Udviklingen i de kommunale udligningsordninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingen i de kommunale udligningsordninger"

Transkript

1 Udvklngen de kommunale udlgnngsordnnger af Svend Lundtorp AKF Forlaget Jun 2004

2

3 Forord Dette Memo er skrevet de sdste måneder af 2003, altså før strukturkommssonens betænknng og før Indenrgsmnsterets betænknng»et nyt udlgnngssytem«blev offentlggjort. Der er således tale om en opgave, der er løst et vadested. Men hensgten har været at belyse det hstorske forløb, og det er kke ændret af de nye bdrag. For fuldstændghedens skyld er der dog nu ndført en del referencer tl Indenrgsmnsterets betænknng. Nls Groes Maj 2004

4 Indhold 1 Indlednng og afgrænsnng Det hstorske forløb Udlgnng af beskatnngsgrundlag Udlgnng af udgftsbehov Generelle statstlskud bloktlskuddet Andre udlgnngsordnnger Vanskelgt stllede kommuner Overudlgnng Særlge udlgnngsordnnger Momsudlgnngen Overgangsordnnger mv Refusoner og puljer Den aktuelle debat Den poltsk motverede krtk af udlgnngsordnngerne Teknsk-poltsk krtk Dskusson Blag 1.a Landsudlgnngen

5 1.b Landsudlgnngen a Hovedstadsudlgnngen b Hovedstadsudlgnngen a Amtskommuner b Amtskommuner Større ændrnger opgavefordelngen, de årlge DUT-aftaler Margnale effekter af udlgnng Ltteratur Englsh Summary Noter... 92

6

7 1 Indlednng og afgrænsnng I denne artkel beskrves udvklngen de danske udlgnngsordnnger med særlg henblk på udvklngen sden reformen Der er fokuseret på de centrale udlgnngsordnnger, dvs. Udlgnng af beskatnngsgrundlag Udlgnng af udgftsbehov Statens tlskud tl kommunerne, herunder navnlg bloktlskuddet De mange andre udlgnngsordnnger er omtalt kaptel 6, men uden detaljeret gennemgang af den hstorske udvklng. Endvdere er teknske detaljer dsse ordnnger udeladt. Artklen afsluttes med at gennemgå og referere den aktuelle dskusson om udlgnngsordnngerne. Det er kke formålet at gennemgå eller dskutere teoren bag udlgnngsordnngerne. Her henvses tl de publkatoner, der er vst ltteraturfortegnelsen. For kke at gøre det forvejen tunge stof endnu mndre tlgængelgt er ltteraturhenvsnnger vd udstræknng udeladt. Den vgtgste klde er den årlge publkaton fra Indenrgsmnsteret Kommunal udlgnng og Generelle tlskud. 7

8 2 Det hstorske forløb Hvorfor udlgnng? Der fndes lande, hvor kommunernes opgaver alene er at levere gas og vand, fjerne affald, renholde veje, udstede velsespaprer mv. En sådan servcekommune kan få dækket sne udgfter ved brugerbetalng. Den behøver kke at udskrve skat. I det samfund er der kke behov for udlgnng. Behovet opstår kraft af de gratsydelser, der skal fnanseres af kommunen. Her opstår det problem, at nogle kommuner har flere ndtægter end andre og nogle har flere udgfter end andre. Hvs det opfattes som uretfærdgt, er en eller anden form for udlgnng nødvendg. I langt de fleste lande, hvor kommunerne har selvstændge ndtægter, fnder der en form for udlgnng sted mellem de mere og de mndre velbeslåede kommuner nogle lande sådan, at de mndst fattge må udlgne forhold tl de rgtg fattge. Også lande, hvor kommunerne kke har selvstændge ndtægter, ser man hyppgt en udlgnng mellem kommuner med forskellg udgftsstruktur, altså udlgnng efter udgftsbehov. Dermed er formålet også angvet: Hensgten er at stlle kommunerne mere lge deres mulgheder for at yde servce. Kommuner med et ndtægtsnveau væsentlg under landsgennemsnt skal kompenseres, så den kan fnansere en servce, der nærmer sg den, der ydes mere velstående kommuner. Tlsvarende gælder, at kommuner med store udgfter (tl børn og ældre) skal kompenseres herfor. Den fuldstændge udlgnng opnås, når forholdet mellem skat og servce er det samme alle kommuner 1. I den stuaton afspejler en høj skat et højt servcenveau, og tlsvarende har en kommune med lav skat et lavt servcenveau. Denne fuldstændge udlgnng har v kke. I øvrgt er det 8

9 også svært at måle servcenveau. Rent faktsk gøres det ved at måle udgftsnveau. Det betyder, at en neffektv kommune kan have et højt skat/servce-nveau og lav servce, mens effektve kan have et lavt skat/servce-nveau og dog en pæn servce. Før 1970 Den første mellemkommunale udlgnng blev ndført som resultat af socalreformen Der blev oprettet et mellemkommunalt refusonsforbund, hvor vsse udgfter blev fordelt på samtlge kommuner med en tredjedel efter ndbyggertal, en tredjedel efter ndkomstgrundlaget og en tredjedel efter de afgftsplgtge grundværder. I 1937 blev yderlgere etableret en fælleskommunal udlgnngsfond, der fk mdler ved en særlg fælleskommunal beskatnng. Fonden gav tlskud og refusoner tl kommuner på skole- og sygehusområdet samt dele af det socale område. Endvdere kom den første form for hovedstadsudlgnng 1937, men den omfattede kun København, Frederksberg og Gentofte. Når behovet for udlgnng dengang var beskedent, hænger det sammen med, at kommunernes udgfter vd udstræknng blev fnanseret ved statsrefusoner. Statsrefusoner har en stærkt udlgnende effekt ved, at refusonerne er størst, hvor udgfterne er det. Efter krgen voksede antallet og størrelsen af refusoner takt med, at kommunerne fk flere opgaver. I 1960 udgjorde statstlskud og refusoner ca. 40% af statens udgfter, hvlket svarede tl halvdelen af kommunernes udgfter. Det gav anlednng tl stgende krtk. Der blev peget på det uheldge, at retten tl at dsponere kke fulgtes med det økonomske ansvar. Høje eller forskellge refusonssatser kunne tlskynde kommunerne tl at handle uøkonomsk. Et ofte nævnt eksempel er lærerlønsrefusonen, der var på 85%. Med en skatteprocent på 15 eller derover havde kommunen ngen udgft ved at ansætte en ny lærer. Spørgsmålet ndgk derfor naturlgt kommunalreformkommssonens arbejde, og sdeløbende var nedsat et embedsmandsudvalg, der betænknngen om statens refusoner af kommunernes udgfter fra 1968 tlsluttede sg krtkken 3. 9

10 En ændrng af byrdefordelngen blev derved et centralt led kommunalreformen. Byrdefordelngsreformen Første etape af byrdefordelngsreformen trådte kraft samtdg med nddelngsreformen, dvs. 1. aprl Den ndebar omfattende refusonsnedsættelser tl lærerlønnnger, sygehuse og veje. Tl gengæld overtog staten de fleste udgfter, der var mellemkommunalt fnanseret. Samtdg blev der ndført et generelt tlskud på 400 mo.kr. Med anden etape af byrdefordelngsreformen, der havde vrknng fra 1971/72, blev der ndført en mellemkommunal udlgnng af beskatnngsgrundlag. Kommuner med et beskatnngsgrundlag under gennemsnt fk et tlskud på 35% af det manglende beskatnngsgrundlag multplceret med det gennemsntlge kommunale skattetryk. Kommuner med et beskatnngsgrundlag over gennemsnt skulle afgve 25% af deres beskatnngsgrundlag. Det resterende beløb blev betalt af staten. Byrdefordelngsreformens tredje etape trådte kraft året efter, dvs. 1. aprl Med denne etape bortfaldt vejrefusonen, og kommuner og amtskommuner skulle kompenseres for de nye opgaver sygeskrng og sygedagpenge. Samtdg blev der ndført tlskud efter objektve krterer. Det androg 440 mo.kr. og blev ydet efter nogle enkle krterer, som det fremgår af tabel 2.1. Tabel 2.1 Tlskud efter objektve krterer Krterum Vægt procent Folketal 40 Aldersgruppen 0-6 år 5 Aldersgruppen 7-16 år 33 Aldersgruppen 65 år og derover 6 Vejlængde 8 Areal 8 I alt 100 Klde: Byrdefordelngsudvalgets Sekretarat: Tlskud efter objektve krterer. Februar

11 Samtdg blev der ndført en udlgnngsordnng hovedstaden med vrknng fra 1974/75. Det var samtdg med etablerngen af Hovedstadsrådet. I fjerde etape 1975 bortfaldt refusonerne på sygehus- og sygeskrngsområdet samt lærerløn. Kompensatonen tl amtskommunerne skete ved tlskud efter objektve krterer, som så også kom tl at omfatte amtskommunerne. Den kommunale udlgnng blev ændret, så kun kommuner med et beskatnngsgrundlag over 125% af gennemsnt skulle betale. Samtdg blev tlskuddet efter objektve krterer forøget. Femte etape 1976 af byrdefordelngsreformen var forårsaget af bstandsloven og statshosptalernes overførsel tl amtskommunerne. En række refusoner blev nedsat, og tl gengæld blev tlskuddet efter objektve krterer forøget. Senere reformer Betænknng 855 fra 1978, Kommunale udgftsbehov, dskuterer krteremetode over for normaludgftsmetode. I Danmark har v valgt krteremetoden, mens mange andre lande bruger normaludgftsmetoden. Normaludgften er et anslået eller gennemsntlgt udtryk for udgfterne pr. enhed. I nogle lande bruges denne model som mnmaludgftsmetoden, dvs. udgften pr. enhed når servcenveauet netop svarer tl det mndst lovlgt tlladte. Betænknngen gav anlednng tl enkelte ændrnger, der havde vrknng fra Man fortsatte med krteremetoden. Samtdg blev antallet af krterer udvdet med de såkaldt socale krterer»børn af enlge forsørgere«,»utdssvarende bolger«,»nyere udlejnngsbolger«og»enlge ældre«. En årsag hertl var en rapport fra Københavns Kommune, der vste, at de almndelge krterer kke dækkede byens udgftsbehov. En mere gennemgrbende reform blev gennemført med vrknng fra Udgangspunktet var»den sorte betænknng«4, der anbefalede en adskllelse af statstlskud og udlgnng. Målet var at ændre statstlskuddet, så alle kommuners skat skulle reguleres med samme procent ved ændrnger tlskuddet. Dermed blev grundpllerne lagt tl det udlgnngs- og tlskudssystem, v har dag, og som består af tre hovedelementer: 11

12 Generelle tlskud (bloktlskuddet) Udlgnng af beskatnngsgrundlag Udlgnng af udgftsbehov Næste omlægnng fandt sted 1987 forbndelse med omlægnngen af den socale fnanserng, der medførte, at betydelge statstlskud blev ændret fra refusoner tl bloktlskud. Således bortfaldt statsrefusonen på hjemmehjælp, hjælpemdler, omsorgsarbejde, dagnsttutoner, dagpleje, ældrensttutoner og sundhedspleje, hvor refusonen tdlgere var 50%. Samtdg blev der ndført en delt fnanserng mellem kommune og amtskommune af socale udgfter tl handcappede under 67 år. I 1987 blev også den såkaldt statsfnanserede udlgnng ndført. Den ndebar, at der blev udlgnet forhold tl det gennemsntlge beskatnngsgrundlag hovedstadsområdet, og at hovedstadskommunerne blev betragtet som én kommune landsudlgnngen. Det kunne lade sg gøre, ford samtlge kommuner uden for hovedstadsområdet havde ndkomster under hovedstadsområdets gennemsnt. Denne udlgnng blev fnanseret af bloktlskuddet. Da en del af bloktlskuddet hermed var brugt tl at fnansere landsudlgnngen, blev der mndre at fordele efter beskatnngsgrundlag, hvlket sær havde betydnng for hovedstadsområdet. Alt alt var operatonen en poltsk ændrng af systemet ved, at kommunerne hovedstadsområdet kke drekte skulle yde tlskud tl resten af landet. Indholdsmæssgt havde det ngen egentlg betydnng. Den næste større refusonsomlægnng fandt sted 1992, hvor refuson for førtdspenson blev sat ned fra 100 tl 50%, og sygedagpenge blev sat ned fra 75 tl 50%. For sygedagpenge de første 13 uger samt for barselsdagpenge for hele peroden blev refusonen øget tl 100%. I 1993 kom betænknngen om aktvtetsbestemte tlskud. Noget af baggrunden var, at bloktlskuddet 1991 var forøget med 280 mo.kr. med henblk på at styrke ndsatsen over for ældre, og der var tvvl, om de var brugt efter formålet (det vste sg senere at være tlfældet endda godt og vel). Betænknngen ndeholder deer, men kke forslag. Dog er der forslag tl forenklng af udlgnngssystemet. Tanken med aktvtetsbestemte tlskud er, at der skal være sammenhæng mellem tlskud og aktvtetsomfang, og at tlskuddet gves tl aktvteter målt ydelser (fx passede børn), dvs. res- 12

13 sourceforbruget. Dermed kom det tl at lgne refusoner for meget, og aktvtetsbestemte tlskud blev kke ndført som en generel ordnng. I årene, der fulgte, er en del tlskud dog gået tl bestemte formål, bl.a særlge ndsatsområder sygehusbehandlngen. I denne forbndelse skal også nævnes, at der hele peroden har været en betydelg vækst antallet og omfanget af puljer tl forsøg, forsknng eller udvdelse af aktvteten på forskellge områder. Eksempelvs var der på beskæftgelsesområdet en årlg pulje på 800 mo.kr Den næste reform af udlgnngsordnngerne fandt sted Her blev den statsfnanserede udlgnng afskaffet og erstattet af en almndelg landsdækkende udlgnng af beskatnngsgrundlag. Endvdere blev udlgnngsnveauet ændret og beregnngerne noget forenklet. Med ndførelse af statsgaranteret udlgnng blev der tllge en samtdghed uden efterregulernger for de kommuner, der vælger den statsgaranterede ordnng. I udgftsbehovsudlgnngen faldt nogle krterer væk, mens andre blev ndført. Bl.a. gk man udgftsbehovsudlgnngen over tl at operere med enhedsbeløb pr. enhed for de demografske faktorer stedet for krterer. Dermed var det nemmere at forklare udgftsbehovet pr. enhed, fx pr. skolebarn. Vejkrteret bortfaldt, og stedet blev der ndført et grundtlskud for hver kommune. Herefter kom en kommunes udgftsbehov tl at bestå af tre dele, således: Kommunens udgftsbehov = grundtllæg + demografsk behov + socalt behov. Det samme gjaldt for amtskommunerne, dog får de kke et grundtlskud. Sden har der kke været egentlge reformer på området. Et par betænknnger blev udgvet , men har endnu kke gvet anlednng tl en større revson. Nogle krterer er dog ændret betydelgt som følge af, at refusonen for førtdspensoner 1999 blev sat ned fra 50 tl 35%, og refusonen for sygedagpenge efter 52 uger blev afskaffet. I 2002 faldt den delte fnanserng væk og blev erstattet af en grundtakstordnng, så kommunen betaler grundtaksten og amtskommunen udgften derudover. Det havde betydelge byrdefordelngsmæssge konsekvenser mellem kommuner og 13

14 amtskommuner, og enkelte kommuner, der kom klemme, kunne søge om andel en pulje på 140 mo.kr. som en overgangsordnng. Næste reform er bebudet at følge kølvandet med den lovgvnng, der følger af strukturkommssonens arbejde. 14

15 3 Udlgnng af beskatnngsgrundlag Varabler og symboler fælles for udlgnng af beskatnngsgrundlag, udgftsbehov og fordelng af bloktlskud N = ndbyggertallet kommune N = ndbyggertallet hele landet DA = samlede nettodrfts- og anlægsudgfter un = udlgnngsnveau L = Regonalt lønndeks Fodtegn h betegner hovedstadsområdet Beskatnngsgrundlag Varabler Y = beskatnngsgrundlag pr. ndbygger kommune Y = Landsgennemsnt for beskatnngsgrundlag pr. ndb. Yh = Gennemsntlgt beskatnngsgrundlag pr. ndb. hovedstadsområdet U = Udskrvnngsgrundlaget for personlg ndkomstskat kommune u = udskrvnngsprocenten for personlg ndkomstskat kommune G = afgftsplgtge grundværder kommune g = kommunes grundskyldspromlle N Y = beskatnngsgrundlag kommune N Y = Beskatnngsgrundlaget hele landet SSK = Samlet skatteudskrvnng hele landet/hovedstadsområdet GS = kommune s provenu af grundskyld T = kommune s skattegrundlagstlskud (+) eller tlsvar (-) SF = skattetryksfaktor NL = Kommunens andel af neutraltetsbeløb vedr. lønkorrekton. Dette neutraltetsbeløb opstår, ford det samlede prs- og lønregulerede tlskud afvger fra det samlede tlskud uden prs- og lønregulerng. Dette beløb fordeles efter beskatnngsgrundlag. NS = Kommunens neutraltetsbdrag vedr. beskatnngsgrundlagsudlgnngen hovedstadsområdet FS = kommune s faktske beskatnngsnveau GFS h = gennemsntlgt faktsk beskatnng hovedstadsområdet 15

16 1984-reformen Den formel for udlgnng af beskatnngsgrundlag, der blev ndført 1984, er grundlæggende den samme som dag. Blot er nogle varabler ændret, og andre er gledet ud eller kommet tl. Der er tre centrale udlgnnger af forskelle beskatnngsgrundlag: Landsudlgnng af beskatnngsgrundlag for prmærkommuner Hovedstadsudlgnng af beskatnngsgrundlag Amtskommunal udlgnng Dertl kommer tlskuddet tl kommuner med særlgt svagt beskatnngsgrundlag, der er en særlg udlgnng, der tlgodeser kommuner med et beskatnngsgrundlag under 90% af landsgennemsnt. Denne udlgnng er omtalt kaptel 6. Beskatnngsgrundlaget Beskatnngsgrundlaget pr. ndbygger kommune betegnes Y. Når kommunens ndbyggertal er N, er kommunens samlede beskatnngsgrundlag N Y. Det er udtryk for kommunens beskatnngsevne ved at være en sammenvejnng af værden af forskellge ndkomstklder. For prmærkommunerne er beskatnngsgrundlaget 1984 beregnet som N Y = U + 0,075G Beskatnngsgrundlaget for kommune beregnes således som summen af udskrvnngsgrundlaget og 7,5% af grundværderne. Der er tale om en sammenvejnng på landsplan af skattekraften de to ndtægtsklder, der sger, at en grunds værd har en skattekraft, der svarer tl 7,5% af en gven skatteplgtg ndkomst. Dette tal er 1995 blevet ændret tl 6,5%, men senere forhøjet tl 7,0%. Desuden ndgår to mndre ndkomstklder, nemlg sømandsskat og særlg ndkomstskat. Dsse skatter er skatteandele, dvs. skatter, hvor kommunen modtager sn andel uden at kunne bestemme skatteprocenten. De omregnes tl beskatnngsgrundlag ved at dvdere med kommunens udskrvnngsprocent. 16

17 Det er værd at bemærke, at selskabsskat, pensonsafgfter mv. kke ndgår beregnngen af beskatnngsgrundlaget. Efter at ejendomsværdskatten er ndført 2001, er den også ndregnet. Prmærkommunerne får to tredjedele af ejendomsværdskatten og amtskommunerne en tredjedel. Ejendomsværdskatten ndregnes herefter ved at omregne provenuet tl beskatnngsgrundlag ved at dvdere provenuet med kommunes udskrvnngsprocent, dvs. som provenu/u. Landsudlgnngen for kommuner Formlen for landsudlgnng for prmærkommuner 1986 er 3.1 T = ( Y Y ) un SF N hvor un er udlgnngsnveauet. Det angver, hvor stor en del af dfferencen fra landsgennemsnt der skal udlgnes. Det er på 50%. SF er skattetryksfaktoren, der landsudlgnngen er det gennemsntlge beskatnngsnveau alle kommuner. Det beregnes som de samlede nettodrfts- og anlægsudgfter hele landet, DA, dvderet med det samlede beskatnngsgrundlag hele landet, dvs. SF = DA ( N Y ) Hovedstadsudlgnngen Tlsvarende beregnes hovedstadsudlgnngen som SF (, GFS h 3.2 T = Y Y ) un FS N + NS h Udlgnngsnveauet, un, er på 30%. FS angver kommune s faktske beskatnngsnveau. Det beregnes som FS = (u U + 0,075 G )/(N Y ), 17

18 dvs. den beregnede skatteværd forhold tl kommunens beskatnngsgrundlag. Det noteres, at kommunens egen skatteprocent ndgår beregnngen. Det betyder, at en ændrng af skattesatsen også påvrker udlgnngen, således at tlskudskommuner øger deres tlskud, mens tlsvarskommuner øger deres tlsvar. SF h angver det gennemsntlge beregnede beskatnngsnveau hovedstadsområdet, dvs. SF h DA = h ( N Yh ) h GFS h angver gennemsntlgt faktsk beskatnngsnveau hovedstadsområdet og beregnes som GSF h = ( u U + g G ) N h Y h, dvs. som summen af kommunernes ndkomst- og grundskatter sat forhold tl hovedstadsområdets samlede beskatnngsgrundlag. Da der opereres med kommunernes faktske beskatnng, balancerer tlsvar og tlskud kke. Derfor er der ndført et neutraltetsbdrag, NS, der fordeles efter beskatnngsgrundlag. Amtskommunerne I 1985 havde amtskommunerne et udlgnngsnveau på 0,8. Formlen for udlgnng af beskatnngsgrundlag var T = (Y-Y ) un Beregnet gennemsntlgt beskatnngsnveau N, Hvor un som nævnt er 0.8. Indtl 1984 var der tllge en hovedstadsudlgnng for amterne. Reformen 1987 Landsudlgnng prmærkommuner I 1987 ndførtes den statsfnanserede udlgnng. Den ndebar, at der blev udlgnet forhold tl det gennemsntlge beskatnngsgrundlag pr. ndbygger 18

19 hovedstadsområdet, og at hovedstadsområdet således ndgk som én kommune, der hverken ydede eller fk fra landsudlgnngen. Kommuner uden for hovedstadsområdet med et beskatnngsgrundlag under hovedstadsnveau, og det var realteten alle kommuner uden for hovedstadsområdet, fk et tlskud landsudlgnngen. Dette fnanseres over den samlede bloktlskudspulje, og der er således ngen kommuner, der betaler drekte tl ordnngen. Endvdere blev udlgnngsnveauet hævet tl 0,52. Yderlgere blev der ndført en lønndekserng ud fra den betragtnng, at stedtllægget er højere nogle dele af landet, og kommunerne dermed er bundet tl flere udgfter. Den generelle formel for landsudlgnng kom herefter tl at se således ud: 3.3 T = ( Yh / Lh Y / L ) SF un N L + NL, hvor L er lønndekset kommune og L h lønndekset for hovedstadsområdet. Skattetryksfaktoren beregnes stadg som: 3.4 SF = DA N Y = DA N Y Denne faktor angver således nettodrfts- og anlægsudgfterne (DA) forhold tl beskatnngsgrundlaget og dermed skattenveauet, som det vlle være uden bloktlskud. Faktoren er dentsk med det beregnede gennemsntlge beskatnngsnveau. KL s tdlgere drektør, Oluf Ingvartsen, har betegnet faktoren som genal, ford den kke påvrkes af bloktlskuddet. Hermed adskller man udlgnng af beskatnngsgrundlag fra byrdefordelngen øvrgt. Da det er nettoudgfterne, der måles, er denne faktor større end det gennemsntlge beskatnngsnveau, der beregnes som (DA-A)/(N Y), hvor A er bloktlskuddet. Her antages det, at nettoudgfter og skatteudskrvnng balancerer (dvs. DA-A =SSK). Da skattetryksfaktoren SF således er større end det gennemsntlge beskatnngsnveau, betyder det en skærpelse af udlgnngen forhold tl beregnng med kommunens eller det gennemsntlge beskatnngsnveau. 19

20 NL = Kommunens andel af neutraltetsbeløb vedr. lønkorrekton. Dette neutraltetsbeløb opstår, ford det samlede prs- og lønregulerede tlskud afvger fra det samlede tlskud uden prs- og lønregulerng. Dette beløb fordeles efter beskatnngsgrundlag, dvs. NL = Neutraltetsbeløb (kommunens beskatnngsgrundlag)/(samlet beskatnngsgrundlag). Udlgnngsnveauet un var 0,52 frem tl I 1994 blev udlgnngsnveauet sænket tl 0,5, og samtdg blev skattetryksfaktoren ændret tl 3.5 SF = DA/ N Y DA = N h Y h I modsætnng tl 3.4 blev det nu beskatnngsgrundlaget pr. ndbygger hovedstadsområdet, der optrådte nævneren. Derved blev skattetryksfaktoren mndre. Hovedstadsområdet Med den statsfnanserede udlgnng, der blev ndført 1987, var der ngen drekte udlgnng mellem hovedstadsområdet og det øvrge land. Tl gengæld blev udlgnngsnveauet nden for hovedstadsområdet sat tl 90%. Formlen for udlgnng hovedstadsområdet blev også ganske ndvklet: 3.6 T = ( Yh Y / L ) un FS (1 + k) N L + NS + NL un = 0,9 Kommune s faktske beskatnngsnveau, FS, beregnes som skatteudskrvnng forhold tl beskatnngsgrundlag, dvs. 3.7 FS = (u U + g G )/(N Y ) Konstanten k beregnes som k = (Andel af statstlskud, der fordeles efter beskatnngsgrundlag - momspulje - tlsvar vedr. udlændnge)/samlet beskatnngsgrundlag hele landet +/- (hovedstadsområdets del af neutraltetsbeløb vedr. landsudlgnng af beskatnngsgrundlag)/(samlet beskatnngsgrundlag hovedstadsområdet) - 0,

21 Konstanten k skal korrgere for, at der opereres med faktsk beskatnngsnveau. Derfor tllægges det faktske beskatnngsnveau den andel af bloktlskuddet, der udbetales efter beskatnngsgrundlag. Da dele af bloktlskuddet fnanserer momspulje og udlændnge, skal de fratrækkes. Det sdste led 0,0007 er kompensaton for kommunens bdrag tl udlgnngen vedr. vanskelgt stllede kommuner hovedstadsområdet, hvor hver kommune hovedstadsområdet bdrager med 0,7% af beskatnngsgrundlaget. Betydnngen af denne komplcerede korrekton er mdlertd meget beskeden. I 1994 er k = 0, Amtskommuner Med reformen 1987 blev udlgnngsnveauet amtskommunerne hævet fra 80% tl 85%, og der blev lghed med udlgnngen for kommuner ndført regulerng for forskelle stedtllæg udtrykt gennem et lønndeks. DA (, Y N 3.8 T = Y Y / L ) un N L + NL hvor un = 0,85. Skattetryksfaktoren er beregnet gennemsntlgt beskatnngsnveau samtlge amtskommuner, dvs. netto drfts- og anlægsudgfter forhold tl det samlede beskatnngsgrundlag. Neutraltetskonstanten NL opstår ved, at tlsvar og tlskud kke passer på landsplan, når der korrgeres for lønforskelle. Derved fremkommer et beløb, der fordeles efter beskatnngsgrundlag reformen Reformen 1995 fk vrknng fra Med den faldt den statsfnanserede udlgnng væk, og landsudlgnngen kom gen tl at omfatte alle kommuner, også kommunerne hovedstadsområdet. Som det fremgår af det følgende, blev beregnngerne samtdg forenklet, således bortfaldt lønndekserngen og fordelngen af neutraltetsbeløb. Da hovedstadsområdet har det højeste lønnveau, kan bortfald af lønndekserng kompenseres ved et ldt svagere udlgnngsnveau. Neutraltetsbeløbet som følge af lønndekserng faldt dermed også bort. 21

22 Landsudlgnngen prmærkommuner Formlen for udlgnng af beskatnngsgrundlag på landsplan ser således ud: DA Y N 3.9 T = ( Y Y ) 0, 45 N Udlgnngsnveauet blev fastlagt tl 45%, og det har det været sden. Skattetryksfaktoren er gen det gennemsntlge beregnede beskatnngsnveau målt som nettoudgfter forhold tl beskatnngsgrundlaget hele landet. Hovedstadsområdet Også den komplcerede hovedstadsudlgnng blev forenklet. Lønndekserng, konstanter og fordelng af neutraltetsbeløb faldt væk. Formlen blev herefter: DA Y N h 3.10 T = ( Yh Y ) 0, 40 N h h Formlen er helt parallel tl beregnngen på landsplan med et udlgnngsnveau på 40%, hvlket det har været sden. Amtskommuner Tlsvarende er beregnngen for amtskommunerne: DA Y N 3.11 T = ( Y Y ) 0, 80 N Det svarer helt tl landsudlgnngen for prmærkommuner, bortset fra at udlgnngsnveauet er 80%, hvlket er en redukton forhold tl de tdlgere år, hvor nveauet var 85%. 22

23 4 Udlgnng af udgftsbehov Varabler udgftsbehovsudlgnngen B = kommune s udgftsbehov pr. ndbygger UBT = kommune s udgftsbehovstal GB = Gennemsntlgt udgftsbehov pr. ndbygger alle kommuner GT = grundtllæg DEMO = kommune s udgftsbehov som følge af aldersfordelng SOC = kommune s udgftsbehov som følge af socale forhold SIN = socalt ndeks for kommune P j = Enhedsbeløb for en enhed af krterum j e j = størrelsen af krterum j for kommune v j = vægt for krterer un = udlgnngsnveau T = tlskud (+) eller tlsvar (-) for kommune NB = neutraltetsbeløb vedr. lønforskelle Reformen 1984 Indtl 1984 var bloktlskuddet og udlgnngen af udgftsbehov knyttet sammen ved fordelngen efter objektve krterer. Fra og med 1984 har udlgnngen af udgftsbehov været adsklt fra bloktlskuddet. Udgftsbehov En række forhold har betydnng for en kommunes udgftsstruktur, såsom antallet af skolebørn, ældre, veje mv. Ud fra dsse forhold har man defneret de kommunale udgftsbehov. I Danmark har v valgt den såkaldte krteremetode, hvor hvert af de forhold, der udløser kommunale udgfter, betegnes som et krterum. Ikke alle krterer er med. Det vlle være uoverskuelgt. Udvælgelsen af krterer er en blandng af poltk og faglghed. Opskrften på et nyt krterum er af Jørgen Lotz beskrevet som 6 : 23

24 Først klager en kommune eller en gruppe af kommuner over et udgftspres, som de kke mener er opfanget af de gældende udlgnngsordnnger. Dernæst ser Indenrgsmnsteret og det såkaldte fnanserngsudvalg på sagen. Hvs de fnder, der er noget rmelghed klagen, undersøges det, om den statstske varabel er udefra kommende og af en vs betydnng. Er det tlfældet eller er der et stærkt poltsk pres så undersøger mnsteret ved regressonsanalyser, om krteret samvarerer med forskellene de kommunale udgfter på området. Gør de det, og vrker det fornuftgt, tages det som bekræftelse på, at krteret er et acceptabelt mål for det kommunale udgftsbehov. Tlbage står at overbevse et flertal Folketnget om, at loven skal laves om. Teknkken er ændret noget, men grundlæggende er beregnngsmåden dag den samme som Det samlede udgftsbehov for hele landet defneres smpelthen som de samlede nettodrfts- og anlægsudgfter DA altså de udgfter, kommunerne skal fnansere ved skatter og bloktlskud. Hvert krterum (j) får en vægt v j, således at summen af vægte er 1. Hvert krterum relateres tl de enheder, krteret omfatter, såsom skolebørn, vejlængde, kontanthjælpsmodtagere etc. Kommune har således e j enheder af krteret j. Som led beregnngen er defneret en størrelse, der benævnes udgftsbehovstallet for kommune (UBT ), der fndes ved følgende beregnng: v ej e j 4.1 UBT = j j Udgftsbehovstallet beregnes ved således først for hvert krterum at beregne kommune s andel af samtlge enheder landet. Eksempelvs antal 0-6- årge kommune forhold tl det samlede antal 0-6-årge hele landet, dvs. e j / e j. 24

25 Dette tal ganges med vægten for krteret v j (der for 0-6-årge var 0, ). Udgftsbehovstallet UBT fremkommer da som summen af dsse beregnnger for hvert krterum. Udgftsbehovet pr. ndbygger kommune beregnes derefter som: 4.2 B = ( DA UBT ) / N Ved at DA ndgår beregnngen som angvelse af kommunernes samlede udgftsbehov, er der både skret en løn- og prsregulerng og en regulerng forhold tl udgftsudvklngen på hele det kommunale område. Men beregnngen tager kke hensyn tl udvklngen for de enkelte krterer og slet kke, hvs der sker ændrnger byrdefordelngen. Derfor korrgeres vægtene løbende. Dsse ændrnger kan ses af blagstabellerne 1a-3b, hvor ændrnger dog også kan skyldes de mere omfattende ændrnger, der sker som led reformerne. Reformen 1987 Udlgnng af udgftsbehov. Prmærkommuner. Landsudlgnng Kommune s tlsvar/tlskud efter landsudlgnngen beregnes 1987 som 4.3 T = ( B GB) un L N + NB GB angver gennemsntlgt udgftsbehov pr. ndbygger hele landet. Det beregnes som GB = DA/N, altså de kommunale nettoudgfter dvderet med det samlede folketal landet. Udlgnngsnveauet un var 30% tl 1987, derefter 35% tl 1995 og sden 1996 har det været 45%. Også for udgftsbehovsudlgnngen er der fra 1987 ndført en lønndekserng. Det ndgår her som en faktor for dermed at op- eller nedregulere tlskuddet efter det stedlge lønnveau. Da lønndekserngen betyder, at summen af tlsvar og tlskud kke balancerer, er der her, som for udlgnngen af beskatnngsgrundlag, en dfference, der også skal dækkes af udlgnngen. Denne dfference neutraltetsbdrag er negatv, da kommuner med stort udgftsbehov også har høje 25

26 lønndeks. Den betales af alle kommuner efter beskatnngsgrundlag. Der er dog tale om ret små beløb. Den enkelte kommunes bdrag beregnes da som 4.5 NB =neutraltetsbdrag (N Y )/(Y N) Hovedstadsudlgnngen Udlgnngen for udgftsbehov hovedstadsområdet svarer beregnngen helt tl den landsdækkende ordnng: 4.6 T = ( B GB ) un L N NB 26 h h h + Udlgnngsnveauet un h var 30% tl og med 1986, derefter 25% tl 1995 og sden 1996 har det været 40%. Amtskommuner Amtskommunernes udlgnng af udgftsbehov beregnes som 4.7 T = ( B GB) un L N NB + Udlgnngsnveauet var 80% tl Fra 1987 tl 1995 var det 85% og derefter har det været 80%. Reformen 1995 Med reformen 1995, der havde vrknng fra 1996, blev formlerne forenklet, og det blev ndført nye prncpper. Det fremgår af gennemgangen under landsudlgnngen for prmærkommuner. Landsudlgnngen for prmærkommuner Den generelle formel for udlgnng af udgftsbehov er efter reformen: DA N 4.8 T = ( B ) un N Ved at lønndekserngen bortfalder og dermed neutraltetsbeløbet, er der tale om en forenklng. Tlskud/tlsvar opgøres som dfferencen mellem kommune s udgftsbehov pr. ndbygger og udgftsbehov pr. ndbygger

27 hele landet multplceret med udlgnngsnveauet og kommune s ndbyggertal. Det samlede udgftsbehov hele landet er fremdeles dentsk med de samlede nettodrfts- og anlægsudgfter. Udlgnngsnveauet er fra 1996 på 45%. Den væsentlgste ændrng med reformen 1995 er, at udgftsbehovet nu består af tre elementer: 1. Et grundtlskud GT, der gves tl alle kommuner. Det afløser vejkrteret. Grundtlskuddet skal kompensere for udgfter, der er fælles for alle kommuner uanset størrelse. Det har været uændret 7,5 mo.kr. alle år (på grund af udlgnngsvrknngen er det som det fremgår af det følgende dog kun 45%, der slår gennem, dvs. det reelt er på 0,4 7,5 = 3,375 mo.kr.). Ifølge sagens natur begunstger denne ordnng de mndste kommuner med det største tlskud pr. ndbygger. 2. Et demografsk udgftsbehov. DEMO angver således kommune s udgftsbehov som følge af aldersfordelng mv. Ved beregnngen af dette behov blev aldersgrupperngen mere specfceret, for så vdt angår de ældste aldersklasser. 3. Udgftsbehov som følge af socale forhold. SOC angver således kommune s udgftsbehov som følge af socale forhold. Kommune s udgftsbehov opgøres herefter som 4.9 N B = GT + DEMO + SOC De er endvdere vægtet, så DA deles op tre beløb: 1. Grundtlskuddet tl alle kommuner. Da det er fast er beløbet på landsplan 275 7,5 mo.kr. Bornholms Regonskommune har en overgangsperode beholdt grundtlskuddet for alle fem prmærkommuner. Derfor opereres der stadg med 275 grundbeløb. 27

28 2. Det demografske udgftsbehov har landsudlgnngen for prmærkommuner vægten 0,8, dvs. det beløb, der fordeles efter demografske krterer er 0,8 (DA GT). 3. Det socale udgftsbehov har vægten 0,2, og beløbet tl fordelng efter socale krterer er derfor 0,2 (DA GT). Ved beregnngen af det demografske udgftsbehov er man endvdere gået over tl at operere med enhedsbeløb pr. enhed stedet for vægte. P j angver således enhedsbeløbet for en enhed af krteret j, fx er enhedsbeløbet landsudlgnngen for prmærkommuner for børn alderen 0-6 år 2004 fastsat tl kr., jf. blagstabel 1b. P j er fundet ved først at fordele den del af det samlede udgftsbehov, der henføres tl det demografske udgftsbehov (= 0,8 (DA ,5 )), tl de enkelte aldersklasser mv., fx den del af beløbet, der med rmelghed kan henføres tl de 0-6-årge. Dernæst dvderes med antal enheder hele landet. Enhedsbeløbet for krterum j beregnes således som 4.10 P j v = j ( DA 275GT ) 0,8 e j hvor v j angver den andel af udgftsbehov, der kan henføres tl krterum j. Lgesom for udlgnngen af beskatnngsgrundlag bortfaldt lønndekserngen og dermed også det udlgnngsbeløb, der skulle få tlsvar og tlskud tl at balancere på landsplan. Det demografske udgftsbehov beregnes nu som 4.11 = P DEMO e, j j j altså summen af enhedsbeløb gange antal enheder. Dette er en væsentlg forenklng forhold tl tdlgere. Det bemærkes, at P j kke kan tages som udtryk for, hvad en enhed af kategoren j koster, det summen af demografske behov kun udgør 0,8 (DA - 275GT). Dernæst er en række udgfter, der kke kan henføres tl bestemte aldersgrupper, fordelt proportonalt. 28

29 Overgangen tl enhedsbeløb er først og fremmest sket for at lette forståelsen. Af 4.10 ses således, at det er mulgt at regne tlbage tl vægte således: 4.12 v j Pj ej = 0,8( DA 275GT ) Beregnngen af det socale udgftsbehov lgner den tdlgere formel, det der her fortsat opereres med vægte. Med hensyn tl tl krterer og vægte henvses tl blag 1b. Tl beregnngen bruges et socalt ndeks for kommune, SIN, der beregnes som N 4.13 SIN = v j N j e j e j Dette ndeks består af to faktorer: Det andet er en sum, hvor hvert led angver antallet af enheder kommune forhold tl antallet af enheder hele landet og multplceret med den vægt, hvert krterum har, v j. Det første led angver forholdet mellem landets samlede befolknng og befolknngstallet kommune. Derved forstørres det socale ndeks tl tal, der er sammenlgnelge. Hvs andelen af alle j enheder en kommune udgør det samme som kommunens folketal forhold tl hele landets (altså at ), da ej / ej = N / N er det socale ndeks SIN = 1. Det kan fortolkes, som at kommuner med et ndeks over 1 har et stort socalt behov, mens kommuner med et ndeks under 1 har et mndre. Det socale udgftsbehov beregnes herefter som: ,2( DA 275GT ) SOC = SIN N N ej = 0,2( DA 275GT ) v j e j hvor 0,2 angver den vægt de socale krterer har landsudlgnngen. Tlskud og tlsvar beregnes herefter stadg som forskellen mellem kommune s udgftsbehov pr. ndbygger og det beregnede udgftsbehov j 29

30 pr. ndbygger hele landet, multplceret med udlgnngsnveauet og kommunens ndbyggertal. Landets samlede udgftsbehov defneres fortsat som de samlede nettoanlægs- og drftsudgfter. Beregnngen er således: 4.15 T = ( B GB) 0,45 N = ( ) 0, 45 N GT + DEMO N + SOC DA N For Vojens Kommune er det således beregnet for 2004 som: 1. Grundtllæg. Fast beløb for alle kommuner. (1.000 kr.) Aldersbestemt udgftsbehov, DEMO, (1.000 kr.) Beregnet socal udgftsbehov, SOC, (1.000 kr.) Samlet udgftsbehov (1+2+3) (1.000 kr.) Kommunens ndbyggertal (N ) Beregnet udgftsbehov pr. ndbygger (4/5), B, kr Kommunale udgfter hele landet (DA), (1.000 kr.) Samlet ndbyggertal hele landet, N Gennemsntlgt udgftsbehov hele landet (7/8), GB Forskel udgftsbehov pr. ndbygger (6-9) Udlgnng af forskelle udgftsbehov [(10) (5) 0,45], kr Afrundet hele tusnd kroner Hovedstadsudlgnngen Udlgnng af udgftsbehov hovedstadsområdet beregnes som landsudlgnngen, dog er udlgnngsnveauet 40% der er ntet grundtlskud de socale krterer har vægten 0,25 DA opgøres som drfts- og anlægsudgfter hovedstadsområdet. der ndgår andre krterer 30

31 Amtskommuner Beregnngen af udlgnngen for udgftsbehov er for amtskommunerne den samme som landsudlgnngen for prmærkommuner. Der er dog ntet grundtlskud udlgnngsnveauet er 80% de socale krterers vægtandel er 0,225 krtererne vedrører amtskommunale udgfter. Udvklngen krterer Bemærknngerne det følgende henvser tl blag 1a tl 3b. Prmærkommuner I landsudlgnngen er vægtene konstante dsse to år. Folketallet har en vægt på en tredjedel altså en stor vægt. Endnu større har antallet af skolebørn, dvs årge. Her opereres med det korrgerede antal børn, dvs. det største antal børn nden for året eller de sdste tre år. Dermed tages der hensyn tl, at det er vanskelgt at nedjustere udgfterne tl folkeskolen takt med et faldende børnetal. For vejkrteret skal bemærkes, at det er fastfrosset tl vejnettet år Det skyldes, at en kommune havde fundet det fordelagtgt at overtage nogle prvate veje. Den væsentlgste ændrng hovedstadsudlgnngen er, at krteret»numerske forskydnngerne folketal«falder væk fra Som led reformen 1987, hvor en række socale refusoner gled ud, blev der ndført nye krterer og vægte både lands- og hovedstadsudlgnngen. De ældre (målt som antal over 75 år) fk større vægt, og nye krterer kom tl beregnet kontanthjælp, fuldtdsledge og erhvervsaktve kvnder (ndkator for behovet for dagpasnng). Denne vægtfordelng blev fastholdt tl I 1993 blev vægte og krterer ændret gen: De ældre fk større vægt, og aldersgruppen over 75 år blev delt op to grupper ældre mellem 75 og 84 og ældre over 85 ud fra den erkendelse, at udgftsbehovet er størst for de allerældste. 31

32 I 1994 og 1995 blev enkelte vægte justeret, og som socalt krterum blev ndført»20-59-årge uden beskæftgelse« Med reformen 1995, der havde vrknng fra 1996, gk man over tl enhedsbeløb for så vdt angår det demografske udgftsbehov, mens vægte er opretholdt for de socale krterer. I både landsudlgnngen og hovedstadsudlgnngen blev der ndført enhedsbeløb for alle aldersklasser. Tl gengæld bortfaldt det samlede folketal som krterum. Et nyt demografsk krterum blev ndført, nemlg førtdspenson. Enhedsbeløbet for førtdspenson er vokset markant peroden som følge af refusonsnedsættelser. Også enhedsbeløbene for børn (0-6- årge og 7-16-årge) er vokset betydelgt peroden. Det skyldes pasnngsgaranten. Vejkrteret bortfaldt endelg som krterum (blev erstattet af grundtlskuddet). Nogle socale krterer faldt væk og blev erstattet af andre. Vægtene for de socale krterer har været konstante hele peroden. Men nogle krterer er forskellge landsudlgnngen og hovedstadsudlgnngen. I landsudlgnngen ndgår således»bolgkrteret«og»bysocale problemer«. I hovedstadsudlgnngen ndgår»udlejnngsbolger«og»25-49-årge uden erhvervsuddannelse«. Et par af de såkaldt demografske krterer landsudlgnngen er beregnede. Det gælder krteret»vægtet antal udlejnngsbolger«, et krterum, der skal kompensere udgfter vedr. bolgstøtte. Her beregnes antallet af enheder som summen af antal lejlgheder kommunen opført før 1900 eller en 5-års-perode sden, x å, multplceret med huslejevægt på landsplan peroden, v å. Dvs Vægtet antal udlejnngsbolger = x åv å å Tlsvarende beregnes krteret for»erhvervsbetnget førtdspenson«ved at tage antallet af ndbyggere kommunen fordelt på fem socoøkonomske grupper, x g, multplceret med frekvenser for tldelng af førtdpensoner på landsplan for hver gruppe, f g. De fem grupper er:»antal selvstændge og medhjælpende ægtefæller«,»antal lønmodtagere, top-høj-mellem«,»antal lønmodtagere på grundnveau«,»andre lønmodtagere«og»antal uden 32

33 beskæftgelse«. Frekvensen er størst for den sdste gruppe. Antallet af enheder beregnes således som: 4.17 Erhvervsbetnget førtdspenson = x g f g Under de socale krterer er bolgkrteret også beregnet, nemlg som summen af bolger opført før 1920 uden centralvarme og beboelseslejlgheder og enkeltværelser opført efter Amtskommuner De største ændrnger fra 1984 tl 1993 var, at beregnet antal sengedage og beregnet sygelghed har fået mndre vægt. Det blev modsvaret af, at antal døde ndgk som krterum Antal døde gk gen ud som krterum Tl gengæld steg vægten for folketal og mere beskedent beregnet sygelghed. Reformen 1995 betød, at der også for amtskommunerne blev ndført enhedsbeløb for de demografske krterer. Lgeledes blev de demografske udgftsbehov fordelt på mere specfcerede aldersgrupper. Også for amtskommunerne faldt vejkrteret væk. I øvrgt er der kke sket større ændrnger på det amtskommunale område. Dog er der fra 1998 ndført et krterum»beregnede udgfter vedr. det teknske område«. Det hænger sammen med amtskommunernes overtagelse af hovedvejene og et øget ansvar på mljøområdet. 33

34 5 Generelle statstlskud bloktlskuddet Formål og beregnng Bloktlskuddet har navnlg to funktoner: 1. Den ene er at kompensere for merudgfter forbndelse med nye opgaver eller refusonsomlægnnger. Hvs kke der var en bloktlskudspulje, vlle sådanne ændrnger gve sg udslag ændrnger de kommunale skatter. 2. Den anden er konjunkturregulerng. Med uændret udskrvnngsprocent og grundskyldspromlle vokser kommunernes ndtægter med væksten de skatteplgtge ndkomster og grundværderne. Det kan betyde realvækst de kommunale udgfter, hvlket kke altd er overensstemmelse med den overordnede fnanspoltk. Beregnngen for tldelng af bloktlskud er enkel, det bloktlskuddet fordeles efter beskatnngsgrundlag, dvs. Y N =, Y N 5.1 A A Hvor A er det samlede bloktlskud, og A er kommune s andel heraf. Med denne fordelng er bloktlskuddet fordelngsneutralt den forstand, at en ændrng fører tl lge store skattestgnnger eller reduktoner alle kommuner. Løbende regulernger Bloktlskuddet reguleres årlgt som følge af 7 : 34

35 Merudgfter som følge af ændrnger udgfts- og opgavefordelngen (totalbalanceprncppet) Kommunale mer- og mndreudgfter som følge af ændrnger den bndende statslge regulerng af kommunernes vrksomhed (det udvdede totalbalanceprncp) Kommunale mer- eller mndreudgfter som følge af reale ændrnger kommunernes udgfter tl kontanthjælp, jobtrænng, førtdspenson og erhvervsgrunduddannelse (budgetgaranten) Fald eller stgnng forhold tl året før tlskud tl kommuner med svagt beskatnngsgrundlag. De første to punkter udgør det såkaldte DUT-prncp. Det forhandles årlgt med de kommunale organsatoner. Som følge af løn- og prsstgnnger samt kke mndst de årlge små og store ændrnger opgavefordelngen, varerer statstlskuddet fra år tl år. I blag 4 er vst de større opgaveændrnger sden Her ses det, at der er ganske mange. Fortegnelsen er vrkelgheden meget større, det der blaget kun er medtaget ændrnger, hvor de økonomske vrknnger er større end 20 mo.kr. Fordelng efter beskatnngsgrundlag Det er kke det samlede statstlskud, der fordeles efter beskatnngsgrundlag, det statstlskuddet også fnanserer en række andre tlskud tl kommunerne. Det fremgår af tabel 5.1, der vser statstlskuddets fordelng

36 Tabel 5.1 Statstlskuddet tl prmærkommuner 2004 Ma.kr Samlet statstlskud 30,0 2 Tlskud tl kommuner med svagt beskatnngsgrundlag ( 18) 1,1 3 Andre tlskud 1,1 4 Tl fordelng efter beskatnngsgrundlag (1-2-3) 27,8 5 Momspulje 9,6 6 Flygtnnge, asylmodtagere mv. 3,3 7 Fordeles efter beskatnngsgrundlag (4-5-6) 14,9 Hovedstadsområdet 8 Tlskud tl vanskelgt stllede kommuner hovedstadsområdet 9 Udlgnng af bolgstøtte 1,4 7 procent af 4 54,0 0,3 Først reduceres det samlede statstlskud med tlskuddet tl kommuner uden for hovedstadsområdet med svagt beskatnngsgrundlag samt fnanserng af en række særtlskud, jf. afsnt 6. Det beløb, der derefter skal fordeles (4), skal yderlgere reduceres med bdraget tl momsudlgnngen og udgfterne tl udlgnngsordnngerne vedr. flygtnnge og asylmodtagere. Det beløb, der således skal fordeles (7), er betydelgt mndre end det samlede bloktlskud. Faktsk har det beløb, som det fremgår nederst tabellen, mange år været mndre end halvdelen af det beløb, der er tl fordelng, når 18-tlskuddet og de særlge ordnnger er fnanseret. For kommunerne hovedstadsområdet er andelen endnu mndre, det statstlskuddet for dsse kommuner yderlgere reduceres med udgfterne tl vanskelgt stllede kommuner hovedstadsområdet og udgfterne tl udlgnng af bolgstøtte. Bloktlskuddet kan således opgøres netto eller brutto, og der er stor forskel mellem de to størrelser. Det gver ofte anlednng tl msforståelser. I tabel 5.2 er vst statstlskuddets udvklng sden Årsagerne tl forhøjelser og reduktoner fremgår af blag 4, der gennemgår DUTaftalerne de enkelte år. 36

37 Tabel 5.2 Statstlskuddet Ma.kr. Amtskommuner Prmærkommuner ,0 11,0 22, ,6 12,3 24,9 Tlskudsredukton -1,0-2,0-3, alt 11,6 10,3 21, ,4 11,4 24, ,1 6,3 18, ,7 3,9 15,6 Anlægsafgft -0, alt 15, ,0 14,3 27,3 Anlægsafgft mv. -1, alt 25, ,5 13,6 26, ,4 14,5 26, ,4 16,1 29, ,3 15,8 30, ,8 16,9 31, ,3 20,0 35, ,2 20,4 34, ,2 20,5 34, ,3 18,0 30, ,9 16,7 29, ,9 20,6 34, ,5 24,5 39, ,2 22,6 35, ,6 24,8 38, ,7 25,4 35, ,7 24,1 33, ,2 30,0 42,2 I alt Klde: Betænknng 1437 bnd 2, sde 40. Kompensatonsgrad Som nævnt kompenseres kommuner for nye opgaver ved at justere bloktlskuddet, som fordeles efter beskatnngsgrundlag. Det betyder umddelbart, at kommuner med stort beskatnngsgrundlag får mest. 37

38 Det er mdlertd kke helt korrekt, det kommunernes drfts- og anlægsudgfter, DA, vokser med samme beløb. Der er jo tale om en kompensaton. Det påvrker skattetryksfaktoren SF, som ndgår udlgnngsordnngerne vedr. beskatnngsgrundlag: V antager, at kommunerne får en ny opgave, som vl belaste kommunernes økonom med DA, der kompenseres ved en forhøjelse af bloktlskuddet på A. Da de to beløb balancerer, er DA = A. En forøgelse af DA påvrker kommune s tlskud/tlsvar gennem landsudlgnngen for beskatnngsgrundlag. Ved dfferenterng af 3.9 fås: N N Y 5.2 T = ( Y Y ) 0, 45 DA L Tlsvarende fås for 18-udlgnngen (fra lgnng 6.1): N N Y 5.3 T = (0,9Y Y ) 0, 40 DA 18 For hovedstadsområdet gøres den antagelse, at DA stger samme takt hovedstadsområdet som hele landet, hvlket betyder, at DA h = (DA h /DA) DA. Ved at dfferentere 3.10 og regnet pr. ndbygger fås: N N Y DA DA h 5.4 T = ( Y Y ) 0, 40 DA h h h h Og som udgangspunkt har kommunen fået en forøgelse af bloktlskuddet på: N Y N Y 5.5 A = DA Det ses, at for kommuner med et gennemsntlgt beskatnngsgrundlag under landsgennemsnt gver 5.2 en postv vrknng, mens den er negatv for kommuner med et beskatnngsgrundlag over landsgennemsnt. Tlsvarende vl 18-kommuner få en gevnst efter 5.3, og efter 5.4 er der også både tabere og vndere. 38

39 Kompensatonsgraden kan da defneres som det provenu, kommune får sammenlagt forhold tl den kompensaton, der umddelbart gves va bloktlskuddet, dvs.: 5.6 A + T Kompensatonsgrad = L + T A 18 + T h Hvor de sdste to led tælleren dog kun er relevante for henholdsvs 18- kommuner og hovedstadskommuner. Kompensatonsgraden kan da beregnes tl: 5.7 Kompensatonsgrad = 1 + 0,45 (Y-Y )/Y Landsudlgnng + 0,40 (0,9Y-Y )/Y 18-kommuner ( Yh Y ) + 0,4 N Y DAh Hovedstadsområdet Y Kompensatonsgraden afhænger således af det gennemsntlge beskatnngsgrundlag kommunen, således at kommuner med lavt beskatnngsgrundlag kompenseres mere end kommuner med højt beskatnngsgrundlag. Sammenhængen er vst fgur 5.1. N h Y h DA Fgur Kompensatonsgrad ved fordelng af bloktlskud 5.1 Kompensatonsgrad 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 Provnsen Hovedstadsområdet 0,4 0, Beskatnngsgrundlag 39

40 For provnskommuner falder kompensatonsgraden fra 1,25 ved et beskatnngsgrundlag pr. ndbygger på kr. tl 0,94 for den rgeste provnskommune (Holmsland), der har et beskatnngsgrundlag på kr. pr. ndbygger. I hovedstadsområdet falder det fra 1,13 for Frederksværk med et beskatnngsgrundlag på kr. pr. ndbygger tl 0,62 for Søllerød med et beskatnngsgrundlag på kr. pr. ndbygger. Ved at se på kurven for provnsen kan det anes, at den er mest stejl for ndkomster under kr., der netop angver 90%, at landsgennemsnt og dermed er overgrænsen for 18-kommuner. I denne beregnng er kke medtaget effekten udlgnngen af udgftsbehov. Da det samlede udgftsbehov opgøres som de samlede drfts- og anlægsudgfter, vl en forøgelse af DA også forøge omfanget af udlgnng af udgftsbehov. Her er det som nævnt mere uklart at udpege vndere og tabere. I betænknng 1437 (bnd 2 sde 46) er vst, hvorledes beskatnngsnveauet påvrkes af en fnansel påvrknng af bloktlskuddet på 5 ma.kr. For langt de fleste kommuner drejer det sg om mellem 0,7 og 0,8% af beskatnngsgrundlaget. Kun fem kommuner lgger lavere, og 11 lgger ldt højere. Betænknngen har også beregnet kompensatonsgraden, når alle udlgnngsordnnger regnes med (b. Sde 50). Beregnngen vser, at kompensatonen lgger mellem 85 og 120%. Langt de fleste kommuner kompenseres med mellem 90 og 110%. Fordelng efter befolknngstal Som det blver dskuteret afsnt 6, er fordelngen af bloktlskuddet efter beskatnngsgrundlag genstand for krtk. I betænknng 1365 er det derfor vst, hvordan det er mulgt at fordele efter folketal 8. Men vel at bemærke uden byrdefordelngsmæssge konsekvenser. Der er alene tale om en matematsk operaton. Fordelng efter ndbyggertal ndebærer at A = (N /N) A, hvor A er det samlede bloktlskud, og A er kommune s andel For at der kke skal blve byrdefordelngsmæssge konsekvenser, ændres udlgnngen af beskatnngsgrundlag således: 40

41 DA A Y N 0,45 ( A/ DA) 1 ( A/ DA) 5.8 T = ( Y Y ) N Den ny skattetryksfaktor (DA-A)/(Y N) angver nu nettoudgfter fratrukket bloktlskuddet forhold tl det samlede beskatnngsgrundlag, altså skattetryk efter bloktlskud. Det ny udlgnngsnveau [0,45 - (A/DA)]/[1-(A/DA)] er lg det ekssterende fratrukket den andel af de kommunale udgfter, der fnanseres af statstlskud, og dvderet med den del af udgfterne, der er egenfnanseret. 41

42 6 Andre udlgnngsordnnger Ud over de tre centrale udlgnngsordnnger udlgnng af beskatnngsgrundlag, udlgnng af udgftsbehov og bloktlskuddet er der med tden kommet og gået en række andre former for udlgnng og statstlskud tl kommuner. De dag ekssterende er her nddelt seks grupper: 1. Tlskud tl vanskelgt stllede kommuner. 2. Overudlgnng udlgnngsordnngernes skatteloft. 3. Særlge ordnnger. 4. Momsudlgnng. 5. Overgangsordnnger mv. 6. Refusoner. 6.1 Vanskelgt stllede kommuner Tlskud tl kommuner med svagt beskatnngsgrundlag Da denne ordnng har hjemmel udlgnngslovens 18, kaldes den også for 18-udlgnng eller Brørup-udlgnngen, det den er opbygget ud fra et oplæg fra Brørup Kommune 9. Formålet med denne udlgnng er at kompensere kommuner med et beskatnngsgrundlag under 90% af landsgennemsnttet. Aktuelt beregnes udlgnngen efter følgende formel, der meget lgner formlen for landsudlgnng af beskatnngsgrundlag: 6.1 T = ( 0,9 Y Y ) SF 0, 4 N 42

Beregning af strukturel arbejdsstyrke

Beregning af strukturel arbejdsstyrke VERION: d. 2.1.215 ofe Andersen og Jesper Lnaa Beregnng af strukturel arbedsstyrke Der er betydelg forskel Fnansmnsterets (FM) og Det Økonomske Råds (DØR) vurderng af det aktuelle output gap. Den væsentlgste

Læs mere

Handleplan for Myndighed (Handicap og Socialpsykiatri)

Handleplan for Myndighed (Handicap og Socialpsykiatri) for Myndghed (Handcap og Socalpsykatr) Baggrund Økonomudvalget besluttede den 17. maj 2010, at der bl.a. på Myndghedsområdet for Handcap og Socalpsykatr skal udarbejdes en handleplan som følge den konstaterede

Læs mere

Lineær regressionsanalyse8

Lineær regressionsanalyse8 Lneær regressonsanalyse8 336 8. Lneær regressonsanalyse Lneær regressonsanalyse Fra kaptel 4 Mat C-bogen ved v, at man kan ndtegne en række punkter et koordnatsystem, for at afgøre, hvor tæt på en ret

Læs mere

NOTAT:Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2014

NOTAT:Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2014 Beskæftgelse, Socal og Økonom Økonom og Ejendomme Sagsnr. 271218 Brevd. 2118731 Ref. KASH Dr. tlf. 4631 3066 katrnesh@rosklde.dk NOTAT:Benchmarkng: Rosklde Kommunes servceudgfter regnskab 2014 17. august

Læs mere

Aftale om generelle vilkår for tillidsrepræsentanter -^ i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 2009-2011

Aftale om generelle vilkår for tillidsrepræsentanter -^ i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 2009-2011 Aftale om generelle vlkår for tlldsrepræsentanter -^ Magstratsafdelngen for Sundhed og Omsorg 2009-2011 1. Aftalens parter Mellem parterne Århus Kommune, Magstratsafdelngen for Sundhed og Omsorg og FOA,

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 365 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 365 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Blag 365 Offentlgt Notat Kemkaler J.nr. MST-652-00099 Ref. Doble/lkjo Den 5. maj 2010 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommssonens forslag om tlpasnng tl den

Læs mere

Bilag 6: Økonometriske

Bilag 6: Økonometriske Marts 2015 Blag 6: Økonometrske analyser af energselskabernes omkostnnger tl energsparendsatsen Energstyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Paneldataanalyse 3 Specfkaton af anvendte panel regressonsmodeller

Læs mere

Prøveeksamen Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder Kommenteret vejledende besvarelse

Prøveeksamen Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder Kommenteret vejledende besvarelse Økonometr Prøveeksamen Indtjenng, konkurrencestuaton og produktudvklng danske vrksomheder Kommenteret vejledende besvarelse Resultaterne denne besvarelse er fremkommet ved brug af eksamensnummer 7. Dne

Læs mere

Fastlæggelse af strukturel arbejdsstyrke

Fastlæggelse af strukturel arbejdsstyrke d. 23.5.2013 Fastlæggelse af strukturel arbedsstyrke Dokumentatonsnotat tl Dansk Økonom, Forår 2013 For at kunne vurdere økonomens langsgtede vækstpotentale og underlggende saldoudvklng og for at kunne

Læs mere

Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young. 26. februar 2014

Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young. 26. februar 2014 Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young 26. februar 2014 Bass- og ex ante-målng af de admnstratve konsekvenser ved forslag tl lov om autorsaton af vrksomheder el-, vvs- og kloaknstallatonsområdet Indholdsfortegnelse

Læs mere

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2013

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2013 Beskæftgelse, Socal og Økonom Økonom og Ejendomme Sagsnr. 260912 Brevd. 1957603 Ref. LAOL Dr. tlf. 4631 3152 lasseo@rosklde.dk NOTAT: Benchmarkng: Rosklde Kommunes servceudgfter regnskab 2013 19. august

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER

BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER Dansk Journalstforbund Februar 2011 BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER Jobs og lønkroner er kke lgelgt fordelt blandt mandlge og kvndelge forbunds. Derfor har v her samlet fre oversgter, der sger

Læs mere

nalunaerutit - Grønlandsk Lovsamling

nalunaerutit - Grønlandsk Lovsamling nalunaerutt - Grønlandsk Lovsamlng Sere C-I 14.december oss Afsnt 5, Gruppe 1 Lb.nr. 9. Aftale om tjenestebolger Grønland I medfør at 15, stk. 2 lov om statens tjenestemænd GrØnland, jfr. lovbekendtgørelse

Læs mere

Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder

Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder Kvanttatve metoder 2 Forår 2007 Oblgatorsk opgave 2 Indtjenng, konkurrencestuaton og produktudvklng danske vrksomheder Opgavens prmære formål er at lgne formen på tag-hjem delen af eksamensopgaven. Der

Læs mere

HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskij

HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskij HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskj Den store russske forfatter tænkte naturlgvs kke på markedsførng, da han skrev dsse lner.

Læs mere

Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser inden for FTFområdet

Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser inden for FTFområdet BEU - 14.9.2009 - Dagsordenspunkt: 3 09-0855 - JEFR - Blag: 3 Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser nden for FTFområdet Det ndstlles: At BEU tlslutter sg, at KL/FTF-aftalen søges poltsk forankret gennem

Læs mere

Brugerhåndbog. Del IX. Formodel til beregning af udlandsskøn

Brugerhåndbog. Del IX. Formodel til beregning af udlandsskøn Brugerhåndbog Del IX Formodel tl beregnng af udlandsskøn September 1999 Formodel tl beregnng af udlandsskøn 3 Formodel tl beregnng af udlandsskøn 1. Indlednng FUSK er en Formodel tl beregnng af UdlandsSKøn.

Læs mere

FTF dokumentation nr. 3 2014. Viden i praksis. Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte

FTF dokumentation nr. 3 2014. Viden i praksis. Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte FTF dokumentaton nr. 3 2014 Vden prakss Hovedorgansaton for 450.000 offentlgt og prvat ansatte Sde 2 Ansvarshavende redaktør: Flemmng Andersen, kommunkatonschef Foto: Jesper Ludvgsen Layout: FTF Tryk:

Læs mere

Binomialfordelingen. Erik Vestergaard

Binomialfordelingen. Erik Vestergaard Bnomalfordelngen Erk Vestergaard Erk Vestergaard www.matematkfysk.dk Erk Vestergaard,. Blleder: Forsde: Stock.com/gnevre Sde : Stock.com/jaroon Sde : Stock.com/pod Desuden egne fotos og llustratoner. Erk

Læs mere

Organisationsmanual. Organisationen bag SIKA Rengøring A/S

Organisationsmanual. Organisationen bag SIKA Rengøring A/S Organsatonsmanual Organsatonen bag SIKA Rengørng A/S SIKA Rengørng A/S ejes af Bent & Elsabeth Hansen. 1 En robust organsaton SIKA Rengørng blev grundlagt 2001 af Bent Hansen, som enkeltmandsvrksomhed.

Læs mere

Real valutakursen, ε, svinger med den nominelle valutakurs P P. Endvidere antages prisniveauet i ud- og indland at være identisk, hvorved

Real valutakursen, ε, svinger med den nominelle valutakurs P P. Endvidere antages prisniveauet i ud- og indland at være identisk, hvorved Lgevægt på varemarkedet gen! Sdste gang bestemtes følgende IS-relatonen, der beskrver lgevægten på varemarkedet tl: Y = C(Y T) + I(Y, r) + G εim(y, ε) + X(Y*, ε) Altså er varemarkedet lgevægt, hvs den

Læs mere

Tabsberegninger i Elsam-sagen

Tabsberegninger i Elsam-sagen Tabsberegnnger Elsam-sagen Resumé: Dette notat beskrver, hvordan beregnngen af tab foregår. Første del beskrver spot tabene, mens anden del omhandler de afledte fnanselle tab. Indhold Generelt Tab spot

Læs mere

Fagblok 4b: Regnskab og finansiering 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 til 31.01 2004 kl. 14.00

Fagblok 4b: Regnskab og finansiering 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 til 31.01 2004 kl. 14.00 Fagblok 4b: Regnskab og fnanserng 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 tl 31.01 2004 kl. 14.00 Dette opgavesæt ndeholder følgende: Opgave 1 (vægt 50%) p. 2-4 Opgave 2 (vægt 25%) samt opgave 3 (vægt

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: AMVAB-opdaterng af Skattemnsteret Aktvtetsbaseret målng af nes admnstratve omkostnnger ved erhvervsrelateret regulerng på Skattemnsterets område peroden 1. jul 2007 tl 30.

Læs mere

Kreditrisiko efter IRBmetoden

Kreditrisiko efter IRBmetoden Kredtrsko efter IRBmetoden Vacceks formel Arbejdspapr, oktober 2013 1 KRAKAfnans - Fnanskrsekommssonens sekretarat Teknsk arbejdspapr udkast 15. oktober 2013 Indlednng Det absolutte mndstekrav tl et kredtnsttut

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver inden for øvrig folkeskolevirksomhed

1. Beskrivelse af opgaver inden for øvrig folkeskolevirksomhed Bevllngsområde 30.32 Øvrg folkeskolevrksomhed Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrvelse opgaver nden for øvrg folkeskolevrksomhed Området omfatter aktvteter tlknytnng tl den almndelge folkeskoledrft

Læs mere

Resume af sektorernes regnskaber

Resume af sektorernes regnskaber Resume af sektorernes er Efterfølgende er de af Byrådet fastlagte sektorers er resumeret. Der er knyttet enkelte overordnede kommenteser tl sektorernes resultater. For en uddybende beskrvelse af sektorernes

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde

Referat fra Bestyrelsesmøde Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Tage Rasmussen, Kresten Bundgaard, Maranne Dderksen, Bjarne Vogt, Vggo Kofod Fraværende: Ingen Dagsorden for mødet

Læs mere

Import af biobrændsler, er det nødvendigt?

Import af biobrændsler, er det nødvendigt? Vktor Jensen, sekretaratsleder Danske Fjernvarmeværkers Forenng Import af bobrændsler, er det nødvendgt? Svaret er: Nej, kke ud fra et ressourcemæssgt og kapactetsmæssgt synspunkt. Men ud fra et kommercelt

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 30.9.2015

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 30.9.2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.9.2015 C(2015) 6588 fnal KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 30.9.2015 om ændrng af Kommssonens delegerede forordnng (EU) 2015/35 for så vdt angår beregnng

Læs mere

Nim Skole og Børnehus

Nim Skole og Børnehus Nm Skole og Børnehus... 2 Samlet vurderng af skolen... 2 Rammebetngelser... 4 Budget... 4 Personaletal... 4 Pædagogske processer... 4 Indsatsområder og resultater... 4 Opfølgnng og nye ndsatsområder...

Læs mere

Vestbyskolen Tlf.: 76 29 40 80 Fax: 75 62 64 21

Vestbyskolen Tlf.: 76 29 40 80 Fax: 75 62 64 21 Vestbyskolen... 2 Samlet vurderng af skolen... 3 Rammebetngelser... 5 Budget... 5 Personaletal... 5 Pædagogske processer... 6 Indsatsområder og resultater... 6 Opfølgnng og nye ndsatsområder... 10 Udfordrnger...

Læs mere

Ny Langeland Kommunes redegørelse 2007 til brug for rammeaftalen på de sociale og socialpsykiatriske tilbud i Region Syddanmark

Ny Langeland Kommunes redegørelse 2007 til brug for rammeaftalen på de sociale og socialpsykiatriske tilbud i Region Syddanmark Ny Langeland Kommunes redegørelse 2007 Ny Langeland Kommunes redegørelse 2007 tl brug for rammeaftalen på de socale og socalpsykatrske tlbud Denne skabelon omfatter kommunens forventnnger tl forbrug af

Læs mere

Fakta om Erhvervet. Af. Cand. Oecon. Finn Christensen, kilde: Fakta om Erhvervet 2012, udgivet af Landbrug & Fødevarer 1995-99 2008 2009 2010 2011

Fakta om Erhvervet. Af. Cand. Oecon. Finn Christensen, kilde: Fakta om Erhvervet 2012, udgivet af Landbrug & Fødevarer 1995-99 2008 2009 2010 2011 Fakta om Erhvervet Af. Cand. Oecon. Fnn Chrstensen, klde: Fakta om Erhvervet 0, udgvet Landbrug & Fødeer Landbrug & Fødeer udgav november 0 den seneste udgave publkatonen Fakta om Erhvervet 0, Notatder

Læs mere

Luftfartens vilkår i Skandinavien

Luftfartens vilkår i Skandinavien Luftfartens vlkår Skandnaven - Prsens betydnng for valg af transportform Af Mette Bøgelund og Mkkel Egede Brkeland, COWI Trafkdage på Aalborg Unverstet 2000 1 Luftfartens vlkår Skandnaven - Prsens betydnng

Læs mere

Salg af kirkegrunden ved Vejleå Kirke - opførelse af seniorboliger. hovedprincipper for et salg af kirkegrunden, som vi drøftede på voii møde.

Salg af kirkegrunden ved Vejleå Kirke - opførelse af seniorboliger. hovedprincipper for et salg af kirkegrunden, som vi drøftede på voii møde. Ishøj Kommune Att.: Kommunaldrektør Anders Hvd Jensen Ishøj Store Torv 20 2635 Ishøj Lett Advokatfrma Rådhuspladsen 4 1550 København V Tlr. 33 34 00 00 Fax 33 34 00 01 lettl lett.dk www.lett.dk Kære Anders

Læs mere

DCI Nordsjælland Helsingrsgade SiR 3400 Hillerød tnordijaelland@dgi.dk Telefon 79 4047 00 Fax 79 4047 01 www.dgi.dk/nordsjaelland

DCI Nordsjælland Helsingrsgade SiR 3400 Hillerød tnordijaelland@dgi.dk Telefon 79 4047 00 Fax 79 4047 01 www.dgi.dk/nordsjaelland REDENSBORG KOMMUNE Ansøgnng om tlskud fra samarbejdspuljen Brug venlgst blokbstaver eller udfyld skemaet p dn pc. 1. Ansøgers forenng eller tlsvarende: DGl Nordsjælland 2. Ansøgers postadresse, emal telefonnummer:

Læs mere

Landbrugets efterspørgsel efter Kunstgødning. Angelo Andersen

Landbrugets efterspørgsel efter Kunstgødning. Angelo Andersen Landbrugets efterspørgsel efter Kunstgødnng Angelo Andersen.. Problemformulerng I forbndelse med ønsket om at reducere kvælstof udlednngen fra landbruget kan det være nyttgt at undersøge hvordan landbruget

Læs mere

BLÅ MEMOSERIE. Memo nr. 208 - Marts 2003. Optimal adgangsregulering til de videregående uddannelser og elevers valg af fag i gymnasiet.

BLÅ MEMOSERIE. Memo nr. 208 - Marts 2003. Optimal adgangsregulering til de videregående uddannelser og elevers valg af fag i gymnasiet. BLÅ MEMOSERIE Memo nr. 208 - Marts 2003 Optmal adgangsregulerng tl de vderegående uddannelser og elevers valg af fag gymnaset Karsten Albæk Økonomsk Insttut Købenavns Unverstet Studestræde 6, 1455 Købenavn

Læs mere

VEDTÆGTER. Advokatfirmaet Espersen 171-1676 Tordenskjoldsgade 6 9900 Frederikshavn TIL 98 4334 ii LE/UJ. for. Andeisforeningen Feddet

VEDTÆGTER. Advokatfirmaet Espersen 171-1676 Tordenskjoldsgade 6 9900 Frederikshavn TIL 98 4334 ii LE/UJ. for. Andeisforeningen Feddet Advokatfrmaet Espersen 171-1676 Tordenskjoldsgade 6 9900 Frederkshavn TIL 98 4334 - LE/UJ Mv. Sekr. Vestermarksve 38 9900 Frederkshavn VEDTÆGTER for Andesforenngen Feddet 1. Navn og hjemsted 1.1- Forenngens

Læs mere

STATISTISKE MEDDELELSER 1980:5. De kommunale. finanser. for regnskabsáret DANMARKS STATISTIK. 9 /w-

STATISTISKE MEDDELELSER 1980:5. De kommunale. finanser. for regnskabsáret DANMARKS STATISTIK. 9 /w- STATISTISKE MEDDELELSER 980:5 De kommunale fnanser for regnskabsáret 977 DANMARKS STATISTIK Kobenhavn 980 9 /w,/ 3 FEB 98 DANMARKS STATISTIK BIBLIOTEKET Forord Denne publkaton er en fortsettelse af de

Læs mere

Der må ikke udelades omkostninger, som er nævnt i vejledningen, ligesom der kun må indberettes de omkostninger, der er nævnt i vejledningen.

Der må ikke udelades omkostninger, som er nævnt i vejledningen, ligesom der kun må indberettes de omkostninger, der er nævnt i vejledningen. VEJLEDNING I OPGØRELSE AF OMKOSTNINGER TIL ENERGIBESPARELSER 1. Vejlednngen skal benyttes af alle fjernvarmeværker Alle værker, der har et energsparemål, skal benytte denne vejlednng tl ndberetnng af omkostnnger

Læs mere

FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN!

FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN! FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN! Bornholms Regonskommune står for Folkemødets praktske rammer. Men det poltske ndhold selve festvalens substans blver leveret af parter, organsatoner, forennger, vrksomheder og

Læs mere

Almindelige bemærkninger

Almindelige bemærkninger Bemærknnger tl lovforslaget Almndelge bemærknnger l. ndlednng 2. Lovforslagets ndhold 2.1. ndførelse af nye sanktoner for overtrædelse af de fællesskabsretlge udbudsregler 2.2. Justerng af standstl-reglerne

Læs mere

Stadig ligeløn blandt dimittender

Stadig ligeløn blandt dimittender Stadg lgeløn blandt dmttender Kvnder og mænd får stadg stort set lge meget løn deres første job, vser DJs dmttendstatstk for oktober 2012. Og den gennemsntlge startløn er fortsat på den pæne sde af 31.500

Læs mere

Stadig ligeløn blandt dimittender

Stadig ligeløn blandt dimittender Stadg lgeløn blandt dmttender Kvnder og mænd får stadg stort set lge meget løn deres første job, vser DJs dmttendstatstk for oktober 2013. Og den gennemsntlge startløn er nu på den pæne sde af 32.000 kr.

Læs mere

Note til Generel Ligevægt

Note til Generel Ligevægt Mkro. år. semester Note tl Generel Lgevægt Varan kap. 9 Generel lgevægt bytteøkonom Modsat partel lgevægt betragter v nu hele økonomen på én gang; v betragter kke længere nogle prser for gvet etc. Den

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: Erhvervs og Selskabsstyrelsen: AMVABopdaterng af Mnsteret for Fødevarer, Landbrug og Fsker Aktvtetsbaseret målng af vrksomhedernes admnstratve omkostnnger ved erhvervsrelateret regulerng på Mnsteret for

Læs mere

Udvikling af en metode til effektvurdering af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektions tilsyn og kontrol

Udvikling af en metode til effektvurdering af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektions tilsyn og kontrol Udvklng af en metode tl effektvurderng af Mljøstyrelsens Kemkalenspektons tlsyn og kontrol Orenterng fra Mljøstyrelsen Nr. 10 2010 Indhold 1 FORORD 5 2 EXECUTIVE SUMMARY 7 3 INDLEDNING 11 3.1 AFGRÆNSNING

Læs mere

Kulturel spørgeguide. Psykiatrisk Center København. Dansk bearbejdelse ved Marianne Østerskov. Januar 2011 2. udgave. Kulturel spørgeguide Jan.

Kulturel spørgeguide. Psykiatrisk Center København. Dansk bearbejdelse ved Marianne Østerskov. Januar 2011 2. udgave. Kulturel spørgeguide Jan. Vdenscenter for Transkulturel Psykatr har ekssteret sden 2002 og skal fremme psykatrsk udrednng, dagnostk, behandlng, pleje og opfølgnng af patenter, der har en anden etnsk baggrund end dansk. Kulturel

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Generelle bemærkninger 3. Hovedoversigt til regnskab 21. Regnskabsoversigt 25. Status 105. Den udvidede balance 109

Indholdsfortegnelse. Generelle bemærkninger 3. Hovedoversigt til regnskab 21. Regnskabsoversigt 25. Status 105. Den udvidede balance 109 Indholdsfortegnelse Generelle bemærknnger 3 Hovedoversgt tl regnskab 21 Regnskabsoversgt 25 Stats 15 Den dvdede balance 19 Tværgående artsoversgt 113 Bevllngsoversgt 117 Bemærknnger: Mljø- og Teknkdvalget

Læs mere

I det omfang der er behov for uddybning af de anførte områder henvises til revisionsrapporten og/eller de administrative vejledninger på områderne.

I det omfang der er behov for uddybning af de anførte områder henvises til revisionsrapporten og/eller de administrative vejledninger på områderne. Dette dokument beskrver overordnet de væsentlge ændrnger tl verson 2.6. I dokumentet er kun medtaget de ændrnger, der har medført ændrnger tl revsonsrapporten. I det omfang der er behov for uddybnng af

Læs mere

TO-BE BRUGERREJSE // Tænder

TO-BE BRUGERREJSE // Tænder TO-BE BRUGERREJSE // Tænder PROCES FØR SITUATION / HANDLING Jørgen er 75 år og folkepensonst. Da han er vanskelgt stllet økonomsk, har han tdlgere modtaget hjælp fra kommunen, bl.a. forbndelse med fodbehandlng

Læs mere

PRODUKTIONSEFFEKTEN AF AVL FOR HANLIG FERTILITET I DUROC

PRODUKTIONSEFFEKTEN AF AVL FOR HANLIG FERTILITET I DUROC PRODUKTIONSEFFEKTEN AF AVL FOR HANLIG FERTILITET I DUROC MEDDELELSE NR. 1075 Vrknngsgraden (gennemslaget) tl en produktonsbesætnng for avlsværdtallet for hanlg fertltet Duroc blev fundet tl 1,50, hvlket

Læs mere

Personfnidder blokerer for politiske reformer

Personfnidder blokerer for politiske reformer Personfndder blokerer for poltske reformer Danskernes dom er klar: mededæknng Danmark blver for høj grad domneret af personspørgsmål. En ny Cevea-undersøgelse vser, at de mange personsager dansk poltk

Læs mere

SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjening 2013

SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjening 2013 SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjenng 2013 EFTER Desgn by Research BRUGERREJSE Ada / KONTANTHJÆLP Navn: Ada Alder: 35 år Uddannelse: cand. mag Matchgruppe: 1 Ada er opvokset Danmark med bosnske forældre.

Læs mere

KENDETEGN FOTKEEVENTYRETS. i faøíii"n. riwalisøring. Içannibalismz. a9ergãrg ffe barn til volçsøn. for ryllølsø. åøt bernløse ægtepãx.

KENDETEGN FOTKEEVENTYRETS. i faøíiin. riwalisøring. Içannibalismz. a9ergãrg ffe barn til volçsøn. for ryllølsø. åøt bernløse ægtepãx. FOTKEEVENTYRETS KENDETEGN Når du læser et folkeeventyr, er der nogle kendetegn sonì dubør være ekstra opmærksom på. Der er nogle helt faste mønstre og handlnger, som gør, at du kan genkende et folkeeventyr.

Læs mere

Indledning ELEVPLAN FOR [NAVN] CPR [123456-9876]

Indledning ELEVPLAN FOR [NAVN] CPR [123456-9876] Kontaktoplysnn Indlednng For elever specalskoler, gruppeordnnger, specalklasser og elever, der modtager særlg støtte tl nkluson almndelge klasser, skal der udarbejdes en ndvduel elevplan, der tager udgangspunkt

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: AMVAB-opdaterng af Økonom- og Erhvervsmnsteret (Blag A) Aktvtetsbaseret målng af vrksomhedernes admnstratve omkostnnger ved erhvervsrelateret regulerng på Økonom- og Erhvervsmnsterets

Læs mere

HUSLEJE OG BOLIGFORHOLD NOVEMBER 1935

HUSLEJE OG BOLIGFORHOLD NOVEMBER 1935 DANMARKS STATSTK STATSTSKE MEDDELELSER 4. REKKE 04. BND. HÆFTE COMMUNCATONS STATSTQUES 400 SÉRE TOME 04 0re LVRASON HUSLEJE OG BOLGFORHOLD NOVEMBER 935 LOYER ET LOGEMENT EN NOVEMBRE 935 UDGVET AF DET STATSTSKE

Læs mere

Handlingsplan om bedre overvågning af biologiske lægemidler, biosimilære lægemidler og vacciner 2015-2016

Handlingsplan om bedre overvågning af biologiske lægemidler, biosimilære lægemidler og vacciner 2015-2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samlng) SUU Alm.del Blag 41 Offentlgt Sundheds- og Ældremnsteret Sundheds- og ældremnsteren Enhed: Jurmed Sagsbeh.: hbj Sagsnr.: 1503875 Dok. nr.: 1768205 Dato: 3.

Læs mere

TO-BE BRUGERREJSE // Personligt tillæg

TO-BE BRUGERREJSE // Personligt tillæg TO-BE BRUGERREJSE // Personlgt tllæg PROCES FØR SITUATION / HANDLING Pa er 55 år og bor en mndre by på Sjælland. Hun er på førtdspenson og har været det mange år på grund af problemer med ryggen efter

Læs mere

Forberedelse INSTALLATION INFORMATION

Forberedelse INSTALLATION INFORMATION Forberedelse 1 Pergo lamnatgulvmateraler leveres med vejlednnger form af llustratoner. Nedenstående tekst gver forklarnger på llustratonerne og er nddelt tre områder: Klargørngs-, monterngs- og rengørngsvejlednnger.

Læs mere

Marco Goli, Ph.D, & Shahamak Rezaei. Den Sociale Højskole København & Roskilde Universitetscenter

Marco Goli, Ph.D, & Shahamak Rezaei. Den Sociale Højskole København & Roskilde Universitetscenter Marco Gol, Ph.D, & Shahamak Rezae Den Socale Højskole København & Rosklde Unverstetscenter Folkelg opnon Folkelg opnon Kaptel 1: tdernes morgen Folkelg opnon Folkelg opnon Kaptel 2 : Den ratonelle ndvandrer

Læs mere

Kunsten at leve livet

Kunsten at leve livet Kunsten at leve lvet UNGE - ADFÆRD - RUSMIDLER 3. maj 2011 Hvad er msbrug? Alment om den emotonelle udvklng Hvem blver msbruger? Om dagnoser Om personlghedsforstyrrelser Mljøterap, herunder: - baggrund

Læs mere

Inertimoment for arealer

Inertimoment for arealer 13-08-006 Søren Rs nertmoment nertmoment for arealer Generelt Defntonen på nertmoment kan beskrves som Hvor trægt det er at få et legeme tl at rotere eller Hvor stort et moment der skal tlføres et legeme

Læs mere

NASDAQ OMX Copenhagen A/S. 6. juli 2010

NASDAQ OMX Copenhagen A/S. 6. juli 2010 Tl NASDAQ OMX Copenhagen A/S 6. jul 2010 Ændrng Endelge vlkår tl prospekt for oblgatoner udstedt medfør af 33 e lov om realkredtlån og realkredtoblgatoner m.v. (junor covered bonds) (udstedt peroden 1.

Læs mere

NASDAQ OMX Copenhagen A/S. 3. december 2010

NASDAQ OMX Copenhagen A/S. 3. december 2010 Tl NASDAQ OMX Copenhagen A/S 3. december 2010 Ændrng Endelge vlkår tl prospekt for oblgatoner udstedt medfør af 33 e lov om realkredtlån og realkredtoblgatoner mv. (junor covered bonds) (udstedt peroden

Læs mere

MfA. V Udstyr. Trafikspejle. Vejregler for trafikspejles egenskaber og anvendelse. Vejdirektoratet -Vejregeludvalget Oktober 1998

MfA. V Udstyr. Trafikspejle. Vejregler for trafikspejles egenskaber og anvendelse. Vejdirektoratet -Vejregeludvalget Oktober 1998 > MfA V Udstyr Trafkspejle Vejregler for trafkspejles egenskaber og anvendelse Vejdrektoratet -Vejregeludvalget Oktober 1998 Vejreglernes struktur I henhold tl 6, stk. 1 lov om offentlge veje (Trafkmnsterets

Læs mere

Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2007

Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2007 Vejlednng om kontrol med krydsoverensstemmelse 007 Maj 007 Mnsteret for Fødevarer, Landbrug og Fsker Drektoratet for FødevareErhverv Kolofon Vejlednng om kontrol med krydsoverensstemmelse 007 Maj 007 Denne

Læs mere

Mary Rays. Træn lydighed, agility og tricks med klikkertræning. Mary Ray. Atelier. Andrea McHugh

Mary Rays. Træn lydighed, agility og tricks med klikkertræning. Mary Ray. Atelier. Andrea McHugh Mary Rays Mary Rays Mary Ray Andrea McHugh Træn lydghed, aglty og trcks med klkkertrænng Ateler An Hachette Lvre UK Company Frst publshed n Great Brtan n 2009 by Hamlyn, a dvson of Octopus Publshng Group

Læs mere

Økonometri 1. Heteroskedasticitet 27. oktober Økonometri 1: F12 1

Økonometri 1. Heteroskedasticitet 27. oktober Økonometri 1: F12 1 Økonometr 1 Heteroskedastctet 27. oktober 2006 Økonometr 1: F12 1 Dagens program: Heteroskedastctet (Wooldrdge kap. 8.3-4) Sdste gang: I dag: Konsekvenser af heteroskedastctet for OLS Korrekton af varansen

Læs mere

½ års evaluering af projekt Praktisk Pædagogisk Funktionsstøtte

½ års evaluering af projekt Praktisk Pædagogisk Funktionsstøtte ½ års evaluerng projekt Praktsk Pædagsk Funktonsstøtte Der forelgger her en evaluerng beskrvelse projektstllngen Praktsk Pædagsk Funktonsstøtte efter et halvt års vrke. Tl forskel fra 3 måneders evaluerngen

Læs mere

Værktøj til beregning af konkurrenceeffekter ved udlægning af nyt butiksområde

Værktøj til beregning af konkurrenceeffekter ved udlægning af nyt butiksområde Dato: 6. oktober 217 Sag: DIPS- 16/1631 Sagsbehandler: /SBJ/DEB/PMO/KBA Værktøj tl beregnng af konkurrenceeffekter ved udlægnng af nyt butksområde KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN ERHVERVSMINISTERIET

Læs mere

Husholdningsbudgetberegner

Husholdningsbudgetberegner Chrstophe Kolodzejczyk & Ncola Krstensen Husholdnngsbudgetberegner En model for husholdnngers daglgvareforbrug udarbejdet for Penge- og Pensonspanelet Publkatonen Husholdnngsbudgetberegner En model for

Læs mere

Fra små sjove opgaver til åbne opgaver med stor dybde

Fra små sjove opgaver til åbne opgaver med stor dybde Fra små sjove opgaver tl åbne opgaver med stor dybde Vladmr Georgev 1 Introdukton Den største overraskelse for gruppen af opgavestllere ved "Galle" holdkonkurrenen 009 var en problemstllng, der tl at begynde

Læs mere

Forberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave

Forberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave MnFremtd tl OSO 10. klasse Forberedelse tl den oblgatorske selvvalgte opgave Emnet for dn oblgatorske selvvalgte opgave (OSO) skal tage udgangspunkt dn uddannelsesplan og dt valg af ungdomsuddannelse.

Læs mere

Betjeningsvejledning. Trådløs motoraktuator 1187 00

Betjeningsvejledning. Trådløs motoraktuator 1187 00 Betjenngsvejlednng Trådløs motoraktuator 1187 00 Indholdsfortegnelse Om denne vejlednng... 2 Enhedsoversgt... 3 Monterng... 3 Afmonterng... 3 Spændngsforsynng... 4 Ilægnng af batter... 4 Tlstand ved faldende

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kende begreberne ampltude, frekvens og bølgelængde samt vde, hvad begreberne betyder Kende (og kende forskel på) tværbølger og længdebølger Kende lysets fart Kende lysets bølgeegenskaber

Læs mere

Medarbejderhåndbog. Velkommen som medarbejder i SIKA Rengøring A/S

Medarbejderhåndbog. Velkommen som medarbejder i SIKA Rengøring A/S Medarbejderhåndbog Velkommen som medarbejder SIKA Rengørng A/S SIKA Rengørng A/S ejes af Bent & Elsabeth Hansen. 1 Det bedst mulge ansættelsesforløb SIKA Rengørng A/S blev grundlagt 2001 af Bent & Elsabeth

Læs mere

Statistisk tiársoversigt 1990

Statistisk tiársoversigt 1990 Statstsk társoversgt 1990 Statstcal ten year revew 1990 DAN MARKS STATSTK V 0?TSeoc 13 Statstsk trsoversgt 1990 Udgvet of Danmarks Statstk September 1990 31 árgang SBN 87 501 0780 1 SSN 0070 3583 Oplag:

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde

Referat fra Bestyrelsesmøde Trsdag den 10. januar 2012 kl. 19.00 Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Tage Rasmussen, Bodl Schmdt, Susanne K. Larsen, Bjarne Vogt, Vggo Kofod Fraværende

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 2011 74

DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 2011 74 DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 211 74 Johan Gustav Kaas Jacobsen Danmarks Natonalbank Søren Truels Nelsen Danmarks Natonalbank Betalngsvaner Danmark September 211 The Workng Papers of Danmarks Natonalbank

Læs mere

Validering og test af stokastisk trafikmodel

Validering og test af stokastisk trafikmodel Valderng og test af stokastsk trafkmodel Maken Vldrk Sørensen M.Sc., PhDstud. Otto Anker Nelsen Cv.Ing., PhD, Professor Danmarks Teknske Unverstet/ Banestyrelsen Rådgvnng 1. Indlednng Trafkmodeller har

Læs mere

Undersøgelse af pris- og indkomstelasticiteter i forbrugssystemet - estimeret med AIDS

Undersøgelse af pris- og indkomstelasticiteter i forbrugssystemet - estimeret med AIDS Danmarks Statstk MODELGRUPPEN Arbedspapr* Mads Svendsen-Tune 13. marts 2008 Undersøgelse af prs- og ndkomstelastcteter forbrugssystemet - estmeret med AIDS Resumé: For at efterse nestnngsstrukturen forbrugssystemet

Læs mere

Statistik II Lektion 5 Modelkontrol. Modelkontrol Modelsøgning Større eksempel

Statistik II Lektion 5 Modelkontrol. Modelkontrol Modelsøgning Større eksempel Statstk II Lekton 5 Modelkontrol Modelkontrol Modelsøgnng Større eksempel Generel Lneær Model Y afhængg skala varabel 1,, k forklarende varable, skala eller bnære Model: Mddelværden af Y gvet =( 1,, k

Læs mere

Statistisk tiársoversigt 1980

Statistisk tiársoversigt 1980 Statstsk társoversgt 1980 Indhold Befolknngen 3 Bolgforhold 16 Omsætnng of fast ejendom 17 Bygge- og anlægsvrksomhed 21 Industr 26 Energ 32 Landbrug 34 Skovbrug 39 Fsker 40 Samfærdsel 42 Udenrgshandel

Læs mere

NYBORG. KOMMUNE Lokalpian. nr. 36

NYBORG. KOMMUNE Lokalpian. nr. 36 NYBORG KOMMUNE Lokalpan nr. 36 for DSB S anlægsområde ved Knudshoved samt for dele af tlgrænsende arealer. 2. oplag, august 1997 NYBORG KONMIJNE LOKALPLAN NR. 36 FOR DSB S ANLÆGSORNADE VED KNUDSHOVED SANT

Læs mere

Betjeningsvejledning. Rumtemperaturregulator med ur 0389..

Betjeningsvejledning. Rumtemperaturregulator med ur 0389.. Betjenngsvejlednng Rumtemperaturregulator med ur 0389.. Indholdsfortegnelse Normalvsnng på dsplayet... 3 Grundlæggende betjenng af rumtemperaturregulatoren... 3 Vsnnger og knapper detaljer... 3 Om denne

Læs mere

Vægtet model. Landmålingens fejlteori - Lektion4 - Vægte og Fordeling af slutfejl. Vægte. Vægte: Eksempel. Definition: Vægtrelationen

Vægtet model. Landmålingens fejlteori - Lektion4 - Vægte og Fordeling af slutfejl. Vægte. Vægte: Eksempel. Definition: Vægtrelationen Vægtet model Landmålngens fejlteor Lekton 4 Vægtet gennemsnt Fordelng af slutfejl - kkb@mathaaudk http://peoplemathaaudk/ kkb/undervsnng/lf3 Insttut for Matematske Fag Aalborg Unverstet Gvet n uafhængge

Læs mere

Motivationseffekten af aktivering

Motivationseffekten af aktivering DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Kanddatspecale Bran Larsen Motvatonseffekten af aktverng Vejleder: Anders Holm Afleveret den: 03/03/06 Indholdsfortegnelse 1. Indlednng... 1 2.

Læs mere

klædeskab samt et børneværelse/kontor med renoveret i 2008/2011. ALT er nyt!. Udover yderst charmerende og med klassiske

klædeskab samt et børneværelse/kontor med renoveret i 2008/2011. ALT er nyt!. Udover yderst charmerende og med klassiske Totalrenoveret 4-værelses med bedste belggenhed Oplevelsen af denne sønne lejlghed starter allerede på gaden med de flotte gamle træer. Den klassske hovedtrappe fører dg op tl. lejlgheden, hvor man kommer

Læs mere

Miljøpolitik. Officiel politik for håndtering af globalt miljø og arbejdsmiljø i SIKA Rengøring A/S

Miljøpolitik. Officiel politik for håndtering af globalt miljø og arbejdsmiljø i SIKA Rengøring A/S Mljøpoltk Offcel poltk for håndterng af globalt mljø og arbejdsmljø SIKA Rengørng A/S SIKA Rengørng A/S blev grundlagt 2001 af Rchard Petersen, Elsabeth Hansen og Bent Hansen, som har mere end 30 års praktsk

Læs mere

DISCPLINÆR- OG. QR ESKIKKED& BYGNNGSSAC.KYNDIGE. Navn Firma Adresse Telefon E-mail Tilstede ved kontrol

DISCPLINÆR- OG. QR ESKIKKED& BYGNNGSSAC.KYNDIGE. Navn Firma Adresse Telefon E-mail Tilstede ved kontrol KLG ESG RE F DISCPLINÆR- OG QR ESKIKKED& BYGNNGSSCKYNDIGE Fors de Revson sove rs gt Kontroleftersyn Krterum fslutnngsdato fgørelse Gældende tl typske karakterer 17 jun 2013 cceptabel Stkprøve 6 december2012

Læs mere

Synopsis for handlingsplan 2015-16 for den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS)

Synopsis for handlingsplan 2015-16 for den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) Handlngsplanens aktvteter struktureres ndenfor strategens temaer: Regon er et attraktvt sted at bo, arbejde og drve vrksomhed De rette kompetencer styrker væksten Innovaton og store anlægsnvesternger skaber

Læs mere

Hovedgård Skole Tlf.: 76291900 Fax: 75661141

Hovedgård Skole Tlf.: 76291900 Fax: 75661141 Hovedgård Skole... 2 Samlet vurderng af skolen... 2 Rammebetngelser... 4 Budget... 4 Personaletal... 4 Pædagogske processer... 5 Indsatsområder og resultater... 5 Opfølgnng og nye ndsatsområder... 8 ndsatsområder...

Læs mere

Statistisk. tiársoversigt 1998. Tema om overforselsindkomster. Statistical ten -year review 1998 DAN MARKS 01.0. STATIST I K

Statistisk. tiársoversigt 1998. Tema om overforselsindkomster. Statistical ten -year review 1998 DAN MARKS 01.0. STATIST I K Statstsk társoversgt 1998 Tema om overforselsndkomster Statstcal ten year revew 1998 DAN MARKS STATIST I K 01.0. Statstsk társoversgt 1998 Udgvet af Danmarks Statstk August 1998 39. árgang ISBN 87 501

Læs mere

Når klimakteriet tager magten Fokus

Når klimakteriet tager magten Fokus Når klmakteret tager magten Fokus For Bente Skytthe var det en lang og opsldende proces at komme gennem klmakteret, der blandt andet bød på hjertebanken, hedeture og voldsomme blødnnger. Overgangsalder

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde Mandag den 08.oktober 2012 - kl. 19.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter

Referat fra Bestyrelsesmøde Mandag den 08.oktober 2012 - kl. 19.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Bestyrelsesmedlemmer er ndkaldt tl bestyrelsesmøde som ovenfor anført. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Bodl Schmdt, Maybrtt Pugflod Lars Provstgaard,

Læs mere

Integrationspolitikkens Handleplan 2013 - bruttokatalog

Integrationspolitikkens Handleplan 2013 - bruttokatalog Integratonspoltkkens Handleplan bruttokatalog Læsevejlednng: Første del er en skematsk oversgt. Nye ndsatser er markeret med en stjerne og fndes beskrevet mere udførlgt den sdste del af kataloget. Grøn

Læs mere