Titel. Alkoholisk hepatitis epidemiologi, diagnostik og behandling. Forfattere og korrespondance. Status

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Titel. Alkoholisk hepatitis epidemiologi, diagnostik og behandling. Forfattere og korrespondance. Status"

Transkript

1 Titel Alkoholisk hepatitis epidemiologi, diagnostik og behandling Forfattere og korrespondance Erik Christensen Anette Dam Fialla Henning Grønbæk (tovholder) Jesper Bach Hansen Peter Jepsen Jens Kondrup Aleksander Krag Peter Ott Thomas Damgaard Sandahl Hendrik Vilstrup Henriette Ytting Korrespondance: Henning Grønbæk, forskningsoverlæge, Ph.D., Medicinsk Afdeling V, Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C. E- mail: Status Første udkast: Diskuteret på Hindsgavl: Korrigeret udkast: Endelig guideline: Guideline skal revideres senest: Afgrænsning af emnet: Alkoholisk hepatitis (AH) er karakteriseret ved inflammation i leveren udløst af et stort alkohol indtag. Sygdommen er forbundet med øget morbiditet og høj mortalitet, hvorfor det er vigtigt at have kendskab til korrekt diagnostik og behandling. I denne guideline angiver vi de diagnostiske kriterier for AH og anvendelsen af prognostiske scores for at udskille særlige risikogrupper, hvor specifik intervention er specielt begrundet. Vi redegør for den evidensbaserede behandling med fokus på pentoxifyllin, kortikosteroid samt ernæringsterapi. Andre behandlinger bliver kort omtalt (levererstatning og levertransplantation). Quick-guide Diagnostiske kriterier: Diagnosen AH stilles ud fra en samlet vurdering af anamnestiske, kliniske, biokemiske samt billedmæssige og i visse tilfælde histopatologiske karakteristika. De mest anerkendte diagnostiske kriterier for AH: o Stor indtagelse af alkohol. o Hurtigt (over uger) udviklet ikterus (bilirubin > 80 μmol/liter). o Fravær of differentialdiagnoser til forklaring af ikterus specielt galdevejsobstruktion/infektion. o Nedsatte eksterne koagulationsfaktorer. Neutrocytose og nedsat nyrefunktion ses ofte og kan bidrage til diagnosen. o Leverbiopsi foretages i tvivlstilfælde og med særlige forholdsregler ved nedsat koagulationsevne. o De histologiske kriterier er makro/mikrovesikulær steatose, ballooning af hepatocytter, inflammation med neutrofile granulocytter, Mallory legemer og perisinusoidal fibrose. Ingen af fundene er patognomiske for AH. o De 3 første kriterier er obligatoriske, de øvrige fakultative.

2 Kliniske og prognostiske scores: Det anbefales at anvende Glasgow Alcoholic Hepatitis Score (GAHS) og Model for Endstage Liver Disease (MELD) score. MELD score kan også kan anvendes ved cirrose.. GAHS 9 angiver patienter med alvorlig prognose og behandlingsindikation. Patienter med GAHS 11 bør henvises til en højtspecialiseret enhed. Lille-score 0.45 kan anvendes til at vurdere, om prednisolonbehandling kan seponeres efter 1 uges behandling Farmakologisk behandling af alkoholisk hepatitis Førstevalgsbehandling er pentoxifyllin 400 mg x 3 dagligt i 4 uger. Der bør behandles med pentoxifyllin i mindst 2 uger, før man overvejer at opgive pentoxifyllin og skifte til prednisolon. Andenvalgsbehandling er prednisolon 40 mg dagligt i 4 uger til patienter, hvor der er kontraindikation imod, bivirkninger til eller manglende effekt (efter 2 uger) af pentoxifyllin. Prednisolon behandling kan seponeres efter 1 uges behandling hvis Lille-score Ernæringsterapi af alkoholisk hepatitis Alkoholabstinens. Alle AH patienter ernæringsscreenes og hyperalimenteres med daglig energiindtagelse på Kcal/kg kropsvægt og en proteinindtagelse på g/kg kropsvægt. Hvis patienten ikke opnår 75% af disse mål efter 2 døgn anlægges ernæringssonde. Hvis patienten ikke når 75% af ernæringsmålet med sondeernæring efter 2 døgn påbegyndes parenteral ernæring. Patienterne screenes for mangel på vitaminer og mineraler. B-vitaminer gives til alle ved indlæggelse.

3 Figur 1: Algoritme for behandling af alkoholisk hepatitis: Indledning Alkoholforbruget i Danmark er højt og alkoholrelaterede sygdomme medfører betydelig morbiditet og mortalitet. Incidensen af AH er 46/ per år for danske mænd mod 34/ per år for danske kvinder, og den har været stigende det seneste årti, især blandt kvinder (1). På den baggrund kan man forvente ca førstegangstilfælde årligt i Danmark og incidensen topper blandt årige. Disse tal stammer fra Landspatientregisteret fra 2008 og er baseret på udskrivningsdiagnoser; de diagnostiske kriterier er næppe standardiserede men tallene er landsdækkende. Alkoholisk leversygdom omfatter alkoholisk steatose med eller uden varierende grader af inflammation og fibrose og ses hos næsten alle med alkoholforbrug >60 g/dag, og man finder cirrose hos 15-20% af disse (2). Akut AH er en selvstændig sygdomsenhed præget af florid inflammation i leveren og omfatter et spektrum fra let til en akut livstruende tilstand. Prognosen for svær AH er alvorlig med op til 40% 6-måneders mortalitet, primært pga. leversvigt, svære infektioner, komplikationer til portal hypertension med variceblødning samt udvikling af nyrepåvirkning i form af hepatorenalt syndrom.

4 Ved AH findes karakteristiske kliniske, laboratoriemæssige og histomorfologiske forandringer. En stor alkoholindtagelse er en forudsætning for at stille diagnosen. Der er ofte et langvarigt kronisk alkohol overforbrug, men sygdommen kan også opstå hos patienter med et kortvarigt meget stort forbrug. Knapt halvdelen af tilfældene har cirrose ved sygdomsdebut. Patogenesen for AH er ikke afklaret. I hepatocytterne omdannes alkohol til acetaldehyd og herunder dannes reaktive oxygenforbindelser. Acetaldehyd påvirker tillige protein og DNA i hepatocytterne og medfører glutation depletering, lipid peroxidering og mitochondrie skade, der alle kan inducere inflammation (3). Alkohol fremmer translokation af endotoksiner fra tarmen og i leveren aktiverer disse Kuppfer celler, der giver anledning til frigørelse af en række proinflammatoriske cytokiner heriblandt tumor necrosis factor alfa (TNF-α) (4, 5). TNF-α inducerer mange af de abnormaliteter, man ser ved AH (6). Ved AH er der fundet høje niveauer af TNF-α, og de korrelerer med sygdomsaktivitet og mortalitet (7-9). Særlige variationer af TNF-α genet synes at være genetisk prædisponerende for AH (10). Disse observationer understøtter, at TNF-α kan være af ætiologisk betydning ved AH, og at hæmning af TNF- α derfor kan være en mulighed for behandling. Definitioner: Alkoholisk hepatitis er florid inflammation i leveren opstået efter stor indtagelse af alkohol. Svær AH er defineret ud fra kliniske prognostiske scores udviklet til patienter med AH, og man anvender oftest Glasgow Alcoholic Hepatitis Score (GAHS) (11), samt Model for Endstage Liver Disease (MELD) score, der er udviklet til cirrosepatienter (12). Maddrey s Discriminant Function score (Maddrey score) (13) er den score, der oftest er anvendt i tidligere kliniske studier, men betragtes i dag som obsolet, da den er laboratorieafhængig. Scoringsystemerne bruges til at vejlede mht. prognose samt til at stille indikationen for påbegyndelse og seponering af behandling. Svær AH defineres ved GAHS 9. Der er ikke udviklet en grænse for MELD score mht. grad af AH, men oftest anvendes MELD score 21 som grænse for svær AH (14). Beregning af scores er angivet i appendix, Tabel 1 og 2. Evidensniveau for kliniske rekommandationer Evidensbaserede anbefalinger Diagnostiske kriterier for alkoholisk hepatitis Diagnosen stilles ud fra en samlet anamnestisk, klinisk, biokemisk og billeddiagnostisk vurdering Leverbiopsi foretages i tvivlstilfælde Patienter med svær alkoholisk hepatitis (GAHS >11) henvises til højt specialiseret enhed Anvendelse af kliniske scores ved alkoholisk hepatitis: Det anbefales at anvende Glasgow Alcoholic Hepatitis Score (GAHS 9), fordi den er velkendt og nem at beregne bedside, og MELD score ( 21), som kan anvendes hos cirrosepatienter. GAHS 9 og MELD score 21 angiver svær AH Lille-score 0.45 kan anvendes til at vurdere, om prednisolonbehandling kan seponeres efter 1 uges behandling Farmakologisk behandling af alkoholisk hepatitis Førstevalgsbehandling er pentoxifyllin 400 mg x 3 dagligt i 4 uger Der bør behandles med pentoxifyllin i mindst 2 uger, før man eventuelt opgiver pentoxifyllin og skifter til prednisolon. Andetvalgsbehandling er Prednisolon 40 mg dagligt i 4 uger til patienter såfremt der er kontraindikation imod, bivirkninger til eller manglende effekt af Pentoxifyllin (2 uger) Prednisolon behandling kan seponeres efter 1 uges behandling hvis Lille-score Ernæringsterapi ved alkoholisk hepatitis Alkohol abstinens er hovedbehandlingen af alkoholisk hepatitis Målrettet ernæringsterapi baseret på ernæringsscreening er en integreret del af behandlingen. Et dagligt energiindtag på Kcal/kg kropsvægt og et proteinindtag på g/kg Evidensniveau 2b 2b 5 2a 2b 1a 5 1a 2b 2b 1b 2b

5 kropsvægt anbefales. Patienter som oralt og enteralt ikke er tilstrækkeligt ernæret (dækker 75% af deres daglige behov) skal have parenteral ernæring. Patienterne bør screenes for mangel på vitaminer og mineraler. B-vitaminer bør gives til alle ved indlæggelse. 2b 3b Litteratur søgningsmetode: Litteratur søgning afsluttet dato: med supplerende søgning april 2012 Søgeord (MESH): Alcoholic hepatitis and corticosteroid and therapy Alcoholic hepatitis and prednisolone and therapy Alcoholic hepatitis and pentoxyfyllin and therapy Alcoholic hepatitis and nutrition or diet and therapy Emneopdelt gennemgang : Problemstilling 1 Hvordan stilles diagnosen alkoholisk hepatitis? Der foreligger ingen generelt accepteret definition af AH og der er ikke udarbejdet endegyldige diagnostiske kriterier. Diagnosen AH stilles ud fra en samlet vurdering af anamnestiske, kliniske, biokemiske samt billedmæssige og i visse tilfælde histopatologiske karakteristika. Der forudsættes en bekræftet relevant stor indtagelse af alkohol (som regel mindst 10 genstande dagligt) op til kort inden indlæggelsen, og der må højst være 4 uger fra alkohol ophør til sygdomsdebut. Patienterne er ofte ophørt med eller har reduceret deres alkohol indtag væsentligt 1-2 uger op til indlæggelsen pga. dårlig almentilstand i forbindelse med sygdomsudviklingen (2). Klinisk er patienterne ved indlæggelsen typisk præget af ikterus (100%), øm hepatomegali (71-81%), anoreksi (27-77%), kvalme og opkastning (34-55%), mavesmerter (27-46%) og vægttab (29-43%) og oftest fremtræder patienterne malnutrierede. En del patienter har feber (15). Nogle patienter præsenterer sig med komplikationer i form af hepatisk encephalopati (18-23%) eller transfusionskrævende gastrointestinal blødning 23% (2, 16). Der er forhøjet bilirubin, der er relateret til sværhedsgraden af sygdommen (grænse >80 µmol/liter). S- aminotransferaser er typisk kun let forhøjet (< 300 IU/L) og ofte med højere ASAT end ALAT værdier (ratio >2), basisk phosphatase er oftest let/moderat forhøjet og der er oftest lavt S-albumin (56-90%). Ofte findes leukocytose i form af neutrocytose. Trombocytopeni kan skyldes portal hypertension og hypersplenisme eller alkohols toksiske effekt på knoglemarven. Nedsat nyrefunktion ses ofte i de sværeste tilfælde (hepatorenalt syndrom). Typisk finder man også lave vitaminniveauer (B-, C-, D, og E-vitamin), samt lavt zink og magnesium. Det forudsættes, at andre årsager til ikterus er udelukket. Det bemærkes, at det kliniske billede, trods de lidet detaljerede diagnostiske kriterier, tillader en høj diagnostisk sikkerhed. Således viste et nyligt review af 39 randomiserede AH behandlingsstudier (publiceret som abstract), at man ved en grænse for bilirubin > 80 µmol/l opnår en korrekt klinisk diagnose hos 96% af patienterne (17). Billeddiagnostisk findes næsten altid tegn til fedtlever og hos en stor del af patienterne også tegn til cirrose. Det forudsættes, at der ikke er tegn til intra- eller ekstrahepatisk galdestase. Histopatologisk defineres AH ved tilstedeværelse af makro- og/eller mikrovesikulær steatose, levercelleskade med ballooning og apoptose samt infiltration med polymorfnuklære neutrofile granulocytter og monocytter/makrofager (18). Derudover beskrives ofte Mallory legemer, megamitochondrier, perisinusoidal fibrose, jernaflejringer samt intrahepatisk kolestase (19, 20). Ingen af fundene er patognomiske for AH. Der er kun overensstemmelse mellem den kliniske og den morfologiske diagnose af AH i 50-80% af tilfældene (21, 22). De histopatologiske fund er hverken sensitive eller specifikke.

6 Leverbiopsi foretages primært hos patienter, hvor man ønsker at udelukke andre årsager til leversygdom eller for at bekræfte tilstedeværelsen af AH. Det er usikkert om leverbiopsien i sig selv har selvstændig klinisk betydning (19), men studier tyder på en prognostisk betydning af tilstedeværelse af intrahepatisk kolestase (23, 24). Man skal derfor overveje om den risiko, der kan være ved at foretage leverbiopsi, opvejes af den betydning en histopatologisk diagnose vil have for AH patientens prognose. Hvis man ønsker at foretage leverbiopsi kan dette foretages perkutant, men hvis der er nedsat koagulationsevne og risiko for blødning tages relevante forholdsregler eller biopsien kan sikres ved transjugulær adgang. Dette følger internationale retningslinjer (2). Kliniske rekommandationer 1 Diagnosen AH stilles ud fra en samlet vurdering af anamnestiske, kliniske samt biokemiske, billedmæssige og i visse tilfælde histopatologiske karakteristika (Evidens 2a). De mest anerkendte obligatoriske diagnostiske kriterier for svær AH er (Evidens 2a): o en stor indtagelse af alkohol. o hurtigt udviklet ikterus (bilirubin > 80 μmol/liter). o fravær af andre årsager til ikterus specielt galdevejsobstruktion/infektion. o påvirkede koagulationsfaktorer, leukocytose (neutrocytose) og nedsat nyrefunktion er af betydning for sværhedsgraden af AH. o Leverbiopsi foretages i tvivlstilfælde under vanlige retningslinjer ved påvirkede koagulationsfaktorer og øget blødningsrisiko, og kan evt. foretages transjugulært (Evidens 2b). Problemstilling 2 Hvilke prognostiske scores for sværhedsgrad af alkoholisk hepatitis kan anbefales? Alkoholisk hepatitis er en farlig sygdom med en total 28-dages-dødelighed på ca 15% i Danmark og andre lande (1, 11, 25, 26). Imidlertid er gruppen af patienter med AH særdeles heterogen, og den enkelte patients risiko for at dø kan estimeres med flere forskellige scoresystemer. Blandt disse er Maddrey score (13), GAHS (11), Lille Model (27) og ABIC Score (26) udviklet specifikt til AH, mens MELD er udviklet til cirrosepatienter (12) (Tabel 1). Alle modellerne er validerede i den forstand, at en højere score betyder højere dødelighed blandt patienter med AH, og de er stort set ligeværdige formentlig fordi de i vid udstrækning baseres på de samme variable (Tabel 2) (14). Da Maddrey score er afhængig af særlige koagulationsanalyser, anses den for obsolet og GAHS anbefales som primær score. Scoringsystemerne kan bruges til at give patienten en statistisk prognose, men de angiver ikke den enkelte patients prognose. Scoresystemerne bør snarere anvendes til at stille indikationen for start og seponering af behandling samt stratificering i forbindelse med kliniske forsøg. Traditionelt defineres svær AH således som en GAHS 9 (tidligere Maddrey score 32). Lille Model score er udviklet mhp. at identificere patienter, som ikke responderer på syv dages prednisolon behandling (Lille Model score 0.45) og derfor ikke behøver fortsætte denne behandling (27). Dog skal det bemærkes, at der ikke foreligger randomiserede studier, hvor effekten af behandling dikteret af scoringsystemer er sammenlignet indbyrdes eller med behandling dikteret af klinikken. Spontant gunstigt forløb er hyppigere og behovet for behandling af AH mindre hos patienter med lav GAHS <9 og uden hepatisk encephalopati og lav MELD score (<21). Patienter med hepatorenalt syndrom har en dårligere prognose (28-31), ligesom patienter med systemisk inflammatorisk respons syndrom (SIRS) og AH

7 positiv biopsi (32). Kliniske rekommandationer 2 Det anbefales at anvende GAHS, fordi den er velindarbejdet og nem at beregne. GAHS 9 angiver alvorlig prognose. MELD score ( 21) kan anvendes hos cirrosepatienter (Evidens 2a). Lille-score ( 0.45) kan anvendes til at vurdere, om prednisolonbehandling kan seponeres efter 7 dages behandling (Evidens 2b). Der er ikke betydende forskel på de prognostiske scores, der anvendes ved AH (Evidens 2a). Problemstilling 3 Kan pentoxifyllin behandling anbefales ved alkoholisk hepatitis? Pentoxifyllin er en non-selektiv fosfodiesterase hæmmer, der har anti-inflammatoriske egenskaber gennem hæmning af TNF gen-transscriptionen (33) samt antifibrogenetisk virkning (34, 35). Pentoxifyllin øger desuden erytrocytternes deformabilitet og nedsætter blodets viskositet og bedrer dermed mikrocirkulationen (36). Pentoxifyllin s hæmmende virkning på TNF-α var det oprindelige rationale for at undersøge stoffets virkning ved AH. Som det vil fremgå, er det sandsynligt, at pentoxifyllin er virksomt ved AH, men det er muligt at virkningsmekanismen er en anden. Placebo-kontrollerede studier Der er publiceret én større (n=101) dobbelt-blindet, randomiseret, placebo-kontrolleret undersøgelse af den kliniske effekt af pentoxifyllin (400 mg x 3 dagligt i 4 uger) ved svær AH (Maddrey score 32) (37). Under hospitalsindlæggelsen døde 25% i pentoxifyllin gruppen og 46% i placebogruppen (p=0,037) primært pga. forskel i dødelighed af HRS i de to grupper, idet HRS var dødsårsagen hos henholdsvis 6 (12%) og 22 (42%). Serum TNF-α ved inklusionen var ikke prædiktiv for overlevelsen, hvorimod stigende TNF-α i behandlingsforløbet var forbundet med død blandt såvel pentoxifyllin som placebo behandlede. Det er derfor uklart, om pentoxifyllins effekt kan relateres til den TNF-α hæmmende virkning, eller om den skyldes andre effekter af pentoxifyllin. Det er desuden bemærkelsesværdigt, at forskellen i nyrefunktion først sås efter 2 ugers behandling. Tre andre placebo-kontrollerede studier af effekten af pentoxifyllin ved AH understøtter værdien af pentoxifyllin ved AH, men er kun publicerede som abstract. I et mindre studie (38) blev 22 patienter randomiseret til pentoxifyllin behandling 400 mg x 3 i 10 dage eller standardbehandling og man fandt signifikant lavere sandsynlighed for udvikling af nyreinsufficiens i pentoxifyllin gruppen men ingen effekt på mortalitet med 1/12 i pentoxifyllin gruppen mod 3/10 i kontrolgruppen. Det er uklart, om standard behandling omfattede prednisolon behandling. I et indisk studie (39) blev 50 patienter med svær AH (Maddrey score 32) randomiseret til 400 mg pentoxifyllin x 3 dagligt eller placebo i 4 uger. Pentoxifyllingruppen havde fra start en bedre nyrefunktion end placebogruppen og i pentoxifyllingruppen observeredes signifikant bedring i nyreparametre og TNF-α niveau sammenlignet med placebo gruppen. Dødeligheden var lavere efter pentoxifyllin (6/25) end efter placebo (10/25), men forskellen var ikke signifikant. I begge grupper var HRS hyppigste dødsårsag med henholdsvis 5/6 og 6/10 patienter døde i hver af grupperne. I en anden indisk undersøgelse (40) blev 30 patienter med svær AH (Maddrey score 32) randomiseret til pentoxifyllin 400 mg x 3 dagligt eller placebo i 4 uger. Der var ikke forskel i HRS dødelighed med 2/4 i pentoxifyllin gruppen og 6/7 i kontrolgruppen. Der fandtes ingen forskel i TNF-α niveau ved baseline og ved afslutning af behandlingen.

8 I et placebo-kontrolleret dobbelt-blindet studie (41) hvor effekten af pentoxifyllin 400 mg x 3 dgl. i 6 mdr. versus placebo blev undersøgt hos 335 patienter med Child C lever cirrhose havde en subpopulation på 133 patienter AH. 71 af disse blev behandlet med pentoxifyllin og 62 med placebo. Der kunne ikke påvises signifikant effekt på dødelighed efter 2 og 6 mdr, ej heller ved stratificering efter Maddrey score 32, eller samtidig prednisolonbehandling. Der kunne i den samlede patientpopulation demonstreres en mindre risiko for udvikling af nyrepåvirkning og flere andre leverrelaterede komplikationer efter pentoxifyllin. Studiet er mindre anvendeligt til at bedømme værdien af pentoxifyllin ved AH, fordi målsætningen var en anden. Pentoxifyllin sammenlignet med Prednisolon ved alkoholisk hepatitis I et studie blev effekten af pentoxifyllin sammenlignet med prednisolon ved svær AH (Maddrey score 32) (42). Studiet inkluderede 68 patienter randomiseret til daglig pentoxifyllin (400 mg x 3) og prednisolon (40 mg x 1) i 28 dage. Prednisonbehandling blev udtrappet med 5 mg/uge over 7 uger. Patienter, der tålte pentoxifyllinbehandlingen, fortsatte yderligere 4 ugers behandling med pentoxifyllin i samme dosis. Efter 3 måneder var der en signifikant højere dødelighed i prednisolongruppen (35%) sammenlignet med pentoxifyllingruppen (15%). Ingen patienter i pentoxifyllingruppen udviklede HRS mod 6 patienter i prednisolon gruppen. Pentoxifyllingruppen havde signifikant lavere MELD score efter 28 dages behandling. I pentoxifyllingruppen måtte 5 patienter ophøre med pentoxifyllin p.g.a. livstruende komplikationer til AH (2 døde af GI blødning, 2 af svær HE og en af sepsis). I prednisolongruppen måtte 13 patienter ophøre med behandlingen (2 døde af sepsis, 2 patienter fik øvre GI blødning, en patient fik akut pancreatitis, 6 patienter døde af HRS, en døde af HE og en døde af ukendt årsag). Pentoxifyllin som rescue terapi ved svigt af prednisolon ved alkoholisk hepatitis 121 patienter med AH blev primært behandlet med 40 mg prednisolon. 29 af 36 patienter, som ikke havde responderet på prednisolon behandling inden for én uge, blev skiftet fra prednisolon-behandling til 21 dages pentoxifyllin-behandling. Respons på prednisolon blev defineret ved at bilirubin på dag 7 var lavere end ved behandlingens start. Der fandtes ingen forskel i nyreinsufficiens eller mortalitet efter 6 måneder (43). De mulige konklusioner fra dette studier er begrænsede, fordi det ikke var randomiseret. Meta-analyse af pentoxifyllin ved alkoholisk hepatitis En Cochrane analyse fra 2009 konkluderede ved metaanalyse af de 5 foreliggende studier at pentoxifyllin reducerede mortalitet ved AH (44). Ved en supplerende Trial Sequential Analysis (TSA) fandtes imidlertid ingen sikker effekt på mortalitet eller HRS. Det kan undre, at analysen inkluderede et studie (41), hvor målsætningen ikke var at vurdere effekten af pentoxifyllin på AH. Bivirkninger og kontraindikationer til pentoxifyllin Der beskrives relativt få bivirkninger til pentoxifyllin. De hyppigste er gastrointestinale med diaré, kvalme, opkastninger og epigastrielle smerter. Da patienterne ofte er småtspisende eller endda forkvalmede, kan bivirkningerne betinge seponering af pentoxifyllin. Pentoxifyllinbehandling er kontraindiceret ved intracerebral blødning, nethindeblødning samt pågående svær gastrointestinal blødning. Kliniske rekommandationer 3 Pentoxifyllin forbedrer overlevelsen ved AH, specielt hos patienter med nyrepåvirkning (Evidens 1a). Pentoxifyllin 400 mg x 3 dagligt i 4 uger er førstevalgsbehandling af AH frem for prednisolon, fordi undersøgelserne af prednisolon har mere heterogene resultater. Der bør behandles med pentoxifyllin i mindst 2 uger, før man eventuelt opgiver pentoxifyllin og skifter til prednisolon (Evidens 1a).

9 Hvis pentoxifyllin er kontraindiceret, giver uacceptable bivirkninger, eller ikke har effekt (efter 2 uger), bør prednisolon forsøges (Evidens 1a). Problemstilling 4 Kan prednisolon behandling anbefales ved alkoholisk hepatitis? Man har i behandlingen af AH forsøgt at mindske eller revertere den inflammatoriske proces med kortikosteroid, som har anti-inflammatorisk og anti-fibrotisk effekt. Det er 40 år siden, at de første kontrollerede studier rapporterede om en mulig effekt af kortikosteroidbehandling, men der er fortsat ikke enighed om anvendelsen. I det følgende beskrives kort de randomiserede, placebo-kontrollerede studier, der er gennemført samt metaanalyser som har belyst problemstillingen. Randomiserede studier Patienterne i de nedenfor beskrevne studier var alle uden hepatorenalt syndrom, ukontrolleret infektion og nylig GI-blødning (indenfor få dage) ved inklusion. Gennemsnitsalderen var i alle studier mellem 40 og 50 år. Bedømt ud fra kvaliteten af studierne er nogle vurderet til at være lav-kvalitets studier (13, 45-53), disse er medtaget i neden for nævnte meta- og Cochrane analyser (54, 55) Helnan et al. (45) undersøgte 37 patienter med AH af varierende sværhedsgrad behandlet med prednisolon 40 mg dagligt i 6 uger eller placebo. Alle patienter fik tillige protein- og kalorierig ernæring med vitamintilskud. Man fandt ved 3 måneders opfølgning ingen forskel i mortalitet mellem de to grupper. I et mindre studium af Porter et al. blev 20 patienter med svær AH randomiseret til methylprednisolon 40 mg dagligt i 45 dage eller placebo. Der blev ikke påvist forskel i mortalitet efter 8 uger mellem de to grupper (56). Campra et al. randomiserede 45 patienter med svær AH til prednisolon behandling 0,5 mg/kg i 6 uger eller ingen behandling. Der var ingen forskel i mortalitet mellem grupperne efter 6 ugers behandling (46). I et studie af Blitzer et al. blev 28 patienter med svær AH randomiseret til prednisolon 40 mg dagligt i 26 dage eller placebo. Der var ikke forskel i mortalitet efter 60 dage, men man fandt en mulig øget risiko for svampeinfektion ved prednisolon behandling (47). I et studie af Maddrey et al. blev 55 patienter med svær AH (Maddrey score 32 eller hepatisk encephalopati) behandlet med 40 mg prednisolon dagligt i 30 dage eller placebo. Der blev ikke fundet forskel i mortalitet mellem grupperne efter 2,5 måneder (13). Lesesne et al. undersøgte effekten af prednisolon behandling hos 14 patienter med AH og hepatisk encephalopati behandlet med diæt (1600 kcal/dag) og randomiseret til prednisolon 40 mg dagligt i 30 dage eller ingen intervention. I prednisolon gruppen døde 2/7 sammenlignet med 7/7 uden intervention efter 2 mdrs. opfølgning (p < 0.01) (48). Shumaker et al. randomiserede patienter med svær AH til 80 mg prednisolon dagligt i 4 uger eller placebo. Der blev ikke fundet forskel mellem grupperne for hverken mortalitet eller komplikationsrate efter endt behandling (49). Depew et al randomiserede 28 patienter med svær AH (Maddrey score 32 eller encephalopati) til prednisolon 40 mg dagligt i 6 uger eller placebo. Der blev efter 2 måneders opfølgning ikke påvist forskel i morbiditet eller mortalitet mellem grupperne (50). I et studie af Theodossi et al., der afviger betydeligt fra de øvrige, undersøgte man effekten af højdosis methylprednisolon behandling 1000 mg dagligt i 3 dage overfor placebo hos patienter med svær AH. Der var ingen forskel i mortalitet mellem de to grupper efter 1 måned (51). I et multicenter studium af Mendenhall et al. randomiseredes 263 patienter med moderat (n=132) eller svær AH (n=131) til prednisolon 60 mg dagligt i 30 dage, det anabole steroid oxandrolon eller placebo. Der blev ikke fundet forskel i mortalitet mellem prednisolon- og placebo-behandlede patienter (52).

10 Bories et al. randomiserede 45 patienter med moderat AH til prednisolon 40 mg dagligt i en måned eller placebo. Der blev ikke fundet forskel mellem grupperne for mortalitet, sygdomsforløb, biokemi eller histologi 3 måneder efter behandlingsstart (53). I et multicenter studium af Carithers et al. inkluderedes 66 patienter med svær AH (Maddrey score 32 eller encephalopati) til behandling med methylprednisolon 32 mg dagligt i 4 uger eller placebo. 28-dages mortaliteten var på 6% i den steroid-behandlede gruppe mod 35% i placebo-gruppen (p=0,006). En lignende forskel blev fundet ved subanalyse af patienter med hepatisk encephalopati ved inklusionen (57). I et studie af Ramond et al. blev 61 patienter med svær biopsi-verificeret AH (Maddrey score 32 eller encephalopati) behandlet med prednisolon 40 mg dagligt i 4 uger eller placebo. Der blev fundet forskel i overlevelse efter 66 dage, 88% ved prednisolon behandling og 45% ved placebo behandling (p = 0.001) (58). Meta-analyser Alle ovenfor beskrevne studier indgår i en meta-analyse og i Cochrane reviews (54, 55). Kun tre af studierne findes at være af høj kvalitet (56-58), og samlet vurderes behov for større placebo-kontrollerede, randomiserede forsøg mhp. at afgøre om glukokortikosteroid har en plads i behandlingen af AH. To meta-analyser inddrager henholdsvis tre og fem randomiserede studier af glukokortikosteroid behandling af svær AH. I den første af disse (59) konkluderes, at kortikosteroid reducerer 28-dages mortaliteten ved svær AH. I den seneste meta-analyse (60) gennemføres analyse af 221 steroidbehandlede, og 197 ikkesteroidbehandlede patienter; idet de sidstnævnte i nogle tilfælde er behandlet med enteral ernæring eller antioxidant. I analysen appliceres Lille-score til vurdering af behandlingsrespons (27) og det konkluderes at kortikosteroid behandling øger 28-dags overlevelsen hos patienter med partielt og komplet respons på behandlingen. Prednisolon behandling af alkoholisk hepatitis uden sammenligning med placebo. Cabré et al. sammenlignede korttids (28 dage) og langtidseffekt (12 mdr) af hhv. prednisolon behandling og total enteral ernæring hos 71 patienter randomseret til prednisolon 40 mg dagligt eller sondeernæring i 28 dage og med 12 mdr. opfølgning. Der var ikke forskel på 28-dages mortalitet, men sondeernærede patienter døde tidligere i behandlingsforløbet end de steroidbehandlede. Ved opfølgning udover 28 dage var dødeligheden højere i steroidgruppen og primært forårsaget af infektioner (61). Phillips et al. randomiserede 101 patienteer med svær AH til behandling med prednisolon 30 mg dagligt i 30 dage hhv. anti-oxidant terapi. 30-dages mortaliteten var lavest i den prednisolon behandlede gruppe (30%) (62). I et nyligt studie af Nguyen-Khac et al. (63) indgik 174 patienter med svær biopsi verificeret AH (Maddrey score 32). Patienterne blev randomiseret til prednisolon 40 mg daglig suppleret med enten N-acetylcystein (NAC) eller placebo. Der var signifikant forskel på 1-måneds (8% vs. 24%; p = 0.006) og 3-måneders mortalitet (22% vs. 24%; p = 0.06), men ikke 6-måneders mortaliteten, der var 27% i prednisolon+nac gruppen mod 38% i prednisolon+placebo gruppen (p = 0.07). Hyppigheden af HRS indenfor 6 måneder var 12% i prednisolon+nac gruppen mod 25% i prednisolon+placebo gruppen (p = 0.02). Infektioner optrådte med noget mindre hyppighed i gruppen som fik prednisolon+nac (19%) i forhold til prednisolon+placebo gruppen (42%) (63). Seponering af prednisolon behandling Der foreligger et ikke-randomiseret kohorte studie, hvor man har undersøgt prediktorer for behandlingseffekt efter 7 dages prednisolon behandling. Ved at kombinere seks variable (alder, nyrefunktion, albumin,

11 koagulationsfaktorer, bilirubin, og ændring i bilirubin på dag 7) beregnes Lille score, der prædikterer 6 måneders mortalitet. Patienter, der ikke responderer på dag 7, bør derfor overvejes til anden behandling (27). Infliximab og prednisolon ved AH Der er lavet et enkelt studie, hvor man har undersøgt blokering af TNF-α med infliximab hos 36 patienter med svær AH (Maddrey score 32), og randomiseret til infliximab 10 mg/kg til tiden 0, 2 og 4 uger eller placebo (64). Alle patienter blev i behandlingsperioden behandlet med prednisolon 40 mg x 1 dagligt. Endpoint var 2 mdr. mortalitet og man fandt en ikke-signifikant højere dødelighed i infliximabgruppen i forhold til placebo (39% vs. 18%). Man observerede en højere frekvens af alvorlige infektioner i infliximabgruppen som kunne relateres til en signifikant lavere ex-vivo neutrofil stimuleringskapacitet. Man observerede 10 episoder med alvorlig infektion hos 8 patienter, hvoraf 4 døde, i infliximabgruppen mod 1 alvorlig infektion hos 1 patient, der døde, i placebogruppen. Kun 1 patient døde af HRS og denne patient var placebo behandlet. I dette studie blev der givet en dobbelt dosis infliximab i forhold til doser anvendt ved Crohn sygdom med baggrund i højere TNF-α niveauer hos patienter med AH i forhold til Crohn. Kliniske rekommandationer 4 Sammenfattende er der fortsat ikke tilstrækkelig evidens for anbefaling af glukokortikosteroid som førstevalgsbehandling af AH (Evidens 1a). Der findes to solide studier (57, 58) der beskriver gunstig effekt af steroidbehandling på overlevelsen efter hhv. 4 uger og 8 uger hos patienter med svær AH og/eller hepatisk encephalopati. Metaanalyser (59, 60) som kun inddrager nyere studier finder bedre korttidsoverlevelse hos denne patientgruppe (Evidens 1a). Effekt af prednisolon behandling kan bedømmes ved Lille-score 0.45, der kan anvendes til at vurdere, om prednisolonbehandling kan seponeres efter 1 uge (Evidens 2b). Problemstilling 5 Kan ernæringsterapi anbefales ved alkoholisk hepatitis? Patienter med kronisk leversygdom er ofte underernærede (65, 66) og hos patienter indlagt med AH er der en høj prævalens af malnutrition (66, 67). Tilbydes patienterne udelukkende standard diæt under indlæggelse vil det medføre en hypokalorisk indtagelse (68). Der er flere komplikationer (infektioner, encephalopati og ascites) og øget mortalitet hos patienter med malnutrition (68-71). I den generelle sygehus population er en målrettet ernæringsterapi forbundet med færre komplikationer, kortere indlæggelse og bedre overlevelse. Alkohol abstinens og alkoholisk hepatitis Den vigtigste behandling af alkoholisk hepatitis er alkoholabstinens, da man herved bryder den bagved liggende mekanisme for udvikling af AH (16). Der er fortsat en øget risiko for udvikling af cirrose, men cirrose udvikling ses oftere ved fortsat alkohol indtag (72) og specielt blandt kvinder (73, 74). Der er derudover en øget risiko for recidiv af AH på et senere tidpunkt ved fortsat alkohol indtag (75). Ernæringsterapi ved alkoholisk hepatitis Total enteral ernæring af patienter med AH tåles generelt godt (76), der er dog øget risiko for udvikling af insulinkrævende hyperglykæmi. I ukontrollerede studier er det vist, at ernæringstilstanden bedres ved ernæringsterapi (69, 70) og risikoen for død under behandling med et steroid falder i takt med bedring af ernæringstilstanden (71). Der findes 7 randomiserede studier ved AH (77-82) og 9 med alkoholisk cirrose

12 (68, 83-91) som undersøger effekten af forskellige administrationsformer, energi- og proteinindhold. Der er mellem 16 og 90 patienter i studierne, og den statistiske styrke til at detektere en forskel i kliniske endepunkter som morbiditet og mortalitet er derfor lav. Der er aldrig lavet meta-analyser på materialet. I to randomiserede studier fandt man ikke bedring i overlevelsen (61, 68), og i et andet bedres leverfunktionen målt på paraklinikken samt leverfunktionsmålinger (80). I modsætning til dette så man i et lidt større randomiseret studie ingen effekt af enteral ernæringsterapi på mortalitet, ernæringsstatus eller leverfunktion (82). Et studie med 71 patienter randomiseret til enten steroid 40 mg dagligt eller enteral ernæring finder bedre langtidsoverlevelse og færre infektioner med ernæringsterapi (61). Evidensen for, at der er en effekt af ernæringsterapi ved AH bedømt på kliniske endepunkter, er derfor usikker. Evidensen for at supplement eller erstatning af vitaminer og mineraler reducerer mortaliteten forekommer ikke. På basis af den sparsomme litteratur anbefales nedenstående som i vidt omfang er i overensstemmelse med European Society for Clinical Nutrition (ESPEN) (92, 93) samt den amerikanske American Association for the Study of Liver Diseases (AASLD) kliniske guidelines for ernæring af patienter med AH (2). Alle patienter med AH bør ernæringsscreenes ved indlæggelse. Det bedst validerede screeningsredskab er Nutrition Risk Screening (NRS) 2002 (94). Energibehovet afdækkes bedst ved indirekte kalorimetri, men denne modalitet er ikke tilgængelig i den daglige klinik og energibehovet kan derfor fastsættes ud fra tabeller baseret på Harris-Benedict formlen. Op til en tredjedel af patienter med cirrose er hypermetabole og ved samtidig AH er der samtidig en svær stress metabolisme. Det anbefales derfor at give en energi tilførsel på 1,3 gange den beregnede basale metaboliske rate. Et dagligt energiindtag på Kcal/kg kropsvægt og et proteinindtag på g/kg korpsvægt anbefales. Mangel på vitaminer og mineraler er ofte tilstede hos patienter med alkohol overforbrug og alkoholisk leversygdom. Årsagen til dette skal formentlig findes i flere forskellige mekanismer, heriblandt reduceret indtag, malabsorption, reduceret depotstørrelse og øget udskillelse/forbrug. Patienterne bør derfor screenes for mangel på vitaminer og mineraler i form af vitamin A, vitamin D, tiamin (vitamin B1), folat, pyridoxin (Vitamin B6), zink, magnesium, og fosfat. B-vitaminer bør gives til alle. Ved tegn til mangel på øvrige vitaminer og mineraler bør man supplere diæten med disse (95-97) Ernæring per os bør som udgangspunkt forsøges. Man bør tilstræbe hyppige måltider inklusiv et sent aften/nat måltid og et tidligt morgen måltid, da det forbedrer nitrogen balancen og forebygger udviklingen af hypoglykæmi (98). I de tilfælde hvor det daglige rekommanderede kalorieindtag ikke kan opnås efter 2 døgns observation anbefales det at supplere med enteral ernæring. Indtaget kan opnås enten ved at supplere med kalorie og proteinrige ernæringsprodukter peroralt eller enteralt via en nasogastrisk sonde (også ved tilstedeværelse af varicer). Der er ikke fundet en øget risiko for udvikling eller forværring af hepatisk encehalopati ved denne ernæringsterapi. Hvis det daglige ernæringsbehov ikke kan opnås efter 2 døgn ved et enteralt supplement, kan man ernære delvist eller fuldt med parenteral ernæring. Parenteral ernæring kan også være nødvendigt ved patienter som ikke kan beskytte deres luftveje, som ved hepatisk encephalopati grad III-IV. Blodsukker skal monitoreres for at detektere hypo-og/eller hyperglykæmi. Ved ernæring af malnutrierede skal fosfat, kalium og magnesium kontrolleres løbende og erstattes for at forebygge refeeding syndromet (99). Intravenøs glucose kan anvendes (2-3 g/kg/døgn) hvis det forventes, at patienten i mere end 12 timer ikke kan indtage føde eller har hypoglykæmi og ikke behandles med parenteral ernæring. Blodsukkeret skal monitoreres og ved hyperglycæmi iværksættes behandling med insulin. Kliniske rekommandationer 5 Alkohol abstinens er den vigtigste behandling af alkoholisk hepatitis (Evidens 2b)

13 Målrettet ernæringsterapi baseret på ernæringsscreening er en integreret del af behandlingen af alle tilfælde af AH (1b). En daglig energiindtagelse på Kcal/kg kropsvægt og en proteinindtagelse på g/kg kropsvægt anbefales (2b). Patienter som oralt og enteralt ikke er tilstrækkeligt ernæret (dækker 75% af deres daglige behov) skal have parenteral ernæring (2b). Patienterne bør screenes for mangel på vitaminer og mineraler. B-vitaminer bør gives til alle ved indlæggelse (IIIb). Kan andre behandlinger i form af lever dialyse og lever transplantation anbefales ved alkoholisk hepatitis? Gennem de seneste år har der været forhåbning om at albumin-dialyse med MARS eller Prometheus teknik kan være en behandling af patienter med AH. De første studier viste gunstige effekter (100) men efterfølgende studier har ikke kunnet dokumentere effekten (101) og behandlingen må i dag betragtes som eksperimentel (2). Levertransplantation har ikke været en mulighed hos patienter med alkoholisk hepatitis, da der generelt er krav om seks måneders alkohol abstinens forud for levertransplantation. Dette er med baggrund i risko for fortsat/genoptaget alkohol misbrug og manglende compliance hos denne patient gruppe (102). En gruppe af AH patienter har så svært nedsat leverfunktion, at de ikke kan overleve seks måneder og derfor vil dø inden transplantation er mulig. I et nyligt fransk studie, med en gruppe af højt selekterede AH patienter med god social støtte, ingen tidligere AH episoder eller tegn til psykisk sygdom samt en underskrevet kontrakt om alkohol abstinens efter levertransplantation, fandt man god overlevelse sammenlignet med ikketransplanterede patienter (103). I Danmark findes levertransplantation ikke for nuværende indiceret ved alkoholisk hepatitis. Litteraturesøgning og referencer: 1. Sandahl TD, Jepsen P, Thomsen KL, et al. Incidence and mortality of alcoholic hepatitis in Denmark : a nationwide population based cohort study. J Hepatol 2011;54: O'Shea RS, Dasarathy S, McCullough AJ. Alcoholic liver disease. Am J Gastroenterol 2010;105:14-32; quiz Gao B, Bataller R. Alcoholic Liver Disease: Pathogenesis and New Therapeutic Targets. Gastroenterology Naveau S. [Mechanisms of the inflammatory reaction implicated in acute experimental alcoholic hepatitis]. Gastroenterol Clin Biol 2001;25: Tilg H, Diehl AM. Cytokines in alcoholic and nonalcoholic steatohepatitis. N.Engl.J.Med. 2000;343: McClain CJ, Cohen DA. Increased tumor necrosis factor production by monocytes in alcoholic hepatitis. Hepatology 1989;9: Khoruts A, Stahnke L, McClain CJ, et al. Circulating tumor necrosis factor, interleukin-1 and interleukin- 6 concentrations in chronic alcoholic patients. Hepatology 1991;13: Felver ME, Mezey E, McGuire M, et al. Plasma tumor necrosis factor alpha predicts decreased longterm survival in severe alcoholic hepatitis. Alcohol Clin Exp Res 1990;14: Bird GL, Sheron N, Goka AK, et al. Increased plasma tumor necrosis factor in severe alcoholic hepatitis. Ann Intern Med 1990;112: Grove J, Daly AK, Bassendine MF, et al. Association of a tumor necrosis factor promoter polymorphism with susceptibility to alcoholic steatohepatitis. Hepatology 1997;26: Forrest EH, Evans CD, Stewart S, et al. Analysis of factors predictive of mortality in alcoholic hepatitis and derivation and validation of the Glasgow alcoholic hepatitis score. Gut 2005;54: Malinchoc M, Kamath PS, Gordon FD, et al. A model to predict poor survival in patients undergoing transjugular intrahepatic portosystemic shunts. Hepatology 2000.Apr.;31.(4.): ;31: Maddrey WC, Boitnott JK, Bedine MS, et al. Corticosteroid therapy of alcoholic hepatitis. Gastroenterology 1978;75: Sandahl TD, Jepsen P, Ott P, et al. Validation of prognostic scores for clinical use in patients with alcoholic hepatitis. Scand J Gastroenterol 2011;46:

14 15. Amini M, Runyon BA. Alcoholic hepatitis 2010: a clinician's guide to diagnosis and therapy. World J Gastroenterol 2010;16: Lucey MR, Mathurin P, Morgan TR. Alcoholic hepatitis. N Engl J Med 2009;360: Hamid R, Forrest EH. Is histology required for the diagnosis of alcoholic hepatitis: a review of published randomized controlled trials. Gut 2011;60 (suppl):a Alcoholic liver disease: morphological manifestations. Review by an international group. Lancet 1981;1: Elphick DA, Dube AK, McFarlane E, et al. Spectrum of liver histology in presumed decompensated alcoholic liver disease. Am J Gastroenterol 2007;102: Eng SC, Taylor SL, Reyes V, et al. Hepatic iron overload in alcoholic end-stage liver disease is associated with iron deposition in other organs in the absence of HFE-1 hemochromatosis. Liver Int 2005;25: Mathurin P, Poynard T, Ramond MJ. Interet de la biopsie hepatique pour la selection des sujets suspects d hepatitealcoolique aigue. Gastroenterol Clin Biol 1992;16:A Forrest EH, Gleeson D. Is a Liver Biopsy Necessary in Alcoholic Hepatitis? J Hepatol Nissenbaum M, Chedid A, Mendenhall C, et al. Prognostic significance of cholestatic alcoholic hepatitis. VA Cooperative Study Group #119. Dig Dis Sci 1990;35: Spahr L, Rubbia-Brandt L, Genevay M, et al. Early liver biopsy, intraparenchymal cholestasis, and prognosis in patients with alcoholic steatohepatitis. BMC Gastroenterol 2011;11: Forrest EH, Morris AJ, Stewart S, et al. The Glasgow alcoholic hepatitis score identifies patients who may benefit from corticosteroids. Gut 2007;56: Dominguez M, Rincon D, Abraldes JG, et al. A new scoring system for prognostic stratification of patients with alcoholic hepatitis. Am J Gastroenterol 2008;103: Louvet A, Naveau S, Abdelnour M, et al. The Lille model: a new tool for therapeutic strategy in patients with severe alcoholic hepatitis treated with steroids. Hepatology 2007;45: Dunn W, Jamil LH, Brown LS, et al. MELD accurately predicts mortality in patients with alcoholic hepatitis. Hepatology 2005;41: Lischner MW, Alexander JF, Galambos JT. Natural history of alcoholic hepatitis. I. The acute disease. Am J Dig Dis 1971;16: Ceccanti M, Attili A, Balducci G, et al. Acute alcoholic hepatitis. J Clin Gastroenterol 2006;40: Sass DA, Shaikh OS. Alcoholic hepatitis. Clin Liver Dis 2006;10:219-37, vii. 32. Mookerjee RP, Lackner C, Stauber R, et al. The role of liver biopsy in the diagnosis and prognosis of patients with acute deterioration of alcoholic cirrhosis. J Hepatol 2011;55: Strieter RM, Remick DG, Ward PA, et al. Cellular and molecular regulation of tumor necrosis factoralpha production by pentoxifylline. Biochem Biophys Res Commun 1988;155: Peterson TC, Isbrucker RA, Hooper ML. In vitro effect of platelet-derived growth factor on fibroproliferation and effect of cytokine antagonists. Immunopharmacology 1994;28: Krakauer T. Pentoxifylline inhibits ICAM-1 expression and chemokine production induced by proinflammatory cytokines in human pulmonary epithelial cells. Immunopharmacology 2000;46: Ernst E. Pentoxifylline for intermittent claudication. A critical review. Angiology 1994;45: Akriviadis E, Botla R, Briggs W, et al. Pentoxifylline improves short-term survival in severe acute alcoholic hepatitis: a double-blind, placebo-controlled trial. Gastroenterology 2000;119: McHutchison JG, Runyon BA, Draguesku JO, et al. Pentoxifylline may prevent renal impairment (hepatorenal syndrome) in severe acute alcoholic hepatitis. Hepatology 1991;14:96A. 39. Sidhu S, Singla M, Bhatia KL. Pentoxifylline reduces disease severity and prevents renal impairment in severe acute alcoholic hepatitis: a double blind, placebo controlled trial. Hepatology 2006;44:373A- 374A. 40. Paladugu H, Sawant P, Dalvi L, et al. Role of pentoxifylline in treatment of severe acute alcoholic hepatitis - a randomized controlled trial. Journal of Gastroenterology and Hepatology 2006;21:A Lebrec D, Thabut D, Oberti F, et al. Pentoxifylline does not decrease short-term mortality but does reduce complications in patients with advanced cirrhosis. Gastroenterology 2010;138: De BK, Gangopadhyay S, Dutta D, et al. Pentoxifylline versus prednisolone for severe alcoholic hepatitis: a randomized controlled trial. World J Gastroenterol 2009;15: Louvet A, Diaz E, Dharancy S, et al. Early switch to pentoxifylline in patients with severe alcoholic hepatitis is inefficient in non-responders to corticosteroids. J Hepatol 2008;48: Whitfield K, Rambaldi A, Wetterslev J, et al. Pentoxifylline for alcoholic hepatitis. Cochrane Database Syst Rev 2009:CD Helman RA, Temko MH, Nye SW, et al. Alcoholic hepatitis. Natural history and evaluation of prednisolone therapy. Ann Intern Med 1971;74: Campra JL, Hamlin EM, Jr., Kirshbaum RJ, et al. Prednisone therapy of acute alcoholic hepatitis. Report of a controlled trial. Ann Intern Med 1973;79: Blitzer BL, Mutchnick MG, Joshi PH, et al. Adrenocorticosteroid therapy in alcoholic hepatitis. A prospective, double-blind randomized study. Am J Dig Dis 1977;22: Lesesne HR, Bozymski EM, Fallon HJ. Treatment of alcoholic hepatitis with encephalopathy. Comparison of prednisolone with caloric supplements. Gastroenterology 1978;74: Shumaker JB, Resnick RH, Galambos JT, et al. A controlled trial of 6-methylprednisolone in acute alcoholic hepatitis. With a note on published results in encephalopathic patients. Am J Gastroenterol 1978;69:443-9.

15 50. Depew W, Boyer T, Omata M, et al. Double-blind controlled trial of prednisolone therapy in patients with severe acute alcoholic hepatitis and spontaneous encephalopathy. Gastroenterology 1980;78: Theodossi A, Eddleston AL, Williams R. Controlled trial of methylprednisolone therapy in severe acute alcoholic hepatitis. Gut 1982;23: Mendenhall CL, Anderson S, Garcia-Pont P, et al. Short-term and long-term survival in patients with alcoholic hepatitis treated with oxandrolone and prednisolone. N Engl J Med 1984;311: Bories P, Guedj JY, Mirouze D, et al. [Treatment of acute alcoholic hepatitis with prednisolone. 45 patients]. Presse Med 1987;16: Christensen E, Gluud C. Glucocorticoids are ineffective in alcoholic hepatitis: a meta-analysis adjusting for confounding variables. Gut 1995;37: Rambaldi A, Saconato HH, Christensen E, et al. Systematic review: glucocorticosteroids for alcoholic hepatitis--a Cochrane Hepato-Biliary Group systematic review with meta-analyses and trial sequential analyses of randomized clinical trials. Aliment Pharmacol Ther 2008;27: Porter HP, Simon FR, Pope CE, 2nd, et al. Corticosteroid therapy in severe alcoholic hepatitis. A double-blind drug trial. N Engl J Med 1971;284: Carithers RL, Jr., Herlong HF, Diehl AM, et al. Methylprednisolone therapy in patients with severe alcoholic hepatitis. A randomized multicenter trial. Ann Intern Med 1989;110: Ramond MJ, Poynard T, Rueff B, et al. A randomized trial of prednisolone in patients with severe alcoholic hepatitis. N Engl J Med 1992;326: Mathurin P, Mendenhall CL, Carithers RL, Jr., et al. Corticosteroids improve short-term survival in patients with severe alcoholic hepatitis (AH): individual data analysis of the last three randomized placebo controlled double blind trials of corticosteroids in severe AH. J Hepatol 2002;36: Mathurin P, O'Grady J, Carithers RL, et al. Corticosteroids improve short-term survival in patients with severe alcoholic hepatitis: meta-analysis of individual patient data. Gut 2011;60: Cabre E, Rodriguez-Iglesias P, Caballeria J, et al. Short- and long-term outcome of severe alcoholinduced hepatitis treated with steroids or enteral nutrition: a multicenter randomized trial. Hepatology 2000;32: Phillips M, Curtis H, Portmann B, et al. Antioxidants versus corticosteroids in the treatment of severe alcoholic hepatitis--a randomised clinical trial. J Hepatol 2006;44: Nguyen-Khac E, Thevenot T, Piquet MA, et al. Glucocorticoids plus N-acetylcysteine in severe alcoholic hepatitis. N Engl J Med 2011;365: Naveau S, Chollet-Martin S, Dharancy S, et al. A double-blind randomized controlled trial of infliximab associated with prednisolone in acute alcoholic hepatitis. Hepatology 2004;39: Bunout D, Gattas V, Iturriaga H, et al. Nutritional status of alcoholic patients: it's possible relationship to alcoholic liver damage. Am J Clin Nutr 1983;38: Mendenhall CL, Anderson S, Weesner RE, et al. Protein-calorie malnutrition associated with alcoholic hepatitis. Veterans Administration Cooperative Study Group on Alcoholic Hepatitis. Am J Med 1984;76: Mendenhall CL, Moritz TE, Roselle GA, et al. A study of oral nutritional support with oxandrolone in malnourished patients with alcoholic hepatitis: results of a Department of Veterans Affairs cooperative study. Hepatology 1993;17: Kearns PJ, Young H, Garcia G, et al. Accelerated improvement of alcoholic liver disease with enteral nutrition. Gastroenterology 1992;102: Mendenhall C, Bongiovanni G, Goldberg S, et al. VA Cooperative Study on Alcoholic Hepatitis. III: Changes in protein-calorie malnutrition associated with 30 days of hospitalization with and without enteral nutritional therapy. JPEN J Parenter Enteral Nutr 1985;9: Mendenhall CL, Moritz TE, Roselle GA, et al. Protein energy malnutrition in severe alcoholic hepatitis: diagnosis and response to treatment. The VA Cooperative Study Group #275. JPEN J Parenter Enteral Nutr 1995;19: Mendenhall C, Roselle GA, Gartside P, et al. Relationship of protein calorie malnutrition to alcoholic liver disease: a reexamination of data from two Veterans Administration Cooperative Studies. Alcohol Clin Exp Res 1995;19: Chedid A, Mendenhall CL, Gartside P, et al. Prognostic factors in alcoholic liver disease. VA Cooperative Study Group. Am J Gastroenterol 1991;86: Pares A, Caballeria J, Bruguera M, et al. Histological course of alcoholic hepatitis. Influence of abstinence, sex and extent of hepatic damage. J Hepatol 1986;2: Saunders JB, Davis M, Williams R. Do women develop alcoholic liver disease more readily than men? Br Med J (Clin Res Ed) 1981;282: Pendery ML, Maltzman IM, West LJ. Controlled drinking by alcoholics? New findings and a reevaluation of a major affirmative study. Science 1982;217: Alvarez MA, Cabre E, Lorenzo-Zuniga V, et al. Combining steroids with enteral nutrition: a better therapeutic strategy for severe alcoholic hepatitis? Results of a pilot study. Eur J Gastroenterol Hepatol 2004;16: Nasrallah SM, Galambos JT. Aminoacid therapy of alcoholic hepatitis. Lancet 1980;2: Achord JL. A prospective randomized clinical trial of peripheral amino acid-glucose supplementation in acute alcoholic hepatitis. Am J Gastroenterol 1987;82: Diehl AM, Boitnott JK, Herlong HF, et al. Effect of parenteral amino acid supplementation in alcoholic hepatitis. Hepatology 1985;5:57-63.

16 80. Bonkovsky HL, Singh RH, Jafri IH, et al. A randomized, controlled trial of treatment of alcoholic hepatitis with parenteral nutrition and oxandrolone. II. Short-term effects on nitrogen metabolism, metabolic balance, and nutrition. Am J Gastroenterol 1991;86: Bunout D, Aicardi V, Hirsch S, et al. Nutritional support in hospitalized patients with alcoholic liver disease. Eur J Clin Nutr 1989;43: Calvey H, Davis M, Williams R. Controlled trial of nutritional supplementation, with and without branched chain amino acid enrichment, in treatment of acute alcoholic hepatitis. J Hepatol 1985;1: Cabre E, Gonzalez-Huix F, Abad-Lacruz A, et al. Effect of total enteral nutrition on the short-term outcome of severely malnourished cirrhotics. A randomized controlled trial. Gastroenterology 1990;98: Calvey H, Davis M, Williams R. Prospective study of nasogastric feeding via East Grinstead or Viomedex tubes compared with oral dietary supplementation in patients with cirrhosis. Clin Nutr 1984;3: Hirsch S, Bunout D, de la Maza P, et al. Controlled trial on nutrition supplementation in outpatients with symptomatic alcoholic cirrhosis. JPEN J Parenter Enteral Nutr 1993;17: Simon D, Galambos JT. A randomized controlled study of peripheral parenteral nutrition in moderate and severe alcoholic hepatitis. J Hepatol 1988;7: de Ledinghen V, Beau P, Mannant PR, et al. Early feeding or enteral nutrition in patients with cirrhosis after bleeding from esophageal varices? A randomized controlled study. Dig Dis Sci 1997;42: Ishikawa Y, Yoshida H, Mamada Y, et al. Prospective randomized controlled study of short-term perioperative oral nutrition with branched chain amino acids in patients undergoing liver surgery. Hepatogastroenterology 2010;57: Nakaya Y, Okita K, Suzuki K, et al. BCAA-enriched snack improves nutritional state of cirrhosis. Nutrition 2007;23: Naveau S, Pelletier G, Poynard T, et al. A randomized clinical trial of supplementary parenteral nutrition in jaundiced alcoholic cirrhotic patients. Hepatology 1986;6: Norman K, Smoliner C, Stobacus N, et al. Early enteral nutrition improves functional parameters in liver cirrhosis (Abstract). gastrenterology 2008;134(suppl 1). 92. Plauth M, Cabre E, Campillo B, et al. ESPEN Guidelines on Parenteral Nutrition: hepatology. Clin Nutr 2009;28: Plauth M, Cabre E, Riggio O, et al. ESPEN Guidelines on Enteral Nutrition: Liver disease. Clin Nutr 2006;25: Kondrup J, Rasmussen HH, Hamberg O, et al. Nutritional risk screening (NRS 2002): a new method based on an analysis of controlled clinical trials. Clin Nutr 2003;22: Kondrup J. Nutrition in end stage liver disease. Best Pract Res Clin Gastroenterol 2006;20: Sarin SK, Dhingra N, Bansal A, et al. Dietary and nutritional abnormalities in alcoholic liver disease: a comparison with chronic alcoholics without liver disease. Am J Gastroenterol 1997;92: Gloria L, Cravo M, Camilo ME, et al. Nutritional deficiencies in chronic alcoholics: relation to dietary intake and alcohol consumption. Am J Gastroenterol 1997;92: Swart GR, Zillikens MC, van Vuure JK, et al. Effect of a late evening meal on nitrogen balance in patients with cirrhosis of the liver. BMJ 1989;299: Boateng AA, Sriram K, Meguid MM, et al. Refeeding syndrome: treatment considerations based on collective analysis of literature case reports. Nutrition 2010;26: Jalan R, Sen S, Steiner C, et al. Extracorporeal liver support with molecular adsorbents recirculating system in patients with severe acute alcoholic hepatitis. J Hepatol 2003;38: Wolff B, Machill K, Schumacher D, et al. MARS dialysis in decompensated alcoholic liver disease: a single-center experience. Liver Transpl 2007;13: Brown RS, Jr. Transplantation for alcoholic hepatitis--time to rethink the 6-month "rule". N Engl J Med 2011;365: Mathurin P, Moreno C, Samuel D, et al. Early liver transplantation for severe alcoholic hepatitis. N Engl J Med 2011;365:

17 Appendiks: Tabel 1. Scoresystemer til alkoholisk hepatitis (fra ref. (14). Score Bilirubin INR/PT Kreatinin Alder Albumin Carbamid Leukocytter Natrium -Bilirubin MELD score MELD+Na score GAHS score Lille-model score ABIC-score score MELD = model of end-stage liver disease; ABIC = alder, bilirubin, INR og creatinine; # GAHS = Glasgow alcoholic hepatitis score; GAHS er baseret på et score system og ikke en formel -Bilirubin= ændring bilirubin dag 0 til dag 7) INR = international normalized ratio; PT = protrombintid. Tabel 2. Variable anvendt i de forskellige scores (fra ref. (14). Score MELD score MELD-Na score Formel MELD Score = (0.957 * ln( kreatinin (mg/dl)) * ln(bilirubin (mg/dl)) * ln(inr) )) * 10 Hvis pt. er i hæmodialyse, sættes kreatinin til 4.0 MELD-Na = MELD * (135-Na), med maksimum og minimum Na på henholdsvis 135 og 120 mmol/l GAHS # Score Parameter R-Lille model Lille model ABIC score Alder <50 50 Leukocytter (10 9 /I) <15 15 Urea (mmol/l) <5 5 PT ratio < >2.0 Bilirubin (µmol/l) < >250 R= * (alder (år)) * (albumin (g/l)) * (bilirubin dag 0 dag 7 (µmol/l)) * (nyresvigt#) * (bilirubin dag 0 (µmol/l)) * (protrombintid (sekunder)) # Nyresvigt 0 eller 1 ved kreatinin henhodsvis under eller over 115 µmol/l Lille = exp(r)/(1 + exp(-r)) ABIC = (alder* 0.1) + (bilirubin (mg/dl)* 0.08) + (kreatinine (mg/dl)* 0.3) + (INR* 0.8) MELD = model of end-stage liver disease; ABIC = alder, bilirubin, INR og creatinine; # GAHS = Glasgow alcoholic hepatitis score; GAHS er baseret på et score system og ikke en formel INR = international normalized ratio;; PT = protrombintid.

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand ... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Hvorfor er kost og ernæring vigtig?

Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring

Læs mere

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT EFFEKTER AF D-VITAMIN PÅ NYREFUNKTION OG HJERTEKARSYSTEMET Af Læge Ph.D. Thomas Larsen November 2013 Du modtager dette nyhedsbrev, da du i perioden 2010-2012 deltog

Læs mere

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres?

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Initiativmøde-DSKE 27. september 2011 Ann Bech Roskjær Cand. scient i klinisk ernæring, Steno Diabetes Center Slide no 1 Dagsorden Definition på dysreguleret

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Ernæringsrådgivning ved udskrivelse fra hospital

Ernæringsrådgivning ved udskrivelse fra hospital Ernæringsrådgivning ved udskrivelse fra hospital Jens Rikardt Andersen Institut for Human Ernæring, Kbh Universitet Ernæringsenheden 5711, Rigshospitalet Hvad ved vi om tiden efter udskrivelse? Alt for

Læs mere

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Forum for Underernæring

Forum for Underernæring Forum for Underernæring Brugerundersøgelse Region Hovedstaden: Friske data Dansk Selskab for Klinisk Ernæring: målsætning Kendte løsninger Drivkræfter endnu uden synderlig effekt: Viden Kvalitetssikring

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL

GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL Signe Wildt Overlæge, Ph.d Køge Sygehus DSKE 17. marts 2015 Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi - DSGH Christian Lodberg Hvas Michael Dam

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Hvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter?

Hvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter? Hvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter? Rapport på spørgeskemaundersøgelse blandt kræftsygeplejersker 01-06-2014 Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Foreningen af Kliniske

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

Hvordan holdes de fugtige tørre? (efter indlæggelse)

Hvordan holdes de fugtige tørre? (efter indlæggelse) Hvordan holdes de fugtige tørre? (efter indlæggelse) Addiktiv Sygepleje 11. Nov. 08 Klinisk Sygeplejespecialist Palle Bager Medicinsk Afdeling V, Århus Sygehus Agenda Problem, planlægning, valg Selve undersøgelsen

Læs mere

Clostridium difficile - CD

Clostridium difficile - CD Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 % Raske voksne 3 % Hos indlagte

Læs mere

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant. Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER 16 EKSTERNE RISIKOFAKTORER Epidemiologiske undersøgelser baseret på forskellige studiedesign som f.eks. immigrationsstudier og korrelationsstudier

Læs mere

Udarbejdelse af anbefalinger

Udarbejdelse af anbefalinger 1 Hver kliniske vejledning udmunder i anbefalingsgrader indenfor diagnostik, forebyggelse, behandling og effektmål. Vurdering af evidensniveau Behandling og Forebyggelse 1a Systematisk review af RCT (med

Læs mere

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Reumatoid Artrit Hvad a er e r eu e mat a o t id i ar a trit i (RA)? Prævalens og forekomst

Reumatoid Artrit Hvad a er e r eu e mat a o t id i ar a trit i (RA)? Prævalens og forekomst Reumatoid Artrit Hvad er reumatoid artrit (RA)? Reumatoid artrit (RA) er en kronisk autoimmunologisk sygdom, som er karakteriseret ved inflammation i synovialmembranen (synovium), hvilket fører til leddestruktion,

Læs mere

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

BILAG III ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT AF PRODUKTRESUME, ETIKETTERING OG INDLÆGSSEDDEL

BILAG III ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT AF PRODUKTRESUME, ETIKETTERING OG INDLÆGSSEDDEL BILAG III ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT AF PRODUKTRESUME, ETIKETTERING OG INDLÆGSSEDDEL Note: Produktresume og indlægsseddel vil muligvis blive ændret efterfølgende af den nationale myndighed, evt. i

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Hereditær Hæmokromatose Rustsygdommen. Hyppighed Klinisk præsentation Diagnostik Behandling Nils Milman, M.D. KPLL

Hereditær Hæmokromatose Rustsygdommen. Hyppighed Klinisk præsentation Diagnostik Behandling Nils Milman, M.D. KPLL Hereditær Hæmokromatose Rustsygdommen Hyppighed Klinisk præsentation Diagnostik Behandling Nils Milman, M.D. KPLL 1 Årsager til Hæmokromatose Primær, hereditær, genetisk HFE hæmokromatose (HH) Sekundær

Læs mere

Behandling af akne i graviditeten Hedegaard, U., Larsen, J. & Damkier, P. 2008 I : Syddanske Læger. 1, s. 20 1 s.

Behandling af akne i graviditeten Hedegaard, U., Larsen, J. & Damkier, P. 2008 I : Syddanske Læger. 1, s. 20 1 s. Ulla Hedegaard Klinisk farmaceut, Ph.d.-studerende Klinisk Farmakologi Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi Postaddresse: J. B. Winsløws Vej 19, 2. 5000 Odense C Danmark Postaddresse: J. B. Winsløws

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Medicin og delir DSG s årsmøde 2013

Medicin og delir DSG s årsmøde 2013 + = Medicin og delir DSG s årsmøde 2013 Jens-Ulrik Rosholm Overlæge, klin. lekt., ph.d. Geriatrisk afd. G, OUH Hvor stor betydning har medicin for delir? I Drugs is probably the most common cause for delirium

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Børn og leversygdom Bodil Laub Petersen, Patologiafdelingen, Rigshospitalet

Børn og leversygdom Bodil Laub Petersen, Patologiafdelingen, Rigshospitalet Børn og leversygdom Bodil Laub Petersen, Patologiafdelingen, Rigshospitalet Nyfødte og leversygdom Hæmolyse ; HbF Ukonjugeret hyperbilirubinæmi Kernicterus og cerebral skade Børn og leversygdom Nyfødte

Læs mere

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Rundt om en tidlig palliativ indsats Fri innkommet artikkel Karen Marie Dalgaard Rundt om en tidlig palliativ indsats tidlig palliativ indsats, metoder, barrierer, hospitaler Denne artikel bidrager til en forståelse af de udfordringer, det

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet

Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet Fødevareplatform Region Sjælland 14. januar 2010 Thomas Meinert Larsen, Lektor, Institut for Human Ernæring, Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Læs mere

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug patient vejledningen I 10. udgave I 2009 138 opdaterede patientvejledninger nd Fi www.patient vejledningen.dk på din in ad g ba der an gs sid gs i d e n ko en af de - klar til brug PRODUKTRESUMÉ PRODUKTRESUMÉ,

Læs mere

BILAG II VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER OG BEGRUNDELSER FOR AFSLAG PÅ FORNYELSE AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

BILAG II VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER OG BEGRUNDELSER FOR AFSLAG PÅ FORNYELSE AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN BILAG II VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER OG BEGRUNDELSER FOR AFSLAG PÅ FORNYELSE AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN 5 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering af Ethirfin og relaterede

Læs mere

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Danskerne synes følgende er ok:

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Mortalitets audit 50 seneste dødsfald

Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Mortalitets audit 50 seneste dødsfald Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Steffen Christensen, MD, Malene Engebjerg Msc Jacob Jacobsen Msc Mette Nørgaard, MD, Phd Pr ogram Få generelle betragtninger HSMR Baggrund for HSMR Styrker

Læs mere

ENTERAL NUTRITION. Vejledning i anvendelse af enteral ernæring

ENTERAL NUTRITION. Vejledning i anvendelse af enteral ernæring ENTERAL NUTRITION Vejledning i anvendelse af enteral ernæring Vejledning enteral ernæring Dette er en vejledning i anvendelse af enteral ernæring (sondeernæring eller enteral nutrition). Enteral ernæring

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

SVAL II 1.1. Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning

SVAL II 1.1. Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning O SVAL II Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning Af Stud.med. Rasmus Broby Johansen Vejleder Overlæge, Ph.D. Karen-Lise Welling Maj

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Resume Titel: Klinisk retningslinje for perioperativ desinfektion af øje og øjenomgivelser til patienter til øjenoperation Forfattergruppe: Birgith Jakobsen, Udviklings- og uddannelsesansvarlig

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr Bariatisk Kirurgi Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup Formål Overvægtskirurgi Opnå: Permanent vægttab Bedre livskvalitet Helbrede/forhindre følgesygdomme Sukkersyge Forhøjet BT Hjertesygdomme Kræftsygdomme

Læs mere

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 fobs@sst.dk K/131014-a NKR II okt. 2013.doc Høringssvar over udkast til national klinisk retningslinje for behandling af sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantater. SST

Læs mere

Galdevejsobstruktion. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010

Galdevejsobstruktion. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Galdevejsobstruktion Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Galdegangsstenose kolestase Kolestase Obstruktiv Non-obstruktiv Kolestase - definition

Læs mere

Er der effekt af antabus?

Er der effekt af antabus? Er der effekt af antabus? Foråret 2012 Lise Qvesehl og Kasper Fasdal Vejleder: Carsten Krogh Jørgensen 1 Baggrund Mange danskere har et stort alkoholforbrug. Det er skadeligt ikke kun for den enkelte,

Læs mere

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml Vigtig sikkerhedsinformation til læger Formålet med denne vejledning er at informere læger, der er godkendt til at ordinere og administrere

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

KIH egastro. E-Health. Sygeplejerskens rolle. Klinisk Integreret Hjemmemonitorering

KIH egastro. E-Health. Sygeplejerskens rolle. Klinisk Integreret Hjemmemonitorering KIH egastro Klinisk Integreret Hjemmemonitorering E-Health Sygeplejerskens rolle Herlev Universits Hospital i København IBD sygeplejerske: Dorte Marker Gastroenheden Overskrifter Disease course in IBD

Læs mere

Patientvejledning. om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE. Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved

Patientvejledning. om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE. Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved Seneste revision 26.05.2010 Patientvejledning om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved 1 Hvad er arvelig hæmokromatose?

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 12 Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Læs mere

Viral hepatitis. Hepatitis C

Viral hepatitis. Hepatitis C Hepatitis og hiv 1 Hepatitis og hiv Denne folder giver en introduktion til hepatitis (leverbetændelse) forårsaget af hepatitis A, B og C virus samt hiv infektion. Informationsmaterialet er primært rettet

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Måltidsvaner blandt børn og unge

Måltidsvaner blandt børn og unge Trine Pagh Pedersen, Cand, Scient. San. Publ Ph.d.-studerende i forskningsprogrammet for børn og unges sundhed og trivsel Måltidsvaner blandt børn og unge - betydning af familie og skole Konferencen Sunde

Læs mere

Behandling af akut blødning fra gastro-øsofageale varicer og forebyggelse af reblødning

Behandling af akut blødning fra gastro-øsofageale varicer og forebyggelse af reblødning Behandling af akut blødning fra gastro-øsofageale varicer og forebyggelse af reblødning Forfattere og korrespondance Flemming Bendtsen (tovholder) Per Ejstrud Henning Grønbæk Aleksander Krag Flemming Tofteng

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Farmakoepidemiologi: metoder og mål. JESPER HALLAS Professor Klinisk Farmakologi Syddansk Universitet Odense

Farmakoepidemiologi: metoder og mål. JESPER HALLAS Professor Klinisk Farmakologi Syddansk Universitet Odense Farmakoepidemiologi: metoder og mål JESPER HALLAS Professor Klinisk Farmakologi Syddansk Universitet Odense Lif-kursus I farmakoepidemiologi, Novt 2005 Hvad er farmakoepidemiologi Epidemiologi: "An empirical

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

Nyre/pancreas-transplantationer

Nyre/pancreas-transplantationer Henrik Birn Overlæge Nyremedicinsk afdeling C Aarhus Universitetshospital Årsmøde for Donationsansvarlige Nøglepersoner N 16. januar, 2014 Pancreas Pancreas-transplantationer Formål Genoprette insulinproduktionen

Læs mere

Hepatitis Viral Autoimmun - Medikamentel

Hepatitis Viral Autoimmun - Medikamentel Hepatitis Viral Autoimmun - Medikamentel Alastair Hansen Patologi-besvarelsen (gælder alle -itiser ) for leverbiopsi. Konklusion: 1. Terapirelevant histologisk diagnose (aktivitet/kronicitet)= Første del.

Læs mere

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: gastroenterologi og hepatologi

Specialevejledning for intern medicin: gastroenterologi og hepatologi Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 255 Offentligt Specialevejledning for intern medicin: gastroenterologi og hepatologi Specialebeskrivelse Intern medicin: gastroenterologi og hepatologi omfatter

Læs mere

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest ErnæringsNyt Januar 2014 Torsdag d. 7. november blev der afholdt Ernæringens dag, i Hospitalsenheden Vest. Rigtig mange afdelinger gjorde en stor indsats på dagen. I alt deltog 13 afsnit i dataindsamlingen,

Læs mere

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling)

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling) PROHIP Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Did you feed your patient today? Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM

PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM Formål Projektets overordnede formål er at forbedre håndteringen af vold og aggressioner på psykiatriske

Læs mere

Alkohol og Methotrexate - en sikker cocktail?

Alkohol og Methotrexate - en sikker cocktail? Alkohol og Methotrexate - en sikker cocktail? Janni Lisander Larsen, projektsygeplejerske, Cand.Cur., Phd. studerende Henrik Nordin M.D. Afdeling for Infektions sygdomme og Reumatologi, Rigshospitalet

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber.

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber. Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Panodil uden recept. For at

Læs mere

# '#%!! ' '!" "',.) '+ /0. ( ) ()1&&2. Side 2 af 59

# '#%!! ' '! ',.) '+ /0. ( ) ()1&&2. Side 2 af 59 !"# #%& # #%!!!" ()! ) ( (*+,*- ( )+( ",.) + /0. ( ) ()1&&2 Side 2 af 59 1. COMPLIANCE I HISTORISK PERSPEKTIV... 5 2. DEFINITIONER OG BEGREBER... 7 2.1. COMPLIANCE... 7 2.2. COMPLIANCE VS. CONCORDANCE

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Helle Vibeke Jensen Sygeplejerske, infektionsmedicinsk afdeling Q Århus universitetshospital, skejby Disposition Præsentation. Generelt

Læs mere

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Study VURDERING AF KVANTITATIV VIDENSKABELIG ARTIKEL Afsnit

Læs mere

En innovativ nyhed til osteoarthritis

En innovativ nyhed til osteoarthritis En innovativ nyhed til osteoarthritis Osteoarthritis, en kompleks lidelse: Forskellige løsninger til hvert stadie. Præklinisk Fase Subklinisk Fase idlig Klinisk Fase Sen Klinisk Fase Symptomernes intensitet

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today?

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? PROHIP Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere