STATISTISK TIÅRSOVERSIGT Tema: De unges levevilkår

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STATISTISK TIÅRSOVERSIGT 2013. Tema: De unges levevilkår"

Transkript

1 STATISTISK TIÅRSOVERSIGT 213 Tema: De unges levevilkår

2 Statistisk Tiårsoversigt 213 Tema: De unges levevilkår - Video: Unge på kontanthjælp 5 års samfundsudvikling Mennesker Erhvervslivet Økonomien En verden udenfor Økonomisk-politisk kalender Læs mere De unges levevilkår

3 De unges levevilkår Af Preben Etwil Siden offentliggørelsen er der tilføjet en præcisering i afsnittet Flere unge er kommet på offentlig forsørgelse. Ændringen er markeret med rød skrift. Indledning Denne temartikel giver et indblik i udviklingen i de unges levevilkår i Danmark i det seneste tiår. Levevilkår kan dække mange forskellige aspekter af tilværelsen. Her belyses de unges bosætning, tilknytning til uddannelse og arbejdsmarkedet, indkomst og forbrug samt kriminalitet. Afslutningsvis kan du læse om en række andre muligheder for at belyse unges forhold i Danmark og internationalt. Unge mellem 18 og 27 år befinder sig i overgangen fra børn til voksne. De frigør sig fra deres forældre: flytter hjemmefra, tjener egne penge og får et selvstændigt økonomisk råderum. De etablerer sig som enlige eller par og begynder og når måske også at afslutte - en erhvervsuddannelse. Omkring 2-årsalderen flytter de fleste unge hjemmefra og bor i og omkring de store byer. Denne udvikling har været relativ stabil i de seneste ti år. De unge får i stigende grad en længerevarende uddannelse og fravælger traditionelle erhvervsuddannelser. Unge der tager en længerevarende uddannelse starter typisk med en lav indkomst, men overhaler indkomstmæssigt deres jævnaldrende på arbejdsmarkedet omkring 27- årsalderen. Unge, der har taget en studentereksamen, har som regel gennemført deres erhvervskompetencegivende uddannelse efter otte-ni år. De unge, der er på SU, supplerer i væsentlig grad deres indkomst med erhvervsarbejde. Over halvdelen af deres indkomst stammer fra erhvervsarbejde, men andelen er mindre end for ti år siden. Fra 2 til 21 er de unges andel af indkomsterne faldet mere end deres andel af forbruget. De unge forbruger en relativt større del af deres indkomst end gennemsnittet på husleje, transport, restaurantbesøg og elektronisk udstyr. Derimod forbruger de relativt mindre end gennemsnittet på alkohol, afbetaling på ejerboliger samt medicin og briller. Under den økonomiske krise er de unge i stigende grad kommet på offentlig forsørgelse, da de har haft problemer med at finde ledige job på arbejdsmarkedet. De unge, der er på kontanthjælp, er gennemgående mere arbejdsmarkedsparate end gennemsnittet af kontanthjælpsmodtagere. Stigningen i de unges arbejdsløshed har været større end resten af befolkningens, og de unge arbejdsløse er blevet aktiveret i langt højere grad end andre arbejdsløse. De unge især de unge mænd - er mere kriminelle end resten af befolkningen. Især er de overrepræsenteret med hensyn til overtrædelser af straffeloven. Unge efterkommere med indvandrerbaggrund dømmes oftere for kriminalitet end resten af befolkningen, mens indvandrere generelt er på niveau med de øvrige danskere. De unge bor i byerne Andelen af unge 18 til 27-årige har i de seneste ti år stort set været konstant på lige over 12 pct. af befolkningen. De unge er geografisk fordelt meget ulige. Der er tyndt befolket af unge mennesker i danske ø-kommuner som Læsø (3,9), Samsø (4,9) og Fanø (5,4), mens store uddannelseskommuner som Aalborg (17,2), København (2,4) og Århus (21,2) er de store trækplastre, når det gælder unges bosætning. Placering af uddannelsessteder spiller en stor rolle for de unges valg af bopælskommune. Rigtig mange unge, der bor uden for de store uddannelsesbyer, flytter tættere på uddannelsesstederne. Kommunerne rundt om Købehavn samt Esbjerg, Herning og Horsens, der også er store uddannelsesbyer, kommer i næste række, når man ser på ungeandelen af indbyggere i kommunen.

4 De åriges bosætning i 212 Andel årige Over 14 pct. 12,24-13,9 pct. 1, - 12,23 pct. Under 1 pct Geodatastyrelsen I 212 havde 86 af landets i alt 98 kommuner en ungeandel under landsgennemsnittet på 12,2 pct. I 55 kommuner udgør unge mindre end 1 pct. af befolkningen. Det vidner om, at større uddannelsesbyer er med til at udtynde landdistrikterne. Unge kvinder flytter først hjemmefra De unges selvstændiggørelse starter blandt andet med, at de flytter hjemmefra for at prøve kræfter med voksenlivet. Andel hjemmeboende i 212 fordelt efter køn 9 8 Andel, der bor hjemme Mænd I alt Kvinder Alder Fraflytningen tager kraftigt til i 19-årsalderen, og når de unge er omkring 2 år, bor mere end halvdelen for sig selv. Ved 25-årsalderen er mere end 9 pct. flyttet hjemmefra. Mønsteret har ikke ændret sig nævneværdigt i de seneste ti år. Undersøgelser viser, at det ikke er helt ualmindeligt, at unge, der er flyttet hjemmefra, flytter hjem igen for en kortere periode. Færre vælger erhvervsuddannelser, flere vælger lange uddannelser Det har i mange år været et stærkt politisk ønske, at så mange som muligt fik en uddannelse, og at dem, der gik i gang, blev færdige hurtigst muligt.

5 Andel af de 27-årige med udvalgte typer uddannelse 4 Pct Erhvervsuddannelser 25 2 Grundskole Lange videregående uddannelser Når unge er 27 år, er der stadig lidt under 2 procent, der kun har fået en grundskoleuddannelse altså ufaglærte. Denne andel har været relativt stabil i de senere år. Andelen af de 27-årige, der har fået en håndværkerlignende uddannelse (erhvervsuddannelse), er faldende. I 26 havde 34 pct. af de 27-årige en erhvervsfaglig grunduddannelse. Denne andel var faldet til 27 pct. i 212. I samme periode er andelen, der har taget en akademisk uddannelse (lang videregående uddannelse), steget fra 5,4 pct. til 7,5 pct. Akademisk uddannede overhaler jævnaldrendes indkomster som 27-årige Uddannelsesvalg har en betydning for de unges fremtidige indkomstmuligheder. Mens studerende i studieårene ofte tjener mindre end deres jævnaldrende på arbejdsmarkedet, har de en stigende indkomst efter endt uddannelse. Hvis man følger en enkelt årgang, der er født i 1984, fra 21 til 211, kan man se, at personer, der i 211 kun havde en grundskoleuddannelse, har haft en højere gennemsnitlig indkomst end personer med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, helt frem til årsalderen. Men indkomststigningen for de grundskoleuddannede aftager omkring 23-årsalderen. Den akademisk uddannede, der kommer fra et relativt lavt indkomstleje i årsalderen, hvor vedkommende stadig er under uddannelse, passerer allerede omkring det 27. år den grundskoleuddannede, håndværkeren og den mellemuddannede indkomstmæssigt.

6 En årgang 1984 ers indkomstudvikling fra 21 til Tusinde kr. 2 Erhvervsuddannelser 15 Grundskole 1 5 Mellemlange videregående uddannelser Lange videregående uddannelser Alder Flere kvindelige efterkommere får en uddannelse Lidt under 7 pct. af de 27-årige med dansk oprindelse får en erhvervskompetencegivende uddannelse. Niveauet har stort set været stabilt lige siden 24. Blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund i samme aldersgruppe er andelen steget fra 37 pct. i 24 til 47 pct. i 212. Den stigende andel med en erhvervskompetencegivende uddannelse skyldes primært, at flere kvinder uddanner sig. De uddanner sig både i højere grad end tidligere og længere end mændene. Blandt mænd med dansk oprindelse har andelen, der får en uddannelse, været stagnerende de seneste år, mens den uddannede del af de mandlige efterkommere med ikke-vestlig baggrund kun er steget moderat fra et i forvejen meget lavt udgangspunkt. Kønsforskellen er især stor og stigende blandt efterkommere. Andel af de 27-årige med en erhvervskompetencegivende uddannelse Pct. 8 Kvinder, dansk oprindelse I alt, dansk oprindelse 7 6 Mænd, dansk oprindelse Kvinder, ikke-vestlige efterkommere I alt, ikke-vestlige efterkommere Mænd, ikke-vestlige efterkommere Flest kvinder færdige ti år efter studentereksamen Det er en bred politisk målsætning, at studenter kort tid efter at have fået studenterhuen påbegynder og færdiggør en erhvervskompetencegivende uddannelse. Følger man fx en årgang studenter (stx) fra 22, er 7 pct. af kvinderne tre år efter deres eksamen i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Efter ti år er omkring 8 pct. af en studenterårgang enten i gang med eller har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse. Omkring 65 pct. af kvinderne har ti år efter deres studentereksamen gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens dette kun gælder lidt under 6 pct. af mændene.

7 Uddannelsesstatus for studenter (stx) fra 22 på videregående uddannelser 7 6 Pct. Kvinder, fuldførte 5 4 Mænd, fuldførte Kvinder, i gang Mænd, i gang 3 mdr. 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år 1 år periode efter stx De unge forbruger anderledes end resten af befolkningen De unges indkomst- og forbrugsmønstre er for manges vedkommende vævet ind i forældrenes økonomi. Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse måler danskernes forbrug. Den omfatter dog kun unge med en såkaldt selvstændig husholdning, dvs. unge der ikke bor hjemme, på institution eller kollegium. Og da det først er omkring 25-årsalderen, at mere end 9 pct. af de unge er flyttet hjemmefra og dermed har fået en selvstændig økonomi, bygger dette afsnit på de åriges forbrug. De unges husholdninger havde både i 2 og i 21 en samlet disponibel indtægt (til forbrug og opsparing), som udgjorde 73 pct. af gennemsnittet for alle husholdninger. Forbruget er også relativt stabilt. De åriges forbrug lå både i 2 og 21 på 82 procent af befolkningens gennemsnitlige forbrug. Men da de unge gennemsnitligt bor færre i en husholdning end befolkningen generelt, er forskellene i den enkeltes forbrugsmuligheder mindre. De unges forbrugsmønstre adskiller sig dog en del fra, hvordan den øvrige befolkning sammensætter forbruget. De unges indtægter er mindre end gennemsnittet, men de bruger en relativt større del af den på husleje til leje- og andelsboliger, transportydelser (ikke biler, men typisk offentlig transport), restaurantbesøg samt udgifter til telefon og elektrisk udstyr. De unges udgifter til telefon og elektronisk fritidsudstyr er dog faldet relativt i forhold til 2. Da hele befolkningens udgifter til elektronik er steget i perioden, dækker udviklingen over, at det var de unge, der i første omgang købte elektronisk udstyr i stort omfang, hvorefter resten af befolkningen sidenhen har fulgt trop. De unge har dermed som det ses inden for mange nyere forbrugsområder været first movere på dette område.

8 De åriges relative merforbrug Pct Husleje, fast leje af sommerhus mv. Køb af transportydelser Restaurant, hotel mv. Køb af telefon og elektronisk fritidsudstyr mm. De unge bruger både relativt og absolut mindre end gennemsnittet af befolkningen på alkoholiske drikkevarer, afbetaling på ejerboliger (da de ofte bor til leje), samt udgifter til medicin og briller. For eksempel forbrugte de unge familier i gennemsnit 3.5 kr. om året på alkoholiske drikke i 2 mod 4.9 kr. i samtlige familier. I 21 var beløbet for de unge steget til 3.8 kr. mod 4.6 kr. for alle familier. Man skal dog her igen være opmærksom på, at de unge familier størrelsesmæssigt er mindre end gennemsnitsfamilien. Statens Uddannelsesstøtte (SU) står ikke alene Udgifterne til SU er vokset betragteligt siden 21, hvor 245. personer tilsammen modtog 6,7 mia. kr. I 211 var dette tal vokset til, at 388. personer tilsammen modtog 14,9 mia. kr. Der er både flere, der modtager SU, og modtagerne får et større beløb på grund af højere takster. Alligevel udgør SU en stadig under halvdelen af de unge uddannelsessøgendes samlede indkomst. Indkomster for uddannelsessøgende mellem år, der modtager SU Pct Øvrig indkomst Dagpenge, kontanthjælp mv. Erhvervsindkomst SU SU-andelen af de unge uddannelsessøgendes indkomst er vokset fra at udgøre 38 pct. af den samlede indkomst i 21 til 42 pct. i 211. Så selv med en forhøjet SU i perioden, har de unge et betydeligt omfang af supplerende indkomst. Flere unge er kommet på offentlig forsørgelse Siden den økonomiske krise slog igennem omkring 28, har stadig flere haft svært ved at forblive på arbejdsmarkedet. Antallet af mennesker i den erhvervsaktive alder, der er på offentlig forsørgelse, er steget 5 pct. fra 794. i 27 til 832. i 212. Men blandt de unge er andelen steget mere, hvilket indikerer, at krisen i høj grad har ramt de unge på vej ind på arbejdsmarkedet. I 27 var 61. unge på år på offentlig forsørgelse. Dette tal var i 212 steget til 92. personer, en stigning på

9 næsten 5 pct. I denne forbindelse skal det huskes, at disse tal ikke dækker uddannelsessøgende på SU. De åriges andel af offentligt forsørgede 3 25 Pct. Kontanthjælp (matchgruppe 2 + 3) 2 15 Registrede ledige i alt 1 5 I alt Støttet beskæftigelse i alt Førtidspension Hvor de unge i 27 udgjorde 8 pct. af alle på offentlig forsørgelse, var andelen steget til 11 pct. i 212. I starten af perioden udgjorde de unge en stærkt stigende andel af de arbejdsløse (nettoledige, se afsnittet Stigende ungdomsarbejdsløshed nedenfor), men de unges andel faldt omkring 29. Dog ligger ungdomsledigheden stadig højere i 212 end i 27. I kølvandet på den økonomiske krise er et stigende antal unge kommet på kontanthjælp. I 27 var 21 pct. af de ikke-aktiverede kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 og 3, dvs. ikke umiddelbart jobklare, unge mellem år. Dette tal var i 212 steget til 28 pct. Ud af samtlige kontanthjælpsmodtagere udgjorde de årige 24 pct. i 27, mens dette steg til 3 pct. i 212. Andelen af unge kontanthjælpsmodtagere, som vurderes umiddelbart arbejdsmarkedsparate, er væsentlig større end for befolkningen som helhed. Under krisen er andelen af arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere faldet for alle, dog mest for de unge. Stigende ungdomsarbejdsløshed Nettoledigheden faldt fra et højdepunkt på 5,8 pct. i 24 til et lavpunkt på 1,8 pct. af arbejdsstyrken i 28. Nettoledighed omfatter personer, der modtager dagpenge fra en a-kasse, og jobklare kontanthjælpsmodtagere, mens bruttoledighed også omfatter de registrerede aktiverede, som skønnes at være jobklare. Med den økonomiske krise fra og med 28 kom der en gradvis stigning i nettoledigheden, så den i 212 lå på 4,4 pct. af arbejdsstyrken. Der er ikke den store forskel i udviklingen i nettoledigheden mellem de unge på 18 til 27 år og til det samlede arbejdsmarked. Når ledigheden går ned, omfatter det også de unge, og omvendt når ledigheden generelt går op, bliver de unge også ramt.

10 Netto- og bruttoledigheden Pct år, netto I alt, netto år, brutto I alt, brutto Forskellen ligger primært i bruttoledigheden. De unges ledighed er fra bundniveauet i 28 til i dag steget mere end ledigheden på resten af arbejdsmarkedet. Det skyldes, at langt flere af de arbejdsmarkedsparate arbejdsløse unge bliver aktiveret i forhold til resten af de arbejdsløse. Antallet af aktiverede unge steg fra 28 til 212 med 173 pct., hvilket skal sammenholdes med, at det samlede antal arbejdsmarkedsparate aktiverede i samme periode steg med 91 pct. Unge ramt særligt hårdt af den økonomiske krise Beskæftigelsen toppede for hele arbejdsmarkedet i 27 med 2,7 mio. beskæftigede, mens de åriges beskæftigelse toppede et år senere med,5 mio. beskæftigede. I 212 var den samlede beskæftigelse faldet til 2,5 mio. personer, mens den for de årige var faldet til,4 mio. personer. Der er dermed forsvundet 184. arbejdspladser fra hele arbejdsmarkedet siden 27. Heraf er 58. arbejdspladser for unge mellem 18 og 27 år forsvundet. Mens det samlede arbejdsmarked har mistet 6,4 pct. af deres arbejdspladser, har de unge mistet 12,4 pct. og dermed en dobbelt så stor andel. De unge er altså beskæftigelsesmæssigt blevet ramt særligt hårdt under den økonomiske krise i forhold til det samlede arbejdsmarked. Ungeandelen af de beskæftigede er dermed faldet fra 17 pct. i 28 til 15 pct. i 212, hvilket også presser flere over i uddannelse. Beskæftigelsen i alt og blandt de årige 6 Tusinde Beskæftigede årige Unges beskæftigelsesandel (højre akse) Pct

11 Brancher inden for handel og transport har den største andel af unge beskæftigede, men ungeandelen er faldet fra 25 pct. i 22 til 24 pct. i 212. Andelen af unge i industrien er faldet voldsomt fra 14 pct. til 9 pct. i perioden, mens andelen af unge i landbruget forblev relativt konstant på ca. 16 pct. De åriges beskæftigelsesandel i brancher Pct Landbrug mm. Industri mm. Bygge og anlæg Handel og transport Information og erhvervsservice Offentlig administration, undervisning, kultur mm. I alt De unge er mere kriminelle end resten af befolkningen I forhold til kriminaliteten i hele befolkningen er de årige mere end dobbelt så kriminelle åriges overkriminalitet i forhold til befolkningen som helhed Indeks Straffelov Færdselslov I alt Særlov Overrepræsentationen af unge er især stor inden for straffelovsafgørelser, der bl.a. dækker sædlighedsforbrydelser og vold. I 21 var denne form for kriminalitet tre gange større for de årige end for befolkningen som helhed. Merkriminaliteten steg frem til 27, hvorefter den er faldet lidt. Inden for særlovene, der bl.a. dækker euforiserende stoffer og våbenovertrædelser, er kriminaliteten blandt unge stadig høj op til dobbelt så høj som for den øvrige befolkning. Her er de unges merkriminalitet dog betydelig mindre end for straffelovsovertrædelsernes vedkommende. Efterkommere af indvandrere er overrepræsenteret i statistikkerne, mens indvandreres kriminalitet ligger lige under niveauet for personer af dansk herkomst. Opgørelsen er korrigeret for forskelle i gruppernes sociale og økonomiske status.

12 Kriminalitetsindeks for de 2-29 årige fordelt efter herkomst Indeks 3 Danskere 24 Danskere 211 Efterkommere 24 Efterkommere Straffelov Færdselslov Særlov Efterkommere udøver 2,5 gange så meget voldskriminalitet som jævnaldrende danskere. Denne andel faldt en smule fra 24 til 211, men ligger fortsat mere end dobbelt så højt som for personer af dansk herkomst. Der er også sket et fald i efterkommernes overtrædelser af særlovene. Til gengæld er der en stigning både i ejendoms- og færdselslovskriminaliteten blandt efterkommere. Den mest markante stigning i efterkommernes overrepræsentation ses inden for overtrædelse af færdselslovene. Vil du vide mere? Til denne artikel er der udvalgt nogle centrale sider af de unges levevilkår i Danmark. Er du blevet nysgerrig efter at vide mere, kan du blandt andet søge og sammensætte tal om unge opgjort på alder i Danmarks Statistiks database Blandt nyere undersøgelser kan i øvrigt nævnes, at SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har udgivet publikationen Børn og unge i Danmark Velfærd og trivsel 21 om 3-19-årige. De lidt ældre årige og deres (mis-)trivsel er emnet for rapporten Når det er svært at være ung i Danmark, som er udgivet af CEFU, Center for Ungdomsforskning, i 211. For europæiske sammenligninger har EU s statistiske kontor Eurostat i 29 udgivet publikationen Youth in Europe a statistical portrait. Du kan udtrække nyere tal opdelt på alder i Eurostats omfangsrige database på hjemmesiden Har du brug for hjælp til databasen, kan du kontakte Danmarks Statistiks Informationsservice på eller telefon

13 5 års samfundsudvikling Tilbage Økonomisk vækst Økonomisk vækst måles normalt som den procentvise ændring i bruttonationalproduktet (BNP) angivet i faste priser, dvs. uden inflation. Der var høje vækstrater og en egentlig højkonjunktur fra sidst i 195'erne til den første oliekrise i 1973 dog med store udsving. Først i 198 erne var der igen fem år med høje vækstrater frem til midten af 198'erne. Væksten gav dog et betydeligt underskud på betalingsbalancen. Økonomien blev strammet, og syv års lavvækst fulgte frem til 1993, hvor et nyt længere opsving startede. Efter en kort periode med lav vækst i årene efter årtusindskiftet fulgte et økonomisk opsving, som i 28 blev afløst af finanskrise, økonomisk nedgang og et historisk stort fald i BNP. Efter to års negativ vækst steg BNP igen lidt i 21 og 211 for atter at falde til minus,5 pct. i 212. Årlig ændring i procent Betalingsbalance, investeringer og opsparing Figuren viser saldoen på betalingsbalancens løbende poster, Danmarks bruttoinvesteringer (opretholdelse og udbygning af produktionsapparatet) og bruttoopsparingen. Opsparingen angiver, hvor stor en del af investeringerne, vi som samfund selv har finansieret. Frem til 199 var der et permanent underskud på betalingsbalancens løbende poster, hvilket betød, at bruttoinvesteringerne oversteg bruttoopsparingen. Derved finansierede udlandet en del af investeringerne. En markant stigning i eksporten af varer og tjenester kombineret med stagnation i importen førte fra 199 til et overskud på betalingsbalancens løbende poster og dermed et opsparingsoverskud. Overskuddet er med undtagelse af 1998 opretholdt siden og udgjorde 5,2 pct. af BNP i 212. Procent af BNP 4 3 Bruttoinvesteringer 2 Bruttoopsparing 1 Betalingsbalance Udlandsgæld og -formue Danmarks nettoformue over for udlandet afhænger i høj grad af udviklingen på betalingsbalancens løbende poster. Alt andet lige stiger udlandsgælden, når der er underskud på betalingsbalancens løbende poster og omvendt. Størrelsen af gælden eller formuen påvirkes dog også af justeringer af aktie- og obligationskurser samt valutakurser. Betalingsbalanceunderskud i årene drev gælden i vejret, så den i årene omkring 199 udgjorde næsten 4 pct. af BNP. Overskud på betalingsbalancen fra 199 og fremefter reducerede gælden, så Danmark i 25 for første gang siden 2. verdenskrig havde nettoformue over for udlandet. I 212 havde Danmark et tilgodehavende over for udlandet svarende til 35 pct. af BNP. Procent af BNP Betalingsbalancen -1-2 Nettoformue

14 Løn og inflation Udviklingen i forholdet mellem forbrugerpriser (inflation) og timeløn er en indikator for reallønnen - et udtryk for den mængde varer og tjenester, der kan købes for lønnen. 196'erne og frem til midten af 197'erne var en periode præget af en betydelig reallønsfremgang, hvor timelønnen steg væsentlig mere end forbrugerpriserne. Denne udvikling vendte i slutningen af 197'erne, da prisstigningerne mere end slugte lønstigningerne. Midt i 198'erne vendte billedet igen med stigende reallønninger. Siden 199'erne har situationen været kendetegnet af lave stigninger i både lønninger og priser, men da lønningerne er steget stærkere end priserne, er der i en årrække sket en forbedring af reallønnen. I 211 krydsede kurverne dog, så priserne er steget mere end lønnen de seneste to år. Årlig ændring i procent 25 Løn i industrien Forbrugerpriser Arbejdsmarkedet Arbejdsløsheden var historisk lav i 196'erne. Efter den første oliekrise i starten af 197'erne steg arbejdsløsheden frem til højkonjunkturen midt i 198'erne. Efter skattereform og kartoffelkur i 1986 steg arbejdsløsheden igen frem til 1994 og faldt derefter frem til midten af 28, hvor den økonomiske og finansielle krise startede. Arbejdsløsheden nåede det laveste niveau i mere end 3 år i juni 28 med 1,7 pct. eller 45. nettoledige, dvs. arbejdsløse der ikke er i aktivering. Fra 28 til 21 blev arbejdsløsheden mere end fordoblet, men har siden været uændret. De seneste år er antallet af efterlønsmodtagere faldet, særligt blandt de 6-62-årige. Dels er det blevet økonomisk attraktivt at vente et par år, dels er pensionsalderen blev nedsat fra 67 til 65 år. Senest er ordningen justeret, så retten til efterløn nedtrappes til at vare kortere og starte ved højere alder for yngre medlemmer af ordningen. Tusinde personer 4 Arbejdsløse Efterløn mv Det offentliges gæld Overskuddet på de offentlige finanser i 196'erne førte til en reduktion af statsgælden, og i begyndelsen af 197'erne var staten stort set gældfri. Med den første oliekrise i 1973 vendte udviklingen drastisk. Gælden voksede eksplosivt frem til 1984, hvorefter den offentlige sektor igen viste overskud, og gælden faldt. Ny forværring af statsfinanserne i begyndelsen af 199'erne fik igen gælden til at stige. Stigningen i renteudgifterne frem til 1985 var et resultat af gældsudviklingen. Faldet i rentebyrden siden 1985 skyldes, ud over en nedbringelse af gælden, et faldende renteniveau. Siden 1993 er de offentlige finanser forbedret og gælden faldet frem til 28, hvor den atter begyndte at stige, fordi den økonomiske krise har medført et offentligt underskud. I 212 svarede den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden) til 46 pct. af årets bruttonationalprodukt. Pct. af BNP 9 Offentlig bruttogæld Offentlig nettogæld Offentlige renteudgifter

15 Mennesker Tilbage I kapitlet Mennesker lægger tabeller og grafik et tiårsperspektiv på mange af livets aspekter. Fx hvor gamle vi kan forvente at blive, hvilke uddannelser vi tager, og hvad vi bruger penge på. Befolkning og uddannelse Danskerne bliver ikke bare flere, den danske befolkning bliver også stadig ældre. Fra 23 til 213 er andelen af ældre på mindst 65 år steget fra 14,8 pct. til 17,8 pct. Den danske folkekirke får færre nye medlemmer hvert år, og tre gange så mange melder sig ud årligt som for ti år siden. 79 pct. af befolkningen er medlemmer. Befolkningens aldersfordeling 213 Fremskrivning 25 Mænd Alder Kvinder Mænd Alder Kvinder Tusinde personer I bogen kan du bl.a. også læse om: fertilitet og aborter vielser og skilsmisser indvandrere, efterkommere og asylansøgere familietyper flytninger elever i skolerne uddannelsesniveau Kultur og medier Siden 23 er andelen af befolkningen, der ordner bankærinder digitalt i netbank mere end fordoblet til 82 pct. Trods stadig flere digitale konkurrenter bliver der udgivet flere skønlitterære bøger end for ti år siden. Biograferne viste det laveste antal film i ti år, men der blev alligevel solgt det højeste antal billetter i perioden, nemlig 13,6 mio. Befolkningens brug af internet Procent af befolkningen Salg Spille/downloade spil og musik Internetbank Søge information om varer og tjenester I bogen kan du bl.a. også læse om: udgivelser af bøger og aviser museer og teatre idræt film og tv danskernes digitale vaner elektronik i hjemmet

16 Arbejdsmarked og sociale forhold Fra et meget lavt niveau på 2,7 pct. arbejdsløse (bruttoledige) i 28 er arbejdsløsheden steget til 6,1 pct. i 212. På ti år er der sket et stort fald i, hvor mange der dør af hjertesygdomme fra 23 pct. til 14 pct. af årets dødsfald i 211. Til gengæld dør lidt flere af kræftsygdomme end tidligere, nemlig 29 pct. Arbejdsløshed tre tal I bogen kan du bl.a. også læse om: beskæftigelse a-kasser og fagforeninger løn pendling overførselsindkomster pension og efterløn boligstøtte børneinstitutioner sygdomme og dødsårsager Indkomst, forbrug og bolig Siden 21 har der været en stigning på 25 pct. i hvor mange mennesker, der er i risiko for fattigdom i Danmark. Det gælder hver fjerde enlige uden børn, men kun en ud af 17 i et par med børn. Samtidig sparer vi i gennemsnit væsentlig mere op end for ti år siden, men bruger en lidt mindre del af vores indkomst på mad og drikke. Risiko for fattigdom, under 6 pct. af medianindkomsten ækvivaleret disponibel indkomst Procent af gruppen Enlige uden børn Enlige med børn Familier Personer i alt Par I bogen kan du bl.a. også læse om: fordelingen af danskernes indkomster på alder, uddannelse og geografi alkohol og tobak sammensætning af forskellige familietypers forbrug boligers alder og type

17 Kriminalitet og trafikulykker Der er sket en halvering af både antallet af trafikdræbte og personer, der kommer til skade i ved færdselsuheld på ti år. Næsten 2. personer kom til skade ved biluheld, som dermed skadede flest. Der faldt 12. domme for overtrædelser af færdselsloven i 212, og det er 52 pct. flere end i 22. Personskader ved trafikulykker Personer Førere og passagerer i biler mv. Cyklister Knallert-3 Fodgængere Motorcyklister Knallert-45 I bogen kan du bl.a. også læse om: overtrædelser af straffelov, færdselslov og særlove trafikulykker tilskadekomne og dræbte i trafikken

18 Erhvervslivet Tilbage Lær om udviklingen i det danske erhvervsliv de seneste ti år indenfor fx landbrug, byggeri og turisme. Tabeller viser tal for en lang række sider af dansk erhvervsliv fra antallet af ansatte i de danske firmaer til, hvor mange biler der kører på vejene og antallet af grise i staldene. Erhvervslivet på tværs Danske firmaer har størst omsætning inden for handel og transport efterfulgt af Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed. Over halvdelen af de danske firmaer har ingen ansatte, mens færre end 1 pct. har mere end 1. Udenlandske firmaer i Danmark er noget større. Her udgør firmaer uden ansatte 16 pct. og dem med mindst 1 på lønningslisten 13 pct. Omsætning Milliarder kroner Kultur, fritid og anden service Offentlig administration, undervisning og sundhed Erhvervsservice Ejendomshandel og udlejning Finansiering og forsikring Information og kommunikation Handel og transport mv. Bygge og anlæg Industri, råstofindvinding og 5 forsyningsvirksomhed Landbrug, skovbrug og fiskeri I bogen kan du bl.a. også læse om: ansatte i forskellige brancher privat og offentlig forskning og udvikling (FoU) ejerformen på danske firmaer værditilvækst i forskellige brancher Landbrug og fiskeri Landbruget bidrager ikke i samme grad som tidligere til den økonomiske vækst i Danmark, men landbrugsproduktion spiller stadig en vigtig rolle - ikke mindst for eksporten. På ti år er andelen af bedrifter på mindst 1 ha vokset fra 15 pct. til 2 pct., men samtidig er andelen af små bedrifter på op til 1 ha også vokset til 26 pct. Landbrugsbedrifter fordelt efter det dyrkede areals størrelse Tusinde bedrifter ,-4,9 ha 5,-9,9 ha 1,-19,9 ha 2,-29,9 ha 3,-49,9 ha 5,-99,9 ha 1, ha + I bogen kan du bl.a. også læse om: landbrugets og fiskeriets nøgletal høstudbytte husdyr i landbruget eksport og forbrug af animalske produkter fiskefartøjer fangst af forskellige slags fisk

19 Industri, byggeri og omsætning af fast ejendom Industrien har øget sin omsætning med 26 pct. fra 2 til 21, men har samtidig fået 3 pct. færre ansatte. Også i byggeriet har der været færre beskæftigede siden 28. Den gennemsnitlige købesum på et enfamilieshus varierede i 211 geografisk fra 7. kr. på Lolland til 6,9 mio. kr. på Frederiksberg. Gennemsnitlig købesum pr. enfamiliehus i almindelig fri handel fordelt efter kommuner. 211 Over 3 mio. kr. 2,5-2,99 mio. kr. 2, - 2,49 mio. kr. 1,5-1,99 mio. kr. 1, - 1,49 mio. kr. Under 1 mio. kr. Geodatastyrelsen I bogen kan du bl.a. også læse om: nøgletal for industri og bygge og anlægsbranchen produktionsindeks for industribrancher geografisk fordeling af byggeriet salg af fast ejendom tvangsauktioner Handel og transport I 213 er 14 pct. af danskernes personbiler mindre end to år gamle, og det er en stigning på 37 pct. siden 23. Til gengæld fylder de gamle biler på mindst 1 år også mere og udgør fire ud af ti biler på vejene. Inden for detailhandlen blev der omsat 4 pct. mere i 21 end i 2. Personbilers alder Tusinde år eller mere 5-9 år 1-4 år Under 1 år I bogen kan du bl.a. også læse om: nøgletal for engros- og detailhandel omsætning og beskæftigelse i handel køretøjer og kørte km på danske veje godstransport transport med tog og fly

20 Turisme I 212 tilbragte en tredjedel flere natten på et dansk hotel end i gange blev der sagt godnat, lidt flere gange af en dansker end en udenlandsk gæst. Overnatninger fordelt efter nationaliteter 25 Millioner Danmark Tyskland Norge Sverige I bogen kan du bl.a. også læse om: turisternes nationaliteter overnatninger på feriehuse, campingpladser mv. turisterhvervets nøgletal

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Færøerne og Grønland

Færøerne og Grønland og og 1. Det danske riges befolkning Hvis du vil vide mere s Statistik har offentliggjort tal for og helt tilbage til den første Statistiske Årbog i 1896. Både og har i dag deres eget statistikbureau,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Økonomisk overblik. Ny oversigt

Økonomisk overblik. Ny oversigt Ny oversigt Som noget nyt indeholder Konjunkturstatistik nu hver måned en oversigt over udviklingen i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Stort set uændret tilgang til ledighed i januar Stor hjælpepakke på

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Regeringens ungepakke: Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge

Læs mere

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 5, 15. juni 19. juni 9 Indhold: Ugens tema Dansk konkurrenceevne er forbedret, men under pres Ugens tendenser Knap 1.9 personer blev varslet fyret i maj 9 Psykiske lidelser

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 17 Indhold: Ugens tema Ugens analyse I Ugens analyse II Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Bred politisk aftale Bred politisk aftale om kontanthjælpsreform

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 41 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Antallet af anmeldte arbejdsulykker er faldet Økonomien er svagere i de socialøkonomiske virksomheder Ugens tendens Dansk ØMU-underskud

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Væksten i udlandet tendere til at være lidt større end i Danmark, hvilket kan give eksportmuligheder

Væksten i udlandet tendere til at være lidt større end i Danmark, hvilket kan give eksportmuligheder NOTAT 16_1206 - POUL - 20.12. KONTAKT: POUL PEDERSEN - PP@FTF.DK - TLF: 33 36 88 48 Økonomiske nøgletal I lighed med tidligere år har sekretariatet i forbindelse med overenskomstforhandlingernes påbegyndelse

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Hver tiende mellem og 9 år var inaktiv i Ugens tendenser Uændret lønudvikling i de to første kvartaler af Faldende produktion og ordreindgang i industrien

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44, 211 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Underskud 1 mia. kr. større end ventet Ledigheden vil fortsat stige

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Finanslovsaftalen for 13 på beskæftigelsesområdet Ugens tendens Fald i dansk udenrigshandel i september 1 Internationalt Stigende amerikansk beskæftigelse

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge UIndhold:U HTUgens temather HT ud af er i arbejdsstyrkenth HIndvandreres beskæftigelse varierer på tværs af oprindelseslandh HTUgens tendenserth H pct. færre varslede fyringer

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

Europa-Økonomianalyse: Økonomien i EU og Danmark

Europa-Økonomianalyse: Økonomien i EU og Danmark Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 260 Offentligt Europa-Økonomianalyse: Økonomien i EU og Danmark 1 4. H A L V Å R S R A P P O R T F E B R U A R 2 0 1 1 Det Internationale Sekretariat Den økonomiske

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Udfordringer De offentlige finansers holdbarhed Udsigt til lavvækst på den anden side af krisen Offentlige finanser Underskuddene er problematiske: De kan drive

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 2 Indhold: Ugens temaer Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens temaer: Overrepræsentation af indvandrere på kontanthjælp og førtidspension

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Reformer skal skabe. job frem mod Ugens analyse AE: Lav produktivitet er hovedudfordringen for dansk økonomi Ugens tendens Fald i dansk udenrigshandel

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Dansk eksport når ikke så langt ud i verden som eksporten fra mange

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Svagt fald i ledigheden i december 1 Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Knap hver fjerde offentligt ansat er over år Industrien

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

Flere konkurser og tvangsauktioner i april Industriproduktionen steg i marts Salget af personbiler steg i april

Flere konkurser og tvangsauktioner i april Industriproduktionen steg i marts Salget af personbiler steg i april Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 2 Indhold: Ugens tema I Vækstpakke 214: Danmark helt ud af krisen virksomheder i vækst Ugens tema II OECD: Udsigt til positiv vækst i Eurozonen i 214 og 2 Ugens tendens

Læs mere

Konjunktur og arbejdsmarked

Konjunktur og arbejdsmarked Konjunktur og arbejdsmarked Uge 6 2. februar 6. februar 29 Indhold: Nye nøgletal Historisk lav ledighed i 2 trods vending Færre tvangsauktioner, men uændret antal konkurser Ugens tema Skattekommissionens

Læs mere

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Det skæve Danmark Der er stadig stor forskel på rig og på fattig på by og på land

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Stigning i bruttoledigheden på. Ugens analyse Positiv beskæftigelseseffekt af Energiaftalen Ugens tendens Nationalbanken opjusterer vækstskønnet for

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere