om forebyggelse TEMA Sundhedsprofil

Transkript

1 om forebyggelse TEMA Sundhedsprofil

2 Fælles platform for samarbejde og strategi AF AFDELINGSCHEF MADS CHRISTIAN HAUGAARD, REGION SYDDANMARK OG PLEJE- OG SUNDHEDSCHEF MONA NEDERBY LARSEN, FREDERICIA KOMMUNE. Når borgerne i Region Syddanmark svarer på 81 spørgsmål om sundhed, sygdom og trivsel, så giver det et godt fælles udgangspunkt for dialog og samarbejde på tværs af sektorerne i det syddanske sundhedsvæsen. Sundhedsprofilundersøgelsen Hvordan har du det? giver et øjebliksbillede af, hvordan borgerne har det, når vi taler helbred. Desuden har vi nu med denne anden udgave mulighed for at sammenligne over tid. Det bruger vi blandt andet i dialogen om den kommende sundhedsaftale for , hvor sundhedsprofilundersøgelsen udgør en væsentlig del af grundlaget for de drøftelser, der i denne tid føres både fagligt, administrativt, strategisk og politisk. Sundhedsprofilen giver også mening, når vi lægger strategi, prioriterer og planlægger sundhedsindsatsen i egne rækker. Det er både på kommunalt, regionalt og nationalt niveau. Det er uvurderlig viden, som vi sammen med de andre regioner og kommunerne samler ind. Det giver meget stærke svar på, hvor vi skal sætte ind, og om vi bevæger os i den rigtige retning. Spørgeskemaet sender vi ud til cirka tilfældigt udvalgte borgere i hele Danmark. I Region Syddanmark modtog borgere spørgeskemaet. Profilen viser bl.a. at alkohol er en af de helt store syndere, når årsagen til danskeres sygdomme skal findes. Og den viser, at mere end halvdelen af alle de syddanskere, der drikker for meget, ikke mener, at det er skadeligt for dem. Det er et eksempel på et område, hvor sundhedsvæsenet kan bidrage aktivt til at forebygge og behandle sygdom og dermed forbedre borgernes sundhed. Vi kan se, at kommunernes indsats har virket, når det gælder rygning. Antallet af syddanskere, der ryger er nemlig faldet med tre procentpoint både hos mænd og kvinder siden profilen blev gennemført i år I Fredericia Kommune ser vi gode muligheder for at følge udviklingen i borgernes sundhed og sygdom, og vi kan dermed justere de kommunale indsatser, hvis det viser sig, der er behov for det. Kommunen dykker ned i egne data og ser på hvilke sammenhænge, der er på tværs af forskellige fagområder i kommunen. Det fælles grundlag for fælles indsatser har givet kommunens sundhedsudvalg og beskæftigelsesudvalg fokus. Man opnår synergi i arbejdet med at tænke på tværs. Data er blevet brugt til at kvalificere drøftelserne på tværs af fagafdelinger og i lederforum. Men også udadtil, giver det mening for kommunen at bruge data i drøftelserne fx med praktiserende læger. Dialogen og drøftelserne bliver mere meningsfulde, når vi har et solidt datagrundlag. Sundhedsprofilen peger på en række sundhedsmæssige udfordringer både på kommunalt, regionalt og nationalt niveau. Vi kan med fordel lægge kræfter i at læse og forstå de mange tal korrekt og anvende dem til planlægning af vores tilbud til borgerne. Med dette nummer af Dialog om forebyggelse har vi samlet en række bud på, hvorfor profilen giver mening på flere niveauer, hvordan data kan læses, hvem kan bruge data til hvad, og ikke mindst de mange eksempler på, at profilen har resulteret i tiltag til gavn for borgernes sundhed og sygdom. 2 DIALOG OM FOREBYGGELSE

3 Formål: Dialog om forebyggelse har til formål at understøtte rådgivning til kommunerne i Region Syddanmark om forebyggelse og bidrage til øget inspiration, spredning af viden, tværsektorielt samarbejde og udvikling. NATIONALT PERSPEKTIV 4 7 Udfordret på svarprocenten Uundværlig på alle niveauer Tidsskriftet kan rekvireres hos: Specialkonsulent Birgitte Lund Møller på tlf blm@rsyd.dk Udgiver: Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet, Region Syddanmark Journalist: Connie Mikkelsen Tegninger: Niels Bo Bojesen Foto: Heidi Lundsgaard m.fl. Redaktionsgruppe: Chefkonsulent Kurt Æbelø Specialkonsulent Birgitte Lund Møller Journalist Connie Mikkelsen REGIONALE HIGHLIGHTS Færre rygere mere stress større ulighed Ikke høre, ikke tale, ikke se Myten og virkeligheden Et boost til unges mentale trivsel Et opfølgningsstudie SÅDAN LÆSES TALLENE Et kvalificeret bud ikke en resultatliste Når sammenligning ikke giver mening KOMMUNALE EKSEMPLER SØNDERBORG Femstjernet formidling NORDFYN Helt ud i stuerne VARDE Røde tal i regionens sunde hjørne NYBORG Fra tørre tal til politisk prioritering FREDERICIA Det er ikke bare noget, vi siger ODENSE Totalt på tværs MIDDELFART Det hjertelige hjemmebesøg hjalp VEJEN Tættere på rygerne Udgivelser: 2-3 gange årligt Design og produktion: OPENING Papir: MultiArt Silk Oplag: 800 stk. ISSN: AKTUELT Aktuelt om forebyggelse i Region Syddanmark RÅDGIVNING 3 43 Rådgivning om forebyggelse og kontaktinformation

4 TEMA SUNDHEDSPROFIL DET NATIONALE PERSPEKTIV Om profilen Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Finansministeriet indgik aftale i 2009 om at udarbejde sundhedsprofiler for hver enkelt region og for alle landets 98 kommuner hvert fjerde år. Undersøgelsen viser, hvordan det aktuelt står til med befolkningens sundhed, hvilke udviklingstendenser, man skal være opmærksom på, og hvor der er potentiale for forbedringer. Statens Institut for Folkesundhed samler resultaterne fra de fem regioner i en national rapport udarbejdet for Sundhedsstyrelsen og hver region udgiver derudover sin egen sundhedsprofil med opgørelser for alle kommunerne. I databasen danskernessundhed.dk kan kommunerne desuden sammenligne sig på tværs på diverse parametre. Databasen er offentligt tilgængelig. DET NATIONALE PERSPEKTIV Udfordret på svarprocenten Sundhedsprofilen er et enestående navigationsredskab, men skal redskabet bevare sin værdi, skal svarprocenten hæves i 2017, understreger Morten Grønbæk og Knud Juel, henholdsvis direktør og forskningsleder for Statens Institut for Folkesundhed. Alle var i sin tid enige om, at det var det eneste rigtige. I stedet for at have en broget håndfuld af usammenlignelige sundhedsprofiler i forskellige egne af landet, skulle der ske en harmonisering også på dette område så kommuner og regioner kunne sammenligne borgernes sundhedstilstand og trivsel på tværs af geografiske grænser og over en længere tidshorisont. Det var svært at finde argumenter imod. Før var det jo simpelthen noget rod, som forskningsleder og professor Knud Juel siger. Alligevel var det noget af et projekt at få defineret kernespørgsmålene i det, der skulle blive den første nationale sundhedsprofil, for alle syntes bedst om deres egne formuleringer. Men det lykkedes at nå til 4 DIALOG OM FOREBYGGELSE

5 enighed om 54 obligatoriske spørgsmål, og i 2010 kunne den første rapport med sammenlignelige, landsdækkende data sendes på gaden. Et enestående navigationsredskab og grundlag for mange fremtidige beslutninger på sundhedsområdet, siger direktør for Statens Institut for Folkesundhed, dr.med. og ph.d. Morten Grønbæk. Fylder huller ud Han forklarer, at sundhedsprofilen fylder de huller ud, som alle landets øvrige registre efterlader. Vi har nogle supergode registre i Danmark, når det drejer sig om sygdom: vi kan se, hvem der har været indlagt med blindtarmsbetændelse, hvor mange der bliver helbredt for kræft og alt muligt andet, siger han. Men når det kommer til borgernes sundhedsadfærd og trivsel, har man ikke noget samlet overblik andre steder end i sundhedsprofilerne. Derfor udgør de et fantastisk baggrundsmateriale fx i forhold til at indhegne målgrupper for sundhedskampagner, forklarer han. Dalende svarprocenter En potentiel trussel har dog vist sig for sundhedsprofilernes fremtidige validitet. Nemlig den vigende svarprocent, som man kunne konstatere i alle regioner i 2013 undtagen i Region Syddanmark, hvor man så en svag stigning fra 64,4 % til 64,9 %. Uden nogen indlysende forklaring på det. I de øvrige regioner faldt svarprocenten, og særligt i landets storbyer - Aarhus, Aalborg, København og omegn er man nu nede omkring smertegrænsen med svarprocenter på helt ned til 37 i dele af hovedstadsområdet. På et tidspunkt når vi en smertegrænse, men vi er ikke helt enige om, hvor den ligger. KNUD JUEL, FORSKNINGSLEDER OG PROFESSOR CAND. STAT., PH.D. STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SDU Svarprocent på retur I hele landet faldt svarprocenten fra 59,5 i 2010 til 54,0 i borgere besvarede spørgeskemaet i 2010, og borgere i Svarprocenten er højere blandt kvinder (57,5 %) end blandt mænd (50,4 %). De laveste svarprocenter ses i de yngste aldersgrupper. Region Svarprocent Svarprocent SYDDANMARK 64,4 64,9 MIDTJYLLAND 65,0 61,1 NORDJYLLAND 65,2 56,6 SJÆLLAND 55,6 49,4 HOVEDSTADEN 52,7 44,3 5

6 TEMA SUNDHEDSPROFIL Vi har et problem. Det er vi fuldt ud klar over, siger Knud Juel og oplyser, at ved de første såkaldte SUSY-undersøgelser i 1987 (SIF s sundheds- og sygelighedsundersøgelser forløberne for sundhedsprofilerne) var svarprocenten 80 %. Dengang sagde vi, at hvis procenten kom ned under 80, så var det slut, og nu er vi nede på % mange steder, noterer forskningslederen, der ikke sidder inde med nogen patentløsning på problemet, der især gør de kommunale sundhedsprofiler statistisk sårbare. Dog mener han, at man skal overveje spørgeskemaets længde nøje næste gang, så det ikke er omfanget, der afskrækker folk. Et skævt bortfald Hvis det var et tilfældigt bortfald, så gik det. Men det er det netop ikke, understreger Knud Juel. Der tegner sig et bestemt mønster for, hvem der bliver væk fra undersøgelsen, nemlig unge mænd og ældre, så blandt dem der svarer, er der omvendt en Nationale ups and downs Færre unge ryger, og antallet af storrygere falder. Færre danskere drikker over Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænse. Til gengæld spiser mange stadig usundt, rører sig for lidt og vejer for meget. En markant, social ulighed går igen i mange af sundhedsprofilens opgørelser. Dem der ikke svarer er typisk dem, der rent faktisk ryger eller drikker for meget alkohol. Det ved vi fra tidligere undersøgelser. MORTEN GRØNBÆK, DIREKTØR, CAND.MED. PH.D. OG DR.MED. STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SDU overvægt af kvinder og midaldrende. Morten Grønbæk tilføjer, at dem, der ikke svarer, typisk også er dem, der fx ryger og drikker mere end gennemsnittet. Det er noget man ved fra tidligere undersøgelser, hvor man har slået personerne i non-respons gruppen op i registrene. I den såkaldte Østerbroundersøgelse var der to en halv gang så mange, der fik skrumpelever i non-respondent gruppen end blandt de folk, der svarede, forklarer han. Så det sande tal for rygerandel og alkoholindtag i befolkningen er formentlig højere end det, vi ser i sundhedsprofilen. Det skal man tage højde for, ligesom man skal være varsom med at foretage alt for håndfaste konklusioner ud fra de eksakte tal. Tendenserne i sundhedsprofilen kan man derimod være ret sikker på, siger Morten Grønbæk, der håber, at en igangværende analyse af, hvordan svarprocenten højnes ved sundhedsprofilundersøgelsen i 2017, giver nogle brugbare bud. 6 DIALOG OM FOREBYGGELSE

7 DET NATIONALE PERSPEKTIV Uundværlig på alle niveauer Sundhedsprofilerne er tænkt som et grundlag for målsætnings- og strategiarbejdet både i regioner, kommunerne og på nationalt plan, siger specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen, Line Raahauge Hvass, der vurderer, at profilerne bliver et uundværligt redskab fremover. Hvis ikke de allerede er det. Timingen lykkedes ikke helt efter planen i 2010, men med Sundhedsprofil 2013 er den ønskede kadence fastlagt. Meningen er, at sundhedsprofilerne fremover skal udkomme hvert fjerde år, samtidig med at de nyvalgte kommunalbestyrelser og regionsråd tiltræder, fastslår specialkonsulent i Sundhedsstyrelsens Enhed for Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud, Line Raahauge Hvass. FOTO Sundhedsstyrelsen Resultaterne fra sundhedsprofilen er i høj grad brugt i udarbejdelse af Forebyggelsespakkerne. Temaerne i forebyggelsespakkerne er desuden valgt ud fra deres evidensbaserede potentiale til at forbedre folkesundheden og mindske uligheden i sundhed. På den måde sikrer man, at både nyvalgte og mere erfarne sundhedspolitikere i alle landets kommuner og i regionerne har dugfriske tal både for deres eget område og for resten af landet at læne sig op ad, når de skal til at tage beslutninger på vores alle sammens vegne på sundheds- og forebyggelsesområdet. Platform for strategier og aftaler Det er Sundhedsstyrelsen, der overordnet koordinerer dataindsamlingen i de fem regioner og i det hele taget monitorerer processen omkring den omfattende befolkningsundersøgelse, og Sundhedsstyrelsen læner sig også selv op ad de resultater, der kommer ud af anstrengelserne. Blandt andet når de formulerer forebyggelsespakker og rådgiver regeringen i forhold til de nye nationale mål for danskernes sundhed. Vi beregner ud fra tallene i sundhedsprofilen, hvilke mål det vil være realistisk at nå fx på rygeområdet indenfor de næste 10 år, forklarer Line Raahauge Hvass, der mener, at sundhedsprofilerne er et supergodt redskab på alle niveauer. Hun har indtryk af, at sundhedsprofilerne også bliver brugt præcis, som de er tænkt ude i kommunerne. Nemlig som udgangspunkt for den løbende, sundhedspolitiske prioritering, som basis for udvikling af kommunale sundhedsstrategier, og lige i øjeblikket også som et redskab i udformningen af de nye sundhedsaftaler imellem regioner og kommuner. I hvert fald er det skrevet ind i vejledningen, at sundhedsprofilerne kan bruges til at synliggøre, på hvilke områder det bl.a. er relevant at lave målsætninger i forhold til de nye sundhedsaftaler, forklarer hun. 7

8 TEMA SUNDHEDSPROFIL Efter 2010 lavede vi en uformel rundspørge til kommunerne, og sundhedsprofilen var virkelig blevet brugt alle steder. Det har været en stor succes. LINE RAAHAUGE HVASS, SPECIALKONSULENT I SUNDHEDSSTYRELSEN, ENHED FOR FOREBYGGELSE OG BORGERNÆRE SUNDHEDSTILBUD Så jeg har da en stor forventning om, at Sundhedskoordinationsudvalgene vil tænke det ind i forhold til de aftaler, de skal indgå i løbet af efteråret om den fælles forebyggelsesindsats i sundhedsaftalerne, siger Line Raahauge Hvass. Samarbejde og nye dagsordener Hun ser samtidig en ikke ubetydelig sidegevinst i, at regioner og kommuner har et fælles datamateriale at trække på. Det giver kommuner og regioner en grund til at mødes, og vores erfaring er, at det giver rigtig meget samarbejde på tværs, siger Line Raahauge Hvass og fremhæver, at datamaterialet desuden vil vokse i værdi i takt med, at man kan se udviklingen fra 2010 til 2013 og videre fra 2017 og frem. Fx bliver det spændende at se, om den tendens, der manifesterer sig i 2013-profilen med hensyn til unges alkoholvaner, vil fortsætte i Andelen af unge, der slet ikke drikker alkohol er steget fra 2010 til 2013, og hvis udviklingen fortsætter, er det jo interessant for os. Så er det måske udtryk for en alkoholkultur under forandring, og det skal vi selvfølgelig tage bestik af i vores arbejde, forklarer hun. Line Raahauge Hvass ser i det hele taget en stor værdi i sundhedsprofilernes dagsordensættende potentiale. Profilen fra 2013 har således også bragt kvindernes mentale helbred i fokus, ligesom tallene kan bruges til at rette fokus forskellige andre steder hen, alt efter hvad man prioriterer lokalt. Og det gode er netop, at de forfølger forskellige dagsordener i regionerne og kommunerne, og den mangfoldighed havde vi næppe kunnet monitorere herinde fra alene, pointerer hun. De 7 nationale mål for danskernes sundhed Sundhedsstyrelsen har også brugt tallene i sundhedsprofilerne som baseline for regeringens nye mål for danskernes sundhed fra Den overordnede ambition er, at danskerne skal leve længere og have flere raske leveår. De præcise målsætninger kan studeres på sum. dk, og de overordnede mål er følgende: MÅL 1 Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes. MÅL 2 Flere børn skal trives og have god mental sundhed. MÅL 3 Flere voksne skal trives og have god mental sundhed. MÅL 4 Flere skal vælge et røgfrit liv. MÅL 5 Færre skal have et skadeligt alkoholforbrug. MÅL 6 Færre børn skal være overvægtige. MÅL 7 Flere skal bevæge sig mere i dagligdagen. Sundere liv for alle Nationale mål for danskernes sundhed de næste 10 år Januar DIALOG OM FOREBYGGELSE

9 REGIONALE HIGHLIGHTS Færre rygere mere stress større ulighed Sådan lyder nogle af de væsentligste konklusioner på Sundhedsprofil 2013, og i Region Syddanmark er mønsteret det samme som på landsplan: Flere har valgt at skodde cigaretten, til gengæld er især kvinderne blevet mere stressede, og uligheden i sundhed skinner klart igennem tilfældigt valgte borgere i Region Syddanmarks 22 kommuner modtog i starten af 2013 spørgeskemaet Hvordan har du det? med posten med i alt 81 spørgsmål om deres sundhed, sygelighed og trivsel. 54 af spørgsmålene gik igen over hele landet og 27 spørgsmål var særligt rettet til borgerne i Region Syddanmark personer i alderen 16 år og derover besvarede det anonyme spørgeskema og returnerede det, så svarprocenten havnede denne gang på 64,9 mod 64,6 i Region Syddanmark fik dermed landets højeste svarprocent. Kommunerne imellem varierede svarprocenten fra 61,0 % i Ærø Kommune til 67,6 % i Fredericia Kommune. I det følgende ses nogle af de mest markante regionale resultater. Ændring i andelen af dagligrygere 22,1 % (2010) - 19,0 % (2013) Et af de markante resultater af sundhedsprofil 2013 er, at antallet af rygere fortsat er faldende. I Region Syddanmark ryger 19 % af borgerne nu dagligt. Det er tre procentpoint færre end i Et mønster der ses i alle kommuner og i alle aldersgrupper. MÆND MÆND KVINDER KVINDER Udvalgte sundhedsindikatorer i forhold til uddannelsesniveau Køns- og aldersjusteret OR Ulighed i sundhed er markant i forhold til uddannelsesniveau. Har man kun en grunduddannelse, er man i højere grad ramt af blandt andet langvarig sygdom, dårligt fysisk helbred og dårligt mentalt helbred. Forekomsten af disse tilstande falder tydeligt i takt med stigende uddannelse. 9

10 TEMA SUNDHEDSPROFIL fra 2010 til 2013 inden for henholdsvis uddannelsesgrupper og grupper med forskellig etnisk baggrund viser ikke et systematisk mønster (data ikke vist). Figur Andel, der meget ofte eller ofte føler sig nervøs eller stresset, blandt mænd og kvinder i forskellige blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper aldersgrupper Procent Hvordan har du det? % Andel, der meget ofte eller ofte føler sig nervøs eller stresset, % af borgerne føler sig meget ofte eller ofte nervøse eller stressede. De største andele ses blandt kvinder i aldersgruppen år (27 %) og år (25 %). Andelen, der meget ofte eller ofte føler sig nervøse eller stressede, er steget med 2 procentpoint siden Stigningen ses især blandt kvinder i aldersgrupperne år og år MÆND Mænd Kvinder KVINDER Alder Hvordan har du det? Region Syddanmark 2013 Andelen der ønsker at ændre sundhedsadfærd blandt udvalgte undergrupper 81 Motivationen for at ændre på usunde vaner er generelt høj dog ikke når det drejer sig om at nedsætte alkoholforbruget. Generelt gælder, at kvinder er mere interesserede i at ændre på usund adfærd end mænd. MÆND KVINDER Nationale resultater Andelen, der ryger dagligt, er faldet fra 20,9 % til 17,0 %. Andelen, der drikker over højrisikogrænsen, er faldet fra 10,6 % til 8,5 %. Andelen af unge kvinder i alderen år, der har dårligt mentalt helbred, er steget fra 15,8% til 17,5 %, imens kun 8,2 % af mændene i samme alder har dårligt mentalt helbred. Andelen med højt stressniveau er også større blandt kvinder end blandt mænd. Blandt årige faktisk dobbelt så stor for kvinder, som for mænd. 10 DIALOG OM FOREBYGGELSE Om uligheder i 2013 Andelen af moderat eller svært overvægtige er steget fra 46,8 % til 47,4 %, og andelen af svært overvægtige fra 13,6 % til 14,1 %. Blandt de iøjnefaldende uligheder kan nævnes, at 60,9 % af de, der har grundskolen som højeste fuldførte uddannelsesniveau er moderat eller svært overvægtige mod 35,9 % af dem med lang videregående uddannelse, at de tilsvarende tal for rygning er 26,2 % mod 7,1 %, og mht. usundt kostmønster forekommer det hos 24,6 % med grundskolen som højeste gennemførte uddannelsesniveau og kun hos 4,6 % med lang videregående uddannelse.

11 REGIONALE HIGHLIGHTS Ikke høre, ikke tale, ikke se Når 49 % af dem, der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse for alkoholindtag, ikke mener, at deres forbrug er skadeligt for helbredet, er det klart bekymrende, siger alkoholekspert Anette Søgaard Nielsen, der opfordrer fx jobcenter-ansatte til at spørge til folks alkoholforbrug. Fakta er, at man løber en ikke ubetydelig helbredsmæssig og social risiko, hvis man drikker mere end 21 ugentlige genstande for mænd og 14 ugentlige genstande for kvinder og altså overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse. Alkohol er jo et opløsningsmiddel, som slider på de indre organer, og som er involveret i udviklingen af mindst 60 diagnoser, fastslår cand.phil., ph.d., og seniorforsker ved Statens Institut for Folkesundhed, Anette Søgaard Nielsen, der også er formand for Alkohol & Samfund. Desuden udsætter man både sig selv og sin familie for en social risiko ved at opretholde et storforbrug, fordi forbruget kan eskalere, nærmest uden at man opdager det og ende i en regulær afhængighed. Det kan ske for selv den bedste, fortsætter hun. Så når der i Region Syddanmark er 8 % af borgerne, der overskrider højrisikogrænsen, og næsten halvdelen heraf - 49 % - ikke mener, at deres forbrug kan være skadeligt for deres helbred, er det klart bekymrende. Et spørgsmål om attitude Anette Søgaard Nielsen mener følgeligt, at man har et ansvar for at få storforbruget og konsekvenserne heraf sat på dagsordenen i alle kommunale sammenhænge, hvor emnet er relevant. Det kunne fx være i jobcentrene, hvor alkoholforbruget er mindst lige så Et stort alkoholforbrug øger risikoen for en lang række alvorlige lidelser som fx kræftsygdomme, mave-tarm sygdomme, lungesygdomme og leverlidelser. At overskride højrisikogrænsen er altså forbundet med en ikke ubetydelig sundhedsrisiko, men 49 % af storforbrugerne lukker både øjne og ører for fakta. 11

12 TEMA SUNDHEDSPROFIL væsentligt at tale om i relation til en borgers jobmuligheder som den pågældendes rygevaner, mener hun. Og rygningen opfatter man jo som en naturlig ting at spørge til i dag, så her er det faktisk lykkedes at få ændret en kultur, påpeger Anette Søgaard Nielsen. En tilsvarende udvikling så hun gerne på alkoholområdet, selv om hun er klar over, at mange frontmedarbejdere vil føle det grænseoverskridende. Det handler selvfølgelig meget om attitude; om at tale med borgeren på en pæn og ordentlig måde uden at det virker som utidig indblanding, men i stedet som den hjælpende hånd, det reelt er, siger hun og understreger, at den type samtaler er der mange muligheder for at komme på kursus i, hvis man føler behov for det. Bortset fra det, går det jo altså den rigtige vej med danskernes alkoholforbrug. Jeg tror faktisk, vi er på vej mod en kulturændring. ANETTE SØGAARD NIELSEN, CAND.PHIL. PH.D. OG SENIOR- FORSKER, STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Desuden bør man som kommune have to forskellige strategier: en for håndtering af storforbrug og en anden for håndtering af alkoholafhængighed. Er vi først ovre i afhængighed, er det et helt andet beredskab, vi taler om, fastslår hun. Ifølge sundhedsprofilen er der sket en stigning i andelen, der angiver slet ikke at have drukket alkohol i en typisk uge. For unge mænd i alderen år er dette tal steget fra 11,7 % i 2010 til 17,5 % i 2013, ligesom andelen af unge, der overskrider både lav- og højrisikogrænsen er dalende. En udvikling, som Anette Søgaard Nielsen ser lovende perspektiver i. Er dit alkoholforbrug skadeligt for dit helbred? Blandt borgere der overskrider højrisikogrænsen (2013) MÆND KVINDER På alkoholområdet er der i alt 49 % af de borgere, der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse, der ikke mener, at deres alkoholforbrug er skadeligt for helbredet. Heraf flest kvinder. Borgernes alkoholvaner er ellers ikke alarmerende i forhold til sidst. Næsten 2 procentpoint færre end i 2010 overskrider Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænse for alkoholindtag, nemlig 19 %, imens 8 % overskrider højrisikogrænsen samme andel som sidst. 12 DIALOG OM FOREBYGGELSE

13 REGIONALE HIGHLIGHTS Myten og virkeligheden Det sundhedsskadelige alkoholforbrug finder man i høj grad blandt ældre veluddannede. Det fremgår af de tal, Region Syddanmark har fået udtrukket fra den nationale sundhedsprofil. Så hvis man stadig tror, at et højt alkoholforbrug typisk hænger sammenmed lav social status, må man nok revidere sin opfattelse. I takt med stigende uddannelsesniveau er der færre, der ryger, flere der er fysisk aktive og flere, der spiser sundt, men når det gælder alkohol, er billedet anderledes, forklarer specialkonsulent Arne Gårn fra Region Syddanmark. Blandt de ældre aldersgrupper fra 55 år og opefter er der flere blandt de højtuddannede, der drikker mere end anbefalet, men ifølge alkoholekspert Anette Søgaard Nielsen er dette billede langt fra nyt. Myten siger, at det store overforbrug findes i socialt udsatte grupper, men virkeligheden er en anden. Jeg plejer at sige, at man skal drikke mere end sin læge og landets politikere, for at ens problem bliver taget alvorligt, understreger hun. Som Anette Søgaard Nielsen ser det, hænger det markante overforbrug blandt veluddannede sammen med to ting. Dels at de har råd til det, dels at alkohol er blevet en del af det gode liv. som vi kalder det, hvor vi går meget op i god mad, god vin og måske en single malt til aften, beskriver hun. En teori er, at overforbrugs-fænomenet dør ud sammen med 68 -generationen, der vejer tungt i alkoholstatistikkerne i disse år. Det er jo den nydelsesorienterede generation, som man kan håbe på bliver efterfulgt af en mere sundhedsorienteret generation, nemlig de veluddannede årige, som i dag har et lavt alkoholforbrug, fremhæver Anette Søgaard Nielsen. Men om teorien holder stik, tør hun overhovedet ikke garantere. For hvad sker der, når de årige bliver ældre, børnene er flyttet hjemmefra og karrieren kører på skinner? Skal de så ikke også til at have det lidt godt, som det hedder 25 % 25 % Grundskole Kort uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang Grundskole videregående uddannelse Lang Kort uddannelse videregående uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse år år år år år 75 år år år år år år 75 år år år år år år 75 år år år år år år 75 år Mænd Kvinder Mænd Kvinder 13

14 TEMA SUNDHEDSPROFIL REGIONALE HIGHLIGHTS Et boost til unges mentale trivsel Det står skidt til med de unges mentale helbred, særligt de unge kvinders. I Region Syddanmark er et storstilet projekt sat i søen for at højne de unges trivsel og psykiske sundhed og mindske frafaldet på ungdomsuddannelserne, og Birthe Navntoft fra Psykiatri- og Socialstaben melder om stor efterspørgsel på viden. Hun havde regnet med omkring 40 tilmeldinger til det første kursus i september for bl.a. uddannelsesvejledere, lærere på ungdomsuddannelser og sagsbehandlere i Jobcentrenes ungeteams. Men efterspørgslen var meget større end det. Vi fik 120 tilmeldinger, så nu kører vi i stedet to kursusforløb i efteråret og har planlagt nye forløb i Der er rigtig stor efterspørgsel, konstaterer Birthe Navntoft fra Region Syddanmarks Psykiatriog Socialstab. Det er hende, der leder projekt Trivsel og psykisk sundhed på ungdomsuddannelserne, som blev iværksat allerede sidste år med en bevilling fra regionsrådet på 12 millioner kroner. Siden har tallene i den nye sundhedsprofil bekræftet, at behovet for at understøtte de unges trivsel særligt de unge kvinders - og hjælpe dem igennem en ungdomsuddannelse er et helt nødvendigt fokusområde. Det er vigtigt, at de unge føler sig imødekommet, og at de har nogle, de kan spejle sig i, der hvor de færdes. Derfor arbejder vi med relations- og netværksdannelse i det, vi kalder Åben dialog, forklarer hun. Det handler om at skabe netværk i en individualiseret verden, og at få løst problematikkerne der hvor de unge er, så de ikke senere havner i psykiatrien, tilføjer hun. Nogen at spejle sig i - Uddannelsesvejlederne oplever, at de kommer til kort. Mange ved simpelthen ikke, hvad de skal stille op overfor de unges dårlige trivsel, siger Birthe Navntoft, der heller ikke ligger inde med svaret på det rungende spørgsmål: Hvad er det, der gør, at de unge har det så svært? Det er ikke så enkelt. Der er mange elementer, der spiller ind, mener hun og forklarer, at man som fagperson også godt kan medvirke til at bedre de unges mentale trivsel uden nødvendigvis at kende disse svar. Nogle af de redskaber, der tilbydes i kursusforløbet stammer således fra psykiatriens verden, hvor man har erfaring for, at de virker. FOTO Mediegruppen Uddannelse er nøglen Det overordnede mål er at styrke de unges robusthed, så de ikke knækker sammen og dropper deres uddannelse, når de møder modgang. For som Birthe Navntoft siger: At få en uddannelse og dermed bedre sine chancer for senere at få et arbejde er det allervigtigste parameter både for den mentale trivsel og for sundhedsadfærden, så på langt sigt er der en hel del af de udfordringer, man ellers ville møde, som kan undgås, hvis de unge fastholdes i et uddannelsesforløb. 14 DIALOG OM FOREBYGGELSE Projektet løber til 2016, og man kan læse mere på

15 Unge kvinder har det dårligst Andelen af unge kvinder i alderen år, der har dårligt mentalt helbred, er steget fra 15,8 % til 17,5 % på landsplan. Imens det samme kun gælder for 8,2 % af mændene i samme alder. I Region Syddanmark har 18,3 % af de årige kvinder dårligt mentalt helbred og 15,5 % af de årige. Blandt mændene er de tilsvarende tal 7,8 % og 11,1 %. Gennemsnittet blandt mænd i alle aldersgrupper er 8,8% og blandt kvinder 13,2 %. REGIONALE HIGHLIGHTS Opfølgningsstudie i unge kvinders tilstand Præcis som i resten af landet, har de unge kvinder i Region Nordjylland også en relativ høj forekomst af dårlig mental sundhed. Men hvor mange stadig befinder sig i en forundringsfase i forhold til fænomenet, har Region Nordjylland taget skridtet videre og har iværksat et forskningsprojekt eller rettere et opfølgningsstudie i de unge kvinders tilstand. Specialkonsulent Jane Pedersen fra Region Nordjyllands afdeling for Sundhed og Sammenhæng fortæller, at regionen har finansieret en delt forskerstilling sammen med Aalborg Universitet, og at der forhåbentlig ad den vej kan komme svar på nogle af de spørgsmål, som mange kommuner og regionen p.t. stiller sig. En livsfase eller et sundhedsproblem? Vi håber at finde svar på, om de unge kvinders dårlige mentale sundhed er et forbigående livsfænomen, eller om det sætter sig længerevarende, sociale eller sundhedsmæssige spor hos de pågældende, forklarer Jane Pedersen og understreger, at denne viden er væsentlig i vurderingen af, i hvilket omfang det vil give mening at gribe ind. Allerede i vores Sundhedsprofil fra 2007 kunne vi se, at der var en høj forekomst blandt de unge kvinder, der havde et mentalt dårlig helbred, og de samme karakteristika genfandt vi i både 2010-profilen og nu igen i profilen for 2013, siger hun og fortsætter: Derfor har vi aftalt med Aalborg Universitet at lave en follow up-undersøgelse på de årige kvinder, der angav dårlig mental sundhed i Hvordan er det gået dem, nu hvor de er år i forhold til dem, der angav, at de havde det mentalt godt? Har de uddannet sig i samme omfang som andre? Har de øget kontakt til sundhedsvæsenet? Får de ordineret mere receptpligtig medicin? Eller er de mere på overførselsindkomst, er nogle af de spørgsmål vi søger svar på. Sparker liv i profilen Det er Stella R. J. Kræmer, Post.doc. fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet, og Sundhed og Sammenhæng, Region Nordjylland, der står for opfølgningsstudiet. Hun har været ansat i en delt Post.doc. forskerstilling siden august 2013, og hendes opgave er ikke kun at fordybe sig i aspekterne omkring de unge kvinder, men også at sparke liv i sundhedsprofilernes data på andre områder. Det er rigtig meget viden, der er samlet ind i både 07-, 10- og 13-profilerne, og det ville jo være ærgerligt, hvis al den viden kun skulle bruges som basis for herog-nu iagttagelser, når nu vi har mulighed for at koble den med registerdata og dermed kan sige meget mere, siger Stella R. J. Kræmer, der håber at få en række videnskabelige artikler offentliggjort på basis af sine studier i løbet af de kommende år. 15