Sandhedsord. Ugens vers

Transkript

1 9 Sandhedsord TIL SABBATTEN 28. FEBRUAR 2015 Ugens vers Introduktion Jeg har jo tidligere optegnet råd og kundskab til dig, for at gøre dig bekendt med sandhed og pålidelig tale, så du kan give den, der sender dig, sandfærdigt svar (Ordsp 22,20,21). Nogle af denne uges ordsprog har paralleller i egyptiske tekster. Under Helligåndens inspiration har Salomo måske formet disse tekster fra et specifikt hebraisk synspunkt. Her mødes egypternes ord og Israels Guds Ånd, og dermed bliver de guddommelig åbenbaring. Denne iagttagelse er vigtig; for den minder os om sandhedens universelle karakter. Hvad der var sandt for israelitterne, burde også være sandt for egypterne; hvis ikke, ville det ikke være sandheden. Nogle sandheder er universelle og gælder alle. Disse formaningers områder er fælles for begge samfund. Det vil sige, at uanset hvem du er, enten du er en troende eller ej, og uanset hvor du bor, er der visse ting, du ikke bør gøre. Ugens tekster Ordsp 22 Ordsp 23 2 Mos 22,21-27 Ordsp 24 Ef 5,20 Ez 33,8 88

2 SØNDAG 22. FEBRUAR 2015 Kundskab om sandheden Ordsp 22,17-18 Hvad siger disse vers om, hvilken indflydelse sandhed bør have på vores liv? En elevs første pligt er at lytte og vise opmærksomhed: Vend øret mod de vises ord og lyt (Ordsp 22,17). Koncentrer dig! Den afgørende pointe er, at den, der søger sandhed, må være oprigtig, må virkelig ønske at lære, hvad der er ret og så gøre det. Men det er ikke nok for en elev at lytte eller intellektuelt forstå det, der bliver undervist. Nogle mennesker har deres hoved fyldt med en masse bibelske fakta, men har ingen reel kundskab om eller erfaring med selve Sandheden (Joh 14,6). Sandhed bør nå et menneskes allerinderste. Det hebraiske udtryk i dit indre i Ordsp 22,18 henviser faktisk til maven. Det, du lærer, skal altså ikke forblive på ydersiden; det skal fordøjes, optages og blive en del af vores indre. Når først budskabet er blevet en del af vores inderste og har slået rod i os, vil det stige op til vores læber og gøre os til vigtige vidner. Ordsp 22,19-21 vers 19 vers 21 vers 21 Hvilket resultat bør en oplevelse af sandhed have i vores liv? 1. TILLID. Det første formål med at undervise i visdom er ikke visdom i sig selv. Det er ikke Ordsprogenes Bogs formål at skabe mere intelligente og dygtige disciple. Lærerens mål er at styrke disciplens tillid til Gud. 2. OVERBEVISNING. Eleverne bør vide, hvorfor denne sandhed og pålidelig tale er til at stole på; de bør vide, hvorfor de tror, som de gør. Tro defineres som tillid til det, vi ikke helt forstår. Ikke desto mindre bør vi have gode begrundelser for denne tro. 3. ANSVAR. Det sidste trin i uddannelse er at dele det sandfærdige svar, vi har modtaget, med andre. Dette er en central del af hele vores kald som et folk. Tænk over alle de mægtige logiske begrundelser, vi som syvendedags adventister har for vores tro. Hvori består disse begrundelser, og hvorfor bør vi aldrig tøve med at have dem for øje og dele dem med andre? 89

3 MANDAG 23. FEBRUAR 2015 At røve fra den svage Ordsp 22,22-23; 23,10 Hvilken advarsel gives i disse vers? Det er selvfølgelig altid forkert at stjæle; men dette forbud handler om at stjæle fra de fattige og undertrykte, som er de mest sårbare i samfundet. De er i virkeligheden hjælpeløse, og derfor omfattes de af Guds særlige omsorg (2 Mos 22,21-27). Vi kommer til at tænke på tilfældet med David, der slog Urias ihjel for at stjæle hans kone, og på Natans lignelse om det lille lam (2 Sam 12,1-4). At røve fra de fattige er ikke kun en kriminel handling; det er en synd mod Herren (2 Sam 12,13). At tage fra nogen, der har mindre end dig selv, er værre end at stjæle; det er også fejhed. Tror disse tyve, at Gud ikke ser deres gerninger? Ordsp 22,23 antyder, at selv om tyven undgår at blive straffet af mennesker, vil Gud gengælde handlingerne. Henvisningen til deres løser, goel (Ordsp 23,11) hentyder måske til og med til den guddommelige domsscene ved verdens ende (Job 19,25). Denne advarsel, sammen med andre i Bibelen, taler altså imod dem, der kun er interesseret i de umiddelbare fordele, deres handlinger kan give dem, ikke de mere langsigtede resultater. De skaffer sig ejendele og udvider deres ejendom på bekostning af andre, og de er villige til at snyde og slå ihjel for at nå deres mål. Måske nyder de resultaterne her og nu; men de kommer til at betale senere. Denne tankegang burde ikke alene tage modet fra tyven; den bør også vise os, at vores moralske værdinormer er nøje forbundet med Guds suverænitet. I England havde en række ateister fået sat følgende slogan på bybusserne: Der er sandsynligvis ingen Gud; så lad være med at bekymre dig og nyd livet. Man kunne komme med mange indvendinger til dette slogan, men tænk over dette: hvis der ikke var nogen Gud, har de, som nu stjæler fra de fattige og ikke bliver taget, ingen grund til at frygte. Faktisk vil alle dem, der har gjort noget frygtelig ondt og tilsyneladende er sluppet godt fra det, virkelig være sluppet godt fra det. Hvordan bør troen på Gud og hans løfter om dom hjælpe os til at opnå en vis grad af fred i sindet, når det gælder al den uret, vi ser i verden i dag? 90

4 TIRSDAG 24. FEBRUAR 2015 Misundelig på syndere Ordsp 23,17; 24,1-2; 24,19-20 Hvad advarer disse tekster os mod? Hvorfor ville nogen misunde onde mennesker? Det er mest sandsynligt ikke på grund af de bestemte synder, de begår, men i stedet på grund af den umiddelbare gevinst (rigdom, succes, magt), de opnår gennem deres onde handlinger. Det er dette, mange mennesker er misundelige på. Selvfølgelig er ikke alle fremgangsrige og velhavende mennesker onde, men nogle er, og det er mest sandsynligt sådanne mennesker, vi advares mod i disse vers. Vi ser deres gode liv, og fra vores synsvinkel er det let at blive misundelig, især hvis vi selv har det svært. Men dette er en meget snæver og kortsigtet synsvinkel. Syndens fristelse er trods alt, at dens belønning er øjeblikkelig; vi kan nyde den nuværende tilfredsstillelse. Men hvis vi har en synsvinkel, der går ud over det nuværende, kan den beskytte os mod fristelser; det vil sige, at vi skal se længere end til kun den øjeblikkelige fordel, som synden kan give os, og de mere langsigtede konsekvenser. Og hvem har ikke set, hvor ødelæggende synd er? Vi slipper aldrig godt fra det. Måske kan vi skjule det over for andre, så ingen, ikke engang vores allernærmeste, har nogen anelse om, hvad vi gør (selv om de før eller senere nok finder ud af det). Eller vi er måske i stand til at narre os selv til at tro, at vores synd egentlig ikke er så slem. (Se bare hvor mange, der gør ting, der er meget værre!) Men før eller senere, på en eller anden måde, vil vi blive afsløret. Vi bør hade synd, fordi det er synd. Vi bør hade synd på grund af, hvad den har gjort imod os, vores verden og vores Gud. Betragt Jesus på korset, hvis du ønsker at se, hvor meget synden koster. Dette er prisen. Når vi indser dette, burde det være nok til at få os til at undgå synd og holde os så langt væk som muligt fra dem, som kan lede os til at synde; men desværre er dette ikke altid tilfældet. Har du nogen sinde været misundelig på andres succes? Hvad er det bedste middel imod dette dødsens farlige åndelige problem? (Se Ef 5,20.) 91

5 ONSDAG 25. FEBRUAR 2015 Hvad vi putter i munden Det er ikke en tilfældighed, at den første fristelse menneskene blev udsat for, havde med mad at gøre (1 Mos 3,3). Synd og død kom ind i verden, fordi vores forfædre var ulydige og spiste noget, de ikke måtte (1 Mos 3,1-7; Rom 5,12). Vi bør heller ikke overse den barske kendsgerning, at Bibelens første omtale af vindrikning fremstilles i en meget negativ og nedværdigende beretning (1 Mos 9,21). Ordsp 23,29-35 Hvordan præsenteres brugen af alkohol i disse vers? Hvem har ikke set, hvor ødelæggende alkohol kan være? Det er rigtigt, at ikke alle, der drikker, bliver alkoholikere i rendestenen. Men drukkenbolten i rendestenen forestillede sig givetvis aldrig første gang, han drak, at han skulle ende der. Den, der har tillagt sig den vane at drikke berusende alkohol, er i en fortvivlet situation. Man kan ikke tale fornuft med ham eller overtale ham til at nægte sig selv denne tilfredsstillelse. Hans mave og hjerne er syg, hans viljestyrke er svækket og hans appetit ustyrlig. Mørkets fyrste holder ham fanget med lænker, han ikke selv er i stand til at bryde. (Ellen White, The SDA Bible Commentary, 3. bd, s. 1162). Ordsp 23,1-8 Hvorfor bør vi styre vores appetit? Denne formaning handler om mere end bordskik. Bibelens tekst advarer dem, der holder af at spise og har stor appetit (Ordsp 23,2). Billedet med at holde en kniv for struben er meget stærkt; det betyder ikke kun at styre sin appetit, men antyder også den fare for din sundhed og til og med for dit liv, som mad kan udgøre. Det hebraiske ord bin, som oversættes med at give nøje agt på, udtrykker tanken om nøje at skelne mellem forskellige slags mad. Salomo brugte det samme ord, da han bad om visdom til at skelne (bin) mellem godt og ondt (1 Kong 3,9). Den inspirerede forfatter tænker på mere end kun spørgsmålet om at styre sin appetit. Hans råd kan også indbefatte store fester og socialt drikkeri, når vi er under pres og fristes til at nyde hans lækre retter (Ordsp 23,3). 92 Tænk over nogen, hvis liv er blevet ødelagt pga. alkohol. Hvorfor bør dette eksempel være nok til at hjælpe os til at forstå, hvorfor vi aldrig bør lade denne gift komme ind i vores krop?

6 TORSDAG 26. FEBRUAR 2015 Vores ansvar Når jeg siger til den uretfærdige: Du skal dø! og du ikke taler til den uretfærdige og advarer ham mod hans vej, så skal den uretfærdige dø på grund af sin skyld, men hans blod vil jeg kræve af din hånd (Ez 33,8). Hvilket grundlæggende åndeligt princip ser vi i denne tekst? Hvordan kan vi bruge dette begreb i vores egen hverdag? For mange år siden blev en kvinde en aften angrebet på gaden i en stor by. Hun råbte om hjælp; mange hørte hendes råb; men ikke en eneste ringede efter politiet. De fleste så ud af vinduet for derefter at gå tilbage til det, de havde været i gang med. Senere blev kvinden fundet død; hun var blevet stukket mange gange. Var de mennesker, som hørte hendes råb uden at gøre noget, skyldige i hendes død? Dræbte deres passivitet hende, selv om de ikke havde været med til at angribe hende? Ordsp 24, Hvilke vigtige sandheder finder vi i disse vers? Moseloven advarer klart om, at de, som undlader at fortælle, hvad de har været vidne til, er skyldige (3 Mos 5,1). Vi er måske ikke i stand til at modsætte os kriminalitet; men hvis vi tier om det, vi ser, deler vi skyld med den kriminelle. Ved vores tavshed bliver vi medskyldige. Hvis vi derimod svarer redeligt (Ordsp 24,26) i vores vidnesbyrd, handler vi på den rigtige måde og opfører os som ansvarlige mennesker. Denne handling sammenlignes med et kys på læberne, noget der viser, at personen bryder sig om den anden. Det er i sig selv tragisk at forblive tavs og ikke foretage sig noget, når en kvinde bliver slået ihjel på din gade. Men hvad med alle de andre onde ting i verden: sult, krig, uretfærdighed, racisme, økonomisk undertrykkelse? Hvad er vores ansvar på disse områder? 93

7 FREDAG 27. FEBRUAR 2015 Læs Ellen White Mennesker omkring os må vækkes og reddes, ellers går de fortabt. Vi har ikke et øjeblik at miste. Vi øver alle en indflydelse enten for eller imod sandheden. Jeg ønsker at eje de umiskendelige tegn på, at jeg er en af Kristi disciple. Vi ønsker mere end sabbatsreligion. Vi har brug for levende principper og for hver dag at føle vores personlige ansvar. Det er der mange, der viger tilbage for, og resultatet er efterladenhed, ligegyldighed og manglende påpasselighed og åndelighed. (Ellen White, Testimonies for the Church, 1. bd, s. 99). Tal tro, lev tro, opøv kærlighed til Gud; vis over for verden alt det, Jesus betyder for dig. Ophøj hans hellige navn. Fortæl om hans godhed; tal om hans barmhjertighed og fortæl om hans kraft. (Ellen White, Our High Calling, s. 20). Spørgsmål til drøftelse 1. Tal sammen i klassen om jeres svar på det sidste spørgsmål i søndagsafsnittet. Hvad kan vi lære af hinandens svar? Hvordan kan vi styrke tilliden til det, vi tror? 2. Nogen skrev engang: Husk to ting: Kristus døde for dig, og du skal en dag dø. Hvilken vigtig sandhed bør vi tage til os i forbindelse med denne tanke, i lyset af, at vi i tirsdagsafsnittet talte om, at vi på en eller anden måde kommer til at stå til regnskab for vores synd? 3. Der er sandsynligvis ingen Gud; så lad være med at bekymre dig og nyd livet lød sloganet på busserne i London. Hvilke andre problemer end dem, vi så på i mandagsafsnittet, kan du finde med en sådan udtalelse? Hvorfor skulle Guds eksistens være noget, der får folk til at bekymre sig? Hvad fortæller denne indstilling om, hvor meget Satan har været i stand til at fordreje menneskers opfattelse af, hvordan Gud er? Prøv i klassen at finde mulige svar på dette slogan. Prøv at finde nogle korte, koncise slogans, der kunne hjælpe folk til at indse det håb, vi kan have i Gud? 94

8 DIALOG TIL SABBATTEN 28. FEBRUAR 2015 Aktiviteter og dialog Guds ord Find sammen med din klasse eksempler fra Skriften på advarsler mod overforbrug og materialisme. Bibelen omtaler mennesker, der tilsyneladende havde det dårligere end deres omgivelser, men alligevel gav udtryk for, at de havde det bedre, som fx - Job, der gik i forbøn for sine venner (Job 42,10) - David, der på flugt fra Absalom (Salme 3 og 4 hører traditionelt sammen) alligevel havde mere fred end fjenderne med al deres overflod (Sl 4,8-9) - Paulus, der fanget i lænker dog skabte længsel i Agrippas hjerte efter at få det som ham (ApG 26,29). Uddybende spørgsmål Hvad er der ved det kristne liv og det kristne håb, som kan få andre mennesker til at misunde dig din tro? Nutidens verden er opdelt i rig og fattig, ofte forenklet kaldt nord og syd. Den vestlige verden er kendtegnet ved overforbrug og ekstrem udnyttelse af jordens resurser, ofte et udtryk for simpel menneskeligt begær og grådighed. - Hvordan kan du og jeg som ansvarlige kristne hjælpe til at modvirke denne udvikling? I hvor høj grad har vi personligt brug for alt det, som det vestlige forbrugssamfund kan give os? Hvilken forskel vil det gøre, hvis vi mere markant tager afstand fra tidens materialisme? Hvis du sammenligner nutidens generation af kristne med tidligere generationer, hvordan vil du så vurdere villigheden til at yde materielle ofre for evangeliet og for nødhjælp til andre mennesker? - Indkald evt. en repræsentant for ADRA eller en anden organisation, som arbejder for at hjælpe mennesker i den tredje verden, og drøft nogle af udfordringerne, menneskeheden står overfor. Personligt kristenliv Overvej betydningen af materielle goder og statussymboler i dit liv. Tænk over, om du ønsker at foretage andre valg end dem, du hidtil har gjort. 95

9 DIALOG TIL SABBATTEN 28. FEBRUAR 2015 Hvad er forskellen mellem det, du og jeg har brug for, og det vi har lyst til? Mødet med dagligdagen Du er inviteret til en fest. Nogle fester er det problemfrit for en kristen at deltage i med god samvittighed. Andre ikke. Drøft med din klasse, hvilke overvejelser du vil gøre dig om, hvornår du trygt kan deltage, og hvornår du synes, det er bedst ikke at deltage. Del hinandens tanker om, hvilke principper der ligger til grund for jeres valg. Et indiansk ordsprog lyder noget i denne retning: Du forstår ikke et andet menneske, før du har vandret i hans mokkasiner! Tænk over det ordsprog, hvis/når du fristes af misundelse. NOTER 96

10 NOTER TIL SABBATTEN 28. FEBRUAR