Titel. Alkoholisk hepatitis epidemiologi, diagnostik og behandling. Forfattere og korrespondance. Status

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Titel. Alkoholisk hepatitis epidemiologi, diagnostik og behandling. Forfattere og korrespondance. Status"

Transkript

1 Titel Alkoholisk hepatitis epidemiologi, diagnostik og behandling Forfattere og korrespondance Erik Christensen Anette Dam Fialla Henning Grønbæk (tovholder) Jesper Bach Hansen Peter Jepsen Jens Kondrup Aleksander Krag Peter Ott Thomas Damgaard Sandahl Hendrik Vilstrup Henriette Ytting Korrespondance: Henning Grønbæk, forskningsoverlæge, Ph.D., Medicinsk Afdeling V, Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C. E- mail: Status Første udkast: Diskuteret på Hindsgavl: Korrigeret udkast: Endelig guideline: Guideline skal revideres senest: Afgrænsning af emnet: Alkoholisk hepatitis (AH) er karakteriseret ved inflammation i leveren udløst af et stort alkohol indtag. Sygdommen er forbundet med øget morbiditet og høj mortalitet, hvorfor det er vigtigt at have kendskab til korrekt diagnostik og behandling. I denne guideline angiver vi de diagnostiske kriterier for AH og anvendelsen af prognostiske scores for at udskille særlige risikogrupper, hvor specifik intervention er specielt begrundet. Vi redegør for den evidensbaserede behandling med fokus på pentoxifyllin, kortikosteroid samt ernæringsterapi. Andre behandlinger bliver kort omtalt (levererstatning og levertransplantation). Quick-guide Diagnostiske kriterier: Diagnosen AH stilles ud fra en samlet vurdering af anamnestiske, kliniske, biokemiske samt billedmæssige og i visse tilfælde histopatologiske karakteristika. De mest anerkendte diagnostiske kriterier for AH: o Stor indtagelse af alkohol. o Hurtigt (over uger) udviklet ikterus (bilirubin > 80 μmol/liter). o Fravær of differentialdiagnoser til forklaring af ikterus specielt galdevejsobstruktion/infektion. o Nedsatte eksterne koagulationsfaktorer. Neutrocytose og nedsat nyrefunktion ses ofte og kan bidrage til diagnosen. o Leverbiopsi foretages i tvivlstilfælde og med særlige forholdsregler ved nedsat koagulationsevne. o De histologiske kriterier er makro/mikrovesikulær steatose, ballooning af hepatocytter, inflammation med neutrofile granulocytter, Mallory legemer og perisinusoidal fibrose. Ingen af fundene er patognomiske for AH. o De 3 første kriterier er obligatoriske, de øvrige fakultative.

2 Kliniske og prognostiske scores: Det anbefales at anvende Glasgow Alcoholic Hepatitis Score (GAHS) og Model for Endstage Liver Disease (MELD) score. MELD score kan også kan anvendes ved cirrose.. GAHS 9 angiver patienter med alvorlig prognose og behandlingsindikation. Patienter med GAHS 11 bør henvises til en højtspecialiseret enhed. Lille-score 0.45 kan anvendes til at vurdere, om prednisolonbehandling kan seponeres efter 1 uges behandling Farmakologisk behandling af alkoholisk hepatitis Førstevalgsbehandling er pentoxifyllin 400 mg x 3 dagligt i 4 uger. Der bør behandles med pentoxifyllin i mindst 2 uger, før man overvejer at opgive pentoxifyllin og skifte til prednisolon. Andenvalgsbehandling er prednisolon 40 mg dagligt i 4 uger til patienter, hvor der er kontraindikation imod, bivirkninger til eller manglende effekt (efter 2 uger) af pentoxifyllin. Prednisolon behandling kan seponeres efter 1 uges behandling hvis Lille-score Ernæringsterapi af alkoholisk hepatitis Alkoholabstinens. Alle AH patienter ernæringsscreenes og hyperalimenteres med daglig energiindtagelse på Kcal/kg kropsvægt og en proteinindtagelse på g/kg kropsvægt. Hvis patienten ikke opnår 75% af disse mål efter 2 døgn anlægges ernæringssonde. Hvis patienten ikke når 75% af ernæringsmålet med sondeernæring efter 2 døgn påbegyndes parenteral ernæring. Patienterne screenes for mangel på vitaminer og mineraler. B-vitaminer gives til alle ved indlæggelse.

3 Figur 1: Algoritme for behandling af alkoholisk hepatitis: Indledning Alkoholforbruget i Danmark er højt og alkoholrelaterede sygdomme medfører betydelig morbiditet og mortalitet. Incidensen af AH er 46/ per år for danske mænd mod 34/ per år for danske kvinder, og den har været stigende det seneste årti, især blandt kvinder (1). På den baggrund kan man forvente ca førstegangstilfælde årligt i Danmark og incidensen topper blandt årige. Disse tal stammer fra Landspatientregisteret fra 2008 og er baseret på udskrivningsdiagnoser; de diagnostiske kriterier er næppe standardiserede men tallene er landsdækkende. Alkoholisk leversygdom omfatter alkoholisk steatose med eller uden varierende grader af inflammation og fibrose og ses hos næsten alle med alkoholforbrug >60 g/dag, og man finder cirrose hos 15-20% af disse (2). Akut AH er en selvstændig sygdomsenhed præget af florid inflammation i leveren og omfatter et spektrum fra let til en akut livstruende tilstand. Prognosen for svær AH er alvorlig med op til 40% 6-måneders mortalitet, primært pga. leversvigt, svære infektioner, komplikationer til portal hypertension med variceblødning samt udvikling af nyrepåvirkning i form af hepatorenalt syndrom.

4 Ved AH findes karakteristiske kliniske, laboratoriemæssige og histomorfologiske forandringer. En stor alkoholindtagelse er en forudsætning for at stille diagnosen. Der er ofte et langvarigt kronisk alkohol overforbrug, men sygdommen kan også opstå hos patienter med et kortvarigt meget stort forbrug. Knapt halvdelen af tilfældene har cirrose ved sygdomsdebut. Patogenesen for AH er ikke afklaret. I hepatocytterne omdannes alkohol til acetaldehyd og herunder dannes reaktive oxygenforbindelser. Acetaldehyd påvirker tillige protein og DNA i hepatocytterne og medfører glutation depletering, lipid peroxidering og mitochondrie skade, der alle kan inducere inflammation (3). Alkohol fremmer translokation af endotoksiner fra tarmen og i leveren aktiverer disse Kuppfer celler, der giver anledning til frigørelse af en række proinflammatoriske cytokiner heriblandt tumor necrosis factor alfa (TNF-α) (4, 5). TNF-α inducerer mange af de abnormaliteter, man ser ved AH (6). Ved AH er der fundet høje niveauer af TNF-α, og de korrelerer med sygdomsaktivitet og mortalitet (7-9). Særlige variationer af TNF-α genet synes at være genetisk prædisponerende for AH (10). Disse observationer understøtter, at TNF-α kan være af ætiologisk betydning ved AH, og at hæmning af TNF- α derfor kan være en mulighed for behandling. Definitioner: Alkoholisk hepatitis er florid inflammation i leveren opstået efter stor indtagelse af alkohol. Svær AH er defineret ud fra kliniske prognostiske scores udviklet til patienter med AH, og man anvender oftest Glasgow Alcoholic Hepatitis Score (GAHS) (11), samt Model for Endstage Liver Disease (MELD) score, der er udviklet til cirrosepatienter (12). Maddrey s Discriminant Function score (Maddrey score) (13) er den score, der oftest er anvendt i tidligere kliniske studier, men betragtes i dag som obsolet, da den er laboratorieafhængig. Scoringsystemerne bruges til at vejlede mht. prognose samt til at stille indikationen for påbegyndelse og seponering af behandling. Svær AH defineres ved GAHS 9. Der er ikke udviklet en grænse for MELD score mht. grad af AH, men oftest anvendes MELD score 21 som grænse for svær AH (14). Beregning af scores er angivet i appendix, Tabel 1 og 2. Evidensniveau for kliniske rekommandationer Evidensbaserede anbefalinger Diagnostiske kriterier for alkoholisk hepatitis Diagnosen stilles ud fra en samlet anamnestisk, klinisk, biokemisk og billeddiagnostisk vurdering Leverbiopsi foretages i tvivlstilfælde Patienter med svær alkoholisk hepatitis (GAHS >11) henvises til højt specialiseret enhed Anvendelse af kliniske scores ved alkoholisk hepatitis: Det anbefales at anvende Glasgow Alcoholic Hepatitis Score (GAHS 9), fordi den er velkendt og nem at beregne bedside, og MELD score ( 21), som kan anvendes hos cirrosepatienter. GAHS 9 og MELD score 21 angiver svær AH Lille-score 0.45 kan anvendes til at vurdere, om prednisolonbehandling kan seponeres efter 1 uges behandling Farmakologisk behandling af alkoholisk hepatitis Førstevalgsbehandling er pentoxifyllin 400 mg x 3 dagligt i 4 uger Der bør behandles med pentoxifyllin i mindst 2 uger, før man eventuelt opgiver pentoxifyllin og skifter til prednisolon. Andetvalgsbehandling er Prednisolon 40 mg dagligt i 4 uger til patienter såfremt der er kontraindikation imod, bivirkninger til eller manglende effekt af Pentoxifyllin (2 uger) Prednisolon behandling kan seponeres efter 1 uges behandling hvis Lille-score Ernæringsterapi ved alkoholisk hepatitis Alkohol abstinens er hovedbehandlingen af alkoholisk hepatitis Målrettet ernæringsterapi baseret på ernæringsscreening er en integreret del af behandlingen. Et dagligt energiindtag på Kcal/kg kropsvægt og et proteinindtag på g/kg Evidensniveau 2b 2b 5 2a 2b 1a 5 1a 2b 2b 1b 2b

5 kropsvægt anbefales. Patienter som oralt og enteralt ikke er tilstrækkeligt ernæret (dækker 75% af deres daglige behov) skal have parenteral ernæring. Patienterne bør screenes for mangel på vitaminer og mineraler. B-vitaminer bør gives til alle ved indlæggelse. 2b 3b Litteratur søgningsmetode: Litteratur søgning afsluttet dato: med supplerende søgning april 2012 Søgeord (MESH): Alcoholic hepatitis and corticosteroid and therapy Alcoholic hepatitis and prednisolone and therapy Alcoholic hepatitis and pentoxyfyllin and therapy Alcoholic hepatitis and nutrition or diet and therapy Emneopdelt gennemgang : Problemstilling 1 Hvordan stilles diagnosen alkoholisk hepatitis? Der foreligger ingen generelt accepteret definition af AH og der er ikke udarbejdet endegyldige diagnostiske kriterier. Diagnosen AH stilles ud fra en samlet vurdering af anamnestiske, kliniske, biokemiske samt billedmæssige og i visse tilfælde histopatologiske karakteristika. Der forudsættes en bekræftet relevant stor indtagelse af alkohol (som regel mindst 10 genstande dagligt) op til kort inden indlæggelsen, og der må højst være 4 uger fra alkohol ophør til sygdomsdebut. Patienterne er ofte ophørt med eller har reduceret deres alkohol indtag væsentligt 1-2 uger op til indlæggelsen pga. dårlig almentilstand i forbindelse med sygdomsudviklingen (2). Klinisk er patienterne ved indlæggelsen typisk præget af ikterus (100%), øm hepatomegali (71-81%), anoreksi (27-77%), kvalme og opkastning (34-55%), mavesmerter (27-46%) og vægttab (29-43%) og oftest fremtræder patienterne malnutrierede. En del patienter har feber (15). Nogle patienter præsenterer sig med komplikationer i form af hepatisk encephalopati (18-23%) eller transfusionskrævende gastrointestinal blødning 23% (2, 16). Der er forhøjet bilirubin, der er relateret til sværhedsgraden af sygdommen (grænse >80 µmol/liter). S- aminotransferaser er typisk kun let forhøjet (< 300 IU/L) og ofte med højere ASAT end ALAT værdier (ratio >2), basisk phosphatase er oftest let/moderat forhøjet og der er oftest lavt S-albumin (56-90%). Ofte findes leukocytose i form af neutrocytose. Trombocytopeni kan skyldes portal hypertension og hypersplenisme eller alkohols toksiske effekt på knoglemarven. Nedsat nyrefunktion ses ofte i de sværeste tilfælde (hepatorenalt syndrom). Typisk finder man også lave vitaminniveauer (B-, C-, D, og E-vitamin), samt lavt zink og magnesium. Det forudsættes, at andre årsager til ikterus er udelukket. Det bemærkes, at det kliniske billede, trods de lidet detaljerede diagnostiske kriterier, tillader en høj diagnostisk sikkerhed. Således viste et nyligt review af 39 randomiserede AH behandlingsstudier (publiceret som abstract), at man ved en grænse for bilirubin > 80 µmol/l opnår en korrekt klinisk diagnose hos 96% af patienterne (17). Billeddiagnostisk findes næsten altid tegn til fedtlever og hos en stor del af patienterne også tegn til cirrose. Det forudsættes, at der ikke er tegn til intra- eller ekstrahepatisk galdestase. Histopatologisk defineres AH ved tilstedeværelse af makro- og/eller mikrovesikulær steatose, levercelleskade med ballooning og apoptose samt infiltration med polymorfnuklære neutrofile granulocytter og monocytter/makrofager (18). Derudover beskrives ofte Mallory legemer, megamitochondrier, perisinusoidal fibrose, jernaflejringer samt intrahepatisk kolestase (19, 20). Ingen af fundene er patognomiske for AH. Der er kun overensstemmelse mellem den kliniske og den morfologiske diagnose af AH i 50-80% af tilfældene (21, 22). De histopatologiske fund er hverken sensitive eller specifikke.

6 Leverbiopsi foretages primært hos patienter, hvor man ønsker at udelukke andre årsager til leversygdom eller for at bekræfte tilstedeværelsen af AH. Det er usikkert om leverbiopsien i sig selv har selvstændig klinisk betydning (19), men studier tyder på en prognostisk betydning af tilstedeværelse af intrahepatisk kolestase (23, 24). Man skal derfor overveje om den risiko, der kan være ved at foretage leverbiopsi, opvejes af den betydning en histopatologisk diagnose vil have for AH patientens prognose. Hvis man ønsker at foretage leverbiopsi kan dette foretages perkutant, men hvis der er nedsat koagulationsevne og risiko for blødning tages relevante forholdsregler eller biopsien kan sikres ved transjugulær adgang. Dette følger internationale retningslinjer (2). Kliniske rekommandationer 1 Diagnosen AH stilles ud fra en samlet vurdering af anamnestiske, kliniske samt biokemiske, billedmæssige og i visse tilfælde histopatologiske karakteristika (Evidens 2a). De mest anerkendte obligatoriske diagnostiske kriterier for svær AH er (Evidens 2a): o en stor indtagelse af alkohol. o hurtigt udviklet ikterus (bilirubin > 80 μmol/liter). o fravær af andre årsager til ikterus specielt galdevejsobstruktion/infektion. o påvirkede koagulationsfaktorer, leukocytose (neutrocytose) og nedsat nyrefunktion er af betydning for sværhedsgraden af AH. o Leverbiopsi foretages i tvivlstilfælde under vanlige retningslinjer ved påvirkede koagulationsfaktorer og øget blødningsrisiko, og kan evt. foretages transjugulært (Evidens 2b). Problemstilling 2 Hvilke prognostiske scores for sværhedsgrad af alkoholisk hepatitis kan anbefales? Alkoholisk hepatitis er en farlig sygdom med en total 28-dages-dødelighed på ca 15% i Danmark og andre lande (1, 11, 25, 26). Imidlertid er gruppen af patienter med AH særdeles heterogen, og den enkelte patients risiko for at dø kan estimeres med flere forskellige scoresystemer. Blandt disse er Maddrey score (13), GAHS (11), Lille Model (27) og ABIC Score (26) udviklet specifikt til AH, mens MELD er udviklet til cirrosepatienter (12) (Tabel 1). Alle modellerne er validerede i den forstand, at en højere score betyder højere dødelighed blandt patienter med AH, og de er stort set ligeværdige formentlig fordi de i vid udstrækning baseres på de samme variable (Tabel 2) (14). Da Maddrey score er afhængig af særlige koagulationsanalyser, anses den for obsolet og GAHS anbefales som primær score. Scoringsystemerne kan bruges til at give patienten en statistisk prognose, men de angiver ikke den enkelte patients prognose. Scoresystemerne bør snarere anvendes til at stille indikationen for start og seponering af behandling samt stratificering i forbindelse med kliniske forsøg. Traditionelt defineres svær AH således som en GAHS 9 (tidligere Maddrey score 32). Lille Model score er udviklet mhp. at identificere patienter, som ikke responderer på syv dages prednisolon behandling (Lille Model score 0.45) og derfor ikke behøver fortsætte denne behandling (27). Dog skal det bemærkes, at der ikke foreligger randomiserede studier, hvor effekten af behandling dikteret af scoringsystemer er sammenlignet indbyrdes eller med behandling dikteret af klinikken. Spontant gunstigt forløb er hyppigere og behovet for behandling af AH mindre hos patienter med lav GAHS <9 og uden hepatisk encephalopati og lav MELD score (<21). Patienter med hepatorenalt syndrom har en dårligere prognose (28-31), ligesom patienter med systemisk inflammatorisk respons syndrom (SIRS) og AH

7 positiv biopsi (32). Kliniske rekommandationer 2 Det anbefales at anvende GAHS, fordi den er velindarbejdet og nem at beregne. GAHS 9 angiver alvorlig prognose. MELD score ( 21) kan anvendes hos cirrosepatienter (Evidens 2a). Lille-score ( 0.45) kan anvendes til at vurdere, om prednisolonbehandling kan seponeres efter 7 dages behandling (Evidens 2b). Der er ikke betydende forskel på de prognostiske scores, der anvendes ved AH (Evidens 2a). Problemstilling 3 Kan pentoxifyllin behandling anbefales ved alkoholisk hepatitis? Pentoxifyllin er en non-selektiv fosfodiesterase hæmmer, der har anti-inflammatoriske egenskaber gennem hæmning af TNF gen-transscriptionen (33) samt antifibrogenetisk virkning (34, 35). Pentoxifyllin øger desuden erytrocytternes deformabilitet og nedsætter blodets viskositet og bedrer dermed mikrocirkulationen (36). Pentoxifyllin s hæmmende virkning på TNF-α var det oprindelige rationale for at undersøge stoffets virkning ved AH. Som det vil fremgå, er det sandsynligt, at pentoxifyllin er virksomt ved AH, men det er muligt at virkningsmekanismen er en anden. Placebo-kontrollerede studier Der er publiceret én større (n=101) dobbelt-blindet, randomiseret, placebo-kontrolleret undersøgelse af den kliniske effekt af pentoxifyllin (400 mg x 3 dagligt i 4 uger) ved svær AH (Maddrey score 32) (37). Under hospitalsindlæggelsen døde 25% i pentoxifyllin gruppen og 46% i placebogruppen (p=0,037) primært pga. forskel i dødelighed af HRS i de to grupper, idet HRS var dødsårsagen hos henholdsvis 6 (12%) og 22 (42%). Serum TNF-α ved inklusionen var ikke prædiktiv for overlevelsen, hvorimod stigende TNF-α i behandlingsforløbet var forbundet med død blandt såvel pentoxifyllin som placebo behandlede. Det er derfor uklart, om pentoxifyllins effekt kan relateres til den TNF-α hæmmende virkning, eller om den skyldes andre effekter af pentoxifyllin. Det er desuden bemærkelsesværdigt, at forskellen i nyrefunktion først sås efter 2 ugers behandling. Tre andre placebo-kontrollerede studier af effekten af pentoxifyllin ved AH understøtter værdien af pentoxifyllin ved AH, men er kun publicerede som abstract. I et mindre studie (38) blev 22 patienter randomiseret til pentoxifyllin behandling 400 mg x 3 i 10 dage eller standardbehandling og man fandt signifikant lavere sandsynlighed for udvikling af nyreinsufficiens i pentoxifyllin gruppen men ingen effekt på mortalitet med 1/12 i pentoxifyllin gruppen mod 3/10 i kontrolgruppen. Det er uklart, om standard behandling omfattede prednisolon behandling. I et indisk studie (39) blev 50 patienter med svær AH (Maddrey score 32) randomiseret til 400 mg pentoxifyllin x 3 dagligt eller placebo i 4 uger. Pentoxifyllingruppen havde fra start en bedre nyrefunktion end placebogruppen og i pentoxifyllingruppen observeredes signifikant bedring i nyreparametre og TNF-α niveau sammenlignet med placebo gruppen. Dødeligheden var lavere efter pentoxifyllin (6/25) end efter placebo (10/25), men forskellen var ikke signifikant. I begge grupper var HRS hyppigste dødsårsag med henholdsvis 5/6 og 6/10 patienter døde i hver af grupperne. I en anden indisk undersøgelse (40) blev 30 patienter med svær AH (Maddrey score 32) randomiseret til pentoxifyllin 400 mg x 3 dagligt eller placebo i 4 uger. Der var ikke forskel i HRS dødelighed med 2/4 i pentoxifyllin gruppen og 6/7 i kontrolgruppen. Der fandtes ingen forskel i TNF-α niveau ved baseline og ved afslutning af behandlingen.

8 I et placebo-kontrolleret dobbelt-blindet studie (41) hvor effekten af pentoxifyllin 400 mg x 3 dgl. i 6 mdr. versus placebo blev undersøgt hos 335 patienter med Child C lever cirrhose havde en subpopulation på 133 patienter AH. 71 af disse blev behandlet med pentoxifyllin og 62 med placebo. Der kunne ikke påvises signifikant effekt på dødelighed efter 2 og 6 mdr, ej heller ved stratificering efter Maddrey score 32, eller samtidig prednisolonbehandling. Der kunne i den samlede patientpopulation demonstreres en mindre risiko for udvikling af nyrepåvirkning og flere andre leverrelaterede komplikationer efter pentoxifyllin. Studiet er mindre anvendeligt til at bedømme værdien af pentoxifyllin ved AH, fordi målsætningen var en anden. Pentoxifyllin sammenlignet med Prednisolon ved alkoholisk hepatitis I et studie blev effekten af pentoxifyllin sammenlignet med prednisolon ved svær AH (Maddrey score 32) (42). Studiet inkluderede 68 patienter randomiseret til daglig pentoxifyllin (400 mg x 3) og prednisolon (40 mg x 1) i 28 dage. Prednisonbehandling blev udtrappet med 5 mg/uge over 7 uger. Patienter, der tålte pentoxifyllinbehandlingen, fortsatte yderligere 4 ugers behandling med pentoxifyllin i samme dosis. Efter 3 måneder var der en signifikant højere dødelighed i prednisolongruppen (35%) sammenlignet med pentoxifyllingruppen (15%). Ingen patienter i pentoxifyllingruppen udviklede HRS mod 6 patienter i prednisolon gruppen. Pentoxifyllingruppen havde signifikant lavere MELD score efter 28 dages behandling. I pentoxifyllingruppen måtte 5 patienter ophøre med pentoxifyllin p.g.a. livstruende komplikationer til AH (2 døde af GI blødning, 2 af svær HE og en af sepsis). I prednisolongruppen måtte 13 patienter ophøre med behandlingen (2 døde af sepsis, 2 patienter fik øvre GI blødning, en patient fik akut pancreatitis, 6 patienter døde af HRS, en døde af HE og en døde af ukendt årsag). Pentoxifyllin som rescue terapi ved svigt af prednisolon ved alkoholisk hepatitis 121 patienter med AH blev primært behandlet med 40 mg prednisolon. 29 af 36 patienter, som ikke havde responderet på prednisolon behandling inden for én uge, blev skiftet fra prednisolon-behandling til 21 dages pentoxifyllin-behandling. Respons på prednisolon blev defineret ved at bilirubin på dag 7 var lavere end ved behandlingens start. Der fandtes ingen forskel i nyreinsufficiens eller mortalitet efter 6 måneder (43). De mulige konklusioner fra dette studier er begrænsede, fordi det ikke var randomiseret. Meta-analyse af pentoxifyllin ved alkoholisk hepatitis En Cochrane analyse fra 2009 konkluderede ved metaanalyse af de 5 foreliggende studier at pentoxifyllin reducerede mortalitet ved AH (44). Ved en supplerende Trial Sequential Analysis (TSA) fandtes imidlertid ingen sikker effekt på mortalitet eller HRS. Det kan undre, at analysen inkluderede et studie (41), hvor målsætningen ikke var at vurdere effekten af pentoxifyllin på AH. Bivirkninger og kontraindikationer til pentoxifyllin Der beskrives relativt få bivirkninger til pentoxifyllin. De hyppigste er gastrointestinale med diaré, kvalme, opkastninger og epigastrielle smerter. Da patienterne ofte er småtspisende eller endda forkvalmede, kan bivirkningerne betinge seponering af pentoxifyllin. Pentoxifyllinbehandling er kontraindiceret ved intracerebral blødning, nethindeblødning samt pågående svær gastrointestinal blødning. Kliniske rekommandationer 3 Pentoxifyllin forbedrer overlevelsen ved AH, specielt hos patienter med nyrepåvirkning (Evidens 1a). Pentoxifyllin 400 mg x 3 dagligt i 4 uger er førstevalgsbehandling af AH frem for prednisolon, fordi undersøgelserne af prednisolon har mere heterogene resultater. Der bør behandles med pentoxifyllin i mindst 2 uger, før man eventuelt opgiver pentoxifyllin og skifter til prednisolon (Evidens 1a).

9 Hvis pentoxifyllin er kontraindiceret, giver uacceptable bivirkninger, eller ikke har effekt (efter 2 uger), bør prednisolon forsøges (Evidens 1a). Problemstilling 4 Kan prednisolon behandling anbefales ved alkoholisk hepatitis? Man har i behandlingen af AH forsøgt at mindske eller revertere den inflammatoriske proces med kortikosteroid, som har anti-inflammatorisk og anti-fibrotisk effekt. Det er 40 år siden, at de første kontrollerede studier rapporterede om en mulig effekt af kortikosteroidbehandling, men der er fortsat ikke enighed om anvendelsen. I det følgende beskrives kort de randomiserede, placebo-kontrollerede studier, der er gennemført samt metaanalyser som har belyst problemstillingen. Randomiserede studier Patienterne i de nedenfor beskrevne studier var alle uden hepatorenalt syndrom, ukontrolleret infektion og nylig GI-blødning (indenfor få dage) ved inklusion. Gennemsnitsalderen var i alle studier mellem 40 og 50 år. Bedømt ud fra kvaliteten af studierne er nogle vurderet til at være lav-kvalitets studier (13, 45-53), disse er medtaget i neden for nævnte meta- og Cochrane analyser (54, 55) Helnan et al. (45) undersøgte 37 patienter med AH af varierende sværhedsgrad behandlet med prednisolon 40 mg dagligt i 6 uger eller placebo. Alle patienter fik tillige protein- og kalorierig ernæring med vitamintilskud. Man fandt ved 3 måneders opfølgning ingen forskel i mortalitet mellem de to grupper. I et mindre studium af Porter et al. blev 20 patienter med svær AH randomiseret til methylprednisolon 40 mg dagligt i 45 dage eller placebo. Der blev ikke påvist forskel i mortalitet efter 8 uger mellem de to grupper (56). Campra et al. randomiserede 45 patienter med svær AH til prednisolon behandling 0,5 mg/kg i 6 uger eller ingen behandling. Der var ingen forskel i mortalitet mellem grupperne efter 6 ugers behandling (46). I et studie af Blitzer et al. blev 28 patienter med svær AH randomiseret til prednisolon 40 mg dagligt i 26 dage eller placebo. Der var ikke forskel i mortalitet efter 60 dage, men man fandt en mulig øget risiko for svampeinfektion ved prednisolon behandling (47). I et studie af Maddrey et al. blev 55 patienter med svær AH (Maddrey score 32 eller hepatisk encephalopati) behandlet med 40 mg prednisolon dagligt i 30 dage eller placebo. Der blev ikke fundet forskel i mortalitet mellem grupperne efter 2,5 måneder (13). Lesesne et al. undersøgte effekten af prednisolon behandling hos 14 patienter med AH og hepatisk encephalopati behandlet med diæt (1600 kcal/dag) og randomiseret til prednisolon 40 mg dagligt i 30 dage eller ingen intervention. I prednisolon gruppen døde 2/7 sammenlignet med 7/7 uden intervention efter 2 mdrs. opfølgning (p < 0.01) (48). Shumaker et al. randomiserede patienter med svær AH til 80 mg prednisolon dagligt i 4 uger eller placebo. Der blev ikke fundet forskel mellem grupperne for hverken mortalitet eller komplikationsrate efter endt behandling (49). Depew et al randomiserede 28 patienter med svær AH (Maddrey score 32 eller encephalopati) til prednisolon 40 mg dagligt i 6 uger eller placebo. Der blev efter 2 måneders opfølgning ikke påvist forskel i morbiditet eller mortalitet mellem grupperne (50). I et studie af Theodossi et al., der afviger betydeligt fra de øvrige, undersøgte man effekten af højdosis methylprednisolon behandling 1000 mg dagligt i 3 dage overfor placebo hos patienter med svær AH. Der var ingen forskel i mortalitet mellem de to grupper efter 1 måned (51). I et multicenter studium af Mendenhall et al. randomiseredes 263 patienter med moderat (n=132) eller svær AH (n=131) til prednisolon 60 mg dagligt i 30 dage, det anabole steroid oxandrolon eller placebo. Der blev ikke fundet forskel i mortalitet mellem prednisolon- og placebo-behandlede patienter (52).

10 Bories et al. randomiserede 45 patienter med moderat AH til prednisolon 40 mg dagligt i en måned eller placebo. Der blev ikke fundet forskel mellem grupperne for mortalitet, sygdomsforløb, biokemi eller histologi 3 måneder efter behandlingsstart (53). I et multicenter studium af Carithers et al. inkluderedes 66 patienter med svær AH (Maddrey score 32 eller encephalopati) til behandling med methylprednisolon 32 mg dagligt i 4 uger eller placebo. 28-dages mortaliteten var på 6% i den steroid-behandlede gruppe mod 35% i placebo-gruppen (p=0,006). En lignende forskel blev fundet ved subanalyse af patienter med hepatisk encephalopati ved inklusionen (57). I et studie af Ramond et al. blev 61 patienter med svær biopsi-verificeret AH (Maddrey score 32 eller encephalopati) behandlet med prednisolon 40 mg dagligt i 4 uger eller placebo. Der blev fundet forskel i overlevelse efter 66 dage, 88% ved prednisolon behandling og 45% ved placebo behandling (p = 0.001) (58). Meta-analyser Alle ovenfor beskrevne studier indgår i en meta-analyse og i Cochrane reviews (54, 55). Kun tre af studierne findes at være af høj kvalitet (56-58), og samlet vurderes behov for større placebo-kontrollerede, randomiserede forsøg mhp. at afgøre om glukokortikosteroid har en plads i behandlingen af AH. To meta-analyser inddrager henholdsvis tre og fem randomiserede studier af glukokortikosteroid behandling af svær AH. I den første af disse (59) konkluderes, at kortikosteroid reducerer 28-dages mortaliteten ved svær AH. I den seneste meta-analyse (60) gennemføres analyse af 221 steroidbehandlede, og 197 ikkesteroidbehandlede patienter; idet de sidstnævnte i nogle tilfælde er behandlet med enteral ernæring eller antioxidant. I analysen appliceres Lille-score til vurdering af behandlingsrespons (27) og det konkluderes at kortikosteroid behandling øger 28-dags overlevelsen hos patienter med partielt og komplet respons på behandlingen. Prednisolon behandling af alkoholisk hepatitis uden sammenligning med placebo. Cabré et al. sammenlignede korttids (28 dage) og langtidseffekt (12 mdr) af hhv. prednisolon behandling og total enteral ernæring hos 71 patienter randomseret til prednisolon 40 mg dagligt eller sondeernæring i 28 dage og med 12 mdr. opfølgning. Der var ikke forskel på 28-dages mortalitet, men sondeernærede patienter døde tidligere i behandlingsforløbet end de steroidbehandlede. Ved opfølgning udover 28 dage var dødeligheden højere i steroidgruppen og primært forårsaget af infektioner (61). Phillips et al. randomiserede 101 patienteer med svær AH til behandling med prednisolon 30 mg dagligt i 30 dage hhv. anti-oxidant terapi. 30-dages mortaliteten var lavest i den prednisolon behandlede gruppe (30%) (62). I et nyligt studie af Nguyen-Khac et al. (63) indgik 174 patienter med svær biopsi verificeret AH (Maddrey score 32). Patienterne blev randomiseret til prednisolon 40 mg daglig suppleret med enten N-acetylcystein (NAC) eller placebo. Der var signifikant forskel på 1-måneds (8% vs. 24%; p = 0.006) og 3-måneders mortalitet (22% vs. 24%; p = 0.06), men ikke 6-måneders mortaliteten, der var 27% i prednisolon+nac gruppen mod 38% i prednisolon+placebo gruppen (p = 0.07). Hyppigheden af HRS indenfor 6 måneder var 12% i prednisolon+nac gruppen mod 25% i prednisolon+placebo gruppen (p = 0.02). Infektioner optrådte med noget mindre hyppighed i gruppen som fik prednisolon+nac (19%) i forhold til prednisolon+placebo gruppen (42%) (63). Seponering af prednisolon behandling Der foreligger et ikke-randomiseret kohorte studie, hvor man har undersøgt prediktorer for behandlingseffekt efter 7 dages prednisolon behandling. Ved at kombinere seks variable (alder, nyrefunktion, albumin,

11 koagulationsfaktorer, bilirubin, og ændring i bilirubin på dag 7) beregnes Lille score, der prædikterer 6 måneders mortalitet. Patienter, der ikke responderer på dag 7, bør derfor overvejes til anden behandling (27). Infliximab og prednisolon ved AH Der er lavet et enkelt studie, hvor man har undersøgt blokering af TNF-α med infliximab hos 36 patienter med svær AH (Maddrey score 32), og randomiseret til infliximab 10 mg/kg til tiden 0, 2 og 4 uger eller placebo (64). Alle patienter blev i behandlingsperioden behandlet med prednisolon 40 mg x 1 dagligt. Endpoint var 2 mdr. mortalitet og man fandt en ikke-signifikant højere dødelighed i infliximabgruppen i forhold til placebo (39% vs. 18%). Man observerede en højere frekvens af alvorlige infektioner i infliximabgruppen som kunne relateres til en signifikant lavere ex-vivo neutrofil stimuleringskapacitet. Man observerede 10 episoder med alvorlig infektion hos 8 patienter, hvoraf 4 døde, i infliximabgruppen mod 1 alvorlig infektion hos 1 patient, der døde, i placebogruppen. Kun 1 patient døde af HRS og denne patient var placebo behandlet. I dette studie blev der givet en dobbelt dosis infliximab i forhold til doser anvendt ved Crohn sygdom med baggrund i højere TNF-α niveauer hos patienter med AH i forhold til Crohn. Kliniske rekommandationer 4 Sammenfattende er der fortsat ikke tilstrækkelig evidens for anbefaling af glukokortikosteroid som førstevalgsbehandling af AH (Evidens 1a). Der findes to solide studier (57, 58) der beskriver gunstig effekt af steroidbehandling på overlevelsen efter hhv. 4 uger og 8 uger hos patienter med svær AH og/eller hepatisk encephalopati. Metaanalyser (59, 60) som kun inddrager nyere studier finder bedre korttidsoverlevelse hos denne patientgruppe (Evidens 1a). Effekt af prednisolon behandling kan bedømmes ved Lille-score 0.45, der kan anvendes til at vurdere, om prednisolonbehandling kan seponeres efter 1 uge (Evidens 2b). Problemstilling 5 Kan ernæringsterapi anbefales ved alkoholisk hepatitis? Patienter med kronisk leversygdom er ofte underernærede (65, 66) og hos patienter indlagt med AH er der en høj prævalens af malnutrition (66, 67). Tilbydes patienterne udelukkende standard diæt under indlæggelse vil det medføre en hypokalorisk indtagelse (68). Der er flere komplikationer (infektioner, encephalopati og ascites) og øget mortalitet hos patienter med malnutrition (68-71). I den generelle sygehus population er en målrettet ernæringsterapi forbundet med færre komplikationer, kortere indlæggelse og bedre overlevelse. Alkohol abstinens og alkoholisk hepatitis Den vigtigste behandling af alkoholisk hepatitis er alkoholabstinens, da man herved bryder den bagved liggende mekanisme for udvikling af AH (16). Der er fortsat en øget risiko for udvikling af cirrose, men cirrose udvikling ses oftere ved fortsat alkohol indtag (72) og specielt blandt kvinder (73, 74). Der er derudover en øget risiko for recidiv af AH på et senere tidpunkt ved fortsat alkohol indtag (75). Ernæringsterapi ved alkoholisk hepatitis Total enteral ernæring af patienter med AH tåles generelt godt (76), der er dog øget risiko for udvikling af insulinkrævende hyperglykæmi. I ukontrollerede studier er det vist, at ernæringstilstanden bedres ved ernæringsterapi (69, 70) og risikoen for død under behandling med et steroid falder i takt med bedring af ernæringstilstanden (71). Der findes 7 randomiserede studier ved AH (77-82) og 9 med alkoholisk cirrose

12 (68, 83-91) som undersøger effekten af forskellige administrationsformer, energi- og proteinindhold. Der er mellem 16 og 90 patienter i studierne, og den statistiske styrke til at detektere en forskel i kliniske endepunkter som morbiditet og mortalitet er derfor lav. Der er aldrig lavet meta-analyser på materialet. I to randomiserede studier fandt man ikke bedring i overlevelsen (61, 68), og i et andet bedres leverfunktionen målt på paraklinikken samt leverfunktionsmålinger (80). I modsætning til dette så man i et lidt større randomiseret studie ingen effekt af enteral ernæringsterapi på mortalitet, ernæringsstatus eller leverfunktion (82). Et studie med 71 patienter randomiseret til enten steroid 40 mg dagligt eller enteral ernæring finder bedre langtidsoverlevelse og færre infektioner med ernæringsterapi (61). Evidensen for, at der er en effekt af ernæringsterapi ved AH bedømt på kliniske endepunkter, er derfor usikker. Evidensen for at supplement eller erstatning af vitaminer og mineraler reducerer mortaliteten forekommer ikke. På basis af den sparsomme litteratur anbefales nedenstående som i vidt omfang er i overensstemmelse med European Society for Clinical Nutrition (ESPEN) (92, 93) samt den amerikanske American Association for the Study of Liver Diseases (AASLD) kliniske guidelines for ernæring af patienter med AH (2). Alle patienter med AH bør ernæringsscreenes ved indlæggelse. Det bedst validerede screeningsredskab er Nutrition Risk Screening (NRS) 2002 (94). Energibehovet afdækkes bedst ved indirekte kalorimetri, men denne modalitet er ikke tilgængelig i den daglige klinik og energibehovet kan derfor fastsættes ud fra tabeller baseret på Harris-Benedict formlen. Op til en tredjedel af patienter med cirrose er hypermetabole og ved samtidig AH er der samtidig en svær stress metabolisme. Det anbefales derfor at give en energi tilførsel på 1,3 gange den beregnede basale metaboliske rate. Et dagligt energiindtag på Kcal/kg kropsvægt og et proteinindtag på g/kg korpsvægt anbefales. Mangel på vitaminer og mineraler er ofte tilstede hos patienter med alkohol overforbrug og alkoholisk leversygdom. Årsagen til dette skal formentlig findes i flere forskellige mekanismer, heriblandt reduceret indtag, malabsorption, reduceret depotstørrelse og øget udskillelse/forbrug. Patienterne bør derfor screenes for mangel på vitaminer og mineraler i form af vitamin A, vitamin D, tiamin (vitamin B1), folat, pyridoxin (Vitamin B6), zink, magnesium, og fosfat. B-vitaminer bør gives til alle. Ved tegn til mangel på øvrige vitaminer og mineraler bør man supplere diæten med disse (95-97) Ernæring per os bør som udgangspunkt forsøges. Man bør tilstræbe hyppige måltider inklusiv et sent aften/nat måltid og et tidligt morgen måltid, da det forbedrer nitrogen balancen og forebygger udviklingen af hypoglykæmi (98). I de tilfælde hvor det daglige rekommanderede kalorieindtag ikke kan opnås efter 2 døgns observation anbefales det at supplere med enteral ernæring. Indtaget kan opnås enten ved at supplere med kalorie og proteinrige ernæringsprodukter peroralt eller enteralt via en nasogastrisk sonde (også ved tilstedeværelse af varicer). Der er ikke fundet en øget risiko for udvikling eller forværring af hepatisk encehalopati ved denne ernæringsterapi. Hvis det daglige ernæringsbehov ikke kan opnås efter 2 døgn ved et enteralt supplement, kan man ernære delvist eller fuldt med parenteral ernæring. Parenteral ernæring kan også være nødvendigt ved patienter som ikke kan beskytte deres luftveje, som ved hepatisk encephalopati grad III-IV. Blodsukker skal monitoreres for at detektere hypo-og/eller hyperglykæmi. Ved ernæring af malnutrierede skal fosfat, kalium og magnesium kontrolleres løbende og erstattes for at forebygge refeeding syndromet (99). Intravenøs glucose kan anvendes (2-3 g/kg/døgn) hvis det forventes, at patienten i mere end 12 timer ikke kan indtage føde eller har hypoglykæmi og ikke behandles med parenteral ernæring. Blodsukkeret skal monitoreres og ved hyperglycæmi iværksættes behandling med insulin. Kliniske rekommandationer 5 Alkohol abstinens er den vigtigste behandling af alkoholisk hepatitis (Evidens 2b)

13 Målrettet ernæringsterapi baseret på ernæringsscreening er en integreret del af behandlingen af alle tilfælde af AH (1b). En daglig energiindtagelse på Kcal/kg kropsvægt og en proteinindtagelse på g/kg kropsvægt anbefales (2b). Patienter som oralt og enteralt ikke er tilstrækkeligt ernæret (dækker 75% af deres daglige behov) skal have parenteral ernæring (2b). Patienterne bør screenes for mangel på vitaminer og mineraler. B-vitaminer bør gives til alle ved indlæggelse (IIIb). Kan andre behandlinger i form af lever dialyse og lever transplantation anbefales ved alkoholisk hepatitis? Gennem de seneste år har der været forhåbning om at albumin-dialyse med MARS eller Prometheus teknik kan være en behandling af patienter med AH. De første studier viste gunstige effekter (100) men efterfølgende studier har ikke kunnet dokumentere effekten (101) og behandlingen må i dag betragtes som eksperimentel (2). Levertransplantation har ikke været en mulighed hos patienter med alkoholisk hepatitis, da der generelt er krav om seks måneders alkohol abstinens forud for levertransplantation. Dette er med baggrund i risko for fortsat/genoptaget alkohol misbrug og manglende compliance hos denne patient gruppe (102). En gruppe af AH patienter har så svært nedsat leverfunktion, at de ikke kan overleve seks måneder og derfor vil dø inden transplantation er mulig. I et nyligt fransk studie, med en gruppe af højt selekterede AH patienter med god social støtte, ingen tidligere AH episoder eller tegn til psykisk sygdom samt en underskrevet kontrakt om alkohol abstinens efter levertransplantation, fandt man god overlevelse sammenlignet med ikketransplanterede patienter (103). I Danmark findes levertransplantation ikke for nuværende indiceret ved alkoholisk hepatitis. Litteraturesøgning og referencer: 1. Sandahl TD, Jepsen P, Thomsen KL, et al. Incidence and mortality of alcoholic hepatitis in Denmark : a nationwide population based cohort study. J Hepatol 2011;54: O'Shea RS, Dasarathy S, McCullough AJ. Alcoholic liver disease. Am J Gastroenterol 2010;105:14-32; quiz Gao B, Bataller R. Alcoholic Liver Disease: Pathogenesis and New Therapeutic Targets. Gastroenterology Naveau S. [Mechanisms of the inflammatory reaction implicated in acute experimental alcoholic hepatitis]. Gastroenterol Clin Biol 2001;25: Tilg H, Diehl AM. Cytokines in alcoholic and nonalcoholic steatohepatitis. N.Engl.J.Med. 2000;343: McClain CJ, Cohen DA. Increased tumor necrosis factor production by monocytes in alcoholic hepatitis. Hepatology 1989;9: Khoruts A, Stahnke L, McClain CJ, et al. Circulating tumor necrosis factor, interleukin-1 and interleukin- 6 concentrations in chronic alcoholic patients. Hepatology 1991;13: Felver ME, Mezey E, McGuire M, et al. Plasma tumor necrosis factor alpha predicts decreased longterm survival in severe alcoholic hepatitis. Alcohol Clin Exp Res 1990;14: Bird GL, Sheron N, Goka AK, et al. Increased plasma tumor necrosis factor in severe alcoholic hepatitis. Ann Intern Med 1990;112: Grove J, Daly AK, Bassendine MF, et al. Association of a tumor necrosis factor promoter polymorphism with susceptibility to alcoholic steatohepatitis. Hepatology 1997;26: Forrest EH, Evans CD, Stewart S, et al. Analysis of factors predictive of mortality in alcoholic hepatitis and derivation and validation of the Glasgow alcoholic hepatitis score. Gut 2005;54: Malinchoc M, Kamath PS, Gordon FD, et al. A model to predict poor survival in patients undergoing transjugular intrahepatic portosystemic shunts. Hepatology 2000.Apr.;31.(4.): ;31: Maddrey WC, Boitnott JK, Bedine MS, et al. Corticosteroid therapy of alcoholic hepatitis. Gastroenterology 1978;75: Sandahl TD, Jepsen P, Ott P, et al. Validation of prognostic scores for clinical use in patients with alcoholic hepatitis. Scand J Gastroenterol 2011;46:

14 15. Amini M, Runyon BA. Alcoholic hepatitis 2010: a clinician's guide to diagnosis and therapy. World J Gastroenterol 2010;16: Lucey MR, Mathurin P, Morgan TR. Alcoholic hepatitis. N Engl J Med 2009;360: Hamid R, Forrest EH. Is histology required for the diagnosis of alcoholic hepatitis: a review of published randomized controlled trials. Gut 2011;60 (suppl):a Alcoholic liver disease: morphological manifestations. Review by an international group. Lancet 1981;1: Elphick DA, Dube AK, McFarlane E, et al. Spectrum of liver histology in presumed decompensated alcoholic liver disease. Am J Gastroenterol 2007;102: Eng SC, Taylor SL, Reyes V, et al. Hepatic iron overload in alcoholic end-stage liver disease is associated with iron deposition in other organs in the absence of HFE-1 hemochromatosis. Liver Int 2005;25: Mathurin P, Poynard T, Ramond MJ. Interet de la biopsie hepatique pour la selection des sujets suspects d hepatitealcoolique aigue. Gastroenterol Clin Biol 1992;16:A Forrest EH, Gleeson D. Is a Liver Biopsy Necessary in Alcoholic Hepatitis? J Hepatol Nissenbaum M, Chedid A, Mendenhall C, et al. Prognostic significance of cholestatic alcoholic hepatitis. VA Cooperative Study Group #119. Dig Dis Sci 1990;35: Spahr L, Rubbia-Brandt L, Genevay M, et al. Early liver biopsy, intraparenchymal cholestasis, and prognosis in patients with alcoholic steatohepatitis. BMC Gastroenterol 2011;11: Forrest EH, Morris AJ, Stewart S, et al. The Glasgow alcoholic hepatitis score identifies patients who may benefit from corticosteroids. Gut 2007;56: Dominguez M, Rincon D, Abraldes JG, et al. A new scoring system for prognostic stratification of patients with alcoholic hepatitis. Am J Gastroenterol 2008;103: Louvet A, Naveau S, Abdelnour M, et al. The Lille model: a new tool for therapeutic strategy in patients with severe alcoholic hepatitis treated with steroids. Hepatology 2007;45: Dunn W, Jamil LH, Brown LS, et al. MELD accurately predicts mortality in patients with alcoholic hepatitis. Hepatology 2005;41: Lischner MW, Alexander JF, Galambos JT. Natural history of alcoholic hepatitis. I. The acute disease. Am J Dig Dis 1971;16: Ceccanti M, Attili A, Balducci G, et al. Acute alcoholic hepatitis. J Clin Gastroenterol 2006;40: Sass DA, Shaikh OS. Alcoholic hepatitis. Clin Liver Dis 2006;10:219-37, vii. 32. Mookerjee RP, Lackner C, Stauber R, et al. The role of liver biopsy in the diagnosis and prognosis of patients with acute deterioration of alcoholic cirrhosis. J Hepatol 2011;55: Strieter RM, Remick DG, Ward PA, et al. Cellular and molecular regulation of tumor necrosis factoralpha production by pentoxifylline. Biochem Biophys Res Commun 1988;155: Peterson TC, Isbrucker RA, Hooper ML. In vitro effect of platelet-derived growth factor on fibroproliferation and effect of cytokine antagonists. Immunopharmacology 1994;28: Krakauer T. Pentoxifylline inhibits ICAM-1 expression and chemokine production induced by proinflammatory cytokines in human pulmonary epithelial cells. Immunopharmacology 2000;46: Ernst E. Pentoxifylline for intermittent claudication. A critical review. Angiology 1994;45: Akriviadis E, Botla R, Briggs W, et al. Pentoxifylline improves short-term survival in severe acute alcoholic hepatitis: a double-blind, placebo-controlled trial. Gastroenterology 2000;119: McHutchison JG, Runyon BA, Draguesku JO, et al. Pentoxifylline may prevent renal impairment (hepatorenal syndrome) in severe acute alcoholic hepatitis. Hepatology 1991;14:96A. 39. Sidhu S, Singla M, Bhatia KL. Pentoxifylline reduces disease severity and prevents renal impairment in severe acute alcoholic hepatitis: a double blind, placebo controlled trial. Hepatology 2006;44:373A- 374A. 40. Paladugu H, Sawant P, Dalvi L, et al. Role of pentoxifylline in treatment of severe acute alcoholic hepatitis - a randomized controlled trial. Journal of Gastroenterology and Hepatology 2006;21:A Lebrec D, Thabut D, Oberti F, et al. Pentoxifylline does not decrease short-term mortality but does reduce complications in patients with advanced cirrhosis. Gastroenterology 2010;138: De BK, Gangopadhyay S, Dutta D, et al. Pentoxifylline versus prednisolone for severe alcoholic hepatitis: a randomized controlled trial. World J Gastroenterol 2009;15: Louvet A, Diaz E, Dharancy S, et al. Early switch to pentoxifylline in patients with severe alcoholic hepatitis is inefficient in non-responders to corticosteroids. J Hepatol 2008;48: Whitfield K, Rambaldi A, Wetterslev J, et al. Pentoxifylline for alcoholic hepatitis. Cochrane Database Syst Rev 2009:CD Helman RA, Temko MH, Nye SW, et al. Alcoholic hepatitis. Natural history and evaluation of prednisolone therapy. Ann Intern Med 1971;74: Campra JL, Hamlin EM, Jr., Kirshbaum RJ, et al. Prednisone therapy of acute alcoholic hepatitis. Report of a controlled trial. Ann Intern Med 1973;79: Blitzer BL, Mutchnick MG, Joshi PH, et al. Adrenocorticosteroid therapy in alcoholic hepatitis. A prospective, double-blind randomized study. Am J Dig Dis 1977;22: Lesesne HR, Bozymski EM, Fallon HJ. Treatment of alcoholic hepatitis with encephalopathy. Comparison of prednisolone with caloric supplements. Gastroenterology 1978;74: Shumaker JB, Resnick RH, Galambos JT, et al. A controlled trial of 6-methylprednisolone in acute alcoholic hepatitis. With a note on published results in encephalopathic patients. Am J Gastroenterol 1978;69:443-9.

15 50. Depew W, Boyer T, Omata M, et al. Double-blind controlled trial of prednisolone therapy in patients with severe acute alcoholic hepatitis and spontaneous encephalopathy. Gastroenterology 1980;78: Theodossi A, Eddleston AL, Williams R. Controlled trial of methylprednisolone therapy in severe acute alcoholic hepatitis. Gut 1982;23: Mendenhall CL, Anderson S, Garcia-Pont P, et al. Short-term and long-term survival in patients with alcoholic hepatitis treated with oxandrolone and prednisolone. N Engl J Med 1984;311: Bories P, Guedj JY, Mirouze D, et al. [Treatment of acute alcoholic hepatitis with prednisolone. 45 patients]. Presse Med 1987;16: Christensen E, Gluud C. Glucocorticoids are ineffective in alcoholic hepatitis: a meta-analysis adjusting for confounding variables. Gut 1995;37: Rambaldi A, Saconato HH, Christensen E, et al. Systematic review: glucocorticosteroids for alcoholic hepatitis--a Cochrane Hepato-Biliary Group systematic review with meta-analyses and trial sequential analyses of randomized clinical trials. Aliment Pharmacol Ther 2008;27: Porter HP, Simon FR, Pope CE, 2nd, et al. Corticosteroid therapy in severe alcoholic hepatitis. A double-blind drug trial. N Engl J Med 1971;284: Carithers RL, Jr., Herlong HF, Diehl AM, et al. Methylprednisolone therapy in patients with severe alcoholic hepatitis. A randomized multicenter trial. Ann Intern Med 1989;110: Ramond MJ, Poynard T, Rueff B, et al. A randomized trial of prednisolone in patients with severe alcoholic hepatitis. N Engl J Med 1992;326: Mathurin P, Mendenhall CL, Carithers RL, Jr., et al. Corticosteroids improve short-term survival in patients with severe alcoholic hepatitis (AH): individual data analysis of the last three randomized placebo controlled double blind trials of corticosteroids in severe AH. J Hepatol 2002;36: Mathurin P, O'Grady J, Carithers RL, et al. Corticosteroids improve short-term survival in patients with severe alcoholic hepatitis: meta-analysis of individual patient data. Gut 2011;60: Cabre E, Rodriguez-Iglesias P, Caballeria J, et al. Short- and long-term outcome of severe alcoholinduced hepatitis treated with steroids or enteral nutrition: a multicenter randomized trial. Hepatology 2000;32: Phillips M, Curtis H, Portmann B, et al. Antioxidants versus corticosteroids in the treatment of severe alcoholic hepatitis--a randomised clinical trial. J Hepatol 2006;44: Nguyen-Khac E, Thevenot T, Piquet MA, et al. Glucocorticoids plus N-acetylcysteine in severe alcoholic hepatitis. N Engl J Med 2011;365: Naveau S, Chollet-Martin S, Dharancy S, et al. A double-blind randomized controlled trial of infliximab associated with prednisolone in acute alcoholic hepatitis. Hepatology 2004;39: Bunout D, Gattas V, Iturriaga H, et al. Nutritional status of alcoholic patients: it's possible relationship to alcoholic liver damage. Am J Clin Nutr 1983;38: Mendenhall CL, Anderson S, Weesner RE, et al. Protein-calorie malnutrition associated with alcoholic hepatitis. Veterans Administration Cooperative Study Group on Alcoholic Hepatitis. Am J Med 1984;76: Mendenhall CL, Moritz TE, Roselle GA, et al. A study of oral nutritional support with oxandrolone in malnourished patients with alcoholic hepatitis: results of a Department of Veterans Affairs cooperative study. Hepatology 1993;17: Kearns PJ, Young H, Garcia G, et al. Accelerated improvement of alcoholic liver disease with enteral nutrition. Gastroenterology 1992;102: Mendenhall C, Bongiovanni G, Goldberg S, et al. VA Cooperative Study on Alcoholic Hepatitis. III: Changes in protein-calorie malnutrition associated with 30 days of hospitalization with and without enteral nutritional therapy. JPEN J Parenter Enteral Nutr 1985;9: Mendenhall CL, Moritz TE, Roselle GA, et al. Protein energy malnutrition in severe alcoholic hepatitis: diagnosis and response to treatment. The VA Cooperative Study Group #275. JPEN J Parenter Enteral Nutr 1995;19: Mendenhall C, Roselle GA, Gartside P, et al. Relationship of protein calorie malnutrition to alcoholic liver disease: a reexamination of data from two Veterans Administration Cooperative Studies. Alcohol Clin Exp Res 1995;19: Chedid A, Mendenhall CL, Gartside P, et al. Prognostic factors in alcoholic liver disease. VA Cooperative Study Group. Am J Gastroenterol 1991;86: Pares A, Caballeria J, Bruguera M, et al. Histological course of alcoholic hepatitis. Influence of abstinence, sex and extent of hepatic damage. J Hepatol 1986;2: Saunders JB, Davis M, Williams R. Do women develop alcoholic liver disease more readily than men? Br Med J (Clin Res Ed) 1981;282: Pendery ML, Maltzman IM, West LJ. Controlled drinking by alcoholics? New findings and a reevaluation of a major affirmative study. Science 1982;217: Alvarez MA, Cabre E, Lorenzo-Zuniga V, et al. Combining steroids with enteral nutrition: a better therapeutic strategy for severe alcoholic hepatitis? Results of a pilot study. Eur J Gastroenterol Hepatol 2004;16: Nasrallah SM, Galambos JT. Aminoacid therapy of alcoholic hepatitis. Lancet 1980;2: Achord JL. A prospective randomized clinical trial of peripheral amino acid-glucose supplementation in acute alcoholic hepatitis. Am J Gastroenterol 1987;82: Diehl AM, Boitnott JK, Herlong HF, et al. Effect of parenteral amino acid supplementation in alcoholic hepatitis. Hepatology 1985;5:57-63.

16 80. Bonkovsky HL, Singh RH, Jafri IH, et al. A randomized, controlled trial of treatment of alcoholic hepatitis with parenteral nutrition and oxandrolone. II. Short-term effects on nitrogen metabolism, metabolic balance, and nutrition. Am J Gastroenterol 1991;86: Bunout D, Aicardi V, Hirsch S, et al. Nutritional support in hospitalized patients with alcoholic liver disease. Eur J Clin Nutr 1989;43: Calvey H, Davis M, Williams R. Controlled trial of nutritional supplementation, with and without branched chain amino acid enrichment, in treatment of acute alcoholic hepatitis. J Hepatol 1985;1: Cabre E, Gonzalez-Huix F, Abad-Lacruz A, et al. Effect of total enteral nutrition on the short-term outcome of severely malnourished cirrhotics. A randomized controlled trial. Gastroenterology 1990;98: Calvey H, Davis M, Williams R. Prospective study of nasogastric feeding via East Grinstead or Viomedex tubes compared with oral dietary supplementation in patients with cirrhosis. Clin Nutr 1984;3: Hirsch S, Bunout D, de la Maza P, et al. Controlled trial on nutrition supplementation in outpatients with symptomatic alcoholic cirrhosis. JPEN J Parenter Enteral Nutr 1993;17: Simon D, Galambos JT. A randomized controlled study of peripheral parenteral nutrition in moderate and severe alcoholic hepatitis. J Hepatol 1988;7: de Ledinghen V, Beau P, Mannant PR, et al. Early feeding or enteral nutrition in patients with cirrhosis after bleeding from esophageal varices? A randomized controlled study. Dig Dis Sci 1997;42: Ishikawa Y, Yoshida H, Mamada Y, et al. Prospective randomized controlled study of short-term perioperative oral nutrition with branched chain amino acids in patients undergoing liver surgery. Hepatogastroenterology 2010;57: Nakaya Y, Okita K, Suzuki K, et al. BCAA-enriched snack improves nutritional state of cirrhosis. Nutrition 2007;23: Naveau S, Pelletier G, Poynard T, et al. A randomized clinical trial of supplementary parenteral nutrition in jaundiced alcoholic cirrhotic patients. Hepatology 1986;6: Norman K, Smoliner C, Stobacus N, et al. Early enteral nutrition improves functional parameters in liver cirrhosis (Abstract). gastrenterology 2008;134(suppl 1). 92. Plauth M, Cabre E, Campillo B, et al. ESPEN Guidelines on Parenteral Nutrition: hepatology. Clin Nutr 2009;28: Plauth M, Cabre E, Riggio O, et al. ESPEN Guidelines on Enteral Nutrition: Liver disease. Clin Nutr 2006;25: Kondrup J, Rasmussen HH, Hamberg O, et al. Nutritional risk screening (NRS 2002): a new method based on an analysis of controlled clinical trials. Clin Nutr 2003;22: Kondrup J. Nutrition in end stage liver disease. Best Pract Res Clin Gastroenterol 2006;20: Sarin SK, Dhingra N, Bansal A, et al. Dietary and nutritional abnormalities in alcoholic liver disease: a comparison with chronic alcoholics without liver disease. Am J Gastroenterol 1997;92: Gloria L, Cravo M, Camilo ME, et al. Nutritional deficiencies in chronic alcoholics: relation to dietary intake and alcohol consumption. Am J Gastroenterol 1997;92: Swart GR, Zillikens MC, van Vuure JK, et al. Effect of a late evening meal on nitrogen balance in patients with cirrhosis of the liver. BMJ 1989;299: Boateng AA, Sriram K, Meguid MM, et al. Refeeding syndrome: treatment considerations based on collective analysis of literature case reports. Nutrition 2010;26: Jalan R, Sen S, Steiner C, et al. Extracorporeal liver support with molecular adsorbents recirculating system in patients with severe acute alcoholic hepatitis. J Hepatol 2003;38: Wolff B, Machill K, Schumacher D, et al. MARS dialysis in decompensated alcoholic liver disease: a single-center experience. Liver Transpl 2007;13: Brown RS, Jr. Transplantation for alcoholic hepatitis--time to rethink the 6-month "rule". N Engl J Med 2011;365: Mathurin P, Moreno C, Samuel D, et al. Early liver transplantation for severe alcoholic hepatitis. N Engl J Med 2011;365:

17 Appendiks: Tabel 1. Scoresystemer til alkoholisk hepatitis (fra ref. (14). Score Bilirubin INR/PT Kreatinin Alder Albumin Carbamid Leukocytter Natrium -Bilirubin MELD score MELD+Na score GAHS score Lille-model score ABIC-score score MELD = model of end-stage liver disease; ABIC = alder, bilirubin, INR og creatinine; # GAHS = Glasgow alcoholic hepatitis score; GAHS er baseret på et score system og ikke en formel -Bilirubin= ændring bilirubin dag 0 til dag 7) INR = international normalized ratio; PT = protrombintid. Tabel 2. Variable anvendt i de forskellige scores (fra ref. (14). Score MELD score MELD-Na score Formel MELD Score = (0.957 * ln( kreatinin (mg/dl)) * ln(bilirubin (mg/dl)) * ln(inr) )) * 10 Hvis pt. er i hæmodialyse, sættes kreatinin til 4.0 MELD-Na = MELD * (135-Na), med maksimum og minimum Na på henholdsvis 135 og 120 mmol/l GAHS # Score Parameter R-Lille model Lille model ABIC score Alder <50 50 Leukocytter (10 9 /I) <15 15 Urea (mmol/l) <5 5 PT ratio < >2.0 Bilirubin (µmol/l) < >250 R= * (alder (år)) * (albumin (g/l)) * (bilirubin dag 0 dag 7 (µmol/l)) * (nyresvigt#) * (bilirubin dag 0 (µmol/l)) * (protrombintid (sekunder)) # Nyresvigt 0 eller 1 ved kreatinin henhodsvis under eller over 115 µmol/l Lille = exp(r)/(1 + exp(-r)) ABIC = (alder* 0.1) + (bilirubin (mg/dl)* 0.08) + (kreatinine (mg/dl)* 0.3) + (INR* 0.8) MELD = model of end-stage liver disease; ABIC = alder, bilirubin, INR og creatinine; # GAHS = Glasgow alcoholic hepatitis score; GAHS er baseret på et score system og ikke en formel INR = international normalized ratio;; PT = protrombintid.

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Forgrenede aminosyrer (BCAA) Er der evidens for at leverpatienter skal behandles?

Forgrenede aminosyrer (BCAA) Er der evidens for at leverpatienter skal behandles? Forgrenede aminosyrer (BCAA) Er der evidens for at leverpatienter skal behandles? Gitte Dam, Peter Ott, Mette Borre Susanne Keiding og Michael Sørensen. Isoleucin Leucin Valin Vores opgave At identificere

Læs mere

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen

Læs mere

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33

Læs mere

Histologisk klassifikation: NRH Akut hepatit Akut hepatit i resolution (ligner NRH) Kronisk hepatit Steatohepatit

Histologisk klassifikation: NRH Akut hepatit Akut hepatit i resolution (ligner NRH) Kronisk hepatit Steatohepatit Opsamling af Inflammation i leveren. Histologisk klassifikation: NRH Akut hepatit Akut hepatit i resolution (ligner NRH) Kronisk hepatit Steatohepatit Diagnose? LM: Ingen ballooning, normale PR og ingen

Læs mere

Vurdering af leversygdom ved hepatocellulært carcinom

Vurdering af leversygdom ved hepatocellulært carcinom Vurdering af leversygdom ved hepatocellulært carcinom Ove B Schaffalitzky de Muckadell Afd for Medicinske Mave-tarmsygdomme Odense Universitetshospital Staging ved hepatocellulært carcinom Staging af tumor

Læs mere

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand ... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011

PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011 PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011 Protein anbefalinger til raske voksne konklusioner fra WHO/FAO/UNU

Læs mere

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Title of PhD project Effect of different amounts of protein on physiological functions in healthy adults. - The Protein (Meat) and Function

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Behandlingsvejledning for terapiområdet Biologisk Behandling af Kroniske Inflammatoriske Tarmsygdomme

Behandlingsvejledning for terapiområdet Biologisk Behandling af Kroniske Inflammatoriske Tarmsygdomme Behandlingsvejledning for terapiområdet Biologisk Behandling af Kroniske Inflammatoriske Tarmsygdomme Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper,

Læs mere

Årsmøde 16/11-2012. Aleksander Krag. Hvordan holder jeg min patient med levercirrose i live? Dias 1

Årsmøde 16/11-2012. Aleksander Krag. Hvordan holder jeg min patient med levercirrose i live? Dias 1 Aleksander Krag Hvordan holder jeg min patient med levercirrose i live? Dias 1 Oversigt Kan de betale sig at vide noget om leversygdomme Når leveren hersker Sygdomsmekanismer Leverprøver Encephalopati

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Hvorfor er kost og ernæring vigtig?

Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring

Læs mere

Hvad kan gøres? "Blandingsmisbrug"

Hvad kan gøres? Blandingsmisbrug Blandingsmisbrug Hvad kan gøres? Fred Glæde Frihed Pause Problemer Sygdom Skade Holdning Fordømmelse Accept Billigelse Tilvænning Afhængighed Abstinenser Visse farmaka kræver ved længerevarende brug større

Læs mere

Behandlingsvejledning for behandling af kronisk hepatitis C infektion

Behandlingsvejledning for behandling af kronisk hepatitis C infektion Behandlingsvejledning for behandling af kronisk hepatitis C infektion Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet. Fagudvalgene

Læs mere

Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost

Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost Hvad er under videnskabelig debat for tiden, og hvordan går det med proteinanbefalingerne? Ledende klinisk diætist, M.Sc., cand.

Læs mere

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE BILAG 6 RESUME Klinisk retningslinje for ernæring til patienter indlagt med KOL i exacerbation Arbejdsgruppe Hovedforfatter: Pernille Maria Wodskou, cand.scient.san., sygeplejerske. Projektleder, lungemedicinske

Læs mere

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I. Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker

Læs mere

Skrumpelever. En overset sygdom med dårlig prognose nye behandlingsmuligheder

Skrumpelever. En overset sygdom med dårlig prognose nye behandlingsmuligheder Skrumpelever En overset sygdom med dårlig prognose nye behandlingsmuligheder Troels Havelund Ove B Schaffalitzky de Muckadell Afdeling for Medicinske Mavetarmsygdomme S OUH Skrumpelever Lægedag syd 2011

Læs mere

RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH

RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH Definitioner keeedeligt Hvorfor skal vi tale om definitionerne af akut nyresvigt?

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med

Læs mere

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT EFFEKTER AF D-VITAMIN PÅ NYREFUNKTION OG HJERTEKARSYSTEMET Af Læge Ph.D. Thomas Larsen November 2013 Du modtager dette nyhedsbrev, da du i perioden 2010-2012 deltog

Læs mere

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres?

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Initiativmøde-DSKE 27. september 2011 Ann Bech Roskjær Cand. scient i klinisk ernæring, Steno Diabetes Center Slide no 1 Dagsorden Definition på dysreguleret

Læs mere

Nyrecancer & kryoablation

Nyrecancer & kryoablation Nyrecancer & kryoablation - den tiltagende T1a udfordring Tommy Kjærgaard Nielsen, 1.reservelæge, ph.d. stud. Urinvejskirurgisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Skejby Patienten 72 årig kvinde, henvist

Læs mere

KOSTOGCANCER RAPPORT OM KRÆFTPATIENTERS KOST OG ERNÆRING JUNI 2016

KOSTOGCANCER RAPPORT OM KRÆFTPATIENTERS KOST OG ERNÆRING JUNI 2016 KOSTOGCANCER RAPPORT OM KRÆFTPATIENTERS KOST OG ERNÆRING JUNI 2016 Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Foreningen af Kliniske Diætister Kost & Ernæringsforbundet Fresenius Kabi Rapporten kan frit refereres

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

LOW CARB DIÆT OG DIABETES

LOW CARB DIÆT OG DIABETES LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer

Læs mere

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en

Læs mere

Komorbiditet og hoved-hals cancer

Komorbiditet og hoved-hals cancer Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals

Læs mere

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Sundhedseffekter. Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre

Sundhedseffekter. Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre Sundhedseffekter Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre Der er evidens for at antage, at mælk og mejeriprodukter potentielt bidrager til at opretholde muskelmasse og muskelfunktion hos ældre mennesker.

Læs mere

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations

Læs mere

Sundhedseffekter. Tyktarmskræft

Sundhedseffekter. Tyktarmskræft Sundhedseffekter Tyktarmskræft Der er stigende evidens for, at mælk og mejeriprodukter kan have en beskyttende rolle i forhold til tyktarmskræft. Oversigtsstudier påviser konsekvent, især for mælk, at

Læs mere

Sundhedseffekter. Vægtkontrol

Sundhedseffekter. Vægtkontrol Sundhedseffekter Vægtkontrol I modsætning til den gængse opfattelse, at mejeriprodukter «feder», viser en stigende mængde forskning, at mælk og mejeriprodukter kan spille en positiv rolle for vægtkontrol

Læs mere

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Akut diarrebehandling og rådgvining Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Definition Akut opstået symptomer fra GI kanalen Symptomer Diarre Vomitus Feber Anorexi Shock Dyspnea Abdominale smerter Klassifikation Akutte

Læs mere

Predictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution

Predictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution Predictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution Per Kongsted 1, Inge Marie Svane 1, Henriette Lindberg

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

Elektronisk kvalitetsredskab, forskningsdatabase og patientjournal.

Elektronisk kvalitetsredskab, forskningsdatabase og patientjournal. Elektronisk kvalitetsredskab, forskningsdatabase og patientjournal. Udfordringer og muligheder. Erfaringer fra DANBIO Dansk Reumatologisk Database Merete Lund Hetland, MD, PHD, DMSc, ass. professor The

Læs mere

Afgørelse vedr. KO-2016-1089 reklamemateriale vedr. Aubagio (teriflunomid).

Afgørelse vedr. KO-2016-1089 reklamemateriale vedr. Aubagio (teriflunomid). København, den 23. marts 2016 AFGØRELSE Afgørelse vedr. KO-2016-1089 reklamemateriale vedr. Aubagio (teriflunomid). Granskningsmandspanelet har dags dato truffet følgende afgørelse i klagesagen imellem

Læs mere

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Hvad dør vi af? 1) Hjertesygdomme 2-3-4) Cancer, blodpropper, diabetes

Læs mere

Behandlingsvejledning med dyre lægemidler til behandling af kroniske inflammatoriske tarmsygdomme

Behandlingsvejledning med dyre lægemidler til behandling af kroniske inflammatoriske tarmsygdomme Behandlingsvejledning med dyre lægemidler til behandling af kroniske inflammatoriske tarmsygdomme Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper,

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale

Læs mere

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Fokus på gynækologiske kræftpatienter Professor Claus K., The Gynecologic Clinic, The Juliane Marie Centre, Rigshospitalet,

Læs mere

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler i ATC-gruppe A08, midler mod fedme, ekskl. diætmidler

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler i ATC-gruppe A08, midler mod fedme, ekskl. diætmidler MEDICINTILSKUDSNÆVNET SEKRETARIATET Tlf. 44 88 95 95 AXEL HEIDES GADE 1 2300 KØBENHAVN S Lægemiddelstyrelsen Den 14. april 2009 Axel Heides Gade 1 2300 København S Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler

Læs mere

Hepatitis C. en overset sygdom

Hepatitis C. en overset sygdom Hepatitis C en overset sygdom af Overlæge dr. med. Mette Rye Clausen, Hepatologisk afd., Rigshospitalet og Overlæge dr. med. Mads Rauning Buhl, Infektionsmedicinsk afd., Skejby Sygehus Indhold Hepatitis

Læs mere

Skriftlig tværfaglig mappe-eksamen. onsdag den 25. aug. 2010 kl. 10.00 torsdag den 26. aug. kl. 10.00

Skriftlig tværfaglig mappe-eksamen. onsdag den 25. aug. 2010 kl. 10.00 torsdag den 26. aug. kl. 10.00 Skriftlig tværfaglig mappe-eksamen S5 onsdag den 25. aug. 2010 kl. 10.00 torsdag den 26. aug. kl. 10.00 Væsentligste hjælpemidler: Mappen, Dansk Laboratoriemedicin, Databog i fysik og kemi og lommeregner.

Læs mere

Neurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle patienter til observation for apopleksi og TIA/TCI i region Nordjylland Det

Neurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle patienter til observation for apopleksi og TIA/TCI i region Nordjylland Det ERNÆRINGSSONDE VED DYSFAGI VED LENE KJÆRHAUGE CHRISTIANSEN, SYGEPLEJERSKE MED SÆRLIG KLINISK FUNKTION MIN HVERDAG MED SONDEERNÆRING Neurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE BILAG 4 Detaljer vedrørende medtagede studier Ved beskrivelsen af konsistens af drikke og mad anvendes den betegnelse, som er anvendt i artiklen. Den engelske tekst fra artiklerne fremgår af fodnoterne.

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: gastroenterologi og hepatologi (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: gastroenterologi og hepatologi (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: gastroenterologi og hepatologi (version til ansøgning) 24-11-2015 Sagsnr. 4-1012-45/9 Reference DGO T 7222 7563 Specialevejledningen er udarbejdet som led

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Medicinsk behandling af depression hos demente

Medicinsk behandling af depression hos demente Medicinsk behandling af depression hos demente patienter Demensdagene 2012 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og psykiatrisk afdeling Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark

Læs mere

Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen

Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik Mikkel Andersen 1 Definition: Vertebroplastik: Deramond & Galibert 1984 Terapeutisk procedure hvor der injiceres knoglecement i vertebrale

Læs mere

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere

Læs mere

Nedsat blødning. Ingen påviselig effekt på mortalitet. Fibrin concentrate

Nedsat blødning. Ingen påviselig effekt på mortalitet. Fibrin concentrate Fibrin concentrate / Tranexamic Acid / Protrombin complex-concentrate / rfviia When do we use these drugs? What can we do when patients are treated with the new anticoagulant drugs? FFP Frosset/optøet

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Ernæringsproblemer hos svækkede ældre. Anne Marie Beck, klinisk diætist, seniorforsker ambe@food.dtu.dk

Ernæringsproblemer hos svækkede ældre. Anne Marie Beck, klinisk diætist, seniorforsker ambe@food.dtu.dk Ernæringsproblemer hos svækkede ældre Anne Marie Beck, klinisk diætist, seniorforsker ambe@food.dtu.dk 2 clinical interventions for weight loss have been used with modest succes. Bales CW, Ritchie CS.

Læs mere

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn. Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer

Læs mere

Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system

Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Gitte Bunkenborg Ph.d. stud. Lunds Universitet, Udviklingssygeplejerske, Hvidovre Hospital Intensiv Terapiafsnit 542

Læs mere

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger

Læs mere

ØGC- gruppen 6.11.2014 Ingeniørforeningens mødecenter

ØGC- gruppen 6.11.2014 Ingeniørforeningens mødecenter ØGC- gruppen 6.11.2014 Ingeniørforeningens mødecenter Evidens: Ernæring hos kræftpatienter Målrettet indsats? Jens Kondrup Overlæge dr med, Ernæringsenheden, Rigshospitalet Interessekonflikter: honorarer

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning A-kursus i Traumatologi, OUH Oktober 2011 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er der risiko for? Hvilket

Læs mere

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Fysisk sundhed hos psykisk syge 6 Incidence rate ratio for død blandt psykisk syge mænd sammenlignet

Læs mere

Forum for Underernæring

Forum for Underernæring Forum for Underernæring Brugerundersøgelse Region Hovedstaden: Friske data Dansk Selskab for Klinisk Ernæring: målsætning Kendte løsninger Drivkræfter endnu uden synderlig effekt: Viden Kvalitetssikring

Læs mere

ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital

ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital ÆLDRE OG KRÆFT Introduktion Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc University of Southern Denmark Odense University Hospital HISTORISK UDVIKLING AF ÆLDRE OG KRÆFT National Cancer Institute and

Læs mere

Ernæringsrådgivning ved udskrivelse fra hospital

Ernæringsrådgivning ved udskrivelse fra hospital Ernæringsrådgivning ved udskrivelse fra hospital Jens Rikardt Andersen Institut for Human Ernæring, Kbh Universitet Ernæringsenheden 5711, Rigshospitalet Hvad ved vi om tiden efter udskrivelse? Alt for

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner

Bilag II. Videnskabelige konklusioner Bilag II Videnskabelige konklusioner 11 Videnskabelige konklusioner CMD(h) (koordinationsgruppen vedrørende gensidig anerkendelse og decentral procedure lægemidler til mennesker) har gennemgået PRAC s

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Sondeernæring til patienter med akut apopleksi

Sondeernæring til patienter med akut apopleksi Sondeernæring til patienter med akut apopleksi Ved klinisk afdelingssygeplejerske Malene Fogh Nielsen Malene.Fogh.Nielsen@hvh.regionh.dk Hvidovre Hospital Afdeling for Neurorehabilitering Afsnit for Apopleksi

Læs mere

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER DCCG S NTIONLE RETNINGSLINIER FOR DIGNOSTIK OG BEHNDLING F KOLOREKTL CNCER Rekommandationer Patienter med resektabel rectumcancer bør tilbydes præoperativ kemostråleterapi o Hvis tumor er lokaliseret i

Læs mere

Hvor mange har egentlig kræft?

Hvor mange har egentlig kræft? Hvor mange har egentlig kræft? John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland

Læs mere

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Christian Wong Overlæge Børnesektionen Ortopædkirurgisk afdeling 333 Hvidovre Hospital cwon0002@regionk.dk Soeren.boedtker@regionh.dk Disposition ved CP hofte fordrag

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 6 Bilag 6 Resumé Titel: Klinisk retningslinje om farmakologisk behandling af patienter i tidlig og sen palliativ fase med Cancer Relateret Fatigue (CRF). Arbejdsgruppe Marianne Spile, klinisk sygeplejespecialist,

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer - passive: patientens spontane rapport - aktive: svar på målrettede spørgsmål

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.

Læs mere

Afholdt d. 17. november 2016

Afholdt d. 17. november 2016 Hvidovre Hospital Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, afsnit 445 Manipulation af tarmens mikrobiom til behandling af Clostridium difficile infektion et klinisk perspektiv Reservelæge, klinisk assistent Mahtab

Læs mere

Middelfart den 22. april Alkoholepidemiologi

Middelfart den 22. april Alkoholepidemiologi Middelfart den 22. april 2008 Alkoholepidemiologi Alkoholforbruget i Danmark Fysiologiske aspekter: alkoholnedbrydning Alkohol og sygelighed Genstandsgrænser og alkoholpolitik Janne Tolstrup (jst@niph.dk)

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Niels Kristian Aagaard Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Hepato- og Gastroenterologisk Afdeling V Aarhus Universitetshospital, NBG

Niels Kristian Aagaard Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Hepato- og Gastroenterologisk Afdeling V Aarhus Universitetshospital, NBG Niels Kristian Aagaard Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Hepato- og Gastroenterologisk Afdeling V Aarhus Universitetshospital, NBG Program Videnskab og immunforsvar Kolestase (Icterus/gulfarvning) Lever

Læs mere

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal

Læs mere

Kost med omtanke Den Gamle Avlsgård 24. november 2011 Allan Hvolby, Ph.d., Speciallæge

Kost med omtanke Den Gamle Avlsgård 24. november 2011 Allan Hvolby, Ph.d., Speciallæge Kost med omtanke Den Gamle Avlsgård 24. november 2011 Allan Hvolby, Ph.d., Speciallæge program Indledning - ADHD og forekomst INCA-Studiet nyt stort Hollandsk studie af sammenhæng mellem kost og ADHD Andre

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

Artikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift?

Artikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift? Artikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift? Lars S Rasmussen Acta Anaesthesiologica Scandinavica Anæstesi- og operationsklinikken HovedOrtoCentret Rigshospitalet lsr@rh.dk

Læs mere

Protein til livet når sygdom skal bekæmpes. Kia Halschou-Jensen MSc, PhD studerende Institut for Idræt og Ernæring

Protein til livet når sygdom skal bekæmpes. Kia Halschou-Jensen MSc, PhD studerende Institut for Idræt og Ernæring Protein til livet når sygdom skal bekæmpes Kia Halschou-Jensen MSc, PhD studerende Institut for Idræt og Ernæring Mad Human Ernæring forebyggende ernæring Til raske: Næringsstofanbefalinger (beskrevet

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3: Inkluderede studier De inkluderede studiers evidensniveau og styrke er vurderet udfra det klassiske medicinske evidenshierarki. Publikation Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk

Læs mere

REMOTE ISCHEMIC CONDITIONING. RESIST Stroke trial

REMOTE ISCHEMIC CONDITIONING. RESIST Stroke trial REMOTE ISCHEMIC CONDITIONING RESIST Stroke trial BAGGRUND Reperfusionsbehandlingerne har revolutioneret AIS behandlingen, kun et fåtal er dog kandidater Ved ICH, er der ingen effektive behandlinger. Begge

Læs mere