om forebyggelse TEMA Sundhedsprofil

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "om forebyggelse TEMA Sundhedsprofil"

Transkript

1 om forebyggelse TEMA Sundhedsprofil

2 Fælles platform for samarbejde og strategi AF AFDELINGSCHEF MADS CHRISTIAN HAUGAARD, REGION SYDDANMARK OG PLEJE- OG SUNDHEDSCHEF MONA NEDERBY LARSEN, FREDERICIA KOMMUNE. Når borgerne i Region Syddanmark svarer på 81 spørgsmål om sundhed, sygdom og trivsel, så giver det et godt fælles udgangspunkt for dialog og samarbejde på tværs af sektorerne i det syddanske sundhedsvæsen. Sundhedsprofilundersøgelsen Hvordan har du det? giver et øjebliksbillede af, hvordan borgerne har det, når vi taler helbred. Desuden har vi nu med denne anden udgave mulighed for at sammenligne over tid. Det bruger vi blandt andet i dialogen om den kommende sundhedsaftale for , hvor sundhedsprofilundersøgelsen udgør en væsentlig del af grundlaget for de drøftelser, der i denne tid føres både fagligt, administrativt, strategisk og politisk. Sundhedsprofilen giver også mening, når vi lægger strategi, prioriterer og planlægger sundhedsindsatsen i egne rækker. Det er både på kommunalt, regionalt og nationalt niveau. Det er uvurderlig viden, som vi sammen med de andre regioner og kommunerne samler ind. Det giver meget stærke svar på, hvor vi skal sætte ind, og om vi bevæger os i den rigtige retning. Spørgeskemaet sender vi ud til cirka tilfældigt udvalgte borgere i hele Danmark. I Region Syddanmark modtog borgere spørgeskemaet. Profilen viser bl.a. at alkohol er en af de helt store syndere, når årsagen til danskeres sygdomme skal findes. Og den viser, at mere end halvdelen af alle de syddanskere, der drikker for meget, ikke mener, at det er skadeligt for dem. Det er et eksempel på et område, hvor sundhedsvæsenet kan bidrage aktivt til at forebygge og behandle sygdom og dermed forbedre borgernes sundhed. Vi kan se, at kommunernes indsats har virket, når det gælder rygning. Antallet af syddanskere, der ryger er nemlig faldet med tre procentpoint både hos mænd og kvinder siden profilen blev gennemført i år I Fredericia Kommune ser vi gode muligheder for at følge udviklingen i borgernes sundhed og sygdom, og vi kan dermed justere de kommunale indsatser, hvis det viser sig, der er behov for det. Kommunen dykker ned i egne data og ser på hvilke sammenhænge, der er på tværs af forskellige fagområder i kommunen. Det fælles grundlag for fælles indsatser har givet kommunens sundhedsudvalg og beskæftigelsesudvalg fokus. Man opnår synergi i arbejdet med at tænke på tværs. Data er blevet brugt til at kvalificere drøftelserne på tværs af fagafdelinger og i lederforum. Men også udadtil, giver det mening for kommunen at bruge data i drøftelserne fx med praktiserende læger. Dialogen og drøftelserne bliver mere meningsfulde, når vi har et solidt datagrundlag. Sundhedsprofilen peger på en række sundhedsmæssige udfordringer både på kommunalt, regionalt og nationalt niveau. Vi kan med fordel lægge kræfter i at læse og forstå de mange tal korrekt og anvende dem til planlægning af vores tilbud til borgerne. Med dette nummer af Dialog om forebyggelse har vi samlet en række bud på, hvorfor profilen giver mening på flere niveauer, hvordan data kan læses, hvem kan bruge data til hvad, og ikke mindst de mange eksempler på, at profilen har resulteret i tiltag til gavn for borgernes sundhed og sygdom. 2 DIALOG OM FOREBYGGELSE

3 Formål: Dialog om forebyggelse har til formål at understøtte rådgivning til kommunerne i Region Syddanmark om forebyggelse og bidrage til øget inspiration, spredning af viden, tværsektorielt samarbejde og udvikling. NATIONALT PERSPEKTIV 4 7 Udfordret på svarprocenten Uundværlig på alle niveauer Tidsskriftet kan rekvireres hos: Specialkonsulent Birgitte Lund Møller på tlf Udgiver: Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet, Region Syddanmark Journalist: Connie Mikkelsen Tegninger: Niels Bo Bojesen Foto: Heidi Lundsgaard m.fl. Redaktionsgruppe: Chefkonsulent Kurt Æbelø Specialkonsulent Birgitte Lund Møller Journalist Connie Mikkelsen REGIONALE HIGHLIGHTS Færre rygere mere stress større ulighed Ikke høre, ikke tale, ikke se Myten og virkeligheden Et boost til unges mentale trivsel Et opfølgningsstudie SÅDAN LÆSES TALLENE Et kvalificeret bud ikke en resultatliste Når sammenligning ikke giver mening KOMMUNALE EKSEMPLER SØNDERBORG Femstjernet formidling NORDFYN Helt ud i stuerne VARDE Røde tal i regionens sunde hjørne NYBORG Fra tørre tal til politisk prioritering FREDERICIA Det er ikke bare noget, vi siger ODENSE Totalt på tværs MIDDELFART Det hjertelige hjemmebesøg hjalp VEJEN Tættere på rygerne Udgivelser: 2-3 gange årligt Design og produktion: OPENING Papir: MultiArt Silk Oplag: 800 stk. ISSN: AKTUELT Aktuelt om forebyggelse i Region Syddanmark RÅDGIVNING 3 43 Rådgivning om forebyggelse og kontaktinformation

4 TEMA SUNDHEDSPROFIL DET NATIONALE PERSPEKTIV Om profilen Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Finansministeriet indgik aftale i 2009 om at udarbejde sundhedsprofiler for hver enkelt region og for alle landets 98 kommuner hvert fjerde år. Undersøgelsen viser, hvordan det aktuelt står til med befolkningens sundhed, hvilke udviklingstendenser, man skal være opmærksom på, og hvor der er potentiale for forbedringer. Statens Institut for Folkesundhed samler resultaterne fra de fem regioner i en national rapport udarbejdet for Sundhedsstyrelsen og hver region udgiver derudover sin egen sundhedsprofil med opgørelser for alle kommunerne. I databasen danskernessundhed.dk kan kommunerne desuden sammenligne sig på tværs på diverse parametre. Databasen er offentligt tilgængelig. DET NATIONALE PERSPEKTIV Udfordret på svarprocenten Sundhedsprofilen er et enestående navigationsredskab, men skal redskabet bevare sin værdi, skal svarprocenten hæves i 2017, understreger Morten Grønbæk og Knud Juel, henholdsvis direktør og forskningsleder for Statens Institut for Folkesundhed. Alle var i sin tid enige om, at det var det eneste rigtige. I stedet for at have en broget håndfuld af usammenlignelige sundhedsprofiler i forskellige egne af landet, skulle der ske en harmonisering også på dette område så kommuner og regioner kunne sammenligne borgernes sundhedstilstand og trivsel på tværs af geografiske grænser og over en længere tidshorisont. Det var svært at finde argumenter imod. Før var det jo simpelthen noget rod, som forskningsleder og professor Knud Juel siger. Alligevel var det noget af et projekt at få defineret kernespørgsmålene i det, der skulle blive den første nationale sundhedsprofil, for alle syntes bedst om deres egne formuleringer. Men det lykkedes at nå til 4 DIALOG OM FOREBYGGELSE

5 enighed om 54 obligatoriske spørgsmål, og i 2010 kunne den første rapport med sammenlignelige, landsdækkende data sendes på gaden. Et enestående navigationsredskab og grundlag for mange fremtidige beslutninger på sundhedsområdet, siger direktør for Statens Institut for Folkesundhed, dr.med. og ph.d. Morten Grønbæk. Fylder huller ud Han forklarer, at sundhedsprofilen fylder de huller ud, som alle landets øvrige registre efterlader. Vi har nogle supergode registre i Danmark, når det drejer sig om sygdom: vi kan se, hvem der har været indlagt med blindtarmsbetændelse, hvor mange der bliver helbredt for kræft og alt muligt andet, siger han. Men når det kommer til borgernes sundhedsadfærd og trivsel, har man ikke noget samlet overblik andre steder end i sundhedsprofilerne. Derfor udgør de et fantastisk baggrundsmateriale fx i forhold til at indhegne målgrupper for sundhedskampagner, forklarer han. Dalende svarprocenter En potentiel trussel har dog vist sig for sundhedsprofilernes fremtidige validitet. Nemlig den vigende svarprocent, som man kunne konstatere i alle regioner i 2013 undtagen i Region Syddanmark, hvor man så en svag stigning fra 64,4 % til 64,9 %. Uden nogen indlysende forklaring på det. I de øvrige regioner faldt svarprocenten, og særligt i landets storbyer - Aarhus, Aalborg, København og omegn er man nu nede omkring smertegrænsen med svarprocenter på helt ned til 37 i dele af hovedstadsområdet. På et tidspunkt når vi en smertegrænse, men vi er ikke helt enige om, hvor den ligger. KNUD JUEL, FORSKNINGSLEDER OG PROFESSOR CAND. STAT., PH.D. STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SDU Svarprocent på retur I hele landet faldt svarprocenten fra 59,5 i 2010 til 54,0 i borgere besvarede spørgeskemaet i 2010, og borgere i Svarprocenten er højere blandt kvinder (57,5 %) end blandt mænd (50,4 %). De laveste svarprocenter ses i de yngste aldersgrupper. Region Svarprocent Svarprocent SYDDANMARK 64,4 64,9 MIDTJYLLAND 65,0 61,1 NORDJYLLAND 65,2 56,6 SJÆLLAND 55,6 49,4 HOVEDSTADEN 52,7 44,3 5

6 TEMA SUNDHEDSPROFIL Vi har et problem. Det er vi fuldt ud klar over, siger Knud Juel og oplyser, at ved de første såkaldte SUSY-undersøgelser i 1987 (SIF s sundheds- og sygelighedsundersøgelser forløberne for sundhedsprofilerne) var svarprocenten 80 %. Dengang sagde vi, at hvis procenten kom ned under 80, så var det slut, og nu er vi nede på % mange steder, noterer forskningslederen, der ikke sidder inde med nogen patentløsning på problemet, der især gør de kommunale sundhedsprofiler statistisk sårbare. Dog mener han, at man skal overveje spørgeskemaets længde nøje næste gang, så det ikke er omfanget, der afskrækker folk. Et skævt bortfald Hvis det var et tilfældigt bortfald, så gik det. Men det er det netop ikke, understreger Knud Juel. Der tegner sig et bestemt mønster for, hvem der bliver væk fra undersøgelsen, nemlig unge mænd og ældre, så blandt dem der svarer, er der omvendt en Nationale ups and downs Færre unge ryger, og antallet af storrygere falder. Færre danskere drikker over Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænse. Til gengæld spiser mange stadig usundt, rører sig for lidt og vejer for meget. En markant, social ulighed går igen i mange af sundhedsprofilens opgørelser. Dem der ikke svarer er typisk dem, der rent faktisk ryger eller drikker for meget alkohol. Det ved vi fra tidligere undersøgelser. MORTEN GRØNBÆK, DIREKTØR, CAND.MED. PH.D. OG DR.MED. STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SDU overvægt af kvinder og midaldrende. Morten Grønbæk tilføjer, at dem, der ikke svarer, typisk også er dem, der fx ryger og drikker mere end gennemsnittet. Det er noget man ved fra tidligere undersøgelser, hvor man har slået personerne i non-respons gruppen op i registrene. I den såkaldte Østerbroundersøgelse var der to en halv gang så mange, der fik skrumpelever i non-respondent gruppen end blandt de folk, der svarede, forklarer han. Så det sande tal for rygerandel og alkoholindtag i befolkningen er formentlig højere end det, vi ser i sundhedsprofilen. Det skal man tage højde for, ligesom man skal være varsom med at foretage alt for håndfaste konklusioner ud fra de eksakte tal. Tendenserne i sundhedsprofilen kan man derimod være ret sikker på, siger Morten Grønbæk, der håber, at en igangværende analyse af, hvordan svarprocenten højnes ved sundhedsprofilundersøgelsen i 2017, giver nogle brugbare bud. 6 DIALOG OM FOREBYGGELSE

7 DET NATIONALE PERSPEKTIV Uundværlig på alle niveauer Sundhedsprofilerne er tænkt som et grundlag for målsætnings- og strategiarbejdet både i regioner, kommunerne og på nationalt plan, siger specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen, Line Raahauge Hvass, der vurderer, at profilerne bliver et uundværligt redskab fremover. Hvis ikke de allerede er det. Timingen lykkedes ikke helt efter planen i 2010, men med Sundhedsprofil 2013 er den ønskede kadence fastlagt. Meningen er, at sundhedsprofilerne fremover skal udkomme hvert fjerde år, samtidig med at de nyvalgte kommunalbestyrelser og regionsråd tiltræder, fastslår specialkonsulent i Sundhedsstyrelsens Enhed for Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud, Line Raahauge Hvass. FOTO Sundhedsstyrelsen Resultaterne fra sundhedsprofilen er i høj grad brugt i udarbejdelse af Forebyggelsespakkerne. Temaerne i forebyggelsespakkerne er desuden valgt ud fra deres evidensbaserede potentiale til at forbedre folkesundheden og mindske uligheden i sundhed. På den måde sikrer man, at både nyvalgte og mere erfarne sundhedspolitikere i alle landets kommuner og i regionerne har dugfriske tal både for deres eget område og for resten af landet at læne sig op ad, når de skal til at tage beslutninger på vores alle sammens vegne på sundheds- og forebyggelsesområdet. Platform for strategier og aftaler Det er Sundhedsstyrelsen, der overordnet koordinerer dataindsamlingen i de fem regioner og i det hele taget monitorerer processen omkring den omfattende befolkningsundersøgelse, og Sundhedsstyrelsen læner sig også selv op ad de resultater, der kommer ud af anstrengelserne. Blandt andet når de formulerer forebyggelsespakker og rådgiver regeringen i forhold til de nye nationale mål for danskernes sundhed. Vi beregner ud fra tallene i sundhedsprofilen, hvilke mål det vil være realistisk at nå fx på rygeområdet indenfor de næste 10 år, forklarer Line Raahauge Hvass, der mener, at sundhedsprofilerne er et supergodt redskab på alle niveauer. Hun har indtryk af, at sundhedsprofilerne også bliver brugt præcis, som de er tænkt ude i kommunerne. Nemlig som udgangspunkt for den løbende, sundhedspolitiske prioritering, som basis for udvikling af kommunale sundhedsstrategier, og lige i øjeblikket også som et redskab i udformningen af de nye sundhedsaftaler imellem regioner og kommuner. I hvert fald er det skrevet ind i vejledningen, at sundhedsprofilerne kan bruges til at synliggøre, på hvilke områder det bl.a. er relevant at lave målsætninger i forhold til de nye sundhedsaftaler, forklarer hun. 7

8 TEMA SUNDHEDSPROFIL Efter 2010 lavede vi en uformel rundspørge til kommunerne, og sundhedsprofilen var virkelig blevet brugt alle steder. Det har været en stor succes. LINE RAAHAUGE HVASS, SPECIALKONSULENT I SUNDHEDSSTYRELSEN, ENHED FOR FOREBYGGELSE OG BORGERNÆRE SUNDHEDSTILBUD Så jeg har da en stor forventning om, at Sundhedskoordinationsudvalgene vil tænke det ind i forhold til de aftaler, de skal indgå i løbet af efteråret om den fælles forebyggelsesindsats i sundhedsaftalerne, siger Line Raahauge Hvass. Samarbejde og nye dagsordener Hun ser samtidig en ikke ubetydelig sidegevinst i, at regioner og kommuner har et fælles datamateriale at trække på. Det giver kommuner og regioner en grund til at mødes, og vores erfaring er, at det giver rigtig meget samarbejde på tværs, siger Line Raahauge Hvass og fremhæver, at datamaterialet desuden vil vokse i værdi i takt med, at man kan se udviklingen fra 2010 til 2013 og videre fra 2017 og frem. Fx bliver det spændende at se, om den tendens, der manifesterer sig i 2013-profilen med hensyn til unges alkoholvaner, vil fortsætte i Andelen af unge, der slet ikke drikker alkohol er steget fra 2010 til 2013, og hvis udviklingen fortsætter, er det jo interessant for os. Så er det måske udtryk for en alkoholkultur under forandring, og det skal vi selvfølgelig tage bestik af i vores arbejde, forklarer hun. Line Raahauge Hvass ser i det hele taget en stor værdi i sundhedsprofilernes dagsordensættende potentiale. Profilen fra 2013 har således også bragt kvindernes mentale helbred i fokus, ligesom tallene kan bruges til at rette fokus forskellige andre steder hen, alt efter hvad man prioriterer lokalt. Og det gode er netop, at de forfølger forskellige dagsordener i regionerne og kommunerne, og den mangfoldighed havde vi næppe kunnet monitorere herinde fra alene, pointerer hun. De 7 nationale mål for danskernes sundhed Sundhedsstyrelsen har også brugt tallene i sundhedsprofilerne som baseline for regeringens nye mål for danskernes sundhed fra Den overordnede ambition er, at danskerne skal leve længere og have flere raske leveår. De præcise målsætninger kan studeres på sum. dk, og de overordnede mål er følgende: MÅL 1 Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes. MÅL 2 Flere børn skal trives og have god mental sundhed. MÅL 3 Flere voksne skal trives og have god mental sundhed. MÅL 4 Flere skal vælge et røgfrit liv. MÅL 5 Færre skal have et skadeligt alkoholforbrug. MÅL 6 Færre børn skal være overvægtige. MÅL 7 Flere skal bevæge sig mere i dagligdagen. Sundere liv for alle Nationale mål for danskernes sundhed de næste 10 år Januar DIALOG OM FOREBYGGELSE

9 REGIONALE HIGHLIGHTS Færre rygere mere stress større ulighed Sådan lyder nogle af de væsentligste konklusioner på Sundhedsprofil 2013, og i Region Syddanmark er mønsteret det samme som på landsplan: Flere har valgt at skodde cigaretten, til gengæld er især kvinderne blevet mere stressede, og uligheden i sundhed skinner klart igennem tilfældigt valgte borgere i Region Syddanmarks 22 kommuner modtog i starten af 2013 spørgeskemaet Hvordan har du det? med posten med i alt 81 spørgsmål om deres sundhed, sygelighed og trivsel. 54 af spørgsmålene gik igen over hele landet og 27 spørgsmål var særligt rettet til borgerne i Region Syddanmark personer i alderen 16 år og derover besvarede det anonyme spørgeskema og returnerede det, så svarprocenten havnede denne gang på 64,9 mod 64,6 i Region Syddanmark fik dermed landets højeste svarprocent. Kommunerne imellem varierede svarprocenten fra 61,0 % i Ærø Kommune til 67,6 % i Fredericia Kommune. I det følgende ses nogle af de mest markante regionale resultater. Ændring i andelen af dagligrygere 22,1 % (2010) - 19,0 % (2013) Et af de markante resultater af sundhedsprofil 2013 er, at antallet af rygere fortsat er faldende. I Region Syddanmark ryger 19 % af borgerne nu dagligt. Det er tre procentpoint færre end i Et mønster der ses i alle kommuner og i alle aldersgrupper. MÆND MÆND KVINDER KVINDER Udvalgte sundhedsindikatorer i forhold til uddannelsesniveau Køns- og aldersjusteret OR Ulighed i sundhed er markant i forhold til uddannelsesniveau. Har man kun en grunduddannelse, er man i højere grad ramt af blandt andet langvarig sygdom, dårligt fysisk helbred og dårligt mentalt helbred. Forekomsten af disse tilstande falder tydeligt i takt med stigende uddannelse. 9

10 TEMA SUNDHEDSPROFIL fra 2010 til 2013 inden for henholdsvis uddannelsesgrupper og grupper med forskellig etnisk baggrund viser ikke et systematisk mønster (data ikke vist). Figur Andel, der meget ofte eller ofte føler sig nervøs eller stresset, blandt mænd og kvinder i forskellige blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper aldersgrupper Procent Hvordan har du det? % Andel, der meget ofte eller ofte føler sig nervøs eller stresset, % af borgerne føler sig meget ofte eller ofte nervøse eller stressede. De største andele ses blandt kvinder i aldersgruppen år (27 %) og år (25 %). Andelen, der meget ofte eller ofte føler sig nervøse eller stressede, er steget med 2 procentpoint siden Stigningen ses især blandt kvinder i aldersgrupperne år og år MÆND Mænd Kvinder KVINDER Alder Hvordan har du det? Region Syddanmark 2013 Andelen der ønsker at ændre sundhedsadfærd blandt udvalgte undergrupper 81 Motivationen for at ændre på usunde vaner er generelt høj dog ikke når det drejer sig om at nedsætte alkoholforbruget. Generelt gælder, at kvinder er mere interesserede i at ændre på usund adfærd end mænd. MÆND KVINDER Nationale resultater Andelen, der ryger dagligt, er faldet fra 20,9 % til 17,0 %. Andelen, der drikker over højrisikogrænsen, er faldet fra 10,6 % til 8,5 %. Andelen af unge kvinder i alderen år, der har dårligt mentalt helbred, er steget fra 15,8% til 17,5 %, imens kun 8,2 % af mændene i samme alder har dårligt mentalt helbred. Andelen med højt stressniveau er også større blandt kvinder end blandt mænd. Blandt årige faktisk dobbelt så stor for kvinder, som for mænd. 10 DIALOG OM FOREBYGGELSE Om uligheder i 2013 Andelen af moderat eller svært overvægtige er steget fra 46,8 % til 47,4 %, og andelen af svært overvægtige fra 13,6 % til 14,1 %. Blandt de iøjnefaldende uligheder kan nævnes, at 60,9 % af de, der har grundskolen som højeste fuldførte uddannelsesniveau er moderat eller svært overvægtige mod 35,9 % af dem med lang videregående uddannelse, at de tilsvarende tal for rygning er 26,2 % mod 7,1 %, og mht. usundt kostmønster forekommer det hos 24,6 % med grundskolen som højeste gennemførte uddannelsesniveau og kun hos 4,6 % med lang videregående uddannelse.

11 REGIONALE HIGHLIGHTS Ikke høre, ikke tale, ikke se Når 49 % af dem, der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse for alkoholindtag, ikke mener, at deres forbrug er skadeligt for helbredet, er det klart bekymrende, siger alkoholekspert Anette Søgaard Nielsen, der opfordrer fx jobcenter-ansatte til at spørge til folks alkoholforbrug. Fakta er, at man løber en ikke ubetydelig helbredsmæssig og social risiko, hvis man drikker mere end 21 ugentlige genstande for mænd og 14 ugentlige genstande for kvinder og altså overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse. Alkohol er jo et opløsningsmiddel, som slider på de indre organer, og som er involveret i udviklingen af mindst 60 diagnoser, fastslår cand.phil., ph.d., og seniorforsker ved Statens Institut for Folkesundhed, Anette Søgaard Nielsen, der også er formand for Alkohol & Samfund. Desuden udsætter man både sig selv og sin familie for en social risiko ved at opretholde et storforbrug, fordi forbruget kan eskalere, nærmest uden at man opdager det og ende i en regulær afhængighed. Det kan ske for selv den bedste, fortsætter hun. Så når der i Region Syddanmark er 8 % af borgerne, der overskrider højrisikogrænsen, og næsten halvdelen heraf - 49 % - ikke mener, at deres forbrug kan være skadeligt for deres helbred, er det klart bekymrende. Et spørgsmål om attitude Anette Søgaard Nielsen mener følgeligt, at man har et ansvar for at få storforbruget og konsekvenserne heraf sat på dagsordenen i alle kommunale sammenhænge, hvor emnet er relevant. Det kunne fx være i jobcentrene, hvor alkoholforbruget er mindst lige så Et stort alkoholforbrug øger risikoen for en lang række alvorlige lidelser som fx kræftsygdomme, mave-tarm sygdomme, lungesygdomme og leverlidelser. At overskride højrisikogrænsen er altså forbundet med en ikke ubetydelig sundhedsrisiko, men 49 % af storforbrugerne lukker både øjne og ører for fakta. 11

12 TEMA SUNDHEDSPROFIL væsentligt at tale om i relation til en borgers jobmuligheder som den pågældendes rygevaner, mener hun. Og rygningen opfatter man jo som en naturlig ting at spørge til i dag, så her er det faktisk lykkedes at få ændret en kultur, påpeger Anette Søgaard Nielsen. En tilsvarende udvikling så hun gerne på alkoholområdet, selv om hun er klar over, at mange frontmedarbejdere vil føle det grænseoverskridende. Det handler selvfølgelig meget om attitude; om at tale med borgeren på en pæn og ordentlig måde uden at det virker som utidig indblanding, men i stedet som den hjælpende hånd, det reelt er, siger hun og understreger, at den type samtaler er der mange muligheder for at komme på kursus i, hvis man føler behov for det. Bortset fra det, går det jo altså den rigtige vej med danskernes alkoholforbrug. Jeg tror faktisk, vi er på vej mod en kulturændring. ANETTE SØGAARD NIELSEN, CAND.PHIL. PH.D. OG SENIOR- FORSKER, STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Desuden bør man som kommune have to forskellige strategier: en for håndtering af storforbrug og en anden for håndtering af alkoholafhængighed. Er vi først ovre i afhængighed, er det et helt andet beredskab, vi taler om, fastslår hun. Ifølge sundhedsprofilen er der sket en stigning i andelen, der angiver slet ikke at have drukket alkohol i en typisk uge. For unge mænd i alderen år er dette tal steget fra 11,7 % i 2010 til 17,5 % i 2013, ligesom andelen af unge, der overskrider både lav- og højrisikogrænsen er dalende. En udvikling, som Anette Søgaard Nielsen ser lovende perspektiver i. Er dit alkoholforbrug skadeligt for dit helbred? Blandt borgere der overskrider højrisikogrænsen (2013) MÆND KVINDER På alkoholområdet er der i alt 49 % af de borgere, der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse, der ikke mener, at deres alkoholforbrug er skadeligt for helbredet. Heraf flest kvinder. Borgernes alkoholvaner er ellers ikke alarmerende i forhold til sidst. Næsten 2 procentpoint færre end i 2010 overskrider Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænse for alkoholindtag, nemlig 19 %, imens 8 % overskrider højrisikogrænsen samme andel som sidst. 12 DIALOG OM FOREBYGGELSE

13 REGIONALE HIGHLIGHTS Myten og virkeligheden Det sundhedsskadelige alkoholforbrug finder man i høj grad blandt ældre veluddannede. Det fremgår af de tal, Region Syddanmark har fået udtrukket fra den nationale sundhedsprofil. Så hvis man stadig tror, at et højt alkoholforbrug typisk hænger sammenmed lav social status, må man nok revidere sin opfattelse. I takt med stigende uddannelsesniveau er der færre, der ryger, flere der er fysisk aktive og flere, der spiser sundt, men når det gælder alkohol, er billedet anderledes, forklarer specialkonsulent Arne Gårn fra Region Syddanmark. Blandt de ældre aldersgrupper fra 55 år og opefter er der flere blandt de højtuddannede, der drikker mere end anbefalet, men ifølge alkoholekspert Anette Søgaard Nielsen er dette billede langt fra nyt. Myten siger, at det store overforbrug findes i socialt udsatte grupper, men virkeligheden er en anden. Jeg plejer at sige, at man skal drikke mere end sin læge og landets politikere, for at ens problem bliver taget alvorligt, understreger hun. Som Anette Søgaard Nielsen ser det, hænger det markante overforbrug blandt veluddannede sammen med to ting. Dels at de har råd til det, dels at alkohol er blevet en del af det gode liv. som vi kalder det, hvor vi går meget op i god mad, god vin og måske en single malt til aften, beskriver hun. En teori er, at overforbrugs-fænomenet dør ud sammen med 68 -generationen, der vejer tungt i alkoholstatistikkerne i disse år. Det er jo den nydelsesorienterede generation, som man kan håbe på bliver efterfulgt af en mere sundhedsorienteret generation, nemlig de veluddannede årige, som i dag har et lavt alkoholforbrug, fremhæver Anette Søgaard Nielsen. Men om teorien holder stik, tør hun overhovedet ikke garantere. For hvad sker der, når de årige bliver ældre, børnene er flyttet hjemmefra og karrieren kører på skinner? Skal de så ikke også til at have det lidt godt, som det hedder 25 % 25 % Grundskole Kort uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang Grundskole videregående uddannelse Lang Kort uddannelse videregående uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse år år år år år 75 år år år år år år 75 år år år år år år 75 år år år år år år 75 år Mænd Kvinder Mænd Kvinder 13

14 TEMA SUNDHEDSPROFIL REGIONALE HIGHLIGHTS Et boost til unges mentale trivsel Det står skidt til med de unges mentale helbred, særligt de unge kvinders. I Region Syddanmark er et storstilet projekt sat i søen for at højne de unges trivsel og psykiske sundhed og mindske frafaldet på ungdomsuddannelserne, og Birthe Navntoft fra Psykiatri- og Socialstaben melder om stor efterspørgsel på viden. Hun havde regnet med omkring 40 tilmeldinger til det første kursus i september for bl.a. uddannelsesvejledere, lærere på ungdomsuddannelser og sagsbehandlere i Jobcentrenes ungeteams. Men efterspørgslen var meget større end det. Vi fik 120 tilmeldinger, så nu kører vi i stedet to kursusforløb i efteråret og har planlagt nye forløb i Der er rigtig stor efterspørgsel, konstaterer Birthe Navntoft fra Region Syddanmarks Psykiatriog Socialstab. Det er hende, der leder projekt Trivsel og psykisk sundhed på ungdomsuddannelserne, som blev iværksat allerede sidste år med en bevilling fra regionsrådet på 12 millioner kroner. Siden har tallene i den nye sundhedsprofil bekræftet, at behovet for at understøtte de unges trivsel særligt de unge kvinders - og hjælpe dem igennem en ungdomsuddannelse er et helt nødvendigt fokusområde. Det er vigtigt, at de unge føler sig imødekommet, og at de har nogle, de kan spejle sig i, der hvor de færdes. Derfor arbejder vi med relations- og netværksdannelse i det, vi kalder Åben dialog, forklarer hun. Det handler om at skabe netværk i en individualiseret verden, og at få løst problematikkerne der hvor de unge er, så de ikke senere havner i psykiatrien, tilføjer hun. Nogen at spejle sig i - Uddannelsesvejlederne oplever, at de kommer til kort. Mange ved simpelthen ikke, hvad de skal stille op overfor de unges dårlige trivsel, siger Birthe Navntoft, der heller ikke ligger inde med svaret på det rungende spørgsmål: Hvad er det, der gør, at de unge har det så svært? Det er ikke så enkelt. Der er mange elementer, der spiller ind, mener hun og forklarer, at man som fagperson også godt kan medvirke til at bedre de unges mentale trivsel uden nødvendigvis at kende disse svar. Nogle af de redskaber, der tilbydes i kursusforløbet stammer således fra psykiatriens verden, hvor man har erfaring for, at de virker. FOTO Mediegruppen Uddannelse er nøglen Det overordnede mål er at styrke de unges robusthed, så de ikke knækker sammen og dropper deres uddannelse, når de møder modgang. For som Birthe Navntoft siger: At få en uddannelse og dermed bedre sine chancer for senere at få et arbejde er det allervigtigste parameter både for den mentale trivsel og for sundhedsadfærden, så på langt sigt er der en hel del af de udfordringer, man ellers ville møde, som kan undgås, hvis de unge fastholdes i et uddannelsesforløb. 14 DIALOG OM FOREBYGGELSE Projektet løber til 2016, og man kan læse mere på

15 Unge kvinder har det dårligst Andelen af unge kvinder i alderen år, der har dårligt mentalt helbred, er steget fra 15,8 % til 17,5 % på landsplan. Imens det samme kun gælder for 8,2 % af mændene i samme alder. I Region Syddanmark har 18,3 % af de årige kvinder dårligt mentalt helbred og 15,5 % af de årige. Blandt mændene er de tilsvarende tal 7,8 % og 11,1 %. Gennemsnittet blandt mænd i alle aldersgrupper er 8,8% og blandt kvinder 13,2 %. REGIONALE HIGHLIGHTS Opfølgningsstudie i unge kvinders tilstand Præcis som i resten af landet, har de unge kvinder i Region Nordjylland også en relativ høj forekomst af dårlig mental sundhed. Men hvor mange stadig befinder sig i en forundringsfase i forhold til fænomenet, har Region Nordjylland taget skridtet videre og har iværksat et forskningsprojekt eller rettere et opfølgningsstudie i de unge kvinders tilstand. Specialkonsulent Jane Pedersen fra Region Nordjyllands afdeling for Sundhed og Sammenhæng fortæller, at regionen har finansieret en delt forskerstilling sammen med Aalborg Universitet, og at der forhåbentlig ad den vej kan komme svar på nogle af de spørgsmål, som mange kommuner og regionen p.t. stiller sig. En livsfase eller et sundhedsproblem? Vi håber at finde svar på, om de unge kvinders dårlige mentale sundhed er et forbigående livsfænomen, eller om det sætter sig længerevarende, sociale eller sundhedsmæssige spor hos de pågældende, forklarer Jane Pedersen og understreger, at denne viden er væsentlig i vurderingen af, i hvilket omfang det vil give mening at gribe ind. Allerede i vores Sundhedsprofil fra 2007 kunne vi se, at der var en høj forekomst blandt de unge kvinder, der havde et mentalt dårlig helbred, og de samme karakteristika genfandt vi i både 2010-profilen og nu igen i profilen for 2013, siger hun og fortsætter: Derfor har vi aftalt med Aalborg Universitet at lave en follow up-undersøgelse på de årige kvinder, der angav dårlig mental sundhed i Hvordan er det gået dem, nu hvor de er år i forhold til dem, der angav, at de havde det mentalt godt? Har de uddannet sig i samme omfang som andre? Har de øget kontakt til sundhedsvæsenet? Får de ordineret mere receptpligtig medicin? Eller er de mere på overførselsindkomst, er nogle af de spørgsmål vi søger svar på. Sparker liv i profilen Det er Stella R. J. Kræmer, Post.doc. fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet, og Sundhed og Sammenhæng, Region Nordjylland, der står for opfølgningsstudiet. Hun har været ansat i en delt Post.doc. forskerstilling siden august 2013, og hendes opgave er ikke kun at fordybe sig i aspekterne omkring de unge kvinder, men også at sparke liv i sundhedsprofilernes data på andre områder. Det er rigtig meget viden, der er samlet ind i både 07-, 10- og 13-profilerne, og det ville jo være ærgerligt, hvis al den viden kun skulle bruges som basis for herog-nu iagttagelser, når nu vi har mulighed for at koble den med registerdata og dermed kan sige meget mere, siger Stella R. J. Kræmer, der håber at få en række videnskabelige artikler offentliggjort på basis af sine studier i løbet af de kommende år. 15

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Kolding 10. februar 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Knud Juel Torvehallerne, Vejle 6. marts 2014 Syddansk Universitet Et godt, sundt og langt liv Middellevetid. Danmarks placering blandt 20 OECD lande Mænd

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Copyright Region Syddanmark,

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Hvordan har du det? -.trivsel,.sundhed.og.sygdom.blandt.voksne. i.region.syddanmark.2010

Hvordan har du det? -.trivsel,.sundhed.og.sygdom.blandt.voksne. i.region.syddanmark.2010 Hvordan har du det? -.trivsel,.sundhed.og.sygdom.blandt.voksne. i.region.syddanmark.2010 Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Copyright Region Syddanmark,

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Fysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde Tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport 2010

Fysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde Tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport 2010 Region Syddanmark Damhaven 12. 71 Vejle Tlf. 7663 1 Fysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde Tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport 21 regionsyddanmark.dk 12664 - Grafisk Service

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Mental sundhed. Niels Sandø Specialkonsulent

Mental sundhed. Niels Sandø Specialkonsulent Mental sundhed Niels Sandø Specialkonsulent Hvad er mental sundhed Mental sundhed er mere end fraværet af psykisk sygdom. At opleve at have det godt At fungere godt i hverdagen. WHO-definition: Mental

Læs mere

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Sundhedsprofil 2013 Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Formål Præsentation af nye spørgsmål i profilen 2013 Hvordan opgøres spørgsmålene? Tolkning

Læs mere

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed

FOA-medlemmernes sundhed FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Sammenfatning. Helbred og trivsel

Sammenfatning. Helbred og trivsel Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning

Læs mere

National Sundhedsprofil Unge

National Sundhedsprofil Unge National Sundhedsprofil Unge 2 0 1 1 National Sundhedsprofil Unge 2011 Sundhedsstyrelsen 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

2.3 Fysisk og mentalt helbred

2.3 Fysisk og mentalt helbred Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

Side 2

Side 2 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Borgerrettet forebyggelse: Dækningsgrader og social profil Dette

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta

Læs mere

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Forebyggelse i gamle dage Forebyggelsespakke 1: Forår: Rens kroppen for at få de dårlige væsker ud Forebyggelsespakke 2: Sommer: Undgå aktiviteter

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk sundhedsprofil for holbæk Indhold Sådan står det til i Holbæk........................ 3 Fakta om Holbæk................................ 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland sundhedsprofil for lolland Indhold Lolland s sundhedsprofil - og hvad så?............... 3 Om Lolland..................................... 4 Fakta om

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Uddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark

Uddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark Uddannelse & Strukturfonde Uddannelsesgruppen 22. august 27 Carsten Ulstrup Uddannelsesniveauet, 26, i de 5 regioner samt kommunerne i Hensigten i dette notat er på et overordnet niveau at lave en kort

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr.

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Sundhedsprofilens muligheder og udfordringer

Sundhedsprofilens muligheder og udfordringer Sundhedsprofilens muligheder og udfordringer Knud Juel Comwell Middelfart 21. september 2010 Emner Lidt historie Standardspørgeskema og national database Muligheder og udfordringer Sundheds-og sygelighedsundersøgelser

Læs mere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Indhold Sådan står det til i Region Sjælland............................ 3 Fakta om Region Sjælland...................................

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Syddanmarks unge. Hjerner tur/retur. på kanten af fremtiden. NO.07 baggrund og analyse

Syddanmarks unge. Hjerner tur/retur. på kanten af fremtiden. NO.07 baggrund og analyse Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.07 baggrund og analyse Hjerner tur/retur I Syddanmark ser det ikke for godt ud med at lokke folk hjem igen.

Læs mere

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr.

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde sammenhæng...

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Velkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes?

Velkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Velkommen til temadagen Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Formål Viden og inspiration Erfaringsudveksling - til det videre arbejde med implementering

Læs mere

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer.

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer. 1. Den mentale trivsel styrkes Den mentale trivsel styrkes SUNDHEDSSTRATEGI At være i mental trivsel betyder, at den enkelte borger barn som voksen - kan udfolde sine evner, håndtere dagligdagens udfordringer

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Kobling mellem sundhedsprofil og forebyggelsespakker

Kobling mellem sundhedsprofil og forebyggelsespakker Kobling mellem sundhedsprofil og forebyggelsespakker Temadag Region Syddanmark, Middelfart 14. marts 2014 Konsulent Lisbeth Holm Olsen Forebyggelsespakkerne: Et redskab til at nå målene En samling af de

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere