NR. 1 - Marts 2011 Mentale helbredsproblemer og sygefravær

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NR. 1 - Marts 2011 Mentale helbredsproblemer og sygefravær"

Transkript

1 NR. 1 - Marts 2011 Mentale helbredsproblemer og sygefravær Af Majken Blom Søefeldt og Charlotte Hallin fra PsykiatriFonden

2 Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, kommunikationschef i FTF Foto: Colourbox Layout: FTF Tryk: FTF 1. oplag 100 eksemplarer Marts 2011 ISBN-nummer: Bestilling: Telefon: eller Pris medlemmer: kr. 20,- Pris ikke-medlemmer: kr. 50,- 2

3 FORORD Psykiske lidelser er et voksende problem i Danmark. Lidelserne rammer bredt med store omkostninger for den, der bliver ramt, familie og venner samt kolleger. Hele samfundet mærker også konsekvenserne af, at flere får psykiske lidelser. Udgifterne til området løber hvert år op i 55 milliarder kroner. Mange af pengene bliver brugt, når den enkelte er blevet for syg til at arbejde. I 2009 blev over halvdelen af alle nye førtidspensioner tilkendt på baggrund af psykiske lidelser. Hver fjerde langvarige sygemelding skyldes mentale helbredsproblemer, hvoraf stress, depression og angst er langt de hyppigste. Det har store sociale, personlige og økonomiske konsekvenser for den enkelte at miste fodfæstet på arbejdsmarkedet, og det er et samfundsproblem, når dygtige og kvalificerede mennesker ikke har mulighed for at være en del af arbejdsstyrken. Psykisk sårbare mennesker har vanskelige vilkår på de danske arbejdspladser. Sammenlignet med fysiske lidelser, er de psykiske omgæret af tabuer og myter på arbejdsmarkedet. Det skyldes ofte, at kolleger og ledere ikke ved, hvordan de skal takle situationen. fastholde og integrere personer med psykiske lidelser. For at få større indsigt i problematikken bag psykisk sygdom og sårbarhed har vi bedt Psykiatrifonden om at udarbejde denne dokumentation. Den beskriver omfanget af mentale helbredsproblemer, behandlingsmulighederne og en række anbefalinger, der er målrettet politikere, ledere og medarbejderrepræsentanter ude på arbejdspladserne. Vi vil arbejde videre med anbefalingerne i FTF, og jeg håber, at de også vil blive brugt fremover i debatten. Dermed får vi forholdt os til, hvordan vi kan forbedre vilkårene for psykisk syge på arbejdspladsen og i samfundet generelt. Samtidig kan dokumentationen forhåbentlig være et indspark om nogle oversete samfundsmæssige udfordringer i debatten om fremtidens mangel på arbejdskraft. Bente Sorgenfrey Formand FTF ønsker derfor at sætte fokus på emnet og gøre op med tabuiseringen af psykiske lidelser. Som dokumentationen konkluderer, er der brug for en helhedsorienteret indsats på flere niveauer for at 3

4 4

5 Indholdsfortegnelse Forord 3 Resumé 6 1. Indledning 6 2. Begrebsafklaring 7 3. Omfanget af mentale helbredsproblemer 7 4. Mentale helbredsproblemer og samfundsmæssige omkostninger 8 5. Omfanget af sygefravær og førtidspensionering på grund af mentale helbredsproblemer Omfanget af sygefravær Tilkendelser af førtidspension 8 6. Opsamling De mest almindelige mentale helbredsproblemer Stress-sårbarhedsmodellen Depression, angst og stress - årsager, symptomer og behandling Depression Angst Stress Komorbiditet Behandlingsmuligheder og ressourcer Mentale helbredsproblemer og tilskudsordninger Behandling hos den praktiserende læge Sygdomsgrupper i psykiatrien Kapacitet i psykiatrien Ventetider på psykiatrisk behandling Mangel på psykiatere Behandling af de mest almindelige mentale helbredsproblemer - angst og depression Arbejdsmiljø og mentale helbredsproblemer Belastninger i arbejdet Sammenhængen mellem arbejdsmiljø og mentale helbredsproblemer Mentale helbredsproblemer og arbejdsskadesager Hvad er arbejdspladsens udfordringer og hvad kan arbejdspladsen stille op? Stigmatisering Berøringsangst Hvordan forebygges sygefravær og mentale helbredsproblemer på arbejdspladsen? Lovgivning på området Hvordan fastholdes medarbejdere med mentale helbredsproblemer? Konklusion Anbefalinger 39 Litteratur 42 5

6 Mentale helbredsproblemer og sygefravær Oplæg af Majken Blom Søefeldt og Charlotte Hallin, Psykiatrifonden, Januar 2011 ReSUMÉ Det vurderes, at helt op til 45 pct. af det samlede sygefravær i Danmark skyldes mentale helbredsproblemer. Sygefravær på grund af mentale helbredsproblemer har store omkostninger, både for den enkelte medarbejder, den enkelte arbejdsplads og samfundet i øvrigt. På behandlingssiden viser bl.a. udviklingen i antallet af personer i behandling i psykiatrien, omfanget af tilskuddet til psykologhjælp samt ventetider til undersøgelse og behandling med al tydelighed et stort og stigende behov for oprustning på området. For de mest almindeligt forekommende mentale helbredsproblemer hos erhvervsaktive depression, angst og stress gælder, at symptomerne kan bedres, og at de fleste mennesker kan helbredes helt. Tidlig opsporing og behandling er en forudsætning for en bedre prognose og bidrager samtidig til fastholdelse og mindre sygefravær. Mange mennesker med mentale helbredsproblemer får imidlertid ikke en effektiv behandling eller modtager behandling meget sent. En del skyldes et manglefuldt behandlingssystem, en del den stigmatisering, mange mennesker med mentale helbredsproblemer oplever. Der er meget arbejdspladsen kan gøre for at forebygge og håndtere mentale helbredsproblemer, bl.a. gennem tilegnelse af viden om de mest almindelige mentale helbredsproblemer, ved at sikre et godt arbejdsmiljø, sætte fokus på trivsel, skabe en arbejdspladskultur præget af åbenhed og rummelighed og at have effektive håndteringsstrategier i forhold til mødet med en kollega, der oplever eller er sygemeldt med mentale helbredsproblemer. Den enkelte arbejdsplads bør således handle både forebyggende og aktivt intervenerende. 1. indledning Der har de sidste 10 år været en stigende interesse for mentalt helbred og sygefravær. Mens forskningen i sygefravær tidligere har været koncentreret om sygefravær på grund af fysiske helbredsproblemer, er det først i løbet af 1990 erne, at der er kommet fokus på sygefravær som følge af mentale helbredsproblemer. Arbejdet og arbejdsmiljøet er af afgørende betydning for medarbejdernes trivsel og sundhed. Blandt andet har høje arbejdskrav og stigende usikkerhed på arbejdsmarkedet ført til en stadig større mental belastning og i nogle tilfælde altså sygefravær blandt medarbejderne. Statens Institut for Folkesundhed anslår, at pct. af sygefraværet skyldes mentale helbredsproblemer 1. Især det langvarige sygefravær skyldes mentale helbredsproblemer, og det er et problem, fordi det indebærer en stor risiko for at medarbejderen mister tilknytningen til arbejdsmarkedet. Mentale helbredsproblemer er omgærdet af mange myter og fordomme og en ny dansk undersøgelse viser, at knap halvdelen af befolkningen vurderer, at der er personer, som de bevidst vil skjule det for, hvis de fik et mentalt helbredsproblem 1. International forskning bekræfter, at mennesker med mentale helbredsproblemer oplever stigmatisering i mødet med andre mennesker og at mange hæfter et stigma på sig selv 2. Arbejdsmarkedet er et af de områder, hvor stigmatisering af mennesker med mentale helbredsproblemer er særlig udtalt. Manglende viden om mentale helbredsproblemer og de forhold, der gælder for udviklingen 1 SFI og DSI (2010). 2 Statens Institut for Folkesundhed (2007) 6

7 af mentale helbredsproblemer, fører dels til, at symptomer på mentale helbredsproblemer overses, dels til fordomme og stigmatisering, hvilket kan være en barriere for igangsættelsen af forebyggende initiativer og handlinger. Berøringsangst er ofte medvirkende til, at der ikke bliver taget hånd om medarbejdere, der viser tegn på mentale helbredsproblemer. Faktisk indikerer forskning, at et relativt stort antal personer i arbejde har et potentielt behandlingskrævende mentalt helbredsproblem, der ikke er diagnosticeret, og som forbliver ubehandlet Begrebsafklaring Begrebet mentale helbredsproblemer anvendes som en samlet betegnelse for både mindre psykiske problemer og egentlige psykiske sygdomme og tilstande. Det langvarige sygefravær defineres ofte forskelligt i forskellige studier, men som regel er der tale om en sammenhængende periode på mindst 14 dage. Dokumentation fokuserer på de mest almindeligt forekommende mentale helbredsproblemer hos erhvervsaktive: depression, angst og stress. For arbejdspladsen og ikke mindst ledelsen på den enkelte arbejdsplads ligger der således en stor opgave i at skabe en åben og fordomsfri kultur, hvor trivsel, mentale helbredsproblemer og sygefravær italesættes, og i at sikre et arbejdsmiljø, der fremmer mental sundhed og trivsel. FTF-dokumentationen baseres på en grundlæggende forståelse af mentale helbredsproblemer ud fra den bio-psyko-sociale model. Modellen refererer til, at biologiske, psykologiske og sociale faktorer tilsammen spiller en afgørende rolle for udvikling af mentale helbredsproblemer og sygdomsadfærd. På det samfundsmæssige plan ligger der en stor opgave i at anerkende og imødegå udviklingen, herunder blandt andet gennem en tilpasning af kapaciteten i behandlingssystemet. Dokumentationen giver i kapitel 1-5 et overblik over omfanget af mentale helbredsproblemer, de samfundsmæssige omkostninger i forbindelse med mentale helbredsproblemer og omfanget af sygefravær og førtidspension på grund af mentale helbredsproblemer. Kapitel 6 sammenfatter den første del af dokumentationen. Kapitel 7 introducerer de mest almindelige mentale helbredsproblemer efterfulgt af cases (depression, angst og stress). I kapitel 8 beskrives behandlingsmuligheder og ressourcer i psykiatrien, herunder bl.a. en kort beskrivelse af status på det børne- og ungdomspsykiatriske område. Tal for børne- og ungdomspsykiatrien inddrages da det er et væsentligt problemfelt i forhold til tidlig opsporing og behandling. Kapitel 9 ser på arbejdsmiljøet og mentale helbredsproblemer, herunder hvad der kendetegner et godt psykisk arbejdsmiljø. Kapitel 10 ser på arbejdspladsens udfordringer hvad arbejdspladsen konkret kan gøre for at forebygge sygefravær og fastholde medarbejdere med mentale helbredsproblemer. Dokumentationen afsluttes med en konklusion i kapitel 11 og anbefalinger i kapitel omfanget af mentale helbredsproblemer Der eksisterer ikke et tilstrækkeligt videnskabeligt grundlag for et pålideligt skøn over den samlede udbredelse af alle mentale helbredsproblemer i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed anslår, at ca. 20 pct. af den danske befolkning i løbet af et år vil have problemer med mental sundhed og have symptomer på en eller flere psykiske sygdomme 2. Mindst danskere har til enhver tid depression, mindst har en angstsygdom og mindst et misbrug 3. Sundhedsstyrelsen fastslår på baggrund af Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen fra 2005, at kvinder rapporterer dårligere mental sundhed end mænd. I nogle vestlige landes befolkningsundersøgelser har man set på forekomsten af forskellige mentale helbredsproblemer hos beskæftigede, ikke-beskæftigede og såkaldt økonomisk inaktive (husmødre, studerende mv.). Undersøgelserne viser, at forekomsten af mentale helbredsproblemer generelt ser ud til at være lavest blandt de beskæftigede. Undersøgelserne viser også, at de hyppigst forekommende mentale helbredsproblemer er forskellige former for depression og angsttilstande Borg, V. et al. (beskrivelse af projektet på www. 7

8 4. Mentale helbredsproblemer og samfundsmæssige omkostninger Det anslås, at de samlede direkte og indirekte samfundsmæssige omkostninger ved mentale helbredsproblemer i Danmark er 55 mia. kr. om året. Heraf udgør de direkte omkostninger til behandling kun godt 10 pct. 5 (jf. den økonomiske udvikling i psykiatrien og somatikken, figur 1). Hovedparten af omkostningerne skyldes førtidspensionering, langvarigt sygefravær med sygedagpenge og nedsat individuel produktivitet. Dertil kommer de betragtelige personlige omkostninger i form af lidelser, reduceret livskvalitet og nedsat funktions- og arbejdsevne. De høje omkostninger skyldes dels den store udbredelse af mentale helbredsproblemer, dels at mentale helbredsproblemer hyppigt starter før eller tidligt i arbejdslivet, og at mentale helbredsproblemer påvirker en række funktionsevner med stor betydning for arbejdsevnen. Endelig skyldes en væsentlig del af de samfundsmæssige omkostninger, at mange mennesker med mentale helbredsproblemer ikke får en effektiv behandling eller modtager behandling meget sent til trods for, at der de senere år er blevet udviklet medicinske og psykologiske behandlingsmetoder, der for et flertals vedkommende effektivt kan behandle problemerne. 4. Mentale helbredsproblemer og samfundsmæssige omkostninger 5. Omfanget af sygefravær og førtidspensionering på grund af mentale helbredsproblemer 5.1 Omfanget af sygefravær Der findes i dag ingen central registrering af diagnoser for sygemeldte. Statens Institut for Folkesundhed anslår, at mentale helbredsproblemer er ansvarlig for pct. af det samlede sygefravær 6 og ser man på den kønsmæssige fordeling, viser internationale undersøgelser, at kvinder hyppigere har sygefravær på grund af mentale helbredsproblemer end mænd 7. Forskningscenter for Velfærd på en undersøgelse af det langvarige sygefravær viser, at især problemer med bevægeapparatet eller mentale helbredsproblemer står bag langvarigt sygefravær 8, og flere undersøgelser viser, at mentale helbredsproblemer er associeret med øget risiko for langtidssygefravær og førtidspension 9. Ca. 24 pct. af alle sager om sygedagpenge kan henføres direkte til psykiske årsager 10 og næsten hver femte medarbejder, der har været sygemeldt et år, får tilkendt førtidspension 11. Kvinder har 36 pct. større risiko for langtidssygefravær end mænd, og medarbejdere i 40 erne har næsten dobbelt så stor risiko for langtidssygefravær som de yngste (18-29-årige) og de ældste (60+) arbejdstagere Tilkendelser af førtidspension De hyppigst forekommende diagnoser i forbindelse med nytilkendelser af førtidspensioner er i dag mentale helbredsproblemer. Faktisk er mentale helbredsproblemer nu årsag til over halvdelen af alle nytilkendelserne: i 2009 udgjorde mentale helbredsproblemer 51 pct. af nytilkendelserne; i 2005 var det 41 pct.. I 2009 fik personer med psykiske diagnoser således tilkendt førtidspension. Af de ansøgere, som fik afslag på førtidspension, var andelen med mentale helbredsproblemer på 40 pct. 13 I 2009 blev 52 pct. af nytilkendelserne til mænd truffet på grundlag af et mentalt helbredsproblem, mens det var 50 pct. hos kvinderne. I 2009 var andelen af nytilkendelser til personer med mentale helbredsproblemer markant højere for ansøgere under 40 år i forhold til de øvrige aldersgrupper, specielt aldersgruppen under 30 år. Langvarigt sygefravær er et problem, fordi der er stor risiko for, at man mister tilknytningen til arbejdsmarkedet. En særkørsel fra Det Nationale arbejdsmiljoforskning.dk) (2010). 5 Borg, V. et al. (2010). 6 Statens Institut for Folkesundhed (2007). 7 Borg, V. et al. (2010). 8 Beskæftigelsesministeriet (2008). 9 Borg, V. et al. (2010). 10 Borg, V. et al. (2010). 11 Videncenter for Arbejdsmiljø: Årsager til sygefravær 12 Videncenter for Arbejdsmiljø: Årsager til sygefravær. 13 Alle tal og tabeller/figurer i dette afsnit stammer fra Ankestyrelsens Årsstatistik Tabel 5 er udleveret af Ankestyrelsen specifikt til denne dokumentation 8

9 Figur 1: Den økonomiske udvikling i psykiatrien og somatikken (figuren er opgjort i indeks 100 tal) Kilde: Danske Regioner, 2009b. Figur 2: Nytilkendelser af førtidspensioner fordelt efter hoveddiagnose, Kilde: Ankestyrelsen, Årsstatistik

10 Tabel 3: Nytilkendelser fordelt efter hoveddiagnose og alder på ansøgningstidspunktet. Procent, 2009 Kilde: Ankestyrelsen, Årsstatistik 2009 Figur 4: Nytilkendelser på baggrund af psykiske lidelser fordelt på udvalgte aldersgrupper, 2009 Kilde: Ankestyrelsen, Årsstatistik

11 Ser man på de forskellige diagnoser og aldersgrupper, er der stor forskel på, hvilke diagnoser, der ligger til grund for tilkendelsen af førtidspension. I aldersgrupperne år er det især diagnoserne mental retardering, skizofreni og psykoser, der gør sig gældende. helbredsproblemer, at førtidspensioneringen skyldes langvarig stress på jobbet. En FTF-undersøgelse fra 2009 viser, at en tredjedel af lønmodtagerne under FTFområdet føler sig stressede 14. For de årige er det især posttraumatisk stresssyndrom, forstyrret personlighedsstruktur og affektive sindslidelser (forskellige former for depression, herunder også manio-depressiv sygdom). For de årige er det de affektive sindslidelser, posttraumatisk stresssyndrom samt de nervøse og stressrelaterede tilstande, der gør sig gældende. Affektive sindslidelser og stressrelaterede tilstande er mentale helbredsproblemer, som kan forebygges og behandles. Med behandling kan symptomerne som regel reduceres så meget, at en medarbejder kan fungere på arbejdsmarkedet og ofte også blive helbredt. Ser man på køn og de enkelte diagnoser (jf. tabel 5), fordeler de sig forskelligt. Ser man på de affektive sindslidelser samt nervøse og stressrelaterede tilstande, er der i næsten alle alderskategorier dobbelt så mange kvinder som mænd, der har fået tilkendt førtidspension, og det gælder i særdeleshed de årige. Personer, der i 2009 fik tilkendt førtidspension på baggrund af mentale helbredsproblemer modtog hyppigere kontanthjælp på ansøgningstidspunktet sammenlignet med ansøgere med øvrige diagnoser. 60 pct. af ansøgerne med mentale helbredsproblemer modtog således kontanthjælp på ansøgningstidspunktet. 22 pct. af personerne, der fik tilkendt pension som følge af mentale helbredsproblemer, modtog sygedagpenge på ansøgningstidspunktet. Kun en tredjedel af de personer, som fik tilkendt førtidspension i 2009 med diagnosen mentale helbredsproblemer har været i beskæftigelse inden for de seneste fem år (hyppigst de årige). Stressrelaterede tilstande og andre mentale helbredsproblemer er årsagen til at stadig flere sygeplejersker, socialrådgivere, lærere og andre FTF ere får tilkendt førtidspension. Og antallet er stærkt stigende. Ifølge PKA-pensionskassen gælder det for et flertal af de personer under pensionskassen, som har fået tilkendt førtidspension med diagnosen mentale 14 FTF: Flere FTFere sendes på førtidspension 11

12 Tabel 5: Førtidspension og psykiske lidelser køn, alder og enkeltdiagnoser, 2009 Førtidspension og psykiske lidelser køn, alder og enkeltdiagnoser (2009) Kvinder (pct.) Mænd (pct.) Alle (pct.) Affektive sindslidelser år år år år år år Andre psykiske lidelser mv år år år år år år Forstyrret personlighedsstruktur år år år år år år Mental retardering år år år år år år Nervøse og stressrelaterede tilstande år år år år år år Nervøse og stressrelaterede tilstande - post traumatisk år år år år år år Organiske psykiske lidelser år år år år år år Psykiske lidelser efter brug af alkohol eller andre psykoseaktive stoffer år år år år år Skizofreni og psykoser år år år år år år Spiseforstyrrelse år år år år år 0. 0 Total Antal Kilde: Ankestyrelsen (specifikt til denne rapport). 12

13 Omfanget af mentale helbredsproblemer i Danmark er stort og kommer også til udtryk i sygefraværet. Ifølge én vurdering skyldes helt op til 45 pct. af det samlede sygefravær mentale helbredsproblemer 15. De samfundsmæssige omkostninger som følge af mentale helbredsproblemer er massive og kun en lille del af de samlede omkostninger går i dag til behandling. Langt de fleste omkostninger går til førtidspensionering, sygedagpenge og individuelle omkostninger i form af nedsat funktions- og arbejdsevne, reduceret livskvalitet og lidelser. Antallet af ansøgninger om førtidspension på grund af mentale helbredsproblemer er inden for de sidste fem år steget markant og især kvinderne fylder meget i disse statistikker. Kvinder markerer sig også ved at have større risiko for langtidssygefravær end mænd. Den negative udvikling i omfang og konsekvenser af mentale helbredsproblemer er således støt stigende. 6. Opsamling 7. De mest almindelige mentale helbredsproblemer Mangel på viden fører ofte til, at symptomer på mentale helbredsproblemer overses, og der ikke skrides ind i tide med de oplagte muligheder for handling. Ydermere fører manglende viden til fordomme og tabuer, der stiller sig i vejen for forebyggende initiativer og handlinger. For at kunne handle hensigtsmæssigt, når mentale helbredsproblemer opstår, og for at kunne forebygge så effektivt som muligt er det vigtigt, at også arbejdspladserne har noget grundlæggende viden om mentale helbredsproblemer og de forhold, der gør sig gældende for udvikling af mentale helbredsproblemer. Sammenhængen til den bio-psyko-sociale sygdomsmodel forstås således, at genetisk disposition (arv) nok spiller en væsentlig rolle i årsagsforklaringen af mentale helbredsproblemer, men at arv ikke alene er en tilstrækkelig faktor for udvikling af mentale helbredsproblemer. Det vil sige, at arv udgør en betinget sårbarhed, som i samspil med psykologiske og/eller sociale faktorer kan udløse sygdom og har betydning for sygdomsforløbet. 7.1 Stress-sårbarhedsmodellen Stress-sårbarhedsmodellen skal ses i forlængelse af den bio-psyko-sociale model. Modellen forklarer, hvordan alle har en vis sårbarhed over for stress og belastning, der kommer til at spille en afgørende rolle for udløsning af forskellige former for mentale helbredsproblemer. Det er individuelt, hvor meget stress og belastning vi kan tåle, men hvis mængden bliver for stor, øges risikoen for udvikling af mentale helbredsproblemer. Stress og belastning stiller krav til menneskers evne til at mestre situationen/tilpasse sig den, og det er forskelligt fra person til person, hvilke situationer der opleves som stressende og belastende. Stress-sårbarhedsmodellen antager, at en del af sårbarheden over for mentale helbredsproblemer skyldes en kombination af dels arv, dels tidlige oplevelser og forhold i opvæksten. Tilsammen bidrager de to elementer til en biologisk og psykologisk sårbarhed. Den psykologiske sårbarhed vil kunne bestå i særlige personlighedstræk eller typer, eller særlige tillærte mestringsstrategier, der gør den pågældende særlig påvirkelig over for stressende, udløsende begivenheder. Stress defineres almindeligvis som psykiske og fysiske belastninger, som den pågældende har vanskeligt ved at klare. Fysiske stressorer omfatter fx mangel på søvn, sygdom, overdreven alkoholindtag og brug af stoffer. De psykosociale stressorer er belastninger, der påvirker os psykisk, og som stammer fra vores omgang med andre mennesker. Det kan fx være dødsfald blandt nærtstående, ægteskabelige problemer, konflikter, arbejdsløshed, ensomhed eller beskeden om, at man lider af en alvorlig sygdom. Også stressorer i arbejdslivet spiller en rolle, fx interpersonelle stressorer som samarbejdsvanskeligheder, konflikter og mobning eller når oplevede krav overstiger de ressourcer den enkelte har til rådighed. 15 Statens Institut for Folkesundhed (2007). 13

14 Figur 6: Stress-sårbarhedsmodellen eksemplificeret ved udløsning af depression Kilde: Depression. PsykiatriFonden Depression, angst og stress årsager, symptomer og behandling Der er kun forholdsvis få mentale helbredsproblemer, som vi i dag kender årsagen til, og som vi ved, hvordan udvikler sig. Det gælder for depression, angst og stresstilstande som ved alle andre sygdomme, at jo tidligere behandling igangsættes desto bedre prognose. For at mindske konsekvenserne af sygdom og for at bedres hurtigst muligt, er det nødvendigt at kunne genkende symptomerne og have viden om, hvad der kan stilles op, og hvem der kan hjælpe. Den tidlige opsporing er et vigtigt element, og den kan kun lykkes med relevant og korrekt viden. Korrekt viden er samtidig med til at skabe mere åbenhed og mindske fordomme og tabuer, som ofte er afgørende for, at de mennesker det handler om ikke søger hjælp og behandling i tide. Et stort antal mennesker, der har mentale helbredsproblemer, henvender sig ikke til egen læge eller anden behandler for at få hjælp. Der er en overvægt af kvinder i behandlingssystemet i psykiatrien, hvilket delvist kan forklares med, at kvinder er mere tilbøjelige til at vise deres sygelighed end mænd, som helst vil klare sig selv Depression Ved depression er stemningslejet nedsat, hvilket viser sig ved en følelse af nedtrykthed, varierende fra tristhed til sort melankoli eller dyb fortvivlelse. Depressionen viser sig også ved nedsat evne til at føle glæde, lyst eller interesse for noget som helst. Manglende interesse kan være det mest fremtrædende udtryk for det nedsatte stemningsleje og det eneste, den pågældende kan erkende, fordi han/hun ikke føler sig egentlig nedtrykt. Dertil kommer et nedsat aktivitets- og energiniveau, der særligt viser sig ved træthed, manglende energi og en fornemmelse af, at alt er tungt eller uoverkommeligt. Ca. 15 pct. af befolkningen udvikler på et eller andet tidspunkt depressive symptomer, og ca. 2/3 får tilbagefald en eller flere gange. Undersøgelser har vist, at der til enhver tid er 4-5 pct. af befolkningen, der har en depression svarende til ca Heraf oplever de depression af lettere grad og er ofte 14

15 i stand til selv med råd og vejledning at komme ud af depressionen 16. Med den rette behandling er de fleste affektive sindslidelser (forskellige former for depression, herunder også manio-depressiv sygdom) forbigående og derfor uden varige sociale konsekvenser. Depressionssygdommen kan i vid udstrækning behandles med psykoterapi (de lettere tilfælde) og depressionsmedicin (de sværere tilfælde). Der findes således behandling for langt de fleste mennesker med affektive sindslidelser, og det er derfor vigtigt, at de kontakter deres læge for at få stillet diagnosen og for at få den rette behandling. Opgørelser har vist, at halvdelen af de mennesker der har en depression er tilbøjelige til ikke at søge hjælp, bl.a. fordi de har den opfattelse, at man selv må kunne klare en sådan tilstand, eller at det er flovt at have den slags problemer 17. Figur 7: Symptomer på depression Kilde: Depression. PsykiatriFonden Bertelsen (2010). 17 Bertelsen (2010). 15

16 Nogle mennesker har så hyppige tilbagefald eller vedvarende symptomer, at de ikke kan passe et arbejde, hvorfor førtidspensionering kan blive nødvendigt. Dobbelt så mange kvinder som mænd får rene depressioner. Case: depression Kenneth er socialrådgiver og ansat i et jobcenter. Han er 37 år, gift og har to børn. Kenneths arbejde har gennem de sidste år skiftet karakter fra at være overvejende samtaler med borgere til nu at omfatte en del administrative opgaver samt dokumentation. Hans arbejdsplads er kendetegnet ved stor personaleomsætning, flere langvarigt sygemeldte, meget store mængder af arbejde og få personaleressourcer og konstante udmeldinger om nye besparelser. Kenneth oplever gradvist arbejdsglæden forsvinde og det er en kamp at mobilisere energi til overhovedet at møde på arbejde. For at kunne holde til at passe sit arbejde er Kenneth nødt til at blive hjemme fra arbejde en enkelt dag i ny og næ. Arbejdet tager så mange af hans kræfter, at han ikke mere orker at pleje sit fritids- og sociale liv. Han kan ikke længere se en løsning på de arbejdsmæssige udfordringer og problemer og magter ikke længere at lytte til borgernes vanskeligheder. Da endnu en kollega sygemelder sig, og dennes sager skal fordeles ud til de resterende medarbejdere, oplever Kenneth en voldsom fysisk reaktion. På mødet begynder han at ryste over hele kroppen, han får kvalme og må ud og kaste op. Herefter sygemelder Kenneth sig Angst Angsttilstande har, ligesom depressioner, karakter af at være en folkesygdom. Årsagerne til angst er ikke klarlagt, men antages ligesom ved depression at være en kombination af arv og sociale og psykologiske forhold. De biologiske faktorer, der er involveret i angst, er i vidt omfang uafklaret man ved kun, at der er tale om en ubalance mellem flere signalstoffer. Der er stor forskel på, hvordan angsten viser sig, hvad der udløser den, og hvordan sygdomsforløbet er. Det kan være svært at afgrænse sygelig angst fra normal angst. Der er betydelig overlapning mellem de enkelte angstdiagnoser og mellem angsttilstande og depression. Den gennemsnitlige risiko for at få en angstsygdom i løbet af livet er omkring 20 pct.. Kvinder rammes hyppigere end mænd, samlet ca. dobbelt så hyppigt. Forskellen kan skyldes, at kvinder fortæller mere om deres symptomer. Angst begynder tidligere i livet hos kvinder og har (oftere end hos mænd) sammenhæng med depression 18. Panikangst og fobisk angsttilstand kan behandles med medicin, men ellers giver psykoterapeutisk behandling i form af kognitiv terapi og adfærdsterapeutisk træning de bedste resultater. Angstsygdommene har betydelige sociale konsekvenser og medfører ensomhed, svigtende arbejdsindsats og ofte overforbrug/misbrug af alkohol (især mænd) og beroligende medicin (især kvinder). For nogle mennesker ender det efter mange år med førtidspensionering. Case: angst Lotte er 52 år og skolelærer. Lotte har, da hun var ung, haft angst og været i både medicinsk og psykologisk behandling. Angsten er ikke noget, hun føler sig voldsomt generet af i sit arbejde, og hun oplever selv, at hun har fundet gode måder at håndtere angsten på, hvis den begynder at ulme. Hun bliver af sine kolleger opfattet som meget ansvarsbevidst, pligtopfyldende og også som en meget tilbageholdende og lidt genert type. På den skole hun arbejder, har hun gjort det klart for skolelederen, at hun kun vil undervise i de små klasser, da hun synes, det kræver for meget at sætte sig igennem og skabe respekt om sig selv i de ældre klassetrin. Da skolelederen på et tidspunkt søger nye udfordringer, og en ny skoleleder ansættes, kan hun ikke længere få sine ønsker opfyldt. Hun bliver sat til at dække undervisning på alle klassetrin, ligesom det forventes af hende, at hun også skal have en klasselærer-funktion. Kort tid efter disse forandringer får Lotte et panikangst-anfald, mens hun opholder sig på lærerværelset. Hun tror, at hun skal dø og bliver hastet på hospitalet. Undersøgelser viser ingen tegn på fysisk sygdom, og diagnosen bliver angst, som skal grundigere udredes hos en psykiater. Lotte sygemelder sig og mærker angstsymptomer, bare hun tænker på, at hun skal tilbage til sit arbejde Stress Stress på arbejdspladsen er de senere år blevet et stort problem, og flere og flere medarbejdere mistrives eller sygemeldes. Hvor det tidligere handlede om, at medarbejderne blev slidt op fysisk, påvirker en lang række faktorer i dag i højere grad medarbejderne psykisk. Arbejdsgiverne spiller derfor en afgørende rolle i forhold til håndtering og forebyggelse af stress. 18 Garde (2006). 16

17 Tabel 8: Angstens fire symptomgrupper Psykiske, Følelsesmæssige Symptomer Spænder fra let ængstelse, anspændthed og uro til panik, dødsangst og forvisning om, at noget forfærdeligt er ved at ske. Kropslige symptomer Fornemmelser fra bryst og mave, de indre organer og muskelsysetemet. Symptomer som åndenød, klump i halsen, hjertebanken, smerter i brystet, sveden, rysten, svimmelhed, ondt i maven og diarre. Specielle angstrelaterede tanker Katastrofetanker fx at man ikke klarer situationen, at man bryder sammen, er ved at blive sindssyg, eller at ens sidste time er kommet. Man kan ikke tænke klart; de kaotiske og ængstelige tanker har magten. Undvigelsesadfærd Man forsøger at flygte fra den situation, hvor angsten opstod (de forskellige angstformer har deres specielle adfærdskonsekvenser). Kilde: Angstbogen. PsykiatriFonden 2008 Tabel 9: Symptomer på stress Fysiske Psykiske Adfærdsmæssige Hjertebanken Hovedpine Svedeture Indre uro Mavesmerter Muskelsmerter Appetitløshed Nedsat immunforsvar Anspændt Træt søvnproblemer Hukommelsesbesvær Koncentrationsbesvær Utålmodig Rastløs Deprimeret Angst Kritisk og irritabel Ubeslutsom Mister overblikket Taler hurtigere Afbryder andre Øget brug af stimulanser Klat-fravær Manglende engagement Kilde: PsykiatriFondens Erhvervsrådgivning. 17

18 I 2005 angav 8,7 pct. af befolkningen, at de ofte følte sig stressede i hverdagen. Det var 1,5 gange så mange som i Det er svært at sige, om der er tale om en reel stigning, eller om en del af stigningen kan forklares ved, at der i befolkningen er en højere grad af opmærksomhed på forskellige stress-symptomer 19. Almindelig stress er ikke en psykiatrisk diagnose, men anvendes som en populær betegnelse for problemer med at klare dagliglivets belastninger. I psykologisk litteratur defineres stress som et særligt forhold mellem personen og omgivelserne, som opfattes som en belastning af personen, eller som overstiger hans eller hendes ressourcer og truer hans eller hendes velbefindende. Stress er således ikke en sygdom, men en persons reaktion på en belastning. Belastningen kan både være fysisk og psykisk, fx i form af støj eller store arbejdsmængder. Det afgørende for, om belastningen medfører stress, er belastningens styrke og varighed, og hvordan man oplever den. Det afhænger af mange faktorer, der indbyrdes påvirker hinanden, om belastningen får helbredsmæssige konsekvenser. Mange belastninger kan være stimulerende og udviklende (fx i forbindelse med idrætsudøvelse eller mentalt krævende arbejde i en afgrænset periode), og man kan derfor tale om en positiv effekt af kortvarig stress. Når belastningerne opleves som store og står på gennem længere tid, får det ofte negative helbredskonsekvenser, idet der udvikles en lang række symptomer og stærkere fysiologiske reaktioner. Det er den langvarige stressbelastning, der kan medføre sygdom. Der er en sammenhæng mellem stress og risikoadfærd (herunder tobak, alkohol, manglende motion og ulykkesrisiko), ligesom der er en sammenhæng mellem langvarig stress og udviklingen af en række fysiologiske tilstande, fx forhøjet blodtryk, muskelspændinger, øget kropsvægt og forøget fedtindhold i blodet. Herudover er kendte konsekvenser af langvarig stressbelastning øget risiko for at få en depression samt øget risiko for blodpropper. Der er stærk evidens for, at udbrændthed, søvnvanskeligheder, stressreaktioner og træthed har sammenhæng med sygefravær 20. Mænd og kvinder oplever ofte den samme belastning forskelligt, og de symptomer, som opstår som følge af en belastning, er ofte kønsbestemte. 19 Borg, V. et al. (2010). 20 Borg, V. et al. (2010). Det kan nedsætte risikoen for stress, hvis medarbejderne er bevidste om, hvor belastningerne stammer fra, deres virkning, og hvilke muligheder der er for at håndtere dem. Der vil ofte være en række psykiske symptomer, hvis man er stresset fx træthed, initiativløshed, hukommelses- og koncentrationsbesvær og depressive tanker. For den, der er stressbelastet, er en afklaring af symptomernes natur og årsager første skridt på vejen til at komme ud af stresstilstanden. Men det er klart, at man bliver nødt til at gøre noget ved årsagerne til stress gennem ændringer i arbejdsmønster og/eller livsstil. Mennesker, der er stressbelastede gennem længere tid, vil dog ofte have svært ved at afgøre, hvor alvorlig belastningen er, og der er derfor behov for at klæde omgivelserne på til at lægge mærke til symptomer og skride til handling. Case: stress Hanne er 44 år og ansat som rådgiver i en bank. Hun har været i banken i snart 14 år og kan lide sit arbejde. For nogle måneder siden gennemgik banken en omorganisering, og den afdeling, Hanne er ansat i, får en del nye arbejdsopgaver, som de fremadrettet skal varetage. De nye opgaver kræver opkvalificering af flere af medarbejderne, og Hanne oplever, dels at det er tidskrævende i forhold til alle hendes almindelige opgaver, som hun stadig skal varetage, og dels at de nye forretningsgange og produkter, hun skal sætte sig ind i, er vanskelige at lære. Hun laver fejl i de nye opgaver, og konsekvenserne er mange: Utilfredse kunder, der skælder ud, klager, og åbenlyst betvivler hendes kompetencer. Lange arbejdsdage, da hun i forsøg på at rette op på al det arbejde, hun ikke når i almindelig arbejdstid, regelmæssigt vælger at arbejde over. Manglende målopfyldelse, der betyder samtaler med chefen. Og mindre samarbejdsvilje fra kolleger, der virker irriterede over hele tiden selv at blive afbrudt i deres arbejde, når Hanne har brug for hjælp/svar på spørgsmål for at komme videre i sit arbejde. Hanne har regelmæssigt hovedpine, og flere gange flimrer det for hendes øjne, når hun sidder og arbejder ved computeren, hun holder op med at gå til frokost, da tiden er knap og må udnyttes, hun oplever både på arbejdet og derhjemme at have meget let til tårer, hun spekulerer meget over sit arbejde og har svært ved at sove om natten. I løbet af de sidste måneder har hun desuden tabt sig en del. Da Hannes søster indlægges med en blodprop i benet og skal have praktisk hjælp og pasning af hendes børn, kommer reaktionen. Hanne har fyraften og går ned for at tage sin cykel og cykle hjem. Hun ser 18

19 på cykelstativet og ved, at hendes cykel holder der hun kan bare ikke huske, hvordan den ser ud. De tre ovennævnte cases beskriver de tre mest almindelige mentale helbredsproblemer. Her gælder, at symptomerne kan bedres, og at de fleste kan helbredes helt. Det første skridt til bedring er viden om mentale helbredsproblemer. Korrekt og relevant viden er nødvendig for i første omgang at kunne genkende symptomerne og vide, hvad man så skal stille op. For både stress, angst og depression gælder, at de i mildere grader kan bedres og helbredes ved tilegnelse af viden, psykoedukation, livsstilsændringer og psykologisk behandling (samtaleterapi). For svær angst og depression vil de samme elementer kombineret med medicinsk behandling være den mest almindelige behandling. 7.3 Komorbiditet Man taler om komorbiditet (samsygelighed), når to forskellige sygdomme er til stede på samme tid. Komorbiditet ses ofte ved mentale helbredsproblemer (ved nogle af de psykiske sygdomme mere end andre), og dette komplicerer naturligvis billedet både i udredningssammenhænge og behandlingsøjemed. Komorbiditet er langt hyppigere og et langt mere alvorligt problem, end de fleste behandlere er klar over. Eksempler på hyppigt forekommende komorbiditet: Når en person med en depression også udvikler en anden veldefineret sygdom, som fx panikangst eller misbrug Når en person med generaliseret angst udvikler en regulær depression Når en person med langvarig fysisk sygdom (fx leddegigt) udvikler depression. Symptomerne forstærker hinanden Sygdomsperioden forlænges Den sociale funktionsevne forringes yderligere Behandling er vanskeligere end ellers Personer med komorbiditet får ofte en utilstrækkelig behandling, idet der kun fokuseres på den primære sygdom. 8. Behandlingsmuligheder og ressourcer Nogle undersøgelser indikerer, at et relativt stort antal personer, som er i arbejde, har et potentielt behandlingskrævende mentalt helbredsproblem, der ikke er diagnosticeret og forbliver ubehandlet 21. Generelt modtager kun pct. passende behandling. Derudover er behandlingen ofte forsinket, hvilket formentlig medfører en øget risiko for kronisk sygdom 22. Tal fra Danske Regioner viser, at der er sket en stigning i antallet af personer i behandling i psykiatrien mellem 2002 og 2007, jf. figur 6. Det er mennesker med de mest alvorlige mentale helbredsproblemer, der oftest kommer i behandling. Forskning viser desuden, at det kun er omtrent halvdelen af personer med alvorlige mentale helbredsproblemer i de vestlige lande, som modtager behandling. Underbehandlingen rammer især unge generelt, unge uden uddannelse og personer uden arbejde. Mænd har større risiko end kvinder for at blive underbehandlet, og risikoen er større, jo yngre manden er 23. De to sygdomme kan forekomme samtidigt eller den ene før den anden. Fx ses det hyppigt, at panikangst udvikles før en depression, mens et misbrug ofte udvikles efter depressionen. De to sygdomme kan være relateret til hinanden, men det ses også, at den ene sygdom udløser den anden. Generelt gælder det, at mennesker med to samtidigt forekommende sygdomme får et dårligere sygdomsforløb end mennesker med bare den ene af disse sygdomme. Det skyldes, at: 21 Borg, V. et al. (2010). 22 Borg, V. et al. (beskrivelse af projektet på www. arbejdsmiljoforskning.dk) (2010). 23 Borg, V. et al. (2010). 19

20 Figur 10: Personer i behandling i psykiatrien Kilde: Danske Regioner, Mentale helbredsproblemer og tilskudsordningen Et vigtigt behandlingsprincip for alle mentale helbredsproblemer er tidlig indsats jo tidligere behandling, jo bedre resultat. Hvis mentale helbredsproblemer får lov til at udvikle sig, bliver det vanskeligere at blive rask, og belastningen af familie-, uddannelses- og arbejdsliv forøges. Det er derfor afgørende, at mennesker med begyndende mentale helbredsproblemer så hurtigt som muligt bliver undersøgt og kommer i behandling, ofte hos egen læge, psykiater, psykolog, ved indlæggelse eller på et lokalt distriktspsykiatrisk center. Jo længere en person er i sygdomsforløbet, inden det opdages, jo sværere og dyrere bliver behandlingen, og chancerne for helbredelse bliver ringere. Er man mellem år med diagnosen let til moderat depression, har man mulighed for at få tilskud fra sygesikringen til psykologbistand. Det er altså muligt at få en henvisning til psykolog hos sin praktiserende læge under særlige vilkår. Depression er i øjeblikket den eneste psykiatriske diagnose, som udløser et tilskud fra sygesikringen. Tilskudsordningen startede som en forsøgsordning, der trådte i kraft 1. april Der blev i forbindelse med aftalen om regionernes økonomi for 2008 afsat 20 mio. kr. årligt til ordningen. Med satspuljeaftalen for blev der afsat yderligere 20 mio. kr. om året fra 2009 (altså 40 mio. kr. i alt), så ordningen kunne udvides til at dække dobbelt så mange personer patienter med diagnosen let til moderat depression fik i 2009 tilskud til behandling ved en psykolog. Tilskuddet beløb sig i 2009 til 65 mio. kr., altså 25 mio. kr. mere end der var afsat til ordningen. Regionerne forventer, at udgiften til ordningen i 2010 vil beløbe sig til 80 mio. kr. 24 I aftalen om satspuljen på sundhedsområdet for indgår en gennemførelse af en evaluering for at afdække ordningens effekt. Ordningen evalueres bl.a. i forhold til arbejdsfastholdelse, forbrug af sundhedsydelser, depressionsscore, selvvurderet helbred og tilfredshed med behandlingen. 24 Danske Reginer, kontoret for Økonomi og Sundhedsanalyse 20

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%

Læs mere

Mental sundhed i Danmark: Forekomst og omkostninger

Mental sundhed i Danmark: Forekomst og omkostninger Mental sundhed i Danmark: og omkostninger Resumé Angst og depression koster årligt samfundet 13,9 mia. kr. Angst er med årlige omkostninger på 9,6 mia. kr. den dyreste enkeltstående lidelse/sygdom i Danmark

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde

Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde Hovedpointer 1. Mentale helbredsproblemer har store personlige omkostninger

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien 1

Benchmarking af psykiatrien 1 Benchmarking af psykiatrien 1 Psykiatrisk behandling er en væsentlig del af den behandling, der foregår på sygehusene, og det er en af regionernes kerneopgaver. Den psykiatriske behandling står for cirka

Læs mere

Behandling DEPRESSION

Behandling DEPRESSION Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*

Læs mere

Fra stress til trivsel SIGNE TØNNESEN, CHEFKONSULENT LEDERNE

Fra stress til trivsel SIGNE TØNNESEN, CHEFKONSULENT LEDERNE Fra stress til trivsel SIGNE TØNNESEN, CHEFKONSULENT LEDERNE Program Fokus på stress i Lederne Fakta om stress Hvordan kan man spotte og håndtere stress? Fokus på stress i Lederne stress Lederne arbejder

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet 07-0343 17.10.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet Forligspartierne bag førtidspensionsreformen af 2003 drøfter i dette efterår

Læs mere

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet NOTAT 15-0265 - LAGR - 21.10.2015 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet Omkring hver tiende FTF er oplever ret

Læs mere

ODA er et administrativt og politisk samarbejde mellem OCD-foreningen, DepressionsForeningen og Angstforeningen.

ODA er et administrativt og politisk samarbejde mellem OCD-foreningen, DepressionsForeningen og Angstforeningen. Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 243 Offentligt Faktaark Fællesorganisationen ODA ODA er et administrativt og politisk samarbejde mellem OCD-foreningen, DepressionsForeningen og Angstforeningen.

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Sundhed, trivsel og håndtering af stress

Sundhed, trivsel og håndtering af stress Sundhed, trivsel og håndtering af stress Institut for Idræt 2008 Markana en del af AS3 Companies 1 Program Hvad er stress og hvad er sundhed i et individuelt og organisatorisk perspektiv? Årsager, reaktioner

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.

Læs mere

Psykisk sårbare på arbejdspladsen

Psykisk sårbare på arbejdspladsen Psykisk sårbare på arbejdspladsen Ikke mere tvivl, tavshed og tabu Leder af Psyk-Info Inge Garde Andersen Psykiatrien gennem tiderne Før Nu Afsindighed Psykoser Nerver Ikke psykotiske lidelser Folkesygdomme

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med?

Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med? Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med? Stort fællesmøde med almen praksis Christiansminde 19. april 2016 Lars Brandt

Læs mere

Psykolog John Eltong

Psykolog John Eltong Psykolog John Eltong Undervisningens formål Give dig en forståelse af, hvad angst er Hjælpe til bedre at kunne formulere hypoteser om, hvad der måske kunne være på færde med en borger Blive bedre til at

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress Vi har kendt til stress i mange år. Vi har hørt om personer med stress. Vi har mødt nogle, der har været ramt af stress og vi har personer

Læs mere

Førtidspension til mennesker med psykiske lidelser

Førtidspension til mennesker med psykiske lidelser Førtidspension til mennesker med psykiske lidelser Hvilken indsats skal vi måle effekten af? Seniorforsker Jan Pejtersen Fra problem til indsats Hvornår skal sætte ind? Hvad er psykiske lidelser? Hvad

Læs mere

Stresspolitik. 11. marts 2013

Stresspolitik. 11. marts 2013 Rougsøvej 168 8950 Ørsted Ørsted, den 14. marts 2013 Stresspolitik 11. marts 2013 Overordnet mål: Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, og hvor alle former for

Læs mere

1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

Guide til praktisk stresshåndtering

Guide til praktisk stresshåndtering Aalborg Esbjerg København Guide til praktisk stresshåndtering Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 1 Fakulteterne ønsker både at forebygge og minimere stress.

Læs mere

Dialogbaseret trivselspolitik

Dialogbaseret trivselspolitik FTF Vejledning August 2011 Dialogbaseret trivselspolitik Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, kommunikationschef i FTF Foto: Colourbox Layout: FTF Tryk: FTF 1. oplag 100 eksemplarer August 2011

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Lange ventelister gør depressionsramte mere syge

Lange ventelister gør depressionsramte mere syge Lange ventelister gør depressionsramte mere syge Af Daniel Christensen og Anton Lind Ventetiderne i den offentlige psykologordning er over otte uger på landsplan. Det skader de sygdomsramte, og det er

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske

Læs mere

Stress. Organisationen under forandring. Stress

Stress. Organisationen under forandring. Stress Organisationen under forandring 1. Hvad er stress? 2. Symptomer på stress 3. belastninger for akademikere 4. Forebyggelse 5. Når skaden er sket Hvad er stress? Ubalance mellem oplevede krav og egen formåen

Læs mere

Stress en kulturdefekt? Bo Netterstrøm

Stress en kulturdefekt? Bo Netterstrøm Stress en kulturdefekt? Bo Netterstrøm Aftenens program Hvad er stress? Hvem får stress? Hvad får vi stress af? Konsekvenser af stress PAUSE Hvad gør vi ved det? Spørgsmål og svar 3 Hvad er stress? Stress

Læs mere

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt Stress & Depression Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013 Stress Når man bliver ramt af arbejdsrelateret stress og bliver sygemeldt, er det som regel ikke udelukkende arbejdet eller

Læs mere

Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark

Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark Arbejdsliv Indhold Indledning... 2 Definition af værdiskala... 3 1. Kvantitative krav... 5 2. Emotionelle krav... 6 3. Krav om at skjule følelser... 7 4. Sensoriske

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Stress. Mod, vilje og troen på at det nytter hvis du tør handle! CoachOne - et skridt i den rigtige retning...

Stress. Mod, vilje og troen på at det nytter hvis du tør handle! CoachOne - et skridt i den rigtige retning... Stress Mod, vilje og troen på at det nytter hvis du tør handle! Formål. At man får en viden omkring stress og stresshåndtering At man får nogle redskaber til håndtering af stress At man bliver opmærksom

Læs mere

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,

Læs mere

Foretræde FT Sundheds- og Ældreudvalg 13. september 2016

Foretræde FT Sundheds- og Ældreudvalg 13. september 2016 Foretræde FT Sundheds- og Ældreudvalg 13. september 2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 703 Offentligt Dansk Psykolog Forening vedr. udfordringer med det forskningsmæssige grundlag

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Arbejdsrelateret stress

Arbejdsrelateret stress Arbejdsrelateret stress Vejledning til medarbejdere OKTOBER 2015 Indhold MT Højgaards stresspolitik 3 Hvad er stress? 4 Tidlige tegn på stress 5 Hvordan kommer stress til udtryk? 6 Hvordan kommer stress

Læs mere

TILBAGE I JOB. Jesper Karle Speciallæge, dr. med.

TILBAGE I JOB. Jesper Karle Speciallæge, dr. med. TILBAGE I JOB -Hurtigt og forsvarligt Jesper Karle Speciallæge, dr. med. Temaer Stress eller sygdom? Forskellige sygdomsbilleder Reduktion af sygefravær og undgåelse af udstødning fra arbejdsmarkedet

Læs mere

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område - Et regionalt bidrag til drøftelserne om udmøntning af satspuljen 2008 UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Psykiatrien

Læs mere

Bedre koordinering mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen

Bedre koordinering mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen Bedre koordinering mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen Seniorfagleder, sociolog og dr med Lars Iversen live@cowi.dk 28.08.09 Patientuddannelse - Region Syddanmark Også er der nye udfordringer på

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-

Læs mere

Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009

Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009 Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser Lars Aakerlund Speciallæge i psykiatri, ph.d. PPclinic Behandling af psykiske lidelser med fokus på funktionsevne Fastholdelse og integration

Læs mere

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 BILAG A Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 413 af 4. maj 2016 om tilskud til psykologbehandling

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 8.3.2012 Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau

Læs mere

Middellevetid i Danmark. Mænd Kvinder

Middellevetid i Danmark. Mænd Kvinder Middellevetid i Danmark 90 80 70 60 50 40 Mænd Kvinder 2012 2008 2005 1995 1985 1975 1965 1955 1945 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915 1925 1935 Middellevetid 1. Veluddannede 30-årige københavnske

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Stresscoaching Forebyg Stress Stress Coaching Team Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Mange tror, at stress

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Information om behandling for Generaliseret angst

Information om behandling for Generaliseret angst Information om behandling for Generaliseret angst sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for generaliseret angst i en af angstklinikkerne

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Oplæg om stresshåndtering Sine efterskole. November 2016, kl Lykke Mose, cand. psych., konsulent i Perspektivgruppen.

Oplæg om stresshåndtering Sine efterskole. November 2016, kl Lykke Mose, cand. psych., konsulent i Perspektivgruppen. Oplæg om stresshåndtering Sine efterskole November 2016, kl. 10.00-12.30 Lykke Mose, cand. psych., konsulent i Perspektivgruppen. Formål At få viden om stress Hvad er stress? Hvordan forebygges stress?

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

Stress er en tilstand

Stress er en tilstand 1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Model med flydende overgang

Model med flydende overgang Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Pårørende, tabu og arbejdsmarked

Pårørende, tabu og arbejdsmarked Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PILOTPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND et udviklings-

Læs mere