Center for Arktisk Miljømedicin s (CAM) Grønlandske data materiale.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Center for Arktisk Miljømedicin s (CAM) Grønlandske data materiale."

Transkript

1 Center for Arktisk Miljømedicin s (CAM) Grønlandske data materiale. Baggrund. Som medlem af det internationale overvågnings program, AMAP, Human Health Programmet, har CAM i perioden foretaget en serie befolkningsundersøgelser i Grønland med det primære formål at monitere blod niveauer af persistente organiske kontaminanter og tungmetaller samt at evaluere de fundne niveau forskelle imellem forskellige populations grupper i Grønland samt samt måle og evaluere eventuelle målbare sundhedseffekter. Protokollen for undersøgelserne er planlagt og udført i overensstemmelse med et fælles program udarbejdet af den ovennævnte internationale Human Health gruppe i 1992 med senere tilføjelser. Programmet er godkendt af den etiske komite for videnskabelige undersøgelser i Grønland (KVUK). Den første målgrupper for undersøgelserne var gravide kvinder (i Diskobugten) og deres nyfødte, i blev der foretaget en pilotundersøgelse blandt yngre mænd Grønland rundt og gravide fra flere distrikter. Men siden 1999 blev undersøgelserne i Grønland udvidet og systematiseret med randomiseret udtrukne mænd og ikkegravide, men fertile kvinder, for at opnå større og mere repræsentative studiegrupper. I det oprindelige program blev der undersøgt for en række tungmetaller i blod og plasma (Cd, Hg, Cu, Zn, Pb) samt Selen. Desuden blev der analyseret for for 14 forskellige PCB typer,11 organiske pesticider, (feks DDE,DDT hexachlorbenzen, chlordaner og 5 Toxaphener). Fra 1997 blev undersøgelserne gradvist udvidet med blod-lipider herunder fedtsyre sammensætning, triglycerid, cholesterol og HDL- og LDL-cholesterol, som bl a kunne fungere som diætmarkører, og sundhedsmarkører Parallelt med blod analyserne udfyldte personerne et standardiseret spørgeskema om demografiske, antropometriske og livsstilsfaktorer herunder rygning, alkohol og et kortfattet skema om kostvaner. Desuden har der siden 1999 været undersøgt for rygemarkøren Cotinin, en nikotin metabolit som kan bekræfte/afkræfte ryge oplysninger. Ligeledes siden 1999 er AMAP undersøgelserne suppleret med en udvidet kost undersøgelse, via fødevare frekvens spørgeskema blandt forsøgs personerne, som giver mulighed at vurdere deres typiske fødevare indtag over en flere måneders periode. Desuden er der som bekræftelse og yderligere belysning af disse human oplysninger foretaget to undersøgelser af kontaminant og næringstoffer i indsamlede kostprøver. Denne del af programmet er mindre relevant for en SMV. Resultaterne fra undersøgelserne er samlet og publiceret i AMAP rapporter fra 2003 (1,2,3) og i flere internationale rapporter og videnskabelige artikler (4,5, 6, 7, 8,9). 1

2 2 Metoder. Ved planlægning af en befolkningsundersøgelse er undersøgelsesmaterialets størrelse ofte bestemt af begrænsningen af økonomiske og menneskelige resourcer samt af størrelsen på den population man vil undersøge. Jo større undersøgelsen er jo sikrere statistiske udsagn kan generelt produceres. Men en ulempe ved store undersøgelser er udover økonomien at de ofte strækker sig over en lang tidsperiode og derfor ikke kan bringe resultaterne i land når det er mest aktuelt. De nedenstående beskrevne undersøgelser har også været pålagt økonomiske begrænsninger. Der er derfor foretaget en såkaldt statistisk power beregning ved udvælgelsen af talmaterialets størrelse, se nedenfor. Befolkningsundersøgelsen dækker 8 distrikter (Ittoqqortoormiit i året 1999, Uummannaq 1999 og 2004,Tasiilaq 2000, Sisimiut 2003, Qaannaq 2003, Nuuk 2005, Godhavn 2006 og Narsaq 2006), i hvert distrikt er 50 mænd og 50 kvinder i aldersgruppen år udtrukket randomiseret via folkeregistret og kontaktet personligt af distriktslæge Henning Sloth Pedersen, Nuuk. I gennemsnit har ca. 90 % af de udtrukne i alt ca 650 personer medvirket i undersøgelsen. Ved udfyldelse af de selvadministrerede spørgeskemaer har kompliance ligeledes været høj, idet % af spørgsmålene herunder kostspørgsmålene er besvarede. Undersøgelses populationen og de afgivne svar kan derfor betragtes som repræsentative for den pågældende alders gruppe i de undersøgte distrikter, som repræsenter et bredt udsnit af befolkningstyper, både byer og bygder og forskellige geografiske klimatiske forhold. Power beregningen har vist at et befolkningsudtræk på ca 100 personer kan give valide gennensnitsværdier ved underopdeling i ca undergrupper, dvs efter køn, dernæst 3 aldersgrupper, 2-3 rygergrupper eller 3 kostgrupper eller tre BMI grupper BMI står for Body Mass Index beregnet som vægten ( kg) divideret med højden (meter) i anden.. Ud over alder har inklusionskriterierne været at personerne skulle være etniske grønlændere, defineret som med mindst to grønlandsk fødte bedsteforældre. Forsøgspersonerne er desuden spurgt om de er raske dvs uden erkendt sygdom. Hver by er undersøgt for sig og udgør en selvstændig fil, alle disse filer er dog samlet i flere store filer der dækker hele Grønland. Til slut kan nævnes at personinformationerne endnu ikke er neutraliserede eller anonymiserede, dvs at der er navn og cpr nummer for næsten samtlige personer, (nogle få ikke har ønsket at give de sidste fire cifre). I princippet er det således muligt at gå tilbage til de pågældende forsøgspersoner og indhente nye informationer, dette kan evt kræve en tilføjelse til tilladelsen fra KVUK. Der er således i designet lagt op til at man kan gå tilbage med en ny undersøgelse f.eks for at etablere tidtrend i belastninger og andre ændringer i befolkningen. Om dette bliver tilfældet afhænger af om en ny AMAP runde bliver bevilget af politikerne. Data materialet er baseret dels på spørgeskema, dels på mål og vægt dels på blodprøver som er analyseret for lipider (fedtstoffer) og kontaminanter. Spørgeskema rummer spørgsmål vedrørende: alder, køn, bopæl, fødested, etnicitet, sprogfærdigheder, ægtestand skoleuddannelse, andre uddannelser, erhverv, erhvervstilknytning. rygevaner, alkoholforbrug, et lille skema om forbrug af traditionel kost, Et stort kost skema, såkaldt fødevare frekvens skema med 60 grønlandske og danske fødevarer og 8 hyppigheder.

3 Helse indikatorer: mål og vægt, BMI, body mass index beregnes som Kg/m x m I Narsaq og Godhavn er der desuden målt fysisk aktivitets niveau (PAL) i Narsaq desuden også serum Urinstof og Blodtryk. Personerne er Ikke adspurgt om fysiske eller psykiske gener eller tidligere sygdomme. Spørgeskema rummer således ikke egentlige helbreds relaterede spørgsmål. Kostundersøgelse. Den anvendte kostundersøgelses metode er en såkaldt semi-kvantitativ fødevare frekvens undersøgelse, hvor der spørges om hyppigheden af indtagelse af 60 forskellige fødevarer, 25 grønlandske produkter og 35 importerede produkttyper. Fødevarehyppigheden vurderes via et skema med ti hyppigheds kategorier (fra yderst sjældent til flere gange dagligt ) og fødevare kvantiteten vurderes efterfølgende ved hjælp af standard portions størrelser som evt er angivet direkte i skemaet ( fx en skive rugbrød, et æg, et glas mælk 2dl, 1 øl etc). En kødportion er vurderet til 200g (for danske produkter ) og 300g (for lokale produkter), fisk til 150 g og fugl 100g, kartofler 200g. Alle personer både mænd og kvinder er tildelt samme portions størrelser. På denne måde kan en gruppes daglige gennemsnitsindtag i gram føde vurderes og udfra næringsstoftabeller kan det gennemsnitslige næringsstof indtag beregnes. ( Men metoden er ikke kvantitativ nok til at vurdere enkeltpersoners typiske kontaminant og næringsstofindtag). Blodanalyser, metaller. Blod prøver undersøges for 3 potentielt toksiske tungmetaller (cadmium,cd, kviksølv,hg, og bly, Pb) samt selen, Se. De seneste 4 distrikter, Uummannaq, Godhavn, Nuuk og Narsaq er efter introduktion af ny metode undersøgt for i alt 45 grundstoffer inklusiv de ovennævnte tungmetaller. Blandt de 45 grundstoffer er en række mineraler som er nødvendige næringsstoffer for mennesker f.eks jern, kalcium zink,selen magnesium etc. Alle metal analyser er udført på DMU, afdeling for Arktisk Miljø efter akkrediterede metoder (1,2,3, etc) 3 Tungmetal- Kontaminant Kviksølv (Hg) Cadmium(Cd) Bly (Pb) Selen ( Se)-ikke kontaminan7 Forekomst Giftighed Forureningskilder/veje Naturlig forekomst Industriel anvendelse Stigende i miljøet Industriel anvendelse Faldende i miljøet Industriel, beholdere,vandrør, blyhagl, tilsætning til benzin, faldende i miljøet Naturlig forkomst, jord, planter, især i kød og hud fra store havdyr Ophobes,stærkt toksisk, skader på central-nerve-systemt Ophober i nyrer, Nyreskader, måske carcinogent Ophobes, neurotoksisk især for småbørn Næringsstof kun giftigt i meget høje doser Kød fra fisk og store havpattedyr Organer fra store havdyr, cerealier,og Især rygning Afsmitning fra blyholdige beholdere, tobak, blyhagl Visse jordbundstyper, Indtag af mattaq kan give høje niveauer Blodanalyser, organiske kontaminanter Blodplasmaprøver analyseres for følgende organiske kontaminanter, POPer: 14 forskellige PCB congenere, 10 pesticider herunder, DDT, Chlordaner, HCH, toxaphener.

4 4 Kontaminant Forekomst Giftighed Forureningskilder/veje PCB, dækker 209 forskellige beslægtede Stoffer Ophobes i havets fødekæder- fede fisk og havdyr DDTog DDE Chlordaner, hexachlorbenzene, HCH, mirex, toxafener Menneskeskabt kemisk stof, industriel anv, nu forbudt, faldende i miljøet Menneskeskabt insektgift, pestcid, nu forbudt, Faldende i miljøet Kemisk fremstillede insekt og svampemidler Begrænsede eller forbudt i de fleste lande Ophobes; forskellig giftighed, Immun og hormonforstyrrende virkninger langtidsvirkninger Langtidsvirkninger, immun og hormon forstyrrende Ophobes, forskellig giftighed visse er carcinogene Som ovenfor, Som ovenfor Blodanalyser, lipider Blod/plasma prøver undersøges for fedtsyreprofil n-3/n-6, andre lipider i blodet dvs triglycerid, total Cholesterol, HDL og LDL- cholesteroler.som kan fungere som indikatorer for risiko for hjertekarsygdom og diabetes 2. Blodets indhold af særlige fedtsyrer reflekterer kostens indhold af de samme fedtsyrer, i arktisk kost er der et højt indhold af såkaldte n-3 fedtsyrer som dannes i den marine fødekæde og findes i byttedyrenes hud og depot fedt.. I modsætning hertil består en landbrugs baseret kost mest af n-6 fedtsyrer. Forholdet n-3/n-6 er derfor en indikator for indtag af lokal grønlandsk kost.og en persons fedtsyre profil kan give en række oplysninger om personens kost. Organiske kontaminanter og blodlipider er alle analyseret efter akkrediteret metode ved Laboratoire de toxicologie, Institut national de santé publique, Quebec, Canada Fedtsyrer er analysereret efter akkrediteret metode ved Lipid Analytical Laboratories, University of Guelph, Ontario, Canada. Endelig er plasmaprøver fra de fleste distrikter undersøgt for nikotin metabolitten cotinin som validering af rygeoplysninger. Data behandling Alle undersøgelsens rådata er lagret og behandlet i et statistikprogram SPSS For hver enkeltperson ( i alt ca 600 forsøgspersonerer) er der lagret ca 150 rådata samt andre parametre beregnede fra rådata. Hver distrikt udgør en selvstændig fil, disse filer er samlet i en stor fil for hele Grønland. Udover dette human baserede materiale er der foretaget undersøgelser af kontaminanter og næringsstoffer i indsamlede duplikat måltider fra Uummannaq 2004 og Narsaq 2006 som er sammenlignet med retrospektivt materiale fra Uummannaq 1976 og ældre kostundersøgelser, dette materiale er måske mindre relevant for formålet. Resultater.

5 5 I det nedenstående resultat afsnit vil der blive præsenteret nogle eksempler på resultater f.eks gennemsnits kontaminant niveauer i forskellige undergrupper i befolkningsundersøgelsen, opdelt på distrikt, alder, køn, etc. Dette giver et indblik i hvilken betydning disse faktorer har. Sammen med andre eksempler på præsentation af beregnede resultater vil det give et indtryk af til hvad og hvordan data kan anvendes. Derudover vil der blive præsenteret data opnået ved anvendelse af forskellige statistiske metoder for at illustrere deres anvendelse. Ud fra det samlede materiale er der foretaget statistiske analyser der involverer stort set alle de ovennævnte parametre, spørgeskema svar såvel som analyse resultater som der selvfølgelig også er lavet gennemsnit og usikkerhedsgrænser på. Ved hjælp af såkaldt multipel lineær regressionsanalyse har beregningerne desuden været anvendt til at udpege hvilke demografiske forhold og adfærd som kan være prædiktorer for: Højt indhold af organiske kontaminanter POP Højt indhold af tungmetaller Højt indhold af selen Normalt/lavt/højt indhold af de relevante undersøgte grundstoffer Overvægt og fedme Forøget risiko for hjertekarsygdomme og diabetes Tungmetaller Både blandt gravide, ikke gravide kvinder og jævnaldrende mænd viste der sig det samme generelle billede med hensyn til blodniveauer af total kviksølv,(hg) cadmium (Cd) og bly (Pb). De laveste værdier for kviksølv fandtes blandt gravide i Nuuk og Diskobugten og som regel lå de ikke-gravide kvinder højere end gravide men lavere end mænd fra samme distrikt. De højeste niveauer fandtes i Uummannaq med 52 mikrogram/liter og Qaannaq (64 mikrogram/liter). Qaannaq og Uummannaq ligger desuden højt med hensyn til Selen som ikke er en kontaminant men et naturligt forekommende mineral som bl.a. findes i store mængder i Mattak. De ovennævnte gennemsnits blod niveauer for Hg svarede også til det antal personer hvis blod niveau overskred US-EPA grænseværdier for blod kviksølv på 4,4 mikrogram per liter. Blandt gravide i Nuuk (1997)overskred 44% grænseværdierne ( ikke vist på figuren) men i 2005 lå 90% af kvinder fra Nuuk under grænseværdien mens i alle de andre befolkningsgrupper overskred % grænseværdierne. Figure 1. Gennemsnitsniveauer af kviksølv i blodet ( mikrogram/liter) blandt årige mænd og kvinder i 8 grønlandske distrikter sammenlignet med US- EPA referencelinie på 4,2 mikrogram/liter.

6 6 100 sex men women 80 Mean +- 2 SE Hg ug/l Qaannaq Uummanna q Qegertarsua q Sisimiut Nuuk Narsaq Tassiilaq Ittoqqortooor miit district Geometriske gennemsnits værdier for cadmium og bly var kun moderat forhøjet. Cd niveauerne gik fra 0.98 mikrogram/liter i Sisimiut til 2,13 mikrogram i Ittoqqortoormiit. De højere Cd værdier indikerede rygning blandt undergrupperne, igennemsnit var Cd hos rygere ca dobbelt så højt som hos ikke rygere. Figure 2. Gennemsnits værdier af cadmium i blodet (mikrogram/liter) blandt mænd og kvinder, og i forhold til ryger status. Der er ingen tydelig aldersakkumulering af Cd og ingen systematisk forskel på de enkelte distrikter.

7 7 2,00 smoker never previous present 1,50 Mean Cd ug/l 1,00 0,50 0,00 men sex women Bly indholdet i blodet var ikke specielt højt men rangerede i gennemsnit mellem 20 og 77 mikrogram per liter, grænseværdien på 100 mikrogram per liter blev kun overskredet af 2-3 % af kvinderne og 3-10% af mændene. Der var dog nogle få ekstreme værdier for eksempel havde en 20 årig kvinde fra Narsaq en blodbly værdi på 404 mikrogram/l og samtidigt havde hun en høj Cd værdi på 6.8, hun hævdede at være aldrig ryger, hvilket lyder usandsynligt. Men man kan ikke udelukke en erhvervsmæssig forurening eller forurening fra lokalt drikkevand da Narsaq er et meget mineral rigt område. Figur 3. Blyindhold i blodet (mikrogram/liter) blandt mænd i Nuuk i forhold til aldersgruppe, den ældre aldersgruppe er karakteriseret ved et højt indtag af fuglevildt skudt med blyhagl.

8 8 100,00 80,00 Mean Pb ug/l 60,00 40,00 20,00 0, age groups >50 Øvrige Metaller Siden 2004 har DMU indført en ny metode til bestemmelse af metaller i blod og andre væv således at en der kan måles næsten alle metaller i det periodiske system. Dette er også foretaget for blodprøver fra Uummannaq, Nuuk, Godhavn og Narsaq og mad prøver fra Uummannaq og Narsaq. Resulterende i i alt oprindeligt 45 målte grundstoffer som ikke alle lå over detektionsgrænsen. En del er desuden så sjældne at de ingen human biologisk interesse har. Vi har derfor foreløbig valgt at inkludere 15 grundstoffer i befolknings undersøgelsen. Men det udelukker ikke at vi kan inklude flere hvis det viser sig at det er interessant. Opgørelsen viste at blodniveauerne i Grønland for Ca, Cu, Fe, Mg, P, og Zn kan betragtes som værende indenfor normal området for internationale undersøgelser ( trods et lavt Ca indtag). Blodværdierne for Se var derimod significant højere end i andre lande. Der viste sig det interessante forhold at der var detekterbare niveauer af både ædle metaller og Uran som varierede fra by til by og som tilsyneladende ikke var relateret til kostsammensætning, vi må derfor formode at dette var et jordbundsfænomen. Figur 4. der viser blodets indhold af guld ( mikrogram/liter) i 4 distrikter uummannaq ligger under detektions grænsen.

9 9 12,00 10,00 8,00 Mean guld 6,00 4,00 2,00 0,00 narsaq nuuk godhavn uummannaq district Funktion Grundstof Formodet Kilde Næringsstoffer Ca,Cu,Fe, Mg,P,Se,Zn Fødevarer og drikkevand Tungmetaller, toksiske Cd,Hg,Pb (Ba) Fødevarer og tobak Ædle metaller Ag, Au, Pt, Geologi i lokal området Radioaktive metaller Th, U Geologi i lokal området Korrelationsanalyse viser at tilstedeværelse af Sølv og Uran var signifikant associerede og at Guld,Kobber og Platin var indbyrdes associerede, også dette tyder på geologisk bestemte kilder. Figur 5. Viser Uran indholdet i blodet (mikrogram/liter) i fire distrikter. Nuuk og Uummannaq ligger under detektions grænsen

10 10 0,14 0,12 0,10 Mean uran 0,08 0,06 0,04 0,02 0,00 narsaq nuuk godhavn uummannaq district Organochloriner (POP): pesticider, PCB og Toxaphener. Det geografiske mønster for blodniveauer af persistente organiske kontaminanter adskilte sig en lille smule fra mønstret for tungmetaller. De generelt højeste blodværdier for POP fandtes i Ittoqqortoormiit specielt blandt mænd. Dette blev først vist i en pilot undersøgelse fra 1997 og senere bekræftet blandt en større studie gruppe i Hexachlorphene, beta-hch og toxaphener (ikke vist) var forholdvis ensartet fordelt geografisk mens Chlordaner, DDT og især PCB lå på meget høje niveauer i Ittoqqortoormiit.

11 11 Her var PCB værdierne op til 3-4 gange højere end fra de andre lokaliteter og kan desuden betragtes som de højeste koncentrationer målt blandt arktiske befolkninger. Figure 1. Plasma POP levels in Greenland , by district, μg/liter 50 sumpcb ug/l DDE ug/l chlordans ug/l Mean Qaannaq Uummanna q Qegertarsua q Sisimiut Nuuk Narsaq Tassiilaq Ittoqqortooor miit district Gennemsnits værdierne for PCB var også indikative for det antal blodprøver som overskred de canadiske grænseværdier for PCB-Arochlor Her overskred % fra alle distrikter 5 mikrogram/l som er bekymrings grænseværdien, Level of Concern for gravide og fertile kvinder. I Qaannaq, Uummannaq, Nuuk og Tasiilaq overskred samtlige mænd 20 mikrograms bekymrings grænseværdien for mænd.både mænd og kvinder i Ittoqqortoormiit, overskred 20 mikrograms bekymrings grænseværdien for mænd og blandt mænd overskred 43% Level of Action grænseværdien på 100 mikrogram/liter. Figur 6. Plasma niveauer af PCB i forhold til canadiske grænseværdier., på henholdvis 5,20, og 100 mikrogram/liter

12 sex men women 120 Mean +- 2 SE PCB aroclor Qaannaq Uummanna q Qegertarsua q Sisimiut Nuuk Narsaq Tassiilaq Ittoqqortooor miit district Fedtsyrer i phospholipider Indholdet i plasma lipider af n-3 fedtsyrer og ratio mellem n-3 og n-6 fedtsyrer angiver den relative indtagelse af traditionel og importeret føde, hvor et højt n-3/n-6 ratio indikerer en høj indtagelse af lokale produkter, især marine pattedyr og fisk. Det laveste gennemsnit ses i Sisimiut som udtryk for en kost med mindst indhold af traditionelle fødevarer, hvor Uummannaq har det højeste gennemsnit, endda højere end både Qaanaaq og Ittoqqortoormiit som begge ligger nordligere. Dette kan dog skyldes at der blandt undersøgelses populationen i Uummannaq var et relativt større antal fangere og at populationen udelukkende bestod af mænd.

13 13 0,70 0,60 Mean plasma n-3/n-6 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0,00 Qaannaq Uummannaq Qegertarsuaq Sisimiut Nuuk Narsaq Tassiilaq Ittoqqortooormiit district Ved sammenligning af de forskellige figurer der viser henholdsvis fedtsyrer og kontaminanter i blod og serum kan man umiddelbart se at der er en vis sammenhæng mellem disse resultater idet høje n-3/n-6 værdier følges med høje kontaminant niveauer specielt Kviksølv og PCB og omvendt. Men selvom der stærk sammenhæng mellem n-3 og PCB i plasma er der stor forskel i hældningsgraden for de enkelte distrikter det er især Ittoqqoortoormiit der skiller sig ud med et meget højere PCB indhold per gram n-3 fedtsyre. Sagt på en anden måde dyrenes fedt er mere kontamineret der end andre steder. Dette finder man også i direkte målinger på dyrenes indhold af kontaminanter. Men forholdet er desuden forstærket af at man i Ittoqqoortoormiit spiser en del isbjørn som ligger højt i føde kæden. Figure 7. Sammenligning mellem plasma indhold af n-3 fedtsyrer og PCB for

14 forskellige distrikter. Kun 4 distrikter er medtaget for overskuelighedens skyld. 14 PCB aroclor 500,00 400,00 300,00 200,00 district Nuuk Narsaq Tassiilaq Ittoqqortooormiit Fit line for Nuuk Fit line for Narsaq Fit line for Tassiilaq Fit line for Ittoqqortooormiit 100,00 R Sq Linear = 0,329 R Sq Linear = 0,185 R Sq Linear = 0,291 R Sq Linear = 0,252 0,00 0,00 5,00 10,00 15,00 20,00 25,00 plasma sum n-3 FA Disse forhold som indikerer en stærk sammenhæng mellem kontaminant belastning og indtagelse af lokale marine produkter kan yderligere dokumenteres af statistisk såkaldt multipel regressions analyse som viser at de vigtigste prædiktorer for høj kontaminant belastning er følgende: 1.høj alder, idet kontaminanter kun udskilles særdeles langsomt og derfor akkumuleres med alderen. 2. rygning, idet rygere har højere kontaminant niveauer end ikke rygere (formodentlig p.g.a. langsommere nedbrydning eller udskillelse af de toksiske stoffer) 3. højt plasma forhold mellem n-3 og n-6 fedtsyrer, hvilket indikerer et højt indtag af n-3 fedtsyrer fra marine fisk og pattedyr som findes i den traditionelle kost

15 15 Figur 8. PCB indhold i plasma vises som funktion af n-3 indtagelse, 3 grupper, og rygning, 3 grupper, hele Grønland. N= ,00 smoker never previous present 25,00 20,00 Mean PCB 15,00 10,00 5,00 0, n-3/n-6 low to high 3 Kostundersøgelser. Siden midten af 1999erne er der foretaget epidemiologiske kostundersøgelser af udvalgte grupper af den grønlandske befolkning med henblik på at vurdere befolkningens eksponering med organiske kontaminanter og tungmetaller I forhold til demografiske og livsstils faktorer herunder specielt via kosten. Siden 1999 har vi udvidet det oprindelige AMAP spørgeskema med et omfattende fødevare frekvens spørgeskema som giver mulighed for at vurdere relative og absolute indtag af en lang række grønlandske og danske fødevarer samt at beregne kostens indhold af energi givende næringsstoffer. Spørgeskema svarene har i første omgang været anvendt sammen med kontaminant analyserne til at udpege prædiktorer for høj kontaminant belastning via kosten, desuden har vi analyseret udvikling af fedme i forhold til kosten og sociale faktorer. Ved anvendelse af disse kostundersøgelser (1,6) vedrørende befolkningens gennemsnitsindtag af forskellige fangstdyr og disses organer og sammenholdning med dyre studier som viser fangstdyrenes kontaminant fordeling i kød, spæk, liver, nyrer etc kan man estimere hvilke fangstdyr og hvilke organer bidrager mest til befolkningens kontaminant indtag. Det viser sig at for de organiske kontaminanter for eksempel PCB, DDT og Chlordaner kommer ca 50 % fra sælspæk og % fra hvalspæk og mattak mens kun under 10 % kommer fra kødet af disse.

16 16 Figur 9. Viser hvordan forskellige grønlandske fødevarer bidrager til den totale belastning med kontaminanter. Beregnet udfra det typiske daglige indtag ganget med fødevarens kontaminant niveau. PCB exposure, relative contribution fish lamb, muskox, hare birds w hale meat liver kid w hale blubber muktuk seal blubber seal meat liver kidn Omvendt er det når det drejer sig om Kviksølv, her kommer ca 35 % fra sælkød, nyrer, og lever og ca 20% kommer fra Hvalkød mens bidraget fra spæk er meget lavt. Selvom fisk spises meget mere hyppigt end sæl og hval bidrager fisk kun med 5-10 % af både de organiske kontaminanter og kviksølv, og landpattedyrenes bidrag er næsten betydningsløst. Som nævnt ovenfor har undersøgelserne klart vist at den grønlandske befolkning ligesom andre Inuitter er højt eksponeret med både pesticider, PCB, og tungmetallerne kviksølv og bly og figurerer blandt de højest eksponerede både i Arktis og på verdens plan (3). Ekponeringen skyldes fortrinsvis at den Inuitiske kost i væsentlig grad indeholder kød og fedt fra marine pattedyr, fugle og fisk som er placeret højt i fødekæden. Kontamineringen er således et potentielt helbreds truende problem i den grønlandske befolkning. Men der er også andre helbreds problemer som indgår i undersøgelserne. Rygning er fortsat udbredt i Grønland idet % af voksen befolkning ryger og ud over rygningens øvrige kendte skadelige virkninger har det vist sig at rygning øger belastningen med de ovennævnte kontaminanter(5).

17 17 Desuden er der de seneste år sket en kraftig øgning af overvægt og egentlig fedme blandt yngre til midaldrende grønlændere, som samtidigt fører til øgning af en række risikoindikatorer for hjertekarsygdom og diabetes 2. Vores statistiske beregninger har yderligere vist at serum triglycerid som er en forvarsler for diabetes 2 øges af PCB og DDT specielt sammen med overvægt og fedme. I de tilfælde hvor det har været muligt er det beregnede gennemsnitlige daglige indtag i gram sammenholdt med tilgængelig mængde per indbygger i følge import statistikken. Tabel 4. Eksempler på sammenligning af tilgængeligt dagligt indtag ifølge forsyninings statistik og rapporteret indtag via spørgeskemasvar. Forsyningsstatistik:tilgængelig vægt per indbygger/dag, spiritus per voksen Kostundersøgelsen: gennemsnits indtag /dag Kartofler 87g 91g frugt og grønt 116g 111g sukkersødet sodavand 330 ml 368 ml slik og chokolade 18g 15g smør/ margarine 16g 14g Øl 368 ml 81 ml Vin 33 ml 19 ml Spiritus 9,3 ml 4,8 ml Det ses at øl, vin og spiritus forbruget er stærkt underrapporteret i forhold til det faktiske salg. Det ses at der er god overensstemmelse for de rapporterede importerede fødevarers vedkommende men dårlig overensstemmelse for de rapporterede spirituøse drikkevarer som ikke uventet er underrapporterede. Indtagelsen af lokale grønlandske fødevarer er på tilsvarende vis sammen holdt med fangst statistikker og spildvurdering. I de fleste tilfælde og specielt for sæl er der tale om betydeligt lavere rapporteret gennemsnitsindtag end man skulle forvente udfra den tilgængelige kødmængde. Man må således formode at indtagelsen af de lokale produkter antageligt er undervurderede. Samtidigt kunne man konstatere at der ikke synes at være mangel på lokale produkter. De ovenstående resultater bekræfter tidligere undersøgelsers resultater, nemlig at den grønlandske nutidskost vægtmæssigt består af mindst 75 % importerede fødevarer og 25% lokale. Det skal dog bemærkes at der er forskel mellem de forskellige distrikter og store individuelle forskelle. Det anvendte spørgeskema som kun dækker 60 fødevare typer kan ikke dække alle potentielle indtagelser af fødevare typer (fx er kiks, småkager chips o.l ikke medregnet) og det resulterende beregnede totale energi indtag vil derfor være en undervurdering.

18 18 Indholdet af makro næringsstoffer i kosten (energi givende stoffer: energi, fedt, protein og kulhydrat)) er for de danske fødevarers vedkommende beregnet fra Levnedsmiddelstyrelsens levnedsmiddeltabeller (1985 og 1991). Da der ikke findes næringsstof tabeller over grønlandske lokale fødedyr er der anvendt analyse resultater fra tilsvarende canadiske dyr. Tabel 8. Resultater fra Kostundersøgelse ved hjælp af frekvens spørgeskema blandt 360 voksne grønlandske mænd og kvinder ( år) fra fire distrikter , fordeling af makronæringsstoffer ( energigivende stoffer). Alkohol indtaget er baseret på forsyningsstatstikken og fordelt på mænd og kvinder ud fra deres forholdsmæssige rapportering. Makronæringsstoffer Mænd kvinder Kulhydrat, lokale produkter g/dag <1 <1 Importerede produkter g/dag KJ ialt/dag (E%) 3309 (31%) 3190 (34%) Fedtstoffer, lokale produkter g/dag Importerede produkter g/dag KJ ialt/dag (E%) 3469(32%) 3418(36%) Proteiner, lokale produkter g/dag Importerede produkter g/dag KJ ialt/dag(%) 1843 (17%) 1853 (20%) alkoholiske drikkevarer KJ / dag (%) 2100 (19,5%) 800 (8,6%) ren alkohol KJ/dag(%) 1123 (10.5%) 620 (6,7%) total KJ/dag total KJ/dag danskere Beregnet energi behov:refence værdier: lav fysisk aktivitet BMR x PAL(1,6) Det beregnede energi indhold i den rapporterede kost ligger meget tæt dels på energi indtaget blandt en tilsvarende gruppe af danskere dels tæt på beregnede reference værdier for dagligt energi behov. Dette energi behov er beregnet ud fra Basal metabolic rate BMR for mænd og kvinder af samme alder og vægt gruppe ganget med en faktor PAL for Physical activity Level) på 1,6. Denne PAL svarer til lav fysisk aktivitet med stillesiddende arbejde. Det er samme faktor som er brugt ved vurdering af danskeres gennemsnitlige energi behov i (Nordiska Näringsrekommendationer 1996). Da de ovenstående argumenter alle peger i retning af at det rapporterede fødevare indtag er et underestimat af de faktiske forhold må man formode at de undersøgte grønlænders faktiske energi indtag, ligger over behovet og vil medføre en gradvis vægtstigning hvilket også er fundet i flere studier (8).

19 BMI, overvægt kostvaner og socialklasse. Baseret på 413 deltagere fra fem distrikter fandt vi et gennemsnitligt BMI på 26,4 hvor der ikke var signifikant forskel på mænd og kvinder og ingen forskel mellem distrikterne. Gennemsnitshøjden for mænd var 1,71 m og 1,58m for kvinder. Heller ikke disse tal varierede mellem distrikterne. BMI steg signifikant med alder i alle distrikter r=0.21, p<0,0001***, og der var en høj % af overvægtige og egentlig fede i alle distrikter. I de nordlige distrikter var stigningen i BMI dog kommet senere og havde derfor været stejlere 19 Table 10. De senere års udvikling (tids trenden) i den gennemsnitslige procent af obese ( BMI>30) mænd og kvinder (18-59 år) i forskellige lande. Den gennemsnitslige forøgelse af kropsvægten i Grønland var ca 8 kg over en 7-10 års periode. % obese men % obese women References USA (Lev-Ran2001) UK (Lev-Ran2001) Norway 1984/ / (Lev-Ran2001) Denmark (Matthiessen et al 2001) Denmark (Heitman 2000) Greenland 1993/ / (Bjerregaard et al 1995) (Present study) Der var en meget svagt faldende tendens for BMI med højere skoleuddannelse og der fandtes et højere BMI blandt deltagere med dårlige eller ingen dansk kundskaber. Der var desuden en tydelig skæv fordeling af BMI i forhold til økonomi og socialklasse. Det laveste BMI fandtes blandt uddannelses søgende (24,7) førtidspensionister og arbejdsløse(24,9). Det højeste BMI fandtes blandt selverhvervende forretningsfolk (29,1) faglærte(28,0) og jægere (26,7). I den aktuelle studiepopulation som repræsentererer et bredt udsnit af Grønlands befolkning var der således stærk indikation for at overvægt og fedme var korreleret med god økonomisk status og ikke med lavere socialklasse status som forventet fra andre samfund. Denne sammenhæng kan muligvis forklares ved at bedre økonomi og social status følges med et vist overforbrug og lavere fysisk aktivitets niveau. Table 12. Multiple linear regression analyse af prædiktorer for BMI i 5 distrikter i

20 Grønland( n=396). 20 BMI-Model Predictors Standardized Coefficients significance p Beta AGE,161,002** smoker -,130,009** household economic levels,121,022* a Dependent Variable: BMI Tabellen viser at BMI stiger med alder og husholdnings økonomisk niveau men er lavere blandt rygere. Table 13. Plasma lipiders som anvendes som risiko-indikatorer for hjertekarsygdom (CHD) vises som funktion of BMI grupper,.målt bland 350 grønlandske mænd og kvinder ( år) BMI GROUP CHOL (mmol/l) CHD-risk Index HDL (mmol/l) Trigl/HDL Trigl (mmol/l) BMI < Mean (normal) BMI Mean * 1.35* 1.45* 1.59*** (overweight) BMI > Mean *** 1.23*** 2.21*** 2.01*** (obese) significantly different from normal weight, p < 0.05*, p < 0.001*** Det ses at blandt stærkt overvægtige såkaldt obese (fede) er både triglycerider og CHD-risk-index (risiko index for hjertekarsygdom) signifikant forhøjede og HDL er signifikant lavere. På grund af det høje indtag af n-3 fedtsyrer i Grønland skulle man forvente højt HDL niveau og lavt triglycerid niveau, som det iøvrigt har været tidligere. Men resultaterne viser at den stigende overvægt modvirker og udligner denne positive virkning. Validiteten af forskellige spørgeskema informationer. Som ovenfor nævnt er der anvendt biokemiske indikatorer til validere diverse spørgeskema svar: For kostoplysninger: n-3/n-6 ratio i plasma som indikator for konsum af grønlandske produkter.og sammmenligning af svar med forsyningsstatistikken For ryger oplysninger: cotinin ( nikotinmetabolit i plasma) For alkohol oplysninger sammenligning med forsyningsstatistiken For fysisk aktivitets niveau (PAL) intet Valideringen viser at der trods en vis formodet underrapportering er meget god sammenhæng mellem oplysninger om indtaget af grønlandske fødeemner og n-3/n- 6 ratio i personernes plasma. Der er ligeledes meget god overensstemmelse mellem rygeroplysninger og plasma-cotinin værdier, således at vi betragter de opgivne rygeroplysninger som generelt værende valide og i de sidste to distrikter betragtede

Kapitel 3 Sundhed i strategisk miljøvurderings rapport

Kapitel 3 Sundhed i strategisk miljøvurderings rapport Kapitel 3 Sundhed i strategisk miljøvurderings rapport (SMV 2007 rapport DK) Udsendt i offentlig høring fra 10. december 2007 til 15. januar 2008 Udarbejdet i forbindelse med aluminiumsprojektet af Grønlands

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk 4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk og lipider Anni Brit Sternhagen Nielsen og Camilla Budtz Forekomsten af befolkningens risiko for hjertekarsygdom vurderes i dette kapitel ud fra blodtryk

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Kapitel 3 Sundhed i strategisk miljøvurderings rapport

Kapitel 3 Sundhed i strategisk miljøvurderings rapport Kapitel 3 Sundhed i strategisk miljøvurderings rapport (SMV 2008 rapport DK) Uden markering af ændringer Udarbejdet i forbindelse med aluminiumsprojektet af Grønlands Hjemmestyres SMV arbejdsgruppe Version:

Læs mere

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed.

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed. Resumé Formålet med bogen Folkesundhed i Grønland er at give en samlet fremstilling af sundhedstilstanden i Grønland. Begrebet folkesundhed refererer til sundhedstilstanden i hele befolkningen i modsætning

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Figur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %).

Figur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %). Sukker i børn og unges kost Af cand.brom. Sisse Fagt og cand.scient. Anja Biltoft-Jensen, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Børn og unge får for meget tilsat sukker gennem kosten. De primære

Læs mere

Kød i voksnes måltider

Kød i voksnes måltider Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Hjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed

Hjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Hjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Resultater fra Inter99 Præsentation af Helbred 2006 Den 28. oktober 2008 Mette Aadahl Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Region

Læs mere

Næringsstofanbefalinger

Næringsstofanbefalinger Næringsstofanbefalinger ss De nordiske lande udgiver fælles anbefalinger for kostens sammensætning og fysisk aktivitet. De kaldes Nordiske Næringsstofanbefalinger, NNA eller NNR. Kilde: Nordic Nutrition

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

FYSIOLOGISK BASERET FARMACOKINETISK MODELLERING AF KONTAMINANTER I MENNESKER

FYSIOLOGISK BASERET FARMACOKINETISK MODELLERING AF KONTAMINANTER I MENNESKER FYSIOLOGISK BASERET FARMACOKINETISK MODELLERING AF KONTAMINANTER I MENNESKER et redskab som kan forbedre vurdering af belastning og effekter af kontaminanter på arktiske befolkningsgrupper Teknisk rapport

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Resultater fra ICC Grønland & KNAPK spørgeskemaundersøgelse

Resultater fra ICC Grønland & KNAPK spørgeskemaundersøgelse Nuuk, forår 2012 Resultater fra ICC Grønland & KNAPK spørgeskemaundersøgelse Baggrund for undersøgelsen Arktisk Råd arbejder med emner, som er relevante for både ICC Grønland og KNAPK. Især arbejdsgruppen

Læs mere

Markedsanalyse. Alle vil gerne leve sundt men hvordan? 5. januar 2017

Markedsanalyse. Alle vil gerne leve sundt men hvordan? 5. januar 2017 Markedsanalyse 5. januar 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Alle vil gerne leve sundt men hvordan? Danskerne beskriver deres mad og drikke

Læs mere

Næringsstofanbefalinger

Næringsstofanbefalinger ss De nordiske lande udgiver fælles anbefalinger for kostens sammensætning og fysisk aktivitet. De kaldes Nordiske, NNA eller NNR. Kilde: Nordic Nutrition Recommendations 2004. Nord2004:13. Nordic Council

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36, af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 er svært overvægtige Omkring

Læs mere

Æg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning

Æg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning Æg som superfood Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring Herlev og Gentofte Hospital, Københavns Universitet 1 Dagligt indtag i Danmark 1/3 æg ~18g Er det passende? For meget? For lidt?

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde

Læs mere

Selvmord og selvmordstanker i Grønland

Selvmord og selvmordstanker i Grønland Selvmord og selvmordstanker i Grønland Af professor Peter Bjerregaard, Afdeling for Grønlandsforskning, DlKE Forekomsten af selvmord har siden 1950'erne været stærkt stigende i Grønland, og det er i særlig

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Notat vedr. KRAM-profilen

Notat vedr. KRAM-profilen Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune

Læs mere

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes?

De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes? De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes? Inge Tetens Afdelingen for Ernæring Kostrådene som de er nu! 1 Kostrådene 2005 Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen voksenuddannelse Skriftlig prøve (4 timer) AVU132-MAT/D Mandag den 27. maj 2013 kl. 9.00-13.00 KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet

Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet 2. maj 21 Danskere spiser i gennemsnit 3 g om dagen Den landsdækkende

Læs mere

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Sundhedsprofil 2013 Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Formål Præsentation af nye spørgsmål i profilen 2013 Hvordan opgøres spørgsmålene? Tolkning

Læs mere

Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder?

Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder? Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder? Der kan nemt være forskel på den alder din fødselsattest viser og kroppens tilstand. Vores generelle kost, drikkevaner samt levevis kan enten

Læs mere

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36,0 % af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 % er svært overvægtige

Læs mere

Seagull fedtmålervægt med touchskærm

Seagull fedtmålervægt med touchskærm Seagull fedtmålervægt med touchskærm Læs brugsvejledningen grundigt, før produktet tages i brug. Videodemonstration kan ses på: www.seagull-healthcare.dk samt Hvad er fedtprocent? Fedtprocenten er forholdet

Læs mere

Bilag 1. Datagrundlag og metoder

Bilag 1. Datagrundlag og metoder Bilag 1. Datagrundlag og metoder Datagrundlag Dødsårsagsregisteret Registeret omfatter alle dødsfald blandt personer med folkeregisteradresse i Grønland, uanset hvor dødsfaldet finder sted. Børn, der fødes

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. De ti kostråd

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. De ti kostråd HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL De ti kostråd - rapport fra undersøgelsen af befolkningens kendskab til de ti kostråd og i hvilket omfang de efterleves Gennemført på foranledning

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Energibalance og kostsammensætning

Energibalance og kostsammensætning Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.

Læs mere

Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil

Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Blodtryk (systoliske/diastoliske) Blodtryk beskriver hjertets arbejdsbelastning ved fyldning af hjertet (diastoliske) og tømning af hjertet (systoliske).

Læs mere

Artikel 1: Energi og sukker

Artikel 1: Energi og sukker Artikel 1: Energi og sukker Selvom der er meget fokus på, hvor vigtigt det er at spise sundt, viser de seneste undersøgelser, at danskerne stadig har svært at holde fingrene fra de søde sager og fedtet.

Læs mere

Kapitel 7. Tuberkulose

Kapitel 7. Tuberkulose Kapitel 7. Tuberkulose Tuberkulose er en smitsom sygdom, som har været i stigning i Grønland siden midten af 1980 erne. Dette kan ses i figur 1 og tabel 1. Stigningen kulminerede i 2010 med 115 tilfælde

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013 Kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske Kostprofilen Musklerne

Læs mere

Forklaringer på test i rapport

Forklaringer på test i rapport Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning Udarbejdet

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Salt, sundhed og sygdom

Salt, sundhed og sygdom Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1

Læs mere

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Minedrift ved Kvanefjeld

Minedrift ved Kvanefjeld HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Minedrift ved Kvanefjeld - en undersøgelse af befolkningens holdning til etablering af minen Undersøgelsen er gennemført på foranledning af

Læs mere

Byder velkommen til temaeftermiddag om kost og træning. Mette Riis-Petersen, kostvejleder, Team Hechmann Sport, 28. nov. 2009

Byder velkommen til temaeftermiddag om kost og træning. Mette Riis-Petersen, kostvejleder, Team Hechmann Sport, 28. nov. 2009 og Byder velkommen til temaeftermiddag om kost og træning Energigivende stoffer Der er fire typer næringsstoffer: Kulhydrat Protein Fedt Alkohol Muskler og energi Hvilket stof kroppen foretrækker som brændstof

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.

Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu. Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.dk 2 Danskernes fedtindtag Skrab brødet det (Andel voksne, der ikke

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Børns kost på hverdage og weekenddage.

Børns kost på hverdage og weekenddage. Børns kost på hverdage og weekenddage. Hvordan er kostens kvalitet? Sisse Fagt, afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk Snakke om to af artiklerne i PhD afhandlingen Artikel I Rothausen BW, Matthiessen

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag

Danskernes fuldkornsindtag E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 4, 2014 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2013 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle, Karsten Kørup og Tue Christensen Afdeling for Ernæring,

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring, juni 2012 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom

Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Andreas Holtermann & Mette Korshøj Dagens program Velkomst og kort introduktion Hvad ved vi om

Læs mere

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer) D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

KOST OG TRÆNING SPIS DIG BEDRE OG LETTERE. Foredrag LØB MED AVISEN. Mandag den. 18 april. 2016. V. Klinisk diætist Stine Henriksen

KOST OG TRÆNING SPIS DIG BEDRE OG LETTERE. Foredrag LØB MED AVISEN. Mandag den. 18 april. 2016. V. Klinisk diætist Stine Henriksen KOST OG TRÆNING SPIS DIG BEDRE OG LETTERE Foredrag LØB MED AVISEN Mandag den. 18 april. 2016 V. Klinisk diætist Stine Henriksen Hvem er jeg Stine Henriksen AUT. Klinisk diætist Klinik i Odense på Chr.

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Det indre kaos og den ydre disciplin.

Det indre kaos og den ydre disciplin. Det indre kaos og den ydre disciplin. Årligt antal dødsfald relateret til forskellige risikofaktorer Rygning Kort uddannelse Inaktivitet Alkohol Højt blodtryk For lidt frugt og grønt For meget mættet fedt

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for årene 1999-2002 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Tallene for 1999 og 2000 er validerede;

Læs mere

S T U D I E N Æ V N E T S E V A L U E R I N G S S K E M A

S T U D I E N Æ V N E T S E V A L U E R I N G S S K E M A S T U D I E N Æ V N E T S E V A L U E R I N G S S K E M A Arktisk medicin (3. semester, kandidatuddannelsen) Forår 2014: 13/13 = svarprocent 100 %. A) Mit samlede udbytte af undervisningen var: Ikke til

Læs mere

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre

Læs mere

Danskernes forbrug af kosttilskud

Danskernes forbrug af kosttilskud E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2014 Danskernes forbrug af kosttilskud Af Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: 1904-5581 En opgørelse fra DTU Fødevareintituttet

Læs mere