Dysleksi: symptomer, årsager og følger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dysleksi: symptomer, årsager og følger"

Transkript

1 Dysleksi: symptomer, årsager og følger Biblioteket som ressource i dyslektikeres studie- og arbejdsliv Elisabeth Arnbak Center for Grundskoleforskning, DPU

2 Indhold 1. Centrale komponenter i læsning 2. Symptomer på og årsager til dysleksi 3. Kognitive og sociale følger af dysleksi 4. Funktionel læsefærdighed et must i et vidensamfund 5. Individuelle og sociale faktorers betydning for omfanget af læsevanskeligheder 6. Kompensatoriske redskabers muligheder for at hjælpe dyslektiske elever til en funktionel læsefærdighed 7. Biblioteket som ressourcecenter for dyslektikere

3 1. Centrale komponenter i læsning En definition af læsning At læse er at genskabe betydningsindholdet af en tekst på basis af en identifikation af de enkelte ord i teksten og en aktivering af læserens forhåndsviden om tekstens emne (Elbro, 2001). Centrale komponenter i læsning: Ordafkodning Sprogforståelse De to faktorer er indbyrdes uafhængige og bidrager selvstændigt til individets læsefærdighed: 1. Vi kan læse tekster højt, vi ikke forstår, fx på et ukendt sprog 2. Blinde forstå teksters indhold, selv om de ikke selv kan læse dem 3. Man kan have vanskeligheder med den ene, men ikke den anden faktor

4 En model over delfaktorer i læsning

5 Afkodning den tekniske side af læsefærdigheden Afkodning er det nye, børn skal lære for at kunne læse. De skal lære at knække koden (udnytte skriftens principper): Skriftens 2 grundlæggende principper Skriftens lydprincip (fonematiske princip:) Til hvert bogstav svarer en lyd (standard og betingede udtaler) Kendskab til det fonematiske princip gør læseren i stand til at læse og udtale ukendte ord: klåf, mynne, sarløkved Skriftens betydningsprincip (morfematiske princip): Samme morfem (betydningsdel) skrives på samme måde uanset udtale. Kendskab til det morfematiske princip gør læseren i stand til at forstå nye ord (ulæggefrasiglig) og stave korrekt: lag lagkage, blå blåt, blød blødt

6 Læsevanskeligheder en oversigt Centrale delkomponenter i læsning: ordafkodning og sprogforståelse i læsning 1. Vanskeligheder med komponenter i ordafkodning (dysleksi) 2. Vanskeligheder med komponenter i sprogforståelse ( poor comprehenders ) 3. Blandede vanskeligheder (fx generelle indlæringsvanskeligheder) Efter Elbro,

7 Sprogvidenskabelige definitioner af dysleksi 1. Overraskende store vanskeligheder med at lære sig at læse og skrive forårsaget af lydligt baserede afkodningsvanskeligheder. "Ordblindhed, dysleksi, markante vanskeligheder ved at lære at læse og skrive, som beror på langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde. (Elbro,1999; Det danske Nationalleksikon). 2. Dyslexia is a specific learning disability that is neurobiological in origin. It is characterized by difficulties with accurate and/or fluent word recognition and by poor spelling and decoding abilities. These difficulties typically result from a deficit in the phonological component of language that is often unexpected in relation to other cognitive abilities and the provision of effective classroom instruction. Secondary consequences may include problems in reading comprehension and reduced reading experience that may impede growth of vocabulary and background knowledge. (Lyon, Shaywitz & Shaywitz, 2003)

8 2. Symptomer på og årsager til dysleksi 1. Arten af elevens vanskeligheder En specifik indlæringsvanskelighed: - problemerne ses på afgrænsede områder (knyttet til brug af skriftsproget) - problemerne medfører vanskeligheder med at lære at læse En neurobiologisk årsag: - afvigende i strukturer i hjernen 2. Symptomer på dysleksi Vanskeligheder med - præcis eller automatiseret ordgenkendelse - stavning - afkodning 3. En sproglig vanskelighed Forårsaget af en svaghed i sprogets fonologiske komponent - kan ramme alle processer, der involverer fonologisk processering

9 Symptomer på og årsager til dysleksi - fortsat 4. Et sammenligningsgrundlag (diskrepanstænkning) Uventet i forhold til - personens andre kognitive færdigheder - effektiv læseundervisning i klassen 5. Følger af fonologiske kodningsvanskeligheder Sekundære følger af denne vanskelighed er - problemer med tekstforståelse - mindre læseerfaring, der kan medføre begrænsninger i væksten af ordforrådet og individets generelle videnstilegnelse

10 Arv og miljø i dysleksi 1. Genetiske undersøgelser, især tvillingeundersøgelser, har dokumenteret en middelstærk arvelig faktor: Arv ca. 60 %, miljø ca. 40 % 2. Københavnerundersøgelsen (Elbro m. fl.) viste, at børn af ordblinde forældre har en stor risiko for at udvikle dysleksi En faktor 5.6 (øget sandsynlighed for, at barnet udvikler dysleksi) 3. Dette betyder, at miljøfaktoren bliver ekstra indflydelsesrig: hvis den arvelige faktor skal modvirkes, må miljøfaktoren (fx ressourcer som Blindebiblioteket, undervisning) være særlig indflydelsesrig.

11 3. Kognitive og sociale følger af dysleksi En definition af begrebet funktionel læsefærdighed At være i besiddelse af en funktionel læsefærdighed vil sige, at man forstår, kan anvende og reflektere over skrevne tekster, så man kan nå sine mål, udvikle sin viden og sit potentiale og kan deltage aktivt i samfundslivet. (OECD/PISA, 1998) Dysleksi og funktionel læsefærdighed (tekstforståelse) Dyslektikeres problemer med tekstforståelse er en følge af ringe ordafkodning og dermed manglende kognitive ressourcer til at etablere et indre forestillingsbillede af tekstens indhold. Dyslektikeres basale vanskeligheder medfører ofte et ringe overblik over tekstens indhold, ringe bevidsthed om forståelsesproblemer undervejs i læsningen og ringe vurdering af eget læseudbytte. Elever med læsevanskeligheder læser og skriver mindre end normale læsere og gør sig dermed færre erfaringer med skriftsprogets særlige ordvalg, syntaks og teksttyper.

12 4. Funktionel læsefærdighed et must i et informationssamfund Dysleksi og faktiske læsekrav i uddannelser Voksnes læsefærdigheder forudsiger deres uddannelsessucces Undersøgelser af voksnes læsefærdigheder har dokumenteret en stærk sammenhæng mellem læsefærdighed, uddannelsesniveau og placering på arbejdsmarkedet. (SIALS; Arnbak & Elbro) Karakter i skriftlig dansk N = % % % % % Læseforståelse, antal korrekt for AVU-kursister (percentiler)

13 Dysleksi og faktiske læsekrav på arbejdsmarkedet Nye produktionsmåder og beslutningsprocesser i virksomhederne medfører øgede krav til medarbejdernes problemløsnings-færdigheder, læse- og skrivefærdigheder og kommunikative færdigheder. Hverdagens læseopgaver indgår i komplicerede arbejdsforløb, hvor medarbejderen skal kunne udnytte egne og andres ressourcer, anvende forskellige former for information, avanceret teknologi og computersystemer. Lavtuddannede jobs bliver i stigende grad teknificerede. En bøfvender i en grill skal ikke kunne læse og skrive meget, men jobbet giver heller ikke mulighed for at udvikle færdigheder, der bringer den voksne videre.

14 5. Individuelle og sociale faktorers betydning for omfanget af læsevanskeligheder Individuelle faktorer Fremmende faktorer Kognitive ressourcer (begavelse) Personlighedsmæssige karakteristika I m ok (på trods af mine læsevanskeligheder) målrettet åben omkring problemer Hæmmende faktorer Problemets omfang (svære fonologiske vanskeligheder) Tillægsproblemer, fx ordmobiliseringsvanskeligheder, mere generelle sproglige vanskeligheder Svag personlighedsstruktur (opgivelse) svage sociale kompetencer

15 Individuelle og sociale faktorers betydning for omfanget af læsevanskeligheder Sociale faktorer Fremmende faktorer Forældrestøtte, fx lektielæsning (især mor) En god lærer (tidlig identifikation og afhjælpning) Et godt socialt netværk (kammerater) Gode ressoucecentre (fx Blindebiblioteket) Hæmmende faktorer Forældres læsestandpunkt (børn af ordblinde forældre 5:1) Forældres uddannelsesniveau (PISA) Modersmål (PISA)

16 6. Kompensatoriske redskabers muligheder for at hjælpe dyslektikere til en funktionel læsefærdighed Hvilke processer i læsning støttes, når tekstens indhold gøres tilgængelig for dyslektikeren, og hvilke faktorer hæmmer/fremmer disse processer? 1. En direkte adgang fra ortografi til fonologi (ordets lyd) - Oplæsningsstøtte er en simulation af den erfarne læsers strategi, der i høj grad er baseret på ordgenkendelse (parate ordbilleder og morfemer). - Succes med oplæsningsstøtte kræver, at dyslektikeren har en god sprogforståelse, fx ordkendskab, morfologisk - og syntaktisk/grammatisk viden. 2. Koblingen mellem fonologi (lyd) og betydning - Forståelse af nye ords betydning kan støttes af kontekstuelle ledetråde i teksten. Via oplæsningen får dyslektikeren bedre overblik over tekstens indhold. - Forudsætter en effektiv ordmobilisering (adgang til ords betydning i leksikon) samt kendskab til ordets betydning.

17 Kompensatoriske redskabers muligheder for at hjælpe dyslektikere til en funktionel læsefærdighed - fortsat 3. Lagring og genkaldelse af ords betydning - Ubesværet adgang til ords udtale og betydning kan forstærke lagring og aktivering af ord i langtidshukommelsen 4. Dannelse af et indre forestillingsbillede af tekstens indhold - Oplæsning simulerer flydende læsning og frigiver derfor kognitiv kapacitet til at danne et indre forestillingsbillede af tekstens indhold - Denne proces forudsætter aktivering og integration af dyslektikerens forhåndsviden såvel som evne til at drage følgeslutninger 5. Metakognitive processer i forbindelse med tekstlæsning og skrivning - Oplæsning simulerer flydende læsning og frigiver derfor kognitiv kapacitet til at styre og regulere læsning

18 7. Biblioteket som ressourcecenter for dyslektikere 1. Adgang til kyndige fagpersoner (bibliotekarer) med: Viden om dysleksi Viden om faktorer af betydning for tekstforståelse og læring (fagteksten som egnet redskab i læreprocesser) Viden om søgemaskiner og søgemetoder 2. Adgang til effektive kompensatoriske hjælpemidler: Oplæsningsværktøjer (computer) Læsemaskiner, skannerpene og andet skanneudstyr Minidisks, diktafoner og båndoptagere til afspilning af lydbånd, optagelse af egne noter, oplæg mv. til senere bearbejdning. 3. Adgang til E-bøger, lydbøger samt letlæsningsbøger

19 Kompensation for fonologiske vanskeligheder i læsning Dyslektikere har brug for hjælpemidler, der skaber forbindelsen fra ortografi (det skrevne ord) til fonologisk og semantisk identitet i hukommelsen (dets udtale og betydning)

24-10-2014. Dysleksi symptomer, årsager og afhjælpning. Indhold. En definition af læsning. Temadag om dysleksi, Gentofte Bibliotek

24-10-2014. Dysleksi symptomer, årsager og afhjælpning. Indhold. En definition af læsning. Temadag om dysleksi, Gentofte Bibliotek Dysleksi symptomer, årsager og afhjælpning Temadag om dysleksi, Gentofte Bibliotek Elisabeth Arnbak Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet Indhold 1. Centrale komponenter i læsefærdigheder

Læs mere

30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner

30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Temadag om faglig læsning Aalborg, onsdag den 26. september 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet

Læs mere

Jeg fatter ikke en brik!

Jeg fatter ikke en brik! Jeg fatter ikke en brik! Differentiering af læseundervisningen i folkeskolens ældste klasser Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU, Århus Universitet Dagens emner 1. Centrale komponenter

Læs mere

Ordblindhed og andre læsevanskeligheder

Ordblindhed og andre læsevanskeligheder Ordblindhed og andre læsevanskeligheder 25/9 2015 Hanne T. Daugaard Cand. mag i Audiologopæd, Ph.d.- studerende, InsFtut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, KU. Læsning ENer Scarborough (2001), gengivet

Læs mere

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Testen kan benyttes til elever i 2. 10. klassetrin, unge og voksne

Testen kan benyttes til elever i 2. 10. klassetrin, unge og voksne Logos er en computerbaseret diagnostisk test til afdækning af dysleksi og andre læsevanskeligheder Logos er græsk og betyder o r d Testen kan benyttes til elever i 2. 10. klassetrin, unge og voksne Testen

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Hvad skal der til, før man kan tænke, at en elev er ordblind?

Hvad skal der til, før man kan tænke, at en elev er ordblind? Diagnosticering af dysleksi - disposition for den 2. marts 2009 Hvornår kan man afgøre, hvorvidt der er tale om dyslektiske vanskeligheder? Hvad er vigtigt at undersøge - ud over læse-skrivefærdigheder?

Læs mere

Ordblindhed og vanskeligheder med sprogforståelse. Sommeruni 2015 Trine Nobelius, lektor Professionshøjskolen UCC

Ordblindhed og vanskeligheder med sprogforståelse. Sommeruni 2015 Trine Nobelius, lektor Professionshøjskolen UCC Ordblindhed og vanskeligheder med sprogforståelse Sommeruni 2015 Trine Nobelius, lektor Professionshøjskolen UCC Færdigheder i læsning (Scarborough, 2001; Elbro, 2014) Sprogforståelse Aktive mentale modeller

Læs mere

Elever med dysleksi / ordblindhed

Elever med dysleksi / ordblindhed Elever med dysleksi / ordblindhed CVU København og Nordsjælland Kursusnummer 807-088i 09-12-2007 Marianne Aaen Thorsen 1 Litteratur til 7. og 21. januar 2008 Orienterer dig i følgende: Carsten Elbro: Læsning

Læs mere

Dysleksi / ordblindhed

Dysleksi / ordblindhed Dysleksi / ordblindhed Professionshøjskolen 26-12-2008 Marianne Aaen Thorsen 1 Disposition 5. januar 2009 Oversigt over kursusindhold Læsning og læseudvikling Læsevanskeligheder Definitioner af dysleksi

Læs mere

Inklusion af elever i læsevanskeligheder

Inklusion af elever i læsevanskeligheder Inklusion af elever i læsevanskeligheder Indhold Inklusion af elever i læsevanskeligheder.... 3 Hvad er læsevanskeligheder?... 4 Undervisning af elever i læsevanskeligheder.... 9 At skabe sammenhæng....

Læs mere

Faglig læsning i matematik. - Michael Wahl Andersen, Ålborg, 2012

Faglig læsning i matematik. - Michael Wahl Andersen, Ålborg, 2012 Faglig læsning i matematik - Michael Wahl Andersen, Ålborg, 2012 Begrundelser Faglig læsning hvorfor? Fælles mål Mentale repræsentationer Tænkning Aktiv læsning Matematikbogen som genre Bogens opbygning

Læs mere

Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune

Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Formål Set i lyset af en national indsats for ordblinde i Danmark, så har Egedal Kommune over de seneste to år iværksat

Læs mere

Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter

Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter Hjælp - mit barn kan ikke læse! Der kan være fl ere grunde til, at et barn har svært ved at læse, fx: Barnet kan være senere udviklet end de fl este andre

Læs mere

Undervisning af unge og voksne ordblinde med dansk som andetsprog

Undervisning af unge og voksne ordblinde med dansk som andetsprog Undervisning af unge og voksne ordblinde med dansk som andetsprog Workshop FVU/OBU-inspirationsdag 24. marts 2015 Louise Rønberg, adjunkt, cand.mag. Audiologopædi Professionshøjskolen UCC, København lour@ucc.dk

Læs mere

Hvornår. Hvad Elevens historie Hvad ønskes indsigt i? Ordafkodning strategier og testforslag. Retstavning strategier og testforslag

Hvornår. Hvad Elevens historie Hvad ønskes indsigt i? Ordafkodning strategier og testforslag. Retstavning strategier og testforslag Diagnosticering af dysleksi - disposition Hvornår Hvad Elevens historie Hvad ønskes indsigt i? Ordafkodning strategier og testforslag Retstavning strategier og testforslag Svigt i det fonologiske system

Læs mere

Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune

Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre, at

Læs mere

LÆS OG LÆR IT - TWEENS 3.-6. kl. beskrivelse til skoler. Inklusionscenter for læsning

LÆS OG LÆR IT - TWEENS 3.-6. kl. beskrivelse til skoler. Inklusionscenter for læsning LÆS OG LÆR IT - TWEENS 3.-6. kl. beskrivelse til skoler. Inklusionscenter for læsning 2 Indholdsfortegnelse Elevgrundlag... 4 Formål... 5 Målet er... 5 Undervisningen vil være rettet mod... 6 Opfølgning

Læs mere

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Program for eftermiddagen Den rigtige bog til det rigtige barn - En kort teoretisk gennemgang af børns læseudvikling med eksempler på materialer,

Læs mere

Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition

Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition Tidlige sproglige tegn Forebyggende indsats Disposition Tidlige sproglige tegn i småbørnsalderen - i den talesproglige udvikling - metoder til at vurdere sprogudviklingen - forebyggende indsats Tegn i

Læs mere

Udvikling og afprøvning af Ordblindetesten

Udvikling og afprøvning af Ordblindetesten Udvikling og afprøvning af Ordblindetesten Et samarbejde mellem Center for Læseforskning og Skoleforskningsprogrammet ved IUP og Undervisningsministeriet Dorthe Klint Petersen dkp@edu.au.dk Århus Universitet

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner

Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Odense Lærerforening, efterår 2011 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Det glade budskab! Læsning

Læs mere

Disposition. Flydende læsning hvad er det?

Disposition. Flydende læsning hvad er det? Den samlede læseundervisning Flydende læsning - hvad er det? - hvornår skal vi arbejde med det? - hvordan kan vi arbejde med det? Læseforståelse Hjemmeopgaven Disposition 12-10-2010 Marianne Aaen Thorsen

Læs mere

Det vil jeg fortælle jer om i dag

Det vil jeg fortælle jer om i dag Hvad har især betydning for, at elever forstår, hvad de læser på mellemtrinnet? X Louise Rønberg, ph.d. stipendiat Center for Grundskoleforskning, AU 1. marts 2011 Det vil jeg fortælle jer om i dag Baggrund

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

FOKUS PÅ DET SPROGLIGE MINDRE FRAFALD

FOKUS PÅ DET SPROGLIGE MINDRE FRAFALD 30. MAJ 2012 FOKUS PÅ DET SPROGLIGE MINDRE FRAFALD INA SCHMIDT/LEKTIOLOG/RÅDGIVNINGS- OG STØTTEENHEDEN, CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEIDER (CUDIM) AARHUS PER LYSGAARD/STUDIELEDER/AARHUS

Læs mere

Hvad sker der (egentlig)

Hvad sker der (egentlig) Hvad sker der (egentlig) inden for læseforskningsfeltet? FVU og ordblindekonference Odense, 27. november 2014 ina@borstroem.dk Nyeste læseforskningsprojekter Afdækning og afgrænsning af ordblindhed Afkodningsstrategier

Læs mere

Sociale og emotionelle konsekvenser af læsevanskeligheder. Cand.psych. Laila Boye

Sociale og emotionelle konsekvenser af læsevanskeligheder. Cand.psych. Laila Boye Sociale og emotionelle konsekvenser af læsevanskeligheder Cand.psych. Laila Boye Hvilke psyko-sociale og følelsesmæssige problemer og reaktioner er typiske for dyslektikere? Hvorledes og hvorfor opstår

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

16-01-2012. Sprog og læsevanskeligheder. Billedbenævnelse i 0. kl. Forudsigelse af læsning fra før 1. kl. (1)

16-01-2012. Sprog og læsevanskeligheder. Billedbenævnelse i 0. kl. Forudsigelse af læsning fra før 1. kl. (1) 16-1-212 Billedbenævnelse i. kl. Sprog og læsevanskeligheder Carsten Elbro http://laes.hum.ku.dk Syddansk Universitets børnesprogskonference Center for Børnesprog,18. januar 212 Forudsigelse fra. kl. af

Læs mere

Læsning og ordblindhed KompetenceCenter Dyslexia

Læsning og ordblindhed KompetenceCenter Dyslexia Læsning og ordblindhed KompetenceCenter Dyslexia Wordshop i Gentofte kommune Den 8. august 2013 Annemette Kristensen og Marianne Boesen Program: Læsning Ordblindhed KompetenceCenter Dyslexia -Læsekurser

Læs mere

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige

Læs mere

Den digitale ordblindetest - Hvordan skal vi bruge den?

Den digitale ordblindetest - Hvordan skal vi bruge den? Den digitale ordblindetest - Hvordan skal vi bruge den? Læsevejlederkonference november 2016 ina@borstroem.dk Den digitale ordblindetest indeholder 3 delprøver: Find det der lyder som et ord (ny) Find

Læs mere

Udvikling og afprøvning af procedure til identifikation af elever i risiko for dysleksi

Udvikling og afprøvning af procedure til identifikation af elever i risiko for dysleksi Udvikling og afprøvning af procedure til identifikation af elever i risiko for dysleksi Udviklet af Elisabeth Arnbak og Ina Borstrøm for Dansk Videnscenter for Ordblindhed 2007 Udvikling og afprøvning

Læs mere

Læsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen

Læsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen Læsning og læseforståelse Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen Kære konferencedeltager Tak for sidst. Jeg har redigeret i mine slides, slettet nogle eksempler, fjernet alle elevbillederne

Læs mere

DYSLEKSI, ORDBLINDHED ELLER LÆSEVANSKELIGHEDER?

DYSLEKSI, ORDBLINDHED ELLER LÆSEVANSKELIGHEDER? DYSLEKSI, ORDBLINDHED ELLER LÆSEVANSKELIGHEDER? 1 RETSSAGER OM ORDBLINDHED I 00 ERNE Mikkel Første anlagte sag an mod en kommune (Thisted) for ikke at have ydet tilstrækkelig ordblindeundervisning. 3F

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Om udvikling af gode faglige læsevaner PIRLS, 2011. Elisabeth Arnbak Center for Grundskoleforskning Danmarks Pædagogiske Universitetsskole

Om udvikling af gode faglige læsevaner PIRLS, 2011. Elisabeth Arnbak Center for Grundskoleforskning Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Om udvikling af gode faglige læsevaner - Giv eleverne førerkasketten på! PIRLS, 2011 Elisabeth Arnbak Center for Grundskoleforskning Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Dagens program 1. Faglig læsning

Læs mere

Lolland Kommunes læsestrategi

Lolland Kommunes læsestrategi Lolland Kommunes læsestrategi Indledning Lolland Kommunes læsestrategi er en del af kommunens børne- og ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune. Det politiske fokus på læsning

Læs mere

Tilgængelighed af informationer på Internettet for voksne med høretab

Tilgængelighed af informationer på Internettet for voksne med høretab Tilgængelighed af informationer på Internettet for voksne med høretab Lene Schmidt Center for døvblindhed og høretab, Aalborg, Danmark lene.schmidt@rn.dk Sammanfattning De semantiske, pragmatiske og syntaktiske

Læs mere

Nordjysk Læse og Matematik Center

Nordjysk Læse og Matematik Center Vajre elev har rätt att få den pedagogiske hjälp han behöver alldeles oberoende av formell diagnos. Lundberg & Sterner (2009): Dyskalkuli finns det? Unge med massive matematikvanskeligheder dyskalkuli

Læs mere

Center for Læseforskning. Ordblindetesten. Helene Lykke Møller, forskningsfuldmægtig heln@hum.ku.dk. Center for Læseforskning. Københavns Universitet

Center for Læseforskning. Ordblindetesten. Helene Lykke Møller, forskningsfuldmægtig heln@hum.ku.dk. Center for Læseforskning. Københavns Universitet Center for Læseforskning Ordblindetesten Helene Lykke Møller, forskningsfuldmægtig heln@hum.ku.dk Center for Læseforskning Københavns Universitet Indhold Præsentation af testen Pause Brug af testen Udvikling

Læs mere

Læsehandleplaner. 2. Baggrunden. November 10, Oplæg til handleplan udd.notebook. L = A x F (x motivation) 3. Betragtninger om læsning

Læsehandleplaner. 2. Baggrunden. November 10, Oplæg til handleplan udd.notebook. L = A x F (x motivation) 3. Betragtninger om læsning Læsehandleplaner Læseløft Syd 30. oktober 2014 1. Læsehandleplan hvorfor? Hvorfor skal vi have en læsehandlingsplan? Hvad skal den bruges til? Hvilken praksis skal ændres? Hvem er aktører i det her? Hvad

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse

Læs mere

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Klara Korsgaard Dagsorden 1. Baggrund for projektet 2. Opdagende skrivning 3. Søholmprojektet 4. Konsekvenserne for første klasse talesprogsfjeldet Tale Skrift

Læs mere

Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf FVU- og OBU-undervisere, Aarhus 24. marts 2015

Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf FVU- og OBU-undervisere, Aarhus 24. marts 2015 Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf FVU- og OBU-undervisere, Aarhus 24. marts 2015 Samarbejde om udvikling Ordblindetesten Undervisningsministeriet har udviklet Ordblindetesten i samarbejde med Center

Læs mere

Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere.

Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere. Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere. Som led i skolens udviklingsprojekt om faglig læsning og læseforståelse, som senere er indgået i projektet LITERACY, gennemgik 18 HF- historielærere og 4

Læs mere

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår

Læs mere

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Definition Hvad er ordblindhed Markante vanskeligheder med udnyttelse af skriftens lydprincip, dvs. langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger

Læs mere

Hvordan indtænke læse- og skriveteknologi i tilrettelæggelsen af uddannelse og undervisning

Hvordan indtænke læse- og skriveteknologi i tilrettelæggelsen af uddannelse og undervisning Gør tanke til handling VIA University College Hvordan indtænke læse- og skriveteknologi i tilrettelæggelsen af uddannelse og undervisning Lektor i dansk på læreruddannelsen og hf i Nørre Nissum, VIAUC

Læs mere

PD-modul: Læsevanskeligheder Sdr. Feldings Efterskole Efterår 2010

PD-modul: Læsevanskeligheder Sdr. Feldings Efterskole Efterår 2010 1 FE Dysleksi og undervisning Blandt fagfolk og forskerne som deltager i debatten om at komme læse- og stavevanskeligheder til livs, fylder på den ene side et inkluderende læsebegreb og brugen af it-kompenserende

Læs mere

LÆRING HOS UNGE MED DYSLEKSI

LÆRING HOS UNGE MED DYSLEKSI LÆRING HOS UNGE MED DYSLEKSI Anne Leth Pedersen og Laura Kongskov Torsdag d. 20/04-17 1 PROGRAM 9.30 10.15 9.30 9.52: Anne Leth Pedersen: Den lektiologiske forståelse af læring hos elever med dysleksi

Læs mere

Læseforståelse under udvikling PIRLS-kursusdage Louise Rønberg Adjunkt, Professionshøjskolen UCC

Læseforståelse under udvikling PIRLS-kursusdage Louise Rønberg Adjunkt, Professionshøjskolen UCC Læseforståelse under udvikling PIRLS-kursusdage 23-25.2 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Professionshøjskolen UCC Oversigt over oplægget Intro og teoretisk udgangspunkt En dansk undersøgelse af komponenter

Læs mere

Ordblindearrangement for pædagogiske ledere og læsevejledere, Aarhus

Ordblindearrangement for pædagogiske ledere og læsevejledere, Aarhus Ordblindearrangement for pædagogiske ledere og læsevejledere, Aarhus Mandag den 30. januar kl. 13-16 v. Trine Nobelius, Læringskonsulent Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Side 1 Indhold Ordblinderisikotesten

Læs mere

Sprogets byggeklodser og hjernens aktivitet ved sproglige processer Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Sprogets byggeklodser og hjernens aktivitet ved sproglige processer Regionshospitalet Hammel Neurocenter Sprogets byggeklodser og hjernens aktivitet ved sproglige processer Lisbeth Frølund, cand. mag. i audiologopædi Formål med sprog Udtrykke behov Give/modtage information Udveksle holdninger, følelser m.m.

Læs mere

1.Indledning 1.a s. 3. s. 3 1.c Formål s. 3. 1.d Problemstilli s. 4 1.d. s. 4. 1. e Afhandlingens fremgangsmåde s. 4. 2.Teorier 2.a Læseteorier s.

1.Indledning 1.a s. 3. s. 3 1.c Formål s. 3. 1.d Problemstilli s. 4 1.d. s. 4. 1. e Afhandlingens fremgangsmåde s. 4. 2.Teorier 2.a Læseteorier s. 1.Indledning 1.a s. 3 s. 3 1.c Formål s. 3 1.d Problemstilli s. 4 1.d. s. 4 1. e Afhandlingens fremgangsmåde s. 4 2.Teorier 2.a Læseteorier s. 4 2.e Balanced Reading s. 6 2.f Læseteorierne bag min undersøgelse

Læs mere

Inklusion og læsestrategier i indskolingen

Inklusion og læsestrategier i indskolingen FORLAG Inklusion og læsestrategier i indskolingen. Uddannet dansk- og billedkunstlærer, læsevejleder og redaktør på ny indskolingsportal på Danskfaget.dk. Inklusionsopgaven er i høj grad også en del af

Læs mere

Vejledning til trinplacering (2. udgave)

Vejledning til trinplacering (2. udgave) Vejledning til trinplacering (2. udgave) Afdækning af FVU-deltageres erfaringer, færdigheder og strategier i læsning, stavning og skriftlig fremstilling Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen juni

Læs mere

Gl. Hasseris skole. Handleplan for læsning

Gl. Hasseris skole. Handleplan for læsning Gl. Hasseris skole Handleplan for læsning 1 Indholdsfortegnelse Hvorfor læsepolitik s. 4 Om læsning s. 5 Den interaktive læsemodel s. 5 Viden om verden s. 6 Viden om sprog s. 6 Viden om tekster s. 6 Bogstav-lyd

Læs mere

Pædagogisk vejledning til ordblindeundervisning for voksne

Pædagogisk vejledning til ordblindeundervisning for voksne Pædagogisk vejledning til ordblindeundervisning for voksne Undervisningsministeriet 2010 1 Kolofon Pædagogisk vejledning til ordblindeundervisning for voksne Forfatterne og Undervisningsministeriet 2010

Læs mere

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.

Læs mere

Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer

Læs mere

TØNDER DISTRIKTSSKOLE

TØNDER DISTRIKTSSKOLE Sprog- og læsehandleplan 2016-17 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse, job og deltagelse

Læs mere

INTERNATIONALE LÆSEUNDERSØGELSER OG PIRLS

INTERNATIONALE LÆSEUNDERSØGELSER OG PIRLS 8. & 10. FEBRUAR 2016 INTERNATIONALE LÆSEUNDERSØGELSER OG PIRLS SENIORFORSKER UNI VERSITET INTERNATIONALE LÆSEUNDERSØGELSER OG PIRLS 1991 2000 2000 2003 2006 2006 2009 2011 2016 MEN DET BEGYNDTE FOR LÆNGE

Læs mere

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen

Læs mere

Læsning og den normale læseudvikling. kritiske forudsætninger for læsning - herunder eksempler på aktiviteter

Læsning og den normale læseudvikling. kritiske forudsætninger for læsning - herunder eksempler på aktiviteter Oplæg om læsning og læseundervisning i indskolingen, på mellemtrinnet og i specialundervisningen Kregme Skole 5. august, 27. oktober, 19. januar og 23. februar Ved Marianne Aaen Thorsen, talepædagog og

Læs mere

Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015

Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015 Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015 Samarbejde om udvikling Ordblindetesten Undervisningsministeriet har udviklet Ordblindetesten i samarbejde med Center

Læs mere

Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014

Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014 Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014 Oktober 2014. Baggrund Lokale politikker, og strategier (herunder Sprog- og Læsestrategi 0-18 år) Central lovgivning Forskning

Læs mere

Forord. 1 Nu Institut for Uddannelse og Pædagogik.

Forord. 1 Nu Institut for Uddannelse og Pædagogik. 1 Forord I foråret 2011 afleverede og forsvarede jeg mit masterprojekt i læse- og skrivedidaktik ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole 1. I projektet fremlagde jeg resultaterne af en undersøgelse

Læs mere

Semantiske vanskeligheder

Semantiske vanskeligheder Semantiske vanskeligheder Ordforråd kvantitet og kvalitet samt ordmobilisering 1 Ehris interaktive model Ordkendskab Ex diaphragma Når det opfattede visuelle ordbillede bearbejdes i hjernen, genkendes

Læs mere

Dysleksi og sproglig udvikling. Læsning - hvad er det, og hvordan udvikles læsning? Dysleksi - hvad er det, og hvor mange har dysleksi?

Dysleksi og sproglig udvikling. Læsning - hvad er det, og hvordan udvikles læsning? Dysleksi - hvad er det, og hvor mange har dysleksi? Disposition Dysleksi og sproglig udvikling Læsning - hvad er det, og hvordan udvikles læsning? Dysleksi - hvad er det, og hvor mange har dysleksi? Hvordan læser hjernen? Talesproglig udvikling og læseudvikling

Læs mere

e/skolen at ekskludere for at kunne inkludere

e/skolen at ekskludere for at kunne inkludere e/skolen at ekskludere for at kunne inkludere Hvordan inkluderer vi ordblinde elever, der af forskellige årsager ikke er kompenseret tilstrækkeligt ved implementering af kompenserende læse-/skriveteknologi?

Læs mere

Når man er udfordret. Rikke Christoffersen Denning Varde 2014

Når man er udfordret. Rikke Christoffersen Denning Varde 2014 Når man er udfordret Rikke Christoffersen Denning Varde 2014 Multimodale læremidler og de læse-og skriveudfordrede elever i skolen. Hvordan kan multimodale læremidler, multimodale læringsdesigns og kompenserende

Læs mere

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

Talesprog skriftsprog taleprocessering

Talesprog skriftsprog taleprocessering Talesprog skriftsprog taleprocessering Disposition Introduktion til min undersøgelse, 2003 Undersøgelsen og resultater fokus på udvalgte dele Praksis eksempler Talepædagogen og læsepædagogen som vigtige

Læs mere

Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed

Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed Hvad er ordblindhed/dysleksi? Hvis man er ordblind, har man svært ved at sætte bogstavlyde sammen til ord. Ordblinde har især svært ved at læse

Læs mere

Strategi for Sprog og Læsning

Strategi for Sprog og Læsning Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst

Læs mere

Disposition for morfologi - den 26. januar 2009

Disposition for morfologi - den 26. januar 2009 Disposition for morfologi - den 26. januar 2009 Morfologi Morfologisk opmærksomhed Det morfematiske princip Morfologisk træning 19-01-2009 Marianne Thorsen 1 Morfologi Definitioner Morfologi: Læren om

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

Inspiration til din læseundervisning v/pæd.kons. MEd. Marianne Skovsted Pedersen - VIACFU

Inspiration til din læseundervisning v/pæd.kons. MEd. Marianne Skovsted Pedersen - VIACFU Inspiration til din læseundervisning 2016 v/pæd.kons. MEd. Marianne Skovsted Pedersen - VIACFU Hjernen er ikke skabt til at læse Det bemærkelsesværdige ved læsning er, at børn tilsyneladende udvikler læsefærdigheder

Læs mere

Læseudvikling veje og afveje. Læsevanskeligheder - hvad er dysleksi, og hvor mange har dysleksi? 09-03-2009 Marianne Aaen Thorsen 1. Hvad er læsning?

Læseudvikling veje og afveje. Læsevanskeligheder - hvad er dysleksi, og hvor mange har dysleksi? 09-03-2009 Marianne Aaen Thorsen 1. Hvad er læsning? Disposition Læsning - læsning og læseudvikling Læseudvikling veje og afveje Læsevanskeligheder - hvad er dysleksi, og hvor mange har dysleksi? Læseforudsætninger Ordmobilisering Tidlige tegn på dysleksi

Læs mere

Læsepolitik. for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010

Læsepolitik. for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010 Læsepolitik for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010 Indhold Forord.. 3 Formål for læseundervisningen. 4 Læsevejledere.. 4 Dansklærerens ansvar i forbindelse med læsning... 5 Faglærerens ansvar i forbindelse

Læs mere

Hvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser?

Hvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser? K Hvorfor har mange børn med autisme svært ved at forstå det, de læser? Hvad er det i deres udviklingsforstyrrelse, der har konsekvenser for deres læseforståelse? Og hvilke konsekvenser må det have for

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Læse- og skrivevanskeligheder i skolen

Læse- og skrivevanskeligheder i skolen Læse- og skrivevanskeligheder i skolen Formålet Formålet med denne guide er at give forslag til, hvordan en elevs skriftsproglige vanskeligheder kan afdækkes med henblik på udarbejdelse af undervisningsplan.

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Indhold. Indhold... 2

Indhold. Indhold... 2 Efterårskurser 2017 ... 2 Se kursusoversigt og læs om tilmelding her: (Klik på punkterne nedenfor - du kan bladre med piletaster ) Skema - dansk... 3 Skema - engelsk... 4 Velkommen til Hovedstadens Ordblindeskole...

Læs mere

Line Bugge Fredsted 8/3-2013 Studienr.: 107243 Læsevanskeligheder i den inklusive skole

Line Bugge Fredsted 8/3-2013 Studienr.: 107243 Læsevanskeligheder i den inklusive skole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 3 Formålet med undersøgelsen... 3 Metodeafsnit... 4 Teoretisk fundament... 5 Tankerne bag VAKS... 5 Læsevanskeligheder...

Læs mere

At lære at læse er et fælles ansvar!

At lære at læse er et fælles ansvar! Bilag 1 LÆSE- SKRIVE PARAT -GIV DIT BARN EN GOD SKOLESTART At lære at læse er et fælles ansvar! Til forældrene i indskolingen. Giv dit barn en god start -at læse Det er i skolen barnet skal have sin læse-

Læs mere

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen 18. august 2015 Skoleåret 2015-2016 1 Vejledning om ordblindhed på Hillerødsholmskolen Det mener vi, når vi taler om ordblindhed Ordblindhed er

Læs mere

Forord til daginstitutionsområdet. Dagtilbud 0-6 år. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til daginstitutionsområdet. Dagtilbud 0-6 år. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til daginstitutionsområdet Dagtilbud 0-6 år Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Egedal kommune ønsker, at alle børn og unge i kommunen skal have mulighed for

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Sept. 2011 Pædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning,

Læs mere

At lære at læse. - det kan aldrig blive for tidligt, men det kan hurtigt blive for sent. af Elisabeth Due

At lære at læse. - det kan aldrig blive for tidligt, men det kan hurtigt blive for sent. af Elisabeth Due At lære at læse - det kan aldrig blive for tidligt, men det kan hurtigt blive for sent af Elisabeth Due Stifter af Legeskolen 29. november 2011 Skolebørns læsefærdigheder For 20 år siden var der en række

Læs mere