rmation Styrelsesrâdet for EIB Luxembourg, den 14. juni 1999 Oversigt Den Europaeiske Investeringsbanks

Transkript

1 πι Den Europseiske Investeringsbank rmation Nr. 101/102 ISSN Oversigt Styrelsesrâdet for EIB 1 Pâ ârsmodet i Luxembourg den 14. juni 1999 godkendte styrelsesrâdet fer EIB ârsberetningen med ârsregnskabet for Desuden fastlagde det retningslinierne fer Bankens kommende aktivitet, der sigter med i hojere grad at fremme virkeliggorelsen af EU's mal eg isaer at lose de nye opgaver, som Banken fik overdraget pâ Det Europaeiske Rads mode i Köln den 3. eg 4. juni ,8 mia EUR til vsekst og beskaeftigelse Den Europaeiske Investeringsbanks toneangivende euroemissioner (EARNs) 11 Slkring af Europas energiforsyning 1 ElB-forum »Euromarkederne: Kommende aendringer«. Finder sted i Paris den 21. eg 22. Oktober 1999 Förnyelse af udlansmandatet for Asien og Latinamerika Udnaevnelser i EIB Styrelsesrâdet for EIB Luxembourg, den 14. juni 1999 EIB 0ger sin st0tte til vaekst og beskaeftigelse i Europa samt opretter en Balkanstyringsgruppe Bankens formand Sir Brian Unwin udtalte pä pressekenferencen efter styrelsesrädets mode folgende:»medlemsstaterne roste Banken for en usaedvanlig diversificeret og omfattende aktivitet i 1998 til fordel for dels Den Okonomiske og Monetaere Union, dels den kommende, udvidede Union. Med henblik pâ at fremme vaeksten og beskaeftigelsen i EU har vi nu placeret os blandt de storste kilder til venturekapitalfinansiering i Europa, ligesem vi er i gang med at oge vor indsats til fordel for den menneskelige kapital i uddannelses- og sundhedssektoren. Vi agter at styrke denne aktivitet som svar pâ Det Europaeiske Rads direkte epferdringer til Banken pä dets nylige mode i Köln. Vi har desuden fastholdt vor vellykkede eurofremmende läntagningsstrategi. Banken udnytter nu sin stilling sem Verdens storste ikkestatslige internationale lântager til at skabe en diversificeret masse af obligationer i den nye valuta via sit emissienspregram EARN (Euro Area Reference Notes). Sem den forende kilde til langfristet finansiering i Central- og Osteuropa arbejder vi fertsat pä at fremme ansogerlandenes udvikling. Styrelsesrâdet glaedede sig isaer ever dels den vigtige rolle, Banken skal spille i forbindelse med den overerdentlig kraevende genepbygning pâ Balkan, dels oprettelsen af en saerlig Balkanstyringsgruppe i EIB«. Tale til styrelsesrâdet, holdt af Sir Brian Unwin KCB, bestyrelsesformand og formand for Banken Lângivningen i EU Sidelobende med den intensive udmontning af Amsterdamhandlingsprogrammet fastholdt Banken sin betydelige Stoffe til investeringer pä de traditienelt hojt prioriterede omrâder sem f.eks. transeuropaeiske net, mindre og mellemstere virksemheder samt projekter for forbedring af dels miljoet, dels livskvaliteten. Sâledes udlânte vi knap 9 mia EUR til transeurepaeiske net eg dertil knyttede infrastrukturer for transport, telekommunikatien eg energioverforsel, herunder talrige vigtige prejekter med offentlig eg privat deltagelse. 2,4 mia EUR gik til min- Styrelsesràdsm0det fandt sted under ledelse af Sveriges finansminister og styrelsesràdsmediem Bosse Ringholm

2 Transeuropxiske net»i trâd med konklusionerne af Det Europxiske Rads mode godkendte styrelsesrâdet en udvidelse af Bankens aktivitet til fordel for hojteknologiske transeuropsiske netprojekter. EIB har de fornodne kvalifikationer og finansielle midier til at kunne fremme projekter, der reprïsenterer de forste skridt i retning af intelligente transportsystemer (ITS) inden for elektronisk vejtrafikstyring og satellitbaseret navigation, sâsom Galileoprojektet (').«dre eg mellemstore virksemheder inden fer rammerne af de klassiske globallânsordninger med de fermidlende banker, eg endelig stillede vi over 6 mia EUR til râdighed fer miljoprejekter, f.eks. bevarelse eg forvaltning af vandresseurcerne, bekaempelse af luftferurening, byfernyelse esv. Vert stadig mere detaljerede samarbejde med banksekteren fremgàr af, at globallânene repraesenterede naesten en tredjedel af den samiede lângivning, og at knap to tredjedele af Bankens lângivning fandt sted via eller var garanteret af banker. Lângivningen uden for EU Fokuseringen af aktiviteten pâ investeringer, der fremmer vaeksten eg beskaeftigelsen i Unienen, skete ikke pà bekestning af lângivningen uden fer Unienen, der i 1998 steg med ever en tredjedel til knap 4,5 mia EUR. Lânene i Middelhavsemrâdet, der belob sig til ca. 900 mie EUR, styrkede eure-middelhavspartnerskabet, hvorved hovedvaegten isaer là pà stimulering af (') Teksten I rammerne gengiver de vigtigste konklusioner af styrelsesrädets made, som de fremgar af Bankens pressemeddelse. den private sekters udvikling. I Lemélandene i Afrika, Vestindien eg Stillehavet samt i Sydafrika nâede lângivningen nye hojder, nemlig 700 mie EUR, ligesem vi epfyldte vort mandat ved at udlâne ever 350 mie EUR i Asien eg Latinamerika, isaer til projekter med en saerlig europaeisk dimension. Endelig skaenkede vi Honduras eg Nicaragua hver EUR som bidrag til nodhjaelpen efter erkanen Mitch. Hevedparten af lângivningen uden for Unionen sidste ar gik imidlertid til ansogerlandene, nemlig de ti central- og osteuropaeiske lande samt Cypern, der tegnede sig for 2,4 mia EUR. Disse lân var et résultat af sâvel det klassiske mandat sem den nye bistandserdning inden tiltraedelsen, der blev âbnet prime Bankens udlânsmandater uden fer Unienen eg Lomeordningerne skal nu fernyes, og OKOFIN-Râdet vil snart modtage ferslag om dette. Det er meget vigtigt, at der hurtigt skabes enighed derom, sâledes at Banken kan fortsaette sin aktivitet og i fornodent emfang beskytte sin kreditvaerdighed. Jeg hâber, at jeg kan regne med Deres samarbejde em at nâ dette mài. Enhver gentagelse af fersinkelserne i forbindelse med den seneste förnyelse vil i hoj grad svaekke Bankens evne til at fastholde sin sfotte til udmontningen af Unionens bistànds- eg udviklingspolitik over fer tredjelande. Jeg er overbevist om, at Banken nàr det samiede mài fer risikodeling med forretningsbankerne pà 25%, der indgàr i de lobende mandater. Den 0konomiske og Monetaere Union Sà meget om de sfere linier Bankens aktivitet i De viser imidlertid ikke, i hvilken grad der var tale em en usaedvanlig diversificeret og omfattende aktivitet til i fordel for den okonomiske og sociale velfaerd ikke blot i de nuvaerende EU-lande, men ogsà i den kommende, udvidede Union. Jeg skal derfer komme lidt naermere ind pà nogle af àrets vigtigste begivenheder. Som jeg naevnte sidste àr, har Banken i de te forlobne àr lagt den allerstorste vaegt pà at bidrage til en vellykket overgang til 0MU eg gore den til en varig succès. Bankens politik fer sâvel làntagning som lângivning blev tilrettelagt med netep dette sigte. Strategien for làntagning i euroer I 1998 styrkede Banken sin eurofremmende läntagningsstrategi. Vort mal var at udnytte Bankens position som Verdens storste ikkestatslige internationale lântager til at skabe en ster eg staerkt diversificeret masse af lân i den nye valuta eg derved epbygge teneangivende emissioner pâ hele afkastkurven. Derfer fandt over halvdelen af lântagningen pâ 31 mia EUR sted i form af euredenominerede eller eurerettede emissiener, herunder en global euroemission pâ 2 mia EUR eg den ferste rene euroemission nogensinde. Siden ivaerksaettelsen af ver eurostrategi i 1997 har Banken skabt eurorelaterede emissiener pâ i alt ca. 27 mia EUR med lobetider pâ mellem 5 eg 30 âr. Vi fastholder denne strategi i indevaerende âr, isaer med ivaerksaettelsen af emissienspregrammet EARN (Euro Area Reference Notes) i marts, der ferpligter Banken til at emittere et vist mindstebelob i âr. Pregrammet stottes af en gruppe forende europaeiske og internationale banker, hvormed der er indgâet affale em placering og prisstillelse for de nye emissiener. Vort mài er at skabe en ElB-gaeld i euroer pâ langt ever 50 mia EUR midt pâ âret. Med ferbeheld af markedsvilkârene - eureen er je kun seks mâneder gammel, eg markederne er stadig i gang med at til- Side 2 EIB INFORMATION

3 DEN EUROPiElSKE INVESTERINGSBANK Styrelsesrâdet for EIB passe sig - hâber vi ogsâ i âr at kunne tilvejebringe mindst halvdelen af vor ansiâede làntagning pâ 30 mia EUR via euroemissioner. Der er Ingen tvivl om, at markederne i hoj grad pâskonnede Bankens banebrydende bidrag fil at skabe tillid til euroen i de kritiske mâneder forud for dens indforelse. Amsterdamhandlingsprogrammet faciliteter - hvortil kemmer over 4 mia EUR til 27 projekter fer byfernyelse, herunder beligbyggeri i tilbagestâende omrâder. Desuden har vi oget vor lângivning til transeurepaeiske net eg miljofermâl, isaer inden fer rammerne af prejekter med offentlig og privat deltagelse. Tre sâdanne projekter i Det Forenede Kongerige, til hvis finansiering Banken har bidraget - et skoleprojekt i Skotland og to större vejprojekter - modteg for nylig en britisk pris fer innovation og kvalitet. Takket vaere denne aktivitet har vi i hoj grad oget vor erfaring eg knowhew - isaer i uddannelses- og sundhedssektoren, hver vi faktisk startede fra gründen - ligesem vi har styrket vort partnerskab med finansieringssektoren. Venturekapitalpregrammet er sâledes kun Sidste âr pâ denne tid var Amsterdamhandlingspregrammet ivaerksat, men befandt sig stadig i den indiedende fase. Det blev konsolideret eg styrket i 1998, og som jeg fer nylig meddelte 0KOFIN-Râdet, har vi nu givet tilsagn om over 600 mie EUR gennem specialiserede finansieringsinstitutioner i samtlige medlemslande via Amsterdamhandlingspregrammets udlânsvindue for mindre og mellemstore virksemheder, der isaer tilbyder egenkapital og kvasiegenkapital til innovative mindre og mellemstore virksemheder i hojvaekst. Sidste mâned vedteg bestyrelsen et ferslag em at fordoble Den Europaeiske Finansieringsordning for Teknologi, der administreres af Den Europaeiske Investeringsfond, til 250 mie EUR. Jeg hâber, at De i dag vil godkende den nodvendige overforsel af yderligere 500 mio EUR til Amsterdamhandlingsprogrammet af den ene mia EUR af Bankens everskud, som er afsat dertil. Sammen med EIF, der ligeledes stiller egne midier til râdighed eg administrerer en anden erdning pâ grundlag af budgetmidier, er Banken nu blandt de storste enkeltstâende kilder til risikovillig kapital i Europa, hvoraf en ster del gär til prejekter i start- eller indkoringsfasen. Pâ Amsterdamhandlingsprogrammets ovrige mâlomrâder har vi givet tilsagn eller indgäet aftaler om ca. 4 mia EUR til prejekter i uddannelses- og sundhedssektoren - nemlig til fordel for universiteter, hospitaler, skoler og uddannelses- ed og byfornyelse Den rivende vjekst i Bankens lângivning i disse nye sektorer (tilsagn om 8,2 mia EUR pâ 18 mâneder) fik styrelsesrâdet til at opfordre Banken til fremover at behandle dem som en integrerende del af sit mâlomrâde. Denne konstruktive holdning var en konsekvens af beslutningen om oprettelse af Amsterdamhandlingsprogrammet i 1997, der begrxnsede disse sektorers finansierbarhed til tre âr med hovedvîegten pâ projekter i udviklingsomrâder. Venturekapital til mindre og mellemstore virksomheder Med henblik pâ at udbygge de hidtidige initiativer for at styrke innovative mindre og mellemstore virksomheders kapitalgrundlag, gore dette til et gennemgâende trsek i de kommende fire âr og udvide disse initiativer til andre grupper af jobskabende mindre og mellemstore virksomheder har Banken besluttet at fordoble sit kapitalindskud i Den Europsiske Finansieringsordning for Teknologi, der administreres af Den Europïiske Investeringsfond (EIF), fra 125 til 250 mio EUR fordoble hensaettelsen til d<ekning af risikoen i forbindelse med disse venturekapitalforretninger fra 500 mio til 1 mia EUR, der afholdes af Bankens driftsoverskud der i princippet med tiden skal tilfores denne henssettelse yderligere 1 mia EUR for perioden EIB INFORMATION Side 3

4 muligt takket vaere finansieringssektorens rolle som formidier. Udvidelse og bistand inden tiltraedelsen Sidste âr ivaerksatte vi en ny bistandserdning inden tiltraedelsen, hverunder der ydes lân pâ Bankens egen risiko, eg som sammen med de klassiske mandater saetter Banken i stand til at udlâne indtil 7 mia EUR i ansogerlandene, dvs. de central- og osteuropaeiske lande samt Cypern, indtil begyndelsen af naeste âr. De samiede finansieringsbidrag pâ ca. 10 mia EUR siden 1990 gor Banken til disse landes storste enkeltstâende kilde til international finansiering. I everensstemmelse med tiltraedelsespartnerskabsaftalernes prieritering har vor lângivning isaer vaeret koncentreret om at fremme den okonomiske Integration sâvel med Den Europaeiske Union som i omrâdet, men ogsâ om at lette evertagelsen af Faellesskabets regelvaerk, specielt inden fer kemmunikatiensinfrastrukturer og pà miljoomrâdet. I 1998 gik ca. 1,5 mia EUR til transportprejekter, f.eks. moderniseringen af jernbanelinier i Ungarn, Letland og Rumaenien, vejferbedringer i Bulgarien, Litauen, Polen, Bistanden inden tiltrxdelsen»styrelsesrâdet gliedede sig over Bankens omfattende indsats i Central- og 0steuropa, ligesom det i trâd med konklusionerne af Det Europ eiske Rads mode i Köln godkendte princippet om förnyelse af den lobende bistandsordning inden tiltréedelsen fra den 31. Januar 2000 til 2003 og derudover med et sandsynligvis langt storre belob«. Tjekkiet, Rumaenien og Slovenien samt bytransportprojekter i Budapest, Krakow eg Kattowice. Som udtryk fer Bankens engagement til fordel fer ansogerlandene udbyggede bestyrelsen sit ârlige bestyrelsesmode uden fer Banken, der fandt sted i Finland i maj, med et besog i Tallinn. Ved denne lejlighed underskrev jeg en ny stor lâneaftale om vejprojekter med finansministeren, ligesom Premierminister Laar gav udtryk fer sin store pâskonnelse af den rolle, Banken spiller i retning af at hjaelpe Estland med at forberede sig pâ tiltraedelsen. Desuden bidrager Banken fil at udvikle de nye kapitalmarkeder Central- og Osteuropa. Det er vigtigt, at ansogerlandene tilskyndes fil at fremme deres lokale kapitalmarkeders udvikling. Vi har i dette ojemed udbudt ebligatiensemissiener pâ euromarkederne fer tjekkiske kroner, estiske kroner eg DEMindekserede pelske zloty for at kanalisere den internationale og nationale opsparing i retning af lokale produktive investeringsprejekter. Desuden har vi placeret vere forste AAA-vurderede ebligationer pâ de ungarske og tjekkiske nationale markeder. Vi soger yderligere muligheder for at fortsaette dette program, hvorved vi i realiteten gentager det pienerarbejde, sem Banken udforte pà de davaerende nye medlemstater Graekenlands, Portugals eg Spaniens markeder. Jeg hâber derfer, at De er enige med mig i, at Banken i 1998 teg de te vigtigste strategiske udferdringer - nemlig 0MU eg udvidelsen - ep med energi, fantasi eg succès. Kommende udfordringer i Sâ meget em den hidtidige aktivitet og nu til de kommende udfordringer, isaer pä baggrund af konklusionerne af Det Europaeiske Rads nylige mode i Köln. Vaekst og beskaeftigelse 1 Unionen Det Europaeiske Râd epferdrede i Köln Banken til at tage yderligere initiativer i forbindelse med risikovillig kapital, investeringer i den menneskelige kapital og miljoet, regionudvikling samt den kommende udvidelse. Jeg glaeder mig ever disse epferdringer og forsikrer Dem fer, at Banken agter at reagere hurtigt og effektivt, som tilfaeldet var efter Râdets mede i Amsterdam i juni Angâende risikovillig kapital samt mindre og mellemstore virksemheder vil styrelsesrädets godkendelse pâ dette mede af en supplerende overforsel pâ 500 mio EUR til Amsterdamhandlingsprogrammet kunne ses sem en umiddelbar reaktion pà topmedet. Det saetter os i stand til at fortsaette det igangvaerende venturekapitalprogram inden fer rammerne af Amsterdamhandlingsprogrammet og fordoble Den Europaeiske Finansieringsordning for Teknologi til 250 mie EUR. En oremaerkning af yderligere 1 mia EUR af Bankens everskud fer perioden ville muliggore en videreforelse af dette succesrige program. Sammen med EIF vii vi noje everveje, hvilke mâlomrâder der i lyset af de indhostede erfaringer skal laegges saerlig vaegt pà. Mindre og mellemstore virksomheder, der gennemforer hojteknologiinvesteringer er klart et vigtigt mâlomrâde, men vi bor fastholde den nuvaerende smidighed til gavn for innovative mindre eg mellemstore virksemheder i andre sekterer, der er lige sâ vigtige med hensyn til at skabe beskaeftigelse. Vi vil ràdfore es med Deres respektive administrationer em dette sporgsmâl. Angâende den menneskelige kapital - nemlig uddannelse, sundhed Side 4 I EIB INFORMATION

5 DEN EUROPytISKE INVESTERINGSBANK Styrelsesrâdet for EIB Balkanstyringsgruppen»Styrelsesrâdet udtrykte onske om, at Banken i sin egenskab af EU's finansieringsinstitution skal deltage aktivt i de omfattende foranstaltninger, som er nodvendige for at genopbygge de omrâder, der er blevet odelagt som folge af Balkankonflikten. Det godkendte oprettelsen af en Balkanstyringsgruppe, som skal kortlaegge, hvilke infrastrukturer der forst og fremmest skal genetableres pâ transport-, telekommunikations-, energi- og miljoomrâdet ved at Banken stiller finansieringsbidrag til râdighed med kort varsel«. og byfornyelse - har vi hurtigt epbygget en betydelig knowhew, og jeg bifalder i hoj grad förslaget om, at vi fortsaetter og udbygger vor indsats pa dette emräde. Jeg glaeder mig desuden over, at Det Europaeiske Râd omtaler miljobeskyttelse og vedvarende energikilder i sine kenklusiener. Vi er allerede i gang med at everveje, hverledes Banken bedst kan bidrage til de bestraebelser, der blev ivaerksat pâ Kyotekonferencen, og vi agter at stille förslag pä alle disse omrâder. At fremme regionudviklingen i Den Europaeiske Union er og bliver Bankens hovedepgave. Ogsâ i denne sammenhaeng kan jeg derfer kun glaede mig over, at Det Europaeiske Râd understreger Bankens rolle pâ dette emrâde i sine kenklusiener. I forbindelse med vert ferslag em kapitalforhojelsen sidste ar understregede jeg som bekendt Bankens behov for et tilstraekkeligt kapitalgrundlag fer at kunne fasthelde investeringerne i de mindre udviklede regiener i de naermeste par âr efter refermen af strukturstotten. Dette vil vaere vor fornemste epgave, og vi har allerede indledt droftelser med Europa-Kommissionen om nye rammer for samarbejdet mellem Banken og Eurepa-Kommissienen fer at eptimere effektiviteten af sâvel ver lânefinansiering sem ver tekniske knowhew. Jeg har endvidere bemeerket mig emtalen af de transeurepaeiske net i konklusionerne af Det Europaeiske Ràds mode i Köln. Sem bekendt er Banken klart den storste kilde til finansiering af disse net, idet den har givet tilsagn em lân pà knap 60 mia EUR, der indgâr i investeringer fil en samlet vaerdi af det tredebbelte. Vi er rede til at samarbejde med Eurepa-Kommissienen eg medlemsstaterne om at gennemgâ listen ever prioriterede transeurepaeiske net pâ ny og söge at fremskynde investeringerne, isaer gennem en kombinatien af offentlig eg privat finansiering, hvilket vi har ster erfaring med. Jeg bifalder ligeledes den vaegt, som Det Europaeiske Râd laegger pâ informatienssamfundet og pâ innovation, der er en del af beskaeftigelsespagten. De horer til drivkraefterne bag den europaeiske okonemi, og Banken vil kunne bidrage en hel del mere til denne Sektor takket vaere vor lange erfaring med finansiering af telekommunikations- og multimedienet. Som naevnt er vi desuden rede til at udbygge vor lângivning i ansogerlandene yderligere. Vi vil inden laenge ferelaegge bestyrelsen förslag om förnyelse af bistandserdningen inden tiltraedelsen, eg jeg hâber, at De vil bidrage ved i OKO FIN-Râdet at sikre, at Bankens sidelobende udlânsmandat for Centralog Osteuropa ogsâ fernyes hurtigt. Endelig hâber jeg, at De til sin tid vil se positivt pâ en udvidelse af EIF's finansierbarhedskriterier sammen med nogle andre vedtaegtsaendringer, sâledes at ogsâ EIF kan oge sin sfotte til infrastrukturinvesteringer i omrâdet. Jeg ma dog gore to ting klare. For det forste er det vaesentligt for Bankens finansielle sundhed og stilling, at alle disse forretninger udfores ifolge sunde bankmaessige principper. Det vil altid vaere grundlaget for ver indsats. For det andet er vi nodt til at afsaette mere personale og fiere ressourcer, hvis vi skal lose disse opgaver eg samtidig bidrage til genepbygningen pâ Balkan. Genepbygningen pâ Balkan Genepbygningen efter konflikten kraever en enorm indsats fra talrige institutioner og organisationer. Europa-Kommissionen skal varetage den politiske keerdinatien for sâ vidt angàr Den Europaeiske Union, eg alle potentielle kilder til finansiering og bistand ma udnyttes. I betragtning af ver langvarige erfaring med omrâdet - ver aktivitet skriver sig tilbage til 1970'erne - skal EIB i sin egenskab af Den Europaeiske Unions finansieringsinstitutien imidlertid spille en fremtraedende rolle i genopbygningsprogrammet fra begyndelsen. For at sikre dets effektivitet er der behov fer en udlânserdning, der svarer fil lanene pâ gunstige vilkâr fra Verdensbankens Internationale Udvikiingssammenslutning. Dette er nodvendigt fer at saette Banken i stand fil at tilbyde de vilkâr (undtagelsesvis lange lobetider og afdragsfri perioder samt lave renter), der sikrer, at lânene ogsâ vil blive optaget, isaer pâ infrastrukturomrâdet. Ver erfaring fra 1960'erne og 1970'erne, hver vi administrerede tilsvarende lân pâ saerlige vilkâr i Afrika eg Middelhavsemrâdet, efterlader ingen tvivl derem. Senere vil vi imidlertid söge at tilbyde lân pâ normale vilkâr side om side med lânene pâ saerlige vilkâr som EIE INFORMATION 2-I999 I Side 5

6 et led i en gradvis udfasning af sidstnaevnte. Dette ferudsaetter, at der afsaettes budgetmidier specielt til genepbygningen pâ Balkan. Banken vil kunne administrere disse midier inden fer rammerne af det fereslàede nye organ eg derved udnytte sin finansielle eg tekniske knowhow til ydelse af langfristede lân af den art, der kendes fra Den Internationale Udvikiingssammenslutning, paralleit med det nye organs tilskud pâ Europa-Kommissienens vegne. Der er mange detaljer, der skal overvejes yderligere, men dette er efter min epfattelse den bedste mâde, hverpâ der hurtigt og effektivt kan âbnes adgang fil den livsvigtige lânefinansiering af genepbygningen og sikres den störst mulige synergi mellem EU-institutienerne. Banken har allerede oprettet en Balkanstyringsgruppe, der skal tage sig af disse sporgsmâl, og den agter at fortsaette sine bestraebelser i naert samarbejde med Europa- Kommissionen og de internationale finansieringsinstitutioner. Jeg hâber derfer, at De vil tage vel imed dette fersiag, og at De og Europa- Kommissionen desuden vil sikre, at Banken inddrages pâ hojeste plan i de forskellige ferummer, der skal koerdinere og lede Europas indsats. Strategiske rammer og aktivitetsplan Deres vedtagelse af kapitalforhojelsen fil 100 mia EUR fer et âr siden var kaedet sammen med vedtagelsen af strategiske rammer, hveri der blandt andet indgik en ny aktivitetsplan, der skal droftes og vedtages af bestyrelsen. Det glaeder mig at kunne meddele, at bestyrelsen vedteg Bankens forste aktivitetsplan forst pâ âret og derved fastlagde prioriteringen af dens aktivitet i og uden for Unienen i indevaerende âr og âr Det var Bankens forste storre plan af denne art, der omfatter samtlige aktiviteter, eg den vil blive forlaenget ruilende ved udgangen af hvert âr, em muligt pâ treârsbasis. Jeg skal i September orientere bestyrelsen em planens udmontning og bore bestyrelsen vedrorende planens forlaengelse ved ârets udgang. Angâende et specielt punkt i aktivitetsplanen, som fiere styrelsesrâdsmedlemmer bragte op sidste âr, glaeder det mig at kunne meddele, at Banken nu har indledt udmontningen af fersiag em et risiketillaeg fil sin rentemarginal i passende, hojt prioriterede tilfaelde. Skont dette i sig selv er et beskedent skridt, udgor det et radikalt brud med principperne fer Bankens hidtidige politik for rentefastsaettelse, hverfer det vil skulle evervâges noje og droftes pâ ny. Balancen Balancesummen steg med 12,3% til 176,4 mia ECU ultime 1998 (dette er naturligvis vert sidste àrsregnskab i ecuer). Det samiede udestâende pâ udbetalte lân udgjerde ca. 133 mia ECU. Sem det fremgâr af noterne til ärsregnskabet, blev det vedtaegtsmaessige loft overheldt takket vaere styrelsesrädets beslutning em at forhoje den tegnede kapital til 100 mia EUR med virkning fra den 1. Januar Det samiede driftsoverskud blev sidste âr pà mio ECU, hvilket repraesenterer et afkast af den gennemsnitlige egenkapital pâ 7%. Denne stigning i ferhold til âret for (trods det generelt vigende renteniveau) afspejier det storre fald i den gennemsnitlige rente pâ lântagningen. Efter samrâd med vor eksterne reviser eg med revisionsudvalgets godkendelse foresiâr vi, at hensaettelsen til daekning af generelle kreditinstitutrisici forhojes med 150 mie ECU. Sem sidste àr er der ikke behov fer negen forhojelse af den saerlige hensaettelse til imodegàelse af tab pâ besternte län. Efter hensaettelser og valutakursjusteringer blev netteresultatet fer regnskabsàret 1998 pâ mie ECU. Organisation og ledelse Vi fastholdt vor stramme omkostnings- eg persenalekentrel treds den enorme ferogelse af arbejdsbyrdens emfang og kompleksitet. I 1998 Steg de samiede administrationsemkostninger og afskrivninger kun med 2,2% i BEF (3,3% i ECU), nâr der ses bort fra saerlige pester og de supplerende udgifter til indforelsen af euroen. Dette skal ses i ferheld til en stigning i de indgâede aftaler pà 13%. Endvidere udgjerde nettotilgangen af ansatte kun 18. Igen i âr kan jeg ikke i tilstraekkelig grad understrege personalets ihaerdige arbejde, engagement eg prefessienalisme, der muliggjorde de resultater, jeg netop har beskrevet. EIB har fertsat et budget, der er mindre end hver af dens forende internationale pendanters, ligesom vere produktivitetstal tâler enhver sammenligning. Vi fortsaetter vor detaljerede gennemgang af vor politik for administration af de menneskelige ressourcer i samrâd med persenalet Ärsregnskabet med Balancen»Eft:er at have taget revisionsudvalgets beretning til efterretning godkendte styrelsesrâdet Bankens ârsregnskab pr. 31. december Balancen ultimo âret steg med 12,3% til 176,4 mia EUR, medens det samiede udestâende pâ optagne lân belob sig til 123,8 mia og udestâendet pâ bevilgede lân udgjorde 155,6 mia«. Side 6 I EIB INFORMATION 2-I999

7 DEN EUROP^ISKE INVESTERINGSBANK Styrelsesrâdet for EIB eg dets repraesentanter, em end vi pâ dette emrâde har gjert langsommere fremskridt, end jeg havde habet. Malet er at nâ frem til en smidigere organisation med en klarere placering eg anerkendelse af ledelsesansvar eg bedre karrieremuligheder. Der vil snart blive indledt et omfattende lederkursus fer den overste ledeise, og jeg er glad for, at jeg i everensstemmelse med vor staerke ligestillingspelitik fer nylig kunne udnaevne Bankens forste kvindelige generaldirektôr. Endelig har vi indledt et praktikantpregram til fordel fer unge kandidater fra alle medlemslande. Vi har fer nylig undertegnet en ny fireârig trepartsaftale med Europa- Kommissionen og Revisionsretten angâende sidstnaevntes revision af de forretninger, hvorved Banken anvender midier fra faellesskabsbudgettet. Jeg hâber, at vi snart vil kunne nâ frem til en lignende affale vedrorende EIF, hver der fereligger en anden situation pâ grund af Fondons aktionaerkreds, der omfatter knap 80 offentlige og private finansieringsinstitutioner. Endelig er jeg glad fer at kunne meddele, at det lykkedes Banken at omstille sit programmel og sine andre systemer til eureen ved ärsskiftet takket vaere en omhyggelig planlaegning og en betydelig indsats fra alle implicerede, der arbejdede ever jul og nytâr, som tilfaeldet var i mange andre institutioner. Endvidere gor vi gode fremskridt med hensyn til de yderligere aendringer, som ârtusindskiftet nodvendiggor, og vi hâber at have samtlige systemer klar inden semmeren med forbehold af de forestâende afprovninger. Bankens ledelsesstruktur I forbindelse med vedtagelsen af kapitalforhojelsen sidste âr epferdrede styrelsesrâdet i sin beslutning em vedtagelse af de strategiske rammer bestyrelsen til at indlede en gennemgang af Bankens ledelsesstruktur i ferventning om den kommende udvidelse af Unionen og ferelaegge styrelsesrâdet en Statusrapport pâ ârsmodet i I everensstemmelse hermed har De fâet forelagt te dokumenter. Det forste er en kort oversigt over nogle grundiaeggende principper, der er fremgâet af bestyrelsens droftelser, medens det andet er en fyidigere baggrundsanalyse. Bankens ledelsesstruktur er et omtâleligt sporgsmâl. Pâ den ene side er det muligt at indtage den holdning, at der ikke er brug fer indgreb, da Banken je fungerer. Pâ den anden side er det klart, at den nuvaerende ledelsesstruktur naeppe vil fungere effektivt, hvis den biet bliver udvidet proportienalt med tiltraedelsen, sâledes som det hidtil har vaeret tilfaeldet. Tiltraedelsen kraever forandringer, hvoraf nogle ikke kan gennemfores uden vedtaegtsaendrlnger. Hertil kommer, at der under alle omstaendigheder kan feretages emiaegninger, sem vil gavne Bankens effektivitet. Banken kan herved ikke se bort fra de aendringer, der matte ske i de ovrige EU-institutiener efter den kommende regeringskonference, men det skal ikke forhindre os i at gennemfore nogle praktiske forbedringer, der er mulige nu og med de gaeldende vedtaegter, eller i at fortsaette arbejdet med de forandringer, der folger af udvidelsen, og som kraever vedtaegtsaendringer. For at kunne fortsaette arbejdet udbeder bestyrelsen sig styrelsesrädets bemaerkninger og retningslinier, sâledes at den kan ferelaegge en ny rapport naeste âr. I forbindelse med ledelsesstrukturen vil jeg gerne tilfoje, at jeg er taknemmelig for styrelsesrädets sfotte til den nye adfaerdskodeks fer direktienen, som formanden fer styrelsesrâdet har forelagt. Det er den forste for direktienen, men der findes allerede en tilsvarende fer de ansatte. Jeg kan epiyse, at dette ogsâ har inspireret revisiensudvalget, der med Bankens hjaelp nu er i gang med at udarbejde sin egen adfaerdskodeks, og at bestyrelsen har gedkendt mit ferslag em, at vi ligeledes bor udarbejde og ferelaegge den et ferslag til adfaerdskodeks. Konklusion Dette er mit sidste ârsmode, eg jeg hâber, at De hurtigt vil nà til enighed em udnaevnelsen af min efterfolger eg derved sikre den nodvendige kontinuitet i Bankens ledelse. Jeg skal ferskàne Dem fer et nostalgisk tilbageblik pâ de forlobne seks àr eg kun understrege, at Bankens allerede vigtige relie som Faellesskabets finansieringsinstitutien er blevet vaesentlig styrket i denne période, og at jeg foler mig beaeret ever at have bidraget dertil. Det er vigtigt fer Bankens trevaerdighed eg anseelse, at den bevarer sin integritet eg autonome beslutningstagning under sine egne styrende erganers ansvar. Samtidig er Banken imidlertid et stadig mere magtfuldt redskab fer Den Europaeiske Unions politik - hvilket Det Europaeiske Râd pâ ny bekraeftede pâ modet i Köln - eg et af mine overerdnede mal har vaeret at styrke denne rolle, sâvel i som uden for Unionen. Unionen har et vaerdifuldt aktiv i Banken, som den ma vaerne om i fremtiden. Jeg vil fil slut gerne takke Dem og Deres forgaengere fer den epbakning og det venskab. De har vist mig i min embedsperiede. Jeg takker endvidere mine kelleger i direktienen, bestyrelsen og sidst men ikke mindst Bankens overerdentlig velkvalificerede og hârdt arbejdende personale fer den sfotte, de har givet mig i denne meget spaendende tid. EIB INFORMATION 2-I999 I Side J

8 EIB har fremmet vaeksten og beskaeftigelsen i Europa med 8,8 mia EUR pâ 18 mâneder Efter Det Europaeiske Râds vedtagelse af reselutienen em vaekst eg beskaeftigelse pâ modet i Amsterdam den 16. eg 17. juni 1997 udarbejdede EIB et Amsterdamhandlingsprogram, der har til fermai at fremme investeringerne i staerkt arbejdskraftintensive eller beskaeftigelsesskabende sektorer, nemlig innovative mindre og mellemstore virksemheder, uddannelse og sundhed, byfernyelse, miljoforbedring og transeurepaeiske net. I de forlobne 18 mâneder har Amsterdamhandlingsprogrammet gennemgâet en rivende udvikling, der afspejier sig i en lângivning pâ ever 8,8 mia EUR. Programmet, der har en lobetid pâ tre âr (oktober ), ventes at fâ en katalysatervirkning, der vil fore til mebilisering af ca. 20 mia EUR i samfinansieringer pâ EU-plan. 4 mia EUR til de nye mâlomrâder uddannelse ogsundhed De storste projekter i sundhedssektoren vedrorer modernisering af hospitalsinfrastrukturer i de osttyske delstater (Berlin, Mecklenburg- Vorpommern eg Sachsen-Anhalt) samt Graekenland, hvortil kemmer universitetshospitaler i Ostrig, Sverige, Spanien og Italien. I uddannelsessektoren er midlerne gâet til universiteter eg andre uddannelsesfaciliteter i Irland, Thüringen, Frankrig, Spanien, Portugal eg Sverige samt gymnasier, dels i det eversoiske département La Réunion, dels i Skotland. Sidstnaevnte projekt gennemfores af et partnerskab med offentlig og privat deltagelse. Der er blevet givet tilsagn eller undertegnet aftaler em saerlige gleballän til mindre investeringer i 4,2 mia EUR til byfornyelse Desuden har EIB oget sine finansieringsbidrag til investeringer i byfornyelse, f.eks. istandsaettelse af ferfaldne kvarterer eller epforelse af ferretningscentre, der styrker den okonomiske vitalitet eg den sociale samhorighed i de pägaeldende byemrâder. Nogle af disse projekter gennemfores af partnerskaber med offentlig og privat deltagelse eg sikrer derved bankfinansiering af en raekke investeringer, der tidligere udelukkende blev afheldt via de offentlige budgetter. Ultimo maj 1999 havde Banken i alt gedkendt 27 prejekter eller programmer for byfernyelse i ni EU-lande til en samlet vaerdi af Inden for rammerne af Amsterdamhandlingsprogrammet har EIB udvidet mâlemrâdet fer sine finansieringsbidrag med uddannelsesog sundhedssektoren. Det skyides, at projekter i disse sektorer i hoj grad kan bidrage fil at forbedre de sociale vilkâr pâ lekalt plan eg samtidig have en hurtig virkning pà beskaeftigelsen. EIB har givet tilsagn em lân pâ mie EUR fil 28 investeringsprejekter eller -programmer i 14 EU-lande, nemlig i udviklingsomrâder, hver behevet for udbygning og modernisering af uddannelseseg sundhedsfaciliteterne som regel er mest presserende. disse te sekterer i Frankrig, Belgien, Nederlandene, Danmark, Finland eg Sverige. Fermidlernes nermalt meget hurtige anvendelse deraf viser, at der er et reelt behov fer finansiering af moderniseringen af de mellemstore infrastrukturer for gymnasieuddannelse og hospitaler i de pâgaeldende lande. Allcantes universitet, Spanien mio. Nogle af disse programmer omfatter en kombinatien af infrastrukturer (vand- eller energifersyningsnet, vejbygning, forbedring af bymiijoet, skabelse af rekreative omrâder m.v.), der kemmer hele byomrâdet fil gode, f.eks. i Rom, Bologna, Firenze, forskellige byer i Mezzogiorno, Amsterdam, Side S I EIB INFORMATION 2-I999

9 DEN EUROP^ISKE INVESTERINGSBANK EIB har fremmet vaeksten og beskaeftigelsen i Europa med 8,8 mia EUR pâ 18 mâneder Berlin, Leipzig, Mannheim, Linz, Tammerfers, Barcelona, Valencia, en raekke byer i Andalusien og pâ Balearerne samt i Bastia. Andre vedrorer istandsaettelse af banegârde eller den kollektive transport som i Leipzig, Düsseldorf eg 26 andre tyske byer eller i Lissabon. Derudover vil der i nogle tilfaelde ligeledes blive opfert boliger eller istandsat socialbeliger, nemlig i Amsterdam, Lissabon, syv byer i Det Forenede Kongerige og i delstaten Sachsen. 620 mio EUR til styrkelse af mindre og mellemstore virksomheders egenkapital Det mest banebrydende ved Amsterdamhandlingsprogrammet er utvivisemt udlänsvinduet fer mindre og mellemstore virksomheder. Det skal pä europaeisk plan oge udbuddet af venturekapital til innovative mindre og mellemstore virksomheder, der producerer eller anvender ny teknologi, eller mindre og mellemstore virksemheder i hojvaekst, idet de har betydelige muligheder fer at skabe ny beskaeftigelse. Dette udlânsvindue, som bakkes op af en hensaettelse pâ 1 mia EUR af Bankens driftsresultat, har gjort det muligt at gennemfore en raekke forretninger med risikedeling mellem EIB eg dens samarbejdspartnere i den europaeiske banksekter. Ultime maj 1999 havde Banken indledt eller afsluttet 26 forretninger af denne art til en samlet vaerdi af 620 mie EUR, nemlig til fordel fer 14 af de 15 EU-lande. EIB er sâledes blevet en betydelig kilde til venturekapitalfinansiering i Unionen. Fer at tage bedst mulig hensyn til de ferskelligartede bankstrukturer eg de mindre eg mellemstore virksomheders saerlige behov fra medlemsland til medlemsland (venturekapital er ifolge sagens natur en naerhedsaktivitet, da der er tale om mindre og mellemstore virksemheder), er alle disse forretninger specielt afpasset efter de lokale behov. De er pâ mellem 5 eg 50 mia EUR eg kan inddeles i folgende tre grupper: Kapitalindskud eller erhvervelse af en kapitalandel i en eksisterende eller nylig oprettet venturekapitalfend. Disse forretninger, der udgor den storste gruppe, gennemfores i samarbejde med specialiserede partnere i banksekteren - det vaere sig af offentlig (sâsom de tyske delstatsbanker eller de regionale venturekapitalfende i Det Forenede Kongerige og Spanien) eller privat karakter - undertiden fra fiere medlemslande, der samarbejder om en bestemt forretning; kapitalindskud i en fersikringserdning fer venturekapitalfende. Sem eksempel kan naevnes en ferretning med det franske selskab SOFARIS, der yder garanti for finansieringsbidrag til mindre eg mellemstore virksemheder; langfristede lân til en formidier med saerlige tilbagebetalingsbestemmelser, der gor det muligt fer fermidleren at yde undererdnede làn eller mezzaninlân til mindre eg mellemstore virksemheder. Denne teknik er f.eks. blevet anvendt i Det Forenede Kongerige, Luxembourg eg Finland. Alle disse forretninger bygger pâ princippet em risikedeling og gennemfores i naert samarbejde med en eller fiere investeringskilder, hvis engagement svarer til eller everstiger ElB's. Det giver Bankens midier en klar katalysatervirkning. Banken ansiâr sâledes, at disse forretninger i de tre kommende âr vil kunne styrke de mindre og mellemstore europaeiske virksomheders egenkapital med 4 til 5 mia EUR. Desuden eprettede EIB eg dens sosterorganisation Den Europaeiske Investeringsfond (EIF) (') i november 1997 en ordning for investering i venturekapitalfende, nemlig Den Europaeiske Finansieringsordning fer Teknologi. Den administreres af EIF og er pâ 125 mio EUR, der er indskudt af EIB. Det er en erdning fer formidiere, idet den erhverver kapitalandele i venturekapitalselskaber med speciale i finansiering af innovative mindre og mellemstore virksomheders egenkapital. Hidtil har denne finansieringsordning gjert det muligt at stille 76,9 mio EUR til râdighed gennem erhvervelse af 17 kapitalandele. Det skal understreges, at EIF - ud over Den Europaeiske Finansieringsordning for Teknologi, der finansieres af EIB - ogsâ stiller egne midier til râdighed fer lignende forretninger, i ojeblikket 78 mie EUR. Endelig administrerer EIF en post pâ mie EUR pâ Faellesskabets bud- (') Et partnerskab med offentlig og privat deltagelse, der oprettedes i juni EIF ejes af EIB (40%), Europa-Kommissionen (30%) og ca. 80 banker i EU-landene (30%). Dens formal er at yde garantier for finansiering af mindre og mellemstore virksomheder eller transeuropeeiske net. Siden 1997 har den desuden kunnet erhverve kapitalandele i venturekapitalselskaber. EIB INFORMATION I Side 9

10 get, der er afsat til den sâkaldte ETF-ivaerksaetterordning. Den skal specielt investere i venturekapitalfende med hojere risiko end dem, der fremmes af Den Europaeiske Finansieringsordning for Teknologi eller af EIF's egne midier. I alt ràder EIF sâledes over ca. 350 mio EUR frem til âr 2000, hvormed den side om side med EIB kan fremme venturekapitalindustriens udvikling i Europa. Disse te institutieners samiede indsats daekker sâledes alle fermer fer finansiering af mindre og mellemstore virksomheders egenkapital, lige fra start- eg udviklingskapital til erhvervelse af kapitalandele, der skal lette mindre eg mellemstore virksomheders optagelse til bersnotering pâ de nye markeder. Styrkelse af indsatsen til fordel for transeuropaeiske net og miljoet Inden for rammerne af Amsterdamhandlingsprogrammet agter EIB ligeledes at oge sine finansieringsbidrag til transeurepaeiske net eg miljobeskyttelse, hvortil den i perioden allerede bevilgede gennemsnitlig ca. 12 mia EUR om âret oversteg lânetilsagnene til hver af disse sektorer 15 mia EUR ârlig, hvilket er en stigning pâ ever 2 mia i ferheld fil gennemsnittet af de te foregâende âr. I de tolv seneste mâneder er der blevet givet lânetilsagn fil nye vejprojekter i Spanien, Portugal og Tyskiand, jernbaneinvesteringer i Finland eg Portugal samt udvidelser af lufthavne i Helsingfers, Madeira, Madrid, Nürnberg, Basel/Mulheuse eg Köln/Bonn. Lânene til de prioriterede transeurepaeiske net gik isaer til Oresundsforbindelsen mellem Danmark og Sverige, den belgiske del af hojhastighedsjernbanen PBKA, en raekke metervejsafsnit i Graekenland samt jernbaneinfrastrukturer i Italien eg Det Forenede Kongerige. Endelig medteg et dusin mere traditionelle projekter for vandforvaltning og affaldsbehandling finansieringstilsagn inden for rammerne af Amsterdamhandlingsprogrammet pâ i alt 1,3 mia EUR. De gennemfores i Frankrig, Det Forenede Kongerige, Tyskiand, Spanien, Portugal og Belgien. Heriblandt er en raekke globallân specielt ferbeheldt finansieringen af mindre eg mellemstore virksomheders miljoinvesteringer, f.eks. i Seine-Normandiet i Frankrig. Stimulering af jobskabelsen Bankens finansieringsbidrag inden for rammerne af Amsterdamhandlingsprogrammet sigter i hojere grad end dens ovrige mod at fremme aktivitet investeringer i staerkt arbejdskraftintensive sektorer eg dermed tillige mod at forbedre beskaeftigelsen. Ud over at styrke egenkapitalgrundlaget i mindre eg mellemstore virksomheder - en aktivitet, hvis beskaeftigelsesskabende virkninger per definition er vanskelige at opgore pâ investeringstidspunktet - koncentrerer EIB sin indsats inden for rammerne af Amsterdamhandlingsprogrammet om finansiering af infrastrukturer for byfernyelse eg menneskelig kapital, der kan gennemfores forholdsvis hurtigt, det vil sige pâ gennemsnitlig tre âr. En analyse ved hjaelp af okonomiske input-output-modeller viser, at en infrastrukturerinvestering pâ 1 mia EUR skaber en beskaeftigelse pâ ca mandar i anlaegsperìeden. De sâledes beregnede okonomiske virkninger omfatter ikke blet bygge- og aniaegsarbejderne, men ogsâ indkob af varer og tjenester hos leverandorerne. Det betyder, at ca. halvdelen af de nye arbejdspladser skabes indirekte, eg at ca. en fjerdedel skabes i servicesekteren takket vaere investeringernes folgevirkninger i leverandorleddet. Under forudsaetning af en gennemsnitlig anlaegsperiode pâ tre âr vil en investering pâ 1 mia EUR sâledes skabe ca arbejdspladser em âret. Da Bankens finansieringsbidrag fil infrastrukturer hvert âr udgor i ait 18 mia EUR, der indgâr i investeringer fil en samlet vaerdi af det tredobbelte ('), fremmer de ElB-finansierede prejekter hvert âr skabelsen af ca arbejdspladser i infrastrukturprejekternes anlaegsperiode. Nâr investeringen er afsluttet og taget i brug, er det straks vanskeligere at opgore dens beskaeftigelsesfremmende virkninger med nogen nojagtighed. Visse investeringer kan sâledes lekalt fore til lukning af arbejdspladser, f.eks. nâr der er tale em rationaliseringer eller omfordelinger af aktiviteter inden for EU. Til gengaeld bliver de resterende arbejdspladser sâ bade mere kenkurrencedygtige og varige. Pâ basis af ferheldet mellem skabte arbejdspladser eg investeret kapital kan det konstateres, at en nyinvestering pâ 1 mia EUR i produktienssekteren svarer til arbejdspladser. Dette ferheld er imidlertid faldet konstant i de senere artier, i takt med at Ökonomien er blevet stadig mere kapitalkraevende. Hvis de nye investeringer har en arbejdskraftintensitet pâ halvdelen af det nuvaerende gennemsnit, vil en investering pâ 1 mia EUR gore det muligt at skabe permanente arbejdspladser. Det svarer til tre fjerdedele af den beskaeftigelse, der skabes i aniaegsfasen. Det samme ferheld kan mutatis mutandis laegges til grund for et skon af de varige beskaeftigelsesmaessige virkninger af offentlige infrastrukturer i driftsfasen pâ grund af deres positive virkninger pâ den private Sektors investeringer. (') EIB finansierer gennemsnitlig 33% af aniaegsudgifterne. Side IO I EIB INFORMATION 2-I999

11 DEN EUROPAEISKE INVESTERINGSBANK Den Europaeiske Investeringsbanks toneangivende euroemissioner (EARNs) Den Europaeiske Investeringsbanks toneangivende euroemissioner (EARNs) Indforelsen a f euroen styrker konkurrencen pà kapitalmarkederne. Eurolandene, men i stadig stigende grad ogsà de regionale og lokale myndigheder konkurrerer tillige med bankerne om at opnà de bedst mulige làntagningsvilkàr. Desuden oger en raekke storre virksomheder deres emissionsaktivitet betydeligt, hvilket leegger gründen til et hurtigt voksende marked for eurovirksomhedsobligationer. I dette stadig mere konkurrenceprœgede miljo ma làntagerne lebende overveje deres placering i forhold til investorerne og tilpasse sig behovene pà markedet. Den Europaeiske Investeringsbank soger at optage lân pâ markederne pâ de bedst mulige vilkâr fer at kunne finansiere sin lângivning fil fordel for okonomisk baeredygtige investeringsferehavender, der fremmer Europas integration. Banken er den storste ikkestatslige lântager i Europa med et lântagningsbehov, der kan sammenlignes med fiere europaeiske staters. Derfer soger Banken at emittere ebligationer, hvis struktur eg vilkâr svarer til de bedste statsobligationers. Den onsker at tilbyde investorerne det bedst mulige kemplement til eurolandenes statsobligatiener, ligesem den tilstraeber et bredt eg geografisk diversificeret investorgrundlag. Bankens eurostrategi skabte de forste toneangivende euroemissioner Banken indledte sine forberedelser pâ euroomrâdet ved at fastlaegge en eurostrategi i 1996/1997. Den havde til formal at sikre, at der sted ebligationer i den nye valuta til râdighed fra starten af Den Okonomiske eg Monetaere Union for at styrke Bankens position pâ markedet og bidrage til en vellykket start pâ eurekapitalmarkedet. Med henblik derpâ havde Banken emitteret ebligationer, der var denemineret enten direkte i eureer eller i EUlandenes valutaer med mulighed fer redenominering til eureer, sä snart den nye valuta blev indfort - forudsat, at de pâgaeldende valutaer deltog i OMU. Sidstnaevnte betegnes i Banken som eurerettede, da tanken var at redeneminere og sammenlaegge dem til nogle fâ, men omfattende eurelân. Banken bestraebte sig derfer pâ at emittere eurerettede obligationer med samme kupon eg lobetid, men i forskellige valutaer, der senere kunne sammenlaegges til nogle fâ emissioner af en storrelse, der gor dem toneangivende. Den tiltagende rentekenvergens i 1997 eg 1998 lettede denne parallelle emission af obligationer i forskellige valutaer, men med samme vilkâr. I dag er hevedparten af disse eurerettede emissiener fra 1997 og 1998 blevet redenemineret og sammenlagt til teneangivende eurolân. Det skete henholdsvis den 15. februar og den 15. aprii i âr. Nye toneangivende emissioner ifolge emissionsprogrammet EARN Da euroen nu er veletableret, og Europas kapitalmarkeder gennemgär en hurtig integrationspreces, onsker Banken at udnytte de bredere og dybere euromarkeder til at skabe sig en staerk markedsposition. Den agter at emittere ebligationer af en tilstraekkelig storrelse - det vil sige Stert set svarende til de nu sammenlagte, tidligere eurerettede ebligationer - hvilket 1 sig selv vil bidrage til deres likviditet. Denne vil imidlertid blive styrket yderligere gennem slkring af en passende prisstillelse pâ det sekundaere marked. Endvidere vil Banken oge sine ebligationsemissioners transparens ved at offentliggore sit emissienspregram fer et âr ad gangen. Endelig vil den tilstraebe oget kensistens ved regelmaessigt at emittere ebligationer med standardiserede kuponer og udlobsterminer. Disse ebligationer vil blive udstedt inden fer rammerne af det nye emissienspregram EARN, der blev vedtaget i marts EARN er en forkortelse for Eure Area Reference Notes, der er et registreret varemaerke tilhorende Den Europaeiske Investeringsbank. Fremover vil alle Bankens store, teneangivende euroemissioner vil blive betegnet EARNs. Ogsâ de eksisterende euredenominerede eg eurerettede emissioner fra 1997 eg 1998, der blev redenomineret og sammenlagt den 15. februar og den 15. aprii 1999, vil blive betegnet EARNs, sâfremt de er af tilstraekkeligt emfang. F.eks. vil det eksisterende EIB-Iân 4%, 15. EIB INFORMATION Side

12 aprii 2009 blive betegnet sem EARN 4%, 15. aprii Inden fer rammerne af emissienspregrammet EARN agter Banken med forbehold af markedsvilkârene at emittere mindst 2 mia EUR hvert kvartal. Alle nye EARNs bliver pà mindst 2 mia EUR, men der tilstraebes en endelig storrelse pà 3-5 mia. Hvis markedsvilkârene kun gor det muligt at udbyde en 2 mia EARN, vil Banken söge at oge emissionen senere gennem udbydelse af andre emissioner med samme kupon eg lobetid, indtil den onskede storrelse er nàet. Disse forhojelser finder sted i form af syndikerede emissioner, handler med storre poster eller tilbudskenkurrencer. En anden fremgangsmàde er embytningstilbud, der gor det muligt for ejerne af tidligere ElB-ebligatiener, der er denominerei i eller redenomineret til EUR, at ombytte dem med EARNs. Etablering af en komplet afkastkurve for EARNs Banken sigter mod kun af emittere én EARN for hver lobetid, medmindre en eksisterende EARN har en off-market-kupen. Den agter endvidere at koncentrere emissionerne, sàledes at de far rente- eg udlobsterminer den 15. februar eller den 15. aprii. Det ârlige maksimumbelob fer nye EARNs vii blive fastsat i december eg traede i kraft den 1. Januar àret efter. Fer 1999 er graensen 15 mia EUR. Den forste emission, der blev udbudt inden fer rammerne af det nye emissienspregram EARN i aprii 1999, var pâ 2 mia EUR med en kupon pä 4% og udlobstermin den 15. aprii Den ogede storrelsen af en eksisterende teneangivende emission med samme kupon og udlobstermin fra 2 til 4 mia, hvilket forbedrede dens likviditet pâ det sekundaere marked. Hvis markedsvilkârene tillader det, vil Banken oge disse lobende emissioners storrelse, Gennem emission af nye EARNs med forskellige lobetider vil den desuden komplettere sit udbud af lobetider. Malet er klart at etablere en komplet afkastkurve fer EARNs, der kan tjene som europaeisk benchmark fer ikkestatslige ebligationer. I 1999 régner Banken med at lane i alt ca. 30 mia EUR, heraf 20 mia i EUR og restbelobet i andre valutaer. Af de 20 mia i EUR vii 15 mia blive tilvejebragt inden fer rammerne af EARN-programmet. Pà grund af deres gode likviditet ventes EARNs isaer at tiltraekke sfere institutionelle investerer. De resterende 5 mia EUR vii blive tilvejebragt via mindre obligationsemissiener, der skraeddersys specielt efter de storre investerers saerlige behov, sem Banken altid har gjert. EARN's likviditet er sikret, ikke blot pâ grund af deres storrelse, men ogsâ ved at Banken har indgàet Nye toneangivende EARNs aftaler med en raekke»dealers«, der har ferpligtet sig til at sikre denne likviditet gennem dels en betydelig handel med EARNs, dels epretheldelsen af et genkobsmarked. Prisstillelse sikrer EARN's likviditet Banken har udpeget 10 store, internationalt aktive banker til»primary dealers«, der aftager og videresaelger EARNs eg har ferpligtet sig til at stille priser fer alle EARNs, hvilket vil garantere det sekundaere markeds likviditet. Desuden har den udnaevnt en gruppe pä i ojeblikket 21 banker til»dealers«, der supplerer de naevnte»primary dealers«ved at sikre en bredere distribution af EARNs og oge likviditeten pâ det sekundaere marked. Udnaevnelserne til»primary dealer«og»dealer«er naturligvis ikke permanent. Disse bankers privilegerede samarbejde med den Europaeiske Investeringsbank afhaenger af resultaterne, det vil sige bankernes evne til at etablere EARNs som et alternativ til de bedste europaeiske statsebligationer. Fire andre toneangivende emissioner vil nu ogsâ blive betegnet som EARNs. De blev ligeledes udbudt i 1997 og 1998 inden for rammerne af Bankens eurostrategi. Takket vaere denne strategi har Banken sâledes et antal toneangivende euroemissioner, der nu kan betegnes som EARNs. De nuvit-rende EARNs har sâledes folgende karakteristik: EARN 4,5% EARN 5,25% EARN 5,75% EARN 5% EARN 4% 15. februar aprii februar aprii aprii ,2 mia EUR 3,1 mia EUR 2,6 mia EUR 5,1 mia EUR 4,0 mia EUR Banken har tre andre euredenominerede emissioner i omiob, der kan betegnes som EARNs, nâr de er blevet forhojet til minimumsstorrelsen pâ 2 mia EUR, nemlig: EARN 3,875% EARN 5,5% EARN 5,625% 15. aprii februar februar ,0 mia EUR 0,5 mia EUR 0,5 mia EUR Side 12 I EIB INFORMATION

13 DEN EUROPAEISKE INVESTERINGSBANK Slkring af Europas energiforsyning Sikring af Europas energiforsyning Den Europaeiske Investeringsbank har finansieret energiinvesteringer i over 40 àr, hovedsagelig i EU-landene. Sem Unionens finansieringsinstitution spiller den en central rolle i udmontningen af EU's politik, blandt andet pâ energiomrâdet. Unionens politik for energisekteren blev klarere defineret efter eliekriserne midt i 1970'erne, der afslorede Europas for Store afhaengighed af importerei energi, isaer olie. EU reagerede ved at udferme energipelitikker for reduktion af afhaengigheden af en usikker energiimpert. EIB har imidlertid finansieret energiprejekter siden sin oprettelse i 1958, hovedsagelig inden for rammerne af sit hevedfermâl, som er at fremme udviklingen af EU's minfemarsgennemsnit steg ElB's lângivning i energisekteren meget hurtigt fra 2,2 mia RE i femârsperieden til 14,6 mia EUR i perioden ElB's holdning til energi sammenkoblede energinet og fremskyndelse af omiaegningen til mere miljovenlige braendselsformer eller teknologier. Stigningen i EU's afhaengighed af import gor en forbedring af forsyningssikkerheden endnu vigtigere, og bestraebelserne fer at fremme energibesparelser, ibrugtagning af ny og effektiv teknologi samt vedvarende energikilder styrkes derfor lobende. Da Bankens rolle er at yde langfristede finansieringsbidrag til baeredygtige investeringsprejekter, fremmer den virkeliggorelsen af EU's energipolitiske mài ud fra tre kriterier, nemlig at prejekterne skal oge forsyningssikkerheden gennem udnyttelse eller udbygning af EU's egne kilder, diversificere energifersyningen og fremme en mere rationel energianvendelse. Den generelle politiske reaktion pâ EU's energiproblemer blev formelt fastlagt i begyndelsen af 1980'erne. Den bested i en understregning af behevet for at udbygge den eksisterende energiforsyning, diversificere energiimpertens herkomst og art for at sprede afhaengigheden eg oge fersyningssikkerheden, at fremme en mere rationel energianvendelse og at tilskynde fil forskning i og udnyttelse af vedvarende energikilder. Den seneste udvikling i EU's enerdre begunstigede omrâder, eller pâ grund af projekternes faelles interesse fer aile medlemslande. Frem til 1972 stillede Banken i ait 380 mie RE til râdighed fer energiprejekter, hvilket repraesenterede over 13% af dens samiede lângivning. Siden da er ElB's lângivning fil energifermâl steget betydeligt, hvilket afspejier udviklingen EU's energibehev eg -politik. Pâ basis af gipolitik har udvidet det energipelitiske hevedmâl om sikring af en pâlidelig energiforsyning til ogsâ at emfatte en styrkelse af EU's konkurrenceevne eg miljobeskyttelse (Europa-Kommissienens hvidbeg»en energipolitik for EU«af december 1995). Der laegges nu saerlig vaegt pâ liberalisering af hensyn til konkurrenceevnen, isaer i el- og gassektoren, tilskyndelse fil faerdiggorelse af de Bankens lângivning til energiprejekter oversteg i det seneste arti 26 mia EUR, svarende til ca. 5% af de samiede energiinvesteringer i Unienen. I faste priser er den steget stet til knap 1 5 mia EUR i de seneste fem âr ( ). I ferheld til Bankens samiede lângivning udgjerde energilânene indtil 1980'erne knap 40%. Siden da er deres andel faldet til 14% for femârsperieden Udnyttelse af egne energikilder Siden energichokket i midten af 1970'erne har ElB's lângivning i hoj grad afspejiet udviklingen i EU's og medlemsstaternes prieritering. Bankens lângivning til investeringer i udnyttelse af EU's egne energikilder Steg i faste priser hurtigt og teppede sidst i 1980'erne og EIB INFORMATION I Side 13

14 forst i 1990'erne. Siden da har denne type finansieringsbidrag vaeret aftagende. I 1970'erne og 1980'erne finansierede Banken en raekke kernekraftvaerker og aniaeg fer eparbejdning af kernebraendsel i Belgien, Frankrig, Italien og Det Forenede Kongerige samt udnyttelsen af talrige olie- og gasforekemster fil lands og til vands i Italien og Nordsoen. Samtidig fremmede den vandkraftprojekter i Tyskiand, Graekenland, Italien og Det Forenede Kongerige samt senere i Spanien og Portugal. Hertil kemmer en bred vifte af elle- og gasrorledninger fer fremforelse af olie og gas fra kilder i EU fil forbrugscentrene eg omfattede bidrag til den gradvise etablering af et faelleseuropaeisk gasrorledningsnet. Et tilsvarende monster fremgâr af ElB's lângivning fil eltransmission. I de forlobne ti âr ( ) har EIB stillet over 7,6 mia EUR til râdighed for udnyttelsen af EU's egne energikilder, hvoraf over halvdelen er gâet til elle- og gaspreduktien, isaer den fortsatte udnyttelse af talrige gas- eg olieforekomster fil lands eg til vands i Italien samt elieeg gasforekemster i den danske, britiske og norske del af Nordsoen. Finansieringsbidragene til store projekter fer transmission af gas fra EU-kilder er aftaget hurtigt i de senere âr, hver Banken isaer har fremmet sâdanne prejekter i Danmark, idet det faelleseuropaeiske gasnet nu er etableret. Flertallet af de finansierede projekter fer elpreduktion vedrorte udnyttelse af vandkraft i Frankrig, Graekenland, Italien og Portugal samt pâ det seneste tillige i Ostrig, Finland eg Sverige. Hertil kemmer nogle vandkraftprojekter i Norge, hvis Produktion stilles til râdighed fer det europaeiske net via Danmark. Desuden kan naevnes et vandkraftvaerk ved Donau neden fer Wien eg epforelsen af nye brunkulsfyrede kraftvaerker ved brunkulsminerne i Tyskiand fil erstatning for foraeldede enheder. Andre eksempler pà projekter fer oget udnyttelse af EU's egne kilder er moderniseringen af et uranberigningsanlaeg i Frankrig og aniaeg for eparbejdning af kernebraendsel i Belgien og Det Forenede Kongerige. Diversificering af forsyningskilderne Medlemsstaterne har ligeledes lagt betydelig vaegt pâ at fremme energiprejekter, der diversificerer energikilderne bort fra importeret olie, isaer gennem forbedring af adgangen fil gasfersyning. ElB's stette til sâdanne prejekter veksede konstant i slutningen af 1970'erne frem til begyndelsen af 1990'erne, idet Banken reagerede hurtigt pâ de europaeiske initiativer fer oprettelse af et faelles marked samt pâ udvaelgelsen og vedtagelsen af prioriterede transeurepaeiske net for transport og energi pâ Det Europaeiske Râds mode i Essen i Flertallet af de prioriterede transeurepaeiske energinet er nu blevet etableret. I 1970'erne og 1980'erne fremmede EIB investeringer i dels modernisering og emstilling af kraftvaerker med henblik pâ reduktion af oliens andel, dels omfattende infrastrukturprejekter fer gastransmissien. Gasindustriens faelleseuropaeiske investeringer i transmissiensanlaeg forte til skabelsen af et massivt europaeisk gasforsyningsnet. Det fersynes ikke blet fra egne kilder, isaer i Nordsoen, men ogsâ fra eksterne kilder, hovedsagelig i Rusland og Algeriet. EIB har ligeledes finansieret epforelsen af gasrorledninger, der forer russisk gas via Ostrig frem fil Italien og fra den tjekkiske graense via Tyskiand frem fil Frankrig. Tilsvarende har den fremmet investeringer i gastransmissionsfaciliteter, der forer forsyninger fra Nordsoen, herunder fra den norske del, frem til det belgiske, danske, tyske og nederlandske net. Endelig ydede Banken betydelige finansieringsbidrag fil rorledninger for transmission af gas fra Algeriet via Tunesien eg under Middelhavet til Italien. Samtidig har EU-landene udfoldet betydelige bestraebelser for at medernisere eg udbygge deres einet, omstille eller opfere kraftvaerker, der kan fyres med alternativer til fuelelie, sâsom gas eller kul, eg etablere graenseoverskridende energinet. Tidligere ydede Banken lobende làn til sâdanne prejekter, herunder de internationale elfërbindelser mellem Det Forenede Kongerige og Frankrig, udbygningen af forbindelserne mellem det franske og det italienske net samt kablerne mellem Danmark og Sverige. Transeuropaeiske net I de seneste ti âr har EIB udlânt 7,6 mia EUR til investeringer, der fremmer virkeliggorelsen af Unionens mài em diversificering pâ energiomrâdet, hvoraf langt hevedparten, ca. 6 mia EUR, gik til gastransmissionsprejekter. Heri indgâr betydelige belob til udbygning af infrastrukturerne for transmission og distribution af naturgas i takt med omstillingen af byer og kommuner fra bygas, isaer overalt i Italien, men ogsâ i Ostrig, Danmark, Tyskiand (isaer Osttyskland), Spanien og Portugal. Bankens sfotte til omfattende gastransmissionsprojekter nâede et saerlig dramatisk hojdepunkt i 1996, da der blev lagt fornyet Side 14 I EIB INFORMATION

15 DEN EUROP/EISKE INVESTERINGSBANK Sikring af Europas energiforsyning vaegt pâ investeringer i transeurepaeiske net. Midt i 1990'erne begyndte EIB ogsâ at stille finansieringsbidrag til râdighed fer epforelsen af den nye rorledning for transmission af gas fra Algeriet via Marokko og under Gibraltarstraedet til Spanien og Portugal. Desuden finansierede den gasrorledningen fer fremforelse af russisk gas fra den bulgarske graense til det graeske net. Samtidig fortsatte EIB sin sfotte til andre vigtige led i det voksende faelleseuropaeiske gastransmissionsnet. Heriblandt kan naevnes epforelsen af transmissionsledninger gennem Italien, en anden rorledning for fremforelse af algerisk gas via Tunesien og forbindelserne for transmission af russisk gas via Ostrig til EU. I Tyskiand finansierede Banken udbygninger af det europaeiske gasnet sâvel som dets sammenkebling med russiske eg norske kilder. Blandt de ovrige storre investeringer i gastransmission kan naevnes en udbygning af kapaciteten fer transmission af nersk gas til Belgien og Frankrig, en rorledning mellem det belgiske og det britiske net samt projekter fer sammenkebling af det nederlandske, franske eg tyske net. Desuden finansierede Banken forbindelsen mellem det irske og det britiske gasnet via Skotland. I denne période fortsatte Banken sin stette til en raekke bivalente kraftvaerker i Graekenland, Italien og Portugal, herunder miljoinvesteringer i rensning af roggasser for svevl eg kvaelstof. Rationalisering af energianvendelsen Siden 1980'erne er ElB's finansie- ringsbidrag til prejekter for ratio- steget stot, eg denne tendens synes at ville fortsaette. De finansierbare projekter med dette formal er meget ferskelligartede og vedrorer samtlige okonomiske sekterer. De spaender lige fra modernisering af aniaeg eller Produktion af energibesparende udstyr og materialer i Industrien til infrastrukturer, der oger effektiviteten i forbindelse med energiproduktion og -transmission, erstatter olie med kul eller gas, anvender affald til energiproduktion eller udnytter varige energikilder (jf. EIB Information nr. 99 (1998) om Bankens lângivning til vedvarende energi). I mange tilfaelde resulterer foranstaltninger for en mere rationel energiudnyttelse ligeledes i emkostningsbesparelser i Industrien eg generelt i betydelige miljoforbedringer. Det er vaerd at netere, at EIB i begyndelsen af 1980'erne desuden ydede en raekke globallân - det vil sige kreditlinier - til finansielle formidlere, isaer i Danmark, Frankrig eg Italien, men ogsâ i Tyskiand og Portugal, med henblik pâ genudlâning til mindre og mellemstore investeringer for fremme af en rationel energianvendelse. Disse globallân gik til industriprojekter og i den offentlige sekter til projekter, der spaender fra mindre vandkraftvaerker til investeringer i energibesparelser i offentlige bygninger, udnyttelse af vedvarende energikilder, sâsom biogas og jordvarme, samt mindre fjernvarmeprojekter. I de forlobne ti âr har EIB stillet knap 11 mia EUR til râdighed for investeringer i en rationel energianvendelse. Heraf gik knap halvdelen fil initiativer, der ferbedrer elsektorens effektivitet. Hevedparten tilflod prejekter fer eltransmission og -distribution, der nalisering af energianvendelsen muliggjorde rationaliseringer eg en udjaevning af effersporgslen takket vaere eksterne forsyninger, f.eks. sammenkoblingen af Korsikas eg Sardiniens net med det italienske fastland eller etableringen af fërbindelser mellem det norske og danske, det tyske og svenske, det tyske og danske eg det spanske eg pertugisiske net. Hertil kemmer omfattende investeringer i forbedringer og mederniseringer af de eksisterende net i Finland, Tyskiand, Graekenland, Irland, Italien, Portugal, Spanien, Sverige eg Det Forenede Kongerige. Desuden fremmede Banken investeringer i udvidelse og modernisering af kraftvaerker samt erstatning af foraeldede enheder, herunder udvidelser at termiske kraftvaerker i Italien, samt epforelsen af gasfyrede vaerker i Irland eg Belgien. Hertil kemmer geetermiske kraftvaerksprojekter i Italien eg Island samt vindmolleparker i Italien og Spanien. Lidt under en fjerdedel af de samiede finansieringsbidrag gik til en lang raekke ferskelligartede investeringer, lige fra affaldsferbraendingsanlaeg med kombineret kraft- EIB INFORMATION 2-I999 I Side I5

16 og varmepreduktion til projekter for udbygning af de lokale el- og varmenet i Ostrig, Danmark, Frankrig, Tyskiand, Italien, Nederlandene, Portugal, Spanien, Sverige eg Det Forenede Kongerige samt omstilling af kraftvaerker fra fuelelie til andre braendselsformer, isaer gas. Restbelobet var ferdelt pâ f.eks. forbedring af energianvendelsen i eller modernisering af raffinaderier i Danmark, Tyskiand, Italien, Spanien eg Portugal samt investeringer med henblik pâ at reducere industriens energiforbrug, f.eks. i kemiske vaerker, papirfabrikker, fodevarefabrikker, bryggerier, stàlvaerker, fabrikker for fremstilling af industrigasser eg cementfabrikker. Fremtidige tendenser pâ energiomrâdet i EU ι EU er vaeksten i effersporgslen efter energi aftaget markant i det seneste ârti, hvilket afspejier udviklingen i retning af mindre energikraevende aktiviteter og den stadig mere udbredte anvendelse af effektiv teknologi. Udnyttelsen af naturgas ventes fertsat at ville stige pâ bekostning af fast braendsel og i mindre emfang tillige af olie. Samtidig ventes energiimperten at ville vekse hurtigt, i takt med at elle- eg gasproduktionen fra EU's egne kilder stabiliseres og derefter aftager. Der er i de kommende âr behov fer investeringer i udnyttelse af nye og vanskeligere tilgaengelige lokale olie- og gasforekemster samt i moderniseringer og fernyelser af transmissiensnettet i takt med den voksende gasimport eg -anvendelse. Eftersporgsien efter elektricitet ventes at blive beskeden i betragtning af den eksisterende reservekapacitet i produktionsanlaeggene i EU, skont erstafningen eller fastholdelsen af kernekapaciteten i nogle storre EU-lande pâ laengere sigt nek vii oge eftersporgsien efter investeringer ι denne sektor. Endvidere ventes der fertsat nye investeringsmuligheder i forbindelse med udvikling af ny teknologi eg mere effektive losninger, sâsom kraftvarmevaerker. Uden for EU Skont hevedparten af ElB's lângivning finder sted i EU-landene, finansierer Banken desuden investeringer - herunder ogsâ i energisekteren - i tredjelande inden fer rammerne af EU's samarbejds- og udviklingspolitik over for tredjelande. Af saerlig betydning er dens sfotte til energiprojekter i nabelandene, dvs. Central- og Osteuropa, tredjelandene i Det Europaeiske Okonomiske Samarbejdsomrâde og Middelhavsemrâdet, isaer da nogle af disse investeringer er af betydning for EU's energiforsyning. Siden 1990 har EIB udlànt knap 1,2 mia EUR til energiprojekter i Central- og Osteuropa, isaer med henblik pà modernisering og istandsaettelse af kraftvaerker samt eltransmissionsog distributionsnet i Albanien, Bulgarien, Tjekkiet eg Slevakiet. Endvidere har den fremmet etableringen af gas- og oliererledninger i Tjekkiet, Polen, Slevakiet og Rumaenien, hvertil kemmer fjernvarmeprojekter i Estland, Tjekkiet og Rumaenien. Dens finansiering af energiprojekter i de centrai- og osteuropaeiske lande, der har ansogt em EU-medlemskab, ventes at ville stige maerkbart, i takt med at ansogerlandene bringer deres energisekterer i everensstemmelse med EU-standarderne. I Middelhavsemrâdet har EIB i det forlobne arti stillet over 1,5 mia EUR til râdighed fer energiprojekter, lige fra kraftvaerker i Egypten, Libanon, Marokko og Tyrkiet til transmissions- eg distributionsnet i Cypern, Egypten, Libanon, Marokko og Gaza/Vestbredden til Internationale fërbindelser mellem det marekkanske eg det spanske net samt det tyrkiske eg det syriske net. Hertil kemmer projekter for Produktion eg distribution af gas i Algeriet, Egypten, Tunesien og Tyrkiet. EIB har fremmet energiprojekter i EOS-landene Nerge eg Island samt Sverige eg Ostrig inden deres tiltraedelse. Disse investeringer er af direkte interesse fer EU. I de forlobne ti âr har Banken udlànt over 1 mia EUR til energiprojekter i Island, Norge og Sverige, isaer med henblik pà udnyttelse af olle- og gasforekemster i Nerge, hverfra fersyningerne i vid udstraekning var ferbeheldt EU. En raekke andre elprojekter i Norge, Sverige og Island er allerede emtalt evenfer. Fer at afrunde billedet af ElB's finansieringsbidrag til energisekteren uden fer EU ber det understreges, at Banken desuden fremmer prejekter i Afrika, Vestindien og Stillehavet samt Sydafrika ifolge Lemékenventionen, men ogsâ i Asien og Latinamerika. Side 16 EIB INFORMATION

17 DEN EUROPyElSKE INVESTERINGSBANK ElB-forum 1999 ElB-forum 1999 Euromarkederne: Kommende aendringer Paris, den 21. og 22. Oktober 1999 F 0 RUM PARIS Det femte ElB-forum finder sted under everskriften»euromarkederne: Kommende aendringer«, et emne af afgorende betydning for Den Okonomiske og Monetaere Unions succès. Eureen styrker forskellige tendenser sâsom kencentratienen i banksekteren, samarbejdet pâ de europaeiske aktie- og obligatiensmarkeder samt det hastigt voksende marked fer virksomhedsobligationer. Kapitalmarkederne kan blive en stadig vigtigere finansieringskilde fer virksomhederne og dermed udgore en kenkurrent til bankerne, der vil tilskynde den finansielle sektor i hele Europa til yderligere specialisering og effektivisering. En ny og mere diversificeret type hojt specialiserede finansieringsinstitutioner vil muligvis kunne daekke virksemhedernes kapitalbehov pä mere effektiv vis og bidrage til at fremskynde den industrielle omstrukturering eg genepbygning, der finder sted i Europa. Kapitalmarkederne kan blive en vaesentlig drivkraft fer den europaeiske industris modernisering og konkurrenceevne. En vellykket omstrukturering og en ny dynamik i erhvervssektoren vil til gengaeld lekke investerer til de europaeiske kapitalmarkeder - ogsâ udenlandske investorer - og dermed styrke eureens tiltraekningskraft. Det vil igen saette gang i vaeksten i Europa og bidrage til at lose dets storste okonomiske og sociale problem, nemlig den fertsat hoje ledighed. Mulighederne fer at nâ dette mài vil blive droftet pâ ElB-forummet Hevedparten af ElB's làntagning eg lângivning, der hver belober sig fil mere end 30 mia EUR àrlig, gâr fil investeringer, der fremmer moderniseringen og den kommende udvidelse af EU. Sem Den Europaeiske Unions finansieringsinstitution aniagde EIB allerede i 1996 en aktiv eurostrategi pâ kapitalmarkederne, ligesem den udnyttede sin stilling sem Verdens storste internationale lântager fil at skabe en ster eg diversificeret masse af euredenominerede gaeldsbeviser, der sted fil râdighed fra starten af Den Okonomiske eg Monetaere Union. I marts i âr lancerede Banken sâ sit emissienspregram EARN (Euro Area Reference Notes) for teneangivende euroemissioner, med henblik pâ at etablere dem sem det bedst mulige kemplement til statsobligatiener i euroomrâdet. De kommende aendringer pâ euromarkederne vil naturligvis ogsâ pâvirke Bankens aktiviteter. Banken er tilsvarende staerkt engageret i skabelsen af vaekst og beskaeftigelse i Unienen, som den fremmer gennem ydelse af langfristede lân fil sunde investeringsprejekter i den offentlige sâvel som den private sekter. I de senere âr har Banken med held udviklet et saerligt handlingsprogram for fremme af investeringer i menneskelig kapital sâvel sem i venturekapitalsekteren til fordel for innovative mindre og mellemstore virksemheder. Ferummet er et modested fer specialister og har til formal at fremme deres udveksling af synspunkter og styrke de faglige kontakter om de behandlede emner. Det vil tiltraekke ever 350 repraesentanter for banker eg andre finansieringsinstitutioner, Industrien, faglige sammenslutninger, parlamenter, statslige og regionale myndigheder, internationale organisationer, universiteter og medierne. De 15 hevedtalere repraesenterer et bredt udvalg af okonomiske, finansielle og politiske synspunkter samt praktisk viden. Den Europaeiske Investeringsbanks forum 1999 er det seneste i raekken efter ferummet i Londen i 1998 med temaet»den europaeiske udferdring: Investering i arbejdspladser«. I Steckhelm beskaeftigede det ârlige ElB-forum sig i 1997 med Integration eg samarbejde i Nordeuropa eg Ostersoem râdet, medens ferummet i Madrid i 1996 satte fokus pâ de okonomiske, politiske og miljomaessige preblemer Middelhavsemrâdet. Det forste EIB forum, der fandt sted i Amsterdam 1995, var helliget sporgsmälet om den private Sektors deltagelse finansieringen af omfattende infrastrukturer. Sem hidtil vil tekstsamlingen em dette ars forum blive offentliggjert og stillet til râdighed fer vide kredse bade i eg uden for EU, der interesserer sig for forummets emne. Yderligere opiysninger om programmet for ElB-forum 1999 samt tekstsamlingerne fra de tidligere ElB-forummer kan rekvireres hos Yvonne Berghorst, hovedafdelingen for information og kommunikation, fax (+352) EIB INFORMATION I Side 17

18 Förnyelse af udlânsmandatet for Asien og Latinamerika Bankens lângivning i Asien og Latinamerika fordeit pà sektorer Den Europaeiske Investeringsbank indledte sin virksemhed fil sfotte fer EU's samarbejdspelitik over for Asien eg Latinamerika inden fer rammerne af et mandat, der âbnede mulighed fer ydelse af lân pâ indtil 750 mie EUR mellem 1993 og I december 1996 fuigte et andet mandat om lân pâ indtil 275 mie EUR frem fil udgangen af juni Det tredje, lobende mandat bemyndiger Banken fil Transport Telekommunikation nergi at yde lân pâ indtil 900 mie EUR fra 1997 fil udgangen af Januar Da der allerede er ydet lân til over 30 projekter i en snes lande, ventes Den Europaeiske Investeringsbank at have opbrugt sit tredje udlânsmandat i begyndelsen af âr En betydelig del (58%) af lânene er gâet til investeringsprejekter i den private sekter. Ved udgangen af 1998 var der stillet i alt 1,4 mia EUR til râdighed med folgende fordeling: 42% gik til energiprojekter, 21% til miljoforbedring og -beskyttelse, 17% til industriinvesteringer, 13% til udvidelse og modernisering af teleinfrastrukturerne og 7% til transport. Ultimo aprii 1999 vedteg Europa- Kommissionen et förslag til râdsafgorelse om nye mandater fer Den Europaeiske Investeringsbanks lângivning i tredjelande. Dette ferslag omfatter mio EUR til en udvidet gruppe asiatiske og latinamerikanske lande i en période pâ tre eg et halvt àr fra den 31. Januar Europa-Kommissienens fersiag âbner sâledes mulighed for, at EIB kan yde lan til projekter i fire nye lande, nemlig Laos, Nepal, Sydkorea og Yemen. Faelles interesse er hovedideen bag ElB's lângivning i Asien eg Latinamerika. De ElB-finansierede prejekter skal vaere af faelles interesse for sâvel det land, hveri investeringen gennemfores, som Den Europaeiske Union. EIB yder lân til veldefinerede aniaegsprejekter, der gennemfores af private eller offentlige virksemheder, som er etableret i modtagerlandet. Den kan finansiere baeredygtige projekter i den offentlige og private sekter i forbindelse med okonomiske infrastrukturer, industri, landbrugsindustri, minedrift, energi og turisme. Der laegges saerlig vaegt pâ at forbedre eg beskytte miljoet, bâde gennem fremme af saerlige miljoprejekter og ved at gore miljobeskyttelse til et grundiaeggende krav til samtlige investeringer. ElB's lângivning er projektorienteret og bundet til anlaegsaktiver. Typisk finansierer Banken omfattende projekter (til en vaerdi af 25 mie EUR eller derever) med individuelle lân, enten direkte til initiativtager eller via en offentlig eller finansiel formidier. Desuden opbygger Banken partnerskaber med banker eg kreditinstitutter, efterhänden som deres kreditvurdering tillader det, idet den stiller globallân til deres disposition med henblik pâ genudiâning til mindre projekter (under 25 mio EUR). Banken laegger stadig storre vaegt pâ at fremme projekter i den private Sektor, der gennemfores af virksemheder i Asien eller Latinamerika og EU i faellesskab. Bâde europaeiske virksomheder og den internationale banksekter, der driver virksemhed eller investerer i disse lande, har i hoj grad interesserei sig for sâdanne projekter, hvis antal er for opadgâende sem folge af den generelle tendens til privatisering i omrâdet. Banken kan desuden finansiere projekter i den offentlige sektor, der styrker forbindelserne mellem Asien eller Latinamerika og Den Europaeiske Union (f.eks. for telekommunikatien og transport) eller oger Integrationen blandt landene i omrâdet (f.eks. graenseoverskridende energi-, transport- eg kom- Lande, der i oj eblikket har adgang til finansieringsbidrag fra Der Europaeiske Investeringsbank inden for rammerne af det lobende mandat for As len og Latinamerika: ASIEN: - Aseanlandene: Brunei Indonesien Malaysia Filippinerne Singapore Thailand Vietnam Bangladesh Kina Indien Macao Mongoliet Pakistan Sri Lanka LATINAMERIKA: - Andeslandeneameri kanske - Det central- Bolivia fxllesmarked: Colombia Costa Rica Ecuador El Salvador Peru Guatemala Venezuela Honduras Nicaragua - Mercosurlandene: Argentina Brasilien Paraguay Uruguay Chile Mexico Panama Side l8 I EIB INFORMATION

19 Förnyelse af udlânsmandatet DEN EUROPAEISKE INVESTERINGSBANK for Asien og Latinamerika munikationsprojekter). Med henblik pâ at forbedre miljoet i al almindelighed fremmer Banken desuden offentlige projekter for f.eks. udnyttelse af vedvarende energikilder eller ibrugtagning af forureningsbekaempende aniaeg og udstyr. Endelig kan den bidrage til at finansiere offentlige projekter med et Stert indheld af teknologi fra Europa. Desuden kan EIB samfinansiere indtil 50% af prejektudgifterne eg samarbejde med andre finansieringsinstitutioner, isaer EU-landenes, Verdensbankgruppens og de regionale udviklingsinstitutioner, sâsom Den Asiatiske Udviklingsbank og Den Interamerikanske Udviklingsbank. Sem enhver anden kilde til langfristet lângivning, hvis midier er tilvejebragt pâ kapitalmarkederne (eg i everensstemmelse med sine vedtaegter) kraever EIB passende sikkerhed fer sine län. Saedvanligvis stilles sikkerheden fer projekter i den offentlige sektor af offentlige myndigheder. Projekter i den private sekter er nermalt emfattet af garantier fra forsteklasses banker eller virksemheder. Under visse omstaendigheder kan garantierne vaere begraenset til i alt vaesentligt at daekke den kommercielle risiko. I disse tilfaelde omfatter garantens ansvar sàledes ikke risikoen i forbindelse med manglende overforsel af udenlandsk valuta, eksprepriatien, krig og civile uroligheder. Udnaevnelser i EIB Caroline Reid er blevet "^i udnaevnt til ge- ^^BliSl neraldirektor ^B^A. fer Den Europaeiske Investe- f. ringsbanks direkterat fer prejekter. Direktoratet fer projekter har ansvaret for den tekniske, miljomaessige og okonomiske bedommelse af de prejekter, der ferelaegges EIB til finansiering. Caroline Reid kem til EIB som energiekenem i I 1985 blev hun everfort til afdelingen fer energi og miljo i hovedafdelingen for Italien (i Rom), nemlig som sagsbehandler. I 1988 blev hun forfremmet til afdelingsleder, og seks âr senere blev hun den forste kvinde, der indtrâdfe i Bankens overerdnede ledeise, da hun blev udnaevnt til hovedafdelingsdirektor fer Italien. Hun er i ojeblikket den hojest placerede kvinde blandt ElB's ansatte. Caroline Reid har en B.Sc. Honeurs i okonomi eg Statistik fra Bristol University. Hun indledte sin professionelle karriere i 1969 som assisterende okenom fer British Gas Council. Derefter arbejdede hun fer National Institute ef Economic & Social Research i Lenden. Caroline Reid efterfolger Herbert Christie, der er gâet pâ pension. Herbert Christie havde vaeret generaldirektôr fer direktoratet for prejekter siden dets oprettelse i Forinden var han direkter fer okonomiske og finansielle undersogelser. Inden han kom til EIB, havde han hovedsagelig vaeret ansät i det britiske finansministerium. Thomas Hackett har efterfulgt Caroline Reid som hovedafdelingsdirektor for Italien, idet han er blevet overflyttet fra sin stilling sem hovedafdelingsdirektor for Irland, Det Forenede Kongerige og Nordsoen. Thomas Hackett kem til EIB i 1981 og fik i direktoratet for finanser ansvaret for kapitalmarkederne i Det Forenede Kongerige. Tre àr senere blev han udnaevnt til afdelingsleder i dette direkterat, hvor han beskaeftigede sig med ElB's finansielle risikestyring og bl.a. indforte epsat rentefastsaettelse. I 1993 blev han udnaevnt til hovedafdelingsdirektor for Irland, Det Forenede Kongerige eg Nordsoen. I denne egenskab medvirkede han til Integrationen af Bankens lântagnings- og längivningsforretninger sâvel sem til tilrettelaeggelsen af kemplekse strukturerede längivningsferretninger, partnerskaber med offentlig og privat deltagelse samt venturekapitalfinansiering. Inden han kom til EIB, havde han i 13 är vaeret ansät i Warburg i Londen. Han har en universitetsgrad i moderne spreg fra University of Sussex. Jean-Claude Bresson er blevet udnaevnt til hovedafdelingsdirektor for kapitalmarkeder som efterfel- ^^^ ger for Ulrich ^^m \ à Damm, der er gaet pà pension. Hovedafdelingen for kapitalmarkeder har ansvaret fer Bankens ârlige làntagningspregram. Sem Verdens storste internationale lântager eptog EIB i 1998 län pâ i alt 31 mia EUR i 20 valutaer. Over halvdelen fandt sted via euredenominerede eller eurerettede emissiener. EIB INFORMATION 2-I999 1 Side IÇ)

20 herunder en global euroemission Patrick Klaedtke har en bred naevnt fil afdelingsleder fer en IB Information og den forste rene euroemission nogensinde. geografisk og institutionel erfaring. Efter en uddannelse i raekke afrikanske lande. I 1994 fik han overdraget ansvaret for (r udgives af hovedafilingen for information og immunikation, udkommer samtidig pâ elleve sprog (dansk, engelsk, finsk, fransk, graesk, italiensk, (derlandsk, portugisisk, ensk, svensk og tysk). tiklerne kan anvendes frit, dog heist med angivelse af kilde. Endvidere vil Banken saette pris pâ at modtage et g csemplar af de publlitioner, som indeholder ater herfra. Den Europaeiske Investeringsbank 100, bd Konrad Adenauer L-2950 Luxembourg TIf.: (+352) Fax; (+352) H320-videokonference: (+352) ternet: Hovedafdelingen for Italien Via Sardegna, 38 I Rom TIf.: (+39) Fax; (+39) H320-videokonference; (+39) Kontoret i Athen 364, Kifissias Ave & 1, Delfon GR Halandri/Athen TIf.: (+30) Fax; (+30) Kontoret i Lissabon Avenida da Liberdade, , 8 P-1250 Lissabon TIf.: (+351) eller Fax; (+351) Jean-Claude Bresson kom til Banken i 1971 som ansvarlig fer ElB's làntagning i afdelingerne for finanser og likviditet. Han blev derefter ferfremmet til vicedirektör for hovedafdelingen fer kapitalmarkeder med saerligt ansvar fer keerdinationen af ElB's program fer eurelântagning. Han har en universitetsgrad i okonomi fra Université de Paris og et diplom fra École Supérieure de Commerce de Paris. Han indledte sin karriere i CCF i Paris i Barbara Steuer er blevet udnaevnt til vicehovedafdelingsdirekter fer kapital markeder. Ud over at repraesentere Jean- Claude Bresson efter behov har hun fertsat det direkte ansvar for kapitalmarkedsforretningerne i udevalutaerne samt i Centraleuropa, Middelhavsemrâdet eg Afrika. Fer at sikre virksemhedsadministratien fra Triers universitet indledte han sin karriere i finansverdenen som réviser hos KPMG i Luxembourg. I 1989 blev han ansat som controller og Ieder af afdelingen for kapitalfervaltning hos Morgan Stanley Luxembourg. I dette firma beklaedte han forskellige pester i Zurich, New York og Frankfurt, hvor han bidrog fil firmaets etablering pâ vaekstmarkederne sâvel som til dets omstilling fil euroer. I marts 1999 blev Patrick Thomas, der var direkter fer hovedafdelingen for Asien og Latinamerika, udnaevnt fil Executive Director i Den Asiatiske Udviklingsbank for de naeste tre âr. Han skal repraesentere Belgien, Bankens lângivning i Asien eg Latinamerika. EIB har i de senere âr udbygget sin aktivitet i omrâdet som finansieringskilde fer den private sekters gennemforelse af prejekter i samarbejde med initiativtagere fra Den Europaeiske Union pâ grundlag af risikedeling (f.eks. i forbindelse med infrastrukturer, vand, energi, telekemmunikation, industri m.v.). Pauliine Koskelo er blevet forfremmet til Bankens o- vererdnede ledelse 9,^KW'^ med titel af meddirektor i direktoratet fer juridiske aniiggender. Hun kem til EIB i 1995 og har hidtil haft ansvaret for almindelige juridiske og interinsfitutienelle aniiggender samt EU-retlige aniiggender sâvel som fer koordinatienen af direktoratets aktivitet. Kontoret i London 68, Pali Mall GB-LondonSW1Y5ES TIf.: (+44) Fax; (+44) Kontoret i Madrid Galle José Ortega y Gasset, 29 E Madrid TIf.: (+34) Fax; (+34) «epra?sentat<ons/conforet / Bruxelles Rue de la Loi 227 B-1040 Bruxelles TIf.: (+32) Fax: (+32) H320-videokonference: (+32) Fotografier ElB's billedarkiv, CE, Konrad Scheel. Trykt pa Arctic Silk kontinuiteten i denne del af markedet er hun blevet udnaevnt til hovedafdelingsdirektor som efterfolger fer Jean- Claude Bresson, nâr han fratraeder i december Patrick Klaedtke kom til Banken i februar 1999 som direkter fer f i nansielt tilsyn eg regnskaber, nemlig som efterfolger for François Roussel, der er gâet pâ pension. Frankrig, Italien, Spanien eg Schweiz i bankens bestyrelse. Hans udnaevnelse vil betyde en yderligere styrkelse af samarbejdet mellem EIB og Den Asiatiske Udvikiingsbank samt i et videro perspektiv mellem de forskellige multilaterale finansieringsinstitutioner. Patrick Thomas, der er uddannet ingénier, kem fil EIB i 1983 med femten ârs erfaring fra Industrien og senere med udviklingsfinansiering og râdgivningsvirksomhed fer en raekke afrikanske lande. Han indledte sin karriere i Banken som sagsbehandler eg blev i 1985 ud Inden Pauliine Koskelo kom fil EIB, havde hun - bortset fra ansaettelser ved institut fer privatret ved Helsingfers' universitets juridiske fakultet og i Helsingfers' byret - haft forskellige stillinger i det finske justitsministerium, hvor hun havde ansvaret for levgivningsanliggender pâ forskellige omrâder (hovedsagelig det erhvervsretlige), herunder internationalt samarbejde og EUintegratien. Hun er desuden en flittig skribent og forelaeser em disse emner. Hun har en juridisk uddannelse fra Helsingfers' universitet. af Ceuterick, B-3000 Leuven EIB INFORMATION