Alles in allem 2 Das Allerletzte. Tysk øvelsesgrammatik

Transkript

1

2 1 Alles in allem 2 Das Allerletzte Tysk øvelsesgrammatik

3 3 Lone Häckert og Birgit Lohse Alles in allem 2 Das Allerletzte Tysk øvelsesgrammatik Gyldendal

4 4 Alles in allem 2. Das Allerletzte Tysk øvelsesgrammatik Af Lone Häckert og Birgit Lohse Copyright Copenhagen 2009 by Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København 1. e-bogsudgave, 2011 Forlagsredaktion: Jens Bendtsen Grafisk tilrettelæggelse og sats: Zakrisson & Spoerl, Polytype ISBN Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug må kun ske efter aftale med forlag og forfatter. Alles in allem 2. Das Allerletzte bygger videre på basisgrammatikken Alles in allem. ISBN

5 Indhold 5 Forord I Syntaks og sætningsanalyse Kasusbøjede sætningsled a. Objektsprædikativer b. Middelbart tilknyttede prædikativer als eller wie? c. Appositioner d. Særlige objekter Dativ-verber Genitiv-verber bitten, fragen og antworten Præp-objekter på -tabellen Undtagelser Dansk præposition tysk direkte objekt Opgaver til kasusbøjede led Ikke-kasusbøjede led a. Ledsætninger og infinitivkonstruktioner b. Korrelatet es c. Korrelatet da(r) Andre måder Undtagelserne Opgaver til ikke-kasusbøjede led

6 6 3. Specielle kongruensforhold a. Subjekt eller subjektsprædikativ i pluralis b. und og oder c. Specielle pronominer d. Foreløbigt subjekt Opgaver til specielle kongruensforhold Komplekse substantiviske led a. Større sammenhængende sætningsled. Komplekse genetiver b. Præpositioner på dansk genitiv på tysk Opgaver til komplekse substantiviske led II Artikler Den bestemte artikel Regler for brug af bestemt artikel Den ubestemte artikel Substantivisk anvendelse Opgaver til artikler III Verber e-a verber Opgaver til e-a verber hat-verber Opgaver til hat-verber Modalverber Opgaver til modalverber

7 7 4. Passiv a. Falske passiver b. Hvorfor passiv? Opgaver til passiv Konjunktiv a. Konjunktivformerne Konjunktiv I og II würde-omskrivning b. Anvendelse af konjunktiv Konjunktiv I-formerne Konjunktiv II-formerne c. Indirekte tale Opgaver til konjunktiv IV Substantiver Pluralisformer Særlige substantivbøjninger a. N-bøjningen b. NS-bøjningen c. Substantivbøjning i forbindelse med mængde-, mål-, pris- og vægtangivelser Opgaver til substantiver V Adjektiver Typer af adjektiver a. Substantiverede adjektiver nichts og etwas b. Participialadjektiver Tyske specialiteter Opgaver til adjektiver

8 8 VI Pronominer Refleksive (tilbagevisende) pronominer Interrogative (spørgende) pronominer a. wer b. was c. welcher/was für ein(er) Relative (henførende) pronominer a. was b. wer Demonstrative (påpegende) pronominer a. der b. dieser, solcher c. derselbe, derjenige Opgaver til pronominer VII Ordstilling Jokerpladsen Lette led og tunge Membrum nicht Sætningsrammen Ekstraposition Umuligheder fra dansk til tysk a. Sætningskløvning b. Sætningsknuder c. at hvis, at når, at fordi Opgaver til ordstilling

9 9 VIII Stilistik og tekststrukturer Sproglig iscenesættelse på med festtøjet! Substantiveringer af infinitiver 0g ledsætninger Genitiv-vedhæftning (subjektiv og objektiv genitiv) Stilistisk niveau fra talesprog til skriftsprog Udnyttelse af jokerpladsen Hvilke kneb hvornår? IX Idiomatiske vendinger Faste udtryk Lebensweisheiten Holdninger og personlige statements X Retskrivning Stavning Bindestreger Orddeling ved linjeskift Stort begyndelsesbogstav

10 10 XI Kommatering Hovedsætninger Ledsætninger Andet a. Opremsning b. Modstillende konjunktioner c. Apposition d. Infinitiv XII Opsamlende oversættelser Die Manns Die Klimaänderungen Dresden Siemens ein deutscher Industriegigant Die Schweiz Herzlich Willkommen in Kopenhagen Bad Ischl Die Kirche XIII Gloseliste XIV Stikordsregister

11 Forord 11 Når man skriver en brugsgrammatik til fortsættersprogets A-niveau i gymnasial sammenhæng, er det altid Die Qual der Wahl. Kringelkrogene i den tyske grammatik er uendelige. Det ved enhver germanist. Og vi HAR truffet en lang række valg i vores pædagogiske tilrettelæggelse. Denne bog er baseret på og ment som en fortsættelse til Alles in allem, som gennemgår de basale grammatiske fænomener inden for tysk grammatik. Det grundlæggende princip for begge grammatikker er, at der er tale om minimalgrammatikker med øvelser. Vores ide er at præsentere eleverne for hovedreglerne og så til gengæld frivilligt afstå fra nogle af undtagelserne, særtilfældene eller det, man også kalder bollerne på suppen. Sådanne særlige regler fylder rigtig meget i en grammatik og efter vores erfaring er eleverne alligevel ikke i stand til at tilegne sig dem alle. Til gengæld håber vi, at eleverne efter arbejdet med vores bøger vil kunne slå op i dem, når det er nødvendigt, og at de samtidig sidder tilbage med oplevelsen af at have fået overblik over og styr på et stofområde. Så vores noget ambitiøse undertitel Das Allerletzte skal tages med et gran salt. Men det er det, der efter vores mening skal til, for at eleverne kan opfylde de faglige mål, der kræves på fortsættersprogets A-niveau. Ved at basere sprogindlæringen på Alles in allem og derefter på Alles in allem 2. Das Allerletzte oparbejder eleverne den nødvendige sikkerhed i morfologi og syntaks og får samtidig gennem arbejdet med eksempel- og øvelsesmaterialet understøttet etableringen af et varieret, nuanceret og ikke mindst tidssvarende ordforråd. Alles in allem 2. Das Allerletzte kan anvendes i undervisningen i umiddelbar forlængelse af Alles in allem, dvs. typisk fra ca. midten af 2.g. [Firkantede, grønne parenteser] henviser til relevante kapitler i Alles in allem. Udvalget af stof og den pædagogiske tilrettelæggelse er baseret på mange års erfaring inden for tyskundervisningen i gymnasiet og et godt kendskab til de krav, studenterne skal kunne honorere ved den afsluttende eksamen i tysk som fremmedsprog på A-niveau. Det er kendetegnende ved bogen, at den samler op på de grammatiske områder, der blev gennemgået i Alles in allem og fortsætter gennemgangen, hvor Alles in allem slap. Det betyder, at kapitlerne om de forskellige ordklasser skal opfattes som et supplement og en fuldstændiggørelse af de tilsvarende kapitler i Alles in

12 12 forord allem. Således f.eks. i pronomen-kapitlet, hvor der inden for de relative pronomener gennemgås de mere specielle forhold, som det ikke er nødvendigt at have kendskab til på de lavere niveauer. Alles in allem 2. Das Allerletzte er opbygget modulært, og hvert eneste kapitel afsluttes med opgaver, hvor eleverne kan træne det netop gennemgåede stof og sikre den faglige forankring. Kapitlerne inddrager naturligt stofområderne fra de tidligere kapitler, og dermed opbygges den sproglige kompetence gradvist hos eleverne. Samtidig præsenteres eleverne ikke for sproglige udfordringer, som de ikke har forudsætninger for at håndtere. Bogen er forsynet med en gloseliste, hvor eleverne kan finde de fleste af de ord, som de skal bruge i oversættelsesøvelserne. Vi forudsætter, at eleverne allerede besidder et sikkert og varieret ordforråd, svarende til det niveau, som understøttes i Alles in allem. I opgaveafsnittene henviser vi i firkantede parenteser til de kapitler, hvor stoffet gennemgås. Det er således let for både lærer og elev hurtigt at finde den øvelse, der passer til teorien. I bogens afsluttende kapitel er der en række opsamlende oversættelser, som bredt repeterer det faglige stof, der gennemgås i bogen, og som vil fungere fint som skriftlige hjemmeopgaver. Ved disse oversættelser er gloserne placeret umiddelbart efter oversættelsesteksten, for at eleverne først og fremmest kan koncentrere sig om de grammatiske udfordringer, da der er mange forskellige grammatiske problemer samlet på ét sted til forskel fra de tematisk orienterede opsamlende øvelser efter hvert kapitel. I modsætning til resten af øvelsesmaterialet er der ingen progression indbygget i dette kapitel. Det er vores håb og vurdering, at eleverne efter at have gennemarbejdet Alles in allem 2. Das Allerletzte vil kunne begå sig i den tysksprogede del af verden på et smukt og til en vis grad også formfuldendt hverdagstysk. Således ønsker vi med bogen at give vores bidrag til bevarelsen og styrkelsen af de fremmedsproglige kompetencer i Danmark. En særlig tak til vores fagkollega Jane Rosenkilde Jacobsen for et stort arbejde med gennemlæsning af manuskriptet. Lone Häckert og Birgit Lohse Birkerød, januar 2009

13 I Syntaks og sætningsanalyse Kasusbøjede sætningsled [AIA, kap. 1] De 6 almindelige sætningsled er følgende: Verballed Subjekt Direkte objekt Indirekte objekt ~ Adverbialled (herunder præpositionsforbindelser) Subjektsprædikativ Ovenstående sætningsled er bortset fra verballeddet og til dels også adverbial leddet oftest kasusmarkerede. I Alles in allem er disse led alle blevet gennemgået udførligt. Se nedenstående eksempler til illustration: Der Wind war kalt. Der Holzfäller hatte eine Axt. Der Jäger schenkte dem kleinen Rotkäppchen einen Stein. Jeden Morgen besuchte er sie. ~ Der weiße Stein lag auf dem Boden. ~ Er klopfte hart gegen das Fenster. ~ ~

14 14 I. syntaks og sætningsanalyse Ud over de nævnte sætningsled findes der følgende: a. Objektsprædikativer Et objektsprædikativ udvider beskrivelsen af objektet og markeres med et. Kasusmarkerede objektsprædikativer forekommer først og fremmest i forbindelse med verbet nennen (og det mere sjældent anvendte schelten). Et objektsprædikativ skal stå i AKKUSATIV. Die Tageszeitung nannte den Schauspieler den neuen Theaterkönig. Derudover kan nogle verber forbindes med et adjektiv som objektsprædikativ: Die Besucher der Ausstellung fanden die Gemälde hässlich. Seine Geschenke machten sie glücklich. In den Ferien strich sie die alten Gartenmöbel weiß. En logisk sammenhæng mellem objekt og objektsprædikativ kan vises ved en omskrivning, således at forbindelsen bliver den samme som mellem subjekt og subjektsprædikativ. Die Gemälde waren hässlich. Sie war glücklich. Die alten Gartenmöbel wurden weiß. b. Middelbart tilknyttede prædikativer Både subjekts- og objektsprædikativer kan tilknyttes ved hjælp af ALS subjektsprædikativer også ved hjælp af WIE. Disse kaldes middelbart tilknyttede prædikativer, fordi de ikke optræder umiddelbart sammen med subjektet hhv. objektet, men må bruge et middel for at få forbindelsen etableret. ALS- og WIE-forbindelserne optræder i samme kasus som det led, de lægger sig til. Subjektsprædikativer: Als berühmter Schriftsteller war er daran gewöhnt, von den Lesern angerufen zu werden. Wie die meisten Menschen brauchen auch Politiker manchmal einen freien Tag. Als Frau rate ich dir, den Mann zu vergessen.

15 I. syntaks og sætningsanalyse 15 Objektsprædikativer: Die Grünen betrachten die Sonnenenergie als eine umweltfreundliche Lösung. Den Fernseher fassen manche Eltern als ein gutes Kindermädchen auf. Die Ärzte sehen die Ultraschalluntersuchungen als einen Fortschritt an. Als meiner besten Freundin schenke ich dir mein schwarzes Abendkleid. Placering i sætningen Normalt står middelbart tilknyttede prædikativer inden for sætningsrammen, men meget lange og tunge prædikativer kan anbringes uden for rammen, det vil oftest sige i slutningen af sætningen. (Se også kapitel VII.) Das deutsche Filmpublikum hat jahrelang Tom Tykwer maßlos bewundert, als den interessantesten jüngeren Regisseur Deutschlands. ALS eller WIE som link til et subjektsprædikativ? ALS og WIE oversættes begge med som på dansk, men dækker to forskellige betydninger: ALS udtrykker en identitet, svarende til i egenskab af eller som værende, mens WIE betegner en lighed, svarende til ligesom eller som f.eks. Er lebte als König von Frankreich bis zu seinem Tod. (Han var konge) Er lebte wie ein König bis zu seinem Tod. (... men det var han ikke) Refleksive verber Ved refleksive verber skal det umiddelbart tilknyttede prædikativ stå i nominativ ligesom subjektet, det lægger sig til, selv om der er et refleksivt pronomen i akkusativ. (Se afsnit VI, 1.) Der Lottospieler fühlte sich als ein großer Glückspilz, als seine sieben Lottozahlen auf dem Bildschirm erschienen. c. Appositioner En apposition er en beskrivelse eller en udvidelse til et substantivisk sætningsled og står umiddelbart efter det ord, den beskriver, omrammet af kommaer. En apposition står på tysk altid i samme kasus som det ord, den refererer til.

16 16 I. syntaks og sætningsanalyse Angela Merkel, die deutsche Bundeskanzlerin, wohnt mit ihrem Mann in Berlin. Er gab dem Kind, einem kleinen Mädchen, ein Eis. Da traf er Alexander von Humboldt, den bekannten deutschen Naturwissenschaftler. Artsbetegnelser er en særlig form for appositioner, som forekommer i forbindelse med mængdeangivelser. Også for disse gælder det, at de skal bøjes i samme kasus som det ord, den lægger sig til. Zum Abschluss wurde ein Glas kalter Wein eingeschenkt. nominativ Der Notarzt trank eine Tasse schwarzen Kaffee, um nicht einzuschlafen. d. Særlige objekter akkusativ Dativ-verber En række meget almindelige verber konstrueres på tysk med ét objekt i dativ. Ved disse verber kan der aldrig samtidig optræde et objekt i akkusativ. Det drejer sig bl.a. om følgende 10 verber: begegnen (møde) danken (takke) drohen (true) folgen (følge) gelten (gælde) gratulieren (gratulere) helfen (hjælpe) imponieren (imponere) trauen/vertrauen (stole på) passen (passe) Dertil kommer de følgende verber, der alle har den syntaktiske finesse, at det grammatiske subjekt logisk set er objekt i konstruktionen, mens objektet i dativ er det logiske subjekt. fehlen (mangle/savne) gefallen (behage) gehören (tilhøre) gelingen (lykkes)

17 I. syntaks og sætningsanalyse 17 Du fehlst mir. Du mangler for mig. (= Jeg savner dig.) Das Buch gefällt mir. Bogen behager mig. (= Jeg kan lide bogen.) Die Tasche gehört dem Mann. Tasken tilhører manden. (= Manden ejer tasken.) Das Projekt gelingt der Firma. Projektet lykkes (= Firmaet har succes for firmaet. med projektet.) Genitiv-verber Ganske få verber forbindes med et objekt i genitiv og et personobjekt i akkusativ. Det drejer sig om verbet annehmen (tage (sig) af) samt de juridiske verber anklagen (anklage) beschuldigen (beskylde) verdächtigen (mistænke) Er nimmt sich des Kindes an. Das Gericht klagt ihn des Mordes an. Er wurde des Bankraubes beschuldigt/verdächtigt. bitten, fragen og antworten Ved disse 3 meget hyppige verber skal man være ekstra opmærksom, fordi de konstrueres med forskellige objekter: Den, man beder eller spørger om noget, sættes i akkusativ: Ich bitte dich um einen Gefallen. Der Lehrer fragt sie nie. Den, man svarer, sættes i dativ: Sie möchte aber dem Lehrer gern antworten. Præp-objekter Både på tysk og på dansk knytter en lang række verber en særlig slags objekt til sig ved hjælp af en fast præposition. Sådanne objekter kaldes præpositional objekter eller præp-objekter.

18 18 I. syntaks og sætningsanalyse For de fleste verbers vedkommende kan den danske præposition oversættes direkte fra dansk, og konstruktionerne bliver parallelle, f.eks.: regne med noget bede om noget opfordre til noget gå ud fra noget glæde sig over noget interessere sig for noget mit etwas (+D) rechnen um etwas (+A) bitten zu etwas (+D) auffordern von etwas (+D) ausgehen sich über etwas (+A) freuen sich für etwas (+A) interessieren Eigentlich hatte ich mit deiner Hilfe gerechnet. In Deutschland interessiert man sich sehr für die dänische Monarchie. En del tyske verber forbindes dog med nogle præpositioner, som man ikke umiddelbart kan oversætte direkte. De vanskeligste er dem, der modsvarer det danske på, der jo på tysk har 2 oplagte oversættelsesmuligheder: an, auf. På -tabellen an denken an (+A) (tænke på) glauben an (+A) (tro på) sich rächen an (+D) (hævne sig på) auf achten auf (+A) (passe på) antworten auf (+A) (svare på) bauen auf (+A) (bygge på) beruhen auf (+D) (bero på) bestehen auf (+D) (insistere på) hoffen auf (+A) (sætte sin lid til) schauen auf (+A) (kigge på) setzen auf (+A) (satse på) vertrauen auf (+A) (stole på) verzichten auf (+A) (give afkald på) warten auf (+A) (vente på) Som hovedregel oversættes det danske på ved præp-objekter med auf, så lær de 3 verber med an udenad!

19 I. syntaks og sætningsanalyse 19 Undtagelser De vigtigste undtagelser fra reglen om at oversætte den danske præposition direkte til tysk er følgende: fra flygte fra fl üchten vor (+D) i være interesseret i deltage i interessiert sein an (+D) teilnehmen an (+D) mod advare mod warnen vor (+D) om til berette om minde om fortælle om handle om henvise til skrive til glæde sig til vænne sig til berichten von (+D)/ über (+A) erinnern an (+A) erzählen von (+D)/ über (+A) handeln von (+D) hinweisen auf (+A) schreiben an (+A) sich freuen auf (+A) sich gewöhnen an (+A) Enkelte verber kan indgå forbindelse med flere forskellige præpositioner, hvorved der opstår forskellige betydningsnuancer, men grundlæggende følger de reglerne ovenfor. Sich freuen auf das Kind (glæde sig til barnet) Sich freuen über das Kind (glæde sig over barnet) An Kindern interessiert sein (være interesseret i børn) Sich für Kinder interessieren (interessere sig for børn) Dansk præposition tysk direkte objekt Der findes en række verber, der på dansk konstrueres med et præp-objekt, og som ved oversættelse til tysk modsvares af et direkte objekt: Hun gifter sig med en rig mand. Den syge kalder på lægen. Sie heiratet einen reichen Mann. Der Kranke ruft die Ärztin.

20 20 I. syntaks og sætningsanalyse Det drejer sig bl.a. om følgende verber: beantragen (ansøge om) erblicken (få øje på) grüssen (hilse på) heiraten (gifte sig med) rufen (kalde på) sprechen (tale med) Desuden følgende verber med forstavelsen an- : anfangen (begynde på) anfassen (røre ved) anhören (høre på) anlügen (lyve for) anrufen (ringe til) anschauen (se på) anschließen (slutte (sig) til) Opgaver til kasusbøjede led 1. [1.a] Direkte objekt, subjekts- og objektsprædikativer Afgør, om det efterstillede led er direkte objekt, subjekts- eller objektsprædikativ, og indsæt det i sætningen: 1. Das Geburtstagsgeschenk in dem Keller zu verstecken war ganz sicher. (der beste Vorschlag) 2. Wenn du mich weiterhin nennst, trete ich dich in den Arsch. (eine dumme Kuh) 3. Nach dem Auftritt in Bayreuth wurde er mit einem Schlag. (der neue Wagner-Star Deutschlands) 4. Er bleibt für immer und ewig. (mein bester Freund) 5. Die Literaturkritiker fanden am interessantesten. (sein letzter Roman) 6. Unter Kindern heißt der Großvater fast immer. (der Opa) 7. Das Sternzeichen Taurus nennt man auf Deutsch. (der Stier) 8. Statt das Pubertätskind zu schelten, sollte man ihm lieber beim Aufräumen helfen. (ein fauler Hund)

21 I. syntaks og sætningsanalyse Allmählich ist Lars geworden. (der Klassenbeste) 10. Die monatliche Fernsehshow Wetten dass... kann man mit Sicherheit nennen. (einer der größten Erfolge) 2. [1.b] Middelbart tilknyttede prædikativer Indsæt ordet i parentesen i den rigtige kasus: 1. Er bezeichnet ihn als. (ein groβer Schauspieler) 2. Wie trinkt Peter auch manchmal ein bisschen zu viel. (jeder Student) 3. Peter Müller betrachtete seine Frau als. (die beste Mutter der Welt) 4. Er lebt wie. (der König in Frankreich) 5. Als muss man schon Goethes Faust kennen. (gebildeter Mensch) 6. Der Sportlehrer fasste ihn als auf. (ein Schwächling) 7. Wie liebt sie auch mittags eine Tasse Suppe, wenn es kalt ist. (du und ich) 8. Im Ausland wird Emil Nolde als angesehen. (der bekannteste norddeutsche Maler) 9. Nach der Einnahme von den giftigen Pilzen benahm er sich wie. (ein Wilder) 10. Die Tochter stellte den netten jungen Mann als vor. (ihr neuer Freund) 3. [1.b] Middelbart tilknyttede prædikativer Oversæt følgende tekst til tysk: 1. Gennem de sidste år er Tysklands status som førende industristat i Europa ændret. 2. Opel- og VW-værkerne i Wolfsburg, der tidligere var kendt som stærke og solide virksomheder, har nu store, økonomiske problemer. 3. Udenlandske bilproducenter som f.eks. Mazda og Hyundai er farlige for det tyske bilmarked. 4. Arbejderne i den tyske bilindustri har kun ét valg, hvis de ikke vil ende som arbejdsløse specialister: de må arbejde mere og acceptere en lavere løn. 5. Den tyske forbundsregering ser problemet som den største trussel mod velfærdsstaten. 6. I udlandet opfatter man traditionelt Tyskland som en økonomisk stabiliseringsfaktor i Europa. 7. Som de fleste tyskere gør også mange andre europæere sig bekymringer om fremtiden. 8. Virkningen af det asiatiske industriboom rammer nemlig Europa som en løbeild. 9. På verdensmarkedet betragter man euroen som en stærk valuta. 10. Den tid er snart forbi, hvis Tyskland ikke genfinder sin rolle som europæisk lokomotiv og stabiliserer sin økonomi.

22 22 I. syntaks og sætningsanalyse 4. [1.d] Særlige objekter: dativ- og genitiv-verber samt bitten, fragen, antworten Oversæt følgende sætninger til tysk: 1. Politiet mistænker den nye ekspedient for tyveriet. 2. Betjentene truer ham med en hård straf. 3. Samtidig anklager de også kæresten for hæleri. 4. Hun har hjulpet sin ven med videresalget af varerne. 5. Hun har videresolgt 5 ipods, som selvfølgelig ikke tilhørte hende. 6. Butiksejeren manglede dem, da han kontrollerede hylderne. 7. Butiksejeren stolede på sin nye medarbejder og var meget skuffet. 8. Ekspedienten havde nemlig imponeret ham med sin flid! 9. Nu spørger han politiet, hvad han skal gøre. 10. Betjentene lover at tage sig af sagen. 5. [1.d] Præp-objekter Oversæt følgende sætninger til tysk: 1. Han regner med en stor arv fra sine forældre. 2. I brevet glæder bedsteforældrene sig over hans besøg. 3. Politiet beder om hjælp i denne sammenhæng. 4. Vi interesserer os ikke for spøgelseshistorier. 5. Forbundspræsidenten opfordrer til tålmodighed. 6. I bogen går forfatteren ud fra en forkert tese. 7. Til den kolde vinter har hun investeret i en varm frakke. 8. Hun kæmper stadig for ligeberettigelse. 9. Man kan undre sig over hans negative indstilling. 10. Denne creme giver dig en god beskyttelse mod allergi. 6. [1.d] Præp-objekter, på-tabellen og undtagelser Indsæt den rigtige præposition + artikel: 1. Die Völker der Welt schauten d Stadt (f). 2. Die Berliner vertrauten d Alliierten (pl). 3. Sie freuten sich sehr d Luftbrücke (f). 4. Die Journalisten berichteten d vielen Rosinenbombern (pl). 5. Engländer und Amerikaner nahmen d Luftbrücke (f) teil. 6. Ernst Reuter, der Berliner Bürgermeister, bat d Hilfe (f) der Alliierten. 7. Er wies d Mangel (m) an Lebensmitteln hin.

23 I. syntaks og sætningsanalyse Er forderte zu Solidarität (f) mit der Bevölkerung auf. 9. Er setzte d Verständnis (n) des Westens. 10. Nach kurzer Zeit hatten sich die Berliner d Dröhnen (n) der Flugzeuge gewöhnt. 7. [1.d] Præp-objekter Oversæt følgende sætninger til tysk: 1. Når man taler om Harzen, tænker man på hekse. 2. I Goethes drama Faust fortæller han om heksedansen. 3. Hvert år deltager heksene i den tyske Walpurgisnacht. 4. Her danser de heksedans og opfordrer til seksuelle udskejelser. 5. Festen finder sted den 30. april, og alle deltagere håber på godt vejr. 6. Der findes nemlig et ordsprog, som henviser til vejret: Regen auf Walpurgisnacht hat nie ein gutes Jahr gebracht. 7. Fortællingerne om Walpurgisnatten bygger på en folkelig tradition og en gammel frugtbarhedskult. 8. Heksedansen er forbundet med bjerget Blocksberg eller der Brocken. 9. Men besøger man Harzen i dag, støder man ikke på mange hekse. 10. På Brocken er der til gengæld virkelig mange turister, som alle investerer i en heksedukke med kost. 8. [1.d] Dansk præposition tysk direkte objekt Oversæt følgende sætninger til tysk: 1. Da Micha fik øje på Miriam i diskoteket på Alexanderplatz, var det kærlighed ved første blik. 2. Han hilste på hende med et genert smil. 3. Hun så på ham og smilede tilbage. 4. Han havde straks lyst til at røre ved hendes lange, blonde hår. 5. Hvordan skal man begynde på en samtale med sådan en dejlig pige?, tænkte han. 6. Jeg kunne jo altid lyve for hende og sige, at jeg er fra Vesten. 7. Kort efter fik han øje på sin ven, Mario. 8. Micha fortalte ham begejstret om pigen, og Mario hørte på ham i 10 minutter. 9. Du kan jo ringe til hende! Hun har telefon derhjemme. Jeg har lige fået hendes nummer, sagde Mario. 10. Micha så mistænksomt på Mario. Hvorfor var han altid så hurtig?

24 24 I. syntaks og sætningsanalyse 2. Ikke-kasusbøjede sætningsled [AIA, kap. 4] a. Ledsætninger og infinitivkonstruktioner En af de ting, der gør det lidt vanskeligere at arbejde med sætningsled, er, at sætningsled ud over at være entydigt kasusbøjede led (som f.eks. direkte objekt i AKKU- SATIV eller indirekte objekt i DATIV) ofte udgøres af mere komplekse størrelser som led sætninger og infinitivkonstruktioner. Dermed bliver sætningsanalysen vanskeligere, og man skal være mere på vagt, fordi man er nødt til at analysere sætningen på flere niveauer. Fremgangsmåden ved en sådan kompleks sætning er altid den samme: man tager ét niveau ad gangen: det øverste (1) først og derefter de underliggende niveauer (2). På hvert niveau tager analysen som altid udgangspunkt i verbet, og der kan dermed i samme helsætning være flere direkte objekter, ét til hvert verbum. Det drejer sig altså om at få fastlagt, hvilke indholdsblokke sætningen falder i. (1) Der Vertreter erzählt dem Kunden, (2) dass der teure Staubsauger immer die beste Saugfähigkeit hat. ~ (1) Du kannst den Zuschauern nicht zumuten, ~ (2) die ganze Vorstellung ohne Pause anzuschauen. ~ I de to helsætninger ovenfor er der to niveauer, og til det verbale led er der på begge niveauer tilknyttet andre sætningsled. I det nederste eksempel optræder infinitiven anzuschauen som verballed. Men da en infinitiv jo aldrig har et grammatisk subjekt, er der heller ikke noget subjekt at finde på niveau 2. Både ledsætningen og infinitivkonstruktionen ovenfor er direkte objekt, men de to størrelser varetager lige så tit andre sætningsledfunktioner. Allerhyppigst optræder de nok som ikke-kasusmarkerede adverbialled (tids-, steds-, årsags- og mådesangivelser).

25 I. syntaks og sætningsanalyse 25 Wenn du morgen nicht das Geld zurückgibst, sage ich ihm, dass du es gestohlen hast. Opdelt i niveauer ser helsætningen således ud: (1) sage ich ihm, (2) Wenn du morgen nicht das Geld zurückgibst, (2) dass du es gestohlen hast. ~ Det er klart, at jo flere ledsætninger og infinitivkonstruktioner, der optræder i en helsætning, jo vanskeligere er det at overskue analysen af den. En god metode til at skabe sig et hurtigt overblik er substitutionsmetoden, som simpelthen går ud på at erstatte ledsætninger og infinitivkonstruktioner med et enkelt ord, således at man kan se helsætningens grammatiske struktur. For først når den er på plads, kan man fortsætte analysen til de næste niveauer. Hvis man i sætningen ovenfor substituerer (= erstatter) den første ledsætning med dann og den næste med die Wahrheit, så ser sætningen jo helt anderledes enkel ud i sin grammatiske struktur og så er den lige til at gå til! Dann sage ich ihm die Wahrheit. ~ b. Korrelatet es Når ledsætninger eller infinitiver optræder som subjekt eller objekt, er de undertiden repræsenteret i helsætningen af et es. Dette es er placeret før selve ledsætningen eller infinitiven og foregriber altså denne ved at signalere, at man kan forvente et længere og mere komplekst sætningsled. Et sådant es kaldes et korrelat. Es freut mich, dass so viel Schnee gefallen ist. Ich sage es dir nicht, wann er übermorgen in Berlin eintrifft. Som det fremgår, er subjektet/objektet dobbelt repræsenteret i sætningen, når der bruges korrelater. Når korrelatet es repræsenterer en infinitiv eller en ledsætning, der er subjekt, medtages det som hovedregel altid. Derimod er es valgfrit, når det repræsenterer en infinitiv eller ledsætning, der er objekt.

26 26 I. syntaks og sætningsanalyse Einem Influenzavirus ist es egal, wie viel Sie verdienen. Für die Gesellschaft war es ein Fortschritt, dass die Dampfmaschine erfunden wurde. Er gab (es) nicht zu, dass er genau wusste, welche Farbe ihre Augen hatten. Sie kann (es) nicht verkraften, wenn er mit einer anderen Frau tanzt. c. Korrelatet da(r)- Ledsætninger og infinitivkonstruktioner kan ud over at være selvstændige sætningsled også optræde som styrelse i en præpositionsforbindelse og dermed være del af et adverbialled. Når dette er tilfældet, må præpositionen aldrig stå alene. Den skal altid have et da(r)- foran at støtte sig til. Han glæder sig til, at hans mor kommer Er freut sich darauf, dass seine Mutter kommt. Nøden tvang ham til at spille Lotto Die Not zwang ihn dazu, Lotto zu spielen. Hvis præpositionen starter med en vokal som f.eks. i auf, sættes et r ind mellem da og præpositionen for at undgå vokalsammenstød. Som det fremgår af eksemplerne, placeres korrelatet med sin præposition lige inden ledsætningen/infinitivkonstruktionen. Hvis verballeddet i hovedsætningen er sammensat, står korrelatet foran den eller de infinitte form(er). Er hat sich tagelang darauf gefreut, dass seine Mutter ihn besucht. Er wird sich tagelang darauf freuen, dass seine Mutter ihn besucht. Er hat sich tagelang darauf freuen können, dass seine Mutter ihn besucht. (angående 2 infinitiver se afsnit III,3) Ved løst sammensatte verber står korrelatet inden forstavelsen i hovedsætninger: Er bereitet sich tagelang darauf vor, dass seine Mutter ihn besucht. Andre måder Det er vigtigt at bemærke, at 1) korrelatet + præpositionen på tysk nogle gange kan udelades, således at ledsætningen eller infinitivkonstruktionen står alene tilbage. På dansk er det ikke muligt at vælge præpositionen fra. Derfor er man nødt til at indsætte en præposition, når man oversætter til dansk. Er freut sich, dass seine Mutter ihn besucht Han glæder sig over/til, at hans mor besøger ham.

27 I. syntaks og sætningsanalyse 27 2) man på tysk undertiden vælger at erstatte den noget tunge konstruktion med korrelat + præposition + ledsætning/infinitivkonstruktion med et substantiv. Hyppigt er der tale om et verbalsubstantiv, der dækker samme indhold. Er freut sich auf den Besuch seiner Mutter. Huskeregel Når man på dansk har en præposition, der styrer en infinitiv eller en ledsætning, kan man ALTID bruge da(r)- konstruktionen på tysk. Undtagelserne [ohne, (an)statt og um zu] Der findes 2 præpositioner, som kan styre en ledsætning og en infinitivkonstruktion uden at få tilføjet korrelatet da(r)-: ohne uden Er tat es ohne an die Konsequenz zu denken. Er tat es, ohne dass er an die Konsequenz dachte. (an)statt i stedet for Statt an die Konsequenz zu denken, tat er es. Statt dass er an die Konsequenz dachte, tat er es. En enkelt præposition kan desuden styre en infinitivkonstruktion uden da(r). Det gælder dog kun med følgende betydning: um... zu for... at Er tat es, um freundlich zu sein. til... at Er ist zu freundlich, um unhöfl ich zu sein. I disse betydninger betegner um en hensigt. I andre sammenhænge, hvor um optræder i en anden betydning (f.eks. i forbindelse med bitten), skal der altid bruges korrelat. Når man oversætter fra dansk til tysk, skal man være opmærksom på, at det danske udtryk for at på tysk kan oversættes på to forskellige måder, når det betegner en hensigt. 1) um... zu ved infinitivkonstruktioner Man skal være mere end klog for at forstå det her. Man muss mehr als klug sein, um dieses zu verstehen. 2) damit ved ledsætninger Man skal skrive tydeligt, for at læseren forstår det. Man muss deutlich schreiben, damit der Leser es versteht.

28 28 I. syntaks og sætningsanalyse Opgaver til ikke-kasusbøjede led 1. [2.a] Analyse af komplekse helsætninger Fastlæg, hvilke sætningsled de følgende ledsætninger og infinitivkonstruktioner repræsenterer, idet du analyserer helsætningerne til laveste niveau. Benyt evt. substitutionsmetoden som hjælp til at udskille de enkelte sætningsled: Eksempel: Als der Krieg zu Ende war, zeigte sie ihm, wie man selbst Kartoffeln in Berlin anbauen konnte. Dann zeigte sie ihm die Methode. 1. Dass die deutsche Grammatik eine intellektuelle Herausforderung ist, ist eine Tatsache. 2. Einen schwarzen Ford Focus zu fahren, hat sie sich immer gewünscht. 3. Ein Raumschiff auf Mars zu landen, ist eine schwierige Aufgabe. 4. Im neuen Jahr plane ich, mehr auf meine Ernährung zu achten. 5. Weil sie endlich verstanden haben, dass wir eine Lösung finden müssen, habe ich mich über den Vorschlag gefreut. 6. Wo auch immer du bist, denke ich an dich. 7. Wenn man sich auf die Silbe Om konzentriert, kann man eine meditative Stufe erreichen. 8. Die Sommerferien in der Karibik zu verbringen, wäre keine schlechte Idee. 9. Während du beim Zahnarzt bist, hole ich mir eine Wurst. 10. Zu Weihnachten hoffte sie immer, dass es schneien würde. 2. [2.b] Korrelatet es Oversæt følgende sætninger til tysk. Lav forslag med og uden korrelatet es, hvis det er muligt: 1. Det ser altid smart ud at have en sort jakke på. 2. Hun har aldrig helt forstået, hvorfor han ikke tænker energibevidst? 3. Lastbilchaufføren registrerede ikke, at en Porsche netop kørte forbi. 4. Er det stadig muligt at købe en taske i retro-design?

29 I. syntaks og sætningsanalyse Selvfølgelig undrer det mig, at han ikke har truffet en vaskeægte Ossi i Berlin. 6. De vidste alle, at vejen gennem ørkenen var farlig. 7. Han ønskede ikke at fornærme sin tidligere chef. 8. Min veninde har lovet mig at betale pengene tilbage næste uge. 9. Det er en udfordring for de fleste ingeniører at bygge en bjergbane. 10. Det er en kendsgerning, at fodbold er Tysklands nationalsport. 3. [2.c] Korrelatet da(r)- præposition + ledsætning / infinitivkonstruktion Dan sætninger med præpositioner + ledsætning/infinitivkonstruktion ud fra følgende mønster: Peter + warten auf + dass die Post kommt Peter wartet darauf, dass die Post kommt. Peter + warten auf + an dem Wettbewerb teilzunehmen Peter wartet darauf, an dem Wettbewerb teilzunehmen. 1. Alle Schüler der Klasse + teilnehmen an + die Homepage aufzubauen. 2. Ich + denken an + in den Sommerferien nach Amerika zu reisen. 3. Er + sich erinnern an + wie seine Oma ihm Geschichten vorgelesen hatte. 4. Der Professor + bestehen auf + die Aufgabe selbst zu lösen. 5. Wer + sich interessieren für + ob dieser Film einen Preis gewinnt? 6. Das Verkehrsschild + hinweisen auf + wo man parken darf. 7. Die linke Gruppe im Bundestag + kämpfen gegen + dass das Arbeitslosengeld gekürzt wird. 8. Die alte Frau + bitten um + zum Sommerfest rechtzeitig abgeholt zu werden. 9. Der Prinz + rechnen mit + dass die Liebe den Standesunterschied überwindet. 10. Man + ausgehen von + dass Knoblauch gesund ist. 11. Das Musical Elisabeth + handeln von + wie eine kluge und fortschrittliche Frau an dem Wiener Hof zu Grunde ging. 12. Das Fußballpublikum + entrüstet sein über + wie der Schiedsrichter urteilt. 13. Die Ärzte + auffordern zu + für die Katastrophenopfer Blut zu spenden.

30 30 I. syntaks og sætningsanalyse 4. [2.c] Korrelatet da(r)-præposition + ledsætning / infinitivkonstruktion Oversæt følgende sætninger til tysk: 1. Verden skulle satse mere på at passe på miljøet. 2. En kok skal altid tænke på at vaske hænder før madlavningen. 3. Ingen interesserer sig for, at Tyskland hvert år importerer mere end 1 million tons bananer. 4. Sejren afhænger af, om maratonløberne har den nødvendige hurtighed. 5. Jeg regner med, at jeg er hjemme klokken Har du en ide om, hvordan man oversætter dette ord? 7. Magasinet Stern beretter om, hvordan schweizerne i februar oplevede den iskolde polarluft. 8. Forældrene opfordrer sønnen til at gifte sig med en rig pige. 9. Sørger du for at købe ind til filmaftenen? 10. Han tænker over, hvordan han på én aften skal nå både en engelsk og en tysk stil. 5. [2.c] Korrelatet da(r)-præposition + ledsætning / infinitivkonstruktion. Andre måder. Oversæt følgende sætninger til tysk, idet du laver 2 forslag: 1) med korrelat + præposition 2) med substantivering Han ærgrer sig over, at hans søster deltager. = Han ærgrer sig over søsterens deltagelse. Er ärgert sich darüber, dass seine Schwester teilnimmt. Er ärgert sich über die Teilnahme seiner Schwester. 1. Læreren ærgrer sig over, at pigen svarer frækt. 2. Forældrene brokker sig over, at værelset er så uordentligt. 3. Moderen glæder sig til, at datteren flytter hjemmefra. 4. Kokken venter med at tilberede oksekødet. 5. Bogen handler om, hvordan ministeren døde. 6. Hele nationen tager del i, hvordan skiløberne kæmper om førstepladsen. 7. Han længes efter, at hun kommer tilbage. 8. Politikerne interesserede sig for at sikre landets energiforsyning. 9. Mange mennesker frygter, at kroppen forfalder med alderen. 10. Den katolske kirke i Tyskland er stolt af, at man har valgt en tysker til pave.

31 I. syntaks og sætningsanalyse [2.c] Korrelatet da(r)-præposition + ledsætning / infinitivkonstruktion. Undtagelserne. Oversæt følgende sætninger til tysk: 1. For at downloade musik skal man have en god netforbindelse. 2. I julen spiser man uden at tænke på kalorierne. 3. Mange mennesker finder en partner på internettet i stedet for at søge i den virkelige verden. 4. EU-kommissionen anstrenger sig for, at østeuropæerne føler sig velkomne. 5. Hun er for doven til at gå i fitness-centret. 6. Uden at journalisterne skriver det direkte, forstår man tydeligt avisens holdning. 7. I stedet for at hun slog ordene op i ordbogen, spurgte hun sine kammerater. 8. Trævæggene er for tynde til at forhindre kulde i stuen. 9. Som erfaren politiker er hun for klog til at provokere sine vælgere. 10. For at eleverne bevarer motivationen, er det godt at lægge en pause ind.

32 32 I. syntaks og sætningsanalyse 3. Specielle kongruensforhold Kongruens betyder overensstemmelse og betegner det forhold, at subjekt og verballed skal passe sammen i tal og person. Det ses f.eks. i følgende sætninger: Du reist zu oft nach Potsdam. Die Zuschauer redeten während der Vorstellung. Die Polizei ermittelt den Fall. Følgende specielle forhold gør sig gældende: a. Subjekt eller subjektsprædikativ i pluralis I sætninger, hvor enten subjekt eller subjektsprædikativ er i pluralis altså når sein, werden eller bleiben optræder som fuldverber, skal verballeddet stå i 3. person pluralis: Meine größte Liebe sind meine Bücher. (sing) Investitionen sind und bleiben ihr größtes Interesse. (plur) (plur) (sing) b. und og oder Når et subjekt er sammensat af flere substantiver i 3. person singularis, bestemmer konjunktionen, hvordan verbet skal bøjes. Står und imellem substantiverne, bøjes verballeddet i pluralis: Der Koch und die Kellnerin liebten sich. Peter und Angela kommen heute nicht. Står oder imellem substantiverne, bøjes verballeddet i 3. person singularis: Der Koch oder die Kellnerin hat das Essen vergiftet. Peter oder Angela kommt heute nicht. c. Specielle pronominer En række pronominer er pr. definition altid 3. person singularis. Det gælder: man wer (= man) (= hvem; den, der)

33 I. syntaks og sætningsanalyse 33 jemand (= en eller anden; nogen) niemand (= ingen (overhovedet)) keiner (= ingen (af et begrænset antal)) d. Foreløbigt subjekt På dansk er det meget almindeligt, at man konstruerer en sætning med et såkaldt foreløbigt subjekt, der, som har den funktion at foregribe det egentlige subjekt. Der kom mange tilskuere til kampen. På tysk fungerer es undertiden på samme måde som foreløbigt subjekt. Es kamen viele Zuschauer zu dem Spiel. Men det egentlige subjekt er viele Zuschauer, og det er dette, der bestemmer verbets tal og altså kongruerer med verballeddet. Et foreløbigt subjekt står ikke altid på 1. pladsen i sætningen på dansk, men kan også stå midt i sætningen (i fremsættende hovedsætninger lige foran det egentlige subjekt): I denne bebyggelse bor der mange udlændinge. ( ) Sådanne konstruktioner kan ikke overføres til tysk. Es kan kun fungere som fore løbigt subjekt på førstepladsen i sætningen. I alle andre tilfælde forsvinder det foreløbige subjekt ved en oversættelse til tysk: In dieser Siedlung wohnen viele Ausländer. ( ) Pas på ikke at forveksle det foreløbige subjekt med udtrykket der er (= der findes) svarende til det tyske es gibt + AKK. Her fungerer es som reelt subjekt og kongruerer med gibt, som derfor altid står i singularis. Der er mange bøger i biblioteket. Es gibt viele Bücher in der Bücherei. Der var intet brev i postkassen, da jeg kom hjem. Es gab keinen Brief im Briefkasten, als ich nach Hause kam.

34 34 I. syntaks og sætningsanalyse Opgaver til specielle kongruensforhold 1. [3.a-c] Specielle kongruensforhold Indsæt det kongruensbøjede verballed i sætningerne nedenfor. Verbet skal bøjes i præsens. 1. Man nie wissen, was passiert. (können) 2. Das Schlimmste für die Radrennfahrer die Berge. (sein) 3. Aufräumen und Staubsaugen gleich langweilig. (sein) 4. Zu Weihnachten ihm keiner was geschenkt. (haben) 5. Ob ihn die Tablettenkur oder der Aromatee geheilt, weiß er nicht. (haben) 6. In der Klasse ihn niemand. (mögen) 7. Noch in ihrem hohen Alter die Haare ihr schönster Schmuck. (bleiben) 8. Wer der Typ da neben dir? (sein) 9. Keiner seiner beiden Gummistiefel zu finden! (sein) 10. Das Beste im neuen Jahr die Ferien. (werden) 2. [3.d] Foreløbigt subjekt og es gibt Oversæt følgende sætninger til tysk: 1. Der står mange træer i skoven. 2. Der flygtede mange kvinder og børn fra Østpreussen, da 2. verdenskrig endte. 3. Er der nogen hjemme? 4. Der findes ingen så skøn som du! 5. I Alperne bor der ikke mange mennesker med højdeskræk. 6. På Pergamon-museet i Berlin står der en del af byporten fra Babylon. 7. Der er stadig øl i skabet. 8. Hvor mange tyskere bor der egentlig i Danmark? 9. Der hænger en fed edderkop under loftet. 10. I Køln ligger der en smuk domkirke.