Vejledning i offentlig-privat samarbejde Forebyggelse på sundhedsområdet November 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning i offentlig-privat samarbejde Forebyggelse på sundhedsområdet November 2012"

Transkript

1 Vejledning i offentlig-privat samarbejde Forebyggelse på sundhedsområdet November 2012 Udbudsportalen.dk Weidekampsgade København S

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund og formål Vejledningens fokus Vejledningens opbygning Beskrivelse af forebyggelsesområdet Rammevilkår Indsatsområder Borgerrettet forebyggelse Patientrettet forebyggelse Udviklingstendenser Organisering Organisering af borgerrettede forebyggelsesindsatser Organisering af patientrettede forebyggelsesindsatser Markedsforhold og konkurrencesituation Forudsætninger og potentialer for offentlig-privat samarbejde Fordele ved offentlig-privat samarbejde Målretning af opgaven Leveringssikkerhed Fokus på effekt Fokus på udvikling Fokus på kvalitetsstyring Fokus på økonomi Forudsætninger for et succesfuldt offentlig-privat samarbejde

3 3.2.1 Beskrivelse af ydelsen Tilstrækkelig volumen Markedspotentiale Modenhed i forhold til offentlig-privat samarbejde Potentialer for offentlig-privat samarbejde De enkelte indsatsområders egnethed Eksempler på kommunale erfaringer med offentlig-privat samarbejde Opsummering af potentialer Bilag

4 1 Indledning 1.1 Baggrund og formål Kommunerne har det overordnede ansvar for at skabe sunde rammer for borgernes liv. Det omfatter både sundheds- og forebyggelsesindsatser. Med kommunalreformen i 2007 er kommunernes ansvar for særligt de forebyggende og sundhedsfremmende indsatser øget. En begrundelse for at placere ansvaret for forebyggelse og sundhedsfremme i kommunerne er, at nærheden til borgerne giver kommunen gode muligheder for at følge og påvirke borgernes sundhed. Hertil kommer, at kommunerne har mulighed for at tilrettelægge en helhedsorienteret, tværsektoriel og sammenhængende forebyggelsesindsats i overensstemmelse med et bredt sundhedsbegreb, hvor indsatsen er integreret i de borgernære servicetilbud, som kommunen yder på en række områder. Endelig har kommunerne gode muligheder for at påvirke rammerne i lokalmiljøet på en sådan måde, at de fremmer sundheden mest muligt for alle borgere. Kommunernes indsatser på forebyggelsesområdet er meget forskelligartede. Nogle indsatser er rettet mod at sætte rammerne, så borgerne i højere grad tilskyndes til at leve et sundere liv. Andre indsatser er målrettet borgere, der allerede er syge, hvor målet er at lære dem at leve med eksempelvis en kronisk lidelse eller komme tilbage til et så normalt liv som muligt efter behandlingen af en alvorlig sygdom. Et mål med den forebyggende indsats over for syge borgere er desuden at hindre, at sygdommen udvikler sig yderligere. Forebyggelsesområdet er et område med begrænsede erfaringer med konkurrenceudsættelse og offentligprivat samarbejde, men det vurderes, at der er et potentiale herfor. Der spores desuden et øget fokus i kommunerne på området. Formålet med denne vejledning er at inspirere og understøtte de kommuner, der ønsker at inddrage private aktører i forebyggelsesopgaverne på sundhedsområdet. Målgruppen for vejledningen er medarbejdere i kommunerne, der arbejder med offentlig-privat samarbejde om kommunale opgaver samt faglige nøglepersoner inden for forebyggelse på sundhedsområdet. Vejledningen er suppleret af en inspirationsartikel, der sammenfatter erfaringer fra offentlig-privat samarbejde om forebyggelsesindsatser i Randers Kommune, Slagelse Kommune, Skive Kommune og Odder Kommune. Vejledningen er endvidere suppleret af en række eksempler på aftaler m.v. om forebyggelsesindsatser. Materialet er oplistet i vejledningen under bilag. Vejledningen er udarbejdet for Udbudsportalen af Deloitte Consulting. 1.2 Vejledningens fokus Fokus i denne vejledning er på kommunernes forebyggelsesindsatser på sundhedsområdet. Kommunernes indsatser på området er mangfoldige, og hvad der præcis defineres som en forebyggelsesindsats kan være uklart. KL har i en undersøgelse fra 2008 opstillet følgende kriterier, der kan anvendes til at fastlægge, hvilke indsatser der kan betegnes som værende forebyggende: Indsatsen skal have som eksplicit formuleret formål at styrke borgernes sundhed eller forhindre udvikling af sygdomme. 4

5 Indsatsen skal dreje sig om forebyggelse og sundhedsfremme, og den skal have til formål at skabe sunde rammer for borgerne eller sunde tilbud til borgere med helbredsproblemer eller særlige behov for at ændre vaner. Indsatsen skal ikke omfatte sundhedsindsatser såsom genoptræning, misbrugsbehandling, hjemmesygepleje og tandpleje m.v. 1 Forebyggelsesindsatser kan, som det fremgår af ovenstående kriterier, spænde vidt og dække eksempelvis politikker for forskellige indsatsområder, undervisnings- og informationsaktiviteter, individuel rådgivning og vejledning af borgere, konkrete forebyggelses- og sundhedsfremmende indsatser samt kompetenceudvikling af kommunale medarbejdere. 2 I forbindelse med kommunalreformen fik kommunerne ansvaret for den borgerrettede sundhedsfremme og forebyggelse samt for den del af den patientrettede forebyggelse, der ikke foregår i tilknytning til behandling i sygehussektoren eller praksissektoren. Sundhedsstyrelsen har beskrevet de to typer forebyggelsesindsatser på følgende måde: Den borgerrettede forebyggelse, der retter sig mod den raske del af befolkningen, og som har til formål at forebygge, at sygdomme udvikler sig, eller ulykker opstår. Den patientrettede forebyggelse, der retter sig mod at forebygge, at sygdom udvikler sig. Kommunerne har ansvaret for den del af den patientrettede forebyggelse, der finder sted, når patienten ikke er i behandling på sygehus eller hos den praktiserende læge. 3 Vejledningen er bygget op omkring disse to typer forebyggelsesindsatser, og de vil i løbet af vejledningen som udgangspunkt blive behandlet separat. Vejledningen vil desuden primært omfatte gennemgang af forebyggelsesindsatser, der henvender sig til voksne. Vejledningen vil således kun i begrænset omfang omfatte eksempler på forebyggelsesindsatser, der er rettet mod børn og unge. Kommunerne samarbejder med både private leverandører, foreninger og frivillige i forbindelse med varetagelsen af forebyggelsesindsatserne. Vejledningen vil derfor ikke udelukkende fokusere på samarbejde med private leverandører, men også på samarbejde med andre aktører. Tilsammen vil private leverandører, foreninger og frivillige blive benævnt private aktører. Derudover vil vejledningen fokusere på offentlig-privat samarbejde generelt og ikke kun på konkurrenceudsættelse af opgavevaretagelsen til private aktører. I den forbindelse diskuteres også kort mulighederne for samarbejde med andre kommuner om varetagelsen af forebyggelsesindsatserne. Der er i forbindelse med udarbejdelsen af vejledningen gennemført interview med en række kommuner, der har erfaringer med eller gjort sig overvejelser om at samarbejde med private aktører om forebyggelsesindsatserne på sundhedsområdet. Vejledningen indeholder derfor løbende eksempler på de erfaringer og metoder, de interviewede kommuner har anvendt. Formålet med dette er at give inspiration til de danske 1 Jf. Godt i gang en kvantitativ undersøgelse af den kommunale forebyggelsesindsats i 2008, KL, Jf. Forslag til grundlæggende indsatser i den borgerrettede forebyggelse og sundhedsfremme i kommunerne, KL, Jf. Sundhedsstyrelsen. 5

6 kommuners handlemuligheder og potentialer ved et offentlig-privat samarbejde samt understøtte den enkelte kommune i at træffe et oplyst valg omkring et eventuelt offentlig-privat samarbejde om en eller flere af forebyggelsesindsatserne. Konkret vil vejledningen tilvejebringe og formidle viden om de erfaringer, der allerede findes på området. Af danske kommuner er henholdsvis Randers Kommune, Slagelse Kommune, Skive Kommune og Odder Kommune blevet interviewet. Eksempler på samarbejdsaftaler og udbudsmateriale er vedlagt vejledningen til inspiration. 1.3 Vejledningens opbygning Vejledningen er overordnet opdelt i tre kapitler. Nærværende kapitel 1 indeholder en introduktion til vejledningen. For læsere, der ikke til daglig arbejder med forebyggelsesindsatser på sundhedsområdet gives der i kapitel 2 en kort gennemgang af forebyggelsesområdet i Danmark, inklusiv en beskrivelse af kommunernes rammevilkår for området, indsatsområder og organisering samt en kort karakteristik af markedet for forebyggelsesindsatser. Kapitel 3 fokuserer på offentlig-privat samarbejde med henblik på forebyggelsesindsatser på sundhedsområdet. Indledningsvist beskrives de fordele, kommunen kan opnå ved at anvende samarbejde med private aktører i varetagelsen af en eller flere af forebyggelsesindsatserne. Dernæst diskuteres de forudsætninger, der bør være opfyldt i forhold til at understøtte kommunens realisering af de potentielle fordele. Afslutningsvist gennemgås potentialerne for offentlig-privat samarbejde på forebyggelsesområdet - det vil sige muligheder for samt fordele og ulemper ved at anvende offentlig-privat samarbejde i forbindelse med de forskellige forebyggelsesindsatser. Derudover gennemgås case-eksempler på offentlig-privat samarbejde fra de interviewede kommuner. Afsnittet afrundes med en opsummering af potentialerne. 3.1 Fordele ved offentlig-privat samarbejde Hvilke fordele kan kommunen opnå ved at anvende samarbejde med private aktører om varetagelsen af en eller flere forebyggelsesindsatser? 3.2 Forudsætninger Hvilke forudsætninger skal være opfyldt for, at kommunen kan opnå fordelene ved offentlig-privat samarbejde? 3.3 Potentialer for offentlig-privat samarbejde Hvilke muligheder samt fordele og ulemper er der ved offentlig-privat samarbejde inden for de forskellige indsatsområder? Bilag indeholder en oversigt over det eksempelmateriale, der er vedlagt vejledningen. 6

7 2 Beskrivelse af forebyggelsesområdet Dette kapitel indeholder en beskrivelse af forebyggelsesområdet. Kapitlet beskriver indledningsvist de rammevilkår i form af lovgivning, som kommunerne arbejder under på forebyggelsesområdet. Dernæst beskrives det, hvilke forebyggelsesindsatser kommunerne tilbyder borgerne, og hvad der karakteriserer disse indsatser. Gennemgangen sondrer mellem henholdsvis de borgerrettede og de patientrettede forebyggelsesindsatser. Afslutningsvist indeholder kapitlet en beskrivelse af kommunernes organisering af forebyggelsesområdet, og hvordan markedet for leverandører af forebyggelsesindsatser ser ud. 2.1 Rammevilkår Med kommunalreformen og den reviderede sundhedslov har kommunerne fået en række nye opgaver på sundhedsområdet. Det drejer sig om ansvaret for den borgerrettede sundhedsfremme og forebyggelse samt ansvaret for den del af den patientrettede forebyggelse, der ikke foregår i tilknytning til behandlingen i sygehusvæsnet og i praksissektoren. De lovmæssige krav til kommunernes indsatser for voksne på forebyggelsesområdet er beskrevet i sundhedslovens 119 og omfatter både de borgerrettede og de patientrettede forebyggende ydelser. Sundhedsloven, forebyggelse og sundhedsfremme 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Stk. 3. Regionsrådet tilbyder patientrettet forebyggelse i sygehusvæsnet og i praksissektoren m.v. samt rådgivning m.v. i forhold til kommunernes indsats efter stk. 1 og 2. Borgerrettet forebyggelse Kommunerne skal ifølge sundhedslovens 119, stk. 1 og 2, skabe sunde rammer og etablere sundhedsfremmende og forebyggende tilbud til borgerne. Forebyggelse og sundhedsfremme er en obligatorisk opgave for kommunerne. Det er dog op til den enkelte kommune at beslutte, hvordan den vil tilrettelægge og prioritere indsatsen på området. Der er således fuld metodefrihed, ligesom kommunen selv fastlægger ambitionsniveauet og ressourceanvendelsen. I afsnit beskrives de borgerrettede indsatser, som kommunerne typisk tilbyder. Patientrettet forebyggelse Ifølge sundhedslovens 119, stk. 3, skal kommunerne ligeledes tilbyde patientrettet forebyggelse til borgerne. Ansvaret for den patientrettede forebyggelse er delt mellem kommunerne og regionerne. En væsentlig del af den patientrettede forebyggelse sker som en del af udmøntningen af de sundhedsaftaler, der indgås med regionerne. Der er dog også en væsentlig del af aktiviteterne, der er iværksat af kommunerne uden tilknytning til sundhedsaftalerne. 4 4 Jf. Vi kan leve længere og sundere Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats, Forebyggelseskommissionen,

8 I afsnit beskrives de patientrettede indsatser, som kommunerne typisk tilbyder. 2.2 Indsatsområder Indholdet af kommunernes forebyggelsesindsats er, som nævnt, ikke nærmere beskrevet i lovgivningen. Det er derfor op til den enkelte kommune at fastlægge, hvilke ydelser kommunen ønsker at tilbyde sine borgere. Det medfører også, at kommunernes forebyggelsesindsatser er mangfoldige. KL s undersøgelse fra 2008, der omfattede alle landets kommuner, viste, at der på daværende tidspunkt var i alt forskellige forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne på landsplan. 5 Det svarer til cirka 28 tilbud i hver kommune. Da forebyggelsesområdet har været og stadig er et område under udvikling, må dette tal forventes at være steget over de sidste fire år. Ud over at der findes en relativt bred vifte af forebyggelsesindsatser i kommunerne, og at de varierer på tværs af kommunerne, er forebyggelsesindsatserne også karakteriseret ved, at de har et langsigtet formål. Som det fremgår af ordet forebyggelsesindsatser, omfatter det ikke behandlingstilbud, men i stedet indsatser, der skal forebygge, at der bliver brug for egentlig behandling på et senere tidspunkt. Derfor er indsatserne ofte ikke påkrævet på kort sigt, men udgør blot et ekstra tilbud til borgerne, som forventes at have en effekt på lang sigt. Formålet med indsatserne er at mindske sygdom og sikre livskvalitet på lang sigt. Forebyggelsesindsatserne kan således i sidste ende betyde lavere udgifter for kommunerne til behandling og andre ydelser. Som nævnt i afsnit 1.2 opereres der overordnet med to typer forebyggelsesindsatser de borgerrettede og de patientrettede forebyggelsesindsatser. Eksempler på indsatsområder inden for disse to forebyggelsestyper er beskrevet i det følgende Borgerrettet forebyggelse De borgerrettede forebyggelsesindsatser retter sig især mod de såkaldte KRAM-faktorer kost, rygning, alkohol og motion der i 2008 udgjorde hele 44 procent af samtlige forebyggelsesindsatser. 6 Af andre borgerrettede forebyggelsesindsatser kan nævnes indsatser, der fokuserer på seksuel sundhed, mental sundhed og forebyggelse af ulykker. Indsatserne er i højere grad enkeltstående tilbud til borgerne og indgår i mindre grad som en del af et behandlingsforløb eller i forlængelse af andre kommunale tilbud. Dette skyldes, at tilbuddene hovedsageligt henvender sig til raske borgere. Borgere med sygdomme anvender dog også i nogen grad de borgerrettede forebyggende tilbud, og tilbuddene kan i den forbindelse indgå som en mindre del af et behandlingsforløb. Nogle indsatser skaber rammerne for et sundere liv og vil derfor påvirke alle borgere, uafhængigt af eventuelle eksisterende eller tidligere sygdomsforløb. Kost Indsatser rettet mod kost har til formål at forbedre borgernes kostvaner for derigennem at mindske sandsynligheden for overvægt og udvikling af livsstilssygdomme som eksempelvis hjerte-kar-sygdomme. Eksempler på indsatser er behandlingstilbud til unge overvægtige, der ønsker at tabe sig. Andre eksempler er 5 Jf. Godt i gang en kvantitativ undersøgelse af den kommunale forebyggelsesindsats i 2008, KL, Jf. Godt i gang en kvantitativ undersøgelse af den kommunale forebyggelsesindsats i 2008, KL,

9 forsøg med madordninger på skoler og kommunens arbejdspladser samt sund mad i idrætshaller for derigennem at tilbyde kommunens borgere sund kost. Ofte vil madordninger blive bakket op af kostpolitikker for skolerne og kommunens kantiner. Indsatserne er rettet mod både at skabe sunde rammer og etablere individ- og holdrettede tilbud. Den største målgruppe for de kostrettede forebyggelsestiltag er børn og unge og i mindre grad voksne eller ældre. Rygning Rygning er en af de vigtigste risikofaktorer i forhold til folkesundheden og forårsager i høj grad tilfælde af hjerte-kar-sygdomme, lungekræft og kroniske lungesygdomme. Forebyggelse af rygning er meget relevant i forhold til både forbedring af livskvaliteten for borgerne og reduktion af de samlede sundhedsudgifter på sigt. Eksempler på indsatser i forbindelse med rygning er rygestopkurser eller andre rygeafvænningstilbud, der tilbydes til borgere, der ønsker at holde op med at ryge. Derudover kan kommunen som en del af den forebyggende indsats, der er rettet mod rygning, give forbud mod rygning indendørs samt på nogle udendørsarealer i kommunens regi. Information og undervisning om rygning anvendes også som forebyggende indsatser, eksempelvis i form af kampagner som Stop Røgen og Røgfri Kommune. De fleste indsatser er rettet mod individer eller hold og henvender sig hovedsageligt til voksne rygere. Alkohol Overforbrug af alkohol er en kraftigt medvirkende årsag til udviklingen af en lang række potentielt kroniske og dødelige sygdomme. Derudover medfører alkoholproblemer en lang række psykiske og sociale lidelser og tab. Indsatser, der har til formål at mindske overforbruget af alkohol blandt kommunens borgere, drejer sig ofte om at skabe sunde rammer ved at oplyse borgerne om risikoen ved for højt indtag af alkohol via kampagner og lignende. Indsatserne består desuden i høj grad af udarbejdelse af en alkoholpolitik for kommunen som helhed samt for diverse kommunale instanser. Det er også kommunens ansvar at tilbyde borgerne behandling i forbindelse med et alkoholmisbrug. Selve behandlingstilbuddene indgår dog ikke som en del af de forebyggende indsatser. Motion Manglende motion eller fysisk inaktivitet øger risikoen for en række sygdomme, blandt andet hjerte-karsygdomme, type 2-diabetes, muskel- og skeletsygdomme, brystkræft, kræft i tyktarmen, psykiske sygdomme samt overvægt. Indsatser på dette område har derfor til formål at øge den fysiske aktivitet blandt kommunens borgere. Indsatser kan bestå af kampagner på kommunale arbejdspladser, der har til formål at øge den fysiske aktivitet på arbejdspladsen samt på vejen til og fra arbejdspladsen. Derudover kan indsatsen bestå af let adgang til fysisk aktivitet og aktiv transport i kommunen ved opbygning af boldbaner, oplyste motions- og cykelstier samt parker. Indsatser i form af motionstilbud til forskellige af kommunens borgergrupper anvendes også. Borgergrupperne kan eksempelvis bestå af ældre samt fysisk og psykisk handicappede. Seksuel sundhed Indsatser, der retter sig mod seksuel sundhed, har til formål at mindske spredning af seksuelt overførte sygdomme og infektioner. Indsatserne på området fokuserer både på at oplyse borgerne om risikoen ved 9

10 seksuelt overførte sygdomme og på konkrete indsatser mod at mindske overførslen af dem. Indsatserne er især rettet mod unge og i mindre grad mod voksne. Eksempler på forebyggelsesindsatser vedrørende seksuel sundhed kan være oplysnings- og rådgivningskampagner på uddannelsesinstitutioner og i særligt udsatte miljøer (eksempelvis homoseksuelle og indvandrergrupper). Kampagnerne ledsages ofte af uddeling af prævention samt oplysninger om test for diverse sexsygdomme. Der findes også oplysningsindsatser rettet mod voksne og ældre, der i højere grad sigter mod at udbrede kendskabet til lokale, regionale og nationale rådgivningstilbud. Mental sundhed Mental sundhed er et relativt nyt område inden for forebyggelse og sundhedsfremme, som der er kommet øget fokus på i løbet af de seneste år. Der er ikke nogen generelt accepteret definition på mental sundhed, men Sundstyrelsen tager udgangspunkt i WHO s definition. WHO s definition beskriver mental sundhed som en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, håndtere dagligdagens udfordringer og stress og på frugtbar vis, arbejde produktivt samt være i stand til at yde et bidrag til fællesskabet. Konsekvenserne af manglende mental sundhed blandt borgerne kan være stress, depression, angst, misbrug og selvmord. Indsatser på området har derfor til formål at sikre, at borgerne trives og at mindske tilfældene af de ovennævnte konsekvenser. Indsatser på området kan eksempelvis være udviklingsaktiviteter, der har til formål at øge borgernes opmærksom på og indsigt i området samt oplysningskampagner om, hvilke konkrete tilbud om rådgivning der findes. Derudover kan kommunerne have konkrete indsatser, der søger at mindske mobning blandt kommunens medarbejdere samt opretholde et godt arbejdsmiljø på de kommunale arbejdspladser. Ulykker Et sidste borgerrettet indsatsområde er forebyggelse af ulykker. Ulykker fører hvert år til mange skadestuekontakter og sygehusindlæggelser samt i flere tilfælde dødsfald. Efter en indlæggelse, der følger af en ulykke, kan der være brug for genoptræning, pleje, psykologsamtaler og andre af kommunens sociale ydelser. Det er derfor væsentligt, hvis kommunen kan nedbringe antallet af ulykker. Ulykkerne kan både omfatte ulykker i kommunens egne institutioner og arbejdspladser, trafikulykker, idrætsulykker og faldulykker blandt ældre. Indsatserne er typisk rettet mod en specifik ulykkestype. Forebyggelse af faldulykker blandt ældre kan eksempelvis omfatte kompetenceudvikling af medarbejdere, der har kontakt til ældre, såsom social- og sundhedshjælpere samt sygeplejersker. Sund By-netværket har udarbejdet detaljerede anbefalinger til, hvordan forebyggelsen kan gribes an i praksis. 7 Forebyggelse af idrætsulykker kan omfatte uddannelse af trænere i idrætsforeninger i førstehjælp, forebyggelse af idrætsskader og overbelastning samt monitorering af idrætsulykker, eksempelvis via kommunens fysioterapeuter i forbindelse med genoptræningen efter idrætsulykkerne Patientrettet forebyggelse De patientrettede forebyggelsesindsatser er som nævnt rettet mod borgere med en eller flere sygdomme og kan enten være diagnoserettede tilbud eller mere almene tilbud. De almene tilbud henvender sig ikke til 7 For mere information om Sund By-netværket på hjemmesiden 10

11 borgere med en specifik sygdom, men går på tværs af sygdomme og har til formål at lære borgerne at leve med en kronisk sygdom. Kommunens ydelser til borgere med kroniske sygdomme indgår derfor i højere grad som en del af et behandlingsforløb og har derfor også flere snitflader til blandt andet sygehusene og praksissektoren. Den patientrettede forebyggelse forudsætter derfor, at kommunen i højere grad koordinerer indsatsen med andre sektorer. Borgere, der anvender de patientrettede forebyggelsestilbud, kan også i højere grad modtage andre af kommunens ydelser såsom hjemmehjælp og fysioterapi. Af KL s opgørelse over patientrettede indsatser fra 2008 fremgik det, at omkring 40 procent af tilbuddene var diagnoserettede tilbud, der henvendte sig til borgere med specifikke sygdomme. Andre knap 40 procent af indsatserne bestod af sundhedsfremmerådgivning. Endelig var 20 procent af indsatserne almene patientuddannelsestilbud, der henvendte sig til borgere med sygdomme generelt. 8 Den patientrettede forebyggelsesindsats omhandler personer med forskellige sygdomstyper. Se faktaboksen til højre for en liste over de forskellige sygdomstyper. Der er dog på nuværende tidspunkt primært fokus på patientrettede indsatser til borgere med type 2- diabetes, hjerte-kar-sygdomme og KOL. 9 Indsatserne er generelt karakteriseret ved at være undervisnings- og/eller træningstilbud, der gennemføres i forløb over et fast antal uger. Undervisningen omhandler emner som eksempelvis kost, vigtigheden af fysisk aktivitet og sygdomsspecifik viden. Både den fysiske træning og undervisningen er som oftest diagnoseopdelt og foregår i grupper. Sygdomstyper, der tilbydes patientrettede forebyggelsesindsatser: Type 2-diabetes Kræftsygdomme Hjerte-kar-sygdomme Knogleskørhed Muskel- og skeletlidelser Overfølsomhedssygdomme Psykiske lidelser KOL Eksempler på almene patientrettede forebyggelsesindsatser er kurset Lær at leve med kronisk sygdom 10, der er et alment patientuddannelsestilbud og Solsideprojektet 11, der tilbyder rehabiliteringsindsats til sygedagpengemodtagere med problemer i bevægeapparatet. Eksempler på diagnoserettede tilbud er indsatser såsom hjerterehabilitering, kræftrehabilitering, lev bedre med type 2-diabetes samt diabetesskole for etniske minoriteter. 2.3 Udviklingstendenser Afsnit 2.2 gav en beskrivelse af kommunernes forebyggelsesindsatser på nuværende tidspunkt. Forebyggelsesområdet er dog et område i udvikling, og kommunernes forebyggelsesindsatser har ændret sig, fra da de overtog indsatsen fra amterne i Der er løbende blevet udarbejdet rapporter, der kan inspirere kom- 8 Jf. Godt i gang en kvantitativ undersøgelse af den kommunale forebyggelsesindsats i 2008, KL, Jf. Patientrettet forebyggelse i kommunerne, TrygFonden, Se Sundhedsstyrelsens hjemmeside for yderligere information om kurset. 11 Se Forebyggelsesfondens hjemmeside for yderligere information om projektet. 11

12 munerne i deres arbejde på forebyggelsesområdet. I rapporterne er der desuden anbefalinger til, hvordan kommunerne kan gribe forebyggelsesindsatsen an, og hvilke områder, kommunerne kan prioritere. Det seneste tiltag i den udvikling er Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker fra efteråret Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med en række faglige eksperter, herunder kommunale eksperter, udarbejdet fem forebyggelsespakker. Se faktaboksen til højre for en liste over de indsatsområder, forebyggelsespakkerne omfatter. Forebyggelsespakkerne er udviklet til kommunerne som et Mental sundhed vidensbaseret værktøj med faglige anbefalinger, der kan bidrage til at prioritere og kvalitetsudvikle det kommunale borgerrettede forebyggelsesarbejde. At kommunerne kan prioritere mellem de forskellige forebyggelsesindsatser og løbende kvalitetsudvikle dem er vigtigt for at opnå en bedre udnyttelse af kommunens ressourcer. Læs mere om forebyggelsespakkerne på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. 2.4 Organisering Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker omfatter: Tobak Alkohol Fysisk aktivitet Seksuel sundhed Varetagelsen af forebyggelsesindsatserne er organiseret meget forskelligt i de enkelte kommuner. Organiseringen afhænger særligt af kommunens størrelse og antallet af forebyggende ydelser, som kommunen tilbyder borgerne. Derudover afhænger organiseringen også af, om kommunen hovedsageligt opbygger kompetencer inden for kommunen til varetagelse af de forebyggende indsatser, eller om der i stedet i høj grad anvendes private leverandører. Særligt de større kommuner varetager i høj grad selv de forebyggende indsatser. Indsatserne er ofte forankret i et kommunalt sundhedscenter. I 2008 havde cirka 50 procent af landets kommuner etableret eget sundhedscenter og anvendte dette som organisatorisk platform for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde. 13 Denne andel forventes at være steget siden 2008 til i dag på grund af øget fokus på området, samt en generel tendens inden for kommunerne til at samle sundhedsydelser i et kommunalt sundhedscenter. KL s undersøgelse viste desuden, at kommuner med eget sundhedscenter har tendens til at tilbyde deres borgere flere forebyggende ydelser sammenlignet med mindre kommuner uden eget sundhedscenter. De mindre kommuner anvender i højere grad private leverandører til at varetage de forebyggende indsatser. Private leverandører kan både omfatte fysioterapeuter, motionscentre og større sundhedsvirksomheder. Sundhedsvirksomheder bruges blandt andet i forbindelse med kompetenceudvikling af kommunens medarbejdere samt i forbindelse med forebyggende projekter inden for kommunen. 12 Se Sundhedsstyrelsens hjemmeside for yderligere information om forebyggelsespakkerne. 13 Jf. Godt i gang en kvantitativ undersøgelse af den kommunale forebyggelsesindsats i 2008, KL,

13 Samarbejde med private træningscentre i Odder Kommune I Odder Kommune har de trænings- og motivationstilbud til borgere med kroniske sygdomme eller kræft. Det er kommunens egne fysioterapeuter, der varetager selve træningen. Kommunen har dog valgt at udføre træningen i et privat træningscenter, da de oplevede, at borgerne ofte stoppede med træningen efter endt forløb. Ved nu at have træningen i det private træningscenter bliver borgerne fortrolige med stedet, hvilket øger sandsynligheden for, at de fortsætter i træningscentret efterfølgende via et egentlig egenbetalt abonnement i centret. Odder Kommune har derudover anvendt en privat leverandør, Type2Dialog, i forbindelse med en større forandringsproces i kommunen. Se en nærmere beskrivelse af samarbejdet i afsnit Ud over at organiseringen af forebyggelsesområdet varierer alt afhængigt af kommunens størrelse, er der også forskelle mellem de forskellige forebyggelsesindsatser Organisering af borgerrettede forebyggelsesindsatser For de borgerrettede forebyggelsesindsatser varetages indsatser rettet mod kost og alkohol stort set udelukkende af kommunerne selv. Motionsindsatserne bliver i højere grad varetaget i samarbejde med foreninger og private leverandører. Rygestopkurser og andre tiltag rettet mod rygning varetages i vid udstrækning via private leverandører. I 2008 blev cirka 25 procent af alle forebyggende indsatser inden for rygning varetaget af en privat leverandør. Samarbejde med apoteker om rygestopkurser Flere kommuner samarbejder med kommunens apoteker om rygestopkurser. Det er eksempelvis tilfældet i Skive Kommune, Slagelse Kommune og Odder Kommune, der alle har samarbejdsaftaler med lokale apoteker om varetagelse af rygestopkurser. Se en nærmere beskrivelse af disse samarbejder med apotekerne i afsnit Organisering af patientrettede forebyggelsesindsatser De patientrettede forebyggelsesindsatser varetages i høj grad af kommunen selv. I 2008 stod kommunerne selv for 90 procent af indsatserne, hvoraf en stor del blev udført på sundhedscentrene. En årsag til denne fremgangsmåde kan være, at disse ydelser i højere grad har snitflader til øvrige af kommunens tilbud og de andre sektorer, der varetager borgere med sygdom, såsom sygehussektoren og praksissektoren. Kommunen kan for at skabe sammenhæng i borgernes behandlingsforløb samle indsatserne i kommunens eget regi. Ud over anvendelsen af private leverandører bliver der i forbindelse med varetagelsen af forebyggelsesområdet i høj grad samarbejdet med patient- og idrætsforeninger samt frivillige. Ofte vil foreningerne ikke varetage dele af kommunens forebyggelsesarbejde, men vil i højere grad tilbyde et supplement til borgerne ud over kommunens tilbud. Samarbejdet med patientforeninger giver ofte kommunerne et bedre indblik i, hvilke behov borgere med sygdom har, og dermed kan de bedre målrette indsatsen og tilbyde relevante ydelser. I afsnit gives en nærmere beskrivelse af samarbejdet med foreninger. Der samarbejdes blandt andet med frivillige i forbindelse med træning til ældre, hvor de frivillige motionerer eller går ture med ældre. 13

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Med dette udspil fremlægger KL sit bud på, hvilke kommunerne kan igangsætte for at bedre folkesundheden. Udspillet skal stimulere diskussionen om, hvad

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhe Forord Rebild Kommune har fået en ny sundhedspolitik for 2014-2018: Sundhed i sammenhæng. Sundhedspolitikken

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

Udbud af behandlingstilbud til misbrugere Januar 2013

Udbud af behandlingstilbud til misbrugere Januar 2013 Udbud af behandlingstilbud til misbrugere Januar 2013 Udbudsportalen.dk Weidekampsgade 10 2300 København S Post@udbudsportalen.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1 Indledning... 5 1.1 Formål

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune Sundhedspolitik Svendborg Kommune UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF 09.03.07 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013

l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013 l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013 Forord Kommunerne står overfor stadig større udfordringer med at sikre borgerne velfærdsydelser inden for de givne rammer. I Fredensborg Kommune har vi

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Temaguide Sundhedsområdet

Temaguide Sundhedsområdet Temaguide Sundhedsområdet Indledning Efter kommunalvalget nedsættes de forskellige udvalg i kommunerne. Flere medlemmer er måske gamle kendinge, der har erfaring med det kommunale sundhedsområde, mens

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Sundhedsfremme og forebyggelse i graviditeten

Sundhedsfremme og forebyggelse i graviditeten Sundhedsfremme og forebyggelse i graviditeten Projektleder på det femkommunale vægtstopprojekt Lemvig, Struer, Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande og Herning Jette Modlock Tlf.: 2698 4094 / 2117 9520 E-mail:

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. April 2013

Beretning til Statsrevisorerne om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. April 2013 Beretning til Statsrevisorerne om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet April 2013 BERETNING OM BORGERRETTET FOREBYGGELSE PÅ SUNDHEDSOMRÅDET Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion...

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Kommunernes Landsforening. Godt i gang. - en kvantitativ undersøgelse af den kommunale forebyggelsesindsats i 2008. Oktober 2008

Kommunernes Landsforening. Godt i gang. - en kvantitativ undersøgelse af den kommunale forebyggelsesindsats i 2008. Oktober 2008 Kommunernes Landsforening Godt i gang - en kvantitativ undersøgelse af den kommunale forebyggelsesindsats i 2008 Oktober 2008 Kommunernes Landsforening Godt i gang - en kvantitativ undersøgelse af den

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2007-10

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2007-10 Sundhedspolitik Skive Kommune 2007-10 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning:...3 1.1 Skive Kommune har følgende definition af sundhed:...3 2. Sundhedstilstanden i Skive Kommune...4 2.1 Sundhedsprofilen

Læs mere

Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune

Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune Baggrund Forventningerne og behovene for kommunale tilbud der kan styrke borgerens evne til at håndtere egen sundhed er steget de

Læs mere

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik for Lemvig Kommune Forord Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi og skal danne grundlag for kommunens planlægning af sundhedsrelaterede

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Sundhedspolitik 2007 2010

Sundhedspolitik 2007 2010 Sundhedspolitik 2007 2010 UDKAST Drøftet i Kommunalbestyrelsen den 16. maj 2007 Godkendt i Kommunalbestyrelsen den Udarbejdet af tværsektoriel arbejdsgruppe februar - juni 2007 Flemming Lassen, leder af

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2012 ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN I DEN SKOLEPLIGTIGE ALDER INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Ledere Medarbejdere 1. Sikrer at der udarbjedes handleplaner for: - Fysisk aktivitet

Læs mere

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Dato 9. december 2013 Slettet: 4. november 2013 Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Udkast til referencegruppen med indarbejdede kommentarer fra høringen 1 Indledning

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015 Konsulent Eva M. Burchard Den brede dagsorden på velfærdsområderne -kommunale pejlemærker Forebyggelse og tidlig

Læs mere

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Januar 2015 Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt, hvilke tilbud du kan få i Skive Kommune. Kvalitetsstandarden beskriver også

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Patientrettet forebyggelse i kommunerne

Patientrettet forebyggelse i kommunerne Kasper Norman, Marie Bergmann, Micael Mikkelsen, Tina Drud Due og Astrid Blom TrygFondens Forebyggelsescenter Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Patientrettet forebyggelse i kommunerne

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Udbud af bo- og dagtilbud for voksne med særlige behov Januar 2013

Udbud af bo- og dagtilbud for voksne med særlige behov Januar 2013 Udbud af bo- og dagtilbud for voksne med særlige behov Januar 2013 Udbudsportalen.dk Weidekampsgade 10 2300 København S Post@udbudsportalen.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1 Indledning...

Læs mere

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010.

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Kvalitetsstandard for Ambulant Genoptræning Syddjurs Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune 1 Lovgrundlag Kommunal

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune

Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune 2013 Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune I det følgende præsenteres Norddjurs Kommunes sundhedspolitik. Sundhedspolitikken er en overordnet paraply for sundhedsindsatsen i Norddjurs Kommune i de kommende

Læs mere

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme Sundhedsfremme Derfor vejledning om sundhedsfremme Medarbejdernes sundhed er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Sundhedsfremmende indsatser på de regionale arbejdspladser medvirker til at forbedre

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Handleplan for Det gode hverdagsliv i Vejen Kommune

Handleplan for Det gode hverdagsliv i Vejen Kommune Handleplan for Det gode hverdagsliv i Vejen Kommune Denne handleplan for det gode hverdagsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid, hvoraf det fremgår, at Vejen Kommune

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. sammenfatning

Det nære sundhedsvæsen. sammenfatning Det nære sundhedsvæsen sammenfatning Forord Hvordan skal vi indrette vores sundhedsvæsen, så vi får mest sundhed for pengene? Det er et spørgsmål, som flere og flere er optagede af, ikke mindst i en situation

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelsesområdet

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelsesområdet R A P P O R T Strategi for sundhedsfremme og forebyggelsesområdet SUNDHEDSCENTER VEST MAJ 2013 S t r a t e g i f o r s u n d h e d s f r e m m e o g f o r e b y g g e l s e S i d e 2 I N D H O L D S F

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010 for sekretariatet for Sundhed og Handicap

Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010 for sekretariatet for Sundhed og Handicap Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010 for sekretariatet for Driftsresultaterne er opdelt i forskellige typer af resultater: Bruger- og borgerresultater Medarbejderresultater Samfundsresultater

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

N O T A T. Personalesundhedspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune.

N O T A T. Personalesundhedspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 11. august 2008 Sagsnummer 2007021344A Personalesundhedspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave.

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. (Pixie-udgaven er lavet på baggrund af rapport udarbejdet af Udbudsportalen i KL december 2013) Indledning: Den 1. april 2013

Læs mere

Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik

Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik 1 Sundheden skal frem i Holbæk Kommune Sundhed er med til at skabe livskvalitet. Når du er sund og rask, kan du bedre leve dit liv fuldt ud. Du kan

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED Det skal være nemt at vælge det sunde ! Fakta om Slagelse Kommune Der er 76.949 borgere fordelt på følgende aldersgrupper: 17.085 i alderen 0-17 år 41.834 i alderen 18-59

Læs mere

Sundhedspolitik. 1. Forord. 2. Hvad er sundhed i Hørsholm?

Sundhedspolitik. 1. Forord. 2. Hvad er sundhed i Hørsholm? Sundhedspolitik 1. Forord Sundhedspolitikken udgør fundamentet for Hørsholm Kommuners visioner og mål samt for de konkrete indsatser for borgernes fysiske såvel som psykiske velbefindende. Vi har kortlagt

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til informationsmøder om de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet den 23. okt. 2012 i København og den 25. oktober

Læs mere

Notatet beskriver indledningsvist de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Struer Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde

Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Udgifter til det specialiserede socialområde er stigende. Derfor er det vigtigere end

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne Til Regionsrådet i Region Hovedstaden Kommunalbestyrelserne i Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Ballerup Kommune, Bornholms Regionskommune, Brøndby Kommune, Dragør Kommune, Egedal Kommune, Fredensborg

Læs mere