Retslægerådet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Retslægerådet 1909-2009"

Transkript

1 Retslægerådet

2 ISBN Udgivet 2009 Omslag: Charlotte Oehlenschlæger Sats og tryk: Jespersen Tryk+Digital 2

3 Forord I alle samfund er det nødvendigt, at de dømmende eller udøvende myndigheder har adgang til at indhente lægelige skøn, da mange afgørelser forudsætter medicinsk indsigt. Samfundenes behov kan dækkes på forskellig vis, og i mange lande er det overladt til den pågældende myndighed eller til parterne i en retssag, selv at udvælge en specialist, der kan rådspørges. Med et sådant system vil de skøn, der indhentes, være af vekslende valeur og sjældent uvildige. Afgørelserne af sager, der forudsætter medicinsk indsigt, kan blive uensartede og få et præg af vilkårlighed. I Danmark er behovet imødekommet på anden vis. Retslægerådet blev oprettet i 1909, og det har i denne sommer eksisteret i 100 år. Retslægerådets funktion er i hovedtræk uændret siden oprettelsen og fremgår af lov nr. 111 af 30. april 1909 om Sundhedsvæsenets Centralstyrelse. Lovens 10 lyder: Det påhviler Retslægeraadet at afgive saadanne lægevidenskabelige og farmeceutiske Skøn, som ere bestemmende for enkelte Personers Retsforhold. Disse Erklæringer kunne foruden af Sundhedsstyrelsen afæskes Raadet af Centraladministrationens forskellige Afdelinger, af Retterne, Paatalemyndigheden samt af Overøvrigheden. Desuden kunne alle Læge-Attester, som anvendes i Retssager, indsendes til Revision af Retslægeraadet. Fødselsdagen giver grund til et tilbageblik over Rådets virksomhed i denne lange periode og anledning til et overblik over virksomheden i dag. Det er et særligt formål med denne bog at skabe et bedre kendskab til Rådet ved at give et nogenlunde fuldstændigt indblik i denne vigtige institutions arbejde, således at offentlighed og brugere er rigtigt orienteret og vejledt. Bogen er forfattet af tidligere og nuværende sekretariatsledere: cand.jur. Harry Mosekjær Madsen, cand.jur. Henning Hansen, tidligere og nuværende formænd og næstformænd: professorerne Ib Lorenzen, Jørn Simonsen, Bent Ottesen, Flemming Stadil samt overlæge Peter Kramp og af de særligt sagkyndige: overlægerne Jens O. Lund og Else Andersen. Der er mange unævnte, der har bidraget til denne bogs fremkomst med arbejde og på anden vis. De takkes varmt herfor. København juni 2009 Flemming Stadil 3

4 Indholdsfortegnelse: 1.0 Generelle forhold 1.1 Forhistorie Lovgrundlaget Årsberetningen Retslægerådets opgaver Retslægerådets sammensætning Retslægerådets sekretariat og arbejdsgang Den juridiske sagsbehandling Den lægelige forbehandling Voteringerne Retslægerådets formænd Sagerne 2.1 Klassifikation af rådets sager og udvikling Erstatningssager Retspsykiatriske sager De juridiske rammer De psykiatriske rammer Sagerne Brandstiftere Sædelighedkriminalitet Vold og drab Kvinder og kriminalitet Stofmisbrug Mentalt retarderede De organiske psykosyndromer Epilepsi Farlighed Uanbringelige Retslægerådets vurderingsgrundlag Afslutning Faderskabssager Avlingstidspunkt bestemt ud fra fødselsvægt og graviditetsvarighed Årsberetningen

5 2.42 Kan sygdom og prævention udelukke faderskab 1919 og 1922? Analyse af fingeraftryk Erklæring Erklæring Antropologisk undersøgelse som et sikkert værktøj et eksempel fra Blodtypeanalyser Erklæring Erklæring De retsgenetiske undersøgelser Lægefejl Klager over medicinalpersoner Typer af lægefejlsager Retslægerådets sprogbrug Ændrede bedømmelser af lægefejl Sager om fratagelse af autorisation Sager med påvirkning af alkohol og medicin Sammenhæng mellem antallet af sager og lovgivningen Sagsbehandlingen i Retslægerådet Sagstyper Alkoholefterforbrug før blodprøvetagning Manglende blodprøve men urinprøve Vurdering af påvirkethed hos afdøde Retslægerådets vurdering ved flere blodprøver Civile sager Skøn over påvirkethed ud fra oplysninger om alkoholindtagelse Indånding af alkoholdampe mv Alkohol og medicin Medicinpåvirkning. Vurderingen før og nu Aldersbestemmelser Hvilke undersøgelser indgår Konklusionen i den enkelte bestemmelse Forhold der kan påvirke udviklingen Antal bedømmelser Specielle aldersbestemmelser 125 5

6 3.0 Sagsbehandlingen 3.1 Vurderingsgrundlag i civile sager Sammenfattende kommentarer Retslægerådets fremmøde i retten Sagsbehandlingstiderne Udvalgte sager og emner 4.1 Fosterfordrivelser Fatal abort omtalt i årsberetning fra Fosterfordrivende midler Indtaget gennem munden Udvendige mekaniske midler Indsprøjtning i livmoderen Illegale aborter udført af læger Illegal abort udført af læge Kaspareksagen - et justitsmord? Retslægerådet og retsopgøret efter krigen Trafikulykker med lavt blodsukker Sammenfatning Patologisk rus Sagen om Mozart Lindberg Seminarer og internatmøder 5.1 Konferencen om lægeansvar og lægefejl Kritik af Retslægerådet 6.1 Rådets eksistens Rådets arbejdsform Eksempler på kritik af rådets skøn Fremtidens Retslægeråd 7.1 Rådets fundament Digital sagsbehandling

7 7

8 8

9 1.0 Generelle forhold 1.1 Forhistorie Retslægerådet blev i sin nuværende form oprettet i 1909, og rådet begyndte sit arbejde 1. juni Rådets opgave har lige fra begyndelsen været at afgive lægevidenskabelige og farmaceutiske skøn til offentlige myndigheder i sager om enkeltpersoners retsforhold. Rådet er administrativt henlagt under Justitsministeriet, men det rent faglige er rådet alene ansvarlig for. Forud for rådets oprettelse havde der eksisteret forskellige ordninger, således at staten og den offentlige administration havde mulighed for at få lægevidenskabelige vurderinger i retssager og lignende. Så langt tilbage som i begyndelsen af det 16. århundrede er der eksempler på, at det offentlige har ønsket udtalelser af lægevidenskabelig karakter i enkelte sager. Forud for Retslægerådets tilblivelse i 1909 havde der været foretaget forskellige tiltag, idet lægesagkyndige havde fungeret som en slags retslægeråd for Kongen, som helt op i det 19. århundrede var enevældig. Christian den IV s tyske livlæge, Henning Arnisæus (død 1636) spillede en betydelig rolle. På hans tid fungerede det medicinske fakultet som rådgiver for Kongen, men da dette indtil 1634 kun bestod af 2 medlemmer, udpegede Kongen almindeligvis flere læger, således at kredsen kunne komme op på en halv snes medlemmer. Blandt disse valgte medlemmer var Kongens livlæge. Arnisæus indførte flere udmærkede principper, blandt andet at rådet kun skulle udtale sig om rent lægelige spørgsmål i sagen og lade de juridiske forhold ligge et princip, som stadig gælder. Det var også hans fortjeneste, at det blev indført, at en sag kunne tilbagesendes med ønske om flere oplysninger, før rådet kunne udtale sig. Collegium Medicum en slags sundhedsvæsens centralstyrelse, hvori læger, kirurger og apotekere havde sæde, blev oprettet i Kollegiet beskæftigede sig med administration af det offentlige sundhedsvæsen, men afgav også retslægelige skøn. I 1803 overgik disse funktioner til Det kongelige Sundhedscollegium, som varetog de samme opgaver, indtil Retslægerådet blev oprettet i sin nuværende form i Der havde i det 19. århundrede været gjort flere forsøg på at få moderniseret det offentlige sundhedsvæsen, som i virkeligheden fungerede på regler, der var udstukket i enevældens tid. Der var ikke sket særlige ændringer efter indførelsen af grundloven i 1849, og der var ikke udelt tilfredshed med samarbejdet mellem de offentlige myndigheder og Sundhedskollegiet. Kollegiet bestod af 10 læger og 2 apotekere. Alle læger deltog i behandlingen af alle lægesager, og kun når det drejede sig om apotekervæsenet, deltog apotekerne. Udtalelserne skulle være enstemmige. De pågældende medlemmer af Sundhedskollegiet var, bortset fra dekanen, ulønnede, og de var udpegede på livstid. Enkelte fungerede til de var langt op i firserne. Udpegningen foregik derved, at Sundhedskollegiet til Kongen foreslog, hvem man ønskede skulle indtræde i kollegiet, når der opstod forfald, og det er nævnt et sted, at kollegiet na- 9

10 turligvis ikke pegede på personer, som måtte formodes at give vanskeligheder i den daglige sagsbehandling, når henses til, at udtalelserne skulle være enstemmige. Med systemskiftet i 1901 var P.A. Alberti blevet justitsminister, og han kom meget snart på direkte kollisionskurs med Sundhedskollegiet, idet han dels ikke fulgte kollegiets forslag med hensyn til oprettelse af stillinger og apoteker samt helt undlod at spørge kollegiet i sager, som det efter kollegiets opfattelse var rimeligt, blev forelagt kollegiet. I flere tilfælde udnævnte justitsministeren personer, som kollegiet ikke havde peget på i dets indstilling, ligesom han oprettede apoteker på trods af advarsler fra Sundhedskollegiet. Endelig undlod han at spørge kollegiet til råds, da man besluttede at lave tuberkulose- og prostitutionslovgivningen om, idet Alberti udtalte, at der ikke var grund til at spørge Sundhedskollegiet til råds, idet det blot ville medføre modstand mod lovens gennemførelse. En del af Sundhedskollegiets medlemmer, særligt de yngre, var utilfredse med denne tingenes tilstand, og efter flere stormfulde møder i Sundhedskollegiet indgav man i december 1906 en klage over justitsministeren til Kongen. Det var, som om Sundhedskollegiet ved den handling ikke havde taget i betragtning, at enevælden var afskaffet. Kongen sendte klagen videre til justitsministeren, og modsætningsforholdet blev yderligere forstærket i begyndelsen af Det var en strid, som optog offentligheden en hel del, og Kong Frederik VIII blandede sig i den i form af anonyme læserbreve i Berlingske politiske og Avertissements-Tidende. Læserbrevene var meget omfattende og detaillerede og gennemgik minutiøst de fleste af de forhold, som Sundhedskollegiet i sin klage havde påpeget. Indlæggene var overordenlig kritiske over for Sundhedskollegiet, idet alle klager blev imødegået, og kollegiet blev beskyldt for, at klagen var motiveret af, at Kollegiet har for lidt Magt og Indflydelse. Avisens lederskribent imødegik kritikken af Sundhedskollegiet og var enig i kritikken af justitsministeren. Det anføres, at medlemmerne af Sundhedskollegiet har deres stilling som Æreshverv, og der afsluttes således: Denne Ære bestaar altsaa under de forhaandenværende Tilstande i ikke at blive spurgt eller i paafaldende mange Tilfælde at se sine Raad og Anvisninger behandlede som om man ikke var bleven spurgt. Ingen Mand med Selvagtelse vil fortænke Sundhedskollegiets Medlemmer i at erklære: dette maa blive anderledes eller vi betakker os for Æren. Kongen kom med endnu et par indlæg, hvori han fastholdt sin kritik af Sundhedskollegiet og dets medlemmer. Avisen sluttede efter det sidste indlæg diskussionen af med følgende svada: Vi har ikke villet nægte denne afsluttende Tilføjelse Optagelse, skønt den i Virkeligheden er ganske underordnet Smaapolemik, der uden Interesse for Offentligheden kun kan tjene til at aflede Opmærksomheden fra selve Sagens Kerne. Sundhedskollegiet afholdt sit sidste møde i slutningen af marts 1907 og nedlagde samtidig arbejdet. Sundhedskollegiet nægtede, trods opfordring fra justitsministeren, at pege på eventuelle efterfølgere, hvorfor man midlertidigt oprettede Statskontoret for Sundhedsvæsenet til at varetage de overordnede sundhedsfunktioner, indtil der kunne skabes en permanent løsning. 10

11 1.2 Lovgrundlaget I marts 1908 nedsattes en kommission til at forberede en omordning af statens civile sundhedsvæsen, og formanden herfor blev professor, dr. med Knud Faber. Denne kommission afgav i marts 1909 sin betænkning, som førte til loven fra 1909 om sundhedsvæsenets centralstyrelse, hvori der fandtes regler for såvel Sundhedsstyrelsen som Retslægerådet. I betænkningen er anført, at Retslægerådet er uafhængigt af Sundhedsstyrelsen. Begge disse organer var på dette tidspunkt underlagt Justitsministeriet, hvilket stadig gælder Retslægerådet. Lovforslaget blev med ganske få ændringer vedtaget 30. april 1909, og Retslægerådet påbegyndte sin funktion 1. juni Rådet bestod af tre af Kongen for 10 år udnævnte medlemmer, der skulle have indsigt i henholdsvis retsmedicin, psykiatri og fødselsvidenskab. Det anføres endvidere, at det paahviler Retslægerådet at afgive saadanne lægevidenskabelige og farmaceutiske Skøn, som ere bestemmende for enkelte Personers Retsforhold. Det nævnes også, hvilke offentlige myndigheder, der kan afæske rådet udtalelser samt, at alle lægeattester, som anvendes i retssager, indsendes til revision af Retslægerådet. I 1909-betænkningen anføres det endvidere, at justitsministeren efter indstilling af Retslægerådet for 10 år ad gangen udpeger en kreds af sagkyndige, blandt hvilke en eller flere tilkaldes til deltagelse i stedet for et af rådets faste medlemmer eller sammen med disse, når en sags beskaffenhed gjorde det ønskeligt, eller når en sags betydelige vigtighed krævede, at flere end 3 deltog i afgørelsen. Blandt de udpegede skulle findes en praktiserende læge, som skulle deltage i rådets behandling af sager, hvor der kunne være tale om autorisationstab, for en læges vedkommende på grund af sygdom eller misbrug, eller såfremt den pågældende havde udvist grov uduelighed under udøvelse af lægegerning. Endelig nævnes det i loven, at der skal udgives en årlig beretning om rådets virksomhed til Justitsministeriet. Beretningen skal forelægges Kongen og offentliggøres. Endelig fremgår det af betænkningen, at man anslog rådets arbejde til at omfatte ca. 600 paternitetssager og ca. 50 tilregnelighedssager om året. Det viste sig meget hurtigt, at estimaterne var alt for små, idet antallet af sager allerede i de første år var omkring 900 i alt pr. år med maksimum i 1928 med 1834 sager totalt. Derefter faldt antallet af sager, idet paternitetssagerne uden for København bortfaldt i I 1933 var antallet af sager atter nået op på På grund af den meget betydelige stigning i sagernes antal stod det hurtigt Retslægerådet klart, at en udvidelse af rådet var nødvendig, og på Retslægerådets initiativ nedsatte Justitsministeriet i december 1931 et udvalg med den opgave at undersøge, om der efter de indvundne erfaringer måtte være grund til at foretage nogen ændring i Retslægerådets organisation og arbejdsmetode. Som årsager til stigningen i antallet af sager blev anført befolkningstilvæksten, herunder særligt også de sønderjyske landsdeles indlemmelse i 1920, de særlige arbejderforsikringsrådssager siden loven af 6. juli 1916, retsplejeloven af 1. oktober 1919, lov- 11

12 givningen om motorkøretøjer, interneringsloven af 11. april 1925, sterilisationsloven af 1. juni 1929, den ny straffelov af 1933, navnlig dens krav om indgående psykiatriske undersøgelser og skøn, de nye sociale lovgivninger samt blodtypebestemmelsernes anvendelse i retssager udvalget overvejede tillige, hvorvidt der skulle knyttes medlemmer, der ikke var læger, men som havde en social eller juridisk indsigt til rådet. Det havde allerede været diskuteret i 1909, men blev ligesom dengang forkastet, idet man mente, at sådanne personer ville have vanskeligt ved at vurdere de rent lægevidenskabelige forhold. Udvalgsarbejdet resulterede i en ny lov om Retslægerådet, som trådte i kraft i april De væsentlige ændringer som følge af den nye lov var, at antallet af retslægerådsmedlemmer blev forøget fra 3 til 7, hvoraf 3 skulle have særlig indsigt i psykiatri og én tillige indsigt i åndssvagevæsen, medens de 4 øvrige medlemmer skulle have indsigt i henholdsvis retsmedicin, fødselsvidenskab, kirurgi og intern medicin. Rådet blev endvidere opdelt i 2 afdelinger; én der behandler retspsykiatriske spørgsmål og en anden, som behandler de øvrige retsmedicinske spørgsmål, og ud over formanden udnævntes 2 næstformænd, én for hver afdeling. Justitsministeren udpeger formanden og de 2 næstformænd efter indstilling fra Retslægerådet. Derudover indeholdt 1935-loven en række bestemmelser, som stadig er gældende. Justitsministeren udpeger efter Retslægerådets indstilling en kreds af sagkyndige, som kan tilkaldes i stedet for et af rådets faste medlemmer eller sammen med disse, når en sags beskaffenhed gør det nødvendigt. Alle medlemmer såvel som sagkyndige bliver udpeget for 6 år ad gangen. Det pålægges endvidere rådet at forhandle med den erklæringsudstedende læge, såfremt der er uoverensstemmelse mellem lægens synspunkt og Retslægerådets synspunkt i en given sag. Udfaldet af den stedfundne forhandling skal i alle tilfælde angives ved svarets afgivelse. Hvis forhandlingen er foregået skriftligt, skal genparter af de udvekslede skrivelser vedlægges. I 1961 fik Retslægerådet sin tredie lov. Lovændringen var rimelig beskeden i forhold til den foregående lov loven var navnlig foranlediget af et stærkt stigende antal psykiatrisager, hvilket medførte en udvidelse af Retslægerådets medlemstal fra 7 til 12, og hele udvidelsen forekom i afdelingen for retspsykiatriske spørgsmål, idet rådet, som aldrig har udnyttet rammen fuldt ud, kom til at bestå af 11 medlemmer. Muligheden for beskikkelse af faste sagkyndige og anvendelsen af ad hoc sagkyndige blev opretholdt uændret. Endelig fremgår det af loven, at justitsministeren skal udpege en række sundhedspersoner fra forskellige faglige organisationer til at deltage i rådets behandling af sager, der kunne medføre, at en sundhedsperson kunne miste autorisationen. I tilslutning til loven udarbejdede justitsministeren en forretningsorden, som stort set indeholdt de bestemmelser, der fandtes i den tidligere bekendtgørelse om Retslægerådets forretningsgang, medens reglerne for afgivelse af svar med dissens og reglerne for rådets forhandling med en erklæringsudstedende læge blev uddybet. Loven blev ledsaget af en bekendtgørelse om rådets forretningsgang. Heraf fremgår det, at sager i almindelighed behandles af 3 medlemmer. Det bestemtes tillige, at en sagkyndig eller et medlem ikke kunne behandle en sag, i hvilken han selv havde af- 12

13 givet en erklæring, uanset om den er afgivet i embeds medfør eller ikke. Det nævnes endvidere, at behandlingen af sagerne almindeligvis foregår skriftligt, men at mundtlig forhandling kan finde sted. Som noget nyt blev det nævnt, at rådets udtalelser skal ledsages af grunde. I slutningen af 1980-erne opstod der på basis af enkelte sager, som blev stærkt omtalt i medierne, politisk røre om Retslægerådet, og justitsministeren blev opfordret af Folketinget til at søge foretaget en ændring af lov om Retslægerådet, således 1) at rådet fik en bredere sammensætning 2) at rådet skulle afgive en årsberetning og 3) at behandlingstiden i Retslægerådet ikke måtte bevirke, at en sag kunne forældes. Der blev derfor i 1988 nedsat et udvalg med det kommissorium, at gennemgå de gældende lovregler og administrative bestemmelser med henblik på en samlet revision af regelgrundlaget for Retslægerådets virksomhed. Udvalget anmodes om i forbindelse hermed at udarbejde udkast til nye lovbestemmelser og eventuelle administrative regler. Udvalget afgav betænkning i 1990 (Betænkning om Retslægerådet, nr. 1196, 1990). Under udvalgsarbejdet blev Retslægerådets forhold minituøst gennemgået, og det viste sig, at mange af de kritikpunkter, som havde ført til udvalgets nedsættelse, beroede på misforståelser og misinformation. Udvalget delte sig i et flertal (7 medlemmer) og i et mindretal (3 medlemmer), som hver fremkom med udkast til lov om Retslægerådet, ligesom flertallet endvidere fremkom med et udkast til en bekendtgørelse om forretningsorden for Retslægerådet. Da det efter en halv snes år blev klart for Retslægerådet, at det foran nævnte udvalgsarbejde næppe ville føre til ny lovgivning, rettede rådet henvendelse til Justitsministeriet med forslag til en ændring af den næsten 40 år gamle forretningsorden med henblik på at få den mere tidssvarende. Denne henvendelse resulterede i, at Justitsministeriet pr indførte en ændret forretningsorden for Retslægerådet. De væsentligste nyskabelser i den nye forretningsorden var, at der blev givet mulighed for, at den spørgende myndighed ved sagsbehandlingens begyndelse i Retslægerådet kan få oplyst navnene på de personer, der er udpeget til deltagelse i sagsbehandlingen. I de afgivne responsa vil der, som tidligere, være oplysninger om, hvem der har deltaget i sagsbehandlingen. Den pligt, Retslægerådet tidligere havde til at forhandle med den erklæringsudstedende læge under visse forhold, er ophævet, men der er stadig mulighed for, at en sådan forhandling kan finde sted, hvilket er praksis i den psykiatriske afdeling. Det pålægges endvidere Retslægerådet, i tilfælde hvor det fremsendte materiale er utilstrækkeligt, at give mere detaljeret vejledning i, hvilket materiale rådet finder formålstjenligt at søge fremskaffet ved en eventuel genfremsendelse af sagen. Endelig er det præciseret, selv om det efter en højesteretskendelse har undtagelsens karakter, at en repræsentant fra Retslægerådet kan give møde og afgive forklaring under en retssag. Derudover åbnedes der mulighed for, at rådet som tidligere kunne indkalde såkaldte ad hoc sagkyndige, såfremt den specielle sagkundskab ikke i tilstrækkelig grad repræsenteredes af de udpegede medlemmer eller sagkyndige. Endvidere blev der åbnet mulighed for, at rådet i særlige tilfælde kunne lade personer undersøge af et af rådets medlemmer eller sagkyndige. 13

14 1.3 Årsberetningen I samtlige bestemmelser vedrørende Retslægerådet siden rådets oprettelse i 1909 er det anført, at rådet skal afgive en årsberetning til justitsministeren, og at beretningen skal offentliggøres. I praksis har det altid været Retslægerådet, der har taget initiativ til udgivelsen. Der er ikke i regelsættene angivet nogen nærmere retningslinier for årsberetningernes art eller indhold. Årsberetningerne er udgivet i bogform, og i begyndelsen var det blot med referat af talrige enkeltsager med gennemgang af sagen og Retslægerådets ukommenterede udtalelse. Senere blev sagens udfald medtaget. De første år var årsberetningerne ikke ledsaget af statistiske oversigter over rådets virksomhed eller rådets medlemmer og sagkyndige. Disse oplysninger blev gradvist udvidet, men det var kun et fåtal, principielle sager, som kunne refereres hvert år. På grund af bevillingsmæssige indskrænkninger ophørte udsendelserne af årsberetningerne i bogform i perioden 1969 til 1987, hvor rådet alene afgav en statistisk oversigt til justitsministeren hvert år. Disse oversigter synes ikke offentliggjort. Fra 1988 og fremover har Retslægerådet udgivet en mere fyldig årsberetning, som giver en generel information om Retslægerådets organisation og en statistisk omtale af de sager, som er behandlet i den aktuelle periode. Udover det indeholder årsberetningerne en fortegnelse over de medlemmer og sagkyndige, som har fungeret i den pågældende periode. Retslægerådet har desuden benyttet årsberetningen til at fremkomme med generelle betragtninger om rådets arbejdsform, virkemåde samt referater af møder med nogle af rådets samarbejdspartnere og konklusionen af de drøftelser, der har fundet sted på disse møder. Endelig er der refereret en række enkeltsager af mere principiel karakter, som må antages at have interesse for Retslægerådets samarbejdspartnere. I forhold til tidligere praksis har Retslægerådet besluttet at resumere sagerne, hvilket afkorter den enkelte sag, og dermed giver mulighed for at bringe flere sager i årsberetningen. Retslægerådet har i mange år kun bragt sager, som var endeligt juridisk afsluttet, hvilket betød, at nogle af sagerne desværre var flere år gamle før de kunne refereres i en offentlig publikation som Retslægerådets årsberetning. Endelig som noget nyt har Retslægerådet afsluttet de enkelte sager med kommentarer af mere generel eller praktisk karakter. På grund af ønsket om at sagerne skulle være juridisk færdigbehandlede, inden Retslægerådet omtalte dem i årsberetningen, har mange af sagerne ved offentliggørelsen være temmelig uaktuelle. Retslægerådet har derfor på det seneste forsøgt at referere sagerne med hovedvægt på de lægevidenskabelige forhold uden hensyntagen til, at sagerne rent juridisk endnu ikke er færdigbehandlede. 14

15 1.4 Retslægerådets opgaver Det har således uændret fra 1909 været rådets opgave at afgive lægevidenskabelige og farmaceutiske skøn til offentlige myndigheder vedrørende enkeltpersoners retsforhold. Retslægerådet har i hele sin eksistens forsøgt at undgå at kommentere rent juridiske forhold, men det må erkendes, at det lejlighedsvis ikke er lykkedes blandt andet på grund af spørgsmålenes formulering, som ofte indeholder juridiske vurderinger. I praksis har Retslægerådet dog også afgivet udtalelser i generelle lægevidenskabelige spørgsmål, for eksempel til brug ved udformning af ny lovgivning. Endvidere har Retslægerådet i flere tilfælde afgivet udtalelser til de ansættende myndigheder i forbindelse med ansættelse af overlæger ved de daværende statshospitaler og ved Justitsministeriets psykiatriske undersøgelsesklinik (nu Justitsministeriet, Retspsykiatrisk Klinik). Rådets udtalelser i forbindelse med ansættelsessager har hovedsagelig omfattet spørgsmålet om ansøgernes egnethed til stillingen belyst ud fra de erfaringer, rådet måtte sidde inde med i forbindelse med det daglige arbejde. I forbindelse med en konkret stillingsbesættelsessag har Folketingets Ombudsmand blandt andet udtalt: Det følger af 1 i lov om Retslægerådet, at rådets opgave er at afgive lægevidenskabelige og farmaceutiske skøn til offentlige myndigheder i sager om enkeltpersoners retsforhold. Der er efter min opfattelse ikke i bestemmelsens udformning eller i forarbejderne hertil grundlag for at antage, at tanken hermed har været at foretage en bestemt begrænsning af rådets kompetence. Efter min mening er der således ikke i loven om Retslægerådet noget, der afskærer Retslægerådet fra i anden sammenhæng men inden for den lægefaglige sagkundskab som rådet i øvrigt er i besiddelse af at afgive udtalelser. Det bemærkes, at man i sådanne situationer ikke i almindelighed stiller krav om udtrykkelig lovhjemmel. Den praksis Retslægerådet således har anlagt med at afgive udtalelser i blandt andet generelle lægevidenskabelige spørgsmål kan ikke give mig anledning til kritik. Jeg finder heller ikke at kunne kritisere, at rådet i forbindelse med visse ansættelsessager har udtalt sig om ansøgerens egnethed på baggrund af (blandt andet) de erfaringer, rådet selv har gjort med hensyn til de pågældendes virksomhed. (Maj 1989). 15

16 1.5 Rådets sammensætning I den nugældende lov om Retslægerådet er det anført, at rådet består af indtil 12 læger, der arbejder i to afdelinger, af hvilke den ene behandler retspsykiatriske spørgsmål og den anden alle øvrige retsmedicinske spørgsmål. Medlemmerne beskikkes af kongen. Justitsministeren udpeger blandt medlemmerne en formand og to næstformænd, en for hver afdeling. Derudover beskikker justitsministeren et antal sagkyndige, af hvilke rådet kan tilkalde én eller flere til deltagelse i en sagsbehandling. Såfremt sagsbehandlingen forudsætter yderligere sagkundskab, som rådets medlemmer og de udpegede sagkyndige ikke i tilstrækkeligt omfang er i besiddelse af, kan rådet tilkalde andre sagkyndige såkaldte ad hoc sagkyndige til at deltage i sagens behandling. Beskikkelsen af medlemmerne og de særlige sagkyndige sker for 6 år ad gangen. Endelig kan justitsministeren beskikke et antal praktiserende læger, tandlæger, jordemødre, sygeplejersker, hospitalslaboranter, fysioterapeuter, apotekere og apotekermedhjælpere til at deltage i rådets behandling af de i lov om Sundhedsvæsenets centralstyrelse 5 og lov om Apotekervæsen 19 nævnte sager. Det drejer sig om autorisationssager. Disse medlemmer bliver ligeledes udpeget for 6 år ad gangen. Siden 1988 er rådets stillinger blevet besat efter offentligt opslag i fagpressen, og ansøgerne bliver vurderet af et fagligt bedømmelsesudvalg, som er sammensat af nogle af Retslægerådets medlemmer samt af sagkyndige udpeget af de sundhedsvidenskabelige fakulteter i Danmark. Dette udvalg indstiller til Justitsministeriet, hvilken af ansøgerne der må anses for den bedst egnede til den ledige stilling. Indtil 1988 blev medlemmerne også ansat efter ansøgning, men opslagene med de ledige stillingsbeskrivelser blev kun bragt i Statstidende, hvilket utvivlsomt indskrænkede ansøgerkredsen betydeligt, ligesom Retslægerådet alene foretog indstilling til justitsministeren. Af rådets nuværende 10 medlemmer udgør psykiaterne den største gruppe med 6 medlemmer. De 4 øvrige stillinger er besat med specialister inden for kirurgi, gynækologi/obstetrik, neuromedicin og retsmedicin. Det store antal speciallæger i psykiatri er begrundet i, at de psykiatriske sager blandt andet også af hensyn til ønsket om ensartet sagsbehandling med undtagelse af ganske få behandles af rådsmedlemmerne. Det store antal ad hoc sagkyndige (op til 160) anvendes i den somatiske afdeling, hvor subspecialiseringen i særlig grad har fundet sted. 16

17 1.6 Retslægerådets sekretariat og arbejdsgang Rådet besvarer spørgsmål fra offentlige myndigheder, hvor der er en bestemt angivet problemstilling. Sagsbehandlingen er skriftlig, og rådet påtager sig ikke selv at indhente materiale, men kan dog eventuelt påpege mangler. Det påhviler således de instanser, der forelægger sagerne, at sikre, at Retslægerådets vurderingsgrundlag er så fyldigt, at de stillede spørgsmål kan besvares. Sagsbehandlingen indledes ved, at sagens akter og spørgetemaet fremsendes til Retslægerådets sekretariat, der siden 1993 har haft til huse i Retsbygningen, Blegdamsvej 6, København. Bygningen rummer for tiden også Retten på Frederiksberg, Blegdamsvejens Fængsel og Justitsministeriet, Retspsykiatrisk Klinik. Retslægerådets sekretariat er bemandet med 2 jurister, hvoraf den ene er sekretariatsleder, 4 lægelige sekretærer og 4 administrative medarbejdere, hvoraf en er afdelingsleder. De lægelige sekretærer arbejder uden for bygningen og får sagerne tilsendt. Efter den nye lov om Retslægerådet i 1935, blev rådets sekretariat udvidet. I stedet for en medicinsk og en juridisk halvdagssekretær fik man nu 2 af hver. I 1948 blev der yderligere til støtte for formandens stærkt voksende og juridisk betonede arbejde tilknyttet en erfaren jurist som rådets juridiske rådgiver. En foranstaltning, der ifølge rådets daværende formand, Knud Sand, viste sig at være en meget nyttig hjælp for formanden og rådet som helhed. I 1958 blev sekretariatet omorganiseret og den juridiske sekretær blev heltidsansat. Stillingen var vekslende besat og i perioder varetaget af skiftende formiddagsfuldmægtige fra Justitsministeriet. Efter overflytningen til Blegdamsvej i 1993 blev den nuværende struktur med en sekretariatsleder etableret. Navnene på de jurister, der har været ansat som sekretariatsleder for Retslægerådet siden 1994 fremgår af tabellen. Sekretariatsledere i Retslægerådet fra 1994 Eva Carpentier Anne Birgitte Fisker Merete Engholm Harry Mosekjær Madsen Henning Hansen Den juridiske sagsbehandling. Straks efter modtagelsen af en sag i Retslægerådet journaliseres den, og sekretariatet iværksætter en juridisk og lægelig gennemgang af det fremsendte materiale i tæt samspil med rådets formandskab. 17

18 Rådets opgave er som allerede nævnt at afgive lægevidenskabelige eller farmaceutiske skøn om enkeltpersoners retsforhold jf. lovens 1. Afgrænsningen af en enkeltperson har vist sig jævnligt at volde vanskeligheder. Dette gælder for eksempel sager, hvor offentlige myndigheder, firmaer, forsikringsselskaber i forskellige konstellationer strides om fordelingen af udgifter i forbindelse med en persons skade eller sygdom. Efter en juridisk vurdering kan rådet afvise en sådan sag. I et enkelt tilfælde har en sådan afvisning været indbragt for byretten, som ved kendelse pålagde rådet at behandle sagen. Kendelsen blev kæret, og Østre Landsret tiltrådte (i kendelse af ) Retslægerådets synspunkt, hvorefter det er en forudsætning for forelæggelse af en sag for rådet, at den ene af parterne er en enkeltperson, eller at sagen i det mindste skal have en umiddelbar betydning for en enkeltpersons retsforhold. Af lovens 1 følger endvidere, at det kun er offentlige myndigheder, der kan anmode Retslægerådet om en udtalelse. Dette indebærer, at en forsvarer ikke uden om anklagemyndigheden eller retten kan forelægge sager eller spørge Retslægerådet. En juridisk forbehandling er ofte indlysende nødvendig i civile retssager (klager over medicinalpersoner, arbejdsskader, ulykker, erstatning, pensionssager, spørgsmål om vold og dødsårsager m.v., civile sager indenfor psykiatrien). Når disse sager forelægges, skal retten have godkendt fremsendelsen og spørgsmålene. Der vil jævnligt være flere udkast til spørgsmål fra advokater i sagsakterne, herunder spørgsmål, som under forberedelsen af sagen er frafaldet, men ikke fjernet fra akterne. Det er naturligvis vigtigt for rådet, at det klart fremgår, hvilket eller hvilke spørgetemaer, der er godkendte. Retslægerådet har derfor nyligt via Domstolsstyrelsen foreslået, at man anvender en standardretsbog, hvor spørgetemaerne er indskrevet således, at der i forbindelse med forelæggelsen er fuld klarhed over formalia og over hvilke spørgsmål, der er godkendt af retten. Sekretariatet foretager også en juridisk vurdering af spørgsmålene, især med henblik på om de er konkrete og inden for Retslægerådets kompetence. Retslægerådet kan således ikke påtage sig at referere eller bekræfte, hvad der står at læse i de fremsendte papirer, at udarbejde resuméer eller at udvælge hvilke gener, der påberåbes. Sidstnævnte ville blandt andet indebære, at Retslægerådet kunne vægte oplysninger på en måde, som ikke svarer til parternes opfattelse. I samme forbindelse skal det fremhæves, at de faktiske forhold, som det ønskes, Retslægerådet baserer sin udtalelse på, skal fremgå direkte. Der kan således ikke blot henvises til sagens akter. Denne problemstilling har i de senere år gjort sig gældende i et stigende antal af arbejdsrelaterede sager. Der er her ofte uenighed mellem sagsøger og sagsøgte om hvilke arbejdsforhold, der skal lægges til grund ved rådets behandling af sagen. Her påser sekretariatet, at parterne om nødvendigt afæskes en, eventuelt flere alternative arbejdsbeskrivelser. Fremsendelse af billedmateriale i form af film og lignende bliver i tiltagende grad mulig. Udover arbejdsprocesser er mange operationer nu videoassisterede kikkertoperationer, hvor der kan foreligge båndoptagelser af operationen. I forsikringssager foreligger også undertiden filmsekvenser, hvor detektiver har optaget skadelidte under fysiske udfoldelser. Hvis et sådant materiale indgår, er en redigering og identificering 18

19 af personerne nødvendig. Film og videosekvenser fra fitnesscentre, golfbaner, trampolinstævner, motionsløb, dyrskuer m.m. er svære at vurdere, når der ikke er markering af, hvilken person sagen angår. Den juridiske vurdering fokuserer også på, om spørgsmålene er inden for Retslægerådets kompetence. Retslægerådet udtaler sig ikke om spørgsmål, der henhører under andre myndigheder, ligesom de voterende skal undgå at gå ind på forhold, der vedrører bevisvurderingen. Ikke sjældent er spørgetemaerne i civile retssager ledende eller snedige, hvor advokater søger at inddrage Retslægerådet i en bevisvurdering eller i en særlig vinkling af sagsfremstillingen til brug for proceduren. Et illustrerende eksempel er følgende: Finder Retslægerådet det sandsynligt, at en sukkersygepatient kan huske hvad og hvor meget han spiste hvornår på morgenen på en bestemt dag for 1 år siden og hvilken dosis insulin, han da havde indtaget og på hvilket tidspunkt? I givet fald bedes rådet oplyse, om sukkersygepatienter husker bedre end jævnaldrende medlemmer af befolkningen i al almindelighed og i givet fald redegøre for, hvad dette kan bero på. Med til den juridiske gennemgang af spørgetemaet hører spørgsmål om habilitet, hvor Retslægerådet følger forvaltningslovens almindelige regler i overensstemmelse med rådets forretningsordens 4 og 5. I praksis anlægger rådet dog en mere restriktiv praksis. Rådet undlader således at anvende sagkyndige, der er ansat på sygehuse, der er nævnt i de fremsendte medicinske sagsakter. Andre juridiske problemer angår, i hvilken udstrækning rådet kan henvise til tidligere udtalelser, rådet måtte have afgivet, vedrørende sagens personer. For en fuldstændigheds skyld skal fremhæves, at Retslægerådet juridisk set er et uafhængigt råd, hvis virksomhed ifølge udtalelser fra såvel Sundhedsstyrelse som Ombudsmand ikke er omfattet af den tidligere lægelovs 6. Rådet er i økonomisk og organisatorisk henseende tilknyttet Justitsministeriet, men i overensstemmelse med Retslægerådets egen opfattelse har Justitsministeriet da også over for Folketingets Retsudvalg tilkendegivet, at rådet er uafhængigt, og at ministeriet ikke har beføjelser til at behandle klager over Retslægerådet. Klager over rådets virksomhed kan behandles af Ombudsmanden, men denne vil efter egen praksis ikke tage stilling til rådets lægevidenskabelige skøn. Efter den juridiske vurdering tager sekretariatet stilling til, hvilke sager, der kan sendes direkte til de sagkyndige uden medicinsk forbehandling. Det drejer sig især om færdselssager, psykiatrisager og faderskabssager. Resterende sager, der overvejende er E-sager, videresendes til gennemgang af de lægelige sekretærer. Sagsgangen fremgår af diagrammet. 19

20 Sagsgangen i en retslægerådssag Lægelig sekretær Resume Formandskab Udpegning af voterende Offentlig 1 Registrering og kontrol af formalia 6&7 Votering 1 myndighed 14 SEKRETARIAT 8&9 Votering 2 Renskrift og underskrift 10&11 Votering Formandskab Endelig redigering 1.62 Den lægelige forbehandling. Hovedformålet er at sikre, at det fremsendte medicinske materiale er fyldestgørende, og at det muliggør en korrekt besvarelse af de spørgsmål, der er stillet til rådet. Et andet vigtigt formål er at ordne sagen således, at de sagkyndige har mulighed for at overskue sagens bilag uden en umådeholden arbejdsindsats. Specielt har fremsendelsen af et antal uordnede civile sager om arbejdsskader, ulykker, erstatning, pension m.v., forvoldt rådet vanskeligheder gennem en årrække. Lægeerklæringer, lægejournaler og hospitalsjournaler er fundamentet for Retslægerådets behandling af en sag, og det må medgives, at medicinske arbejdsdokumenter ikke er indrettet på en senere nøje granskning. For den uindviede kan journaler utvivlsomt være vanskelige at overskue, og nogle advokater har derfor valgt at skrabe alle forhåndenværende papirer sammen og sende bunken af usorterede medicinske aktstykker, revalideringsrapporter, indtægtsopgørelser, skøn fra nævn og sociale myndigheder m.m. ind til Retslægerådet sammen med spørgetemaerne. Det var efterhånden Retslægerådets opfattelse, at nogle advokatkontorer anvendte rådet som et sekretariat, der uden udgift kunne udfinde og sortere medicinske bilag ud af bunken og efterfølgende ordne dem, udluse dubletter og meddele parterne, hvilke oplysninger, sider, billeder eller journaler, der var ufuldstændige, fraværende eller savnede. Da antallet af E-sagerne har været stigende og problemerne tiltagende, har rådet strammet sin praksis 20

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

Jette S. Linnemann Souschef

Jette S. Linnemann Souschef X 27. januar 2011 Håndtering af behandlingsoverslag fra praktiserende tandlæge. Via sekretariatet i Det Sociale Nævn har det kommunale tilsyn modtaget en henvendelse fra dig vedrørende lovligheden af den

Læs mere

Betænkning om Retslægerådet

Betænkning om Retslægerådet Betænkning om Retslægerådet Afgivet af et af Justitsministeriet nedsat udvalg Betænkning nr. 1196 København 1990 Publikationen kan købes i boghandelen eller hos Statens Informationstjeneste Postboks 1103,1009

Læs mere

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber Vedtægter for Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber 1 Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber er oprettet af Den Danske Fondsmæglerforening og Forbrugerrådet. 2 Stk. 1. Ankenævnet behandler klager over fondsmæglerselskaber

Læs mere

Personskadeerstatning A-Z et overblik

Personskadeerstatning A-Z et overblik et overblik Om A og P Om mig Side 2 Christian Bo Krøger-Petersen Advokat (L) Bistår primært offentlige myndigheder i retssager om erstatnings- og forsikringsforhold, herunder om offentlige forsikringsordninger

Læs mere

DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET

DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET FOR BESKIKKEDE BYGNINGSSAGKYNDIGE Forretningsorden for Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige Nærværende forretningsorden er udarbejdet i medfør af de

Læs mere

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Domstolsstyrelsen den 10. december 2014 Sagsnr. 2014-4308-0001 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Hvad er småsagsprocessen?...3 3. Beskikkelse som sagkyndig...3

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET

FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET Energibranchens repræsentanter (Dansk Energi, DONG, HNG/NGMN, Naturgas Fyn og Dansk Fjernvarme Forening (nu Dansk Fjernvarme)) og Forbrugerrådet har i henhold

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012 Sag 361/2010 (1. afdeling) Fagligt Fælles Forbund som mandatar for A (advokat Christian Bentz) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard

Læs mere

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger Godkendt december 2013 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger I. Indledning Formålet med en vejledning

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M S293200K - KSJ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 23. april 2012 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne M. Stassen, Michael Kistrup og Lotte Wetterling med domsmænd). 10. afd.

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Århus, den 10. december 2008 Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Introduktion Valg til bestyrelsen sker hvert år på boligkontorets repræsentantskabsmøde. Valgperioden er højst 2 år.

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne. Att.: Simon Oxby

DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne. Att.: Simon Oxby DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne Att.: Simon Oxby Resumé: Statsforvaltningen fandt ikke, at Bispebjerg Hospital havde handlet i strid med offentlighedslovens 2, stk. 3, ved at undtage oplysninger

Læs mere

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb.

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb. N O T A T 02-07-2008 Sag nr. 06/4341 Dokumentnr. 39599/08 Procedure for ansættelse af læger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Indledning

Læs mere

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen A Danmark A/S mod Finanstilsynet. Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og

Læs mere

2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet

2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet 1 af 6 2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 16. maj 2000 i sag 99-193.956, Viborg Asfaltfabrik I/S (advokat Karen Dyekjær-Hansen)

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Skal Retslægerådet være overdommer? Gøtze, Michael; Herrmann, Janne Rothmar

Skal Retslægerådet være overdommer? Gøtze, Michael; Herrmann, Janne Rothmar university of copenhagen Skal Retslægerådet være overdommer? Gøtze, Michael; Herrmann, Janne Rothmar Published in: Advokaten Publication date: 2009 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM DET SÅKALDTE IDENTITSKRAV I GRUNDLOVENS 41, STK. 2, I FORHOLD TIL ET AF MINISTEREN STILLET ÆNDRINGSFORSLAG TIL

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012 Sag 335/2009 (1. afdeling) A (advokat Henrik Qwist, beskikket) mod Tryg Forsikring A/S (advokat Lars Bøgh Mikkelsen) I tidligere instanser er afsagt dom

Læs mere

Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendommes. af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse som energikonsulent

Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendommes. af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse som energikonsulent (Energi- og vandbesparelser i bygninger) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form...[klager] over Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendomme af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse

Læs mere

2008-01-29. Halsnæs Kommune. Aktindsigt.

2008-01-29. Halsnæs Kommune. Aktindsigt. 2008-01-29. Halsnæs Kommune. Aktindsigt. Resumé: Udtalt, at Halsnæs Kommune ikke har handlet i strid med offentlighedslovens regler om aktindsigt ved at give afslag på aktindsigt i forvaltningens redegørelse

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 Udvidet notat til statsrevisorerne om problemstillinger i forbindelse med højesteretsdommernes bibeskæftigelse I. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

Politik. Således godkendt af bestyrelsen på bestyrelsesmødet den 3. december 2008. Forretningsordener

Politik. Således godkendt af bestyrelsen på bestyrelsesmødet den 3. december 2008. Forretningsordener Boligforening Side 1 af 7 06-11-2014 Politik Mødevirksomhed. Det skal være interessant og givende at deltage i foreningens liv, både på møder og som medlem af en bestyrelse. Der skal være noget for Hovedet.

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

Tvang og patientrådgiver

Tvang og patientrådgiver Tvang og patientrådgiver Undervisningsbilag nr. 1 til temaet Loven, dine rettigheder og din e-journal Se også: http://sum.dk/aktuelt/publikationer/publikationer/tvang_i_psykiatrien/2tilpatienter.aspx Til

Læs mere

Sådan klages der i Danmark

Sådan klages der i Danmark SÅ KLAGAR MAN I NORDEN NFT 2/1996 Sådan klages der i Danmark af Henning Jønsson, direktør i Ankenævnet for Forsikring I Danmark er det kun få forbugerretlige forsikringstvister, der havner ved domstolene.

Læs mere

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005.

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 16. august 2005 afgav jeg den endelige rapport om inspektionen den 15. marts 2005 af detentionen på Station Amager. I rapporten anmodede jeg Politidirektøren i København,

Læs mere

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen.

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen. Københavns Kommune. Meddelelse af fremmødeforbud Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at kommunen ved en afgørelse om at meddele en borger fremmødeforbud overskred grænserne for et lovligt skøn.

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 25. august 2008 har Revisortilsynet klaget over J. Revision v/ Jan Rasmussen og registreret revisor Jan Rasmussen.

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 25. august 2008 har Revisortilsynet klaget over J. Revision v/ Jan Rasmussen og registreret revisor Jan Rasmussen. Den 19. april 2010 blev der i sag nr. 61/2008-R Revisortilsynet mod J. Revision v/ Jan Rasmussen CVR-nr. 21 17 24 48 og registreret revisor Jan Rasmussen afsagt sålydende K e n d e l s e: Ved skrivelse

Læs mere

Statsforvaltningens brev til journalist X

Statsforvaltningens brev til journalist X Statsforvaltningens brev til journalist X 03-07- 2014 Du har 28. marts 2014 rettet henvendelse til Statsforvaltningen vedrørende Rigshospitalets behandling af to sager om aktindsigt. Det fremgår af din

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr.

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Lyngby-Taarbæk Kommune burde have indbragt spørgsmålet om en erstatnings størrelse for taksationskommissionen, men da sagen har bagatelagtig karakter, og ulovligheden

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 24. november 2009 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2009-792-1079

Læs mere

F O R R E T N I N G S O R D E N for Organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B

F O R R E T N I N G S O R D E N for Organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B F O R R E T N I N G S O R D E N for Organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B 1 Organisationsbestyrelsens ansvar Organisationsbestyrelsen har den overordnede ledelse af Boligforeningen 3B og dens afdelinger

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse

Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse En mand som i 1988 var udsat for en arbejdsskade, fik i flere omgange ændret sin erhvervsevnetabsprocent.

Læs mere

Bestyrelsen for RSMplus RSMplus Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kalvebod Brygge 45 1560 København V

Bestyrelsen for RSMplus RSMplus Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kalvebod Brygge 45 1560 København V Bestyrelsen for RSMplus RSMplus Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kalvebod Brygge 45 1560 København V 6. september 2010 Sag 2010-0021345 /rfr CVR-nr 43 62 28 11 Undersøgelse af gennemsigtighedsrapport

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken

Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken Introduktion Valg til organisationsbestyrelsen sker hvert år på boligorganisationens repræsentantskabsmøde. Valgperioden er højst

Læs mere

SKADEANMELDELSE. Skadenummer (Udfyldes af If, hvis det er en ny skade) Rejsen pris (kr.): Er der modtaget refusion fra rejsearrangøren?

SKADEANMELDELSE. Skadenummer (Udfyldes af If, hvis det er en ny skade) Rejsen pris (kr.): Er der modtaget refusion fra rejsearrangøren? SKADEANMELDELSE IF REJSEFORSIKRING AFBESTILLING AF REJSE Policenummer: Skadenummer (Udfyldes af If, hvis det er en ny skade) FORSIKRINGSTAGER Navn: Adresse: Telefon nr.: Post nr. og by: E-mail: SYGDOMSRAMTE

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg]

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Sønderborg

Læs mere

Hvor blev du undersøgt første gang efter skaden? Hos: Hvornår? dag d. / 201_ kl. :

Hvor blev du undersøgt første gang efter skaden? Hos: Hvornår? dag d. / 201_ kl. : OK Børneulykkesforsikring Skadeanmeldelse Forsikrings- Navn: Tager Adresse: By: CPR. nr.: Tlf.: Post nr. Oplys venligst reg.nr. og konto nr. til dit pengeinstitut, til brug for evt. skadeudbetaling. Oplysningerne

Læs mere

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold 10-5. Forvaltningsret 115.1. Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold En mand fik visum til Danmark og rejste ind i landet. I forbindelse med visumsagen stillede hans herboende

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 Sag 197/2014 Advokat Anne Almose Røpke kærer Vestre Landsrets afgørelse om acontosalær i sagen: Jens Nielsen mod Finansiel Stabilitet A/S. I tidligere

Læs mere

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366.

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366. DOM Afsagt den 7. januar 2013 i sag nr. BS 11-676/2012: Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk mod GF Forsikring A/S Jernbanevej 65 5210 Odense NV Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er anlagt

Læs mere

Neqerooruteqartitsisarnermut Maalaaruteqartarfik Klagenævnet for Udbud

Neqerooruteqartitsisarnermut Maalaaruteqartarfik Klagenævnet for Udbud Neqerooruteqartitsisarnermut Maalaaruteqartarfik Klagenævnet for Udbud KLAGENÆVNET FOR UDBUDS ÅRSBERETNING FOR 2011 I henhold til 27, stk. 4 i Inatsisartutlov nr. 11 af 2. december 2009 om indhentning

Læs mere

15-1. Forvaltningsret 11241.2. Færøerne og Grønland 1. Statsforfatningsret 2.2.

15-1. Forvaltningsret 11241.2. Færøerne og Grønland 1. Statsforfatningsret 2.2. 15-1. Forvaltningsret 11241.2. Færøerne og Grønland 1. Statsforfatningsret 2.2. Aktindsigt i Statsministeriets korrespondance vedrørende dronningens tale under et officielt besøg på Færøerne En person

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Er der klaget over dig?

Er der klaget over dig? Er der klaget over dig? 1 Vejledning til politipersonale om klager til Politiklagemyndigheden 2 Ved lov nr. 404 af 21. april 2010 om ændring af retsplejeloven er der indført nye regler om behandlingen

Læs mere

Årsberetning for Tandskadeankenævnet

Årsberetning for Tandskadeankenævnet 2013 Årsberetning for Tandskadeankenævnet 2013 Indhold Indhold Tandskadeankenævnets medlemmer pr. 1. januar 2013... 5 Kapitel 1: Tandskadeankenævnets virksomhed... 6 1.1. Formål... 6 1.2. Sammensætning...

Læs mere

Tildeling af kollegieværelse til mindreårig. Forældremyndighed. Myndighedskompetence

Tildeling af kollegieværelse til mindreårig. Forældremyndighed. Myndighedskompetence Tildeling af kollegieværelse til mindreårig. Forældremyndighed. Myndighedskompetence Advokat A klagede på vegne af B til ombudsmanden over gymnasiet G, herunder rektor R s, håndtering af en sag vedrørende

Læs mere

I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen, Politimesteren i Grønland og Justitsministeriet.

I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen, Politimesteren i Grønland og Justitsministeriet. Folketingets Ombudsmand 1 Den 11. februar 2000 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 18. august 1999 af Arresten/detention i Qaqortoq. I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen,

Læs mere

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Attesten udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser, skal det danske udtryk tilføjes. Lægen skal

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT

Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT - 1 Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) SKAT har ved en meddelelse

Læs mere

Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø. Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com

Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø. Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø 7. oktober 2009 Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com Påbud om offentliggørelse af oplysninger som følge af Det Finansielle

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 17. marts 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 17. marts 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 17. marts 2014 Sag 89/2012 (1. afdeling) A (advokat Birgitte Pedersen) mod Patientskadeankenævnet (kammeradvokaten ved advokat Søren Horsbøl Jensen) I tidligere instans

Læs mere

Årsberetning for Tandskadeankenævnet

Årsberetning for Tandskadeankenævnet 2011 Årsberetning for Tandskadeankenævnet 2011 Indhold Indhold Tandskadeankenævnets medlemmer pr. 1. januar 2011... 5 Kapitel 1: Tandskadeankenævnets virksomhed... 6 1.1. Formål... 6 1.2. Sammensætning...

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 Sag 240/2010 Anklagemyndigheden mod T (advokat Mette Grith Stage, beskikket) I tidligere instans er afsagt kendelse af Østre Landsrets 1. afdeling

Læs mere

Statsforvaltningens skrivelse af 22. august 2007 til en journalist:

Statsforvaltningens skrivelse af 22. august 2007 til en journalist: Statsforvaltningens skrivelse af 22. august 2007 til en journalist: De har ved mail af 30. januar 2007 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Syddanmark. 22-08- 2007 Sagen vedrører Varde Kommunes afslag

Læs mere

Kolding Kommune delegation til forsikringsselskab

Kolding Kommune delegation til forsikringsselskab Kolding Kommune delegation til forsikringsselskab «brevdato» Kolding Kommune har den 21. maj 2007 videresendt Deres brev af 15. maj 2007 vedrørende klage over behandlingen af Deres forsikringssag ved Kommuneforsikring

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen ( Til de regionale videreuddannelsesråd for læger og videreuddannelsesråd

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 152342 DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA AF ANDERS VALENTINER-BRANTH OG HENRIK SAUER Folketinget har vedtaget en ny privatvejslov,

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 16.maj 2008 til en borger. Vedrørende Deres j. nr. 13-1470 X

Statsforvaltningens brev af 16.maj 2008 til en borger. Vedrørende Deres j. nr. 13-1470 X Statsforvaltningens brev af 16.maj 2008 til en borger 16-05- 2008 Vedrørende Deres j. nr. 13-1470 X De har i et brev af 5. oktober 2007 som advokat for ovennævnte klaget over, at Vejle Kommune i et brev

Læs mere

Bekendtgørelse om Patentankenævnet (Ankenævnet for Industriel Ejendomsret)

Bekendtgørelse om Patentankenævnet (Ankenævnet for Industriel Ejendomsret) Bekendtgørelse om Patentankenævnet (Ankenævnet for Industriel Ejendomsret) I medfør af patentlovens 7, stk. 2 og 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 733 af 27. november 1989, som ændret sidst ved lov nr. 1057

Læs mere

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE, DECEMBER 2013 HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM SUNDHEDSPERSONER OG LÆGEMIDDEL- OG MEDICOINDUSTRIEN I dag samarbejder mange læger, tandlæger, apotekere

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 21. juni 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 21. juni 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 21. juni 2013 Sag 208/2012 Konkursboet ebh-fonden (advokat Torben Byskov Petersen) mod Egon Korsbæk (advokat, dr. jur. Erik Werlauff) Jens Peter Egebjerg Hansen og

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034. Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034. Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034 Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a Min meddelelse nr. 1/2014 indeholder oplysning om de takstmæssige erstatningsbeløb

Læs mere

Regulativet omfatter som hidtil ikke lærere i folkeskolen "den lukkede gruppe".

Regulativet omfatter som hidtil ikke lærere i folkeskolen den lukkede gruppe. Regulativ om afsked af tjenestemænd ansat i kommuner inden for Kommunernes Landsforenings forhandlingsområde på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed eller alder, 1997 (afskrift) Kommunernes Landsforening

Læs mere

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger.

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger. Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger Statsforvaltningens brev til en borger. 2014-216125 Dato:08-09- 2015 Henvendelse vedrørende Aarhus Kommunes afslag på sammenstilling af oplysninger (dataudtræk)

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer 2014-190698 Statsforvaltningens brev til en borger Dato: 14-0 8-2015 Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer Du har den 3. september 2014

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 17. januar 2007 (J.nr. 2006-0007596). Ansøgning om optagelse i Ejendomsmæglerregistret afslået, da klagers hidtidige beskæftigelse ikke kunne sidestilles med beskæftigelse i en ejendomsformidlingsvirksomhed.

Læs mere

Udstykningen af parcellerne er forestået af Roskilde Kommune, der har solgt parcellerne som ejer.

Udstykningen af parcellerne er forestået af Roskilde Kommune, der har solgt parcellerne som ejer. Roskilde Kommune Teknik-og Miljøudvalget Postboks 100 4000 Roskilde Ballerup, den 21. oktober 2005 J.nr. 7308 eg/bt Vedr.:J.nr. 13.06.04P20 Støjskærm langs Holbækvej Grundejerforeningen Hyrdehøj ---------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager 5-6. Forvaltningsret 114.1 115.1 115.2 115.3. Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager En person skrev

Læs mere

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. september 2006 J.nr.:NKN-33-00580 (03-32/650-0003) SNI Afgørelse

Læs mere

DANSK TANDLÆGEFORENINGS ETISKE REGLER OG KOLLEGIALE VEDTÆGT. (Senest revideret på HGF den 17. november 2007)

DANSK TANDLÆGEFORENINGS ETISKE REGLER OG KOLLEGIALE VEDTÆGT. (Senest revideret på HGF den 17. november 2007) DANSK TANDLÆGEFORENINGS ETISKE REGLER OG KOLLEGIALE VEDTÆGT. (Senest revideret på HGF den 17. november 2007) DANSK TANDLÆGEFORENINGS ETISKE REGLER OG KOLLEGIALE VEDTÆGT. 1 Formål DTF s etiske regler og

Læs mere

VEJLEDNING OM HVORDAN MAN DONERER SIT LEGEME til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

VEJLEDNING OM HVORDAN MAN DONERER SIT LEGEME til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet VEJLEDNING OM HVORDAN MAN DONERER SIT LEGEME til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Institut for Cellulær og Molekylær Medicin Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Magtfordrejning ved behandling af sygedagpengesag. Officialprincippet

Magtfordrejning ved behandling af sygedagpengesag. Officialprincippet Magtfordrejning ved behandling af sygedagpengesag. Officialprincippet En borger der modtog sygedagpenge, deltog i virksomhedspraktik/arbejdsprøvning hos et privat firma. Firmaet ønskede ikke at fortsætte

Læs mere

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt

Læs mere

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde. Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune.

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde. Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde 27-09- 2010 TILSYNET Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune. Statsforvaltningen Midtjylland godkendte ved brev af 16. april 2007, at Syddjurs

Læs mere

Hvornår: md/år. Dato: Underskrift:

Hvornår: md/år. Dato: Underskrift: ANSØGNING OM INVALIDEPENSION Navn: Telefonnr.: Adresse: Postnr. og by: CPR-nr.: E-mail: Stilling: Beskriv dit arbejde: Antal børn under 24 år: Børns CPR-nr.: Egen læges navn og adresse: 1 Hvad er årsagen

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290.

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Finanstilsynets udtalelse til advokat til brug under verserende retssag om, hvorvidt bestemte dokumenter var fortrolige, jf. bank- og sparekasselovens 54, stk. 2,

Læs mere

Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013

Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013 - 1 06.11.2014-22 Vidneafhøring skattemedarbejder 20140527 TC/BD Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013 Af advokat (L) og advokat (H), cand.

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE OM ADMINISTRATIVE OG TEKNISKE STØTTEFUNKTIONER MELLEM DE 12 GYMNASIER I GYMNASIEFÆLLESSKABET

SAMARBEJDSAFTALE OM ADMINISTRATIVE OG TEKNISKE STØTTEFUNKTIONER MELLEM DE 12 GYMNASIER I GYMNASIEFÆLLESSKABET SAMARBEJDSAFTALE SAMARBEJDSAFTALE OM ADMINISTRATIVE OG TEKNISKE STØTTEFUNKTIONER MELLEM DE 12 GYMNASIER I GYMNASIEFÆLLESSKABET GYMNASIEFÆLLESSKABET Skolegade 3 4000 Roskilde Telefon 4633 2040 www.gymnasiefaellesskabet.dk

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

Årsberetning for Tandskadeankenævnet

Årsberetning for Tandskadeankenævnet 2014 Årsberetning for Tandskadeankenævnet 2014 Indhold Indhold Tandskadeankenævnets medlemmer pr. 1. januar 2014... 5 Kapitel 1: Tandskadeankenævnets virksomhed... 6 1.1. Formål... 6 1.2. Sammensætning...

Læs mere

AFTALE. Det aftales samtidig, at de nævnte blanketter ligeledes anvendes ved indhentning af oplysninger om afdøde patienter.

AFTALE. Det aftales samtidig, at de nævnte blanketter ligeledes anvendes ved indhentning af oplysninger om afdøde patienter. AFTALE Mellem Den Almindelige Danske Lægeforening og Rådet for Dansk Forsikring og Pension (nedenfor benævnt parterne) indgås herved nedenstående aftale om procedure for forsikringsselskabers og pensionskassers

Læs mere

Ankenævnet for Huseftersyn

Ankenævnet for Huseftersyn Ankenævnet for Huseftersyn Årsberetning 2010 Indholdsfortegnelse Formandens beretning 1. Generelt om Ankenævnet for Huseftersyn 1.1. Ankenævnets historiske baggrund 1.2. Ankenævnets nedlæggelse 1.3. Ankenævnets

Læs mere