STATISTISK TIÅRSOVERSIGT Tema: De unges levevilkår

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STATISTISK TIÅRSOVERSIGT 2013. Tema: De unges levevilkår"

Transkript

1 STATISTISK TIÅRSOVERSIGT 213 Tema: De unges levevilkår

2 Statistisk Tiårsoversigt 213 Tema: De unges levevilkår - Video: Unge på kontanthjælp 5 års samfundsudvikling Mennesker Erhvervslivet Økonomien En verden udenfor Økonomisk-politisk kalender Læs mere De unges levevilkår

3 De unges levevilkår Af Preben Etwil Siden offentliggørelsen er der tilføjet en præcisering i afsnittet Flere unge er kommet på offentlig forsørgelse. Ændringen er markeret med rød skrift. Indledning Denne temartikel giver et indblik i udviklingen i de unges levevilkår i Danmark i det seneste tiår. Levevilkår kan dække mange forskellige aspekter af tilværelsen. Her belyses de unges bosætning, tilknytning til uddannelse og arbejdsmarkedet, indkomst og forbrug samt kriminalitet. Afslutningsvis kan du læse om en række andre muligheder for at belyse unges forhold i Danmark og internationalt. Unge mellem 18 og 27 år befinder sig i overgangen fra børn til voksne. De frigør sig fra deres forældre: flytter hjemmefra, tjener egne penge og får et selvstændigt økonomisk råderum. De etablerer sig som enlige eller par og begynder og når måske også at afslutte - en erhvervsuddannelse. Omkring 2-årsalderen flytter de fleste unge hjemmefra og bor i og omkring de store byer. Denne udvikling har været relativ stabil i de seneste ti år. De unge får i stigende grad en længerevarende uddannelse og fravælger traditionelle erhvervsuddannelser. Unge der tager en længerevarende uddannelse starter typisk med en lav indkomst, men overhaler indkomstmæssigt deres jævnaldrende på arbejdsmarkedet omkring 27- årsalderen. Unge, der har taget en studentereksamen, har som regel gennemført deres erhvervskompetencegivende uddannelse efter otte-ni år. De unge, der er på SU, supplerer i væsentlig grad deres indkomst med erhvervsarbejde. Over halvdelen af deres indkomst stammer fra erhvervsarbejde, men andelen er mindre end for ti år siden. Fra 2 til 21 er de unges andel af indkomsterne faldet mere end deres andel af forbruget. De unge forbruger en relativt større del af deres indkomst end gennemsnittet på husleje, transport, restaurantbesøg og elektronisk udstyr. Derimod forbruger de relativt mindre end gennemsnittet på alkohol, afbetaling på ejerboliger samt medicin og briller. Under den økonomiske krise er de unge i stigende grad kommet på offentlig forsørgelse, da de har haft problemer med at finde ledige job på arbejdsmarkedet. De unge, der er på kontanthjælp, er gennemgående mere arbejdsmarkedsparate end gennemsnittet af kontanthjælpsmodtagere. Stigningen i de unges arbejdsløshed har været større end resten af befolkningens, og de unge arbejdsløse er blevet aktiveret i langt højere grad end andre arbejdsløse. De unge især de unge mænd - er mere kriminelle end resten af befolkningen. Især er de overrepræsenteret med hensyn til overtrædelser af straffeloven. Unge efterkommere med indvandrerbaggrund dømmes oftere for kriminalitet end resten af befolkningen, mens indvandrere generelt er på niveau med de øvrige danskere. De unge bor i byerne Andelen af unge 18 til 27-årige har i de seneste ti år stort set været konstant på lige over 12 pct. af befolkningen. De unge er geografisk fordelt meget ulige. Der er tyndt befolket af unge mennesker i danske ø-kommuner som Læsø (3,9), Samsø (4,9) og Fanø (5,4), mens store uddannelseskommuner som Aalborg (17,2), København (2,4) og Århus (21,2) er de store trækplastre, når det gælder unges bosætning. Placering af uddannelsessteder spiller en stor rolle for de unges valg af bopælskommune. Rigtig mange unge, der bor uden for de store uddannelsesbyer, flytter tættere på uddannelsesstederne. Kommunerne rundt om Købehavn samt Esbjerg, Herning og Horsens, der også er store uddannelsesbyer, kommer i næste række, når man ser på ungeandelen af indbyggere i kommunen.

4 De åriges bosætning i 212 Andel årige Over 14 pct. 12,24-13,9 pct. 1, - 12,23 pct. Under 1 pct Geodatastyrelsen I 212 havde 86 af landets i alt 98 kommuner en ungeandel under landsgennemsnittet på 12,2 pct. I 55 kommuner udgør unge mindre end 1 pct. af befolkningen. Det vidner om, at større uddannelsesbyer er med til at udtynde landdistrikterne. Unge kvinder flytter først hjemmefra De unges selvstændiggørelse starter blandt andet med, at de flytter hjemmefra for at prøve kræfter med voksenlivet. Andel hjemmeboende i 212 fordelt efter køn 9 8 Andel, der bor hjemme Mænd I alt Kvinder Alder Fraflytningen tager kraftigt til i 19-årsalderen, og når de unge er omkring 2 år, bor mere end halvdelen for sig selv. Ved 25-årsalderen er mere end 9 pct. flyttet hjemmefra. Mønsteret har ikke ændret sig nævneværdigt i de seneste ti år. Undersøgelser viser, at det ikke er helt ualmindeligt, at unge, der er flyttet hjemmefra, flytter hjem igen for en kortere periode. Færre vælger erhvervsuddannelser, flere vælger lange uddannelser Det har i mange år været et stærkt politisk ønske, at så mange som muligt fik en uddannelse, og at dem, der gik i gang, blev færdige hurtigst muligt.

5 Andel af de 27-årige med udvalgte typer uddannelse 4 Pct Erhvervsuddannelser 25 2 Grundskole Lange videregående uddannelser Når unge er 27 år, er der stadig lidt under 2 procent, der kun har fået en grundskoleuddannelse altså ufaglærte. Denne andel har været relativt stabil i de senere år. Andelen af de 27-årige, der har fået en håndværkerlignende uddannelse (erhvervsuddannelse), er faldende. I 26 havde 34 pct. af de 27-årige en erhvervsfaglig grunduddannelse. Denne andel var faldet til 27 pct. i 212. I samme periode er andelen, der har taget en akademisk uddannelse (lang videregående uddannelse), steget fra 5,4 pct. til 7,5 pct. Akademisk uddannede overhaler jævnaldrendes indkomster som 27-årige Uddannelsesvalg har en betydning for de unges fremtidige indkomstmuligheder. Mens studerende i studieårene ofte tjener mindre end deres jævnaldrende på arbejdsmarkedet, har de en stigende indkomst efter endt uddannelse. Hvis man følger en enkelt årgang, der er født i 1984, fra 21 til 211, kan man se, at personer, der i 211 kun havde en grundskoleuddannelse, har haft en højere gennemsnitlig indkomst end personer med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, helt frem til årsalderen. Men indkomststigningen for de grundskoleuddannede aftager omkring 23-årsalderen. Den akademisk uddannede, der kommer fra et relativt lavt indkomstleje i årsalderen, hvor vedkommende stadig er under uddannelse, passerer allerede omkring det 27. år den grundskoleuddannede, håndværkeren og den mellemuddannede indkomstmæssigt.

6 En årgang 1984 ers indkomstudvikling fra 21 til Tusinde kr. 2 Erhvervsuddannelser 15 Grundskole 1 5 Mellemlange videregående uddannelser Lange videregående uddannelser Alder Flere kvindelige efterkommere får en uddannelse Lidt under 7 pct. af de 27-årige med dansk oprindelse får en erhvervskompetencegivende uddannelse. Niveauet har stort set været stabilt lige siden 24. Blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund i samme aldersgruppe er andelen steget fra 37 pct. i 24 til 47 pct. i 212. Den stigende andel med en erhvervskompetencegivende uddannelse skyldes primært, at flere kvinder uddanner sig. De uddanner sig både i højere grad end tidligere og længere end mændene. Blandt mænd med dansk oprindelse har andelen, der får en uddannelse, været stagnerende de seneste år, mens den uddannede del af de mandlige efterkommere med ikke-vestlig baggrund kun er steget moderat fra et i forvejen meget lavt udgangspunkt. Kønsforskellen er især stor og stigende blandt efterkommere. Andel af de 27-årige med en erhvervskompetencegivende uddannelse Pct. 8 Kvinder, dansk oprindelse I alt, dansk oprindelse 7 6 Mænd, dansk oprindelse Kvinder, ikke-vestlige efterkommere I alt, ikke-vestlige efterkommere Mænd, ikke-vestlige efterkommere Flest kvinder færdige ti år efter studentereksamen Det er en bred politisk målsætning, at studenter kort tid efter at have fået studenterhuen påbegynder og færdiggør en erhvervskompetencegivende uddannelse. Følger man fx en årgang studenter (stx) fra 22, er 7 pct. af kvinderne tre år efter deres eksamen i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Efter ti år er omkring 8 pct. af en studenterårgang enten i gang med eller har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse. Omkring 65 pct. af kvinderne har ti år efter deres studentereksamen gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens dette kun gælder lidt under 6 pct. af mændene.

7 Uddannelsesstatus for studenter (stx) fra 22 på videregående uddannelser 7 6 Pct. Kvinder, fuldførte 5 4 Mænd, fuldførte Kvinder, i gang Mænd, i gang 3 mdr. 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år 1 år periode efter stx De unge forbruger anderledes end resten af befolkningen De unges indkomst- og forbrugsmønstre er for manges vedkommende vævet ind i forældrenes økonomi. Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse måler danskernes forbrug. Den omfatter dog kun unge med en såkaldt selvstændig husholdning, dvs. unge der ikke bor hjemme, på institution eller kollegium. Og da det først er omkring 25-årsalderen, at mere end 9 pct. af de unge er flyttet hjemmefra og dermed har fået en selvstændig økonomi, bygger dette afsnit på de åriges forbrug. De unges husholdninger havde både i 2 og i 21 en samlet disponibel indtægt (til forbrug og opsparing), som udgjorde 73 pct. af gennemsnittet for alle husholdninger. Forbruget er også relativt stabilt. De åriges forbrug lå både i 2 og 21 på 82 procent af befolkningens gennemsnitlige forbrug. Men da de unge gennemsnitligt bor færre i en husholdning end befolkningen generelt, er forskellene i den enkeltes forbrugsmuligheder mindre. De unges forbrugsmønstre adskiller sig dog en del fra, hvordan den øvrige befolkning sammensætter forbruget. De unges indtægter er mindre end gennemsnittet, men de bruger en relativt større del af den på husleje til leje- og andelsboliger, transportydelser (ikke biler, men typisk offentlig transport), restaurantbesøg samt udgifter til telefon og elektrisk udstyr. De unges udgifter til telefon og elektronisk fritidsudstyr er dog faldet relativt i forhold til 2. Da hele befolkningens udgifter til elektronik er steget i perioden, dækker udviklingen over, at det var de unge, der i første omgang købte elektronisk udstyr i stort omfang, hvorefter resten af befolkningen sidenhen har fulgt trop. De unge har dermed som det ses inden for mange nyere forbrugsområder været first movere på dette område.

8 De åriges relative merforbrug Pct Husleje, fast leje af sommerhus mv. Køb af transportydelser Restaurant, hotel mv. Køb af telefon og elektronisk fritidsudstyr mm. De unge bruger både relativt og absolut mindre end gennemsnittet af befolkningen på alkoholiske drikkevarer, afbetaling på ejerboliger (da de ofte bor til leje), samt udgifter til medicin og briller. For eksempel forbrugte de unge familier i gennemsnit 3.5 kr. om året på alkoholiske drikke i 2 mod 4.9 kr. i samtlige familier. I 21 var beløbet for de unge steget til 3.8 kr. mod 4.6 kr. for alle familier. Man skal dog her igen være opmærksom på, at de unge familier størrelsesmæssigt er mindre end gennemsnitsfamilien. Statens Uddannelsesstøtte (SU) står ikke alene Udgifterne til SU er vokset betragteligt siden 21, hvor 245. personer tilsammen modtog 6,7 mia. kr. I 211 var dette tal vokset til, at 388. personer tilsammen modtog 14,9 mia. kr. Der er både flere, der modtager SU, og modtagerne får et større beløb på grund af højere takster. Alligevel udgør SU en stadig under halvdelen af de unge uddannelsessøgendes samlede indkomst. Indkomster for uddannelsessøgende mellem år, der modtager SU Pct Øvrig indkomst Dagpenge, kontanthjælp mv. Erhvervsindkomst SU SU-andelen af de unge uddannelsessøgendes indkomst er vokset fra at udgøre 38 pct. af den samlede indkomst i 21 til 42 pct. i 211. Så selv med en forhøjet SU i perioden, har de unge et betydeligt omfang af supplerende indkomst. Flere unge er kommet på offentlig forsørgelse Siden den økonomiske krise slog igennem omkring 28, har stadig flere haft svært ved at forblive på arbejdsmarkedet. Antallet af mennesker i den erhvervsaktive alder, der er på offentlig forsørgelse, er steget 5 pct. fra 794. i 27 til 832. i 212. Men blandt de unge er andelen steget mere, hvilket indikerer, at krisen i høj grad har ramt de unge på vej ind på arbejdsmarkedet. I 27 var 61. unge på år på offentlig forsørgelse. Dette tal var i 212 steget til 92. personer, en stigning på

9 næsten 5 pct. I denne forbindelse skal det huskes, at disse tal ikke dækker uddannelsessøgende på SU. De åriges andel af offentligt forsørgede 3 25 Pct. Kontanthjælp (matchgruppe 2 + 3) 2 15 Registrede ledige i alt 1 5 I alt Støttet beskæftigelse i alt Førtidspension Hvor de unge i 27 udgjorde 8 pct. af alle på offentlig forsørgelse, var andelen steget til 11 pct. i 212. I starten af perioden udgjorde de unge en stærkt stigende andel af de arbejdsløse (nettoledige, se afsnittet Stigende ungdomsarbejdsløshed nedenfor), men de unges andel faldt omkring 29. Dog ligger ungdomsledigheden stadig højere i 212 end i 27. I kølvandet på den økonomiske krise er et stigende antal unge kommet på kontanthjælp. I 27 var 21 pct. af de ikke-aktiverede kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 og 3, dvs. ikke umiddelbart jobklare, unge mellem år. Dette tal var i 212 steget til 28 pct. Ud af samtlige kontanthjælpsmodtagere udgjorde de årige 24 pct. i 27, mens dette steg til 3 pct. i 212. Andelen af unge kontanthjælpsmodtagere, som vurderes umiddelbart arbejdsmarkedsparate, er væsentlig større end for befolkningen som helhed. Under krisen er andelen af arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere faldet for alle, dog mest for de unge. Stigende ungdomsarbejdsløshed Nettoledigheden faldt fra et højdepunkt på 5,8 pct. i 24 til et lavpunkt på 1,8 pct. af arbejdsstyrken i 28. Nettoledighed omfatter personer, der modtager dagpenge fra en a-kasse, og jobklare kontanthjælpsmodtagere, mens bruttoledighed også omfatter de registrerede aktiverede, som skønnes at være jobklare. Med den økonomiske krise fra og med 28 kom der en gradvis stigning i nettoledigheden, så den i 212 lå på 4,4 pct. af arbejdsstyrken. Der er ikke den store forskel i udviklingen i nettoledigheden mellem de unge på 18 til 27 år og til det samlede arbejdsmarked. Når ledigheden går ned, omfatter det også de unge, og omvendt når ledigheden generelt går op, bliver de unge også ramt.

10 Netto- og bruttoledigheden Pct år, netto I alt, netto år, brutto I alt, brutto Forskellen ligger primært i bruttoledigheden. De unges ledighed er fra bundniveauet i 28 til i dag steget mere end ledigheden på resten af arbejdsmarkedet. Det skyldes, at langt flere af de arbejdsmarkedsparate arbejdsløse unge bliver aktiveret i forhold til resten af de arbejdsløse. Antallet af aktiverede unge steg fra 28 til 212 med 173 pct., hvilket skal sammenholdes med, at det samlede antal arbejdsmarkedsparate aktiverede i samme periode steg med 91 pct. Unge ramt særligt hårdt af den økonomiske krise Beskæftigelsen toppede for hele arbejdsmarkedet i 27 med 2,7 mio. beskæftigede, mens de åriges beskæftigelse toppede et år senere med,5 mio. beskæftigede. I 212 var den samlede beskæftigelse faldet til 2,5 mio. personer, mens den for de årige var faldet til,4 mio. personer. Der er dermed forsvundet 184. arbejdspladser fra hele arbejdsmarkedet siden 27. Heraf er 58. arbejdspladser for unge mellem 18 og 27 år forsvundet. Mens det samlede arbejdsmarked har mistet 6,4 pct. af deres arbejdspladser, har de unge mistet 12,4 pct. og dermed en dobbelt så stor andel. De unge er altså beskæftigelsesmæssigt blevet ramt særligt hårdt under den økonomiske krise i forhold til det samlede arbejdsmarked. Ungeandelen af de beskæftigede er dermed faldet fra 17 pct. i 28 til 15 pct. i 212, hvilket også presser flere over i uddannelse. Beskæftigelsen i alt og blandt de årige 6 Tusinde Beskæftigede årige Unges beskæftigelsesandel (højre akse) Pct

11 Brancher inden for handel og transport har den største andel af unge beskæftigede, men ungeandelen er faldet fra 25 pct. i 22 til 24 pct. i 212. Andelen af unge i industrien er faldet voldsomt fra 14 pct. til 9 pct. i perioden, mens andelen af unge i landbruget forblev relativt konstant på ca. 16 pct. De åriges beskæftigelsesandel i brancher Pct Landbrug mm. Industri mm. Bygge og anlæg Handel og transport Information og erhvervsservice Offentlig administration, undervisning, kultur mm. I alt De unge er mere kriminelle end resten af befolkningen I forhold til kriminaliteten i hele befolkningen er de årige mere end dobbelt så kriminelle åriges overkriminalitet i forhold til befolkningen som helhed Indeks Straffelov Færdselslov I alt Særlov Overrepræsentationen af unge er især stor inden for straffelovsafgørelser, der bl.a. dækker sædlighedsforbrydelser og vold. I 21 var denne form for kriminalitet tre gange større for de årige end for befolkningen som helhed. Merkriminaliteten steg frem til 27, hvorefter den er faldet lidt. Inden for særlovene, der bl.a. dækker euforiserende stoffer og våbenovertrædelser, er kriminaliteten blandt unge stadig høj op til dobbelt så høj som for den øvrige befolkning. Her er de unges merkriminalitet dog betydelig mindre end for straffelovsovertrædelsernes vedkommende. Efterkommere af indvandrere er overrepræsenteret i statistikkerne, mens indvandreres kriminalitet ligger lige under niveauet for personer af dansk herkomst. Opgørelsen er korrigeret for forskelle i gruppernes sociale og økonomiske status.

12 Kriminalitetsindeks for de 2-29 årige fordelt efter herkomst Indeks 3 Danskere 24 Danskere 211 Efterkommere 24 Efterkommere Straffelov Færdselslov Særlov Efterkommere udøver 2,5 gange så meget voldskriminalitet som jævnaldrende danskere. Denne andel faldt en smule fra 24 til 211, men ligger fortsat mere end dobbelt så højt som for personer af dansk herkomst. Der er også sket et fald i efterkommernes overtrædelser af særlovene. Til gengæld er der en stigning både i ejendoms- og færdselslovskriminaliteten blandt efterkommere. Den mest markante stigning i efterkommernes overrepræsentation ses inden for overtrædelse af færdselslovene. Vil du vide mere? Til denne artikel er der udvalgt nogle centrale sider af de unges levevilkår i Danmark. Er du blevet nysgerrig efter at vide mere, kan du blandt andet søge og sammensætte tal om unge opgjort på alder i Danmarks Statistiks database Blandt nyere undersøgelser kan i øvrigt nævnes, at SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har udgivet publikationen Børn og unge i Danmark Velfærd og trivsel 21 om 3-19-årige. De lidt ældre årige og deres (mis-)trivsel er emnet for rapporten Når det er svært at være ung i Danmark, som er udgivet af CEFU, Center for Ungdomsforskning, i 211. For europæiske sammenligninger har EU s statistiske kontor Eurostat i 29 udgivet publikationen Youth in Europe a statistical portrait. Du kan udtrække nyere tal opdelt på alder i Eurostats omfangsrige database på hjemmesiden Har du brug for hjælp til databasen, kan du kontakte Danmarks Statistiks Informationsservice på eller telefon

13 5 års samfundsudvikling Tilbage Økonomisk vækst Økonomisk vækst måles normalt som den procentvise ændring i bruttonationalproduktet (BNP) angivet i faste priser, dvs. uden inflation. Der var høje vækstrater og en egentlig højkonjunktur fra sidst i 195'erne til den første oliekrise i 1973 dog med store udsving. Først i 198 erne var der igen fem år med høje vækstrater frem til midten af 198'erne. Væksten gav dog et betydeligt underskud på betalingsbalancen. Økonomien blev strammet, og syv års lavvækst fulgte frem til 1993, hvor et nyt længere opsving startede. Efter en kort periode med lav vækst i årene efter årtusindskiftet fulgte et økonomisk opsving, som i 28 blev afløst af finanskrise, økonomisk nedgang og et historisk stort fald i BNP. Efter to års negativ vækst steg BNP igen lidt i 21 og 211 for atter at falde til minus,5 pct. i 212. Årlig ændring i procent Betalingsbalance, investeringer og opsparing Figuren viser saldoen på betalingsbalancens løbende poster, Danmarks bruttoinvesteringer (opretholdelse og udbygning af produktionsapparatet) og bruttoopsparingen. Opsparingen angiver, hvor stor en del af investeringerne, vi som samfund selv har finansieret. Frem til 199 var der et permanent underskud på betalingsbalancens løbende poster, hvilket betød, at bruttoinvesteringerne oversteg bruttoopsparingen. Derved finansierede udlandet en del af investeringerne. En markant stigning i eksporten af varer og tjenester kombineret med stagnation i importen førte fra 199 til et overskud på betalingsbalancens løbende poster og dermed et opsparingsoverskud. Overskuddet er med undtagelse af 1998 opretholdt siden og udgjorde 5,2 pct. af BNP i 212. Procent af BNP 4 3 Bruttoinvesteringer 2 Bruttoopsparing 1 Betalingsbalance Udlandsgæld og -formue Danmarks nettoformue over for udlandet afhænger i høj grad af udviklingen på betalingsbalancens løbende poster. Alt andet lige stiger udlandsgælden, når der er underskud på betalingsbalancens løbende poster og omvendt. Størrelsen af gælden eller formuen påvirkes dog også af justeringer af aktie- og obligationskurser samt valutakurser. Betalingsbalanceunderskud i årene drev gælden i vejret, så den i årene omkring 199 udgjorde næsten 4 pct. af BNP. Overskud på betalingsbalancen fra 199 og fremefter reducerede gælden, så Danmark i 25 for første gang siden 2. verdenskrig havde nettoformue over for udlandet. I 212 havde Danmark et tilgodehavende over for udlandet svarende til 35 pct. af BNP. Procent af BNP Betalingsbalancen -1-2 Nettoformue

14 Løn og inflation Udviklingen i forholdet mellem forbrugerpriser (inflation) og timeløn er en indikator for reallønnen - et udtryk for den mængde varer og tjenester, der kan købes for lønnen. 196'erne og frem til midten af 197'erne var en periode præget af en betydelig reallønsfremgang, hvor timelønnen steg væsentlig mere end forbrugerpriserne. Denne udvikling vendte i slutningen af 197'erne, da prisstigningerne mere end slugte lønstigningerne. Midt i 198'erne vendte billedet igen med stigende reallønninger. Siden 199'erne har situationen været kendetegnet af lave stigninger i både lønninger og priser, men da lønningerne er steget stærkere end priserne, er der i en årrække sket en forbedring af reallønnen. I 211 krydsede kurverne dog, så priserne er steget mere end lønnen de seneste to år. Årlig ændring i procent 25 Løn i industrien Forbrugerpriser Arbejdsmarkedet Arbejdsløsheden var historisk lav i 196'erne. Efter den første oliekrise i starten af 197'erne steg arbejdsløsheden frem til højkonjunkturen midt i 198'erne. Efter skattereform og kartoffelkur i 1986 steg arbejdsløsheden igen frem til 1994 og faldt derefter frem til midten af 28, hvor den økonomiske og finansielle krise startede. Arbejdsløsheden nåede det laveste niveau i mere end 3 år i juni 28 med 1,7 pct. eller 45. nettoledige, dvs. arbejdsløse der ikke er i aktivering. Fra 28 til 21 blev arbejdsløsheden mere end fordoblet, men har siden været uændret. De seneste år er antallet af efterlønsmodtagere faldet, særligt blandt de 6-62-årige. Dels er det blevet økonomisk attraktivt at vente et par år, dels er pensionsalderen blev nedsat fra 67 til 65 år. Senest er ordningen justeret, så retten til efterløn nedtrappes til at vare kortere og starte ved højere alder for yngre medlemmer af ordningen. Tusinde personer 4 Arbejdsløse Efterløn mv Det offentliges gæld Overskuddet på de offentlige finanser i 196'erne førte til en reduktion af statsgælden, og i begyndelsen af 197'erne var staten stort set gældfri. Med den første oliekrise i 1973 vendte udviklingen drastisk. Gælden voksede eksplosivt frem til 1984, hvorefter den offentlige sektor igen viste overskud, og gælden faldt. Ny forværring af statsfinanserne i begyndelsen af 199'erne fik igen gælden til at stige. Stigningen i renteudgifterne frem til 1985 var et resultat af gældsudviklingen. Faldet i rentebyrden siden 1985 skyldes, ud over en nedbringelse af gælden, et faldende renteniveau. Siden 1993 er de offentlige finanser forbedret og gælden faldet frem til 28, hvor den atter begyndte at stige, fordi den økonomiske krise har medført et offentligt underskud. I 212 svarede den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden) til 46 pct. af årets bruttonationalprodukt. Pct. af BNP 9 Offentlig bruttogæld Offentlig nettogæld Offentlige renteudgifter

15 Mennesker Tilbage I kapitlet Mennesker lægger tabeller og grafik et tiårsperspektiv på mange af livets aspekter. Fx hvor gamle vi kan forvente at blive, hvilke uddannelser vi tager, og hvad vi bruger penge på. Befolkning og uddannelse Danskerne bliver ikke bare flere, den danske befolkning bliver også stadig ældre. Fra 23 til 213 er andelen af ældre på mindst 65 år steget fra 14,8 pct. til 17,8 pct. Den danske folkekirke får færre nye medlemmer hvert år, og tre gange så mange melder sig ud årligt som for ti år siden. 79 pct. af befolkningen er medlemmer. Befolkningens aldersfordeling 213 Fremskrivning 25 Mænd Alder Kvinder Mænd Alder Kvinder Tusinde personer I bogen kan du bl.a. også læse om: fertilitet og aborter vielser og skilsmisser indvandrere, efterkommere og asylansøgere familietyper flytninger elever i skolerne uddannelsesniveau Kultur og medier Siden 23 er andelen af befolkningen, der ordner bankærinder digitalt i netbank mere end fordoblet til 82 pct. Trods stadig flere digitale konkurrenter bliver der udgivet flere skønlitterære bøger end for ti år siden. Biograferne viste det laveste antal film i ti år, men der blev alligevel solgt det højeste antal billetter i perioden, nemlig 13,6 mio. Befolkningens brug af internet Procent af befolkningen Salg Spille/downloade spil og musik Internetbank Søge information om varer og tjenester I bogen kan du bl.a. også læse om: udgivelser af bøger og aviser museer og teatre idræt film og tv danskernes digitale vaner elektronik i hjemmet

16 Arbejdsmarked og sociale forhold Fra et meget lavt niveau på 2,7 pct. arbejdsløse (bruttoledige) i 28 er arbejdsløsheden steget til 6,1 pct. i 212. På ti år er der sket et stort fald i, hvor mange der dør af hjertesygdomme fra 23 pct. til 14 pct. af årets dødsfald i 211. Til gengæld dør lidt flere af kræftsygdomme end tidligere, nemlig 29 pct. Arbejdsløshed tre tal I bogen kan du bl.a. også læse om: beskæftigelse a-kasser og fagforeninger løn pendling overførselsindkomster pension og efterløn boligstøtte børneinstitutioner sygdomme og dødsårsager Indkomst, forbrug og bolig Siden 21 har der været en stigning på 25 pct. i hvor mange mennesker, der er i risiko for fattigdom i Danmark. Det gælder hver fjerde enlige uden børn, men kun en ud af 17 i et par med børn. Samtidig sparer vi i gennemsnit væsentlig mere op end for ti år siden, men bruger en lidt mindre del af vores indkomst på mad og drikke. Risiko for fattigdom, under 6 pct. af medianindkomsten ækvivaleret disponibel indkomst Procent af gruppen Enlige uden børn Enlige med børn Familier Personer i alt Par I bogen kan du bl.a. også læse om: fordelingen af danskernes indkomster på alder, uddannelse og geografi alkohol og tobak sammensætning af forskellige familietypers forbrug boligers alder og type

17 Kriminalitet og trafikulykker Der er sket en halvering af både antallet af trafikdræbte og personer, der kommer til skade i ved færdselsuheld på ti år. Næsten 2. personer kom til skade ved biluheld, som dermed skadede flest. Der faldt 12. domme for overtrædelser af færdselsloven i 212, og det er 52 pct. flere end i 22. Personskader ved trafikulykker Personer Førere og passagerer i biler mv. Cyklister Knallert-3 Fodgængere Motorcyklister Knallert-45 I bogen kan du bl.a. også læse om: overtrædelser af straffelov, færdselslov og særlove trafikulykker tilskadekomne og dræbte i trafikken

18 Erhvervslivet Tilbage Lær om udviklingen i det danske erhvervsliv de seneste ti år indenfor fx landbrug, byggeri og turisme. Tabeller viser tal for en lang række sider af dansk erhvervsliv fra antallet af ansatte i de danske firmaer til, hvor mange biler der kører på vejene og antallet af grise i staldene. Erhvervslivet på tværs Danske firmaer har størst omsætning inden for handel og transport efterfulgt af Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed. Over halvdelen af de danske firmaer har ingen ansatte, mens færre end 1 pct. har mere end 1. Udenlandske firmaer i Danmark er noget større. Her udgør firmaer uden ansatte 16 pct. og dem med mindst 1 på lønningslisten 13 pct. Omsætning Milliarder kroner Kultur, fritid og anden service Offentlig administration, undervisning og sundhed Erhvervsservice Ejendomshandel og udlejning Finansiering og forsikring Information og kommunikation Handel og transport mv. Bygge og anlæg Industri, råstofindvinding og 5 forsyningsvirksomhed Landbrug, skovbrug og fiskeri I bogen kan du bl.a. også læse om: ansatte i forskellige brancher privat og offentlig forskning og udvikling (FoU) ejerformen på danske firmaer værditilvækst i forskellige brancher Landbrug og fiskeri Landbruget bidrager ikke i samme grad som tidligere til den økonomiske vækst i Danmark, men landbrugsproduktion spiller stadig en vigtig rolle - ikke mindst for eksporten. På ti år er andelen af bedrifter på mindst 1 ha vokset fra 15 pct. til 2 pct., men samtidig er andelen af små bedrifter på op til 1 ha også vokset til 26 pct. Landbrugsbedrifter fordelt efter det dyrkede areals størrelse Tusinde bedrifter ,-4,9 ha 5,-9,9 ha 1,-19,9 ha 2,-29,9 ha 3,-49,9 ha 5,-99,9 ha 1, ha + I bogen kan du bl.a. også læse om: landbrugets og fiskeriets nøgletal høstudbytte husdyr i landbruget eksport og forbrug af animalske produkter fiskefartøjer fangst af forskellige slags fisk

19 Industri, byggeri og omsætning af fast ejendom Industrien har øget sin omsætning med 26 pct. fra 2 til 21, men har samtidig fået 3 pct. færre ansatte. Også i byggeriet har der været færre beskæftigede siden 28. Den gennemsnitlige købesum på et enfamilieshus varierede i 211 geografisk fra 7. kr. på Lolland til 6,9 mio. kr. på Frederiksberg. Gennemsnitlig købesum pr. enfamiliehus i almindelig fri handel fordelt efter kommuner. 211 Over 3 mio. kr. 2,5-2,99 mio. kr. 2, - 2,49 mio. kr. 1,5-1,99 mio. kr. 1, - 1,49 mio. kr. Under 1 mio. kr. Geodatastyrelsen I bogen kan du bl.a. også læse om: nøgletal for industri og bygge og anlægsbranchen produktionsindeks for industribrancher geografisk fordeling af byggeriet salg af fast ejendom tvangsauktioner Handel og transport I 213 er 14 pct. af danskernes personbiler mindre end to år gamle, og det er en stigning på 37 pct. siden 23. Til gengæld fylder de gamle biler på mindst 1 år også mere og udgør fire ud af ti biler på vejene. Inden for detailhandlen blev der omsat 4 pct. mere i 21 end i 2. Personbilers alder Tusinde år eller mere 5-9 år 1-4 år Under 1 år I bogen kan du bl.a. også læse om: nøgletal for engros- og detailhandel omsætning og beskæftigelse i handel køretøjer og kørte km på danske veje godstransport transport med tog og fly

20 Turisme I 212 tilbragte en tredjedel flere natten på et dansk hotel end i gange blev der sagt godnat, lidt flere gange af en dansker end en udenlandsk gæst. Overnatninger fordelt efter nationaliteter 25 Millioner Danmark Tyskland Norge Sverige I bogen kan du bl.a. også læse om: turisternes nationaliteter overnatninger på feriehuse, campingpladser mv. turisterhvervets nøgletal

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Ugens tema II Reform af førtidspension og fleksjob: Flere skal inkluderes på arbejdsmarkedet Skattereform ventes at skabe ca. 15.8 job Ugens analyse

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Analysen viser, at Danmark målt på de offentlige finanser og ikke mindst den finanspolitiske holdbarhed ligger helt i top blandt sammenlignelige lande. Målt

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 7 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Finanslovsaftalen for på beskæftigelsesområdet Lidt færre beskæftigede lønmodtagere Ugens tendenser.8 nye jobannoncer i oktober Tal om

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen Ugens tendens I Højeste detailsalg i to år Ugens tendens II Største forbrugertillid siden 2007 Internationalt

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Tættere på stueren end nogensinde

Tættere på stueren end nogensinde Tættere på stueren end nogensinde Hver femte vælger, som stemte på V eller K ved seneste valg, mener nu, at Dansk Folkeparti (DF) skal have ministerposter. Kristian Thulesen Dahl er favorit og slår Pia

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1 Turismen i tal Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark Turismens betydning 1 Indholdsfortegnelse 3 Forord 4 Turismens betydning for det danske samfund 10 Udvikling i dansk turisme 20 Forventet

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Økonomisk-politisk kalender

Økonomisk-politisk kalender Økonomisk-politisk kalender Den økonomisk-politiske kalender for perioden ultimo 2003-2008 indeholder en summarisk oversigt over vigtige økonomisk-politiske indgreb og begivenheder, der kan have betydning

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 TNS Gallup A/S

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere