Kognitive forstyrrelser og Parkinsons sygdom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kognitive forstyrrelser og Parkinsons sygdom"

Transkript

1 Kognitive forstyrrelser og Parkinsons sygdom Synopsis af: Seminarhold i klinisk neuropsykologi Underviser: Anders Gade Institut for Psykologi Københavns Universitet Vintereksamen 2007/08 (synopsen indeholder antal tegn med mellemrum svarende til 5,8 normalsider) Indholdsfortegnelse Indledning...s Kognitive forstyrrelser og Parkinsons sygdom 1.1 Visuo-spatiale funktioner s Hukommelse... s Styringsfunktioner..... s De underliggende mekanismer 2.1 Dopaminhypotesen s Dopaminerg behandling og kognitiv funktion s Afslutning..s. 8 Referenceliste....s. 8 1

2 Indledning Neuropsykologiske undersøgelser af sygdomme, som hovedsagelig er forbundet med subkortikale strukturer, såsom Parkinsons sygdom (PS), har rettet opmærksomheden mod en mulig forbindelse mellem basalganglierne og kognitive processer. Selv om James Parkinson i 1817 oprindeligt postulerede, at PS ikke påvirker patientens sanser og intellekt, er der i dag større erkendelse af det modsatte. Ud over de klassiske motoriske forstyrrelser: rysten (tremor), muskelstivhed (rigiditet), langsomhed (bradykinesi) og forstyrret balanceevne (postural instabilitet), lider flere PS patienter af kognitive forstyrrelser, som hovedsagelig viser sig som sygdommen progredierer (Levin et al., 1992). Der er dog undersøgelser, der antyder, at patienter kan have forstyrrelser i hukommelse, visuo-spatiale færdigheder samt styringsfunktioner allerede tidligt i sygdomsforløbet (f.eks. Taylor et al., 1990; Cooper et al., 1991). Overbeck & Damholt (2006, s. 44) påpeger, at 40 % af alle PS patienter har lette kognitive vanskeligheder ved diagnostiseringstidspunkt. Hvordan forklares dette med afsæt i de neuropatologiske karakteristika, som er udtalt celletab i substantia nigra samt tilstedeværelsen af Lewy-legemer? Denne synopsis vil omhandle ovennævnte funderen. Grundet synopsens begrænsede omfang afgrænses gennemgangen til de hyppigste kognitive forstyrrelser i sygdommens tidlige fase visuospatiale vanskeligheder, hukommelsesproblemer samt påvirket styringsfunktion. Årsagen hertil er, at disse symptomer, på grund af deres tidlige debut, kan anses at skyldes den subkortikale patologi, som karakteriserer sygdommen. Efterfølgende åbnes op for en perspektivering af bagvedliggende årsager til de aktuelle dysfunktioner, hvor der redegøres for dopaminhypotesen samt L-dopas indflydelse på kognitiv funktion. Således dannes der bro mellem synopsen og det mundtlige oplæg, som vil omhandle de frontostriatale kredsløb, hvormed der afrundes med et forsøg på en bredere og samtidig mere dybdegående forståelse af patologien bag kognitive forstyrrelser ved PS. 2

3 1. Kognitive forstyrrelser og Parkinsons sygdom 1.1 Visuo-spatiale funktioner Visuo-spatiale forstyrrelser er hyppige symptomer ved PS. Litteraturen om emnet viser dog en uenighed om symptomets natur, udbredelse og omfang; dels på grund af hvordan begrebet er defineret, dels hvorledes det måles (Antal et al., 2005). F.eks. fandt Brown & Marsden (1986) ingen signifikant visuo-spatial forstyrrelse hos PS patienter i en undersøgelse, hvor de tog hensyn til motoriske faktorer, der kunne tænkes at påvirke resultaterne. Levin et al. (1990) fandt derimod en visuo-spatial forstyrrelse hos patienter med PS selv efter at hensyn var taget til motoriske vanskeligheders indflydelse på forsøgsudførelsen. De viste også, at visuo-spatiale forstyrrelser ikke optrådte ensartet gennem sygdomsfaserne. Sammenlignet med kontrolpersoner havde patienter i den tidlige fase vanskeligheder med to opgaver ansigtsgenkendelse og geometriske figurer. Patienter i den midterste fase af PS havde nedsat evne i yderligere tre opgaver: verbale figurer, en konstruktionsopgave samt en opgave krævende mental forestilling. Kun patienter med fremskreden PS viste, hvad der kunne betegnes som en generaliseret visuo-spatial forstyrrelse. Levin et als. undersøgelse antyder således en fremadskridende visuo-spatial forstyrrelse forbundet med sygdomsvarighed. Det er sandsynligt, at rækkefølgen af neuropsykologisk forringelse afspejler den tiltagende neurokemiske forstyrrelse forbundet med sygdommens forværring (Levin et al., 1990). Her skal dog tilføjes, at der er stor teoretisk uenighed om ovennævnte, da flere teoretikere hævder, at visuo-spatiale forstyrrelser ved PS højst sandsynligt opstår på grund af nedsatte bearbejdningsressourcer eller styringsfunktioner frem for en specifik forandring i visuo-spatial funktion (Dubois & Pillon, 1997). 1.2 Hukommelse Hukommelsesfunktioner ved PS har både teoretiske og kliniske implikationer. På den ene side udgør denne neurologiske forstyrrelse en model, som kan bidrage til forståelse af forbindelsen mellem neostriatum og indlæring og hukommelse. På det kliniske plan vil en omhyggelig undersøgelse af de mangfoldige processer, som udgør genkaldelse, bidrage til en afklaring af arten af andre associerede forstyrrelser (Taylor et al., 1990). 3

4 Undersøgelser og kliniske observationer viser, at PS patienter kan have vanskeligheder med arbejdshukommelsen. Ved tests, der måler komplekse arbejdshukommelsesfunktioner, og hvor der kræves aktiv informationsbearbejdning, præsterer PS patienter under det normale (Buytenhuijs et al., 1994). De anvendte tests i denne forbindelse afhænger især af arbejdshukommelsens centrale eksekutivfunktion, som derfor forekommer at være kilden til de arbejdshukommelsesvanskeligheder, der ses ved PS (Overbeck & Damholt, 2006, s. 57). Taylor et al. (1990) fandt i deres undersøgelse af PS patienter i tidligt sygdomsforløb, at selv om patienterne viste bevaret episodisk hukommelse, viste de specifikke forstyrrelser i genkaldelse; nærmere betegnet i spontan organisering af det huskede materiale, kildehukommelse og øget følsomhed over for interferens ved indlæring. Andre teoretikere har i forbindelse med hukommelsesvanskeligheder hos PS patienter, ligesom Taylor et al., påpeget en bevarelse af funktioner, der anses som værende styret af temporallapperne. Buytenhuijs et al. (1994) fandt, at PS patienter ikke adskilte sig fra kontrolpersoner, når de skulle løse en opgave, hvor ydre cues var til stede. Derimod viste de en signifikant forringet præsentation, når de skulle løse problemet med afsæt i en indre udviklet strategi. Således viste denne undersøgelse, at PS patienter er påvirkede ved opgaver, som kræver indre (selvstyret) planlægning. Denne tanke støttes af de undersøgelser af PS patienter, der antyder temporallappernes bevarede funktion med hensyn til lagringsprocesser ved indlært semantisk materiale (Dubois et al., 1994; Dubois & Pillon, 1995; Pillon et al., 1996). Da scorer PS patienter inden for normalområdet i modsætning til de tests, hvor de skal anvende eksplicit hukommelse og dermed benytte sig af en informationsorganisering og/eller tidslig rækkefølge (Dubois & Pillon, 1997, s. 3). Disse resultater tyder derfor ligeledes på, at en indre opmærksomhedskontrol, som er nødvendig for at udvikle effektive lagrings- og genkaldelsesstrategier, er påvirket ved PS. Konkluderende kan således siges, at hukommelsesprofilen ved PS adskiller sig fra defekterne i hukommelse hos patienter med Alzheimers sygdom, som, i modsætning til PS patienter, har påvirket lagringsevne ved indlæring samt en manglende evne til at benytte sig af ydre cueing (Zgaljardic et al., 2003). Hermed er der en tydeliggørelse af forskellen mellem et subkortikalt forårsaget hukommelsessyndrom specifikt knyttet til frontostriatale forstyrrelser og et kortikalt hukommelsessyndrom specifikt for en mere kortiko-hippocampal forstyrrelse, der sædvanligvis bevarer fronto-subkortikale kredsløb i tidligt sygdomsstadie (Salmon et al., 2001, s. 115). 4

5 1.3 Styringsfunktioner I lyset af forrige afsnit ser vi en tilbøjelighed til at forklare hukommelsesvanskeligheder hos PS patienter på baggrund af forstyrret styringsfunktion en tendens, der afspejles i den anskuelse, at forstyrret styringsfunktion er den primære kognitive dysfunktion ved PS (Zgaljardic et al., 2003). Zgaljardic et al. (2003) har påpeget, hvorledes PS patienter (med og uden demens) viste forstyrret arbejdshukommelse, trial-and-error indlæring, planlægningsevne, responskontrol, fleksibilitet (set shifting) og opmærksomhedskontrol forstyrrelser, som har været beskrevet på baggrund af vanskeligheder, patienterne kan opleve i forbindelse med at udføre planlagte handlinger eller målrettet adfærd såvel som at opretholde et passende niveau af processeringsressourcer, der er nødvendige for begrebsdannelse og selvstyrende adfærd. En af de hyppigst anvendte tests til vurdering af styringsfunktioner hos patienter med PS er Wisconsin Card Sorting Test (WCST); en test af begrebsdannelse og fleksibilitet (set shifting) (Levin et al., 1992). Bowen et al. (1976 i ibid, 1992, s. 475) fandt ved anvendelse af WCST, at PS patienter opnåede betydeligt færre kategorier og lavede flere non-perseverative fejl end kontrolgruppen. Lees & Smith (1983 i ibid, 1992, s. 475) benyttede en modificeret version af WCST og fandt ligeledes, at PS patienter fuldendte betydeligt færre kategorier. Cooper et al. (1991) fandt, at PS patienter viste en tendens til perservaration uden forstyrret fleksibilitet en tendens, som Levin et al. (1992) kunne bekræfte, da de undersøgte patienter i tidligt sygdomsstadie og fandt, at selv om patienterne klarede det nødvendige antal af kategorier, havde de en tendens til at lave flere perseverative fejl. Til trods for mange kognitive forstyrrelser hos ikke-demente PS patienter har Dubois & Pillon (1995) påpeget, at der er en tilbøjelighed til at betragte disse forstyrrelser som forårsaget en fundamental eller mere generaliseret forstyrrelse: en vanskelighed i adfærdskontrol og regulering ansvarlig for den manglende evne til at ændre eller fastholde mentale sæt eller at udføre komplekse visuospatiale opgaver; en udygtighed til at udvikle effektive strategier og at anvende indre-styret adfærd, som kan forklare forstyrrelser i genkaldelse og problemløsning; en formindskelse i processeringsressourcer og i indre adfærdskontrol, som påvirker PS patienter i opgaver stærkt bebyrdet med kognitive krav. Hvad relevansen eller validiteten af disse hypoteser end er, rummer de alle funktioner under frontallapskontrol, og der er nu generel enighed om, at de 5

6 specifikke kognitive ændringer, der viser sig hos ikke-demente PS patienter, opstår på grund af en frontallapsdysfunktion. Hvordan er dette muligt? 2. De underliggende mekanismer 2.1 Dopaminhypotesen Den primære patologiske forstyrrelse ved PS er degeneration af dopaminerge neuroner i substantia nigra pars compacta, som resulterer i et tab af dopaminholdige projektioner til den dorsale striatum (nucleus caudatus og især putamen) med relativt bevaret dopaminerg aktivitet i den ventrale striatum (Pawha & Koller, 1995; Williams-Gray et al., 2006). Figur: Skematisk snit gennem storhjerne, hjernestamme og rygmarv, hvor man kan se basalganglierne (gengivet fra Werdelin, 2006) Dopaminhypotesen er baseret på ovennævnte og forbliver et rimeligt postulat for en frontal forstyrrelse ved PS. Evidens fra forskellige kilder antyder, at dopaminsystemet i midthjernen spiller en vigtig rolle i bestemte typer af indlæring, hukommelse og styringsfunktioner, som hyppigt er påvirkede ved PS. Dopaminhypotesen foreslår, at forstyrret styringsfunktion hos ikke-demente PS patienter kan opstå på grund af degeneration af dopaminerge neuroner, enten ved nedsat aktivering af præfrontal kortex grundet påvirket nucleus caudatus eller grundet formindsket dopaminaktivitet i 6

7 selve frontallapperne på grund af en degeneration af mesokortikale projektioner. Disse omstændigheder gør det svært for kortikale ressourcer at leve op til kognitive krav. Formindsket dopamin i basalganglierne er, ifølge Kulisevsky (2006, s. 134), forbundet med reduceret hæmning af irrelevante stimuli for en bestemt opgave, mens formindsket dopamin i præfrontal kortex er forbundet med manglende fokuseringseffekt på opgaven. Begge forstyrrelser resulterer i en øget byrde på adfærdsniveauet, hvor patienten synes at løse en opgave, som om han har en sekundær opgave samtidigt. Dopamintab ved PS er ikke begrænset til putamen, men udvider sig mere ventralt i striatum og inddrager ligeledes det mesolimbokortikale dopaminsystem på baggrund af en degeneration af neuroner, der hovedsagelig projicerer fra det ventrale tegmentale område og den mediale substantia nigra pars compacta til neokortex. Den fremtrædende fordeling af dopaminerg innervering gennem adskilte neuronsystemer spiller en væsentlig rolle i koordination og integration af forskellige adfærdsaspekter (ibid, 2006). 2.2 Dopaminerg behandling og kognitiv funktion Behandling af PS er hovedsageligt rettet mod at hæmme sygdomsudvikling og symptombehandle (McPherson & Cummings, 1996). Den mest anvendte og effektive medicinske behandling af PS er levodopa (L-dopa), som tilsigter at øge og derved normalisere dopaminniveauet (Bondi & Tröster, 1997; Kulisevsky, 2006). Medicinen er primært rettet mod at lindre de motoriske forstyrrelser, men der har desuden været en observeret sammenhæng mellem L-dopa behandling og forbedret neuropsykologisk præstation hos PS patienter, især i tidligt sygdomsstadie (Agid et al., 1984, s. 212). Lange et al. (1992 i Lange et al., 1993, s. 476) fandt, at PS patienter i L-dopa behandling, ved seponering af L-dopa, viste nedsat planlægning i Tower of London samt en forringelse i en spatial arbejdshukommelses opgave. Ligeledes viste Lange et al., at PS patienter opnåede flere kategorier i WCST i L-dopa behandling. I modsætning hertil var der ved ophør af L-dopa behandling ikke påvirket visuel hukommelse og indlæring, hvilket således antyder, at effekterne af L-dopa er neuropsykologisk specifikke, og at nogle, men ikke alle, kognitive forstyrrelser ved PS skyldes et tab af central dopaminerg funktion. Hukommelsesforstyrrelser kan skyldes non-dopaminerge mekanismer så som ændringer i kolinerge, noradrenerge, eller serotinerge projektioner til neokortex og hippocampus (ibid, 1993). 7

8 Afslutning Det ovennævnte antyder, at dopamin, eller snarere mangel derpå, påvirker kognitive funktioner ved PS. Men hvordan opstår dette? Hvordan kan en læsion i de nigrostriatale dopaminerge neuroner bevirke frontallapsforstyrrelser? Én forklaring herpå gives af Alexander et al. (1986) de frontostriatale kredsløb, hvilket vil blive diskuteret i det mundtlige oplæg. Referenceliste Agid, Y., Ruberg, M., Dubois, B. & Javoy-Agid, F. (1984): Biochemical Substrates of Mental Disturbances in Parkinson s Disease, Advances in Neurology, vol. 40, red. af Hassler, R.G. & Christ, J.F., Raven Press, New York (6 s) Alexander, G.E., DeLong, M.R. & Strick, P.L. (1986): Parallel organization of functionally segregated circuits linking basal ganglia and cortex, Annual Review of Neuroscience, 9: (24 s) Antal, A., Paulus, W. & Bodis-Wollner, I. (2005): Visuocognitive Dysfunctions in Parkinson s Disease i: Ebadi, M. & Pfeiffer, R.F. (red.): Parkinson s Disease, CRC Press, New York (9 s) Bondi, M.W. & Tröster, A.I. (1997): Parkinson s Disease Neurobehavioral Consequences of Basal Ganglia Dysfunction i: Nussbaum, P.D. (red.): Handbook of Neuropsychology and Aging, Plenum Press, New York (22 s) Brown, R.G. & Marsden, C.D. (1986): Visuospatial Function in Parkinson s Disease, Brain, 109, (15 s) Buytenhuijs, E.L., Berger, H.J.C., Van Spaendonck, K.P.M., Horstink, W.I.M.M., Borm, G.B. & Cools, A.R. (1994): Memory and Learning strategies in patients with Parkinson s Disease, Neuropsychologia, vol. 32, no. 3, (7 s) 8

9 Cooper, J.A., Sagar, H.J., Jordan, N., Harvey, N.S. & Sullivan, E.V. (1991): Cognitive impairments in early, untreated parkinson s disease and its relationship to motor disability, Brain, 114, (24 s) Dubois, B., Pillon, B., Malapani, C., Deweer, B., Vérin, M., Partiaud, A., Defontaines, B., Sirigu, A., Texeira, C. & Agid, Y. (1994): Subcortical dementia and Parkinson s disease: what are the cognitive functions of the basal ganglia? i: Wolters, E. C. & Scheltens, P. (red.): Mental Dysfunction in Parkinson s Disease, ICG publications The Netherlands (13 s) Dubois, B. & Pillon, B. (1995): Do cognitive changes of Parkinson s disease result from dopamine depletion?, Journal of Neural Transmission, 45: (6 s) Dubois, B. & Pillon, B. (1997): Cognitive deficits in Parkinson s disease, Journal of Neurology, 244: 2-8 (6 s) Kulisevsky, J. (2006): The Role of Dopamine in Parkinson s Disease-related Cognitive Dysfunction i: Wolthers, E.C., Berendse, H.W. & Stam, C.J. (red.): Mental Dysfunction in Parkinson s Disease III, VU University Press, Amsterdam (9 s) Lange, K.W., Paul, G.M., Robbins, T.W. & Marsden, C.D. (1993): L-Dopa and Frontal Cognitive Function in Parkinson s Disease i: Advances in Neurology, vol. 60, red. af Narabayashi, H., Nagatsu, T., Yanagisawa N. & Mizuno, Y., Raven Press, New York (4 s) Levin, B.E., Llabre, M.M., Ansley, J., Weiner, J.W. & Sanchez-Ramos, J. (1990): Do Parkinsonians Exhibit Visuospatial Deficits?, Advances in Neurology, vol. 53, red. af Streifler, M.B., Korczyn, A.D., Melamed, E. & Youdim, M.B.H., Raven Press, New York (5 s) Levin, B.E., Tomer, R. & Rey, G.J. (1992): Cognitive Impairments in Parkinson s Disease i: Cedarbaum, J.M. & Gancher, S.T. (red.): Neurologic Clinics, vol. 10, no. 2, (11 s) 9

10 McPherson, S. & Cummings, J.L. (1996): Neuropsychological aspects of Parkinson s disease and parkinsonism i: Grant, I. & Adams, K.M. (red.): Neuropsychological assessment of neuropsychiatric disorders, Oxford University Press, New York (2. udgave) ( ) (23 s) Overbeck, C.W. & Damholt, M.F. (2006): En undersøgelse af den kognitive profil ved Parkinsons sygdom og afgrænsning af faktorer der kan påvirke det kognitive funktionsniveau, Kandidatafhandling ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet (kapitel 4, 28 s) Pahwa, R. & Koller, W.C. (1995): Defining Parkinson s Disease and Parkinsonism i: Ellenberg, J.H., Koller, W.C. & Langston, J.W. (red.): Etiology of Parkinson s Disease, Marcel Dekker, New York (37 s) Pillon, B., Ertle, S., Deweer, B., Sarazin, M., Agid, Y. & Dubois, B. (1996): Memory for spatial location is affected in Parkinson s disease, Neuropsychologia, vol. 34, no. 1, (6 s) Salmon, D.P., Heindel, W.C. & Hamilton, J.M. (2001): Cognitive Abilities Mediated by Frontal- Subcortical Circuits i: Lichter, D.G. & Cummings, J.L. (red.): Frontal-Subcortical Circuits in Psychiatric and Neurological Disorders, The Guilford Press, New York (28 s) Taylor, A.E., Saint-Cyr, J.A. & Lang, A.E. (1990): Memory and Learning in Early Parkinson s Disease: Evidence for a Frontal Lobe Syndrome, Brain and Cognition, 13, (28 s) Werdelin, L. (2006): Parkinsons sygdom, Munksgaard Danmark, København Williams-Gray, C., Barker, R.A., Swainson, R. & Robbins, T.W. (2006): Cognitive Dysfunction in Early Parkinson s Disease i: Wolthers, E.C., Berendse, H.W. & Stam, C.J. (red.): Mental Dysfunction in Parkinson s Disease III, VU University Press, Amsterdam (9 s) Zgaljardic, D.J., Borod, J.C., Foldi, N.F & Mattis, P. (2003): A Review of the Cognitive and Behavioral Sequelae of Parkinson s Disease: Relationship to Frontostriatal Circuitry, Cognitive and Behavioral Neurology, vol. 16, no. 4, (17 s) 10

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 27. oktober 2010 Eksamensnummer: 250 27. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Afasi

Læs mere

Det limbiske system. Carsten Reidies Bjarkam. Ekstern Lektor Anatomi, Institut for Biomedicin, Health Aarhus Universitet

Det limbiske system. Carsten Reidies Bjarkam. Ekstern Lektor Anatomi, Institut for Biomedicin, Health Aarhus Universitet Det limbiske system Carsten Reidies Bjarkam. Ekstern Lektor Anatomi, Institut for Biomedicin, Health Aarhus Universitet Professor, Overlæge, PhD. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Phineas

Læs mere

Laveste debutalder 100/10 5 ~ 5500pt 1 62 år >15 år 22. Incidens Prævalens Debutalder Overlevelse

Laveste debutalder 100/10 5 ~ 5500pt 1 62 år >15 år 22. Incidens Prævalens Debutalder Overlevelse TABEL 1: Hyppigheden af AP og PD fremgår af tabel 1: Parkinsons syge MSA PSP CBD Incidens Prævalens Debutalder Overlevelse Ca 15/10 5 ~ 450 nye /år 3.0 /10 5 ~ 55 nye /år 5.3 /10 5 ~ 97 nye / år 0.92/10

Læs mere

Psykiatrisk sygdom og demens

Psykiatrisk sygdom og demens Psykiatrisk sygdom og demens Ved Overlæge Eva Berthou Demensdagene 2018 Disposition 1. Kognitive skader ved psykisk sygdom a. Skizofreni b. Bipolar sygdom c. Depression 2. Differentialdiagnostiske vanskeligheder

Læs mere

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke

Læs mere

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Naja Liv Hansen, læge, Ph.d. Stud. Center for Sund Aldring, Kbh. Universitet Enhed for funktionel billeddiagnostik, Glostrup

Læs mere

Autisme, motivation og skolevegring

Autisme, motivation og skolevegring Autisme, motivation og skolevegring Psykolog Karen Bøtkjær kab@centerforautisme.dk Program for 6. november 2014: Motivation og neuropsykologi Hvad er forklaringen på skolevegring hos børn og unge med en

Læs mere

Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d.

Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Hukommelses processer generelt Hukommelse hos ældre Generelle problemer hos ældre Kommunikation med ældre AMPS og ældre Hukommelse Et samlebegreb

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Subjektiv hukommelsessvækkelse den tidligste sygdomsfase. Asmus Vogel Nationalt Videnscenter for Demens

Subjektiv hukommelsessvækkelse den tidligste sygdomsfase. Asmus Vogel Nationalt Videnscenter for Demens Subjektiv hukommelsessvækkelse den tidligste sygdomsfase Asmus Vogel Nationalt Videnscenter for Demens Hvad skal vi tage med hjem? Er subjektive klager relateret til demens Forskningskriterier Klinisk

Læs mere

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Voksne med ADHD Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvorhen? Helle Møller Søndergaard Cand. psych. aut., forskningsmedarbejder Forskningsenhed Vest, Herning Center

Læs mere

Start, styr, stop den frontale hjerne og eksekutive funktioner Ida Unmack Larsen, cand. psych., Ph.d. Neurologisk afdeling

Start, styr, stop den frontale hjerne og eksekutive funktioner Ida Unmack Larsen, cand. psych., Ph.d. Neurologisk afdeling Start, styr, stop den frontale hjerne og eksekutive funktioner Ida Unmack Larsen, cand. psych., Ph.d. Neurologisk afdeling Kognitive funktioner Hvad er eksekutive funktioner? Vi kalder dem også styringsfunktioner:

Læs mere

Bilag 1: Neuropsykologiske tests anvendt i de inkluderede studier

Bilag 1: Neuropsykologiske tests anvendt i de inkluderede studier Bilag 1: Neuropsykologiske tests anvendt i de inkluderede studier Der skal gøres opmærksom på, at nedenstående ikke er en udtømmende liste over eksisterende test indenfor de specifikke domæner og underdomæner.

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Velkommen til undervisning.

Velkommen til undervisning. Velkommen til undervisning. Hvad er demens? Demens Sekundær demens Længerevarende lavt stofskifte Udtalte saltforstyrrelser Meget lave B12 Visse blodansamlinger Trykforstyrrelser i hjernen Borrelia Pseudodemens

Læs mere

Synopsis oplæg. - et bud på hvordan en synopsis kan skrives. Åben Universitet 2008. Center for Visual Cognition @ www.psy.ku.

Synopsis oplæg. - et bud på hvordan en synopsis kan skrives. Åben Universitet 2008. Center for Visual Cognition @ www.psy.ku. Synopsis oplæg - et bud på hvordan en synopsis kan skrives Åben Universitet 2008 Synopsisskrivning Introduktion Hvad er en synopsis Krav Disposition Formalia Synopser og feedback Spørgsmål I er, som altid,

Læs mere

Neuropsykologiskundersøgelse ved demensudredning:

Neuropsykologiskundersøgelse ved demensudredning: Neuropsykologiskundersøgelse ved demensudredning: domæner tests demenstyper indikationsområder Dansk Geriatrisk Selskab s årsmøde Klarskovgård, marts 2014 ved Peter Bruhn 1 Diagnostiske demenskriterier

Læs mere

Tak for sidst, for en rigtig god og velbesøgt aften, med 35 Social og Sundheds Assistenter, som hørte om Parkinson.

Tak for sidst, for en rigtig god og velbesøgt aften, med 35 Social og Sundheds Assistenter, som hørte om Parkinson. Tak for sidst, for en rigtig god og velbesøgt aften, med 35 Social og Sundheds Assistenter, som hørte om Parkinson. Neurolog Bjarke A Rogvi-Hansen fortalte om Parkinson på en levende og spændende måde,.

Læs mere

Kognitive skader ved

Kognitive skader ved Kognitive skader ved MS Af Troels Jensen Ved neuropsykologisk testning af sklerosepatienter er der en særlig risiko for at overse de hyppigt forekommende lette kognitive vanskeligheder Omkring 350 danskere

Læs mere

ADHD fra barndom til voksenalder

ADHD fra barndom til voksenalder ADHD fra barndom til voksenalder Temadag i Dansk Psykolog Forenings Selskab for Misbrugspsykologi Fredericia d. 18. november 2009 Psykolog Glennie Marie Almer Københavns Universitet, Universitetsklinikken

Læs mere

NON-MOTORISKE SYMPTOMER VED PARKINSONS SYGDOM. Tove Henriksen, overlæge Neurologisk afdeling, Bispebjerg Hospital

NON-MOTORISKE SYMPTOMER VED PARKINSONS SYGDOM. Tove Henriksen, overlæge Neurologisk afdeling, Bispebjerg Hospital NON-MOTORISKE SYMPTOMER VED PARKINSONS SYGDOM 23.10. 2018 Tove Henriksen, overlæge Neurologisk afdeling, Bispebjerg Hospital medicinbivirkninger, T. Henriksen 2017 PATOLOGI PS, DPF 2013, T Henriksen PATOLOGI

Læs mere

ALZHEIMER. Sygdomsindsigt ved ALZHEIMER

ALZHEIMER. Sygdomsindsigt ved ALZHEIMER ALZHEIMER Sygdomsindsigt ved ALZHEIMER Patienter med Alzheimers sygdom kan have svært ved at indse deres vanskeligheder, men forskningen på området er tvetydig. Skyldes det sygdommen, eller uklarhed i

Læs mere

LÆRING MED EN HJERNE, DER FUNGERER ANDERLEDES

LÆRING MED EN HJERNE, DER FUNGERER ANDERLEDES HJERNE OG LÆRING NOVEMBER 2014 LÆRING MED EN HJERNE, DER FUNGERER ANDERLEDES LOUISE BØTTCHER, LEKTOR, UNI VERSITET Hvis man har en hjerne, der er anderledes fx på grund af en medfødt hjerneskade, hvad

Læs mere

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Torsdag den 8. januar 2015 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod Parkinsons sygdom

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod Parkinsons sygdom Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod Parkinsons sygdom Medicintilskudsnævnet har modtaget bidrag fra følgende: Danmarks Apotekerforening UCB Medicintilskudsnævnet, 8. september 2015 København,

Læs mere

Første del af aftenens oplæg

Første del af aftenens oplæg ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.

Læs mere

Når kuren kommer udfordringer for demensvenligt Norden. Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens DemensDagene 2018

Når kuren kommer udfordringer for demensvenligt Norden. Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens DemensDagene 2018 Når kuren kommer udfordringer for demensvenligt Norden Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens DemensDagene 2018 Alzheimers sygdom, kliniske kriterier (NIA-AA, 2011) Tidlig og mere præcis diagnose

Læs mere

ALT OM BLÆREPROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM BLÆREPROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM BLÆREPROBLEMER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DE? Blæreproblemer defineres som alle de symptomer, der resulterer fra utilstrækkelig blærefunktion. To slags urinvejsdysfunktion

Læs mere

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Hvad er kognition? Mentale processer som inkluderer opmærksomhed,

Læs mere

Udfordringer og demenskoordinatorens rolle ved kombination af sygdommene ALS og FTD. Birgit J. Hovmand Schjøtt

Udfordringer og demenskoordinatorens rolle ved kombination af sygdommene ALS og FTD. Birgit J. Hovmand Schjøtt Udfordringer og demenskoordinatorens rolle ved kombination af sygdommene ALS og FTD Birgit J. Hovmand Schjøtt RehabiliteringsCenter for Muskelsvind (RCFM) www.rcfm.dk Program Noget om ALS Noget om FTD

Læs mere

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN ALT OM HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Hukommelsestab og tab af koncentration er almindelige kognitive problemer hos patienter med sklerosems

Læs mere

SPROG OG ARBEJDSHUKOMMELSE

SPROG OG ARBEJDSHUKOMMELSE SPROG OG ARBEJDSHUKOMMELSE UCC 31. JANUAR 2019 STADIER Træning Sensorisk hukommelse Selektiv opmærksomhed Indkodning Genkaldelse Korttidshukommelse Langtidshukommelse Lagrer kortvarigt sensoriskeindtryk

Læs mere

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet DKDK Årskursus 11/9-15 Publicerede artikler I. Salem, LC; Andersen, BB; Nielsen R; Jørgensen MB; Rasmussen,

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

INTRODUKTION TIL AUTISME

INTRODUKTION TIL AUTISME INTRODUKTION TIL AUTISME d. 18 maj, kl. 19-21 V. Psykolog Lise S. Westermann PROGRAM Program Hvad er autismespektrumforstyrrelser Diagnoser Komorbiditet Diagnosesystemer Hvilke udfordringer og styrker

Læs mere

Demens. Peter Roos Speciallæge i neurologi

Demens. Peter Roos Speciallæge i neurologi Peter Roos Speciallæge i neurologi Indhold begrebet Kognitive funktioner Specifikke demenssygdomme Udredning for demens Medicinsk behandling af demens Adfærdsforstyrrelser ved demens (BPSD) 31te januar

Læs mere

Børn kan ikke lade være med at lære

Børn kan ikke lade være med at lære Børn kan ikke lade være med at lære er læge og hjerneforsker. Han har været lektor (hjerneforsker) ved Århus Universitet, seminarierektor ved Skive Seminarium, udviklings- og forskningschef ved Vejlefjord

Læs mere

Neuropædagogik og demens

Neuropædagogik og demens - Hvad kan neuropædagogikken byde ind med?? 1 Indhold Hvad er neuropædagogik? Neuropsykologiske processer: - Arousal - Sansning og perception - Venstre og højre hjernehalvdel - Hukommelse - Eksekutive

Læs mere

Neurodegenerative lidelser.

Neurodegenerative lidelser. Neurodegenerative lidelser. Formiddagens program. 09.30 09.50: Hvad er demens? 09.50 10.30: Alzheimers demens. 11.00-11.15: Pause. 11.15 11.45: Frontotemporal demens. 11.45-12.00: At være pårørende til

Læs mere

Affektive lidelser og kognition

Affektive lidelser og kognition Affektive lidelser og kognition Kognition..? Tænkning Erkendelse, forarbejdning, integration og anvendelse af viden Hvordan er tænkningen påvirket? Basale funktioner - aktivering af opmærksomheden Tempoet

Læs mere

Beskrivelse af forskellene mellem WISC-V og WISC-IV

Beskrivelse af forskellene mellem WISC-V og WISC-IV Beskrivelse af forskellene mellem WISC-V og WISC-IV Nedenfor vises en oversigt over de forandringer, der er blevet gennemført i forbindelse med revideringen af WISC-IV til WISC-V. Først beskrives ændringer,

Læs mere

NEUROPSYKOLOGI - hvad kan den bruges til?

NEUROPSYKOLOGI - hvad kan den bruges til? NEUROPSYKOLOGI - hvad kan den bruges til? Lektor Hana Malá Rytter, cand.psych., Ph.D. The Unit for Cognitive Neuroscience (UCN) og Center for Integrative Cognitive Neuroscience (CInCoN), Københavns Universitet

Læs mere

RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen

RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II Medicin 5. semester DATO: 15. februar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

En undersøgelse af den kognitive profil ved Parkinsons sygdom

En undersøgelse af den kognitive profil ved Parkinsons sygdom En undersøgelse af den kognitive profil ved Parkinsons sygdom - og afgrænsning af faktorer der kan påvirke det kognitive funktionsniveau Kandidatafhandling af: Camilla W. Overbeck, Institut for psykologi,

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 4. Januar timer skriftlig eksamen

ORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 4. Januar timer skriftlig eksamen AALBORG UNIVERSITET ORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester DATO: 4. Januar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Alzheimers sygdom med særlig fokus på den semantiske hukommelse i det tidlige forløb. af Selma Nielsen & Kristoffer Petterson

Alzheimers sygdom med særlig fokus på den semantiske hukommelse i det tidlige forløb. af Selma Nielsen & Kristoffer Petterson Alzheimers sygdom med særlig fokus på den semantiske hukommelse i det tidlige forløb af Selma Nielsen & Kristoffer Petterson Synopsis i Neuro- og Informationspsykologi Vejleder: Anders Gade Institut for

Læs mere

May 18th 2015 / Karina Fog, Director Neurodegeneration in vitro

May 18th 2015 / Karina Fog, Director Neurodegeneration in vitro HVORDAN ANVENDES SUNDHEDSDATA/PATIENT MATERIALE I OFFENTLIGT-PRIVAT SAMARBEJDE TIL AT SKABE BEDRE BEHANDLING AF PATIENTER MED DEMENS- OG PARKINSON S SYGDOM? May 18th 2015 / Karina Fog, Director Neurodegeneration

Læs mere

Hjernen i et neuropsykologisk perspektiv

Hjernen i et neuropsykologisk perspektiv Hvad er neuropsykologi? Hvad er kognition? Hjernen i et neuropsykologisk perspektiv Hvor ved vi det fra? Neuropsykolog Sara Holm Hvad er en neuropsykolog? Hvem er hun?! Program 10 Pause Pause 9 5 8 7 6

Læs mere

Obligatorisk litteratur: Wæhrens, Winkel og Jørgensen: Neurologi og neurorehabilitering 2. Udgave Munksgaard 2013, kap. 20 og 21

Obligatorisk litteratur: Wæhrens, Winkel og Jørgensen: Neurologi og neurorehabilitering 2. Udgave Munksgaard 2013, kap. 20 og 21 Studieplan Fysioterapiteori og metode Neurologisk Fysioterapi FYS712 Forår 2014 Obs! fremmøde er obligatorisk til timerne hos Neurorehabiliteringen, Ringe 12/2-2014 Apopleksi II Fysioterapiteori og metode

Læs mere

Hvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk

Hvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk Hvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk Disposition Hjernens udvikling Sprogets udvikling Hukommelse & læring Hjernens

Læs mere

Meeting the Dragon Nordisk konference om dobbeltdiagnose i København 6. og 7. juni Henrik Thiesen, SundhedsTeam Københavns Kommune

Meeting the Dragon Nordisk konference om dobbeltdiagnose i København 6. og 7. juni Henrik Thiesen, SundhedsTeam Københavns Kommune Meeting the Dragon Nordisk konference om dobbeltdiagnose i København 6. og 7. juni 2019. Henrik Thiesen, SundhedsTeam Københavns Kommune Stigende opmærksomhed på psykisk sygdom Begyndende interesse for

Læs mere

Den Visuelle Hjerne. Folkeuniversitetet. Introduktion. Torsdag d. 6. november 17.15-19.00. Auditorium 28. Købmagergade 50, opgang B th.

Den Visuelle Hjerne. Folkeuniversitetet. Introduktion. Torsdag d. 6. november 17.15-19.00. Auditorium 28. Købmagergade 50, opgang B th. Folkeuniversitetet Introduktion Torsdag d. 6. november 17.15-19.00 Købmagergade 50, opgang B th. Auditorium 28 Forelæsningsrække Introduktion til hjernen og visuel perception ved Thomas Alrik Sørensen

Læs mere

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Hvad er ADHD? ADHD og hjernen ADHD og kernesymptomer Pædagogiske virkemidler

Læs mere

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle

Læs mere

ADHD Konferencen 2016

ADHD Konferencen 2016 ADHD Konferencen 2016 Temaspor 4: Voksne med ADHD at håndtere livet med diagnosen. Autoriseret psykolog Tina Gents, Ekkenberg & Larsen Netværk København, Ekkenberg Netværk Slagelse Neuro biologisk / psykologisk

Læs mere

Mental retardering. Jens Lund Overlæge dr.med. Region Nordjylland. Oktober 2014

Mental retardering. Jens Lund Overlæge dr.med. Region Nordjylland. Oktober 2014 Mental retardering Jens Lund Overlæge dr.med. Region Nordjylland Oktober 2014 Lovgrundlag Straffeloven, 3. kapitel Strafbarhedsbetingelser 16. Personer der på gerningstiden var utilregnelige på grund af

Læs mere

Hvem er jeg Hvordan klarer patienterne sig i efterforløbet. 01.06.11 startede projekt neuropsykologisk vurdering af neuropsykiatriske sequela efter

Hvem er jeg Hvordan klarer patienterne sig i efterforløbet. 01.06.11 startede projekt neuropsykologisk vurdering af neuropsykiatriske sequela efter Hvem er jeg Hvordan klarer patienterne sig i efterforløbet. 01.06.11 startede projekt neuropsykologisk vurdering af neuropsykiatriske sequela efter CNS infektion. Formålet med projektet, som var 2 åring,

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

ADHD. Overordnet orientering Tina Gents 1

ADHD. Overordnet orientering Tina Gents 1 ADHD Overordnet orientering 1 AD/HD AD - Attention deficit HD - Hyperactivity disorder Problemer med: Opmærksomhed Hyperaktivitet Impulsivitet 2 3 typer ADHD A D D H D + I A = opmærksomhed H = hyperaktivitet

Læs mere

FTD FrontoTemporal Demens Pande-Tindingelaps demens

FTD FrontoTemporal Demens Pande-Tindingelaps demens FTD FrontoTemporal Demens Pande-Tindingelaps demens overlæge, PhD Hukommelsesklinikken Nationalt Videnscenter for Demens Neurologisk Klinik, Rigshospitalet Isselap Pandelap Nakkelap Tindingelap F + T =

Læs mere

ADHD: EN NEUROBIOLOGISK FORSTYRRELSE? Thomas Habekost

ADHD: EN NEUROBIOLOGISK FORSTYRRELSE? Thomas Habekost 647 Psyke & Logos, 2010, 31, 647-667 ADHD: EN NEUROBIOLOGISK FORSTYRRELSE? Thomas Habekost Attention Deficit Hyperactivity Disorder (ADHD) er en af de mest omdiskuterede børnepsykiatriske forstyrrelser.

Læs mere

Responshæmning og det orbitale frontostriatale kredsløb hos OCD-patienter

Responshæmning og det orbitale frontostriatale kredsløb hos OCD-patienter Responshæmning og det orbitale frontostriatale kredsløb hos OCD-patienter Vintereksamen 2010/11 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Responshæmning i OCD... 2 3. Et neuralt grundlag for OCD?... 3 4.

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN

KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN KERNE-FORSTYRRELSER VED AFFEKTIV LIDELSE Basale funktioner - aktivering af opmærksomheden Tempoet Opmærksomheden Spændvidde

Læs mere

Formålet med dette papir Give overblik over typiske syn på motorisk læring Kende kritikpunkter til dem Kende pædagogens rolle ift.

Formålet med dette papir Give overblik over typiske syn på motorisk læring Kende kritikpunkter til dem Kende pædagogens rolle ift. Formålet med dette papir Give overblik over typiske syn på motorisk læring Kende kritikpunkter til dem Kende pædagogens rolle ift. dem Sensorisk input Closed Loop Motorisk output Sherrington 1906 1 Sensorisk

Læs mere

Neuropsykologisk undersøgelse af præfrontale funktioner ved demensudredning

Neuropsykologisk undersøgelse af præfrontale funktioner ved demensudredning Neuropsykologisk undersøgelse af præfrontale funktioner ved demensudredning - Analyse af Wisconsin kortsortering og Seks Elementer (modificeret) Speciale udarbejdet af Laila Clemmensen Vejleder: Anders

Læs mere

Hvad er demens. Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens

Hvad er demens. Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens Hvad er demens Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens Nationalt Videnscenter for Demens 5. maj 2017 Demenssygdomme Demens er ikke en naturlig følge af at blive

Læs mere

KOGNITIVE FØLGER EFTER BRUG AF RUSMIDLER

KOGNITIVE FØLGER EFTER BRUG AF RUSMIDLER KOGNITIVE FØLGER EFTER BRUG AF RUSMIDLER Den kognitive pyramide overblik abstraktion problemløsning arbejdshukommelse sprogfunktion visuel/rumlig funktion indlæring og hukommelse regulering af opmærksomhed

Læs mere

FORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK

FORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK ALEXANDERTEKNIK OG POSTURAL MUSKELTONUS En artikel med titlen Increased dynamic regulation of postural tone through Alexander Technique training publiceret i Elsevier' s Human Movement Science beskriver,

Læs mere

Myter og fakta om Alkohol og demens

Myter og fakta om Alkohol og demens Myter og fakta om Alkohol og demens Seminar DKDK Birgitte Bo Andersen Nationalt Videnscenter for Demens Alkohol og demens 10. september 2015 Hvor stort er problemet i DK? Danmark: 860.000 er alkoholstorforbrugere

Læs mere

Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Kursusforløbet Modul 1: Hvad er Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Modul 3: Inspiration

Læs mere

Dyskalkuli en nødvendig og mulig diagnose?

Dyskalkuli en nødvendig og mulig diagnose? Dyskalkuli en nødvendig og mulig diagnose? Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I Region Nordjylland er der i august 2012 igangsat et projekt Unge med

Læs mere

Dato: Præsenteret af: e-stimate international. Powered by e-stimate

Dato: Præsenteret af: e-stimate international. Powered by e-stimate IQ test Navn: Nihil Nomen Dato: 17.10.2019 Præsenteret af: e-stimate international Powered by e-stimate Indholdsfortegnelse Forside Side 01 Indholdsfortegnelse Side 02 Tolkning Side 03 Forklaring Side

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig

Læs mere

RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen

RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester DATO: 15. februar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 1 Parkinsons sygdom Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt, om patienter henvist

Læs mere

Demenssygdomme og høretab

Demenssygdomme og høretab Demenssygdomme og høretab - Neuropsykolog Hukommelsesklinikken - Rigshospitalet Nationalt Videnscenter for Demens Hørekonference november 2012 NB! Materialet her er stillet til rådighed for Høreforeningen

Læs mere

Når hukommelsen svigter hvilke muligheder er der for at udsætte demens? Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens

Når hukommelsen svigter hvilke muligheder er der for at udsætte demens? Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens Når hukommelsen svigter hvilke muligheder er der for at udsætte demens? Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens Demensforandringer udvikler sig gennem mange år (hele livet?)

Læs mere

Kognitive forstyrrelser ved Huntingtons sygdom

Kognitive forstyrrelser ved Huntingtons sygdom INSTITUT FOR PSYKOLOGI KØBENHAVNS UNIVERSITET Kognitive forstyrrelser ved Huntingtons sygdom - En oversigt over litteraturen og en sammenligning af to screeningstest anvendt på dansk materiale Specialeafhandling

Læs mere

Indsatser til forældre i konflikt kan forbedre børns livschancer

Indsatser til forældre i konflikt kan forbedre børns livschancer Indsatser til forældre i konflikt kan forbedre børns livschancer Der findes et væld af interventioner, kurser og indsatser, der har til formål at styrke parforhold og forebygge brud - blandt andet gennem

Læs mere

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling

Læs mere

Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem

Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Hvad er demens Demens hos udviklingshæmmede

Læs mere

Motivation, belønning og afhængighed

Motivation, belønning og afhængighed Motivation, belønning og afhængighed Af Anders Gade Motivation stammer fra ordet»movere«, at bevæge. Så motivation er det, som bevæger, flytter og tilskynder os.»ratbots«er en slags robotter, men de er

Læs mere

Vaskulær demens Demensdagene 2013. Hans Brændgaard Demensklinikken Aarhus Universitetshospital

Vaskulær demens Demensdagene 2013. Hans Brændgaard Demensklinikken Aarhus Universitetshospital Vaskulær demens Demensdagene 2013 Hans Brændgaard Demensklinikken Aarhus Universitetshospital Demens Hukommelsessvækkelse især for nye data Svækkelse af mindst en anden cognitiv funktion: tale, geografisk

Læs mere

COPING MED KOMPLEKSE SYMPTOMER I HVERDAGEN HOS PATIENTER MED PARKINSON ET MIXED METHODS STUDIE

COPING MED KOMPLEKSE SYMPTOMER I HVERDAGEN HOS PATIENTER MED PARKINSON ET MIXED METHODS STUDIE COPING MED KOMPLEKSE SYMPTOMER I HVERDAGEN HOS PATIENTER MED PARKINSON ET MIXED METHODS STUDIE 5. Nationale Neurokonference Middelfart 23. - 24.05.2018 Trine Hørmann Thomsen, cand.cur., ph.d.-studerende

Læs mere

TALE- OG SYNKE- PROBLEMER

TALE- OG SYNKE- PROBLEMER ALT OM TALE- OG SYNKE- PROBLEMER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Taleproblemer defineres som vanskeligheder ved eller manglende evne til at udtale ord og, som følge heraf, til

Læs mere

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved.

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. 1 Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. Vedholdenhed og opmærksomhed. En del børn, der har svært ved den vedholdende opmærksomhed, er også tit motorisk urolige.

Læs mere

Kognitive problemer hos elever med epilepsi

Kognitive problemer hos elever med epilepsi Vibeke Hansen, konsulent, Videnscenter om Epilepsi Kognitive problemer hos elever med epilepsi Selvom mange børn med epilepsi er normaltbegavede og klarer sig i skolen på lige fod med kammerater uden epilepsi,

Læs mere

Betydning af fysisk aktivitet for kognitiv funktion og indlæring Folkeskolereformen - bevægelse Svend Sparre Geertsen, postdoc Center for Holdspil og Sundhed (CHS) Sektion: Fysisk aktivitet og hjernen

Læs mere

ALS FORSKNING: GENER OG PIPELINE MEDICIN. Páll Karlsson. Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital

ALS FORSKNING: GENER OG PIPELINE MEDICIN. Páll Karlsson. Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital : GENER OG PIPELINE MEDICIN Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital OSLO, 24 OKTOBER 2015 1 AARHUS M.Sc. i neuro-biologi (2009) fra Aarhus Ph.d. i medicin (2013)

Læs mere

DEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET

DEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET DEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET Tidlige tegn på demens opsporing og udredning Geriatrisk Afdeling G OUH Svendborg Sygehus Soeren.Jakobsen@rsyd.dk Søren Jakobsen 16-04-2019 National

Læs mere

Hash I psykiatrisk perspektiv

Hash I psykiatrisk perspektiv 18. november 2015 Hash i psykiatrisk perspektiv Danny Reving, overlæge, KABS Stjernevang 18. November 2015 danny.reving@glostrup.dk Hash I psykiatrisk perspektiv 1 Baggrund Uddannet læge 2006 Region Hovedstadens

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt

Læs mere

Workshop 2. Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer

Workshop 2. Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer Workshop 2 Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer Jesper Lundbye-Jensen, Københavns Universitet Anne Kær Thorsen, RICH, Syddansk Universitet Forsøg med læring

Læs mere

Sprogets byggeklodser og hjernens aktivitet ved sproglige processer Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Sprogets byggeklodser og hjernens aktivitet ved sproglige processer Regionshospitalet Hammel Neurocenter Sprogets byggeklodser og hjernens aktivitet ved sproglige processer Lisbeth Frølund, cand. mag. i audiologopædi Formål med sprog Udtrykke behov Give/modtage information Udveksle holdninger, følelser m.m.

Læs mere

Rementia. en overset mulighed 9.9.2015. Knud Erik Jensen Selvstændig underviser og konsulent

Rementia. en overset mulighed 9.9.2015. Knud Erik Jensen Selvstændig underviser og konsulent Rementia en overset mulighed 9.9.2015 Knud Erik Jensen Selvstændig underviser og konsulent Udvikling og Dokumentation Udvikling@jensen.mail.dk 31214307 http://www.knuderikjensen.dk Rementia og rementing

Læs mere