Diabetes. Neuropati. Tema: Diabetesforeningens Hovedbestyrelse. Amtsformænd. Rejseberetning: Oplev eventyret med dine børn

Transkript

1 Diabetesforeningens Hovedbestyrelse Allan Flyvbjerg, formand Ib Brorly, næstformand Martin Loesch, næstformand Marianne Gejl Dorte Hinzmann Joan Lerche Else Molberg Nanna Overgaard Elly Sørensen Maskinel Magasinpost ID-nr Diabetes Medlemsbladet nr. 3 juni 2006 Amtsformænd Københavns Amt Martin Loesch Tlf Koebenhavn@diabetesforeningen.dk Bornholms Regionskommune Jytte Lintrup Tlf Bornholm@diabetesforeningen.dk Hovedstadskomité Marianne Tind Tlf Hovedstaden@diabetesforeningen.dk Fyns Amt Jim Kierans Tlf Fyn@diabetesforeningen.dk Frederiksborg Amt Mogens Hansen Tlf Frederiksborg@diabetesforeningen.dk Vejle Amt Anna Grethe Jørgensen Tlf Vejle@diabetesforeningen.dk Nordjyllands Amt Dorte Hinzmann Tlf Nordjylland@diabetesforeningen.dk Viborg Amt Søren Sørensen Tlf Viborg@diabetesforeningen.dk Ringkøbing Amt Else Stensgaard Tlf efter kl Ringkoebing@diabetesforeningen.dk Ribe Amt Else Molberg Tlf Ribe@diabetesforeningen.dk Storstrøms Amt Anne Petersen Tlf Storstroem@diabetesforeningen.dk Roskilde Amt Johnna Andersen Tlf Roskilde@diabetesforeningen.dk Sønderjyllands Amt Solveig Gajda Tlf Soenderjylland@diabetesforeningen.dk Vestsjællands Amt Elly Sørensen Tlf Fax/tlf Vestsjaelland@diabetesforeningen.dk Århus Amt Anette Bjerre-Reinholdt Tlf efter kl Aarhus@diabetesforeningen.dk Afsender: Franzen PortoService ApS Fabriksvej Pandrup Ændringer vedr. abonnement ring venligst Tema: Neuropati Rejseberetning: Oplev eventyret med dine børn Repræsentantskabsmøde: Opbakning til nye vedtægter Sukkersyge Børns Dag: Masser af aktiviteter

2 leder Diabetes Årgang 66 Medlemsblad for Diabetesforeningen Landsforeningen for Sukkersyge Udkommer 6 gange årligt febr. apr. jun. aug. okt. dec. Oplag: Hovedkontor og redaktion Rytterkasernen 1, 5000 Odense C Telefon- og kontortid Omstilling Mandag til torsdag kl Fredag kl Diætister Mandag til torsdag kl Socialrådgiver Tirsdag og torsdag kl Tlf , fax df@diabetesforeningen.dk Web-site: diabetes.dk Giro , ISSN Redaktion René Bøgh-Larsen afdelingschef (ansvarshavende) Karin Mulvad journalist, daglig redaktør km@diabetesforeningen.dk Dorte Lund Larsen sekretær, annoncesalg dll@diabetesforeningen.dk Tomas Kruse journalist, webmaster tk@diabetesforeningen.dk Layout/Prepress e-mergency ApS Garn Grafisk produktion ApS Tryk Stibo Graphic A/S Clausen Offset ApS Redaktionen påtager sig ikke ansvar for annoncerede produkter eller for manuskripter, der indsendes uopfordret Artikler må kun gengives efter aftale med redaktionen Indlæg der ønskes optaget i næste nummer af Diabetes skal være redaktionen i hænde senest den 15. juni 2006 Bladet udkommer også på lydbånd Diabetisk nervepåvirkning den glemte komplikation Neuropati nervebetændelse eller diabetisk nervesygdom er en følgesygdom til diabetes, der dækker over en række forskelligartede tilstande og symptomer. Det gør den svær at "få hold på". Det hyppigste symptom på neuropati er smerte, og ikke to smerteoplevelser er ens. Oplevelsen af smerte er en subjektiv størrelse, der opleves og takles individuelt. Diabetikere med neuropati kan fortælle om stikkende og prikkende smerter især i fødderne. Nogle har vedvarende smerter andre kun i perioder. Nogle mærker kun lidt til neuropatien, mens andre oplever både føleforstyrrelser, balanceproblemer og konstante smerter i fødder, ben og hænder. Hos nogle medfører nervepåvirkningen nedsat følesans i fødderne og dermed øget risiko for at udvikle diabetiske fodsår, fordi tryk, fremmedlegemer og begyndende sår ikke kan mærkes. Nervebetændelsen kan også ramme det ubevidste nervesystem, der bl.a. styrer mave- og tarmfunktionen hvilket kan betyde en stærkt forringet livskvalitet. At mave-tarm-problemerne har forbindelse med sukkersygen, er nyt for mange diabetikere. Dette og meget mere vil vi se nærmere på i dette temanummer, hvor vi bl.a. har talt med læge Niels Ejskjær fra Århus Universitetshospital, der i sit daglige arbejde møder diabetikere med forskellige former for neuropati. Det er hans erfaring, at det er en stor lettelse for den enkelte at få en forklaring på symptomer, gener og ubehag, som man måske har gået med gennem længere tid uden at vide, hvad det drejede sig om. Selv om vi endnu ikke kan fjerne årsagen til problemerne, så kan symptomerne lindres på forskellig måde. Mange diabetikere lever med mindre gener, som de måske ikke synes, at det er noget at belemre lægen med. Men selv for lægen kan det være vanskeligt at stille diagnosen, fordi symptomer og gener kan optræde i alle sværhedsgrader og i mange forskellige kombinationer. Derfor er det vigtigt, at diabetikeren fortæller lægen om alle symptomer også de små, "underlige" og uspecifikke så det bliver muligt at lindre eller behandle tilstanden. Selv om diabetisk neuropati er et stort og vanskeligt område, så er der også her lovende forskning på vej forskning, som Diabetesforeningen har valgt at støtte og det kan du også læse mere om inde i bladet. Med venlig hilsen Kontrolleret af Kontrolleret oplag: i perioden 1. juli juni 2005 Allan Flyvbjerg professor, overlæge, dr.med. formand for Diabetesforeningen

3 Allan Flyvbjerg, formand 06921_omslag.indd 1 Ib Brorly, næstformand Martin Loesch, næstformand Københavns Amt Martin Loesch Tlf Koebenhavn@diabetesforeningen.dk Hovedstadskomité Marianne Tind Tlf Hovedstaden@diabetesforeningen.dk Frederiksborg Amt Mogens Hansen Marianne Gejl Tlf Frederiksborg@diabetesforeningen.dk Nordjyllands Amt Dorte Hinzmann Tlf Nordjylland@diabetesforeningen.dk Ringkøbing Amt Else Stensgaard Tlf efter kl Ringkoebing@diabetesforeningen.dk Storstrøms Amt Anne Petersen Tlf Storstroem@diabetesforeningen.dk Dorte Hinzmann Sønderjyllands Amt Solveig Gajda Tlf Soenderjylland@diabetesforeningen.dk Vestsjællands Amt Elly Sørensen Tlf Fax/tlf Vestsjaelland@diabetesforeningen.dk Joan Lerche Else Molberg Fyns Amt Jim Kierans Nanna Overgaard Elly Sørensen Bornholms Regionskommune Jytte Lintrup Tlf Bornholm@diabetesforeningen.dk Tlf Fyn@diabetesforeningen.dk Vejle Amt Anna Grethe Jørgensen Tlf Vejle@diabetesforeningen.dk Viborg Amt Søren Sørensen Tlf Viborg@diabetesforeningen.dk Ribe Amt Else Molberg Tlf Ribe@diabetesforeningen.dk Roskilde Amt Johnna Andersen Tlf Roskilde@diabetesforeningen.dk Århus Amt Anette Bjerre-Reinholdt Tlf efter kl Aarhus@diabetesforeningen.dk Maskinel Magasinpost ID-nr Afsender: Franzen PortoService ApS Fabriksvej Pandrup Ændringer vedr. abonnement ring venligst Rejseberetning: Repræsentantskabsmøde: Sukkersyge Børns Dag: 5/15/06 1:57:36 PM Tema: Neuropati Neuropati: Den glemte komplikation Neuropati er en gådefuld, ofte smertefuld og noget overset lidelse, som rammer mange diabetikere. Årsagen til, at neuropati opstår, kendes endnu ikke, og man ved heller ikke, hvorfor nogle diabetikere rammes hårdere end andre. I temaet kan du bl.a. læse om symptomer, smertebehandling, kostråd og forskning i neuropati. Side 4-22 Rejseberetning: Oplev eventyret med dine børn Familien Laursen har en passion for længere rejser til spændende destinationer. Læs om, hvilke udfordringer og glæder der møder en, når man rejser med et barn, der har diabetes. Side Indhold 2 Leder: Diabetisk nervepåvirkning den glemte komplikation 4 Tema: Diabetisk neuropati Neuropati et komplekst og upåagtet område Patienthistorier Smertebehandling Skræddersyet behandling af fodsår Gastroparese en trussel mod livskvaliteten Gastroparese det handler også om mad Seksuelle problemer Forskning: Tre små snit kan redde foden Oversigt over forskningsprojekter om neuropati Hvordan gør vi behandlingen bedre? 25 Mest for unge: Livsnydertur 26 Rejseberetning: Oplev eventyret med dine børn Opbakning til nye vedtægter 30 Repræsentantskabsmøde Direktør med mange planer 36 Sukkersyge Børns Dag 38 Legatuddeling i Diabetesforeningen Diabetesforeningens repræsentantskabsmøde i Odense var præget af enighed om nye vedtægter og varme "farvel og god vind"-hilsner til flere kendte ansigter. Side Sukkersyge Børns Dag 41 Motivationsgrupper for type 2 diabetikere 43 Nye produkter (Mad & tips) 46 Legater til gavn for diabetikere 49 Klummen: Ild i fødderne 50 Gå i gang på Gerlev Idrætshøjskole 3 Diabetes I år var der masser af aktiviteter fyldt med sport og leg rundt omkring i hele landet fra Hjørring i nord til Nexø i øst. Her ses Benjamin i fuld sving med ketcheren. Side Diabetesforeningens Hovedbestyrelse Amtsformænd Forside: Diabetisk neuropati er temaet i dette nummer af Diabetesforeningens medlemsblad. Læs mere side Illustration: Brian Østergaard, e-mergency Diabetes Medlemsbladet nr. 3 juni 2006 Tema: Neuropati Oplev eventyret med dine børn Opbakning til nye vedtægter Masser af aktiviteter

4 Perifer neuropati Smertefuld neuropati kan opstå samme steder som vist. Nedsat følsomhed i hænder (mere sjældent) Autonom neuropati Kvalme og opkastning (Gastroparese) Svedudbrud ved måltider Blodtryksfald (stående) Forstoppelse tema: neuropati Generel nedsat muskelkraft Vandladningsbesvær Ukontrollabel diarré Seksuelle problemer (Kvinder og mænd) Nedsat følesans (meget hyppigt og med risiko for fodsår) Nedsat svede-evne (tørre fødder) Diabetisk neuropati et komplekst og upåagtet område Neuropati er en gådefuld, ofte smertefuld og noget overset lidelse, som rammer mange diabetikere. I temaet på de følgende kan du bl.a. læse om, hvad betegnelsen neuropati dækker over, og hvilke symptomer man som diabetiker skal være opmærksom på. Vi vil også komme ind på smerter og smertebehandling, kostråd, forskning og hvordan behandlingen af de forskellige former for neuropati kan gribes an og blive bedre. Tekst / Niels Ejskjær, 1. reservelæge, ph.d., Århus Universitetshospital og Karin Mulvad, journalist Illustration / Brian Østergaard, e-mergency Diabetisk neuropati er meget hyppigere end hidtil antaget. Undersøgelser har vist, at op mod 50 % af alle diabetikere lider af neuropati i en eller anden form. Den form, der ses hyppigst er nedsat følesans i fødderne en tilstand, der kan medføre fodsår og i værste fald amputation. Nervelidelsen i fødder og hænder kaldes også perifer neuropati eller polyneuropati. Betegnelsen henviser til, at tilstanden rammer mange nervefibre begyndende med fødder og underben, lige meget på begge ben. Mere sjældent ses symptomer i hænder og arme. Der kan også være påvirkning af enkelte nervebaner. Den nedsatte følesans opdages i sagens natur ikke af diabetikeren, og det er derfor nødvendigt at få følesansen undersøgt ved diabeteskontrollerne hos egen læge eller på sygehuset. Den anden form autonom neuropati involverer kroppens indre nervebaner og ses næsten lige så hyppigt. Der er tale om "selvstyrende nervebaner", som vi ikke har kontrol over. Disse nerver forsyner blandt andet hjertet, store blodårer, lungerne, mave-tarmkanalen, blæren, kønsdele og mange andre organer. Mave-tarmkanalen er blandt de organer, der rammes hyppigt, og det har betydning for diabeteskontrollen. Autonom neuropati giver sjældent symptomer eller de er få, vage og ukarakteristiske og det kan derfor være vanskeligt for lægen at stille diagnosen på dette grundlag. Selv få symptomer fx tidlig mæthed, oppustethed, kvalme og måske opkastninger kan påvirke både livskvalitet og livsførelse, og det er derfor vigtigt at kende årsagen, så lidelsen kan behandles. I dag er der desværre ingen behandling, der kan helbrede neuropati, men for langt de fleste findes der lindrende behandling, som i bedste fald får symptomerne til at forsvinde og næsten altid forbedrer tilstanden, herunder eventuelle smerter. Kort om symptomer og behandling af autonom neuropati: Gustatorisk sved (sved ansigt/nakke/øverste brystkasse under fødeindtagelse). creme Glycopyrrolat (fremstilles specielt på apoteket). Postural hypotension (svimmelhed/lavt blodtryk ved overgang fra siddende/liggende til stående). Saltindtag, støttestrømper, blodtryksøgende medicin. Årsag endnu ukendt Årsagen til at neuropati opstår kendes ikke, og der er mange mulige forklaringer. Man ved heller ikke, hvorfor nogle diabetikere rammes hårdere end andre. Men ny forskning peger på, at nervevævet har langt større betydning for, at den enkelte udvikler komplikationer, end man tidligere Diabetisk gastroparese (kvalme, opkastninger efter fødeindtagelse). Særlig diæt, forskellig medicinsk behandling, måske pacemakerbehandling på sigt. Diabetisk diarré (uforklarlige diarré tilfælde, måske ukontrollabelt natligt). For mange bakterier: antibiotika. Symptomlindring med "stoppende medicin" (Imodium). troede. Og hele kroppen påvirkes, da nervevævet er "allestedsnærværende". Desværre er sygdomsårsagerne endnu ikke tilstrækkeligt belyst til at give en endegyldig forklaring og dermed mulighed for forebyggelse og behandling. Neuropati giver meget varierende "sygdomsbilleder". Mens nogle Vandladningsbesvær (igangsætningsbesvær, manglende tømning af blæren). Medicinsk behandling. Kateterbehandling. Infektionsbehandling. Seksuelle problemer Mænd: Effektiv tabletbehandling for rejsningsbesvær Kvinder: Ingen effektiv behandling, men lindrende: glidecreme, hormonbehandling. Begge: Sund livsstil, ophør med tobak mv. diabetikere er ramt på flere organer, går andre helt fri. Ikke to tilfælde er ens, og hvad der lindrer symptomerne for den ene kan være virkningsløst for en anden. Derfor bør behandlingen i hvert enkelt tilfælde målrettes og skræddersys. > 4 Diabetes Diabetes

5 > tema: neuropati Der findes ikke pinlige symptomer Niels Ejskjær, 1. reservelæge, ph.d. Medicinsk afd. M, Århus Universitetshospital, er en af de læger herhjemme, der møder rigtig mange diabetikere med neuropati og mange, som er hårdt ramt. Derfor ved han, hvor stort og vanskeligt et område, der er tale om. - Det er desværre meget almindeligt, at mange går rundt og lider i stilhed, fordi de enten ikke tror, at deres symptomer har noget med deres diabetes at gøre, eller at det er deres egen skyld, fordi de ikke passer deres diabetes. Det kan også være, at de vægrer sig ved at tale om emner som fx ukontrollabel diarré, kvalme og seksuelle problemer med lægen, siger Niels Ejskjær. Han understreger, at ingen symptomer er for pinlige at tale om, og at det er meget vigtigt, at alle symptomer "kommer på bordet". Niels Ejskjær mener desuden, at det er afgørende, at den enkelte diabetiker ved, at der er behandlingsmuligheder, og selv tager ansvaret for at søge hjælp. - Alle skal kunne henvende sig hos deres praktiserende læge eller på diabetesambulatoriet og være tryg ved, at behandleren undersøger mulighederne for behandling eller lindring. - Selvom neuropati ikke kan helbredes, er der ingen, der skal gå rundt med smerter eller andre symptomer, uden at alle behandlingsmuligheder er undersøgt. Beskeden "Det må du leve med!", dur ikke, siger Niels Ejskjær. Grundige samtaler er alfa og omega Selvom alt herunder smertebehandling skal forsøges, så er det dog i den sidste ende, diabetikeren, der skal leve med neuropatien. Det kræver viden og fokus, men også evnen til at se situationen i øjnene med støtte fra lægen eller diabetesteamet. Det er Niels Ejskjærs erfaring, at grundige samtaler, hvor patienterne sammen med behandleren nøje gennemgår symptomerne, er vigtige for at kortlægge sygdomsbilledet, og hvad det betyder for den enkeltes hverdag. Disse samtaler er alfa og omega for at nå frem til diagnosen, fordi den ikke lader sig stille ved almindelige undersøgelser. Derefter skal der tages stilling til behandling/lindring af symptomerne, og her er der flere muligheder. Det er vigtigt at finde den bedst mulige behandlingsform hurtigst muligt og hvis der er tale om tabletbehandling, er det vigtigt, at doseringen er rigtig fra starten. Nogle gange skal patienten henvises til andre afdelinger for at blive undersøgt, før man kan behandle bedst muligt. Det er også muligt, at man efter samtalen med patienten og avancerede undersøgelser finder ud af, at tilstanden måske slet ikke har noget med diabetes at gøre. Det gælder i op til 5-10 % af alle tilfælde. Det er dog under alle omstændigheder vigtigt, at der gives den bedst tænkelige undersøgelse og behandling, så patienten og dennes familie får den bedst mulig livskvalitet Foto / Martin Dam Kristensen Patienthistorier Her følger nogle eksempler på, hvor forskellige sygdomsbillederne kan være: 26-årig kvinde med type 1 diabetes siden I teenage-årene ret dårlig blodsukker-kontrol. Efter ca. 10 års diabetes kom løbende problemer i form af kvalme, diarré, svedudbrud under måltider, vandladningsbesvær og svimmelhed i stående stilling. Først var symptomerne lette, men er senest blevet uudholdelige i styrke og hyppighed. På sygehuset fandt man ud af, at patienten havde svær autonom neuropati, og der er planlagt et længerevarende undersøgelses- og behandlingsprogram. I første omgang vil man søge at lindre og behandle kvalmen og diarréen, som ødelægger livskvaliteten for patienten. 56-årig mand med type 1 diabetes i 18 år og uforklarede smerter ligeligt fordelt i begge ben. Seneste måneder ulidelige smerter, som holder patienten vågen om natten. Højst smertefri en enkelt dag. Patienten beskriver "gloende jernsyle med modhager, der jager op gennem begge underben med sekunders mellemrum nogle timer ad gangen". Tablet-behandling har taget toppen af smerten. I værste tilfælde er det nødvendigt at give morfin, og det er man af og til tilbageholdende med i Danmark. 74-årig mand med type 1 diabetes i 49 år. Har passet sin diabetes så godt, som han kunne. Gift og fire raske børn. Arbejdet livet igennem. Der er tegn på lette diabetiske senkomplikationer, men ingen så alvorlige, at de kræver behandling. Denne person har samme besværligheder, som rammer jævnaldrende uden diabetes. Det er uforklaret, hvorfor nogle undslipper alle diabetes-besværligheder, mens andre rammes hårdt. 49-årig mand med type 2 diabetes opdaget for 9 år siden. Godt velbefindende og i fuldt arbejde. Det seneste år bemærket og undret sig over en let snurren og prikken i begge fødder og en fornemmelse af at gå på vat. Sover godt om natten. På sygehuset fandt man nedsat følesans på begge fødder og kunne forklare, at snurren og prikken og fornemmelsen af at gå på vat skyldes neuropati. I første omgang vil man foretage let smertestillende behandling. Måske går tilstanden i ro af sig selv, men den kan også forværres. 6 Diabetes Diabetes

6 tema: neuropati Behandling af smertefuld diabetisk neuropati I neuropati-ambulatoriet på Århus Universitetshospital ser læge Niels Ejskjær ugentlig mange diabetikere, som er generet i deres hverdag af smertefuld diabetisk neuropati. Diabetes giver heldigvis kun sjældent anledning til så svære smerter som beskrevet i eksemplet med "gloende jernsyle med modhager". Smerterne rangerer fra lette gener i form af "snurren, prikken, stikken" over "klemmende, brændende, strammende fornemmelser" og "svær vé-agtig uudholdelig smerter, som kommer uvarslet i timevis" til "smerter så uudholdelige, at patienten ikke udholder tilværelsen". - Ofte kan tilstanden behandles effektivt med relevant smertestillende behandling, og de sværeste tilfælde kan oftest lindres så meget, at det bliver tåleligt for den enkelte, siger Niels Ejskjær og fortsætter: - Det kan også være et problem, at tilstanden mistolkes eller fejldiagnosticeres. Mange gennemgår unødvendige undersøgelser og får måske at vide, "at der ikke er noget galt med knoglerne" og får måske udleveret "ortopædisk fodtøj" eller andre virkningsløse behandlinger. - Det er naturligvis vigtigt at undersøge grundigt for at sikre, at der ikke er andre årsager til smerterne end neuropatien. For eksempel kan nedsat kredsløb give smerter, som det kendes fra "vindueskigger-syndromet". Der findes mere sjældne tilstande, som kan forveksles med neuropati, fx spinalstenose (forsnævring af rygmarvskanalen med afklemning af nervebaner), men det er heldigvis en yderst sjælden årsag. Effektiv smertebehandling fra starten Det er vigtigt at få "sygehistorien" beskrevet grundigt af patienten. Historien er ofte meget typisk og let genkendelig, når det drejer sig om smertefuld neuropati, og derfor kan den skelnes fra andre tilstande og blive behandlet. Når man har sikret sig, at der er tale om smertefuld neuropati, findes der en række medicinske præparater, der kan lindre. Behandlingen begynder typisk med de svage smertestillende præparater (paracetamol, NSAID), hvorefter man går over til tricykliske antidepressiva (Imipramin). Dernæst vil patienten ofte tilbydes nervesmerte-behandling med Gabapentin og Lyrica. Er der tale om svære, invaliderende smerter, vil det ofte være morfinpræparater, der tages i brug. Her skal man dog være opmærksom på problemer med afhængighed. Behandling med cannabinoler (hash-præparater) er forsøgt af og til med effekt. Det er Niels Ejskjærs erfaring, at det er en fordel at behandle aggressivt fra begyndelsen med forholdsvis høje doser. Det er vigtigt at bryde de stærke smerter hurtigst muligt og indsætte en vedligeholdelsesbehandling. Og patienterne er forståeligt nok tilfredse, når de møder denne strategi hos behandleren. - Det naturlige forløb af diabetisk smertefuld neuropati veksler. Enkelte har korterevarende episoder måske i forbindelse med hurtig regulering af blodsukre andre har årelange forløb. Ofte svinder tilstanden spontant og uforklarligt, og det er derfor vigtigt at sikre sig, at smertebehandlingen ikke fortsætter længere end højst nødvendigt. Det er næsten ligeså vigtigt som at behandle tilstanden i første omgang, siger Niels Ejskjær Skræddersyet behandling af fodsår I "Center for Den Diabetiske Fod", der er et murstensløst samarbejde mellem to afdelinger på Århus Universitetshospital, undersøges en nyankommet diabetiker med fodsår hurtigst muligt af flere eksperter. Derefter tilses patienten løbende af et tværfagligt team bestående af medicinere, kirurger, sårsygeplejersker, fodterapeuter, bandagister m.fl. Det gør det muligt straks at skræddersy en behandling, der passer optimalt til den enkeltes behov, og der lægges en behandlingsplan uanset om patienten behandles ambulant eller bliver indlagt. Fodsår er en rød advarselslampe, som peger på, at der er en række "skjulte senkomplikationer i kroppen". Det er blandt andet disse senkomplikationer, der er skyld i, at såret overhovedet er opstået. Det drejer sig hyppigst om nedsat følesans (neuropati) og nedsat kredsløb (storkarsygdom). I Center for Den Diabetiske Fod retter man behandlingen mod årsagerne ligeså meget som mod selve problemet fodsåret. Når et sår opstår er patienten ofte langt henne i et diabetesforløb og i mange tilfælde godt forundersøgt og behandlet. Det er dog ikke altid tilfældet: Der er tilfælde, hvor et fodsår fører til, at diagnosen diabetes stilles, og der allerede er ubehandlede senkomplikationer til stede. Toppen af isbjerget Fodsåret er så at sige kun toppen af isbjerget, og på mange måder Foto / Ole Hein Pedersen den mindste udfordring, når det kommer til at skræddersy en behandlingsplan for den enkelte. Andre senkomplikationer kan ofte være skjult til stede, og derfor bør patienter med diabetiske fodsår altid undersøges grundigt for senkomplikationer. Blodsukkerkontrol er naturligvis vigtig, når man har et sår og muligvis infektion i kroppen det skal helst være optimalt. Det kræver grundige samtaler med patienten, som skal motiveres, og der skal ske en prioritering af opgaverne i samarbejde med patienten. De senere år er der kommet betydelig bevågenhed omkring diabetiske fodsår, hvilket dels skyldes de alvorlige konsekvenser det kan have for patienten, dels de store samfundsøkonomiske omkostninger der er forbundet med at behandle patienterne. Heldigvis har patienter og samfund samme mål og interesser. Allerede i 1994 satte Sundhedsstyrelsen som mål, at antallet af amputationer skulle reduceres med 30 %. Dette har man ikke opnået, da der er kommet så mange flere type 2 diabetikere til siden. Alligevel amputeres der sjældnere end tidligere. Det er meget glædeligt for den enkelte, som bevarer sin førlighed og kropslige identitet, men æren kan i mange tilfælde tilskrives fodsårcentre, hvor eksperter behandler patienterne og skræddersyr behandlingsforløbene 8 Diabetes Diabetes

7 tema: neuropati Diabetisk gastroparese en trussel mod livskvaliteten Foreløbig har fem diabetikere fået indopereret en mavesækspacemaker, og resultaterne er lovende. Mange diabetikere får nerveskader i mavesækken som senkomplikation. Det medfører, at mavesækken ikke kan tømme det, patienten spiser og drikker, til tarmen. Tilstanden kaldes diabetisk gastroparese. Gastroparese (mavesæks-lammelse) forårsaget af diabetes er mere almindeligt, end man hidtil har troet. Det skyldes, at de fleste tilfælde giver ingen eller meget få symptomer. Heldigvis giver gastroparesen kun i få tilfælde svære symptomer i form af svær kvalme, opkastninger og sygdomsfornemmelse. Til gengæld er dem, som får disse symptomer, hårdt ramte med hensyn til livskvalitet. Første behandlingstrin, når diagnosen er stillet, er diæt-forskrifter, som kan hjælpe en stor del, måske hovedsageligt de lettere tilfælde. (Læs side 12-14). Der er få medicinske behandlinger, som er effektive, og de kan heller ikke hjælpe alle. Mange må derfor leve med tilstanden og de hyppige hospitalsindlæggelser, som er nødvendige, når det er værst. Det er almindeligt, at tilstanden kan gå i ro i kortere perioder for så at vende tilbage og det betyder, at mange affinder sig med det eller venter på, at det bliver godt igen. Mange undersøges med "kikkertundersøgelser af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm", uden at man finder sygelige forhold, og diagnosen stilles måske ikke. Alt i alt kan det for de værst ramte være en ulykkelig og næsten udsigtsløs tilstand. Ny behandling på vej? De seneste år er der i USA udviklet en behandling, som foreløbig på verdensbasis har hjulpet omkring 1000 mennesker med invaliderende gastroparese. Heraf er der opereret ca. 140 i Europa, 30 i Sverige, 20 i Norge og indtil nu 5 i Danmark. Det drejer sig om "pacemakerbehandling" af den ikke-fungerende mavesæk. I lighed med pacemakere til hjertet kan man nu også indoperere pacemakere (eller rettere neurostimulatorer) i mavesækken. Der er ikke tale om et regelret "elektrisk stød", som får mavesækken til at trække sig sammen, men snarere om en vedvarende elektrisk stimulation, som patienten ikke føler. Man kender endnu ikke med sikkerhed virkningsmekanismen, men nogle mener, at der sker en påvirkning af dele af "det autonome nervesystem", og at det hindrer symptomerne. Således afhjælpes kvalme og opkastninger hos ca. ¾ af alle opererede. I nogle tilfælde hjælper det også på den diabetiske diarré. Forsøg med metoden i Århus På Århus Universitetshospital har Niels Ejskjær foreløbig udvalgt syv diabetikere med svær gastroparese til som de første i Danmark at få indoperet en mavesæks- pacemaker. Det er mennesker, som er stærkt plaget af deres symptomer. De oplever bl.a. tidlig mæthedsfølelse, udspiling af maven, smerter, kvalme og opkastninger. Samtidig påvirker den dårlige mavefunktion blodsukkeret, så sukkersygen kan blive vanskelig at kontrollere, ligesom den påvirker optagelse af lægemidler. Alle har gennemgået et grundigt undersøgelsesprogram, som er nødvendigt for at afgøre, hvem der kan have gavn af behandlingen og hjælper til med at beskrive sygdommen. Rent teknisk får de syv patienter under fuld bedøvelse og ved hjælp af kikkertteknik syet to små elektroder ind i mavesækken. Elektroderne forbindes derefter til en pacemaker, som placeres under maveskindet i bugvæggen. Pacemakerens funktion kan indstilles og kontrolleres ved hjælp af en fjernbetjening. Indtil nu er fem af disse patienter opereret, og resultaterne er lovende. Desværre er behandlingsmuligheden endnu ikke frit tilgængelig i Danmark, men det er hensigten inden for overskuelig fremtid at kunne tilbyde denne nye behandling til et større antal danske diabetikere. Tværfagligt forsknings- og behandlingsprojekt Pacemaker-behandlingen af de syv diabetikere fra Medicinsk Afdeling M, Århus Universitetshospital, udføres som et tværfagligt forsknings- og behandlingsprojekt i tæt samarbejde med Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling L, Århus Universitetshospital (som indopererer pacemakerne) og Center for Visceral Biomekanik og Smerte, Ålborg Universitetshospital (som forestår de mere avancerede undersøgelser). Flere andre afdelinger på Århus Universitetshospital, herunder Medicinsk Forskningslaboratorium og Klinisk Forskningsafsnit (afd. M) samt Nuklearmedicinsk Afdeling og Radiologisk Afdeling deltager. Projektet, der påbegyndtes for mere end et år siden, og forventes afsluttet i år. Samtidig foregår der et intensivt forskningsarbejde inden for området, som uvægerligt vil give megen ny og nyttig viden til gavn for alle diabetikere og deres familier 10 Diabetes Diabetes

8 tema: neuropati Gastroparese det handler også om mad Gaffelreglen kan være en god huskeregel for, hvornår du har afhjulpet mavens arbejde: Maden skal være let at mose og skal falde fra hinanden under gaflen som en kogt kartoffel. Hvis maden ikke kan det, vil det heller ikke være let for maven at bearbejde. Tekst / Donna L. K. Nielsen, klinisk diætist Foto / Scanpix "Hvis maven ikke arbejder, må vi gøre arbejdet for den"! Det udsagn kunne være overskriften, når man som diabetiker lider af gastroparese, der direkte oversat betyder "delvis lammelse af mavesækken" og betyder, at tømningen af mad og drikke fra mavesækken til tarmen forsinkes. Dette kan vise sig ved forskellige symptomer, men ved at vælge mad, der afhjælper mavens arbejde, kan du helt eller delvis afhjælpe symptomerne. Arbejdet i maven kan hjælpes på vej ved fx at mose eller blende maden og undgå fed mad, fordi fedt giver en langsommere tømning af mavesækken. Du skal dog være opmærksom på, at kostomlægning ikke helbreder tilstanden, og at det tillige er individuelt, hvad der fungerer for den enkelte. Der er ingen facitlister, når det gælder gastroparese man må prøve sig frem. Symptomer ved gastroparese Du kan opleve et eller flere af følgende symptomer: Halsbrand Sure opstød Kvalme Tidlig mæthedsfornemmelse Appetitløshed Følelse af oppustethed Tyngdefornemmelse i maven ("cementmave") Kvalme og/eller opkastning Diaré Forstoppelse Svingende blodsukker Uforklarlige svingende blodsukre, kan være det eneste tegn på gastroparese. Det skyldes, at insulinet virker på et bestemt tidspunkt og i en vis varighed. Når der er forsinkelse af tømningen af maden fra maven til tarmen, kommer virkningstiden af insulinet ikke til at passe, og det kan give "ustyrlige" blodsukre. Vær dog opmærksom på, at højt blodsukker også forsinker mavesækstømningen og kan give symptomer som de nævnte uden at der er tale om gastroparese. Kostråd ved gastroparese Der er i disse år fokus på gastroparese, og hvilken betydning maden har i denne sammenhæng. Kostrådene er stadig i sin vorden og indtil videre baseret på diætisters erfaringer samt logiske antagelser ud fra viden om mavens funktion. Sådan afhjælper du mavens arbejde: 1. Tyg maden grundigt, mos eller blend maden Mavens arbejde består i at findele maden og blande det med mavesaft, så det kan sendes videre til tyndtarmen. Derfor letter du mavens arbejde, når du tygger, moser eller blender maden. Gaffelreglen kan være en god huskeregel for, hvornår du har afhjulpet mavens arbejde: Maden skal være let at mose og skal falde fra hinanden under gaflen som en kogt kartoffel. Hvis maden ikke kan det, vil det heller ikke være let for maven at bearbejde. 2. Undgå mad med højt fedtindhold Fedt giver en langsommere tømning af mavesækken og skal derfor begrænses. 3. Undgå mad med mange kostfibre eller bearbejd fibrene (kan fx koges) Kostfibre giver også en langsommere tømning af mavesækken og er ufordøjede komponenter i kosten, som ikke nedbrydes af maven. Det er dog ikke sikkert, at du behøver reducere din fiberindtagelse. Det kommer an på, om du i forvejen hører til dem, der får mange eller få fibre, og i hvilken form du får dem. Der er fx lige mange fibre i en rå og kogt gulerod, men den kogte gulerod er nemmere for maven at sende videre (jvf. gaffelreglen). Så indtil videre gælder de nationale anbefalinger for voksne på gram fibre dagligt samt din egen erfaring. 4. Spis små, hyppige måltider Du kan opleve, at store portioner selvom de er både fedt- og fiberfattige og grundigt tygget giver dig symptomer pga. mavens nedsatte arbejdskraft. Det er derfor vigtigt at spise små hyppige måltider i løbet af dagen, så du får spist tilstrækkeligt i løbet af dagen men uden at få symptomer. Før dagbog over mad og drikke Da sværhedsgraden og symptomer på gastroparese kan variere meget, vil kostrådene ikke være ens for alle. Det er derfor vigtigt, at du er forberedt på, at det kræver en indsats fra din side at finde ud af, hvilken mad netop du kan tåle. I den forbindelse er det en god idé at føre dagbog over, hvad du spiser og drikker i løbet af en dag, og hvornår du har (hvilke) symptomer. Det vil gøre dig i stand til at finde sammenhængen mellem det, du indtager (og i hvilken form) og de symptomer, det eventuelt udløser. Vær fx opmærksom på, om du: får symptomer efter et måltid især et fedt- og fiberrigt måltid spiser små portioner, da du bliver utilpas af store ikke er vild med kød og hvis du får kød, skærer det i små stykker eller hellere spiser hakket kød ikke synes godt om fedtrig mad synes at brød bagt på fintmalet mel uden kerner tåles bedre end brød med kerner. I min rapport har jeg inddelt fødevarerne i tre katogorier: Hvad der tåles af de fleste, hvad der måske tåles, og hvad der generelt ikke tåles. Det kan give dig nogle retningslinjer for at finde ud af, hvor nøje du skal følge kostrådene for at lindre symptomerne eller være symptomfri. Det er dog vigtigt ikke unødigt at undlade nogle fødevarer, hvis du kan tåle dem i bearbejdet tilstand eller i mindre portioner. Det kunne nemlig være: at du kan tåle en revet gulerod, men får det dårligt af en hel at du kan tåle kogte grønsager, men ikke rå. Det kan også tænkes, at du ikke kan tåle en hel bøf, men i stedet en halv, at frugt på dåse og en moden banan er ok, mens en appelsin ikke er det. At du kan tåle broccoli- og blomkålshovedet, men ikke stilken. Alt dette må du prøve dig frem med. Tilberedningen har stor betydning Tilberedningsmetoden af maden har også stor betydning for, hvor meget maven skal arbejde, som for eksempel den kogte versus den rå gulerod. > 12 Diabetes Diabetes

9 Mad der kan give symptomer Mad der tåles af nogle Mad de fleste kan tåle uden af få symptomer Brød Brød med hele eller knuste korn Brød bagt på malet fuldkorn Brød bagt på fintmalet korn Kartofler Stegt, friteret Kogt, bagt Kogte, moste Grønsager Rå Kogte, rå og revet Kogte, puré eller mos Fisk Fede Mager Hakket mager Køb disse produkter i bl.a. SuperBrugsen, SuperBest, KvicklyXtra, Løvbjerg og i mange Kvickly Kød Helt kød Mager hakket Mager meget finthakket (paté) Frugt Rå Kogt, konserves, blød frugt Kogte og puré, mos Tabellen viser, hvordan tilberedning af maden kan hjælpe dig med at vælge noget, du kan tåle. > - Ved at koge og mose eller blende maden, bliver det lettere for maven at sende indholdet videre til tyndtarmen. Hvor meget maden skal bearbejdes (moses eller blendes) afhænger af graden af gastroparese og hvilke symptomer du får. - Hård stegning, panering og fritering bør derimod undgås, da det er svært for maven at findele. Dertil kommer et ofte højt fedtindhold, som giver en langsommere tømning af mavesækken. I tabellen herover kan du se, hvordan tilberedning af maden kan hjælpe dig med at vælge noget, du kan tåle. Mad der generelt tåles Og hvad kan jeg så egentlig spise? Selvom der er mange fødevarer, der kan give dig symptomer, er der stadig meget, du kan spise: Kød, fisk og æg Meget finthakket, mager kød Mager fisk Mager leverpostej, patéer og pølse uden skind Omelet, æggestand, røræg Brød og gryn Franskbrød, knækbrød, skorper og rugbrød lavet på fintmalet korntyper og uden kerner Kartofler, pasta og ris Kartoffelmos Kogt most kartoffel Minutris Grønsager Kogte blendede grønsager Frugt Gulbrun banan Frugtgrød Mælkeprodukter Fedtfattig yoghurt uden frugtkød Fedtfattig, revet ost og smelteost Drikkevarer Gastroparese kan give forsinket tømning af både mad og væske fra maven til tarmen, men med den viden, vi har i dag antages det, at væske ikke giver så mange symptomer som mad. Energiholdig drikkelse kan derfor blive en vigtig kilde til næringsstoffer. Balancen mellem energi og insulin Det kan virke besværligt og uoverskueligt at spise fiberfattig og mere most/flydende mad end tidligere og som diabetiker kan det opleves underligt, at søde sager og energiholdig drikkelse, der giver en hurtig stigning i blodsukrene og som normalt frarådes kan være nødvendige for at opnå en tilpas energibalance. Er du type 1 diabetiker, kan det desuden betyde, at insulindoseringen skal ændres. Derfor er det vigtigt, at kostomlægningen laves i tæt samarbejde med dit behandlerteam. Mist ikke modet, men tænk i stedet på, at du kan komme af med eller reducere symptomerne, ved at lave om i kosten. Sammen med din diætist kan du finde frem til, hvad der kan afhjælpe netop dine symptomer samtidig med, at du får dækket dit energi- og næringsstofbehov. Diætisten kan også give dig inspiration til den daglige madlavning, så det både passer til dig, hvis du gerne vil bruge mange timer på tilberedning eller gerne vil have det hurtigt overstået Mere information Hvis du vil vide mere, kan du bl.a. få inspiration til måltiderne i løbet af dagen, herunder opskrifter til aftensmad samt energirige drikkevarer i Donna Nielsens bacheloropgave. Her kan du også læse om, hvordan nogle diabetikere har oplevet deres symptomer. Du finder rapporten på under "Mad". Nyd sommerens fristelser uden tilsat sukker QUICKMIX Citron Fromage Dejlige smagfulde desserter Ikke tilsat sukker Fedtfattige Kun 2-3 % fedt Kalorielette Op til 46 % færre kalorier Fiberrige Op til 15 % kostfibre Smager fuldstændig som traditionelle desserter Hurtigt og nemt at lave QUICKMIX CITRON FROMAGE QUICKMIX CHOKOLADE MOUSSE Stadig det bedste alternativ til sukker Smager som traditionelt sukker Knaser som traditionelt sukker Ingen grim bismag af sødestoffer Fiberrig 87 % kostfibre Kalorielet Op til 80 % færre kalorier PERFECT STRØ QUICKMIX Chokolade Mousse Perfect Strø Har du spørgsmål til ISIS ring på telefon Diabetes Diabetes

10 tema: neuropati Seksuelle pr blemer hos kvinder og mænd med diabetes Et tabubelagt emne, som ingen ofte heller ikke lægen har mod på at bringe på banen er, når en senkomplikation som fx diabetisk neuropati går ud over seksuallivet. Mange finder det pinligt at tale om og "putter med det" i årevis, før det bringes frem, eller de bliver spurgt om det på hospitalerne. Selv om seksuelle problemer kan have alvorlige, personlige konsekvenser for den enkelte, så prioriterer man kun få steder at hjælpe diabetikere på dette område. Og det på trods af, at WHO klart har formuleret, at det er en menneskeret at have et velfungerende seksualliv. Indtil nu har fokus ligget på mænds seksualliv, og introduktionen i 1998 af effektiv tabletbehandling for rejsningsbesvær afdramatiserede emnet en del. Efterfølgende forskning viste, at ca. 50 % af alle diabetikere har rejsningsbesvær, som i over 50 % af tilfældene kan behandles effektivt. Endnu flere kan formentlig opnå gode resultater, hvis livsstil og diabetesbehandling optimeres og tobak og overforbrug af alkohol nedsættes. Behandling til kvinder halter bagefter Ulykkeligvis findes der ikke tilsvarende effektiv behandling for kvinder med diabetes. Det kan være medvirkende til, at de fortsat er oversete, når det gælder seksuelle problemer selvom der utvivlsomt er lige så mange kvinder som mænd. Mange affinder sig måske med tilstanden og tilskriver det barnefødsler eller psykiske årsager, skønt der i mange tilfælde findes en konkret fysisk årsag, som faktisk kan behandles. Som mindstemål findes lindrende behandling, der til en vis grad kan hjælpe de fleste. Det gælder naturligvis også for kvinderne, at livsstil, diabeteskontrol og tobak/ alkohol har afgørende betydning. For mændenes vedkommende synes problemstillingen at begrænse sig til rejsningsproblemer men det kan også være mere kompliceret: Fx sædafgang til blæren, for tidlig sædafgang, nedsat lyst og manglende orgasme altsammen vanskeligt at behandle. For de yngste mænd med diabetes kan det være et spørgsmål om at være i stand til at befrugte kvinden. For kvindernes vedkommende er tilstanden noget mere kompliceret. Det antages ofte, at psykiske forhold spiller en større rolle end for mændenes vedkommende, men de fysiske forhold er klart dominerende og spiller måske en rolle i næsten alle tilfælde. Hyppigheden gætter man på er den samme som for mændene. Symptomerne består ofte af nedsat lyst, tørhed i skeden, smerter ved samleje og manglende mulighed for orgasme. Disse symptomer kan behandles med hormoner og glidecreme. Giv lægen besked Fælles for kvinder og mænd gælder, at grundige samtaler kan afdække, om det et forbigående psykisk problem eller en kronisk tilstand, og fysiske undersøgelser er grundlaget for den bedst mulige behandling. Det er efterhånden blevet kutyme mange steder at forsøgsbehandle mænd med tabletter uden store forundersøgelser, og ofte opnås omgående effekt. (Blot må der ikke tages angina-pectoris medicin samtidigt). Det er også vigtigt, at diabetikere med seksuelle problemer overvinder eventuel blufærdighed og fortæller lægen om problemerne. Undersøgelser viser, at % af patienterne hos praktiserende læger har seksuelle problemer i en sådan grad, at rådgivning eller behandling er påkrævet. Men en forudsætning for, at der kan blive gjort noget ved problemerne er, at lægen får besked. Årsager til seksuelle problemer hos kvinder og mænd med diabetes: Diabetisk neuropati Dårlig blodsukkerkontrol Forhøjet kolesterol Forhøjet blodtryk Hjerte-karsygdom Overvægt Tobaksrygning og alkohol Medicinsk behandling Mere information Læs mere på 16 Diabetes Diabetes

11 tema: neuropati Forskning: Tre små snit kan redde foden Et kirurgisk indgreb kombineret med nyt elektronisk måleudstyr forhindrer fodsår og amputationer hos diabetikere i USA. Med støtte fra Diabetesforeningens forskningsmidler vil læge Christian Bonde fra Rigshospitalet nu undersøge metoden. Tekst & foto / Tomas Kruse, journalist Ved hjælp af et nyt måleapparat kan læge Christian Bonde måle og bedømme nervefølsomheden langt bedre end tidligere, og ved en forholdsvis simpel operation kan man fjerne smerter og genskabe følesansen hos mange diabetikere med neuropati. Der er en meget lovende behandling af den mest almindelige form for diabetisk nervesygdom på vej til Danmark. Et kirurgisk indgreb i benet, som fjerner trykket på nerverne, har i amerikanske forsøg vist sig at kunne genskabe følsomheden og fjerne smerterne for mere end 80 procent af de opererede. Metoden skal dog først undersøges og beskrives nærmere på et antal forsøgspersoner, før behandlingen evt. også kan tilbydes herhjemme. - Under mit besøg i USA deltog jeg i operationerne og var forbløffet over resultaterne. Operationen kan ikke helbrede neuropatien hos diabetikere, men den kan forbedre livskvaliteten hos rigtig mange, hvis den slår an i Danmark, fortæller læge og forsker Christian Bonde fra Rigshospitalet. Han er egentlig ved at uddanne sig til plastikkirurg, men fattede interesse for nervesygdommen i jagten på bedre måleudstyr til sin egen ph.d.-afhandling. - I forbindelse med min afhandling ville jeg undersøge nervefølsomheden hos kvinder, der efter en brystkræft-operation har fået genskabt et bryst med hud fra maven. Det udstyr, vi havde til rådighed i Danmark, var for upræcist, og derfor undersøgte vi, om der ikke eksisterede andre muligheder. Via en kontakt til USA blev vi opmærksomme på PSSD, fortæller Christian Bonde. PSSD er en forkortelse for "Pressure-Specified Sensory Device", som frit oversat betyder noget i retning af "apparat til måling af den tryk-specifikke følesans". Hidtil har lægerne i Danmark målt nervefølsomheden med den såkaldte Simmes-Weinsteins metode. - Simmes-Weinsteins er en anordning med små metalhår, som bøjer ved en bestemt grad af tryk. Problemet er, at den er for lidt nuanceret, og at den kun kan måle trykfølsomheden og ikke følsomhed ved berøring eller bevægelse, fortæller Christian Bonde. - Undersøgelser har fastslået, at 12 procent af diabetikerne i USA ville kunne have gavn af den nye behandling. Hvis forsøgene går som ventet, kan vi som et af de første lande i Europa om få år behandle diabetisk polyneuropati, siger Christian Bonde. PSSD er opfundet af Dr. A. Lee Dellon, en kendt amerikansk professor i både plastik- og nervekirurgi. Det er også ham, som står bag den operationsmetode, der skal bruges, og i mere end 10 år har han nu arbejdet på at få den perfektioneret og anerkendt af kolleger, sundhedsmyndigheder og de forsikringsselskaber, som i USA ofte skal betale for behandlingen. Kontroversiel metode Dr. Dellons metode er kontroversiel, fordi den strider mod alt, hvad fagkundskaben hidtil har formodet om neuropati. Men denne opfattelse af, at det er en fremadskridende og "ustoppelig" lidelse, kan nu vise sig at være forkert. Diabetisk polyneuropati skyldes påvirkning af de perifere nerver. Når der aflejres glukose i fx den store nervebane i benet, tiltrækker det bl.a. vand, der bindes til glukosen og i første omgang medfører nedsat følesans, og som siden kan give sår og i værste fald medføre amputation. Selve operationen, som har vist sig at kunne stoppe processen, er forholdsvis ukompliceret. Når patienten er bedøvet, tømmes benet for blod ved hjælp af en manchet, og kirurgen fritlægger nerven lige under knæet, ved fodleddet på indersiden af anklen samt på fodryggen. Det er disse tre steder, nerven oftest bliver klemt, men ved at fjerne de skadelige aflejringer får nerven så at sige nyt liv. - Jeg kunne med det blotte øje se den komprimerede nerve og den struktur, som forårsagede det. Der synes at være en meget markant effekt både i litteraturen og ved selvsyn, fortæller Christian Bonde. Forbedret følesans Allerede få timer efter operationen mærker mange en forbedret følesans, som bliver endnu bedre, når benet er genoptrænet. Indtil nu har ingen meldt om bivirkninger, og samtlige har efterfølgende været forskånet for fodsår og amputationer, men der stilles også krav til patienterne, for desværre er det ikke alle, der kan få gavn af behandlingen. Nerven skal vise livstegn, der skal være ankelpuls, og desuden må diabetikeren ikke veje alt for meget, hvilket her i Danmark vil betyde en vægtgrænse på omkring kg. Christian Bonde håber, at de første forsøg kan starte allerede i begyndelsen af det nye år. De nødvendige forsøgspersoner rekrutteres på Hvidovre Hospital, som forskeren samarbejder med omkring bl.a. genoptræning og dokumentation af behandlingens effekt. Før behandlingen kan tages i brug herhjemme, skal der laves en såkaldt MTV-undersøgelse. MTV står for medicinsk teknologi vurdering og bruges til at vurdere forudsætningerne for og konsekvenserne af metoder, udstyr og procedurer for behandlingen. - Hvis ikke for mange praktiske problemer med MTV-undersøgelsen, og hvis resultaterne lever op til dem, der indtil nu er opnået i USA, så vil metoden måske allerede kunne tilbydes om tre år, siger Christian Bonde 18 Diabetes Diabetes

12 tema: neuropati Det forskes der i Måleudstyr neuropati Medicinsk Afdeling M (klinisk forskningsafsnit) Århus har udstyr til avanceret måling af perifer neuropati hos diabetikere. Billedet viser avanceret måleudstyr til bestemmelse af let berøringssans hos diabetikere i forbindelse med afprøvning af nye lægemidler til behandling af smertefuld neuropati. Udstyret benyttes også til finere diagnostik i særlige tilfælde. Pacemaker-behandling af gastroparese Se artiklen "Diabetisk gastroparese en trussel mod livskvaliteten" side Skræddersyet behandling (fodsår) Skræddersyet behandling af senkomplikationer/diabetiske fodsår, som skyldes perifer neuro- Foto / Ole Hein Pedersen pati. Det diabetiske fodsår skal naturligvis behandles, men samtidigt har patienten andre behandlingskrævende komplikationer, som kræver individualiseret terapi. På denne baggrund tilbyder man i Center for Den Diabetiske Fod (i nært samarbejde med Ortopædkirurgisk Afdeling E) en skræddersyet behandling, ikke blot af såret, men også af de ledsagende problemer. Center for Den Diabetiske Fod har dannet grundlag for 2 ph.d.-afhandlinger vedrørende Mobil Diabetes Sårpleje / Telemedicin. Afhandlingerne forsvares til efteråret Årsag neuropati / forskning internationalt Forskningsmæssigt samarbejde med Lunds Universitet, Wallenberg Laboratoriet, undersøgelse af om målte antistoffer mod autonomt nervevæv hos diabetikere har sammenhæng med udviklingen af senkomplikationer. Niels Ejskjær og forskere fra Lunds Universitet har vist, at der er en sammenhæng mellem tilstedeværelsen af disse antistoffer og senkomplikationer hos en gruppe på 46 diabetikere. Det er muligt, at autoimmune forhold har betydning for udviklingen af de svære senkomplikationer. Klinisk test af avanceret udstyr til neuropati Udvikling af nyt og avanceret måleudstyr til måling af autonom neuropati hos diabetikere. Indtil nu har det været en besværlig og kostbar undersøgelse, som kunne tage timevis. Niels Ejskjær har i samarbejde med firmaet Medicus Engineering i Århus udviklet et håndholdt apparat (se foto), som på minutter kan vurdere, om patienten lider af autonom neuropati. Apparatet er afprøvet på raske kontrolpersoner med lovende resultater og afprøves nu på en gruppe diabetikere med autonom neuropati. Det vil betyde, at alle diabetikere på sigt vil kunne tilbydes denne undersøgelse, som kan have betydning for deres behandling. Afprøvning af lægemidler Niels Ejskjær forestår i Klinisk Forskningsafsnit på Medicinsk Afdeling M undersøgelser af lægemidlers virkningsevne på neuropati. Neuropatien udvikler sig over flere år og den seneste undersøgelse løber derfor over mere end 3 år. Der har hidtil ikke været nævneværdige fremskridt inden for medikamentel behandling, men undersøgelserne giver vigtige nye oplysninger om neuropatien på grundlag af de meget detaljerede undersøgelser. Psykosociale forhold Psykosociale forhold spiller en væsentlig rolle for diabetikere, som er ramt af disse svære symptomer, og det er vigtigt at sikre sig, at man varetager patientens tarv bedst muligt. Projektet DAWN (Diabetes Attitudes Wishes and Needs), som Novo Nordisk har taget initiativ til, sætter patientens livskvalitet og psykosociale forhold i focus. Sammen med repræsentanter fra de fem nye regioner i Danmark arbejder Niels Ejskjær på at indføre dette som en naturlig del af enhver diabetesbehandling > 20 Diabetes

13 tema: neuropati Selvfølgelig vil man have den korteste penkanyle. Hvordan gør vi behandlingen bedre? Espri Health 05 Foto / Martin Dam Kristensen I sit daglige arbejde møder læge Niels Ejskjær patienter, som i årevis har lidt af tilstande, der måske kunne have været afhjulpet på et tidligere tidspunkt. Det er i og for sig forståeligt nok. Mange tilstande udvikler sig langsomt, og diabetikeren affinder sig måske med symptomerne, når det ikke har vist sig muligt at få dem behandlet. Skræddersyet behandling Derfor skal denne udsatte gruppe tilbydes en højt kvalificeret behandling, der skal skræddersyes på grundlag af grundige samtaler med patienten og avancerede kliniske undersøgelser. - Det vil nok være nødvendigt at lægge denne behandling på universitetshospitalerne for at opnå den nødvendige ekspertise. At behandlingen kan være mangelfuld skyldes ikke alene behandlersystemet. Ifølge Niels Ejskjær kan det også skyldes, at diabetikerne er tilbageholdende og til tider uden tilstrækkelig viden om, at diabetes kan være årsag til deres problemer. - Naturligvis skal behandlersystemet varetage patienternes interesser, men det bør ske i et aktivt samarbejde og i dialog med patienterne. Dette tema om diabetisk neuropati kan forhåbentlig medvirke til, at diabetikere får større forståelse for, hvilke særlige problemer, der også kan være knyttet til diabetes, siger Niels Ejskjær. Ikke to diabetikere er ens - Faktisk er "indholdsfortegnelsen" vidt forskellig fra den ene til den anden. Behandlingerne er derimod oftest standardiserede, og det er også i langt de fleste tilfælde både sikkert og godt. Der er imidlertid en gruppe diabetikere med "brogede" symptomer, som ikke let passer ind i en general beskrivelse og behandlingsplan, påpeger Niels Ejskjær. En løsning kunne være at oprette et særligt Diabetes Neuropati Center. Et center, som kan tilbyde en grundig og udtømmende undersøgelse med planlægning af fremtidig behandling, hvorefter patienten så igen i de fleste tilfælde kan vende tilbage til sit lokalområde. - Der er nok ingen tvivl om, at mange diabetikere ikke i dag får den optimale behandling, når det gælder fx autonom neuropati. Derfor skal indsatsen styrkes. Ikke blot for at behandle symptomerne, men også for at højne den enkeltes livskvalitet og måske øge livslængden, slutter Niels Ejskjær BD Micro-Fine TM + 5 mm tyndere findes ikke BD, BD Logo and BD Micro-Fine+ are trademarks of Becton, Dickinson and Company BD. Udviklingen inden for diabetesbehandlingen er nået langt, hvad angår penkanylers længde og tykkelse. Ingen penkanyle er kortere og tyndere end BD Micro-Fine TM + 5 mm og den kan anvendes af både børn og voksne. Med en kort penkanyle mindskes bl.a. risikoen for intramuskulær injektion. Smerteoplevelsen bliver desuden mindre. 1 1) Practical Diabetes Oct 1999;16(7): BD Medical Diabetes Care Park Allé Brøndby Tel: Fax: Diabetes

14 Diabetesforeningens driftsregnskab 2005 Indtægter Kontingent og bidrag Arv Sukkersyge Børns Dag Renter og kursreguleringer Tilskud Salg af bøger, pjecer mv Annoncører og sponsorer Andet Indtægter i alt Udgifter Rådgivning Medlemsblad Bøger, pjecer mv Oplysningsarbejde Kurser for børnefamilier Administration Andet Udgifter i alt Resultat Fra forskningskontoen er i årets løb udbetalt kr. Overskuddet bruges til information og forskningsarbejde. Hvis du vil have hele regnskabet tilsendt, kan du ringe på tlf Er du til god mad, socialt samvær og strand? Så skal du da med på LIVSNYDERTUREN! Tema: Mad og diabetes. Hvor: Slettestrand Feriecenter i Fjerritslev med strand, stemning og gode faciliteter. Hvornår: Fredag den 29. september til søndag den 1. oktober Hvorfor: Fordi det er super at skabe kontakter til andre unge med diabetes, og fordi du ikke kan sige nej! Du skal være 18 år eller derover, elske god mad og diabeteshygge på den fede måde! Feriecentret er sådan indrettet, at også kørestolsbrugere kan være med på denne tur ( og da vi selv skal lave maden, er det heller intet problem med fødevareallergier. Prisen: Max. 500 kr. pr. person. Prisen dækker ophold og mad. Har du spørgsmål kan du skrive til Sophie fra Ungdomsudvalget: sophieducks@mail.com eller Anni Rasmussen, Diabetesforeningen: ar@diabetesforeningen.dk. Tilmelding: På hjemmesiden ungdiabetes.dk senest den 15. august Diabetes Diabetes

15 Oplev eventyret med dine børn Her følger beretningen om, hvilke udfordringer og glæder der møder en, når man rejser med et barn, der har diabetes. Erfaringerne stammer fra to rejser til Indien på henholdsvis 7 og 5 uger, én rejse til Island på 4 uger, og senest 2 ugers charterferie til Sri Lanka. Tekst & foto / Johnny Laursen Pludselig opdager vi, at vi har givet 12 enheder insulin til aften. Det er alt for meget. Det skulle have været 5 enheder, og vi var netop i gang med at gå ombord i den store Boing 747 til Indien uden viden om, hvornår vi ville få noget at spise igen! Da vi stiger ombord på India Air's Boing 747, er det derfor med en del ængstelse. Vi er uden problemer kommet igennem sikkerhedstjekket, men vi har givet Katrine for meget insulin, og vi står foran en lang nat i flyet. Heldigvis har vi pæne rationer af kiks, druesukker og chokolade i håndbagagen, så Katrine var i sit es. Hun nyder hver en bid af de søde sager og synes allerede, det er sjovt at rejse. Det var en lidt hård start på rejsen for os som forældre vi havde svært ved at slappe af og målte mange blodsukre. Men det gik nu fint, for efter aftensmaden på flyet faldt hun i søvn, og sov stort set hele vejen. Insulinen virker ikke så kraftigt, når hun sover, og maden omsættes også langsommere. En erfaring vi siden har kunnet drage nytte af i andre sammenhænge. Passion for at rejse Vi er en almindelig familie på fire, som har en passion for længere rejser til spændende destinationer. Det er familiens yngste medlem, som har diabetes. Den 11. september 2002 debuterede Katrine som 5-årig. På det tidspunkt var vi ved at arrangere børnepasningsorlov og 3 måneders rejse til Indien den kommende vinter. Det blev vi hurtigt klar over var en dårlig idé og udskød planerne med ét år. Dermed havde vi godt ét år til at samle erfaringer, herunder især hvad man gør, hvis der opstår sygdom. Når vi rejser, er det som regel på egen hånd, og vi bor enten i vores telt, eller på hoteller, som ikke er booket i forvejen. Vi rejser helst, så vi har så stor frihed i planlægningen som muligt. Det betyder naturligvis ekstra udfordringer, for vi er aldrig helt sikre på, hvornår vi er fremme ved næste destination, og hvor og hvordan vi skal bo, men i forhold til Katrines diabetes, har det ikke været noget problem. Det skal siges, at vores rejsebudget på ingen måde er ekstravagant. I Indien var prisen for en hotelovernatning sjældent over 100 kr. vel at mærke for os alle fire tilsammen! Tidsforskel Til både Indien og Sri Lanka er der en tidsforskel på 5 timer. Umiddelbart troede vi, at vi så måtte tilpasse insulinmængden og justere langsomt på plads, men det er et noget bøvlet regnestykke, og der kan let opstå fejl. Derfor valgte vi at følge destinationens døgnrytme fra starten, og lod som om vi ikke havde flyttet os 5 timer. Det har hver gang vist sig, at det forskudte tidspunkt har begrænset indvirkning på Katrines blodsukre. Hvis der bliver kort tid mellem grundinsulinen, kan lidt ekstra mad klare situationen, og skal perioden trækkes, er den supplerende hurtigtvirkende insulin et godt værktøj. Kiks og cola til natmad Vores seneste tur til Sri Lanka var en tilbudsrejse med charterselskab. Rejsen var med halvpension, og hotellet lavede rigtig god mad. Men man spiser sent på Sri Lanka som regel ikke før kl Normalt spiser vi kl , og den nødvendige natmad får Katrine ca. kl Så her var der en større ændring at forholde sig til. Men det fungerede faktisk utroligt fint. Vi supplerede enkelte gange med hurtigtvirkende insulin til desserten, og når vi havde spist, var Katrine stort set klar til at komme i seng. De første par nætter var vi selvfølgelig lidt spændte, men det viste sig, at hendes blodsukker holdt fint hele natten og også lå fint om morgenen. Den ene aften var Katrine halvsløj og havde ingen appetit. Oveni var hun godt træt efter dagens safari i Yala Nationalpark. Så er der jo ikke andet at gøre end ty til Cola og kiks eller en is-dessert. Vi måler ofte Katrines blodsukker omkring midnat, og hvis hendes blodsukker er lidt for lavt til resten af natten, får hun et glas mælk. I mange fremmede lande er frisk mælk ofte en mangelvare, og så bruger vi kiks eller juice, som man kan få overalt. Er hendes blodsukker for højt, har vi god erfaring med at give lidt hurtigtvirkende insulin til resten af natten. Søgang og søsygetabletter I sommeren 2003 sejlede vi til Island. Det er en lang sejltur i alt ca. 3 døgns ophold på åbent hav, hver vej! Vi gjorde os en del bekymringer om, hvorvidt det var forsvarligt. Hvis vejret er hårdt, risikerer vi søsyge og opkastninger, hvilket er en meget uheldig kombination, når man har diabetes. Bekymringen blev ikke mindre, da vi stod i Hanstholm, og det blæste en "halv pelikan". Men vi var forberedte med søsygetabletter og øvrige praktiske råd, hvis det skulle blive for meget. Det blev, trods lidt vippen i starten, en god sejltur og en bekræftelse på, at man ikke skal lade bekymringerne alene styre beslutningerne. Vi blev endda så modige andre vil sige dumdristige at tage på hvalsafari i et mindre to-skroget skib. Den tur var barsk! Kaptajnen kunne bagefter oplyse, at det havde været årets værste. Allerede ved havneudsejlingen begyndte de to første turdeltagere at kaste op. Men vi klarede den med søsygetabletterne og fik set en fantastisk smuk familie af spækhuggere. På den rejse havde Katrine kun haft diabetes ¾ år, og vi fik rigtig mange erfaringer, som vi senere har kunnet bruge. Insulinens holdbarhed Insulin kan holde 1 måned uden at være på køl. Det er det svar, du får af Novo Nordisk, og det er hvad de kan stå inde for. I praksis er holdbarheden længere. Vi har været oppe på 2 måneder, uden problemer. Vi opbevarer den ubrudte insulin i en af Frio's poser, som køler lidt via vandfyldt gel. Andre opbevarer insulinen i termokander. Det vigtige er ikke at holde insulinen kølet til 5 grader, men snarere at den ikke bliver overophedet. Og vi opbevarer aldrig insulinen i lokale køleskabe. Man kan let risikere, at insulinen fryser. Skulle uheldet være ude, kan man overalt i verden finde insulin, men man skal være forberedt på, at man skal i gang med gammel- > 26 Diabetes Diabetes

16 > dags kanyler og kanyle-glas. De moderne systemer, vi kender, har de ikke råd til i et fattigt land som Indien. Det måtte vi sande på et tidspunkt, hvor vi troede, vi havde fået for lidt insulin med hjemmefra. Sygdom og hospitaler Et par gange er det sket, at Katrine har haft feber og kastet op. For at have fuld kontrol over situationen medbringer vi derfor altid et blodsukkerapparat, som også kan måle ketoner, og så forhører vi os altid i sådan en situation om, hvor det nærmeste hospital med mulighed for at lægge et drop skal findes. Heldigvis har Katrine ikke haft brug for et hospital endnu, men vi har pga. andre uheldige omstændigheder besøgt en lille række af hospitaler i Indien og også modtaget behandling. Selv om hospitalerne mildest talt ser usle ud, og udstyret er gammeldags, er det en fuldt ud kompetent behandling, vi har modtaget, så det skal absolut ikke afholde én fra at rejse. Med børn "i bagagen" Selvfølgelig er der lidt ekstra risici ved at rejse med et barn, der har diabetes, men det er for intet at regne i forhold til de utroligt store oplevelser man får fx da vi var på safari på elefantryg i en stor indisk nationalpark, eller da vi svømmede sammen med kæmpehavskildpadder og snorklede mellem farvestrålende koralfisk. Og så er det i øvrigt meget berigende at rejse med børn, for overalt, hvor man kommer frem, bliver man modtaget med åbne arme. Det er, som om vi er mere "ufarlige" for de fremmede, når børnene deltager på rejsen. Det har resulteret i mange besøg i indiske lerhytter og givet mange gode kontakter og vi er ikke i tvivl om, at vores børn har stort udbytte af rejserne. De har bl.a. opnået viden og indsigt i både muslimske, hinduistiske og budhistiske traditioner, og oplevet stor gæstfrihed. Noget, som både Katrine og hendes storebror Frederik vil kunne drage nytte af på deres videre færden i livet Praktiske bemærkninger: Diabetesforeningens pjece Rejs sikkert med diabetes er et godt lille værktøj. Rejseforsikring er normalt ikke noget problem, men skal aftales med forsikringsselskabet, og der skal foreligge en erklæring fra sygehuset, bl.a. af hensyn til at have nåle og medicin med i håndbagagen. Novo Nordisk har en hjemmeside, som kan være nyttig i en nødsituation med insulin. Medbring adresse og telefonnumre til sygehus/behandlere. Vær selvsikker og rolig i en nødsituation. Her kan rejseforsikringen i øvrigt være en rigtig god hjælp, da ansatte står til rådighed døgnet rundt og har stor 28 Diabetes Blodsukkermåling på elefantryg. erfaring i dialog med læger og hospitaler rundt om i verden. Vores børn har i øvrigt altid navn, adresse og telefonnr. på sig samt visit-kort fra senest besøgte hotel. Katrine har derudover et lille diabetespas på sig (fra pjecen Rejs sikkert med diabetes, hvor det på flere sprog beskrives, at hun har diabetes.) Vi medbringer altid to blodsukkerapparater samt blod-ketonmåler. I Danmark benytter vi mmol/l som måle-enhed. I mange andre lande anvender de dg/dl. Urin-sticks er gode til at måle, om det vitterlig ER sukkerfri drikkevarer, du får på restauranten.

17 Repræsentantskabsmøde 2006: Opbakning til nye vedtægter Diabetesforeningens årlige repræsentantskabsmøde den 25. marts i Odense var præget af enighed om nye vedtægter og varme "farvel og god vind"-hilsner til flere kendte ansigter. Lone Kejlstrup fik en 25-års nål for lang og tro tjeneste i Diabetesforeningen. Næstformand Jørgen Pedersen fik et maleri af Frank Hammershøj i afskedsgave. Foto / Ole Friis Efter en kort og positiv debat stemte de delegerede fra hele landet med overvældende flertal "ja" til Hovedbestyrelsens forslag til vedtægtsændringer. Ændringerne skal tilpasse foreningens organisation til den nye regionale Årets modtagere af Oscar Jensens Legat blev (fra venstre) Linda Meier, Else Molberg, Hanne Kappel, Birgit Busch og Anette Kaufmann Tranberg. og kommunale struktur, som træder i kraft ved årsskiftet. Repræsentantskabsmødet bød også på et farvel til nogle af de mest fremtrædende personer i såvel den frivillige som den professionelle del af Diabetesforeningen, da foreningens to næstformænd, Max Ørnskov Hansen og Jørgen Pedersen, ikke stillede op til genvalg. De to ledige næstformandsposter blev besat af Ib Brorly og Martin Loesch. Også Diabetesforeningens afgående direktør, Flemming Kjersgaard Johansen, benyttede lejligheden til efter 17 års virke at sige farvel til de delegerede, og både han og de to tidligere næstformænd fik bevægede ord med på vejen af Allan Flyvbjerg, formand for Diabetesforeningen. Med Ib Brorlys valg til næstformand skulle tre hovedbestyrelsespladser besættes, og efter kampvalg gik pladserne til Marianne Gejl, Dorte Hinzmann og Else Molberg. Som suppleanter valgte forsamlingen Else Steensgaard, Jim Kierans og Svend Christensen i nævnte rækkefølge På repræsentantskabsmødet blev der taget afsked med Flemming Kjersgaard Johansen, Diabetesforeningens direktør gennem 17 år. 30 Diabetes Diabetes

18 rammer for udviklingen på dette og flere andre områder. Fællesnævneren er, at vi skal arbejde for, at den enkelte diabetiker får en optimal behandling uanset hvor i landet man bor, siger Henrik Nedergaard. Direktør med mange planer Den 1. april 2006 fik Diabetesforeningen ny direktør. 43-årige Henrik Nedergaard har masser af visioner og konkrete forslag til, hvordan foreningen bliver endnu bedre. Tekst / Tomas Kruse, journalist Foto / Ole Friis Olsen Bandens Egon havde store planer, og det har Henrik Nedergaard også, men ellers er der ikke mange lighedspunkter mellem de to. For Egon Olsen er det klassiske eksempel på en autoritær leder af den gamle skole, når planerne skulle føres ud i livet. Henrik Nedergaard står for en moderne ledelsesfilosofi, hvor udvikling, motivation og kompetence er nøgleord. - Diabetesforeningen har allerede mange medlemmer, engagerede frivillige, dygtige ansatte og et godt ry i offentligheden, men vi kan blive endnu bedre. Bedre til at servicere medlemmerne, bedre til produktudvikling og til at indgå strategiske partnerskaber, mere politisk synlige både lokalt og landsdækkende men også mere attraktive for såvel nuværende som nye medlemmer, siger Henrik Nedergaard. Den nye direktør har allerede en lang karriere bag sig som leder for virksomheder og organisationer, hvis vigtigste opgave er at hjælpe mennesker til et bedre liv. Et område, der har hans store interesse. - Jeg føler mig utrolig priviligeret, fordi jeg igen skal arbejde for en medlemsorganisation, der kan gøre en forskel. Men jeg ser det også som min opgave at styre Diabetesforeningens sekretariat, som om det var en privat virksomhed. Det skal stå helt klart for alle, hvad vi står for, og hvad man kan forvente af os, siger Henrik Nedergaard. Diabetikernes talerør og vagthund Diabetesforeningen står over for en stor opgave nu ved overgangen til nye kommuner og regioner fra januar Foreningens Hovedbestyrelse har lavet forarbejdet ved at sætte For at løse den opgave vil foreningen bl.a. lade fem regionalkonsulenter rådgive og bistå lokalkomitéerne i forsøget på at få så stor indflydelse som muligt på de politiske beslutninger. - Det er en kæmpe opgave og en løbende proces, som allerede er godt i gang. De fire konsulenter er allerede ansat, og vi arbejder på en profil på nummer fem, som gerne må have kommunalkendskab samt viden om den nye kommunalstruktur og på socialog sundhedsområdet, fortæller Henrik Nedergaard. Han mener ikke, at foreningens rolle som vagthund i forhold til det offentliges behandlingstilbud bliver mindre de kommende år. - En vigtig opgave bliver at holde øje med konsekvenserne for det enkelte medlem, og i fremtiden kan der komme situationer, hvor vi skal gøre noget ekstra for diabetikere, som kommer i klemme i systemet, konstaterer han. Det er ifølge direktøren bare ét af de områder, hvor sekretariatet i fremtiden skal blive endnu bedre til at varetage medlemmernes interesser. Med de nye regionalkonsulenter kommer sekretariatet i tættere dialog med medlemmerne. Henrik Nedergaard: - Folkelig forankring er et af nøgleordene i Diabetesforeningens arbejde. Jeg vil gerne bidrage til, at foreningen politisk bliver endnu mere synlig og slagkraftig, endnu bedre til at servicere medlemmerne og dermed endnu mere attraktiv for potentielle medlemmer og samarbejdspartnere. Blå Bog Henrik Nedergaard, 43 år, har en uddannelsesmæssig baggrund i forsvaret som officer, cand. scient. pol. fra Århus Universitet samt en bachelorgrad i organisation fra England. Har tidligere bl.a. været vicedirektør ved Den Civile Administration i Irak, rådgiver for det Internationale Røde Kors og Verdensbanken i Washington, chef for Røde Kors i Irak, underviser ved Århus Universitet og chef for personale og administration for FN-missionen i eks-jugoslavien. Henrik Nedergaard har desuden haft nationale såvel som internationale bestyrelsesposter bl.a. som repræsentant for Dansk Røde Kors. Siden 2004 har han været freelance konsulent med opgaver for bl.a. TV2, Forsvarsministeriet, Udenrigsministeriet og Rambøll Management. Henrik Nedergaard, der bor på Frederiksberg, er gift og har to mindre børn. > 32 Diabetes Diabetes

19 > - For det enkelte medlem er det fx vigtigt, at man nemt og hurtigt kan få fat i den rigtige person i sekretariatet. Derfor skal vi kigge på funktionerne i sekretariatet for at kunne give medlemmerne en hurtig og kompentent respons, konstaterer direktøren. Bedre udnyttelse af kompetencer Processen er allerede på plads inde i Henriks hoved, hvor sekretariatet er omstruktureret med flere afdelinger og et fladere hierarki hvor projektgrupper åbnes og lukkes på tværs af afdelingerne, så medarbejdernes evner udnyttes bedre, og sagsbehandlingen sættes i system. Hvis Hovedbestyrelsen siger "ja" til hans idéer, kommer det til at betyde en oprustning inden for sundheds- og socialområdet, så medlemmerne får væsentlig bedre muligheder for relevant rådgivning. Desuden skal der sættes gang i kampagner, markedsføring og produktudvikling, som kan profilere foreningen i offentligheden samt skaffe nye medlemmer. Der skal også arbejdes langt mere proaktivt i forhold til medierne og eksterne samarbejdspartnere, fx gennem strategiske partnerskaber med andre organisationer og det politiske og private "landskab". - Vi skal være langt mere åbne over for at afsøge mulighederne. Et samarbejde med et fælles formål er jo ikke ensbetydende med, at man bliver gift med dem, smiler Henrik Nedergaard. Han er godt klar over, at de mange planlagte ændringer ikke kommer til at fungere problemfrit fra dag 1. Men han er overbevist om, at han kan løse opgaverne, og han regner da også med, at han kommer til at stå i spidsen for foreningens professionelle del i mange år fremover. Direktøren har nemlig den filosofi, at man kun skal blive i jobbet så længe, man kan bidrage med noget positivt. Da han kun ser fem år frem ad gangen, er planen derfor at tage år 2010 med, og så til den tid evaluere indsatsen sammen med Hovedbestyrelsen. Og mon ikke konklusionen bliver: "Skide godt, Henrik" Ændringer i insulinpen-sortiment Redaktionen har modtaget følgende fra Novo Nordisk: Innovo og NovoPen 3 vil ikke længere være en del af vores pen-sortiment, idet de erstattes af FlexPen og NovoPen 4. På baggrund af en reduceret global efterspørgsel efter Innovo har Novo Nordisk besluttet at ophøre med produktionen. Det vil dog stadig være muligt at købe Innovo, så længe lager haves. Efter lanceringen af den nye NovoPen 4 ophører vi med at føre NovoPen 3 i sortimentet. Det vil stadig også være muligt at få NovoPen 3, så længe lager haves. Novo Nordisk yder support på både Innovo og NovoPen 3 inden for garantiperioden. Novo Nordisk anbefaler at skifte til NovoPen 4 (flergangspen) eller FlexPen (engangspen). NovoPen 4 er en ny flergangspen med flere fordele i forhold til NovoPen 3: Tre gange større dosisvælger. Let at aflæse for korrekt indstilling. Halvt så mange kræfter for at injicere. Kort stempelgang sikrer hurtig dosering. Tydeligt klik, når injektionen er fuldført. Fås i sølv og blå, fx til basal-bolus behandling. FlexPen er en engangspen med fordele som: Stor let læselig doseringsskala. 1-enheds dosering med tydelige klik. FlexPen fås med analog og basal human insulin. Yderligere information ved henvendelse til Kundeservice på tlf eller via scandinavia@novonordisk.com Range Press 148.5x420-EU.qxd 25/04/06 15:23 Side 1 ACCU-CHEK, COMPACT, AVIVA, SOFTCLIX and MULTICLIX$ are trademarks of a Member of the Roche Group Roche Diagnostics Apparatet, der er enkelt og sikkert Afviser teststrimler, der er skadet, for gamle eller har fået påført for lidt blod Den store teststrimmel er nem at tilføre blod og må berøres overalt Fingerprikkeren indeholder en tromle med 6 nåle. Tromlen må kommes i alm. affald Tænk på noget andet blodsukkerapparatet tænker selv Apparat, teststrimler og fingerprikker samlet i ét Ingen løse teststrimler - de sidder inde i apparatet Lav målingen med apparatet i hånden. Man behøver ikke lægge den fra sig, da teststrimler og fingerprikkeren er indbygget Glem alt om kodechip med automatisk kodning Test hvor som helst når som helst 34 Diabetes Spørg efter Accu-Chek på apoteket eller hos din diabetesgrossist Diabetes

20 Sukkersyge Børns Dag 2006: Masser af aktiviteter I Ringkøbing stillede DGI op med en trailer med en masse aktiviteter. Der blev virkelig leget, så der kunne godt blive brug for en optankning af kulhydrater bagefter. Så var det heldigt, at Rynkeby havde doneret "nødrationer" à 2 dl juice, når man købte et skrabelod. Hvert år i april og maj gør Diabetesforeningens lokalkomitéer og børnefamilier en særlig indsats for at skabe opmærksomhed omkring diabetes hos børn. Det sker bl.a. ved at sælge skrabelodder, der gør det muligt for foreningen at afholde en lang række familiekurser. I Odder var det Diabetesforeningens formand (til venstre), der var en tur i bungee-run banen. Tekst / Lena Hansen, SBD-koordinator I år har der virkelig været gang i den rundt omkring i hele landet, hvor der er afholdt tæt på 30 arrangementer fyldt med sport og leg. Aktiviteterne er løbet af stabelen i indkøbscentre og på torvepladser fra Hjørring i nord til Nexø i øst. Der har været gymnastikopvisninger, fodboldkampe, bordtenniskampe, hoppepuder, DGI aktiviteter og meget mere. Forældre og børn med diabetes har velvilligt stillet op til interviews og både fortalt og demonstreret for såvel pressefolk som andre fremmødte, hvordan de styrer deres diabetes, når de dyrker sport. Flere kendte har i år været med til at skabe opmærksomhed omkring salget af skrabelodder. Således var Lotte Heise en tur i Kolding Storcenter for at kommentere konkurrencen på en bungeerun bane, og efterfølgende forestod hun udtrækningen af en lang række fine sponsorgaver Caroline Wozniacki stillede op i København og udfordrede publikum. Efterfølgende skrev hun autografer på T-shirts, som blev solgt. I Auning stillede Pernille Fisker, Laura Danielsen, Mie Augustesen (billedet herover) og Heidi Johansen fra Randers HK s ligahold op for at give autografer efter fodboldkampen, hvor bokseren Anita Christensen, havde været dommer (billedet til venstre). Motorcykelklubber har kørt penge ind til børnearbejdet ved at sælge ture til publikum. Foto / Henrik Lüthcke. Søndag den 18. juni 2006 har Pjerrot fødselsdag (206 år!) og i den anledning afholder han et cykelsponsorløb. Seks kendte personer stiller op på Bakken med hver deres kondicykel. Hver rytter har op til 10 sponsorer og vil køre en pose penge hjem, som de efterfølgende vil overdrage til Diabetesforeningens arbejde for børn og unge. 36 Diabetes Diabetes