Sund på jobbet. Sådan kommer du i gang med en sundere hverdag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sund på jobbet. Sådan kommer du i gang med en sundere hverdag"

Transkript

1 Sund på jobbet Sådan kommer du i gang med en sundere hverdag

2 Sund på jobbet. Sådan kommer du i gang med en sundere hverdag. Udgivet af Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen og De Regionale Netværk (www.socialtansvar.net), Manuskript og layout: Line-by-Line. Illustrationer: Wendy Morris. Tryk: Scanprint. 2

3 Sundhed er en privat sag og en fælles Sundhed det er for de fleste noget med at spise sundt, lade være med at ryge, bevæge sig nok og ikke drikke for meget. Alt sammen noget, vi hver især selv bestemmer. Sådan da, for hvis kollegaen kæderyger, kan det jo være lidt vanskeligt at undgå røg man skal jo trække vejret! På samme måde med kosten. Det er noget nemmere at leve op til sine højtidelige forsætter om at spise mindre fedt, hvis det fx er muligt at købe fedtfattig mad på arbejdspladsen. Selvom vi selv bestemmer vores sunde vaner, påvirker mulighederne og traditionerne på arbejdspladsen os alligevel. Der skal noget til at sige nej til en lille én, når kollegaen har fødselsdag, og hvem stiller sig op i midtergangen og laver pausegymnastik, hvis man risikerer at blive gjort til grin? Det er nemmere at gøre noget for sundheden, hvis man er fælles om det. Derfor er det en god idé, hvis I på din arbejdsplads i fællesskab indfører nogle sunde traditioner og skaber rammer for, at I hver især får nemmere ved at træffe det sunde valg. Arbejdsmiljøet og virksomhedens sociale ansvar hører altså med, når man vil fremme sundheden på arbejdspladsen. I denne pjece er der imidlertid lagt vægt på det, du selv kan gøre i forhold til motion, rygning, alkohol, kost og stress. Der er ingen grund til at leve usundt, blot fordi mange af kollegerne gør det. Derfor kan du lige så godt begynde med dig selv. Det er jo dig, der bestemmer. Pjecen er en del af et informationsmateriale, som Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen og De Regionale Netværk har udarbejdet til virksomheder, der ønsker at arbejde bevidst med sundhedsfremme på arbejdspladsen. Materialet består desuden af en manual til arbejdet med sundhedspolitikken, et idékatalog med forslag til aktiviteter og en folder til virksomhedens ledelse. Vær med til at sætte sundhed på dagsordenen på din arbejdsplads. Foreslå fx sund uge i kantinen, fælles pausegymnastik eller rygeregler, der sikrer, at ingen udsættes for passiv rygning. Du kan også foreslå, at man finder et alternativ til øl og vin, når virksomheden markerer en anledning i arbejdstiden. Sundhed er mere end livsstil Et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø betyder meget for din sundhed og trivsel. Fx er det vigtigt, at du og dine kolleger ikke har for meget ensformigt og nedslidende arbejde, at der er tilstrækkelig afveksling, og at arbejdet ikke er for fysisk belastende. På samme måde er det også vigtigt, at der er en god omgangstone på arbejdspladsen, at ingen bliver mobbet, frosset ude osv. Det kan også have betydning for din sundhed og trivsel, hvordan din arbejdsplads fx tackler sygefravær, om du kan nå at hente børn, og om virksomheden kan rumme personer, som af den ene eller den anden grund har problemer med at passe et almindeligt fuldtidsjob. 3

4 Hvordan har du det? En gang imellem er det godt at stoppe op og spørge sig selv, hvordan det egentlig går. Det kan være i forhold til ens privatliv hvad man spiser og drikker, om man får rørt sig, hvordan man har det med sin vægt, hvordan man sover, om man stresser, hvordan man har det med familien, med vennerne osv. Eller det kan være i forhold til arbejdet hvordan man har det med kollegerne og chefen, arbejdstempoet, udfordringerne, arbejdstiderne osv. Brug skemaet til at afgøre, hvordan du har det på forskellige områder. Kryds af, hvor tilfreds du er med din egen sundhed. Hvor tilfreds er du med: Tilfreds Delvis tilfreds Ikke tilfreds Dine madvaner (arbejde + hjemme) Dine motionsvaner Din vægt Dine rygevaner Din udsættelse for passiv rygning på arbejdet Dine alkoholvaner Dit medicinforbrug, fx sovemedicin og hovedpinepiller Din muskelstyrke generelt Dit stress-niveau Dine søvnvaner Dit fysiske arbejdsmiljø, fx støj, indretning, arbejdsstillinger, indeklima Forholdet til dine kolleger Forholdet til din chef Dit arbejdspres og arbejdstempo Din indflydelse på eget arbejde Udfordringerne i dit arbejde Dine karrieremuligheder Din arbejdstid Din fritid Dig selv Forholdet til venner og familie Dit velbefindende I alt Tilfreds = Jo flere glade, jo bedre. Delvis tilfreds = Er du kun delvis tilfreds, kan du i denne pjece få inspiration til, hvad du kan gøre for at blive mere tilfreds. Ikke tilfreds = Er du ikke tilfreds, så er det vigtigt, at du gør noget for at ændre det. Har du mange, så skriv områderne op i en prioriteret liste for at finde ud af, hvilke områder det er vigtigst for dig at ændre lige nu. 4

5 Den lille forskel Der skal ikke så meget til for at blive sundere. Det er bedre at gennemføre én ting, som betyder noget for din sundhed, end at have en masse gode forsætter, som ikke bliver til noget. På de følgende sider finder du nogle gode idéer til, hvordan du selv kan gøre noget for din sundhed. Selv små ændringer gør en forskel hvis du får gjort dem til en del af din hverdag. Når du først er kommet i gang, er det ikke så svært at blive ved, for sundhed giver velvære og ny energi! 5

6 Du er skabt til bevægelse Kroppen virker på mange måder som en maskine. Gør du ikke så meget for at passe den, fungerer den heller ikke så godt. En tredjedel af danskerne bevæger sig for lidt gælder det også for dig? Der skal ikke så meget motion til, før du kan mærke en forskel. Du føler dig bedre tilpas og taber ikke så let pusten. Også humøret bliver bedre. Du mærker forskellen, så snart du går i gang. Mangel på bevægelse kan resultere i en lang række sygdomme, blandt andet sukkersyge, kræft, hjertesygdomme og knogleskørhed. Også problemer som ondt i ryggen og gigt kan hænge sammen med, at man bevæger sig for lidt. Sådan får du rørt dig Tag trappen i stedet for elevatoren, eller stå af et par etager før. Stå af bussen et stoppested før og gå det sidste stykke. Tag cyklen i stedet for bilen. Gå eller løb en tur med din hund. Gå ud og dans. Spil bold med ungerne. Deltag i en fast, ugentlig sportsaktivitet. Tag i svømmehallen. Beslut sammen med dine kolleger at gøre gymnastik på arbejdet. Opret en sportsforening på arbejdspladsen. Du får det godt, når du bevæger dig Du får mere energi, og dit humør stiger. Du bliver stærkere, og du får fx ikke så let ondt i ryggen. Du bliver mindre forpustet, når du løber efter bussen. Dine knogler bliver stærkere, og du får ikke så let brud og knogleskørhed. Du bliver afstresset og sover bedre. Du får et sundere hjerte. Du får lettere ved at holde vægten. Sæt motionen i system Hvis du bevæger dig en time om dagen er det godt, en halv time er nogenlunde, og fem minutter er bedre end ingenting. Hvordan vil du bevæge dig, og hvor længe? Udfyld skemaet med noget, du beslutter at gøre uge efter uge. Det kan fx være en rask gåtur, cykling til arbejde, sport eller havearbejde. Du skal helst blive lidt forpustet. Antal minutter, du bruger pr. dag til: Aktiviteter Ialt Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag 6

7 Vidste du? For at forbrænde 100 g chokolade skal du cykle ca. 1 time. Hvis du ikke har tid til motion nu, skal du huske at afsætte tid til sygdom senere. Det er lige så farligt at lade være med at dyrke motion som at ryge. 7

8 Hver anden ryger vil gerne holde op En fjerdedel af alle voksne danskere ryger dagligt, men hver anden ryger vil gerne holde op. Det er der også god grund til. Den nøgne sandhed er nemlig, at en ud af tre rygere kommer til at dø af sin røg. For dem, der er begyndt som teenagere og ikke holder op, er det hver anden, der dør på grund af tobakken. Mere end én million danskere er eksrygere. Vil du være den næste? Det betaler sig at holde op Det kan være meget svært at holde op med at ryge, og du kan godt få et par barske uger i starten. Men der er hjælp at hente. Ring til Stop- Linien på telefon , eller klik ind på og få råd og støtte. Dit lokale apotek kan også vejlede dig, og mange apoteker holder rygeafvænningskurser. Sådan går det dig som eksryger Allerede fra den første dag uden tobak falder din risiko for sygdomme i luftvejene. Efter få dage hoster du mindre og taber ikke så let pusten. Efter en uges tid kan du smage og lugte alting bedre. I løbet af kort tid vil din hud blive mindre gusten og dine tænder hvidere. Efter et år er din risiko for hjerte-karsygdomme (blodpropper) halveret. Efter fem år er din risiko for hjertekar-sygdomme den samme, som hos en, der aldrig har røget. Efter ti år er din risiko for lungekræft faldet til det halve. Du sparer mange penge: Over kr. om året, hvis du tidligere røg 20 cigaretter om dagen. Røgfri uden vægtstigning Mange rygere er bange for at tage på i vægt, hvis de holder op med at ryge. Man forbrænder nemlig flere kalorier, hvis man er ryger. Der er faktisk også en del, der tager et par kilo på, når de lægger cigaretterne på hylden, men det behøver ikke at ske. Du kan vælge at bevæge dig noget mere eller spise mindre for at holde vægten. Hvis du før har røget 20 cigaretter dagligt, skal du blot spise 25 g fedt mindre hver dag, så går dit vægtregnskab op! Det svarer til, at du fx skal holde op med at bruge smør på brødet. Skulle du endelig tage et par kilo på, kan et bedre helbred nok opveje dette. Vidste du? Røgen fra en cigaret indeholder forskellige kemiske stoffer, hvoraf ca. 50 er kræftfremkaldende. Nikotin er en nervegift. Et lille barn kan dø af at spise halvanden cigaret. Rygning kan føre til impotens og nedsætter frugtbarheden. 8

9 Kan man more sig uden alkohol? Når man ser på, hvor meget vi danskere drikker, ser det ud til, at mange af os ikke mener, at man kan more sig uden alkohol. Hver dansker over 14 år drikker i gennemsnit 11,6 liter ren alkohol om året. Det er dobbelt så meget som for 40 år siden. Tør du sige nej? Vi skal da lige have en lille én Til fødselsdagen, frokosten og i fredagsbaren Det er helt almindeligt, at der hører alkohol med til særlige anledninger både på arbejdet og derhjemme. Man kan derfor let komme til at føle sig udenfor, hvis man ikke drikker. Måske har du egentlig ikke lyst til at drikke ved de lejligheder. Tør du så sige nej tak og i stedet tage dig en sodavand eller en kop kaffe? Så meget er en genstand En genstand er 12 g ren alkohol. Det er det samme som 1,5 cl. Du kan regne med, at der er én genstand i: 1 almindelig øl (33 cl) 1 glas vin (12 cl) 1 glas hedvin (8 cl) 1 glas spiritus (4 cl) Hvor meget har du godt af? Kvinder bør højst drikke 14 genstande om ugen, mænd højst 21. De skal helst fordeles over hele ugen, da store mængder alkohol på én gang skader kroppen. Kvinder kan ikke tåle så meget alkohol som mænd, fordi en mindre del af deres kropsvægt består af vand. Derfor bliver alkoholen ikke fortyndet så meget, når den optages i blodet hos en kvinde promillen bliver altså højere. Syv gode grunde til at drikke mindre Større velbefindende Bedre koncentration Bedre søvn Bedre sex Flere penge Mindre risiko for overvægt Mindre risiko for højt blodtryk og leverskader. Vidste du? Alkohol koster lige så mange tabte leveår som rygning. Mellem 10 og 15 % af alle danskere har et overforbrug af alkohol. Både voldsom kortvarig beruselse og et stort alkoholforbrug gennem længere tid kan føre til varig hjerneskade med demens. 9

10 Bordets glæder Hver tredje voksne dansker er overvægtig, og personer er direkte fede. Stadig flere har svært ved at holde vægten nede, og det er der især to grunde til: for usund kost og for lidt motion. Der er ikke noget i vejen med at nyde bordets glæder, men det er vigtigt, at den daglige kost er i balance. Hvis du spiser og drikker for fedt og for sødt, risikerer du lettere at blive overvægtig. Det gælder, særligt hvis du har et stillesiddende arbejde og heller ikke rører dig i fritiden. Mad med et lavt indhold af fedt og sukker og et højt indhold af fibre kan på den anden side være med til at nedsætte din risiko for at blive for tyk. Vi lever fedt og sødt Danskerne spiser for meget fedt. Det skyldes blandt andet, at vi har flere penge mellem hænderne, end man havde tidligere. Den ugentlige grøddag er blevet sjælden, og mens bøffen med fedtkant tidligere var søndagsmad, så er det nu slagtilbud i supermarkedets køledisk. Også fastfood-kulturen er med til at hæve den mængde fedt, vi får i vores kost. Vi får også langt mere sukker end tidligere blandt andet drikker vi betydeligt mere sodavand. Og hvis man drikker sodavand eller andre sukkerholdige drikke dagligt, er der stor risiko for, at man tager på i vægt. Hold øje med vægten med måde Det er fornuftigt at passe på ikke at blive for tyk og heller ikke for tynd. Men lad være med at plage dig selv med, at du har et par kilo mere eller mindre, end du måske synes er pænt. Det er ikke sikkert, at det betyder noget som helst for din sundhed. Din læge vil kunne fortælle dig, om du bør tabe dig eller tage på. Derimod skal du spise mindre af de fede mælkeprodukter og ost, kød og kødpålæg, og det samme gælder fedtstoffer som smør, margarine og olie. Det er de fødevarer, der indeholder meget fedt. Start med at skrabe brødet og hælde pandefedtet ud. De syv kostråd Spis meget brød og gryn Spis frugt og grøntsager hver dag Spis kartofler, ris eller pasta hver dag Spis ofte fisk og fiskepålæg vælg forskellige slags Vælg mælkeprodukter og ost med lidt fedt Vælg kød og pålæg med lidt fedt Brug kun lidt smør, margarine og olie Og et ekstra råd: Spar på sukkeret. Kilde: Fødevarestyrelsen, Vidste du? I stedet for at spise 100 g peanuts kan du spise et helt kilo ærter. Fastfood kan også være en banan, et stykke friskbagt groft brød fra bageren og et glas friskpresset juice. Voksne bør spise mindst 600 g frugt og grønt om dagen. Den sunde kost Hvis du ønsker at spise sundt, er det let at følge Fødevarestyrelsens syv kostråd. Du vil hurtigt opdage, at det, du skal spise mest af, er frugt, grøntsager, brød, kartofler, ris og pasta. Disse fødevarer indeholder mange kulhydrater. 10

11 Stress af! Et stort arbejdspres gennem kortere tid skærper opmærksomheden over for arbejdet og kan betyde, at du bliver mere effektiv. Derved kan det øge din arbejdsglæde. Hvis belastningen derimod bliver for langvarig eller for intens, og du mangler indflydelse på din arbejdssituation, opstår en mere negativ tilstand det, som oftest betegnes stress. Når du er stresset gennem længere tid, er både din krop og din psyke i konstant alarmberedskab, og det betyder, at du får svært ved at koble fra og komme ovenpå igen. Det kan give både psykiske og fysiske problemer. Hvis dit job stiller meget store krav til dig, og du samtidig har lav indflydelse på din arbejdssituation, risikerer du at få stress. Det samme gælder, hvis du har et dårligt forhold til dine kolleger eller din chef. Stress viser sig i kroppen, psyken og adfærden Er du stresset, kan det vise sig i fysiske reaktioner som fx hovedpine, hjertebanken eller maveproblemer. Også psykiske reaktioner som fx irritation, rastløshed, dårlig hukommelse eller tristhed kan være tegn på, at du er stresset. Dine omgivelser vil også lægge mærke til, at du ændrer adfærd måske bliver du mere aggressiv eller passiv, eller du arbejder dårligere og har større fravær. Sådan kan du klare stress Lyt til din krops signaler om stress. Find ud af, hvad der giver dig stress. Planlæg dit arbejde tag én ting ad gangen. Lav dine egne mål for dagen, så du bedre kan skelne mellem væsentligt og uvæsentligt. Vær opmærksom i forhold til dem, du arbejder tæt sammen med. Skab øjenkontakt, lyt aktivt, og vis, at du er til stede. Brug forskellige sider af dig selv, når du løser arbejdsopgaver, når du holder møde med kolleger, og når du holder pause. Brug motion til at få spændinger ud af kroppen. Sørg for at slappe af ind imellem. Stræk musklerne ud, og gør eventuelt nogle afspændingsøvelser. Giv dig tid til at koble tankerne fra i løbet af dagen. Tænk positivt. Vidste du? Det er mere stressende, hvis du har en forøgelse af ægteskabelige diskussioner og samtidig vanskeligheder med svigerfamilien, end hvis du røg i fængsel. Det er mere stressende at blive gift end at blive fyret fra sit arbejde. Julen er mere stressende end en mindre lovovertrædelse. Kilde: Holmes skala 11

12 Der skal ikke så meget til for at blive sundere. Det er bedre at gennemføre én ting, som betyder noget for din sundhed, end det er at have en masse gode forsætter, som ikke bliver til noget. I denne pjece finder du nogle gode idéer til, hvordan du nemt kan gøre noget for din sundhed. Du kender sikkert nogle områder, du kan sætte ind på. Men det kan også være, at du får et par nye idéer under læsningen. Der er også et skema, som du kan bruge til at afgøre, hvordan du har det på forskellige områder. Her finder du mere information Firmafrugtordninger og mulighed for at bestille sjove plakater til frokoststuen: Gode idéer til den sunde madpakke m.m.: Dansk Firmaidrætsforbund blandt andet inspiration til, hvordan I kan lave mere motion på arbejdspladsen: Vi cykler til arbejde er en årlig konkurrence, som alle arbejdspladser kan deltage i: Idéer til at forebygge rygproblemer: Hjerteforeningen tilbyder sundhedsprofiler af arbejdspladsen: Alkohol-Politik På Arbejdspladsen: Kræftens Bekæmpelses hjemmeside med information om tobak, motion og sunde opskrifter: Sundhedsstyrelsens alkoholkampagne: Nationalt Center for Rygestops hjemmeside med information om tobaksforebyggende aktiviteter: Her kan du deltage på workshops om arbejdsglæde og downloade plakater: Arbejdsmiljørådets Servicecenter om psykisk arbejdsmiljø:

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk Sund mad og motion lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed www.pension.dk Du lever længere, hvis du cykler hver dag. Også havearbejde, lange gåture og motions løb forlænger dit liv med

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

om rygning og rygestop

om rygning og rygestop D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

Dansk Firmaidrætsforbund. Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid.

Dansk Firmaidrætsforbund. Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid. Dansk Firmaidrætsforbund Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid. Motion på Arbejdspladsen MpA tilbyder : Rådgivning om sundhed på arbejdspladsen SundhedsCertificering

Læs mere

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Arbejdsmiljøcirkel GODT ARBEJDSMILJØ Tekst: Foto: Design: Peter T. Petersen og Signe Bonnén Magnesium Topp AD ISBN: 87-7904-124-8

Læs mere

Den lille Rygestop-guide

Den lille Rygestop-guide Den lille Rygestop-guide Indhold Mød en eksryger... 4 På vej... 6 Stop...10 Snart røgfri Hold fast...20 KOLOFON Den lille Rygestop-guide Sundhedsstyrelsen 2010 1 udgave, 1. oplag, 2010 ISBN: 978-87-7104-080-7.

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Du har bestilt tid til en konsultation d., kl..

Du har bestilt tid til en konsultation d., kl.. Du har bestilt tid til en konsultation d., kl.. Vedlagt spørgeskema samt 7 dages maddagbog bedes udfyldt og returneres til nedenstående adr. inden vi mødes første gang. Returneres ca. 3 dage inden aftalen.

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

GODE RÅD OM... sundhed på arbejdspladsen

GODE RÅD OM... sundhed på arbejdspladsen GODE RÅD OM... sundhed på arbejdspladsen indhold 3 Indledning 3 Virksomhedens fokus på sundhed 4 Kost og kantine 5 Motion og fysik 6 Sundhed som projekt i din virksomhed 7 Skatteforhold og arbejdsgiverbetalt

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte. Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Det gode råd gør forskellen Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.

Læs mere

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Fødevarestyrelsen Sundhedsstyrelsen. Sund mad og fysisk aktivitet

Fødevarestyrelsen Sundhedsstyrelsen. Sund mad og fysisk aktivitet Fødevarestyrelsen Sundhedsstyrelsen Sund mad og fysisk aktivitet Sund mad og fysisk aktivitet Alfabeta, Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen 2006 Forlagsredaktion: Helene Deden Foto: Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning.

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Af Line Felholt, måned 2012 03 Kom af med det uønskede fedt

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Du/I har bestilt tid til en kostvejledning den, kl..

Du/I har bestilt tid til en kostvejledning den, kl.. Du/I har bestilt tid til en kostvejledning den, kl.. Vedlagt spørgeskema samt 7 dages maddagbog bedes udfyldt og returneres til mig senest 3 dage før, vi skal mødes. Udfyld spørgeskemaet så godt du kan

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution Kostpolitik i daginstitutioner Hvorfor en kostpolitik? Stevns kommune ønsker med en overordnet kostpolitik på før-skoleomådet

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården For at fremme sunde kost- og motionsvaner og undgå overvægt allerede i børnealderen har forældre og personale udarbejdet følgende mad- og måltidspolitik,

Læs mere

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk www.jerk.dk jerk@langer.dk Jerk W. Langer Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer OBS! - Omfattet af lov om ophavsrettigheder. - Må ikke kopieres. Videnskabs-journalist Læge Forfatter

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

HOLD VÆGTEN EFTER DIT RYGESTOP

HOLD VÆGTEN EFTER DIT RYGESTOP Adresser & telefonnumre STOP-linien Tlf. 80 31 31 31 *Telefonisk rådgivning *Materialer om rygestop www.drstop.dk *Hjælp til rygestop via nettet HOLD VÆGTEN EFTER DIT RYGESTOP Forord Tillykke med din beslutning

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Migræne & Hovedpineforeningen

Migræne & Hovedpineforeningen Migræne & Hovedpineforeningen - er også for børn og unge gode råd test om du har migræne øvelser mod spændingshovedpine læs om massage og motion er du teenager med hovedpine? www.hovedpineforeningen.dk

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere