Det vi ved om børn i familier med alkoholproblemer

Transkript

1 Det vi ved om børn i familier med alkoholproblemer

2 Formål At identificere børn og forældre (tidligere) At motivere til behandling At støtte børn/pårørende At fagliggøre indsatsen

3 Og hvem kan hjælpe barnet og barnets familie? hvem har interesser her?

4 Forudsætninger for det tværfaglige samarbejde Faglig forståelse for hvad misbrug og afhængighed er, er en forudsætning Vi kan ikke samarbejde, hvis vi ikke har et fælles sprog fælles forståelse af de pædagogiske udviklingsteorier Samarbejde betyder ikke det-sammearbejde

5

6 Børn i familier med alkoholproblemer Overordnede problemstillinger: Børn får ikke den støtte, de bør have - Børn får ofte støtten (for) sent - dem der arbejder med børnene, har ikke fokus på alkoholen børnene bliver symptombærere De professionelle kender ikke til signalerne/ser ikke alkoholen som primær problemstilling/historisk efterslæb i fagligheden Dem der arbejder med misbrugeren, har ikke fokus på børnene Forskellige instanser arbejder ikke sammen Tvivl om, hvad der er den bedste støtte til børnene Det tværfaglige arbejde tager for lang tid Fastlåste strukturer forhindrer unikke løsninger Personlige barrierer og uafklarethed ift. eget indtag Tabuisering og kulturelle barrierer

7 Handlingsvejene ved bekymring for et barn!

8 De tørre tal om de våde varer Ca børn vokser op i en familie, hvor der er et alkoholmisbrug, der har medført en alkoholrelateret lidelse, der har krævet hospitalsbehandling/ børn har en voksen i familien med alkoholproblemer Ca danskere har et egentligt alkoholmisbrug/afhængighed Ca danskere har et såkaldt overforbrug >14/21 Mindst er sandsynligvis berørt af følgerne af et alkoholmisbrug hos én de kender godt Ca. 50 børn fødes med FAS børn fødes med FAE - årligt Hver dansker over 14 år drikker 12 l. ren alkohol - årligt Kvinder drikker mere end nogensinde før Ca. 130 alkoholrelaterede dødsfald i trafikken sidste år ambulante sygebesøg årligt Ca alkoholrelaterede dødsfald årligt Det koster virksomhederne sygedage om året Det koster samfundet kr. årligt Hvad er de menneskelige omkostninger?

9 Hvorfor sætte ind over for børn i familier med alkoholproblemer? 20 % af 9. klasses elever har oplevet alkoholproblemer i deres nærmeste familie SIF, 2009 I 44 % af kommunernes anbringelse af mindreårige børn er rusmiddelproblemer en del af anbringelsesgrundlaget Egelund, SFI, 2004

10 Omsorgssvigt Det her handler om omsorgssvigt! Og om at forebygge omsorgssvigt! Omsorgssvigt er altid et relations- og tilknytningsproblem Det skal løses som et relations- og tilknytningsproblem Så vidt muligt i barnets hverdag Kari Killén Faaborg 2008

11 Hvem er det, der drikker for meget?

12 Kultur!? Eller er det bare dårlige vaner og manglende omtanke?

13 Hvad er alkohol? C 2 H 5 OH Ethanol et organisk opløsningsmiddel Psykoaktivt stof

14 Psykiske følger alkohol ændrer sindsstemninger og forstærker som hovedregel den grundstemning vi har. alkohol kan også ændre personligheden.

15 Hvilke fysiske skader tror I, at man får ved et overforbrug af alkohol..?

16

17 DER ER FORSKEL PÅ TØMMERMÆND OG ABSTINENSER

18

19 Hvad betyder alkoholdødsfaldene? Mistet levetid: Mænd: 23 år Kvinder: 24 år Juel K et al. Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark Statens Institut for Folkesundhed 2006

20 I princippet en dårlig vane

21 Hvornår er der tale om misbrug? WHO: Når misbruget fører til mærkbare psykiske forstyrrelser, nedsat fysisk sundhed, ødelagte menneskelige relationer og manglende evne til at fungere socialt og økonomisk. Klinisk Misbrug. når brugen af alkohol virker forstyrrende ind på de opgaver og funktioner, der skal varetages i familien når man ikke kan det man SKAL kunne som mor, far, hustru, mand, ven, kæreste, kollega. og/eller belaster og forstyrrer de følelsesmæssige bånd mellem mennesker

22 Dømmekraften

23 Alle bliver påvirket af alkohol Den der drikker Den der lever sammen med en, der drikker Børnene uanset om de lever sammen med den forælder, der drikker Venner Kollegaer passiv drikning

24 Det vi ved Jo tidligere man starter, jo mere drikker man også når man bliver ældre Unge der drikker meget ryger mere end andre unge Børn af forældre, der synes at det er ok at børnene drikker alkohol, drikker 10 gange så meget som børn, hvis forældre synes, at dette er forkert Jo tidligere debut og større mængder, medfører afprøvning af andre rusmidler

25 Vidste du, at: Du har lettere ved at blive afhængig af alkohol, hvis du: Kommer fra en familie, hvor der i forvejen er alkoholproblemer. Kan drikke rigtig meget uden at reagere på det. Drikker rigtigt meget, rigtig hurtigt, hver gang. Synes, at alkohol hjælper dig til at få det meget bedre med dig selv og dine omgivelser.

26 Ansvarlig alkoholpraksis Hvilke signaler og holdninger vil vi sende til: BØRNENE? FORÆLDRENE? HINANDEN?

27 BØRNENES LIV!

28 Hvad der sker i en familie med alkoholproblemer? Centrering opmærksomheden samles om den der drikker Benægtelse Voksen: Det jeg gør det gør jeg ikke Børn: Det jeg ser det ser/hører/oplever jeg ikke ringe realitetstestning/forvirret/usikkerhed lav selvværdsfølelse Isolation Hemmeligheden bevares for alle kender ikke andet Rolleombytning Praktiske eller psykiske omsorgsopgaver er overtaget af barnet små voksne mange overlevelsesstrategier Bifatisk fungeren Perioder med voldsomme brud på elementære regler for social adfærd hvornår sker det igen? - magisk tænkning

29 Børnenes liv Hvad er det børnene oplever? Uforudsigelighed Forudsigelig uforudsigelighed En som om tilværelse Massive oplevelser af ensomhed Tilknytningsforstyrrelser

30 Spørg til vold ved alkohol i familien Spørg til alkohol ved vold i familien Der er en markant større andel af unge, der oplever alkoholproblemer i nærmeste familie, som selv har været udsat for forskellige former for vold fra far, sammenlignet med unge fra familier uden alkoholproblemer Truet med vold x 3 Skubbet voldsomt x 2 Trukket i hår x 3 Slået med flad hånd x 2 Slået med knytnæve x 2 Slået med genstand x 3 Sparket x 2 Fået bank x 3 Andet voldsomt x 4 SIF, 2009

31 Børn i familier med alkoholproblemer Ca. halvdelen udviser ikke symptomer adskiller sig ikke fra kontrolgruppe % udviser ikke alvorlige kliniske og for omgivelserne forstyrrende problemer 10 15% er behandlings -krævende Helene Bygholm Christensen 2000

32 Voksenlivet for børn fra familier med alkoholproblemer Børn i familier med alkoholproblemer Psykiske problemer 36% 6% Børn i familier uden alkoholproblemer Spiseforstyrrelser 14% 7% Selvmordsadfærd 25% 8% Selv fraskilt 21% 10% Været udsat for vold på et 35% 16% eller andet tidspunkt i livet Intervention (psykolog, 62% 21% psykiater eller egen læge) Modtaget medicin for 27% 6% psykisk problem Egne alkoholproblemer 33% 8% Brugt Hash 43% 22% Brugt amfetamin/ecstacy 20% 6% Oplevet alkoholproblemer hos partner 36% 14% Helle Lindgaard voksne børn i familier med alkoholproblemer mestring og modstandsdygtighed 2000

33 Signaler især mindre børn Koncentrationsvanskeligheder! ondt i maven somatiske symptomer Tristhed, hæmning, mangel på mimik, meget stille Urolig, skifter beskæftigelse hele tiden afledes let Motorisk uro, i konstant bevægelse, anspændt muskulatur, kan ikke lide fysisk kontakt berøring Kommer tit i konflikt, går i stykker, svinger mellem forskellige sindstilstande Virker træt tager få initiativer til kontakt Kender ikke sociale spilleregler Overdreven tilpasning forsøger at opfylde andres forventninger og behov Søvnproblemer mareridt Angst bange for usynlige ting på vagt Vanskelig at trøste dårlig sutteevne ringe vækst og udvikling ringe øjen- og dialogkontakt De fortæller om det snakker om ølbajere - er urolige ved afhentning Ukritisk kontakt til andre Beskæftiger sig selv er ikke interesseret i andre ingen interesse i forældrene Børn der ikke trives andre signaler det er ikke en facitliste!

34 Signaler især større børn Koncentrationsvanskeligheder! Klager over mavesmerter, hovedpine m. v. børn / unge der tit er syge - fravær Tristhed, hæmning, mangel på mimik, tilbagetrukne, defensive Koncentrationsproblemer stress svært ved indlæring - trætte Ufrivillig vandladning og/eller afføring - dag/nat Motorisk uro Svigtende indsats i skolen ~ forældrenes drikkemønstre Problemer med venner og socialt tilhørsforhold ~ tager sjældent venner med hjem ~ er oftest alene / ensomhedssymptomer Overdreven tilpasning Følelsesmæssig labilitet ~ lav konflikttærskel - raserianfald Stort behov for ydre styring eller overansvarlighed - rigide Tidlig debut i forhold til Alkohol tobak - stoffer og seksuelt Kriminalitet / misbrug Mistænksomme og på vagt (overfor uforudsigeligheden) Fortæller at forældrene drikker Og helt sikkert noget andet det er ikke en facitliste!

35 Børns signaler Tøjvalg for lidt eller for meget eller uden for årstid størrelse Mentalt fraværende udenfor mobbeofre Meget sminke og piercinger el. lign. Vægt problemer Overkontrollerende hvad skal der ske? Grænsesøgende adfærd for at kunne mærke sig fantastiske historier løgnehistorier Børn der bliver væk de kan ikke huskes Ingen øjenkontakt Børn der ikke ved hvordan de har det madpakken er en peberfrugt Cykler der aldrig er i orden Visker ud opslidende perfektionist Børn der ikke vil trøstes klistrer til nye voksne Går i udu hvis kontrol mistes Er meget omsorgsfulde over for andre børn og voksne Børn der ved for meget Sidder stille men blikket flakker Vil vide had de voksne foretager sig hele tiden Søger kliker og andre broder/søsterskaber Vil kun lege med én legekammerat Børn der aldrig kommer ud Er sultne når de kommer og skal lege Børn der irriterer de voksne Meget flittige og overpertentlige

36 Børnenes reaktioner på drikkemønstre

37 Hvilke briller har du på i dit pædagogiske arbejde?

38 Det driftsstyrede barne - og udviklingssyn Mennesket er af natur er driftsstyret, egoistisk og asocial og fødes som sådant. Mennesket formes via opdragelsen til at kontrollere egne drifter, blive fornuftigt og civiliseret. Hvis eksempelvis et barn får sin vilje, har dette alvorlige konsekvenser for både barn, familie og kulturelt fællesskab. Et barn skal opdrages og ikke have indflydelse på egen situation eller behovstilfredsstillelse. Får barnet magt og indflydelse fører det til egoisme og hensynsløshed. Børn skal ses ikke høres. Der er fokus på hvad barnet ikke skal gøre. Identificerer problemadfærd, fejl og mangler. Korreksning, irettesættelse og disciplinering Kæft, trit og retning faderlige principper

39 Det sårbare barne og udviklingssyn Menneskesynet er funderet i risikotænkning, med fokus på fejludvikling. Barnet tænkes som værende autistisk ved fødslen. Barnet er yderst sårbart, inkompetent. Barnet må ikke udsættes for forstyrrelser, overstimulering. Forstyrrelser øger risiko for senere udviklingsforstyrrelser. Barnet kan ikke tage kontakt og interagere med verden. Et omsorgsmiljø skal beskytte barnet imod at lide overlast. Barnets udvikling er karakteriseret ved kritiske livsperioder. Fejludvikling tilskrives familien. Ro, renlighed og regelmæssighed. Overbeskyttende og omklamrende omsorg.

40 Det kompetente barne og udviklingssyn Barnet fødes med individualitet, unikt, socialt og aktivt i samspil. Barnet fødes med kommunikative kompetencer. Barnet er socialt engageret. Barnet har indflydelse på sin egen udvikling. Barnet har lyst til at mestre. Barnet har behov for udviklingsstøttende relationer. Barnet skal opdages, mødes og bekræftes. Udviklingsstøttende pædagogik. Mestringsorienteret pædagogik.

41 Mønsterbrydning Forskningsprojekt foretaget i Danmark i 1999, Den sociale arv og mønsterbrydere. Kvalitativ analyse af voksne mønsterbrydere. Den samfundsmæssige indsats kan på ingen måde forklare mønsterbruddet. Når mønsterbryderen har formået at bryde med opvækstmiljøet skyldes det først og fremmest relationer. Relationer der har givet mønsterbryderen oplevelse at personlig anerkendelse og udviklet hans/hendes tro på det gode liv. Mønsterbryderen har i relationen oplevet positiv bekræftelse som har vist sig at overvinde de mange negative relationer mønsterbryderen tidligere har været udsat for. Relationen er kendetegnet ved, at have understøttet mønsterbryderens selvtillid (selvværd!) i en sådan grad, at mønsterbryderens øvrige personlige kompetencer er blevet sat i spil. (Jytte Birk Sørensen, Støt mestring bryd mønstre, 2007)

42 Modstandsdygtighed Modstandskraft Resiliens

43 Den største støtte/hjælp til børnene er, at hjælpe den der drikker til at stoppe misbruget Motivation til at ændre vaner motivation til alkoholbehandling Det tager tid at lære at holde op med at drikke skru op for varmen fra 1. dag! Støtte/hjælpe børnene med at finde orden og mestring i det kaotiske give børnene de nødvendige redskaber Hverdag er der mest af! og så er der osse ferier, weekender

44 Børn har ret til en værdig

45 Lille Peter har et problem! Sagsbehandleren Skolelæreren Pædagogen Hvad er løsningen? Hvad er løsningen for barnet? Forældrene For de professionelle? Hvad er løsningen for familien? Sundhedsplejersken

46 Differentieret indsats for hverdagsstøtten den praktiske del af indsatsen den følelsesmæssige del af indsatsen

47 Handlingsvejen ved bekymring for et barn!

48 24/7 om barnet Fra 14 til 17 er det SFO en der har ansvaret Peter er primær kontakt Birthe er nr. 2 hvem hvem Fra 7 50 til 14 er det skolen der har ansvaret for Lasse og hvad der vedrører Lasse hvem hvem Mor har ansvaret fra 20 til 7 hjemmehjælper Vita ser, om der er lys, når hun kører forbi mørkt: Så banker hun på. hvem 17 il 20: tirsdag og torsdag går han til fodbold: Sagsbehandler skaffer midler og en storebror-ordning, der følger ham til og fra

49 Lappeløsninger?

50 Børn kan ikke snakke om, hvordan de har det før vi har fortalt dem, at det er okay at ha det.

51 Hvad er aller vigtigst for et barn?

52 Skolefé er og alfer. En skolefé / alf er en lærer, der har til opgave at sørge for, at alle børn har en fornuftig hverdag Praktisk og følelsesmæssig støtte Kerteminde og Langeland kommuner har skolefé er og alfer på alle skoler. og det breder sig!

53 Hvad går du hjem og gør anderledes i morgen?