IKT-Bekendtgørelsen og BIM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IKT-Bekendtgørelsen og BIM"

Transkript

1 VIA UNIVERSITY COLLEGE, AARHUS IKT-Bekendtgørelsen og BIM Hvordan implementeres BIM (building information modelling) på tegnestuen, for at få det optimale ud af konceptet BIM, når man samtidigt skal leve op til kravene i den nye IKT-bekendtgørelse?

2 Titelblad TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TITELBLAD SPECIALE TITEL: IKT-Bekendtgørelsen og BIM VEJLEDER: Dee Dlamini FORFATTER: Thomas Stig Nielsen DATO/UNDERSKRIFT: 4. April 2014 STUDIENUMMER: OPLAG: SIDETAL (à 2400 anslag): = 26,5 side GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Dette speciale er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives 1 S i d e

3 Forord Som en del af 7.semester på bygningskonstruktøruddannelsen på Via University College, Aarhus, skal alle afgangselever skrive et speciale med et emne som er relevant for uddannelsen. Vi har haft 8 uger til udarbejdelse af specialet hvor vi herefter skal arbejde videre med hver vores afgangsprojekt. Mit speciale omhandler den nye ikt-bekendtgørelse som trådte i kraft 1. april 2013, og hvad BIM-konceptet er og omhandler, da den stiller krav til objektbaserede bygningsmodeller. Jeg vil takke min vejleder, Dee Dlamini for god vejledning og Omar Ryberg Karsbek for gennemlæsning og kommetare. Til sidst vil jeg takke Martin Romby, BIM-koordinator hos Aarhus Arktitekterne, for et godt og brugbart interview. God fornøjelse Thomas Nielsen Fredag d. 4 April S i d e

4 Abstract The following report is about the ICT-executive order, how to comply with the requirements, and what to do in the studio to implement the BIM concept, as there will be a requirement for object-based building modeling. My problem statement sounds: How to implement BIM (building information modeling) at the company, get the most out of the concept of BIM, while you simultaneously have to meet the requirements of the new ICT notice? I have examined what demands there will be made in the notice, found out what needs to be done to meet the ICT requirements. Subsequently, I examined what BIM concept deals with and why to choose and use BIM. Besides the theory I have found some articles concerning BIM, and made a single interview to get me some lessons from real life, that could be used in the report. I have concluded based on my research that you need to have implemented BIM at the firm, in order to meet the ICT requirements. Implementation should be done in collaboration with the staff as it is a different way of using the projection compared with the traditional method, because many decisions have to be taken earlier in the process. The benefits of BIM is 4D and 5D planning. Together with the export efforts imports of IFC models as building models can be shared within the construction industry and collisioncontrol. 3 S i d e

5 Indholdsfortegnelse Titelblad... 1 Forord... 2 Abstract Indledning Baggrundsinformation og præsentation af emne Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Problemformulerings spørgsmål Afgrænsning Valg af metode og empiri Rapportens struktur og argumentation Teori Hvad er IKT-bekendtgørelsen? Hvilke IKT-krav stiller IKT-bekendtgørelsen? IKT-koordinering Håndtering af digitale byggeobjekter Digital kommunikation og projektweb mv Anvendelse af digitale bygningsmodeller i projektkonkurrencer Anvendelse af objektbaseret bygningsmodellering under projektering og udførsel Digitalt udbud og tilbud Udbud med mængder Digital leverence ved byggeriets afslutning Digital mangelinformation Hvad er BIM? Hvorfor BIM? Informationsniveauer? Delkonklusion Empiri Implementeringen af BIM Erfaringen med 4D-projektering Erfaringen med 5D-projektering Erfaringer med IKT-Bekendtgørelsen og BIM S i d e

6 4. Konklusion Billedeliste Kildeliste Bilag til rapporten S i d e

7 1. Indledning 1.1 Baggrundsinformation og præsentation af emne Jeg har valgt at skrive min afsluttende rapport for at undersøge og specialisere mig indenfor BIM- verdenen, da der bliver stillet større og større krav til netop denne del af projekteringsog udførselsfasen, eftersom den nye IKT-bekendtgørelse stiller krav til digitaliseringer til offentlige bygherrer, skal flere og flere tegnestuer igennem en implementeringsfase af BIMkonceptet, derfor tænker jeg også at det ville være et godt emne at specialisere sig indenfor. Da dette kan hjælpe med job muligheder efter endt uddannnelse. 1.2 Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Baggrunden for mit emnevalg er at det er vigtigt som fremtidige bygningskonstruktører, at have et kendskab til BIM-konceptet. En af vores fordele ved at være nyudlært bygningskonstruktør, er at vi har arbejdet gennem størstedelene af semestrerne i Revit, hvilket er en stor del af BIM. Jeg tror ikke der er ret mange af os nyudlærte der ved præcis, hvad konceptet BIM inderholder, og tænker at en 3D-model i revit er hvad der kaldes BIM. Derfor føler jeg det yderst interresant at undersøge hvad BIM-konceptet, går ud på indenfor projekteringen, da jeg har valgt den projekterende linie på uddannelsen, og hvad det kan bruges til, samt hvordan det implementeres på en tegnestue. Da jeg har erfaret via min praktik periode, at netop mit praktik sted var i gang med at digitalisere sig, og fik et projekt hvor alt foregik digitalt. Tegnestue lederne havde været på IKT-kursus, og de 2 konstruktører skulle på BIM-kursus med henblik på 4D og 5D projektering. Da jeg ikke rigtig vidste hvad BIM gik ud på, besluttende jeg derfor at skrive speciale om dette, og samtidigt komme indover IKT-bekendtgørelsen da jeg heller ikke havde så meget viden indenfor den, og dens krav. 1.3 Problemformulerings spørgsmål Det faglige formål med min opgave er at prøve, at finde svar på ovennævnte emnevalg. Samtidig vil jeg i opgaven også fordybe mig i selve IKT-aftalen, for at undersøge hvad den stiller af krav, finde ud af hvad der skal gøres for at overholde disse, og hvad der skal gøres rent praktisk, i BIM konceptet og hvad dette indeholder for at skabe en teoretisk baggrundsviden. Denne vil jeg indhente via diverse internetsider. Til min empiriske del vil jeg bruge interviews, og søge på nettet efter artikler og cases. Derfor lyder problemstillingen: Hvordan implementeres BIM (building information modelling) på tegnestuen, for at få det optimale ud af konceptet BIM, når man samtidigt skal leve op til kravene i den nye IKT-bekendtgørelse? Ud fra mit spørgsmål har jeg lavet en række spørgsmål der hjælper mig med at komme frem til konklusionen. Underspørgsmål: Hvad er BIM? Hvorfor BIM? Hvad skal der til for at opnå BIM? Hvordan implementeres BIM på en tegnestue? 6 S i d e

8 Hvordan bruges en BIM model? Hvad er informationsniveauerne? Hvilke krav er der til informationsniveauer? Hvad er IKT-bekendtgørelsen? Hvilke krav stiller IKT-bekendtgørelsen? Hvad har IKT-bekendtgørelsen af indflydelse på tegnestuerne? Hvordan passer IKT-bekendtgørelsen til virkelighedens niveau? 1.4 Afgrænsning Jeg vil undersøge hvad BIM konceptet omhandler, og hvad der skal til for at få det implementeret på en tegnestue. Samtidig vil jeg komme ind over hvilke krav IKTbekendtgørelsen stiller til digitaliseret byggeri, og hvad det eventuelt kan betyde for tegnestuen. Eftersom der er trådt to bekendtgørelser i kraft for hhv: Almene byggerier og offentlige byggerier, vil jeg afgrænse mig til den offentlige IKT-bekendtgørelse. Da en BIM model kan bruges i flere af byggeriets stadier, afgrænser jeg mig kun til projekteringsstadiet på tegnestuen. 1.5 Valg af metode og empiri Når jeg er kommet frem til min problemformulering og fået godkendt den af min vejleder, vil jeg startede ud med at skrive den teoretiske del, for at skabe mig baggrundsviden til den empiriske del, interviewene og den sekundære empiri. Jeg vil ud og interviewe en eller flere personer, som arbejder med BIM og har kendskab til IKT-bekendtgørelsen for at få deres synspunkt på de nye krav. Jeg vil stille dem kvalitative spørgsmål for at få en dialog i gang. Jeg vil som udgangspunkt forholde mig til arktikler fra det digitale byggeri. Da flere af mine medstuderende skriver om emner nær mit, er jeg gået sammen med en af dem om at lave et interview. Vi vil lave en interview guide, så vi har et udgangspunkt til interviewet, vi har brugt vores underspørgsmål til at guide os ud spørgsmålene, så vi i sidste ende kunne skaffe den fornødige viden til at få besvaret vores problemstilling. 1.6 Rapportens struktur og argumentation Rapporten bliver sammensat efter via university college rapportguide version 1. Del 1 vil bestå af en indledning med 6 underpunkter, hvor jeg starter med at præsentere mit speciale-emne, fortæller hvorfor jeg har valgt netop at skrive om dette emne. Jeg kommer ind på mit problemformuleringsspørgsmål, med en række underspørgsmål for at hjælpe mig selv med at arbejde struktureret igennem rapporten, jeg skriver også en afgrænsning for at sikre mig at emnet ikke bliver alt for bredt. I underpunkt 5, fortæller jeg hvordan jeg arbejder med rapporten. 2. del er hovedafsnittet, hvor jeg vil bruge mine ine underspørgsmål ved hjælp af teoretiske metoder, og fortælle hvad jeg har kommet frem til i form af mit indsamlede empiriske data 7 S i d e

9 3.del består af en konklusionen med en indholdt perspektivering som besvarelse af min problemformulering. Til sidst vil jeg vurdere om mit indsamlede data er på et troværdigt grundlag, fortælle om der var noget jeg kunne have gjort anderledes i processen. 8 S i d e

10 2. Teori I dette afsnit vil jeg undersøge mine underspørgsmål ved søgen på internettet og andet litteratur jeg kan finde. Jeg vil starte ud med at undersøge den gældende IKT-bekendtgørelse for offentlige byggerier, for at finde ud af hvilke IKT-mæssige krav der stilles, hvilke formål de forskellige paragraffer har, og hvad der anbefales at gøre for at overholde dem. Da IKT-bekendtgørelsen stiller krav om objerkt baserede bygningsmodeller, vil jeg undersøge BIM-konceptet(building information modelling), hvad det er, og hvad det kan bruges til. Da bekendtgørelsen stiller krav til indholdet i en BIM model, vil jeg også undersøge hvordan man får BIM-konceptet implementeret på tegnestuen. 2.1 Hvad er IKT-bekendtgørelsen? IKT-bekendtgørelsen som står for Informations- og kommunikationteknologi er udafbejdet af Bygningsstyrelsen, som stiller krav til it-anvendelsen for de implicerede parter i offentlige og statslige bygge-, renoverings-, drift- og vedligeholdelsessager. (Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri, 2013, April, s. 01) Fra 2007 har ikt-bekendtgørelsernenværet grundpillen i det digitale byggeri. Bygningsstyrelsen blev i 2011 ved regeringsskiftet, gjort til de ansvarshavende for iktbekendtgørelsen. I forbindelse med folketingets lov om offentlig byggevirksomhed 1 i 2011, har bygningstyrelsen udbredt ikt-bekendtgørelserne til at omfatte alt regionalt, kommunalt og alment byggeri, så alle de offentlige bygherrer er underlagt de samme regler. Målet er at forbedre byggeriet og driften, ved at bruge disse krav fra bekendtgørelsen, overfor byggeriets leverandører. (www.bygst.dk > Viden om > Digitalt Byggeri, 2013) Bekendtgørelsen består af tolv paragraffer hvor der bliver stillet IKT-krav i 9 af paragrafferne: 3 IKT-koordinering 4 Håndtering af digitale byggeobjekter 5 Digital kommunikation og projektweb mv. 6 Anvendelse af digitale bygningsmodeller i projektkonkurrencer 7 Anvendelse af objektbaseret bygningsmodellering under projektering og udførelse 8. Digitalt udbud og tilbud 9 Udbud med mængder 10. Digital leverance ved byggeriets aflevering 11. Digital mangelinformation (Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri, 2013, April, s. 6) 1 Lov om offentlig byggevirksomhed er en bred bemyndigelseslov, der opstiller rammer for opførelse, om- og tilbygning af offentlige bygninger- (Bygningsstyrelsen, > Viden om > Offentligt byggri > LOB - Lov om offentligt byggevirksomhed, 2013) 9 S i d e

11 1 omhandler hvornår bygherren er omfattet af at skulle overholde, eller implicere kravene i projektet. Der er seks stadier hvor rådgiveren eller den udførende skal forholde sig til bekendtgørelsen. 1. Hvis staten er bygherre og entreprisesummen er på 5 mio. Kr ekskl. moms eller over.. 2. Hvis entreprisesummen er 5 mio. Kr ekskl moms eller over og du har lånt eller fået tilskud hos staten på min. 50% af entreprise summen. 3. Hvis du får tilskud til driften hos staten og den udgør 50% eller derover, til en institution med en entreprisesum på 5 mio.kr ekskl moms eller derover. 4. Hvis bygherren er regionen eller kommunen og entreprisesummen er på 20 mio. Kr ekskl. Moms eller over. 5. Hvis entreprisesummen er 20 mio. Kr ekskl moms eller over og du har lånt eller fået tilskud hos regionen eller kommunen på min. 50% af entreprise summen. 6. Hvis du får tilskud til driften hos regionen eller kommunen på 50 % eller derover, til en institution med en entreprisesum på 20 mio.kr ekskl moms eller derover. 2. I byggesager som omhandler renovering eller vedligeholdelse, kan bygherren vælge at undlade at opfylde et, eller flere af kravene fra bekendtgørelsen, hvis udgifterne og gevinsten med paragrafferne ikke hænger sammen, han kan dog ikke vælge at se bort fra 8 som omhandler at udbyde og modtage tilbud på et digitalt medie. 12. Fortæller hvornår IKT-bekendtgørelsen træder i kraft, og hvilken bekendtgørelse den erstatter. (Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i offentligt byggeri, 2013) 2.2 Hvilke IKT-krav stiller IKT-bekendtgørelsen? I dette afsnit vil jeg undersøge de 9 paragraf som indeholde IKT-krav, hvad de betyder, hvad der skal gøres og hvad der anbefales for at overholde disse krav. 3. IKT-koordinering. 3. Bygherren skal sikre at der gennem hele byggesagen sker en koordinering af densamlede IKT-anvendelse mellem alle involverede parter (Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i offentligt byggeri, 2013). Bygherren skal sikre at alle involverede i byggesagen, får koordineret IKT-anvendelsen i projektet, hvilket vil sige at han har ansvaret for at organisere, koordinere, formidle og beskrive anvendelsen af IKT en i hele projektets forløb. Bygherren kan dog vælge at give ansvaret til en af byggesangens involverede parter, eller en helt tredje part som kun står for koodineringen. Hvis en af disse muligheder er tilfældet, er det vigtigt at få det skrevet ind i de respektive aftaler som f.eks. rådgiveraftalen. Hvis bygherren vælger at give opgaven som IKT-koordinator videre, anbefales det at der laves en IKTydelsesspecifikation, som nøjagtig beskriver hvilke ydelser, og opgaver koordinatoren skal varetage sig. 10 S i d e

12 Hvis bygherren selv varetager sin opgave som IKT-koordinator anbefales det ligeledes at der udformes en ydelsesbeskrivelse, således at alle andre parter i byggesagen, også har kendskab til hvilke ydelser, og opgaver han skal varetage sig. Bygherren eller anden part der evt. får stillet opgaven som IKT-koordinator, kan få hjælp til udformelsen af ydelsesspecifiktationerne, ved at at benytte sig af DANSKE ARK og FRI s Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 2012, og bips s paradigme for IKTydelsesspecifikation, F102 og F202. (Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri, 2013, April, s ) 4. Håndtering af digitale byggeobjekter. 4. Bygherren skal stille krav om, at digitale byggeobjekter gennem hele byggesagenstruktureres, klassificeres, navngives, kodes og identificeres ensartet i en nærmerebestemt detaljeringsgrad. Bygherren skal i den forbindelse stille krav om, at byggeobjekterne forsynes med de informationer og egenskaber, der er relevante for den efterfølgende forvaltning, drift og vedligehold. Stk. 2. Bygherren skal sikre, at der fastsættes retningslinjer for håndteringen af digitalebyggeobjekter gennem hele byggesagens forløb. (Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i offentligt byggeri, 2013; Klima-, 2013) Det er bygherren der skal stille dette krav, og sikre at alle medvirkende i projektet overholder kravet, derfor er det vigtigt at få skrevet kravene ind i IKT-ydelsesspecifikationerne. Det er vigtigt der bliver skabt en ensartethed i informationerne man fodrer objekterne med, således at alle informationer kan genkendes udenfor modellen på f.eks. tilbudslister, og bygningsdelsbeskrivelser ved hjælp af en ensartet klassificering. Det er især vigtigt, da vi er i en verden hvor byggebranchen stadig bruger både objektbaseret modellingersværktøjer, og it-systemer som Microsoft-office 2 pakken, som ikke kan læse eller eksporter IFC-filer 3 Det skal sikres at alle informationerne, om de forskellige byggeobjekter er tilrådighed, for de medvirkende i projektet under hele projekteringen, og hele udførelsen. Samtidig skal det også sikres at driftrelevante objekter som f.eks. ventilationssystemetes data og egenskaber, er klar ved afleveringen af projektet så den fremtidige driftsansvarlig har mulighed for at benytte, og vedligeholde disse. (Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri, 2013, April, s ) 2 Microsoft office er en kontor pakke, med skriveprogrammer og regneprogrammer, 3 IFC (industy foundation class) En fil-type der kan eksportes og importes i forbindelse med BIM-relaterede programmer. 11 S i d e

13 Der bliver ikke stillet krav til et bestemt type klassifikations system, der skal bruges til at klassificere bygningsdelene, men det anbefales at der bruges en af følgende: SfB-systemet 1988 CSS (cuneco classification system). Forvaltnings klassefikation, version 2.0. Bruges i forbindelse med forvaltning af alemene boliger. (Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri, 2013, April, s. 18) SfB 4 -systemet SfB-systemet er et gammelt system, som i længere tid har været standarden for klassifikation inden for byggebranchen. SfB-systemet er opbygget, og kodet til en dokumentbaseret arbejdsmetode, og kan derfor ikke bruges til objektbaseret bygningsmodellering, og tabellerne omfatter ikke egenskabsdata, men kun bygningsdele, konstruktion, og resourcer CCS 5 Cuneco arbejder på et nyt klassifikations system, som skal erstatte det gamle DBK 6 - klassifikationssystem. Meningen er at CCS skal indeholde: Klassifikation, identifikation, vedligeholdelses informationer, information om bygværker, rum, bygningsdele og ressourcer. CCS er dog stadig på udviklingsbasis Forvaltnings Klassifikation Forvaltningsklassifikationen er udarbejdet af Landsbyggefonden, og Kommunerenes Landsforening for at få digitaliseret den almene ejendomsforvaltning. Det er ikke udviklet som et klassifikationssytem til projekteringen og udførslen. (Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri, 2013, April, s ) 5. Digital kommunikation og projektweb mv. 5. Bygherren skal stille krav om, at der anvendes et system til digital kommunikationog arkivering af al relevant information under byggesagens forløb. Stk. 2. Bygherren skal sikre: 1) at der udarbejdes en plan for, hvilke parter der skal gøre hvilke informationer tilgængelige i systemet og på hvilke tidspunkter, 2) at informationer kan hentes ud fra systemet og overføres til andre systemer, og at det indgår i den udarbejdede plan, hvilke overførsler, der ønskes i projektforløbet og ved byggeriets afslutning, jf. 10, 3) at systemet er forsynet med adgangskontrol, advisering og log, 4) at det fastlægges, hvilke filformater der skal anvendes, og 5) at det fastlægges, hvilke metadata der skal knyttes til de enkelte filtyper. 4 Samarbetskomitén för Byggnadsfrågor 5 Cuneco classifikation systems 6 DBK står for Dansk bygge klassifikation 12 S i d e

14 (Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i offentligt byggeri, 2013) Det er bygherren som skal stille dette krav til alle involverede i byggesagen, igen er det vigtigt at kravet indgår i aftalegrundlaget. Det anbefales at der laves en IKT-ydelsesbeskrivelse, evt. en IKT-specifikation, så hver enkel part ved hvad de skal levere, og hvornår de andre parter skal kunne se dem. Meningen med denne paragraf er at få lavet et centralt arkivsystem, som alle har adgang til, hvor alt digitalt information vedrørende byggesagen udveksles, og arkivers så det altid er tilgængeligt, det kan f.eks. være s, tegninger, objektbaseret bygningsmodeller, fotos og div. analyser osv. For at opfylde kravet kan man f.eks. gøre brug af projektweb 7, hvor alle gives adgang via internettet. Kravet kan også opfyldes ved brug af en cloud 8 løsning, eller en Model-serverløsning 9, hvor alt informationen knyttes direkte til de digitale byggeobjekter i bygningsmodellen. Det er bygherrens ansvar at få systemet op at køre, om han selv opretter det, eller får en ekstern virksomhed til at gøre det. Hvis han får det leveret ved en ekstern it-supporter, bliver der lavet en selvstændig aftale med denne. Hvis systemet bliver placeret ved en af rådgivererne, skal opsætningen og driften skrives ind i rådgiveraftalen. Her er det ligeledes vigtigt at få lavet en ydelsesbeskrivelse, så begge ved præcis hvad bygherre forlanger leveret. Det er yderst vigtigt at der er den rette sikkerhed til systemet, hvilket også bør indgå i ydelsesbeskrivelsen til systemet, der bør tages højde for følgende i forbindelse med sikkerheden: At der foretages dagligt backup. At der er en oppetid på systemet på mindst 99,95%. At en effektiv Firewall eliminerer udefra kommende trusler. At der er en effektiv supportfunktion. (Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri, 2013, April, s. 25) Da der udarbejdes projektinformationer fra både arkitekter, ingeniører, udførende mv. der alle kan arbejde i forskellige programmer, er det vigtigt at alle dokumenter der skal kunne redigeres, kan åbnes af alle parter, og det kan derfor være en god idé at gemme f.eks. kontordokumenter i et såkaldt ODF 10 -filformat. For dokumenter der ikke skal kunne redigeres er det en god idé bygherren stiller krav om at fil-formatet PDF 11 bliver brugt, da det er en filtype som stort set alle kan læse, og som ligeledes er nem at udprinte. 7 Et online arkiv til oplagring og deling af dokumenter og tegninger. 8 En online løsning hvor du uploader alt til en server. 9 Model server, er en server hvor din bygningsmodel bliver gemt, med alle digitale byggeobjekter og egenskaber. 10 Open Document Format 11 Portable Document Format 13 S i d e

15 Objektbaserede bygningsmodeller skal gemmes i fil-formatet IFC 12 ifølge paragraf 6 og 7. Dette gælder selv om bygningsmodellen skal viderearbejdes, eller blot gemmes. Det anbefales der laves en plan eller en procesbeskrivelse, som indeholder hvilke informationer hver især skal ligge op, samt hvornår dette skal gøres, hvilket gør det mere overskueligt for byggesagens parter, at overskue hvornår informationerne er tilgængelige. Alle byggeriets parter bør indgå i den beskrivelse/plan, og der bør tages højde for alle parternes krav og behov. Beskrivelsen/planen bør indeholde hvilket IKT-System bygherre vælger at benytte sig af, samt en vejledning til brug af systemet Hermed samles al informatioen i en fælles manual, hvorfor det så er let at formidle ud til parterne i byggesagen, og samtidigt nemt at formidle videre i tilfælde af nye projektdeltagere. Det anbefales ligeledes at der laves en adgangskontrol til IKT-systemet, så de forskellige brugere kun har adgang til de nødvendige handlinger. Handlingerne kan f.eks. være: Se informationer (modeller, objekter og dokumenter) i en specificeret gruppe Ændre i informationer i en specificeret gruppe Ændre i bestemte modeller eller objekter Ændre status på informationer i en specificeret gruppe (Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri, 2013, April, s. 25) Der kan benyttes et advis-system, så du bliver gjort opmærksom på dette over mail eller sms, hvis der bliver uploadet nye informationer til systemet. Systemet kan indrettes så den enkelte bruger selv bestemmer, hvilke informationer der skal gøres opmærksom på. Det er brugerens eget ansvar, at holde sig opdateret på den nyeste information, eller revisioner som bliver gjort tilgængelige i systemet. Netop derfor er det vigtigt med dokumentatioen af systemet, samt formidlingen og proceduren. Der oprettes automatisk en log, som registrerer hvad der foregår i systemet, det bliver registreret hvem der uploader nyt indhold, hvem der har set det, og i tilfælde af ændringer bliver dette også registreret. Procesbeskrivelsen bør indeholde følgende afsnit. Der kan henvises til beskrivelsen i byggesagens IKT-specifikationerne: Typer af projektinformation, herunder byggeobjekter og egenskabsdata, og dokumenter. Navngivning og journalisering. Metadata. Hvem er ansvarlig for systemet? Mappestruktur og adgangsstruktur i systemet. Hvem har adgang til systemet og med hvilke rettigheder. Filformater for arkivering af objektbaserede modeller, digitale byggeobjekter og dokumenter. Advisering. (Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri, 2013, April, s. 23) 12 Industri Foundation Classes 14 S i d e

16 Projektinformation: Bør indeholde hvilke regler, hvilke sagsinformationer, dokumenter der skal uploades til IKTsystemet, om det kun er tekniske og administrative sagsinformationer, eller om de kontraklige forhold ligeledes også skal uploades. Alle referater fra de forskellige møder som f.eks. bygherremøde, projekteringsmøde og e- mails, i tilfælde af de indeholder beslutninger eller vigtigt sagsinformation, bør uploades så de er tilgængelige for alle. Alt data der bliver lagret i systemet skal overholde persondataloven 13, hvilket der skal gøres opmærksom på i beskrivelsen. Navngivning og journalisering: Der bør beskrives hvordan du navngiver dokumenterne, og eventuelle regler for hvordan du skal give dokumenterne et journaliseringsnummer. Reglerne bør være de samme som byggesagens andre projektmanualer, gælder især i forhold til BIM-manualerne, hvor du fastsætter hvordan du navngiver de forskellige objekter samt tegningsfiler og lister. Metadata: Hver gang der uploades en fil til systemet, knyttes der et bestemt sæt metadata til filen. Metadatan kan f.eks. indholde: Kort beskrivelse af hvad filen indeholder, så man bl.a. lettere kan finde den igen. Hvilken type indhold filen har (f.eks. model, byggemødereferat, brev, detailtegning) Filens status (f.eks. udkast, godkendt) Hvem der er ansvarlig for filen Hvem der har uploadet filen Tidspunkt for upload (Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri, 2013, April, s. 24) Nogle af metadataens punkterne bliver automatisk lavet af systemet ved upload, mens andre selv skal udfyldes af den som uploader filen. Mappestruktur og adgangsstruktur i systemet: Det er at foretrække at filerne er placeret i en gennemskuelig mappestruktur, som man kender fra almindelige kontorsystemer. Mappestruktueren bør stemme overens med det digitale kommunikationsystem man vælger at bruge. Det er her også muligt at tilknytte metadata til mapperne, så det gøres nemmere at placere filerne i de rigtige mapper. Som inspiration til en organiseret håndtering af dokumenter og informationer, kan man vælge at lade sig inspirere af Bips A Er en dansk lov som omhandler hvordan personlige oplysning skal behandles. 15 S i d e

17 Da der i fleste tilfælde vil ske redigering og revisioner af dokumenter og tegninger, kan man her også bruge Bips A104 til at håndtere og navngive, så man altid kan styre hvilken version der er den nyeste. (Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri, 2013, April, s ) 6. Anvendelse af digitale bygningsmodeller i projektkonkurrencer. 6. I projektkonkurrencer skal bygherren i konkurrenceprogrammet stille krav om, at de indkomne forslag omfatter digitale, objektbaserede bygningsmodeller samt visualiseringer udført på grundlag af disse. Bygningsmodeller og visualiseringer skal dokumentere forslagenes arkitektoniske, funktionelle og tekniske forhold i et nærmere bestemt informationsniveau. Stk. 2. Bygherren skal sikre: 1) at der i konkurrenceprogrammet stilles krav til bygningsmodellers struktur og informationsindhold, jf. 4, ud fra konkurrencens størrelse, karakter og kompleksitet, 2) at visualiseringers antal og placering fastlægges ud fra konkurrencens størrelse,karakter og kompleksitet, og 3) at objektbaserede bygningsmodeller afleveres i IFC-format. (Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i offentligt byggeri, 2013) Denne paragraf har til formål at sikre bygherren en objektbaseret bygningsmodel allerede i konkurrenceforslaget, da det giver en bedre forståelse for det arkitektoniske forslag. Det er her også nemmere at forholde sig til areal forholdene og lysindfaldet, samt at lave nogle realistiske visualiseringer eftersom du har en 3D-bygningsmodel. Eftersom der ikke foreligger nogle kontraktlige aftaler mellem parterne ved konkurrenceforslaget, bør kravet indgå i konkurrenceprogrammet. Det anbefales der stilles krav til detaljeringsgraden af bygningsmodellen, for at sikre at modellen har den rette detaljering, for at vurdere forslaget, og samtidigt sikre at konkurrencedeltagerne ikke laver en unødvendig detaljering af modellen. I konkurrenceforslaget vil det i fleste tilfælde, ikke være nødvendigt med en høj detaljeringsgrad for bygningsdelsobjekter som vægge, terrændæk osv. Det vil derfor oftest være mere nødvendigt, at de forskellige rum i modellen indeholder arealer, volume, anvendelse og form. Detaljeringsgraden kan beskrives ved hjælp af Informationsniveauer. Som inspiration til at fastsætte disse informationsniveauer, kan man bruge Arkitektforeningens konkurrenceregler, eller diverse anvisninger som omhandler informationsniveauerne. Her i blandt bips/cuneco forslaget: Metedo og struktur for informationsniveauer Rapporten er udarbejdet i 2012 og ligger tilgængelig på (Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri, 2013, April, s ) 14 En vejledning til hvordan du kan vælge og klassificere og arkivere dine dokumenter. 16 S i d e

18 Bygningsstyrelsen har gjort sig nogle erfaringer, i forhold til krav af niveau til 3Dbygningsmodeller i konkurrencer. De har derfor lavet nogle eksempeler på krav til konkurrenceprogrammet: Bygningsmodellen skal være en 3D objektbaseret bygningsmodel leveret i original- og IFC-format. Bygningsmodellen skal være en BIM-model, som indeholder de overordnede objekter i lav detaljeringsgrad: Vægge, døre, vinduer, tag, fundament og dæk. Modellen anvendes til mængdeudtræk og 3D-visualisering af projektets ydre, set i bymæssig kontekst. Mængdeudtræk fra modellen vil blive anvendt til areal-, energi-, og økonomiberegning. For energi- og arealberegning samt rumkategori sættes egenskabsdata på klimaskærmsobjekter og alle rum. Bygningsmodellen indplaceres i udsnit af bymodel. Bymodellen er en del af konkurrencematerialet. (Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri, 2013, April, s. 32) 7. Anvendelse af objektbaseret bygningsmodellering under projektering og udførsel. 7. Under projektering og udførelse skal bygherren stille krav om, at der anvendes objektbaseret bygningsmodellering. Stk. 2. Bygherren skal sikre: 1) at der træffes aftale om, hvilke fag- og fællesmodeller, der udarbejdes, 2) at hver af de modelansvarlige parter udarbejder de nødvendige fagmodeller, hvis indhold og anvendelse er specificeret i forhold til den enkelte parts ydelse, 3) at fagmodeller koordineres via én eller flere fællesmodeller med henblik på simulering, kollisionskontrol, mængdeudtag, tegninger og beskrivelser, og 4) at bygningsmodellerne gøres tilgængelige i IFC-format. (Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i offentligt byggeri, 2013) Formålet med kravet er at sikre, at bygherren stiller kravet til alle byggesagens parter, om brug af objektbaserede bygningsmodeller, under projekteringen og udførslen, da det kan sikre en bedre styring, og et større beslutningsgrundlag for bygherren. Samtidigt kan dette også være med til at forbedre kvalitetssikringen af projektmaterialet, gennem hele projektforløbet. Kravet skal indgå i aftalerne mellem rådgiverne og de udførende, og tilføjes til de tilhørende IKT-aftaler. Bygherren kan tage udgangspunkt i bilaget til ydelsesbeskriveslen: Byggeri og Planlægning 2012 fra FRI og DANSKE ARK Vejledning om digital Projektering, ellers kan bygherren tage udgangspunkt i de IKT-tekniske specifikations skabeloner: F102 og F202 som også kan findes på Det anbefales at hver enkelt part udarbejder en fagmodel 15. Ved brug af fagmodeller sikres det, at alle parter selv kan vælge hvilket softwaresystem 16, og derfor sikre at softwaresystemet 15 En model der kun indeholder projektinformation til et specifikt fagligt område. 17 S i d e

19 passer bedst til deres område, således at ingeniøeren ikke kommer til at projektere, i et system der er bedst til arkitekturen eller omvendt, systemet skal dog kunne eksportere i IFC-filtypen. Eftersom mange beslutninger med store konsekvenser, skal tages tidligt i projekteringen, er det vigtigt at bygherren sikrer at fagmodellerne bruges fra projektets start. Det skal ligeledes sikres, at fagmodellerne bruges til visualiseringer og simuleringer af løsningsforslag. Omfanget af disse processor bør også skrives ind i IKT-ydelsesbeskrivelsen. Det skal også sikres at fag- og fællesmodellerne, benyttes mellem de projekterende og de udførende, således der også tages hensyn til de udførendes produktions- og udførselsplanlæning. Samtidigt vil det også være optimalt at bruge modellerne mellem: De projekterende, bygherren og brugerne, så de også har mulighed for at kommentere på de valgte løsninger. Fællesmodellen har til formål at samle de forskellige fagmodeller, sikre at de passer sammen og minimere konflikterne i byggeriet. Fællesmodellen bruges dermed til at samle alle projektets informationer, og samtidigt sikrer man derved også kvaliteten. Når alle fagmodellerne er lagt sammen, bliver der også skabt et samlet billede så både bygherre, og projektets involverede kan se den samlede bygning. Figur 1:Illustrer 4 fagmodeller (El, vvs, ventilation og konstrution)lagt sammen i en fællesmodel. 16 Programmer som f.eks Autodesk Revit 18 S i d e

20 Bygherren skal sikre at en enkelt af byggeriets parter, får til ansvar at stå for fællesmodellen. Den ansvarlige for modellen skal kordinere fagmodellerne på tværs af fagene. Ansvaret kan derfor f.eks. tildeles projektetes IKT-koordinator, eller kan være placeret ved en anden af byggeriets parter. Her kan der refereres tilbage til 3. I projektets forløb bliver der automatisk, flere og flere oplysninger lagt ind i bygningsmodellen, eftersom der bliver analyseret på diverse krav, og der skal tages flere og flere beslutninger. Det vil sige at informationen vedrørende rum, bygningsdele osv. s, krav de skal overholde, løbende bliver mere detaljeret. Her er det også vigtigt at stille krav til detaljeringsgraden, så det passer overens med de forskellige parters behov, så der ikke sker en unødig detaljering af modellen, og derved en større omkostning i form af tid end nødvendigt. Ved præciseringen af informationsniveauet under detailprojekteringen, er det vigtigt at have en dialog med de udførende, så deres behov for detaljering bliver overholdt, så de kan få planlagt produktionen på fabrikken (i tilfælde af element byggeri), og samtidigt få planlagt processen på byggepladsen. Som skrevet under paragraf 6, kan man her også bruge Metode og Struktur for informationsnivauer fra 2012 af FRI og DANSKE ARK til koordinering af informationsniveau. Der stilles krav til simuleringer for at sikre at modellens muligheder udnyttes, og til at hjælpe med at støtte op om byggeriets koncept og hvilke løsninger der er valgt. Der kan laves simuleringer til mange ting f.eks.: Rumlige forhold, Konstruktioner, statik, lys osv. Eftersom der er mange muligheder indenfor simuleringsgenren, er det her også vigtigt, at der bliver besluttet hvilke simuleringer der har værdi for de projekterende og for selve projektet, således der igen ikke bliver spildt resourcer på unødvendige simuleringer. Kollisions- og konsistenskontrol er en form for kvalistetssikring, hvor du kan sikre at de forskellige fags byggedele ikke kører igennem hinanden. Så ved at bygherre stiller krav til den metode, sikre han sig dermed, en mulig besparelse af tid og økonomi på byggepladsen, i tilfælde af fejl. Det skal her også sikres at det har værdi for projektet. Beslutningerne der er blevet taget skal skrives ind i den samlede plan for IKT-anvendelse ( 3 og 4). I forbindelse med mængdeudtagning, er der meget tid at spare og tjene ved en objektbaseret bygningsmodel. I starten af et projekt laves der typisk kalkulationer på det samlede areal eller volume, hvor der længere fremme i projektet regnes med mængder på bygningsdele, hvilket du forholdsvist nemt kan trække ud af din model, både for hele bygningen eller blot dele af bygningen. Mængdelister kan trækkes ud af de fleste objektbaserede modelleringsværktøjer, men da modellerne indeholder mange informationer, er det vigtigt at mængdelisterne bearbejdes og stuktureres, inden det bliver til en digital tilbudsliste. Det er op til bygherre at stille krav, til om der skal kunne laves mængdeudtag fra modellen. I forbindelse med at specifiere disse krav kan bygherre evt. bruge Bips publikationen: F110 Opmålingsregler I Arbejdet med 7 stk 3, kan der laves illustrationer og rapporter af processen af diverse simuleringer, og det er derfor op til bygherre eller hans IKT-koordinator, at disse rapporter indgår i den digitale aflevering i forbindelse med 3. Ligesom i 6 er der ligeledes krav, angående aflevering af bygningsmodeller i IFC-format, hvilket har til formål at sikre, at alle projektets parter kan læse modellen. 19 S i d e

21 (Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri, 2013, April, s ) 8. Digitalt udbud og tilbud. 8. Bygherren skal stille krav om, at der ved udbud af byggearbejder benyttes digitalt udbud og tilbud ved anvendelse af et digitalt system. Udbudsmaterialet skal udarbejdes således, at det i relevant omfang kan anvendes digitalt af tilbudsgiverne i forbindelse med tilbudsafgivelsen, og således at tilbud struktureres efter den struktur, der i øvrigt anvendes i byggesagen, jf. 4. (Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i offentligt byggeri, 2013) Kravet skal stilles af bygherren til byggesagens rådgiver, som har til opgave at lave udbudsmaterialet, til de parter der deltager i i licitationen. Kravet skal derfor skrives ind i aftalegrundlaget mellem bygherre og rådgiver, samt være skrevet ind i udbudsmaterialet. Digitalt udbud foregår præcis på samme måde som et normalt papirbaseret udbud. Forskellen er blot at udbudsmaterialt og tilbuddene skal uploades til en udbudsportal. Kravet har til formål at effektivisere processerne i udbud og tilbuds fasen, både i udarbejdelse, fremsendelse og modtagelse. Det skal samtidig sikre at alle informationerne kan bruges igen i forbindelse med præsentation, under og efter tilbudsgivningen. Systemet skal være et system, som skal kunne håndtere fortrolighed og sikkerhed, så licitationen stadig overholder udbudsdirektivet og tilbudslovens krav. Bygherren bør sikre at udbudsmaterialtet som bliver brugt ved tilbudsgivningen, kan fastlåses. Man kan evt. benytte sig af Udbuddet laves i forhold til kravene fra 4, 6, 7 og 10. Det er vigtigt at der laves sammenhæng mellem bygningsmodellerne, beskrivelserne, mængdelisterne og tilbudslisterne, for at de udførende i forbindelse med tilbudsgivningnen, skal kunne finde alle objekterne fra tilbudslisten i modellen til at understøtte, og hjælpe med tilbuddet. (Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri, 2013, April, s ) Figur 2 - Illustrer sammenhængen mellem beskrivelser, modeller, mængdelister og tilbudslister 20 S i d e

22 9. Udbud med mængder. 9. I det omfang der udbydes med mængder, skal bygherren sikre: 1) at mængder er indeholdt i udbudsmaterialets tilbudslister, 2) at udbudsmaterialet for den enkelte entreprise omfatter såvel tilbudslister som relevante, digitale, objektbaserede bygningsmodeller, hvoraf mængder kan udlæses, 3) at digitale bygningsmodeller stilles til rådighed for tilbudsgiver i IFCformatet,og 4) at det af udbudsmaterialet fremgår, på hvilket grundlag mængderne er beregnet,herunder hvilke opmålingsregler og/eller opmålingsmetoder, der er anvendt. (Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i offentligt byggeri, 2013) Dette krav bliver hovedsageligt stillet pga. de gode muligheder, for at tage mængder direkte ud af modellen, og derved spare de tilbudsgivende for alt opmålingsarbejdet. Ved at stille dette krav, skulle man også gerne skabe en større ensartethed i tilbudsgivningen, og samtidigt minimere entreprenørenes forbehold og risikotillæg. Når der bliver skrevet : I det omfang der udbydes med mængder... Menes der, at byggeherren kan ønske at udbyde dele eller hele udbuddet i, totalentreprise eller som funktionsudbud. Hvis der f.eks. bliver udbudt teknisk entreprise, eller totalentreprise hvor tilbudsgiver selv skal projektere den tekniske entreprise (f.eks ventilationsanlæg), kan man i dette tilfælde ikke stille krav om mængdeudtag fra bygningsmodellen. (Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri, 2013, April, s ) 10. Digital leverence ved byggeriets afslutning. 10. Bygherren skal i samråd med driftsherren stille krav om digital aflevering af de informationer, som vurderes relevant for: 1) dokumentation af byggeriet, 2) dokumentation af byggesagen, 3) drift og vedligehold, og 4) den fremadrettede ejendomsforvaltning. Stk. 2. Bygherren skal sikre: 1) at den digitale leverance ved byggeriets aflevering indgår i aftalerne med rådgivere og udførende og leverandører, 2) at aftalerne omfatter afleveringens omfang, struktur, klassifikation, identifikation og formater, og 3) at objektbaserede bygningsmodeller afleveres i IFC-format. (Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i offentligt byggeri, 2013) Formålet med denne paragraf er at sikre dokumentationerne, informationerne og dataen i bygningsmodellen, så de kan benyttes i driften, vedligeholdelsen eller i tilfælde af renoveringer, ombygninger eller tilbygninger. Samtidigt sikre du dig også at alt 21 S i d e

23 dokumentationen med hensyn til projekterings- og byggeprocessen ligger tilgængeligt for bygherre, ved 1 og 5 års eftersyn. Der stilles krav om min. en objektbaseret bygningsmodel afleveret i IFC-format, så bygherre kan bruge den uanset hvilken software han benytter sig af. Det er vigtigt at der tages højde for byg/driftherrens IKT-systemer, således at han kan benytte sig af dataen. Hvordan dataen i selve bygningsmodellen skal behandles er allerede fastlagt i forbindelse med 4. I forbindelse med produktdokumentation, som i fleste tilfælde består af PDF er eller kontorapplikationer 17, og ligeledes med procesdokumentationen hvor en stor del af den kommer fra et digitalt kommunikationssystem (mail), kan byg/driftsherre i forbindelse med projektets aflevering, vælge at overtage den valgte IKT-specificerede mappestruktur, eller kræve det afleveret på et fysisk medie (DVD, USB, CD) i en samlet dokumenteret struktur. Der skal aftales mellem byggeriets parter, hvordan den digitale leverance arrangeres. Altså om den bliver afleveret fysisk på et transbortabelt media 18, eller alt materialet uploades til det valgte system fra 5, hvor materialet så kan downloades og opbevares af byg/driftsherre. Alt det afleverede materiale kan opdeles i 3 kategorier: Produktdokumentation for det afleverede byggeri. Procesdokumentation for byggesagens forløb. Forvaltningsinformation og informationer til bygningsdrift. (Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri, 2013, April, s. 56) Bygherren bør sammen med driftsherren, få udarbejdet en plan for specifikationerne af kravene til den digitalte levering, så det sikres hvem der har ansvaret for disse, og ligeledes finde ud af hvornår aflevering skal forestå, samt hvordan materialet skal afleveres. Det er vigtigt at dette sker i god tid, inden de første digitale leverancer sker, så der er tid til at finde ud af om parterne i byggeriet kan levere den digitale data, ligeledes sikre at driftsherren kan bruge de leverede data. Det er oftest de projekteringsansvarlige, der har til opgave at stå for gennemførelsen af den digitale aflevering, men bygherren kan også vælge at give opgaven til en af de udførende. Den afleveringsansvarlige bør så sikre at byggeriets andre parter, afleverer deres materiale i den rigtige form, format og til tiden. Det er ligeledes den ansvarliges opgave at udfylde, og opdatere de hertilhørende IKT-ydelsesspecifikationer, der skal dokumentere bygherren, og driftherrens krav til den digitale leverance. Det afleverede data, bør afleveres i låste dokumenter f.eks i PDF, således der ikke kan ændres/rettes i dem, så de kan indgå som dokumentation i forbindelse med mulige uenigheder. 17 F.eks Microsoft office pakken. 18 F.eks en ekstern harddisk eller en usb nøgle. 22 S i d e

24 11. Digital mangelinformation. 11. Bygherren skal sikre, at der anvendes digitale mangellister, som beskriver de registrerede mangler i henhold til projektets fastlagte struktur, jf. 4 (Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i offentligt byggeri, 2013). Formålet er at bygherre skal sikre en effektiv identifikation, dokumentation af fejl og mangler, og ved hjælp af digitale mangellister, kan der sikres en systematisk udbedring af disse. Ved at bruge de digitale mangellister, kan det ligeledes sikres at informationerne opbevares, og kan derfor bruges i forbindelse med afleveringsforretening, og 1- og 5- årseftersynet. Informationerne og dokumentationen af manglerne, bør knyttes til den samme objektstruktur, som bliver beskrevet udfra 4, så de kan findes ud fra klassifikationerne af den pågældende bygningsdel. Det er vigtigt at mangellisten laves i et sådant format, at bygherren/driftsherren kan læse, og bruge dem i sine IKT-systemer. Det kan anbefales at der oprettes en fagmodel, som indeholder alle manglerne. Det kan også være et selvstændigt system, hvis der oprettes et selvstændigt system, er det vigtigt at de pågældende byggeobjekter inkl. egenskabsdaterne på disse kan importeres direkte fra bygningsmodellen. Da der på markedet allerede findes forskellige systemer til håndtering af digitale mangellister, kan disse også anvendes. Der findes applikationer og internetbaserede systemer. Som hjælp til udformning af kravene til denne paragraf, kan man bruge bips-publikationerne C207 og U104 (www.bips.dk). 23 S i d e

25 2.3 Hvad er BIM? BIM står for building information modelling. Det er en måde at digitalisere byggeprocessen gennem hele bygningens levetid. Det vil sige at du bruger modellen helt fra skitseplan, og helt til drift og vedligeholdelses stadiet. BIM er derfor en model, og samtidigt en arbejdsproces. BIM er en digital objektbaseret model af et bygningsværk, hvor der er en 3D-model som kan indeholde en masse egenskabs data og information til hver enkelt bygningsdelsobjekt, hvor der udfra denne model kan generes bygningsdelsbeskrivelser, 2D-tegninger, diverse skemaer alt efter hvad man ønsker, ved hjælp af forskellige programmer og værktøjer. Men brugen af BIM stopper ikke ved en 3D model, som giver et langt større overblik og ikke mindst en god forståelse af bygningen, du kan også gå et skridt op til 4D eller videre til 5D. En 4D-model er hvor du bruger modellen til planlægning af tid og styring. Det vil sige, at du giver de forskellige bygningsdele informationer over et estimat af tidsforbrug pr. M2. 5Dmodellen er hvor du yderligere bruger modellen til pris kalkulationer, metoden svarer næsten til det samme som ved 4D-modellen. Her ligger du bare en pris pr. M2 ind i hver enkelt bygningsdel. 2.4 Hvorfor BIM? BIM kan anvendes af alle implicerede i en byggesag, hvilket gør det en del nemmere at snakke sammen, og sikre der ikke sker fejl. Der kan kvalitetssikres på tværs af brancherne, f.eks. kan ingeniører og arkitekter udveksle deres modeller, i et såkaldt IFC-format, så alle informationer stadig er gemt i de enkelte modeller, og kan exporteres eller importeres ind eller ud, hvor efter der så kan skabes sammenhæng modellerne imellem. Der kan endvidere laves en kollisionskontrol ved hjælp af andre BIM relaterede programmer. Ved hjælp af en kollisionkontrol kan du f.eks. sikre dig, at der ikke kører et ventilationsrør igennem en betonstolpe, og fejlen kan derfor allerede opdages under projekteringen, og ikke først ved udførslen, det vil derfor ikke blive nært så omkostningsrigt. (Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri, 2013, April, s ) Figur 3 - Eksempel på en kollision af rørføringer ved udførsel af kollisionstest. 24 S i d e

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013 Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri 3 IKT-koordinering Bygherren skal sikre at der gennem hele byggesagen sker en koordinering

Læs mere

Peter Hauch, arkitekt maa

Peter Hauch, arkitekt maa Peter Hauch, arkitekt maa Udvalgsformand Bygherreforeningen Digitaliseringsudvalget Bygherrerådgiver og FM-konsulent, Arkidata tidl. Taskforcekoordinator for Implementeringsnetværket for DDB tidl. Bygningschef

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips center for produktivitet i byggeriet Hvordan håndteres data i byggeriets livscyklus? Torsdag 24. januar 2013 Indhold Data i byggeriets livscyklus Forudsætninger Implementering og anvendelse Ny IKT-bekendtgørelse

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk Agenda Anvendelse af IKT Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

Karen Dilling Helsingør Kommune

Karen Dilling Helsingør Kommune sådan FÅR DU SUCCES MED IKT Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at bruge dem både i udbud

Læs mere

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet »Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet 2013-12-16 Michael Blom Søefeldt Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet»agenda I. Hvad er udbud med mængder Hvad siger branchen om udbud

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014 IKT i Danske 20 01 2014 IKT i Danske Indhold 1 Hvad er IKT, BIM, CCS, A104, IFC, IDM, IFD? Overordnet tilgang og forklaring af begreberne 2 Nyt samarbejde, forandring og muligheder i nye processer, projektledelse

Læs mere

De nye IKT-bekendtgørelsers betydning for byg- og driftsherrer. Klima-, Energi og Bygningsministeriet

De nye IKT-bekendtgørelsers betydning for byg- og driftsherrer. Klima-, Energi og Bygningsministeriet De nye IKT-bekendtgørelsers betydning for byg- og driftsherrer g 1 Indhold Hvorfor mig? Hvorfor IKT-Bekendtgørelser Hvorfor to IKT-Bekendtgørelser Fælles målsætninger med bekendtgørelserne Hvem er omfattet

Læs mere

IKT bekendtgørelserne og de enkelte bygherrekrav Ændrede krav til offentlige projekter

IKT bekendtgørelserne og de enkelte bygherrekrav Ændrede krav til offentlige projekter IKT bekendtgørelserne og de enkelte bygherrekrav Ændrede krav til offentlige projekter Bekendtgørelse nr. 118, af 06.02.2013, om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i offentligt

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

De nye IKT-bekendtgørelsers betydning for byg- og driftsherrer. Klima-, Energi og Bygningsministeriet

De nye IKT-bekendtgørelsers betydning for byg- og driftsherrer. Klima-, Energi og Bygningsministeriet De nye IKT-bekendtgørelsers betydning for byg- og driftsherrer g 1 Indhold Af-/opklaring Baggrund for IKT-offentlig Baggrund for IKT-almen Fælles målsætninger med bekendtgørelserne Hvem er omfattet af

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri. April 2013

Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri. April 2013 Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri April 2013 1 Udgivet af Bygningsstyrelsen April 2013 ISBN elektronisk 978-87-93013-01-8 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

NØRRE BOULEVARD SKOLE

NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD 57-59 7500 HOLSTEBRO TOTALRÅDGIVNING IKT YDELSESSPECIFIKATION 28. April 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Introduktion... 3 2. IKT Ledelse... 3 3. Digital kommunikation...

Læs mere

IKT - Ydelsesspecifikation

IKT - Ydelsesspecifikation 1 af 15 IKT - Ydelsesspecifikation 1. Grundlag Denne projektspecifikke beskrivelse er sammen med bips F202, IKT-ydelsesspecifikation, basisbeskrivelse gældende for de digitale ydelser på byggesagen. 2.

Læs mere

VEJLEDNING NR. 9186. Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informationsog kommunikationsteknologi i alment byggeri

VEJLEDNING NR. 9186. Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informationsog kommunikationsteknologi i alment byggeri VEJLEDNING NR. 9186 Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informationsog kommunikationsteknologi i alment byggeri Indholdsfortegnelse Læsevejledning til vejledningen... 4 Indledning... 5 Baggrund

Læs mere

Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri

Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri Indholdsfortegnelse Læsevejledning til vejledningen... 4 Indledning... 5 Baggrund for bekendtgørelsen...

Læs mere

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx. KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT YDELSESSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: DATO:.. VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 02 BILAG A) IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION Side

Læs mere

Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri - høringsudgave af 8.

Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri - høringsudgave af 8. Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri - høringsudgave af 8. marts 2013 Indholdsfortegnelse Læsevejledning til vejledningen... 3 Indledning...

Læs mere

Versionsdato Udarbejdet af: MHJ Side 1 af 14

Versionsdato Udarbejdet af: MHJ Side 1 af 14 Firma og projektorganisation, KUBUS Versionsdato 30-09-2015 Udarbejdet af: MHJ Side 1 af 14 Indhold Roller... 4 Bygherre... 4 Navn:... 4 Adresse:... 4 Email: bogodt@bf-ringgaarden.dk... 4 Telefon:... 4

Læs mere

Endvidere henvises til Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 2012 vedr. IKT-leverancer.

Endvidere henvises til Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 2012 vedr. IKT-leverancer. Slots- og Kulturstyrelsen Bilag 5 - IKT-aftale For byggesager med forventet entreprisesum over 5 mio. kr. (eks. moms) H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 95 42 00 post@slks.dk www.slks.dk

Læs mere

Vibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011

Vibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011 Vibeke Petersen Chefkonsulent Kilde bips nyt 2, 2011 Agenda for seminaret 9:00 Velkomst 9:10 Den nye bekendtgørelse vedr. IKT som var forventet at træde i kraft den 17. september 2012 Herunder vigtighed,

Læs mere

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud Januar 2016 a 102-5 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 5 digitalt udbud og tilbud Kolofon 2016-01-08

Læs mere

Kom godt i gang med IKT-bekendtgørelsen

Kom godt i gang med IKT-bekendtgørelsen Det almene byggeri Kom godt i gang med IKT-bekendtgørelsen Anbefalinger til brug for bygherre og bygherrerådgiver Byggeskadefonden Maj 2014 Kom godt i gang med IKT-bekendtgørelsen IKT: Forkortelse for

Læs mere

IKT Ydelsesspecifikation

IKT Ydelsesspecifikation Bygningsstyrelsen Standard for statsligt byggeri Dato: 2011-06-01 Revisionsdato 2013.04.15 Gældende for byggesager med en anslået entreprisesum på 5 mio. kr. ekskl. moms eller derover. Indhold: 1. Grundlag

Læs mere

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den?

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den? Bygningsstyrelsen, Klima- Energi- og Bygningsministeriet - ved Marianne Thorbøll - projektleder Konstruktørdagen i Vejle 25. oktober 2014 IKT bekendtgørelsen - Hvad skal vi med den? Introduktion til Bygningsstyrelsen

Læs mere

IKT-Aftale Ydelsesspecifikation

IKT-Aftale Ydelsesspecifikation Version 2 IKT-Aftale Ydelsesspecifikation 09-01-2015 Hvidovre Kommune ID nr. Byggesag: Indholdsfortegnelse 1. Grundlag... 3 1.1 Anvendelse... 3 1.2 Opbygning... 3 1.3 Aftalte IKT-ydelser... 4 2. Digital

Læs mere

Vi starter med BIM i Konkurrencer.

Vi starter med BIM i Konkurrencer. Klima- Energi- og Bygningsministeriet Bygningsstyrelsen - BYGST ved Marianne Thorbøll - projektleder 4. november 2013 BYGST implementering af BIM i konkurrencer. Hos BYGST vil vi sikre en projektgennemførelse

Læs mere

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri Notat Projekt Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus i Århus Projektkonkurrence Emne Bygherrekrav digitalt byggeri Bilag 20 1. Bygherrekrav digitalt byggeri 1.1 Bygherrens forventninger til brug af IKT

Læs mere

Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor

Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor Side 1 af 6 Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor Indhold Indhold... 2 Denne vejledning... 2 IKT-specifikation og ydelsesbeskrivelser for den almene sektor

Læs mere

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART:

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART: IKT Koordinator & Leder Uddannelsen SVAR GRUPPE 1: Modul 2: 29. april 2014 + 30. april 2014 + 01. maj 2014 29. April 2014-4. Dag: Tilrettelæggelse af den kreative proces og projekteringen Tidsforbrug ca.

Læs mere

De nye IKT-bekendtgørelser

De nye IKT-bekendtgørelser De nye IKT-bekendtgørelser for alment og offentligt byggeri 1 Oplægsholdere Morten Steffensen, fuldmægtig, civilingeniør, Bygningsstyrelsen (Klima-. Energi og Bygningsministeriet) Karsten Gullach, chefkonsulent,

Læs mere

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-

Læs mere

ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION

ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FA +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION PROJEKTNR. A061791 DOKUMENTNR. 00

Læs mere

IKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen

IKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen IKTteknisk CADspecifikation Bygningsstyrelsen Bilag til IKT ydelsesspecifikation Dato 20121001, Revisionsdato: 20130415 Samarbejdsdokument for byggesagens parter. Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT

Læs mere

Peter Hauch, arkitekt maa

Peter Hauch, arkitekt maa Peter Hauch, arkitekt maa Udvalgsformand Bygherreforeningen Digitaliseringsudvalget Bygherrerådgiver og FM-konsulent, Arkidata tidl. Taskforcekoordinator for Implementeringsnetværket for DDB tidl. Bygningschef

Læs mere

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED IMPLEMENTERING AF IKT-REGLERNE 18. marts 2014 1 Morten Steffensen IKT-koordinator/specialkonsulent, Analyse&Udvikling, Team IKT/data Sikre værdiskabende

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri (høringsversion 8.

Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri (høringsversion 8. Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri (høringsversion 8. marts 2013) Indholdsfortegnelse Læsevejledning til vejledningen...3 Indledning...4

Læs mere

/bɪm/ BIM: Building Information Modelling. /ˈɛkwɪti/ Equity: Value

/bɪm/ BIM: Building Information Modelling. /ˈɛkwɪti/ Equity: Value BIM: Equity: /bɪm/ /ˈɛkwɪti/ Building Information Modelling Value drift bygbarhed kvalitetssikring vedligehold RÅDGIVNING SERVICES koordinering IKT-krav digitalisering BIM-manual TEKNOLOGI opmåling OpenBIM

Læs mere

Digital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS

Digital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS Whitepaper om Digital Aflevering Generelle anbefalinger til bygherren Balslev & Jacobsen ApS Ophavsretten tilhører Balslev & Jacobsen ApS. Kopiering må kun ske med angivelse af kilde. Formål Nærværende

Læs mere

Vejledningsnotat til bygherrekrav ( 3-12)

Vejledningsnotat til bygherrekrav ( 3-12) Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i alment byggeri og Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri

Læs mere

Fra ambition til virkelighed med krav

Fra ambition til virkelighed med krav med krav DTU vil ikke kun opfylde kravene for offentlige bygherre, men også. Derfor skal 'in house ' om Det Digitale Byggeri og være i fokus. Hertil kommer en individuel behovsanalyse for hver byggesag

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

IKT Ydelsesspecifikation

IKT Ydelsesspecifikation IKT Ydelsesspecifikation Bygningsstyrelsen Standard for statsligt byggeri Dato 2013-12-19 Revisionsdato - Gældende for byggesager med en anslået entreprisesum på 5. mio. kr. ekskl. moms eller derover.

Læs mere

Peter Hauch, arkitekt maa

Peter Hauch, arkitekt maa Peter Hauch, arkitekt maa Udvalgsformand Bygherreforeningen Digitaliseringsudvalget Bygherrerådgiver og FM-konsulent, Arkidata tidl. Taskforcekoordinator for Implementeringsnetværket for DDB tidl. Bygningschef

Læs mere

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT-bekendtgørelsen Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen K-Jacobsen A/S 24-10-2014 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse

Læs mere

Implementering&af&BIM&i& bygningsdrift&og&vedligehold&

Implementering&af&BIM&i& bygningsdrift&og&vedligehold& && & & Implementering&af&BIM&i& bygningsdrift&og&vedligehold& Niels&Jensen& N&BKAR71P& N&Studienummer&178550& & & Speciale&rapport&7.semester&bygningskonstruktør&& & Vejleder&:&Martin&Nielsen& &&&&&& VIA&UNIVERSITY&COLLAGE&

Læs mere

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan?

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Emnet er højaktuelt, da der nu kommer nye IKTbekendtgørelser, som stiller krav om digitalisering til både stat, regioner, kommuner og almene boligorganisationer

Læs mere

DNV-Gødstrup. Programgrundlag November 20100

DNV-Gødstrup. Programgrundlag November 20100 Det nye hospital i vest DNV-Gødstrup Programgrundlag November 20100 hvorledes opgaver og ansvar er fordelt mellem de implicerede aktører i DNV- Gødstrup-projektet. Det skal pointeres, at vigtigheden af

Læs mere

BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012

BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012 BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012 Faktuelle forhold Optageområde ca. 300.000 borgere, 5000 km² Grundareal 360.000 m² - 375.000 m² Etageareal ca. 130.000 m² inkl. psykiatri Anlægsøkonomi

Læs mere

Byggeweb Undervisning B6. Byggeweb Udbud, Projekt, Arkiv og Kontrakt

Byggeweb Undervisning B6. Byggeweb Udbud, Projekt, Arkiv og Kontrakt Byggeweb Undervisning B6 Byggeweb Udbud, Projekt, Arkiv og Kontrakt Byggeweb Generelt Hvem er Byggeweb? - Absolut største udbyder af projektweb i Danmark. - Fokuseret på byggebranchen. - Kvalificeret rådgivning

Læs mere

Opkvalificering hos bygherren

Opkvalificering hos bygherren Opkvalificering hos bygherren - når BIM er et krav Hvor og hvordan skal man starte, når man kan se fordelene ved at digitalisere sine arbejdsprocesser? Hvordan får man overblik over muligheder og udfordringer,

Læs mere

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013-14 Indhold

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013-14 Indhold IKT i Danske Indhold 1. Hvad er IKT, BIM, CCS, A104, IFC, IDM, IFD...? Overordnet tilgang og forklaring af begreberne 2. Nyt samarbejde, forandring og muligheder i nye processer, projektledelse med IKT

Læs mere

Digitalisering har overhalet byggeprocessen

Digitalisering har overhalet byggeprocessen Digitalisering har overhalet byggeprocessen Fredag den 11. marts 2016 LEAN CONSTRUCTION DK Christian Lerche 2 bips er byggeriets digitale udviklingsforum bips er samarbejde med alle byggeriets parter om

Læs mere

For den særligt interesserede skal det bemærkes, at vejledningsmateriale til kravene allerede foreligger i udkast på

For den særligt interesserede skal det bemærkes, at vejledningsmateriale til kravene allerede foreligger i udkast på 8. maj 2006 2006-309/3024-37/nic Notat om høring af bygherrekrav Som led i regeringsinitiativet Det Digitale Byggeri vil de statslige bygherrer i sager vedr. nybyggeri fra 1. januar 2007 stille krav til

Læs mere

Digital Konvergens høringssvar til revideret IKT-bekendtgørelse

Digital Konvergens høringssvar til revideret IKT-bekendtgørelse 22. juni 2012 Side 1 af 11 Digital Konvergens høringssvar til revideret IKT-bekendtgørelse Digital Konvergens hilser velkomment, at alt offentligt byggeri samt almennyttigt byggeri nu omfattes af krav

Læs mere

Peter Hauch, arkitekt maa

Peter Hauch, arkitekt maa Peter Hauch, arkitekt maa Udvalgsformand Bygherreforeningen Digitaliseringsudvalget Bygherrerådgiver og FM-konsulent, Arkidata tidl. Taskforcekoordinator for Implementeringsnetværket for DDB tidl. Bygningschef

Læs mere

5 TYPISKE FEJL I MÆNGDEOPGØRELSER

5 TYPISKE FEJL I MÆNGDEOPGØRELSER 5 TYPISKE FEJL I MÆNGDEOPGØRELSER Data høstet fra +50 byggesager 3D-modeller anvendes ikke længere kun til smukke visualiseringer i forbindelse med præsentationer. De indeholder store mængder data, der

Læs mere

IKT Bekendtgørelsen. Klassificering i Revit

IKT Bekendtgørelsen. Klassificering i Revit 7. Semester speciale / 7. Semester thesis Bygningskonstruktøruddannelsen / Bachelor of Architectural Technology and Construction Management VIA University Collage, Campus Holstebro Jesper Hansen Studie

Læs mere

White paper: Væsentlige kollisioner i dansk byggeri

White paper: Væsentlige kollisioner i dansk byggeri White paper: Væsentlige kollisioner i dansk byggeri 16. februar 2017 Revision: 1 Version 1 Februar 2017 MT Højgaard A/S Knud Højgaards Vej 7 2860 Søborg +45 7012 2400 mth.dk CVR 12562233 Væsentlige kollisioner

Læs mere

Aflevering og modtagelse af driftsdata fra modellen. Sara Asmussen og Henrik T. Lyck Bygningsstyrelsen Bips konferencen 2016, Nyborg Strand

Aflevering og modtagelse af driftsdata fra modellen. Sara Asmussen og Henrik T. Lyck Bygningsstyrelsen Bips konferencen 2016, Nyborg Strand Aflevering og modtagelse af driftsdata fra modellen Sara Asmussen og Henrik T. Lyck Bygningsstyrelsen Bips konferencen 2016, Nyborg Strand 1 Agenda 1. Introduktion til Bygningsstyrelsen 2. Grundlag for

Læs mere

IKT TEKNISK KOMMUNIKATIONS- SPECIFIKATION

IKT TEKNISK KOMMUNIKATIONS- SPECIFIKATION DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 5. december 2016 16/10604-1 Tina Jonsen tjon@vd.dk +45 7244 2220 IKT TEKNISK KOMMUNIKATIONS- SPECIFIKATION Thomas Helsteds Vej 11 8660 Skanderborg vd@vd.dk EAN

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

Arbejdsgrundlag for BIM implementering: Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 2013

Arbejdsgrundlag for BIM implementering: Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 2013 Arbejdsgrundlag for : Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 13 BIM er en integreret metode til at digitalisere byggeprocessen. Igennem hele byggeriets livscyklus, fra ide til nedrivning, vil

Læs mere

Krav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter

Krav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter De relevante projektdeltagere er de parter, der i et traditionelt papirbaseret system kommunikerer skriftligt, dvs. sender breve, tegninger, faxer og sender mails. Primære parter (fx bygherre, rådgiver,

Læs mere

IKT-teknisk afleveringsspecifikation Bygningsstyrelsen

IKT-teknisk afleveringsspecifikation Bygningsstyrelsen IKT-teknisk afleveringsspecifikation Bygningsstyrelsen Universiteter Bilag til IKT Ydelsesspecifikation Dato 2012-10-01, Revisionsdato: 2013-04-15 Samarbejdsdokument for byggesagens parter. Projekt: Byggesag:

Læs mere

august 2016 a 102 anvisning aftale og kommunikation IKT-specifikationer

august 2016 a 102 anvisning aftale og kommunikation IKT-specifikationer august 2016 a 102 anvisning aftale og kommunikation IKT-specifikationer Kolofon 2016-08- 19

Læs mere

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 4 digital projektering

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 4 digital projektering Januar 2016 a 102-4 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 4 digital projektering Kolofon 2016-01-08

Læs mere

bim ikke i teori men i daglig praksis

bim ikke i teori men i daglig praksis bim ikke i teori men i daglig praksis Få et indblik i hvordan ALECTIA anvender BIM på urban mediaspace i Århus havn. Sammen med NCC præsenteres udbudsprojektet af råhusentreprisen, som er udbudt på mængder

Læs mere

IFC I PROJEKTKONKURRENCE

IFC I PROJEKTKONKURRENCE NYT HOSPITAL NORDSJÆLLAND IFC I PROJEKTKONKURRENCE Claus Roikjer, Region Hovedstaden Generelt om projektet kvalitetsfondsprojekt 124.000 m² 662 senge og 24 specialer 3,8 mia. tidsplan vinder af konkurrencen

Læs mere

Byggeri og Planlægning

Byggeri og Planlægning Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Planlægning 2012 Vejledning om digital projektering Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI og DANSKE ARK Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Vejledning om digital

Læs mere

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning

Læs mere

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation Bilag til IKT Ydelsesspecifikation Dato 2012-10-01, Revisionsdato: 2013-04-15 Samarbejdsdokument for byggesagens parter Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT Koordinator: Dato: Revision: Revision dato:

Læs mere

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME TEKST AGENDA Dansk Industri Byggevare Baggrunden for digitalisering KØBENHAVNS EJENDOMME Lov om offentlig byggevirksomhed IKT-bekendtgørelsen Forvalter Københavns Kommunes

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Selv efter et årti er BIM stadiget af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til. Hvor peger

Læs mere

Det Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen

Det Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen Det Digitale Byggeri ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen 3. marts 2008 Det Digitale Byggeri hvorfor? Problem: Lav effektivitet og høje omkostninger i dansk byggeri. Omkostninger til udbedring af fejl

Læs mere

I KT I BYGGEPROCESSEN

I KT I BYGGEPROCESSEN IKT I BYGGEPROCESSEN V. HEINE OVERBY MIA ROSENGAARD HANSEN MICHAEL LYNGSØ KRISTENSEN KRISTINA LISBETH NIELSEN 1 PROJEKTKONKURRENCE TIL DRIFT Udfordringer og gevinster ved opførsel af byggeri under statens

Læs mere

IKT-Aftale Teknisk kommunikationsspecifikation

IKT-Aftale Teknisk kommunikationsspecifikation Version 2 IKT-Aftale Teknisk kommunikationsspecifikation 09-01-2015 Hvidovre Kommune ID nr. Byggesag: Indholdsfortegnelse 1. Orientering... 3 2. Projektorganisation... 3 3. Dokumentstyring... 3 3.1 Struktur

Læs mere

DIGITALE SAMARBEJDSPROBLEMER - MELLEM TO ARKITEKTVIRKSOMHEDER

DIGITALE SAMARBEJDSPROBLEMER - MELLEM TO ARKITEKTVIRKSOMHEDER - MELLEM TO ARKITEKTVIRKSOMHEDER KRISTENSEN SPECIALE 7. BK UCN AALBORG SOFIENDALSVEJ 60, 9200 AALBORG Titelblad Titel Forfatter: Faglig vejleder Digitale samarbejdsproblemer mellem to arkitektvirksomheder

Læs mere

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark 22. april 2012 Clars Danvold Arkitekt, IT-projektleder DATO: 01-05-2012 1 Landets største ejendomsvirksomhed 1 mio. m 2 statsejendomme

Læs mere

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Michael Hyllegaard fra DNV-Gødstrup.

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Michael Hyllegaard fra DNV-Gødstrup. bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Michael Hyllegaard fra DNV-Gødstrup. Præsentationen redegør for DNV-Gødstrups baggrund for at stille krav

Læs mere

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure

Læs mere

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 3 etablering af kommunikationsplatform

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 3 etablering af kommunikationsplatform Januar 2016 a 102-3 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 3 etablering af kommunikationsplatform Kolofon 2016-01-08

Læs mere

Januar a 102. anvisning aftale og kommunikation. IKT-specifikationer

Januar a 102. anvisning aftale og kommunikation. IKT-specifikationer Januar 2016 a 102 anvisning aftale og kommunikation IKT-specifikationer Kolofon 2016-01- 08

Læs mere

Standarder danner grundlag for automatisk energiberegning.

Standarder danner grundlag for automatisk energiberegning. Standarder danner grundlag for automatisk energiberegning. Klima- Energi- og Bygningsministeriet Bygningsstyrelsen Marianne Thorbøll, Arkitekt projektleder Bips konference 2014 1 2 Erfaring med BIM i konkurrencer

Læs mere

Bentleyuser.dk årsmøde 2009. bips, IKT og CAD-standarder. Michael Ørsted, Københavns lufthavne Thomas Lundsgaard, Rambøll

Bentleyuser.dk årsmøde 2009. bips, IKT og CAD-standarder. Michael Ørsted, Københavns lufthavne Thomas Lundsgaard, Rambøll Bentleyuser.dk årsmøde 2009 Michael Ørsted, Københavns lufthavne Thomas Lundsgaard, Rambøll Emner Hvilke CAD-standarder findes der? Scene 1: Eksempel på et projekt som ikke anvender IKT Hvad går galt!

Læs mere

Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT

Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT 2/14 Vejledning til entreprenøren 31-12-2008 Anvendelse af IKT INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund...3 Krav 1: Brug af projektweb i byggeprojekter...4 Krav 2: Projektweb-løsningen...5

Læs mere

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Modul 3: 06. december 2016-08. december 2016-3. sæson 1. Dag: Aftaleforhold, arbejdsmetoder og samarbejdsrelationer Overblik og svar på indgåelse af aftaler

Læs mere

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter.

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter. CUNECOS AFPRØVNINGSPROJEKTER: cuneco en del af bips HVAD OG HVORDAN? Dato 30.11. 2012 Projektnr. 15 021 Sign. MET 1 Hvem er cuneco? cuneco udvikler, afprøver og implementerer frem til 2014 en række standarder,

Læs mere

Digital aflevering. Præhøring 2. 30. September 2015

Digital aflevering. Præhøring 2. 30. September 2015 Præhøring 2 30. September 2015 IKT bekendtgørelsen 10 Bygherren skal i samråd med dri2sherren s3lle krav om digital aflevering af de informa3oner, som vurderes relevant for: 1) dokumenta3on af byggeriet,

Læs mere

Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8

Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8 Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8 Kontraktbilag 8 IKT ydelsesspecifikation Region Midtjylland DNU Det Ny Universitetshospital

Læs mere

Erfaringer med BIM projektering/ /Dokk1/Aarhus/ Simon Andreas Arnbjerg BIM Manager / Architectural Technologist T +45 87 32 52 44 E saa@shl.

Erfaringer med BIM projektering/ /Dokk1/Aarhus/ Simon Andreas Arnbjerg BIM Manager / Architectural Technologist T +45 87 32 52 44 E saa@shl. Erfaringer med BIM projektering/ /Dokk1/Aarhus/ Simon Andreas Arnbjerg BIM Manager / Architectural Technologist T +45 87 32 52 44 E saa@shl.dk /Udvalgte projekter/ Grundlagt i 1986 Primært offentlige bygninger

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips CCS i praksis håndtering af rum center for produktivitet i byggeriet Praktikere fra branchen demonstrerer, hvordan man kan anvende de forskellige elementer i cuneco classification system (CCS) til at håndtere

Læs mere

IKT- Bekendtgørelsen Hvordan løser vi udfordringerne

IKT- Bekendtgørelsen Hvordan løser vi udfordringerne 1 IKT- Bekendtgørelsen Hvordan løser vi udfordringerne Peter Hauch, arkitekt maa Udvalgsformand Bygherreforeningen Digitaliseringsudvalget Bygherrerådgiver IKT- og FM-konsulent, Arkidata Adjungeret seniorforsker

Læs mere