Mental sundhed og trivsel i skolen hos unge flygtninge og indvandrere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mental sundhed og trivsel i skolen hos unge flygtninge og indvandrere"

Transkript

1 Mental sundhed og trivsel i skolen hos unge flygtninge og indvandrere PROJEKTRAPPORT Den mentale helse og trivsel i skolen hos unge fra traumatiserede flygtningefamilier sammenlignet med unge indvandrere og danske unge Projektledere Else Ryding og Ingrid Leth OASIS Behandling og rådgivning for flygtninge Institut for Psykologi, Københavns Universitet

2

3 ET FORSKNINGSPROJEKT OM Mental sundhed og trivsel i skolen hos unge flygtninge og indvandrere

4 Mental sundhed og trivsel i skolen hos unge flygtninge og indvandrere 1. udgave, 1. oplag, 200 eksemplarer Copyright forfatterne og Oasis, Udgivet som afslutning på forkningsprojektet Den mentale helse og trivsel i skolen hos unge fra traumatiske flygtningefamilier sammenlignet med unge indvandrere og danske unge Projektledere og forfattere: Else Ryding, psykolog, specialist i børnepsykologi og psykotraumatologi Ingrid Leth, aut. psykolog, lektor emeritus Billeder på for- og bagside: sattva, Colourbox Foto side 23 Colourbox Layout: Bettina Jensen, Oasis Tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk A/S Oasis - Behandling og rådgivning for flygtninge Nygade 4, 1164 København K Tlf ,

5 Resumé Rapporten beskriver et samarbejdsprojekt mellem Oasis Behandling og rådgivning for flygtninge og Institut for Psykologi, Københavns Universitet. Projektets formål var at undersøge den mentale helse hos børn fra traumatiserede flygtningefamilier og sammenligne dem med børn fra indvandrer- og etnisk danske familier. 15 unge i alderen år fra traumatiserede flygtningefamilier blev interviewet om deres oplevede trivsel og belastninger set i forhold til skolen. Skoleledere og klasselærere blev spurgt om ressourcer til at støtte flygtningebørn i skolen. De unges skoleklasser er undersøgt med spørgeskemaer om deres oplevede mentale helse. I klasseundersøgelsen indgik i alt 332 børn i alderen 8-18 samt børn fra flygtningefamilier, der frekventerede lektiecaféer. Resultaterne viste, at næsten alle interviewede unge oplevede stress i større eller mindre grad og led under en række psykiske problemer. Samtidig oplevede flere af dem, at de trivedes og de blev vurderet som velfungerende af deres klasselærere. Deres psykiske vanskeligheder var således skjult for omgivelserne. Klasseundersøgelsen viste, at unge fra flygtningefamilier oplevede flere psykiske problemer end unge fra både indvandrer- og danske familier. Der var imidlertid meget få forskelle mellem indvandrer og danske børn. Resultaterne peger på, at der er behov for at være særlig opmærksom på psykiske problemer hos børn og unge fra flygtningefamilier.

6 Indhold Resumé 5 Forord 9 Læsevejledning 12 Introduktion 13 I. Projektets organisering 15 Undersøgelsespopulationen 15 Projektforberedelse 15 Familier 15 Skoler 15 Dataindsamlingens praktiske forløb 16 Klasseundersøgelsen 16 Individuelt interview af den unge fra en flygtningefamilie 16 II. Interviewundersøgelse af 15 unge - formål, udgangspunkt og metode 19 Formål 19 Anvendte teorier og begreber 20 Trivsel 20 Positive Youth Development - perspektivet og systemisk udviklingsteori 20 Bevidst selvregulering - den unge som aktiv i egen udvikling 24 Teorier om traumatisk stress og stress 25 Overføring af stress mellem generationer 27 Tavshedens sammensværgelse (Conspiracy-of-silence) 28 Forskningsspørgsmål 29 Metode 30 Kvalitative forskningsmetode 30 Fænomenologisk tilgang 30 Kvalitativt forskningsinterview 30 Interviewguide til interview af de unge flygtninge 31 Procedure 32 Blandet metode 33 Den anvendte analysemetode 33 III. Resultater fra interviewundersøgelsen - Gennemgåede temaer 35 Resultater fra tests om trivsel 35 Tilfredshedsstigen 35 PYD-test 35 SOC- testen 35 Resultater fra tests i klasseundersøgelsen 36 RCADS (Revised Childrens Anxiety and Depression Scale) 36 SDQ (Strength and Difficulties Questionnaire) 37 6

7 Temaer og mønstre af temaer 37 Trivsel 38 Stressbelastning forstyrrer evnen til at fungere i dagligdagen og evnen til selvregulering 41 Skjult stressbelastning 43 Ressourcer hos lærere og i skolen 44 IV. Diskussion og overvejelser 49 Det relationelle systemiske udviklingspsykologiske syn på udvikling og trivsel 49 Stressbelastning 50 Stressbelastning og bevidst selvregulering 50 Trivsel og stressbelastning 50 Dissociering 50 En sammensværgelse om ikke at se eller høre om skjult stressbelastning 51 Skolen er central i de unges nutidige og fremtidige liv 52 Skolen er døren til fremtiden for unge fra traumatiserede flygtningefamilier 53 Sammenfatning af interviewundersøgelsen 53 Referencer 54 V. Spørgeskemaundersøgelse i 15 skoleklasser 59 Psykologiske vanskeligheder blandt skolebørn og unge med Hvad ved vi om psykiske problemer hos indvandrerbørn? 59 Hvordan bedømmer indvandrerbørnene selv deres helbredstilstand? 59 Psykiske problemer hos flygtningebørn 60 Undersøgelsesmetoder 60 Statistisk analyse 62 Resultater 62 Hvordan kan vi forstå resultaterne af denne undersøgelse i forhold til hypoteserne? 64 Metodekritik 65 Sammenfattende 66 Referencer 66 VI. Sammenfatning af det samlede forskningsprojekt 69 VII. Anbefalinger 71 Bilag 75 Bilag 1. Forslag til samtaler med stressbelastede unge flygtninge 75 Bilag 2. Trivselsspørgsmål 75 Bilag 3. Forslag til bøger og film om flygtninge og stressbelastning 80 Appendiks 81 Beskrivelser med analyse af otte individuelle interviews 82 Quaria side 83 Mohammed side 103 Ikthar side 89 Shvan side 109 Habiba side 93 Latifa side 115 Mona side 99 Ali side 121 7

8

9 Forord Han har også haft det rigtig dårligt, fordi hans bror, min onkel, blev bombet dernede, han døde nemlig. Han har haft det lidt skidt. Jeg har bare tænkt over det hele tiden. Jeg sad på hans værelse ved siden af ham. Lige første gang da han begyndte at fortælle om det, - jeg spurgte, hvordan min onkel døde, - og så begyndte han at fortælle om det. Så fik jeg det rigtig dårligt og jeg har det også dårligt hver eneste nat, når jeg skal sove. Så tænker jeg på døden. Jeg har det bare sådan - åh nej og tænker, at det hele er sort Habiba er født i Danmark, men lever sammen med en far, der er traumatiseret og flygtet fra et land med krig og forfølgelse. Hun bestræber sig ihærdigt på at klare sin tilværelse hjemme og i skolen så godt som muligt og læreren oplever hende som velfungerende. Men for sig selv og alene på sin værelse søger hun at mestre store psykiske vanskeligheder, skjult for omverdenen. Hun og en række andre unge fra flygtningefamilier har bidraget til, at vi med denne rapport kan formidle fakta og fortællinger om trivslen i skolen hos disse unge. Det er en gruppe unge og et emne, der på forskellige måder er meget lidt viden om både i officielle statistikker, kommunale og regionale institutioner og i forskningsregi. Men det er overordentlig vigtigt, at der skabes mere viden om denne gruppe, da mange af dem formodentlig har psykiske vanskeligheder og lider under stressbelastning, der er skjult for deres omgivelser. Tal om flygtninge Danmark har i de sidste år modtaget en del flygtninge, hvoraf mange er familier. Det er desværre vanskeligt i de officielle statistikker at finde præcise informationer om, hvor mange flygtninge, voksne som børn, der er i landet. Så snart en flygtning har fået asyl og fået et CPR-nr., bliver personen registreret som indvandrer og vedkommendes børn registreret som efterkommere. I Udlængestyrelsens og Justitsministeriets statistik (Grunnet H. 2014) oplyses antallet af flygtninge, der får asyl. I 2013 ankom udlændinge til Danmark, hvoraf fik asyl som flygtninge, hvilket er lig med 6% af alle nytilkomne udlændinge. Men i den samlede oversigt fra 2014 over antallet af udlændige er der ingen kategori med flygtninge. Det oplyses, at der er udlændinge, hvilket er lig med 11% af den danske befolkning, og her bruges kategorien: indvandrere og efterkommere. I en statistik fra 2010 findes der heller ingen kategori med flygtninge; der præsenteres demografiske oplysninger, oplysninger om uddannelse, skoler og dagtilbud for børn af indvandrere og efterkommere, og her bruges kategorierne vestlige og ikke-vestlige indvandrere. Danmarks Statistik (Klintefelt et al 2013) opererer ligeledes kun med kategorien indvandrere og efterkommere og inddeler den i vestlige og ikke-vestlige. Det vil sige, at i de officielle befolkningsstatistikker forsvinder flygtninge, bortset fra de personer, der er i asylfasen. Når de ikke har en egen kategori, er det meget vanskeligt at få en systematisk viden om, hvorvidt flygtningene har særlige vanskeligheder og problemer, som samfundet må tage sig af. Skoler og sundhedsvæsenet får f.eks. ikke automatisk besked om en udlænding er flygtning, hvilket kan gøre det vanskeligt at møde personen på adækvat måde. Det er f.eks. heller ikke muligt at fokusere på flygtninge som særlig gruppe i større befolkningsundersøgelser. Offentlige institutioner Kommunerne får informationer om de flygtninge, som udlændingestyrelsen via et kvotesystem tildeler dem, og de har ansvar for integrationsindsatsen og bopæl. Men bl.a. på grund af Persondataloven, som beskytter mod videregivelse af personlige oplysninger uden samtykke, videregives der ikke automatisk informationer fra kommunale instanser til f. eks. skolerne, når skolen modtager et flygtningebarn. En beskyttelse mod videregivelse af personlige oplysninger er på den ene side en fordel for den enkelte. Men når det medfører, at skolen og lærerne ikke kender til, at barnet f. eks. har en flygtningebaggrund eller en anden særlig baggrund, er det ofte ikke til barnets fordel. Det bliver vanskeligt for lærerne at møde barnet og den unge med fuld forståelse, når familiens baggrund ikke er kendt. 9

10 Rehabiliteringscentre I Danmark findes der ifølge vore oplysninger 10 centre til rehabilitering, behandling og rådgivning af flygtninge. De er finansieret enten af regionen via sundhedsloven eller af en kommune, det vil sige al rådgivning og behandling i centrene er gratis for brugerne. Desværre er der meget få tilbud til børn og unge i disse centre. Der findes dog nogle gode og relevante tilbud. Dignity i København tilbyder familiebehandling, men ikke selvstændig behandling af børn og unge. ATT Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (psykiatrien i region Syddanmark) har udviklet et projekt til børn i alderen 6-12 år fra traumatiserede familier (flygtninge og danske soldaterfamilier) for at forebygge udvikling af traumatiske stress. Oasis i København tilbyder terapeutisk behandling til flygtninge: børn, unge og familier. Men det er langt fra nok i betragtning af, at flygtninge er jævnt fordelt over hele landet. De manglende tilbud til børn og unge gør det også vanskeligt at opsamle erfaringer om, hvordan børn og unge af traumatiserede flygtninge trives og udvikler sig. Forskning Der er desuden meget lidt forskningsbaseret viden om den mentale helse hos børn og unge fra flygtningefamilier. Flygtninge bliver endvidere ofte inkluderet i gruppen af indvandrere, hvorved der ikke tages hensyn til flygtninges særlige sociale situation. Visse internationale undersøgelser peger på, at børn og unge fra flygtningefamilier har en overvægt af psykiske problemer; et metastudie af Fazel et al (2005) viser at 10 procent børn af flygtninge lider af PTSD. I Danmark har Edith Montgomery (2011) påvist, at børn af torturramte flygtninge har meget høje niveauer af psykiske problemer ved ankomsten til Danmark. De mindskes noget med tiden, men forsvinder ikke, og det antages, at også forhold ved tilværelsen i eksillandet bidrager til at opretholde et niveau med angst og stressreaktioner. Teori og metodecentret UCC har undersøgt den aktuelle integrationsindsats overfor børn og unge med flygtningebaggrund i tre kommuner(2010). Anledningen var, at en undersøgelse af Bo Ertmann (2006) viste at unge med flygtningebaggrund var overrepræsenteret på de sikrede afdelinger. Man har analyseret børnesagsjournaler og man har interviewet unge med flygtningebaggrund og personale fra kommunale institutioner. Nogle af konklusionerne er, at indsatsen overfor børnenes sprogudvikling og indlæring af dansk er så mangelfuld, at den truer deres integration, at børnene overses, fordi der fokuseres på de voksnes arbejdsmarkedsdeltagelse, at børn og unges symptomer på stress og traumatisk stress overses eller erkendes meget sent, at mange traumatiserede forældre ikke tilbydes behandling og at den kommunale indsats over for disse familier ofte er meget fragmenteret. Disse resultater peger på, at der er behov for såvel en mere målrettet indsats som mere viden og forskning om området. Marie Nørredam og Signe Smith-Nielsen fra MESU (2014) har projekteret en stor kohorteundersøgelse af Psykisk sygdom og brug af sundhedsvæsenet blandt flygtningebørn sammenlignet med danskfødte børn. Man vil undersøge risikofaktorer for udvikling af psykisk sygdom og forekomsten af psykiske sygdom blandt flygtningebørn samt brugen af sundhedsvæsenet. Formål er at bidrage til at skabe bedre grundlag for forebyggende og behandlende initiativer. Vort projekt Formålet med vor undersøgelse er at bidrage til en øget viden om den mentale helse og trivsel hos unge fra flygtningefamilier for at kunne forebygge udviklingen af psykiske vanskeligheder. Vort fokus er unge i skolen. Der findes et par tidligere initiativer med samme fokus. Et initiativ fra Aarhus Kommune har fokuseret på 5. klasser og senere årige drenge i skolen (Kjærsgaard og Ullerup 2013), og et initiativ fra Dansk Flygtningehjælp (2011) har rettet sig mod 4. klasser og deres forældre. Den aldersgruppe vi har undersøgt, er de unge fra år, da vi mener, at denne gruppe synes at være noget overset. Ungdomstiden er en vigtig udviklingsfase på den måde, at selvstændighedsudviklingen og identitetsdannelsen i den alder er fremherskende og peger frem mod den voksne personlighedsdannelse. Vort fokus er desuden primært skolens betydning. Skolen kan på mange måder ses som flygtningebørnenes fremtid i samfundet. Her kan de erhverve sig de grundlæggende kompetencer til at klare sig i samfundet, og den danner ofte også rammen om deres sociale liv. De unge flygtninge i interviewundersøgelsen i vort projekt er en særlig gruppe på den måde, at de eller deres familie har været henvist til Oasis, hvorfor det antages, at et eller flere familiemedlemmer er traumatiserede. Ikke alle 10

11 flygtninge er traumatiserede, men de har alle været udsat for belastninger af forskellig art og omfang, alene fordi de har været tvunget til at flygte fra deres hjemland og bosætte sig i et fremmed land. Derfor kan vi have en formodning om, at erfaringerne fra projektet kan anvendes i forhold til unge fra flygtningefamilier, uden at det behøver at medføre, at de generelt opleves som traumatiserede eller at have psykiske vanskeligheder. Rapporten beskriver et samarbejdsprojekt mellem Oasis og Institut for Psykologi på Københavns Universitet. Projektets hovedformål er forebyggende, hvor formålet er at formidle en forståelse af de unge til skoler, behandlingscentre og andre interesserede, således at man ud fra en større forståelse af deres trivsel og belastninger kan være opmærksom på at støtte deres udvikling adækvat. Projektet består af en kvalitativ og en kvantitativ undersøgelse. Hovedvægten i rapporten er beskrivelsen af den kvalitative interviewundersøgelse af 15 unge fra traumatiserede flygtningefamilier, hvor der gives et indblik i deres oplevelse af trivsel og stressbelastninger, og hvor interviewene er analyseret for gennemgående temaer og mønstre af temaer for, hvordan de unge mestrer deres tilværelse. Den kvantitative spørgeskemaundersøgelse af klasserne til de 15 unge sammenligner den mentale sundhed hos unge fra flygtningefamilier med unge fra indvandrer- og danske familier. Formålet med samarbejdet er, at de to undersøgelser kan belyse hinanden. Tak Denne undersøgelse og denne rapport har kun kunnet realiseres ved et omfattende samarbejde med mange forskellige personer. Vi vil først og fremmest takke de unge og deres forældre, som har givet os mulighed for tale med de unge om ofte svære og ubehagelige emner. Især vil vi takke de unge, som har deltaget engageret i interviewene og har fortalt åbent og beredvilligt om sig selv. Vi vil takke de deltagende skoleledere og klasselærere for at deltage i undersøgelsen og medvirke til at spørgeskemaundersøgelsen i klasserne kunne gennemføres og blev en inspirerende og positiv oplevelse. I Oasis har denne undersøgelse og rapport været på vej over længere tid, derfor vil vi takke Oasis for stor tålmodighed og forståelse for, at sådanne forskningsprocesser kan være langstrakte. Vi vil desuden takke de tolke, der har hjulpet med, at klargøre undersøgelsens formål for unges forældre. Oasis bibliotekar Kirsti Sparrevohn har været en enestående hjælp ved effektivt at skaffe alle ønskede artikler og bøger hjem. Vi vil takke psykolog Yasmine Baroud for hendes meget aktive deltagelse i udformningen og senere gennemførelsen af projektet, først som studerende og senere som psykolog. Adjunkt Lena Lippke fra Institut for Kommunikation på Ålborg Universitet har været en uvurderlig støtte ved analysen af de kvalitative interviews og skrivningen af rapporten. Uden hendes hjælp havde det ikke været muligt at gennemføre analysen på den måde, som det er gjort. Hun har på fornem vis vejledt i den kvalitative forskningsmetode og har grundigt og loyalt vejledt om udarbejdelsen af rapporten. Cand.ling.merc. Anne-Mette Johansen har påtaget sig det krævende arbejde at læse korrektur på rapporten, hvilket vi er taknemmelige for. Marianne Hagel Jensen er kontaktet for råd og vejledning i sin egenskab af folkeskolelærer. Endelig vil vi takke Rockwool Fonden, Aase og Ejnar Danielsens Fond, Susi og Peter Robinsohns Fond samt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse for midler, som sikrede gennemførelsen af projektet. På vegne af projektet Else Ryding 11

12 Læsevejledning Rapporten består af fem hoveddele, som kan læses uafhængigt af hinanden eller i forskellig rækkefølge. Men det anbefales at sætte sig ind i hele rapporten, da det er en beskrivelse af et samlet projekt. Del I beskriver det samlede projekt med formål, undersøgelsespopulation og indsamling af data. Del II, III og IV beskriver den kvalitative del af projektet. Formålet og de anvendte teorier, modeller og inspirationen til udformningen af projektet beskrives. Der redegøres for den kvalitative metode og begrundelsen for at anvende netop interviewmetoden og den fænomenologiske tilgang. Temaerne i de 15 interviews, mønstrene og dynamikken imellem dem beskrives indgående. Analysen af de enkelte interviews er placeret sidst i rapporten for læsevenlighedens skyld. Men det anbefales at læse dem sideløbende med gennemgangen af de fælles temaer, idet der hele tiden henvises til dem. Den detaillerede analyse af de unges fremstilling kan give et indblik i, hvordan disse unge tænker, føler og søger at forvalte deres egen udvikling og deres tilværelse. Til sidst diskuteres resultaterne fra undersøgelsen i forhold til de anvendte teorier, modeller og forskningslitteratur. Del V beskriver den kvantitative del af projektet. Formålet, gennemførelsen og resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i de unges klasser beskrives. Undersøgelsens emne og resultater sammenlignes med andre undersøgelser. Del VI. Sammenfatning Del VII. Anbefalinger til, hvordan man i skolen kan støtte disse unge. Del VIII. Appendiks. Beskrivelser af analysen af de enkelte interviews. 12

13 Introduktion Anledningen til projektet var en undren fra behandlingsarbejdet i Oasis over at konstatere, at der var en del unge flygtninge, som både klarede sig godt i skolen og syntes at trives godt både hjemme og i skolen på trods af, at en eller begge forældre blev vurderet som traumatiserede. Vi ønskede at opnå en dybere psykologisk forståelse af de forhold, der kunne tænkes at bidrage til at styrke disse unge mentalt, og at få en viden om og forståelse af, hvorledes de forholdt sig til de belastninger, de måtte tænkes at leve med. Overordnet formål At forebygge mistrivsel i skolen hos børn og unge fra traumatiserede flygtningefamilier. Formål At undersøge oplevelsen af trivsel og mistrivsel i skolen hos børn og unge fra traumatiserede flygtningefamilier. At undersøge oplevelsen af mental helse og trivsel i skolen hos unge fra etnisk danske familier, indvandrerfamilier og flygtningefamilier. At formidle projektets resultater til skoler, rehabiliteringscentre for flygtninge, det politiske system og andre interesserede. At udvikle anbefalinger og eventuelt undervisningsmateriale som støtte til lærernes undervisningssituation. Fondsstøtte Projektet er støttet af Rockwool Fonden, Aase og Ejnar Danielsens Fond, Susi og Peter Robinsohns Fond samt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. I alt kr. 13

14 14

15 I. Projektets organisering Projektet er et samarbejdsprojekt mellem Oasis, et behandlings- og rådgivningscenter for traumatiserede flygtninge, og Institut for Psykologi, Københavns Universitet. Projektet består af to dele: Dels en kvalitativ interviewundersøgelse af oplevelsen af trivsel i skolen hos unge fra flygtningefamilier, og dels en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, der sammenligner den mentale helse mellem unge fra flygtninge- og indvandrerfamilier og danske familier. Projektledere er Else Ryding, psykolog, specialist i psykotraumatologi og børnepsykologi, konsulent i Oasis, og Ingrid Leth, psykolog, autoriseret psykolog, lektor emeritus ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet. Undersøgelsespopulationen Den totale population er 332 skolebørn i alderen 8-18 år. 67 unge flygtninge, 81 børn og unge indvandrere og 148 etnisk danske unge. Piger og drenge er ligeligt fordelt. Undersøgelsens population omtales som unge, da de - undtagen i enkelte tilfælde - var 12 år og opefter. Kun ved generel omtale af flygtninge bruges betegnelsen børn. I den kvalitative del af projektet indgik femten årige flygtninge, hvis forældre, hele familien eller de selv havde været henvist til Oasis i årene , og hvis sag var afsluttet. Forældrene betragtedes som traumatiserede, da de var henvist til Oasis. Familierne blev udvalgt efter en geografisk placering km fra Københavns centrum. Desuden deltog børnenes 15 klasselærere og 11 skoleledere. I den kvantitative del indgik de unge flygtninges skoleklasser, heraf en specialklasse og en gymnasieklasse, en klasse fra en af skolerne uden identificeret flygtningebarn, samt unge flygtninge fra lektiecafeer i det centrale København. I en af klasserne var klassekammeraterne en del yngre end den unge, da vedkommende på grund af dårlig begavelse var placeret i en lavere aldersgruppe. Projektforberedelse Der blev indhentet tilladelse til projektet fra Datatilsynet. Familier 51 familier, der var blevet henvist til Oasis, blev kontaktet med brev oversat til deres eget sprog med en orientering om projektet og med forespørgsel om skriftligt samtykke til, at deres barn måtte deltage i projektet. 11 familier gav positivt svar, altså en svarprocent på 20. Flere familier havde mere end ét barn, som kunne deltage, således at vi fik tilsagn fra forældre til i alt 15 unge. Det var tidkrævende og vanskeligt at indhente samtykke fra forældrene, men vi var forberedt på, at det var en sårbar gruppe at henvende sig til med et forskningsprojekt. Familier, der ikke havde reageret ved svarfristens udløb, blev derfor kontaktet telefonisk via tolk, så der blev mulighed for at samtale med forældrene om projektet. Flere havde læst brevet som en tilladelse til børnepsykologisk undersøgelse eller følte sig usikre på konsekvenserne for de unge ved at deltage i undersøgelsen. Forældrene blev heldigvis beroliget ved samtalerne og gav efterfølgende samtykke. Nogle familier kunne der ikke opnås kontakt til, da hverken adresse eller telefonoplysninger var korrekte, og de ikke kunne ikke spores på anden vis. Skoler Efter at vi havde indhentet samtykke fra forældrene, blev de unges skoler kontaktet for at få tilladelse til gennemførelse af en spørgeskemaundersøgelse i de klasser, de unge gik i. Skolerne var generelt meget velvillige, men var på 15

16 tidspunktet for vor henvendelse meget belastet af strukturændringer og andre undersøgelser. Efter en vis ventetid og gentagne henvendelser lykkedes det at få accept til at besøge skolerne. I alt tog det over et år at indhente alle tilladelser til at gennemføre projektet. Dataindsamlingens praktiske forløb Dataindsamlingen til både den kvantitative og den kvalitative undersøgelse foregik på den samme dag. Begge projektledere og 1-3 psykologistuderende deltog i dataindsamlingen. Klasseundersøgelsen Klasselæreren var forinden orienteret om projektet og vor tilstedeværelse i klassen, og dataindsamlingens forløb var nøje aftalt med læreren. Der blev desuden talt med klasselæreren før og efter dataindsamlingen. Spørgeskemaundersøgelsen i klassen foregik i en undervisnings- eller klassens time, hvor klasselæreren også var til stede. Klassen blev orienteret mundtligt om projektet, og hvert barn fik en pakke med fire skemaer, som de skulle udfylde individuelt. Vi valgte som procedure at læse spørgsmålene op - undtagen i de ældste klasser - for at sikre, at alle unge forstod meningen med spørgsmålene. Det gav anledning til, at de unge kunne stille opklarende spørgsmål, hvilket de ofte gjorde. Her var det en fordel, at vi var flere voksne i klassen. De besvarede spørgeskemaer blev indsamlet, når alle havde udfyldt dem. Vort indtryk var, at de unge tog spørgsmålene alvorligt og ønskede at besvare dem korrekt. Klasselæreren blev gjort opmærksom på at lægge mærke til, om der var nogle af de unge i klassen, der blev følelsesmæssigt påvirket efter at have udfyldt spørgeskemaerne og måske havde behov for at tale om det. Individuelt interview af den unge fra en flygtningefamilie Umiddelbart efter klasseundersøgelsen blev det kvalitative interview af den unge flygtning gennemført i et særskilt lokale. I flere interviews deltog en studerende som observatør. De fleste unge var meget engageret i interviewet og gjorde sig umage for at svare så omhyggeligt som muligt. Enkelte virkede garderet. 16

17 Interviewundersøgelse af Else Ryding

18 18

19 II. Interviewundersøgelse af 15 unge - formål, udgangspunkt og metode Hensigten med undersøgelsen var at fokusere på styrkerne og ressourcerne hos de unge og ikke begrænse sig til at én synsvinkel af problemer og vanskeligheder. Vi var f.eks. interesseret i, om de var særlig robuste, om forældrene trods deres lidelser havde ressourcer til at kunne støtte de unges udvikling og trivsel, og om skolen og lærerne var specielt opmærksomme på dem og kunne støtte dem adækvat. Vi var desuden interesseret i at afklare, om de også kunne være stressbelastet. Formål Overordnet formål Da det overordnede formål var forebyggende, var der fokus på at finde de faktorer hos de unge og de betingelser i omgivelserne, som de oplevede bidrog til, at de trivedes i skolen. Vor antagelse var, at hvis vi kunne blive mere vidende om disse faktorer, og være mere præcise til at definere dem, så kunne unge flygtninges trivsel generelt forbedres ved at både deres omgivelser og de selv fokuserede på dem. Skolen blev valgt som undersøgelsesfelt. Skolen er især for flygtningebørn og -unge meget afgørende for deres fremtid, da de her socialiseres til det danske samfund. I den alder og på de udviklingstrin, undersøgelsespopulationen befandt sig, bliver de meget bevidste om deres egen udvikling og fremtidige muligheder for at klare sig i det danske samfund. Derfor var det vor antagelse, at det er i den konkrete skolesituation, at de får afgørende oplevelser af trivsel personligt, fagligt og socialt ved at gøre sig erfaringer med egne kompetencer og ved at opleve et tilhørsforhold til skolen og kammerater. Det er også i skolens regi, at de kan få afklaret og afprøvet deres forestillinger om deres fremtid. Som en afgrænsning af undersøgelsen blev forældrene ikke direkte inkluderet i undersøgelsen, men børnenes oplevelser af dem og deres støtte for deres trivsel i skolen blev inddraget. Men det er en begrænsning for undersøgelsen, da forældrene og deres syn på de unge naturligvis er afgørende for deres trivsel. Formål: at undersøge de unges oplevelse af trivsel i skolen og afdække faktorer, som er udtryk for god eller dårlig trivsel at afdække faktorer i omgivelserne, som de unge oplever som fremmende eller hæmmende for deres trivsel at undersøge skolens forudsætninger for at støtte de unge - f.eks. om lærerne har særlige forudsætninger og skolen har særlige programmer for at støtte de unge at afdække eventuelle mønstre eller sammenhænge af faktorer, der bidrager til god og dårlig trivsel hos de unge - er der f.eks. sammenhæng mellem høj stressbelastning og dårlig trivsel og vice versa at formidle projektets resultater til skoler, rehabiliteringscentre for flygtninge, det politiske system og andre interesserede at udvikle anbefalinger og eventuelt undervisningsmateriale som støtte til lærernes undervisningssituation 19

20 Anvendte teorier og begreber Trivsel Begrebet trivsel blev valgt i denne undersøgelse, idet begrebet i de senere år er blevet anvendt i en række internationale undersøgelser af skolebørns trivsel. Forskningsgruppen for Børn og Sundhed på Institut for Folkesundhed har siden 1984 hvert fjerde år gennemført undersøgelser af 11-, 13- og 15-årige skoleelevers sundhedstilstand. Det er det danske bidrag til det internationale forskningsprojekt Health Behavior in School-aged Children (HBSC) - A WHO Collaborative Research Project. Undersøgelsens danske navn er Skolebørnsundersøgelsen (Rasmussen & Due (red.) 2006, Nordahl Jensen & Holstein 2010). Desuden har Sundhedsstyrelsen udgivet en rapport om Psykisk mistrivsel blandt årige (Holstein et al. 2011). Kræftens Bekæmpelse har udgivet en rapport om Trivsel, sundhed og sundhedsvaner blandt årige i Danmark (Aaen & Nielsen 2006). Begrebet er således anerkendt og anvendt i forskellige forskningssammenhænge. Begrebet bruges desuden i dagligdagen som subjektivt udtryk for, hvordan en person oplever sin tilstand i sine dagligdags omgivelser. Samtidig er det udtryk for disse omgivelsers betydning for og påvirkning af personen. Der er således fokus på de gensidige relationer mellem individ og omverdenen, og det er et helhedsbegreb, der inkluderer mentale, følelsesmæssige, kropslige og sociale fænomener. Det syntes derfor egnet til at belyse problemstillingerne i vor undersøgelse af de unge flygtninges rapporterede oplevelse af trivsel i skolen. Et dagligdags begreb er imidlertid ikke umiddelbart egnet til forskning, hvorfor vi undersøgte, hvordan begrebet blev defineret i de ovennævnte undersøgelser. Det antages, da det er et WHO-projekt, at WHO s definition af mental helse (Mental Health) bruges som basisbegreb i Skolebørnsundersøgelserne, selv om det ikke omtales direkte. Mental Health defineres i WHO som: en tilstand af velbefindende (well-being), hvor hvert individ realiserer sit potentiale, kan klare dagligdagens udfordringer, kan arbejde produktivt og konstruktivt og er i stand til at bidrage til sit samfund (WHO 2001). I de danske undersøgelser anvendes forskellige danske begreber som synonymer for mental sundhed: psykisk trivsel, mental helse, mental trivsel, psykisk sundhed, psykisk helbred og god evne til at fungere i relation til andre mennesker (Holstein et al. 2011, s. 13). I samme rapport defineres mistrivsel som ikke at have det godt med sig selv og andre (Holstein et al. 2011, s. 12). Fokus i ovennævnte undersøgelser er primært sociologisk og medicinsk. Til brug for vor undersøgelse har det ikke her været muligt i det danske materiale at finde en psykologisk definition af begrebet trivsel. WHO s begreb om mental sundhed, som henviser til en tilstand af velbefindende, er ikke dækkende til vort formål. Vi var interesseret i at undersøge dynamikken i, hvordan de unge oplever deres trivsel i relation til deres omgivelser og den oplevede gensidige relation mellem de unge og deres omgivelser. Susanne Aaen og Gert Allan Nielsen er dog kommet vor opfattelse af begrebet nærmere ved at anvende en definition af trivsel som udtryk for en dynamik mellem individ og omgivelser. De skriver i rapporten fra Kræftens Bekæmpelse, at en persons trivsel er et produkt af det dynamiske samspil med de nære omgivelser, hvor social kompetence, anerkendelse og kvaliteten af det sociale netværk spiller en væsentlig rolle (Aaen og Nielsen 2006). Positive Youth Development - perspektivet og systemisk udviklingsteori Inden for de sidste år har der imidlertid blandt forskere i udviklingspsykologi og human development været større opmærksomhed på det psykologiske aspekt af trivsel og bestræbelser på at undersøge unge menneskers positive udvikling og grundlaget for den. Den tilgang, vi har fundet egnet til vort projekt, beskrives som Positive Youth Development-perspektivet (herefter forkortet til PYD) og bygger på systemisk udviklingsteori (Developmental System Theory). Begreberne Youth og Adolescence bruges synonymt i engelsk litteratur. Adolescence dækker perioden år og kaldes også det andet årti i menneskets udvikling. Vi vil bruge betegnelsen ungdom til at dække den samme periode, selv om ungdom i dansk forståelse egentlig først begynder ved puberteten og den biologiske kønsmodning. Den følgende beskrivelse bygger på Lerner 2009, Lerner et al. 2009, Lerner et al og Damon

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Flygtninge med traumer erfaringer fra Børn af krig og fred

Flygtninge med traumer erfaringer fra Børn af krig og fred Side 1 Flygtninge med traumer erfaringer fra Børn af krig og fred Flygtningebørn i folkeskolen afslutning på Børn af krig og fred Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Flygtninge og traumer

Flygtninge og traumer Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge og traumer Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Bornholm, 20. marts 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge,

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole

Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole 1 Projektbeskrivelse: I en periode over 31 uger undervises to grupper elever i aldersgruppen 15-17 år på Dybbøl Efterskole i mindfulness meditation, Buteyko

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Børn I flygtningefamilier

Børn I flygtningefamilier Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Ringsted Kommune 23. Oktober 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Vurdering, formulering og planlægning af behandling af psykologisk traumatiserede personer Læringsmål At beskrive

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER

MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER BLIV UDDANNET MRT TRÆNER MRT Træneruddannelse for professionelle, som arbejder inden for HR, undervisning, sundhed og stressforebyggelse på arbejdspladsen. MRT TRÆNERUDDANNELSE

Læs mere

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser.

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. Bilag 3 Videnskabelige undersøgelser. Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. AKTUELLE UNDERSØGELSER Undersøgelse

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Om arbejdsløshed Af Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet and the

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Fokusgruppe om mobning

Fokusgruppe om mobning "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om mobning En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020 en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Forord [Tekst indsættes, når politikken foreligger i endelig form] Indledning

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Til skolens medarbejdere

Til skolens medarbejdere Til skolens medarbejdere Politikerne i Odense Kommunes Børn- og Ungeudvalg har besluttet, at skolerne i Odense Kommune hvert år skal gennemføre internetbaserede spørgeskemaundersøgelser blandt elever i

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Denne temaaften bruger vil til at sætte fokus på, hvordan forskellige verdensanskuelser påvirker vores hverdag og den måde, vi møder hinanden på.

Denne temaaften bruger vil til at sætte fokus på, hvordan forskellige verdensanskuelser påvirker vores hverdag og den måde, vi møder hinanden på. Interkulturel forståelse Har du lyst til at blive klogere på, hvad din og andres forforståelser betyder for den gensidige respekt for andre mennesker? Og hvilken rolle kultur og religion spiller i den

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles

Læs mere

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Bilag 8 Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Forarbejde 1989-1994: Samarbejdsprojekt Trivsel i familien I denne periode arbejdede jordemødrene/sundhedsplejerskerne

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Professionelles møde med flygtningemed traumer, Sundhedscentrum Tingbjerg, 21. februar 2013 Mette Blauenfeldt,

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

"I Danmark er jeg født"

I Danmark er jeg født "I Danmark er jeg født" Myten om den fejlslagne integration Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 1. november 2010 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Med denne konference

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

Styrker skal frem i lyset

Styrker skal frem i lyset STYRKEVÆRKSTEDET 2013-2014 Styrker skal frem i lyset Kurser og redskaber til arbejdet med styrkebaseret pædagogik og ledelse Styrkebaserede teorier omsættes til praktisk anvendelige værktøjer Styrker er

Læs mere