Livet er en gave. din opgave! Livsstilshåndbog LIVET ER EN GAVE DIN OPGAVE! 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Livet er en gave. din opgave! Livsstilshåndbog LIVET ER EN GAVE DIN OPGAVE! 1"

Transkript

1 Livet er en gave din opgave! Livsstilshåndbog 1

2 Livet er en gave din opgave! Livsstilshåndbog 1

3 Kolofon: Redaktion: LivsstilsGruppen, Jytte Lindskov Jacobsen & Anna Rask Lynge Det Grønlandske Sundhedsvæsen Kilder: Den lille rygestop-guide, Sundhedsstyrelsen 2010 Små skridt til vægttab - der holder, Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning 2009 Oversættelse: Siunnersortit Aps Fotos: Info Design aps Grafisk produktion: Info Design aps, Nuuk Juli 2011 Tryk: Specialtrykkeriet Viborg a/s 2

4 Indhold Livsstil og helbred Forord Livsstilssygdomme Diabetes, Forhøjet blodtryk og KOL Livsstilsændringer Få øje på mulighederne Farvel tobak Vær klar til kampen mod afhængigheden Tag de små skridt til sundere (mad)vaner Små skridt, 10 kostråd, Indkøbsguide Indkøbsguide...26 Giv plads til fysisk aktivitet i din hverdag Hverdagens muligheder for fysisk aktivitet Kortfattet patientvejledning KOL / Forhøjet blodtryk / Type 2 - Diabetes 3

5 Sundhed er den tilstand, der får dig til at føle, at den bedste tid på året er lige nu - Franklin P. Adams, amerikansk journalist 4

6 Livsstil og helbred Livet er en gave din opgave Din livsstil og dit helbred hænger sammen. I vores del af verden er det primært måden vi lever på, som har betydning for vores helbred. Du har mulighed for selv at påvirke dit helbred i positiv retning. Hvis du har brug for at ændre nogle vaner og få en sundere livsstil kan denne håndbog være inspiration til at komme i gang med livsstilsændringer. I starten af håndbogen bliver der kort fortalt om livsstilssygdomme og dernæst er der bud på hvordan du med små skridt kan ændre vaner. Det er ofte de samme vaner i livsstilen der medfører risikoen for livsstilssygdomme. Held og lykke med dine første skridt LivsstilsGruppen, Nuuk juli

7 Du er ikke en fiasko, hvis det ikke lykkes, du er en succes, fordi du forsøger - Susan Jeffers

8 Livsstilssygdomme Livsstilssygdomme opstår som følge af vores levevis Flere og flere mennesker, i alle aldre, døjer med overvægt som øger risikoen for diabetes, og hjertekarsygdomme. Åreforkalkning medfører bl.a. dårligt kredsløb og kan medføre blodprop i hjertet og hjernen. I Grønland er over halvdelen af den voksne befolkning overvægtig og flere end tidligere rammes af livsstilssygdomme. Diabetes Diabetes er en tilstand, hvor blodets indhold af sukker er forhøjet. Tilstanden er forbundet med en række følgesygdomme, såsom åreforkalkning og nervebetændelse mv. Almindelige kendetegn på diabetes Mange har ingen symptomer. Nogle føler tørst, træthed og har hyppig vandladning. Der er over 700 mennesker i Grønland med diagnosen diabetes. Mange flere har diabetes uden at vide det, fordi diabetes ikke altid er noget man kan mærke man har. Årsager til diabetes Der er øget risiko for diabetes blandt overvægtige, fysisk inaktive, ældre og personer som er genetisk disponeret (diabetes i den nærmeste familie). Læs Kortfattet patientvejledning til type 2 diabetes på side 39. Vil du vide mere, så læs Patientvejledning, type 2 diabetes, som kan fås hos Sundhedsvæsenet. Forhøjet blodtryk Hjertet pumper blodet rundt i kroppen via kredsløbet. Blodtrykket er et udtryk for den kraft hjertet bruger på at pumpe blodet rundt og på hvor stor modstand der er i blodkarrene. Blodtrykket angives med to tal, f.eks. 120/80, hedder i talesprog 120 over 80. Det første tal er det systoliske blodtryk, der opstår i pulsårerne, mens hjertet trækker sig sammen og presser blodet ud i kroppen. Det andet tal er 7

9 det diastoliske blodtryk. Det er det tryk, der er i pulsårerne, mens hjertet afslappes mellem to slag og fyldes med blod. Selv om forhøjet blodtryk i sig selv sjældent kan mærkes, kan det have mange alvorlige følgevirkninger. Du har et forhøjet blodtryk, hvis dit blodtryk i hvile er over 140/90. Almindelige kendetegn på forhøjet blodtryk De fleste har ingen symptomer på forhøjet blodtryk. Årsager til forhøjet blodtryk Årsagen er oftest ukendt. Det kan være arveligt. Forhøjet blodtryk ses også ved andre hjerte-karsygdomme, overvægt, diabetes, overforbrug af alkohol og saltrig kost mv. Læs Kortfattet patientvejledning til forhøjet blodtryk på side 38. KOL KOL står for Kronisk Obstruktiv Lungelidelse, i hverdagstale ofte kaldet for rygerlunger. KOL er en kronisk irritationstilstand i lungerne, som giver hævede og irriterede luftveje og øget slimdannelse. Almindelige kendetegn på KOL Åndenød, hoste og slim i luftvejene. Ca. 8 ud af 10 er blevet syge p.g.a. mange års rygning. Den vigtigste behandling er at holde op med at ryge. Læs Kortfattet patientvejledning til KOL på side 37. Hvis du er i behandling for diabetes, KOL eller for højt blodtryk, er det vigtigt at du sørger for at bestille tid til kontrol, så du kan sikre dig, at din behandling stadig er den bedst mulige for dig. 8

10 Livsstilsændringer sig ja til det gode liv Prøv at se det sunde liv med nye øjne. Det er ikke kedeligt og fuld af afsagn, men handler om at sige ja til alt det gode i livet! Få øje på mulighederne Find gode alternativer, der kan erstatte de usunde vaner. En sund levevis er ikke en straf, men en god ting, du gør for dig selv og din familie. Tænk positivt! Ændr din livsstil, ved at fokuserer på de gode og positive ting, i stedet for at straffe dig selv med forbud. Det gode kunne f.eks. være at du får en kost med alle de næringsstoffer, som din krop har brug for, at du er fysisk aktiv, at du får nok søvn, osv. Du vil opleve øget fysisk og mentalt velvære, mere overskud, større selvtillid og energien til at fortsætte i den rigtige retning. Det bliver mindre sandsynligt at du falder tilbage i dine gamle vaner. Hav fokus på nuet Læg mærke til de små positive gevinster i det daglige i stedet for på de langsigtede mål, som kan virke uoverskuelige. Som tiden går, glider de gamle vaner ud og erstattes af de nye sundere vaner, og det bliver naturligt at fortsætte. Alt i alt handler det om at gøre gode ting for sig selv, og derigennem komme til at leve det gode liv. 9

11 Sundhedens Top 3 Et sundt liv Nedenfor kan du læse tre af de vigtigste skridt på vejen, for at leve et sundt liv. Det er enkle, men værdifulde forholdsregler, så man kan forbedre sit helbred såvel i nuet som i fremtiden: 1. Hold op med at ryge! Rygestop har en gavnlig indflydelse på helbredet og har en livsforlængende effekt, ligegyldigt hvornår du holder op. Læs mere på side Vær fysisk aktiv! Fysisk aktivitet dækker alle former for bevægelse, f.eks. rengøring, gå til og fra arbejde og tage trappen. Hvis du vil øge den forebyggende effekt, kan du øge intensiteten og tiden, ved f.eks. at lave aktiviteter, som giver sved på panden og øger pulsen. Fysisk aktivitet behøver ikke at indebære, at man dyrker hård sport flere gange i ugen. Fysisk aktive personer har et bedre psykisk og fysisk helbred og lever længere end inaktive personer. Al fysisk aktivitet har gavnlig effekt både på forebyggelse af livsstilssygdomme og for personer, der allerede har udviklet sygdomme. Læs mere på side

12 Hvis vi ikke ændrer retning, ender vi der, hvor vi er på vej hen - Kinesisk ordsprog 3. Kend kostrådene! Det er vigtigt at spise varieret og ikke mindst at være opmærksom på mængderne. Du skal spise til du ikke længere er sulten; ikke til du er mæt der er stor forskel. Giv dine børn lov til selv at mærke efter du bestemmer hvad der bliver serveret; de bestemmer hvor meget de vil spise. Læs mere om det på side

13 Uanset hvor langt du er gået ad en dårlig vej, så vend om - Kinesisk ordsprog

14 Farvel tobak... - er det vigtigste for din sundhed Lige meget hvor gammel du er, er et rygestop det vigtigste, du kan gøre for at forbedre din sundhed. Det kan være svært at stoppe med at ryge, især hvis du har røget i mange år. Du skal derfor planlægge dit rygestop, hvis det skal lykkes. På de næste sider kan du få hjælp til at planlægge og gennemføre dit rygestop og til tiden bagefter, hvor du skal holde fast i din beslutning. Hvorfor vil du stoppe med at ryge, og hvad er svært? Det er vigtigt at vide, hvorfor du vil stoppe med at ryge. Se i boksene og se hvad der passer til dig og tilføj selv flere grunde. Når det bliver svært at lade være med at ryge, kan du se på disse grunde og huske, hvorfor du gerne vil holde op! De vigtigste grunde til, at jeg vil holde op med at ryge, er: - For ikke at blive syg - For at få penge til andre ting - Fordi det er forbudt at ryge på mit arbejde - For at glæde min familie og venner Det, der gør det svært for mig at holde op med at ryge, er: - At jeg har røget i mange år - At mine venner og familie ryger - At jeg har svært ved at være til fest uden at ryge - At jeg har et stressende arbejde Vælg en stopdag Sådan gør du: Vælg en stopdag, der skal ligge 2 til 3 uger ude i fremtiden. Indtil stopdagen skal du forberede dig og lave din egen plan for dit rygestop. Vælg en stopdag, der f.eks. ligger i en weekend. Det er bedst, hvis stopdagen ligger i en periode, hvor du ikke skal til fest eller har for travlt med arbejde. For nogle kan det være en fordel at lægge stopdagen i en ferie. Du skal tænke over, hvad du vil gøre, når det bliver svært. Alle får problemer under rygestop. Men man kan lettere klare dem, hvis man har tænkt over det i forvejen. Fortæl familie og venner, at du vil stoppe. Deres støtte kan gøre det lettere og måske vil en eller flere stoppe med at ryge samtidig med dig. Smid cigaretterne ud. Du skal ikke have cigaretter, lightere og askebægre stående, når du holder op. Smid det hele ud. Tro på, at du kan stoppe med at ryge. Selv om du har prøvet før uden held, så skal du tro på, at du klarer det denne gang. Lav rod i dine vaner At ryge er en vane. Det kan være en hjælp at lave om på dine vaner omkring rygning, inden du stopper helt med at ryge. Ryg mindre end du plejer. Hver gang du får lyst til at ryge, skal du overveje, om den cigaret nu også er nødvendig. Nogle har glæde af at trappe ned og ryge mindre i tiden frem til selve stopdagen. Beslut dig for, at du kun må ryge ganske få steder, f.eks. på altanen. Smid lighteren over i et hjørne, når du har brugt den, så du skal op at stå for at få tændt den næste cigaret. Gem cigaretterne øverst i skabet, så du skal op på en stol for at nå dem. Skift til et andet mærke. Få gang i de gode vaner Du kan gøre det lettere for dig selv, hvis du prøver at få nogle sundere vaner. Mad og drikke Spis og drik mindre bare 25 gram mindre smør eller ½ liter sodavand mindre hver dag betyder, at du ikke tager på ved dit rygestop. 13

15 Husk at drikke rigeligt med vand, da det kan afhjælpe mange af de gener du kan have i forbindelse med rygestoppet og kan dæmpe appetitten. Bevægelse Gå en tur lige efter aftensmaden uden at ryge imens. Brug cyklen i stedet for bussen. Leg med dine børn eller børnebørn, så du bliver forpustet. Vær klar til kamp mod afhængigheden Hvis du har røget i længere tid, har kroppen og din hjerne vænnet sig til at få nikotin. Du er blevet afhængig. Når du ikke længere får nikotin, reagerer din krop. Du kan få abstinenser, som kan mærkes både fysisk og psykisk. Det vil være værst 2 til 3 dage efter, at du er stoppet. Derefter bliver det bedre, og 3 til 4 uger efter rygestoppet vil du kun sjældent opleve abstinenser. Du kan blive ved med at få lyst til at ryge. Men lad være med at ryge bare én cigaret, for så vil din afhængighed komme tilbage igen. Hvad kan hjælpe mig til at holde fast i et rygestop: At tænke på, at min familie bliver glad for, at jeg holder op med at ryge At tænke på, at et rygestop gør mig sundere At tænke på, at jeg får flere penge til andre ting At tænke på mine gode grunde til at stoppe Hjælpemidler til rygestop Det vigtigste er ens egen motivation for at holde op med at ryge. Det kan også hjælpe at følge et rygestopkursus eller samtaleforløb. Nikotinprodukter Der findes forskellige typer nikotinprodukter. Man kan f.eks. få plaster, tyggegummi eller andre produkter. Nikotinprodukter gør det lettere at holde op med at ryge, hvis man bruger dem rigtigt. Nikotinprodukter bør højst bruges i 3 til 4 måneder og aldrig længere end et halvt år. Fakta om nikotinprodukter Det koster 15 til 35 kr. dagligt at bruge nikotinprodukter. Man skal kun bruge nikotinprodukter i 3 til 4 måneder. Nikotinprodukterne er ikke kræftfremkaldende som tobak. Hvis du er gravid, ammer eller har hjerteproblemer, skal du altid tale med lægen, før du bruger nikotinprodukter. SNUS Snus er tørret findelt tobak tilsat smagsstoffer, salt og vand. Snus øger ligesom alt andet tobak, risikoen for at få kræft. Snus indeholder nikotin og gør brugeren stærkt afhængig. Kilde: Kræftens Bekæmpelse 14

16 Alle ting kan lade sig gøre indtil de er dømt umulige - og selv de umulige er måske kun umulige i øjeblikket - Pearl S. Buck, amerikansk-kinesisk forfatter Medicin til rygestop Medicin kan anvendes i nogle tilfælde. Det skal ordineres af lægen og der er risiko for bivirkninger. Andre hjælpemidler Rygestopkurser Et rygestopkursus kan hjælpe med at holde fast i dit rygestop. På rygestopkurset går du sammen med andre, der også ønsker at stoppe, og I kan støtte hinanden. Sådan gør du Stopdagen Ros dig selv og tro på, at du kan stoppe med at ryge. Smid al tobak ud sammen med alt, hvad der minder dig om rygning: skod, lightere og askebægre. Husk dine lommer og dine tasker. Fortæl familie og venner, at du er holdt op, og at du har brug for deres støtte. Brug din uro på noget godt. Gå tur, vask op, leg med børnene. Rejs dig, så snart du har spist og ryd af bordet. Børst tænder eller drik vand, når du får lyst til en cigaret. Gå tidligt i seng med en god bog. Denne dag behøver ikke vare længere end højst nødvendigt. Ros dig selv, inden du sover. Den første dag er godt overstået! Det kan du gøre, hvis du får det dårligt Når kroppen ikke længere får den nikotin via cigaretter, som den er vant til, kan man få det dårligt. Man får abstinenser. Her er en liste over de mest almindelige symptomer, og hvad du kan gøre for at klare det. Symptomer på nikotinmangel Stærk lyst til at ryge Utilpashed som ved influenza Nervøsitet, uro og rastløshed Besvær med at koncentrere sig Mere sult Dårligt humør Mere hoste Hovedpine Det kan du gøre Gå en tur, børst tænder, spis en sukkerfri pastil, drik et glas vand og tæl til 50 eller ring til en ven. Vær ekstra god ved dig selv, hvil dig, drik en kop te, tag en varm trøje på, tag et bad. Gå eller løb en tur, gør rent, undgå kaffe. Bevæg dig, hold en pause. Spis grønt, magert og groft, drik et glas vand, brug tandstikkere. Undgå fed og sød mad. Dyrk motion og gør ting, der gør dig glad. Tal med din partner/ venner om, at du har det svært lige nu. Det er helt naturligt at hoste lidt mere, når man stopper med at ryge. Tænk på hosten som en udrensning det varer noget tid, før lungerne fungerer ordentligt igen. Drik et par glas vand, gå en tur, tag en hovedpinepille. 15

17 Visdom består i at vide, hvad man gør med det, man ved - Ukendt Vær et forbillede Vær et forbillede for dine børn. Hvis du er ikke-ryger er der større chancer for at dine børn ikke begynder at ryge. Dit rygestop er godt for andre Det kan være godt at tænke på, at dit rygestop også gør andre mere sunde, fordi de ikke længere er udsat for passiv rygning. Passiv rygning er skadelig for alle men især for børn, også de større børn. Passiv rygning og børn Hvis børn udsættes for passiv rygning i dagligdagen, bliver de oftere syge. Børn af rygere har større risiko for blandt andet: Mellemørebetændelse Astmatisk bronkitis Allergi Vuggedød Børn har brug for mere medicin og bliver oftere indlagt på sygehus, hvis de er udsat for passiv rygning. Hvis du falder i Du har besluttet, at det skal være helt slut med at ryge. Hvis du alligevel kommer til at tage en cigaret, så lad ikke hele rygestoppet falde. Du skal betragte det som en smutter som at spise en enkelt småkage under en slankekur. Hold fast i din beslutning og fortsæt dit rygestop med fuld styrke. Så er du på sporet igen. Lysten til at ryge kan stadig komme Længe efter dit rygestop kan du stadig få lyst til at ryge. Lad være! Man bliver hurtigt ryger igen. Lysten til at ryge forsvinder igen efter nogle få minutter. Her er nogle gode råd, hvis du får lyst til at ryge: Drik et glas vand Spis et stykke frugt Tænk på dine grunde til at holde op Ryd op Ring til en ven Tag en dyb indånding Gå en tur Når det bliver svært Der er nogle situationer, hvor det er ekstra svært at lade være med at ryge. Det kan f.eks. være, hvis du skal til en fest, hvor alle ryger, eller hvis du får gæster, der ryger. Lav på forhånd en plan for, hvad du kan gøre for at klare dig igennem. Så bliver det nemmere, når du står i det. 16

18 Fakta om rygning og sygdom Det kan være godt at huske på, hvor farlig rygning er. Det kan være med til at styrke din beslutning om at blive eksryger. Halvdelen af de rygere, der ikke stopper med at ryge, dør af rygning. Det er især kræft, hjerte-karsygdom og lungesygdomme, der gør rygerne syge. Rygere lever i gennemsnit 8 til 10 år kortere end ikke-rygere. De sidste 10 år af en rygers liv vil være præget af sygdom og dårlig livskvalitet. Fakta om rygestop og sundhed Her kan du tjekke, hvor hurtigt dit helbred bliver forbedret, når du holder op med at ryge. Ikke længere ryger Som ikke-ryger er du nået rigtig langt i forhold til at leve et sundere liv! Sindet er alt. Vi bliver, hvad vi tænker - Gautama Buddha, praktisk filosof Tid efter sidste cigaret Forbedring af helbred 20 minutter Dit blodtryk og din puls bliver normal 1 døgn Din risiko for blodpropper er allerede mindre Du har mere blod i huden og varme i tæer og fingre Lungerne begynder at rense sig selv, og det kan give hoste 2 døgn Din smags- og lugtesans bliver bedre 3 døgn Din vejrtrækning bliver nemmere 2 uger-3 måneder Dit kredsløb bliver gradvist bedre Dine lunger kan bedre bekæmpe infektioner 3-12 måneder Din hud har fået en friskere farve Din hud ser bedre ud Din frugtbarhed er blevet større Du får mindre hoste Du er mere frisk Din vejrtrækning er blevet endnu lettere 1-2 år Din risiko for at få en blodprop er nu halveret 5-10 år Din risiko for at få kræft er allerede halveret, og den bliver ved med at falde. Din risiko for at få en blodprop er nu som en, der aldrig har røget. 17

19 Dårlige vaner er lettere at ændre i dag end i morgen Jiddisch ordsprog 18

20 Små skridt i den rigtige retning! Find vejen En god metode til varigt vægttab er, at tage små skridt. Små skridt er ændringer i dine nuværende vaner ændringer, som du selv har lyst til, og som du let kan fortsætte med på langt sigt. Metoden med små skridt kan med fordel tænkes ind i andre forandringsprocesser end vægttab. Små skridt med stor effekt De bedste små skridt er dem, som du oplever som små, men som din krop opfatter som store. Pludselig står du et nyt sted Ideen med små skridt er, at blive ved med hele tiden at gøre små ting bedre og bedre. På den måde kan det, der før var et stort og uoverkommeligt skridt, blive til et lille skridt, når du indfører forandringen langsomt og tager et lille skridt ad gangen. Fokuser på dét, du har kontrol over Det du kan styre er, hvad du vælger at spise og drikke samt din fysiske aktivitet. Hvis du laver de rigtige små ændringer i din dagligdag på disse områder, vil du tabe dig hen ad vejen. Derfor: Ret fokus og energi på dine små skridt og lad dit vægttab komme af sig selv. Fokuser på dine styrker og alt det, du mærker af forandringer, som føles dejligt. Alene eller sammen med andre? Overvej, om du vil gøre det alene eller sammen med andre. Du er nødt til at tage ansvaret selv, men støtte fra de mennesker, du er tæt på i dagligdagen, er en stor hjælp. Det kan også være værdifuldt at være en del af en gruppe med andre i samme båd. Kroppen og vanerne vil forsøge at holde dig fast Du taber dig, når du samlet over en periode indtager mindre energi (kalorier, kcal / kilojoule, kj), end du forbruger. Men vanens magt er stor, og det er nemt at holde fast i gamle indgroede vaner. Samtidig gør nutidens samfund det nemt at have en livsstil med store mængder kalorierig mad og drikke og for lidt fysisk aktivitet. Med små skridt kan du overvinde forhindringerne Anbefalingerne om små skridt tager hensyn til både kroppens og vanernes magt, idet ændringerne er små og gradvise og tager udgangspunkt i netop din virkelighed. Slå automatpiloten fra og opmærksomheden til Du træffer flere end 200 mad-valg hver eneste dag. Dertil kommer en masse valg om at være fysisk aktiv eller inaktiv. Hvis du kan være bare lidt mere opmærksom, når du vælger, er du godt på vej. De fleste af dine valg kører fuldstændigt på automatpiloten. Du køber ind, laver mad, øser mad over på tallerkenen, spiser, drikker, bevæger dig og sidder stille uden at tænke over det. Men det er muligt at slå automatpiloten fra og opmærksomheden til. Det handler om at være nærværende, bevidst og til stede lige nu. Dit vægttab afhænger af summen af alle dine små og store valg om mad, drikke, bevægelse og andre aspekter i din livsstil. Du kan slå din opmærksomhed til ved at stille dig selv spørgsmålet: Hvilke valgmuligheder har jeg lige nu? Stil dig selv dette spørgsmål, når du køber ind, laver mad, øser mad over på din tallerken, er på restaurant, er lækkersulten, kommer til en elevator, skal transportere dig på arbejde, osv. Kort sagt: hver gang du befinder dig i en valgsituation med betydning for din vægt. Hvis du gør det til en vane at stille dig selv dette spørgsmål mange gange i løbet af dagen, bliver du opmærksom på, at du har friheden til at vælge og du vil finde løsninger, der passer netop til dig. 19

21 10 vigtige principper når du vil opnå varige ændringer i dine vaner og dermed varigt vægttab. 1. Vægttab handler om balance Dit samlede vægttab afhænger af, om du over en længere periode indtager færre kalorier, end du forbruger. Du bliver ikke overvægtig af at spise en enkelt småkage. Du kan opveje balancen ved at spare på noget andet senere eller bevæge dig mere. 2. Det behøver ikke være perfekt for at være godt Du behøver ikke overholde et perfekt program for at tabe dig. Du skal blot bevæge dig i den rigtige retning. Husk, at to skridt frem og et tilbage samlet set er et skridt frem. Glæd dig over små fremskridt. 3. Alt er tilladt Lad være med at forbyde dig selv bestemte madvarer, som du virkelig har stor lyst til. Vi mennesker har nemlig en tendens til at spise mere af lige netop det, vi går og forbyder os selv. Øv dig i at spise lækkerier med stor nydelse og uden dårlig samvittighed men i mindre mængde end du plejer. Tænk på mad som hverdagsmad (f.eks. frugt, grønt og fuldkorn) og sjældenmad (f.eks. kage, slik Små skridt med stor effekt Så ændringer i mad- og drikkevaner kan føre til et stort vægttab på et år. Her er 12 eksempler på, hvad små ændringer i den daglige mad omtrent svarer til i vægttab over 12 måneder. Gammel vane ny vane Vægttab 12mdr. Opbagt sovs hver dag Jævnet sovs 3,8 kg Smør på to skiver rugbrød om dagen intet fedtstof 6,4 kg To skiver 45+ osts hver dag To skiver 20+ ost 1,8 kg 1 spandauer hver dag 1 banan 7,4 kg To caffe latte med sødmælk hver dag To caffe latte med minimælk 3,6 kg 50g ladridskonfekt hver aften 1 æble 5,6 kg 2 glas vin tre gange om ugen 1 glas vin og 1 glas vand tre gange om ugen 1,4 kg 1/2 liter sukkerholdig sodavend hver dag 1/2 liter light sodavand 7,3 kg 1 glas appelsinjuice hver dag 1 appelsin 1,3 kg 100g kogt pasta til aftensmaden tre gange om ugen 100g råkostsalat ekstra i stedet for 1,6 kg 100g lyst brød til aftensmaden hver dag 100g grøntsager ekstra 8,5 kg 40g fed leverposteg i madpakken hver dag 40g mager leverposteg 1,2 kg Der er 5 forudsætninger for, at beregningerene svarer til virkeligheden: Du er overvægtig Din vægt er stabil ved starten, og du laver ikke samtidig andre ændringer i, hvad du spiser og drikker eller i din fysiske aktivitet. Du har haft den gamle vane konsekvent gennem længere tid. Du bliver ved med den nye vane konsekvent i 12 måneder Du kompenserer ikke ved at spise eller drikke mere af noget andet. Eksemplerne viser, at 2-3 små ændringer i spise- og drikkevanerne kan være nok til at opnå et vægttab på 10% af udgangsvægten i løbet af 12 måneder. Det gælder om at finde frem til de rigtige ændringer - og blive ved med de nye vaner. Mange bække små gør en stor å - Gammelt dansk ordsprog 20

22 Hvis du tænker for længe over det næste skridt, kommer du til at tilbringe livet på et ben - Kinesisk ordsprog og chokolade) i stedet for at opdele maden i tilladt og forbudt. 4. Alt giver dig noget godt Lad være med at dømme nogle vaner som dårlige vaner. Alle vaner giver dig noget godt ud fra et bredt perspektiv. Chokolade kan f.eks. give dig nydelse, belønning eller ro. Men når du vil tabe dig, så spørg dig selv: Hvordan kan jeg opnå samme genvist på en sundere måde? 5. Acceptér din lyst Det er naturligt at være lækkersulten af og til. Det skyldes bl.a. lystområder i hjernen, der kræver at blive tilfredsstillet. Overvej, hvilke lækkerier du kan spise, så du får tilfredsstillet din trang på en mere kalorievenlig måde. Eller måske kan du gøre noget helt andet end at spise, der også giver nydelse. 9. Vær nysgerrig Vær nysgerrig, åben og eksperimenterende i forhold til dine vaner og valgmuligheder. Det er kun dig, der ved, hvad der kan fungere for dig. Du er eksperten. Prøv forskellige muligheder af og bliv ved med det, der føles godt for lige netop dig. 10. Bliv ved Det er bedre at gøre lidt af det rigtige, som du kan blive ved med, end at ændre en masse, som du ikke kan blive ved med. De fleste tager nemlig på igen, fordi de ikke kan holde fast i de nye vaner. Derfor skal du hver dag huske dig selv på gevinsterne ved, at du lever sundere og taber dig. Ikke kun i starten, men også når du har nået dit mål. 6. Brug nye ord Slet disse og lignende ord fra dine tanker og dit sprog: slankekur, diæt, kaloriekontrol, forbudt, fedende, falde i, skal og må ikke. Brug i stedet ord som: vaner, livsstil, mad, valg, muligheder, kan og må gerne. Tænk positivt. 7. Vær tålmodig Målet er ikke et hurtigt og stort vægttab, der ofte efterfølges af en hurtig og stor vægtøgning. Målet er et vægttab på længere sigt. Giv det tid og husk, at vægttab ikke er det eneste mål. Det handler først og fremmest om at have det så godt som muligt. 8. Døm ikke dig selv Lad være med at dømme det, du gør eller ikke gør. Prøv i højere grad blot at konstatere uden at være hård ved dig selv. Hvis noget ikke virker, så acceptér det og prøv så noget andet. 21

23 Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet - Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof Ideer til at regulere mængderne Når du køber ind Planlæg madindkøb og måltider i forvejen. Køb ikke ind på tom mave. Køb mindre portionsstørrelser. Køb ikke mad med hjem, som kan friste dig over evne. Pas på tilbud, der frister til overkøb, f.eks. Køb tre plader chokolade og få en gratis. Når du spiser og drikker Brug mindre tallerkener, skåle og drikkeglas. Anret maden på tallerkenen allerede i køkkenet, og lad gryder og pander blive på komfuret. Læg bestikket ned mellem hver mundfuld. Tyg maden grundigt. Spis langsomt og hold pauser, så din mave kan nå at give din hjerne besked om at du er mæt inden du når at spise alt for meget. Lad være med at gøre andet end at spise, f.eks. se tv, imens du spiser. Spis på bestemte tidspunkter. Og kun til din sult er stillet. Spis mindre om aftenen og mere om morgenen. Spis altid det samme sted i dit hjem, f.eks. ved spisebordet. Gå direkte fra bordet, når du er færdig med at spise. Sæt levninger i køleskabet hurtigt, efter du har spist. Drik vand, gerne postevand med isterninger, agurkeskiver, kvan eller frossen frugt eller krydderurter som mynte eller basilikum. Når du er ude Overvej på forhånd, hvad du vil spise og drikke forud for fester, ferier og andre situationer, hvor du plejer at få for meget. Væn dig til at sige nej tak på en venlig måde. Sig Indkøbsguiden hjælper dig på vej og giver råd til hvad du skal kigge efter for at tage det sundere valg. INDKØBSGUIDEN find varens tal i varedeklarationen Indhold pr. 100 g Kostfibre Fedt Sukker Rugbrød og lyst brød mindst 5 g højst 7 g højst 5 g Knækbrød mindst 6 g højst 7 g højst 5 g Morgenmadsprodukter mindst 6 g højst 7 g højst 10 g Mælk og mælkeprodukter uden tilsat smag (f.eks. yoghurt naturel) højst 1,5 g Mælkeprodukter med tilsat smag (f.eks. yoghurt med frugt) højst 1,5 g højst 9 g Ost, skæreost højst 17 g (30+) Ost, frisk ost, smøreost højst 5 g Kød og pålæg højst 10 g fedt (10 %) højst 5 g Kartoffelprodukter højst 5 g højst 1 g Dressinger, saucer, pålægssalater højst 5 g 22

24 f.eks.: Det smager rigtig godt, men jeg er mæt. Pas på buffetmad og tag selv-borde, hvor du let kommer til at spise for meget. Lad være med at gå forbi grillbaren, bageren og andre fristende steder. Find en anden rute. Når du laver noget andet Tænk på noget andet end mad. Ret din opmærksomhed mod andre ting, der interesserer dig. Frist ikke din lækkersult. Placér lækkerier uden for synsvidde. Hav altid noget sundt inden for rækkevidde, hvis du bliver sulten mellem måltiderne, f.eks. en skål med frisk frugt eller grønt. Find noget andet at gå op i end mad, noget der drager dig mindst lige så meget. Gør noget andet end at spise, der også føles godt. F.eks. sam vær, musik, dans, sex, massage, et varmt bad, film, computerspil, tedrikning, gåtur, leg, shopping, en lur på sofaen eller en god bog (ikke koge- og slankebøger). 23

25 En gåtur er den bedste medicin - Hippokrates, græsk læge De 10 kostråd i praksis Spis varieret - det første og vigtigste råd Praktiske forslag: Spis varieret så din krop får alle de næringsstoffer, den har brug for. Spis grønlandske fødevarer; ofte fisk og fiskepålæg Praktiske forslag: Vælg fisk, du kan lide. Følg årets gang og skift mellem hav- og landdyr. Brug landets bær og grøntsager. Spis to fiskemåltider om ugen. Spis fiskepålæg på rugbrød (f.eks. marinerede sild, makrel i tomat, gravad laks og torskerogn). Spis frugt og grøntsager hver dag Praktiske forslag: Brug frugt og grønt som mellemmåltider og snacks. Spis flere grøntsager og mindre ris og pasta til aftensmad. Gør det til en regel altid at få grøntsager til den varme mad. Skræl gulerødder hver morgen og spis dem som snacks i løbet af dagen. Frugt og grønt fra frost er lige så godt som det friske. Spis groft brød og gryn hver dag, ofte kartofler, ris eller pasta Praktiske forslag: Vælg brune eller parboiled ris i stedet for hvide, polerede ris. Vælg fuldkornspasta i stedet for alm. pasta. Vælg kogte eller bagte kartofler i stedet for friturestegte pommes frites. Vælg fuldkornsbrød. Vælg morgenmadsprodukter med lavt indhold af sukker og højt indhold af fiber og fuldkorn, f.eks. havregryn. (Se indkøbsguiden side 22 og 27). Spis fedt med omtanke Praktiske forslag: Vælg fødevarer med lavere fedtindhold. (Se mere i indkøbsguiden side 22 og 27). Brug mindre smør, blandingsprodukter, olie, margarine og fløde. Vælg mælk, ost, kød og pålæg med lavt fedtindhold. Spis mindre sukker, slik, chips og kager Praktiske forslag: Erstat så vidt muligt sukker, sukkerholdig slik og kage med frugt og grønt. Tænk på sodavand, slik og kager som sjældenmad, ikke hverdagsmad. Indfør en ugentlig slikog kagedag. Erstat sukkerholdig med light sodavand, hvis du ikke kan undvære smagen. Køb og servér mindre portionsstørrelser. Drik kaffe og the uden eller med mindre sukker. Spar på saltet. Drik vand drik mindre saft og sodavand Praktiske forslag: Drik vand flere gange om dagen. Fyld en flaske med vand og stil den i køleskabet. Tilsæt f.eks. kvan, citron- eller agurkeskiver for at give smag og pynt. Begræns alle drikkevarer, der indeholder kalorier. Light sodavand og light saftevand er o.k. som små skridt væk fra sukkerholdige læskedrikke. 24

Den lille Rygestop-guide

Den lille Rygestop-guide Den lille Rygestop-guide Indhold Mød en eksryger... 4 På vej... 6 Stop...10 Snart røgfri Hold fast...20 KOLOFON Den lille Rygestop-guide Sundhedsstyrelsen 2010 1 udgave, 1. oplag, 2010 ISBN: 978-87-7104-080-7.

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk Sund mad og motion lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed www.pension.dk Du lever længere, hvis du cykler hver dag. Også havearbejde, lange gåture og motions løb forlænger dit liv med

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Basisviden kost og ernæring

Basisviden kost og ernæring Basisviden kost og ernæring Hvorfor skal man tabe sig? Der er mange gode grunde til at smide de overflødige kilo. Fysiologisk set er svær overvægt forbundet med en række følgesygdomme som ledsmerter og

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM)

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Diætkontoret Med sygdommen KOL vil din livskvalitet afhænge meget af din ernæringstilstand og

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning.

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Af Line Felholt, måned 2012 03 Kom af med det uønskede fedt

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Rygning, graviditet og fødsel

Rygning, graviditet og fødsel Rygning, graviditet og fødsel 1 Rygning, graviditet og fødsel Sundhedsstyrelsen, 2009 2. udgave, 1. oplag, 2009 Manuskript: Projektleder Ulla Skovgaard Danielsen, Sundhedsstyrelsen Sparring: Jordemoder

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

1 Fri for sukker Kom din sukkertrang til livs Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Fri for sukker Kom din sukkertrang til livs Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Fri for sukker Kom din sukkertrang til livs Sukkerafvænning for alle Bogen her er skrevet for at hjælpe dig med at slippe af med din trang til sukker og give dig en sukkerafvænning. Bogen er ikke skrevet

Læs mere

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk Laktoseintolerans Indholdsfortegnelse: Hvad er laktose...3 Hvad er laktoseintolerans...3 Børn og laktose...4 Kostvejledning...4 Gode råd...4

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget?

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget? Du er måske for sød 2 Du er måske for sød 2 Hvor meget sukker er for meget? 2 Hvor meget sukker er der i fødevarerne? 3 Hvorfor er det vigtigt at holde igen? 4 Mellemmåltidet mellemmaden 4 TIPS 5 Opskrifter

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte. Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Det gode råd gør forskellen Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og type 2 diabetes Type 2 diabetes er en hyppig forekommende sygdom : Flere end hver 20. dansker har sygdommen og hver dag får 89 danskere konstateret type-2 diabetes.

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Type 2 diabetes og fysisk aktivitet. - gode råd til at komme godt i gang

Type 2 diabetes og fysisk aktivitet. - gode råd til at komme godt i gang Type 2 diabetes og fysisk aktivitet - gode råd til at komme godt i gang Indhold Type 2 diabetes og fysisk aktivitet 3 Hvad er type 2 diabetes? 3 Hvad kan jeg selv gøre? 4 Hvordan kommer jeg i gang? 4 Hvilken

Læs mere

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Eller med andre ord Sukkersyge 6 april 2013 Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Læring for alle Hvad forbinder I med sukkersyge? Hvorfor er sukkersyge vigtigt at vide noget om? I forhold til

Læs mere

3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?...

3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?... 1. Rygestop... 1 2. Er du sikker på, du vil stoppe?... 2 3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?... 3

Læs mere

Dansk Firmaidrætsforbund. Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid.

Dansk Firmaidrætsforbund. Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid. Dansk Firmaidrætsforbund Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid. Motion på Arbejdspladsen MpA tilbyder : Rådgivning om sundhed på arbejdspladsen SundhedsCertificering

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Tillykke med din beslutning om at rense din krop ud samt at øge bevidstheden om hvad din krop har brug for af brændstof, og ikke mindst hvad den IKKE skal have.

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Du har bestilt tid til en konsultation d., kl..

Du har bestilt tid til en konsultation d., kl.. Du har bestilt tid til en konsultation d., kl.. Vedlagt spørgeskema samt 7 dages maddagbog bedes udfyldt og returneres til nedenstående adr. inden vi mødes første gang. Returneres ca. 3 dage inden aftalen.

Læs mere