Sund på jobbet. Sådan kommer du i gang med en sundere hverdag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sund på jobbet. Sådan kommer du i gang med en sundere hverdag"

Transkript

1 Sund på jobbet Sådan kommer du i gang med en sundere hverdag

2 Sund på jobbet. Sådan kommer du i gang med en sundere hverdag. Udgivet af Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen og De Regionale Netværk (www.socialtansvar.net), Manuskript og layout: Line-by-Line. Illustrationer: Wendy Morris. Tryk: Scanprint. 2

3 Sundhed er en privat sag og en fælles Sundhed det er for de fleste noget med at spise sundt, lade være med at ryge, bevæge sig nok og ikke drikke for meget. Alt sammen noget, vi hver især selv bestemmer. Sådan da, for hvis kollegaen kæderyger, kan det jo være lidt vanskeligt at undgå røg man skal jo trække vejret! På samme måde med kosten. Det er noget nemmere at leve op til sine højtidelige forsætter om at spise mindre fedt, hvis det fx er muligt at købe fedtfattig mad på arbejdspladsen. Selvom vi selv bestemmer vores sunde vaner, påvirker mulighederne og traditionerne på arbejdspladsen os alligevel. Der skal noget til at sige nej til en lille én, når kollegaen har fødselsdag, og hvem stiller sig op i midtergangen og laver pausegymnastik, hvis man risikerer at blive gjort til grin? Det er nemmere at gøre noget for sundheden, hvis man er fælles om det. Derfor er det en god idé, hvis I på din arbejdsplads i fællesskab indfører nogle sunde traditioner og skaber rammer for, at I hver især får nemmere ved at træffe det sunde valg. Arbejdsmiljøet og virksomhedens sociale ansvar hører altså med, når man vil fremme sundheden på arbejdspladsen. I denne pjece er der imidlertid lagt vægt på det, du selv kan gøre i forhold til motion, rygning, alkohol, kost og stress. Der er ingen grund til at leve usundt, blot fordi mange af kollegerne gør det. Derfor kan du lige så godt begynde med dig selv. Det er jo dig, der bestemmer. Pjecen er en del af et informationsmateriale, som Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen og De Regionale Netværk har udarbejdet til virksomheder, der ønsker at arbejde bevidst med sundhedsfremme på arbejdspladsen. Materialet består desuden af en manual til arbejdet med sundhedspolitikken, et idékatalog med forslag til aktiviteter og en folder til virksomhedens ledelse. Vær med til at sætte sundhed på dagsordenen på din arbejdsplads. Foreslå fx sund uge i kantinen, fælles pausegymnastik eller rygeregler, der sikrer, at ingen udsættes for passiv rygning. Du kan også foreslå, at man finder et alternativ til øl og vin, når virksomheden markerer en anledning i arbejdstiden. Sundhed er mere end livsstil Et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø betyder meget for din sundhed og trivsel. Fx er det vigtigt, at du og dine kolleger ikke har for meget ensformigt og nedslidende arbejde, at der er tilstrækkelig afveksling, og at arbejdet ikke er for fysisk belastende. På samme måde er det også vigtigt, at der er en god omgangstone på arbejdspladsen, at ingen bliver mobbet, frosset ude osv. Det kan også have betydning for din sundhed og trivsel, hvordan din arbejdsplads fx tackler sygefravær, om du kan nå at hente børn, og om virksomheden kan rumme personer, som af den ene eller den anden grund har problemer med at passe et almindeligt fuldtidsjob. 3

4 Hvordan har du det? En gang imellem er det godt at stoppe op og spørge sig selv, hvordan det egentlig går. Det kan være i forhold til ens privatliv hvad man spiser og drikker, om man får rørt sig, hvordan man har det med sin vægt, hvordan man sover, om man stresser, hvordan man har det med familien, med vennerne osv. Eller det kan være i forhold til arbejdet hvordan man har det med kollegerne og chefen, arbejdstempoet, udfordringerne, arbejdstiderne osv. Brug skemaet til at afgøre, hvordan du har det på forskellige områder. Kryds af, hvor tilfreds du er med din egen sundhed. Hvor tilfreds er du med: Tilfreds Delvis tilfreds Ikke tilfreds Dine madvaner (arbejde + hjemme) Dine motionsvaner Din vægt Dine rygevaner Din udsættelse for passiv rygning på arbejdet Dine alkoholvaner Dit medicinforbrug, fx sovemedicin og hovedpinepiller Din muskelstyrke generelt Dit stress-niveau Dine søvnvaner Dit fysiske arbejdsmiljø, fx støj, indretning, arbejdsstillinger, indeklima Forholdet til dine kolleger Forholdet til din chef Dit arbejdspres og arbejdstempo Din indflydelse på eget arbejde Udfordringerne i dit arbejde Dine karrieremuligheder Din arbejdstid Din fritid Dig selv Forholdet til venner og familie Dit velbefindende I alt Tilfreds = Jo flere glade, jo bedre. Delvis tilfreds = Er du kun delvis tilfreds, kan du i denne pjece få inspiration til, hvad du kan gøre for at blive mere tilfreds. Ikke tilfreds = Er du ikke tilfreds, så er det vigtigt, at du gør noget for at ændre det. Har du mange, så skriv områderne op i en prioriteret liste for at finde ud af, hvilke områder det er vigtigst for dig at ændre lige nu. 4

5 Den lille forskel Der skal ikke så meget til for at blive sundere. Det er bedre at gennemføre én ting, som betyder noget for din sundhed, end at have en masse gode forsætter, som ikke bliver til noget. På de følgende sider finder du nogle gode idéer til, hvordan du selv kan gøre noget for din sundhed. Selv små ændringer gør en forskel hvis du får gjort dem til en del af din hverdag. Når du først er kommet i gang, er det ikke så svært at blive ved, for sundhed giver velvære og ny energi! 5

6 Du er skabt til bevægelse Kroppen virker på mange måder som en maskine. Gør du ikke så meget for at passe den, fungerer den heller ikke så godt. En tredjedel af danskerne bevæger sig for lidt gælder det også for dig? Der skal ikke så meget motion til, før du kan mærke en forskel. Du føler dig bedre tilpas og taber ikke så let pusten. Også humøret bliver bedre. Du mærker forskellen, så snart du går i gang. Mangel på bevægelse kan resultere i en lang række sygdomme, blandt andet sukkersyge, kræft, hjertesygdomme og knogleskørhed. Også problemer som ondt i ryggen og gigt kan hænge sammen med, at man bevæger sig for lidt. Sådan får du rørt dig Tag trappen i stedet for elevatoren, eller stå af et par etager før. Stå af bussen et stoppested før og gå det sidste stykke. Tag cyklen i stedet for bilen. Gå eller løb en tur med din hund. Gå ud og dans. Spil bold med ungerne. Deltag i en fast, ugentlig sportsaktivitet. Tag i svømmehallen. Beslut sammen med dine kolleger at gøre gymnastik på arbejdet. Opret en sportsforening på arbejdspladsen. Du får det godt, når du bevæger dig Du får mere energi, og dit humør stiger. Du bliver stærkere, og du får fx ikke så let ondt i ryggen. Du bliver mindre forpustet, når du løber efter bussen. Dine knogler bliver stærkere, og du får ikke så let brud og knogleskørhed. Du bliver afstresset og sover bedre. Du får et sundere hjerte. Du får lettere ved at holde vægten. Sæt motionen i system Hvis du bevæger dig en time om dagen er det godt, en halv time er nogenlunde, og fem minutter er bedre end ingenting. Hvordan vil du bevæge dig, og hvor længe? Udfyld skemaet med noget, du beslutter at gøre uge efter uge. Det kan fx være en rask gåtur, cykling til arbejde, sport eller havearbejde. Du skal helst blive lidt forpustet. Antal minutter, du bruger pr. dag til: Aktiviteter Ialt Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag 6

7 Vidste du? For at forbrænde 100 g chokolade skal du cykle ca. 1 time. Hvis du ikke har tid til motion nu, skal du huske at afsætte tid til sygdom senere. Det er lige så farligt at lade være med at dyrke motion som at ryge. 7

8 Hver anden ryger vil gerne holde op En fjerdedel af alle voksne danskere ryger dagligt, men hver anden ryger vil gerne holde op. Det er der også god grund til. Den nøgne sandhed er nemlig, at en ud af tre rygere kommer til at dø af sin røg. For dem, der er begyndt som teenagere og ikke holder op, er det hver anden, der dør på grund af tobakken. Mere end én million danskere er eksrygere. Vil du være den næste? Det betaler sig at holde op Det kan være meget svært at holde op med at ryge, og du kan godt få et par barske uger i starten. Men der er hjælp at hente. Ring til Stop- Linien på telefon , eller klik ind på og få råd og støtte. Dit lokale apotek kan også vejlede dig, og mange apoteker holder rygeafvænningskurser. Sådan går det dig som eksryger Allerede fra den første dag uden tobak falder din risiko for sygdomme i luftvejene. Efter få dage hoster du mindre og taber ikke så let pusten. Efter en uges tid kan du smage og lugte alting bedre. I løbet af kort tid vil din hud blive mindre gusten og dine tænder hvidere. Efter et år er din risiko for hjerte-karsygdomme (blodpropper) halveret. Efter fem år er din risiko for hjertekar-sygdomme den samme, som hos en, der aldrig har røget. Efter ti år er din risiko for lungekræft faldet til det halve. Du sparer mange penge: Over kr. om året, hvis du tidligere røg 20 cigaretter om dagen. Røgfri uden vægtstigning Mange rygere er bange for at tage på i vægt, hvis de holder op med at ryge. Man forbrænder nemlig flere kalorier, hvis man er ryger. Der er faktisk også en del, der tager et par kilo på, når de lægger cigaretterne på hylden, men det behøver ikke at ske. Du kan vælge at bevæge dig noget mere eller spise mindre for at holde vægten. Hvis du før har røget 20 cigaretter dagligt, skal du blot spise 25 g fedt mindre hver dag, så går dit vægtregnskab op! Det svarer til, at du fx skal holde op med at bruge smør på brødet. Skulle du endelig tage et par kilo på, kan et bedre helbred nok opveje dette. Vidste du? Røgen fra en cigaret indeholder forskellige kemiske stoffer, hvoraf ca. 50 er kræftfremkaldende. Nikotin er en nervegift. Et lille barn kan dø af at spise halvanden cigaret. Rygning kan føre til impotens og nedsætter frugtbarheden. 8

9 Kan man more sig uden alkohol? Når man ser på, hvor meget vi danskere drikker, ser det ud til, at mange af os ikke mener, at man kan more sig uden alkohol. Hver dansker over 14 år drikker i gennemsnit 11,6 liter ren alkohol om året. Det er dobbelt så meget som for 40 år siden. Tør du sige nej? Vi skal da lige have en lille én Til fødselsdagen, frokosten og i fredagsbaren Det er helt almindeligt, at der hører alkohol med til særlige anledninger både på arbejdet og derhjemme. Man kan derfor let komme til at føle sig udenfor, hvis man ikke drikker. Måske har du egentlig ikke lyst til at drikke ved de lejligheder. Tør du så sige nej tak og i stedet tage dig en sodavand eller en kop kaffe? Så meget er en genstand En genstand er 12 g ren alkohol. Det er det samme som 1,5 cl. Du kan regne med, at der er én genstand i: 1 almindelig øl (33 cl) 1 glas vin (12 cl) 1 glas hedvin (8 cl) 1 glas spiritus (4 cl) Hvor meget har du godt af? Kvinder bør højst drikke 14 genstande om ugen, mænd højst 21. De skal helst fordeles over hele ugen, da store mængder alkohol på én gang skader kroppen. Kvinder kan ikke tåle så meget alkohol som mænd, fordi en mindre del af deres kropsvægt består af vand. Derfor bliver alkoholen ikke fortyndet så meget, når den optages i blodet hos en kvinde promillen bliver altså højere. Syv gode grunde til at drikke mindre Større velbefindende Bedre koncentration Bedre søvn Bedre sex Flere penge Mindre risiko for overvægt Mindre risiko for højt blodtryk og leverskader. Vidste du? Alkohol koster lige så mange tabte leveår som rygning. Mellem 10 og 15 % af alle danskere har et overforbrug af alkohol. Både voldsom kortvarig beruselse og et stort alkoholforbrug gennem længere tid kan føre til varig hjerneskade med demens. 9

10 Bordets glæder Hver tredje voksne dansker er overvægtig, og personer er direkte fede. Stadig flere har svært ved at holde vægten nede, og det er der især to grunde til: for usund kost og for lidt motion. Der er ikke noget i vejen med at nyde bordets glæder, men det er vigtigt, at den daglige kost er i balance. Hvis du spiser og drikker for fedt og for sødt, risikerer du lettere at blive overvægtig. Det gælder, særligt hvis du har et stillesiddende arbejde og heller ikke rører dig i fritiden. Mad med et lavt indhold af fedt og sukker og et højt indhold af fibre kan på den anden side være med til at nedsætte din risiko for at blive for tyk. Vi lever fedt og sødt Danskerne spiser for meget fedt. Det skyldes blandt andet, at vi har flere penge mellem hænderne, end man havde tidligere. Den ugentlige grøddag er blevet sjælden, og mens bøffen med fedtkant tidligere var søndagsmad, så er det nu slagtilbud i supermarkedets køledisk. Også fastfood-kulturen er med til at hæve den mængde fedt, vi får i vores kost. Vi får også langt mere sukker end tidligere blandt andet drikker vi betydeligt mere sodavand. Og hvis man drikker sodavand eller andre sukkerholdige drikke dagligt, er der stor risiko for, at man tager på i vægt. Hold øje med vægten med måde Det er fornuftigt at passe på ikke at blive for tyk og heller ikke for tynd. Men lad være med at plage dig selv med, at du har et par kilo mere eller mindre, end du måske synes er pænt. Det er ikke sikkert, at det betyder noget som helst for din sundhed. Din læge vil kunne fortælle dig, om du bør tabe dig eller tage på. Derimod skal du spise mindre af de fede mælkeprodukter og ost, kød og kødpålæg, og det samme gælder fedtstoffer som smør, margarine og olie. Det er de fødevarer, der indeholder meget fedt. Start med at skrabe brødet og hælde pandefedtet ud. De syv kostråd Spis meget brød og gryn Spis frugt og grøntsager hver dag Spis kartofler, ris eller pasta hver dag Spis ofte fisk og fiskepålæg vælg forskellige slags Vælg mælkeprodukter og ost med lidt fedt Vælg kød og pålæg med lidt fedt Brug kun lidt smør, margarine og olie Og et ekstra råd: Spar på sukkeret. Kilde: Fødevarestyrelsen, Vidste du? I stedet for at spise 100 g peanuts kan du spise et helt kilo ærter. Fastfood kan også være en banan, et stykke friskbagt groft brød fra bageren og et glas friskpresset juice. Voksne bør spise mindst 600 g frugt og grønt om dagen. Den sunde kost Hvis du ønsker at spise sundt, er det let at følge Fødevarestyrelsens syv kostråd. Du vil hurtigt opdage, at det, du skal spise mest af, er frugt, grøntsager, brød, kartofler, ris og pasta. Disse fødevarer indeholder mange kulhydrater. 10

11 Stress af! Et stort arbejdspres gennem kortere tid skærper opmærksomheden over for arbejdet og kan betyde, at du bliver mere effektiv. Derved kan det øge din arbejdsglæde. Hvis belastningen derimod bliver for langvarig eller for intens, og du mangler indflydelse på din arbejdssituation, opstår en mere negativ tilstand det, som oftest betegnes stress. Når du er stresset gennem længere tid, er både din krop og din psyke i konstant alarmberedskab, og det betyder, at du får svært ved at koble fra og komme ovenpå igen. Det kan give både psykiske og fysiske problemer. Hvis dit job stiller meget store krav til dig, og du samtidig har lav indflydelse på din arbejdssituation, risikerer du at få stress. Det samme gælder, hvis du har et dårligt forhold til dine kolleger eller din chef. Stress viser sig i kroppen, psyken og adfærden Er du stresset, kan det vise sig i fysiske reaktioner som fx hovedpine, hjertebanken eller maveproblemer. Også psykiske reaktioner som fx irritation, rastløshed, dårlig hukommelse eller tristhed kan være tegn på, at du er stresset. Dine omgivelser vil også lægge mærke til, at du ændrer adfærd måske bliver du mere aggressiv eller passiv, eller du arbejder dårligere og har større fravær. Sådan kan du klare stress Lyt til din krops signaler om stress. Find ud af, hvad der giver dig stress. Planlæg dit arbejde tag én ting ad gangen. Lav dine egne mål for dagen, så du bedre kan skelne mellem væsentligt og uvæsentligt. Vær opmærksom i forhold til dem, du arbejder tæt sammen med. Skab øjenkontakt, lyt aktivt, og vis, at du er til stede. Brug forskellige sider af dig selv, når du løser arbejdsopgaver, når du holder møde med kolleger, og når du holder pause. Brug motion til at få spændinger ud af kroppen. Sørg for at slappe af ind imellem. Stræk musklerne ud, og gør eventuelt nogle afspændingsøvelser. Giv dig tid til at koble tankerne fra i løbet af dagen. Tænk positivt. Vidste du? Det er mere stressende, hvis du har en forøgelse af ægteskabelige diskussioner og samtidig vanskeligheder med svigerfamilien, end hvis du røg i fængsel. Det er mere stressende at blive gift end at blive fyret fra sit arbejde. Julen er mere stressende end en mindre lovovertrædelse. Kilde: Holmes skala 11

12 Der skal ikke så meget til for at blive sundere. Det er bedre at gennemføre én ting, som betyder noget for din sundhed, end det er at have en masse gode forsætter, som ikke bliver til noget. I denne pjece finder du nogle gode idéer til, hvordan du nemt kan gøre noget for din sundhed. Du kender sikkert nogle områder, du kan sætte ind på. Men det kan også være, at du får et par nye idéer under læsningen. Der er også et skema, som du kan bruge til at afgøre, hvordan du har det på forskellige områder. Her finder du mere information Firmafrugtordninger og mulighed for at bestille sjove plakater til frokoststuen: Gode idéer til den sunde madpakke m.m.: Dansk Firmaidrætsforbund blandt andet inspiration til, hvordan I kan lave mere motion på arbejdspladsen: Vi cykler til arbejde er en årlig konkurrence, som alle arbejdspladser kan deltage i: Idéer til at forebygge rygproblemer: Hjerteforeningen tilbyder sundhedsprofiler af arbejdspladsen: Alkohol-Politik På Arbejdspladsen: Kræftens Bekæmpelses hjemmeside med information om tobak, motion og sunde opskrifter: Sundhedsstyrelsens alkoholkampagne: Nationalt Center for Rygestops hjemmeside med information om tobaksforebyggende aktiviteter: Her kan du deltage på workshops om arbejdsglæde og downloade plakater: Arbejdsmiljørådets Servicecenter om psykisk arbejdsmiljø:

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred Side 1 1. CPR-nummer - 1.a Angiv din alder år 2. Dato for udfyldelse af skemaet - - 2 0 3. Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt De følgende spørgsmål

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred Side 1 1. CPR-nummer - 2. Dato for udfyldelse af skemaet - - 2 0 3. Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt 4. Er du på grund af dit helbred begrænset

Læs mere

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk Sund mad og motion lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed www.pension.dk Du lever længere, hvis du cykler hver dag. Også havearbejde, lange gåture og motions løb forlænger dit liv med

Læs mere

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn Lav aftaler med dit barn Spis frugt og grønt Børn mellem 3-6 år skal spise 2 stykker frugt og 200 g grønsager om dagen hver dag og til alle måltider Børn mellem 1-3 år skal have frugt og grønt til alle

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Vi tilbringer alle en stor del af vores liv på arbejdsmarkedet. Derfor er det naturligt, at arbejdspladserne sætter sundhed på dagordenen,

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis

Læs mere

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?

Læs mere

Forklaringer på test i rapport

Forklaringer på test i rapport Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. MIN AFTALE BOG Denne bog tilhører: Hej! Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. I bogen kan du finde de kost- og motions råd, som vi alle

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

%-vis fordeling. Funktionærer 20 61% Elever 3 9% Timelønnede 10 30% Total 33 100%

%-vis fordeling. Funktionærer 20 61% Elever 3 9% Timelønnede 10 30% Total 33 100% 1 2 3 Medarbejdere %-vis fordeling Funktionærer 20 61% Elever 3 9% Timelønnede 10 30% Total 33 100% Funktionær Elever Timelønnede Deltidsansatte 3 9% Fuldtidsansatte 22 67% Ledere - mænd 3 9% Ledere kvinder

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kostpolitik Børnehuset Petra Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10

Læs mere

7. udgave. 1. oplag. 2011. Forsidefoto: Scanpix/Corbis. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 143

7. udgave. 1. oplag. 2011. Forsidefoto: Scanpix/Corbis. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 143 7. udgave. 1. oplag. 2011. Forsidefoto: Scanpix/Corbis. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 143 KEND DIT KOLESTEROL Sådan kan du selv sænke dit kolesteroltal Mere end to ud af tre danskere har et højt

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

Folkesundhed Aarhus Dit Liv - Din Sundhed

Folkesundhed Aarhus Dit Liv - Din Sundhed Side 1 1. CPR-nummer - 2. Angiv din alder år 3. Dato for udfyldelse af skemaet - - 2 0 De følgende spørgsmål handler om rygning 4. Ryger du? (dette gælder også e-cigaretter og vandpibe), hver dag, mindst

Læs mere

5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192

5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 13 SUNDE VANER TIL AT FOREBYGGE HJERTEKARSYGDOM Tjek dine madvaner HAR DU 13 RIGTIGE? Der er størst gevinst, når

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere

Årets sundeste virksomhed 2009

Årets sundeste virksomhed 2009 Årets sundeste virksomhed 2009 Spørgeskemaet udgør medarbejdernes besvarelse til konkurrencen "Årets sundeste virksomhed 2009". Prisen "Årets sundeste virksomhed 2009" overrækkes af minister for sundhed

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

om rygning og rygestop

om rygning og rygestop D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden

Læs mere

prøvet at falde? frygter du at falde?

prøvet at falde? frygter du at falde? Har du også prøvet at falde? eller frygter du at falde? Husk der er altid en grund til man falder og det er ikke kun alder! Undgå fald For ældre er faldulykker den hyppigste ulykkestype. Et fald kan medføre

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Sundhedsprofil BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Personlig sundhedsprofil Barnets navn Alder Antal søskende: Alder: Dato for Indledende samtale: Vægt: Højde: BMI: Dato for 3. måneders samtale: Vægt: Højde:

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Sundhedsprofil BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Personlig sundhedsprofil Barnets navn Alder Adresse Mors mobil-nr. Mors navn Mors adresse Fars mobil-nr. Fars navn Fars adresse Antal søskende alder Skemaet

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din

Læs mere

Mad og motion. overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det. fiduser til dig, der ikke vil yde alt for meget for at nyde.

Mad og motion. overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det. fiduser til dig, der ikke vil yde alt for meget for at nyde. Mad og motion Mad og motion er to nøgleord, når det handler om overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det første og for lidt af det sidste. Her er et par tricks og fiduser til dig, der ikke vil

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Spis dig sund, slank og stærk

Spis dig sund, slank og stærk Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank

Læs mere

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Arbejdsmiljøcirkel GODT ARBEJDSMILJØ Tekst: Foto: Design: Peter T. Petersen og Signe Bonnén Magnesium Topp AD ISBN: 87-7904-124-8

Læs mere

guide Gæld er hårdt for dit helbred sider September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du styr på dit blodtryk

guide Gæld er hårdt for dit helbred sider September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du styr på dit blodtryk Foto: Byline guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du styr på dit blodtryk 5 gode råd til hvordan du slipper af med gælden Tips til hvordan du selv kan sænke dit blodtryk

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt Randers Kommune Del 1 Ernæringsteori Vægttab, måltider og mæthed Hjælp til sundere indkøb Hvordan kommer jeg så i gang? Pause 2 Ernæringsteori Almindelig

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune

Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune (afleveres til screeningsygeplejersken) CPR-nr : Navn : Efternavn : TLF : 1. Hvad er din højde? cm Hvad er din vægt? kg

Læs mere

SUNDE VANER - GLADE BØRN

SUNDE VANER - GLADE BØRN Sundhedsplejen sætter spor Hjørring Sundhedscenter SUNDE VANER - GLADE BØRN Anbefalinger til børn over 3 år MÅLTIDER Det er de færreste børn der spiser helt optimalt hvad end der er tale om antal måltider

Læs mere

Generel sundhed Er du frisk og udhvilet, når du kommer i skole? Ja, for det meste - Ja, nogen gange - Nej Jeg ønsker ikke at svare

Generel sundhed Er du frisk og udhvilet, når du kommer i skole? Ja, for det meste - Ja, nogen gange - Nej Jeg ønsker ikke at svare Spørgeramme Sundhed Sundhed (0.-3.klasse) Tema Spørgsmål Svarmuligheder Generel sundhed Er du frisk og udhvilet, når du kommer i skole? Ja, for det meste - Ja, nogen gange - Nej Jeg Generel sundhed Føler

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING FYSISK TRÆNING FOR BRAND- OG AMBULANCEFOLK

BRANCHEVEJLEDNING FYSISK TRÆNING FOR BRAND- OG AMBULANCEFOLK BRANCHEVEJLEDNING FYSISK TRÆNING FOR BRAND- OG AMBULANCEFOLK Du skal give dig tid til at motionere, ellers skal du give dig tid til sygdom på et senere tidspunkt Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Til patienter og pårørende KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Vælg farve Sundhedsstyrelsens anbefalinger Psykiatrisk afdeling Odense - Universitetsfunktion KRAM på Psykiatrisk Afdeling Odense På Psykiatrisk

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Hvad er en mad- og måltidspolitik? En mad- og måltidspolitik er et velegnet styringsredskab for arbejdet med mad og måltider i børnehaven. En kostpolitik er en fælles vedtaget og

Læs mere

Gode råd om hvordan man kommer af med stress

Gode råd om hvordan man kommer af med stress Gode råd om hvordan man kommer af med stress Først skal du erkende, at du har et problem, at du ikke har det godt og ikke kan gøre det, du gerne vil, og som du plejer at gøre. Din familie, venner og veninder

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune 2015 Ernæringsprincipper For børn og unge 0-16 år Ishøj Kommune 1 Forord Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik har visionen at børn og unge sejrer i eget liv og får muligheder for og rammer til at nå deres

Læs mere

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Sundhedsprofil 2013 Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Formål Præsentation af nye spørgsmål i profilen 2013 Hvordan opgøres spørgsmålene? Tolkning

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns sundhedsprofil for Stevns Indhold Hvordan har du det?....................................... 3 Lidt om Stevns.................................. 4 Fakta

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben.

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben. Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben. ugust 2008. Vi tror på god sund mad af høj kvalitet tilberedt med kærlighed 1 Indholdsfortegnelse Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben....

Læs mere

Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen

Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen Energibehov Din krop har behov for energi hver dag. Energien får du fra maden du spiser Hvor meget og hvad du skal spise hvornår snakker

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer: Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere