationerne, april 2000

Reestimation af sektorprisrelationerne, april 2000 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Erik Bjørsted 13.03.00 Reestimation af sektorprisrelationerne, april 2000 Resumé: Papiret præsenterer reestimationen af sektorprisrelationerne til ADAM, april

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Fokus på Forsyning. Datagrundlag og metode

Fokus på Forsyning. Datagrundlag og metode Fokus på Forsyning I notatet gennemgås datagrundlaget for brancheanalysen af forsyningssektoren sammen med variable, regressionsmodellen og tilhørende tests. Slutteligt sammenfattes analysens resultater

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

DONG-område Resten af landet

DONG-område Resten af landet TDC A/S regulering@tdc.dk Fremsendes alene via mail Tillægsafgørelse vedrørende fastsættelse af priser for BSA leveret via TDC s fibernet 1 Indledning traf fredag den 15. april 2011 LRAIC-prisafgørelse

Læs mere

Motorway effects on local population and labor market

Motorway effects on local population and labor market Motorway effects on local population and labor market Per Homann Jespersen Associate Professor, Roskilde University Jean P. Endres phd student, Roskilde University Trafikdage 23-08-16 Motorways and the

Læs mere

På 20 år: flere leverer offentlig service

På 20 år: flere leverer offentlig service DI ANALYSE september 216 På 2 år: 11. flere leverer offentlig service Til næste år der kun råd til en meget lille eller slet ingen vækst i det offentlige forbrug. Dette vil sandsynligvis føre til færre

Læs mere

Kvalitetssikring af befolknings- og beskæftigelsesdata

Kvalitetssikring af befolknings- og beskæftigelsesdata LTM VERS. 1.0.8.3 Titel: Kvalitetssikring af befolknings- og beskæftigelsesdata Dok. nr.: 35243-001 Rev.: 0 Udarbejdet: Allan Steen Hansen og Thomas Christian Jensen 26. februar 2015 Kontrolleret: COH

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Vejledning i udtræk af input-output data fra Statistikbanken

Vejledning i udtræk af input-output data fra Statistikbanken - 1 - Vejledning i udtræk af input-output data fra Statistikbanken Introduktion Input-output tabellerne er konsistente med nationalregnskabet og udarbejdes i tilknytning hertil. De opdateres årligt i december

Læs mere

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3. HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger

Læs mere