Vejledning i offentlig-privat samarbejde Forebyggelse på sundhedsområdet November 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning i offentlig-privat samarbejde Forebyggelse på sundhedsområdet November 2012"

Transkript

1 Vejledning i offentlig-privat samarbejde Forebyggelse på sundhedsområdet November 2012 Udbudsportalen.dk Weidekampsgade København S

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund og formål Vejledningens fokus Vejledningens opbygning Beskrivelse af forebyggelsesområdet Rammevilkår Indsatsområder Borgerrettet forebyggelse Patientrettet forebyggelse Udviklingstendenser Organisering Organisering af borgerrettede forebyggelsesindsatser Organisering af patientrettede forebyggelsesindsatser Markedsforhold og konkurrencesituation Forudsætninger og potentialer for offentlig-privat samarbejde Fordele ved offentlig-privat samarbejde Målretning af opgaven Leveringssikkerhed Fokus på effekt Fokus på udvikling Fokus på kvalitetsstyring Fokus på økonomi Forudsætninger for et succesfuldt offentlig-privat samarbejde

3 3.2.1 Beskrivelse af ydelsen Tilstrækkelig volumen Markedspotentiale Modenhed i forhold til offentlig-privat samarbejde Potentialer for offentlig-privat samarbejde De enkelte indsatsområders egnethed Eksempler på kommunale erfaringer med offentlig-privat samarbejde Opsummering af potentialer Bilag

4 1 Indledning 1.1 Baggrund og formål Kommunerne har det overordnede ansvar for at skabe sunde rammer for borgernes liv. Det omfatter både sundheds- og forebyggelsesindsatser. Med kommunalreformen i 2007 er kommunernes ansvar for særligt de forebyggende og sundhedsfremmende indsatser øget. En begrundelse for at placere ansvaret for forebyggelse og sundhedsfremme i kommunerne er, at nærheden til borgerne giver kommunen gode muligheder for at følge og påvirke borgernes sundhed. Hertil kommer, at kommunerne har mulighed for at tilrettelægge en helhedsorienteret, tværsektoriel og sammenhængende forebyggelsesindsats i overensstemmelse med et bredt sundhedsbegreb, hvor indsatsen er integreret i de borgernære servicetilbud, som kommunen yder på en række områder. Endelig har kommunerne gode muligheder for at påvirke rammerne i lokalmiljøet på en sådan måde, at de fremmer sundheden mest muligt for alle borgere. Kommunernes indsatser på forebyggelsesområdet er meget forskelligartede. Nogle indsatser er rettet mod at sætte rammerne, så borgerne i højere grad tilskyndes til at leve et sundere liv. Andre indsatser er målrettet borgere, der allerede er syge, hvor målet er at lære dem at leve med eksempelvis en kronisk lidelse eller komme tilbage til et så normalt liv som muligt efter behandlingen af en alvorlig sygdom. Et mål med den forebyggende indsats over for syge borgere er desuden at hindre, at sygdommen udvikler sig yderligere. Forebyggelsesområdet er et område med begrænsede erfaringer med konkurrenceudsættelse og offentligprivat samarbejde, men det vurderes, at der er et potentiale herfor. Der spores desuden et øget fokus i kommunerne på området. Formålet med denne vejledning er at inspirere og understøtte de kommuner, der ønsker at inddrage private aktører i forebyggelsesopgaverne på sundhedsområdet. Målgruppen for vejledningen er medarbejdere i kommunerne, der arbejder med offentlig-privat samarbejde om kommunale opgaver samt faglige nøglepersoner inden for forebyggelse på sundhedsområdet. Vejledningen er suppleret af en inspirationsartikel, der sammenfatter erfaringer fra offentlig-privat samarbejde om forebyggelsesindsatser i Randers Kommune, Slagelse Kommune, Skive Kommune og Odder Kommune. Vejledningen er endvidere suppleret af en række eksempler på aftaler m.v. om forebyggelsesindsatser. Materialet er oplistet i vejledningen under bilag. Vejledningen er udarbejdet for Udbudsportalen af Deloitte Consulting. 1.2 Vejledningens fokus Fokus i denne vejledning er på kommunernes forebyggelsesindsatser på sundhedsområdet. Kommunernes indsatser på området er mangfoldige, og hvad der præcis defineres som en forebyggelsesindsats kan være uklart. KL har i en undersøgelse fra 2008 opstillet følgende kriterier, der kan anvendes til at fastlægge, hvilke indsatser der kan betegnes som værende forebyggende: Indsatsen skal have som eksplicit formuleret formål at styrke borgernes sundhed eller forhindre udvikling af sygdomme. 4

5 Indsatsen skal dreje sig om forebyggelse og sundhedsfremme, og den skal have til formål at skabe sunde rammer for borgerne eller sunde tilbud til borgere med helbredsproblemer eller særlige behov for at ændre vaner. Indsatsen skal ikke omfatte sundhedsindsatser såsom genoptræning, misbrugsbehandling, hjemmesygepleje og tandpleje m.v. 1 Forebyggelsesindsatser kan, som det fremgår af ovenstående kriterier, spænde vidt og dække eksempelvis politikker for forskellige indsatsområder, undervisnings- og informationsaktiviteter, individuel rådgivning og vejledning af borgere, konkrete forebyggelses- og sundhedsfremmende indsatser samt kompetenceudvikling af kommunale medarbejdere. 2 I forbindelse med kommunalreformen fik kommunerne ansvaret for den borgerrettede sundhedsfremme og forebyggelse samt for den del af den patientrettede forebyggelse, der ikke foregår i tilknytning til behandling i sygehussektoren eller praksissektoren. Sundhedsstyrelsen har beskrevet de to typer forebyggelsesindsatser på følgende måde: Den borgerrettede forebyggelse, der retter sig mod den raske del af befolkningen, og som har til formål at forebygge, at sygdomme udvikler sig, eller ulykker opstår. Den patientrettede forebyggelse, der retter sig mod at forebygge, at sygdom udvikler sig. Kommunerne har ansvaret for den del af den patientrettede forebyggelse, der finder sted, når patienten ikke er i behandling på sygehus eller hos den praktiserende læge. 3 Vejledningen er bygget op omkring disse to typer forebyggelsesindsatser, og de vil i løbet af vejledningen som udgangspunkt blive behandlet separat. Vejledningen vil desuden primært omfatte gennemgang af forebyggelsesindsatser, der henvender sig til voksne. Vejledningen vil således kun i begrænset omfang omfatte eksempler på forebyggelsesindsatser, der er rettet mod børn og unge. Kommunerne samarbejder med både private leverandører, foreninger og frivillige i forbindelse med varetagelsen af forebyggelsesindsatserne. Vejledningen vil derfor ikke udelukkende fokusere på samarbejde med private leverandører, men også på samarbejde med andre aktører. Tilsammen vil private leverandører, foreninger og frivillige blive benævnt private aktører. Derudover vil vejledningen fokusere på offentlig-privat samarbejde generelt og ikke kun på konkurrenceudsættelse af opgavevaretagelsen til private aktører. I den forbindelse diskuteres også kort mulighederne for samarbejde med andre kommuner om varetagelsen af forebyggelsesindsatserne. Der er i forbindelse med udarbejdelsen af vejledningen gennemført interview med en række kommuner, der har erfaringer med eller gjort sig overvejelser om at samarbejde med private aktører om forebyggelsesindsatserne på sundhedsområdet. Vejledningen indeholder derfor løbende eksempler på de erfaringer og metoder, de interviewede kommuner har anvendt. Formålet med dette er at give inspiration til de danske 1 Jf. Godt i gang en kvantitativ undersøgelse af den kommunale forebyggelsesindsats i 2008, KL, Jf. Forslag til grundlæggende indsatser i den borgerrettede forebyggelse og sundhedsfremme i kommunerne, KL, Jf. Sundhedsstyrelsen. 5

6 kommuners handlemuligheder og potentialer ved et offentlig-privat samarbejde samt understøtte den enkelte kommune i at træffe et oplyst valg omkring et eventuelt offentlig-privat samarbejde om en eller flere af forebyggelsesindsatserne. Konkret vil vejledningen tilvejebringe og formidle viden om de erfaringer, der allerede findes på området. Af danske kommuner er henholdsvis Randers Kommune, Slagelse Kommune, Skive Kommune og Odder Kommune blevet interviewet. Eksempler på samarbejdsaftaler og udbudsmateriale er vedlagt vejledningen til inspiration. 1.3 Vejledningens opbygning Vejledningen er overordnet opdelt i tre kapitler. Nærværende kapitel 1 indeholder en introduktion til vejledningen. For læsere, der ikke til daglig arbejder med forebyggelsesindsatser på sundhedsområdet gives der i kapitel 2 en kort gennemgang af forebyggelsesområdet i Danmark, inklusiv en beskrivelse af kommunernes rammevilkår for området, indsatsområder og organisering samt en kort karakteristik af markedet for forebyggelsesindsatser. Kapitel 3 fokuserer på offentlig-privat samarbejde med henblik på forebyggelsesindsatser på sundhedsområdet. Indledningsvist beskrives de fordele, kommunen kan opnå ved at anvende samarbejde med private aktører i varetagelsen af en eller flere af forebyggelsesindsatserne. Dernæst diskuteres de forudsætninger, der bør være opfyldt i forhold til at understøtte kommunens realisering af de potentielle fordele. Afslutningsvist gennemgås potentialerne for offentlig-privat samarbejde på forebyggelsesområdet - det vil sige muligheder for samt fordele og ulemper ved at anvende offentlig-privat samarbejde i forbindelse med de forskellige forebyggelsesindsatser. Derudover gennemgås case-eksempler på offentlig-privat samarbejde fra de interviewede kommuner. Afsnittet afrundes med en opsummering af potentialerne. 3.1 Fordele ved offentlig-privat samarbejde Hvilke fordele kan kommunen opnå ved at anvende samarbejde med private aktører om varetagelsen af en eller flere forebyggelsesindsatser? 3.2 Forudsætninger Hvilke forudsætninger skal være opfyldt for, at kommunen kan opnå fordelene ved offentlig-privat samarbejde? 3.3 Potentialer for offentlig-privat samarbejde Hvilke muligheder samt fordele og ulemper er der ved offentlig-privat samarbejde inden for de forskellige indsatsområder? Bilag indeholder en oversigt over det eksempelmateriale, der er vedlagt vejledningen. 6

7 2 Beskrivelse af forebyggelsesområdet Dette kapitel indeholder en beskrivelse af forebyggelsesområdet. Kapitlet beskriver indledningsvist de rammevilkår i form af lovgivning, som kommunerne arbejder under på forebyggelsesområdet. Dernæst beskrives det, hvilke forebyggelsesindsatser kommunerne tilbyder borgerne, og hvad der karakteriserer disse indsatser. Gennemgangen sondrer mellem henholdsvis de borgerrettede og de patientrettede forebyggelsesindsatser. Afslutningsvist indeholder kapitlet en beskrivelse af kommunernes organisering af forebyggelsesområdet, og hvordan markedet for leverandører af forebyggelsesindsatser ser ud. 2.1 Rammevilkår Med kommunalreformen og den reviderede sundhedslov har kommunerne fået en række nye opgaver på sundhedsområdet. Det drejer sig om ansvaret for den borgerrettede sundhedsfremme og forebyggelse samt ansvaret for den del af den patientrettede forebyggelse, der ikke foregår i tilknytning til behandlingen i sygehusvæsnet og i praksissektoren. De lovmæssige krav til kommunernes indsatser for voksne på forebyggelsesområdet er beskrevet i sundhedslovens 119 og omfatter både de borgerrettede og de patientrettede forebyggende ydelser. Sundhedsloven, forebyggelse og sundhedsfremme 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Stk. 3. Regionsrådet tilbyder patientrettet forebyggelse i sygehusvæsnet og i praksissektoren m.v. samt rådgivning m.v. i forhold til kommunernes indsats efter stk. 1 og 2. Borgerrettet forebyggelse Kommunerne skal ifølge sundhedslovens 119, stk. 1 og 2, skabe sunde rammer og etablere sundhedsfremmende og forebyggende tilbud til borgerne. Forebyggelse og sundhedsfremme er en obligatorisk opgave for kommunerne. Det er dog op til den enkelte kommune at beslutte, hvordan den vil tilrettelægge og prioritere indsatsen på området. Der er således fuld metodefrihed, ligesom kommunen selv fastlægger ambitionsniveauet og ressourceanvendelsen. I afsnit beskrives de borgerrettede indsatser, som kommunerne typisk tilbyder. Patientrettet forebyggelse Ifølge sundhedslovens 119, stk. 3, skal kommunerne ligeledes tilbyde patientrettet forebyggelse til borgerne. Ansvaret for den patientrettede forebyggelse er delt mellem kommunerne og regionerne. En væsentlig del af den patientrettede forebyggelse sker som en del af udmøntningen af de sundhedsaftaler, der indgås med regionerne. Der er dog også en væsentlig del af aktiviteterne, der er iværksat af kommunerne uden tilknytning til sundhedsaftalerne. 4 4 Jf. Vi kan leve længere og sundere Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats, Forebyggelseskommissionen,

8 I afsnit beskrives de patientrettede indsatser, som kommunerne typisk tilbyder. 2.2 Indsatsområder Indholdet af kommunernes forebyggelsesindsats er, som nævnt, ikke nærmere beskrevet i lovgivningen. Det er derfor op til den enkelte kommune at fastlægge, hvilke ydelser kommunen ønsker at tilbyde sine borgere. Det medfører også, at kommunernes forebyggelsesindsatser er mangfoldige. KL s undersøgelse fra 2008, der omfattede alle landets kommuner, viste, at der på daværende tidspunkt var i alt forskellige forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne på landsplan. 5 Det svarer til cirka 28 tilbud i hver kommune. Da forebyggelsesområdet har været og stadig er et område under udvikling, må dette tal forventes at være steget over de sidste fire år. Ud over at der findes en relativt bred vifte af forebyggelsesindsatser i kommunerne, og at de varierer på tværs af kommunerne, er forebyggelsesindsatserne også karakteriseret ved, at de har et langsigtet formål. Som det fremgår af ordet forebyggelsesindsatser, omfatter det ikke behandlingstilbud, men i stedet indsatser, der skal forebygge, at der bliver brug for egentlig behandling på et senere tidspunkt. Derfor er indsatserne ofte ikke påkrævet på kort sigt, men udgør blot et ekstra tilbud til borgerne, som forventes at have en effekt på lang sigt. Formålet med indsatserne er at mindske sygdom og sikre livskvalitet på lang sigt. Forebyggelsesindsatserne kan således i sidste ende betyde lavere udgifter for kommunerne til behandling og andre ydelser. Som nævnt i afsnit 1.2 opereres der overordnet med to typer forebyggelsesindsatser de borgerrettede og de patientrettede forebyggelsesindsatser. Eksempler på indsatsområder inden for disse to forebyggelsestyper er beskrevet i det følgende Borgerrettet forebyggelse De borgerrettede forebyggelsesindsatser retter sig især mod de såkaldte KRAM-faktorer kost, rygning, alkohol og motion der i 2008 udgjorde hele 44 procent af samtlige forebyggelsesindsatser. 6 Af andre borgerrettede forebyggelsesindsatser kan nævnes indsatser, der fokuserer på seksuel sundhed, mental sundhed og forebyggelse af ulykker. Indsatserne er i højere grad enkeltstående tilbud til borgerne og indgår i mindre grad som en del af et behandlingsforløb eller i forlængelse af andre kommunale tilbud. Dette skyldes, at tilbuddene hovedsageligt henvender sig til raske borgere. Borgere med sygdomme anvender dog også i nogen grad de borgerrettede forebyggende tilbud, og tilbuddene kan i den forbindelse indgå som en mindre del af et behandlingsforløb. Nogle indsatser skaber rammerne for et sundere liv og vil derfor påvirke alle borgere, uafhængigt af eventuelle eksisterende eller tidligere sygdomsforløb. Kost Indsatser rettet mod kost har til formål at forbedre borgernes kostvaner for derigennem at mindske sandsynligheden for overvægt og udvikling af livsstilssygdomme som eksempelvis hjerte-kar-sygdomme. Eksempler på indsatser er behandlingstilbud til unge overvægtige, der ønsker at tabe sig. Andre eksempler er 5 Jf. Godt i gang en kvantitativ undersøgelse af den kommunale forebyggelsesindsats i 2008, KL, Jf. Godt i gang en kvantitativ undersøgelse af den kommunale forebyggelsesindsats i 2008, KL,

9 forsøg med madordninger på skoler og kommunens arbejdspladser samt sund mad i idrætshaller for derigennem at tilbyde kommunens borgere sund kost. Ofte vil madordninger blive bakket op af kostpolitikker for skolerne og kommunens kantiner. Indsatserne er rettet mod både at skabe sunde rammer og etablere individ- og holdrettede tilbud. Den største målgruppe for de kostrettede forebyggelsestiltag er børn og unge og i mindre grad voksne eller ældre. Rygning Rygning er en af de vigtigste risikofaktorer i forhold til folkesundheden og forårsager i høj grad tilfælde af hjerte-kar-sygdomme, lungekræft og kroniske lungesygdomme. Forebyggelse af rygning er meget relevant i forhold til både forbedring af livskvaliteten for borgerne og reduktion af de samlede sundhedsudgifter på sigt. Eksempler på indsatser i forbindelse med rygning er rygestopkurser eller andre rygeafvænningstilbud, der tilbydes til borgere, der ønsker at holde op med at ryge. Derudover kan kommunen som en del af den forebyggende indsats, der er rettet mod rygning, give forbud mod rygning indendørs samt på nogle udendørsarealer i kommunens regi. Information og undervisning om rygning anvendes også som forebyggende indsatser, eksempelvis i form af kampagner som Stop Røgen og Røgfri Kommune. De fleste indsatser er rettet mod individer eller hold og henvender sig hovedsageligt til voksne rygere. Alkohol Overforbrug af alkohol er en kraftigt medvirkende årsag til udviklingen af en lang række potentielt kroniske og dødelige sygdomme. Derudover medfører alkoholproblemer en lang række psykiske og sociale lidelser og tab. Indsatser, der har til formål at mindske overforbruget af alkohol blandt kommunens borgere, drejer sig ofte om at skabe sunde rammer ved at oplyse borgerne om risikoen ved for højt indtag af alkohol via kampagner og lignende. Indsatserne består desuden i høj grad af udarbejdelse af en alkoholpolitik for kommunen som helhed samt for diverse kommunale instanser. Det er også kommunens ansvar at tilbyde borgerne behandling i forbindelse med et alkoholmisbrug. Selve behandlingstilbuddene indgår dog ikke som en del af de forebyggende indsatser. Motion Manglende motion eller fysisk inaktivitet øger risikoen for en række sygdomme, blandt andet hjerte-karsygdomme, type 2-diabetes, muskel- og skeletsygdomme, brystkræft, kræft i tyktarmen, psykiske sygdomme samt overvægt. Indsatser på dette område har derfor til formål at øge den fysiske aktivitet blandt kommunens borgere. Indsatser kan bestå af kampagner på kommunale arbejdspladser, der har til formål at øge den fysiske aktivitet på arbejdspladsen samt på vejen til og fra arbejdspladsen. Derudover kan indsatsen bestå af let adgang til fysisk aktivitet og aktiv transport i kommunen ved opbygning af boldbaner, oplyste motions- og cykelstier samt parker. Indsatser i form af motionstilbud til forskellige af kommunens borgergrupper anvendes også. Borgergrupperne kan eksempelvis bestå af ældre samt fysisk og psykisk handicappede. Seksuel sundhed Indsatser, der retter sig mod seksuel sundhed, har til formål at mindske spredning af seksuelt overførte sygdomme og infektioner. Indsatserne på området fokuserer både på at oplyse borgerne om risikoen ved 9

10 seksuelt overførte sygdomme og på konkrete indsatser mod at mindske overførslen af dem. Indsatserne er især rettet mod unge og i mindre grad mod voksne. Eksempler på forebyggelsesindsatser vedrørende seksuel sundhed kan være oplysnings- og rådgivningskampagner på uddannelsesinstitutioner og i særligt udsatte miljøer (eksempelvis homoseksuelle og indvandrergrupper). Kampagnerne ledsages ofte af uddeling af prævention samt oplysninger om test for diverse sexsygdomme. Der findes også oplysningsindsatser rettet mod voksne og ældre, der i højere grad sigter mod at udbrede kendskabet til lokale, regionale og nationale rådgivningstilbud. Mental sundhed Mental sundhed er et relativt nyt område inden for forebyggelse og sundhedsfremme, som der er kommet øget fokus på i løbet af de seneste år. Der er ikke nogen generelt accepteret definition på mental sundhed, men Sundstyrelsen tager udgangspunkt i WHO s definition. WHO s definition beskriver mental sundhed som en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, håndtere dagligdagens udfordringer og stress og på frugtbar vis, arbejde produktivt samt være i stand til at yde et bidrag til fællesskabet. Konsekvenserne af manglende mental sundhed blandt borgerne kan være stress, depression, angst, misbrug og selvmord. Indsatser på området har derfor til formål at sikre, at borgerne trives og at mindske tilfældene af de ovennævnte konsekvenser. Indsatser på området kan eksempelvis være udviklingsaktiviteter, der har til formål at øge borgernes opmærksom på og indsigt i området samt oplysningskampagner om, hvilke konkrete tilbud om rådgivning der findes. Derudover kan kommunerne have konkrete indsatser, der søger at mindske mobning blandt kommunens medarbejdere samt opretholde et godt arbejdsmiljø på de kommunale arbejdspladser. Ulykker Et sidste borgerrettet indsatsområde er forebyggelse af ulykker. Ulykker fører hvert år til mange skadestuekontakter og sygehusindlæggelser samt i flere tilfælde dødsfald. Efter en indlæggelse, der følger af en ulykke, kan der være brug for genoptræning, pleje, psykologsamtaler og andre af kommunens sociale ydelser. Det er derfor væsentligt, hvis kommunen kan nedbringe antallet af ulykker. Ulykkerne kan både omfatte ulykker i kommunens egne institutioner og arbejdspladser, trafikulykker, idrætsulykker og faldulykker blandt ældre. Indsatserne er typisk rettet mod en specifik ulykkestype. Forebyggelse af faldulykker blandt ældre kan eksempelvis omfatte kompetenceudvikling af medarbejdere, der har kontakt til ældre, såsom social- og sundhedshjælpere samt sygeplejersker. Sund By-netværket har udarbejdet detaljerede anbefalinger til, hvordan forebyggelsen kan gribes an i praksis. 7 Forebyggelse af idrætsulykker kan omfatte uddannelse af trænere i idrætsforeninger i førstehjælp, forebyggelse af idrætsskader og overbelastning samt monitorering af idrætsulykker, eksempelvis via kommunens fysioterapeuter i forbindelse med genoptræningen efter idrætsulykkerne Patientrettet forebyggelse De patientrettede forebyggelsesindsatser er som nævnt rettet mod borgere med en eller flere sygdomme og kan enten være diagnoserettede tilbud eller mere almene tilbud. De almene tilbud henvender sig ikke til 7 For mere information om Sund By-netværket på hjemmesiden 10

11 borgere med en specifik sygdom, men går på tværs af sygdomme og har til formål at lære borgerne at leve med en kronisk sygdom. Kommunens ydelser til borgere med kroniske sygdomme indgår derfor i højere grad som en del af et behandlingsforløb og har derfor også flere snitflader til blandt andet sygehusene og praksissektoren. Den patientrettede forebyggelse forudsætter derfor, at kommunen i højere grad koordinerer indsatsen med andre sektorer. Borgere, der anvender de patientrettede forebyggelsestilbud, kan også i højere grad modtage andre af kommunens ydelser såsom hjemmehjælp og fysioterapi. Af KL s opgørelse over patientrettede indsatser fra 2008 fremgik det, at omkring 40 procent af tilbuddene var diagnoserettede tilbud, der henvendte sig til borgere med specifikke sygdomme. Andre knap 40 procent af indsatserne bestod af sundhedsfremmerådgivning. Endelig var 20 procent af indsatserne almene patientuddannelsestilbud, der henvendte sig til borgere med sygdomme generelt. 8 Den patientrettede forebyggelsesindsats omhandler personer med forskellige sygdomstyper. Se faktaboksen til højre for en liste over de forskellige sygdomstyper. Der er dog på nuværende tidspunkt primært fokus på patientrettede indsatser til borgere med type 2- diabetes, hjerte-kar-sygdomme og KOL. 9 Indsatserne er generelt karakteriseret ved at være undervisnings- og/eller træningstilbud, der gennemføres i forløb over et fast antal uger. Undervisningen omhandler emner som eksempelvis kost, vigtigheden af fysisk aktivitet og sygdomsspecifik viden. Både den fysiske træning og undervisningen er som oftest diagnoseopdelt og foregår i grupper. Sygdomstyper, der tilbydes patientrettede forebyggelsesindsatser: Type 2-diabetes Kræftsygdomme Hjerte-kar-sygdomme Knogleskørhed Muskel- og skeletlidelser Overfølsomhedssygdomme Psykiske lidelser KOL Eksempler på almene patientrettede forebyggelsesindsatser er kurset Lær at leve med kronisk sygdom 10, der er et alment patientuddannelsestilbud og Solsideprojektet 11, der tilbyder rehabiliteringsindsats til sygedagpengemodtagere med problemer i bevægeapparatet. Eksempler på diagnoserettede tilbud er indsatser såsom hjerterehabilitering, kræftrehabilitering, lev bedre med type 2-diabetes samt diabetesskole for etniske minoriteter. 2.3 Udviklingstendenser Afsnit 2.2 gav en beskrivelse af kommunernes forebyggelsesindsatser på nuværende tidspunkt. Forebyggelsesområdet er dog et område i udvikling, og kommunernes forebyggelsesindsatser har ændret sig, fra da de overtog indsatsen fra amterne i Der er løbende blevet udarbejdet rapporter, der kan inspirere kom- 8 Jf. Godt i gang en kvantitativ undersøgelse af den kommunale forebyggelsesindsats i 2008, KL, Jf. Patientrettet forebyggelse i kommunerne, TrygFonden, Se Sundhedsstyrelsens hjemmeside for yderligere information om kurset. 11 Se Forebyggelsesfondens hjemmeside for yderligere information om projektet. 11

12 munerne i deres arbejde på forebyggelsesområdet. I rapporterne er der desuden anbefalinger til, hvordan kommunerne kan gribe forebyggelsesindsatsen an, og hvilke områder, kommunerne kan prioritere. Det seneste tiltag i den udvikling er Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker fra efteråret Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med en række faglige eksperter, herunder kommunale eksperter, udarbejdet fem forebyggelsespakker. Se faktaboksen til højre for en liste over de indsatsområder, forebyggelsespakkerne omfatter. Forebyggelsespakkerne er udviklet til kommunerne som et Mental sundhed vidensbaseret værktøj med faglige anbefalinger, der kan bidrage til at prioritere og kvalitetsudvikle det kommunale borgerrettede forebyggelsesarbejde. At kommunerne kan prioritere mellem de forskellige forebyggelsesindsatser og løbende kvalitetsudvikle dem er vigtigt for at opnå en bedre udnyttelse af kommunens ressourcer. Læs mere om forebyggelsespakkerne på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. 2.4 Organisering Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker omfatter: Tobak Alkohol Fysisk aktivitet Seksuel sundhed Varetagelsen af forebyggelsesindsatserne er organiseret meget forskelligt i de enkelte kommuner. Organiseringen afhænger særligt af kommunens størrelse og antallet af forebyggende ydelser, som kommunen tilbyder borgerne. Derudover afhænger organiseringen også af, om kommunen hovedsageligt opbygger kompetencer inden for kommunen til varetagelse af de forebyggende indsatser, eller om der i stedet i høj grad anvendes private leverandører. Særligt de større kommuner varetager i høj grad selv de forebyggende indsatser. Indsatserne er ofte forankret i et kommunalt sundhedscenter. I 2008 havde cirka 50 procent af landets kommuner etableret eget sundhedscenter og anvendte dette som organisatorisk platform for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde. 13 Denne andel forventes at være steget siden 2008 til i dag på grund af øget fokus på området, samt en generel tendens inden for kommunerne til at samle sundhedsydelser i et kommunalt sundhedscenter. KL s undersøgelse viste desuden, at kommuner med eget sundhedscenter har tendens til at tilbyde deres borgere flere forebyggende ydelser sammenlignet med mindre kommuner uden eget sundhedscenter. De mindre kommuner anvender i højere grad private leverandører til at varetage de forebyggende indsatser. Private leverandører kan både omfatte fysioterapeuter, motionscentre og større sundhedsvirksomheder. Sundhedsvirksomheder bruges blandt andet i forbindelse med kompetenceudvikling af kommunens medarbejdere samt i forbindelse med forebyggende projekter inden for kommunen. 12 Se Sundhedsstyrelsens hjemmeside for yderligere information om forebyggelsespakkerne. 13 Jf. Godt i gang en kvantitativ undersøgelse af den kommunale forebyggelsesindsats i 2008, KL,

13 Samarbejde med private træningscentre i Odder Kommune I Odder Kommune har de trænings- og motivationstilbud til borgere med kroniske sygdomme eller kræft. Det er kommunens egne fysioterapeuter, der varetager selve træningen. Kommunen har dog valgt at udføre træningen i et privat træningscenter, da de oplevede, at borgerne ofte stoppede med træningen efter endt forløb. Ved nu at have træningen i det private træningscenter bliver borgerne fortrolige med stedet, hvilket øger sandsynligheden for, at de fortsætter i træningscentret efterfølgende via et egentlig egenbetalt abonnement i centret. Odder Kommune har derudover anvendt en privat leverandør, Type2Dialog, i forbindelse med en større forandringsproces i kommunen. Se en nærmere beskrivelse af samarbejdet i afsnit Ud over at organiseringen af forebyggelsesområdet varierer alt afhængigt af kommunens størrelse, er der også forskelle mellem de forskellige forebyggelsesindsatser Organisering af borgerrettede forebyggelsesindsatser For de borgerrettede forebyggelsesindsatser varetages indsatser rettet mod kost og alkohol stort set udelukkende af kommunerne selv. Motionsindsatserne bliver i højere grad varetaget i samarbejde med foreninger og private leverandører. Rygestopkurser og andre tiltag rettet mod rygning varetages i vid udstrækning via private leverandører. I 2008 blev cirka 25 procent af alle forebyggende indsatser inden for rygning varetaget af en privat leverandør. Samarbejde med apoteker om rygestopkurser Flere kommuner samarbejder med kommunens apoteker om rygestopkurser. Det er eksempelvis tilfældet i Skive Kommune, Slagelse Kommune og Odder Kommune, der alle har samarbejdsaftaler med lokale apoteker om varetagelse af rygestopkurser. Se en nærmere beskrivelse af disse samarbejder med apotekerne i afsnit Organisering af patientrettede forebyggelsesindsatser De patientrettede forebyggelsesindsatser varetages i høj grad af kommunen selv. I 2008 stod kommunerne selv for 90 procent af indsatserne, hvoraf en stor del blev udført på sundhedscentrene. En årsag til denne fremgangsmåde kan være, at disse ydelser i højere grad har snitflader til øvrige af kommunens tilbud og de andre sektorer, der varetager borgere med sygdom, såsom sygehussektoren og praksissektoren. Kommunen kan for at skabe sammenhæng i borgernes behandlingsforløb samle indsatserne i kommunens eget regi. Ud over anvendelsen af private leverandører bliver der i forbindelse med varetagelsen af forebyggelsesområdet i høj grad samarbejdet med patient- og idrætsforeninger samt frivillige. Ofte vil foreningerne ikke varetage dele af kommunens forebyggelsesarbejde, men vil i højere grad tilbyde et supplement til borgerne ud over kommunens tilbud. Samarbejdet med patientforeninger giver ofte kommunerne et bedre indblik i, hvilke behov borgere med sygdom har, og dermed kan de bedre målrette indsatsen og tilbyde relevante ydelser. I afsnit gives en nærmere beskrivelse af samarbejdet med foreninger. Der samarbejdes blandt andet med frivillige i forbindelse med træning til ældre, hvor de frivillige motionerer eller går ture med ældre. 13

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Med dette udspil fremlægger KL sit bud på, hvilke kommunerne kan igangsætte for at bedre folkesundheden. Udspillet skal stimulere diskussionen om, hvad

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Sundhedspolitik 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Derfor en sundhedspolitik... 3 Hvad er sundhed?... 3 Det omfatter sundhedspolitikken... 4 Borgerrettet og patientrettet

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen Pkt.nr. 28 Forslag til etablering af sundhedscenter i Hvidovre Kommune 529535 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune 1 Hvad sker der på forebyggelsesområdet? Regeringen har stigende fokus på forebyggelse Regeringsgrundlaget nationale

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde

Læs mere

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

ANBEFALINGER FOR VOKSNE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR VOKSNE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR VOKSNE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx? Relevante web-adresser Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=130455#k1 Sundhedsstyrelsen: http://www.sst.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhe Forord Rebild Kommune har fået en ny sundhedspolitik for 2014-2018: Sundhed i sammenhæng. Sundhedspolitikken

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Forebyggelsesstrategi

Forebyggelsesstrategi Forebyggelsesstrategi Allerød Kommune Maj 2009 Indholdsfortegnelse Forord 3 Sundhedslov 4 Hvad er borgerrettede forebyggelse 4 Hvad er patientrettede forebyggelse 4 Organisering 4 Forebyggelsesstrategi

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommune hilser høringsversionen af Sundhedsaftalen 2015-2018 for Region Syddanmark velkommen og anerkender det

Læs mere

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune 2011-2014 INDHOLD 2 Forord 3 Visioner og værdier 4 Udfordringer 5 Sundhed - en helhedsorienteret indsats 6 Sådan når vi målet 8 Implementering, evaluering

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

Formand for Sundhedsudvalget

Formand for Sundhedsudvalget Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune

Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune Sundhedsafdelingen Lene Stokholm Jensen E-mail lsj@struer.dk Tlf. 96 84 84 25 Dato: 1. februar 2007 J.nr.: 17-1-04 1/12 Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune 2/12 Kommunerne

Læs mere

BILAG 1 ANALYSE VEDR. ETABLERING AF SUNDHEDSCENTER I NORDFYNS KOMMUNE. Rammerne. Dato 25.09.2009

BILAG 1 ANALYSE VEDR. ETABLERING AF SUNDHEDSCENTER I NORDFYNS KOMMUNE. Rammerne. Dato 25.09.2009 BILAG 1 ANALYSE VEDR. ETABLERING AF SUNDHEDSCENTER I NORDFYNS KOMMUNE Dato 25.09.2009 Rammerne Sundhedslov: I forbindelse med kommunesammenlægningen overtog kommunerne ansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse

Læs mere

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Danske Fysioterapeuter har med interesse læst rapporten om evalueringen af

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008

UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008 UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008 Forord Som følge af kommunalreformen og i forbindelse med at den nye Sundhedslov trådte i kraft, fik Nordfyns kommune den 1. januar 2007 ansvar for det forebyggende

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

Sundheds- og forebyggelsespolitik

Sundheds- og forebyggelsespolitik 2011 2014 Sundheds- og forebyggelsespolitik Hvidovre Kommune 2011 2014 Sundheds- og forebyggelsespolitik 2011-2014 Indholdsfortegnelse Baggrund Fælles ansvar Handleplaner for sundhed Fra vision til anbefalinger

Læs mere

Sundhedsprofilen i Region Syddanmark. Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF)

Sundhedsprofilen i Region Syddanmark. Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 11-02-2011 Sundhedsprofilen i Region Syddanmark Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) Sundhedsloven prioriterer ikke! Forebyggelse og sundhedsfremme (Kapitel 35) 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret

Læs mere

Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent

Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent Program Er der styr på hygiejnen? Odense den 25.2.2014 Forebyggelsespakken om 10:00 Velkomst og introduktion til dagen og morgenkaffe

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Nyborg kommune. Nyborg. Sundhedspolitik 2008-2010. En Kommune med en vision om velvære og trivsel

Nyborg kommune. Nyborg. Sundhedspolitik 2008-2010. En Kommune med en vision om velvære og trivsel Nyborg kommune Nyborg En Kommune med en vision om velvære og trivsel Sundhedspolitik 2008-2010 Vedtaget af Byrådet januar 2008 Indholdsfortegnelse 1. Lovgivning (side 2) 2. Indledning (side 2) 2.1 Sundhed

Læs mere

Noter vedrørende: Dato: 15. september Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune.

Noter vedrørende: Dato: 15. september Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune. Dragør Kommune Udviklingskonsulenterne Side nr. 1 Projektbeskrivelse 1 Projekttitel Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune. 2 Baggrund Dragør

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Det Gode Liv - Velfærdsteknologi for dig Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Indhold Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi til fremtidens udfordringer Det gode liv for borgeren og det gode arbejdsliv

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget Referat fra møde Onsdag den 21. marts 2012 kl. 17.00 i F 2 Mødet slut kl. 18.00 MØDEDELTAGERE Kim Rockhill (A) Anne-Mette Risgaard Schmidt (V) Kirsten Weiland (A) Morten Skovgaard

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010 Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger

Læs mere

Sundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune

Sundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune Sund i Brøndby hele livet Kick-off møde, torsdag den 13. oktober 2005 He rle v Kommune Sundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune Afdelingschef, Ph.D. Per Antoft Herlev kommunes

Læs mere

Udmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen.

Udmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen. Punkt 5. Udmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen. 2012-48804. Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig udvikling

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Forebyggelse tidligt i livet 8 2. Røgfri

Læs mere

1 Indledning. 2 Shared care

1 Indledning. 2 Shared care 1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008

Læs mere

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale

Læs mere

Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune

Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune Side 1 af 8 Tilbudsgiver skal besvare og vedlægge tilbuddet nedenstående vedrørende

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen Det nære sundhedsvæsen v/beskæftigelses-, social- og sundhedsdirektør Jesper Hosbond Jensen Økonomiaftalen for 2013 KL s udspil og anbefalinger Processen Uddrag af den politiske sundhedsaftale i Nordjylland

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune

Læs mere

Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker

Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Region Syddanmark 23. april 2013 Barbara Hjalsted bah@sst.dk Sundhedsstyrelsen, Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Disposition Baggrund og

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere