avisen Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark Fagligt talt... Referat fra LPD Landsmødet Vedtægter for LPD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "avisen Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark Fagligt talt... Referat fra LPD Landsmødet Vedtægter for LPD"

Transkript

1 September 2013 Nr. 93 avisen Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark Fagligt talt... Referat fra LPD Landsmødet Vedtægter for LPD Fremtidens psykiatri Mens vi venter på rapporten fra regeringens psykiatriudvalg Kort nyt... Fra LPD-kassereren Grundkursus modul 1-2 Program for modul 3-4 Til Patientrådgivere ISSN Landsforeningen & af Patientrådgivere Bistandsværger i Danmark LPD avisen 1

2 LPD-avisen er udgivet af Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark Redaktion: Formand Ole Kølle Redaktionsmedarbejder: Ad. hoc-medlemmer efter behov. Ansvarlig i forhold til medieansvarsloven: Ole Kølle Bladets ledende artikler produceres af LPD. Indholdet af andre artikler dækker ikke nødvendigvis LPD s holdninger Layout og tryk: Mark & Storm Grafisk Bladet udkommer: Ca. 4-5 gange årligt og trykkes i et oplag på ca stk. Næste materiale-deadline 20. oktober 2013 Redaktion og ekspedition: Ole Kølle Skovager 8, 4400 Kalundborg Mobil: Artikler til bladet es på wordfil til: avisen Lederen... Man skulle tro, at sommeren vil vare ved længe endnu. Det er et fantastisk sensommervejr med smukke temperaturer og færdighøstede marker. Bønderne har allerede travlt med at harve og pløje og gøre efterårs og vinterklar. Må sensommeren og efteråret blive lige så smukt, når vi taler om behandling af mennesker med en psykisk lidelse. Hvordan vil fremtidens psykiatribehandling komme til at se ud???? Læs blandt andet Charlotte Adserballe Dahls artikel inde i bladet. Hun kender systemet fra begge sider. Den af regeringen nedsatte kommission har afleveret deres forslag og nu afventer vi spændt på, hvad politikerne kan få ud af dette forslag. Andet sted i bladet vil LPD s sekretær Erik Dalgaard skrive lidt om, hvad der sker, mens vi venter på regeringsudspillet. Et andet sted i bladet vil vores nyvalgte medlem af bestyrelsen i LPD Susan Lundgren komme med kommentarer til Politikkens artikel om Tvang i psykiatrien. Jeg synes altid, at det kommende år har været imødeset med stor spænding på psykiatriområdet. Hvad sker der mon nu??? Kommer nu endelig nogen af de mange ting, som politikerne lover?? Er der dukket ny viden op?? Osv. Bestyrelsen i LPD: Ole Kølle formand og ans. red. Skovager 8, 4400 Kalundborg Mobil: Jan Labusz, næstformand Chr. Hansensvej 27, 4300 Holbæk tlf / Kirsten Andersen, medlem Erantis vej 5, 4520 Svinninge tlf Mogens Michaelsen kasserer Strandvej 2, 4862 Guldborg tlf / Niels Simonsen medlem Tangsøparken 22, Hammerum 7400 Herning Katrine Kleist - 1. suppleant Hyrdeengen Vallensbæk John Ahlfors 2. suppleant Døjringe Huse 5, 4180 Sorø tlf Erik Dahlgaard sekretær Cresteonsgade 1A, 7500 Holstebro tlf Susan Lundgren medlem Tårup Byvej 13, 5871 Frørup tlf Poul Mødekjær Regnskabskontrollant Lyshøj Allé 1, st. tv Valby Shiv Kishore Regnskabskontrollant suppleant Sallingvej 27, st.th Vanløse Tlf LPD avisen

3 Det kommende år skal der (ud over de trykte oplysninger som Håndbog LPD avis mv.) sættes fokus på kurserne, så vi får disse gennemanalyseret. Har de det rette indhold nu og hvad kunne vi evt. forbedre dem med? Der skal også sættes fokus på hele digitaliseringen af nævnsmøder mv. Fungerer denne nye fremgangsmåde tilfredsstillende? Hvordan med frihed til deltagelse i de forskellige møder? Har dette hjulpet og hvad kan vi evt. gøre? Jo, arbejdsopgaverne er mange og vi i bestyrelsen glæder os til at tage fat på et nyt og spændende arbejdsår. God arbejdslyst til alle. Ole Kølle Ansvarshavende red. I N D H O L D Kort nyt... Fra LPD-kassereren... 4 Grundkursus for patientrådgivere og bistandsværger modul Program for modul 3-4 kursus... 7 Til Patientrådgivere... 8 Fagligt talt... Referat fra LPD Landsmødet... 8 Vedtægter for Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark Fremtidens psykiatri - Hvis blot jeg kunne bestemme Mens vi venter på rapporten fra regeringens psykiatriudvalg Vejledning om vederlag og godtgørelse til bistandsværger LPD avisen 3

4 Girokort fremsendes ikke! Overfør venligst det årlige kontingent på kroner 350 til LPD via netbank: Reg Konto Du kan naturligvis også få dit pengeinstitut til at overføre kontingentet på kr. 350 ved at oplyse reg kontonummer Kun medlemmer, der har indbetalt kontingent rettidigt iht. vedtægterne, har stemmeret på LPD s landsmøde, ligesom der alene ydes rådgivning og support til dem der har indbetalt det årlige kontingent. Andre henvises til Mogens Michaelsen LPD-kasserer LPD-aviser der bliver returneret på grund af manglende eller forkert adresse, fyldt postkasse eller lignende annulleres straks i LPD-registeret og forsendelser vil først ske igen når ny adresseoplysning er tilgået Det er således vigtigt, at adresse ændringer meddeles straks, efter at ny adresse er kendt. Alle meddelelser vedr. medlemskab og øvrige registrerede modtagere skal ske til kassereren pr. mail: Er du bekendt med bistandsværger eller patientrådgivere der ikke allerede modtager LPD-avisen så lad os endelig få en mail. LPD-avisen er gratis. Program for Grundkursus Modul 1-2 Grundlægende viden for patientrådgiver og bistandsværger. Dette års modul 1-2 kursus vil blive afholdt i Fredericia. Kurset er for patientrådgivere og bistandsværger, som ikke tidligere har været på kursus eller rådgivere med mindre erfaring. Hverdagen byder hele tiden på nye udfordringer, så det er vigtigt at holde sig ajour med udviklingen og debatten inden for psykiatrien til gavn for vores patienter/klienter, for hvem vi ofte er deres eneste kontakt. Det er rigtig vigtigt, at vi møder op til patientklagenævnsmøder - retsmøder og at vi får den optimale mulighed fra samfundets side til at deltage i disse møder. Flere af bestyrelsens medlemmer vil ved kursus stå for en del af undervisningen, herunder gennemgang og orientering om de forskellige klagesystemer, den første kontakt med hospitaler, patienter og klienter, politiets opgaver, gennemgang af relevante bekendtgørelser, de forskellige grønlandske forhold og andet. Kurset og ophold er gratis og der udbetales køre/rejsepenge efter statens regler. Der bliver udstedt et kursusbevis, såfremt alle undervisningstimerne er fulgt. Ole Kølle Kursusleder LPD 4 LPD avisen

5 Grundkursus for patientrådgivere og bistandsværger MOdul november Fredericia området Tilmelding: Modul november Navn Jeg ønsker overnatning Jeg ønsker ikke overnatning Jeg ønsker kun overnatning fredag til lørdag Jeg ønsker kun overnatning lørdag til søndag Jeg har følgende kostønsker: Adresse Øvrige bemærkninger (evt. om samboende med en anden deltager mv.): E- mail Telefon Medlemsnr. Ankomst: den 22. november Afrejse: den 24. november Jeg er: patientrådgiver bistandsværge andet Der ydes kørselsgodtgørelse efter statens regler (lave takst på 2,13 kr.). Udgift til broen dækkes kun ved originalbillet (ej brobizz ) Da det er først til mølle princippet og vi kun har et begrænset antal pladser skal tilmelding foregå temmelig hurtigt. Seneste tilmelding: 10. oktober Har man ikke modtaget bekræftelse på sin deltagelse senest en uge før kurset, ret da henvendelse til formanden. Jeg forventer at køre selv og har plads til i bilen. LPD avisen 5

6 MOdul 3-4 Få ledige pladser 13. sept sept Sinatur Hotel Storebælt Østerøvej 121, 5800 Nyborg Tilmelding: Modul 3-4 den 13. til 15. september Navn Jeg ønsker overnatning Jeg ønsker ikke overnatning Jeg ønsker kun overnatning fredag til lørdag Jeg ønsker kun overnatning lørdag til søndag Jeg har følgende kostønsker: Adresse E- mail Øvrige bemærkninger (evt. om samboende med en anden deltager mv.): Telefon Medlemsnr. Ankomst: den 13. september Afrejse: den 15. september Jeg er: patientrådgiver bistandsværge andet Der ydes kørselsgodtgørelse efter statens regler (lave takst på 2,13 kr.). Udgift til broen dækkes kun ved originalbillet (ej brobizz ) Da det er først til mølle princippet og vi kun har et begrænset antal pladser skal tilmelding foregå temmelig hurtigt. Seneste tilmelding: 10. august Har man ikke modtaget bekræftelse på sin deltagelse senest en uge før kurset, ret da henvendelse til formanden. Jeg forventer at køre selv og har plads til i bilen. 6 LPD avisen

7 Program for modul 3-4 kursus den september i Nyborg Fredag den Ankomst og indkvartering Aftensmad ca Erfaringsudveksling med oplæg fra bestyrelsen. Kort nyt Aftensmad ????? Kollegial netværksdannelse med Reinholdt og vinsmagning. Lørdag den Morgenmad Den nye centralisering af Retspsykiatrien i Region Syd herunder den eksisterende centralisering af distriktspsykiatrien. Hvilken betydning vil dette få/har det - for klienterne/patienterne og for bistandsværgerne/patientrådgiverne? Ledende overlæge Peter Fristed, Retspsykiatrien i Region Syd vil fortælle om dette Pause Her vil der blive kørt et retsmøde med start hos klienten inden retsmødet. Den beskikkede forsvars rolle selve retsmødet eftersnak med klient om bl. a. anke eller ej. Hvor ankes der hen og hvem gør dette? Frokost God sygehusskik. Hvad forstås ved dette? Hvem skal sørge for dette? Hvor klages der hen, hvis der er noget at klage over? Hvordan oplever afdelingerne bistandsværgerne og patientrådgiverne? Hvad skal afdelingen gøre, hvis man er meget utilfreds med en fra de to grupper? Pause Cases om Patientklagenævnsmødet med fokus på bistandsværgens rolle som Patientrådgiver. Hvordan starter klagesagen inden selve Patientklagenævnsmødet? Her tænkes på møde med klienten evt. personale evt. pårørende. Søndag den Morgenmad Serviceloven med fokus på 107 0g 108. Her vil Birgitte Mohrsen fra Statsforvaltningen fortælle om dette Pause Henning Lund Sørensen fra Statsforvaltningen vil sige noget om digitalisering eller elektronisk databehandling samt patientklagenævnets arbejde mv Pause Centerchef på Glostrup og næstformand i Retslægerådet, Mette Brandt Christensen vil fortælle om Rådets arbejde med efterfølgende debat om de områder, der er relevante - interessante/ kontroversielle for os Evaluering Frokost, hvor der udleveres en pose med 1 lækker sandwich bagt med kærlighed 1 kildevand og et stykke dansk frugt og lidt sødt. Der vil også være frugt på kaffebordet. Tak for denne gang. Bestyrelsen LPD Ole Kølle - kursusleder LPD avisen 7

8 Fagligt talt... Referat fra LPD Landsmødet den 31. maj 2013 Landsmøde i Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark, den 31. august kl på Scandic Copenhagen, Vester Søgade 6, 1601 København V Der var følgende dagsorden: 1) Valg af dirigent, referent og stemmetællere. Eskild Jensen valgtes som dirigent. Ruth Simonsen, Anders Andersen og Ulla Toksvig blev valgt som stemmetællere. 2) Godkendelse af dagsorden for Landsmødet. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlngen var lovligt indvarslet. Dagsordenen blev godkendt. 3) Formanden fremlægger LPD s beretning. ( den skriftlige trykt i LPD avisen nr. 91 ). Beretningen blev godkendt. 4) Kassererens beretning, herunder fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse. Det reviderede regnskab blev godkendt. Vedtægtsændringerne blev godkendt med en enkelt justering i 4. 7) Valg af formand på lige år, jf. 5. 8) Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer + suppleanter. Jan Labusz og Niels Simonsen blev genvalgt. Susan Lundgren og Kirsten Andersen blev nyvalgt. Katrine Kleist blev valgt som 1. suppleant, og John Ahlfors blev 2. suppleant. 9) Valg af regnskabskontrollant. Poul Mødekjær. Poul Mødekjær blev genvalgt. 10) Valg af regnskabskontrollantsuppleant. Shiv Kishore blev valgt. Erik Dahlgaard Referent 5) Kassereren fremlægger LPD`s budget for næste år samt forslag til kontingent gældende for det efterfølgende år. Budgettet blev godkendt. Kontingentet forblev uændret kr. 350,- pr. år. 6) Behandling af indkomne forslag. Der er indkommet et forslag til vedtægtsjusteringer fra bestyrelsen. 8 LPD avisen

9 Vedtægter for Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark Nuværende vedtægter Forslag til ændring 1. Navn og hjemsted 1) Foreningen er stiftet den under navnet Landsforeningen af Patientrådgivere i Danmark (LPD), som ændret den til Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark (LPD). 2) Foreningens hjemsted er formandens adresse. 2. Formål 1) gennem øget samarbejde patientrådgiverne indbyrdes, at skabe ensartede og forbedrede vilkår for patientrådgivningsarbejdet og derved fremme vore muligheder for at hjælpe sindslidende patienter under enhver tvangsforanstaltning. 2) gennem øget samarbejde bistandsværgerne indbyrdes at skabe ensartede og forbedrede vilkår for bistandsværgearbejdet og derved fremme vore muligheder for at hjælpe sigtede / tiltalte eller dømte personer bedst muligt under retssagen og en eventuel idømt foranstaltning. 3. Medlemsforhold 1) optagelse: Som aktive medlemmer kan optages alle ansatte patientrådgivere, bistandsværger og tilsynsværger. Som passive medlemmer kan optages alle andre. Som aktive medlemmer kan optages alle ansatte patientrådgivere, bistandsværger 2) udmeldelse og eksklusion: Udmeldelse skal ske skriftligt med 1 måneds varsel. Medlemmer, der trods påkrav ikke har betalt kontingent senest 6 mdr. efter forfaldsdag kan slettes. Et medlem, der modarbejder foreningens formål kan ekskluderes af foreningen. Afgørelse herom træffes af bestyrelsen. Bestyrelsens afgørelse kan omgøres af Landsmødet med 2/3 majoritet af de fremmødte. Et medlem, der afskediges af ansættelsesmyndigheden, får status som passivt medlem. 3) kontingent: Kontingentet fastsættes for efterfølgende regnskabsår af Landsmødet og indbetales senest inden udgangen af februar Kontingentet er gældende for det indeværende kalenderår. 4. Landsmødet 1) Landsmødet er foreningens øverste myndighed. Alle beslutninger træffes ved simpelt flertal med undtagelse af omgørelse af bestyrelsens beslutning om eksklusion, jf. 3, stk. 2 og beslutning om ændring af vedtægter, jf. 8 Afstemning foregår skriftligt, såfremt ét medlem måtte ønske dette. LPD avisen 9

10 Nuværende vedtægter Alle aktive og fremmødte medlemmer er stemmeberettigede på Landsmødet. Stemmesedler udleveres ved landsmødets start. Passive medlemmer er møde- og taleberettigede. Forslag til ændring Alle aktive og fremmødte medlemmer, som har betalt kontingent rettidigt, er stemmeberettigede på Landsmødet. Alle aktive og fremmødte medlemmer, som har betalt kontingent rettidigt, er stemmeberettigede på Landsmødet. 2) Der afholdes Landsmøde hvert år inden udgangen af maj. Bestyrelsen fastlægger mødested. Indkaldelse til Landsmødet med angivelse af (foreløbig) dagsorden skal finde sted med mindst 4 ugers varsel gennem offentliggørelse i LPD-avisen eller på anden vis. Forslag, der ønskes behandlet på Landsmødet, skal være formanden i hænde senest 14 dage før dette, dog skal forslag til vedtægtsændringer være formanden i hænde senest 1. februar. På Landsmødet skal følgende punkter indgå: a) Valg af dirigent, referent og 3 stemmetællere. b) Godkendelse af dagsorden for Landsmødet. c) Formandens fremlægger LPD s beretning. d) Kassererens beretning, herunder fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse. e) Kassererens fremlægger LPD s budget for næste år samt forslag til kontingent gældende for det efterfølgende år. f) Behandling af indkomne forslag. g) Valg af formand på lige år, jf. 5 h) Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer + suppleanter. i) Valg af regnskabskontrollant + suppleant. j) Eventuelt. Forslag, der ønskes behandlet på Landsmødet, skal være formanden i hænde senest 14 dage før dette, dog skal forslag til vedtægtsændringer være formanden i hænde senest 1 februar. Forslag til vedtægtsændringer udsendes sammen med indkaldelse til årsmødet. a) Valg af dirigent, referent og 2 stemmetællere. 3) Ekstraordinært Landsmøde afholdes, såfremt bestyrelsen eller mindst 1/3 af medlemmerne begærer dette. Formanden bestemmer stedet. Indkaldelse sker med mindst 4 ugers varsel enten skriftligt foranlediget af formanden eller gennem offentliggørelse i LPD-avisen eller på anden vis. Indkaldelsen skal angive tid, sted og dagsorden. Såfremt der ønskes ekstraordinært valg af formand, skal kandidaternes navne være formanden i hænde senest 7 dage før mødet. 4) Der føres referat over de på såvel ordinære som ekstraordinære Landsmøder trufne beslutninger. Referatet underskrives af referenten samt mødets dirigent 5. Bestyrelsen 1) Valg af bestyrelse. Landsmødet vælger bestyrelse og formand. Bestyrelsen består af formand og 6 medlemmer. Formand samt 2 medlemmer er på valg på lige år. 4 medlemmer er på valg på ulige år. Der vælges 2 suppleanter, som er på valg hvert år. Der skal til enhver tid sidde mindst 2 bistandsværger og mindst 2 patientrådgivere i bestyrelsen. Bestyrelsen konstituerer sig selv med næstformand, kasserer samt sekretær. 10 LPD avisen

11 Nuværende vedtægter 2) Bestyrelsens arbejde Bestyrelsen varetager den daglige ledelse af foreningen. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og fordeler selv arbejdsopgaverne. Beslutninger i bestyrelsen træffes ved simpelt flertal, skriftligt, såfremt ét medlem måtte ønske dette. Bestyrelsesmøder afholdes efter behov, dog mindst 4 gange årligt. Sekretæren fører beslutningsreferat over bestyrelsesmøderne. Forslag til ændring Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og fordeler selv arbejdsopgaverne. Beslutninger i bestyrelsen træffes ved simpelt flertal, skriftligt, såfremt ét medlem måtte ønske dette. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. 3) Bestyrelsens arbejde er ulønnet. Omkostninger i forbindelse med bestyrelsesarbejdet dækkes. 6. Tegningsret Foreningen forpligtes udadtil ved underskrift af formanden eller, i dennes fravær, af næstformanden. Alle dispositioner over et bestemt beløb kræver dog bestyrelsens forudgående godkendelse. Bestyrelsen fastsætter selv størrelsen af det førnævnte beløb. Alle dispositioner over et bestemt beløb kræver dog bestyrelsens forudgående godkendelse, som angivet i forretningsordnen. 7. Regnskab og revision 1) Foreningens regnskab og kontingent følger kalenderåret. 2) Foreningens regnskab skal forud for hvert ordinært Landsmøde revideres af en regnskabskontrollant, som vælges på Landsmødet, jf. 4, stk.2, litra i. Regnskabskontrollanten påtegner årsregnskabet samt anfører de bemærkninger, som revisionen måtte give anledning til. 8. Ændring af vedtægter Forslag til ændring af vedtægter vedtages, såfremt 2/3 af samtlige tilstedeværende medlemmer stemmer herfor på Landsmødet. Forslag til vedtægtsændringer skal indsendes til formanden senest 1. februar. Forslag tilsendes medlemmerne senest samtidig med endelig indkaldelse til Landsmødet. 9. Opløsning af foreningen 1) Beslutning om landsforeningens opløsning kan kun træffes på et med dette formål indkaldt landsmøde. 2) Til vedtagelse kræves, at mindst 3/4 af samtlige tilstedeværende medlemmer stemmer herfor. 3) I tilfælde af foreningens opløsning tilfalder dens midler organisationer med beslægtede formål. Beslutning herom træffes af den afgående bestyrelse. Ændringerne blev vedtaget på Landsmødet på Hotel Scandic, København, den LPD avisen 11

12 Fremtidens psykiatri hvis blot jeg kunne bestemme 12 LPD avisen

13 Fagligt talt... Ved tanken om, at depression i år 2020 formodes at blive den næststørste folkesygdom på verdensplan, er det ikke for tidligt at komme i gang både med at behandle, men også på sigt at forebygge, så vores børn kan få et liv med en høj grad af livskvalitet i denne ellers til tider kaotiske og stressende verden, vi lever i. Fast besluttet på følgende citat, har jeg valgt at komme med følgende opfordringer: Opgiv aldrig håbet. Håb kan dø, men lad aldrig selve håbet ligge. Af Charlotte Adserballe Dahl Behandlingsgaranti: Behandlings, hva for noget? Ja, men hvornår? Én ting er, at der nu er sat en såkaldt deadline for, hvornår der skal være fastsat en diagnose. Efterfølgende kommer det naturlige spørgsmål Hvornår kan jeg eller mit barn komme i behandling? Tanken om, at have fået diagnosen svær depression, og behandlingen kan starte om 6 mdr.! Tænk, hvis man som forældre til et barn med nævnte diagnose, blot skal gå hjem med denne besked?! Det er ganske utilstedeligt og det gælder uanset, om der er tale om børn, unge under uddannelse eller voksne. Dette er et kerneområde, der i allerhøjeste grad skal have førsteprioritet. I kølvandet af denne fuldstændige manglende samfundsindsats for at imødekomme og opfylde behovene her og nu, vil skabe præcedens på længere sigt. De mennesker, som i dag venter på behandling, bliver over tid mere behandlingskrævende og vil på flere måder komme til at koste samfundet dyrt på længere sigt. Desuden vil det sprede sig som ringe i vandet, idet f.eks. også evt. pårørende vil have brug for behandling eks. i form af terapi efter et langt sygdomsforløb, hvor familien har følt sig magtesløs. Vores såkaldte velfærdssamfund kan ikke byde, at psykiske sygdomme i den grad bliver rangordnet så dårligt, og dermed indirekte er med til at underminere den tabubelagte situation, som adskillige familier og enkeltpersoner er ramt af og psykiske sygdomme i al almindelighed. Tabt arbejdsfortjeneste, opgivet studieforløb, dårlige skoleforløb med manglende undervisning på grund af fravær, hospitalsophold og stigning af socialunderstøttende borgere samt evt. opstart til misbrug og førtidspension, vil alt sammen være en regning, som samfundet skal betale, når vilkårene er så dårlige, som det er tilfældet i dag. For ikke at tale om de hjemløse, hvis antal er stærkt stigende, og hvor misbrug samt sindslidelser er et udbredt problem. I Projekt udenfor sørger man for at tage vare på de hjemløses behov, men med de midler de har, når det kun fra hånden til munden. Det handler om tilbud om et varmt måltid mad og evt. et tæppe, de hjemløse kan bruge, hvis det er koldt udenfor, hvor de skal sove. Nogen form for reel behandling i form af medicin eller anvisning til, hvor de hjemløse kan henvende sig i akutte tilfælde, er ikke inden for de midler, som gruppen arbejder med. Skamløst, at vi i et af de såkaldte lykkeligste lande, skal være vidende til et stadigt større antal hjemløse, ikke blot i form af en gammeldags landevejs vagabond, men med ganske almindelige mennesker, som ganske enkelt står af, da de ikke kan overskue situationen f.eks. med gæld, brudte familiebånd, arbejdsløshed og lign. Den gruppe er svær at nå, men for en såkaldt velfærdsstat, som vores, må det skinne igennem endog til respektive ressortministre, at skellet mellem fattig og rig er større end nogensinde før, og at ikke at forglemme, hvilket mange gør flere samstemmende ulykker kan skabe en opgivenhed, der enten kan udløse sygdom og for nogle være ensbetydende med, at man vælger at melde sig ud af samfundet. Hvor midlerne skal tages eller komme fra, må være op til regeringen at beslutte, men sikkert er det, at regningen vokser omvendt proportionalt med tilskud. Mao. desto mindre der tilfalder psykiatrien, desto større bliver samfundets omkostninger på ovenstående områder på længere sigt. Dertil kan føjes, at når depression menes at blive den næststørste folkesygdom på verdensplan i år 2020, da er vores siddende regering langt fra både at være på omgangshøjde med nuværende behandlings- LPD avisen 13

14 krævende situation og efterspørgsel, samt lysår fra at være på en ønskelig forkant med den kedelige udvikling, således at der evt. kunne etableres flere indsatser i form af forebyggende arbejde omkring psykiske lidelser. Er det ikke en social demokratisk regering vi har med vægt på begge ord, hvilket vores nuværende statsminister burde tage til overvejelse og lære af bla. set ud fra hendes forgænger Poul Nyrup Rasmussen s aktive indsats i foreningen Det Sociale Netværk. Behandlingstilbud: Siden 2012 er de psykiatriske afdelinger og skadestuer på landets sygehuse blevet nedlagt og erstattet af de psykiatriske centre inden for regionerne. Det betyder naturligvis for de fleste længere afstande mellem bopæl og behandlingssted. Primært er det dog, at behandlingens såkaldte tilbud er blevet indskrænket. Der tilbydes behandling inden for tidsperioder af henh. 3 elle 6 mdr. Mao. tilbuddene er udarbejdet med målgruppen stressramte med evt. depression til følge. En konkret målsætning for disse forløb er udarbejdet med faste konkrete tiltag for at få den enkelte behandlet. Tilbage står blot spørgsmålet: Hvad med de kronisk syge eller de personer, som ikke nødvendigvis er ramt af stress, men som lider af en alvorlig psykisk sygdom, der ikke kan behandles og raskmeldes efter 6 mdr.? Det fremgår ikke af regionernes hjemmeside, hvad der skal ske med disse patienter. Udover naturligvis at henvise til praktiserende læge, som kan viderehenvise til privat praktiserende psykiater. Men det er jo ikke samme form for behandlingstilbud. Dermed får de kronisk syge og øvrige sindslidende ikke mulighed for at komme i terapigrupper, gennemgå nøje udtænkte behandlingsforløb, som skulle skabe større indsigt i egen sygdom og administration af denne. Manglende tilbud til kronisk syge og generel sindslidelse er et overset område ved regionernes behandlingstilbud, som der bør rettes op på. Behandlingsform: Det er selvsagt svært at forestille sig, hvorledes en ny behandler af en sindslidende skal finde sted, uden komplikationer, hvis den sindslidende ikke kan forklare sig og sit forløb. Det kræver faktisk et ganske stort overblik og en plan på forhånd for samtalen, hvis der skal komme bare et nogenlunde udbytte ud af denne. Årsagen til dette skyldes naturligvis, at vi er underlagt beskyttelsen om overførsel af patientdata. Det skyldes både efter forlydende manglende IT-teknologi, imidlertid er et sådan system blevet udarbejdet. Man har fra dansk lovgivning imidlertid besluttet, at overførsel af patientdata fra den ene instans eller behandler til den anden ikke skal være muligt. Det er i de fleste tilfælde noget af en hæmsko både for patienten og behandleren. Det er kun i få tilfælde, at en borger ikke vil lade disse oplysninger være tilgængelig. Derfor bliver behandlingsformen besværliggjort både for den syge samt for det samlede behandlingsforløb fra en instans / behandler til en anden. Det er de færreste, som er ramt af en psykisk lidelse, og som nu i forbindelse f.eks. med regionernes behandlingstilbud nærmere sagt metoder, er i stand til at beskrive sin situation og årsag til, at de har brug for behandling. Hvorfor er der brug for denne berøringsangst og misbehandlet omsorg ved at lade disse oplysninger være uden for rækkevidde. Det bør være muligt at indføre teknologien, lade det være op til den enkelte eller pårørende at beslutte, at oplysninger ikke må gives videre, men ellers lade et fortløbende behandlingsforløb finde sted, ikke mindst i betragtning af, at flere og flere bliver henvist til privatpraktiserende, som ikke kender til vedkommendes sygdomsforløb. Derud over er det af afgørende betydning, at selve behandlingsforløbet evt. ind og ud af det offentlige system tager højde for det enkelte menneske. Således også behandlingen hos evt. privatpraktiserende læge eller psykiater, som i høj grad bør sætte sig ind i klientens problemområder. En måde at imødekomme dette kan være, at man som udøvende praktiserende psykiater eller psykolog på forhånd annoncerer elle informerer om, hvilken behandlingsteoretiske begreber, man arbejder med. Der er en væsentlig forskel på, hvorvidt det handler om den behovsmæssig, kognitive eller narrative terapi, der anvendes hvilket kan afstemmes efter den enkelte patients temperament. Kronisk syge og svær depression: Behandling uden medicin nogen påstår, at det er muligt! Omvendt ses det i medierne, at folk er blevet overmedicineret, hvilket ikke er en anbefaling til medicinbehandling. Men som med alle andre mediefokuserende emner, bør der skabes en højere grad af nuance. Det er muligt, at en let til mellemsvær depression, opstået inden for en overskuelig periode og evt. med en åbenlys stressfaktor, er mulig at behandle med samtaleterapi, motion, den rette kost,hvile og en forstående arbejdsgiver. Imidlertid tilhører f.eks. fællesbenævnelsen depression også både kroniske og svære depressioner, som i sidste ende kan handle om behandling med elektrochok. De udgør måske 10% af den samlet gruppe af depressive, men svarende til særdeles forringet livskvalitet fylder de mere. Især også fordi denne gruppe er meget svær at nå. Dels har regionerne afskåret dem fra ambulant behandling, hvorfor de må lade sig indlægge, hvis de skal have behandling, dels er nogen af dem afhængige af elektrochok, stærk medicin med dertilhørende bivirkninger (følelsen af at sidde i en osteklokke døgnet rundt og f.eks. ikke kunne sove eller falde til ro) samt manglende overskud og energi til at lade sin røst lyde. Der skal tages hånd om denne gruppe. Og det skal være på en respektfuld og medmenneskelig måde, således at de blot kan få spiren til et liv med glæde og lyst, når energien byder sig. Stærke kræfter skal sættes ind over for denne oversete gruppe. Besøgsvenner, rådgivning til mulige pårørende samt socialrådgivere, der har kendskab til patienten skal være støttepersoner for denne meget udsatte gruppe. 14 LPD avisen

15 Parallelbehandling: Inden for psykiatrien har man stadig ikke accepteret eller indset, at parallelbehandling er et nødvendigt faktum, som alle behandlere bør tage højde for. Stof- eller alkoholmisbrug blandt psykisk syge er et almindelig kendt problem, men kun enkelte steder i landet har man på projektplan forsøgt at varetage begge opgaver samtidigt. Spørgsmålet i denne sammenhæng er, hvad kom først hønen eller ægget? Er det på grund af misbruget, at personer bliver psykisk syg, eller er misbruget opstået som en konsekvens af den psykiske sygdom. Op mod 60% af alle psykiske syge formodes at have en eller anden form for misbrug. Det være sig alkohol eller stofmisbrug udover rygning. Det er tal, som skal tages alvorligt, idet et evt. alkoholmisbrug f.eks. kan være den direkte årsag til, at den syge ikke kommer i bedring, men fastlåses i sin sygdom. Desuden er indtagelse af psykofarmaka (receptmedicin) og store mængder af alkohol en meget dårlig cocktail, foruden voldsomme reaktionsmønstre og hallucinationer ved indtagelse af stoffer. Blandt bipolare vil f.eks. et overforbrug af alkohol i forbindelse med en manisk periode ofte forårsage, at personen efter et stykke tid ryger direkte ned i en svær depression. Når der er tale om et mere kronisk misbrug, er det ofte, at alkoholen bliver brugt til at forsvinde fra den svære virkelighed og dermed tager brodden af toppen for at kunne dulme og udholde den værste mentale koncentrationslejr. Samarbejde mellem misbrugsinstitutioner og psykiatrien bør være en naturlig behandlingsform af den enkelte misbruger. Dette samarbejde skal tages i betragtning ved enhver psykiatrisk behandlingsform, og regionerne bør sørge for, at samarbejdet finder sted, når der er brug for det hos den enkelte patient. Endvidere skal den sygdomsramte informeres grundigt i, hvilken virkning misbrug har samt anvises forskellige stressreducerende aktiviteter, som kan erstatte indtagelsen af alkohol eller stoffer Stigmatisering: Et af de største problemområder for folk, som bliver ramt af en psykisk sygdom, er den stigmatisering de oplever i deres omgivelser. Relationer, som de før følte sig trygge i, udviser pludselig en afstandstagen og tabuisering af deres tilstand. Undlader at kontakte dem, besøger dem ikke både under og efter indlæggelse og telefonen bliver død og mailkontakten forsvinder. Selv den tætte familie, vælger at vælge fra. For mange syge er det faktisk en af de største byrder oveni selve sygdommen. Hvor meget skal de fortælle og hvorfor er der ingen i familien, som forstår dem? Ofte er denne frygt faktisk et psykologisk fænomen, som står uden for den syge. Alastair Campbell - også kaldet opfinderen af spin og mørkets fyrste - er tidligere toprådgiver og spindoktor for Tony Blair. Med sin personlige historie som rambuk arbejder eks-spindoktoren på at få to emner på dagsordenen: Åbenhed om psykiske lidelser og ligestilling af det mentale og det fysiske helbred. Stigmatiseringen kommer på grund af folks frygt. Frygt for hvad det er. Frygt for at erkende, at man måske selv har en psykisk sygdom. Frygt for, hvad det gør ved andre mennesker. Om hvad der forhindrer psykiske lidelser i at blive anerkendt og accepteret som»rigtige«sygdomme, forklarer han:»jeg tror, det er uvidenhed. Og at folk føler, at de her emner er mere komplicerede, end de er. Ligesom folk har en fysisk sundhed, så har de også en mental sundhed. Hvorfor er det kompliceret og svært at forstå? Hvorfor tror mange, at mental sundhed er noget derovre.«han nævner skizofreni som en af de alvorligste psykiske sygdomme.»men hvis du spørger folk, der ikke har skizofreni inde på livet selv eller kender nogen, der har, så tror de, at skizofreni er noget med at lide af personlighedsspaltning, og at man går amok og slår folk ihjel. Men mange lever med deres skizofreni og har familie og arbejde og klarer sig med deres medicin og terapi. Andre har den så alvorligt, at de ikke kan gå på arbejde.«og han fortsætter.»nogle synes, det er skamfuldt at have depression, men ingen er skamfulde over at have kræft. Kræft blev før i tiden kaldt»the big C«(C for cancer, red.) Man fortalte ingen om det. Blev man syg af kræft, fortalte man højst, at man havde mistet arbejdet. De fordomme er blevet nedbrudt. Det er det, jeg prøver med»mental health«. At nedbryde alle barriererne, så der i fremtiden ikke vil være forskel på, om du ruller ind på hotellet her med et brækket ben, og hvis du siger: Jeg har taget fri fra arbejde et halvt år, fordi jeg er alkoholiker eller har fået depression, eller min søster er skizofren. Åbenheden vil hjælpe alle. Jeg kender folk med psykiske sygdomme, der siger, at stigmatiseringen og fordommene faktisk er værre end symptomerne. At de går på arbejde og ikke kan tale om deres sygdom. At de bliver nødt til at lyve.«artikel fra Psykiatrifonden. Arbejdsmarkedet: Kontakten og fastholdelse af et evt. job er ofte en stressfaktor, som den enkelte har svært ved at overskue, og som kan være med til at forlænge et evt. fravær på grund af sygdom. Spørgsmålet om, hvorvidt den syge skal oplyse jobbet om sin sygdom, er ofte behæftet med angst og usikkerhed. Og der er god grund til denne frygt. Over halvdelen af personer på arbejdsmarkedet udtaler, at de ikke ønsker at samarbejde med en person, som lider af skizofreni. Og ikke mindre end hver tredje udtaler, at de nødigt vil arbejde med en kollega, som har diagnosen LPD avisen 15

16 depression. Skræmmende tal! Ikke mindst fordi, rigtig mange mennesker, som lider af skizofreni, sagtens kan varetage et job, uden omgivelserne vil kunne observere, at personen har en psykisk sygdom. Endvidere har hver anden familie i Danmark på et eller andet tidspunkt, haft depression tæt inde på livet det være sig i de tætte relationer såsom familie, fritid eller job. Tabuerne florerer derfor gunstigt på arbejdsmarkedet, hvilket ofte kan skyldes uvidenhed og især naturligvis manglende forståelse for den syges situation. Usikkerheden blandt de ansatte syge som andre bør derfor have klare rammer for, hvilke forholdsregler virksomheden tager ved sygefravær hos psykisk syge, værdier omkring en tilbagevenden til jobbet samt en personalepolitik, som blandt ledere og ansatte tager hensyn til den syges situation evt. med f.eks. nedsat tid i starten, graden af åbenhed, opmærksomhed på evt. stressfaktorer og fælles planlægning af arbejdet med opfølgning. Medierne: Der synes at være en voksende interesse i medierne omkring målgruppen psykisk syge. Div. TV-kanaler kappes om seernes opmærksomhed omkring emnet, hvilket til tider kan ske ved mere eller mindre kontroversielle udsendelser. Opskrifter og udtalelser om, hvorvidt sygdommene kan forsvinde ved korrekt kost, motion eller simpel samtaleterapi, er nogle af de elementer, som udsendelserne har drejet sig om. Optakten til denne stigende interesse og opmærksomhed kan delvist findes tilbage til Maj 2012, hvor DR i samarbejde med foreningen En af os sendte to udsendelser, der handlede om psykiske sygdomme. Konceptet var hentet hjem fra England, og gik ud på, at 10 personer deltog i et eksperiment, hvor de skulle tackle forskellige udfordringer, og hvor tre såkaldte eksperter skulle gætte, om og i givet fald, hvilken diagnose deltagerne havde. Også seerne kunne på foreningens hjemmeside give deres bud på, hvem der led af hvilken sygdom. Det var det rene cirkus. De såkaldte eksperter ramte forbi hos næsten alle og tilbage kunne seerne sidde med endnu en tanke om, at psykiatrien ikke havde styr på noget som helst. Dette var i yderste konsekvens endnu en måde at skabe tabuer omkring psykisk syge. Og dette til trods for, at DR udtalt af studieværten Peter Qvortrup Geisling var særdeles tilfreds med seerinteressen. Formålet med udsendelsen var naturligvis at vise, at psykisk syge ikke er anderledes end andre personer, og at de derfor ikke kan stemples som værende gale. Nu skal det dog dertil siges, at de fleste af de medvirkende havde haft en psykisk sygdom, og derfor var mere normale end gale. Og det er jo netop gale aspektet, der er fremhæftende i forbindelse med de tabuer, og som florerer blandt den almindelige befolkning. Medierne bærer således brænde til bålet. Det sker dagligt både med avisoverskrifter, hvor psykisk syge personer er årsag til alskens ulykker, men også med udtalelser fra f.eks. psykologer, som mener, at psykiske sygdomme kan tales væk. (Mon ikke det er fordi, de øjner en stor potentiel målgruppe). For at få reduceret denne tabuiserede mediebevågenhed, bør presseloven indeholde de samme regler som f.eks. i Sverige. Dér er det ikke tilladt at skrive, hvorvidt den enkelte er psykisk syg. For hver gang en avisoverskrift omhandler episoder, hvor psykisk syge er involveret, dannes endnu en mangfoldighed af tabuer omkring psykisk syge. Derfor bør pressefriheden omkring denne diskriminering indskrænkes. Psykisk syge blandt kriminelle: I 2012 udtalte formanden for fængselsbetjente, at personalet i landets fængsler ikke var gearet til at tackle psykisk syge blandt de indsatte. Og dette til trods for, at omkring 2/3 af de indsatte formodes at have diagnosen psykisk syg. Årsagen til denne udtalelse kom på baggrund af en række gennemførte selvmord blandt indsatte rundt om i landets fængsler. Også en kvindelig advokat udtalte, at regeringen var klar over problemet, havde haft et udvalg til at kigge på det, men Der sker bare ikke noget som hun udtalte. Én ting er, at skulle afsone en straf, og til tider vel ofte i et barsk miljø. Men hvis den enkelte endvidere lider af skizofreni, depression eller bipolar med de dertilhørende anfald, synes dette umenneskeligt, hvis ikke, der finder en behandling sted. Fængselspersonalet bør derfor som minimum blive introduceret i, hvilke symptomer der er gældende for de mest almindelige psykiske sygdomme, således, at de bogstaveligt kan være på vagt, når der evt. er konfrontationer eller tegn på udsving hos den indsatte. Den faglige kapacitet og løbende behandling af de indsatte med psykisk sygdomme, skal varetages af en læge/psykiater og en sygeplejerske, som bør være tilknyttet alle fængsler i landet. Foreningssamarbejde: Danmark er et foreningsland. En arv vi har fået fra Grundtvig. Men det er ganske besynderligt, at inden for så prekært et område som psykisk syge, har vi så mange foreninger, som arbejder for samme sag. I teorien er det naturligvis prisværdigt, men i praksis reducerer det udbyttet. Hvorfor etablere flere organisationer, hjemmesider, specialister tilknyttet forskellige foreninger, hvor budskaberne er de samme: At hjælpe psykisk syge? Der burde i højere grad kunne finde en koordination sted, således at styrkerne fra den ene forening danner grundlag for den anden forenings svaghed og vise versa. Nogle har royale protektorer, andre har ikke. Hvorfor skal det være sådan? Hvorfor slår disse foreninger sig ikke samme og danner en fælles front, som målrettet kan arbejde for de budskaber, som de i dag sender ud til deres medlemmer, og som de gennem udvalgsarbejde forsøger at komme igennem med over for de politiske beslutningstagere og dermed også de økonomiske midler?. Hvorfor ikke lave en samlet forening med fælles formål : 16 LPD avisen

17 Bedre psykiatri for Danmark og lade denne være indbefattet de forskellige former for psykiske sygdomme, og dermed danne fælles front op mod myndighaverne og deres beslutninger og dermed økonomiske midler?. Værktøjer til selvhjælp: Både i forbindelse med terapigrupper inden for konkrete målgrupper, men ikke mindst som hjælp til selvhjælp vil forskellige former for redskaber og modeller/anvisninger være en støtte for, at psykisk sygdom kan overvindes og livskvaliteten kan genetableres. Flere amerikanske og engelske hjemmesider indeholder forslag til forskellige værktøjer, som anviser den enkelte i, hvorledes både store og små problemer kan tackles både i hverdagen, blandt ens relationer og på længere sigt. Siderne henvender sig også til pårørende, som kan få gode råd om problemløsninger alene eller i fællesskab med den sygdomsramte. Blandt de mennesker, som har overskuddet til dels selv at tage vare på sin sygdom, de behandlere, som mangler input til et fortsat forløb for sine patienter samt til pårørende, vil sådanne værktøjer være anvendelige som støtteforanstaltninger og indsigt i at opnå en større selvforståelse, indsigt i sygdommen samt ikke mindst som støtte i hverdagen, når f.eks. div. symptomer af sygdommen er vanskelige at håndtere. Hukommelsestab, koncentrationsbesvær, manglende empati, manglende selvtillid, stressfaktorer osv. er alt sammen konkrete symptomer, som kommer i kølvandet af en psykisk lidelse. Til overvindelse og afhjælpning af disse, vil en hjemmeside med relevante værktøjer evt. udarbejdet af et forum med relevante eksperter være en givtig indsats. Kosten: Danmark er det land i Norden, som lægger mindst vægt og opmærksomhed på kosten, når det gælder sammenhængen til psykisk sygdom. Især Finland er rigtig langt inden for dette område, og har det som en naturlig del af deres behandlingsform og rådgivning, at korrekt kost og evt. kosttilskud er væsentligt. Enkelte institutioner herhjemme arbejder efter samme kostråd, som i de øvrige nordiske lande. F.eks. satte Juvelhuset i Herlev botilbud til voksne med sindslidelser Kost og Sindslidelse på dagsordenen som et indsatsområde helt tilbage i år På denne baggrund blev der udarbejdet en rapport En Tur i Det Grønne skrevet af Svend Rybner, En meget informativ og til dels komprimeret rapport, som primært henvender sig til fagfolk, for efterfølgende at LPD avisen 17

18 kunne drage fordel af erfaringerne i Juvelhuset og derud af udarbejde informationsmateriale og give rådgivning til sine patienter. Løsninger for livet viden om livsstil er et andet projekt, som flere psykiatriske afdelinger landet over, tidligere har tilbudt de indlagte. Over ca. fem gange blev materialet gennemgået sideløbende med gode råd fra typisk en sygeplejerske og en ernæringsekspert. Dette er absolut et seriøst forsøg på, at sammenkoble kost og sindslidelser, men det faktum, at visse fødevarer har en mere gavnlig effekt ved div. signalstoffer i hjernen i forhold til andre, er der ikke taget højde for i sidstnævnte koncept. Det er værd at påpege, at både sammensætning af en korrekt kost med de rigtige næringsstoffer samt evt. indtagelse af kosttilskud, vil kunne skabe en måske mere ligevægtig balance i humøret hos den syge, samt forhindre for store udsving ved f.eks. indtagelse af for meget sukker, koffein eller andre mere eller mindre stimulerende stoffer. Specialisering inden for dette område f.eks. blandt ernæringseksperter og samarbejde med det sociale sundhedsvæsen for behandling af psykisk syge vil være oplagt. Patientuddannelse: Flere kommuner landet over (ca. 70 stk.) udbyder kurset Lev med kronisk sygdom som en såkaldt patientuddannelse. Psykiske sygdomme fylder ikke meget i dette koncept, hvorfor Sundhedsstyrelsen, som er ansvarlig udbyder, fra efteråret 2013 udbyder kurser i Angst og depression. Kommunen står for kurserne og der er ca personer pr. hold både psykisk syge og pårørende - forår og efterår. Målsætningen er, at den enkelte skal lære at tage hånd om sin sygdom bla. ved at sætte mål, lave handlingsplaner, etablere rutiner osv. Alt sammen information, rådgivning, samvær og værktøjer til at tackle psykisk sygdom. Kurset er i sin opstart, men væsentligt er, at det bliver udbredt både til flere kommuner, og til enkeltpersoner, der kan have gavn af denne uddannelse (syge som pårørende). Dette kan naturligt ske i forbindelse med behandling hos den praktiserende psykiater, men primært i forbindelse med div. behandlingsinstitutioner, hvor henvisning bør være en naturlig del af det videre forløb for den sindslidende i kampen om at komme videre. bør alle være opmærksomme på de symptomer, som ofte optræder hos den selvmordstruede. Tanker om selvmord indfinder sig oftest, når den syge er på vej ud af en evt. depression, og ikke under den sværeste periode, hvilke for omgivelserne ofte kan være uforstående, og dermed være med til at overse problemet. I de sværeste perioder, vil den enkelte simpelthen ikke have overskud eller styrke til at gennemføre handlingen. Derimod dukker tankerne omkring selvmord ofte op, når perioden er overstået, og tanker om igen at skulle komme på højkant og indhente det forsømte, samt den tyngende skyldfølelse i forbindelse med den overstået svære tid, kan være årsag til given op og dermed manglende livsmod. De pårørende kan gøre meget i denne forbindelse. De dunkle tanker om, at den enkelte føler sig til besvær, mangler selvtillid til at komme videre og ikke kan se kvaliteten i livet kan i nogen grad afhjælpes, hvis de pårørende accepterer situationen og giver udtryk for kærlighed, tid og ikke mindst tålmodig i forbindelse med den enkeltes forsøg på, at komme tilbage til livet. Bedre information til at læse tegn på selvmord, er væsentligt. Dette bør gives både i forbindelse med udskrivelse fra psykiatriske afdelinger, men også i forbindelse med ambulant behandling hos psykiater eller psykolog og i pårørendegrupper. Bedre Psykiatri er en pårørendeforening til psykisk syge deres budskaber bør være indeholdt i fremtidens psykiatribehandling. Tallene taler desværre for sig selv, og risikoen for at de stiger er stor under nuværende forhold. I august kommer regeringens psykiatriudvalg med deres rapport om fremtidens psykiatri efterfulgt af regeringens egen handlingsplan på området. Vi kan bare ønske, at de tænker som os andre: Fat mod. Alle kan tabe modet, men lad det ikke ligge og lad det gælde for os alle i kampen om bedre livskvalitet. Selvmord: Hvert år forsøger danskere at begå selvmord. Desværre lykkes det for 700 personer. Af disse er de 9 ud af 10 mennesker, som lider af en psykisk sygdom. Selvmord er både opgivelse, men også et råb om hjælp til omgivelserne. Og for at redde liv, skal der liv til. Personer såsom pårørende, fagfolk, eksperter, behandlere, telefonlinjer, 18 LPD avisen

19 Fagligt talt... Mens vi venter på rapporten fra regeringens psykiatriudvalg Tvang og økonomi - hænger det sammen? Af Susan Lundgren, og Erik Dahlgaard I Politikken har vi i den seneste tid kunne følge en artikelserie, som har formidlet en debat mellem Dansk Psykiatrisk Selskabs formand Thomas Middelboe og næstformanden for 71 tilsynet Karen Klint (S). Herunder følger uddrag af artiklerne: Baggrunden for debatten er nye tal fra Statens Serum Institut hvor af det fremgår, at 715 bæltefikseringer i 2012 varede længere end 48 timer. I perioden har det årlige tal aldrig været så højt, men ligget mellem yderpunkterne 557 og 696 langvarige bæltefikseringer. Samtidig viser tallene, at i alt psykiatriske patienter blev spændt fast i bælte i Det tal er marginalt højere end samtlige årlige tal fra perioden , hvor spændet har ligget mellem og bæltefikserede patienter. Men set fra psykiaternes stol ser virkeligheden anderledes ud. Politikken har spurgt Ledende overlæge Thomas Middelboe fra Psykiatrisk Center København, som er formand for Dansk Psykiatrisk Selskab. Han taler dermed på vegne af landets psykiatere: Tallene om bæltefiksering kan være udtryk for, at personalet er presset, og at det miljø, som patienten skal fungere i, er så belastende, at det oftere kommer til den type fysisk magtanvendelse under indlæggelse«, siger Thomas Middelboe og fortsætter: LPD avisen 19

20 »Det er en kedelig udvikling, og jeg synes det peger på vigtigheden af at få styrket både indsatsen for at skabe andre og jeg så inderligt gerne at antallet faldt sammen med bru-»tvangsfiksering er meget indgribende overfor patienterne, strategier under indlæggelse til at forebygge og håndtere de gen af tvang i psykiatrien i det hele taget. Men det er klart, at svært syge patienters affekt, aggression og eventuelle selvskade«. nye metoder, så vi ikke oplever, at flere patienter risikerer at mindre tvang er nødt til at gå hånd i hånd med indførelsen af gøre skade på sig selv og de mennesker, der er omkring dem«, Han uddyber at hensynet til patienterne altid vejer tungest, siger sundhedsminister Astrid Krag. uanset om fikseringen foretages på grund af for lidt personale. Han giver politikerne ansvaret for, at de psykiatriske afdelinger ikke har nok folk til at håndtere kritiske situationer hvorefter regeringen vil præsentere»en langsigtet plan for Hun afventer en rapport fra regeringens psykiatriudvalg, uden at bruge bæltet den fremtidige udvikling og udbygning af hele psykiatriområdet«. Planen vil også rumme initiativer til at nedbringe bru- Næstformanden for 71 udvalget, socialdemokraternes gen af bæltefiksering. psykiatriordfører Karen Klint fastslår, at det er et klokkeklart brud på psykiatriloven når opkørte patienter på de lukkede Karen Klint kommer i sit indlæg med en opfordring: afdelinger bliver bæltefikseret i situationer, hvor mere personale kunne have forhindret konflikten i at eskalere pårørende og andre til at indberette det til 71 tilsynet, når Jeg vil gerne anbefale psykiatere, plejepersonale, patienter, der er eksempler på, at patienter bliver bæltefikseret, fordi der Der er helt klare spilleregler i loven for, hvornår du må spænde patienter fast i et bælte. Det må du aldrig gøre på grund af på det og få det stoppet. Så må regionerne, der driver psy- er for lidt personale på afdelingen. Så kan vi jo tage handling ressourcemangel. Bæltefiksering på grund af personalemangel er ulovlig. Loven forpligter læger og øvrigt personale til at lukkede afdelinger. kiatrien, jo forholde sig til, om de har fjernet ressourcer fra de bruge de mindst indgribende metoder. Du må bæltefiksere, Denne opfordring vil vi, fra foreningens side, gerne opfordre både patientrådgivere og bistandsværger til at når en person er til fare for sig selv eller sine omgivelser. Du må aldrig gøre det, fordi der er for lidt personale på afdelingen til at håndtere en kritisk situation. mænd har fri og uhindret adgang til afdelingerne, hvis vi reagere på. Da vi jo som de eneste professionelle læg- har klienter der, påhviler der os en særlig forpligtigelse til Thomas Middelboe udtaler: Patientens retssikkerhed er at råbe vagt i gevær hvis vi observere en sådan lovstridig meget høj omkring tvangsforanstaltningerne, og vi følger sammenhæng. Vi har jo ( ligesom lægerne) til opgave, at loven meget meget nøje. Han fortsætter: gøre os selv overflødige. Vi samler gerne henvendelserne (og anonymisere, hvor det måtte ønskes) og videresender Det er ikke kun på de psykiatriske afdelinger ved hospitalerne, at personalet har for travlt til at give tilstrækkelig omsorg dem til 71 tilsynet. og behandling, siger Thomas Middelboe. Mangel på tid er Du kan læse artiklerne i deres helhed på : også udbredt i den ambulante behandling, hvor patienter dk/indland/ece /klager-over-tvang-i-psykiatrienoverlaegen-faar-naesten-altid-ret/ ikke er indlagt, men møder op på distriktspsykiatriske centre til samtaler og behandling. LPD har set på tiltag, der måske kan nedbringe»vi ser patienterne måske en gang hver 14. dag eller en gang anvendelse af tvang og foranstaltningsdomme om måneden. Hvis der nu var tid til at tale med patienten tre I vores kreds ser vi til fra første parket, da vi jo netop bliver gange om ugen, så ville vi meget bedre kunne følge patienten og forhindre, at patienten for eksempel holder op med læggelse, behandling eller fiksering på en psykiatrisk af- involveret, hvis en borger oplever en tvangsmæssig ind- at tage sin medicin og bliver så dårlig, at vedkommende må deling, eller af retten bliver idømt en anbringelsesdom. Vi indlægges på en presset psykiatrisk afdeling«, siger Thomas ser således i dagligdagen mange eksempler på situationer Middelboe. og handlinger, som fører til tvang. Vi har ligesom de øvrige faglige aktører på området en grundlæggende erkendelse Vi er forpligtet af loven på to sider: Vi er forpligtet til at beskytte de syge så de ikke skader sig selv og vi er forpligtet til af at søge efter måder hvorpå tvangen kan begrænses af, at tvang kan være nødvendigt, men vi er også optaget ikke at bruge tvang af ressourcemæssige årsager. Når vi ikke mest muligt. Vi håber med dette for øje at den snart ventede regeringsrapport med bud på fremtidens psykiatri har tilstrækkelige ressourcer til at opfylde begge disse krav samtidigt og vi vælger naturligvis at beskytte patienterne. kommer ind på nogle af følgende temaer: Jeg mener at ansvaret for dette problem ligger hos de bevilgende myndigheder, og ikke hos det personale, som er sat til Strukturelle forhold. at agere i dette felt. I de sidste årtier er indsatsen overfor patienter med svære sindslidelser i stor udstrækning overgået til ambulant distriktspsykiatri og den kommunale socialpsykiatri. Sundhedsminister Astrid Krag har også været spurgt og har svaret skriftligt: 20 LPD avisen

Vedtægter for Frivilligcenter Kerteminde

Vedtægter for Frivilligcenter Kerteminde Vedtægter for Frivilligcenter Kerteminde 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er: Frivilligcenter Kerteminde Foreningens hjemsted er: Kerteminde Kommune 2 Formål Foreningen har som formål: - At støtte og

Læs mere

VAOB. Vestsjællands Aktive Ordblinde. Vedtægter

VAOB. Vestsjællands Aktive Ordblinde. Vedtægter VAOB Vestsjællands Aktive Ordblinde Vedtægter Vedtægter for foreningen Vestsjællands Aktive Ordblinde (VAOB). 1: Navn & Hjemsted. Stk. 1: Foreningens navn er Vestsjællands Aktive Ordblinde i daglig tale

Læs mere

Vedtægter fo foreningen *Gentofte vågetjeneste

Vedtægter fo foreningen *Gentofte vågetjeneste Vedtægter fo foreningen *Gentofte vågetjeneste Vedtægter for foreningen "Gentofte vågetjeneste" 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er "Gentofte vågetjeneste". Stk. 2. Foreningens hjemsted er

Læs mere

PATIENTFORENING. Ectodermal Dysplasi. Vedtægter. Bestyrelsen V E D T A G E T P Å G E N E R A L F O R S A M L I N G D. XX XX XXXX

PATIENTFORENING. Ectodermal Dysplasi. Vedtægter. Bestyrelsen V E D T A G E T P Å G E N E R A L F O R S A M L I N G D. XX XX XXXX PATIENTFORENING A Ectodermal Dysplasi Vedtægter Bestyrelsen 2010 V E D T A G E T P Å G E N E R A L F O R S A M L I N G D. XX XX XXXX Indholdsfortegnelse Vedtægter:...3 1 Navn:...3 Hjemsted:...3 Foreningens

Læs mere

Vedtægter foreningen Samtaleboblen 28.februar 2011

Vedtægter foreningen Samtaleboblen 28.februar 2011 Vedtægter foreningen Samtaleboblen 28.februar 2011 Navn og hjemsted 1 Foreningens navn er samtaleboblen og hjemsted Odense Formål 2 Foreningens virke bygger på et tredelt fundament: 1) Folkeoplysning -

Læs mere

Vedtægter for Foreningen Glostrup Kulturhus

Vedtægter for Foreningen Glostrup Kulturhus Vedtægter for Foreningen Glostrup Kulturhus Som vedtaget den 25/2 2016 1 Navn og hjemsted Stk. 1: Foreningens navn er Foreningen Glostrup Kulturhus. Stk. 2: Foreningen Glostrup Kulturhus har hjemsted i

Læs mere

FORSLAG TIL VEDTÆGT FOR FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGER

FORSLAG TIL VEDTÆGT FOR FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGER FORSLAG TIL VEDTÆGT FOR FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGER Som en hjælp til nye foreninger, har Center for Kultur, Idræt og Sundhed udarbejdet et forslag til, hvordan en foreningsvedtægt kan opbygges.

Læs mere

VEDTÆGTER AALBORG KLATREKLUB stiftet 01.10.1991

VEDTÆGTER AALBORG KLATREKLUB stiftet 01.10.1991 VEDTÆGTER AALBORG KLATREKLUB stiftet 01.10.1991 1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Aalborg Klatreklub, og dens hjemsted er Aalborg Kommune. 2 Formål Klubbens formål er at varetage klatring

Læs mere

Vedtægter for foreningen FrivilligCenter Næstved.

Vedtægter for foreningen FrivilligCenter Næstved. Vedtægter for foreningen FrivilligCenter Næstved. 1. Foreningens navn, formål og hjemsted Foreningens navn er FrivilligCenter Næstved. Hjemsted er Næstved Kommune. Foreningens formål er at skabe de bedst

Læs mere

Transvestitforeningen i Danmark TiD

Transvestitforeningen i Danmark TiD Vedtægt for Transvestitforeningen i Danmark TiD I. Navn 1. Foreningens navn er Transvestitforeningen i Danmark forkortet TiD. Stk. 2. Foreningen skal være registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Læs mere

Vedtægter for Foreningen Styregruppens Støtter

Vedtægter for Foreningen Styregruppens Støtter $1 Foreningens navn: Foreningens navn er Styregruppens Støtter (SGS) $2 Formål og pligter: Foreningens formål er at bistå Styregruppen, der arbejder for en sydlig linjeføring af en kommende Rute A26, som

Læs mere

Vedtægter for Tåstrup Gymnastik forening. Pr. Februar 2012

Vedtægter for Tåstrup Gymnastik forening. Pr. Februar 2012 for Tåstrup Gymnastik forening Pr. Februar 2012 Vedtægter. 1 Navn og hjemsted. Foreningens navn er, og dens hjemsted er Høje Taastrup Kommune. 2 Formål. Foreningens formål er, at udbrede kendskabet og

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FRIVILLIGCENTER NYBORG

VEDTÆGTER FOR FRIVILLIGCENTER NYBORG VEDTÆGTER FOR FRIVILLIGCENTER NYBORG 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Frivilligcenter Nyborg. Foreningens hjemsted er Nyborg Kommune. 2 Formål Foreningen har som formål: At drive Frivilligcenter

Læs mere

Vedtægter for foreningen Danske Hospitalsklovne

Vedtægter for foreningen Danske Hospitalsklovne Vedtægter for foreningen Danske Hospitalsklovne 1. Foreningens navn Foreningens navn er Danske Hospitalsklovne. Foreningen anvender navnet Danish Hospital Clowns i internationale sammenhænge. 2. Foreningens

Læs mere

1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Sejlklubben Hundige Strand (S.H.S.). Dens hjemsted er Hundige Havn i Greve kommune.

1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Sejlklubben Hundige Strand (S.H.S.). Dens hjemsted er Hundige Havn i Greve kommune. VEDTÆGTER 1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Sejlklubben Hundige Strand (S.H.S.). Dens hjemsted er Hundige Havn i Greve kommune. 2 Foreningens formål Foreningens formål er at varetage medlemmernes

Læs mere

Vedtægter for ADOPTEREDE 30+

Vedtægter for ADOPTEREDE 30+ Vedtægter for ADOPTEREDE 30+ 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Adopterede 30+. Foreningens hjemsted er sekretærs adresse. 2 Foreningens formål At skabe et fortroligt forum, hvor MEDLEMMERNE kan dele

Læs mere

Vedtægter for Loddenhøj Jollelaug

Vedtægter for Loddenhøj Jollelaug Vedtægter for Loddenhøj Jollelaug J.nr. 11171 ESB/rwh side 1 1. NAVN OG HJEMSTED 1. Foreningens navn er Loddenhøj Jollelaug. 2. Loddenhøj Jollelaug er stiftet den 29. febr. 2012. 3. Jollelaugets hjemsted

Læs mere

VEDTÆGTER. For beboer repræsentationen Vestervang 2A-6B, Roskilde vej 185A-185B og Valby Langgade 258 og 260

VEDTÆGTER. For beboer repræsentationen Vestervang 2A-6B, Roskilde vej 185A-185B og Valby Langgade 258 og 260 VEDTÆGTER For beboer repræsentationen Vestervang 2A-6B, Roskilde vej 185A-185B og Valby Langgade 258 og 260 1 NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Vesterled beboerrepræsentation efterfølgende kaldet Foreningen.

Læs mere

FOTOKLUBBEN KRONBORG

FOTOKLUBBEN KRONBORG FOTOKLUBBEN KRONBORG Vedtægter 1 Navn Klubbens navn er: FOTOKLUBBEN KRONBORG. 2 Formål Klubbens formål er at fremme interessen for fotografering. Klubben favner bredt - så alle kan være med - og udøver

Læs mere

Vedtægter for Coronet Club Danmark / www.coronetclub.dk. 1. Klubbens navn, adresse og mærke: Klubbens navn er Coronet Club Danmark / coronetclub.dk.

Vedtægter for Coronet Club Danmark / www.coronetclub.dk. 1. Klubbens navn, adresse og mærke: Klubbens navn er Coronet Club Danmark / coronetclub.dk. Vedtægter for Coronet Club Danmark / www.coronetclub.dk. 1. Klubbens navn, adresse og mærke: Klubbens navn er Coronet Club Danmark / coronetclub.dk. Adressen er den til enhver tid siddende formands adresse.

Læs mere

Norsminde Sejlklubs adresse er den til enhver tid siddende formands private adresse.

Norsminde Sejlklubs adresse er den til enhver tid siddende formands private adresse. VEDTÆGTER FOR: Norsminde Sejlklub 1 KLUBBENS NAVN OG HJEMSTED Klubbens navn er Norsminde Sejlklub. Dens hjemsted er Odder kommune. Norsminde Sejlklubs adresse er den til enhver tid siddende formands private

Læs mere

Forslag til nye Vedtægter

Forslag til nye Vedtægter Snekkersten Borgerforening Forslag til nye Vedtægter Vedtægter for Snekkersten Borgerforening (SBF) 1. Foreningens navn og hjemsted. Foreningens navn er Snekkersten Borgerforening og den er stiftet den

Læs mere

V E D T Æ G T E R F O R KLITTENS BORGERFORENING. 2. Foreningens hjemsted er Ringkøbing-Skjern kommune, og adressen er c/o formanden.

V E D T Æ G T E R F O R KLITTENS BORGERFORENING. 2. Foreningens hjemsted er Ringkøbing-Skjern kommune, og adressen er c/o formanden. V E D T Æ G T E R V E D T Æ G T E R F O R KLITTENS BORGERFORENING 1. Foreningens navn er KLITTENS BORGERFORENING. 2. Foreningens hjemsted er Ringkøbing-Skjern kommune, og adressen er c/o formanden. 3.

Læs mere

Vedtægter for Blovstrød Løverne

Vedtægter for Blovstrød Løverne Vedtægter for Blovstrød Løverne Stiftet den 15. december 1980 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Blovstrød Løverne. Dens hjemsted er Allerød Kommune. 2 Foreningens formål Blovstrød Løvernes formål

Læs mere

Vedtægter for Ganløse Fitness Klub

Vedtægter for Ganløse Fitness Klub Vedtægter for Ganløse Fitness Klub 1 Klubbens navn, hjemsted og hjemmeside Stk. 1 Klubbens navn er Ganløse Fitness Klub. Stk. 2. Klubbens hjemsted er Egedal Kommune. Stk. 3. Klubbens hjemmeside er www.ganløsefitnessklub.dk

Læs mere

Vedtægter for Spejderne i Ringsted. 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet.

Vedtægter for Spejderne i Ringsted. 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet. Vedtægter for Spejderne i Ringsted 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet. 2: FORMÅL Samrådets formål er at varetage de tilsluttede enheders

Læs mere

3. at oplyse offentligheden om det ateistiske synspunkt og derved mindske fordommene imod ateister

3. at oplyse offentligheden om det ateistiske synspunkt og derved mindske fordommene imod ateister Vedtægter Navn, hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Ateistisk Selskab (på engelsk: "Danish Atheist Society") Foreningens hjemsted afgøres af bestyrelsen 2 Foreningens formål er: 3 1. at være en forening

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Falen af 1973

Vedtægter for Grundejerforeningen Falen af 1973 Vedtægter for Grundejerforeningen Falen af 1973 Som vedtaget den 26. april 2014 1 Navn og hjemsted Stk. 1: Foreningens navn er Grundejerforeningen Falen af 1973 Stk. 2: Foreningen har hjemsted Falen i

Læs mere

VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE

VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE 1 Foreningen navn er Støtteforeningen for Kellers Minde. Foreningens hjemsted er H.O.Wildenskovsvej 10,7080 Børkop. 2 Foreningens formål er.: 1. at udbrede

Læs mere

Klubbens Love & Vedtægter

Klubbens Love & Vedtægter Klubbens Love & Vedtægter 1 Foreningens navn og hjemsted: Foreningens navn er Dart Odense. Dens hjemsted er Odense kommune. 2 Foreningens formål: Foreningens formål er at dyrke dartspil, samt at udbrede

Læs mere

VEDTÆGTER FOR 1 NAVN OG HJEMSTED 2 FORMÅL 3 MEDLEMMER 4 GENERALFORSAMLING

VEDTÆGTER FOR 1 NAVN OG HJEMSTED 2 FORMÅL 3 MEDLEMMER 4 GENERALFORSAMLING VEDTÆGTER FOR FRIVILLIGTHY Frivilligcenter og Selvhjælp 1 NAVN OG HJEMSTED FRIVILLIGTHY Frivilligcenter og Selvhjælp Thisted kommune 2 FORMÅL Organisationen er en frivillig, social og kulturel sammenslutning,

Læs mere

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening DATO/REFERENCE 28. september 2012 JOURNALNUMMER Foreningens navn og hjemsted. 1. Foreningens navn er Roskilde Universitets Alumneforening The Alumni Society

Læs mere

Love & Vedtægter. Side 1 af 6

Love & Vedtægter. Side 1 af 6 Love & Vedtægter Forening og formål 1 Foreningen navn er Kastrup Gymnastik Forening af 1966 (KG66) herefter kaldet foreningen. Foreningens hjemsted er Tårnby Kommune. Foreningen er stiftet den 9. november

Læs mere

Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer 2016

Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer 2016 Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer 016 1 ) Der stemmes samlet om de mærkede ændringer i 3 stk.1 og 3 stk. 5 ) Der stemmes samlet om de mærkede ændringer i 5 stk. 1, 5 stk. og 6 stk. 3 pkt. 6c Gældende

Læs mere

for Atletikforeningen Fremad Holbæk

for Atletikforeningen Fremad Holbæk atletikforeningen Fremad Holbæk Vedtægter for Atletikforeningen Fremad Holbæk Stiftet den 21. marts 1930 1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Atletikforeningen Fremad Holbæk. Dens hjemsted

Læs mere

Foreningsvedtægter for Sydfyns Linedancers

Foreningsvedtægter for Sydfyns Linedancers Foreningsvedtægter for Sydfyns Linedancers Navn og hjemsted: Foreningen Sydfyns Linedancers Linedance for Joy er stiftet d. 26. August 2009 og har hjemsted i Svendborg Kommune. På den årlige ordinære Generalforsamling

Læs mere

Vedtægt for foreningen Rødskebølle Jagtforening. 1 Navn og hjemsted. 2 Foreningens formål. 3 Foreningens medlemskab af Danmarks Jægerforbund

Vedtægt for foreningen Rødskebølle Jagtforening. 1 Navn og hjemsted. 2 Foreningens formål. 3 Foreningens medlemskab af Danmarks Jægerforbund Vedtægt for foreningen Rødskebølle Jagtforening Foreningens navn er Rødskebølle Jagtforening Foreningens hjemsted er Svendborg Kommune. 1 Navn og hjemsted 2 Foreningens formål Foreningens formål er at

Læs mere

Vedtægter. 1 Navn og hjemsted. 2 Foreningens formål

Vedtægter. 1 Navn og hjemsted. 2 Foreningens formål 1.1 Foreningens navn er Periamma. Vedtægter 1 Navn og hjemsted 1.2 Foreningen har hjemsted i Københavns Kommune. 2 Foreningens formål 2.1 Periamma er en uafhængig non-profit forening. 2.2 Periammas formål

Læs mere

Vedtægter for Dansk Forum for Mikrofinans

Vedtægter for Dansk Forum for Mikrofinans Vedtægter for Dansk Forum for Mikrofinans 1 - Navn Foreningens navn er Dansk Forum for Mikrofinans. 2 Formål Dansk Forum for Mikrofinans har til formål at bidrage til at øge kvaliteten og omfanget af den

Læs mere

Vedtægter for Sønderjysk pigekor

Vedtægter for Sønderjysk pigekor Vedtægter for Sønderjysk pigekor 1 Foreningen. 1.1 Foreningens navn er Sønderjysk Pigekor. Foreningens hjemsted er Sønderborg Kommune. Foreningens formål er at fremme korsang for piger i alderen 6-20 år..

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN VEDTÆGTER FOR FORENINGEN Danish Military independent Social Fellowship Bike Team. i NAVN Foreningens navn er: Danish Military independent Social Fellowship, Bike Team. Forkortet: DMSF Bike Team. Hjemstedladresse:

Læs mere

Ændringsforslag fra bestyrelsen 12. marts 2017

Ændringsforslag fra bestyrelsen 12. marts 2017 Ændringsforslag fra bestyrelsen 12. marts 2017 Vedtægter for foreningen Danske Solcelleejere 1: Navn og hjemsted Foreningens navn er Danske Solcelleejere herefter kaldet DSE Foreningens hjemsted er Viborg

Læs mere

Vedtægter for foreningen Alea

Vedtægter for foreningen Alea 1 - Navn og hjemsted Stk. 1 - Foreningens navn er Alea. Stk. 2 - Foreningen er hjemmehørende i Århus kommune. 2 - Foreningens formål Stk. 1 - Foreningen arbejder kulturelt og socialt for at udbrede kendskabet

Læs mere

LOVE for Aalborg Kaserners Idrætsforening FORENINGENS NAVN OG HJEMSTED

LOVE for Aalborg Kaserners Idrætsforening FORENINGENS NAVN OG HJEMSTED LOVE for Aalborg Kaserners Idrætsforening FORENINGENS NAVN OG HJEMSTED 1. NAVN. Foreningens navn er Aalborg Kaserners Idrætsforening (AKIF). Dens hjemsted er Aalborg Kaserner, 9400 Nørresundby. Foreningen

Læs mere

Vedtægter for Highland Cattle Danmark

Vedtægter for Highland Cattle Danmark Vedtægter for Highland Cattle Danmark 1. Navn og hjemsted 1. Highland Cattle Danmark Avlsforeningen for Skotsk Højlandskvæg 2. Avlsforeningens hjemsted er formandens postadresse. 2. Formål 1. Avlsforeningens

Læs mere

Vedtægter. for. Frederikshavn Træskibslaug.

Vedtægter. for. Frederikshavn Træskibslaug. Vedtægter for Frederikshavn Træskibslaug. 1 Navn og hjemsted. Laugets navn er Frederikshavn Træskibslaug. Laugets hjemsted er Frederikshavn Kommune. 2 Formål. Laugets formål er at opbygge og bevare træskibsmiljøet

Læs mere

Vedtægter for SIND Ungdom

Vedtægter for SIND Ungdom SIND Ungdom Sølvgade 34, kld. 1307 København K Tlf.: 35 24 07 50 www.sindungdom.dk Vedtægter for SIND Ungdom Marts 2015 1 NAVN OG HJEMSTED Aktivitetens navn er SIND Ungdom Dens hjemsted er Sølvgade 34,

Læs mere

Udkast til standardvedtægt for foreninger under Fonden Danske Veteranhjem af 2016

Udkast til standardvedtægt for foreninger under Fonden Danske Veteranhjem af 2016 1 til 12 er enslydende for alle veteranhjem under Fonden Danske Veteranhjem (FDV) og kan ikke ændres ved lokale generalforsamlinger, da de fastlægger de fælles retningslinjer som FDV har fastsat. De lokale

Læs mere

Vedtægter for Ludomaniforeningen

Vedtægter for Ludomaniforeningen Vedtægter for Ludomaniforeningen 1. Navn og tilhørsforhold. 1.1 Foreningens navn er Ludomaniforeningen. 1.2 Ludomaniforeningen er en social og landsdækkende forening. 1.3 Foreningens hjemsted er København.

Læs mere

Vedtægter for Varde Svømmeklub

Vedtægter for Varde Svømmeklub Vedtægter for Varde Svømmeklub 1 NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Varde Svømmeklub. Foreningen er stiftet den 31. august 2005, og har hjemsted i Varde Kommune. Foreningen er medlem af DGI og Dansk

Læs mere

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Læs disse sider og stem Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Gældende bestemmelser vedrørende: Navn, formål og tilhørsforhold Medlemskab Forening Gigtforeningens kommentarer i nedenstående er tilføjet

Læs mere

Vedtægter for Lokalforeningen Talentspejderne i Randers

Vedtægter for Lokalforeningen Talentspejderne i Randers Vedtægter for Lokalforeningen Talentspejderne i Randers Vedtægter For Talentspejderne i Randers Kommune ( Lokalforeningen ) 1. Navn, adresse og stiftelsesdato 1.1. Lokalforeningens navn er Talentspejderne

Læs mere

Vedtægter. for. Foreningen. Frivilligcenter Helsingør

Vedtægter. for. Foreningen. Frivilligcenter Helsingør Vedtægter for Foreningen Frivilligcenter Helsingør Indhold: 1 NAVN OG HJEMSTED 3 2 FORMÅL 3 3 MEDLEMMER 4 4 GENERALFORSAMLING 5 5 BESTYRELSEN 6 6 REGNSKAB OG REVISION 8 7 HÆFTELSE OG TEGNINGSREGLER 8 8

Læs mere

Vedtægter for VK Heden anno 2015

Vedtægter for VK Heden anno 2015 Vedtægter for VK Heden anno 2015 1. Navn og hjemsted. 1. 1. Foreningens navn: VK Heden anno 2015 1. 2. Foreningens hjemsted: Herning Kommune 2. Formål. 1. 1. Foreningens formål er, gennem et socialt fællesskab

Læs mere

SIND. Landsforeningen for psykisk sundhed. Vedtægter for. SIND- Hovedstadens Regionskreds

SIND. Landsforeningen for psykisk sundhed. Vedtægter for. SIND- Hovedstadens Regionskreds SIND Landsforeningen for psykisk sundhed Vedtægter for SIND- Hovedstadens Regionskreds 2014 1 NAVN OG HJEMSTED Stk. 1 Regionskredsens navn er SIND-Hovedstadens Regionskreds. Stk. 2 Regionskredsens hjemsted

Læs mere

Vedtægter for Cykle Clubben Hjørring

Vedtægter for Cykle Clubben Hjørring Vedtægter for Cykle Clubben Hjørring 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er Cykle Clubben Hjørring, klubben har hjemsted i Hjørring Kommune. 2. Formål Stk. 1. Foreningens formål er at virke for

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. Viborg Håndbold Klub. Foreningens navn er Viborg Håndbold Klub. Den er stiftet den 19.03.36.

V E D T Æ G T E R. for. Viborg Håndbold Klub. Foreningens navn er Viborg Håndbold Klub. Den er stiftet den 19.03.36. V E D T Æ G T E R for Viborg Håndbold Klub 1. Foreningens navn er Viborg Håndbold Klub. Den er stiftet den 19.03.36. Dets hjemsted er Viborg kommune. 2. Foreningens formål er at fremme interessen og bedre

Læs mere

Vedtægter for Elevforeningen ved Musik- & Teaterhøjskolen

Vedtægter for Elevforeningen ved Musik- & Teaterhøjskolen Indhold Vedtægter for Elevforeningen ved Musik- & Teaterhøjskolen 1 Navn og hjemsted 2 Formål 3 Medlemskreds 4 Arrangementer 5 Bestyrelsens sammensætning og konstitution 6 Foreningens daglige drift 7 Bestyrelsesmøder.

Læs mere

Dragør Bådelaug. Vedtægt 2015

Dragør Bådelaug. Vedtægt 2015 Dragør Bådelaug Vedtægt 2015 1 NAVN OG HJEMSTED 1. Foreningens navn er Dragør Bådelaug. 2. Dragør Bådelaug er stiftet den 18. jan. 1977. 3. Bådelaugets stander er hvid med blå kant og med Dragør Lodstårn

Læs mere

Vedtægter Vedtaget 3. oktober 2015

Vedtægter Vedtaget 3. oktober 2015 Vedtægter Vedtaget 3. oktober 2015 1. Foreningens navn og hjemsted: Foreningens navn er Gb-foreningen, og dens hjemsted er på den til enhver tid siddende formands adresse. 2. Foreningens formål: Foreningens

Læs mere

Vedtægter for Dansk Skolioseforening 2015

Vedtægter for Dansk Skolioseforening 2015 Vedtægter for Dansk Skolioseforening 2015 Vedtægter 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Dansk Skoliose Forening (DSF). Foreningens hjemsted er formandens adresse. 2 Formål Dansk Skoliose Forening henvender

Læs mere

Vedtægter for Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk.

Vedtægter for Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk. Vedtægter for Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk. 1. Foreningens navn. Foreningens navn er: Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk (L.F.D.B.). Foreningens formål er at arbejde for fælles regler

Læs mere

Vedtægter for Rollespilsforeningen Dragon Factory Vedtaget på generelforsamling d. 19/9 2009.

Vedtægter for Rollespilsforeningen Dragon Factory Vedtaget på generelforsamling d. 19/9 2009. Vedtægter for Rollespilsforeningen Dragon Factory Vedtaget på generelforsamling d. 19/9 2009. 1. Navn og hjemsted. Foreningens navn er DragonFactory, og foreningens hjemsted er Ballerup Kommune. Foreningen

Læs mere

Resumé: Vedtægter for foreningen Single Rock Café Herning.

Resumé: Vedtægter for foreningen Single Rock Café Herning. VEDTÆGTER Resumé: Foreningen er ukommerciel, ejet af medlemmerne og gængs demokratisk. Hensigten er ikke at knække singlestatistikken, men at synliggøre den. Og i en tidssvarende form. Ordinær årlig generalforsamling

Læs mere

Vedtægter for Bønnerup Strand Sejlklub Bønnerup havn

Vedtægter for Bønnerup Strand Sejlklub Bønnerup havn Vedtægter for Bønnerup Strand Sejlklub Bønnerup havn 1 Klubbens navn er Bønnerup Strand Sejlklub. Hjemsted er Bønnerup Havn, Norddjurs kommune, adressen er formandens. 2 Klubbens formål er at fremme medlemmernes

Læs mere

Vedtægter for Dansk Selskab for Intensiv Dynamisk Korttidsterapi

Vedtægter for Dansk Selskab for Intensiv Dynamisk Korttidsterapi Vedtægter for Dansk Selskab for Intensiv Dynamisk Korttidsterapi Danish Society for Intensive Short Term Dynamic Psychotherapy 1. Selskabets navn og hjemsted Selskabets navn er Dansk Selskab for Intensiv

Læs mere

Standardvedtægt for Epilepsiforeningens kredse

Standardvedtægt for Epilepsiforeningens kredse Standardvedtægt for Epilepsiforeningens kredse 1 Navn Kredsens navn er: Epilepsiforeningen Kredsen er stiftet den under navnet: Kredsens geografiske område er kommuner Kredse under Epilepsiforeningen er

Læs mere

VEDTÆGTER. for foreningen Pårørende i Danmark

VEDTÆGTER. for foreningen Pårørende i Danmark VEDTÆGTER for foreningen Pårørende i Danmark Vedtaget på den stiftende generalforsamling 31. maj 2014 1 Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er Pårørende i Danmark. Stk. 2. Foreningen arbejder for

Læs mere

Vedtægter for Sjælsø Skakklub (Forslag)

Vedtægter for Sjælsø Skakklub (Forslag) Vedtægter for Sjælsø Skakklub (Forslag) Disse vedtægter træder i kraft ved sammenlægning af Rudersdal Skakklub og Hørsholm Skakklub. De erstatter hidtidige vedtægter for Sjælsø Skakklub. 1 - Navn og formål.

Læs mere

Vedtægt for. Den selvejende institution Holstebro Krisecenter for krise- og voldsramte kvinder og deres medfølgende børn

Vedtægt for. Den selvejende institution Holstebro Krisecenter for krise- og voldsramte kvinder og deres medfølgende børn Vedtægt for Den selvejende institution Holstebro Krisecenter for krise- og voldsramte kvinder og deres medfølgende børn 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Navnet er Holstebro Krisecenter for krise- og voldsramte

Læs mere

VEDTÆGTER for VARDE GARDEN

VEDTÆGTER for VARDE GARDEN VEDTÆGTER for VARDE GARDEN Navn: Foreningens navn: Varde Garden Stiftet den: 17 AUG 1963 Hjemsted: Varde kommune 1 2 Formål: Stk. 1. Foreningens formål er, at skabe musikinteresse og et godt kammeratskab

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HAVNDAL - UDBYNEDER IDRÆTSFORENING. 1. Navn og hjemsted.

VEDTÆGTER FOR HAVNDAL - UDBYNEDER IDRÆTSFORENING. 1. Navn og hjemsted. VEDTÆGTER FOR HAVNDAL - UDBYNEDER IDRÆTSFORENING. 1. Navn og hjemsted. Foreningens navn er Havndal -Udbyneder Idrætsforening, der er stiftet den 7-11-1962. Foreningen er hjemmehørende i Havndal, Randers

Læs mere

Vedtægter Finn Nørgaard foreningen af 14. februar 2015

Vedtægter Finn Nørgaard foreningen af 14. februar 2015 Vedtægter Finn Nørgaard foreningen af 14. februar 2015 1 Baggrund: Filminstruktør Finn Nørgaards blev dræbt lørdag den 14. februar 2015. Familie og venner ønsker ved stiftelse af denne forening at ære

Læs mere

Forslag til nye vedtægter. Vedtægter for Farum Gymnastikforening

Forslag til nye vedtægter. Vedtægter for Farum Gymnastikforening Forslag til nye vedtægter Vedtægter for Farum Gymnastikforening Nedenstående er bestyrelsens forslag til nye vedtægter. De gamle vedtægter er fra 1986. I forbindelse med kommunesammenlægningen og kommunens

Læs mere

Roskilde Basketball Club

Roskilde Basketball Club Roskilde Basketball Club Vedtægter 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er Roskilde Basketball Club. Dens hjemsted er Roskilde Kommune. Klubben er stiftet den 8. april 1968. 2 Formål Klubbens formål er at

Læs mere

1: Navn og hjemsted. 2. Formål

1: Navn og hjemsted. 2. Formål Esbjerg City Taekwondoklub Klub Kongensgade 120, 6700 Esbjerg Tlf. 75 13 48 13, Fax. 75 13 48 09 -------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Vedtægter for Dansk Ornitologisk Forening, Lokalafdeling for Sydvestjylland

Vedtægter for Dansk Ornitologisk Forening, Lokalafdeling for Sydvestjylland Vedtægter for Dansk Ornitologisk Forening, Lokalafdeling for Sydvestjylland 1 Navn og formål Lokalafdelingens navn er Dansk Ornitologisk Forening, Lokalafdeling for Sydvestjylland. I daglig tale benyttes

Læs mere

Vedtægter for Oecon I Odense E Navn og hjemsted

Vedtægter for Oecon I Odense E Navn og hjemsted Vedtægter for Oecon I Odense E16 1 - Navn og hjemsted Foreningens navn er Oecon i Odense. Foreningen har hjemsted ved Syddansk Universitet, campus Odense. 2 Foreningens formål Foreningen har til formål,

Læs mere

Foreningen Ulstrup IF er stiftet den og har hjemsted i Ulstrup i Favrskov Kommune.

Foreningen Ulstrup IF er stiftet den og har hjemsted i Ulstrup i Favrskov Kommune. Ulstrup IF 1: NAVN OG HJEMSTED. Foreningen Ulstrup IF er stiftet den 15.06.2010 og har hjemsted i Ulstrup i Favrskov Kommune. 2: FORMÅL. Foreningens formål er, med udgangspunkt i afdelingerne, at skabe

Læs mere

Det Danske Saunaselskabs Gamle vedtægter

Det Danske Saunaselskabs Gamle vedtægter Grøn overstregning = tilføjelse/ændring. Gul overstregning = kommentar, som ikke skal med i selve vedtægterne. Rød overstregning = bortfalder. 1 NAVN OG HJEMSTED Det Danske Saunaselskabs Gamle vedtægter

Læs mere

at styrke medlemmernes faglige stilling og erfaringsudveksling, samt i samfundet som helhed, at markere den kommunale park- og naturforvaltning.

at styrke medlemmernes faglige stilling og erfaringsudveksling, samt i samfundet som helhed, at markere den kommunale park- og naturforvaltning. 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Kommunale Park- og Naturforvaltere (Municipal Park and Nature Managers). Foreningens hjemsted er foreningens sekretariatsadresse, der er placeret hos formanden.

Læs mere

Vedtægter for. Foreningen Veteranhjem København

Vedtægter for. Foreningen Veteranhjem København Vedtægter for Foreningen Veteranhjem København 1 Navn og hjemsted 1.1 Foreningens navn er Foreningen Veteranhjem København. 1.2 Foreningens hjemsted er Frederiksberg Kommune. 2 Formål 2.1 Foreningens formål

Læs mere

Vedtægter for Glostrup Badminton Club

Vedtægter for Glostrup Badminton Club Vedtægter for Glostrup Badminton Club 1 Navn og Hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er "Glostrup Badminton Club Stk. 2. Foreningens hjemsted er Glostrup Kommune. 2 Foreningens formål Stk. 1. Det er Glostrup

Læs mere

Foreningens adresse er: Stationen, Hovedgaden 4, 8961 Allingåbro. (slettes: Rougsø Kommune, Århus Amt.)

Foreningens adresse er: Stationen, Hovedgaden 4, 8961 Allingåbro. (slettes: Rougsø Kommune, Århus Amt.) Vedtægter. 1. Foreningens navn Foreningen Djursland for fuld Damp. Foreningens adresse er: Stationen, Hovedgaden 4, 8961 Allingåbro. (slettes: Rougsø Kommune, Århus Amt.) 2. Beliggenhed ændres til Hjemsted.

Læs mere

FORSLAG TIL VEDTÆGTSÆNDRINGER GENERALFORSAMLING. FJORDAGER IDRÆTSFORENING STRANDVEJEN 39, 5240 ODENSE NØ. Tlf

FORSLAG TIL VEDTÆGTSÆNDRINGER GENERALFORSAMLING. FJORDAGER IDRÆTSFORENING STRANDVEJEN 39, 5240 ODENSE NØ. Tlf FORSLAG TIL VEDTÆGTSÆNDRINGER GENERALFORSAMLING FJORDAGER IDRÆTSFORENING STRANDVEJEN 39, 5240 ODENSE NØ. Tlf. 4010 8404 E-mail: fjordager@sport.dk Vedtægter for Fjordager Idrætsforening Stiftet 1. november

Læs mere

Vedtægter for NORDSKOV MØLLES VENNER. 1. Navn, formål og hjemsted. Foreningens navn er NORDSKOV MØLLES VENNER og hjemstedet er Helsingør Kommune.

Vedtægter for NORDSKOV MØLLES VENNER. 1. Navn, formål og hjemsted. Foreningens navn er NORDSKOV MØLLES VENNER og hjemstedet er Helsingør Kommune. Vedtægter for NORDSKOV MØLLES VENNER 1. Navn, formål og hjemsted Foreningens navn er NORDSKOV MØLLES VENNER og hjemstedet er Helsingør Kommune. Foreningens formål er at virke for at Nordskov Mølle restaureres

Læs mere

Vedtægter for Idrætssamvirket i Skanderborg Kommune

Vedtægter for Idrætssamvirket i Skanderborg Kommune Vedtægter for Idrætssamvirket i Skanderborg Kommune 1 Idrætssamvirkets navn og hjemsted Idrætssamvirkets navn er Idrætssamvirket i Skanderborg Kommune. Idrætssamvirkets hjemsted er Skanderborg Kommune.

Læs mere

Vedtægter. for Christiansbjerg Idrætsforening. Indholdsfortegnelse:

Vedtægter. for Christiansbjerg Idrætsforening. Indholdsfortegnelse: Vedtægter for Christiansbjerg Idrætsforening Indholdsfortegnelse: 1 Navn og hjemsted 2 Formål 3 Medlemskab 4 Indmeldelse 5 Udmeldelse 6 Kontingent 7 Restance 8 Udelukkelse og eksklusion 9 Ordinær generalforsamling

Læs mere

Vedtægter for DTU Dancing

Vedtægter for DTU Dancing Vedtægter for DTU Dancing 1.Foreningens navn og hjemsted Klubbens navn er DTU Dancing Dens hjemsted er Danmarks Tekniske Universitet, 2800 Kongens Lyngby, Lyngby-Taarbæk Kommune. 2. Foreningens formål

Læs mere

Stk. 1. Som medlemmer optages enhver, som har lyst og vilje til at arbejde for foreningens formål.

Stk. 1. Som medlemmer optages enhver, som har lyst og vilje til at arbejde for foreningens formål. Vedtægter Vedtægter for Dansk Medicinsk Cannabis Forening 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er Dansk Medicinsk Cannabis Forening. Stk. 2. Foreningens hjemsted er Københavns Kommune. 2. Formål

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Danish Muslim Aid

VEDTÆGTER. for. Danish Muslim Aid VEDTÆGTER for Danish Muslim Aid Med hjemmel i Kongeriget Danmarks Grundlov, 67 1, og med respekt for det land vi lever i og dets love, skal de nedenfor gældende regler gælde indenfor vor forening: 1. Navn,

Læs mere

Vedtægter for Køge Tri Team 2000

Vedtægter for Køge Tri Team 2000 Vedtægter for Køge Tri Team 2000 1 Navn og hjemsted Foreningen Køge Tri Team 2000, der har hjemsted i Køge Kommune, er stiftet pr. 2. januar 2001. Foreningen er tilsluttet Dansk Triathlon Forbund under

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ID PSYKOTERAPEUTISK FORENING

VEDTÆGTER FOR ID PSYKOTERAPEUTISK FORENING VEDTÆGTER FOR ID PSYKOTERAPEUTISK FORENING 1. Navn, hjemsted og medlemmer 1,1 Foreningens navn er ID-Psykoterapeutisk Forening 1,2 Foreningen er landsdækkende med hjemsted på formandens bopæl 1,3 Foreningen

Læs mere

Vedtægter for Student Association at the Department of Information Studies, University of Aarhus

Vedtægter for Student Association at the Department of Information Studies, University of Aarhus Vedtægter for Student Association at the Department of Information Studies, University of Aarhus Revideret: 3. november 2010 1 Foreningen Foreningen Student Association at the Department of Information

Læs mere

1. Navn. 1. Navn. Foreningens navn er Skjold Birkerød Fodbold. 2. Hjemsted. Foreningens navn er Idrætsforeningen Skjold Birkerød Fodbold.

1. Navn. 1. Navn. Foreningens navn er Skjold Birkerød Fodbold. 2. Hjemsted. Foreningens navn er Idrætsforeningen Skjold Birkerød Fodbold. Nuværende vedtægter VEDTÆGTER FOR Skjold Birkerød Fodbold. 1. Navn Foreningens navn er Skjold Birkerød Fodbold. 2. Hjemsted Foreslået ændringer Vedtægter for Idrætsforeningen Skjold Birkerød Fodbold 1.

Læs mere

Vedtægter for Danske Naturister København

Vedtægter for Danske Naturister København Vedtægter for Danske Naturister København Revideret 5.03.2006 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er Danske Naturister København, forkortet DN-KBH. Foreningens hjemsted er København Kommune. Foreningen

Læs mere

Vedtægter KDR Vedtaget den 28. januar 2015

Vedtægter KDR Vedtaget den 28. januar 2015 Vedtægter KDR Vedtaget den 28. januar 2015 Kolding Dame Roklub Gl. Strandvej 3, 6000 Kolding Vedtægter: 1 Navn og formål Klubbens navn er Kolding Dame- Roklub med hjemsted i Kolding Kommune. Klubbens stander

Læs mere

Vedtægter for Aabenraa Krisecenter

Vedtægter for Aabenraa Krisecenter Vedtægter for Aabenraa Krisecenter 1 Aabenraa Krisecenter er en selvejende forening, uafhængig af partipolitiske interesser og drives i henhold til nuværende Servicelovens 109. Aabenraa Krisecenter har

Læs mere

Vedtægter. Vedtaget på generalforsamlingen, den 6. marts 2012

Vedtægter. Vedtaget på generalforsamlingen, den 6. marts 2012 Vedtægter Vedtaget på generalforsamlingen, den 6. marts 2012 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er Landboforeningen Odder - Skanderborg Foreningens hjemsted er Odder kommune. Foreningen er dannet ved

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Teleforeningen af 2003 for medlemmer af NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL

VEDTÆGTER. for. Teleforeningen af 2003 for medlemmer af NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL VEDTÆGTER for Teleforeningen af 2003 for medlemmer af Dansk Metal Tele Afdeling Øst. NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL 1 Foreningens navn er: Teleforeningen af 2003 for medlemmer af Dansk Metal Tele Afdeling Øst.

Læs mere