Center for Arktisk Miljømedicin s (CAM) Grønlandske data materiale.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Center for Arktisk Miljømedicin s (CAM) Grønlandske data materiale."

Transkript

1 Center for Arktisk Miljømedicin s (CAM) Grønlandske data materiale. Baggrund. Som medlem af det internationale overvågnings program, AMAP, Human Health Programmet, har CAM i perioden foretaget en serie befolkningsundersøgelser i Grønland med det primære formål at monitere blod niveauer af persistente organiske kontaminanter og tungmetaller samt at evaluere de fundne niveau forskelle imellem forskellige populations grupper i Grønland samt samt måle og evaluere eventuelle målbare sundhedseffekter. Protokollen for undersøgelserne er planlagt og udført i overensstemmelse med et fælles program udarbejdet af den ovennævnte internationale Human Health gruppe i 1992 med senere tilføjelser. Programmet er godkendt af den etiske komite for videnskabelige undersøgelser i Grønland (KVUK). Den første målgrupper for undersøgelserne var gravide kvinder (i Diskobugten) og deres nyfødte, i blev der foretaget en pilotundersøgelse blandt yngre mænd Grønland rundt og gravide fra flere distrikter. Men siden 1999 blev undersøgelserne i Grønland udvidet og systematiseret med randomiseret udtrukne mænd og ikkegravide, men fertile kvinder, for at opnå større og mere repræsentative studiegrupper. I det oprindelige program blev der undersøgt for en række tungmetaller i blod og plasma (Cd, Hg, Cu, Zn, Pb) samt Selen. Desuden blev der analyseret for for 14 forskellige PCB typer,11 organiske pesticider, (feks DDE,DDT hexachlorbenzen, chlordaner og 5 Toxaphener). Fra 1997 blev undersøgelserne gradvist udvidet med blod-lipider herunder fedtsyre sammensætning, triglycerid, cholesterol og HDL- og LDL-cholesterol, som bl a kunne fungere som diætmarkører, og sundhedsmarkører Parallelt med blod analyserne udfyldte personerne et standardiseret spørgeskema om demografiske, antropometriske og livsstilsfaktorer herunder rygning, alkohol og et kortfattet skema om kostvaner. Desuden har der siden 1999 været undersøgt for rygemarkøren Cotinin, en nikotin metabolit som kan bekræfte/afkræfte ryge oplysninger. Ligeledes siden 1999 er AMAP undersøgelserne suppleret med en udvidet kost undersøgelse, via fødevare frekvens spørgeskema blandt forsøgs personerne, som giver mulighed at vurdere deres typiske fødevare indtag over en flere måneders periode. Desuden er der som bekræftelse og yderligere belysning af disse human oplysninger foretaget to undersøgelser af kontaminant og næringstoffer i indsamlede kostprøver. Denne del af programmet er mindre relevant for en SMV. Resultaterne fra undersøgelserne er samlet og publiceret i AMAP rapporter fra 2003 (1,2,3) og i flere internationale rapporter og videnskabelige artikler (4,5, 6, 7, 8,9). 1

2 2 Metoder. Ved planlægning af en befolkningsundersøgelse er undersøgelsesmaterialets størrelse ofte bestemt af begrænsningen af økonomiske og menneskelige resourcer samt af størrelsen på den population man vil undersøge. Jo større undersøgelsen er jo sikrere statistiske udsagn kan generelt produceres. Men en ulempe ved store undersøgelser er udover økonomien at de ofte strækker sig over en lang tidsperiode og derfor ikke kan bringe resultaterne i land når det er mest aktuelt. De nedenstående beskrevne undersøgelser har også været pålagt økonomiske begrænsninger. Der er derfor foretaget en såkaldt statistisk power beregning ved udvælgelsen af talmaterialets størrelse, se nedenfor. Befolkningsundersøgelsen dækker 8 distrikter (Ittoqqortoormiit i året 1999, Uummannaq 1999 og 2004,Tasiilaq 2000, Sisimiut 2003, Qaannaq 2003, Nuuk 2005, Godhavn 2006 og Narsaq 2006), i hvert distrikt er 50 mænd og 50 kvinder i aldersgruppen år udtrukket randomiseret via folkeregistret og kontaktet personligt af distriktslæge Henning Sloth Pedersen, Nuuk. I gennemsnit har ca. 90 % af de udtrukne i alt ca 650 personer medvirket i undersøgelsen. Ved udfyldelse af de selvadministrerede spørgeskemaer har kompliance ligeledes været høj, idet % af spørgsmålene herunder kostspørgsmålene er besvarede. Undersøgelses populationen og de afgivne svar kan derfor betragtes som repræsentative for den pågældende alders gruppe i de undersøgte distrikter, som repræsenter et bredt udsnit af befolkningstyper, både byer og bygder og forskellige geografiske klimatiske forhold. Power beregningen har vist at et befolkningsudtræk på ca 100 personer kan give valide gennensnitsværdier ved underopdeling i ca undergrupper, dvs efter køn, dernæst 3 aldersgrupper, 2-3 rygergrupper eller 3 kostgrupper eller tre BMI grupper BMI står for Body Mass Index beregnet som vægten ( kg) divideret med højden (meter) i anden.. Ud over alder har inklusionskriterierne været at personerne skulle være etniske grønlændere, defineret som med mindst to grønlandsk fødte bedsteforældre. Forsøgspersonerne er desuden spurgt om de er raske dvs uden erkendt sygdom. Hver by er undersøgt for sig og udgør en selvstændig fil, alle disse filer er dog samlet i flere store filer der dækker hele Grønland. Til slut kan nævnes at personinformationerne endnu ikke er neutraliserede eller anonymiserede, dvs at der er navn og cpr nummer for næsten samtlige personer, (nogle få ikke har ønsket at give de sidste fire cifre). I princippet er det således muligt at gå tilbage til de pågældende forsøgspersoner og indhente nye informationer, dette kan evt kræve en tilføjelse til tilladelsen fra KVUK. Der er således i designet lagt op til at man kan gå tilbage med en ny undersøgelse f.eks for at etablere tidtrend i belastninger og andre ændringer i befolkningen. Om dette bliver tilfældet afhænger af om en ny AMAP runde bliver bevilget af politikerne. Data materialet er baseret dels på spørgeskema, dels på mål og vægt dels på blodprøver som er analyseret for lipider (fedtstoffer) og kontaminanter. Spørgeskema rummer spørgsmål vedrørende: alder, køn, bopæl, fødested, etnicitet, sprogfærdigheder, ægtestand skoleuddannelse, andre uddannelser, erhverv, erhvervstilknytning. rygevaner, alkoholforbrug, et lille skema om forbrug af traditionel kost, Et stort kost skema, såkaldt fødevare frekvens skema med 60 grønlandske og danske fødevarer og 8 hyppigheder.

3 Helse indikatorer: mål og vægt, BMI, body mass index beregnes som Kg/m x m I Narsaq og Godhavn er der desuden målt fysisk aktivitets niveau (PAL) i Narsaq desuden også serum Urinstof og Blodtryk. Personerne er Ikke adspurgt om fysiske eller psykiske gener eller tidligere sygdomme. Spørgeskema rummer således ikke egentlige helbreds relaterede spørgsmål. Kostundersøgelse. Den anvendte kostundersøgelses metode er en såkaldt semi-kvantitativ fødevare frekvens undersøgelse, hvor der spørges om hyppigheden af indtagelse af 60 forskellige fødevarer, 25 grønlandske produkter og 35 importerede produkttyper. Fødevarehyppigheden vurderes via et skema med ti hyppigheds kategorier (fra yderst sjældent til flere gange dagligt ) og fødevare kvantiteten vurderes efterfølgende ved hjælp af standard portions størrelser som evt er angivet direkte i skemaet ( fx en skive rugbrød, et æg, et glas mælk 2dl, 1 øl etc). En kødportion er vurderet til 200g (for danske produkter ) og 300g (for lokale produkter), fisk til 150 g og fugl 100g, kartofler 200g. Alle personer både mænd og kvinder er tildelt samme portions størrelser. På denne måde kan en gruppes daglige gennemsnitsindtag i gram føde vurderes og udfra næringsstoftabeller kan det gennemsnitslige næringsstof indtag beregnes. ( Men metoden er ikke kvantitativ nok til at vurdere enkeltpersoners typiske kontaminant og næringsstofindtag). Blodanalyser, metaller. Blod prøver undersøges for 3 potentielt toksiske tungmetaller (cadmium,cd, kviksølv,hg, og bly, Pb) samt selen, Se. De seneste 4 distrikter, Uummannaq, Godhavn, Nuuk og Narsaq er efter introduktion af ny metode undersøgt for i alt 45 grundstoffer inklusiv de ovennævnte tungmetaller. Blandt de 45 grundstoffer er en række mineraler som er nødvendige næringsstoffer for mennesker f.eks jern, kalcium zink,selen magnesium etc. Alle metal analyser er udført på DMU, afdeling for Arktisk Miljø efter akkrediterede metoder (1,2,3, etc) 3 Tungmetal- Kontaminant Kviksølv (Hg) Cadmium(Cd) Bly (Pb) Selen ( Se)-ikke kontaminan7 Forekomst Giftighed Forureningskilder/veje Naturlig forekomst Industriel anvendelse Stigende i miljøet Industriel anvendelse Faldende i miljøet Industriel, beholdere,vandrør, blyhagl, tilsætning til benzin, faldende i miljøet Naturlig forkomst, jord, planter, især i kød og hud fra store havdyr Ophobes,stærkt toksisk, skader på central-nerve-systemt Ophober i nyrer, Nyreskader, måske carcinogent Ophobes, neurotoksisk især for småbørn Næringsstof kun giftigt i meget høje doser Kød fra fisk og store havpattedyr Organer fra store havdyr, cerealier,og Især rygning Afsmitning fra blyholdige beholdere, tobak, blyhagl Visse jordbundstyper, Indtag af mattaq kan give høje niveauer Blodanalyser, organiske kontaminanter Blodplasmaprøver analyseres for følgende organiske kontaminanter, POPer: 14 forskellige PCB congenere, 10 pesticider herunder, DDT, Chlordaner, HCH, toxaphener.

4 4 Kontaminant Forekomst Giftighed Forureningskilder/veje PCB, dækker 209 forskellige beslægtede Stoffer Ophobes i havets fødekæder- fede fisk og havdyr DDTog DDE Chlordaner, hexachlorbenzene, HCH, mirex, toxafener Menneskeskabt kemisk stof, industriel anv, nu forbudt, faldende i miljøet Menneskeskabt insektgift, pestcid, nu forbudt, Faldende i miljøet Kemisk fremstillede insekt og svampemidler Begrænsede eller forbudt i de fleste lande Ophobes; forskellig giftighed, Immun og hormonforstyrrende virkninger langtidsvirkninger Langtidsvirkninger, immun og hormon forstyrrende Ophobes, forskellig giftighed visse er carcinogene Som ovenfor, Som ovenfor Blodanalyser, lipider Blod/plasma prøver undersøges for fedtsyreprofil n-3/n-6, andre lipider i blodet dvs triglycerid, total Cholesterol, HDL og LDL- cholesteroler.som kan fungere som indikatorer for risiko for hjertekarsygdom og diabetes 2. Blodets indhold af særlige fedtsyrer reflekterer kostens indhold af de samme fedtsyrer, i arktisk kost er der et højt indhold af såkaldte n-3 fedtsyrer som dannes i den marine fødekæde og findes i byttedyrenes hud og depot fedt.. I modsætning hertil består en landbrugs baseret kost mest af n-6 fedtsyrer. Forholdet n-3/n-6 er derfor en indikator for indtag af lokal grønlandsk kost.og en persons fedtsyre profil kan give en række oplysninger om personens kost. Organiske kontaminanter og blodlipider er alle analyseret efter akkrediteret metode ved Laboratoire de toxicologie, Institut national de santé publique, Quebec, Canada Fedtsyrer er analysereret efter akkrediteret metode ved Lipid Analytical Laboratories, University of Guelph, Ontario, Canada. Endelig er plasmaprøver fra de fleste distrikter undersøgt for nikotin metabolitten cotinin som validering af rygeoplysninger. Data behandling Alle undersøgelsens rådata er lagret og behandlet i et statistikprogram SPSS For hver enkeltperson ( i alt ca 600 forsøgspersonerer) er der lagret ca 150 rådata samt andre parametre beregnede fra rådata. Hver distrikt udgør en selvstændig fil, disse filer er samlet i en stor fil for hele Grønland. Udover dette human baserede materiale er der foretaget undersøgelser af kontaminanter og næringsstoffer i indsamlede duplikat måltider fra Uummannaq 2004 og Narsaq 2006 som er sammenlignet med retrospektivt materiale fra Uummannaq 1976 og ældre kostundersøgelser, dette materiale er måske mindre relevant for formålet. Resultater.

5 5 I det nedenstående resultat afsnit vil der blive præsenteret nogle eksempler på resultater f.eks gennemsnits kontaminant niveauer i forskellige undergrupper i befolkningsundersøgelsen, opdelt på distrikt, alder, køn, etc. Dette giver et indblik i hvilken betydning disse faktorer har. Sammen med andre eksempler på præsentation af beregnede resultater vil det give et indtryk af til hvad og hvordan data kan anvendes. Derudover vil der blive præsenteret data opnået ved anvendelse af forskellige statistiske metoder for at illustrere deres anvendelse. Ud fra det samlede materiale er der foretaget statistiske analyser der involverer stort set alle de ovennævnte parametre, spørgeskema svar såvel som analyse resultater som der selvfølgelig også er lavet gennemsnit og usikkerhedsgrænser på. Ved hjælp af såkaldt multipel lineær regressionsanalyse har beregningerne desuden været anvendt til at udpege hvilke demografiske forhold og adfærd som kan være prædiktorer for: Højt indhold af organiske kontaminanter POP Højt indhold af tungmetaller Højt indhold af selen Normalt/lavt/højt indhold af de relevante undersøgte grundstoffer Overvægt og fedme Forøget risiko for hjertekarsygdomme og diabetes Tungmetaller Både blandt gravide, ikke gravide kvinder og jævnaldrende mænd viste der sig det samme generelle billede med hensyn til blodniveauer af total kviksølv,(hg) cadmium (Cd) og bly (Pb). De laveste værdier for kviksølv fandtes blandt gravide i Nuuk og Diskobugten og som regel lå de ikke-gravide kvinder højere end gravide men lavere end mænd fra samme distrikt. De højeste niveauer fandtes i Uummannaq med 52 mikrogram/liter og Qaannaq (64 mikrogram/liter). Qaannaq og Uummannaq ligger desuden højt med hensyn til Selen som ikke er en kontaminant men et naturligt forekommende mineral som bl.a. findes i store mængder i Mattak. De ovennævnte gennemsnits blod niveauer for Hg svarede også til det antal personer hvis blod niveau overskred US-EPA grænseværdier for blod kviksølv på 4,4 mikrogram per liter. Blandt gravide i Nuuk (1997)overskred 44% grænseværdierne ( ikke vist på figuren) men i 2005 lå 90% af kvinder fra Nuuk under grænseværdien mens i alle de andre befolkningsgrupper overskred % grænseværdierne. Figure 1. Gennemsnitsniveauer af kviksølv i blodet ( mikrogram/liter) blandt årige mænd og kvinder i 8 grønlandske distrikter sammenlignet med US- EPA referencelinie på 4,2 mikrogram/liter.

6 6 100 sex men women 80 Mean +- 2 SE Hg ug/l Qaannaq Uummanna q Qegertarsua q Sisimiut Nuuk Narsaq Tassiilaq Ittoqqortooor miit district Geometriske gennemsnits værdier for cadmium og bly var kun moderat forhøjet. Cd niveauerne gik fra 0.98 mikrogram/liter i Sisimiut til 2,13 mikrogram i Ittoqqortoormiit. De højere Cd værdier indikerede rygning blandt undergrupperne, igennemsnit var Cd hos rygere ca dobbelt så højt som hos ikke rygere. Figure 2. Gennemsnits værdier af cadmium i blodet (mikrogram/liter) blandt mænd og kvinder, og i forhold til ryger status. Der er ingen tydelig aldersakkumulering af Cd og ingen systematisk forskel på de enkelte distrikter.

7 7 2,00 smoker never previous present 1,50 Mean Cd ug/l 1,00 0,50 0,00 men sex women Bly indholdet i blodet var ikke specielt højt men rangerede i gennemsnit mellem 20 og 77 mikrogram per liter, grænseværdien på 100 mikrogram per liter blev kun overskredet af 2-3 % af kvinderne og 3-10% af mændene. Der var dog nogle få ekstreme værdier for eksempel havde en 20 årig kvinde fra Narsaq en blodbly værdi på 404 mikrogram/l og samtidigt havde hun en høj Cd værdi på 6.8, hun hævdede at være aldrig ryger, hvilket lyder usandsynligt. Men man kan ikke udelukke en erhvervsmæssig forurening eller forurening fra lokalt drikkevand da Narsaq er et meget mineral rigt område. Figur 3. Blyindhold i blodet (mikrogram/liter) blandt mænd i Nuuk i forhold til aldersgruppe, den ældre aldersgruppe er karakteriseret ved et højt indtag af fuglevildt skudt med blyhagl.

8 8 100,00 80,00 Mean Pb ug/l 60,00 40,00 20,00 0, age groups >50 Øvrige Metaller Siden 2004 har DMU indført en ny metode til bestemmelse af metaller i blod og andre væv således at en der kan måles næsten alle metaller i det periodiske system. Dette er også foretaget for blodprøver fra Uummannaq, Nuuk, Godhavn og Narsaq og mad prøver fra Uummannaq og Narsaq. Resulterende i i alt oprindeligt 45 målte grundstoffer som ikke alle lå over detektionsgrænsen. En del er desuden så sjældne at de ingen human biologisk interesse har. Vi har derfor foreløbig valgt at inkludere 15 grundstoffer i befolknings undersøgelsen. Men det udelukker ikke at vi kan inklude flere hvis det viser sig at det er interessant. Opgørelsen viste at blodniveauerne i Grønland for Ca, Cu, Fe, Mg, P, og Zn kan betragtes som værende indenfor normal området for internationale undersøgelser ( trods et lavt Ca indtag). Blodværdierne for Se var derimod significant højere end i andre lande. Der viste sig det interessante forhold at der var detekterbare niveauer af både ædle metaller og Uran som varierede fra by til by og som tilsyneladende ikke var relateret til kostsammensætning, vi må derfor formode at dette var et jordbundsfænomen. Figur 4. der viser blodets indhold af guld ( mikrogram/liter) i 4 distrikter uummannaq ligger under detektions grænsen.

9 9 12,00 10,00 8,00 Mean guld 6,00 4,00 2,00 0,00 narsaq nuuk godhavn uummannaq district Funktion Grundstof Formodet Kilde Næringsstoffer Ca,Cu,Fe, Mg,P,Se,Zn Fødevarer og drikkevand Tungmetaller, toksiske Cd,Hg,Pb (Ba) Fødevarer og tobak Ædle metaller Ag, Au, Pt, Geologi i lokal området Radioaktive metaller Th, U Geologi i lokal området Korrelationsanalyse viser at tilstedeværelse af Sølv og Uran var signifikant associerede og at Guld,Kobber og Platin var indbyrdes associerede, også dette tyder på geologisk bestemte kilder. Figur 5. Viser Uran indholdet i blodet (mikrogram/liter) i fire distrikter. Nuuk og Uummannaq ligger under detektions grænsen

10 10 0,14 0,12 0,10 Mean uran 0,08 0,06 0,04 0,02 0,00 narsaq nuuk godhavn uummannaq district Organochloriner (POP): pesticider, PCB og Toxaphener. Det geografiske mønster for blodniveauer af persistente organiske kontaminanter adskilte sig en lille smule fra mønstret for tungmetaller. De generelt højeste blodværdier for POP fandtes i Ittoqqortoormiit specielt blandt mænd. Dette blev først vist i en pilot undersøgelse fra 1997 og senere bekræftet blandt en større studie gruppe i Hexachlorphene, beta-hch og toxaphener (ikke vist) var forholdvis ensartet fordelt geografisk mens Chlordaner, DDT og især PCB lå på meget høje niveauer i Ittoqqortoormiit.

11 11 Her var PCB værdierne op til 3-4 gange højere end fra de andre lokaliteter og kan desuden betragtes som de højeste koncentrationer målt blandt arktiske befolkninger. Figure 1. Plasma POP levels in Greenland , by district, μg/liter 50 sumpcb ug/l DDE ug/l chlordans ug/l Mean Qaannaq Uummanna q Qegertarsua q Sisimiut Nuuk Narsaq Tassiilaq Ittoqqortooor miit district Gennemsnits værdierne for PCB var også indikative for det antal blodprøver som overskred de canadiske grænseværdier for PCB-Arochlor Her overskred % fra alle distrikter 5 mikrogram/l som er bekymrings grænseværdien, Level of Concern for gravide og fertile kvinder. I Qaannaq, Uummannaq, Nuuk og Tasiilaq overskred samtlige mænd 20 mikrograms bekymrings grænseværdien for mænd.både mænd og kvinder i Ittoqqortoormiit, overskred 20 mikrograms bekymrings grænseværdien for mænd og blandt mænd overskred 43% Level of Action grænseværdien på 100 mikrogram/liter. Figur 6. Plasma niveauer af PCB i forhold til canadiske grænseværdier., på henholdvis 5,20, og 100 mikrogram/liter

12 sex men women 120 Mean +- 2 SE PCB aroclor Qaannaq Uummanna q Qegertarsua q Sisimiut Nuuk Narsaq Tassiilaq Ittoqqortooor miit district Fedtsyrer i phospholipider Indholdet i plasma lipider af n-3 fedtsyrer og ratio mellem n-3 og n-6 fedtsyrer angiver den relative indtagelse af traditionel og importeret føde, hvor et højt n-3/n-6 ratio indikerer en høj indtagelse af lokale produkter, især marine pattedyr og fisk. Det laveste gennemsnit ses i Sisimiut som udtryk for en kost med mindst indhold af traditionelle fødevarer, hvor Uummannaq har det højeste gennemsnit, endda højere end både Qaanaaq og Ittoqqortoormiit som begge ligger nordligere. Dette kan dog skyldes at der blandt undersøgelses populationen i Uummannaq var et relativt større antal fangere og at populationen udelukkende bestod af mænd.

13 13 0,70 0,60 Mean plasma n-3/n-6 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0,00 Qaannaq Uummannaq Qegertarsuaq Sisimiut Nuuk Narsaq Tassiilaq Ittoqqortooormiit district Ved sammenligning af de forskellige figurer der viser henholdsvis fedtsyrer og kontaminanter i blod og serum kan man umiddelbart se at der er en vis sammenhæng mellem disse resultater idet høje n-3/n-6 værdier følges med høje kontaminant niveauer specielt Kviksølv og PCB og omvendt. Men selvom der stærk sammenhæng mellem n-3 og PCB i plasma er der stor forskel i hældningsgraden for de enkelte distrikter det er især Ittoqqoortoormiit der skiller sig ud med et meget højere PCB indhold per gram n-3 fedtsyre. Sagt på en anden måde dyrenes fedt er mere kontamineret der end andre steder. Dette finder man også i direkte målinger på dyrenes indhold af kontaminanter. Men forholdet er desuden forstærket af at man i Ittoqqoortoormiit spiser en del isbjørn som ligger højt i føde kæden. Figure 7. Sammenligning mellem plasma indhold af n-3 fedtsyrer og PCB for

14 forskellige distrikter. Kun 4 distrikter er medtaget for overskuelighedens skyld. 14 PCB aroclor 500,00 400,00 300,00 200,00 district Nuuk Narsaq Tassiilaq Ittoqqortooormiit Fit line for Nuuk Fit line for Narsaq Fit line for Tassiilaq Fit line for Ittoqqortooormiit 100,00 R Sq Linear = 0,329 R Sq Linear = 0,185 R Sq Linear = 0,291 R Sq Linear = 0,252 0,00 0,00 5,00 10,00 15,00 20,00 25,00 plasma sum n-3 FA Disse forhold som indikerer en stærk sammenhæng mellem kontaminant belastning og indtagelse af lokale marine produkter kan yderligere dokumenteres af statistisk såkaldt multipel regressions analyse som viser at de vigtigste prædiktorer for høj kontaminant belastning er følgende: 1.høj alder, idet kontaminanter kun udskilles særdeles langsomt og derfor akkumuleres med alderen. 2. rygning, idet rygere har højere kontaminant niveauer end ikke rygere (formodentlig p.g.a. langsommere nedbrydning eller udskillelse af de toksiske stoffer) 3. højt plasma forhold mellem n-3 og n-6 fedtsyrer, hvilket indikerer et højt indtag af n-3 fedtsyrer fra marine fisk og pattedyr som findes i den traditionelle kost

15 15 Figur 8. PCB indhold i plasma vises som funktion af n-3 indtagelse, 3 grupper, og rygning, 3 grupper, hele Grønland. N= ,00 smoker never previous present 25,00 20,00 Mean PCB 15,00 10,00 5,00 0, n-3/n-6 low to high 3 Kostundersøgelser. Siden midten af 1999erne er der foretaget epidemiologiske kostundersøgelser af udvalgte grupper af den grønlandske befolkning med henblik på at vurdere befolkningens eksponering med organiske kontaminanter og tungmetaller I forhold til demografiske og livsstils faktorer herunder specielt via kosten. Siden 1999 har vi udvidet det oprindelige AMAP spørgeskema med et omfattende fødevare frekvens spørgeskema som giver mulighed for at vurdere relative og absolute indtag af en lang række grønlandske og danske fødevarer samt at beregne kostens indhold af energi givende næringsstoffer. Spørgeskema svarene har i første omgang været anvendt sammen med kontaminant analyserne til at udpege prædiktorer for høj kontaminant belastning via kosten, desuden har vi analyseret udvikling af fedme i forhold til kosten og sociale faktorer. Ved anvendelse af disse kostundersøgelser (1,6) vedrørende befolkningens gennemsnitsindtag af forskellige fangstdyr og disses organer og sammenholdning med dyre studier som viser fangstdyrenes kontaminant fordeling i kød, spæk, liver, nyrer etc kan man estimere hvilke fangstdyr og hvilke organer bidrager mest til befolkningens kontaminant indtag. Det viser sig at for de organiske kontaminanter for eksempel PCB, DDT og Chlordaner kommer ca 50 % fra sælspæk og % fra hvalspæk og mattak mens kun under 10 % kommer fra kødet af disse.

16 16 Figur 9. Viser hvordan forskellige grønlandske fødevarer bidrager til den totale belastning med kontaminanter. Beregnet udfra det typiske daglige indtag ganget med fødevarens kontaminant niveau. PCB exposure, relative contribution fish lamb, muskox, hare birds w hale meat liver kid w hale blubber muktuk seal blubber seal meat liver kidn Omvendt er det når det drejer sig om Kviksølv, her kommer ca 35 % fra sælkød, nyrer, og lever og ca 20% kommer fra Hvalkød mens bidraget fra spæk er meget lavt. Selvom fisk spises meget mere hyppigt end sæl og hval bidrager fisk kun med 5-10 % af både de organiske kontaminanter og kviksølv, og landpattedyrenes bidrag er næsten betydningsløst. Som nævnt ovenfor har undersøgelserne klart vist at den grønlandske befolkning ligesom andre Inuitter er højt eksponeret med både pesticider, PCB, og tungmetallerne kviksølv og bly og figurerer blandt de højest eksponerede både i Arktis og på verdens plan (3). Ekponeringen skyldes fortrinsvis at den Inuitiske kost i væsentlig grad indeholder kød og fedt fra marine pattedyr, fugle og fisk som er placeret højt i fødekæden. Kontamineringen er således et potentielt helbreds truende problem i den grønlandske befolkning. Men der er også andre helbreds problemer som indgår i undersøgelserne. Rygning er fortsat udbredt i Grønland idet % af voksen befolkning ryger og ud over rygningens øvrige kendte skadelige virkninger har det vist sig at rygning øger belastningen med de ovennævnte kontaminanter(5).

17 17 Desuden er der de seneste år sket en kraftig øgning af overvægt og egentlig fedme blandt yngre til midaldrende grønlændere, som samtidigt fører til øgning af en række risikoindikatorer for hjertekarsygdom og diabetes 2. Vores statistiske beregninger har yderligere vist at serum triglycerid som er en forvarsler for diabetes 2 øges af PCB og DDT specielt sammen med overvægt og fedme. I de tilfælde hvor det har været muligt er det beregnede gennemsnitlige daglige indtag i gram sammenholdt med tilgængelig mængde per indbygger i følge import statistikken. Tabel 4. Eksempler på sammenligning af tilgængeligt dagligt indtag ifølge forsyninings statistik og rapporteret indtag via spørgeskemasvar. Forsyningsstatistik:tilgængelig vægt per indbygger/dag, spiritus per voksen Kostundersøgelsen: gennemsnits indtag /dag Kartofler 87g 91g frugt og grønt 116g 111g sukkersødet sodavand 330 ml 368 ml slik og chokolade 18g 15g smør/ margarine 16g 14g Øl 368 ml 81 ml Vin 33 ml 19 ml Spiritus 9,3 ml 4,8 ml Det ses at øl, vin og spiritus forbruget er stærkt underrapporteret i forhold til det faktiske salg. Det ses at der er god overensstemmelse for de rapporterede importerede fødevarers vedkommende men dårlig overensstemmelse for de rapporterede spirituøse drikkevarer som ikke uventet er underrapporterede. Indtagelsen af lokale grønlandske fødevarer er på tilsvarende vis sammen holdt med fangst statistikker og spildvurdering. I de fleste tilfælde og specielt for sæl er der tale om betydeligt lavere rapporteret gennemsnitsindtag end man skulle forvente udfra den tilgængelige kødmængde. Man må således formode at indtagelsen af de lokale produkter antageligt er undervurderede. Samtidigt kunne man konstatere at der ikke synes at være mangel på lokale produkter. De ovenstående resultater bekræfter tidligere undersøgelsers resultater, nemlig at den grønlandske nutidskost vægtmæssigt består af mindst 75 % importerede fødevarer og 25% lokale. Det skal dog bemærkes at der er forskel mellem de forskellige distrikter og store individuelle forskelle. Det anvendte spørgeskema som kun dækker 60 fødevare typer kan ikke dække alle potentielle indtagelser af fødevare typer (fx er kiks, småkager chips o.l ikke medregnet) og det resulterende beregnede totale energi indtag vil derfor være en undervurdering.

18 18 Indholdet af makro næringsstoffer i kosten (energi givende stoffer: energi, fedt, protein og kulhydrat)) er for de danske fødevarers vedkommende beregnet fra Levnedsmiddelstyrelsens levnedsmiddeltabeller (1985 og 1991). Da der ikke findes næringsstof tabeller over grønlandske lokale fødedyr er der anvendt analyse resultater fra tilsvarende canadiske dyr. Tabel 8. Resultater fra Kostundersøgelse ved hjælp af frekvens spørgeskema blandt 360 voksne grønlandske mænd og kvinder ( år) fra fire distrikter , fordeling af makronæringsstoffer ( energigivende stoffer). Alkohol indtaget er baseret på forsyningsstatstikken og fordelt på mænd og kvinder ud fra deres forholdsmæssige rapportering. Makronæringsstoffer Mænd kvinder Kulhydrat, lokale produkter g/dag <1 <1 Importerede produkter g/dag KJ ialt/dag (E%) 3309 (31%) 3190 (34%) Fedtstoffer, lokale produkter g/dag Importerede produkter g/dag KJ ialt/dag (E%) 3469(32%) 3418(36%) Proteiner, lokale produkter g/dag Importerede produkter g/dag KJ ialt/dag(%) 1843 (17%) 1853 (20%) alkoholiske drikkevarer KJ / dag (%) 2100 (19,5%) 800 (8,6%) ren alkohol KJ/dag(%) 1123 (10.5%) 620 (6,7%) total KJ/dag total KJ/dag danskere Beregnet energi behov:refence værdier: lav fysisk aktivitet BMR x PAL(1,6) Det beregnede energi indhold i den rapporterede kost ligger meget tæt dels på energi indtaget blandt en tilsvarende gruppe af danskere dels tæt på beregnede reference værdier for dagligt energi behov. Dette energi behov er beregnet ud fra Basal metabolic rate BMR for mænd og kvinder af samme alder og vægt gruppe ganget med en faktor PAL for Physical activity Level) på 1,6. Denne PAL svarer til lav fysisk aktivitet med stillesiddende arbejde. Det er samme faktor som er brugt ved vurdering af danskeres gennemsnitlige energi behov i (Nordiska Näringsrekommendationer 1996). Da de ovenstående argumenter alle peger i retning af at det rapporterede fødevare indtag er et underestimat af de faktiske forhold må man formode at de undersøgte grønlænders faktiske energi indtag, ligger over behovet og vil medføre en gradvis vægtstigning hvilket også er fundet i flere studier (8).

19 BMI, overvægt kostvaner og socialklasse. Baseret på 413 deltagere fra fem distrikter fandt vi et gennemsnitligt BMI på 26,4 hvor der ikke var signifikant forskel på mænd og kvinder og ingen forskel mellem distrikterne. Gennemsnitshøjden for mænd var 1,71 m og 1,58m for kvinder. Heller ikke disse tal varierede mellem distrikterne. BMI steg signifikant med alder i alle distrikter r=0.21, p<0,0001***, og der var en høj % af overvægtige og egentlig fede i alle distrikter. I de nordlige distrikter var stigningen i BMI dog kommet senere og havde derfor været stejlere 19 Table 10. De senere års udvikling (tids trenden) i den gennemsnitslige procent af obese ( BMI>30) mænd og kvinder (18-59 år) i forskellige lande. Den gennemsnitslige forøgelse af kropsvægten i Grønland var ca 8 kg over en 7-10 års periode. % obese men % obese women References USA (Lev-Ran2001) UK (Lev-Ran2001) Norway 1984/ / (Lev-Ran2001) Denmark (Matthiessen et al 2001) Denmark (Heitman 2000) Greenland 1993/ / (Bjerregaard et al 1995) (Present study) Der var en meget svagt faldende tendens for BMI med højere skoleuddannelse og der fandtes et højere BMI blandt deltagere med dårlige eller ingen dansk kundskaber. Der var desuden en tydelig skæv fordeling af BMI i forhold til økonomi og socialklasse. Det laveste BMI fandtes blandt uddannelses søgende (24,7) førtidspensionister og arbejdsløse(24,9). Det højeste BMI fandtes blandt selverhvervende forretningsfolk (29,1) faglærte(28,0) og jægere (26,7). I den aktuelle studiepopulation som repræsentererer et bredt udsnit af Grønlands befolkning var der således stærk indikation for at overvægt og fedme var korreleret med god økonomisk status og ikke med lavere socialklasse status som forventet fra andre samfund. Denne sammenhæng kan muligvis forklares ved at bedre økonomi og social status følges med et vist overforbrug og lavere fysisk aktivitets niveau. Table 12. Multiple linear regression analyse af prædiktorer for BMI i 5 distrikter i

20 Grønland( n=396). 20 BMI-Model Predictors Standardized Coefficients significance p Beta AGE,161,002** smoker -,130,009** household economic levels,121,022* a Dependent Variable: BMI Tabellen viser at BMI stiger med alder og husholdnings økonomisk niveau men er lavere blandt rygere. Table 13. Plasma lipiders som anvendes som risiko-indikatorer for hjertekarsygdom (CHD) vises som funktion of BMI grupper,.målt bland 350 grønlandske mænd og kvinder ( år) BMI GROUP CHOL (mmol/l) CHD-risk Index HDL (mmol/l) Trigl/HDL Trigl (mmol/l) BMI < Mean (normal) BMI Mean * 1.35* 1.45* 1.59*** (overweight) BMI > Mean *** 1.23*** 2.21*** 2.01*** (obese) significantly different from normal weight, p < 0.05*, p < 0.001*** Det ses at blandt stærkt overvægtige såkaldt obese (fede) er både triglycerider og CHD-risk-index (risiko index for hjertekarsygdom) signifikant forhøjede og HDL er signifikant lavere. På grund af det høje indtag af n-3 fedtsyrer i Grønland skulle man forvente højt HDL niveau og lavt triglycerid niveau, som det iøvrigt har været tidligere. Men resultaterne viser at den stigende overvægt modvirker og udligner denne positive virkning. Validiteten af forskellige spørgeskema informationer. Som ovenfor nævnt er der anvendt biokemiske indikatorer til validere diverse spørgeskema svar: For kostoplysninger: n-3/n-6 ratio i plasma som indikator for konsum af grønlandske produkter.og sammmenligning af svar med forsyningsstatistikken For ryger oplysninger: cotinin ( nikotinmetabolit i plasma) For alkohol oplysninger sammenligning med forsyningsstatistiken For fysisk aktivitets niveau (PAL) intet Valideringen viser at der trods en vis formodet underrapportering er meget god sammenhæng mellem oplysninger om indtaget af grønlandske fødeemner og n-3/n- 6 ratio i personernes plasma. Der er ligeledes meget god overensstemmelse mellem rygeroplysninger og plasma-cotinin værdier, således at vi betragter de opgivne rygeroplysninger som generelt værende valide og i de sidste to distrikter betragtede

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Resultater fra ICC Grønland & KNAPK spørgeskemaundersøgelse

Resultater fra ICC Grønland & KNAPK spørgeskemaundersøgelse Nuuk, forår 2012 Resultater fra ICC Grønland & KNAPK spørgeskemaundersøgelse Baggrund for undersøgelsen Arktisk Råd arbejder med emner, som er relevante for både ICC Grønland og KNAPK. Især arbejdsgruppen

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen voksenuddannelse Skriftlig prøve (4 timer) AVU132-MAT/D Mandag den 27. maj 2013 kl. 9.00-13.00 KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring, juni 2012 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Energibalance og kostsammensætning

Energibalance og kostsammensætning Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 3 frugt og grønt om dagen Notat til 6 om dagen Mette Rosenlund Sørensen Sisse Fagt Karsten Kørup Margit Velsing Groth Afdeling for

Læs mere

Sund mad og kostmodeller

Sund mad og kostmodeller Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Danskernes forbrug af kosttilskud

Danskernes forbrug af kosttilskud E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2014 Danskernes forbrug af kosttilskud Af Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: 1904-5581 En opgørelse fra DTU Fødevareintituttet

Læs mere

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006.

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006. PPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med forelæsning på Midtgrønlands GU, Nuuk - 5. december 2006. Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2008 blev der registreret 835 fødsler (2 tvillinger og 1 trillinger, 839 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,8 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2007:

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER PRÆSTATIONSFREMME TRÆNING RESTITUTION ERNÆRING ATK ROADSHOW ERNÆRING TIL SVØMMERE VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet

Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet Beskrevet ud fra den landsdækkende kostundersøgelse 1995 og 2000/01. Margit Velsing Groth og Sisse Fagt Afdeling for Ernæring Institut

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

om sukker & sundhed nordic sugar

om sukker & sundhed nordic sugar om sukker & sundhed nordic sugar Om sukker & sundhed! Interessen for sundhed er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne der refereres til nye undersøgelser, eksperter

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Miljøgifte. ophobes i dyr og mennesker. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

Miljøgifte. ophobes i dyr og mennesker. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Miljøgifte ophobes i dyr og mennesker Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Efteråret 2006 var der igen fokus på forureningen med miljøgifte i Arktis. Resultaterne fra en ny undersøgelse viste

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis

Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis Lipoproteiner Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes Klinisk Biokemisk Laboratorium Center for Psykiatrisk Grundforskning Risskov 1 Lipoproteiner og hyperlipidæmi

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2011 blev der registreret 810 fødsler (9 tvillinger, 1 trilling, 821 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år. I 2012 blev

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005 7 UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 5 - samt udviklingen fra 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Er der gift i vandet?

Er der gift i vandet? Er der gift i vandet? Hvordan måler man giftighed? Og hvordan fastsætter man grænseværdier? Introduktion I pressen ser man ofte overskrifter som Gift fundet i grundvandet eller Udslip af farlige miljøgifte

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K A R E N A L B E R T S E N H E R M A N N B U R R O K T O B E R 2 0 0 1 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 INDHOLD: Karen Albertsen, Hermann Burr

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?

Læs mere

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER

Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER Antallet af foretagne legale aborter steg fra 821 i 22 til 869 i 23. Abortraten pr 1. 15-49-årige kvinder var således 6,7. Antallet af aborter har gennem de sidste 15 år

Læs mere

Temaeftermiddag om kost og træning

Temaeftermiddag om kost og træning Temaeftermiddag om kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske

Læs mere

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol Anbefalinger om kost mm Juli 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Hvem er jeg Stine Henriksen AUT. Klinisk diætist Klinik i Odense Tilknyttet dagbehandlingstilbud Viljen

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Velkommen til oplæg om Kost & motion. Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150!

Velkommen til oplæg om Kost & motion. Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150! Velkommen til oplæg om Kost & motion Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150! Kost & motion Velkommen Spørgsmål Dagens fokus kost & motion Spørgsmål Jamen det er jo sundt! Spørgsmål Hvad så nu?

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere