MASTER I SUNDHEDSANTROPOLOGI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MASTER I SUNDHEDSANTROPOLOGI"

Transkript

1 MASTER I SUNDHEDSANTROPOLOGI Institut for Kultur og Samfund Antropologi og Etnografi Dimission 2013

2 Master i Sundhedsantropologi Institut for Kultur og Samfund Antropologi og Etnografi Dimission 2013

3

4 Indhold Afgangshold fra Master i Sundhedsantropologi 2013 s. 3 Sådan! Et nyt hold Mastere i Sundhedsantropologi har set dagens lys s. 4 Resumeer af masterprojekter 2013 s. 7 Om Master i Sundhedsantropologi s. 23 Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund s. 24 3

5 Afgangshold fra Master i Sundhedsantropologi 2013 Bodil Elmegård Andersen Anna Margrethe S. Bundgaard Astrid Lykke Drachmann Charlotte Dyrehave Inga Bøge Jensen Helle Lindkvist Kjeldsen Kirsten Malig Larsen Susan Lundtoft Rikke Tornfeldt Martens Hanne L. P. Mohapeloa Ellen Juliane A. Olsen Lene Kirstine E. Pedersen 4

6 Sådan! Et nyt hold Mastere i Sundhedsantropologi har set dagens lys Det er ikke til at tro men for bare to år siden stod I som nye og spændte studerende og jeg stod som ny koordinator og underviser på Masteren i Sundhedsantropologi. Meget er sket siden. I startede ud med flere end I er i dag, nye er kommet til undervejs. Moesgård har gennemgået en større forvandling og det samme har I. I har alle arbejdet dybt seriøst og målrettet med at tilegne jer et nyt fag og med at finde ud af, hvordan I kan sætte den nye viden i spil i forhold til jeres respektive arbejdsliv. Det har ikke bare været en dans på roser. I har kæmpet med engelske tekster, med lange og uoverskuelige tekster, med nye måder at forstå sundhed og sygdom på, og ikke mindst nye måder at forstå viden og tro, objektiv og subjektiv på. Ikke mindst har I kæmpet med at skulle skrive akademisk og overbevisende. I er gået til det hele med krum hals, energi og en uforfærdethed, som jeg er fuld af beundring overfor. For samtidig med at I skulle studere, var der jo også lige en familie, et arbejde og et fritidsliv, der skulle passes. Det har ikke forhindret jer i at møde op til hvert eneste weekendseminar med højt humør, at have det sjovt og at deltage særdeles aktivt i undervisningen. I har grinet så meget og så højt, at jeg har fået indtil flere kommentarer fra kollegaer, der lige ville høre, hvad i alverden vi havde gang i. Og jeg kunne jo bare svare, at vi havde gang i læring. At I har haft gang i at opdage verden på ny, set på den med andre øjne og at I dermed nu kan gå ud i verden og stille andre spørgsmål end før. Jeg tror, I indimellem har været frustrerede over, at antropologien ikke tilbyder så mange sikre svar på, hvordan man bedst kan gøre tingene. At det i høj grad handler om selv at finde sine antropologiske og etnografiske ben at stå på. Det synes, jeg I er lykkedes rigtigt godt med. Jeg ønsker jer al mulig medvind og held med på jeres videre rejse ud i verden. Der står nok ikke lige et skræddersyet job og venter på jer som sundhedsantropologer, men vi ved af erfaring fra tidligere hold, at der findes nicher, hvor netop evnen til at stille anderledes spørgsmål til det kendte er efterspurgt. God tur! Gitte Wind Leder af MSA 5

7 Resumeer af masterprojekter 2013 Bodil Elmegård Andersen Der er nogen, der vil noget med nogen patientinddragelse betragtet som en social teknologi. En antropologisk undersøgelse af fænomenet patientinddragelse. Dette masterprojekt bygger på to ugers deltagerobservation blandt patienter og personale på en medicinsk afdeling på et dansk regionshospital. Formålet med dette studie er med en antropologisk vinkel at belyse, hvorledes fænomenet patientinddragelse udfolder sig i mødet mellem sundhedsprofessionelle og patienter. Min motivation for at arbejde med dette emne, udspringer af min egen baggrund som sygeplejerske og hermed aktør i forhold til den sundhedspolitiske målsætning om implementering af patientinddragelse i en medicinsk sengeafdeling. Mine erfaringer har skabt en nysgerrighed på, hvilke mekanismer og strukturerer der er i spil. Her mener jeg sundhedsantropologien kan bidrage med nye perspektiver. Mine empiriske data omfatter feltnoter, semistrukturede interviews, et fokusgruppeinterview og uformelle samtaler med personale og patienter i den kontekst, der udgør mit felt. Patientinddragelse kædes sammen med den samfundsøkonomiske udvikling fra 1970 erne og frem til nu, i forhold til at patientinddragelse er blevet en sundhedspolitisk målsætning. Ved at betragte fænomenet patientinddragelse som en social teknologi har jeg valgt at anvende dette begreb som min primære analyse ramme. Min analyse er blandt andet bygget op omkring begreberne governmentality, magt, kategorier, rationaliteter, patientforestillinger og løsningsmodeller. På baggrund af denne analyse konkluderes der blandt andet patientinddragelse udfolder sig ikke i praksis som det er forventet politisk. Patienter og personale skal finde deres vej i en kontekst, hvor der er flere forskellige rationaler i spil i forhold til at implementering af fænomenet patientinddragelse lykkedes. 6

8 Anna Margrethe S. Bundgaard Det smager lidt af kamel... Et antropologisk perspektiv på fædres oplevelser af det levede liv med et barn med autisme. Formålet med dette masterprojekt har været at udfolde seks fædres oplevelser af hverdagen med et barn med autisme. Fokus har særligt været på fædrenes erfaringer med faderrollen samt hvad og hvem, der er vigtig for dem på deres vej i livet med et barn med autisme. Metoden har været et seks uger langt etnografisk feltarbejde med bl.a. deltagerobservation og interviews. At få et barn med autisme er en fortløbende og transformerende erfaringsproces. Fædrene opbygger erfaringer på vejen med dette anderledes familieliv, som ikke blev det, de havde drømt om. De lever pressede og uforudsigelige hverdagsliv, hvorom de anvender metaforer som kampzone og maraton. De er ofte nødt til at tage en dag af gangen, og i perioder af deres liv er der måske mere tale om overlevelse end om egentlig erfaringsopbygning. Det er vigtigt for fædrene at være en god far. Alle sætter de børn og familie i centrum. Selvom de udfylder rollen som far i en dansk sammenhæng, viser det sig, at de valg de tager undervejs i processen, og det som de vægter i forhold til at være en god far er meget forskelligt. Analysen viser, at deres veje formes af pragmatiske afvejninger af, hvad der er vigtigt og muligt. Fædrene går ikke vejen alene den formes i en social proces. Her er barnets mor en vigtig samarbejdspartner. På baggrund af fædrenes oplevelser af pressede hverdagsliv og tabte drømme diskuteres det, hvem der er vigtig for fædrene på deres vej igennem autismelandskabet. Astrid Lykke Drachmann Bare en overgang? Om døgnrehabilitering som overgangsritual. Mange ældre mennesker i Danmark oplever at få brug for hjælp fra det offentlige, fordi de oplever at deres funktionsevne forringes. Mange steder er den kommunale økonomi under pres. Det motiverer kommunerne til at vende borgeren i døren. Dette gøres i mange tilfælde ved at tilbyde mennesker med behov for hjælp et reha- 7

9 biliteringsforløb, og dermed udskyde deres debut som modtager af praktisk bistand og personlig pleje. Gennem analyse af empiri indsamlet under en feltøvelse på en kommunal døgnrehabiliteringsinstitution er hensigten med denne opgave at belyse, hvordan de mennesker, der i en periode er beboere, oplever at gennemgå et rehabiliteringsforløb Analysen tager udgangspunkt i Victor Turners forståelse af liminalbegrebet med fokus på overgangsfasen og den refleksion, som fasen ifølge Turner indeholder. Den proces, der finder sted i overgangsfasen, analyseres ved hjælp af begreber fra Goffmans teatermetafor og Jenkins forståelse af identitet. Desuden belyses betydningen af et døgnrehabiliteringsophold for det enkelte menneske ved hjælp af Hackings begreb om looping effekt. Resultatet af opgavens analyse peger imod, at et tilbud om døgnrehabilitering kan understøtte mennesker med et varigt handicap blandt andet ved at give dem rum og tid til at tilpasse sig til deres nye identitet. Charlotte Dyrehave De hemmelige fortællinger. Livet som Hiv-smittet i Bissau set i et sundhedsantropologisk perspektiv. Udbredelsen af antiretroviral behandling (ARV) har forbedret livet for mange hivsmittede i verden. På en hiv-klinik i Bissau i et af de fattigste lande i det Vest Afrikanske land Guinea Bissau, tilbydes der gratis medicinsk behandling til hiv-smittede. På trods af dette er der mange hiv-smittede, der ikke kommer på klinikken og dermed ikke får behandling for deres hiv-infektion. Med udgangspunkt i et feltarbejde på denne klinik fra oktober 2012 til april 2013 og feltarbejde i lokalsamfundet, har jeg udført en undersøgelse, der handler om, hvordan betingelserne og forholdene gør sig gældende i relation til at leve som hiv-smittet i Bissau og skulle tage livslang medicinsk behandling. Baseret på den narrative tilgang analyserer jeg livet med hiv og hemmeligheder, det at skulle tage medicin og komme på hiv klinikken. Størstedelen af de hiv-smittede, jeg snakkede med, levede med deres hiv-status uden at have fortalt det til nogen. De levede med angsten for, om deres hiv-status skulle komme frem og med risiko for derefter at blive udstødt. I Guinea Bissau har netværk og familie en afgørende betydning, ikke bare i det rent sociale tilhørsforhold, 8

10 men også i forhold til at kunne klare sig ved økonomiske vanskeligheder og ved sygdom. Det, der især interesserede mig, var spørgsmålet om, hvordan den hiv-smittede levede med denne hemmelighed og samtidig formåede at opretholde en dagligdag med hiv og med at huske at tage deres hiv-medicin. Med vinkler fra Cheryl Mattingly s og Ricoeur s narrativer og Susan Whyte s pragmatisme analyserer jeg empirien fra mit feltarbejde. På baggrund heraf analyserer jeg, hvordan de hver især har deres måde at få deres liv til at fungere på og/eller systematiseret, således at det at skulle følge en livslang medicinsk behandling og møde til kontrol på klinikken kombineret med at hiv er en del af deres daglige liv og forholder sig til det. Det på trods af at de lever med deres hiv-status som en hemmelighed. Inga Bøge Jensen Fortællinger på kanten mellem kaos og orden. Varmestuer er betegnelsen på et socialt værested for udsatte borgere. Mange af de mennesker, der kommer i en Varmestue, kommer der efter en tvangsindlæggelse eller efter at være stoppet med et overforbrug af alkohol. Det der kendetegner deres situation er, at de befinder sig i overgangen, fra et liv med kaos og forstyrrelse til at skulle skabe rutiner i en hverdag, hvor de ingen rutiner har. Det empiriske omdrejningspunkt er, hvorfor Varmestuen er ordensskabende for mennesker, der skal skabe en ny fortælling om deres liv. Analyserammen for opgaven er et narrativt perspektiv, forstået som de forståelser og fortolkninger mennesker konstruerer om begivenheder i forskellige perioder af deres liv. Ud fra etnografiske eksempler fra 14 dages feltarbejde i en Varmestue i en mellemstor jysk kommune, og kvalitative interviews, viser det, at den sociale og kulturelle kontekst er afgørende for fortolkningen af hændelser i menneskers liv. Opgaven viser, at Varmestuen er et sted, hvor brugerne kan skabe relationer med andre, ligesom dem. Det giver dem glimt af at være normale, endda bedre end de andre. I samværet sker der en konstant udveksling af vennetjenester, der både forpligtiger og skaber relationer mellem brugerne i form af aftaler i og udenfor Varmestuen. Aftalerne er med til at brugerne skaber og fastholder faste rutiner og rytmer i hverdagen. Det er gentagelserne af rutiner og rytmer i Varmestuen, der er med til, at de kan holde liv i deres rutiner og orden i livet, og hjælper dem i kampen for ikke at falde tilbage til et liv i kaos. 9

11 Helle Lindkvist Kjeldsen Virtuel parallel stuegang. En antropologisk analyse af konsekvenserne af implementeringen af datafangst i almen praksis med særlig fokus på betydningen for kommunikation og koordinering mellem læger og sygeplejersker. Almen praksis implementerer i disse år datafangst, et klinisk beslutningsstøttesystem. Nærværende masterspeciale ser på konsekvenserne af denne implementering og har særlig fokus på, hvilken betydning datafangst får for kommunikation og koordinering mellem læger og sygeplejersker. Analysen viser, at datafangst understøtter en i gangværende proces med øget arbejdsdeling, øget skriftlig kommunikation og nye former for koordinering af det medicinske arbejde i almen praksis. Feltarbejdet er udført i to store lægepraksis i Region Syddanmark i vinteren De to praksis er kendetegnet ved at have mange sygeplejersker ansat, have fokus på kliniske vejledninger samt være i gang med at implementere datafangstteknologien. Data er indsamlet ud fra observation i de to praksis, interviews, fokusgruppesamtale samt forskelligt skriftligt materiale. Inspiration til analysen er hentet fra Science-Technology-Society-studier (STS) herunder begreber hentet fra aktør-netværksteori og symbolsk interaktionisme. Konkret anvendes begreberne fra Anselm Strauss om artikulationsarbejde samt synligt og usynligt arbejde (Strauss m.fl.: 1997, Star & Strauss: 1999). Desuden identificeres via Signe Svenningsens begreb ordningspunkter (Svenningsen: 2004) konsekvenser for samarbejdet i relation til implementering af datafangst. STS tilgangen er særligt velegnet til at studere teknologiers betydning for livet i de organisationer de indlejres i. Teknologier påvirker både tænkningen, måden samarbejdsrelationer struktureres på, og får betydning for, hvordan organisationen indrettes (Jensen: 2010). Med en case omkring HPV-vaccination af unge piger vises, hvordan mulighederne i datafangstteknologien i samspil med overordnet national lovgivning får konkrete implikationer for kategorisering af patienter, for de sproglige konstruktioner omkring patienterne og for organisering af arbejdet i almen praksis. Desuden vises, hvordan arbejdet med datafangst får betydning for sygeplejerskernes position i det interne magthierarki i klinikken. Via datafangst får sygeplejersker en anden synlighed og i kombination med nye selvstændige arbejdsfelter på kronikerområdet, får sygeplejersker en ny faglig platform, hvor de tilnærmer sig lægernes medicinske arena. Med symbiosen mellem datafangst og kliniske vejledninger etableres nye roller i almen praksis. Dette ses også i forhold til oprettelse af stillingen som kronikerkoordinator, 10

12 d.v.s. sygeplejersker, der ved siden af det almindelige sygeplejerskearbejde får nye opgaver i forhold til arbejdet bl.a. med de kvalitetsrapporter, der produceres vha. datafangst- teknologien. Kroniker-koordinatorerne bliver centrale ordningspunkter i det artikulationsarbejde, der foregår i de enkelte klinikker i relation til implementering af datafangst. Datafangst kommer desuden til at virke som en yderligere katalysator i forhold til øget arbejdsdeling mellem læger og sygeplejersker. Det har betydning for det, almen praksis selv opfatter som en bærende værdi; kontinuiteten i patientforløbet. Det ser ud til, at almen praksis har taget datafangst til sig på trods af modsætningsforholdet mellem teknologien og det ideologiske princip om kontinuitet mellem læge og patient. Kirsten Malig Larsen Kun i sammenhæng giver det mening er en etnografisk undersøgelse af, hvad der har betydning for nydanske forældres meninger og handlen i forhold til deres børns udvikling og trivsel som borgere i det danske samfund. Gennem et narrativt perspektiv udfoldes og argumenteres for betydningen af, at nydanske forældres meningsdannelse og handling sker i sammenhæng med den kontekst, som familierne er en del af som borgere i Danmark, her særlig belyst med sundhedsplejen. Gennem undersøgelsen vises, at den sammenhæng forældre og børn er i, har betydning i forhold til, hvad de nydanske forældre tænker og gør i forhold til deres børns udvikling og trivsel. Både de nydanske forældre fortælling og sundhedsplejerskernes syn på og værdier i forhold til børn og deres udvikling skal fortælles gennem selvfortælling og kulturens kanoniske fortællinger til hinanden. Empirien er fremkommet gennem et halvt års feltarbejde i foråret 2012 indeholdende deltagerobservation og interview i fem nydanske familier med små børns hjem samt ved fokusgruppeinterview i sundhedsplejen. Narrativ teori er brugt som teoretisk ramme, og de nydanske familiers fortællinger udfoldes med Ricoeurs narrativ og Bruners dannelse af os selv gennem selvfortælling. Baggrunden for undersøgelsen er, at Sundhedsplejen i Svendborg ønsker at kvalificere indsatsen i forhold til nydanske familier med små børn, og som en del af denne indsats ønskes at undersøge de nydanske forældres perspektiv i forhold til deres børns udvikling og trivsel. 11

13 Susan Lundtoft Livet med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Et sundhedsantropologisk perspektiv på KOL i relation til social identitet. Antallet af mennesker, der får en KOL-diagnose, er stigende. Hovedårsagen til udviklingen af KOL er rygning. I de senere år er der sket store ændringer på det strukturelle plan. Rygeloven er blevet indført, og det nationale råd for folkesundhed har anbefalet sundhedsstyrelsen, at der implementeres fysisk træning i rehabiliteringen af mennesker med en række kroniske sygdomme. Der er udfærdiget KOL-forløbsprogrammer i alle regioner, og der er blevet oprettet rehabiliteringshold. Der er således kommet et øget fokus på sammenhængen mellem rygning og KOL både i sundhedsvæsenet og i samfundet som sådan. Jeg er blevet nysgerrig på, hvad det kan betyde at få en KOL-diagnose i relation til social identitet. Dette masterspeciale er således en sundhedsantropologisk undersøgelse af, hvilken betydning det kan have for den sociale identitet at have fået en KOL-diagnose. Dette undersøges særligt med fokus på rygning, rehabilitering og de nære relationer. Fra et antropologisk perspektiv forhandles og opleves menneskers sociale identitet i et kontinuerligt samspil mellem individ og samfund. For at få adgang til dette samspil undersøges ovenstående spørgsmål primært med udgangspunkt i Richard Jenkins` teori om social identitet og Erving Goffmans stigmabegreb. Jeg har desuden valgt at inddrage litteratur om kronisk sygdom i det omfang, som jeg finder giver mening i analysen og diskussionen af empirien. Informanterne har alle fået diagnosen KOL og følger eller har fulgt et rehabiliteringshold i kommunalt regi. Mit feltarbejde består af deltagerobservation på et rehabiliteringshold, semistrukturerede og ustrukturerede interviews. Undersøgelsen peger i retning af, at samfundsudviklingen på rygeområdet kan være betydningsfuld for KOL- patientens sociale identitet, og det tyder på, at det kan være svært at identificere sig selv som hørende hjemme på et rehabiliteringshold. Informanterne har særligt fokus på, at det, der virkelig betyder noget, er de begrænsninger, som sygdommen har medført eller kan medføre i forhold til samværet med de mennesker, informanterne er nært relateret til ikke mindst samværet med børnebørn er betydningsfuldt. 12

14 Fysisk træning blev af alle informanter fremhævet som det væsentligste udbytte af rehabiliteringsforløbet, fordi det gav fysisk, psykisk og socialt overskud, og dermed øgede muligheder for opretholdelse af væsentlige sociale relationer. Specialet vil kunne bidrage til en større forståelse af livet med KOL og betydningen for den sociale identitet, når sundhedsprofessionelle arbejder med rehabilitering, pleje og behandling af mennesker med KOL. Rikke Tornfeldt Martens At kende til anerkendelse om samvær i et arbejdsfællesskab blandt handicappede unge, set i et antropologisk perspektiv. Udgangspunkt for dette speciale er Rosengård, en gård beliggende på Nordfyn, og en arbejdsplads for handicappede unge. Formålet er, gennem to ugers feltarbejde, at undersøge hvilke meningsskabende sammenhænge de handicappede indgår i, i deres arbejdsfællesskab. Jeg vil rette blikket mod det levede liv blandt medarbejderne, som de unge handicappede kaldes på Rosengård, for derudfra at bringe etnografisk materiale i dialog med relevante teorier om samvær, positionering og anerkendelse. Jeg vil argumentere for, at mit empiriske materiale præsenterer en forståelse for den måde handicappede opfatter sig selv og deres fælleskab, og en forståelse af, hvor vigtigt det er for handicappede at have mulighed for at agere i et arbejdsfællesskab blandt ligesindede hvor der plads til og mulighed for at være socialt værdsat. I undersøgelsen vil jeg anvende en analytisk metode, hvor jeg kan komme helt tæt på medarbejdernes egne følelser ved at have fokus på både kroppens og sansernes betydning. Jeg har som teorigrundlag for opgaven valgt at anvende teoretikere, der analyserer og forklarer måden mennesker er sammen på gennem konkrete mikro-situationer. Jeg vil anvende dele af Inger Sjørslev, Erwing Goffman og Axel Honneths teorier i en analyse af medarbejdernes nære handlinger, ageren og konstruktion af social differentiering. At være socialt værdsat, konkluderer jeg på baggrund af denne undersøgelse, har en positiv betydning for medarbejderne, da de derigennem får mulighed for at udvikle sig gennem anerkendelse og nytte af eget arbejde. Ønsket er, at den viden og erkendelse et sådan projekt giver, kan skabe grobund for flere kvalitative studier, som konstruktivt kan bruges i forståelsen af handicappede og deres levevis. For mig, har processen med min antropologiske undersøgelse gjort, at jeg som antropolog føler, at have opnået først at betragte, derefter at forstå og siden skabe viden og forståelse. 13

15 Hanne L. P. Mohapeloa Den Ikke-ideelle Patient. Hvordan kategorisering af patienter kan få negative konsekvenser i fertilitetsbehandlingen. Afhandlingen bygger på et feltarbejde på Fertilitetsklinikken, Aarhus Universitetshospital, Skejby i uge 6 og 8 i februar Formålet var at undersøge, om personalet på en dansk fertilitetsklinik kender til kulturelle og religiøse normer og bruger dem i mødet med patienter med udenlandsk baggrund. Det viste sig ikke at være tilfældet. Den udenlandske baggrund, kultur og religion havde større betydning ved at kunne føre til en kategorisering af patienten som det, jeg har kaldt den Den ikke-ideelle patient, da dens medlemmer defineres ved at skille sig ud fra den type fertilitetspatient, som afdelingens rutiner er tilrettelagt for. Afhandlingen viser, hvordan kategorien Den ikke-ideelle patient skabes og vedligeholdes, og viser, at det kan have negative konsekvenser for behandlingen. Den analytiske ramme: Fertilitetsbehandlingen i Skejby analyseres vha. begrebet social teknologi, og det synliggøres hvordan behandlingen er tilrettelagt på en måde, så en bestemt type patienter passer til behandlingen, mens nydanske patienter ikke passer på samme måde. Da den grundlæggende antagelse er, at behandlingen er tilrettelagt på den rigtige måde, er det ikke teknologien men patienterne, der har skylden, hvis tingene ikke går som forventet. Ved hjælp af begrebet kategorisering som brugt af Richard Jenkins vises, hvordan personalet opdeler patienterne i forhold til, om de passer til den sociale teknologi, nemlig IVF-behandlingen. Denne kategorisering bygger på en vurdering af patientens kompetence på flere områder, bl.a. sprogligt. Erving Goffmans The Presentation of Self in Everyday Life bruges i analysen af det, jeg kalder den gode historie, hvor personalet fortæller om usædvanlige forløb, og bekræfter hinanden i kategoriseringer, som derved vedligeholdes. Især afvigende kønsroller og kvindens position og rolle bemærkes hos personalet og det henføres til religion, især Islam, og til kultur og tradition. Er afvigelserne store, kan det påvirke personalets syn på patienten. Mindre synlige afvigelser som sprogproblemer, behov for tolk, og ringe viden om kroppens funktioner, og de deraf følgende problemer med at følge behandlingsplaner kan resultere i, at behandlingen ikke lykkes. Den kategorisering, som findes på fertilitetsklinikken er tidligere fundet blandt personale på en HIV-klinik og en psykiatrisk afdeling i Danmark, og på et hospital i Holland. 14

16 Ellen Juliane A. Olsen Budbringeren En antropologisk analyse af hvordan sundhedsplejerskens rolle udfolder sig under hjemmebesøg. Med et særligt fokus på hvordan sundhedsplejerskens rolle forhandles og konstitueres i mødet med forældrene og i etablering af sundhedsplejens målgrupper. Dette masterprojekt er en sundhedsantropologisk undersøgelse af sundhedsplejerskens roller i hjemmebesøg i en middelstor jysk kommune. Metodisk bygger specialet på data indsamlet ved deltagerobservationer, individuelle interviews og fokusgruppeinterview. Formålet med projektet er ud fra en sundhedsantropologisk vinkel at undersøge, hvordan sundhedsplejerskens rolle i hjemmebesøgene udfolder sig og hvordan den forhandles og konstitueres i mødet med forældrene. I analysen anvendes Foucault inspireret litteratur, primært begrebet social teknologi anvendes til at se på sundhedsplejerskernes roller. Men også Järvinen og Mik- Meyers syn på den professionelles rolle i det danske velfærdsstat er anvendt til at se på, hvordan sundhedsplejerskens tidligere rolle som en autoritet, bliver erstattet af en støttende og motiverende rolle i en tid, hvor det forventes at folk tager ansvar for og arbejder med egen og deres børns sundhed og trivsel. Lene Kirstine E. Pedersen Det inkluderende fællesskab En sundhedsantropologisk undersøgelse af hvorfor patienter med lungesygdommen KOL oplever en forbedring efter et lungerehabiliteringsforløb Hvert år rammes ca danskere af lungesygdommen KOL. Patienter med en lungekapacitet på mindre end 40 % tilbydes et lungerehabiliteringsforløb i sygehusregi. Lungerehabiliteringen er en tværfaglig intervention som forløber over 8 uger. Patienterne er lægehenviste. Formålet med opgaven er at klarlægge en uoverensstemmelse, som finder sted på sygehuset, når de sundhedsprofessionelle ikke kan effektmåle en forbedring hos deltagerne på lungerehabiliteringsforløbene. Den enkelte deltager på lungerehabiliteringen oplever og erfarer selv en forbedring. Hvorfor oplever deltagerne en forbedring 15

17 efter et lungerehabiliteringsforløb? Samtid er formålet med opgaven at åbne op, for et nyt perspektiv i forhold til de effektmålinger som anvendes på sygehuset. Her igennem opkvalificeres viden til lungerehabiliteringen, så interventionen også tilbydes i fremtiden. Til at afdække uoverensstemmelsen mellem effektmålingerne og den oplevede forbedring hos deltagerne i lungerehabiliteringen, anvendes etnografisk metode: Deltagerobservation og forskningsinterview individuelle samt fokusgruppeinterview. Som analytisk perspektiv er der anvendt begreber af Scheper-Hughes & Lock, som belyser distinktionen mellem krop og psyke til at forklare uoverensstemmelsen mellem sygehusets effektmålinger og den oplevede og erfarede bedring hos deltagerne. Der er også anvendt analytiske perspektiver af Goffman i forhold til, hvor værdifuldt det er for deltagerne i lungerehabiliteringen at være sammen med andre patienter med KOL. Deltagerne som indgik i projektet oplevede og erfarede alle en forbedring i løbet af de 8 uger, hvor de deltog i lungerehabilitering på sygehuset. Forbedringerne gjorde deltagerne i stand til bedre at kunne klare sig selv og overkomme dagligdags gøremål. Forbedringerne kunne ikke måles på sygehusets effektmålinger. Deltagerne kunne fortælle om, hvorledes de hver især var blevet bedre til f.eks. at bære indkøbsposer op af trapper, lege med deres børnebørn, gå ture og nogle af deltagerne kunne frasige den ugentlige hjemmehjælp. Det var betydelige og meget værdifulde fremskridt for deltagerne, men på sygehusets effektmålinger havde de ikke forbedret sig. Opgaven er med til at give et perspektiv på, hvorledes effektmålinger ikke altid kan afdække og sikre, at en intervention har sin eksistensberettigelse. Deltagerne forbedrede sig, men på nogle andre områder end dem man effektmåler på i sygehusregi. 16

18 Master i Sundhedsantropologi Sundhedsantropologi eller medicinsk antropologi er et veletableret antropologisk fagområde, der belyser de sociale, kulturelle, organisatoriske, strukturelle og historiske dimensioner af sygdom og sundhed i en global verden. Sundhedsantropologien ser således på, hvordan konkrete mennesker opfatter, erfarer og agerer i forhold til sygdom og sundhed uanset om der er tale om patienter, pårørende, sundhedsprofessionelle, politikere eller medborgere i al almindelighed. Noget af det sundhedsantropologien kan være med til at kaste lys over er menneskers hverdagsliv og hvorledes det sociale samspil med andre spiller en større rolle end hensynet til eget helbred. En sådan indsigt kan bl.a. hjælpe med at forstå, hvorfor mennesker ofte ikke handler i overensstemmelser med sundhedsfremmeoplysning. Sundhedsantropologien ser også på, hvordan organisatoriske og strukturelle forhold spiller en rolle i samfundets håndtering af sygdom og sundhed. Det kan være studier af magtforhold, fx i forhold til hvem der bestemmer, hvilke sygdomme der (ikke) skal forskes i eller studier af hvem der (ikke) har ret til behandling og omsorg. Det kan også være studier af, hvilken betydning opdelingen i primær og sekundær sektor, eller opdelingen i social- og sundhedsvæsen har for konkrete mennesker. Og det kan være studier af køb af organer i udlandet og studier af medicinalindustrien. Sundhedsantropologien tager desuden fat i mere grundlæggende diskussioner af hvad sygdom og sundhed er og hvad det vil sige at være syg og rask, eller at være patient og sundhedsprofessionel. Sundhedsantropologi har med sit humanistisk-samfundsvidenskabelige udgangspunkt udviklet teorier og metoder, der kaster lys over disse problemstillinger. Samtidig fremmer fagets etnografiske metode og empiriske basis uddannelsens anvendelighed i konkrete undersøgelser og udredningsopgaver i sundhedssektoren. De specifikke sundhedsantropologiske teorier og begreber og fagets komparative tilgang åbner for nye perspektiver på sundhedsfaglige problemstillinger såvel i relation til det enkelte menneske som i forhold til organiseringen af sundhedssektoren og de fagligheder den repræsenterer. Masteruddannelse i Sundhedsantropologi udbydes i samarbejde mellem Institut for Kultur og Samfund Antropologi og Etnografi ved Aarhus Universitet og Institut for Antropologi ved Københavns Universitet. Se også: 17

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Forløbskoordinator under konstruktion

Forløbskoordinator under konstruktion Sofie Gorm Hansen & Thea Suldrup Jørgensen Forløbskoordinator under konstruktion et studie af, hvordan koordination udfoldes i praksis Sammenfatning af speciale En sammenfatning af specialet Forløbskoordinator

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

Adherence og Health Literacy blandt HIV-smittede i Bissau,Guinea Bissau

Adherence og Health Literacy blandt HIV-smittede i Bissau,Guinea Bissau Adherence og Health Literacy blandt HIV-smittede i Bissau,Guinea Bissau Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD, lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk

Læs mere

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

KRITERIER for INDDRAGELSE

KRITERIER for INDDRAGELSE KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Kategorisering i psykiatrien. Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU

Kategorisering i psykiatrien. Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU Kategorisering i psykiatrien Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU Mit forskningsprojekt Steder Retspsykiatrisk afdeling, SHH Almen psykiatrisk afdeling,

Læs mere

Institutionel tilknytning 5 Etiske overvejelser 5 Litteratur: 6. D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til 17. Maj 4

Institutionel tilknytning 5 Etiske overvejelser 5 Litteratur: 6. D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til 17. Maj 4 Titel: 2 Mennesker mellem teknologi, teknologi mellem mennesker. 2 Problemformulering 2 Lokalitet 2 Baggrund 2 Analytisk ramme 3 Forskningsspørgsmål 4 Metode og tidsplan 4 D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

Kandidat uddannelsen i Kliniks Sygepleje, Ergoterapi og Jordemodervidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Kandidat uddannelsen i Kliniks Sygepleje, Ergoterapi og Jordemodervidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Kandidat uddannelsen i Kliniks Sygepleje, Ergoterapi og Jordemodervidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet U& K, Okt ober Dorthe Nielsen Studieleder for Kandidat uddannelsen i Klinisk Sygepleje Hvorfor

Læs mere

Hvorfor er kroniske smerter så komplekse? Hverdagslivet med kroniske smerter Patientperspektiv

Hvorfor er kroniske smerter så komplekse? Hverdagslivet med kroniske smerter Patientperspektiv Hvorfor er kroniske smerter så komplekse? Hverdagslivet med kroniske smerter Patientperspektiv Danske Fysioterapeuters Fagkongres marts 2015 MSA, DipMDT, Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi Sundhedsantropologi

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Frivillig støtte til småbørnsfamilier

Frivillig støtte til småbørnsfamilier Home-Start Familiekontakt Frivillig støtte til småbørnsfamilier Resumé af Epinions evaluering af Home-Start 2013 Home-Start Familiekontakt Danmark Home-Start Familiekontakt Danmark Landssekretariatet Vestergade

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Claus Vinther Nielsen Professor, forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Når vi lykkes, hvad kræver det af samarbejdspartnere, medarbejdere, sagsbehandlere, ledelse og ikke mindst af borgerne? Henrik Suhr, Centerleder, Center for Socialpsykiatri

Læs mere

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft - En konkret forsøgsordning med behandling i eget hjem På billedet ses de udekørende sygeplejersker Heidi Bøgelund Brødsgaard, Susanne

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Sundhed og Omsorg. Plejecenter Glesborg. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn

Sundhed og Omsorg. Plejecenter Glesborg. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn Sundhed og Omsorg Plejecenter Glesborg Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Kvalitetsvurdering... 2 3. Datakilder... 2 4. Samlet vurdering... 3 5. Anbefalinger...

Læs mere

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv.

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Kræftrehabilitering Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Titel på projektet: Patienten i fokus: Sammenhængende kræftrehabilitering fra sygehus til kommunalt regi. (Kræftrehabiliteringscoach

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

Handicapbegrebet i dag

Handicapbegrebet i dag Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

FORSKNING I SYGEPLEJEN

FORSKNING I SYGEPLEJEN 6. DECEMBER 2012 FORSKNING I SYGEPLEJEN Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvilken betydning har forskning for udvikling af sygeplejen? Hvordan igangsættes ny forskning? Kobling mellem praksis og forskningsmiljøet

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børne- og Ungdomspsykiatrisk 1 Mit oplæg og min plan 1. Anoreksi er en sygdom der kan helbredes Hvordan ser vores behandling ud på BUC. 2. Forhindringer og støtte til

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse

Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse Tirsdag den 18. november 2008 Kirsten Vinther-Jensen Kontorchef Sundhedsfremme og Forebyggelse, Århus sikre lighed i sundhed føje

Læs mere

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der

Læs mere

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Fagområdets/modulets titel: Videnskabsteori, projektarbejde og metode Semester:

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer Præsentationen i dag Relationens betydning for sundhedsfaglig kvalitet Præsentation af Feedbackmøder i relation patientforløb Formål og mål

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Samarbejde med patienten og pårørende. Hvordan høres patienten i operationsforløbet?

Samarbejde med patienten og pårørende. Hvordan høres patienten i operationsforløbet? Samarbejde med patienten og pårørende. Hvordan høres patienten i operationsforløbet? Udviklingskonsulent Mette Mollerup MBI, MCC, Lean, DN, RN Kvalitet, Forskning, Innovation og Uddannelse Odense Universitetshospital

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Værdighedspolitik - Fanø Kommune. Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker

Læs mere

FAMILIERÅDGIVINGEN KOLDING KOMMUNE SELVVÆRD FOR UNGE. KOV1_Kvadrat_RØD

FAMILIERÅDGIVINGEN KOLDING KOMMUNE SELVVÆRD FOR UNGE. KOV1_Kvadrat_RØD FAMILIERÅDGIVINGEN KOLDING KOMMUNE KOV1_Kvadrat_RØD SELVVÆRD FOR UNGE fam i li e rå d g ivning en INDLEDNING På lovområdet jf. Servicelovens bestemmelser i kapitel 11 og 12 vedr. særlig støtte til børn

Læs mere

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Forebyggelsescenter Nørrebro Inddragelsespiloter - erfaringsbidrag,

Læs mere

Ph.d. projektet ( )

Ph.d. projektet ( ) Det dér møde, der er så essentielt- Et studie af sundhedsplejerskers faglige selvforståelser Temadag for sundhedsplejersker i Region Syddanmark, d. 20.1 2016 Lektor, Ph.d., sundhedsplejerske Ph.d. projektet

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning Medvirken til pleje af borger med KOL 40121 Udviklet af: Anne Rasmussen Ole Hatting SOSU-skolen - Nykøbing Falster SOSU-skolen - Nykøbing Falster Fejøgade 1, 3. sal

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen

Læs mere

Rehabilitering i et forskningsperspektiv

Rehabilitering i et forskningsperspektiv Masteruddannelsen i Rehabilitering's Temaeftermiddag Rehabilitering et begreb forskellige perspektiver Rehabilitering i et forskningsperspektiv Bjarne Rose Hjortbak Claus Vinther Nielsen MarselisborgCentret

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Meningsfulde spejlinger

Meningsfulde spejlinger Meningsfulde spejlinger filosof og antropolog universitet og erhvervsliv revision og datalogi Etnografi, antropologi og filosofi etnografi: deltagerobservation, interview og observation en metode er altid

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Kvalitativ undersøgelse om oplevede effekter

Kvalitativ undersøgelse om oplevede effekter Minikonference om gruppecoaching, 24.11. 2011 Kvalitativ undersøgelse om oplevede effekter lige efter interventionens afslutning Thomas Henriksen, Louis Emil Clausen, Lene Gilkrog, Thomas Behrens & Reinhard

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt

Idéoplæg til Bachelorprojekt Idéoplæg til Bachelorprojekt En undersøgelse af virtuel hjemmesygepleje i Halsnæs kommune Oplægget er tænkt med afsæt i følgende profession: Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt

Idéoplæg til Bachelorprojekt Idéoplæg til Bachelorprojekt Udfyldes af praksis/forsknings- og udviklingsmiljø Oplægget er tænkt med afsæt i følgende professioner: Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort præsentation

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Godkendt i Byrådet d.10.09. 2013

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Godkendt i Byrådet d.10.09. 2013 Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Godkendt i Byrådet d.10.09. 2013 Vejen Kommune 10-09-2013 Forord Vejen kommunes temaplan for Sundhed, Kultur & fritid 2014-2022 er baseret på et samarbejde på tværs

Læs mere