Frøavl på Svejstrup Østergård Rapsmodtagelse og opkøb 2011 Analyse af dækningsbidrag for høst 2010
|
|
- Einar Laursen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Frøavl T i d s s k r i f t f o r J U N I - J U L I I N r. 6 I 9 9. å r g a n g Frøavl på Svejstrup Østergård Rapsmodtagelse og opkøb 2011 Analyse af dækningsbidrag for høst 2010
2 2 Indhold 3 Lederen 4 Planteavlen har høj prioritet på Svejstrup Østergård 7 Rapsmodtagelse og opkøb Markedsberetning Tyskland 10 DB 2010 analyse 4 12 Optimer valget af efterafgrøder 13 Sådan genhøstes alm. rajgræs Information om høsten Nyheder Frøavl T I d s s k r I f T f o r J U N I - J U L I I N r. 6 I 9 9. å r g a N g Medlemsblad for DLF AmbA Udgiver: DLF AmbA Oplag: stk. Grafisk produktion: eilenberger.dk Tryk: Svendborg Tryk Artiklerne må gengives med kildeangivelse Redaktion Stig Oddershede (ansvarshavende) so@dlf.dk Tlf.: Fax: Mobil.: Hovedkontor: Ny Østergade 9, 4000 Roskilde, Tel: , Frøavl på Svejstrup Østergård Rapsmodtagelse og opkøb 2011 Analyse af dækningsbidrag for høst 2010 I juni og juli er frøafgrøderne en stor attraktion for bier og andre insekter. Her er en honningbi på besøg i kællingetand, en af vores arealmæssigt mindste frøafgrøder Redaktionsudvalg Godsejer Benny Kirkebække Christensen Inspektør Mogens Worre-Jensen Gårdejer Lars Erik Garder Avlschef Erling Christoffersen DLF-TRIFOLIUM A/S Planteavlskonsulent Lars Møller Christensen Vestjysk Landboforening Specialkonsulent Barthold Feidenhans l Videncenter for Landbrug
3 3 Truels Damsgaard Adm. direktør Højt aktivitetsniveau på flere fronter Foråret har indfriet vores forventninger til frøforbruget. For andet år i træk har vi haft vinter i Europa, som betød, at mange græsmarker og plæner har haft behov for frisk græs efter vinterskader. De traditionelt store markeder som Tyskland og England har trukket meget frø. Men også en række af vores nyere kunder i de øst- og centraleuropæiske lande har overrasket positivt med et godt forbrug. Her kan vi fremhæve Rusland, hvor en øget indsats på fodergræsmarkedet med regionale distributører har resulteret i en markant afsætningsfremgang. Samlet set er vores afsætning af frø øget med over 10 pct. sammenlignet med sidste sæson. Det høje aktivitetsniveau har stillet store krav til vores leveringsevne og logistikløsninger. Vores medarbejdere på afdelingerne har haft en rigtig travl forårssæson, hvor de har renset frø, produceret frøblandinger og emballeret frøet i småposer, sække og bigbags. I tråd med vores strategiplan og en fortsat effektivisering af vores processer, har vi igangsat en større investering i Højme-afdelingen på Fyn, hvor vi umiddelbart efter sommerferien går i gang med at bygge m², der kommer til at bestå af nye blande-, pakke- og lagerfaciliteter. Bygningerne vil give en langt bedre kvadratmeterudnyttelse af lagerforholdene end tidligere, og vi forventer således at kunne opbevare dobbelt så meget frø pr. m² i de nye faciliteter. Når afdelingen står færdig, vil den have en produktionskapacitet på ca tons renset og pakket frø, samt en lagerkapacitet på ca tons. Anlægget vil blive mere automatiseret end det, vi har i dag, og de fem pakkelinjer vil indeholde den nyeste teknologi til emballering af vores frøblandinger, lige fra de mindste kartoner med ½ kg frø til bigbags med 1 ton frø. Investeringen sker for at møde kravene til en rationel produktion med lave enhedsomkostninger, og den vil give os øget fleksibilitet i forhold til vores kunder og forbedre mulighederne for at arbejde med Just in time leveringer. Et tørt europæisk forår og både tørke og oversvømmelser i det amerikanske midtvesten har sat udbytteforventningerne ned på korn og kornprisen på rekordkurs. Det vil stimulere kornproduktionen og stiller krav til en konkurrencedygtig frøpris. Den situation er vi forberedt på, og vi har til hensigt at udnytte de markedsmuligheder, det giver. Vi har udsigt til et sundt frømarked i Europa med et godt forbrug, der er større end produktionen, så derfor ser vi gode muligheder for en positiv prisudvikling, så frøavlen i Danmark de kommende år vil være økonomisk attraktiv. Vi har udsigt til et sundt frømarked i Europa
4 Bedriftsbesøg 4 Planteavlen har høj prioritet på Svejstrup Østergård Anders Yding Frøavlskonsulent, Midt - og Østjylland Rettidig behandling af markerne og omhyggelig udførelse af arbejdsprocesserne er nøgleord på Svejstrup Østergård, hvor Bente Andersen og Karl Ole Jocumsen driver et stort landbrug vest for Skanderborg med hovedvægt på planteavl og produktion af slagtesvin Fokus på rettidighed i markbruget Der er ingen tvivl om, at det er planteavlen, som både Bente og Karl Ole brænder for, og med et areal tæt på 900 ha, hvor 415 ha er ejet, er mulighederne og udfordringerne store. Når de fortæller om markdriften, er det tydeligt, at de har enorm fokus på, at behandlingerne udføres rettidig med det lavest mulige input af hjælpestoffer. Denne dyrkningsstrategi samt lave maskinomkostninger, er med til at skabe et spændende markbrug med en god økonomi. Sædskiftet tilrettelægges efter at lave så meget korn som muligt til grisene, men stadig med en stor andel af vekselafgrøder for at få et godt og sundt sædskifte. Afgrødesammensætningen og afgrøderækkefølgen er også i fokus for at få den mest optimale bekæmpelse af græsukrudt. Det er ekstremt vigtigt, at alle behandlinger udføres rettidigt Tabel 1. Markplanen for 2011 Svejstrup Østergårds bakkesvingel i bakket terræn med udsigt til Tåning Sø Svejstrup Østergård var tidligere meget kendt i landbrugskredse på grund af, at andelsbonden Anders Nielsen boede her. Gården er flere gange i historien beskrevet som en større og veldreven ejendom på denne egn. Anders Nielsen var foregangsmand og grundlæggeren af andelstanken, og dermed andelsbevægelsen inden for dansk landbrug. Han var ligeledes meget engageret inden for rådgivnings- og foreningsområdet og formand for Skanderborg Landboforening i en årrække, hvor han var med til at starte den uvildige rådgivning til de danske landmænd. Efter Anders Nielsens død 1939, solgte enken ejendommen til Frede Schultz, som drev gården indtil 1983, hvor Karl Ole Jokumsen i en alder af 26 år overtog den. Gården havde dengang et jordtilliggende på 41 ha, samt en mindre husdyrproduktion. I dag er Svejstrup Østergård et stort moderne landbrug med planteavl på 871 ha, samt en produktion af slagtesvin om året. Karl Ole og Bente har sønnen Anders og datteren Kristina. Der er ansat tre faste medhjælpere og i de travle perioder hentes der ekstra hjælp ind. Sønnen Anders går i øjeblikket på landbrugsskole, men hjælper flittigt til, når han kommer hjem fra skole. Karl Ole er delegeret i DLF-TRIFOLIUM. Art Sort Areal, ha Vinterhvede Hereford, Taureg 491 Vinterbyg Matros 40 Vintertriticale Vuka 26 Vårbyg Quench 63 Havre 6 Markært Alvesta 40 Vinterraps Cabernet, Visitive 128 Alm. rajgræs Calibra 40 Bakkesvingel Manetto 16 Græs, MVJ mm. 22 I alt 871 Afgrødevalget planlægges også efter at få så god en udnyttelse af maskinparken som muligt. Det gælder især for mejetærskeren, men også for gyllevognen. Det betyder, at de arealer, der ligger længst væk fra gylletankene, har en større andel af bælgsæd i markplanen. Ærter dyrkes til den kommende høst, og til næste år er hestebønner med stor sandsynlighed med. Rapsarealet fylder godt i sædskiftet, først og fremmest på grund af de gode prisrelationer i øjeblikket, men også på grund af rapsens evne til at løsne jorden i dybden og muligheden for at bortsprøjte græsukrudt.
5 5 Kuperet og varieret bonitet Det dyrkede areal er til trods for de mange hektar godt samlet i området mellem Skanderborg, Ry og Ejer Bavnehøj. Området er kendetegnet ved mange irregulære og kuperede marker omgivet af meget skov og natur. Boniteten er svingende, men langt størstedelen af arealet er god landbrugsjord med JB 4-6. Flere arealer omkring Mossø og Tåning Sø er dog JB 1-3. Reduceret jordbearbejdning på hovedparten af markerne Markbruget praktiseres så vidt muligt uden pløjning. De første marker blev indlemmet i dette dyrkningssystem i 1999, og siden er en større og større del af det dyrkede areal fulgt med i takt med, at erfaringerne og maskinerne har gjort det muligt. I dag pløjes der kun ha om året, hvilket ofte er markerne før og efter frøgræs, samt arealer eller foragre med problemukrudt. Maskinparken til denne dyrkningsform er enkel og består af store og moderne maskiner, se tabel 2. Tabel 2: Maskinparken på Svejstrup Østergård 6 m Vaderstad såmaskine med frøudstyr 6 m Horsch Terrano FX stubharve med frøudstyr 6,6 m Simba X-Press diskharve med pakvalse 5 furet Kverneland EG vendeplov 40 m Amazone trailersprøjte UX stk. Valtra S-322 med GPS 1 stk. Valtra T stk. Valtra T-171 med frontlæsser 1 stk. Valmet 905 Claas Lexion 760 m 4 wd, 35 fod MF 2190 bigballepresser MI 16 tons sneglevogn Bredal B2 lift gødningsspreder Kimadan 20 t/20 m gyllevogn Div. vogne til korn og halm Halm og efterafgrøder Det meste af halmen fra markbruget bjærges og sættes ind i husene på flere af de ejendomme, der hører til bedriften. Der er kontrakt på tons til DONG og til Østjysk Halmvarmeværk. Bortførsel af halm fra markerne harmonerer umiddelbart ikke med reduceret jordbehandling, men med en del efterafgrøder i sædskiftet i form af alm. rajgræs og olieræddike holdes jorden stadig dyrkningssikker. Efterafgrøder har en vigtig plads i planteavlen på Svejstrup Østergård, både for at overholde reglerne på dette område, men også for at få løsnet jorden og holde på det kvælstof, der er tilbage i jorden. Markerne tilføres derudover omkring m³ gylle,og dette bidrager også til en positiv indflydelse på den organiske balance i jorden. Slagtesvin på fire ejendomme Produktionen af slagtesvin har ligesom planteavlen været stigende siden starten i Produktionen foregår på fire ejendomme, som ligger i en fornuftig afstand fra hinanden. Der bliver indkøbt syv kilos grise og kilos grise, som opfedes til slagtevægt og leveres til Danish Crown. Transporten fra leverandøren, mellem staldene og hen til slagteriet i Horsens foregår med egen lastbil. Det giver nogle logistiske fordele og ikke mindst bedre styr på risikoen for sygdomme. Lastbilen bruges kun til transport af grise. Grisene bliver fodret med færdigfoder på tre ejendomme og med hjemmeblandet foder på den ene ejendom. Det er planen på sigt at samle produktionen på færre enheder og satse mere på hjemmeblandet foder. I dag leveres det meste af kornet i høst med lastbiler, men med større opbevaringsfaciliteter med gastætte siloer vil høsten af korn blive mere fleksibel og nemmere at tilrettelægge. Styr på fremtiden med GPS Fremtiden byder ikke nødvendigvis på mange flere hektar, men mere at få passet det vi har ordentlig, siger Karl Ole. Blandt andet vil GPS styring af harve og såmaskine snart blive en realitet, hvilket vil reducere overlapninger med op til 10 pct. Det samme vil ske på marksprøjten, så sektionerne selv lukker ved enderne og ved kilerne. Vi vil hele tiden søgeefter nye tiltag, så vores landbrug kan videreføres som et moderne og effektivt landbrug, fastslår Karl Ole. For at få en bedre udnyttelse af maskinparken, har Karl Ole et samarbejde med sin fætter Jan om mejetærskning, harvning og såning. Karl Ole får høstet ca. 200 ha, og han harver og sår så til gengæld ca. 140 ha. Resultatet af pløjefri dyrkning på Svejstrup Østergård er overbevisende god, og langt de fleste marker står ensartet, kraftige og rene for ukrudt. Men som Bente flere gange fortæller: Det er ekstremt vigtigt, at alle behandlinger udføres rettidigt. Nøglen til succes med denne dyrkningsform er, at der skal være styr på græsukrudtet. Med god styring i forhold til bekæmpelse af ukrudt kan vi holde os i den bedste tredjedel, når vi sammenligner med omkostninger til planteværn. Svejstrup Østergård med Karl Ole og Bente
6 Bedriftsbesøg 6 Der er altid udfordringer i frøavl fortsat fra side 5 i én arbejdsgang samtidig med såning af dæksæd via en frøsåkasse på Vaderstad såmaskinen. Frøet skal dækkes af jord og ligge på en fast fugtig bund. Udsædsmængden ligger på 7-8 kg, hvilket altid giver et godt ensartet kraftigt udlæg. Karl Ole forklarer: Ved at frøene bliver dækket med jord, får vi muligheden for at køre med en høj dosering på 0,1 l/ha af DFF mod 1.årig rapgræs. Ukrudtsbekæmpelse i dæksæden bliver udført så effektivt, at det sjældent er nødvendigt at sprøjte marken i selve frøåret mod tokimbladet ukrudt. Høsten af vårbyggen sker ved først givne lejlighed med to mejetærskere, når vejrudsigten lover godt høstvejr. På den måde sikres, at dæksædshalmen hurtigt kan blive fjernet, så udlægget kan få lys og luft. Ligger der halmklatter rundt i forageren, bliver disse revet sammen og fjernet. Afpudsning er efter konsulentens råd blevet en fast arbejdsgang i efteråret. Der afpudses sidste gang første halvdel af oktober, så afgrøden har den rigtige højde på omkring en håndsbredde, inden vinteren sætter ind. Karl Ole Jocumsen og Anders Yding i den flotte Calibra mark Græsfrø i sædskiftet Græsfrø har altid fyldt en del af markplanen på Svejstrup Østergård. Der har været dyrket flere forskellige arter, hvor det altid har været alm. rajgræs, der har haft det største areal. Engsvingel og bakkesvingel vælges til i perioder, hvor prisen og arealet er rigtig. Sortsvalget af alm. rajgræs vælges efter, hvilke marker der skal dyrkes med frøgræs. Nogle marker egner sig bedre til de kraftige tetraploide typer, som er konkurrencestærke og dækker godt af for bundukrudt. Andre arealer er mere jomfruelige og rene for enårig rapgræs, og her vælges plænetyper af alm. rajgræs. I øjeblikket avles sorten Calibra, som er en tetraploid fodertype. Karl Ole kan godt lide denne type, da den vokser godt til, ser ud af noget og giver mange kilo frø i tanken på mejetærskeren. Tabel 3: Udbytte 1. års marker af alm. rajgræs Calibra Høst Ha Udbytte kg renvare /ha Udbytte kg renvare /ha DK Konkurrencen fra græsukrudt skal fjernes Efter mange års avl af alm. rajgræs, sidder dyrkningen af denne art nogenlunde på Karl Oles rygrad, men alligevel kommer der nye udfordringer hvert år. I år var en større del af marken noget forurenet med alm. rapgræs, som var et levn fra en tidligere 2. års frøgræsmark. Dette udløste en sprøjtning med 0,8 l/ha Primera Super. Virkningen har været overbevisende, og har fjernet konkurrencetrykket fra alm. rapgræs. En god etablering er grundlaget for succes Det, som Karl Ole slår mest på ved dyrkningen af alm rajgræs, er at være omhyggelig ved de forskellige behandlinger. Såningen foregår Handelsgødning og gylle om foråret Så snart der er tegn på, at vinteren er slut og foråret starter, tildeles den første gødning i form af handelsgødning. Efterfølgende, når føret tillader det, tildeles gylle, så mængden af kvælstof kommer tæt på 150 kg N/ha. Marken skal vækstreguleres med 0,4 l/ha, har Anders Yding vurderet. Sammen med vækstregulering behandles et begyndende angreb af kronrust med Folicur og Amistar i slutningen af maj. Der følges op med 0,5 l/ha Bell, hvis det skønnes nødvendigt fra midten af juni, for at beskytte afgrøden mod især bladplet og sortrust. Denne sene svampebehandling har i forsøg givet flotte merudbytter. Start frøhøsten tidlig Høsten af græsfrø har højeste prioritet når afgrøden er klar. Det gælder om at få frøet i hus inden dryssespildet bliver for stort, så der startes ofte en til to dage for tidligt ved en vandprocent mellem 20 og 30 og altid med to maskiner. Frøet lægges ind på planlager løbende, så tørringen kan påbegyndes få timer efter, at det første frø er høstet. Korrekt tørring fra start til slut er med til at sikre spireevnen og hente nogle ekstra kilo i normalkvalitet. Efterårsudlæg af alm. rajgræs Karl Ole er ikke bange for at prøve noget nyt. Sidste efterår blev en mark tilsået med hvede uden nogen form for jordbehandling. Marken blev sprøjtet med Roundup før såning og sået sidst i september med en direkte såmaskine med skiveskær. Nu står der en ganske fornuftig hvedemark uden ukrudt i bunden. Er denne metode mulig at praktisere efter høst af ærter eller vinterraps, hvis alm. rajgræs skal lægges ud i renbestand? spørger Karl Ole. Umiddelbart er det en udlægsmetode, der har visse fordele. Mængden af ukrudt og især mængden af græsukrudt burde være moderat, og hvis såtidspunktet ligger midt i august, vil der også være nogle kvælstofmæssige fordele efter en god forfrugt. Til gengæld vil der være nogle udfordringer med stub og halmrester fra dæksæden og angreb af snegle. Men udlægsmetoden skal da afprøves, mener både avlschefen og konsulenten, så mon ikke arealet af græsfrø stiger til høst 2012 på Svejstrup Østergård!
7 Opkøb af raps 7 Flere indtagningssteder til raps i 2011 Jens G. Larsen Rapstrader, Randers DLF-TRIFOLIUM vil fortsat via lave omkostninger og en omregning til standardkvalitet med basis i 98 pct. rent frø være en attraktiv handelspartner omkring opkøb af rapsfrø i Danmark. I denne sæson udvider vi antallet af indtagningssteder og opkobler lagrene til vores IT platform Vi har de seneste par år oplevet, at raps har været en interessant afgrøde i sædskiftet. Vi har både haft gode udbytter og samtidig en fornuftig pris på varen. Efteråret 2010 bød ikke på gunstigt vejr til etablering af vinterraps, hvilket i mange tilfælde betød sen såning i et vådt og ubekvemt såbed. En hård vinter og barfrost i foråret kombineret med et tørt forår har været hård ved mange rapsmarker. Desuden har glimmerbøsserne angrebet og skadet rapsmarkerne i en grad, vi ikke har oplevet før. I år har der været langt mellem de flotte ensartede og veludviklede gulblomstrede marker i maj. Vurderingen af årets høstareal på raps er vanskelig på grund af de mange ompløjninger. Forventningen til den kommende høst må være en ganske stor variation i udbytterne både på landsplan og på ejendomsniveau. Arealet som forventes at komme til høst i år ligger skønnet på ca hektar, hvilket er godt hektar mindre end høsten Selv om der er sået en del vårraps, er det stadigvæk kun et lille areal forventeligt ca ha. Kortet viser vores indtagningssteder for raps for høst Find adresser og kontaktoplysninger på under Avlerservice og Raps Figur 1: Udviklingen af rapsarealet i Danmark Ha Total rapsareal Vårraps Vinterraps Kilde: Danmarks Statistik og FERV Kilde: Danmarks Statistik og FERV Bedre geografisk dækning for levering af raps i høst Gennem de sidste år har vi udvidet antallet af indtagningssteder rundt om i landet. Vi har forsøgt at finde egnede lagre i de områder, hvor vores tilstedeværelse er blevet efterspurgt. I 2010 åbnede vi for indtagelse på endnu nogle nye lagre, og i år ser vi frem til at indtage raps på Korslund i Vendsyssel for første gang. Vi lejer os ind på eksisterende lagre eller større ejendomme med overkapacitet. Det giver synergi, da kapaciteten udnyttes optimalt, og vi kommer tættere på rapsavlerne. Bæredygtighed og sporbarhed I efteråret udsendte vi et skema omkring bæredygtighed, som vi bad alle vores rapsavlere udfylde. Baggrunden for dette tiltag skyldes, at EU pr. 1. januar 2011 har strammet reglerne for afgiftsfritagelse for biobrændstoffer. Rapshøsten i Europa bliver primært anvendt til fremstilling af biodiesel og uden afgiftsfritagelsen vil meget af den europæiske raps ikke kunne hverken sælges eller anvendes. Som led i opfølgningen har nogle rapsavlere til DLF-TRIFOLIUM her i foråret haft besøg af Scanola. Vi vil også i kommende sæson udsende skemaet, men arbejder på at kunne gøre det lidt mere smidigt fremadrettet. Konkurrencedygtige omkostninger og 98 pct. rent frø Vi har en klar målsætning om at have lave omkostninger i vores rapsforretning, og vi fokuserer til stadighed på at kunne tilbyde gode takster på vores behandlingsomkostninger. For nogle år siden valgte enkelte grovvarefirmaer at ændre afregningsmodel fra 98 til 100 pct. rent frø siden har langt de fleste firmaer valgt at følge trop. Modsat andre har vi valgt at holde fast i den oprindelige model. Det giver anledning til en god debat omkring dagens prisniveau på raps hos DLF-TRIFOLIUM kontra andre i markedet. Budskabet er væsentligt: DLF-TRIFOLIUM er altid 2 pct. bedre på omregningen til standardkvalitet end de firmaer, der afregner med 100 pct. rent frø. Kommende sæson Med bæredygtighedskravene i mente arbejder vi på samtidig at kunne løse opgaven både omkring hurtig vejeinformation til avlerne og sporbarhed fra avler via firma til forarbejdning. Forventningen er, at en del af lagrene vil være koblet op til vores IT platform til kommende sæson. Også i år vil vi gerne opfordre rapsavlerne til at medbringe leveringskort ved levering af raps på vores indtagningssteder.
8 Markedsorientering 8 Tyskland Europas største frømarked General Manager Hans-Joachim Buck, DLF-TRIFOLIUM GmbH, Hannover Tyskland er nok det mest interessante marked i EU, når man samlet betragter produktion og markedsføring af græs-og kløverfrø. Beliggende i hjertet af Europa, og omgivet af mange andre lande med en stor samhandel, er Tyskland det største og mest konkurrenceprægede marked for salg og markedsføring af græsblandinger DLF-TRIFOLIUM er en stor aktør på det tyske marked. Både når det gælder foder- eller plænegræs, i bulkmarkedet eller på kvalitetsmarkedet, de rene frøarter eller frøblandinger, er vi den største distributør for vores partnere på engrosniveauet. Vi er også et velkendt navn på detailmarkedet. Markedet for plæne- og fodergræsblandinger er på omkring tons årligt. Markedsstruktur med flere spillere Den tyske frøavl af græs og kløver har varieret alt efter markedssituationen fra ha i 2010 til ha i Gennemsnitsudbyttet ligger over årene på ca. 800 kg/ha, som er noget under det danske niveau, se figur 1. Frøavlen sker hovedsagelig via en håndfuld frøfirmaer, men der produceres også på royalty-basis af firmaer, der opererer på engrosniveau og fremstiller egne frøblandinger under eget brand. Dette segment omfatter både andelsfirmaer og familieejede virksomheder. DLF-TRIFOLIUM arbejder med alle disse græsfrøvirksomheder på engrosniveau med henblik på at afsætte vores danske og hollandske frøproduktion i deres blandinger, og derfra via detailleddet til landmanden. Vores sorter til foder- og plænebrug anbefales i hele Tyskland i de forskellige regioner fra nord til syd og under forskellige klimatiske forhold. DLF-TRIFOLIUM har den stærkeste portefølje af fodersorter lige fra det våde lavland til de kolde bjergregioner mod syd. Også vores plænesorter er højt rangeret på den officielle sortsliste for plænegræsser. Fodergræsmarkedet i god vækst Markedet for fodergræs, som afsættes primært i form af frøblandinger, har en størrelse på ca tons om året for hele Tyskland. Figur 1: Frøavl og frølager i Tyskland. Der forbruges årligt ca tons frø Ton Høst (t) Frølager pr. 30/6 (t) Anmeldt frøareal til høst (ha) Ha Prognose Tal for 2011 er prognose Geografisk kan vi opdele det tyske marked i fire regioner med hver deres egne regionale forsøg og anbefalinger. DLF-TRIFOLIUM afprøver således sorter i hver region for at kvalificere sig til sortslisten. De fire regioner er Nordvesttyskland, et mellembælte på tværs af Tyskland, de sydlige føderale stater samt den østlige del af Tyskland. Drevet af en større optimisme på finansmarkedet, de højere mælkepriser og ikke at forglemme de seneste to hårde vintre med masser af skader i græsmarkerne, er forbruget af fodergræsfrøblandinger steget kraftigt. Fremgangen har været fra ca. 10 pct. i Baden- Württemberg og Bayern til ca. 30 pct. i de nordlige regioner. I fin overensstemmelse med at lagerbeholdningerne af frø er reduceret, samtidigt med at frøproduktionen er faldet, har vi set prisstigninger for fodergræsblandinger, især inden for reparationsblandinger med alm. rajgræs. Schleswig- Rügen Holstein Mecklenburg Kyst Lüneburger Mecklenburg Heide Vorpommern Niedersachen Berlin & Sachen- Brandenburg Anhalt Nordrhein- Harzen Westfalen Thüringen Vogtland/ Hessen Erzgebirge Rheinland- Sachen Pfalz Mosel Saarland Bayern Baden Württemberg ForageMax et kvalitetskoncept DLF-TRIFOLIUM distribuerer hovedsagelig frø gennem vores engrospartnere, der både er andelsvirksomheder og private firmaer. Disse firmaer producerer deres egne officielt anbefalede frøblandinger under egne brands. Markedsandelen af højkvalitetsblandinger er stigende grundet strukturændringer hos mælkeproducenterne. Kvægbesætningerne bliver større, og værdien af at fodre med højkvalitetsfoder er stigende. Derfor har vi også besluttet at markeds-
9 9 føre ForageMax, som bidrager med særlige gode egenskaber i form af fremragende rusttolerance, med særlige anbefalinger til lavlandsområder, med højt sukker-indhold osv. Nye tiltag i form af nyere arter som rajsvingel og hybridrajgræs samt et højere indhold af kløver i disse blandinger har ført til, at vi har fået en rigtig god modtagelse og pænt stigende markedsandele via vores distributionspartner FarmSaat. En FarmSaat medarbejder med en sæk ForageMax til undersåning i majs Nye tiltag giver større markedsadgang Det næste tiltag bliver at lancere iseed-blandinger til det tyske marked. Forberedelserne er gjort, og processen er i gang med en lokal partner, som er forhandler af iseed coated rajsvingel. DLF-TRIFOLIUM er i gang med at indsamle gode erfaringer med forskellige typer af såmaskiner i den forbindelse. Dette skulle gerne føre til bredere implementering af iseed i den nærmeste fremtid. Sidste år havde vi succes med at lancere en ny serie af græsfrøblandinger til en tysk majs-forhandler. Forhandleren, AgaSaat, har nu fordoblet deres salg i det andet år. Kunder og rådgivere skal undervises For at skubbe udviklingen i retning af en bedre standard inden for græsfrøblandinger, inviterer DLF-TRIFOLIUM kunder og deres rådgivere til vores forædlingsstationer i Danmark og Holland. Vi afholder seminarer, hvor vores produktchefer uddanner kunder og rådgivere i nye trends, arter og sorter. Senest har vores produktchef præsenteret vores nyskabelser foran 300 landmænd til et landmandsmøde, som blev afholdt af de regionale landbrugsmyndigheder. Plænegræsmarkedet Det overordnede tyske marked for plænegræsblandinger er på ca tons. Dette kvantum dækker hele spektret af kvalitetsniveauer og alle distributionskanaler. Lige fra de billigste blandinger, der sælges via gør-det-selv-markeder og specialforretninger, over ordinære blandinger via discountforretninger, til de bedste kvalitetsblandinger som forhandles af mærkevareleverandører i havecentre og gennem landskabsarkitekter. DLF-TRIFOLIUM er involveret i alle disse salgskanaler i et betydeligt omfang. Vi sælger frø på engrosniveau i rene sorter, som frøblandinger i storsække, eller som frøblandinger i småposer eller kartoner. Vi har på det tyske marked oplevet, at købelysten hos private forbrugere har været ret stabil gennem årene, også selv i krisetider. Markedet har større udsving på det professionelle marked, blandt rullegræsproducenter, entreprenører og kommuner, som er mere konjunkturafhængige. Discountkæder erobrer markedsandele En stor del af hobbymarkedet er dækket ind af discountforretninger som Aldi, Lidl, Netto og Penny. De seneste par år har de vundet markedsandele med gode plænegræsblandinger, fortrinsvis i 2 kilo kartoner, der udbydes i foråret og efteråret i en begrænset periode. Disse tilbud har et gunstigt forhold mellem pris og kvalitet i markedet, sammenlignet med højkvalitetsprodukter som mærkevarerne LORETTA, COMPO og KIEPENKERL, men også i forhold til lavkvalitetsprodukter som BERLINER TIERGARTEN og SPORT- UND SPIELRASEN. Vores styrke er stærk forædling og enestående service iseed åbner nye døre De seneste tre år har DLF-TRIFOLIUM solgt iseed-blandinger gennem vores partner Dehner til Lidl (DUPLA-Rasen) med et stigende antal pakker år efter år. Første gang i år er iseed blevet lanceret i byggemarkedskæden HORNBACH (RasenMax). Det har ført til en masse opmærksomhed på markedet og flere henvendelser om iseed. Vores TURFLINE-brand er placeret i dagligvarebutikker af KAUFLAND, som er en stor fødevarekæde. Vores storkunder og partnere er virksomheder som COMPO, PARK, DEHNER, WOLF m.fl. Topsorter og kvalitet til den professionelle sektor Ikke mindst på det professionelle plænegræsmarked er DLF-TRIFOLIUM en vigtig partner for alle de virksomheder, der betjener rullegræsproducenter, golfbaner, havearkitekter og kommuner. Vores topsorter og kvalitetsblandinger er værdsat og anerkendt af dette segment. Det mørkegrønne, skudtætte og slidtolerante sortsmateriale har en fremragende god kvalitet med hensyn til renhed, spireevne og sund vækst. Dette materiale bruges af alle de specialiserede plænegræsvirksomheder som JULIWA-HESA, PROSEMENTIS og OPTIMAX. Produktchef Holger Lürmann til landmandsmøde i Niedersachsen DLF-TRIFOLIUMs styrke er kombinationen af en stærk forædling, som giver innovation og nye produkter samt en enestående god service inden for produktion, forsendelse og emballering. Det betyder, at den tyske forretning vokser hurtigere end markedet.
10 Tema: Udbytter og dækningsbidrag for høst Analyse af dækningsbidrag Anders Mondrup Avlsdirektør, Roskilde Græsser og kløver har givet pæne økonomiske udbytter i forhold til konkurrerende afgrøder. Der har været stigende priser på frø, men især har der været en kraftig stigning på korn og rapsafgrøder. For de fleste arter, bortset fra strandsvingel og hundegræs, ligger DB1 på niveau med det foregående fem år Dækningsbidragene vist på denne side er beregnet ud fra følgende data: Udbytte normalkvalitet: Den oprensede renvare i kg/ha omregnet til normalkvalitet jævnfør de kontraktlige betingelser. Bruttoudbytte: Den samlede bruttoafregning. Bemærk at der i tallene er medtaget den udbetalte lagerleje, hvor det samlede udbetalte beløb pr. art er fordelt på alle dyrkede hektar. Stykomkostninger: De beregnede omkostninger til udsæd, kemi- kalier, evt. tørring, rensning, analyser, certificering, rentekrav mm. Rentekravet udligner normalt de senere betalingsterminer i kløver- og græsfrø i forhold til kornafgrøder. DB 1: Afgrødens økonomiske afkast før maskinomkostninger mm. Disse medtages ikke, da de vurderes at variere meget mellem de enkelte ejendomme. Udbytter og priser på korn, ærter og raps er taget fra Oversigt over Landsforsøgene 2010, og afgrødekalkuler fra DLSyd DB1 i faldende orden for 2010 DB DB *) Der er ikke medtaget udgift til bistader **) inkl. bonus kr./ha Alm. rapgræs Hvidkløver Engrapgræs Vinterhvede 3) Alm. rajgræs Gns. kl. græs Vinterraps Rødsvingel Maltbyg Bakkesvingel Vinterhvede 2) Markært, udsæd Strandsvingel Hundegræs 1) Byg på god kornjord (gns. høst 2010 i DK = kg/ha) 2) Vinterhvede gns. udbytte i DK 3) Vinterhvede på god kornjord Priser: Ærter: 1,95 kr./kg Raps: 2,85 kr./kg Byg: 1,33 kr./kg Hvede: 1,23 kr./kg Dækningsbidrag 1 beregnet på frøhøsten 2010 og gennemsnit høst Høst 2010 DB1 gns Udbytte Bruttoudbyttkostnin- Stykom- Relativt Relativt normalkvalitet DB1 m. vinter ** ** m. vinter- Art kr./ha ger kr./ha kr./ha hvede 100 kr./ha kr./ha kr./ha kr./ha kr./ha kr./ha hvede 100 Rødkløver Hvidkløver *) Timote Alm. rajgræs Ital. rajgræs Hybridrajgræs Strandsvingel Hundegræs Engsvingel Rødsvingel Alm. rapgræs Engrapgræs Bakkesvingel Gns. kl. og græs Markært, udsæd Vinterraps Maltbyg 1) Vinterhvede 2) Vinterhvede 3)
11 11 Høje udbytter høstet under gode høstforhold Høst 2010 er nu opgjort i mængder og kvaliteter, og vi kan se tilbage på en høst, der gav totalt 10 pct. over normal. De fleste afgrøder klarede sig rigtig godt bortset fra engrapgræs, rødkløver og ital. rajgræs, der ligger lidt under gennemsnit. Rødsvingel og hvidkløver satte ny udbytterekord Frøafgrøderne fik en tør start i efteråret 2009, og det bremsede udviklingen i udlægsmarkerne. Vinteren blev meget kold, men heldigvis også snerig. Barfrostskader blev undgået, og der var kun begrænset angreb af sneskimmel. Foråret var sent og relativt koldt, og grundlaget for den gode høst blev skabt i maj og juni måned med gode og tørre vækst- og bestøvningsforhold. På et tidspunkt så det ud til, at vi skulle have en sen høst, men afgrøderne indhentede meget i disse to måneder, og høsttidspunktet endte med at komme næsten til normal tid. Der var gode høstforhold i juli og den første uge af august, så langt det meste af høsten kom godt i hus. Kun en mindre del af den sildige rajgræs, den sidste hvidkløver og rødkløveren blev hæmmet af det dårlige høstvejr i resten af august måned. Topudbytter i hvidkløver og rødsvingel Høstresultatet blev rigtig flot for de fleste arter og kom samlet til at ligge på kg/ha, som svarer til et relativt indeks på 110 i forhold til de sidste fem års udbytter. De to topscorere er hvidkløver med et rekordudbytte på 656 kg/ha og rødsvingel med et udbytte på kg/ha sidste med 5 kg mere pr. hektar end rekordudbyttet i Glædeligt er det også, at alm. rajgræs er kommet i hus med gode udbytter på kg/ha i gennemsnit, som er indeks 110 i forhold til de sidste fem års udbytter. Det er meget positivt set i forhold til nogle år med relativt lave udbytter. Tabel 1. Udbytter og rensesvind for høst 2010 i kg/ha sammenlignet med 5 års gennemsnit Udbytte Udbytte Rensesvinsvind Rense- Renvare 2010 i gns forhold til 2010, , Art Kg/ha , gns. pct. pct. Rødkløver Hvidkløver Alm. rajgræs Hybrid rajgræs Ital. rajgræs Rajsvingel Rødsvingel Bakkesvingel* Engsvingel Strandsvingel Hundegræs Engrapgræs Alm. rapgræs Total græs og kløver *) Bemærk at stivbladet svingel har skiftet navn til bakkesvingel Rødsvingel satte ny udbytterekord i Her er høsten i gang den 23. juli på Krenkerup ved Sakskøbing med en 40 fods MacDon skærebord For engrapgræs var der pæne udbytter, men udbyttet blev trukket noget ned af 1. årsmarkernes dårlige udvikling i efteråret med efterfølgende manglende stængeldannelse. Høje udbytter giver lavt rensesvind Rensesvindet for høst 2010 ligger generelt lavt, i gennemsnit to pct. under det normale niveau, og det har god sammenhæng med de høje udbytter. En god frøudvikling og et højt frøudbytte giver en nemmere høst og en råvare, der indeholder færre tomme frø, skaller og andet affald. Sådan en råvare er nemmere at rense på vores rensemaskiner, og resultatet er dermed også en mindre frarensning. Bemærk f.eks. hvidkløver, rødsvingel, hundegræs og strandsvingel, hvor rensesvindet er 3-6 pct. under det normale. Høstudbyttet blev rigtig flot i de fleste arter Lidt svingende kvaliteter I alm. rajgræs har vi 87 pct. af avlen fri for kvik. Det er 5-8 pct. under det niveau, vi har befundet os på de seneste 3 år, så i denne art har kvaliteten skuffet noget. Vi kan til gengæld glæde os over, at hele 94 pct. af rødsvingelmængden er fri for kvik og grove græsser, og det har ligget på et højt og stabilt niveau over de sidste mange år. Også i engrapgræs kan vi glæde os over en god kvalitet. Her er det lykkedes at bekæmpe fremmede græsser så godt, at hele 61 pct. af mængden ligger i den bedste afregningskategori med et indhold på 0-0,1 pct. enårig og alm. rapgræs. Det er den bedste kvalitet, vi har set de seneste seks år, så her er virkelig en fremgang, der rykker.
12 Efterafgrøder til Optimer dit valg af efterafrøde Ole Grønbæk Produktchef, Dyrup Kravene om anvendelse af efterafgrøder er en mulighed for at fastholde kvælstof samtidig med at efterafgrøderne kan have en gavnlig effekt på jordstrukturen og sædskiftet. Nye forsøg viser, at sorter fra DLF-TRIFOLIUM er hurtige og effektive til N-opsamling For frøavlere er det oplagt at lade en frømark, hvor der ikke skal høstes næste år, ligge til efter den 20. oktober. I sædskifter med vårsæd er udlæg af sildig alm. rajgræs eller rødsvingel i vårbyg en sikker metode. På arealer med meget nedbør om vinteren (store dele af Jylland) skal efterafgrøden have sikker overvintring her er græs derfor også det sikre valg. I områder med mindre vinternedbør og/eller stor andel af vintersæd, er de korsblomstrede afgrøder det bedste valg. Sennep er hurtigere i udvikling end olieræddike og kan derfor bedre nå at udvikle sig ved forholdsvis sen såning. Til gengæld har olieræddike ved rettidig såning den største optagelse af kvælstof, og den tåler lidt mere frost. I sædskifter med raps er sennep udelukket, da den opformerer kålbrok. ARENA og VALIANT bedst i forsøg I 2010 var der for første gang forsøg med sorter af olieræddike og gul sennep til efterafgrøde, hvor opsamlingen af kvælstof blev målt. Forsøgene viste blandt andet: Tidlig såning er vigtig. Der er betydelig større optagelse af kvælstof ved såning før høst sammenlignet med såning efter høst når etableringen lykkes godt. Gul sennep og olieræddike opsamler ca. samme mængde kvælstof, men gul sennep er hurtigst i starten. Olieræddike ARENA har den største optagelse af kvælstof i de overjordiske plantedele blandt alle sorter over 80 kg N/ha ved såning før høst. ARENA reducerer N-min i jorden fra 58 til 15 kg/ha, målt midt i november det er også det højest opnåede i forsøget. Gul sennep BRACO og VALIANT er meget effektive opsamlere af kvælstof ca kg N/ha ved såning før høst. Efterafgrøde, sået før høst Hkg Tørstof/ ha*, 1/11 N-optagelse, kg/ ha*, 1/11 N-min, cm, 15/11 Hkg Tørstof/ ha*, 2/11 N-optagelse, kg/ ha*, 2/11 N-min, cm, 5/11 Arena 34, , Defender 20, , Siletina 31, , Gns. Olieæddike (min./max.) 22 (16-34) 57 (40-83) 19 (15-34) 14 (9-18) 45 (31-60) 18 (12-22) Braco 27, , Valiant , Gns. Gul sennep (min./max.) 27 (22-31) 63 (49-69) Efterafgrøde, sået efter høst 19 (17-20) 16 (11-20) 42 (33-51) *Overjordiske plantedele Forsøg med sorter af olieræddike (17 sorter) og gul sennep ( 7 sorter) som efterafgrøde, Såning i vinterbyg hhv. 16. juli (før høst) og 6. august (efter høst, med harvning og tromling). Vinterbyggen er høstet 27. juli. Videncenter for Landbrug (16-24) Mellemafgrøde med olieræddike pløjes forud for hvede den 25. september Mellemafgrøder med turbovækst I stedet for efterafgrøder kan der etableres mellemafgrøder typisk mellem to vintersædsafgrøder. Her anvendes olieræddike eller gul sennep, som sås i kornet før høst senest 20. juli og som tidligst må pløjes/fjernes igen den 20. september, hvorefter der sås vintersæd. Her er hurtig vækst nødvendigt, så derfor er sortsvalget vigtigt. I forsøgene fra 2010 havde olieræddike ARENA den højeste optagelse af kvælstof 50 kg N/ha mens gul sennep lå på samme niveau eller lidt under. Mellemafgrøden var i forsøget sået 16. juli og N-optagelsen målt den 20. september altså en vækstperiode på ca. 2 måneder, men med ca. samme N-optagelse, som der blev opnået med en efterafgrøde sået først i august. Sorter, oversigt Resistens mod roecystenematoder BCA-Niveau Udvikling efter såning* Tilbøjelighed til blomstring* Plantehøjde* Tusindkornsvægt, gram Olieræddike Arena Ja, niveau Radical Ja, niveau Defender ** Ja, niveau Siletina Nej Gul sennep Valiant Nej Braco Ja, niveau * 9 = hurtig udvikling efter såning, høj tendens til blomsting, sen blomstring, stor plantehøjde, højt udbytte ** Defender er desuden resistent overfor andre nematoder, bl.a. i kartofler Etableringen er afgørende Den mest sikre etablering af efterafgrøder sker ved såning i et godt såbed først i august efter en tidligt høstet afgrøde. I praksis er det sjældent en mulighed, og mange har derfor forholdsvis gode erfaringer med spredning i korn ca. 2 uger før forventet høst. Hvis der er fugtighed i bunden af marken vil såvel sennep som ræddike spire og være klar efter høst af korn, hvor halmen skal fjernes hurtigst muligt.
13 2.års avl af alm. rajgræs Sådan kan rajgræs genhøstes i 2012 Af Erling Christoffersen Avlschef Vestdanmark 13 Kombinationen af gode prisudsigter for alm. rajgræs samt stort behov for frømarker til høst 2012 gør det aktuelt at vurdere, om det er muligt at udvide vores produktion ved at øge arealet med 2. års marker Mange undersøgelser og praktiske erfaringer viste, at snitning af halm frigiver kvælstof, som afgrøden kan få glæde af. Det kræver dog en rigtig god snitning og fordeling af halmen, hvis det skal lykkes. På billedet ses gdr. Anders Spanggård sammen med frøavlskonsulent Kristian Christophersen i en 2. års Calibra. Marken er harvet to gange i efteråret 2010 med en spaderulleharve og efterfølgende afgræsset med får. Anders Spanggård dyrker ca. 50 ha med alm. rajgræs, fordelt ligeligt mellem udlæg i renbestand og 2. års marker. Det er lykkedes at få øget arealet med udlæg i vårbyg i dette forår, og vi har også p.t. tegnet et pænt stort areal med alm. rajgræs til såning i august måned i renbestand. Markedet efterspørger imidlertid endnu mere alm. rajgræs, så hvordan kan vi skaffe det? Vi har gennem vores ProduktionsDATA påvist, at udbyttet i 2. års marker, der oprindeligt er udlagt i vårbyg, er 19 pct. lavere end udbyttet i 1. års markerne. Tilsvarende er udbyttet kun 4 pct. lavere i 2. års marker, der oprindeligt er sået i renbestand. Desuden kan vi se, at 2. års høst lykkes bedst i de tetraploide sorter. Der er altså en mulighed for at dyrke 2. års marker med godt resultat, specielt på de arealer, der oprindeligt er udlagt i renbestand. Man skal dog være klar over, at gode udbytter i 2. års marker ikke kommer af sig selv, men kun ved en målrettet indsats. Afbrænding af halm eller slet forud for 2. års frøavl Problemet i 2. års marker er ofte, er at de bliver for tætte, og at de ikke er nemme at få i vækst om foråret. Det er derfor som i andre frøarter godt at afbrænde marken efter 1. års høst. Problemet er blot, at det kan være svært at afbrænde rajgræs på grund af den meget genvækst. Alternativt kan man gøde marken op og tage et slet ca. 1. oktober. Det er en udmærket metode, som vi har mange gode erfaringer med. Fordelen er, at man på denne måde kan få tildelt en ekstra kvælstofnorm på ca. 107 kg N pr. ha til slettet, hvis frøafgrøden er høstet før 1. august. Der anvendes kg/ha N til slettet, og resten tildeles efter slettet for at få gang i afgrøden igen. Det er vigtigt, at rajgræsset har en god næringsstofbalance og en tilpas højde, inden vinteren sætter ind, ellers kan der ske udvintring. Salling metoden udtynding med harve Udtynding og fornyelse af plantebestanden kan også ske ved harvning af rajgræsmarken om efteråret efter 1. års høst, og i Salling området har flere avlere gode erfaringer med denne metode. Kristian Christophersen, som er vores lokale frøavlskonsulent i det nordvestjyske, forklarer her metoden trin for trin. Ved høst snittes halmen, og der afpudses straks helt i bund. Der harves to gange i september med 8-10 dages mellemrum i tørt vejr med en spaderulleharve. Kør lidt på skrå af såretningen ved begge harvninger. Man skal blive ved med at harve, til man næsten bliver helt flov og marken er sort, siger han og fortsætter: Det er vigtigt at planterne bliver provokeret til at danne nye rødder, så der sker en foryngelse af plantebestanden. Samtidig vil nogle planter, specielt spildfrøplanter forsvinde, så der også sker en udtynding. En ekstra fordel er, at der ved harvning sker en mineralisering af kvælstof, så der bliver lidt ekstra kvælstof til planterne, fortæller Kristian. Spaderulleharven er god til formålet, men også andre harver, f. eks. S-tandsharve, Dynadrive og Väderstad kan anvendes. Det vigtigste er, at der sker en udtynding af bestanden. Når der om efteråret igen er ved at være grønt på marken, praktiserer flere afgræsning med får, hvilket giver planterne en fornuftig størrelse, når vinteren sætter ind. Om foråret gødes normalt og marken kan evt. tromles tidligt, så marken jævnes og evt. sten fjernes. Tromling tidligt forår af mekanisk udtyndet mark Samme mark tre uger senere
14 Høsten Information fra høstafdelingen Bjarne Sørensen Avlsadministrator, Roskilde Høsten er hvert år en spændende periode, hvor frømarkens med- og modgang bliver udtrykt i udbytte og kvalitet. Men i denne fase kræves også agtpågivenhed og kvalitetssikring i form af korrekt tørring, fraskæring af forurenede pletter i marken mm. for at sikre det bedste økonomiske resultat Undlad at høste helt ind mod markkanten, hvis den som her er forurenet med græsukrudt fra vejrabatten Oplagring af avl Cirka 70 pct. af årets produktion skal oplagres hos avlerne mod betaling af lagerleje. En del har allerede indgået aftale om oplagring med deres konsulent, men vi har stadig brug for flere aftaler. Så har du muligheden, og har du endnu ikke indgået en aftale om lagerleje, vil vi gerne opfordre til det. Levering af din frøavl Alle avlere vil i den første uge af juli modtage et antal leveringskort på hvert frøareal. Der er på kortene printet, hvilken afdeling der skal modtage avlen. Leveringstidspunkt skal aftales med modtageafdelingen. Med hver råvarelevering skal der følge et leveringskort. Der er endvidere vedlagt en beskrivelse af procedurerne i forbindelse med transport og levering af frøet. Levering kan ikke forventes at kunne ske fra dag til dag. Åbningstider for indvejning af raps oplyses på indtagningsstedet i høst ring venligst før levering. Værd at vide om frøtærskning og tørring Vi kan henvise til hæfterne Værd at vide om frøtærskning og Værd at vide om frøtørring, som kan findes på under Avlerservice/Tabeller, eller du kan rekvirere dem på dit regionskontor. Råvarerenhed, indhold af ukrudt samt spireevnen har meget stor indflydelse på markens økonomi. Brug din frøavlskonsulent, hvis du har behov for hjælp til indstilling af mejetærskeren eller har brug for gode råd om tørring. Normer for vandindhold Som udgangspunkt kan vi ikke modtage frø, som er utilstrækkeligt nedtørret. Vandprocenten i råvaren må ikke overstige normerne vist i tabel 1. Tørres græsfrø ikke korrekt efter høst, koster det dyrt. Afregningen reduceres proportionalt med reduktion af spireevne, desuden kan angreb af svampe eller mider forringe kvaliteten væsentligt. Det er unødvendigt og kan resultere i en lavere spireevne, der hurtigt kan koste et tab på pct. I værste fald kan frøet slet ikke afsættes. Firmaet debiterer typisk øre/kg, hvis frøet skal tørres. Tabel 1: Normer for vandprocent i råvare Frøart Over denne vand pct. tørres råvaren Kløverfrø 12,0 Græsfrø leveret i høst 12,0 Græsfrø leveret efter lagerleje 13,0 Raps 9,0 Gul sennep 9,0 Olieræddike 9,0 Vikke 16,0 Ærter 16,0 Hestebønner 16,0 Lupiner 16,0 Bemærk at tørregrænse for græsfrø leveret i høst er 12 pct. Det skyldes, at frøet optager fugt senere Kontrol af vandindhold På alle afdelinger er der udstyr til en hurtig vandbestemmelse. Send eller aflever en prøve inden levering, hvis der er tvivl om, at normerne er overholdt. For partier, der ligger oplagret på bedriften, bør vandindholdet kontrolleres løbende, og umiddelbart inden levering. Prøverensning Frøavlskontrakten giver mulighed for at få foretaget en kontrolrensning og -analyse på et uvildigt og akkrediteret laboratorium. Hidtil har det været Plantedirektoratet, der har udført prøverensning med tilhørende renheds- og spireanalyse. Plantedirektoratet har dog pr. 1. maj lukket deres frøanalyselaboratorium. DLF-TRIFOLIUM har derfor valgt at benytte NAK i Holland der er en statslig instans med funktioner svarende meget til Plantedirektoratet. NAK har stor erfaring med prøverensning, da avlerne i Holland afregnes efter et prøverensningsresultat og ikke efter den fysiske oprensning. Taksten for en prøverensning med tilhørende renheds- og spireanalyse hos NAK ligger på kr.pr. indvejning. I frøavlskontrakten står, hvilke betingelser der skal være opfyldt, samt hvor stor en forskel der skal være i renseresultaterne for at afregning skal foretages efter prøverensningsresultatet. Separat levering og oprensning Såfremt der er råvare fra en del af frømarken, der skal indvejes og renses separat f.eks. pga. ukrudtsproblemer så meddel dette til modtageafdelingen ved levering. Det samme gælder, såfremt en del af den oplagrede avl skal renses separat, f.eks. ved mistanke om kvalitetsforskelle på lageret. Ved basisfrøavl er der ofte behov for at holde en del af avlen separat, for at sikre kvaliteten. Ukrudtsgræsser findes ofte i den yderste markkant, hvorfor man bør undlade at høste den yderste halve meter med.
15 Nyheder 15 Europamesterskaberne i fodbold for U21 spilles på dansk græs Når EM turneringen starter den 11. juni, vil græstæppet på de fire fodboldstadions være trimmet og klar de mange kampe. Som verdens største frøeksporterende nation er det naturligt, at græsfrøene til mesterskaberne både er produceret og leveret af de danske frøavlere. Prodana, som har en førerposition i den professionelle grønne sektor, er græsleverandør til størstedelen af de danske superligastadions, herunder de fire stadions i Viborg, Herning, Aalborg og Aarhus, hvor EM turneringen foregår. Vores superligabane bliver eftersået 6-7 gange i løbet af sæsonen, så forbruget af frø ligger i omegnen af 1 ton, fortæller Anders Nielsen fra MCH Arena i Herning, som til daglig er hjemmebane for FC Midtjylland. Den seneste eftersåning blev foretaget i starten af maj to Masterline blandinger fra Prodana, så græsset ser helt perfekt ud, fortæller Anders Nielsen. Herning lægger græs til kampene mellem Spanien, England og Ukraine i grundspillet og semifinalen den 22.juni. Herning Stadium er klar til at modtage nogle af Europas bedste U21 landshold Nyt om Navne Ny konsulent i Nordvestsjælland: Kristian Juranich er tiltrådt som frøavlskonsulent fra 1. juni Han afløser Hans Madsen, som går på pension. Geografisk vil Kristian komme til at arbejde i det nordvestlige område af Sjælland. Kristians baggrund er en agrarøkonomuddannelse fra Næsgaard Agerbrugsskole, og herefter 16 års erfaring som landbrugsdriftsleder på forskellige godser fortrinsvis på Sjælland. Kristian har altid haft speciel stor interesse for frø, og han har igennem årene dyrket de fleste typer frø på de ejendomme, han har været ansat på. Kristian har med sin joberfaring en rigtig god baggrund, og vi ønsker ham held og lykke med jobbet som frøavlskonsulent. PENSION: Peter Bay og Hans Madsen stopper efter en stor indsats i DLF-TRIFOLIUM Frøavlskonsulent Peter Bay har valgt at gå på pension med virkning fra den 1. maj efter 25 år i frøbranchen. Han blev ansat i DLF efter at have arbejdet for Næstved Landboforening i samme geografiske område og har således haft sin gang på flere landbrugsejendomme i over 40 år. Bay har altid været meget velanskrevet blandt sine avlere. Det fremgik senest ved hans afskedsreception, hvor rigtig mange avlere var mødt frem. De var med til at give Bay en mindeværdig dag som afslutningen på et 50 årigt arbejdsliv i landbrugets tjeneste. Kollegerne har altid draget stor nytte af Bays enorme erfaring og eminente hukommelse. Hans loyalitet over for sit arbejde og de mennesker han har arbejdet sammen med har altid været i højsædet. Vi takker for den store indsats, der er ydet for DLF-TRIFOLIUM og ønsker samtidig Peter og hustruen Conny et godt otium, hvor vi er sikre på, at jeres store interesse for historien og naturen vil få en vigtig plads. Frøavlskonsulent Hans Madsen har valgt at gå på pension med virkning fra den 1. juni efter næsten 35 år i frøbranchen. Han har i hele perioden arbejdet som konsulent i det vestsjællandske, først for SN-Frø og senere for DLF- TRIFOLIUM, da SN-Frø blev opkøbt. Hans har således været manden bag udviklingen af DLF-TRIFOLIUMs avlerkreds i Vestsjælland, og mange dygtige frøavlere er kommet til. Hans har altid været velinformeret om den seneste viden inden for frøavl, og specielt har kemikalieområdet haft hans store interesse. Dette, sammen med et stort engagement i jobbet som frøavlskonsulent, er kommet avlerkredsen til gode. Hans har altid været en dejlig positiv kollega, der er gået foran med gejst, når nye opgaver har skullet løses. Vi takker for den store indsats, der er ydet for DLF-TRIFOLIUM og ønsker samtidig Hans og hustruen Soli et godt otium, hvor der kan blive lidt mere plads til at pleje de mange interesser, herunder familien i Frankrig. Jubil æer 25 år: 9. august 2011 Lagerarbejder Tommy Gustav Johansson, Benløse 40 år: 1. august 2011 Kontorassistent Birgit Hansen, Roskilde Runde fødselsdage 50 år: 13. august 2011 Laboratorietekniker Annette Pia Harpsøe, Store Heddinge
16 Udgiver adresseret Maskinel magasinpost Id-nr VISBY vinterraps Når landmænd vælger rigtigt Henrik Kreutzfeldt 4900 kg/ha* Dybvad, Horsens Peter Friderichsen 4750 kg/ha* Gammelgård, Søllested Kristen Sørensen 4210 kg/ha* Gudum, Lemvig EUROPAS STØRSTE SORT * Standardkvalitet høst 2010 DLF-TRIFOLIUM Tlf dlf@dlf.dk Afs.: DLF-TRIFOLUIM A/S, Ny Østergade 9, Postboks 59, 4000 Roskilde
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereB1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Læs mereNye afgrøder fra mark til stald?
Nye afgrøder fra mark til stald? Ved planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO Viborg Fodringsseminar VSP april 2014 Overvejelser ved optimering af afgrøde- og sædskiftevalg? Korn Byg og hvede det, vi
Læs mereHvad koster græsukrudt i råvaren? Avlschef Birthe Kjærsgaard DLF-TRIFOLIUM A/S
Hvad koster græsukrudt i råvaren? Avlschef Birthe Kjærsgaard DLF-TRIFOLIUM A/S Indhold af fremmed frø % Udviklingen af indholdet af fremmedfrø i frøanalyser, gennemsnit af alle prøver 1 0,9 0,8 0,7 0,6
Læs mereNr. 8 - uge 32. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs. Foto: SEGES
Nr. 8 - uge 32 Foto: SEGES I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs GrovfoderNyt 5. Aug 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen (abc@centrovice.dk)
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner
Læs mereKHL 30 januar Hans Maegaard Hansen
KHL 30 januar 2019 Hans Maegaard Hansen Verdens produktionen af græsfrø USA 42% Canada 6% Europa 43% Australien 1% Argentina 4% New Zealand 4% 1.000 tons EU-data for græs- og kløverfrø 300 250 200 150
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg
Læs merePraktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder. Billigt og godt. Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening
Praktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder Billigt og godt Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening Ital Rajgræs udlagt i vårbyg Vælg det enkle hvor det kan lade sig gøre:
Læs mereØkologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler
Læs mereForenklet jordbearbejdning
Forenklet jordbearbejdning det økologiske bud på reduceret jordbearbejdning I økologisk jordbrug bruges ploven til at rydde op i ukrudtet, så man har en ren mark til den næste afgrøde. Læs her, hvordan
Læs mereDyrkningssikkerhed Hvis de klimatiske og jordbundsmæssige forhold tages i betragtning, er hundegræs en af de mest dyrkningssikre frøgræsser vi har.
Hundegræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hundegræs er en varig, hårdfør, tuedannende og tørkeresistent græsart, som tåler store mængder gylle både efterår og forår. Hundegræs udvikler
Læs mereEtablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk
Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11 Trods en lidt kølig weekend i vente, ser det alligevel ud til at vi har en tørvejrsperiode
Læs mereVårbyg, uden udlæg (foder)
Vårbyg, uden udlæg (foder) 7 Jordtype: JB 1&3 u. vanding Kerne, pris 4.kvartal 3800 kg 1,22 4636 1,00 3800-836 -18 Halm 2,5 tons 400 1000 400 1000 0 0 I alt 5636 4800 0 Udsæd 150 kg 2,45 368 2,60 390 22
Læs mereEfterafgrøder - praktiske erfaringer
Efterafgrøder - praktiske erfaringer v. Eva Tine Engelbreth Planteavslkonsulent Heden og Fjorden Emner Praktiske erfaringer med efter- og mellemafgrøder Hvilke efterafgrøder skal der vælges og hvor Hvordan
Læs mereHellere forebygge, end helbrede!
Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereTips og tricks til produktionsøkonomiske problemstillinger v. Søren (20 min) Tommelfingerregler: Krav til udbytte Maskinomkostninger Logistik
Tips og tricks til produktionsøkonomiske problemstillinger v. Søren (20 min) Tommelfingerregler: Krav til udbytte Maskinomkostninger Logistik Aktuelt DB 2 Emne Vårbyg Vårbyg, malt Vinterhvede Vinterraps
Læs mereHundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
Læs mereØkologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen
Økologisk planteproduktion ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen Økologisk Planteproduktion Proteinafgrøder og blandsæd Grøngødning og efterafgrøder Husdyrgødning til vår- og vintersæd
Læs mereFREMTIDENS JORDBEARBEJDNING. Maskinkonsulent Christian Rabølle
FREMTIDENS JORDBEARBEJDNING Maskinkonsulent Christian Rabølle FREMTIDENS JORDBEARBEJDNING Maskinstrategi CTF Faste kørespor Jordbehandling er IKKE religion det er et håndværk! Den pløjefrie kirke Den dygtige
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs merePLANTE-spor. Ved strategi- og virksomhedskonsulent Niels Reinhard Jensen og planterådgiver Jacob Møller
PLANTE-spor Ved strategi- og virksomhedskonsulent Niels Reinhard Jensen og planterådgiver Jacob Møller Resultat oversigt Tal i 1.000 kr. 2016 2017 Forskel Dækningsbidrag mark 1.075 1.354 279 Dækningsbidrag
Læs mereRelevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12 Side 1 af 9 Det er forår! YES!!! Endelig kan vi se frem til en periode med tørvejr
Læs mereEfterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Læs mereUkrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
Læs mereResultater fra spørgeundersøgelsen i Temprano alm rajgræs høst 2015
Resultater fra spørgeundersøgelsen i Temprano alm rajgræs høst 15 Udarbejdet af Niels Holmgaard, jordbrugsteknolog studerende, maj 16. Praktikant ved DSV Frø Danmark A/S. Hermed præsenteres resultaterne
Læs mereHESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering
HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter
Læs mereOptimering af nettoudbyttet
Optimering af nettoudbyttet Karl Martin Schelde Terpsminde Placering Vest for højderyggen Jordtype: Primært JB 1-3 (få arealer med JB 4-5) + en del humusrige arealer Præsentation af bedrift Overtaget efter
Læs mere3.000 kg/ha i alm. rajgræs hvordan når vi det? Ved avlschef Carsten H. Jørgensen DSV Frø Danmark A/S
3.000 kg/ha i alm. rajgræs hvordan når vi det? Ved avlschef Carsten H. Jørgensen DSV Frø Danmark A/S 3.000 kg/ha i alm. rajgræs hvordan når vi det? Potentiale 10.000 kg/ha Potentiale 10.000 kg/ha Udbytte
Læs mereFokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater
9. januar 2018 Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater Solvejg K. Mathiassen, Institut for Agroøkologi Jubilæumskonference for frøavlerforeningerne, januar 2018 Mål for ukrudtsbekæmpelse
Læs mereEfterafgrøder i praksis
Efterafgrøder i praksis Sådan anvender du efterafgrøder på lerjord Chefrådgiver Erik Sandal LMO Hvor marken bølged nys som guld med aks og vipper bolde, der ser man nu kun sorten muld og stubbene de golde
Læs mereDyrkningssikkerhed Hvis engsvingel placeres i områder med passende nedbør om foråret, må den betegnes som en rimelig sikker afgrøde.
Engsvingel Dyrkningsvejledning Jordbund Engsvingel bør avles på gode lermuldede jorde med en god vandforsyning. Endvidere vil lidt lave og noget humusholdige jorde være egnede til frøavl af engsvingel.
Læs mere72 metoder mod græsukrudt testes A-Z// ALLE METODER MOD GRÆSUKRUDT TESTES. Målet: er at finde den bedste kombination af behandlinger
Al henvendelse: Vesterbrogade 6 D 2, 1620 København V Tlf:33394700 MARK / NR. 2 / 2016 Jó napot fra Ungarn. Nr. 2 // December // 2016 Økonomi No Till 60 Overblik Kornvogne med tip SIDER MED ALT NYT OM
Læs merePlanteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Økonomikonsulent Jens Peter Kragh
Planteavl 2019 Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Økonomikonsulent Jens Peter Kragh Program Planteavl 2018 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder 2 Regnskabstal Produktionsomfang
Læs mereKend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen
Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Budskaber Priser på afgrøder, afgrødevalg, den nærmeste fremtid? Fremstillingspris er jeg konkurrencedygtigt? Hvor kan jeg sætte ind? Hvad kan
Læs mereFakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha
Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster
Læs merePRES PÅ SÆDSKIFTET & ØKONOMI
Planteavlen 2018 Planteavlschef Anders Smedemand Musse Kolding Herreds Landbrugsforening PRES PÅ SÆDSKIFTET & ØKONOMI Hvad gør vi? Er der afgrøder, der skal ud af bedriften? og afgrøder, der skal ind på
Læs mereKAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING?
KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING? Adm. direktør Truels Damsgaard, DLF-TRIFOLIUM A/S Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab Konference onsdag den 24. november
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...
Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til
Læs mereHvordan handler du? Disposition
Forbedring af handelstalentet Planteseminar 2007 Landbocentret Følle Konsulent S. Jacob Winther Nymand, Landscenter Planteproduktion Produktionsøkonomi 2007 Handelsevner Risikoafdækning Hvordan handler
Læs mereRødsvingel. Dyrkningsvejledning
Rødsvingel Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Rødsvingel er en varig græsart. Der findes kraftigt voksende sorter med lange underjordiske udløbere og mere finbladede sorter uden eller med
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereBakkesvingel. Dyrkningsvejledning
Bakkesvingel Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Bakkesvingel som tidligere hed stivbladet svingel er en tuedannende græs uden udløbere. Det er en meget hårdfør og nøjsom græsart. Den anvendes
Læs merePotentialet for økologisk planteavl
Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.
Læs mereGræsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
Græsmarken og grovfoder til får og geder Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Intet er så forskelligt som afgræsning: Med får Med geder Intet er så forskelligt som forholdene: Marginal jord Intensive
Læs mereBestilling vedrørende etablering af efterafgrøder
Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)
Læs mereHØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.
Webinar 4. december kl. 9.15 LANDSKONSULENT POUL HENNING PETERSEN HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Integreret plantebeskyttelse
Læs mereHundegræs til frø. Alm. rajgræs. Strandsvingel. Vinterraps
Spinat Fabriksroer 40 km fabrik Fabriksroer 100 km fabrik Engrapgræs Hvidkløver Rødsvingel Alm. rajgræs Strandsvingel Hundegræs til frø Vinterraps Markært, konsum/fremavl 1.års vinterhvede Maltbyg 1. års
Læs mereMuligheder og udfordringer i efter- og
Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Læs mereGræs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen
Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-
Læs mereStudietur til Frankrig 4-7 november 2017
Studietur til Frankrig 4-7 november 2017 Denne rapport beskriver min studietur til Frankrig fra 4-7. novmeber 2017. Turen var arrangeret af FRDK (Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark). I
Læs mereØkologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen
Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for
Læs mereGræsmarker til heste og ponyer
Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33 Så er der endelig fuld gang i høsten Heldigvis hører vi nu også om gode udbytter, især vårbyggen overrasker mange steder positivt. Der er stadig
Læs merevårbyg, vårhvede og havre uden udlæg ukrudt
forglemmigej haremad hejrenæb, bleg, fersken spergel, alm. Express ST/ Nuance WG MiniMet/Accurate 20 WG SweDane Contakt 0,3 tabl. 6 gr. 0,45 0,48 0,50 Obs! () anvendes gang pr. vækstår (3. aug-3. Der sprøjtes
Læs mereFRØMARKEN I DET TIDLIGE FORÅR V/ KENNETH SVENSSON
FRØMARKEN I DET TIDLIGE FORÅR V/ KENNETH SVENSSON Lidt om: Gødskning Situationen i marken Ukrudtsbehandling Græsser Tokimbladet Nye regler i udlægsmarker!!!! Svampebehandling i rødsvingel?? Gødskning:
Læs mereHØJERE KVÆLSTOFKVOTER Sådan blev den ekstra kvælstofkvote anvendt og udnyttet i Lars Skovgaard Larsen, Gefion,
HØJERE KVÆLSTOFKVOTER Sådan blev den ekstra kvælstofkvote anvendt og udnyttet i 2016 Lars Skovgaard Larsen, Gefion, lsl@gefion.dk Hvor store mængder er det vi arbejder med? 3 l gylle pr. m 2 = 30 t/ha
Læs mereGhita Cordsen Nielsen. Nye midler nye strategier. Jeg vil starte med svampebekæmpelse i hvede.
Ghita Cordsen Nielsen Nye midler nye strategier Jeg vil starte med svampebekæmpelse i hvede. Smittetrykket var stort, som vi ser her. I gennemsnit af godt 400 forsøg er der i 2002 opnået et bruttomerudbytte
Læs merePlanteavlsdagen d. 30. jan.
en d. 30. jan. Potentiale i frøavlen v/ Lars Albrecht Nogle af årets topscorer Kai Madsen, Slagelse Hvidkløver udb. 968 kg a 26,73 kr. = 25.881 kr./ha Gennemsnit de sidste 5 år = 745 kg/ha Søren Buss Andersen,
Læs mereStatus på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker
Agenda Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker Vintersæd, vinterraps og frøgræs Hvordan gøder vi bedst vårsæd? Hvor lang er vi med de målrettede efterafgrøder
Læs mereAfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 20 4. september 2013 Indhold Aktuelt i marken På trods af den tørre jord er rapsen de fleste steder spiret pænt frem, men der er marker, hvor fremspiringen afventer lidt mere jordfugt. Disse
Læs mereVandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N
Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereItal. rajgræs Hybrid rajgræs
Ital. rajgræs Hybrid rajgræs Dyrkningsvejledning Italiensk rajgræs og hybrid rajgræs Italiensk rajgræs er en tidlig og kraftigt voksende græsart. Den har lavere persistens og er mindre vinterfast end alm.
Læs mereDyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion
Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage
Læs mereTimothe til frøavl. Etablering
Side 1 af 5 Timothe til frøavl Timothe er en varig græsart, der indgår i varige græsmarksblandinger og i nogle blandinger til kortvarig benyttelse. Timothe er meget vinterfast og tåler fugtige jordbundsforhold.
Læs mereAgrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK
Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK PROGRAM Det arbejder jeg/vi med i SEGES? Hvad kan efterafgrøder? Såtidsforsøg efterafgrøder Eftervirkning
Læs mereEfterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?
Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,
Læs mereHvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO
Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO Vigtigste budskab Det er forholdene i jorden, og det du gør
Læs mereGenerelt om afgrødekalkuler Udbytteniveau Gødningsniveau Planteværn Ved økologi anvendes der ikke kemisk planteværn. Maskinomkostninger
4 Generelt om afgrødekalkuler Afgrødekalkulerne for planteavl omfatter de arealmæssigt mest udbredte afgrøder. De viste eksempler er ikke nødvendigvis repræsentative for landet som helhed. Afgrødekalkulerne
Læs mereKONTRAKTBETINGELSER. for avl af kløver- og græsfrø til DLF AmbA
Januar 2010 KONTRAKTBETINGELSER for avl af kløver- og græsfrø til DLF AmbA Alle bestemmelser vedrørende basisfrø samt gennemførelse og certificering af avlen er godkendt af Plantedirektoratet. DLF AmbA
Læs mereAfgrødekalkuler Planteavlskonsulent Kristian Arnold Bang Davidsen Telefon Mail:
Plantenyt nr. 1 den 11. januar 2017 - Afgrødekalkuler 2017 - Målrettede efterafgrøder - Økologiske roer - DLS og Gefion samler rådgivning. - Rapsworkshop Afgrødekalkuler 2017 Udsigt til stigende dækningsbidrag
Læs mereEfterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING
Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 2 Efterafgrøder Hvorfor? Fordi veletablerede efterafgrøder er i stand til at optage overskydende
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mereOptimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø
Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of
Læs mereBeregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.
18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i
Læs mereBåde og versus enten eller
PLØJNING ELLER PLØJEFRI? Sammenligning af udbytter, kapacitet og omkostninger Maskinkonsulent Christian Rabølle Både og versus enten eller Meget få, som kun pløjer eller kun pløjefri Flertallet pløjer,
Læs mereHvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug
Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvorfor dyrke hestebønner? God vekselafgrøder forfrugtsværdi Proteinkilde
Læs mere1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.
Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl
Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål
Læs mereØkologisk Optimeret Næringstofforsyning
Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import
Læs mereSådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe. Peter Hvid Djursland Landboforening
Sådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe Peter Hvid Djursland Landboforening Egehøjgård I/S 100 ha i omdrift Korn, rajgræs og raps Lerjord, mindre del jb 4 Forventet udbytte 2019: 48,31 hkg (5
Læs mereRug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion
Rug fra mark til mave Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Grisen Hvad ved vi om rug til foder?
Læs mereHjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11
Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System
Læs mereÅben forsøgsmark 21. juni 2017
Åben forsøgsmark 21. juni 2017 Oversigt over forsøg i forsøgsmarken Vinterhvedesorter Vinterbygsorter Vårbygsorter Høst af hestebønner Udsædsmængder i vinterhestebønner OBS-parceller vinterbygsorter OBS-parceller
Læs mereØkologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning
Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Alm. rajgræs er en tuegræs og en flerårig plante, som anvendes i blandinger til slæt og afgræsning. Alm. rajgræs er den mest anvendte
Læs merePlanteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen
Planteavl 2018 Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Program Planteavl 2017 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder Afgrødekalkuler 2018
Læs mereGødskning. Vækstregulering. Hvordan håndterer vi vintersæden i det tidlige forår 2019 Morten Knutsson
Hvordan håndterer vi vintersæden i det tidlige forår 2019 Morten Knutsson Gødskning - N-Status i marken lige nu - Efterafgrøder værdi - Gødskning -2019 Vækstregulering -Behov for behandling -Valg af midler
Læs mereAfgrødernes næringsstofforsyning
Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor
Læs mere1. OLIERÆDDIKE. FOTO: GHITA C. NIELSEN
DYRKNINGSVEJLEDNING EFTERAFGRØDER Marts 2018 Indhold Indledning Lovgivning Hvor og hvornår Arter af efterafgrøder Jordtype og vinternedbør Sædskifte Såtidspunkt og etablering Blandinger af efterafgrødearter
Læs mereSund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen!
Sund jord for et sundt liv Sæt fokus på bundlinjen! Torben Nielsen & Trine Leerskov Onsdag d. 2. november 2016 Producerede grise pr årsso Udvikling i svineproduktionen 32 30 28 26 24 22 20 2000 2001 2002
Læs mereSIKKER RAPSDYRKNING. Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen?
SIKKER RAPSDYRKNING Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen? v./ Planteavlskonsulent Emil Busk Andersen Eba@vkst.dk Direkte telefon 5484 0976 Mobil 51150887 Fokus Såtider og udbytte Høst og udbytte
Læs mereGrøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r
Grøn Viden U N I V E R S I T E T Etablering af efterafgrøder A A R H U S Elly Møller Hansen Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r 20 0 9 2 Markbrug nr. 331 Januar
Læs mereVandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N
Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen LRØ Arealrelaterede tiltag: Areal, ha Reduktion ton N * Randzoner 50.000 2.600 * Skovrejsning + øget natur
Læs mereFormler til brug i marken
HJ 10-001 Revideret den 12. december 2005 Formler til brug i marken Anlæg Afsætning af en vinkel 5 ved brug af målebånd 3 4 Såning Gødskning Udsædsmængde (kg pr. ha) = Kg næringsstof = Plantetal/m2 TKV
Læs mere