Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer"

Transkript

1 d Anne Kristine Høj Lene Kjærsgaard Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer I Dansk Økonomi, forår 2013 anvendes effektive pensionsformuer. Den effektive pensionsformue er et udtryk for strømmen af indkomster en person kan forvente at få i al fremtid samt den nutidige frie formue. Indkomsterne er udbetalinger af private og offentlige pensioner fratrukket skat. Indkomsterne medtages frem til det 120. år, men er tilbagediskonteret med renten og dødeligheden. Når der diskonteres med dødeligheden tages der højde for, at jo længere ude i fremtiden en indkomst forventes at blive udbetalt, jo lavere sandsynlighed er der for, at en person vil opleve faktisk at få indkomsten på grund af risikoen for, at personen dør inden, den bliver udbetalt. Overlevelsessandsynligheden stammer fra DREAM-modellen. Formlen kan skrives på følgende måde: 120 Eff. formue = ( pu + io + w ) τ alder t= alder+ 1 t t t ( ) [ ] ( t alder 1 l 1+ r ) skat t + Γ alder, hvor pu t er pensionsudbetalingen, w t er arbejdsindkomsten og oi t er offentlige indkomstoverførsler ved en given alder t. Der betales skat af alt indkomst, hvor τ skat er indkomstskatten. l t er sandsynligheden for, at overleve et år ved en given alder t. Indkomsterne tilbagediskonteres med r på 4,0375 pct. Γ alder er den initiale formue. alder er den initiale alder, dvs. et år før den mulige tilbagetrækning. De effektive pensionsformuer afhænger af tilbagetrækningsalderen, dels fordi nogle offentlige indkomstoverførelser afhænger af tilbagetrækningsalderen (f.eks. efterløn), og dels fordi der sker modregning i de offentlige indkomstoverførsler af de opsparingsbaserede pensionsindkomster (f.eks. i efterløn, boligydelse og pensionstillæg). n:\rapport\f13\kap3\notater\arbejdsnotat-pensionsformuer og effektive formuer.doc

2 Der anvendes effektive formuer til to forskellige formål. For det første er der beregnet effektive formuer for årgang 1942, der anvendes i forbindelse med estimation af tilbagetrækningsadfærden. For det andet er der beregnet effektive formuer for fremtidige årgange (1969 og 1981), der anvendes i forbindelse med fremskrivningen af de ældres arbejdsudbud. Den grundlæggende beregningsmetode er den samme ved beregning af effektive formuer i de to anvendelser. I notatet beskrives derfor først beregningsmetoden for årgang 1942 og dernæst beskrives beregningen af de fremtidige pensionsformuer, løn og formuer, samt forskellene på beregningen af de offentlige indkomster for årgang 1942 og de fremtidig. Alle beløb i notatet er angivet i 2013-niveau, hvis ikke andet er angivet. 1. Effektive formuer for årgang 1942 De effektive formuer består af løn, initial formue, udbetalinger fra pensionsopsparing og offentlige indkomster, hvor der betales skat af alle indkomster. Pensionsopsparing I beregningen er der anvendt oplysninger om pensionsrettigheder fra styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering. Oplysningerne er indberetninger til skattevæsnet om livrenter, ratepension og kapitalpension for personer på 59½ års. Livrenten er oplyst som det årlige pensionstilsagn ved 60 år, og rate- og kapitalpension er oplysninger om det indestående beløb. Datasættet starter med oplysninger fra 2001, hvilket vil sige, at den første årgang vi har oplysninger om, er personer født i Vi beregner pensionsformuer for alle pensionsaldre i intervallet 60 til 67 år, uanset personens faktiske pensionsalder. Derfor fremskrives de opgjorte pensionsformuer med indbetalingerne til pensioner fra den faktiske tilbagetrækningsalder til 67 år. Frem til den faktiske pensionsalder lægges de faktiske pensionsindbetalinger til. Fra den faktiske tilbagetrækningsalder til 67 år beregnes et fiktiv indbetalingsbidrag. Det fiktive indbetalingsbidrag er fundet ud fra en beregnede andel, der betales ind til pension, af den beregnede løn. Den beregnede andel, der betales ind til pension, er fundet ud fra indbetalingsbidragets andel af lønindkomsten som 57, 58 og 59-årige for hver type pension. Nedenfor er det beskrevet, hvor den beregnede løn er fundet

3 Livrentepension Opsparingen i livrentepensionen omregnes til en udbetaling. For en udbetaling som 60- årig anvendes følgende formel: u { 60 udbetaling i faste priser = W 59 ( t 59) ( 1 τ ) r pal / lt t= π diskontering, hvor W 59 er livrentetilsagnet, l t er sandsynligheden at overleve et år ved en given alder t. π er løninflationen, som antages at være væksten prisinflationen = (1+0,015) (1+0,0175) -1 = 3,28 pct. τ pal er PAL-skatten på 15 pct. Kapitalpension Det antages, at opsparet kapitalpension udbetales som en sum, når vedkommende trækker sig tilbage, og at den i perioden forrentes med 4,75 pct. p.a. minus PAL-skat, dvs. (1-0,15) 4,75 pct. = (1- τ pal ) r. Ratepensionen Ratepensionen antages udbetalt over 10 år. Det antages, at værdien, der efterlades, ikke har en værdi for arveladeren. Frem til udbetalingen forrentes ratepensionen med den nominelle rente efter skat: (1-0,15) 4,75 pct. ATP Udbetalingen starter, når personen fylder 65 år. Størrelsen af ATP udbetalingen er hentet i ATP registret for hver enkel person. I beregningerne er ikke medtaget, at efterladte børn og ægtefælle får udbetalt kr., hvis personen dør før pensionstidspunktet. Løn Vi observerer lønnen inden den faktiske tilbagetrækningsalder. For at kunne beregne de effektive formuer for senere tilbagetrækningsaldre, fremskrives lønnen med udviklingen i lønnen for de personer, som stadig er på arbejdsmarkedet. Det vil sige, at lønnen for en person, som faktisk trækker sig tilbage som 60-årige, vil fremskrives med lønudviklingen for de personer, som stadig er på arbejdsmarked som 60-årige. Den beregnede løn fremskrives med udviklingen vist i figur

4 Figur 1. Den anvendte reale og nominelle lønudvikling for årgang Pct Alder Real løn Nominelle løn Initial formue I den effektive formue indgår den initiale formue, som er nettoformuen inkl. friværdien i boligen. Offentlige indkomstoverførsler For at beregne den enkeltes effektive pensionsformue skal medregnes, hvor meget vedkommende kan modtage i offentlige indkomstoverførsler. Størrelsen af de offentlige indkomstoverførsler afhænger af opsparingen i private pensionsordninger, anden indkomst, ægtefællens indkomst samt likvid formue. De indkomstoverførsler, der sker modregning i, er dels efterløn og boligsikring frem til man fylder 65 år og overgår til folkepension, og dels folkepensionens tillægsydelser, ældrecheck og boligydelse fra folkepensionsalderen. Før de 65 år har man mulighed for at modtage efterløn og boligsikring, hvilket er medtaget i beregningerne. Når man fylder 65 år og går på folkepension, kan man udover grundbeløbet også modtage et pensionstillæg, ældrecheck, boligydelse, helbredstillæg, varme tillæg, personlige tillæg og rabat på TV-licens. Boligydelse og alle offentlige indkomstoverførsler ud over folkepensionens grundbeløb er alle indkomstafhængige. For alle personer udregnes, hvor meget de kan få i offentlige ydelser givet deres pensionsopsparing, boligform og anden formue

5 Efterløn Det antages, at alle i årgang 1942, der indbetaler til efterløn, opfylder medlemsanciennitetskravet for at gå på efterløn, når de fylder 60 år, og at de opfylder 2-års reglen, når de fylder 62 år. Hvis personen går på efterløn som 60-årig, er efterlønsydelsen 91 pct. af dagpengesatsen, hvis personen ikke har en pensionsopsparing, der indebærer modregning i efterlønnen. Hvis man opfylder 2-års reglen får man 100 pct. af dagpengesatsen i hele efterlønsperioden. Alle personer antages at være fuldtidsforsikret. Nedenfor er beskrevet, hvordan reglerne for modregning er indarbejdet. Det antages, at en person, der vælger at gå på efterløn som 60-årig, sideløbende får udbetalt ydelser fra eventuelle private pensionsordninger. Der sker modregning i efterlønnen i hele den perioden efter følgende regler: Udbetalte pensioner: 1) Kapitalpension indgår med 5 pct. af den opgjorte samlede værdi ved det 60. år. Modregningen i den udbetalte efterløn er 60 pct. af det beregnede beløb. 2) For ratepension skelnes mellem ordninger, der er led i en ansættelse og private ordninger. Udbetalingerne af privat ratepension indgår med 5 pct. af den opgjorte samlede værdi ved 60. år, hvor modregningen er 60 pct. af det beregnede beløb. Udbetalingerne af ratepension oprettet i forbindelse med et ansættelsesforhold modregnes med 50 pct. 3) For livrenter antages, at pensionen er oprettet som led i en ansættelse. Pensionen modregnes med 50 pct. af det udbetalte beløb. 4) Der er et samlet bundfradrag på kr., inden der sker modregning for kapitalpension, private rate- og livrentepensioner. Der er dog ikke et bundfradrag for ratepension og livrenter, der er tegnet i forbindelse med en ansættelse. Udskyder personen tilbagetrækningen til det fyldte 62. år, antages det, at udbetalingen af livrenten og ratepensionen, der er led i ansættelsen, udskydes til folkepensionsalderen for at undgå modregning i efterlønnen. Udbetalingen af kapitalpension og de private ordninger påbegyndes fra tilbagetrækningstidspunktet. Der er ingen modregning ved disse pensioner. Der antages i beregningen, at personen ikke har en arbejdsindkomst ved siden af efterløn

6 Skattefri præmie Hvis en person fortsætter med at arbejde efter, at de er fyldt 62 år, optjener de en skattefri præmie, som udgør kr. for hver kvartal personen arbejder 481 timer som fuldtidsforsikret. Der kan maksimalt optjenes kr. som fuldtidsforsikret. Boligsikring Boligsikring beregnes for lejere, hvor ingen i husholdningen er folkepensionist, ud fra de gældende regler. Partneren defineres som folkepensionist ud fra de observerede forhold, hvis det kan observeres i data, ellers som 67-årige. Hvis der er oplysninger i registerdata om, at husholdningen modtager boligstøtte, anvendes den faktiske husleje, men ellers beregnes en fiktiv husleje på baggrund af m 2, type af bolig og bopælskommune. Huslejen, som indgår i beregningen (den korrigerede husleje), korrigeres for antallet af børn i husholdningen, boligens kvadratmeter og vedligeholdstillæg (antages at være delvis vedligeholdelse), samtidig tages der højde for, at der er en gældende maksimal husleje, som kan indgå i beregningerne. Husholdningens indkomst, som indgår i beregningen (den korrigeret indkomst), korrigeres for størrelsen af den likvide formue. Boligsikringen kan udgøre op til 60 pct. af den korrigerede husleje for indkomster op til kr. For indkomster over dette beløb fratrækkes 18 pct. af den del af husstandsindkomsten korrigerede for den likvide formue, som overstiger kr. Modtageren skal altid selv betale mindst kr. For husstande uden børn kan boligsikringen højst udgøre 15 pct. af huslejen. Loftet over boligsikringen er kr. Folkepension Det antages, at alle over 65 år, der er gået på pension, modtager folkepensionens grundbeløb på kr. Der antages, at personen ikke har en arbejdsindkomst ved siden af folkepensionen. Pensionstillægget Der beregnes pensionstillæg efter de gældende regler. I 2012 kunne pensionstillægget maksimalt udgøre kr. for enlige og kr. for gifte/samlevende. Tillægget nedsættes, når andre indtægter overstiger kr. for enlige og kr. for gifte/samlevende. Tillægget nedsættes med 30,9 pct. af beløbet over kr. for enlige, 32 pct. af beløbet over kr., for pensionister der er gifte/samlevende med en ikke-pensionist, og 16 pct. for pensionister gifte/samlevende med en pensionist. Pensionstillægget falder helt bort, når en enlig har en supplerende indtægt på kr., gif

7 te/samlevende med en ikke-pensionist har en supplerende indtægt på kr., og gifte/samlevende med en pensionist har en supplerende indtægt på kr. For en pensionist, der er gift/samlevende med en person, der ikke modtager folkepension, fradrages halvdelen af ægtefællens/samleverens indtægter op til kr. Indtægt derover indgår fuldt ud i beregningen. Opsat pension Opsat pension blev indført i juli Reglerne for opsat pension indgår ikke, idet det antages, at 59-årige i 2001 ikke forudså indførelsen af disse regler. Ældrecheck Størrelsen af ældrechecken bestemmes ud fra den personlige tillægsprocent, men er maksimalt kr. Tillægsprocenten afhænger af det supplerende indkomstgrundlag og bliver sat ned med 1 pct. point for hver gang, indtægten overstiger fradragsbeløbet med 458 kr. for enlige og med 923 kr. for gifte/samlevende. Den personlige tillægsprocent er 0, når indtægterne udover den offentlige pension overstiger kr. for enlige og kr. for ægtepar. Hvis den likvide formue overstiger kr. er tillægsprocenten ligeledes 0. Helbredstillæg, personlige tillæg, varmetillæg og rabat på TV-licens Disse indgår ikke i beregninger. Boligydelse Boligydelsen beregnes for lejere, hvor en af personerne i husholdningen er folkepensionist. Partneren defineres som folkepensionist ud fra de faktiske forhold, hvis det kan observeres i data, ellers som 67-årige. Hvis der i registret er oplysninger om, at husholdningen modtager boligstøtte, anvendes den faktiske husleje, ellers beregnes en fiktiv husleje på baggrund af m 2, type af bolig og bopælskommune. Huslejen, som indgår i beregningen korrigeres for antallet af børn i husholdningen, boligens kvadratmeter og vedligeholdstillæg, samt der tages højde for, at den gældende maksimale husleje, som kan indgå i beregningerne. Husholdningens indkomst, som indgår i beregningen, korrigeres for størrelsen af den likvide formue. Boligydelse udgør som hovedregel 75 pct. af boligudgiften med et tillæg på kr. Herfra trækkes 22,5 pct. af den del af den korrigerede husstandsindkomst, som overstiger kr. Hvis indtægten er mindre end kr., er der ikke noget fradrag for - 7 -

8 indtægten i boligydelsen. Modtageren skal altid selv betale et beløb svarende til 11 pct. af husstandsindkomsten, dog mindst kr. Der kan maksimalt udbetales kr. i boligydelse. Fremtidig satser for offentlige ydelser De angivne ydelser er til og med 2012 de faktiske satser, hvorefter de bliver fremskrevet med løninflationen på 3,28 pct. Det vil sige efter 2012 bliver de faktiske satser ikke anvendt, og de bliver ikke reguleret med satsreguleringen. Indkomstgrundlag Ved beregning af pensionstillæg og ældrecheck beregnes et supplerende indkomstgrundlag, når det skal fastlægges, hvor stor et pensionstillæg og eventuel ældrecheck pensionisten kan oppebære. I indkomstgrundlaget indgår personlig og evt. ægtefællens/samleverens indkomst ud over offentlig pension. Indkomsterne omfatter ægtefællens/sammenleverens arbejdsindkomst efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag samt egne og eventuel ægtefælle/samlevers, private pensionsindkomster. Egen arbejdsindkomst indgår ikke i det beregnede indkomstgrundlag, da det er antaget, at personer, der har trukket sig tilbage, ikke arbejder. Likvid formue Den likvide formue er kursværdien af nettoformuen som 59-årige ultimo året ekskl. bolig. Formuen antages at blive brugt over ti år. Skat Skattesystemet er indlagt efter de regler, der gjaldt på det gældende tidspunkt til og med Dvs. afskaffelsen af mellemskatten, forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget, og fastfrysningen af topskattegrænsen og personfradraget, samt ændringerne på grænserne af hvor meget pensionsbidrag, som må trækkes fra i skat, er ikke medtaget i beregningerne. Dette skyldes, at det ikke er muligt at forudsige ændringerne, når man som 59- årige i 2001 står over for valget om, hvornår man skal trække sig tilbage. Tilbagetrækningstidspunkt Det er antaget, at en person har trukket sig fra arbejdsmarkedet den første dag i året, hvor nedenstående kriterier er opfyldt: - 8 -

9 Arbejdsindkomsten (defineret ved indkomstgrundlaget for arbejdsmarkedsbidraget) er under et grænsebeløb i to år. Grænsebeløbet for arbejdsindkomsten er sat til kr. i 2001 og justeres i følgende år med inflation og vækst. En udbetaling af privat- og arbejdsmarkedspension i ét år på over folkepensionens grundbeløb. Modtager tilbagetrækningsrelaterede ydelser (folkepension, efterløn) i mindst 4 uger, ugerne behøver ikke at være sammenhængende, men ved et afbrud på over 26 uger nulstilles pensionsdatoen, da man så ikke anses for tilbagetrukket. For personer, som trækker sig tilbage efter de er fyldt 65 år, stilles der desuden det krav, at man i året efter pensionsåret ikke må have en arbejdsindkomst over kr. i 2001-niveau. Hvis en folkepensionist har en indkomst over dette niveau, ændres tilbagetrækningstidspunkt til det første efterfølgende år, hvor indkomsten er under kr. i 2001-niveau. Har personen en indkomst over de kr. i 2001-niveau i alle årene fra det 65. år, registreres der ingen tilbagetrækningsalder For årgang 1942 bliver den højeste tilbagetrækningsalder derved 67 år, da vi ikke har data for deres indkomst som 68-årige eller ældre 2. Fremskrivning af effektive formuer Der beregnes effektive formuer for årgang Personer født i 1981 kan forventes at være berettiget til efterløn som 69-årige i 2050 og folkepension som 72-årige i 2053, og de kan dermed få deres pensionsopsparing udbetalt uden en afgift i Til de effektive formuer skal pensionsformuerne, lønnen, og formuen fremskrives ud fra historisk data. Dette beskrives nedenfor for årgang Derudover beskrives, hvilke antagelser om offentlige indkomstoverførsler og skat, der adskiller sig fra dem, der er anvendt ved beregningerne af de effektive formuer for årgang Pensionsopsparing Pensionerne bliver fremskrevet for grupper opdelt på uddannelse og køn. Der er seks uddannelsesgrupper, uoplyst, ufaglært, faglært, KVU, MVU og LVU for hvert køn, dvs. 1 I rapporten beregnes der også effektive formuer for årgang Fremskrivningsmetoden for pensionsopsparing, løn og formue minder meget om den beskrevne metode for årgang 1981, og det nævnes derfor ikke i dette notat. Yderligere information kan fås i notatet: Fremskrivning af pensionsformuer og arbejdsindkomster

10 i alt 12 grupper. Inde for hver gruppe beregnes percentilfordelingen af den samlede pensionsindbetaling. Den samlede pensionsopsparing antages at være en livrentepension. Samlet pensionsindbetaling består af ATP, arbejdsmarkedspensioner, kapitalpension og løbende pensioner, hvor omkostningerne ved arbejdsmarkeds- og løbende pensioner antages at udgøre 15 pct. Der dannes percentiler for den samlede indbetaling for hver alder-kønuddannelses gruppe. Percentilerne dannes på baggrund af den gennemsnitlige samlede pensionsindbetaling i perioden , hvor gennemsnittet er taget over de år, hvor individet ikke er i uddannelse. Percentilerne dannes på baggrund af den samlede pensionsindbetaling. Der er således ikke er tale om rigtige percentiler for delkomponenterne, f.eks. vil den person, der har median-indbetalingen ikke nødvendigvis også have median ATP indbetalingen. Det antages, at hver gruppes opsparingsprofil for perioden er identisk med pensionsindbetalingerne i inden for hver percentil, og at folk bliver i den samme indbetalingspercentil inden for hver gruppe i perioden Dette betyder, at en 25-årige kvindelig MVU er, hvis arbejdsmarkedspensionsindbetaling ligger i 95-percentilen for sin gruppe i , vil som 26-årige spare op som en 26-årige kvindelig MVU er i 95-percentilen i , og tilsvarende for de andre alderstrin. Indbetalingerne bliver summeret og forrentet frem til og med Antagelsen om identisk opsparingsprofil over livet inden for hver gruppe og percentil kan betyde, at andelen af personer med pensionsopsparinger i de lave og høje percentiler bliver overvurderet, og pensionsopsparinger i de midterste percentilerne bliver undervurderet Overordnet set udregnes den fremskrevne pension for en person i en gruppe (baseret på uddannelse u, percentil p og køn k) som: W i i i 66 = (1 + r) * Bi (u, p, k) + (1 + n) (1 + r) * Bi (u, p, k) i= SA i= 30 faktiske indbetalin ger fremtidige indbetalin ger, hvor B i (u,p,k) er indbetalingen for den i-årige i gruppe (u,p,k), og n og r er hhv. den nominelle opskrivning og rentesatsen. SA er alderen, hvor den første indbetaling falder. Det antages, at uoplyst uddannelse, ufaglært og faglærte har deres første indbetaling som 23-årige, KVU og MVU er som 25-årige, og LVU er som 26-årige. Ved fremskrivning til 2048 vil folk være 29 år i 2010, og dermed 23 år i Der anvendes hi

11 storiske pensionsindbetalinger for perioden , dvs. fra den første indbetaling falder til personen er 29 år. Indbetalingerne forrentes med 4,02325 pct. (=(1-0,153)*4,75) pr anno, hvor 0,153 er PAL-skatten. For de fremtidige indbetalinger er der taget højde for, at data er i forskellige prisniveauer ved at fremskrive indbetalingerne nominelt. Den nominelle vækst er sat til 3,28 (=1,0175*1,015-1) pct. om året. Det antages, at de fremtidige indbetalinger for personer fra 60 til 67 år vil være lig med pensionsindbetalingen som 59-årig. Pensionsudbetaling Opsparingen omregnes til en livrenteudbetaling. For en udbetaling som 67-årig anvendes følgende formel: u { 67 udbetaling i faste priser = W 66 ( t 66) ( 1 τ ) r pal / lt t= π diskontering, hvor W 66 er opsparingen som 66-årige, l t er den forventede sandsynlighed for at overleve et år ved en given alder t. π er løninflationen, som antages at være væksten prisinflationen = (1+0,015) (1+0,0175) -1 = 3,28 pct. τ pal er PAL-skatten på 15,3 pct. Løn Arbejdsindkomsten er fundet ud fra den faktiske arbejdsindkomst som 59-årige i For hver percentil tilknyttes arbejdsindkomsten for den person med det laveste pensionsbidrag inden for hver percentil. I udgangspunktet er det indkomsten i 2010, men hvis personen ingen indkomst har i 2010 anvendes arbejdsindkomsten for det seneste år i perioden , hvor personen har en positiv arbejdsindkomst. Personer uden arbejdsindkomst i er frasorteret i data. Arbejdsindkomsten er fremskrevet nominelt med 3,28 pct. for hvert år frem til Den reale løn udvikles tilsvarende som for årgang 1942 dog med små korrektioner, jf. figur

12 Figur 2. Den anvendte reale lønudvikling for årgang 1942 og FP-5 FP-4 FP-3 FP-2 FP-1 FP FP+1 FP+2-4 Pct Alder Real løn for årgang 1981 Real løn for årgang 1942 Note: FP er folkepensionsalderen, som for årgang 1942 er 65 år og for årgang 1981 er 72 år. FP-5 er 5 år før folkepensionsalderen. Initial formue Den relative formue findes ved at beregne den finansielle formue og boligformuen ift. disponibel indkomst for de årige i År 2004 er valgt, fordi det er et konjunkturmæssigt neutralt år. Derefter findes medianen af andelene i en given percentil (beregnet på baggrund af samlet pensionsindbetaling i året) køn og uddannelsesgruppe. Medianen for de årige anvendes for at undgå ekstreme observationer, og da formuerne desuden antages at være nogenlunde konstante for normale individer. Formuerne beregnes for personer i arbejdsstyrken i 2004, hvor personer med negative opsparingsandele og opsparingsandele > 1 er fjernet. Derudover fjernes de 5 pct. højeste opsparingsandele. Andelene tilknyttes de fremskrevne pensionsformuer for hver gruppe og percentil

13 Offentlige indkomstoverførsler Efterlønsreglerne indebærer, at personer, der er berettiget til efterløn kan få efterløn i tre år Modregning af efterløn: o 5 pct. af den opgjorte depotværdi umiddelbart før den tidligste efterlønsalder modregnes med 80 pct. for private kapital- og ratepensioner samt arbejdsmarkedsorganiserede kapitalpensioner o 64 pct. af det årlige forventede udbetalte beløb fra arbejdsmarkedsorganiserede ratepension samt arbejdsmarkedsorganiserede og private livsvarige livrenter Ældrechecken forhøjes med kr. pr. år og pensionstillægget forhøjes med 375 kr. pr. år i 2015 og 750 kr. pr. år fra 2016 som følge af Skattereformen i 2012 Hvis personen trækker sig senere tilbage end folkepensionsalderen år, medtages opsat pension efter de gældende satser. Personer med opsat pension, får folkepensionens grundbeløb, tillæg og ATP-udbetaling forhøjet med antallet måneder, den er opsat, divideret med middellevetiden ved tilbagetrækningstidspunktet Huslejen er antaget at være kr. for 78 m 2 med delvist vedligeholdelse. Andelen af lejere og ejere udgør det samme forhold som i 2009 Den antaget at alle personer er enlige, så ægtefællens indkomst og formue indgår ikke i beregningerne Skat Skattereglerne svarer til de senest vedtagne skatteregler

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet.

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet. Dokumentation vedr. HK s efterlønsberegner Notatet giver en beskrivelse af de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne foretaget på HK s efterlønsberegner. HK s efterlønsberegner er udviklet

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Guld eller sølv i 3. alder. v. Karen Aagaard, socialøkonom Heden & Fjorden

Guld eller sølv i 3. alder. v. Karen Aagaard, socialøkonom Heden & Fjorden Guld eller sølv i 3. alder v. Karen Aagaard, socialøkonom Heden & Fjorden EFTERLØN Efterlønsbevis og efterlønsalder ( se folder på bordene) Krav Ret Beregning af sats 2 års-regel Skattefri præmie Pensionsmodregning

Læs mere

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 8. august 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 416 (Alm. del) af 22. juni 2017

Læs mere

Pension og offentlige ydelser - 2015

Pension og offentlige ydelser - 2015 Pension og offentlige ydelser - 2015 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

TILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning

TILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning KAPITEL III TILBAGETRÆKNING III.1 Indledning Senere tilbagetrækning betyder mere holdbar finanspolitik Betydning af pensionsformue og offentlige pensioner for tilbagetrækning Afgrænsning: Analyse af beslutning

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Du kan få nærmere rådgivning om samspillet mellem pension og offentlige ydelser hos den myndighed, der udbetaler ydelsen.

Du kan få nærmere rådgivning om samspillet mellem pension og offentlige ydelser hos den myndighed, der udbetaler ydelsen. Pension og offentlige ydelser - 2017 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Efterlønssatser med Reformpakken 2020

Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Analyse for AK-samvirke Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 25. august 2011 I denne analyse beregnes de forventede efterlønssatser, hvis regeringens Reformpakken 2020 gennemføres.

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

ÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem

ÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem ÆLDRE I TAL 2017 Folkepensionister med samspilsproblem - 2015 Ældre Sagen November 2017 Hvor mange folkepensionister har et samspilsproblem? Pensionister med samspilsproblem defineres her som pensionister,

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Version 0.8 15-08-2014 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 OVERSIGT OVER REGLER FOR PENSIONSBEREGNINGEN... 4 Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? 2 Efterløn er det noget for dig 5 Efterløn o Forsvinder efterlønsordningen eller bliver den ændret 5 Hvem, hvad, hvornår om efterløn o Efterløn hvad er det egentlig o Hvornår

Læs mere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen

Læs mere

Beskatning af pensionsopsparing

Beskatning af pensionsopsparing Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE

DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE EFTERLØN, REGLER OG FOLKEPENSIONSALDER Årgang 1956, 1. halvår Efterlønsalder, folkepensionsalder

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2010

Boligydelse og boligsikring 2010 Boligydelse og boligsikring 2010 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Forhøjelse af supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister) 1 I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2008

Boligydelse og boligsikring 2008 Boligydelse og boligsikring 2008 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG KÆRE MEDLEM AF EFTERLØNSORDNINGEN Hvis du er født efter den 2.

Læs mere

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009 Københavns Kommune Boligydelse og boligsikring 2009 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er

Læs mere

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvordan ser netværket og relationerne ud?

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvordan ser netværket og relationerne ud? Poul Dahl Hede 62- år, uddannet socialrådgiver mv. Indtil 1987 ansættelse i kommuner. Herefter ansættelse i Ældre Sagen som afdelingsleder med ansvar for rådgivning. Nu tilknyttet som underviser og foredragsholder.

Læs mere

Pensions- & Investeringsspecialist Helle Oxenvad

Pensions- & Investeringsspecialist Helle Oxenvad Seniormøde i HKKF Pensions- & Investeringsspecialist Helle Oxenvad 2 Program Formuestruktur og formuerådgivning Kapitalpension Optimering af pensionstillæg Yderligere spørgsmål 3 Formuerådgivning Bolig

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Ledernes arbejdsløshedskasse 6. udgave, februar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det

Læs mere

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvad skal vi foretage os? Hvad skal vi leve af?

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvad skal vi foretage os? Hvad skal vi leve af? Poul Dahl Hede 60- år, uddannet socialrådgiver. Indtil 1987 ansættelse i kommuner. Herefter ansættelse i Ældre Sagen som afdelingsleder med ansvar for rådgivning. Nu ansat som underviser og foredragsholder.

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension Ledernes arbejdsløshedskasse 5. udgave, juli 2013 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det så

Læs mere

Forudsætninger for e-pensionstjek

Forudsætninger for e-pensionstjek Forudsætninger for e-pensionstjek Med e-pensionstjek vil SEB Pension give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil

Læs mere

ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017

ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Folkepension - 2017 Ældre Sagen Juli/december 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Seniorrådgiverne ApS, Kignæsbakken 26, 3630 Jægerspris telefon 20 49 10 49 / senioranalyse@seniorraadgiverne.dk Indhold Formål med

Læs mere

Din pension som læge. Overlægerådet Amager og Hvidovre Hospital 7. september Præsentations navn /

Din pension som læge. Overlægerådet Amager og Hvidovre Hospital 7. september Præsentations navn / Din pension som læge Overlægerådet Amager og Hvidovre Hospital 7. september 2017 1 Præsentations navn / 16.03.2016 Præsentation Medlemskonsulenter Thomas Krogh, Kim Borup & Kent Boye Christensen Rådgivning

Læs mere

i forhold til pensionsopsparing

i forhold til pensionsopsparing Fakta om skattereformen i forhold til pensionsopsparing WWW.ALM BRAND.DK ALM. SUND FORNUFT Ny skatteaftale Regeringen har vedtaget den såkaldte Forårspakke 2.0. med nye regler på skatteområdet. Forårspakken

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 24.03.2017 13/07 Lægernes Pension pensionskassen

Læs mere

Bliv klog på den nye efterløn

Bliv klog på den nye efterløn Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling

Læs mere

Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP A-kassen LH 9. udgave, april 2017 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset 4 2.1 Hvorfor er det så vigtigt at få et efterlønsbevis? 4 2.2

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

Ny efterløn regler og eksempler

Ny efterløn regler og eksempler Ny efterløn regler og eksempler I nærværende oversigt er følgende forudsat: Du opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn den dag, du når efterlønsalderen. Du skal bl.a. have været medlem

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2006

Boligydelse og boligsikring 2006 Boligydelse og boligsikring 2006 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Samspilsproblemer i pensionssystemet

Samspilsproblemer i pensionssystemet MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Peter Foxman Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Telefon 41 91 91 91 www. forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Det seneste årti har der kunnet konstateres en klar tendens til, at de ældre medlemmer bliver længere i job.

Det seneste årti har der kunnet konstateres en klar tendens til, at de ældre medlemmer bliver længere i job. Nr. 7 / Januar 2013 For hver ny årgang udskyder PensionDanmarks medlemmer tilbagetrækningen på trods af dårligere beskæftigelsesmuligheder under den seneste års kraftige økonomiske opbremsning. Medlemmerne

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4 NÅR PENSIONSALDEREN NÆRMER SIG Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Find svarene her. 13/02 01.01.2015 Inden du vælger at

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Få økonomisk overblik Måske er du begyndt at tænke på tilværelsen som pensionist eller efterlønsmodtager. Måske er du allerede i gang med at planlægge og undersøge dine økonomiske

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 20.05.2016 13/05 Lægernes Pension pensionskassen

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

Pædagoger og læreres pensionsopsparing

Pædagoger og læreres pensionsopsparing 9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

Har du styr på pensionen?

Har du styr på pensionen? SÆRNUMMER, NOVEMBER 2014 VÆRDIFULD VIDEN OM ØKONOMI tema PENSION Har du styr på pensionen? statsautoriseret revisionsinteressentskab Telefon: + 45 57614540 E-mail: dan www.ecovis.dk Udskyd din pension

Læs mere

Pensioners betydning for efterlønnens størrelse (Medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere)

Pensioners betydning for efterlønnens størrelse (Medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere) Pensioners betydning for s størrelse (Medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere) 8. udgave, januar 2006 Indledning Når du er fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere, følger du reglerne

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger 23. maj 2011 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 1 Indledning Efterlønsordningen som den ser ud i dag påvirkes af modtagernes

Læs mere

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med

Læs mere

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl.

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl. FOLKEPENSION Folkepensionen skal sikre ældre personer et indtægtsgrundlag, når de har forladt arbejdsmarkedet. Personer, der er født den 30. juni 1939 eller tidligere, får folkepension fra det 67. år.

Læs mere

Snart på pension? 3. Planlæg din tilbagetrækning 4. Brug pensionsoverblikket 8. Mere information 15

Snart på pension? 3. Planlæg din tilbagetrækning 4. Brug pensionsoverblikket 8. Mere information 15 Snart på pension? Snart på pension? 3 Planlæg din tilbagetrækning 4 Brug pensionsoverblikket 8 Offentlige ydelser i samspil med pension Mere information 15 10 Snart på pension? Måske er du allerede i gang

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen

Læs mere

her rykt af Herrmann & Fisc øbenhavn. T , K Pensions A p r i l T E M A CVR-nr

her rykt af Herrmann & Fisc øbenhavn. T , K Pensions A p r i l T E M A CVR-nr Pensions April 2012 TEMA Tag stilling til din pension om op til ca. 67.000 kr. Beløbet kan udbetales skattefrit i perioden fra 2. april til 1. oktober 2012. Du skal derfor gøre op med dig selv, om du ønsker

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

Det 3. Liv 6. marts 2017

Det 3. Liv 6. marts 2017 Det 3. Liv 6. marts 2017 Program Din pensionsordning Muligheder i pensionsplanlægningen Arv og testamente Spørgsmål 2 Hvad forventer danskerne når de går på pension Mindre end 1/3 ved, om de kan få den

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu Pensionsguide - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu En pensions-opsparing med forsikring er et gode, som du giver dig selv og din familie Formålet er at sikre,

Læs mere

Udfordringer forude. Demografisk udfordring små årgange. Risiko / lavrentemiljø. Stigende levealder. Opsparingsmuligheder

Udfordringer forude. Demografisk udfordring små årgange. Risiko / lavrentemiljø. Stigende levealder. Opsparingsmuligheder Udfordringer forude Demografisk udfordring små årgange Risiko / lavrentemiljø Stigende levealder Opsparingsmuligheder 1 Udviklingen går stærkt Ændringen i Finanstilsynets forventede restlevetid for aldersklasserne.

Læs mere

N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M

N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99

Læs mere

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013.

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013. Nr. 10 / Juli 2013 Alderspensionen fra PensionDanmark udgør for hver ny årgang af pensionister et stadigt større beløb og dermed også en voksende andel af den samlede pensionsindkomst. Fra 2012 til 2020

Læs mere

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Informationsmøde Det handler om DIN pensionsordning i PKA PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Organisation PKA administrerer pensionsordninger for: Sygeplejersker Sundhedsfaglige (Kost- og Ernæringsfaglige,

Læs mere

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg Pensionsmøde ved Annelise Rosenberg Program Det danske pensionssystem Hvor længe skal du arbejde? Pension og efterløn Hvad kan du få? Sparer du nok op? Skal du samle dine pensioner? Hvad hvis du bliver

Læs mere

Generelt om pension. v/annelise Rosenberg

Generelt om pension. v/annelise Rosenberg Generelt om pension v/annelise Rosenberg Program Det danske pensionssystem Hvornår kan du gå på pension? Generelle regler for pension Din arbejdsmarkedspension/tjenestemandspension Folkepension, atp og

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2015 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen November 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte

Læs mere

Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP A-kassen LH 8. udgave, december 2015 A-kassen LH 8. udgave, december 2015 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen DEN NYE EFTERLØN - tilbagetrækningsreformen Den nye efterløn Brochuren er til dig, der er født i 1954 eller senere. Den tilbagetrækningsreform, som Folketinget vedtog i slutningen af 2011, får i et eller

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1 DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION Dansk Aktionærforening V/ Carsten Holdum Maj 2012 side 1 AGENDA Finanskrise Nye vilkår for din pension Opsparing i et lavrentesamfund At få drømme og

Læs mere

Læseguide til Pensionsoversigt 2013

Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Pensionsoversigt 2013 indeholder: En konto- og indbetalingsoversigt, der viser udviklingen i din opsparing i 2013. En dækningsoversigt pr. 1. januar 2014, der viser

Læs mere

Forudsætninger i Behovsguiden

Forudsætninger i Behovsguiden Forudsætninger i Behovsguiden Formålet med Behovsguiden er ud fra nogle af SEB Pension fastsatte familie- og formuemæssige standardforudsætninger at give dig et konkret forslag på, hvordan du kan sikre

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Orientering om Seniornedslag

Orientering om Seniornedslag Orientering om Seniornedslag Ulla Josta Rishøj 210147-1104 Opgjort pr. 26/06-12 Seniornedslaget gælder for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1946 til den 31. december 1952, som er i arbejde,

Læs mere

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del). Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 244 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg Finansministeren 7. april 2009 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).

Læs mere